Det akademiske Lærersamfund.
88]
Udlandet gjennem et Par af de vigtigste periodiske Værker, samt et Over-
blik over indvundne Resultater, f. Ex. med Hensyn til Dødelighed.
5. Jura. Et propædeutisk Kursus i Privatrettens Encyklopædi som
ved økonomisk—statistisk Examen.
Den afsluttende mathematisk-økonomisk Examen deles i to Dele med
mindst to Aars Mellemtid. Derved anvendes Karaktersystemet ug == 6,
mg = 5 o. s. v. med Mellemkarakterer f. Ex. mg? =	Sammen-
tællingen til Hovedkarakter sker efter Middeltal. Et Middeltal af 4 er
Betingelse for at bestaa saavel første Del for sig som den samlede Exa-
men, ved hvilken et totalt Middeltal paa 4,6 er laveste Grænse for første
Karakter og 5,e for Udmærkelse. Examen sammensættes af følgende Prø-
ver, for hvilke der gives én Karakter for hver.
A.	1ste Del: skriftlig Examen. 1. Almindelig Mathematik, en fire
Timers Opgave. 2. Praktisk Mathematik og Regning, en sex Timers Op-
gave med Benyttelse af Haandbøger og Tabeller. 3. Privatrettens Ency-
klopædi, en tre Timers Opgave.
B.	1ste Del: mundtlig Examen. 4. Almindelig Mathematik. 5.
Praktisk Mathematik med Undtagelse af Læren om Udjævning. 6. Des-
uden kræves, at Examinanden ved en Examination i Hovedtrækkene
af Nationaløkonomiens Theori erklæres for bestaaet. 7. Privatrettens
Encyklopædi.
C.	2den Del: skriftlig Examen. 1. lagttagelseslære og Udjævnings-
regning, en sex Timers Opgave med Haandbøger og Tabeller. 2. For-
sikringsberegning. en fire Timers Opgave med autoriserede Tabeller.
3. Nationaløkonomiens Theori, en fire Timers Opgave. 4. Nationaløko-
nomiens Politik, en fire Timers Opgave. 5. Statistik. En sex Timers
Opgave med Haandbøger og Tabeller.
D.	2den Del: mundtlig Examen. 6. lagttagelseslære og Udjævning.
7. Livsforsikringslære. 8. Nationaløkonomiens Theori. 9. Nationaløkono-
miens Politik. 10. Statistikens Theori. 11. Danmarks Statistik."
I Forbindelse med denne Sag indsendte Konsistorium en fra det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtagen Erklæring fra de
mathematiske Professorer, Dr. phil. Thiele, Dr. pliil. Zeuthen og Dr. pliil.
Jul. Petersen om, at der til Gjennemførelsen af den nævnte Foranstalt-
ning maatte ansættes en Professor i regnende (eller praktisk) Mathematik,
da det forøgede Arbejde ikke kunde overtages af de nuværende mathe-
matiske Lærerkræfter.
III. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Den filosofiske Prøve.
I Anledning af et fra Ministeriet til det filosofiske Fakultet sendt
Andragende fra en Studerende, der i Sommeren 1903 havde bestaaet Af-
gangsexamen for Studerende, om Tilladelse til at indstille sig til den filo-
sofiske Prøve i Januar 1904, fraraadede Fakultetet, at Andragendet blev
bevilget; derimod blev det i Anledning af et senere indgivet Andragende ved
Ministeriets Skrivelse af 8de December 1903 tilladt Ansøgeren at indstille
882
Universitetet 1903—1904.
sig til Prøven i April 1904. Fakultetet havde i denne Anledning udtalt,
at det ikke skulde modsætte sig en saadan Ordning.
—	I Henhold til den ved Ministeriets Skrivelse af 27de April 188G
givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr. Univ. Aarb. f. 1885—
8(> S. 49, er det blevet tilladt 3 Studerende, der i Sommeren 1903 havde
bestaaet x4.fgangsexamen for Studerende, paa Grund af Indkaldelse til
Militærtjeneste, at indstille sig til den filosofiske Prøve i April 1904.
—	I Henhold til Fakultetets Anbefaling meddelte Ministeriet en
Exam. polyt., der agtede at indstille sig til Tillægsexamen i Henhold
til Bekj. af 22de Maj 1874 i Sommeren 1904 og som havde hørt de filo-
sofiske Forelæsninger, Tilladelse til at indstille sig til den filosofiske Prøve i
samme Sommer, dog saaledes at den ved Prøven erholdte Karakter blev
annulleret, hvis han ikke bestod fornævnte Tillægsexamen.
2. Forelæsninger og Examiner under det theologiske Fakultet.
Theologisk Embedsexamen.
Et Andragende fra ca. 130 theologiske Studerende om, at det ved den
skriftlige Del af theologisk Embedsexamen i Forvejen maatte blive be-
kjendtgjort for Examinånderne, i hvilket Fag der vilde blive givet Opgaver
de forskjellige Examensdage, og at der kun maatte blive givet Opgave i
ét Fag om Dagen, blev bevilget af det theologiske Fakultet i et Fakultets-
møde den 27de Februar 1904 og Meddelelse herom givet ved Opslag den
1ste Marts s. A.
3. Forelæsninger og Examina under det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet.
a. Kgl. Anordning af 19de November 1903 om Bortfalden af Tillægsprøve
i Latin for visse juridiske Studerende.
Fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
den 15de Januar 1903 en Skrivelse, hvori Fakultetet, i Anledning af den
ved kgl. Anordning af 1ste December 1902 og Bekjendtgjørelse af 4de s.
M. indførte forandrede Indretning af de juridiske Examiner, indstillede,
at den ved Lov af 1ste April 1871 § 7, jfr. Anordning af 1ste Juli 1872,
foreskrevne Tillægsprøve i Latin for Studerende af den mathematisk-natur-
videnskabelige Retning, der agtede at indmelde sig til den fuldstændige
juridiske Embedsexamen, maatte bortfalde.
Fakultetet udtalte, at det navnlig havde været af Hensyn til den
skriftlige Prøve i romersk Ret, at man havde ment at maatte fastholde
Nødvendigheden af fornævnte Tillægsprøve. Denne skriftlige Prøve vilde
ifølge Anordningen af 1ste December 1902 § 3 bortfalde for dem, der tog
den nye Examen, og ifølge Bekjendtgjørelse af 4de s. M. III. C. a. ligeledes
for dem, der tog den deri omhandlede Overgangsexamen. Ved disse nye
Prøver vilde Examensfordringerne i romersk Ret i sproglig Henseende gaa
ud paa at oversætte og gjøre Rede for Indholdet af et begrænset Antal
forud opgivne Kildesteder. Om nu end de Kundskaber i Latin, som de
matliematisk-naturvidenskabelige Studerende medbragte fra Skolen, ikke i
saa Hensenseende kunde forudsættes altid at være tilstrækkelige, havde
Forelæsninger, Øvelser og Exaniina.
