898
Universitetet 1903—1904.
Det tilosoliske Fakultet liar under 30te Maj 1904 vedtaget følgende:
„Bedømmelser, der af de af Fakultetet beskikkede Censorer afgives
over indsendte Afhandlinger for Doktorgraden, behandles som fortrolige
Skrivelser til Fakultetet, der alene tjene til Efterretning for dette.
Naar det meddeles Forfatteren af en indsendt Afhandling, at den
ikke kan antages til at forsvares for Doktorgraden, bør der samtidig op-
gives ham Navnene paa de Censorer, som Fakultetet har overdraget at
gjennemgaa og bedømme Afhandlingen, og paa Grundlag af hvis Indstil-
ling det har fattet sin Beslutning".
—	De af Konsistorium under 23de September 1903 vedtagne nye
Bestemmelser om Fordelingsmaaden af de til Universitetet afgivne Exein-
plarer af Doktordisputatser m. m. findes meddelte i Univ. Aarb. f. 1903
—1904 S. 507—13.
Y. Akademiske Højtideligheder.
liejormationsfesten højtideligholdtes Torsdagen den 19de November
1903. Talen*) holdtes af Professor, Dr. jur. & phil. Johs. Steenstrup.
Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af Professor, Dr. phil. K.
Kroman: Begrebet det Etiske. Med Indholdsoversigt 99 S. 8vo.
Festen i Anledning af Hs. Maj. Kongens Fødselsdag fejredes Tors-
dagen den 21de April 1904. Universitetets Rektor, Professor, Dr. tlieol.
P. Madsen holdt Talen. Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af
Samme: Ordinationens Betydning indenfor den lutherske Kirkeafdeling.
90 Sider. 8vo.
—	Under 27 de Juni s. A. bifaldt Konsistorium, at den af Professor,
Dr. phil. E. Warming forfattede Afhandling til Indbydelsesskriftet til
Universitetets Reformationsfest i 1904 maatte overskride det normerede
Arketal med 3 å 4 Ark.
YI. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Universitetsbibliotheket.
a. Forandring i Bibliothekets Reglement for Udlaan.
Ved Skrivelse af 7de Maj 1904 indsendte Konsistorium til Kirke- og
Undervisningsministeriet en fra Overbibliotheker, Dr. phil. S. Birket Smith
modtagen Skrivelse angaaende en Forandring i Bibliothekets Reglement,
foranlediget ved en Skrivelse fra Formanden for Kjøbenhavns Kommune-
lærerforening F. Bon om, at den Begunstigelse, som ifølge Bibliothekets
Reglement indrømmedes dem, der ere fast ansatte i Statens Tjeneste,
nemlig at der som Betingelse for Adgang til Laan af Bøger fra Biblio-
tlieket ikke af dem kan kræves et Sikkerhedsbevis, ogsaa maatte indrømmes
*) Trykt i „Tilskueren", Aprilshæftet 1904. Med Konsistoriums Tilladelse, jfr. Univ.
Aarb. f. 1900—1901 S. 732, holdt Professor, Dr. Kroman ved Eeformationsfesten
i 1900 Talen i Stedet for Professor, Dr. Steenstrup, imod at denne holdt Talen
ved Festen i 1903.
Videnskabelige Samlinger.
899
det under Kjøbenhavns offentlige Skolevæsen ansatte Lærerpersonale, jfr.
nærmere Overbibliotekarens Beretning om Universitetsbibliotheket i 1903
—1904 i det følgende.
Konsistorium bemærkede, at det af de tvende af Overbibliothekaren
stillede Forslag til Ændring i Reglementet ikke fandt at kunne anbefale
det første, som gik ud paa „at Bibliotheket er berettiget til at kræve
Sikkerhedsbevis af enhver, som ønsker Bøger til Laans og som ikke er
fast ansat i Statens Tjeneste eller Lærer under Kjøbenhavns offentlige
Skolevæsen". Konsistorium mente ikke at kunne tiltræde dette Forslag
allerede af den Grund, at den Forskjel, som det opstillede imellem Lærere
ved Kjøbenhavns offentlige Skolevæsen og andre, der have offentlig An-
sættelse i Kommunens Tjeneste, vilde savne tilstrækkelig Grund. Derimod
mente Konsistorium i det væsentlige at kunne anbefale det andet af Over-
bibliothekaren stillede Ændringsforslag, som gik ud paa, „at Bibliotheket
er berettiget til at kræve Sikkerhedsbevis af enhver, som ønsker Bøger til
Laans og som ikke er fast ansat Lærer ved Universitetet". Ganske vist
-var dette Ændringsforslag strængere end det bestaaende Reglement, som
gik ud paa, „at Bibliotheket er berettiget til at kræve et Sikkerhedsbevis
af enhver, som ikke er fast ansat i Statens Tjeneste". Men efter adskil-
lige endog paa ret overraskende Steder gjorte Erfaringer maatte en Be-
stemmelse anses for ønskelig, der i videre Omfang end nu gav Bibliotheket
Ret til at kræve Sikkerhed for sine Udlaan. Naar saa var, maatte for-
mentlig Beføjelsen gives overfor enhver, som ikke er Universitetslærer. At
der i Forholdet til Universitetsbibliotheket gaves Universitetslærerne en
Særstilling,, vilde ingen finde anstødeligt. Og overfor den velbekjendte
Liberalitet der stedse var udvist fra Universitetsbibliotheket i Henseende
til Fordringen om Sikkerhedsbevis, syntes den foreslaaede Ændring ikke
at kunne have nogen praktisk Betænkelighed. En mindre Forandring i
den af Overbibliothekaren foreslaaede Ændring maatte man dog anse for
ønskelig. Der saas ingen Grund til, at af Universitetslærerne kun de fast
ansatte skulde være fritagne for Sikkerhedsstillelse. Konsistorium ind-
stillede derfor til Ministeriets Approbation, at der i Reglementet for Biblio-
thekets Benyttelse Post 3 i Stedet for Ordene „og som ikke er fast ansat i
Statens Tjeneste" indsattes „og som ikke er ansat som Lærer ved Uni-
versitetet".
I Skrivelse af 31te Maj 1904 til Konsistorium bemærkede Ministeriet,
at det ikke fandt at kunne gaa ind paa den anden i Overbibliotekarens
Skrivelse angivne Løsning, at man for at stille sig imødekommende over-
for Andragendet — der af ham i Henhold til de i hans Skrivelse inde-
holdte Oplysninger og Udtalelser ansaas for ikke væsentlig begrundet ved
praktiske Hensyn, men derimod nærmest paa Honnørhensyn, paa Ønsket
om de paagjældende Læreres Ligestilling i den nævnte Henseende med de
i Statstjenesten fast ansatte — skulde berøve disse med Undtagelse af
Universitetets Lærere den nævnte dem hidtil indrømmede Begunstigelse,
som Bibliotheket formentlig ellers ikke vilde have tænkt paa at foreslaa
dem berøvet, og som det under Hensyn til Bibliothekets Karakter som
Statsbibliothek formentlig i og for sig ikke godt kunde forsvares at lade
Universitetets Aarbog.	110
900
Universitetet 1903—1904.
dem nyde fremfor de i Kommunernes Tjeneste ansatte. Selv om en saa-
dan Ordning i Henhold til Konsistoriums Udtalelser maaske i enkelte Til-
fælde kunde vise sig heldig for Bibliotheket, fandt Ministeriet dog, at den
ikke burde indføres paa Basis af den foreliggende Anledning, og Mini-
steriet vilde ogsaa i og for sig have Betænkelighed ved for Universitets-
bibliotlieket at begrænse de Tilfælde, i hvilke den nævnte Begunstigelse
efter det anførte nu blev ydet, yderligere i Betragtning af, at det store
kgl. Bibliotheket ydede den ikke blot overfor de i Statens Tjeneste fast
ansatte, men ogsaa overfor de i Kommunernes Tjeneste fast ansatte,
og at dette Bibliotheks Chef i Skrivelse af 19de Maj s. A. til Ministeriet
havde udtalt, at Bibliotheket ikke havde havt Ulempe deraf. Ministeriet
vilde tværtimod anse det for heldigt, om Universitetsbibliotlieket i saa
Henseende kunde stille sig paa samme Maade som det store kgl. Bibliothek.
Efter at Konsistorium havde indhentet en Erklæring af 17de Juni s. A.
fra Overbibliothekaren, jfr. hans Beretning om Bibliotheket for 1903—1904
i det følgende, bifaldt Ministeriet, i Henhold til Konsistoriums Indstilling
af 28de s. M., under 4de Juli s. A., at Ordlyden i Begyndelsen af § 3 i
det af Ministeriet under 4de Maj 1898 approberede Reglement for Benyt-
telsen af Universitetsbiblioteket og det dermed forbundne Classenske Biblio-
thek forandredes fra „Af enhver, som ønsker Bøger til Laans, og som
ikke er fast ansat i Statens Tjeneste, er Bibliotheket berettiget til at kræve
et Sikkerhedsbevis" til „Af enhver, som ønsker Bøger til Laans, og som
ikke er fast ansat i Statens eller Kommunens Tjeneste, er Bibliotheket
berettiget til at kræve et Sikkerhedsbevis".
b. Forslag om Udvidelse af Universitetsbibliothehet ved Opførelsen
af en Tilbygning.
Fra Overbibliothekar, Dr. pliil. S. Birket Smith modtog Konsistorium
under 6te Maj 1903 en Skrivelse, hvori han nærmere gjorde Rede for de
daarlige Pladsforhold paa Universitetsbibliotlieket og indstændig anmodede
om, at der maatte blive raadet Bod derpaa. Overbibliothekarens Skrivelse
findes trykt i Univ. Aarb. f. 1902—1903 S. 684—88 i hans Beretning om
Universitetsbibliotlieket for Aaret 1902—1903.
Konsistorium nedsatte i denne Anledning et Udvalg, bestaaende af
Universitetets daværende Rektor, Professor, Dr. phil. & jur. H. Høffding,
Referendarius consistorii, Professor, Dr. jur. Jul. Lassen, Professorerne,
Dr. jur. & phil. Joh. Steenstrup og Dr. phil. Kr. Erslev, Universitetskvæ-
stor Hørring, Overbibliothekar, Dr. phil. S. Birket Smith og kgl. Byg-
ningsinspektør M. Borch.
Efter at Sagen havde været forhandlet i Udvalget, og dette blandt
andet havde oplyst, at der fra Museumsraadet for Universitetets zoologiske
Museum ikke fandtes nogen Betænkelighed ved Opførelsen af en Tilbyg-
ning til Universitetsbibliotlieket i Gaarden mellem Bibliotheket og Uni-
versitetet, anmodede Konsistorium kgl. Bygningsinspektør M. Borch om at
udarbejde Tegninger og Overslag til fornævnte Tilbygning.
Bygningsinspektøren indsendte under 27de Maj 1904 et Projekt til
Videnskabelige Samlinger.	901
en Tilbygning samt et Projekt til Fornyelse af Varmeapparatet baade i
den gamle og nye Bygning, jfr. nedenfor.
Konsistorium indhentede derefter under 28de Juni s. A. en Erklæring
fra Overbibliotekaren over begge disse Projekter. Denne Erklæring findes
trykt i det følgende i lians Beretning om Universitetsbibliotheket for
1903—1904.
Ved Skrivelse af 6te August s. A. indsendte Konsistorium Sagens
Akter tilligemed en Skrivelse af 15de Juli s. A. fra Universitetets Kvæstor,
hvori denne udtalte, at Kommunitetet vilde være i Stand til at udrede
den samlede Udgift af 222000 Kr. ved de nævnte Foranstaltninger. Kon-
sistorium anbefalede paa det varmeste, at der søgtes bevilget paa Kom-
munitetets Budget et Beløb af 222000 Kr. til Udvidelse af Universitets-
bibliotheket og til Fornyelse af Bibliothekets Varmeapparat.
Kgl. Bygningsinspektør M. Borchs Skrivelse af 27de Maj 1904 var
saalydende: ,.I Henhold til det høje Konsistoriums Opfordring har jeg
udarbejdet et Forslag til Udvidelse af Universitetsbibliotheket samt For-
nyelse af Varmeapparatet i det gamle Bibliothek, hvilket følger hoslagt
tilligemed Beskrivelse og Omkostningsberegning. Afdelingsingeniør Kocli
har assisteret mig ved Planlægning og Beregning af Varmeapparaterne,
og han har ligeledes undersøgt det nuværende Varmeapparat, som han
har fundet at være i særdeles daarlig Forfatning. Kjedlerne ere næsten
gjennembrændte og Rørledningerne meget medtagne, saa at Fornyelse af Appa-
ratet vil blive nødvendig i en meget nær Fremtid. Med Hensyn til Overslaget
skal bemærkes, at der fra Haandværkere er indhentet Tilbud paa samtlige
Arbejder. Byggesummen kan synes høj i Forhold til Bygningens Størrelse,
men det bedes erindret, at Murværkets Masse ikke aftager proportionelt
med Grundfladen. Medens den her projekterede Bygning har en Omkreds
af ca. 100 Alen, vilde en Bygning af den dobbelte Længde kun have en
Omkreds af 150 Alen, og derfor blive forholdsvis betydelig billigere. Den
svære Belastning af de tæt sammenstillede Reoler nødvendiggjør ogsaa
særlig svære Konstruktioner i Fundamenter, Murværk og Bjælkelag, og
ligeledes bidrage de nødvendige Foranstaltninger til Sikring mod Brand-
fare meget til Bygningens Fordyrelse".
