1131
II.
Den polytekniske Læreanstalt.
A. Den polytekniske Læreanstalts 75-aarige Jubilæum.
Sammen med den aarlige Examensafslutning fejrede den polytekniske
Læreanstalt den 27de Januar 1904 sin 75-aarige Bestaaen.
For en talrig Kreds af indbudte, Lærere og Elever holdt Prof.
N. Steenberg efter en kort historisk Indledning en Tale, hvis væsentligste
Indhold var følgende:
„Fra Naturen hente vi alle vore Raastoffer, og det er gjennem en
klog Anvendelse af Naturkræfterne, at vi bearbejde dem til alle Menneskets
Fornødenheder. Man skulde derfor tro det selvfølgeligt, at den størst
mulige Kjendskab til disse Retninger vilde gavne de forskjellige Erhvervs-
grene. I disse herskede den Gang, da Læreanstalten oprettedes, udeluk-
kende den praktiske Kundskab. Igjennem de Aartusinder, hvori Haand-
værk og Industri have udviklet sig, var der erhvervet en Skat af Erfarings-
kundskaber, om Raastoffer, om Redskaber og om Bearbejdelsesmaader, som
vedligeholdtes og øgedes fra Slægt til Slægt. Den øgedes langsomt. Den
praktisk opdragne Mand, der ikke ser, hvorfor den og den Fremgangs-
maade giver det og det Resultat, bliver meget konservativ og forandrer
nødigt den Fremgangsmaade, han stoler paa. Alle Forandringer spilde
ham fra Begyndelsen af som Regel Tid og Penge. Disse praktiske Folk
vege ikke Pladsen for den naturvidenskabelig uddannede Ingeniør, og han
blev kun lidet anvendt i Industrien. Han kunde heller ikke give Svar paa
alle de Spørgsmaal, der rejstes i Teknikken. Hans Viden var begrænset
som selve Naturvidenskaben, han kjendte kun en Del af Naturlovene; men
i Livet arbejde vi under Paavirkning saavel af de kjendte som af de ikke
kjendte Naturlove, og hans Viden maa derfor suppleres med praktisk Er-
faring. Selv i Industrigrene, som have ren videnskabelig Oprindelse, op-
staaet ved Processer, der ere opfundne og gjennemarbejdede paa Labo-
ratoriet, trænges der til Kundskaber, indhøstede ved praktisk Erfaring,
før alt gaar godt.
Den videnskabelig uddannede Ingeniør kan dog langt lettere naa til
den Viden, han mangler, end rene Praktikere. Han behersker bedre Forsøg
og kan ordne saadanne, der give ham Forholdet mellem Aarsag og Virk-
Universitetets Aarbog.	139
1132
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
ning saa rent som muligt, og han naar ved mindre Arbejde og mindre
Bekostning lettere til Maalet end den, som kun støtter sig til Praxis.
Ingeniørvidenskaberne ere de praktiske Erfaringskundskaber, belyste
at Naturvidenskaberne. Da vor Højskole oprettedes, vare de ikke vidt
fremskredne, den tekniske Literatur var mangelfuld, og det var vanskeligt
at skaffe de fornødne Lærerkræfter. Det blev bedre, da Højskolens egne
Elever uddannede sig til Lærere. Undervisningen i de rene Naturviden-
skaber besørgede Universitetets Professorer, saa heri var Undervisningen
tilfredsstillende.
Ingeniørvidenskaberne udviklede sig imidlertid stærkt. Der arbejdedes
ivrigt paa Højskolernes Laboratorier, paa Forsøgslaboratorier, som Staterne,
som private Rigmænd, eller som Selskaber af Fabrikanter anlagde. Disse
Fag voxede samtidig med Naturvidenskaberne, de paavirkede gjensidigt
hinanden og befinde sig i en glædelig stærk Udvikling. Ingeniørviden-
skaberne ere efter sin Oprindelse sideordnede med Lægevidenskaben, med
Agerdyrkningsvidenskaben og lignende Fag. De Heste Steder har man af
Hensigtsmæssighedshensyn givet disse Videnskaber egne Højskoler; men
mange Steder drives Studiet af dem ved Universiteterne, saaledes adskillige
Steder i England.
Ingeniøren har slaaet igjennem nu, han staar som en nyttig og nød-
vendig Bestanddel af Samfundet. Han arbejder sammen med Arkitekten
paa vore Boligers Hygge og Bekvemmelighed, sammen med Lægen paa at
gjøre vort Opholdssted saa sundt som muligt. Han har forøget Befordrings-
hastigheden til det tidobbelte og gennem Telegraf og Telefon givet vore
Tanker endnu større Hastighed. I Industrien har han i stor Maalestok
indført mekanisk Kraft, og sindrige Maskiner erstatte Haandarbejdet.
