1052
Universitetet 1903—1904.
rempublicam scelere Antonii nullam jam haberemus. Sic enim perspicio,
sic judico, nisi unus adulescens illius furentis impetiis crudelissimosque
conatus cohibuisset, rempublicam funditus interituram fnisse. Cui quidem
hodierno die, patres conscripti (— nunc enim primum ita conveninius, ut
illius beneficio possemus ea, quæ sentiremus, libere dicere —), tribuenda
est auctoritas, ut rempublicam non modo a se susceptam, sed etiam a
ii(>bis commendatam possit defendere.
Tillægsexamen 'ifølge Hekjen digjøreise 22de Maj 1874.
Juni 1904.
Udarbejdelse i Modersmaalet (fri Opgave): Fordele og Farer ved et
selskabeligt Liv.
V. Prisopgaver.
Til Besvarelse af de for Aaret 1902—1903 af Universitetet udsatte
13 Prisopgaver*) indkom i Aaret 1903—1904 12 Afhandlinger, nemlig 4
theologiske, 3 retsvidenskabelige, 1 statsvidenskabelig, 1 klassisk-filologisk,
2 maihematiske og 1 fysisk, hvorhos der i dette Aar indkom en Afhand-
ling som Besvarelse af den i Aaret 1901 udsatte Prisopgave i Natur-
historie**). Af disse Afhandlinger fandtes en theologisk, en mathematisk,
den fysiske og den naturhistoriske værdige til Prisen. Accessit tilkjendtes
to theologiske, de to retsvidenskabelige, den klassisk-tilologiske og en
mathematisk Afhandling.
Forfatterne fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Cand. theol. Svend Aage Becker af den første af de theologiske,
Cand. mag. Lars Viggo Hesseldahl Madsen, af den anden mathematiske,
Stud. mag. Agatns Holt, af den fysiske,
Cand. polyt. Poul Jesper Harder, af den naturhistoriske.
Af de Accessit tifkjendte Afhandlinger:
Cand. theol. Viggo Valdemar Ludvig Emil Jacobsen, af den anden theo-
logiske,
Stud. theol. Andreas Frederik Boje, af den tredie theologiske,
('and. juris Egmont Camillo Jens Frederik Andersen, af den første rets-
videnskabelige,
Cand. juris Vilhelm Topsøe-Jensen, af den anden retsvidenskabelige,
Cand. mag. Carl Vilhelm Østergaard, af den klassisk-filologiske,
Cand. mag. Agner Krarup Erlang, af den mathematiske.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indkomne Afhandlinger
lyde saaledes:
1. De theologiske Afhandlinger. Som Besvarelse af Universitetets
Prisspørgsmaal i Theologi for 1902—1903: „I Forbindelse med en Karak-
teristik af Irenæus' kirkelige og theologiske Standpunkt undersøges, hvad
han forstaar ved „Sandhedens Iiegel", hvorledes dennes Forhold er til
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1902—1903 S. 674-75.
**) Jfr. Univ. Aarb. f. 1901—1902 S. 221—22.
Prisopgaver.
1053
Skriften og den apostolske Trosbekj endelse, og hvorvidt der ud fra Irenæus
lader sig drage almindeligere Slutninger om Trosbekj endelsens daværende
Form og dens Oprindelse", er der indkommet fire Afhandlinger.
Den første Afhandling med Motto: simplicitas et veritas (229 Kvart-
sider) er som Helhed et dygtigt Arbejde. Forfatteren er godt hjemme
baade i Kilderne og i den nyere Litteratur om Æmnet; hans Bevisførelse
er klar og forstandig. Bedst er Afhandlingens første Del, en exegetisk
Undersøgelse af de Steder hos Irenæus, der direkte taler om „Sandhedens
Regel". Forfatteren, der arbejder videre i J. Kunzes Spor, har vistnok
lier fremhævet længe oversete Sandheder om „regula veritatis"s Forhold
til Skriften. I de følgende Afsnit ere Forfatterens Resultater ikke altid
tilstrækkelig underbyggede; hertil vilde bl. a. være krævet en nærmere
Undersøgelse af Tiden for Irenæus' Fødsel og hans Forhold til de lille-
asiatiske Presbytere. Men alt i alt er der ydet et Arbejde, som utvivl-
somt fortjener Prisen.