Beskrivelse af Projektet til en Sidebygning til Universitetsbibliotheket.
„Bygningen, som har en Grundflade af 640 □ Alen, staar ved en lavere
Mellembygning paa 50 □ Alen i Forbindelse med det gamle Bibliothek.
I Kj ælderen, til hvilken der kun er Adgang fra Gaarden, findes Varme-
apparatet, som bestaar af 2 Stk. horisontale, dobbeltcylindriske Varmt-
vandskedler, tilligemed de for Opvarmningen nødvendige Varmelegemer.
Endvidere findes i Kjælderen Kulrum og et Par mindre Rum for Fyr-
bøderen. Da det nuværende Bibliotheks Varmeapparat er i højeste Grad
mangelfuldt, idet det ikke kan bringe Temperaturen op til den for Bøgernes
Bevaring og Arbejdet i Bibliotheket nødvendige Højde, maa det anses for
rigtigt at konstruere Kjedlerne i Nybygningen af en saadan Størrelse, at
dette er muligt. Det vil ogsaa ved Betjeningen af Varmeværket være af
stor Betydning kun at have ét Fyrsted, og det er billigere at indlægge de
110*
902
Universitetet 1903—1904.
to større Kjedler end at skulle indlægge to mindre i Nybygningen og i en
meget nær Fremtid to do. i den gamle Del. Over Kjælderen findes Bog-
rummet, som ved 3 Gallerier er delt i Højden i 4 Etager, saaledes at man
overalt kan udtage Bøger af Reolerne uden Anvendelse af Stiger. Galleri-
gulvene dannes af Smedejernsriste, saa at Lyset fra de gjennemgaaende
Vinduer kan sprede sig i Rummet. Gulvene hvile paa Jernsøjler og Dra-
gere, medens Reolerne alene hvile paa Loftet over Kjælderen og derfra
ere opbyggede gjennem Etagerne. Til Forbindelse mellem de 4 Gallerier
er anbragt en Personelevator og brandfrie Trapper og for Transport af
Bøger 2 mindre Elevatorer. I Midtergangen er lagt Sporskinner med
Vogne til Bogtransport, og i Vestgavlen ere Skinnerne førte ud paa Al-
taner, for at man kan afstøve Bøgerne. Ud for hvert Galleri bliver i
Vinduerne en stor Rude, indrettet til Oplukning. Reolerne udføres af
Fyrretræ. Den nederste Hylde indrettes til overalt at kunne flyttes. I
første og tredie Sals Galleri tindes WC og Haandvask med Afløb ved Siden
af Elevatorrummet. Alle Døre i Bogrum og Mellembygningen gjøres
brandfrie, og for alle Vinduer er beregnet Jernskodder. I Tagetagen, som
ved Spindeltrappen og Elevatoren staar i Forbindelse med de underlig-
gende Rum, er den midterste, frie Del ved en Monierkonstruktion gjort
brandfri, saa at den kan benyttes til Bogrum. For Tagvinduerne anbringes
Jernskodder. Lokalet opvarmes ved Rør langs Ydervæggene. Loftet over
det egentlige Bogrum er gjort brandfrit ved murede Kapper mellem Jern-
bjælker. Forbindelsesbygningens Bjælkelag og Tagværk er af Jern med
murede Kapper, og der er Skodder for Overlysvinduerne og Sidevinduerne.
Bygningen har Skifertag og Zinkrender. Da Universitetsgaardens fritlig-
gende Retiradebygning ikke kan bibeholdes, naar Nybygningen kommer til
Udførelse, er der ved dennes Gavl anbragt 6 Stk. WC., og Udgiften her-
til er indbefattet i Forslaget.
Da den projekterede Tilbygning har helt andre Etageliøjder end det
gamle Bibliothek, er der ikke gjort Forsøg paa Stilenhed mellem de to
Bygninger. Nybygningen ligger desuden saa skjult, at der ikke er Grund
til at ofre meget paa det Ydre, hvorfor Facaderne ere pudsede og kun
ved Anvendelse af simple, antikiserende Former er det tilstræbt at bringe
den i Harmoni med Universitetsbygningen. Forbindelsesbygningen, som
støder umiddelbart op mod det gamle Bibliothek, er dog tænkt opført af
røde Sten, som Tegningen viser.
Hyldelængden i det egentlige Bogrum er ialt 6641 løbende Alen, i
den brandfrie Tagetage 953 og i Mellembygningen ca. 80, tilsammen 7674
løbende Alen Hylde. Til Sammenligning skal anføres, at Hyldelængden i
det nuværende Bibliothek, fraregnet de Hjælpehylder, som senere ere op-
stillede, udgjør 11088 løb. Alen. Bogmængden kan saaledes blive mere
end 2/3 af den i den gamle Bygning, og medens Bogrummets Grundareal
i den gamle Bygning er ca. 2548 Q Alen, er Arealet af Nybygningen kun
690 □ Alen, men selvfølgelig maa man i Nybygningen, naar Pladsen skal
udnyttes til det yderste, give Afkald paa det skjønne Helhedsindtryk, som
Arkitekten ved Hjælp af de rummelige Pladsforhold har formaaet at frem-
bringe i den gamle Bogsal. Sluttelig skal bemærkes, at Nybygningen til-
Videnskabelige Samlinger.
903
dels vil borttage Lyset fra 4 Fag af den gamle Bygnings Gaardside, hvor-
for det vil være nødvendigt i disse Fag at indlægge elektrisk Lys. Led-
ningerne er beregnede lagte i Staalrør og iøvrigt saadanne Foranstalt-
ninger iagttagne, at al Fare for Kortslutning er udelukket. Endvidere er
beregnet elektrisk Lys i Fyrkjælderen og Kulrummet, og elektrisk Driv-
kraft til de tre Elevatorer. Bygningen forsynes med betryggende Lyn-
ledninger.
Udenom Bygningen lægges asfalteret Fortov, og Vandafløb til Klo-
aken er medindbefattet i Overslaget.
Arbejdet vil kunne udføres i Løbet af 18 Maaneder".
Overslaget over Udgifterne til Tilbygningen er saalydende:
1.	Udgravning af Grunden og Funderingsarbejder....................12100 Kr.
2.	Granitsokkel og Trappetrin........................................................1984 —
3.	Murarbejde......................................................................................31423 —
4.	Cementstøberarbejde i Baand, Gesimser og Pilastre......	8673 —
5.	Tømmerarbejde og Oplægning af Jernbjælker......................6363 —
6.	Skiferdækker- og Blikkenslagerarbejde, 2 Stk. WC., Haand-
vaske, Vandindlæg........................................................................2094 —
7.	Jernsøjler, Dragere og Bjælker........*..............................17950 —
8.	Smedearbejde ved Vinduer, Døre, Skodder, Kistegulve,
Kækværker ....................................................................................21625 —
9.	Glarmesterarbejde, dobbelt fransk Glas i Sidevinduer, raat
Spejlglas i Tagvinduer................................................................1356 —
10.	Snedkerarbejde, Keoler, Døre, Haandlister, Beslag til Sned-
kerarbejde ......................................................................................25295 —
11.	En Personelevator 5861 Kr., 2 Bogelevatorer å 1467 Kr. .	8795 —
12.	Elektrisk Lysindlæg i Fyrkjælder og 4 Fag i den gamle
Bygning..........................................................................................1319 —
13.	Kloak og Drain, Fortov om Bygningen..................................3852 —
14.	2 Halvtagsbygninger med 6 WC. ved Bygningens Vestgavl	2384 —
15.	Malerarbejde, alt Jerngods, Mønnie og Maling, Træværk
bejtset..............................................................................................3050 —
16.	Varmeapparat med Kjedler, Expansionskar og Varme-
legemer............................................................................................21410 —
17.	Lynledning......................................................................................512 —
18.	Konduktør i 18 Maaneder..........................................................4500 —
19.	Arkitekthonorar, 3pCt. af Byggesummen, 5100 Kr., Ingeniør-
honorar 1000 Kr............................................................................6100 —
20.	Tryksager, Autografering af Tegninger, Byggeattest og ufor-
udsete Udgifter..............................................................................2215 —
Summa... 183000 Kr.
Beskrivelse til Projektet til Fornyelse af Varmeapparatet. „Det nu-
værende Varmeapparat, som har fungeret i ca. 50 Aar, er i saa daarlig
Forfatning, at Fornyelse maa anses for paatrængende nødvendig. Appa-
ratet har ingensinde virket tilfredsstillende, idet Varmefladerne ere for
smaa til at frembringe den nødvendige Varmegrad, og Varmelegemerne
904
Universitetet 1903—1904.
ere tillige saa uheldigt anbragte, at de, selv om de kunde afgive tilstrække-
lig Varme, dog ikke vilde kunne frembringe den nødvendige Luftcirku-
lation i Lokalet. Rørene ligge nemlig i Midtergangen, medens de rettelig
bør anbringes langs Ydermurene, og Følgen deraf bliver, at al Varmen
stiger lige op i den høje Hvælving, medens den raa Luft bliver staaende
i Bogrummene. Følgen er da ogsaa, at Bøgerne mugne, og at Arbejdet
i Lokalet under stærk Kulde bliver næsten umuliggjort. De Penge, man
anvendte til Istandsættelse af det gamle Apparat, vilde saaledes være
spildte, og det foreslaas derfor, i Forbindelse med den projekterede
Tilbygning, at indlægge et helt nyt Opvarmningssystem i den gamle
Bygning.
Da der i Tilbygningen skal indlægges tvende Varmtvandskjedler, til-
raades det meget at give disse en saadan Størrelse, at de tillige kunne
afgive Varme til det gamle Bibliothek, hvilket er langt billigere end at
skulle indlægge 2 mindre Kjedler i Nybygningen og 2 do. i den gamle
Bygning. Tillige fik man paa den Maade kun ét Fyrsted, og Driften af
hele Apparatet bliver derved billigere. Fra Kjedlerne i Nybygningen føres
Rørledninger under Forbindelsesbygningen til det gamle Bibliothek, hvor-
fra en Hovedstamme føres til Bibliothekets Loft, og derfra føres Stikled-
ninger ned til Varmelegemer, anbragte under Vinduerne paa 1ste Sal og
i Stueetagen. Ved at anbringe Varmelegemerne langs Ydermurene tvinges
den varme Luft til at stige op langs Reolerne, saa at Bogrummene blive
lune og Træk fra Vinduernes store Afkjølingsflader forhindres. I selve
Bibliotheket, paa Trapper og i Korridorer stilles Radiatorerne frit, medens
de i Læsesalen og øvrige Rum udenfor Bogsalen dækkes med Skærme.
I)e nuværende Varmekanaler i Gulvene fjernes, og Gulvet udbedres, hvor
de have ligget. Der gjennembrydes i Lofterne for de nye Rør og afhugges
fremstaaende Murkanter ved Vinduerne for Ovnene og Ledningerne, og
det Murværk og Snedkerarbejde, der berøres af Forandringen, istandsættes.
Rørene isoleres, og disse og øvrige nyt indlagte Bygningsdele males".
Overslaget over Udgiften til Fornyelse af Varmeapparatet er saa-
lydende:
1. Selve Varmeapparatet (Kjedlerne ere beregnede under Tilbygningen):
BO Stkr. Støbejernsovne med Tilbehør i den store Kr. Kr. ø.
Bibliothekssal, inkl. Bolte, Pakning o. s. v..... 5300.
26 Stkr. Ovne i Læsesal, Haandbibliothek, Over-
bibliothekarens Værelser, Udlaanslokale, Lokalet
under Læsesal, Stuekorridor, Vestibule, Gavl-
værelse, Garderobe, Pulpitur, ialt .................4020.
59 Stkr. Jenkins Skydeventiler af forskjellig Stør-
relse ....................................... 2300.
Ca. 3290 Fod Smedejerns Rørledninger, 129 Sæt
Gulvbøsninger og 2 Stkr. 6 X 4x/2 X 4y2" Teer 15400.
Kobberbøjninger og Flanger samt Expansions-
bøjninger................................... 1100.
At overføre... 28120.
Videnskabelige Samlinger.
905
Kr.	Kr. 0.
Overført... 28120.
Et Expansionskar, forskjellige Luftledninger og
Luftlianer.................................. 300.
Isolering af udgaaende og tilbagegaaende Led-
ninger ..................................... 2300.
- 30720.
Nedtagning og Bortfjernelse af det gamle Apparat regnes
ækvivaleret ved Værdien af det gamle Jern.
2.	Murerarbejde ved Grjennembrydningen for nye Rør................1165.
3.	Tømrerarbejde ved Grjennembrydningen for nye Rør ............1747.50
4.	Snedkerarbejde ved Grjennembrydningen for nye Rør og 13
Varmeskærme...............................................................1700.
5.	Malerarbejde.....................................................1000.
6.	Konduktør............................................................800.
7.	Arkitekt, Tegninger og Tilsyn 500 Kr. Ingeniørlionorar
1000 Kr............................................... 1500.
8.	Uforudsete Udgifter, Flytning af Reoler etc............... 367. 50
lait 39000.