883
Fakultetet dog ment, at det, efter den nye Prøves Karakter, kunde over-
lades Studenterne paa egen Haand at skaffe sig det fornødne Supplement.
Endvidere maatte Fakultetet, for at de Studerende kunde blive saa
frit stillede som muligt i Henseende til Valget mellem den gamle og den
nye Examen og navnlig for at undgaa, at Hensynet til Tillægsprøven i La-
tin, der ofte voldte deStuderende betydelige Vanskeligheder, skulde foran-
ledige Studerende, der efter bele deres forudgaaende Studium naturligt
vare henviste til at underkaste sig Examen efter den hidtil bestaaende
Ordning, til desuagtet at indstille sig til Examen i dens nye Skikkelse,
anse det ønskeligt, at Fakultetet — eller hvis det maatte foretrækkes Mi-
nisteriet — erholdt Bemyndigelse til at give Dispensation fra Bestemmel-
sen i Lov af 1ste April 1871 § 7 om Tillægsexamen for dem, der frem-
tidig indstillede sig til den fuldstændige juridiske Embedsexamen efter de
hidtil gjældende Regler.
Med Hensyn til den Tillægsprøve i Latin, der eventuelt vilde udfor-
dres for Studenters Vedkommende, der ikke i Skolen havde modtaget
Undervisning i Latin, bemærkede Fakultetet, at det for Tiden kun skulde
udtale Ønskeligheden af, at Ordning i saa Henseende maatte kunne træffes
ved kgl. Anordning, som foreslaaet i det af Ministeriet forelagte Forslag
til Lov om højere Almenskoler m. m. § 27.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 31te Januar 1903 til Mini-
steriet Fakultetets Andragende.
Under 25de November s. A. tilsendte Ministeriet Konsistorium neden-
staaende kgl. Anordning af 19de s. M. om Bortfalden af Tillægsprøve i
Latin for visse juridiske Studerende:
Vi Christian den Niende o. s. v. gjøre vitterligt: Efter de Os af Vor
Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet foredragne Omstændigheder
ville Vi i Henhold til Lov af 13de November 1903 om Forandring i Lov
af 1ste April 1871 om Undervisningen i de lærde Skoler i Danmark her-
ved have anordnet følgende Bestemmelser om Bortfalden af Tillægsprøve
i Latin for visse juridiske Studerende.
Den ved Lov af 1ste April 1871 om Undervisningen i de lærde Skoler
i Danmark § 7 foreskrevne Tillægsexamen i Latin for Studenter, som have
bestaaet den matheniatisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen, bortfalder
for deres Vedkommende, som indstille sig til den fuldstændige juridiske
Embedsexamen i Henhold til Anordningen af 1ste December 1902 om
Indretningen af de juridiske Examiner ved Universitetets rets- og stats-
videnskabelige Fakultet og Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæse-
nets Bekjendtgjøreise af 4de s. M.
§2-
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet bemyndiges til at fritage
dem, der fremtidig ville indstille sig til den fuldstændige juridiske Em-
bedsexamen efter de hidtil gjældende Regler, for den i § 1 omhandlede
Tillægsexamen i Latin.
Universitetets Aarbog.	108
884
Universitetet 1903—1904.
b. Bemyndigelse for Docent, Overretssagfører O. Johansen til at
deltage i Bedømmelsen af de skriftlige Examensopgaver m. m.
I Skrivelse af 27de April 1904 til Ministeriet udtalte det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet, at det ved den Bemyndigelse, som Ministeriet
under 29de Maj 1903 havde meddelt Overretssagfører Oskar Johansen som
praktisk Docent ved det juridiske Laboratorium, alene var overdraget ham
at holde praktiske Øvelser med de juridiske Studerende. Fakultetet
ansaa imidlertid en Udvidelse af hans Virksomhed for ønskelig. Det
maatte anses som en naturlig Følge af hans hele Stilling, at han sammen
med de andre Lærere deltog i Stillelsen og Bedømmelsen af de skrift-
lige Opgaver efter den nye Examensordning, særlig dem, der bestod i en
Betænkning over kontrete Retstilfælde. Fremdeles vilde det være af Be-
tydning, at der blev givet den praktiske Docent Adgang til i enkelte Til-
fælde at vexle med de theoretiske Lærere ved Gjennemgangen af den
danske Rets Encyklopædi med begyndende juridiske Studerende.
I Henhold til Fakultetets Indstilling bifaldt Ministeriet under 6te
Maj 1904, at det overdroges Overretssagfører Oskar Johansen at deltage i
Arbejde med Stillelsen og Bedømmelsen af de skriftlige Examensopgaver
efter den nye Ordning, samt til efter Fakultetets Anvisning i de enkelte
Tilfælde at gjennemgaa den danske Rets Encyklopædi med de Studerende.
c. Den juridiske Fællesprøve.
Ved Ministeriets Skrivelser af 8de og 18de September, 24de Oktober,
5te November og 16de December 1903 samt 14de og 29de Januar, 16de,
20de og 26de Februar, 10de og 23de Marts, 25de Maj, Ilte, 21de og 27de
Juni, 1ste og 5te Juli 1904 er der blevet meddelt Tilladelse til at under-
kaste sig den juridiske Fællesprøve: for 5 Studerende i Vinteren 1903—
1904,	21 Studerende i Sommeren 1904 og 15 Studerende i Vinteren 1904—
1905,	uanset at de havde underkastet sig eller indstillet sig til den nævnte
Prøve, henholdsvis i Sommeren 1903, Vinteren 1903—1904 og Sommeren
1904. Fakultetet havde anbefalet Ansøgningerne af følgende forskjellige
Grunde: indtrædende Værnepligt, Sygdom før og under Examen, frem-
rykket Alder i Forbindelse med økonomiske Vanskeligheder. 2 Ansøg-
ninger bleve paa Grund af utilstrækkelige Oplysninger ikke anbefalede af
Fakultetet og afslaaede af Ministeriet ved Skrivelser af 20de Februar og
5te Juli 1904.
d. Den fuldstændige juridiske Embedsexamens 2den Del.
Ved Skrivelse af 15de December 1903 meddelte Fakultetet en
Studerende, der havde taget den juridiske Fællesprøve som 1ste Del af
statsvidenskabelig Examen, i Henhold til kgl. Anordning af 19de November
1903 Fritagelse for Tillægsprøve i Latin, saaledes at fornævnte Fælles-
prøve betragtedes som 1ste Del af juridisk Embedsexamen.
— Et Andragende fra en Kandidat, der havde bestaaet Embeds-
examen i Vinteren 1899—1900, om Tilladelse til i Sommeren 1904 at
indstille sig til den juridiske Embedsexamens 2den Del alene, blev ikke
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
885
anbefalet af Fakultetet og afslaaet af Ministeriet ved Skrivelse af 19de
September 1903.