Den anden Afhandling med Motto: vnoiayt) dé Otov tufxJaoaia
Iren. IV. 38.3 (319 Sider Folio -f~ nogle Tillæg) er meget omfangsrig og
vidner om stor Flid. Forfatteren har imidlertid ikke tilstrækkelig kon-
centreret sig om Opgavens Hovedspørgsmaal, men fortaber sig i en
Mængde Undersøgelser, som ikke staar i Forhold til dette. Besvarelsen
faar derved et noget uordnet Præg, ligesom Formen er meget lidt om-
hyggelig. Forfatterens Litteraturkjendskab er heller ikke fyldestgj ørende;
paafaldende nok gjælder dette ikke mindst den danske Litteratur. Paa
Grund af disse Mangler kan Afhandlingen ikke opnaa Prisen, men med
Henblik paa det betydelige Arbejde, der er nedlagt i den, og den Under-
søgelsesiver, hvorom Afhandlingen vidner, kan der tilkjendes Forfatteren
Accessit.
Den tredie Afhandling med Motto: Qeiov ahj&eiu navrwv uya&ajv
dgyrj (144 Kvartsider) er klart og livligt skreven, dog vilde en tydeligere
Inddeling have lettet Overblikket. Hovedspørgsmaalet har imidlertid ikke
faaet en fyldestgj ørende Behandling, navnlig gjælder dette Opgavens sidste
Punkt. Men særlig Behandlingen af Irenæus' Theologi vidner om en
saadan Flid, Kundskab og gjennemgaaende sund Dømmekraft, at vi ogsaa
kunne tilkjende denne Afhandling Accessit.
Den fjerde Afhandling med Motto fra I. Tim. 5,17 (125 Kvartsider)
er anlagt klart og overskueligt. Kildebehandlingen er imidlertid ganske
utilstrækkelig; Detailundersøgelsen af de vigtigste Steder er overfladisk.
Forfatterens Litteraturkjendskab er meget begrænset; han synes ikke at
kjende de herhen hørende Undersøgelser af Kattenbuscli, Kunze, Zahn,
tildels ogsaa Gaspari og Harnack. Han holder ikke de tre Størrelser: en
Daabsbekjendelse — en fast formuleret Daabsbekjendelse — det apostolske
Symbol (i den gam mel-rom er ske Form) ude fra hverandre, men idcn-
tilicerer dem altfor hurtig, idet han i det hele drager forhastede Slut-
ninger fra Mulighed til Virkelighed. Afhandlingen kan derfor ikke opnaa
nogen Belønning.
Den 19de Marts 1904.
C. H. Scharling. P. Madsen. J. C. Jacobsen.
O. V. Ammundsen. Fr. E. Torm.
11. De retsvidenskabelige Afhandlinger. Som Besvarelse af den
juridiske Prisopgave for A ar et 1902—1903: „Der ønskes med Henblik paa
de foreliggende Procesudkast en kritisk Undersøgelse af Dommers og
Parters gjensidige Stilling i den civile Proces efter de vigtigste fremmede
Retsforfatninger" er der indkommet tre Afhandlinger.
Den ene Afhandling har til Motto en Udtalelse af Kohler: „AVie
derjenige, welcher viele Lander sali, die Lebensverhåltnisse tiefer und
gereifter durehschaut, als einer, welcher auf der Scholle geblieben, so wird
die Beschåftigung mit dem auslandischen Prozesse uns sofort um viele
129*
1054
Universitetet 1903—1904.
Jahre re i fen, weil wir die Lebenserfahrungen anderer Volker uns dienstbar
machen".
Paa Grundlag af en omfattende Benyttelse af fremmed, særlig tysk
Litteratur (hvorimod den nordiske Retslitteratur ikke er benyttet med
samme Omhu) giver Forfatteren først en Fremstilling af den almindelige
Beskaffenhed af Forholdet mellem Dommeren og Parterne og gaar der-
efter over til en Belysning af dette Forholds forskjellige Sider efter de
vigtigste fremmede Lovgivninger. Denne Fremstilling, der hviler paa
meget flittigt og dygtigt Arbejde, er i det væsentlige korrekt, og der
knyttes dertil adskillige praktiske Iagttagelser og Betragtninger. Men
Forfatteren viser intet klart Blik for Sondringen mellem væsentligt og
uvæsentligt, han fordyber sig derfor ikke tilstrækkeligt i de store Grund-
problemer, og hvor han forsøger derpaa, lider hans Udviklinger af Mangel
paa Klarhed og Stringens. Vi kunne derfor ikke finde hans Arbejde
værdigt til Prisen, men mene dog, at det fortjener at belønnes med et
Accessit.