Under 23de August 1904 meddelte Ministeriet Konsistorium, at det,
forinden der foretoges videre Skridt, maatte ønske nogle Spørgsmaal tagne
under Overvejelse, som kunde forudses i alt Fald at ville blive rejste, naar
Sagen maatte komme til Forhandling i Rigsdagen. Spørgsmaalene vare:
„1. Om det ikke turde være rettest at indlemme hele Universitets-
bibliotheket i det store kgl. Bibliothek under en fælles Bibliotlieksbestyrelse,
eventuelt imod, at der oprettes et mindre Haandbibliothek ved Universitetet
til Brug for Universitetslærerne.
I bekræftende Fald ønskes det overvejet, paa hvilken Maade Univer-
sitetet maatte kunne benytte den nuværende Bibliotheksbygning paa den
fordelagtigste Maade.
2. For saa vidt Konsistorium ikke mener at kunne anbefale at ind-
lemme hele Universitetsbibliotheket i det store kgl. Bibliothek, ønskes det
overvejet, om ikke i alt Fald en delvis Indlemmelse kunde foretages, enten
saaledes at Delingen skete efter faglige Hensyn (altsaa paa den Maade,
at Universitetsbibliotheket indskrænkes til enkelte Fag eller Faggrupper)
eller saaledes, at den Del af Universitetsbibliotheket, der ikke længere
har Betydning for Universitetsstudierne, afgives, og kun det, der mest
benyttes af Universitetslærerne, bliver tilbage.
Over disse Spørgsmaal skal man anmode Konsistorium om at ind-
hente Universitetsbibliothekarens Erklæring, der bedes indsendt hertil til-
ligemed den akademiske Lærerforsamlings Beslutning."
Den af Overbibliothekaren i denne Anledning afgiver Erklæring af
31te s. M. findes trykt i hans Beretning om Universitetsbibliotheket for
Aaret 1903—1904 i det følgende.
Konsistorium indsendte under 10de November s. A. følgende Er-
klæring til Ministeriet:
Universitetet 1903—1904.
„I Skrivelse af 23de August d. A. har det høje Ministerium udtalt,
at det, forinden det eventuelt kunde foretage Skridt i Anledning af Uni-
versitetets Indstilling om, at der maatte opføres en Tilbygning til Univer-
sitetsbibliotheket, har ønsket, at forskjellige Spørgsmaal om vore Biblio-
thekers almindelige Forhold maatte tages under Overvejelse og at
Universitetsbibliothekarens Erklæring over disse maatte indhentes for
sammen med Lærerforsamlingens Beslutning at indsendes til Ministeriet.
Efter at man i Henhold hertil havde indhentet den medfølgende
Udtalelse fra Universitetsbibliothekaren, har Konsistorium forhandlet Sagen
og forelagt Lærerforsamlingen nedenstaaende Betænkning, som Lærer-
forsamlingen derefter, se vedlagte Skrivelse af 27de f. M., enstemmigt har
tiltraadt.
Det første af Ministeriets Spørgsmaal lyder saaledes: „Om det ikke
turde være rettest at indlemme hele Universitetsbibliotheket i det store
kgl. Bibliothek under en fælles Bibliotheksbestyrelse, eventuelt imod at
der oprettes et mindre Haandbibliothek ved Universitetet til Brug for
Universitetslærerne".
Paa en Tid, da der rundt om i Verden anlægges nye Bibliotheker i
Mængde, og da de gamle ansete Bibliotheker med Stolthed fejre deres
Sekularfester eller andet Jubilæum, kan man kun berøres smerteligt af en
Plan om at ville nedlægge en gammel og vidt berømt Bogsamling. Over-
alt har man Erfaring for, at Kravet om en lettere Adgang til Litteraturen
stærkere gjør sig gjældende, og overalt skabes der nye Bibliotheker ved
de gamles Side. Grunden hertil er ikke blot den, at Videnskabernes
Betydning og praktiske Nytte i højere Grad bliver set, og at Videnskabs-
mændene og Dyrkerne af Videnskaben forøges i Tal, men tillige og
særlig den, at Kundskabssøgning gjennem Bøger, Læsning og Studier over-
alt i Landene spredes til videre Lag. Og netop til at fremme Studier,
til at friste og kalde til Læsning anses overalt flere Bibliotheker at virke
bedre end et enkelt større Bibliothek. Vi skulde saaledes minde om,
hvorledes der i Paris foruden Bibliothéque Nationale, Verdens største Bi-
bliothek paa 2600000 Bind, findes tre store offentlige Bibliotheker paa til-
sammen 954000 Bind, uden at der ved disse er lagt en Fagdeling til
Grund, desuden et historisk Bibliothek paa 190000 Bind og et natur-
historisk paa 178000 Bind, endvidere ved Universitetet og de andre Insti«
tuter, der give samme Undervisning som vore Fakulteter, almindelige og
Fagbibliotheker paa tilsammen 587000 Bind, desuden talrige Special-
bibliotheker (foruden alle de mindre kommunale Bibliotheker)*).
Der maatte saaledes kunne anføres vægtige Grunde for at gaa til et
saa alvorligt Skridt som at nedlægge et af vore offentlige Bibliotheker;
det maatte paavises, at hvad der samledes i det ene af dem, var ufornødent
*) Modsætningen hertil danner London med væsentlig kun ét Bibliothek British
Museum foruden nogle Fagbibliotheker (Encyclopædia Britannica, 9th. ed., libraries:
London is very badly off as regards public libraries). London Library (med et Aars-
kontingent paa 3 Pd.) og andre Bibliotheker, til hvilke Adgangen betales, maa afhjælpe
Bognøden.
Videnskabelige Samlinger.
907
til Landets Tarv. og væsentlig en død Skat. Universitetsbiblioteket er
som Institut lige saa gammelt som Universitetet selv, det er den ældste
af Nordens Bogsamlinger og bar udrettet saa meget i Universitetets Tjeneste
og i Videnskabens Historie, og det bar i vore Dage deltaget saa virksomt
i den almindelige Oplysnings Udbredelse, at der maatte kræves de stræn-
geste Beviser for, at det i Virkeligheden kunde spares, og at Hovedstaden
kunde have nok i ét stort offentlig Bibliotbek.
Her maa nu for det første erindres, at vore to Bibliotheker ingen-
lunde ere alene for Hovedstadens halve Million Indbyggere; de besøges af
Provinsboerne i stort Antal og mange Bøger udlaanes til Provinserne, for
ej at tale om, at Bibliothekerne i høj Grad benyttes af Folk fra Broder-
landene (særlig Lundenser og andre Skaaninger). Det er da ogsaa vist,
at Bibliothekerne saa lidt ere en død Beholdning, at de tværtimod benyttes
stærkt, hvorfor Fordringerne om udvidet Læserum og en forøget Betjening
som bekjendt stadig have været stigende. Udviklingen har især i de sidste
halvhundrede Aar været rivende, og Læsetrangen giver sig med hvert Aar
stærkere Udslag. Vi skulle saaledes blot henvise til en Sammenligning
mellem Universitetsbibliothekets Benyttelse nu og for 15 Aar siden. An-
tallet af udlaante Bind er steget med en Femtedel og Antallet af Besøgende
til det Dobbelte*), og dog har Universitetet samtidig oprettet det filologisk-
historiske og andre Laboratorier med tilhørende Bogsamlinger, som staa
aabne for de Studerende fra Morgen til Aften og benyttes flittigt.
Det maa endvidere fastslaas som uundgaaeligt nødvendigt, at i hvert
Fald den danske Litteratur opbevares paa to forskjellige Steder. Det
vilde være ganske uforsvarligt, om ikke hele den danske Litteratur var
betroet to forskjellige Bibliotheker til Opbevaring, — Bibliotheket i Aarhus
rummer kun en lille Del af denne —, saafremt vi da ønske, at Litteraturen
skal blive bevaret som en Arv til Efterkommerne. Begivenheder her-
hjemme og ligeledes sørgelige Bibliotheksbrande i Udlandet fra de aller-
sidste Tider have givet mørke Advarsler i den Henseende. Men fremdeles
maa det anses for uundgaaeligt nødvendigt for den daglige Benyttelses
Skyld, at mangfoldige andre Bøger tindes paa to Steder. Saaledes vil det
paa store Omraader af den udenlandske Litteratur ikke være nok, at der
her i Staden findes et enkelt Exemplar. Værker af gjennemgribende
Betydning, betydelige Forfatteres Arbejder, store Kildesamlinger og lig-
nende bør anskaffes i en Maalestok, som det hidtil har været Tilfældet;
de maa desuden i mange Tilfælde benyttes og raadspørges jævnsides med
Værker af den danske Litteratur. Vi skulle ogsaa erindre om, hvordan
de nu saa almindelige Konkurrencer og Prisæskninger, som ikke blot Uni-
versitetet, men andre Institutioner saavel som Private fremkalde, idelig
gjøre det nødvendigt at have flere Exemplarer til Raadighed.
løvrigt have de to Bibliotheker forskjellige Formaal at forfølge, —
saaledes som Universitetsbibliothekaren har udviklet det i sin Skrivelse,
') 1889-90
1902-03
udlaante Bind fremtagne Bind til Besøgende.
19660	19871	9997
23637	36029	19173
jfr. Univ. Aarb. for disse Aar S. 282, 678.
Universitetets Aarbog.
111
908
Universitetet 1903— 1904.
— og det blev allerede ved Kultusministeriets Skrivelse af 18de Juni 1849
udtrykkelig indskærpet Bibliotekarerne, at livert Bibliothek burde lægge en
Hovedvægt paa bestemte Fag*). Derfor bar da ogsaa Universitetsbiblio-
theket særlig søgt at faa de medicinske og naturvidenskabelige Fag rigt
repræsenterede, medens andre Fag have maattet nøjes med enkelte vigtigere
Værker og med Haandbøger. Der arbejdes endvidere paa helt forskjellig
Maade i de to Bibliotheker; Benyttelsen af Bøgerne i Universitetsbiblio-
theket sker under langt lettere Former, Hensynet til at Bøgerne læses er
langt stærkere fremme end Omsorgen for at bevare dem til Eftertiden, og
ved Anskaffelserne tages der et stærkt Hensyn til, hvad der tjener den
øjeblikkelige Brug.
Medens vore Bibliotheker hidtil i Sammenligning med Udlandets Bi-
bliotheker have havt en begrænset Aabningstid, have de frembudt den
store Fordel, som mange fremmede Bibliotheker savne, at Bøger let kunde
laanes hjem til største Held for Udbredelse af Kundskaber i Folket og til
Fremme af rolige, videnskabelige Studier. Dette Forhold maatte ophøre
eller i væsentligste Grad begrænses, saafremt vi kun tik ét Bibliothek.
Dette følger simpelt hen af, at der altid er Fare for en Bogs Tab ved
Udlaan; ved ethvert sjældnere eller kostbarere Værk, ved enkelte Bind af
Tidsskrifter eller større Værker maatte Bibliotheket have Betænkelighed
ved Udlaan, ligesom der langt strængere maatte holdes over, at alle ud-
laante Bøger bleve tilbagegivne efter Udløbet af de faa Uger, hvori Laa-
neren nu er berettiget til at beholde Bogen, saafremt da ikke andre skulde
hindres i Benyttelse af disse Værker. Selvfølgelig maatte i Tilfælde af en
Sammensmeltning ogsaa al Lukning i en Ferietid falde bort.
Ogsaa et andet Forhold maa her haves i Erindring. Der tilflyder for
Øjeblikket begge vore Bibliotheker betydelige Gaver af de samme Værker.
Fra fremmede Landes Regeringer og fra Institutioner og Selskaber, som
udgive Aarsnieddelelser eller Rækker af Skrifter eller Afhandlinger, mod-
tager ikke blot Universitetsbibliotheket — mest gjennem Videnskabernes
Selskab, dog ogsaa direkte — men ogsaa det kgl. Bibliothek Boggaver,
hvorfor vi Danske have den Fordel, at to Exemplarer kunne staa til de
Læsendes Disposition. Denne Tilsendelse vil sikkert ophøre, naar der kun
findes ét Bibliothek, og det vil blive til stor Skade for Studierne. Saaledes
indeholde videnskabelige Selskabers Aarsskrifter ofte Meddelelser under
meget forskjellige Videnskabsfag, saa at der kan blive lagt Beslag paa
samme Bind fra meget forskjellige Sider. Endvidere er det klart, at Pri-
vates Lyst til at skænke Bøger og Bogsamlinger til Bibliothekerne langt
snarere fremmes, naar der er to Bibliotheker end ét. Universitetsbiblio-
theket har saa ofte kunnet glæde sig ved rige Boggaver fra Privates Side,
men denne Rundhaandetlied vil blive stærkt dæmpet, naar alt skal bevares
paa samme Sted, og Gaven ikke bringer Bibliotheket noget nyt, men kun
en Dublet, om hvis Nytte baade Bibliotheket og Giveren vil være i Tvivl.
Vi have hidtil betragtet Sagen fra det almindeligere Standpunkt, om
det af Hensyn til Folkets berettigede Krav paa Adgang til Læsning og af
*) Meddelelser angaaende Universitetet 1849—56 S. 676.
Videnskabelige Samlinger.
