Universitetets Forhold ud ad til. 927 — Ved Skrivelse af 9de Juli s. A. indsendte Konsistorium i Anled- ning af en fra Ministeriet sendt Indbydelse til den 8de internationale geografiske Kongres, der agtedes afholdt i Washington i September s. A., at det matliematisk-naturvidenskabelige Fakultet havde meddelt, at intet af dets Medlemmer ønskede at deltage i Kongressen. — Under 5te August s. A. indberettede Konsistorium i Anledning af en fra Ministeriet sendt Indbydelse til den 6te internationale zoologiske Kongres, der agtedes afholdt i Bern fra den 14de til den 19de s. M., at Professor zoologiæ, Dr. phil. H. Jungersen havde udtalt, at han ikke saa sig i Stand til at deltage i Kongressen. — Efter Indbydelse fra Lærerne ved Lunds Universitet deltog Kjø- benhavns Universitets Lærere i en Sammenkomst i Land den 12te September 1903. VIII. Bet akademiske Legat- og Stipendievæsen. 1. Tilkomne Legater ved Universitetet. I det akademiske Aar 1903—1904 er der tilkommet 3 nye Legater: „Forlagsboghandler Jacob Erslevs Legat til Fremme af det historiske Studium ved Kjøbenhavns Universitet", „det Bechske Legat, stiftet af S. F. A. A. Bech for Studerende ved Kjøbenhavns Universitet" og Enke- grevinde Ella Riiuth, født von Haffners Legat til Fremme af den evan- gelisk-lutherske Kirkes Mission, indre og ydre. Endelig er der stiftet et Legat: „Fritz og Anna Jacobsens Legat", hvis Bestyrelse eventuelt vil kunne gaa over til Universitetet. Fundatsen for „Forlagsboghandler Jacob Erslevs Legat til Fremme af det historiske Studium ved Kjøbenhavns Universitet«, der under 4de November 1903 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er saa- lydende: I Overensstemmelse med et af afdøde Forlagsboghandler Jacob Erslev mundtligt udtalt Ønske have hans Arvinger besluttet at oprette et Legat til Fremme af historisk Studium ved Kjøbenhavns Universitet paa 6000 Kr. og anmodet om, at Universitetet vilde affatte en Fundats for Legatet efter Samraad med Arvingerne. Som nærmere Kegler for dette er derpaa bleven fastslaaet Følgende. § 1. Legatet benævnes „Forlagsboghandler Jacob Erslevs Legat til Fremme af det historiske Studium ved Kjøbenhavns Universitet" og bestyres af Universitetskvæsturen som en for sig bestaaende Formue, men iøvrigt paa samme Maade som Universitetets øvrige Legatmidler. § 2. Legatets Kapital bestaar af 6000 Kr. i 4 pCt. Østifternes Kredit- forenings Obligationer, 8de Serie. I Tilfælde af disses Udtrækning eller Indfrielse anbringes Beløbet efter Reglerne for Udlaan af Umyndiges eller andre under offentlig Tilsyn eller Bestyrelse staaende Midler, hvilket 928 Universitetet 1903—1904. ogsaa skal gjælde om de til Tilvæxtkontoen (§ 4) oplagte Beløb, efter- haanden som disse naa en passende Størrelse. § 3. Saa længe Frøken Anna Beate Kinch, Datter af Overlærer Kinch og født 18de Maj 1857, lever, udbetales der hende af Universitetskvæsturen Renterne af hele Kapitalen med Fradrag af Administrationsgebyr. Først efter Frøken Anna Kinchs Død træder Legatet i Virksomhed efter de nedenfor angivne Bestemmelser. § 4. Naar Legatet er traadt i Virksomhed som saadant, udbetales i hver Termin Renterne af 5000 Kr., medens Renterne af 1000 Kr. oplægges og frugtbargjøres, indtil der herved er fremkommet en Sum af 1000 Kr. Derpaa uddeles Renten af 6000 Kr., medens den øvrige Rente oplægges, indtil der paany er opsamlet 1000 Kr., hvorpaa atter den Del af Legat- formuen, hvis Renter udbetales, forøges med 1000 Kr. Paa lignende Maade udskilles senere stadig en Sum af 1000 Kr. som Tilvæxtkonto. § 5. Legatet bortgives af det filosofiske Fakultet efter Indstilling af dets historiske Professorer. Fakultetet udnævner en af disse til Eforus for Legatet; den første Eforus er dog Professor, Dr. phil. Kr. Erslev; Eforus drager Omsorg for, at Legatet bliver opslaaet ledigt, han modtager An- søgningerne og hæver og udbetaler de af Kvæsturen anviste Renter, lige- som han giver Konsistorium Meddelelse om Legatets Bortgivelse. § 6. Legatet tildeles en yngre Historiker, der har taget Examen i Historie ved Universitetet, og som ved denne eller paa anden Maade har givet gode videnskabelige Forhaabninger; der kan dog undtagelsesvis bortses fra, at saadan Examen ikke er taget. Det bortgives paa to Aar, dog kan det, efter at være opslaaet ledigt, atter tildeles den samme for et lignende Tidsrum. Legatet tildeles kun en enkelt, og det udbetales med Halvdelen i hver Termin. Hvis ingen kvalificeret Ansøger skulde findes, henlægges det Beløb, som ikke uddeles, til Tilvæxtkontoen, hvorpaa Legatet opslaas ledigt ved næste Termin. §7- Tillæg til eller Forandringer i denne Fundats kunne efter Indstilling af det filosofiske Fakultet foretages af Konsistorium med Regeringens Stadfæstelse. Konsistorium den 18de Oktober 1903. H. Høffding. Jul. Lassen. — Ved Lov om Tillægsbevilling for 1903—1904 ere dette Legat og Ludvig Zincks Legat, jfr. Univ. Aarb. f. 1902—1903 S. 553, fritagne for at svare Administrationsgebyr. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 929 Fundatsen for „det Bechske Legat, stiftet af S. F. A. A. Bech for Studerende ved Kjøbenhavns Universitetder under 12te Juli 1904 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er saalydende: Vi Rektor og Professorer ved Kjøbenhavns Universitet gjøre vitterligt: I Henhold til et af afdøde Cand. phil. Sophus Frederik Andreas Alfred Bech den 18de Maj 1868 notarialiter oprettet Testamente er af den afdøde stiftet et Legat for Studerende ved Kjøbenhavns Universitet, stort 10000 Kr. I Overensstemmelse med Legatstifterens Ønske og efter de ved Testamentet givne Bestemmelser har Konsistorium affattet følgende Fundats. § I- Legatet, der benævnes „det Bechske Legat, stiftet af S. F. A. A. Bech for Studerende ved Kjøbenhavns Universitet", bestyres som en for sig bestaaende selvstændig Formue, men iøvrigt paa samme Maade som Universitetets øvrige Legatmidler. § 2. Det aarlige Rentebeløb med Fradrag af Administrationsgebyr til Universitetet bortgives med Halvdelen i Juni og Halvdelen i December Termin, første Gang dog for et helt Aar fra Ilte Juni 1903, til Under- støttelse for en eller to trængende Studenter. Studenter med anden Karakter til Examen artium skulle ikke være udelukkede fra at kunne tildeles Legatrenten, der ikke maa tilstaas nogen paa længere Tid end højst G Aar. § 3. Legatet bortgives af Konsistorium, der vælger en Efor. § 4- Under Forbehold af Regeringens Stadfæstelse kan Konsistorium vedtage Tillæg til eller Forandringer i denne Fundats, dog saaledes at Legatets Navn og Hovedøjemed for Bortgivelsen ikke forandres. Konsistorium den 27de Juni 1904. P. Madsen. •Tul. Lassen. Efter det theologiske Fakultets