Den anden Afhandling, mærket a—y—z, udmærker sig ved en klar
og koncis Udtryksform og indeholder en velordnet Fremstilling af Æmnets
Hovedpunkter. For adskillige Hovedspørgsmaals Vedkommende viser For-
fatteren en ikke ringe Evne til at trænge ind, særlig i Spørgsmaalets
praktiske Sider og finde Løsningen ifølge et forstandigt Skjøn. Men Af-
handlingen har ikke i tilstrækkeligt Omfang inddraget fremmed Rets-
litteratur, og navnlig er det en Mangel, at Fremstillingen af engelsk Ret
væsentlig kun er bygget paa nordiske Kilder. Forfatterens Behandling er
desuden paa fiere Steder noget kortfattet og i det hele altfor lidet ind-
gaaende med Hensyn til den videnskabelige Diskussion. Vi kunne derfor
heller ikke anse hans Arbejde for værdigt til Prisen, men mene dog ogsaa
at kunne tildele det et Accessit.
Den tredie Afhandling med Motto: ,.Es ist eben beim Prozess niclit
damit gemacht, dass man bestimmte Paragraphen hinschreibt, sondern die
Menschen machen den Prozess", giver en let læselig Oversigt over Spørgs-
maalets forskjellige Sider og knytter dertil liere friske og træffende, men
undertiden ogsaa mindre vel overvejede Bemærkninger. Men hans Arbejde
indskrænker sig ogsaa væsentlig hertil. Om nogen virkelig Fordybelse i
de enkelte Problemer er der næsten ikke Tale. Og Benyttelsen af Litte-
ratur er — forøvrigt ifølge Omstændigheder, over hvilke Forfatteren ikke
vil have været Herre — saa begrænset, at allerede dette maa udelukke
ethvert Spørgsmaal om Belønning.
Kjøbenhavn, den 21de Marts 1904.
H. Matzen. Jul. Lassen. Carl Torp. V. Bentzon.
H. Munch-Petersen. L, A. Grundtvig.
III. Den statsvidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af den
statsvidenskabelige Prisopgave for 1902—1903: „En Fremstilling af For-
sikringsvæsenets Udvikling i Danmark", er der indkommet en Afhandling
med Mærket M. T. Allerede dette Arbejdes store Kortfattcthed udelukker
paa Forhaand Muligheden af en blot nogenlunde dybtgaaende Fremstilling,
og Forfatterens Litteraturkjendskab synes da ogsaa meget begrænset, saa
at selv nærliggende Arbejder ere forbigaaede, end sige, at han skulde
have magtet at foretage selvstændige historiske Undersøgelser. End ikke
det betydelige Materiale, som i den senere Tid er fremkommen i Stats-
anstaltens og forskjellige Forsikringsselskabers Jubilæumsskrifter, er blevet
benyttet. Forfatteren indskrænker sig til at give en skitsemæssig Over-
sigt over de vigtigste Forsikringsgrene med nogle fra Statistisk Aarbog
og andre let tilgængelige Kilder øste summariske Tal vedrørende Sel-
skabernes Væxt og med en Række aphoristiske Bemærkninger om de
forskjellige Forsikringsart er, der ikke afgive Bevis for, at Forfatteren er
Prisopgaver.
1055
hjemme i sit Æmne. Der vil derfor ikke kunne være Tale om at til-
kjende ham nogensomlielst Opmuntring for dette Arbejde.
Den 15de Marts 1904.
Will. Scharling. Harald Westergaard.
IV.	Den klassisk-filologi ske Afhandling. Som Besvarelse af Univer-
sitetets Prisopgave i klassisk Filologi for Aaret 11)02—1903: „Der ønskes
en indgaaende sproglig Kommentar til et selvvalgt Sted af de homeriske
Digte paa mindst 100 Vers, udarbejdet paa Grundlag af den nyere histo-
riske og sammenlignende Sprogvidenskabs Resultater", er der indkommet
en Afhandling med Motto: rTr}v xutcc oavrov eXa.