909
Hensyn til Videnskabens Tarv vilde kunne forsvares, at Universitetsbiblio-
theket nedlagdes. Vi skulle nu undersøge Spørgsmaalet fra Universitets-
lærernes og de Studerendes Standpunkt.
For Universitetet som Læreanstalt vilde det unægtelig lyde som en
Hjobspost, om det skulde miste den Bogsamling, som er opstaaet ved dets
Side, og som har tjent det igjennem fire Aarhundredér.
Det vilde være ret uliørt i Verden, at et Universitet skulde staa uden
nogen Bogsamling, der var knyttet til det. For et Universitets Lærere er
det uundgaaelig nødvendigt, at de have en Bogsamling, som de kunne raade
over med en vis Forret, og det gjælder særlig saadanne Fag, hvor Bøgerne
ligefrem give Studiet dets Materiale, saaledes som historiske Kilder, Gjen-
givelser og Beskrivelser af Naturgjenstande eller Mindesmærker eller des-
lige. Det vil i mange Tilfælde være umuligt at holde visse Forelæsninger
og Øvelser, naar Læreren ikke har Sikkerhed for, at det videnskabelige
Materiale for hans Æmne vedbliver at staa til hans Raadighed, saa længe
Forelæsningen holdes. I Tilfælde af en Sammensmeltning af Bibliothe-
kerne vil det derfor være nødvendigt at overføre denne Forret for Pro-
fessorerne til det kgl. Bibliothek. Men en saadan Forret vil fremtræde
som noget besynderlig, naar den paahviler Landets almindelige Biblio-
thek, og andre Institutioner vilde med Grund kunne gjøre en lignende
Ret gjældende overfor det. For Udenforstaaende bliver der desuden her-
ved sat Skranker for Benyttelsen, som de med Grund kunde beklage
sig over.
Af Hensyn til selve Undervisningen er det endvidere nødvendigt, at
vore offentlige Bibliotheker rumme to Exemplarer af mange Værker. Ved
de Øvelser, som i stedse voxende Grad anvendes ved Universitetet, er det
ofte vanskeligt at skaffe de Studerende det nødvendige Bogmateriale, be-
staaende af Kildesamlinger, videnskabelige Værker, Bind af Tidsskrifter
o. s. v., og selv om man i mange Tilfælde har kunnet laane fra For-
eningers og Privates Bogsamlinger, har Forudsætningen dog hele Tiden
været, at man fra to Bibliotheker har kunnet faa Exemplarer af de søgte
Bøger. Skal nu det ene af disse Bibliotheker ophøre, ville Øvelser af
saadan Art i høj Grad besværliggøres og i mange Tilfælde umuliggjøres.
I hvert Fald maatte Følgen blive, at Bogsamlingerne ved de enkelte til
Universitetet knyttede Laboratorier maatte udvides betydeligt. Men for-
uden at det i og for sig ikke er ønskeligt, at et Laboratoriebibliothek
bliver for stort, idet det netop gjælder om at have en Samling, som den
Studerende kan overskue, blive fortrolig med og let benytte, vilde en saa-
dan Ordning blive mindst lige saa dyr som den bestaaende, da der saa
ogsaa maatte tilvejebringes en Række større Lokaler, skabes et skarpere
Tilsyn med disse Samlinger og altsaa anvendes flere Kræfter og større
Summer ved deres Administration, end det nu er Tilfældet.
Endvidere vil Henlæggelsen af Bibliotheket til den fjerne Plads, hvor
det nye Bibliothek nu bygges, være højst uheldig. Det store Besøg af
Studenter paa Universitetsbiblioteket*) skyldes blandt andet den Om-
*) Studenterne udgjøve en Fjerdedel af de Besøgende og en Fjerdedel af Laanerne;
Resten er Professorer, akademiske Borgere og andre Kundskabssøgende.
111*
910
Universitetet 1903—1904.
stændighed, at det ligger saa nær ved Universitetet, at den Studerende
har let ved at benytte dets Læseværelse og vitterligt nok anvender
mangen Mellemtime lier til stor Nytte for sig. Dette Besøg af Bibliothe-
ket vilde for en stor Del ophøre, naar de Studerende vare henviste til
det kgl. Bibliotliek. Læsesalen i den under Opførelse værende Bygning har
hundrede Pladser; den er saaledes ikke større end den, som de nuværende
Læsesale paa de to Bibliotheker udgjøre tilsammen, og det er derfor let
at forudse, at den om ganske kort Tid aldeles ikke vilde strække til overfor
Kredsen af Læsende. Men i det hele er Bibliotekets Nærhed ved selve
Universitetsbygningen af største Betydning for Universitetslivet. Naar det
medicinske Fakultet undtages, have de andre Fakulteter deres egentlige
Virkeplads paa Universitetet eller dog i en ikke stor Afstand fra det, her
findes Laboratorierne og Museerne, her ligge Kollegier og Regens. Men
netop den hurtige og stadige Raadførsel med Bøger, den Hjælp og For-
klaring, som en Eftersøgning strax kan give, — før og efter Forelæsnin-
gerne, under Øvelserne, jævnsides med Studie i Hjemmet —, har sin store
og ypperlige Betydning for Studierne og for Undervisningen, og det vilde
være at overskære en Livsaare, om man vilde gribe ind deri.
Kaster man endelig Blikket hen over Universitetsbibliothekets Fortid,
maatte man sige, at Afslutningen af dets Virksomhed vilde staa i det
mærkeligste Forhold til hele dets Historie. Bibliotheket er blevet stiftet
til Universitetslærernes og Studenternes Tarv; det har tjent i dette Øje-
med gjennem Aarhundreder. Indtil Reglementet af 1861 var Benyttelsen
af det kun tilladt akademiske Borgere samt Embedsmænd og andre Viden-
skabsdyrkere i Hovedstaden*), selv om det i Virkeligheden en god Stund
i Forvejen efter Vedtægt stod aabent for andre, der søgte Kundskab.
Denne Udvikling er foregaaet samtidig med at Universitetet paa en Maade,
som ikke har sit Sidestykke i noget andet Land, har kunnet give Publikum
i Almindelighed Adgang til sine Læresale. Denne Universitetets Holdning
skulde saa tilsidst føre med sig, at man helt berøver det det Bibliothek,
som har været i dets gamle Eje, og som har været en Hovedbetingelse
for, at det i det hele har kunnet udfolde sig paa en saa omfattende
Maade.
Ogsaa et andet Forhold vil belyse, hvor fuldkomment der ved en
saadan Ordning vilde ske Brud med al Tradition. Indtil 1852 bestod et
særligt Bibliothek for Kommunitetsalumnerne med det Formaal at stille
de mest benyttede og de kostbarere Bøger til deres Disposition. Da dette
indlemmedes i Universitetsbibliotheket, paalagdes det Biblothekaren at
drage Omsorg for, at de Bøger, som de Studerende hyppigst benyttede til
Forberedelsen til deres Examen, vare til Stede i fornødent Tal**). Ved
denne og ved lignende Bestemmelser er der ved dette Bibliotheks Ordning
netop sigtet efter at ramme de Studerendes Tarv, og det vilde være lidet
retfærdigt, om saadan Forret skulde ophøre.
Ministeriet stiller i Udsigt, at der, hvis Universitetsbibliotheket ned-
lagdes, dog eventuelt kunde oprettes „et mindre Haandbibliothek ved Uni-
*) Meddelelser angaaende Universitetet 1857—63 S. 533 ff.
**) Meddelelser angaaende Kjøbenhavns Universitet 1849—56 S. 664 ff.
Videnskabelige Samlinger.
911
versitetet til Brug for Universitetslærerne". Det vil sikkert ikke være
muligt for noget Fag at angive, hvad en saadan Bogsamling skulde om-
fatte. Professorernes Forelæsninger og hele deres Undervisning er bygget
paa Kjendskabet til en omfattende Litteratur, og noget særligt Haand-
materiale af et begrænset Omfang lader sig ikke nævne. De Lærere, for
hvis Fag der findes Laboratorier, ville i disse Bogsamlinger finde en Del
af den Litteratur, hvorom der kunde være Tale. Hvis der tænkes paa en
Samling af de vigtigste Tidsskrifter i hvert Fag, vilde en saadan blive
meget kostbar i Forhold til den snævrere Kreds, som den vilde komme
til Nytte, tilmed da den maatte have en egen Bibliothekar.
Hvorledes en Sammensmeltning af de to Bibliotheker vilde føre til,
at det nye kgl. Bibliotlieks Bygninger strax maatte betydelig udvides, hvor-
til der vilde medgaa store Summer, er allerede belyst i Universitetsbiblio-
thekarens Erklæring, og derpaa skulde vi ikke komme ind. I Erklæringen
er det ligeledes fremhævet, hvorledes Udarbejdelsen af nye Kataloger vilde
medføre store Udgifter, medens de meget betydelige Summer, som netop
i de senere Aaringer ere blevne anvendte paa Udarbejdelse af forskjellige
Kataloger i de to Bibliotheker, ville være spildte.
Da vi efter alt, hvad der foran er anført, bestemt maa udtale os
imod Tanken om en Indlemmelse af Universitetsbibliotheket i det kgl.
Bibliothek*), vil der ikke være Grund for os til at komme ind paa det
Spørgsmaal, hvortil den monumentale Bygning kunde anvendes, naar det
Formaal, hvortil den er bygget, ophørte.
For det Tilfælde, at Universitetet ikke kunde anbefale Indlemmelsen,
har Ministeriet endvidere ønsket en Overvejelse af:
„om ikke i alt Fald en delvis Indlemmelse kunde foretages, enten
saaledes, at Delingen skete af faglige Hensyn (altsaa paa den Maade, at
Universitetsbibliotheket indskrænkes til enkelte Fag eller Faggrupper),
eller saaledes, at den Del af Universitetsbibliotheket, der ikke længere
har Betydning for Universitetsstudierne, afgives, og kun det, der mest
benyttes af Universitetslærerne, bliver tilbage."
Vi skulle først behandle Spørgsmaalet om en mulig Deling efter fag-
lige Hensyn. Her maa vi gjentage, hvad der alt foran er sagt, at en
Fagdeling aldrig vilde kunne komme til at gjælde den danske Litteratur.
Denne maatte i sin Helhed findes begge Steder, hvis der skal være nogen
Tryghed for at kunne bevare den til Efterverdenen. Men paa begge
Bibliotheker maatte endvidere store Dele af de to andre nordiske Landes
*) I Rigsdagssamlingen 1853 blev det i Anledning af Planen om Opførelsen af en ny
Bygning for Universitetsbibliotheket udtalt, at formentlig ogsaa det kgl. Bibliotlieks Lo-
kaler vare utilstrækkelige, og at mulig begge Bibliotheker burde forenes til at udgjøre
ét stort Bibliothek. Kultusministeriet indhentede i den Anledning en Betænkning af en
Komité, bestaaende af Werlauff, J. N. Madvig og P. G. Thorsen, og denne Betænkning
blev senere ganske tiltraadt af Konsistorium. Erklæringen er trykt i Rigsdagstidende
1856 Anh. B. Sp. 155—158, jfr. ogsaa Meddelelser angaaende Universitetet 1849—56
S. 679 ff., Madvigs Erindringer S. 121—22. Erklæringen fraraader bestemt Tanken om
en Sammensmeltning; alle de Grunde, som her ere anførte, gjøre sig nu gjældende med
mangedobbelt Vægt, efter at Universitetets Virksomhed har udviklet sig saa betydeligt,
og Bibliothekernes Benyttelse er steget saa overordentligt.
912
Universitetet 1903 —1904.
Litteratur findes. Dette følger simpelthen af, at saa meget af den norske
og svenske Litteratur — den skjønlitterære saavel som den videnskabelige
—, der har havt og har den største Betydning for det danske Folks Ud-
vikling og Kultur, bliver saa stadig læst og raadspurgt, at den bør være
tilgængelig paa begge Bibliotheker.
Eftersom Forholdene have udviklet sig, maatte ved en eventuelt Fag-
deling det, som Universitetsbibliotheket skulde afgive, være „Aandsviden-
skaberne", saaledes som de iøvrigt ret uheldigt ere blevne betegnede i
Modsætning til de medicinske og naturvidenskabelige Fag. Dette vilde
unægtelig være højst besynderligt, om Universitetet skulde afgive al den
Litteratur, som hører ind under det theologiske, juridiske og filosofiske
Fakultet, i hvilke Fag der netop holdes Forelæsninger og Øvelser i selve
Universitetsbygningerne, hvor ogsaa Laboratorierne ligge, og det vilde
være meget over Halvdelen af Universitetets Studerende, der henvistes til
at søge Boghjælp paa det fjerne Sted, medens de medicinske Studerende,
der nu have deres Forelæsninger og Øvelser fjernt fra Universitetet, netop
intet vilde vinde derved. Skulde derfor en Forandring finde Sted, maatte
vel snarest Bibliothekerne undergives en fuldstændig Omordning, saaledes
at de naturvidenskabelige og medicinske Fag overførtes til det kgl. Biblio-
thek, hvorved imidlertid for Lærere og Studerende under disse Fag Af-
standen kun vilde blive forøget, ligesom en saadan Ordning vilde stride
mod de Fundatsbestemmelser og lignende, som netop havde begunstiget
Universitetsbiblioheket i disse Henseender.