Industriprodukterne blive billigere og kunne bruges af mange flere. Haand-
værket trænges tilbage, det er sandt; men Industriarbejderne have det nu
bedre end Haandværkerne i den svundne Tid. Vort Agerbrugs Frem-
væxt bærer ogsaa Spor af Ingeniørens Arbejde. Redskaberne ere blevne
lettere og bedre. Industrien har forenet sig med Agerbruget i Mejerierne
og i Sukkerfabrikkerne, og denne Bevægelse kan naa videre. Med en klog
og prisværdig Rundhaandethed har Staten gjennem Forsøgslaboratorier og
Konsulenter støttet Agerbrugsindustrien. Den har kunnet gjøre det, fordi
det er en ensartet Industri. For Landets øvrige Industri med dens mange
spredte Interesser kan Staten ikke sørge paa den Maade; men den kan
sørge for, at den polytekniske Læreanstalt — Ingeniørernes Universitet —
stedse maa staa i Rang med Udlandets bedste Højskoler og aldrig savne
velindrettede Laboratorier og tidssvarende Læremidler."
Derefter talte Direktør G. A. Hagemann:
„Den polytekniske Læreanstalt er Universitetets Barn, og den har
som saadant, i hele sin Levetid, været knyttet mere eller mindre nøje til
Universitetet. Thi det var de aandelige Rørelser, der i forrige Aarhun-
dredes Begyndelse grebe de Mænd, der ved Universitetet repræsenterede
de matematiske, fysiske og kemiske Videnskaber, vi skylde, at Universitetet
— efter kun 2 Aars Forhandling med Regjeringen — den 15de Januar
Læreanstaltens 75-aarige Jubilæum.
1133
1829 forelagde et Forslag til Oprettelse af den polytekniske Læreanstalt,
der ved Reskript af 27de Januar 1829 modtog kongelig Stadfæstelse. Det
er disse Universitetets Mænds Fortjeneste, at der skabtes en naturviden-
skabelig teknisk Højskole, hos hvilken de rene Naturvidenskaber fandt et
Hjemsted, og gjennem hvilken de spredtes og fandt Anvendelse over hele
Fædrelandet. Det er dette, vi skulle mindes med Taknemmelighed, naar
vi i Dag ved at knytte Examens Afslutning til den 27de Januar fejre den
polytekniske Læreanstalts 75-aarige Bestaaen.
Det er ingenlunde let, skjønt det ikke er mere end 75 Aar siden, at
sætte sig ind i Tidens Tanker i Aarene før 1829. Hos Lægmand og
Borger var der vel overhovedet ikke Tale om Tanker i den her antydede
Retning. Naturvidenskaberne stode de Dannede fjærnt, og selv Stortek-
nikeren, af hvilke der fandtes yderst faa, var Erfaringsfabrikant. Den
første Dampmaskine var anskaffet til Marineværkstederne 1784, og den
forblev et enestaaende Vidunder for lange Tider. Endog saa sent som
1811 fandtes der kun 3 Dampmaskiner i Landet, og først 1839 tæller man
23 Fabrikker med Dampmaskine. Dampmaskinen var yderst kostbar. Damp-
kjedlerne forfærdigedes enten af Kobber eller af Støbejern, og de taalte
kun et ganske lavt Tryk. Smedejernskjedler kendte man overhovedet ikke,
thi Smedejern fremstilledes kun i smaa Mængder ved Friskning paa Herd
i Trækulsild. Vel havde Cort i England i 1784 udtaget et Patent paa at
fremstille Smedejern i større Mængder i Flammeovn med Stenkulsild; men
han satte hele sin Formue til i Forsøgene paa at gjennemføre Idéen.
Først senere lykkedes det Chrawshaw i Sydwales at gjennemføre Tanken,
og Resultatet var epokegørende. Store Smedejernsmasser stode nu til
Raadighed, Hammeren, der var stærk nok til at bearbejde de mindre
Jernstykker, erstattedes nu af Valseværkerne, og Jernplader, bl. a. til
Dampkjedler, stod til Teknikerens Raadighed. I 1807 satte Fulton sit
Dampskib Clermont i Gang paa Hudson Floden. I 1820 fremstillede
Birkenshaw forbedrede valsede Jernbaneskinner, og i 1826 byggede Stephen-
son sit første Personbanelokomotiv.
Disse tekniske Vidundere satte Verdens livlige Aander i Bevægelse.