—	Fakultetet meddelte ved Skrivelser af 2Gde Oktober og Ilte
December 1903 samt Ilte Februar og 24de og 25de Juni 1904 en Stude-
rende, der havde taget Fællesprøven i Vinteren 1902—1903, en Studerende,
der havde taget samme Prøve i Sommeren 1903 samt 2 Studerende, der
havde taget samme Prøve i Vinteren 1903—1904, Tilladelse til paa Grund
af Sygdom først at indstille sig til den juridiske Embedsexamens 2den
Del henholdsvis i Sommeren 1904, Vinteren 1904-1905 og Sommeren
1905 samt 2 Studerende, der tidligere havde erholdt Tilladelse til at ind-
stille sig til fornævnte Examen i Vinteren 1903—1904, Tilladelse til først
at indstille sig i Sommeren 1904, den ene paa Grund af Militærtjeneste,
den anden paa Grund af Sygdom.
—	Ved Skrivelser af 21de September 1903 og 2den Juni 1904 med-
delte Fakultetet en Studerende, der ikke havde bestaaet Prøven ved
Embedsexamens 2den Del i Sommeren 1903, og 2 Studerende, der ikke
havde bestaaet samme Prøve i Sommeren 1904, Tilladelse til atter at ind-
stille sig til samme Examen henholdsvis i Vinteren 1903—1904 og i
Vinteren 1904—1905.
—	Ministeriet meddelte ved Skrivelser af 10de Marts og 1ste Juli
1904 en Kandidat, der havde underkastet sig den juridiske Embedsexamens
2den Del i Vinteren 1903—1904, og en Kandidat, der havde underkastet
sig samme Examen i Sommeren 1904, Tilladelse til paany at indstille sig
til samme Examen henholdsvis i Sommeren 1904 og i Vinteren 1904—1905.
e. Økonomisk-statistisk Examen.
Et Andragende fra Stud. mag. N. N., der havde indstillet sig til
økonomisk-statistisk Examen i Sommeren 1903, men ikke bestaaet denne
Examen, om Tilladelse til at indstille sig paany til Examen i Vinteren
1903—1904, blev under 19de September s. A. bevilget af Ministeriet.
Fakultetet havde anbefalet Andragendet af Hensyn til Ansøgerens Sygdom
under Examen.
—	Ved Skrivelse af 16de September 1904 meddelte Ministeriet Stud.
mag., Frøken N. N. Tilladelse til at indstille sig til en særskilt Prøve i
den mundtlige Del af økonomisk-statistisk Examen — hvilken hun ved en
ved Hospitalsophold konstateret Sygdom var blevet hindret i at under-
kaste sig — i Tilslutning til den af hende i Maj s. A. fuldendte skrift-
lige Prøve. Fakultetet havde i Skrivelse af 14de s. M. anbefalet Kandi-
datens Ansøgning særlig under Hensyn til de statsvidenskabelige Censorers
Stilling til Andragendet dog med det bestemte Forbehold fra Fakultetets
juridiske Medlemmer, at denne Afgjøreise blev uden Konsekvenser for de
juridiske Examiners Vedkommende, ved hvilke Forholdet paa Grund af
det store Antal Studerende stillede sig ganske anderledes end ved de
statsvidenskabelige Examiner.
Ifølge de afgivne Lægeattester var Kandidaten blevet syg den 22de
Maj s. A. og var derefter sengeliggende i ca. 5 Uger samt havde været
108*
88B
Universitetet 1903—1904.
ude af Stand til at arbejde fra den 22de Maj til den 17de August s. A.
Den mundtlige Prøve blev afholdt den 24de September s. A.
4. Forelæsninger og Examina under det lægevidenskabelige Fakultet.
a. Vederlag til de under Professorerne i normal Anatomi, Fysiologi og al-
mindelig Patliologi ansatte Assistenter for forøget Deltagelse i Undervisningen.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium den 4de
December 1D02 et Andragende fra Professorerne, Dr. med. Chr. Bohr,
Dr. med. C. J. Salomonsen og Dr. med. F. C. 0. Hansen, hvori de, under
Henvisning til at de praktiske og experimentelle Kurser paa Anatomiens,
Fysiologiens og den almindelige Pathologis Omraade havde faaet en stadigt
stigende Betydning og antaget stedse større Omfang, bemærkede følgende.
Herved havde det mere og mere vist sig, hvor frugtbar den nærmere
personlige Vejledning af de enkelte Studenter var for Studiet, og det
vilde derfor være af væsentlig Betydning, om en lignende Vejledning, der
stærkere, end det nu var muligt, tog Sigte paa den enkelte, kunde opnaas
ogsaa for den theoretiske Undervisnings Vedkommende, der efter den nye
Ordning delvis skulde meddeles ganske unge Begyndere. Dette Maal vilde,
selv med Nutidens store Antal Studerende, kunne naas med forholdsvis
ringe Omkostninger for Staten ved, at der blev givet de forhaanden
værende Assistenter en udvidet Undervisningspligt, saaledes at det over-
droges dem mod en passende Forøgelse af deres Lønning at deltage i
Undervisningen efter en af Professoren nærmere udarbejdet Plan, særligt
gjennem Examinatorier, og saaledes at Arbejdet kunde fordeles mellem
dem, alt eftersom Undervisningens Tarv krævede det.
Naar fornævnte Professorer greb det nuværende Øjeblik til at henvende
sig til Ministeriet med Anmodning om, at der, saa snart Forholdene gjorde
det muligt, maatte blive gjort Skridt til Indførelsen af en saadan Ordning
for Anatomiens, Fysiologiens og den almindelige Pathologis Vedkommende,
da skyldtes det den Omstændighed, at de tre nævnte Fag for saa vidt
indtog en ejendommelig Stilling, som det Professorerne paahvilende Arbejde
nødvendigvis paa forskjellig Maade maatte blive betydeligt forøget i en
nær Fremtid, saasnart den nye medicinske Examensordning traadte i
Kraft.
Forholdet var nemlig for Anatomiens Vedkommende dette, at for
Fremtiden to helt nye Undervisningsrækker vilde blive indførte, nemlig
et aarligt tilbagevendende indledende Kursus i de anatomiske Afsnit af
den almindelige Biologi og et hvert Semester gjentaget obligatorisk Kursus
i topografisk Anatomi.
Hvad Fysiologien angik, blev Arbejdet forøget, dels gjennem det ny-
indførte, aarligt tilbagevendende Kursus i de fysiologiske Afsnit af den
almindelige Biologi, dels derved, at de fysiologisk-kemiske Øvelser blev
obligatoriske for alle medicinske Studerende.
For begge de to nævnte Fags Vedkommende vilde den nye Examens-
ordning endvidere medføre et forøget Arbejde derigjennem, at de samlede
Undervisningskursus maatte tilendebringes i kortere Tid end hidtil.
Professoren i almindelig Patliologi fik sit Arbejde meget betydelig
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
887
forøget derved, at den almindelige Pathologi blev Examensfag med saavel
skriftlig som mundtlig Prøve. Det blev herefter — i Modsætning til tid-
ligere — en uafviselig Nødvendighed, at dette særdeles omfattende Lærefag
doceredes systematisk i hele sin Udstrækning, samtidig med at de nu-
værende tre praktiske Kursus i henholdsvis Bakteriologi, Parasitologi og
experimentel Pathologi selvfølgelig maatte opretholdes.