Overfor det Spørgsmaal, om ikke en Del af Bibliotheket, der ikke
længere har Betydning for Universitetsstudierne, skulde kunne afgives og
kun det, der mest benyttes af Universitetslærerne, blive tilbage, vil der af
de fleste af disse blive svaret, at det er saare vanskeligt at angive, hvad
der er eller vil blive brugt, og at mange Værker og Arbejder, som i
længere Tid have været uænsede eller ude af Brug, have faaet ny Anven-
delse. I det hele gjælder det sikkert, at et Fags ældre Litteratur nu
omstunder bliver i højere Grad raadspurgt end tidligere, hvad der ogsaa
er en Følge af, at de historiske Synsmaader stadig Jiave faaet stærkere
Hævd i de enkelte Videnskaber. Men dernæst vil en saadan Overførelse
fra et Bibliothek til et andet medføre megen uheldig Usikkerhed i Kjend-
skaben til, hvor Bogen findes, og nyt Arbejde ved Udslettelse af det ene
Bibliotheks Kataloger og Tilførelse i Katalogerne paa det andet Bibliothek.
Endelig vilde det, der saaledes skulde udskilles, blive af saa ringe Omfang^
at det ikke kunde faa nogen Betydning overfor Bibliothekets store Bog-
mængder.
Naar Universitetsbibliothekar Birket Smith i Slutningen af sin Er-
klæring dog, som han selv siger i Virkeligheden som „et Tankeexperiment'',
dvæler ved de Fordele, som en bestemt Fagdeling mellem de to Biblio-
theker kunde have, da kunne vi godt forstaa, at det — set fra en Biblio-
thekars Standpunkt — kunde være tiltalende, om en af ham styret Bog-
samling havde en saadan afrundet Form, at kun bestemte Fag vare repræ-
terede og derfor ogsaa kunde fremtræde med en fyldig og rig Forsyning,
ligesom at han undgik at have Fagafdelinger, som kun rummede enkelte
Videnskabelige Samlinger.
913
Hovedværker og de mest benyttede Haandbøger, saaledes som det nu er
Tilfældet. Fra Universitetets og Videnskabens Side maatte imidlertid en
saadan Tanke bestemt forkastes. Og naar Overbibliothekaren ytrer, at
der derved vilde opnaas en Fordel for Publikum, er det os ikke muligt
at se, hvori denne skulde bestaa. Om en pekuniær Besparelse vil der
ikke kunne være Tale, medmindre de to Bibliotheker da ophørte med at
anskaffe to Exemplarer af de mange Bøger, som det — af de mange
foran anførte Grunde — vilde være afgjort nødvendigt at have til sin
Raadighed af Hensyn til Studiernes Behov og Videnskabens Fremme.
Men Overbibliothekaren erklærer jo ogsaa, at han maa forkaste sin egen
Tankerække af Hensyn til alle de i den første Del af hans Betænkning
anførte Grunde.
Vi maa efter alt, hvad der saaledes er udviklet, og idet vi tillige
henvise til Universitetsbibliothekarens Skrivelse, anse en Forandring af de
bestaaende Forhold i de foreslaaede Retninger for forkastelig, da hverken
Videnskabens eller Befolkningens Kundskabstrang vil kunne taale, at en
saadan Begrænsning i Adgangen til litterære Hjælpemidler finder Sted,
og da de Besparelser, der formentlig kunde opnaas, maa anses for ganske
forsvindende. Og vi skulle til Slutning fremhæve de store Fordele, som
Bygningsinspektør Borchs Plan frembyder. Den udmærkede Arkitekt har
ved den foreslaaede Tilbygning undgaaet at ødelægge Bibliotheksbygningen
i arkitektonisk Henseende, — den er jo af alle erkjendt for at være en
af det nyere Kjøbenhavns skjønneste Bygninger —, lian har forøget Biblio-
tlieket med to Trediedele af dets nuværende Bogplads og saaledes skabt
en Mulighed for Udvidelsen af Bogmængden for lange Tider. Og alt
dette naas for en Sum af ca. 200000 Kr., der sikkert er ringe i Sammen-
ligning med de Udgifter, som de omspurgte Omordninger af Bibliotheks-
forholdene direkte og indirekte vilde medføre. Vi kunne kun slutte vor
Udtalelse med et oprigtigt Ønske om, at det høje Ministerium varmt vil
lægge sig Gjennemførelsen af den smukke Plan paa Sinde."
Den akademiske Lærerforsamling vedtog i sit Møde den 27de
Oktober 1904 følgende: „Lærerforsamlingen udtaler i Tilslutning til den af
Konsistorium forelagte Betænkning, at den maa anse det for uomgænge-
ligt nødvendigt, at Universitetsbibliotheket bevares som selvstændig Insti-
tution og udvikles væsentlig efter de samme Grundsætninger som hidtil.
Det overlades Konsistorium at lede de videre Forhandlinger om Sagen."
I Skrivelse af 15de December 1904 anmodede Ministeriet Konsistorium
om at tage under fornyet Overvejelse, om ikke enkelte Grupper af Sager,
som f. Ex. de kjøbenhavnske Dagblade eller deslige, kunde afleveres fra
Universitetsbibliotheket til det store kgl. Bibliothek, naar dettes nye Byg-
ning er taget i Brug.
Konsistorium udtalte i Skrivelse af 10de Januar 1905 til Ministeriet,
at det i denne Anledning havde indhentet en Erklæring fra Overbibliothekar,
Dr. phil. S. Birket Smith, der bestemt fraraadede Afgivelsen af de kjøben-
havnske Dagblade, særlig under Hensyn til den danske Litteraturs Be-
skyttelse mod Brandfare, ligesom Overbibliothekaren ogsaa havde bemærket,
at Forholdet i Virkeligheden er det, at af al den Litteratur, Bibliotheket
914
Universitetet 1903—1904.
indeholder, er der maaske ingen, der er saa stærkt og vedholdende be-
nyttet, som netop disse Blade. Derimod nævnede Overbibliothekaren
nogle andre Dele af Bibliotheket, som vilde kunne afgives, nemlig Univer-
sitetsbibliothekets Dubletter, dels en stor Samling af udenlandske, særlig
tyske, Prædikener, en stor Samling af de nordamerikanske Forenede
Staters Kongresforhandlinger, en Række Bind af de svenske Kammer-
forhandlinger og en meget stor Samling af de norske Storthings-
forhandlinger.
Medens Konsistorium ifølge det af Overbibliothekaren bemærkede
maatte fastholde, at de kjøbenhavnske Dagblade burde forblive ved Uni-
versitetsbibliotheket, kunde man derimod til Gjengjæld ganske tiltræde
hans Forslag om, at de øvrige ovennævnte Værker afgaves.
Om Sagens videre Forløb vil blive givet Meddelelse i Aarbogen for
1904—1905.
c. Personlige ForlwJd ved TJniversitetsbibliotheket.
Da 3die Assistent ved Universitetsbiblioteket, Cand. theol. O. L.
T. Jacobsen paa Grund af .Rejse til Udlandet efter Ønske fratraadte sin
Stilling fra 1ste August 1903, udnævnte Konsistorium under 8de Juni s.
A. efter Overbibliothekarens Indstilling Assistent ved Bibliothekets Læse-
sal i Eftermiddagstimerne, Mag. art. Axel Halling til 3die Assistent ved
Bibliotheket og Cand. mag. Victor Christian Nicolaj Petersen til Assistent
ved Bibliothekets Læsesal i Eftermiddagstimerne, alt fra 1ste August s. A.
at regne.
2. Den botaniske Have.
a. Bevillinger til en botanisk Exkursion og Anskaffelse af et
Exsiccatværk over Skandinaviens Pile.
Under 25de Juni 1903 indsendte Konsistorium med Anbefaling til
Kirke- og Undervisningsministeriet et Andragende fra Direktøren for
botanisk Have, Professor, Dr. phil. E. Warming, hvori denne — under Hen-
visning til de tidligere afholdte større botaniske Exkursioner: i 1893 til
Fanø og Blaavand, i 1896 til Skagen, i 1899 til Fanø, Blaavand og Her-
ning og i 1901 til Bornholm — ansøgte om, at den samme Understøttelse
til Befordring, som de Studerende, hvis Antal havde været fra 15 til 25,
og Lederen, eventuelt med Assistent, havde havt til hver af de foregaaende
Exkursioner, nemlig 500 Kr., maatte blive søgt bevilget til en Exkursion af
lignende Art, som ønskedes afholdt i 1904 til Jyllands Heder, Klitter og
Plantager og andre Yegetationsformer, som ikke findes nærmere Kjøben-
havn, i alt Fald i saa storslaaet og typisk Udvikling som i Jylland.
Paa Finanslovforslaget for 1904—1905 blev under Universitetets Ud-
giftspost 3. b., den botaniske Have, optaget extraordinært 500 Kr. til for-
nævnte Exkursion, jfr. Rigsdagstidende 1903—1904 Tillæg A. Sp. 1039—40.
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven
for 1904—1905.
— Fra Direktøren for botanisk Have, Professor, Dr. phil. E. Warming
modtog Konsistorium under 23de Juni 1903 et Andragende om en Bevil-
Videnskabelige Samlinger.
915
ling af 700 Kr., fordelt paa tre Aar til Anskaffelse af et Exsiccatværh
over Skandinaviens Pile, der agtedes udgivet af Pastor Enander i Herje-
dalen i Løbet af de nærmeste 3 Aar. Professor Warming bemærkede, at
dette Værk skulde indeholde tørrede Grene med Blomster og Frugter af
de skandinaviske talrige Former af Slægten Pil, hvilken overordentlig
formrige Slægt Pastor Enander havde studeret gjennem flere Aartier og
af hvilke han paa lange og besværlige Rejser havde indsamlet et fortrin-
ligt Materiale. Han vilde nu publicere dette i 8 Fascikler til en Pris af
ca, 80 Kr. for hver. Da han i 1903 i Paaskeferien havde besøgt Lund og
Kjøbenhavn for at studere i Museerne og den botaniske Have her, havde
Professor Warming liavt Lejlighed til at se Prøver af denne Samling og
maatte erkjende, at den var ualmindelig fortrinlig i Henseende til Rigdom
og Udstyr. Det vilde være af særlig Vigtighed for Havens Museum at
have dette Værk, af hvilket der kun vilde blive udgivet faa Exemplarer,
som navnlig skulde afhændes til de større Museer.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 29de Juni 1903 til Mini-
steriet blev der paa Finanslovforslaget for Finansaaret 1904—1905 paa
Universitetets Udgiftspost 3. b., den botaniske Have, extraordinært op-
taget et Beløb af 233 Kr. 33 0. som 1ste Trediedel af 700 Kr. til Kjøb af
fornævnte Værk, jfr. Rigsdagstidende 1903—1904 Tillæg A. Sp. 1039—40.
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven
for 1904—1905.
b. Forslag om Indlægning af elektrisk Lgs i det botaniske
Laboratorium.
Fra Professorerne, Dr. E. Warming og R. Pedersen modtog Konsi-
storium under 20de Juni 1903 et Andragende om, at der maatte blive
indlagt elektrisk Lys i det botaniske Laboratorium. Som Grunde til
dette Ønske anførtes følgende. 1. Der var kun meget faa Planter, der
kunde trives dér, hvor der var Gas, og det var derfor kun meget usikre
og upaalidelige Forsøgsresultater, der kunde opnaas med gasforgiftede
Planter, da deres Udvikling ikke var normal. 2. Af alle Faktorer, der
havde Indflydelse paa Planternes Livsytringer, var Lyset den vigtigste.
Ved Forsøg over Lysets plantefysiologiske Betydning maatte Lysstyrken
kunne holdes kontant, og den maatte kunne varieres paa en saadan lov-
bunden Maade, at den kunde udtrykkes i Tal. Dette kunde kun opnaas
paa tilfredsstillende Maade ved elektrisk Lys. Det naturlige Sollys var
her til Lands altfor variabelt og Gaslys kunde vel med meget stort Besvær
holdes nogenlunde kontant, men Styrken kunde ikke godt varieres, og
Gaslyset medførte stærk Varmeudvikling og giftige Forbrændingsprodukter,
der gjorde det ubrugeligt til plantefysiologiske Forsøg over Lysets Virk-
ning. I vort herværende plantefysiologiske Laboratorium havde de for
flere Aar siden maatte ophøre med Forsøg ved Gaslys, fordi Resultaterne
bleve upaalidelige. 3. Mikroskopiske Undersøgelser kunde nok udføres ved
det Auerske Gaslys, men det elektriske Lys havde mange flere Fordele.
4. I Udlandets større dyrefysiologiske og plantefysiologiske Laboratorier
vare elektriske Ledninger indlagte, ikke blot tor det elektriske Lys' Skyld,
Universitetets Aarbog.	112
Universitetet 1903—1904.
men fordi Elektriciteten anvendtes ved mange fysiologiske Apparater, f.