Ansøgning meddelte Konsistorium ved Skrivelse af 13de Juni 1903 til Fakultetet Tilladelse til, at Univer- sitetskvæsturen foreløbig maatte overtage Forvaltningen af det af afdøde Enkegrevinde Ulla Ruuth, født v. Haffner skænkede Beløb til Anvendelse til den evangelisk-lutherske Kirkes Mission, indre og ydre, efter det theo- logiske Fakultets nærmere Bestemmelse. Det skænkede Kapitalbeløb — af hvis Renter der aarlig skal udbetales et Beløb af 1500 Kr. til en be- stemt Person, saa længe hun lever — udgjør, efter at Arveafgift, Skifte- afgift og Efterstemplingsafgift er betalt, 124800 Kr. Konsistorium har under 8de Juni 1904 approberet følgende af Fakul- tetet indsendte ..Foreløbige Regler for Anvendelsen af de Midler, som 930 Universitetet 1903—1904. ifølge testamentarisk Bestemmelse af Enkegrevinde Ruuth, født v. Hajfner, ere overdragne det tlieologiske Fakultet til Fremme af den evangelisk- lutherske Kirkes Mission, indre og ydre. § 1. I hver December (Januar) uddeles Renten for det forløbne Aars Juni og December Terminer. Naar det findes formaalstj enligt, kan Ud- deling dog ogsaa ske til andre Tider af Aaret. § 2. Af det hver Gang disponible Beløb udbetales til Universitetsbiblio- theket 200 Kr. aarlig til Anskaffelse af Missionslitteratur, § 3. Det øvrige Beløb uddeles hver Gang af Fakultetet til Missions- formaal, hvorunder ogsaa kan henregnes Afholdelsen af Missionsforedrag. § 4. Regnskabsaflæggelse sker efter de sædvanlige Regler for Universitets- legater. § 5. Af den Sum, som første Gang kommer til Udbetaling, fradrages det til Anskaffelse af en Protokol nødvendige Beløb. Efter at Kirke- og Undervisningsministeriet under 22de Juni 1904 havde udbedt sig Konsistoriums Ytringer i Anledning af, at der ansøgtes om kgl. Konfirmation paa nedenstaaende Fundats, og Konsistorium under 28de s. M. havde indberettet, at det intet fandt at erindre mod de i Fun- datsen indeholdte Bestemmelser, meddelte Ministeriet Konsistorium, at Fundatsen for „Fritz og Anna Jacobsens Legat" til Fordel for medicinske Studerende under 6te Juli s. A. var bleven forsynet med kgl. Konfirma- tion. Fundatsen er saalydende: Vi undertegnede Frøkner Flora og Olivia Myhre vilde opfylde et af vor afdøde Søster Oberstinde Marie Jacobsen udtalt Ønske og oprette i den Hensigt et i det følgende nærmere bestemt Legat. 1. Legatets Navn skal være Fritz og Anna Jacobsens Legat. 2. Legatkapitalen andrager 15000 Kr., der for Tiden ere anbragte i 4 pCt. p. a. Rente bærende Kreditforeningsobligationer. Disse Obliga- tioner eller — saafremt de ved den Længstlevendes Død helt eller delvis ikke findes — andre for Boets Regning indkjøbte Obligationer, der bære 4 pCt. p. a. Rente og afgive samme Sikkerhed som anordningsmæssigt er bestemt for Umyndiges Midler, overleveres efter vor Død af Skifteretten eller eventuelt af Executor testamenti til den nedennævnte Bestyrelse. Kapitalen skal stedse være anbragt mod saadan Sikkerhed som anordnings- mæssigt maatte være bestemt for Anbringelse af Umyndiges Midler, saa- vidt muligt til mindst 4 pCt. p. a. 3. Renten af Legatkapitalen skal efter Fradrag af mulige Admini- strationsudgifter fordeles til 3 trængende og værdige danske medicinske Det akademiske Legat- og Stipenclievæsen. 931 Studerende, 2 mandlige og 1 kvindelig. Legatet bortgives for hele Studie- tiden, dog højst 6 Aar. Hvert Aar skal det, før Legatportionerne ud- betales, godtgjøres for Legatbestyrelsen paa en saadan Maade, som den finder betryggende, at Nyderens Trang og Værdighed er tilstede. Skulde en Legatportion i et eller flere Aar ikke blive uddelt, fordi kvalificerede Nydere ikke haves, skal den oplægges og skal saa snart som muligt ud- deles som en enkelt Portion. Oplagte Portioner, der ere bestemte for mandlige Studenter, maa kun udbetales til mandlige, og oplagte Portioner, der ere bestemte for kvindelige Studenter, maa kun udbetales til kvinde- lige. Hvis en Legatportion, der skal tildeles en kvindelig Student, ikke er udbetalt i 6 Aar, skal den oplagte Sum, hvis den heller ikke strax derefter kan finde Anvendelse til en kvindelig Student, kunne uddeles til en mandlig. 4. Saa længe Selskabet „Philadelfia" bestaar og nyder Understøttelse af Statens Midler eller af andre Midler, der ere under Statens Bestyrelse, samt virker efter samme Principer som nu, bestyres Legatet af dette Selskabs Bestyrelse, hvis den er villig til tillige at være Legatets Besty- relse. Regnskabet aflægges og revideres da paa samme Maade som „Philadeltia"s Regnskab, og et Exemplar af det aarlige Regnskab tilstilles Kjøbenhavns Universitets Legatbestyrelse. Det bliver dog stedse at iagt- tage, at Bekjendtgjørelse om Uddeling af ledige Portioner saavel som selve Uddelingen sker i Legatets Navn. Bestyrelsen opbevarer Legatets Midler, der skulle være prohibitivpaategnede og kun kunne kvitteres af For- manden og Kassereren i Forening. 5. Naar „Philadelfia"s Bestyrelse ikke vil bestyre Legatet, eller naar den ikke længere efter Bestemmelserne i Post 4 er kvalificeret, overgaar Bestyrelsen af Legatet til Kjøbenhavns Universitets lægevidenskabelige Fakultet eller til Universitetets almindelige Legatbestyrelse, hvis en saadan til den Tid maatte findes. 6. Legatet træder i Kraft strax efter, at vi begge ere døde, saa at Renten vedhænger Obligationerne, naar de udleveres af Boet. Eventuelle Stempel- og Arveafgifter udredes af Boet. 7. Skifteretten eller eventuelt Executor testamenti skal søge kongelig Konfirmation paa Fundatsen og skal være berettiget til at foretage saa- danne uvæsentlige Forandringer og Tilføjelser, f. Ex. angaaende Regnskabs- aflæggelse, som muligt maatte blive gjort til Betingelse for Meddelelse af Konfirmationen. 2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for enkelte Legater eller nærmere Regler for disse. a. Foss' Legat. I Henhold til Indstilling fra Legatets Efor bifaldt Konsistorium ved Skrivelse af 23de Juni 1904, at Hvileaarene for Foss's Legat forandredes saaledes: „Ved 2det og 4de Stipendiums Udløb i 1907 besættes 4de Sti- Kjøbenhavn den 28de Juni 1892. Flora Mylire. Olivia Myhre. Universitetets Aarbog. 