For paa bedste Maade at kunne gjøre den nye Ordning frugtbringende
for de Studerende, ansøgtes derfor om, at der til Hjælp ved Undervisningen
under hver af de tre nævnte Professorer maatte bevilges en Sum af 1600 Kr.
til Fordeling mellem de for hvert Fag ansatte Assistenter som Vederlag
for deres forøgede Deltagelse i Undervisningen efter den ovenfor angivne
Plan, og saaledes at Summen af vedkommende Professor efter indhentet
Billigelse af Fakultetet fordeltes mellem Assistenterne i Forhold til det
Undervisningsarbejde, der tilfaldt dem. Ved at lade Assistenterne tage
Del i Undervisningen paa den her angivne Maade, vilde man, uden sam-
tidigt at bevirke nogen Splittelse af Undervisningen i disse Medicinens
Grundfag, nærme sig Arbejdsbetingelserne for alle tre Discipliner til de
Forhold, under hvilke der arbejdedes ved de fleste af Udlandets Universiteter,
hvor Lærestoffet som Regel for hvert af disse Fags Vedkommende var for-
delt mellem mindst to Professorer (systematisk Anatomi og Histologi,
Fysiologi og fysiologisk Kemi, experimentel Pathologi og Bakteriologi).
De forandrede Forhold, som ovenfor nærmere vare omtalte, vilde
indtræde for Anatomiens og Fysiologiens Vedkommende allerede fra
Sommeren 1903, for den almindelige Pathologis Vedkommende vel først
noget senere, men da det her drejede sig om Indførelsen af et hidtil ikke
existerende Examensfag, vilde det være nødvendigt med det første at be-
gynde Omorganisationen af den hidtidige Undervisning; og det vilde selv-
følgelig være af megen Betydning, at den nye Undervisning i alle tre Fag-
kunde faa den ved den forordnede Examensordning tilsigtede Form og Ud-
strækning. Ud fra dette Synspunkt henstillede Ansøgerne, at Forslaget
maatte blive taget op til Behandling, saasnart Omstændighederne maatte
tillade det.
Forslaget var anbefalet af Fakultetets Flertal (12 Medlemmer), medens
Professor Wanscher i en Erklæring udtalte, at Forslaget efter hans Mening
vilde medføre en Forøgelse af det Timetal, hvori de Studerende nød
Undervisning i Theori, og dette kunde han ikke opfatte som nogen Let-
telse for de Studerende, tværtimod syntes det ham uundgaaeligt at maatte
føre til en Forhøjelse af Fordringerne til theoretisk Viden; denne Fordring
var allerede nu efter hans Mening for stor, og den vilde, frygtede han,
blive større ved den nye Ordning. Efter hans Mening led den nuværende
Undervisning for Læger af den Mangel — som den nye Ordning ingen-
lunde afhjalp, snarere forværrede —, at der gaves altfor megen theoretisk
og altfor lidt praktisk Undervisning. Undervisningen ved Sygesengen var
mangelfuld, allerede fordi der var et Misforhold mellem Studenternes og
Patienternes Antal, og den blev det endnu mere, fordi de Studerendes
Tid og Kræfter i altfor høj Grad beslaglagdes af de theoretiske Studier.
Naar man ikke hørte højlydte Klager over den Overbebyrdelse, som der
888
Universitetet 1903—1904.
efter lians Mening i Virkeligheden var, da kom det af, at disse rationelle
og strængt videnskabelige Fordringer faldt mere i de unges Smag end den
mindre „videnskabelige" praktiske kliniske Undervisning. p]t Forslag, der
gik ud paa at ansætte flere Lærerkræfter i det Øjemed at kunne byde
dem, der allerede havde taget Embedsexamen, en videregaaende viden-
skabelig Uddannelse, vilde han derimod anse for at være i høj Grad
betimelig.
I Anledning af Professor Wanschers Bemærkninger udtalte Fakul-
tetets andre 12 Medlemmer, at de skulde gjøre opmærksom paa, at det
beroede paa en Vildfarelse, naar Professor Wanscher betragtede Virkelig-
gørelse af det stillede Forslag som ensbetydende med ..en Forhøjelse af
Fordringerne til tlieoretisk Viden." Forslaget tilsigtede paa ingen Maade
noget saadant, men kun at muliggjøre en mere personlig og indgå aende
Undervisning, der havde til Hensigt at overflødiggjøre den for Studenterne
bekostelige, tidsrøvende og ganske ukontrollerede Manuduktionsundervisning.
Ved den nye Undervisningsplan var Undervisningen i de tlieoretiske Fag
netop indskrænket ved Sløjfningen af Undervisningen i Zoologi, men den
uundværlige Del af disse Fag, Undervisningen i Biologiens Hovedtræk,
havde Forslagsstillerne maattet overtage. Denne Forøgelse af disse Pro-
fessorers Undervisningsstof i Forbindelse med den Omstændighed, at
Undervisningen i de tlieoretiske Fag sammentrængtes paa et kortere Tids-
rum end tidligere, inaatte i og for sig skabe Trang til forøget Hjælp ved
Undervisningen for disse Professorer. Den nævnte Forkortning af den
Tid, der ifølge den nye Ordning indrømmedes de tlieoretiske Fag, var jo
netop sket til Fordel for de praktiske Fag, til hvilke der nu var beregnet
fire samlede Aar, et meget stort Fremskridt fra den tidligere Ordning,
hvorfor Professor Wanschers Paastand, at den nuværende Ordnings Mangel
paa praktisk Uddannelse „ingenlunde afhjælpes, men snarere forværres"
syntes Fakultetets Flertal ganske uforstaaelig. Endelig udtaltes, at hvor-
vidt der udkrævedes flere Lærerkræfter til de praktiske Fag, var et Spørgs-
maal for sig, der efter Flertallets Formening ikke havde noget med det
foreliggende Forslag at gjøre.
Konsistorium udtalte i Skrivelse af 16de December 1902 til Ministeriet,
at det sluttede sig til det af Fakultetets Flertal anbefalede Forslag, og
indstillede, at der paa Finansloven for 1903—1904 søgtes bevilget som
Vederlag til Assistenterne ved det fysiologiske Laboratorium, det normal-
anatomiske Institut og Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi for deres
forøgede Deltagelse i Undervisningen et Beløb af 4800 Kr., saaledes at
dette Beløb stilledes til Raadighed til Fordeling efter fornævnte Instituters
Bestyreres og Fakultetets Skjøn, samt at Beløbet opførtes enten paa Univer-
sitetets Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum, eller paa Universitetets
Udgiftspost 7. under et særligt Litra.