Forfatteren har til sin Text valgt de første 100 Vers af Iliadens
1ste Bog og gjennemgaar udførligt hvert enkelt af de i dette Stykke fore-
kommende Ord med Hensyn til deres Betydning og Oprindelse, deres lyd-
lige og grammatiske Form og, hvad der ikke er mindst paaskjønnelses-
værdigt, deres syntaktiske Forhold, idet han derved tillige kommer ind
paa saadanne almindeligere Fænomener, som de efter Opgavens Natur i
og for sig meget spredte Enkeltheder maatte give Anledning til. Den
Maade, hvorpaa Forfatteren saaledes har opfattet Opgaven og anlagt sin
Besvarelse, fortjener i det hele taget megen Ros, ligesom han ogsaa paa
mange Punkter røber et sundt Omdømme og ikke ringe Modenhed og
Skarpsindighed. At han er særdeles godt hjemme i Græsk, er — uanset
enkelte Smaafejl — klart af hele Afhandlingen, medens han dog paa den
anden Side ikke kan frikjendes for paa forskjellige Punkter at have ladet
netop selve det græske Sprogs indre Historie træde vel meget i Bag-
grunden for Sammenligningen med fremmede Sprog.
Det Kjendskab til den sammenlignende Sprogvidenskabs Methode og
Resultater, der kræves til Besvarelsen, har Forfatteren ilittigt søgt at til-
egne sig, idet han væsentlig bygger paa det store Hovedværk: Brugmanns
og Delbrucks Grundriss der vergleiclienden Grammatik der indogerman.
Sprachen. Der forekommer imidlertid altfor mange Vidnesbyrd om, at
hans Indsigter paa dette Omraade ikke have havt Tid til at blive Kjød
og Blod hos ham: Fejl i Gjengivelsen eller Benyttelsen af det fremmede
Sprogstof, Mangel paa Sikkerhed og Klarhed i Bedømmelsen af etymo-
logiske Spørgsmaal, Misforstaaelser af hans Hovedkilde, som han paa den
anden Side ofte følger saa slavisk, at selv visse tyske Fagord beholdes
uforandrede, medens endog ret vigtige og lettilgængelige nyere Special-
afhandlinger ere ham ubekjendte. Paa Grund af de fremhævede Mangler
mene vi ikke at kunne tilkjende Afhandlingen Prisen; men vi nære paa
den anden Side ikke Tvivl om, at den vidner om saa stor Dygtighed hos
Forfatteren, at den fuldt ud er værdig til at belønnes med et Accessit.
Kjøbenhavn, i Marts 1904.
Vilh. Thomsen. O. Siesbye. Holger Pedersen.
V.	De mat I tematiske Afhandlinger. Af Universitetets for 1902—
1903 stillede mathematiske Prisopgave: „Af Huygens' Skrifter og af hans
nysudgivne Brevsamling ønskes fremdraget og forklaret hans Løsninger af
saadanne Opgaver, som nu løses ved Differential- og Integralregning" er
der kommet to Besvarelser.
Den ene, der er mærket med et Pentagram, betegnes af Forfat-
teren som et Forsøg til Besvarelse, og ved Arbejdets Slutning beklager
han i de sidste Maaneder kun at have havt lidt Tid til sin Raadighed og
derfor at have maattet give en Del af Værkerne en ret flygtig Omtale og
ikke at have faaet saa meget med navnlig af Korrespondancen, som det
burde være sket. Hertil maa føjes, at han ikke, som det forlanges i Op-
gaven, af den virkelig behandlede Del af Huygens' Arbejder „fremdrager
og forklarer" Løsningerne af den omspurgte bestemte Art af Opgaver,
1056
Universitetet 1903—1904.