114 032 Universitetet 1903—1904. pendium strax uden noget Hvileaar, medens 2det Stipendium efter sit Hvileaar besættes i 1908; 1ste Stipendium faar ved dets Udløb i 1908 2 Hvileaar og besættes først igjen i 1910". b. Hurtigkarls Legat. Fra Universitetets Kvæstor modtog Konsistorium under 16de Februar 1904 Indberetning om, at Rejsestipendiets Kapital ved Udgangen af Kalenderaaret 1903 havde naaet en Størrelse af 32549 Kr. 45 0. foruden en kontant Beholdning af 24 Kr. 50 0,, og at der i Overensstemmelse med den under 23de Juli 1889 konfirmerede Tillægsbestemmelse til Be- stemmelserne i § 9 i Fundatsen for Hurtigkarls Legat var overført 549 Kr. 45 0. til en Fremvæxtskonto i Forbindelse med den kontante Behold- ning 24 Kr. 50 0. Rejsestipendiet vilde saaledes ved fremtidige Bort- givelser udgjøre Renten af 32000 Kr., altsaa 1280 Kr. aarlig i Stedet for 1275 Kr. 98 0. c. Skeels Legat. Fra Universitetets Kvæstor modtog Konsistorium under 16de Februar 1904 Indberetning om, at der ved Oplæg paa Skeels Legats 2den Bikonto for Husarme i December Termin 1903 var naaet en rentebærende Kapital af 2100 Kr., og at 2000 Kr. heraf var overført til Legatets Hovedkonto med Renter fra nævnte Termin, saaledes at der til yderligere Uddeling til Husarme tilkom, efter Fradrag af det sædvanlige Administrations- gebyr, et aarligt Beløb af 77 Kr. 50 0. d. Wissings Legat. Efter Modtagelsen af Kvæstors Indberetning af 26de April 1904 om Wissings Legats Kapital ved Udgangen af Aaret 1903, vedtog Konsistorium under 4de Maj s. A., „at der oprettes en ny Stipendieportion for en Stu- dent af Familien med Renten af 2000 Kr., og at denne udredes med 80 Kr. aarlig, at Studenterstipendierne udredes med 200 Kr. aarlig for hver Stipendiat, og at Vederlaget til Eforus udredes med 40 Kr. aarlig, alt med Udbetaling første Gang i Juni Termin 1904. 3. Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fundatmæssige Bestemmelser for Legaterne. a. Eichels Legat. Konsistorium vedtog under 4de Maj 1904, at der i Henhold til § 7 i Legatets Fundats tilstodes Discipel i Flensborg Latinskole Hans Chr. Lindholt en fortsat Understøttelse, saaledes at denne forhøjedes fra 400 Kr. til 500 Ivr., foreløbig for 1 Aar fra 1ste April s. A. at regne med 125 Kr. fjerdingaarlig. 1). Lassons Rejsestipendium. — I Anledning af et Andragende fra Cand. mag. N. N., der havde faaet tildelt Rejsestipendiet i Juni Termin 1903, om Tilladelse til at ud- Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 933 sætte sin Afrejse fra Landet til Juni Termin 1904, meddelte Konsistorium ham under 24de September 1903, at Konsistorium ikke havde fundet An- ledning til at bevilge hans Andragende. 4. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet. a. Forslag om Ændring i Stipendiebestyrelsens Sammensætning. Efter at der gjennem et af Konsistorium nedsat Udvalg var ført Forhandlinger om Optagelse af vidtløftigere Oplysninger paa de Lister over Ansøgere om Kommunitetsstipendiet, der sendes til Fakulteterne, uden at der var opnaaet et tilfredsstillende Resultat, blev der af Kon- sistorium paa dets Møde den 9de December 1903 behandlet et af Pro- fessor, Dr. phil. Kr. Erslev stillet Forslag om, at Konsistorium ved For- handling med Stipendiebestyrelsen skulde søge opnaaet den Ordning, fore- løbig for 3 Aar, at Dekanerne for de to Fakulteter, der ikke vare repræ- senterede i Stipendiebestyrelsen, overværede og deltog i Stipendiebestyrelsens Forhandlinger om de halvaarlige Stipendieuddelinger. Konsistorium besluttede at foreslaa den akademiske Lærerforsamling at indsende Forslag til Ministeriet om Forøgelse af Stipendiebestyrelsens Medlemsantal. Dette blev vedtaget af den akademiske Lærerforsamling paa dens Møde den 17de December 1903, hvorefter Lærerforsamlingen i Skrivelse af Ilte Januar 1904 udtalte følgende. I Henhold til kgl. Resolution af 13de November 187ti, jfr. Reglement af Ilte Februar 1848 § 13, skulde Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets og Regensens Stipendievæsen bestaa af en Professor af det theologiske Fakultet, en af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og en Professor, der vælges frit uden Hensyn til Fakultet. Det tredie Medlem, der saa- ledes kunde vælges frit uden Hensyn til Fakultet, havde til Stadighed været valgt ud af det lægevidenskabelige Fakultet, dels under Hensyn til det store Antal af lægevidenskabelige Studerende, som søgte om Kommunitets- stipendiet, dels fordi Stipendiebestyrelsen til Bedømmelsen af de hyppigt som Grundlag for forskjellige Ansøgere fremkomne Lægeattester særligt trængte til et lægevidenskabeligt Medlem. Faktisk kunde saaledes det filosofiske og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet ingen Repræ- sentant have i Bestyrelseskomiteen og havde under den bestaaende Ord- ning ikke Udsigt til at erholde nogen Repræsentant i denne. Denne Ordning var funden utilfredsstillende: Bestyrelseskomiteens Hovedfunktion at bestemme Ansøgernes Kvalifikationer til at erholde Stipendierne blev under det tiltagende Antal af kvalificerede Ansøgere mere og mere vanskeligt at røgte. Kjendskabet til de enkelte Ansøgeres Kvalifikationer maatte væsentlig grundes paa de fra hvert enkelt Fakultet indhentede Erklæringer om de under dette hørende Ansøgere. Men disse Erklæringer vilde efter Forholdenes Natur ofte trænge til yderligere Op- lysninger under de Møder, i hvilke Stipendierne uddeltes, og under hvilke de kunde gives af Bestyrelseskomiteens Medlemmer for de Fakulteters 114* 934 Universitetet 1903—1904. Vedkommende, som disse repræsenterede. Det syntes saaledes indlysende, at Erklæringer fra de ikke-repræsenterede Fakulteter ikke kunde virke med den Vægt, som under Forholdenes Udvikling burde tilkomme dem, og at Uddelingen af Stipendierne for disse Fakulteters Vedkommende fandt Sted paa et mindre sikkert Grundlag. Man havde derfor anset det fornødent til Tilvejebringelse af et fuldtud tilstrækkeligt sikkert Grundlag for Uddelingen af Stipendierne, at alle Universitetets Fakulteter bleve repræsenterede i Bestyrelseskomiteen, hvorved bemærkedes, at man havde ment, at det mathematisk-natur- videnskabelige Fakultets Medlem vilde kunne tilvejebringe tilstrækkelige Oplysninger om de polytekniske Ansøgere. I Forbindelse hermed havde man ment, at der burde træffes nye Bestemmelser om Komitemedlem- mernes Funktionstid, sigtende til at bevare Kontinuiteten i denne. Det til Honorar for Bestyrelseskomiteens Medlemmer af Kommuni- tetets Kasse bevilgede Beløb af 600 Kr., 200 Kr. for hver, maatte ved de nye Medlemmers Indtræden søges forhøjet med 400 Kr., ligesom der paa Grund af de forøgede Budforretninger for Komiteen ved Sagernes Cirku- lation til fem i Stedet for tre Medlemmer maatte søges tilvejebragt et Tillæg til Budets Lønning, 200 Kr., med 100 Kr. I Overensstemmelse med et af Konsistorium fremsat Forslag havde den akademiske Lærerforsamling i Henhold til foranstaaende i sit Møde den 17de December f. A. vedtaget at indstille „a. at der søges udvirket kgl. Resolution for, at de i kgl. Resolution af 13de November 1876, jfr. Reglement for Kommunitetsstipendiet og Regens- beneficiet af Ilte Februar 1848 § 13, indeholdte Bestemmelser om Sammen- sætningen af Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets og Regensens Sti- pendievæsen forandres derhen: at denne Komité for Fremtiden skal bestaa af et Medlem af hvert af Universitetets fem Fakulteter, der vælges af Konsistorium paa fem Aar. Gjenvalg kan finde Sted. Komiteen fastsætter selv sin Forretnings- orden. De to nye Medlemmer indtræde i Stipendiebestyrelsen den 1ste Maj 1904 (eller 1905), fra hvilken Dato deres Udnævnelse bliver at regne. Den 1ste Maj 1906, inden hvilken Datum ingen af de nuværende 3 Komitemedlemmers Funktionstid skal udløbe, fratræder efter Lodtræk- ning tre af Komiteens Medlemmer, medens de to andre beholde deres Sæde i denne indtil 1ste Maj 1909 (1910). Afgaar noget Medlem i Utide, vælges et nyt af samme Fakultet for den Afgaaedes resterende Funk- tionstid. 