Paa Finanslovforslaget for 1904—1905 blev under Universitetets Ud-
giftspost 1. d., den samlede Lønningssum, optaget et Beløb af 4800 Kr.
til Vederlag til de under Professorerne i normal Anatomi, Fysiologi og
almindelig Pathologi ansatte Assistenter for forøget Deltagelse i Under-
visningen, jfr. Eigsdagstidende 1903—1904 Tillæg A. Sp. 1025—28. For-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
889
slaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven for
1904—1905.
b. Lægevidenskabelig Embedsexamen.
Ved Skrivelse af 4de November 1903 meddelte Ministeriet, efter
Fakultetets Anbefaling, en Studerende, der i Sommeren s. A. havde ind-
stillet sig til 1ste Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen, men ved
Sygdom var bleven hindret i at fuldføre denne, Tilladelse til paany at
indstille sig til samme Examen i Vinteren 1903 — 1904.
—	Fakultetet meddelte 2 Studerende, der havde afmeldt sig senere
end 8 Dage før Begyndelsen af 1ste Del af den lægevidenskabelige Embeds-
examen i Sommeren 1903 paa Grund af Sygdom, Tilladelse til at indstille
sig til samme Examen i Vinteren 1903—1904 samt en Student, der først
indmeldte sig til samme Examen i Sommeren 1904 efter Anmeldelses-
fristens Udløb, Tilladelse til at indstille sig til denne Examen.
—	En Student, der havde indmeldt sig til fornævnte Examen i
Sommeren 1904, men som efter Afmeldingsfristens Udløb maatte trække
sig tilbage paa Grund af Sygdom, erholdt af Fakultetet Tilladelse til at
indstille sig til samme Examen i Vinteren 1904—1905.
—	Ministeriet meddelte ved Skrivelse af 29de September 1903, efter
Fakultetets Anbefaling, en Student, der havde forladt 2den Del af den
lægevidenskabelige Examen i Sommeren s. A. paa Grund af Sygdom, efter
at han var examineret i Operation, Tilladelse til at indstille sig paany
til samme Examen i Januar 1903—1904.
—	Ved Skrivelse af 29de September 1903 meddelte Ministeriet, efter
Fakultetets Anbefaling, en Student, der havde bestaaet 1ste Del af den
lægevidenskabelige Embedsexamen i Vinteren 1901—1902, Tilladelse til
paa Grund af Sygdom at indstille sig til 2den Del af samme Examen i
Sommeren 1904. Paa Grund af hans vedvarende Sygdom blev der ved
Ministeriets Skrivelse af 6te Januar s. A. meddelt ham Tilladelse til at
indstille sig til Examens 2den Del i Vinteren 1904—1905.
—	Fakultetet har vedtaget, at følgende ændrede Bestemmelser ved
den skriftlige Examen skulle overleveres hver Kandidat ved Indtegningen
til Examen.
„Ifølge Fakultetsbeslutning af Ilte Marts 1904 ere ved den skriftlige
Del af lægevidenskabelig Examen følgende Regler at iagttage af Kandi-
daterne :
1.	Ved de skriftlige Udarbejdelser er det ikke tilladt at benytte
noget som helst Hjælpemiddel hverken i trykt eller i skreven Form, og det
er forbudt at medbringe saadanne Hjælpemidler, ligesom det er forbudt
at modtage Hjælp af andre eller give Hjælp til andre.
2.	Overtræder nogen disse Bestemmelser eller søger paa anden Maade
at forskaffe sig ulovlig Hjælp, kan han vente at blive afvist fra Examen.
Inspektor har at indberette til det medicinske Fakultet, hvad der i saa
Henseende forefalder, og at indsende til samme forefundne Hjælpemidler,
hvorefter Fakultetet tager Beslutning i Sagen.
3.	Al Samtale mellem Kandidaterne om hvilket som helst Æmne er
890
Universitetet 1903—1904.
strængt forbudt, saaledes at enhver eventuel fornøden Udtalelse eller Med-
delelse kun kan ske ved Henvendelse til Inspektor. Ønsker nogen at laane
noget af andre, har han at henvende sig til Inspektor, som kan tillade,
at Laanet finder Sted under saadanne Forsigtighedsregler, at Misbrug
udelukkes.
3.	Det er ikke Kandidaterne tilladt at forlade den dem anviste Plads,
medens de spise deres Frokost.
4.	Fakultetet har vedtaget, at Reglernes Overtrædelse ubønhørligt
vil blive straffet, og det saaledes, at den, som har benyttet, modtaget eller
ydet Hjælp, ikke blot afvises fra Examen, men desuden vil kunne vente,
at den af ham absolverede 1ste Del af Examen vil blive betragtet som
ugyldig og maa tages om, hvis det overhovedet skulde blive Kandidaten
tilladt igjen at indstille sig til Examen".
5. Forelæsninger og Øvelser under det mathematisk-naturvidenskabe-
lige Fakultet.
a. Tilladelse for Mag. sc. Chr. Raunkiær til at holde Forelæsninger og
Øvelser i Aaret 1904.
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsi-
storium under 19de Oktober 1903 et af Fakultetet anbefalet Andragende,
hvori Professor, Dr. ph.il. E. Warming ansøgte dels om Fritagelse for i
Foraarshalvaaret 1904 at holde de sædvanlige Forelæsninger og Øvelser
over Blomsterplanter for naturhistoriske Studerende for derved at erholde
Tid til at fuldende et videnskabeligt Arbejde, dels om, at der maatte gives
Mag. sc. Chr. Raunkiær Tilladelse til at holde Forelæsninger over til-
svarende Æmner i Aaret 1904. Professor Warming bemærkede, at selv
om det ikke var nødvendigt, at fornævnte Forelæsninger fortsattes i For-
aarshalvaaret 1904, vilde det utvivlsomt være nyttigt og kjærkomment for
de Studerende, især naar det blev en anden Lærer, der rimeligvis vilde
gribe Sagen an noget anderledes. Mag. sc. Raunkiærs hele specielle Ret-
ning var nøjagtig den samme som Professor Warmings (Blomsterplanternes
Formlære, Liv, Systematik); hans Publikationer drejede sig herom og han
var Assistent ved Bestemmelsen af Havens levende Planter. Han var
endvidere en usædvanlig dygtig og energisk Mand, 43 Aar gammel, vist-
nok den dygtigste i sin Aldersklasse, og det syntes ogsaa at maatte ligge
i Universitetets Interesse, at der gaves ham Lejlighed til at prøve sine
Kræfter paa Undervisning af Universitetets Studerende. Mag. sc. Raun-
kiær var villig til at holde Forelæsninger i begge Halvaar i 1904.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 10de December 1903 med-
delte Ministeriet under 15de s. M. Professor Warming Fritagelse for at
holde fornævnte Forelæsninger og Øvelser i Foraarshalvaaret 1904 og Mag.
sc. Chr. Baunlciær Tilladelse til at holde Forelæsninger og Øvelser over
tilsvarende Æmner i Aaret 1904.
Et af Fakultetet fremsat Forslag om at søge tillagt Mag. sc. Raun-
kiær et Honorar for Afholdelsen af disse Forelæsninger og Øvelser blev
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
891
i Henhold til de i Konsistorium stedfundne Forhandlinger taget tilbage
af Fakultetet,
b. Den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen.