men refererer Skrifternes Indhold i hele den i dem foreliggende Sammen-
hæng. Det maa dog indrømmes, at det er et virkelig godt Referat, han
giver af Huygens' i mathematisk Henseende betydeligste Hovedværk:
llorologium oscillatorium. Gjengivelsen af den vidtløftige Fremstilling,
som man paa den Tid maatte bruge for at blive forstaaet og tilfredsstille
de Krav, som Huygens selv stillede til sine Bevisers formelle Gyldighed,
er kort nok til at være let overskuelig, og den faar dog alt saaledes med,
at den indsigtsfulde Læser derigjennem ikke blot lærer de betydningsfulde
Resultater, disses Sammenhæng og Hovedmomenterne i deres Begrundelse
at lejende, men ogsaa vil kunne se den store Omhu, med hvilken Huygens
tilvejebringer og benytter de Forudsætninger, som gjøre hans Beviser
uimodsigelige. Læseren af den foreliggende Afhandling maa imidlertid
selv faa fat paa alt dette og selv deraf drage sine Slutninger om, hvad
Huygens overhovedet formaaede paa det infinitesimale Omraade, og hvilke
Hjælpemidler han besad ikke blot til som i sit Værk at bevise Rigtigheden
af de Løsninger, som han opstiller, men ogsaa til fra først af at finde
disse Løsninger. Hertil giver Afhandlingen aldeles ingen Vejledning, og
Forfatteren meddeler intet af de Bidrag til Besvarelsen af disse Spørgs-
maal, som kunne hentes fra Huygens' Korrespondance. I den eneste lille
Kommentar, som Forfatteren tillader sig at føje til Gjengivelsen af Huygens'
Værk, dvæler han blot ved Savnet af nogle af de i Nutiden benyttede
Begreber, medens det netop havde været hans Opgave at forklare, hvor-
ledes Huygens kunde naa saa vidt uden udtrykkelig at opstille disse
Begreber.
llorologium indeholder saa mange af de i den stillede Opgave om-
spurgte Løsninger af infinitesimale Opgaver, at en Kommentar bygget paa,
hvad der ellers foreligger fra Huygens' Haand, vilde indeholde en væsentlig
Del af den forlangte Besvarelse; men denne Kommentar mangler, og dette
Savn udfyldes i ingen Maade ved den flygtige Gjengivelse af Resultater i
Huygens' andre udgivne Værker. Den stillede Opgave er saaledes ikke
besvaret; men vi mene dog, at den gode og fuldstændige Gjengivelse af
Huygens' Hovedværk er et Skridt henimod Besvarelsen, som kan belønnes
med et Accessit.
I det andet foreliggende Arbejde med Mærket ^r3 = nl gives en
virkelig Besvarelse af den stillede Opgave. Fra vel ordnede Synspunkter
prøves det, hvilke infinitesimale Undersøgelser Huygens i det hele giver
sig af med at udføre. Der gives klare og paalidelige Referater af hans
forskjellige virkelig udførte infinitesimale Undersøgelser, og naar derved
ikke medtages mere af den Sammenhæng, hvori de forekomme hos Huygens,
end hvad der er nødvendigt for at forstaa deres egen Betydning, stemmer
dette ganske med den stillede Opgave. Den hele Ordning og passende
Sammenstillinger med de nu brugelige Fremgangsmaader giver en klar
Forestilling om Rækkevidden af saadanne Fremgangsmaader, som Huygens
ikke beskriver i Almindelighed, men viser sig i Stand til at bruge, naar
foreliggende Spørgsmaal kræve det. Forfatteren kan derved ogsaa af og
til paa en rimelig Maade udfylde saadanne Løsninger, hvoraf Huygens er
i Besiddelse, men om hvis Udførelse han kun giver Antydninger. Forfat-
teren opnaar alt dette ved at benytte baade Huygens' tidligere udgivne
Værker og hans nu udgivne omfangsrige Korrespondance.
Der burde maaske nok nogle Steder være taget noget mere med.
Indvendinger kunne gjøres mod enkelte Bemærkninger, og Forfatterens
Gjengivelser af Beviser ere undertiden saa korte, at man kun af Figurer
og af Sammenhængen kan gjætte sig til anvendte Betegnelsers Betydning;
men intet af dette borttager det gode Indtryk, man faar af Besvarelsen i
sin Helhed. Denne anse vi for fuldt værdig til den udsatte Pris.
Kjøbenhavn den 14de Marts 1904.
Thiele. H. G. Zeuthen. Julius Petersen.
VI. Den fysiske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets Pris-
opgave i Fysik for Aaret 1902 —1903: „Ved elektriske Undersøgelser kan
Prisopgaver.
1057
man faa Brug for Ledningsmodstande af saadan Størrelse, at man ikke med
rimelige Dimensioner af Traaden kan lave dem i Form af Traadruller.