1). at det under Kommunitetets Udgiftspost 4 b., den samlede Lønningssum, opførte Beløb af 600 Kr. til Honorarer for Medlemmerne af Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets og Regensens Stipendievæsen søges forhøjet med 400 Kr. til Honorarer for to nye Medlemmer af Komiteen. c. at det under Kommunitetets Udgiftspost 4 b., den samlede Lønningssum, opførte Beløb af 200 Kr. aarlig til et Bud for bemeldte Komité søges forhøjet med 100 Kr." Under 22de Januar 1904 anmodede Ministeriet Konsistorium om at Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 935 indhente Udtalelser angaaende Sagen fra Stipendiebestyrelsen og de for- skjellige Fakulteter. Fakulteternes Erklæringer vare saalydende: Det theologislce Fakultets Flertal udtalte, „at det i Betragtning af det store Antal Studerende under det filosofiske og det mathematisk- naturvidenskabelige Fakultet maa anse det for naturligt, naar de to nævnte Fakulteter ønske sig fast repræsenterede i Stipendiebestyrelsen, hvorfor Fakultetsflertallet maa udtale sig i Tilslutning til Lærerforsamlingens An- dragende". Et Mindretal (Professor, Dr. tlieol. H. Scharling) henviste til den af ham som Medlem af Stipendiebestyrelsen afgivne Erklæring. Del rets- og statsvidenskabelige Fakultet udtalte, „at det intet har at bemærke til det i Henhold til Lærerforsamlingens Beslutning af 17de December 1903 indgivne Andragende, og at det saa meget mindre har Anledning til iøvrigt at udtale sig om Sagen, som Fakultetets særlige Interesser saavel efter den hidtil bestaaende som efter den foreslaaede Ordning ere tilstrækkelig varetagne." Det lægevidenskabelige Fakultet udtalte, „at Fakultetet stærkt skal anbefale den foreslaaede Ordning. Fakultetet mener ikke paa nogen Maade at kunne undvære en Repræsentant i Stipendiebestyrelsen, men har efter den nuværende Ordning ingen Ret til en saadan. Fakultetet ønsker derfor meget, at der sikres det en Repræsentant i Stipendie- bestyrelsen, hvilket vil opnaas ved det omtalte Forslag". Det filosofiske Fakultei udtalte, „at det betragter det som i højeste Grad ønskeligt at blive repræsenteret i Stipendiebestyrelsen. Da Antallet af de Studenter, med hvilke Fakultetets Medlemmer have at gjøre, i Regelen er begrænset, have de gjennemgaaende et nøjere Kjendskab til de enkelte, hvorfor det formentlig vil være af Betydning, naar dette Personalkjendskab kunde komme til Orde gjennem en saadan Repræsentant". Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte, „at det en- stemmig anbefaler, at denne Sammensætning af Stipendiebestyrelsen gjennemføres". Stipendiebestyrelsens Flertal (Professorerne, Dr. jur. H. Matzen og Dr. med. Chr. Bohr) udtalte, „en motiveret Indstilling om samme Sag er allerede tidligere bleven fremsendt til Konsistorium i Henhold til den akademiske Lærerforsamlings Forhandlinger af et Medlem af det filoso- fiske Fakultet den 12te Januar 1898; og den daværende Stipendiebesty- relse, Professorerne H. Scharling, H. Matzen og C. M. Reisz, af hvilke de to førstnævnte endnu ere Medlemmer af Stipendiebestyrelsen, medens Professor Reisz er blevet afløst af Professor Bohr, afgav da under 8de September 1898 en Erklæring, trykt i Univ. Aarb. f. 1898—99 S. 98—102, hvori det fraraadede Ændringen, hvorefter Sagen ikke fremmedes videre. Af Konsistorium er Sagen nu i Slutningen af forrige Aar bragt frem for Lærerforsamlingen, der har vedtaget Forslaget om Ændringen i Bestem- melserne om Stipendiebestyrelsens Sammensætning. Stipendiebestyrelsens Flertal skal da ligeoverfor det fortsatte Ønske fremhæve, hvad der kan anføres til Fordel for Ønskets Opfyldelse, nemlig det heldige i, at Med- lemmer af samtlige Fakulteter findes indenfor Stipendiebestyrelsen, fordi 936 Universitetet 1903—1904. der derved afværges en Uenighed, som under andre Omstændigheder kan opstaa indenfor de akademiske Myndigheders Omraade, hvorhos det jo ikke er udelukket, at ogsaa Studenterne i de Fakulteter, der ikke have noget Medlem i Stipendiebestyrelsen, derved kunne føle sig brøstholdne og tilsidesatte og betages af en Mistillid til Stipendiebestyrelsen, der vil være højst uheldig for alle Parter. Stipendiebestyrelsens Flertal erkjender for saa vidt, at der er Grund til at tilraade den foreslaaede Forøgelse af dens Medlemmers Antal. Stipendiebestyrelsens Flertal finder derfor, at det bør anbefale den akademiske Lærerforsamlings Indstilling i Be- tragtning af, at derved en Kilde til Misfornøjelse og Strid mellem Sti- pendiebestyrelsen og de ikke repræsenterede Fakulteter vil fjernes, Stu- denterne af alle Fakulteter vilde kunne føle sig ligelig betryggede ved Stipendiernes Bortgivelse og derved Fred og god Forstaaelse indenfor Universitetet og den akademiske Ungdom vil opretholdes og befæstes". I Anledning af det afgivne Mindretalsvotum udtalte Flertallet, at det ikke kunde indrømme, „at Forandringen skulde virke hæmmende og for- styrrende". Stipendiebestyrelsens Mindretal (Professor, Dr. theol. H. Scharling) afgav følgende Mindretalsvotum. „Mindretallet finder ikke, at de Menings- differenser ved Uddelingen af Kommunitetsstipendiet, som stundom have fundet Sted mellem Stipendiebestyrelsen og enkelte Medlemmer af det filosofiske Fakultet, ere saa betydelige, at de nødvendiggjøre en Forøgelse af Stipendiebestyrelsens Medlemmer, ligesom de jo heller ikke afhjælpes herved, idet de enkelte Medlemmer kunne overstemmes af den samlede Bestyrelse, hvem Afgjørelsen tilfalder. Overhovedet kunne jo altid ved Uddelingen af større Stipendier forskjellige Synspunkter gjøres gjældende; i nærværende Tilfælde kunne de herved fremkaldte Tvistepunkter uden Vanskelighed jævnes af Konsistorium, der har Overbestyrelsen af Regens- og Kommunitetsstipendiet, Hvad dernæst det personlige Kjendskab til Ansøgerne angaar, hvorpaa det fra den akademiske Lærerforsamling ind- sendte Forslag lægger Hovedvægten ved Uddelingen af de nævnte Stipen- dier, da turde dette netop ved