Ved Ministeriets Skrivelser af 21de Oktober 1903 og 17de Marts 1904
blev der. efter Indstilling fra Kommissionen for lægevidenskabelig Forbe-
redelsesexamen, meddelt 8 Studenter, der havde indstillet sig Prøven i Som-
meren 1903, og 11 Studenter, der havde indstillet til Prøven i Januar 1904,
Tilladelse til at indstille til Examen paany, henholdsvis i Januar 1904 og
i Sommeren s. A., saaledes at henholdsvis 3 og 7 tillige fik Tilladelse til
at overføre Karakteren for Botanik ved tidligere Prøver.
6, Skoleembedsexamen.
a. Ved det filosofiske Fakultet.
I Henhold til Fakultetets Indstilling bifaldt Ministeriet ved Skrivelse
af 7de November 1903, at Stud. mag. N. N. — der i Sommeren 1903 havde
indstillet sig til Skoleembedsexamen i Bifagene Engelsk og Latin, men
efter den skriftlige Prøves Udfald ikke havde erholdt Tilladelse til at fort-
sætte Examen i Latin, — betragtedes som havende bestaaet Examen i
Engelsk, saaledes at det tillodes ham at indstille sig til den øvrige Del af
Skoleembedsexamen, dog tidligst i Sommeren 1904, og at overføre den i
Engelsk opnaaede Karakter til denne Examen.
—	Ved Skrivelse af 9de Marts 1904 meddelte Ministeliet, efter Fa-
kultets Anbefaling, Cand. theol. N. N., som i Sommeren 1903 havde ind-
stillet sig til Tillægsexamen til Skoleembedsexamen uden dog at opnaa at
blive erklæret Admissus, Tilladelse til at indstille sig til Tillægsexamen
i Sommeren 1904.
—	Under 30te Maj s. A. meddelte Fakultetet 4 Studenter Tilladelse
til at indstille sig Skoleembedsexamen efter den gamle Ordning.
—	I Henhold til Fakultetets Indstilling bifaldt Ministeriet under
lfide April 1904, at den ved fhv. Rektor Petersens Død ledigblevne Plads
som Censor i Græsk og Latin ved Skoleembedsexamen besattes med Dr.
pliil. V. Pingel for Resten af Trienniet 1ste April 1903 til 31te Marts 1906.
b. Ved det matliematisk-naturvidenskabelige Fakidtet.
Fakultetet meddelte under 29de Marts 1904 Stud. mag. N. N., der i
Januar s. A. havde bestaaet den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen,
Tilladelse til at overføre Karakterne i Kemi fra denne Examen til 1ste
Del af Skoleembedsexamen i Naturhistorie og Geografi i Juni s. A.
7. Magisterkonferens.
ci. Ved det filosofiske Fakultet.
Det filosofiske Fakultet har under 30te November 1903 vedtaget føl-
gende Bestemmelser for dem, der maatte ønske at underkaste sig en
Magisterkonferens i slavisk Filologi.
Universitetets Aarbog.	J Qy
892
Universitetet 1903—1904.
1.	Kandidaten maa have et grundigt Kjendskab til det russiske
Sprog, saa at han a) er i Stand til extempore at oversætte enhver prosaisk
eller poetisk Text, som er affattet i det almindelige moderne russiske
Litteratursprog (altsaa ikke blandet med Dialektord, specielle tekniske
Udtryk eller lignende), og saa at han b) uden Benyttelse af sproglige
Hjælpemidler af nogen Art skriftligt paa Russisk kan behandle et ham
nærliggende Æmne („fri Stil"; eventuelt med Adgang til Real-Hjælpemidler
i et ikke-slavisk Sprog). Han maa have et saa indgaaende Kjendskab til
Polsk og Cecliisk, at han uden Hjælpemidler kan oversætte en let ikke
læst prosaisk Text fra disse Sprog til Dansk. Hvad Udtale angaar, kræves
nøjagtig theoretisk og praktisk Fortrolighed med det moderne russiske,
polske og cechiske Lydsystem. Endelig maa Kandidaten have et grundigt
grammatisk Kjendskab til Oldbulgarisk og moderne Serbisk samt til
Litauisk.
Anni. Hvis Kandidaten ønsker at erstatte den mundtlige Examen
med Forelæsninger, bør den ene af disse Forelæsninger holdes paa Russisk.
Fremdeles kræves Kjendskab til de indoeuropæiske Sprogs alminde-
lige Historie samt til den sammenlignende Sprogvidenskabs Methode;
endvidere grundig Indsigt i slavisk Sproghistorie, baade med Hensyn til
Sprogklassens Forhold til de øvrige indoeuropæiske Sprog (derunder ganske
særligt Forholdet til de baltiske Sprog) og tillige med Hensyn til de
enkelte slaviske Sprogs Udvikling og indbyrdes Forhold.
Kandidaten skal godtgjøre grundigt Kjendskab til de slaviske Litte-
raturers Historie, for den russiske Litteraturs Vedkommende i et Omfang
som Reinholdts Geschiclite der russischen Literatur, for de øvrige Litte-
raturers Vedkommende i et noget mindre Omfang, omtrent som Pypin &
Spasowicz, Geschichte der slavisclien Literaturen, Leipzig 1880—84 (med
Forbigaaelse af en Del mindre væsentlige Enkeltheder), dog i begge Til-
fælde saaledes, at Studiet føres helt op til Nutiden. Desuden maa han
have Kjendskab til de Kulturtilstande og de Hovedpunkter i Folkenes
Historie, der danne Baggrunden for Litteraturen.
Som læst opgives:
a)	Berneker, Slavische Chrestomathie (eller tilsvarende);
b)	Leskien, Handbucli der altbulgarischen Sprache (eller tilsvarende);
c)	10 Hovedværker af den russiske Litteratur efter Peter den Store,
hørende til forskjellige Perioder og Stilarter;
d)	200 Sider af et anthologisk Udvalg af polsk Prosa og Poesi fra
Begyndelsen af det 19de Aarhundrede til nu;
e)	200 Sider af et anthologisk Udvalg af cecliisk Prosa og Poesi fra
Begyndelsen af det 19de Aarhundrede til nu;
f)	50 Sider moderne Serbisk, der maa være studeret grundigt ogsaa
med Hensyn til Accenten;
g)	et Udvalg af litauiske Texter af Omfang som i Wiedemanns
Handbucli der litauischen Sprache.
Anm. Ved de her angivne Sidetal ere Siderne i Bernekers slaviske
Chrestomathi at betragte som Maalestok.