Der ønskes en Redegjørelse for de Veje, ad hvilke man har søgt at frem-
stille saadanne meget store Modstande og for de Vanskeligheder, man
har maalt ved Brugen af dem. Endvidere ønskes der en experimental
Undersøgelse, som kan føre til en sammenlignende Vurdering af de for-
skjellige Slags Modstandes Uforanderlighed i Tidens Løb og under Brugen"
— er der indkommen en Afhandling med Motto: „Alere llammam.
I den første Del af Afhandlingen er der givet en udførlig og vistnok
ret fuldstændig Beskrivelse af de Methoder, der hidtil have været anvendte
for at fremstille og undersøge meget store Modstande; herved maa der
siges at være givet en fuldt tilfredsstillende Løsning af den første Del af
Opgaven; Forfatteren har mødt den Vanskelighed ved dette Arbejde, at
Æmnet for hans Undersøgelse i Regelen ikke findes særskilt behandlet
men lejlighedsvis i Forbindelse med Omtalen af saadanne Arbejder, hvor
de store Modstande have været anvendte.
Ved Besvarelsen af den experimentale Del af Opgaven har For-
fatteren selv fremstillet en Række Modstande og undersøgt dem, særlig
for deres Foranderlighed i Tidens Løb. Det maa beklages, at han er
vegen tilbage for Vanskelighederne ved Fremstilling af Modstande dannet
af tynde Metallag afsatte paa Isolatorer, da det synes, som 0111 man kun
ad den Vej kan faa fuldt tilfredsstillende Resultater.
Den anvendte Maalemethode har i Hovedsagen været Stødstrøms-
methode i Forbindelse med Kondensator. Som Kontrol har for de mindre
Modstande ogsaa Wheatstones Bro været anvendt; det havde været ønske-
ligt, om Forfatteren havde skaffet sig en Kontrol ogsaa for de større
Modstande ved Anvendelse af det direkte Udslags Methode. Herved vilde
han formodentlig paa et tidligere Tidspunkt være bleven opmærksom paa
Fejlkilder, som have forringet Værdien af hans første Iagttagelser.
Kan der end saaledes rettes vægtige Indvendinger mod Besvarelsen
af denne Del af Opgaven, anse vi dog, i Betragtning af de ret betydelige
Vanskeligheder, som Forfatteren har havt at overvinde ved det experi-
mentale Arbejde, hans Besvarelse for værdig til at belønnes med den
udsatte Pris.
Kjøbenhavn, i Maj 1904.
Emil Petersen.	S. M. Jørgensen.	C. Christiansen.
VIL Den naturhistoriske Afhandling. Som Besvarelse af Univer-
sitetets i 1901 udsatte Prisopgave i Naturhistorie: „Som bekjendt har
man efter Beliggenheden og Fordelingen af de større Dalsystemer i Midt-
jylland formodet, at Vandløbenes Baner dér have undergaaet betydelige
Forandringer siden Istiden, i Analogi med hvad der er eftervist for de
nordtyske Flodsystemer. Ikke desto mindre foreligger der hidtil ingen
nærmere Undersøgelser over Aaernes Forløb ved Istidens Slutning og
deres senere Forandringer. Der ønskes derfor indenfor en begrænset
Egn, f. Ex. Silkeborg Egnen, gjort Undersøgelser over, hvilke Slutninger
man af Terrænforholdene og den geologiske Bygning kan drage om Ud-
viklingen af de nuværende Vandløbssystemer," er der indkommet en Af-
handling med Motto „Mange Bække smaa gjøre en stor Aa".
Afhandlingen (12G Sider), som helt igjennem hviler paa selvstændige
Undersøgelser, er ledsaget af en fotografisk formindsket Gjengivelse af et
efter Steenstrups Methode og med Benyttelsen af 12 af Generalstabens
Atlasblade (1 : 40000) udarbejdet Højdekort over Landet omkring Aarhus
og Grenaa, endvidere et Kort over Flodaflejringerne ved Hoed og 48
Landskabsfotografier.
Afhandlingens væsentligste Afsnit angaar Forholdene i den sydlige
Del af Grenaa-Halvøen. Forfatteren paaviser, hvorledes Landskabet her
beherskes af tre store Endemorænelmer, hvis karakteristiske Bakker om-
kranse Kalø og Ebeltoft Vige, og gjennem hvis nærmere Studium det
1058
Universitetet 1903—1904.
lykkes ham at fastsætte Forløbet af Isens aktive Yderrand i forskjellige
paa hinanden følgende Udviklingstrin. Han paaviser dernæst en Række
af overmaade interessante Smeltevandsdannelser svarende til en. nær
udenfor de yderste Endemorænebuer liggende Opholdslinie for Isranden.
