Universitetet 1903—1904. Tilbud, maattte det imidlertid fremhæve, at efter dets Overbevisning kunde Universitetet ikke indlade sig paa en Vurdering af Tilbudet eller paa en Bedømmelse af, hvilket Omfang Sløjdlærerundervisningen skulde have, eller hvorledes Prøven skulde indrettes, eller i hvilke Hænder disse Spørgsmaals Afgjørelse og eventuelle Gjennemførelse skulde lægges. Det filosofiske Fakultet udtalte, at det ganske kunde slutte sig til den af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet afgivne Erklæring, dog fandt det Grund til at fremhæve, at Sløjd ikke maatte kunne træde i Stedet for noget af de tre Fag, der hørte til en regelmæssig Skoleembeds- exanien, men kun maatte være et extraordinært Bifag til en saadan. Ved Opslag paa Universitetet i September 1904 blev det meddelt, at der paa Sløjdslærerskolen, Værnedamsvej 13 B, var oprettet gratis Kursus i Sløjd for Studerende af fornævnte Fakulteter samt for Candidati rnagi- sterii, med det Formaal at uddanne dem, der ønskede det, til Sløjdlærere i den højere Skole. IY. Akademiske Grader. 1. Dispensationer med Hensyn til Erhvervelsen af Doktorgraden. Ved kgl. Resolution af 9de Juli 1904 blev det tilladt Cand. polyt. Orla Jensen — der i Aaret 1893 var blevet polyteknisk Kandidat (Fabrik- ingeniør) med 1ste Karakter med Udmærkelse og i 1903 udnævnt til For- stander for den sweiziske Mælkeriforsøgsanstalt i Liebefeld ved Bern — til paa sædvanlig Maade at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset at han ikke havde akademisk Borgerret. Konsistorium bemærkede ved Andragendets Indsendelse, at det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet havde udtalt, at det i det foreliggende Tilfælde baade paa Grund af Ansøgerens udmærkede polytekniske Examen og navnlig paa Grund af hans anerkj endte videnskabelige Virksomhed varmt maatte anbefale, at der søgtes erhvervet en kgl. Resolution, ved hvilken det tillodes ham at erhverve den filosofiske Doktorgrad paa sædvanlig Maade. — Ved kgl. Resolution af 13de Juli 1904 blev det tilladt Assistent i Rigsarkivet, Cand. pliil. L. T. A. Bobé at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset at han ikke havde bestaaet nogen Embedsexamen. Konsistorium bemærkede ved Andragendets Indsendelse, at det filosofiske Fakultet havde udtalt følgende: Kandidat Bobé havde, som i Andragendet nævnt, studeret flere Aar ved Universitetet, og under denne Studietid viste han, der var det tyske Sprog fuldkommen mægtig, saa gode Kundskaber i tysk Litteraturhistorie, at det sikkert vilde have været ham let at tage Magisterkonferens i tysk Sprog og Litteratur. Ifølge hans Opgivende lagde økonomiske Forhold ham Hindringer i Vejen for at fuldføre Studierne, foruden at han stadig stærkere følte sig draget til historisk Forskning. Det var forstaaeligt, at Kandidat Bobé, da han saa, med hvor stort Held lian gjorde vigtige historiske Fund, og hvor meget han kunde udrette ved at samle og offentliggjøre Aktstykker fra danske og tyske Familiearkiver, fristedes til helt at kaste sig over denne Virksomhed og saaledes undlod Akademiske Grader. 897 at bringe Universitetsstudierne til Afslutning. Kandidat Bobés litterære Produktion blev i Virkeliglieden betydelig; hvad hån havde offentliggjort, overgik i Omfang, hvad nogen med ham jævnaldrende Historiker havde udrettet. Arbejderne havde været Udgaver af Breve, Selvbiografier og andre Aktstykker, altid ledsagede af Oplysninger og forklarende Indled- ninger, dernæst et stort Antal omfattende Biografier samt andre selvstæn- dige historiske Afhandlinger. Selv om Indvendinger havde kunnet gjøres mod enkelte af disse Værker, havde de dog gj ennemgaaende, foruden at bringe saare rige Materialsamlinger frem for Offentligheden, vist et omfat- tende Kjendskab til den danske Histories trykte og utrykte Kilder, en udpræget psykologisk Sans og godt Blik for Ejendommelighederne i de forskjellige Tiders Rørelser. Hans Arbejder havde kun angaaet de fire sidste Aarhundredes Historie, men Forfatterens Viden spændte over et Felt, der gik vidt ud over Danmarks Grænser, og foruden at disse Værker i biografisk, litteratur- og kulturhistorisk Henseende havde ydet meget værdifuldt, havde de ogsaa i stigende Grad taget Hensyn til den alminde- lige, politiske Historie og de store Samfundsspørgsmaal, saaledes at de bære Vidnesbyrd om en almindeligere historisk Indsigt. Endelig bemær- kede Fakultetet, at en Tilladelse, som den ansøgte, sikkert kun kunde tilstaas, hvor ganske særlige Omstændigheder forelaa; men de forskjellige foran anførte Forhold, Ansøgerens Kundskabsfylde og hans videnskabelige Talent talte efter Fakultetets Opfattelse for, at Tilladelsen gaves ham, og Fakultetet anbefalede derfor varmt, at hans Ansøgning bevilgedes. Kon- sistorium sluttede sig til Fakultetets Udtalelser. 