Ex. Tidsmaalere og Motorer, der drev Centrifugeapparater og andre Ma-
skiner. I Universitetets fysiologiske Laboratorium i Bredgade var Elek-
tricitet af disse Grunde indlagt for fiere Aar siden, og i Finsens Lys-
institut var den ligeledes uundværlig. 5. Sluttelig — men ikke mindst —
maatte fremhæves den store Rolle som elektrisk Lys spillede ved Nutidens
Undervisning, naar mikroskopiske Objekter, anatomiske, plantegeografiske
Billeder, eller andre Billeder i det bele taget, skulle forevises for en større
Tilhørerkreds ved Hjælp af et Projektionsapparat. Det store botaniske
Laboratorium benyttedes i Virkeligheden ikke blot til de botaniske Fore-
læsninger, men ogsaa til populær-naturvidenskabelige for større Tilhører-
kredse. Af Hensyn til det nævnte haabede Ansøgerne, at Ministeriet vilde
forelægge Rigsdagen en Indstilling om Bevilling af de nødvendige Midler
til Indlæggelse af Elektricitet i det botaniske Laboratorium. De ansaa det
for rigtigt, at der samtidig blev indlagt elektrisk Lys i de to Embeds-
boliger, selv om vedkommende Beboere maaske ikke strax skulde gjøre
Brug af det, hvilket dog utvivlsomt vilde være Tilfældet for den ene Boligs
Vedkommende.
Konsistorium henstillede i Skrivelse af 29de Juni s. A. til Ministeriet,
at det — i Tilfælde af, at det mente at ville stille Forslag om Indlæggelse
af elektrisk Lys i fornævnte Laboratorium paa Finanslovforslaget for
1904—1905 — vilde indhente Overslag fra Bygningsinspektøren om Ud-
gifterne hertil. Paa Finansforslaget blev intet Forslag optaget.
c. Forskjellige Sager.
Efter Indstilling fra Havens Direktør og Konsistorium bifaldt Mini-
steriet under 3die Februar 1904, „at det til Assistance for Professoren
i Botanik bevilgede Beløb af 1200 Ivr. til en Assistent ved Undervis-
ningen i Planteanatomi og ved Undervisningen af de lægevidenskabelige
Studerende samt ved Tilsynet med Studiesamlingen uden Nedsættelse for-
bliver til Raadighcd for Professoren i Botanik, uanset at den nævnte
Undervisning i Botanik for de lægevidenskabelige Studerende er bort-
falden, dels af Hensyn til det stærkt forøgede Arbejde ved den efter-
haanden betydelig udvidede Studiesamling, dels for at den paagjældende
Assistent kan være til Hjælp ved Forelæsninger og Øvelser i Botanik for
de naturhistoriske Studerende, saaledes at det indtil videre har sit For-
blivende ved den ved Ministeriets Resolution af 8de Juni 1893 fastsatte
Fordeling af det nævnte Beløb".
—	Cand. mag. J. Gr. Repstock fratraadte den 1ste August 1904 Stil-
lingen som Assistent ved Universitetets plantefysiologiske Laboratorium;
i hans Sted blev antaget Cand. mag. M. G. Brusendorff.
—	Efter Indstilling fra Havens Direktør og Konsistorium blev der
paa Finanslovforslaget for 1904—1905 stillet Forslag om et personligt
Lønning stillæg paa 400 Kr. til Undergartner ved Haven G. A. Becker,
der havde været ansat i Havens Tjeneste i 20 Aar, jfr. Rigsdagstidende
1903—1904 Tillæg A. Sp. 1025—26. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen
og Beløbet optaget paa Finansloven for 1904—1905.
Videnskabelige Samlinger.
917
— Efter Indstilling fra Direktøren for botanisk Have og Konsi-
storium bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 14de August 1903, at det til-
lodes de ved Haven ansatte 3 Bestillingsmænd, nemlig Undergartnerne
G. Becker og C. Madsen samt 1ste Fyrbøder S. Jensen, der alle have fri
Bolig, paa Havens Regning at benytte Kogegas for hvers Vedkommende
for et Beløb af indtil 20 Kr., saaledes at denne Udgift opføres paa den
under Havens Drift opførte Konto for Brændsel, og at denne Ordning
traadte i Kraft med Finansaaret 1903—1904.
3. Det zoologiske Museum.
a. Beretning angaaende Bearbejdelsen og Ojfentliggjøreisen af
Ingolf-Expeditionens Resultater.
Efter at der under 29de Maj 1903 af Konsistorium var indsendt til
Ministeriet et Andragende fra Museumsraadet for Universitetets zoologiske
Museum om Optagelse paa Finanslovforslaget for 1904—1905 af et 8de
Bidrag paa 10000 Kr. til Bearbejdelse og Offentliggjørelse af Ingolf-
Expeditionens Resultater, anmodede Ministeriet Konsistorium om at for-
anstalte indsendt en Redegjørelse for Værkets Gang.
Konsistorium indsendte derefter under 29de Juni s. A. en af Museums-
raadet afgiven Skrivelse af 25de s. M., hvori bemærkedes følgende. Den
Plan for Værket om Ingolf-Expeditionens Udbytte, der antydedes i An-
dragende af 19de September 1896 -fra det daværende Museumsraad og
Kommandør (nu Admiral) Wandel, var hidtil bleven fulgt. Dette vilde
fremgaa dels af den vedlagte trykte Meddelelse (Bilag I), som udsendtes
samtidig med første Hæfte af Værket, dels af den vedlagte for et Aar
siden gjennem Boghandler Hagerup udsendte Subskriptionsindbydelse
(Bilag II); fremdeles vilde det fremgaa af Titelbladene paa de udkomne
Dele af Værket, hvilke vare betegnede med det Bind, hvortil de hørte.
Ligeledes var Oplagets Størrelse fremdeles det i det nævnte Andragende,
angivne: 400 Expl., 150 med dansk, 200 med engelsk Text og 50 Expl.
til Forfatterne. Det Omfang for hvert Bind af 50—60 Ark med c. 30
Tavler, som i det oprindelige Andragende efter et rent foreløbigt Skjøn
antoges som sandsynligt, vilde efter de nu gjorte Erfaringer ikke kunne
overholdes; det lod sig nu bestemt sige, at i hvert Fald de fleste af
Bindene maatte faa et større Omfang, baade hvad Text og Tavler angik
(exempelvis kunde anføres, at det af 4de Bind udkomne 1ste Hæfte ud-
gjorde 23 Ark, 21 Tavler; den heri behandlede Del af det for 4de Bind
bestemte Materiale var imidlertid kun en forholdsvis ringe Del; de øvrige
Grupper vilde derfor være ildestillede ved tilsammen kun at kunne raade
over nogle og tredive Ark og en halv Snes Tavler). Saafremt Behand-
lingen af Materialet skulde staa i Forhold til dettes Rigdom, vilde det være
umuligt at lade sig binde ved hint paa Forhaand, uden nærmere Kjend-
skab til Materialet kalkulerede Arketal og Tavletal. Ligeledes havde den
hidtil udførte Del af Bearbejdelsen lært, at Bearbejdelsen ikke kunde
være afsluttet i Løbet af de første 3—4 Aar. Det kunde endogsaa med
Sikkerhed siges, at de store Grupper, som der for Tiden anvendtes det
112*
918
Universitetet 1903—1904.
meste Arbejde paa: Svampene, Molluskerne, Echinodermerne og Krebs-
dyrene mindst vilde fordre 6 Aar; alt under den Forudsætning, at der
kunde anvendes den Tid paa Arbejdet, som nu brugtes dertil. Helt af-
sluttet var endnu kun Bearbejdelsen af det hydrografiske Materiale og af
Bundarterne (for saa vidt Talen var om disses mineralogisk-kemiske Side,
den organiske Side vilde først kunne tages op i Forbindelse med en
Bearbejdelse af Foraminiferer og Radiolarier). Af det overordentlig
omfangsrige zoologiske Materiale var endnu kun en mindre Del bearbejdet.
Idet der henvistes til vedlagte Fortegnelse over de Dyregrupper, som efter
Planen skulde afhandles i 2det til 6te Bind (se Bilag I), skulde frem-
hæves, at der — bortset fra den rent foreløbige Sortering — endnu ikke
var begyndt noget Arbejde med: Tunikater, Brachiopoder, Annelider,
Bryozoer, Gopler, Hydroider, Foraminiferer; dertil maatte føjes, at indenfor
de Grupper, der iøvrigt vare tagne op til Bearbejdelse, havde denne endnu
kun kunnet overkomme nogle af Hovedafdelingerne. At altsaa det, der
stod tilbage at udføre, var betydelig mere end det, som hidtil var naaet,
var ubestrideligt.
Dette turde imidlertid ikke være urimeligt eller overraskende, naar
man vilde drage en nærliggende Sammenligning: Arbejdet med Udbyttet
af den Norske Nordhavsexpedition (i Aarene 1876—78) optog mere end
20 Aar; den første Afhandling udkom 1880, den sidste 1901; saaledes
som det vilde ses af den vedlagte „Circular from the Editorial Committee
etc.", hvor der var tilføjet Trykkeaaret for de enkelte Afhandlinger. Det
zoologiske Materiale, som det her drejede sig om at bearbejde, var
imidlertid langt mindre i Omfang end Ingolfs; dette fremgik nødvendigvis
af, at den norske Expeditions Omraade væsentlig faldt indenfor det kolde
Nordhavsarbejde, hvis Dyreliv gjennemgaaende er fattigt i Sammenligning
med det „varme" Atlanterliavsdyb; Ingolfs Undersøgelser faldt indenfor
begge Omraader, men saaledes at det rige Atlanterliavsdyb optager langt
den største Del af det hele undersøgte Areal. Det kunde tilføjes, at den
norske Stat til Publikationen af Nordhavsexpeditionens Resultat bevilgede
205000 Kr.
Hvad Bekostningen for Ingolf-Værket angik, da blev den efter en
Beregning, som kun havde faa Momenter at støtte sig til, i det oprinde-
lige Andragende kalkuleret til c. 95000 Kr, Efter Andragendets Ord
syntes der herved imidlertid ikke at være taget Hensyn til de Beløb, som
maatte paaregnes til Honorarer for Medarbejdere, der ikke hørte til
Museets faste Stab (eller til dem af disse, som maatte anvende en be-
tydelig Tid derpaa udover Museets normale Arbejdstid), til Betaling for
engelsk Oversættelse, til at udføre de Tegninger, som Bearbejderne ikke
kunde overkomme, saavel som til Assistance af forskjellig Art, Afskrivning
Regnskabsførelse o. s. v., jfr. Univ. Aarb. f. 1896—1897 S. 375.
Efter hvad der ovenfor var oplyst om Nødvendigheden af at gjøre
de 6 Bind større i Sidetal og rigere med Hensyn til Tavleudstyr, vilde
det være sandsynligt, at den anslaaede Udgift af 95000 Kr. ikke vilde
kunne slaa til til Udgivelsen af det samlede Værk; men efter det hidtil
foreliggende var Muligheden dog ikke ganske udelukket, naar denne Sum —
Videnskabelige Samlinger.
919
saaiedes som det efter Andragendets Ordlyd syntes at maatte forstaas —
kun gjaldt Trykning (med Papirtillæg) af Text og Tavler tilligemed de
sidstes tekniske Udførelse (o: Lithografering eller Stikning, ogsaa af
Textfigurer) samt det nødvendige Bogbinderarbejde. Det samlede hertil
anvendte Beløb androg hidtil 31090 Kr. 97 0.; der var hidtil trykt
c. 192 Ark (dansk -f- engelsk Text) og udført 97 Tavler foruden et stort
Antal (60) Textfigurer. Som medfølgende Regnskabsoversigt over de hidtil
brugte Bevillinger udviste (jfr. Bilag IV), androg de forskjellige Hoved-
poster følgende Beløb:
Trykning af Text....................................................................12938	Kr.	34 0.
Trykning og Udførelse af Tavler og Textfigurer..............17238	—	43 —
Bogbinderarbejde....................................................................914	—	20 —
Oversættelse til Engelsk........................................................4801	—	79 —
Udførelse af Tegninger........................................................2731	—	35 —
Honorar til Forfattere og Bearbejdere, for Assistance
m. m....................................................................................19651	—	17 —
Rejser i Anledning af Bearbejdelse*)................................1250	—	„ —
Forsendelse o. s. v..................................................................538	—	30 —
Apparater og Materialier......................................................219	—	78 —
60283 Kr. 36 0.
Af denne samlede Sum var 60000 Kr. det hidtil bevilgede Beløb,
283 Kr. 36 0. var Restbeløbet af det indtil Maj 1901 ved Salg af Værket
indkomne Beløb, som ved Ministeriets Resolution af 3die Februar 1903
vilde være at anvende paa Værket, efter Fradrag af Forsendelsesudgifter
(disse ville for Fremtiden formentlig helt kunne afholdes af Indtægten fra
Salget, saa at denne Post udgik). I Forbindelse hermed indberettedes
det, at der siden, indtil Maj 1903, var solgt for et Beløb af 409 Kr. 34 0.,
som vedlagte Opgjørelse fra Boghandler Hagerup udviste (Bilag V).
—	Angaaende en af Konsistorium med Museumsraadet indledet For-
handling om Fastsættelse af Udgifterne ved Bearbejdelsen og Offentlig-
gjøreisen af Ingolf-Expeditionens Resultater vil blive givet Meddelelse i
en senere Aarbog.
1). Forskjellige Sager.