2.	Kandidaten skal opgive enten et sprogligt eller et literært Speciale
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
893
som studeret efter Kilderne og med indgaaende Kjendskab til den ved-
kommende videnskabelige Litteratur. Som Exempler paa saadanne Spe-
cialer kunne nævnes: a) sproglige: et enkelt større Kapitel af Sprog-
historien eller den deskriptive Syntax gjennem en Række slaviske Sprog,
eller hele Sproghistorien eller Syntaxen for et enkelt slavisk Sprogs Ved-
kommende; b) litterære: de russiske Byliner, de gamle russiske Krøniker,
Lomonosov, Leo Tolstoj, den oldbulgariske Litteratur, den ragusanske
Litteratur, Illyrismen, Johan Hus, den bøhmiske Vækkelse, den slovakiske
Litteratur i det 19de Aarhundrede, Mickiewicz.
b. Ved det mathematisk-naturvidensJcabelige Fakultet.
I Anledning af et af Stud. mag. N. N. — der havde indstillet sig til
Magisterkonferens i Mathematik, men ved den mundtlige Prøve i Maj 1903
blev erklæret for „Non admissus", — i Februar 1904 indgivet Andragende,
bevilgede Fakultetet, at han fritoges for at besvare en ny større skrift-
lig Opgave.
8. Uddannelse af vordende Skoleembedsmænd til Sløjdlærere.
Under 14de September 1903 anmodede Kirke- og Undervisningsmini-
steriet Konsistorium om at indhente Erklæringer fra det mathernatisk-
naturvidenskabelige og det filosofiske Fakultet i Anledning af en Skrivelse
fra Forstanderen for Dansk Sløjdlærerskole Aksel Mikkelsen, hvori denne
henledte Opmærksomheden paa Ønskeligheden af, at der blev givet vor-
dende Skoleembedsmænd Lejlighed til under deres Studietid at uddanne
sig til Sløjdlærere.
Forstander Mikkelsen bemærkede blandt andet i sin Skrivelse føl-
gende. Som det var Ministeriet bekjendt modtog han aarlig et Tilskud af
4000 Kr. af Statskassen til sin Skole. I mange Aar havde han, delvis
som Vederlag herfor i Vintermaanederne undervist en Del, til Tider ind-
til 300, Drenge fra Frederiksbergs og Kjøbenhavns Kommuneskoler i Sløjd.
Frederiksberg Kommune havde nu indført Sløjd som fast Fag i dens Skoles
højeste Klasser, og Kjøbenhavns Kommune lod en stor Del Drenge under-
vise i tre Sløjdlokaler. En væsentlig Grund til, at denne Ordning i sin
Tid — 1887 — kom i Stand, var derigjennem at bane Vejen for Sløjdens
Indførelse i Skolerne. Da Kommunerne nu selv delvis havde taget Sagen
i deres Haand, var denne Gren af hans Virksomhed ikke saa nødvendig
som tidligere. Paa den anden Side kunde Skolen dog ikke holdes gaaende
uden dette Tilskud. Han forslog derfor, at Tilskudet i Fremtiden blandt
andet anvendtes til Kursus for Studerende, særlig for dem, der agtede at
afslutte deres Universitetsstudier med Skoleembedsexamen. Gik Ministeriet
ind paa denne Ordning, da vilde Skolen kunne undervise et betydeligt
Antal Studerende — c. et Hundrede — uden noget som helst yderligere
Vederlag.
Angaaende Formen, hvorunder Uddannelsen mulig kunde iværksættes,
bemærkede Forstander Mikkelsen, at de Studerende med ca. 600 Timer,
fordelte efter nærmere Aftale, vilde kunne faa samme praktiske og theo-
109*
894
Universitetet 1903 —1904.
retiske Uddannelse, som der nu blev de fuldt uddannede Sløjdlærere til
Del. De vilde blive i Stand til, pædagogisk og praktisk forsvarligt, at
undervise i Faget og holde det Materiel og Værktøj, som brugtes, i god
Stand. Denne Uddannelse kunde da afsluttes med en Examen lig den, som
allerede i en Række af Aar, siden 1888, havde dannet Afslutningen paa
Sløjdlæreruddannelsen. Da der i Forbindelse med Sløjdlæreruddannelsen
indenfor det foran nævnte Timetal, gaves en ret grundig Uddannelse i
Tegning, vilde en stor Del af dem tillige kunne undervise i dette Fag,
eller dog let sætte sig i Stand dertil. Saavidt der kunde skaffes Plads,
var der intet til Hinder for, at Kandidater og Studerende fra de andre
Fakulteter efter nærmere Aftale kunde deltage i Sløjdundervisningen. For
Studerende af det filosofiske Fakultet var det antageligt nødvendigt, at
den afsluttende Examen saavidt muligt fandt Sted under samme Form,
dokumenteredes paa samme Maade og tillagdes samme Værdi som Uni-
versitetets andre Tillægsexaminer.
Til Begrundelse af foranstaaende anførte Forstander Mikkelsen føl-
gende: I Bemærkningerne til det oprindelige Forslag til den i Foraaret
vedtagne nye Lov for Almenskolerne lied det: „Derimod vilde det have
været meget ønskeligt, om man kunde have optaget Sløjd som obligatorisk
Fag, thi der er med god Grund anket over, at i Realskolen (og natur-
ligvis ogsaa den lærde Skole) forsømmes den legemlige Dannelse meget
for den sjælelige. Men naar man ikke har turdet give Sløjden denne
Stilling, skyldes det væsentlig den Omstændighed, at det for Tiden vil
være ganske umuligt at skaffe Lærere (i det mindste nogenlunde kyndige
Lærere) i dette Fag, til de mange Skoler, særligt ude omkring paa Landet,
foruden at det vil volde mange af disse Skoler Bekostninger, som man
ikke tør paabyrde dem". Under Forhandlingerne viste der sig ogsaa saa
megen Stemning for at give Sløjden en fastere Stilling i Mellemskolen, at
den paagj ældende Paragraf blev ændret og sluttelig vedtaget saaledes:
„Desuden bør der, efterhaanden som Lærerkræfter haves og for saa vidt
Forholdene, efter Ministeriets Skjøn, iøvrigt tillade det, gives Undervis-
ning i Sløjd eller andet Legemsarbejde". I Gymnasiet kunde der som
bekjendt med Ministerens Samtykke gives Undervisning i Sløjd. I Hen-
hold hertil havde allerede nu næsten alle de af Statens, flere kommunale
og private højere Skoler, som ikke i Forvejen havde indført Sløjd, sat sig
i Bevægelse for at træffe de fornødne Foranstaltninger til dens Indførelse.
Ved en Statsskole — Nykjøbing paa Falster — valgte man en Gymna-
stiklærer, der tillige var uddannet i Sløjd, ved en anden — Ribe Kathe-
dralskole — maatte en Kandidat, der blev ansat, skaffe sig en Vikar,
medens han uddannede sig til Sløjdlærer. Fra flere af de andre højere
Skoler havde Lærere i denne Sommer afset deres Ferie for at tage Kursus
i Sløjd. Ved enkelte særligt stillede Skoler havde man ansat Lærere i
Faget, der saa godt som ingen Uddannelse havde deri, ved andre Skoler
maatte Sløjdens Indførelse udsættes, til der kunde skaffes vel uddannede
Lærere. Saavidt han skjønnede, kunde disse Ulemper først fuldt ud op-
hæves, naar der blev givet de Studerende ved det filosofiske Fakultet Lej-
lighed til at uddanne sig i Faget og til at afslutte Uddannelsen med en
Forelæsninger, Øvelser og Exaniina.