denne Lejlighed være af tvivlsomt Værdi, ja stundom ligefrem misvisende. Det maa erindres, at Universitetslærerne have ikke det samme umiddelbare Tilsyn med og deraf følgende nøje Kjendskab til de Studerende, som Lærerne ved en Skole have til dens Disciple. De Studerende have frit Valg overfor de Forelæsninger, som de ville høre, og de Lærere, som de ville følge. Denne Omstændighed i Forening med det store Antal af Studerende, der langtfra alle kunne komme i nærmere personligt Forhold til Lærerne, gjør, at disses større eller ringere Kjendskab til de Studerende ofte beror paa en Tilfældighed. Dette stiller sig vel noget anderledes i det filosofiske og det mathematisk- naturvidenskabelige Fakultet, hvor Fagstudierne samle sig i forskjellige mindre Grupper, indenfor hvilke et nærmere videnskabelig Samliv kan udvikle sig mellem Docenter og Studenter. Men til Gjengjæld bliver det overmaade vanskeligt for ikke at sige umuligt for det hele Fakultet at sammenligne Ansøgerne fra disse Grupper, der arbejde hver i sine sær- skilte Fag, med hinanden og derpaa grunde en Dom over deres større Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 937 eller ringere Adkomst til at erholde Stipendiet. Vil man derfor tillægge det personlige Kjendskab til Ansøgerne overvejende Betydning ved de nævnte Stipendiers Uddeling, da vil dette føre til, at saadanne Stude- rende, som i særlig Grad forstaa at gjøre sig bemærkede og at indynde sig hos deres Lærere, ville fortrinsvis komme i Betragtning, medens andre, der arbejde i Stillied og af Beskedenhed holde sig tilbage, med Urette tilsidesættes. Netop derfor har man ikke overdraget Uddelingen af disse store Stipendier til Fakulteterne, hvad der kunde synes naturligst, men har overdraget den til en særlig Bestyrelse, der staar over Fakulteterne og derfor kan have et friere Overblik og være mere upaavirket af per- sonligt Kjendskab til Ansøgerne. Det forholder sig derfor ikke saaledes, som det siges i det indsendte Forslag, at „Kjendskabet til de enkelte Ansøgeres Kvalifikationer maa væsentligt grundes paa de fra hvert enkelt Fakultet indhentede Erklæringer 0111 de under dette hørende Ansøgere". Dette lader sig ikke gjøre alene af den Grund, at Fakulteternes Erklæ- ringer intet Hensyn skulle tage til Ansøgernes økonomiske Vilkaar, men kun udtale sig om deres „Flid, Fremgang og gode Sæder", som der siges i de fra Stipendiebestyrelsen udsendte Skrivelser til de enkelte Fakulteter. Stipendiebestyrelsens Kjendskab til Ansøgernes Kvalifikationer skal derimod væsentlig grundes paa de Oplysninger om Ansøgernes Examenskarakterer og deres økonomiske Forhold, som skulle ledsage deres Andragender, saa- ledes som det er bestemt i Reglementet af Ilte Februar 1848 § 7. De enkelte Fakulteters Erklæringer nævnes ikke i dette Reglement, men ere først krævede i de senere tilkomne Bestemmelser. Deres Formaal er at supplere de før nævnte Oplysninger og at henlede Stipendiebestyrelsens Opmærksomhed paa saadanne, om hvem det kunde ønskes, at de maatte komme i Betragtning ved Stipendiernes Uddeling. De have derfor kun Betydning som vejledende Fingerpeg, men ikke herudover, og de have ikke nogen som helst bindende eller forpligtende Betydning overfor Stipendiebestyrelsen. Den endelige Afgjørelse tilkommer udelukkende denne: alle Fakulteter ere derfor ligestillede overfor den, og der vil ikke med Rette kunne klages over Tilsidesættelse af noget Fakultet. Naar Stipendiebestyrelsen har gjennemgaaet og prøvet de modtagne Oplysninger om Ansøgernes Examenskarakterer og økonomiske Forhold og derefter Fakulteternes Udtalelser om de enkelte Ansøgeres Flid og Dygtighed, da er herved efter den nuværende Ordning vundet tilstrækkelig Garanti for en rolig og upartisk Uddeling af Regens- og Kommunitetsstipendiet. E11 Ændring af denne Ordning i den af Forslaget angivne Retning vil ind- gribe forstyrrende og hæmmende i Stipendiebestyrelsens Virksomhed, saa- ledes som det er paavist i Stipendiebestyrelsens Skrivelse til Konsistorium af 8de September 1898, der tindes meddelt i Univ. Aarb. f. 1898—99 S. 98—102, og i hvilken der gjøres udførligt Rede saavel for Stipendie- bestyrelsens Forhold til Fakulteterne som for de Regler, hvorefter den uddeler Stipendierne". Under 5te Marts s. A. sendte Konsistorium de indhentede Erklæ- ringer til den akademiske Lærerforsamling, der i Skrivelse af 24de s. M. til Ministeriet blandt andet udtalte følgende. „Ved Fremsendelsen af de 938 Universitetet 1903—1904. begjærecle Erklæringer tillader Lærerforsamlingen sig herved, i Overens- stemmelse med et derom af Konsistorium stillet Forslag, at udtale, at den ganske kan slutte sig til Fakulteternes Udtalelser ligesom den med Flertallet af Stipendiebestyrelsen er enig i, at Sagen bør fremmes blandt andet af de af dette Flertal anførte Grunde, hvorimod man bestemt maa tage Afstand fra de af Stipendiebestyrelsens Mindretal fremførte Betragt- ninger". Da der ikke paa Finanslovforslaget for 1905—1906 blev optaget noget Forslag angaaende fornævnte Sag, udtalte Konsistorium i Skrivelse af 15de April 1905 til Ministeriet, under Henvisning til de foran an- førte Forhandlinger, at det i Henhold til de paa den akademiske Lærer- forsamlings Møde i December 1904 fremkomne Udtalelser paany skulde forebringe denne Sag for Ministeriet, idet man skulde betone, at man lagde særdeles Vægt paa denne Sags Gjennemførelse. For saa vidt Mini- steriet maatte nære Betænkelighed ved at foreslaa Honorarer for de to nye Medlemmer, vilde man foretrække at undvære saadanne, fremfor at Sagen ikke gjennemførtes. I saa Tilfælde kunde de nu bevilgede Hono- rarer tillægges: det ene Bestyrelsens Formand og de andre de to Med- lemmer, der længst havde havt Sæde i Bestyrelseskomiteen, efter Lod- trækning, om to eller tiere havde siddet lige længe, dog saaledes at det forbeholdtes Konsistorium at træffe anden Bestemmelse om Honorarernes Fordeling ifølge Indstilling fra Bestyrelseskomiteen. Ved Skrivelse af 1ste Maj s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, „at Ministeriet intet finder at erindre imod, at et Medlem af det filoso- fiske Fakultet og et Medlem af det matliematisk-naturvidenskabelige Fa- kultet, saaledes som af Konsistorium subsidiært indstillet, deltager i For- handlingerne om Kommunitets- og Regensstipendiernes Uddeling, uden at der tillægges dem Vederlag derfor, men at man iøvrigt, da Stipendie- bestyrelsen ikke blot har at gjøre med de nævnte Stipendiers Uddeling, men forestaar Bestyrelsen af alle Regensens Anliggender, ikke finder Anledning til at omordne Bestyrelsens Sammensætning/' b. Fornyelse af de i Finansaaret 1889—90 bevilgede Portioner af Kommunitetsstipendiet. Under 