Efter Indstilling fra Professor zoologiæ, Dr. phil. H. Jungersen og
Konsistorium bifaldt Ministeriet under 17de Marts 1903, at der af de
Moltkeske Legaters Reservefond (Konto VI) bevilgedes Assistent ved Uni-
versitetets zoologiske Museum, Cand. mag. Ad. S. Jensen en Under-
støttelse af 350 Kr. til et Studieophold i de zoologiske og mineralogiske
Museers Interesse, ved de zoologiske Museer i Stockholm og Upsala.
—	Ved Skrivelse af 29de Juni 1903 indsendte Konsistorium til Ministeriet
et Andragende fra det zoologiske Museums Museumsraad om, at der maatte
blive indlagt elektrisk Belysning i den under Museets 1ste Afdeling hørende
Hvcdsamling, der er opstillet i Kjælderen under Universitetets Festsal.
*) Disse Rejser vare i livert Tilfælde blevne bevilgede af Ministeriet.
920
Universitetet 1903—1904.
Museeumsraadet bemærkede, at denne Samling, der i sin Rigdom
og Fortræffelighed turde være enestaaende, i hvert Fald i Europa, var
opstillet i fornævnte Kjælder. Lysforholdene vare dér særlig ugunstige,
hvilket bevirkede, at de Besøgende, saavel Indlændinge som Udlændinge,
ofte kun bleve i Stand til at faa en ganske ubestemt Forestilling om
denne vigtige Del af Samlingen. Uden Overdrivelse kunde det siges, at
i det mindste den halve Del af Aaret herskede der et saadant Mørke, at
man højst kunde se ganske lidt, undertiden intet af Samlingen. Ved at
anbringe 10 elektriske Glødelamper (i 2 Rækker, 5 i hver) vilde man
formentlig kunne opnaa en saadan Forbedring, at de Besøgende til enhver
Aarstid og selv paa de mørkeste Dage nogenlunde kunde faa et Overblik
over Samlingen. Ifølge en af Bestyreren af Vestre Lysstation foretagen
Undersøgelse vilde der kunne bringes en Tilslutning tilveje til den Led-
ning, som forsynede Konsistoriums Sal med Lys, med en Bimaaler, der
angav Museets Forbrug. Efter Ingeniørens Overslag vilde Installationen
udgjøre 350 Kr., og det aarlige Forbrug af Elektricitet antoges ikke at
ville overskride 75 Kr.
Efter Konsistoriums Indstilling blev der paa Finanslovforslaget for
1904—1905 paa Universitetets Udgiftspost 9. a. 2., Hovedistandsættelser,
optaget et Beløb af 350 Kr. til Indlæggelse af elektrisk Belysning i Hval-
samlingen og et Beløb af 75 Kr, som Forhøjelse af Museets Fælleskonto,
Underkonto for Brændsel og Belysning, til det aarlige Forbrug af Elek-
tricitet i Samlingen, jfr. Rigsdagstidende 1903—1904 Tillæg A. Sp. 1039—42.
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbene optagne paa Finans-
loven for 1904—1905.
— Fra Bestyrerne af Universitetets biologiske Kursus, Professorerne,
Dr. pliil. H. Jungersen og Dr. phil. E. Warming modtog Konsistorium
under 8de Juni 1903 et Andragende om, at der paa Finanslovforslaget
for 1904—1905 maatte blive søgt en Bevilling af 2000 Kr. til Indkjøb
af en Motorbaad til Brug ved fornævnte biologiske Kursus.
I Ansøgningen bemærkedes, at Universitetets „Havstation" hidtil
havde været henvist til at leje de nødvendige Baade — i Regelen en større
Sejlbaad og en mindre Robaad — og til at lønne en Mand til Betjening
af den førstnævnte; dertil havde der af den til det hele Kursus disponible
Sum af 1800 Kr. været anvendt c. 100—110 Kr., en Udgift, der var ret
følelig, da der af samme Sum ikke blot skulde afholdes Ophold for de
Studerende og for de Videnskabsmænd, der ledede Undervisningen, men
ogsaa Honorar til de sidste, Godtgjøreise for Rejseudgifter for dem og
de Studerende, Kemikalier, Fangstredskaber og Instrumenter og disses
Vedligeholdelse, Bøger m. m. Naar Kursus kunde have egen Baad til
Raadiglied, vilde en Del af den anførte Udgift bortfalde, i hvert Fald
Lønning til en sejlkyndig Mand, og som regelmæssig Udgift vilde kun
blive tilbage Afgift for Havneplads, Nafta samt Maling og Tilsyn. Af
større Vigtighed vilde det imidlertid være, at de Vanskeligheder helt bort-
faldt, som saa ofte havde været tilstede ved at tinde passende Baade
til Leje, ligesom ogsaa at den ofte ret følelige Afhængighed af Udlejeren
vilde være udelukket, og som den allervæsentligste Vinding maatte anføres,
Videnskabelige Samlingei.
921
at man ved at kunne benytte Motorbaad i Stedet for Sejlbaad i ganske
anderledes Grad blev uafhængig af Vejr og Vind (nemlig af Vindstille),
hvorved megen Tid vilde kunne udnyttes, som Erfaring havde vist nu let
gik til Spilde. En Motorbaad, som havde en Størrelse, som gjorde den
skikket til at træde i Stedet baade for den nødvendige Sejl- og Robaad,
vilde netop kunne erhverves paa gunstige Vilkaar. Carlsbergfonden ønskede
nemlig at realisere den af Mag. sc. Kruuse til Undersøgelser i Østgrønland
benyttede Motorbaad. Paa Henvendelse havde Fondens Direktion erklæret
sig villig til at overlade den til det biologiske Kursus for 2000 Kr. At
denne Pris maatte betragtes som meget lav, fremgik af, at Baaden med
det Tilbehør, der medfulgte, havde kostet 5000 Kr. i Anskaffelse. Den
var bygget paa Flydedokkens Værft, og der havde været anvendt ualmindelig
megen Omhu paa at gjøre den stærk og i alle Henseender vel udrustet,
da den jo var bestemt til at bruges i isfyldte Farvande og under Forhold,
hvor der ikke kunde skaffes Hjælp til Reparation eller lignende. Den
havde ved Brugen staaet sin Prøve og anbefaledes af Mag. sc. Kruuse
som ualmindelig let haandterlig og praktisk. Maskinen var let at passe
og at holde i Orden og rense. Der medfulgte blandt andet 2 Nafta-
beholdere, Ror og Rorpind, Maskinspil, Anker med 10 Favne galvaniseret
Kjæde, Solsejl med Sceptere, Mast og et Sejl. Asketræsaarer, Baadshager,
Jernblokke, noget Lossegods samt Reservedele (Skrue og Axel), Skrue-
nøgler m. m., og Baaden vilde blive overdraget i forsvarlig Stand. Den
var for Tiden under Eftersyn og Maling paa Flydedokkens Værft ved
Kalkbrænderihavnen.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 29de Juni 1903 til Ministeriet
Andragendet. Paa Finanslovforslaget for 1904—1905 blevet intet Forslag
stillet. Motorbaaden er senere af Carlsbergfonden skænket til den biolo-
giske Ferskvandsstation ved Furesøen, se Beretningen om denne Station
i det følgende.
4. Det astronomiske Observatorium.
Forslag om Anbringelse af et Tidssignal paa Silopakhuset i Frihavnen.
Ved Skrivelse af 3die Juni 1904 modtog Konsistorium fra Kirke- og
Undervisningsministeriet en af Professor astronomiæ, Dr. Thiele til Mini-
steriet indsendt Indstilling om, at der af Hensyn til Søfarten blev oprettet
et Tidssignal foruden det paa Nikolaj Taarn anbragte, der ikke kunde ses
fra alle de i Havnen liggende Skibe. Ministeriet udbad sig med Bemærk-
ning, at det af Hensyn til de mange Nybevillinger, der stadig krævedes,
havde nogen Betænkelighed ved at have 2 Tidssignaler, forinden videre
foretoges, en Udtalelse fra Konsistorium, om ikke Tidssignalet paa Nikolaj
Taarn maatte kunne nedlægges, saafremt det andet blev oprettet, samt
om der maatte findes noget at erindre imod, at de til et nyt Tidssignals
Oprettelse medgaaende Udgifter eventuelt opførtes paa Kommunitetets
Budget.
Professor Thiele udtalte i sin Indstilling, at der i 1899 mellem Kjøben-
havns Havnekaptain og Observatoriet var blevet forhandlet om at gjøre de
922
Universitetet 1903—1904.
daglige Tidssignaler mere nyttige for Skibsfarten. Tidssignalet paa Nikolaj
Taarn blev givet fra Observatoriet og blev gjennem Statstelegrafen for-
plantet til forskjellige Stationer, saaledes at det ikke blot for Byen men
for hele Landet var det i Stilhed arbejdende men kraftigt virkende Middel
til Uhrenes nøjagtigere Regulering. Men for Søfarten var det ikke til-
strækkeligt. Dels kunde Taarnet ingenlunde ses fra alle de i Kjøbenhavns
Havn eller Rlied liggende Skibe, dels burde det vel ogsaa, naar det sær-
ligt skulde tjene til Formaal, hvor Sekunderne have lige saa stor Betyd-
ning som Minutterne have i det daglige Liv, gives med en lidt større
Nøjagtighed, end Observatoriet den Gang kunde paatage sig. Da det viste
sig, at de utvivlsomme Fremskridt i den kjøbenhavnske Uhrregulering,
som skyldes Dansk-Normal-Tid, dog ikke kunde gjøre Tidssignalet paa
Nikolaj Taarn saavidt overflødigt, at det kunde flyttes til Silopakhuset i
Frihavnen, niaatte Tanken forme sig til, at der samtidigt burde gives to
Signaler, et fra Taarnet og et fra Pakhuset, og dette stillede et yder-
ligere Krav om Signalgivningens nøjagtige Samtidighed, fordi der var
mange Steder, hvorfra begge Signaler vilde kunne ses. Da Observatoriet
ikke selv vilde høre til disse Steder, maatte der derfor yderligere kræves
automatisk elektrisk Tilbagemelding af Signalerne til Observatoriet. Paa
Grund af disse Vanskeligheder maatte vi foreløbig nøjes med, at Obser-
vatoriet søgte og ved Bevilling paa Finansloven for 1901—1902 af 11000 Kr.
af Kommunitetets Midler fik finere Instrumenter, et Uhr i lufttæt Kasse
og et automatisk registrerende Passageinstrument. Efter Modtagelsen af
disse Instrumenter var Observatoriet nu i Stand til at give baade sine
egne indre Tidsbestemmelser og derpaa byggede Tidssignaler en forøget
Nøjagtighed, der vilde være fuldt tilstrækkeligt for de nye Krav, naar
blot et mindre Instrument, en treløbet Kronograf, kom til, der kunde mod-
tage to samtidige Signaler og bestemme begges Tidspunkt. Men ogsaa et
saadant Instrument var Observatoriet nu kommet i Besiddelse af, fordi
det i Efteraaret viste sig, at vor ganile 2-løbede Kronograf svigtede og
ufortøvet maatte erstattes af en ny treløbet gjennem Besparelser paa den
ordinære og førnævnte extraordinære Konto. Imidlertid erfarede Professor
Thiele ved en Skrivelse fra Havnekaptainen i September 1902, at Søfartens
Trang havde givet sig Udslag i Henvendelser fra Dansk Navigatørforening
først til Marineministeriet og derefter til Ministeriet for offentlige Arbejder
om Oprettelse af et nyt Tidssignal paa Toldboden eller i Frihavnen.
Sidstnævnte Ministerium havde forlangt Havnekaptainens Erklæring an-
gaaende dette Andragende. Herpaa kunde Professor Thiele da svare, at
Observatoriet nu kunde anse Tiden for moden til at imødekomme Sø-
fartens utvivlsomt berettigede Ønske om Oprettelsen af et nyt Tidssignal,
der var bedre synligt fra Havnen end Nikolaj Taarn. Forudsætningen
herfor maatte dog, — udtalte han — være, at begge Signaler baade i
Indretning, Behandling og Bestyrelse bleve saa ensartede som mulig. Han
havde liavt nogen Tvivl om, hvorvidt Silopakhusets Gavl i Frihavnen var
den bedste Plads, men efter at Havnekaptainen havde betegnet dette
Sted som noget nær det eneste mulige, var en nærmere Undersøgelse af
Stedet bleven foretagen. Det viste sig derved, at der kunne skaffes
Videnskabelige Samlinger.
Signalet og dets Apparater tilstrækkelig Plads. Luften i Silopakliuset
var stærkt fyldt med Kornstøv, som kunde tænkes at paavirke Appa-
raternes Funktion paa uheldig Maade, men de raadspurgte Teknikere,
baade Firmaet Hassel og Teudt og Statstelegrafens tekniske Afdeling,
ansaa det dog for mulig at afværge denne Fare. Fra Firmaet Hassel
og Teudt var modtaget Tegning og Overslag over den Del af Arbejderne,
som det vilde faa at udføre, lydende paa 2550 Kr., og fra Statstelegrafens
tekniske Afdeling Overslag over de til Tidssignalets Udvidelse nødvendige
Ledninger og elektriske Instrumenter paa 2450 Kr., som dog af Afdelingen
var tilraadet forhøjet med 500 Kr. af Hensyn til visse Muligheder, altsaa
2950 Kr. Observatoriet selv vilde behøve nogle smaa Apparater og nogen
Omordning af sit indre Udstyr, hvortil vilde behøves 500 Kr. Til Imøde-
gaaelse af de Vanskeligheder, som Støvet i Silopakhuset kunde volde, og
til ganske uforudselige Udgifter turde under de foreliggende Forhold ikke
regnes mindre end 10 pCt. af den beregnede Udgift, altsaa vilde den
samlede Udgift en Gang for alle blive 6G00 Kr.