Forfatteren fastslaar, at disse Smeltevandsdannelser begynde i Øst, i
Egnen ved Glatved Strand; her maa en mægtig Flod antages at være
traadt ud fra Isen i 120 Fods Højde over Havet og med vestlig Retning;
den har først afsat de store Kalkrullestensaflej ringer, som karakterisere
Glatved Egnen, og Floden har fortsat sit Løb mod VNV tværs gjennem
Grenaa-Halvøen til Lavningerne ved Randers Fjord. I Afhandlingen
gjøres endvidere Rede for en Del af dette gamle Flodløbs Udvikling og
dets Forhold til Nutidens Vandløbssystemer. Endelig fremstilles Ende-
morænens sandsynlige Fortsættelse mod Vest indtil Ravnsø og Lilleaaens
dertil knyttede Udviklingshistorie.
Ligesom Afhandlingens Hovedresultater maa siges at udgjøre et nyt
og væsentlig Bidrag til Danmarks Geologi, ere ogsaa adskillige af de med-
delte Enkeltheder om den undersøgte Egns Geologi hver for sig af ikke
ringe Interesse, og Undersøgelsen er i det hele gjennemført med stor
Dygtighed.
En Mangel ved Afhandlingen er Kortbilagenes Faatallighed; det
store Højdekort egner sig ganske vist fortrinlig til at vise Bakkelandets
varierende Karakterer, men Kortets lille Maalestok og de altfor mange
andre Forhold, som ere søgt gjengivne derpaa, gjøre, at intet enkelt
Forhold træder frem med ønskelig Tydelighed.
Mod enkelte af Forfatterens Meninger kan der uden Tvivl rejses
Indvendinger; medens man saaledes maa rose den Dygtighed, hvormed
Bakkelandskabernes lokalt forskjellige Præg er iagttaget og udhævet, kan
man næppe være enig med Forfatteren i (len Betragtning, at en Del af
disse Forskjelligheder i den undersøgte Egn ikke skulde kunne afhænge
af andet end af Alderen.
En Svaghed ligger endvidere i den Begrænsning, Forfatteren har
givet sine Undersøgelser. Efter at han i den sydlige Del af Grenaa-
Halvøen har paavist de ovenfor nævnte Forhold, vender han sig til Egnen
Vest for Aarhus, hvor der ikke kunde ventes noget væsentlig Bidrag til
Forstaaelsen af Grenaa-Halvøens Vandløbsforhold. Det havde været ønske-
ligt, om Forfatteren i Stedet havde søgt at udrede Aarsagen til det af
ham paaviste ejendommelige Udspring af en Gletscherflod, et Udspring,
som synes vanskeligt forklarligt, saafremt Forfatteren skulde have Ret i
sin ubevist henstillede Formodning om, at forskjellige Dannelser i den
nordlige Del af Grenaa-Halvøen tilhøre det „ældre Diluvium". Adskillige
af Forfatterens Iagttagelser synes i Virkeligheden at henpege paa, at et
mere afrundet Hovedresultat vilde være naaet, om Fortsættelsen af den
paaviste Isrand var eftersøgt i den nordlige Del af Grenaa-Halvøen.
Da Arbejdet imidlertid helt igjennem bringer nye og værdifulde Bidrag
til Kundskaben om Landets og Flodløbenes Udviklingshistorie, tinde vi
det fuldt ud værdigt til at belønnes med Universitetets Guldmedaille.
Den 25de Februar 1904.
Hector Jungersen.	N. V. Ussing.	Eug- Warming.
De for Aaret 1903—1904 udsatte Prisopgaver vare: 1. Tlieologi.
Efter en Udvikling af Kants Lære om det højeste Gode som et Hinsides
og af S. Kierkegaards Paastand, at Kristendom er Lidelse, undersøges,
hvilken Stilling begge Opfattelser indtage til det kristelige Lyksaligheds-
begreb, som dette foreligger i Jesu Forkyndelse og i hans Optræden.
2. Lovkyndighed. Der ønskes en Fremstilling og kritisk Bedømmelse af
de nordiske og enkelte europæiske Hovedlandes Regler om juridiske Per-
soners og andre kollektive Enheders Strafbarhed. 3. Statsvidenskab.