Intet Under, at Mænd som Ørsted, Zeise og senere Forchhammer og
Sehmidten og andre grebes deraf og anede en ny og overordentlig Udvik-
ling. Og som det havde vist sig paa det mekanisk-tekniske Omraade, saa-
ledes paa det kemiske og fysiske. Iltens Opdagelse, Forbrændingens sande
Væsen, den nye Kemis mangfoldige Fund og ikke mindst Ørsteds egen
Opdagelse 1820, der fulgtes af en rivende Udvikling, Opdagelse paa Op-
dagelse, alt viste hen til en Udfoldelse af Naturvidenskaberne som det
store Middel, ved hvilket Menneskene skulde gjøre sig Jorden underdanig,
viste hen til Nødvendigheden af, at Universitetet maatte skaffe sig en
yngre Medhjælp til den Gjerning, som maatte tages op for at gøre Landet
delagtig i Udviklingen.
Og de rent ydre Forhold gav Tanken Medbør. I 1801 var Kjøben-
havns Indbyggerantal ca. 101,000; men Bombardementet i 1807, ved hvilket
Frue Kirke, Universitetet og ca. 300 Huse ødelagdes, tvang mange til at
forlade Byen. 1814 gav Anledning til, at mange Normænd forlod Kjøben-
139*
1134
Den polytekniske Læreanstalt 1903—1904.
havn; men derefter fandt Fornyelse og Nybygning Sted overalt, og varede
det end lige indtil 1830, inden Byen igjen havde naaet samme Indbygger-
antal som i 1801, saa var der dog Nydannelser i Luften, begunstiget af
en god finansiel Fremgang i hele Landet. Vel var Penge endnu knappe
for Staten ; men ogsaa det kom man ud over, og ved det af Prof. Ursin
til Kong Frederik den (ite indgivne Andragende — omdannet og igjen
indgivet til Kongen af Universitetet under 15de Januar 1829 —, der den
27de Januar 1829 fik kongelig Bekræftelse, stiftedes den polytekniske
Læreanstalt.
Saa vilde vi da med Tak mindes de Mænd, mindes Universitetet,
der klogt og fremsynet stiftede den Læreanstalt, hvis 75-aarige Festdag
vi i Dag fejre. Ørsteds Statue, Læreanstaltens første Direktørs Statue,
staar — endnu ene — her i Gaarden. Hans Aand har hvilet over dens
Gjerning.
Rejs Eder, I unge Mænd, i Ærbødighed for ham og de Mænd, der
satte sig dette Minde!
Fra 1829 til nu har den polytekniske Læreanstalt haft en samlet
Udgift af ca. 5 Millioner Kroner, deraf til Bygninger ca. 1 Million, altsaa
til selve Driften ca. 4 Millioner Kroner. Kontingentet fra de Studerende
er samtidig summet op til ca. 1 Million, saa Statens samlede Tilskud udgjør
ca. 4 Millioner, hvoraf ca. 1 Million til Bygninger. Hvad har da Landet
faaet for disse Beløb, store i og for sig selv, men smaa, maalte med det
Antal Aar, over hvilke de ere fordelte? Svaret er vanskeligt at give. I
dc første 10 Aar kostede en polyteknisk Kandidat Landet 6,260 Kr., i
andet Tiaar endog 7,550 Kr., i 4de Tiaar 5,360 Kr., i 6te Tiaar 3,300 Kr.
og i de 5 Aar af 8de Tiaar ca. 2,050 Kr.; men heri er ogsaa medregnet
Udgiften til dem, der benyttede Undervisningen uden at tage nogen Ex-
amen. Men nu Kandidaterne da; vare de dette Statstilskud værd? Saa
sandt som det er, at den polytekniske Læreanstalt hidtil har været Ke-
miens, Fysikens og de tekniske Videnskabers Hjemsted her i Landet, saa
sandt det er, at hele Nutidsproduktionen er bygget paa disse Videnskaber,
saa sandt har Statens Penge baaret mangefold Udbytte. Herfra ere Lærere
uddannede til Universitetets Lærestole som til de tekniske Skolers. Herfra
udgik en Thomsen, herfra en Fjord, en Segelcke og en hel Række Navne,
der give god Balance i den endelige Opgjørelse, men først og sidst, herfra
udgik den Naturvidenskabens Aand, der gjennemtrænger hele Folket. Natur-
videnskabelige Synsmaader anlægges nu af Husmanden som af Herremanden
og Fabrikanten, systematiske Maalinger og Undersøgelser ere den Løfte-
stang, der sættes under ethvert uklart agronomisk som industrielt Spørgs-
maal. Det er Hovedresultatet af den polytekniske Læreanstalts 75-aarige
Gjerning!"
B. Lov om den polytekniske Læreanstalts Udvidelse,
Det i Lærerraadsmødet den 9de April 1900 nedsatte Udvalg, be-
staaende af Professorerne S. C. Borch, H. I. Hannover, K. Prytz og N.
Steenberg, som skulde udtale sig om Oprettelsen af forskjellige Labora-