De aarlige Udgifter til Tidssignalet paa Nikolaj Taarn havde hidtil
været ca. 400 Kr. Det nye Tidssignal vilde ikke blot kræve en lige saa
stor aarlig Udgift, men dertil vilde yderligere komme Forøgelser dels til
den automatiske Tilbagemelding af begge Tidssignaler, dels til Repara-
tioner paa Silopakhusets ret udsatte Gavl, dels til Leje af Ledningerne,
som hidtil ikke havde været krævet fra Statstelegrafens Side. Observa-
toriets aarlige Udgift til Tidssignalet maatte derfor søges forhøjet med
800 Kr. fra 400 Kr. til 1200 Kr. Fra Frihavnens Aktie Selskabets Side
havde Professor Thiele under 20de November 1903 modtaget en Skrivelse,
hvori Selskabet meddelte den ønskede Tilladelse til Tidssignalets Anbrin-
gelse paa Silopakhusets Gavl paa Betingelser, hvortil der var taget Hensyn
i ovenstaaende Overslag. Paa Grund af Spørgsmaalet om Observatoriets
Flytning paa Grund af Rystelser fra den foreslaaede Boulevardbane var
bleven rejst og behandledes i en særlig Kommission, havde Sagen ikke
før nu turdet fremmes yderligere, da det kunde tænkes som Mulighed, at
der i en ikke fjern Fremtid ikke vilde være noget Observatorium i Kjøben-
havn, som kunde paatage sig Tidssignalerne, medens deres Besørgelse fra
et fjernere Observatorium kunde frembyde uforudsete Vanskeligheder.
Uagtet den nævnte Kommissions Betænkning endnu ikke forelaa, turde
det dog nu anses for sikkert, at der ikke under nogen Omstændighed
vilde blive Tale om en saa fuldstændig Bortflytning af Observatoriet, at
Tidssignalerne ikke kunde besørges paa den her forudsatte Maade. Denne
Sag var altsaa rejst gjennem Ministeriet for offentlige Arbejder, og der
var ingen Tvivl om, at baade Landets almindelige og Søfartens særlige
Forsyning med nøjagtige Tidsangivelser kunde betegnes som et endog
meget betydningsfuldt offentligt Arbejde. Den Nøjagtighed, som dertil
udkrævedes, var for Søfartens Vedkommende ikke saa stor som den viden-
skabelige Nøjagtighed, der udkrævedes i et astronomisk Observatoriums
indre Tidstj eneste, og det var derfor ikke helt udelukket, at hele den
offentlige Tidstj eneste vilde kunne henlægges under Ministeriet for offent-
lige Arbejder. Men for Tidstjenesten som offentlig Arbejde var det
Universitetets Aarbog.	1 1 '-i
924
Universitetet 1903—1904.
væsentlig, at det til enhver Tid virkede uforstyrret og stilfærdigt, og dette
vilde det kun kunde gjøre, naar det støttede sig til en overlegent nøjagtig
Tidstjeneste paa et astronomisk Observatorium. Ligesom dette Krav paa
overlegen Nøjagtighed havde nødsaget Observatoriet til at ruste sig bedre
for at kunne tage særligt Hensyn til Skibsfarten i sine Tidssignaler, saa-
ledes burde dog formentlig det foreslaaede fordoblede Tidssignal udgaa
fra det astronomiske Observatorium, og med dette behandles som en viden-
skabelig Institution, hvis Plads var under Ministeriet for Kirke- og Under-
visningsvæsenet.
Idet Professor Thiele samtidig vilde bede Havnekaptainen sætte
Ministeriet for offentlige Arbejder i Kundskab om, a,t Observatoriet for
at kunne medvirke til det af Dansk Navigatørforening ønskede nye Tids-
signal, Side om Side med det nuværende, maatte søge Spørgsmaalet løst
gjennem sine overordnede Myndigheder, som om Initiativet var udgaaet
fra Observatoriet selv, forebragte han denne Sag med Observatoriets
bedste Anbefaling for Kirke- og Undervisningsministeriet og androg dette
om paa Finansloven for 1905—1906 at ville søge bevilget 6600 Kr. til
Indrettelse af et Tidssignal paa Gavlen af Silopakhuset i Frihavnen og
derved nødvendiggjorte Ændringer ved Signalet paa Nikolaj Taarn og
ved Observatoriet selv, samt om en Forhøjelse med 800 Kr. af det paa
Observatoriets Konto bevilgede aarlige Beløb til Pasning af og Apparatet
til Tidssignalet.
I Skrivelse af 28de Juni 1904 til Ministeriet udtalte Konsistorium,
i Tilslutning til det i Professor Thieles Skrivelse bemærkede, at Tids-
signalet paa Nikolaj Taarn formentlig ikke kunde nedlægges, fordi det
paatænkte nye Tidssignal blev oprettet. Hvad angik Spørgsmaalet om
Udredelse af de til det nye Tidssignals Oprettelse medgaaende Udgifter
af Kommunitetets Midler udtalte Konsistorium — med Fremhævelse af,
at det nye Tidssignals Oprettelse ikke var foreslaaet i Universitetets
Interesse, men forlangt som en Tjeneste fra Universitetets Side, — at en
saadan Anvendelse af Kommunitetets Midler laa saa langt udenfor Kom-
munitets Formaal, at den bestemt maatte fraraades.
5. De lægevidenskabelige Instituter.
a. Bevilling til Lønning for en Minisk Assistent under Professoratet
i Ojphthalmologi.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 16de
Maj 1903 et af Fakultetet anbefalet Andragende, hvori Professor, Dr. med.
J. Bjerrum ansøgte om en Bevilling paa 1200 Kr. aarlig til Lønning for
en klinisk Assistent under Professoratet i Ophthalmologi. Professor
Bjerrum bemærkede, at af de Assistenter, der skulde ansættes ved den
ophtlialmologiske Afdeling paa det fremtidige Rigshospital, skulde den ene
særligt have det Hverv at assistere Professoren ved de Laboratorie-
undersøgelser, især pathologisk-anatomiske og bakteriologiske Under-
søgelser, som ere nødvendige paa en saadan Afdeling, og som navnlig ere
Videnskabelige Samlinger.
925
nødvendige til Undervisningsformaal. Da lian savnede en saadan Assistent
allerede nu, ansøgte han om, at der saa snart som muligt maatte blive ansat
en saadan, idet han paa Øjenkliniken i Havnegade skulde stille Arbejds-
midler til hans Raadighed. De Præparater, der bleve tilvejebragte, vilde
da overgaa til Rigshospitalets ophthalmologiske Afdeling som tilhørende
denne, saasnart den traadte i Virksomhed.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 4de August s. A. blev der
paa Finanslovforslaget for 1904—1905 under Universitetets Udgiftspost
7. c., til Professoren i Ophthalmologi for det til Undervisningen fornødne
Lokale m. m., stillet Forslag om fornævnte Lønningsbeløb, jfr. Rigsdags-
tidende 1903—1904 Tillæg A. Sp. 1055—56. Forslaget blev vedtaget af
Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven for 1904—1905.
b. Forskjellige Sager.
Under 5te April 1904 indsendte Konsistorium til Ministeriet et af
det lægevidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende, hvori Bestyrerne
af det fysiologiske Laboratorium, det pathologisk-anatomiske Institut og det
farmakologiske Institut ansøgte om Tilladelse til af det Annuum, der er
bevilget disse Instituter, at maatte anvende en Sum af indtil 200 Kr.
aarlig for hvert Institut til Publikation af videnskabelige Arbejder, som
udgaa fra Instituterne, dels til Oversættelse paa et Verdenssprog, hvilket
er ønskeligt for at gjøre Afhandlingerne tilgængelige for en større Læse-
kreds og for Instituternes Omdømme i Udlandet, dels til Udgifter af
anden Art, Billeder, Kurvetavler og lignende.
Efter Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af
18de s. M. det ansøgte.
—	Ved Skrivelser af 30te September og 16de December 1903 bifaldt
Ministeriet, efter Konsistoriums Indstilling, at der af Universitetets Udgifts-
post 10, forskjellige løbende og extraordinære Udgifter, maatte udredes,
henholdsvis et Beløb af 315 Kr. til Anskaffelse af en Sprit-kasse (Tank)
til Opbevaring af Lig til de offentlige Dissektionsøvelser ved det normal-
anatomiske Museum samt et Beløb af indtil 200 Kr. til dennes Begyndelses-
fylding med Spiritus, ialt 515 Kr., og 200 Kr. til Anskaffelse af et komplet
monteret Skelet, et sprængt og efter speciel Anvisning gjennemsavet og
sammensætteligt Kranium og et Skab til Opbevaring af disse Gjenstande,
alt til Brug ved Forelæsninger over kirurgisk Pathologi.
—	Under 12te April 1904 meddelte Ministeriet, efter Indstilling fra
Konsistorium, Tilladelse til, at det erstattelige Inventarium, der for Tiden
er anbragt i den kirurgiske Akademibygning for i sin Tid at kunne over-
føres til det paatænkte retsmedicinske Institut paa Rigshospitalet, blev
forsikret mod Ildsvaade for et Beløb af indtil 10000 Kr., saaledes at den
aarlige Assurancepræmie udredes under Universitetets Udgiftspost 9. b. 1.,
Skatter, Afgifter og Assurancepræmie.
—	Ved Skrivelse af 12te s. M. meddelte Ministeriet Tilladelse til, at
Universitetets Udgiftspost 7. g., Bidrag til poliklinisk Undervisning i
Fødselsvidenskab. for Finansaaret 1903—1904 maatte overskrides med
26 Kr. 15 Øre.
113*
926
Universitetet 1903—1904.
—	Ministeriet bifaldt ved Skrivelse af 12te Marts 1904, at der til
Udarbejdelse af et Hovedregister over tidligere passerede, vigtige og til-
bagevendende Sager, der fremtidig agtedes fortsat, disponeredes over det
under Universitetets Udgiftspost 4., særegne Udgifter til det lægeviden-
skabelige Fakultet, i Finansaaret 1903—1904 til extraordinære Udgifter
bevilgede Beløb af 100 Kr.
VII. Universitetets Forhold ud ad til.
1. Fester ved fremmede Universiteter.
I Anledning af det finske Universitet i Helsingfors' Fest den 5te
Februar 1904 til Minde om Himdredaarsdagen for Johan Ludvig Rune-
bergs Fødsel blev af Kjøbenhavns Universitet sendt Helsingfors Universitet
en telegrafisk Hilsen.
2. Indbydelser til Kongresser i Udlandet m. m.
1 Februar 1904 modtog Universitetet Indbydelse til en Kongres for
slavisk Historie og Filologi, der agtedes afholdt i St. Petersborg i Sep-
tember s. A. Kongressen bortfaldt paa Grund af Krigen mellem Rusland
og Japan.
—	I Anledning af en fra Kirke- og Undervisningsministeriet sendt
Indbydelse til at lade sig repræsentere ved den 14de Amerikanist-Kongres,
der agtedes afholdt i Stuttgart i August 1904, indsendte Konsistorium
under 26de Marts s. A. en Skrivelse fra det filosofiske Fakultet, hvori
dette udtalte, at det ikke fandt tilstrækkelig Anledning til at søge Dan-
mark repræsenteret ved Kongressen.
—	Konsistorium udtalte i Anledning af en fra Ministeriet sendt
Indbydelse til Repræsentation under en ved Verdensudstillingen i St. Louis
stedfundne Konference, der agtedes afholdt af „the American Library
Associationi Skrivelse af 7de Maj 1904, at der utvivlsomt var meget
at lære af Bibliotheksvæsenet i Amerika, og at man derfor maatte anse
det for ønskeligt^ at Danmark repræsenteredes ved Konferencen. Over-
bibliothekaren ved Universitetsbibliotheket saa sig ikke i Stand til at give
Møde paa Konferencen, men hans Deltagelse i den vilde heller ikke være
af saadan Betydning som Chefens for Landets største Bibliothek, det store
kgl. Bibliothek, hvilket tilmed for Tiden stod for en væsentlig Om-
dannelse.
—	I Skrivelse af 27de Juni s. A. indberettede Konsistorium i An-
ledning af en fra Ministeriet sendt Indbydelse til den 2den internationale
Kongres for Religionshistorie, der agtedes afholdt i Basel fra 30te August
til 2den September s. A., at Universitetet ikke fandt Anledning til Re-
præsentation paa Kongressen.
—	Konsistorium indsendte i Anledning af en fra Ministeriet sendt
Indbydelse til den 18de Session af den Belgiske arkæologiske og historiske
Federations Kongresser, der aabnedes i Mons den 30te s. M., under 7de
s. M. en Skrivelse fra det filosofiske Fakultet, hvori meddeltes, at ingen
af dets Medlemmer agtede at deltage i Kongressen.