10de Februar 1904 modtog Konsistorium en Skrivelse fra Stipendiebestyrelsen, hvori denne bemærkede følgende. I Henhold til Indstilling fra Konsistorium og Stipendiebestyrelsen blev der til 3die Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1889—90 stillet Forslag om Forhøjelse af Kommunitetets Udgiftspost 1. med 9600 Kr. til 25 nye Portioner af Kommunitetsstipendiet. Forslaget blev bevilget af begge Rigsdagens Thing og optaget paa Kirke- og Under- visningsministeriets Budget for 1889—90, dog med den af Folkethingets Finansudvalg tilføjede Indskrænkning, at disse nye Stipendieportioner bortfaldt ved indtrædende Vakance, jfr. Rigsdagstidende 1888—89 Tillæg B. Sp. 1185—86 og 1305—6 samt Univ. Aarb. f. 1888—89 S. 762 ff. Da disse Stipendieportioner vilde udløbe i Aaret 1891—92, blev der efter Konsistoriums og Stipendiebestyrelsens Indstilling stillet Forslag ved Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 939 Behandlingen af Finanslovforslaget for 1891—92 om, at de maatte bort- gives endnu én Gang som personlige. Forslaget blev bifaldet af begge Rigsdagens Thing, jfr. Rigsdagstidende 1890—91 Tillæg B. Sp. 231—34 og 375—76 samt Univ. Aarb. f. 1890—91 S. 578—83. Efter Konsistoriums og Stipendiebestyrelsens Indstilling blev der end- videre ved Behandlingen af Finanslovforslaget for 1895—96 stillet Forslag om endnu en Bortgivelse af Stipendieportionerne, jfr. Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg B. Sp. 365—68 og 515—16. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen, jfr. Univ. Aarb. f. 1894—95 S. 725 ff. Endelig blev der efter Konsistoriums og Stipendiebestyrelsens Ind- stilling ved Behandlingen af Finanslovforslaget for 1898—99 stillet For- slag om, at ovennævnte Stipendieportioner maatte bortgives, saaledes at de først bortfaldt, efterhaanden som de ved deres 5te Bortgivelse bleve ledige. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, jfr. Rigs- dagstidende 1897—98 Tillæg B. Sp. 1015—16 og 1187—88 og vedtaget af Rigsdagen og paa Finansloven for 1898—99 blev Anmærkningen under Texten til Kommunitetets Udgiftspost 1. affattet saaledes: „De under denne Udgiftspost i Finansaaret 1889—90 tilkomne 25 nye Stipendie- portioner bortfalde først, efterhaanden som de efter deres 5te Bortgivelse blive ledige, jfr. Univ. Aarb. f. 1897-—98 S. 716 ff. Af disse Stipendieportioner vilde ifølge Meddelelse fra Regensprovsten en Del udløbe i Finansaaret 1904—1905. Forholdet var fremdeles det, at Antallet af vel kvalificerede Ansøgere oversteg Antallet af de ledige Pladser — den ordinære Vakance havde i September 1903 kun været 20—, saaledes at det kun havde været muligt at tildele en ringe Kvotadel af Studenter med første Karakter Stipendiet, og end mindre at tage nogen kvalificeret Ansøger med anden Karakter i Betragtning, naar undtages ganske enkelte lægevidenskabelige Studerende, der havde bestaaet efter- følgende Examiner med særligt godt Udfald. Da en Bortfalden af fornævnte Stipendier saaledes i Øjeblikket vilde ramme meget haardt, anholdt Stipendiebestyrelsen om, at disse maatte bibeholdes indtil videre, eller subsidiært, at de først bortfaldt „efterhaanden som de ved deres 6te eller 7de Bortgivelse blive ledige". Tilladelse til en 7de Bortgivelse vilde navnlig have Betydning, da det ellers meget let i en nær Fremtid kunde ske, at Pladser bortfaldt, idet en for 6te Gang besat Plads kunde blive ledig i Utide, f. Ex. ved Dødsfald. Til nærmere Oplysning medfulgte de Lister, der i sin Tid fulgte som Bilag med Forslagene om Oprettelsen af 25 nye Portioner og om disse Portioners 2den, 3die samt 4de og 5te Bortgivelse, efter at disse Lister vare rettede og supplerede ved Hjælp af de Data, som ved senere sted- fundne Uddelinger vare komne til Stede. Paa Liste I*), der angav Tallet af uprivilegerede Ansøgere og af Vakancer for Uprivilegerede i Rækken af Uddelingsterminer, var der til- ført Tallene for Terminerne Marts 1898 til September 1903. I disse Ter- miner havde Gjennemsnittet af Ansøgere været ca. 146, i de 6 foregaaende *) Se Side 940. Universitetets Aarbog. 115 940 Universitetet 1903—1904. Terminer 189. (jrunclen til det ringere Antal Ansøgere i den senere Tid laa ikke i, at Trangen var mindre, men i, at Ansøgerne i de senere Liste I Uprivilegerede Vakance for Ansøgere. Uprivilegerede. September 1874 ........ 99 16 Marts 1875 ............ 89 18 September 1875 ........ 95 13 Marts 1876 ........... 108 27 September 187G........ 91 11 Marts 1877 ............ 99 16 September 1877 ........ 100 21 Marts 1878 ............ 101 24 September 1878 ........ 110 19 Marts 1879 ............ 113 29 September 1879 ........ 99 10 Marts 1880 ............ 109 17 September 1880 ........ 110 16 Marts 1881............ 118 21 + 30 nyoprettede Pladser (fra 1ste April 1881). September 1881........ 106 20 Marts 1882 ............ 115 31 September 1882 . ....... 97 17 Marts 1883 ............ 107 26 September 1883 ........ 106 15 Marts 1884 ............ 128 31 September 1884 ........ 142 15 Marts 1885 ............ 166 38 September 1885 ........ 160 21 Marts 1886 ............ 177 26 September 1886 ........ 163 20 Marts 1887 ........... 161 27 September 1887 ........ 154 21 Marts 1888 ............ 188 47 September 1888 ........ 176 21 Marts 1889 ............ 214 27 -f 25 personlige Pladser. September 1889 ........ 187 22 Marts 1890 ............ 204 26 September 1890 ........ 187 17 Marts 1891............ 208 39 September 1891........ 184 26 Marts 1892 ............ 222 38 September 1892 ........ 183 25 Marts 1893 ............ 210 42 September 1893 ........ 178 25 Marts 1894 ............ 208 34 September 1894 ........ 192 24 Marts 1895 ............ 219 44 September 1895 ....... 179 31 Marts 1896 ............ 208 37 September 1896 ........ 168 23 Marts 1897 ............ 196 35 September 1897 ........ 164 23 Marts 1898 ............ 180 45 September 1898 ........ 148 29 Marts 1899 ........... 160 37 September 1899 ....... 150 23 Marts 1900 ........ 162 43 September 1900 ........ 127 32 Marts 1901............ 144 36 September 1901........ 113 22 Marts 1902 ............ 145 40 September 1902 ........ 128 20 Marts 1903 ............ 155 37 September 1903 ....... 