Prisbevægelsen i Danmark i Tidsrummet fra 1650—1750. 4. Lægeviden-
Prisopgaver.
1059
skab. En Skildring af de forsk jellige Former af medfødt Farveblindhed
med Hensyn til deres kliniske Forhold, o. Filosofi. Fremstilling og Kritik
af Stuart Mills Ethik. 6. Historie. Helgendyrkningen i Danmark i Middel-
alderens sidste Aarhundreder. 7. Klassisk Filologi. Der ønskes en Frem-
stilling af Staten Korinthos's Historie og Institutioner samt den Rolle,
den har spillet i Hellas's politiske og økonomiske Liv indtil Aar 146 f.
Chr. 8. Østerlandsk Filologi. En Fremstilling af Kvindens Stilling i det
gamle indiske Samfund med Benyttelse af Grundtexten ved de anførte
Steder. 9. Nordisk Filologi. Naar og hvorledes er det danske Skrift-
sprog opstaaet? 10. Tysk Filologi. En indgaaende Undersøgelse af den
(høj- og neder-) tyske historiske Visedigtning i dens Udvikling indtil ca.
1565 med Hensyn til Teknik. Form og Indhold. 11. Æsthetik. At skildre
den historiske Udvikling af Forskjellen mellem ideal og karakteristisk
Stil i Digtningen. 12. Astronomi og Mathematik. Der ønskes et Referat
af de vigtigste Fænomener ved den nye Stjerne, der viste sig i Persens i
Februar 1901. og en kritisk Vurdering af Seeligers og andres Theorier
derom. 13. Kemi oq Fysik. Der ønskes en kritisk Redegjøreise for alle
hidtil fremstillede Forbindelser af tetravalent Bly, i Forbindelse med selv-
stændige Forsøg paa at fremstille andre Blyforbindelser af samme Iltnings-
grad med særligt Hensyn til Analogien med andre tetravalente Grund-
stoffer. 14. Naturhistorie. Medens der haves et godt floristisk Kjendskab
til Danmarks Laver (Lichenes), foreligger der ikke nogen omfattende
Fremstilling af deres Fordeling efter Vægpladsernes Forskjelligheder.
Der ønskes derfor en saadan Fremstilling, som behandler i alt Fald de
vigtigste af de Plantesamfund og Væxtpladser, som findes i Danmark, og,
om muligt, tillige paaviser, hvorvidt der lindes nogen Tilpasning af Lavernes
ydre og indre Bygning til Væxtpladsernes fysiske Forhold. Afhandlingen
maa ledsages af de til fuld Forstaaelse nødvendige Præparater.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1903—1904 have 15 Promotioner fundet Sted idet, der er
tildelt 1 den juridiske, 7 den medicinske og 7 den filosofiske Doktorgrad.
Klinisk Assistent ved det kgl. Frederiks Hospitals kirurgiske Labora-
torium Axel Gastav Blad (Lægeexamen i Januar 1896) forsvarede den
3die Oktober 1903 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhand-
ling: „Om Enteroptose. En pathologisk-anatomisk-klinisk Studie". Paa
Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. K. Faber og Dr. J. Fibiger,
af Tilhørerne Professor, Dr. med. Carl Lorentzen og Kredslæge, Dr. med.
Poul Hertz. Graden meddelt den 20de Oktober 1903.
Mag. sc. Schack August Steenberg Krogh (Magisterkonferens i
Naturhistorie i Oktober 1899) forsvarede den 10de Oktober 1903 sin fol-
den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: „Frøernes Hud- og Lunge-
respiration. Et Bidrag til Theorien for Vexelvirkningen mellem Blodet
og Atmosfæren". Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne R. Peder-
sen og Dr. Chr. Bohr, af Tilhørerne Professor, Dr. H. Jungersen, under
hvis Opposition Professor, Dr. Eug. Warming styrede Handlingen som
Prodekan. Graden meddelt den 27de Oktober 1903.
Reservelæge ved St. Hans Hospital Einar Briinniche (Lægeexamen i
Januar 1893) forsvarede den 4de November 1903 sin for den medicinske
Doktorgrad skrevne Afhandling: „Studier over Hjærnesvulsternes Behand-
ling". Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. Thork. Rovsing
UnivereitetetB Aarbog.	130