2. Andre Afgjørelser. Ved Skrivelse af 6te Oktober 1903 meddelte Ministeriet, i Henhold til det filosofiske Fakultets Indstilling, Tilladelse til, at Docent, Dr. phil. J. E. Østrup og Professor i Religionshistorie ved Upsala Universitet Søder- blom tilkaldtes til at bedømme en indsendt Afhandling for den filosofiske Doktorgrad: „Den oldarabiske Maanereligion og den mosaiske Over- levering". — I Henhold til det filosofiske Fakultets Indstilling bemyndigede Ministeriet under 27de November s. A. Fakultetet til at tilkalde Professor, I)r. phil. & jur. J. L. Ussing ved Bedømmelsen af en indsendt Afhand- ling for den filosofiske Doktorgrad: „Dipylongravene og Dipylonvaserne". — Ved Skrivelse af 20de Februar 1904 meddelte Ministeriet, efter det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Indstilling, Tilladelse til, at det overdroges Docent, Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge paa Fakul- tetets Vegne at bedømme en for Erhvervelse af den filosofiske Doktorgrad indsendt Afhandling: „Algevegetationen ved Færøerne" samt at deltage i den eventuelle Disputationsakt som den ene Opponent ex officio. — I Henhold til det filosofiske Fakultets Indstilling bemyndigede Ministeriet ved Skrivelse af 4de Juni s. A. Fakultetet til at tilkalde Docent, Dr. phil. V. Vedel til Bedømmelsen af en indsendt Doktorafhandling i romansk Filologi. 898 Universitetet 1903—1904. Det tilosoliske Fakultet liar under 30te Maj 1904 vedtaget følgende: „Bedømmelser, der af de af Fakultetet beskikkede Censorer afgives over indsendte Afhandlinger for Doktorgraden, behandles som fortrolige Skrivelser til Fakultetet, der alene tjene til Efterretning for dette. Naar det meddeles Forfatteren af en indsendt Afhandling, at den ikke kan antages til at forsvares for Doktorgraden, bør der samtidig op- gives ham Navnene paa de Censorer, som Fakultetet har overdraget at gjennemgaa og bedømme Afhandlingen, og paa Grundlag af hvis Indstil- ling det har fattet sin Beslutning". — De af Konsistorium under 23de September 1903 vedtagne nye Bestemmelser om Fordelingsmaaden af de til Universitetet afgivne Exein- plarer af Doktordisputatser m. m. findes meddelte i Univ. Aarb. f. 1903 —1904 S. 507—13. Y. Akademiske Højtideligheder. liejormationsfesten højtideligholdtes Torsdagen den 19de November 1903. Talen*) holdtes af Professor, Dr. jur. & phil. Johs. Steenstrup. Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af Professor, Dr. phil. K. Kroman: Begrebet det Etiske. Med Indholdsoversigt 99 S. 8vo. Festen i Anledning af Hs. Maj. Kongens Fødselsdag fejredes Tors- dagen den 21de April 1904. Universitetets Rektor, Professor, Dr. tlieol. P. Madsen holdt Talen. Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af Samme: Ordinationens Betydning indenfor den lutherske Kirkeafdeling. 90 Sider. 8vo. — Under 27 de Juni s. A. bifaldt Konsistorium, at den af Professor, Dr. phil. E. Warming forfattede Afhandling til Indbydelsesskriftet til Universitetets Reformationsfest i 1904 maatte overskride det normerede Arketal med 3 å 4 Ark. YI. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1. Universitetsbibliotheket. a. Forandring i Bibliothekets Reglement for Udlaan. Ved Skrivelse af 7de Maj 1904 indsendte Konsistorium til Kirke- og Undervisningsministeriet en fra Overbibliotheker, Dr. phil. S. Birket Smith modtagen Skrivelse angaaende en Forandring i Bibliothekets Reglement, foranlediget ved en Skrivelse fra Formanden for Kjøbenhavns Kommune- lærerforening F. Bon om, at den Begunstigelse, som ifølge Bibliothekets Reglement indrømmedes dem, der ere fast ansatte i Statens Tjeneste, nemlig at der som Betingelse for Adgang til Laan af Bøger fra Biblio- tlieket ikke af dem kan kræves et Sikkerhedsbevis, ogsaa maatte indrømmes *) Trykt i „Tilskueren", Aprilshæftet 1904. Med Konsistoriums Tilladelse, jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 732, holdt Professor, Dr. Kroman ved Eeformationsfesten i 1900 Talen i Stedet for Professor, Dr. Steenstrup, imod at denne holdt Talen ved Festen i 1903.