133 20 Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 941 Aar først søgte om Kommunitetsstipendiet, naar den Tid var kommen, da de kunde vente at blive tagne i Betragtning, og da kun, naar deres Forhold tillige vare saadanne, at de kunde gjøre sig Haab om at opnaa Stipendiet. Gjennemsnittet af Vakancerne i de førstnævnte Terminer havde været 32, i de foregaaende 6 Terminer lidt under 32. Erfaringerne frembød saaledes ikke noget gunstigere Forhold, og der var derfor ligesaa megen Grund til paany at bevilge 25 Portioner til Bortgivelse en eller to Gange endnu som tidligere. Til samme Resultat førte de nye Erfaringer med Hensyn til de Data, der vare sammenstillede paa Liste II*). Bettelserne omfattede her Aarene 1893, 1894 og 1895, og Aarene 1896, 1897, 1898, 1899 og 1900 vare til- føjede, hvorved dog maatte bemærkes, at flere af de paa Listen meddelte Data endnu ikke forelaa for de to sidste Aar, men først vilde fremkomme i de nærmest følgende Uddelingsterminer. Formaalet med denne Liste var at vise, hvor mange af hvert Aars trængende Studerende, der havde opnaaet Stipendiet, og paa hvor lang Tid de havde opnaaet det, altsaa hvor mange Aarsportioner. I de 4 sidste Aar, for hvilke Oplysningerne kunde antages at være definitive, nemlig 1895, 1896, 1897 og 1898, havde Gjennemsnittet af immatrikulerede Studenter været 369, fra de 4 foregaaende Aar — 1891 —94 — 365. Gjennemsnittet af Ansøgere for hine 4 Aar havde været 113, for disse 117. Af Ansøgerne havde fra Aarene 1895—98 ca. 57,5 pCt. opnaaet Stipendiet, fra Aarene 1891—94 ca. 53,5. Forholdet var, jfr. Forklaringen foran om Grunden til Nedgangen i Ansøgernes Tal, ikke blevet gunstigere. Endelig oplyste Liste III**), hvor mange af dem, hvem Stipendiet var blevet tildelt, der havde opnaaet det før Udløbet af det 3die Studieaar, hvor mange efter dette. Til den ældre Liste var føjet Aarene 1896, 1897, 1898, 1899 og 1900, medens Opgivelserne for Aarene 1893, 1894 og 1895 vare rettede efter de senere tilkomne Data. For Aarene 1896—99 havde gjennemsnitlig 14 af ca. 62, der havde faaet Stipendiet, opnaaet det i det 3die Studieaar, de øvrige ca. 48 først efter denne Tid. For Aarene 1892—95 havde 14 af ca. 63 faaet det for Udløbet af det 3die Studieaar, ca. 49 efter. Den tidligere Erfaring, at man var langt fra det Maal, at de kvalificerede Ansøgere kunde opnaa Stipendiet i Løbet af det 3die Studieaar, havde atter stadfæstet sig. Det sædvanlige var, at det først opnaaedes i Løbet af det 4de Studieaar. I Henhold til det anførte anholdt Stipendiebestyrelsen indtrængende om en fornyet Bortgivelse af fornævnte Stipendier, da det i modsat Fald ikke vilde være muligt at afhjælpe den store Trang hos de Studerende, og mange af disse, efter at de i de første Studieaar havde opnaaet Under- støttelse af de af Kirke- og Undervisningsministeriet uddelte Beløb af Kommunitetets Midler, vilde se sig nødsagede til at afbryde deres Studier, naar de ikke kunde opnaa Kommunitetsstipendiet. *) Se Side 942. **) Se Side 943. 115* Liste over Tallet paa Studerende fra 1 87 0—1900, der have søgt og opnaaet Kommunitets stipendiet. Akademisk Aar. Immatri- kulerede. Ansøgernes Tal. Kommunitetet opnaaet efter Forløb af Sum. Paa hvor mange Aar. Aarsportioner ialt. 1 Aar. l1/* 2. 2 V2- 3. 3 V2. 4. 41! 5. 51/* | 6. 6V2- 7. 71/2 8. 4. 3. 2. 1870..... 194 64 » » 6 9 12 2 3 1 3 0 1 37 (57,8%) 7 25 5 113 1871..... 179 61 1 1 7 18 7 5 3 3 1 1 2> » » » 47 (77,0°/0) 17 29 1 157 1872..... 175 71 5> 1 4 11 5 13 3 » 1 » 1 1 » » » 40 (56,30/0) 12 21 7 125 1873..... 140 54 » 6 7 2 3 7 1 1 » 1 » » » 30 (55,5%) 2 22 6 86 1874..... 141 54 » 3 11 7 9 3 1 1 » » » » 2) J> 35 (64,8%) 13 19 3 115 1875..... 140 42 » * 4 13 5 8 1 » » » » 31 (73.8%) 13 18 106 1876..... 143 56 6 14 4 5 2 3 1 1 » » 36 (64,2%) 14 16 6 116 1877..... 175 59 » 1 4 11 10 17 1 1 1 > 2> » » 46 (77,90/0) 10 34 2 146 1878..... 160 53 y> 2 26 4 5 3 » » » » » » 40 (75,4%) 11 26 3 128 1879..... 201 76 4 13 23 6 8 3 2 J> 1 » » 2> » » 60 (78,90/0) 19 38 3 196 1880..... 170 58 1 6 16 7 7 3 3 » » » 43 (74,1%) 14 27 2 143 1881..... 209 78 » » 2 20 7 9 1 > » » » » 39 (50.0%) 9 29 1 125 1882..... 291 96 » 1 4 23 14 15 4 3 » 2 X> » 66 (68,70/0) 14 33 19 193 1883..... 290 103 » 2 2 11 14 16 5 5 » » » » > 55 (53,40/0) 11 34 10 166 1884..... 325 111 » » 2 6 15 24 6 3 2) 1 » 1 58 (52,30/o) 13 35 10 177 1885..... 319 101 » » 14 14 21+9*) 7 1 1 s> » » » 67 (66,40/0) 17 45 5 213 1886..... 372 126 » » 3 + 16**) 14 17 10 3 1 » f 1 » » 65 (51,6%) 19 24 22 192 1887..... 365 119 » » 6 6 29 14 6 1 » » » » » 62 (52.10/0) 3 27 32 157 1888..... 371 126 » » 7 11 21 9 2 1 1 » » 52 (41,30/0) 5 24 23 138 1889..... 381 122 » 10 13 28 12 4 1 » » > » » 68 (55,170/0) 1 34 33 172 1890..... 368 120 J> 2> » 12 12 20 9 6 » » » Z> » 59 (49,2%) 2 38 19 160 1891..... 376 118 » 9 14 26 11 1 1 S> » » » » 62 (52,50/o) 3 31 28 161 1892.... 375 112 » > 12 15 20 6 1 » 2> » » » » 54 (48.2%) 2 35 17 147 1893..... 366 138 » y> 5 16 16 24 9 8 * 2> » » 3> 78 (56,50/o) 4 49 25 213 1894..... 341 102 2> » » 10 13 25 9 1 » » » » 3> 58 (56,8%) 1 31 26 149 1895..... 376 114 J> 1 12 18 27 5 » X> » » » » • 63 (55,30/o) 6 34 23 172 1896..... 366 112 J> 2 9 17 24 8 » » 1 » » 2> 61 (54,5%) 4 33 24 163 1897..... 386 122 » » 1 19 24 23 4 1 » » » » ) 72 (59,0%) 10 43 19 207 1898..... 348 106 » » „ 13 18 27 3 5 » » » X> » » 66 (62,2%) 3 32 31 170 1899..... 331 101 » » 12 15 20 3 » » » » » 50 (49,50/o) 5 23 22 133 1900 362 88 » ;> 1 12 17 » X> » 2> » > S> 3D 10 20 » 100 Liste over Tallet paa Studerende fra 1 87 0—1900, der have søgt og opnaaet Kommunitets stipendiet. *) 9 pérsonlige Pladser. **) 10 personlige Pladser. *) 9 pérsonlige Pladser. **) 10 personlige Pladser. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 943 Stipendiebestyrelsen indstillede, at der til Behandlingen af Finans- lovforslaget for 1904—1905 maatte blive stillet Forslag om, at de i Finans- aaret 1889—90 tilkomne 25 Stipendieportioner indtil videre maatte bort- gives eller subsidiært, at de paany maatte blive bevilgede med den Ind- skrænkning, at de bortfaldt, efterhaanden som de efter deres 7de Bort- givelse bleve ledige. Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 12te Februar 1904 til Mini- steriet Stipendiebestyrelsens Andragende. Til Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for Finansaaret 1903—1904 blev der stillet Forslag om, at ovennævnte 25 Kommunitetsstipendier kunde ogsaa efter deres 5te Bortgivelse fremdeles indtil videre bibeholdes, jfr. Rigsdagstidende 1903—1904 Tillæg B. Sp. 1889—90 og 1985—86. For- slaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen og optaget paa Tillægsbevillingsloven for 1903—1904. Liste III. Hvor mange Før Udløbet Efter Udløbet Aar. opnaaet af det 3die af det 3die Kommunitetet. Studieaar. Studieaar. 1870........... 37 15 22 1871........... 47 27 20 1872........... 40 16 24 1873........... 30 13 17 1874........... 35 14 21 1875........... 31 17 14 1876........... 36 20 16 1877........... 46 16 30 1878........... 40 28 12 1879........... 60 40 20 1880........... 43 23 20 1881.......... 39 22 17 1882........... 66 28 38 1883........... 55 15 40 1884........... 58 8 50 1885........... 67 14 53 1886........... 65 19 46 1887.......... 62 6 56 1888........... 52 7 45 1889........... 68 10 58 1890........... 59 12 47 1891........... 62 9 53 1892........... 54 12 42 1893........... 78 21 57 1894 .......... 58 10 48 1895.......... 63 13 50 1896........... 61 11 50 1897........... 72 20 52 1898.......... 66 13 53 1899........... 50 12 38 1900........... 30 13 17 Liste III. b. ForsJcjellige Afgjørelser. Efter at der var indhentet forskjellige Oplysninger angaaende For- holdene med Hensyn til den Tandlægehjælp, der ydes Kommunitets- og Regensalumnerne, besluttede Stipendiebestyrelsen under 10de Februar 1904, „at Regens- og Kommunitetsalumnerne for Fremtiden af Lægen 944 Universitetet 1903—1904. ved Regensen og Kommunitetet skulle henvises til Behandling af Tand- lægerne Carl Thorlaksen, Tordenskjoldsgade 14, og Thorvald Kjær, Vimmel- skaftet 47, at Lægen for Regensen og Kommunitetet anmodes om at sætte sig i Forbindelse med ovennævnte Tandlæger og træffer Aftale med dem om Tandudtrækning og om Alumnernes Behandling, saaledes at der kun foretages en saadan Behandling, der maa anses for nødvendig for Tæn- dernes Bevaring. Kun i ganske særlige Tilfælde maa større Behandlinger foretages og da efter forudgaaende Forhandling med Regens- og Kom- munitetslægen." — Ved Skrivelser af 9de Oktober 1903, 23de og 28de Marts, 23de April og 29de Juni 1904 meddelte Stipendiebestyrelsen: en Stud. jur. Tilladelse til at indsende Attest for kun 5 ugentlige Forelæsningstimer i Efteraarshalvaaret 1903, en Stud. jur. kun Attest for Skriveøvelser i samme Halvaar, en Stud. jur Fritagelse for Forelæsninger i Foraars- halvaaret 1904 og tre Studd. jur og en Stud. theol. Tilladelse til at ind- sende kun Attest for Skriveøvelser i samme Halvaar. — Da Kommunitets- og Regensalumnus, Stud. mag. N. N. i Begyn- delsen af September 1903 uden Tilladelse rejste til sit Hjem til Island, bleve de ham tillagte Stipendier inddragne fra 1ste s. M. - Under 7de September og 15de Oktober 1903 meddelte Stipendie- bestyrelsen to Kommunitetsalumner Tilladelse til at opgive Regensbeneficiet, saaledes at de alene oppebar Kommunitetsstipendiet, samt under 19de Marts 1904 en Kommunitetsalumnus Tilladelse til at opgive Regensbeneficiet i et halvt Aar paa Grund af Sygdom. — Ved Skrivelser af 29de Oktober og 28de November 1903 med- delte Stipendiebestyrelsen to Kommunitetsalumner, af hvilke den ene havde studeret Nationaløkonomi og den anden Oldnordisk, Tilladelse til at beholde deres Stipendier, uagtet de nu agtede at studere henholdsvis Sprog (Konferens) og Nationaløkonomi. — I Anledning af Andragender fra Kommunitetsalumner om Til- ladelse til paa Grund af Sygdom midlertidig at opgive Kommunitets- stipendiet med Udsigt til paany at erholde det for den resterende Sti- pendietid, naar de gjenoptoge Studierne her i Staden, meddelte Stipendie- bestyrelsen 3 Studiosi juris Tilladelse til at opgive Stipendiet i et Aar fra 1ste September 1903 for at opholde sig i deres Hjem paa Island, Skrivelser af 7de og 19de s. M. — Under 19de September s. A. meddelte Stipendiebestyrelsen Kom- munitetsalumnus, Stud. med. N. N. Tilladelse til at opholde sig i sit Hjem paa Landet i 4 Uger paa Grund af Sygdom. — Ved Skrivelse af 19de s. M. meddelte Stipendiebestyrelsen Kom- munitetsalumnus, Stud. jur. N. N. Tilladelse til at rejse til Dresden i 8 Dage. — Under 1ste s. M. meddelte Stipendiebestyrelsen Kommunitets- alumnus, Stud. theol. N. N. Tilladelse til blive borte fra Byen indtil Midten af September Maaned s. A., for at han kunde besørge en Vikar- plads ved Ribe Skole. — Stipendiebestyrelsen meddelte under 19de Marts 1904 Kom- munitetsalumnus, Stud. mag. N. N. Tilladelse til at deltage som zoologisk Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 945 Medhjælper om Bord paa den internationale Fiskeriundersøgelses Damper „Thor" paa dens Undersøgelsestogt i April og Maj s. A. — Ved Skrivelser af 14de og 20de Maj 1904 meddelte Stipendie- bestyrelsen 13 Kommunitetsalumner Tilladelse til allerede i Slutningen af Maj at rejse til deres Hjem paa Island og en Kommunitetsalumnus til Amerika. — Ministeriet meddelte under 5te December 1903 grønlandsk Alumnus, Cand. theol. N. N. Tilladelse til at oppebære det ham tillagte Kommuni- tets- og Regensstipendium, medens han aftjente sin Værnepligt. — Under 6te Juni 1904 meddelte Stipendiebestyrelsen tre Kommu- nitetsalumner Tilladelse til at oppebære Kommunitetsstipendiet, medens de i Sommeren s. A. aftjente deres Værnepligt som Underlæger i Hæren. — Under 7de og 19de September 1903 meddelte Stipendiebestyrelsen to Kommunitetsalumner Tilladelse til at være borte fra Byen i September s. A. i Anledning af, at de som polytekniske Studerende i denne Maaned skulde foretage Opmaalingsarbejder. — Efter Stipendiebestyrelsens og Konsistoriums Indstilling om An- skaffelsen af et extraordinært Brændetillæg til Regenscdumnerne for Vinteren 1903—1904 bifaldt Ministeriet under 26de Marts 1904, at der for Finans- aaret 1903—1904 anskaffedes extraordinært under Kommunitetets Udgifts- post 1. k. 15 Favne Brænde til Regensalumnerne, saaledes at et passende Kvantum forlods tilbageholdtes til de nye indkommende Alumner, og at Resten fordeltes efter Stipendiebestyrelsens Skjøn, og mod at der i Regnskabsoversigten optoges fornøden Forklaring om denne Overskridelse af det ved Finansloven normerede Brændselskvantum. 5. Forhøjelse af det paa Kommunitetets Budget bevilgede Beløb til at give uformuende Elever ved den polytekniske Læreranstalt fri Undervisning. Det paa Kommunitetets Budget i ovennævnte Øjemed bevilgede Beløb, der paa Finansloven for 1901—1902 blev forhøjet fra 4000 Kr. til til 7000 Kr., jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 815, blev paa Finans- forslaget for 1904—1905 foreslaaet forhøjet til 10000 Kr. med Bemærk- ning, at der paa Grund af Stigningen i Antallet af Elever, saafremt dette ikke gik ned, end ikke med den foreslaaede Forhøjelse vilde kunde op- naas Friplads for omtrent 30 pCt. af det samlede Antal Elever, saaledes som det dog i Efteraarshalvaaret 1890 blev naaet ved den for Finans- aaret 1890—91 givne Bevilling af 4000 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1903 —1904 Tillæg A. Sp. 1075—76. Forslaget blev bevilget af Rigsdagen og Forhøjelsen optaget paa Finansloven for 1904—1905. 6. Rentefrie Laan af Kommunitetets Midler til ubemidlede Studerende. I Finansaaret 1903—1904 indkom der til Stipendiebestyrelsen 7 Be- gjæringer om at erholde Laan. Der blev bevilget 5 Studenter Laan, et paa 200 Kr., et paa 175 Kr. og tre paa 100 Kr. Udsættelse med Laans Tilbagebetaling blev tilstaaet 8 Studenter.