895
Exarnen. Først da vilde den højere Skole kunne faa Lærere i Sløjd, der
havde samme Dannelsesgrundlag og derigjennem Udsigt til at blive lige-
stillede med denne Skoles øvrige Lærere, og først da vilde Faget faa sin
rette pædagogiske og praktiske Betydning for den opvoxende Slægt, Mange,
ogsaa af de akademisk dannede Lærere, der havde gjennemgaaet Sløjd-
lærerskolen, nærede, vistnok med Rette, den Opfattelse, at for deres Lærer-
personlighed i Almindelighed havde Sløjdundervisningen liavt stor Betyd-
ning. De mente herved at have faaet Blikket skærpet for methodisk
Undervisnings Værdi, at have lært at tage mere praktisk paa deres egne
Fag, at de lettere havde kunnet gjøre deres Undervisning anskuelig, og
at de havde havt lettere ved at komme i nærmere Forbindelse med Eleverne
end forhen. Dette gjaldt særlig dem, som underviste f. Ex i Naturfag.
For mange af de unge Kandidater vilde det kunne faa en ikke ringe øko-
nomisk Betydning, om de vare i Stand til strax at overtage Undervisningen
i nævnte praktiske Fag. For alle bogligt Dannedes personlige Udvikling
vilde et saadant mere indgaaende Kjendskab til praktisk Virksomhed ikke
være uden Betydning, og de vilde i mange Tilfælde, hvor de nu stod
hjælpeløse og maatte ty til andres Hjælp, kunne klare sig selv. Ved Sløj-
dens gode Legemsstillinger, ved dens kraftige og sunde Bevægelser og ved
dens, for de allerflestes Vedkommende fornøjelige Arbejde, opnaaedes der
efter de foreliggende Erfaringer en heldig Modvægt mod det stillesiddende
Arbejdes, i flere Henseender uheldige Indflydelse.
Konsistorium indsendte under 6te November 1903 til Ministeriet Er-
klæringer fra det matliematisk-naturvidenskabelige og det filosofiske Fa-
kultet.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte, at det var
enigt i, at Undervisningen i Sløjd laa udenfor Universitetets Opgaver, og
at Uddannelse til Sløjdlærergjerning saavel som enhver Exarnen for Sløjd-
lærere maatte holdes udenfor Universitetet. Da Sløjdundervisning imid-
lertid nu syntes at skulle indføres i alle Skoler, var det af Betydning baade
for Skolerne og for de af Universitetet uddannede Lærere, at Sløjdlærerne
toges af de sidstes Kreds. Det maatte derfor anses for heldigt, om de
Studerende, som vilde gaa Skolevejen, kunde faa Lejlighed til at opnaa
en saa god og saa lidt bekostelig Uddannelse som muligt ogsaa i dette
Fag. For flere Kandidater med Skoleembedsexamen syntes det nu ret
vanskeligt at faa Timer nok i deres egentlige Fag; nogle havde da ud-
dannet sig i Gymnastik og taget Examen ved Statens Gymnastikkursus;
for mange vilde det vistnok være heldigt at blive uddannede til Sløjd-
lærere, og det vilde da være ret naturligt, at disse ogsaa kunde dokumen-
tere deres Færdighed ved en Examen, men paa lignende Maade som ved
Gymnastiken ganske udenfor Universitetet. Fakultetet maatte derfor paa-
skjønne det foreliggende Forslag fra Forstander Mikkelsen, særlig hvis dette
ogsaa omfattede Kandidater, der havde taget Skoleembedsexamen, idet
den Tid af 600 Timer, der af Forstander Mikkelsen var anført som nød-
vendig, vistnok vilde gjøre det vanskeligt for de fleste Studerende at ar-
bejde paa denne Uddannelse sammen med deres Examensstudier ved Uni-
versitetet. Samtidig med at Fakultetet udtalte sin Paaskjønnelse af dette
Universitetet 1903—1904.
Tilbud, maattte det imidlertid fremhæve, at efter dets Overbevisning kunde
Universitetet ikke indlade sig paa en Vurdering af Tilbudet eller paa en
Bedømmelse af, hvilket Omfang Sløjdlærerundervisningen skulde have, eller
hvorledes Prøven skulde indrettes, eller i hvilke Hænder disse Spørgsmaals
Afgjørelse og eventuelle Gjennemførelse skulde lægges.
Det filosofiske Fakultet udtalte, at det ganske kunde slutte sig til
den af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet afgivne Erklæring,
dog fandt det Grund til at fremhæve, at Sløjd ikke maatte kunne træde i
Stedet for noget af de tre Fag, der hørte til en regelmæssig Skoleembeds-
exanien, men kun maatte være et extraordinært Bifag til en saadan.
Ved Opslag paa Universitetet i September 1904 blev det meddelt, at
der paa Sløjdslærerskolen, Værnedamsvej 13 B, var oprettet gratis Kursus
i Sløjd for Studerende af fornævnte Fakulteter samt for Candidati rnagi-
sterii, med det Formaal at uddanne dem, der ønskede det, til Sløjdlærere
i den højere Skole.
IY. Akademiske Grader.
1. Dispensationer med Hensyn til Erhvervelsen af Doktorgraden.
Ved kgl. Resolution af 9de Juli 1904 blev det tilladt Cand. polyt.
Orla Jensen — der i Aaret 1893 var blevet polyteknisk Kandidat (Fabrik-
ingeniør) med 1ste Karakter med Udmærkelse og i 1903 udnævnt til For-
stander for den sweiziske Mælkeriforsøgsanstalt i Liebefeld ved Bern —
til paa sædvanlig Maade at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset
at han ikke havde akademisk Borgerret. Konsistorium bemærkede ved
Andragendets Indsendelse, at det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet
havde udtalt, at det i det foreliggende Tilfælde baade paa Grund af
Ansøgerens udmærkede polytekniske Examen og navnlig paa Grund af
hans anerkj endte videnskabelige Virksomhed varmt maatte anbefale, at
der søgtes erhvervet en kgl. Resolution, ved hvilken det tillodes ham at
erhverve den filosofiske Doktorgrad paa sædvanlig Maade.
— Ved kgl. Resolution af 13de Juli 1904 blev det tilladt Assistent i
Rigsarkivet, Cand. pliil. L. T. A. Bobé at disputere for den filosofiske
Doktorgrad, uanset at han ikke havde bestaaet nogen Embedsexamen.
Konsistorium bemærkede ved Andragendets Indsendelse, at det filosofiske
Fakultet havde udtalt følgende: Kandidat Bobé havde, som i Andragendet
nævnt, studeret flere Aar ved Universitetet, og under denne Studietid viste
han, der var det tyske Sprog fuldkommen mægtig, saa gode Kundskaber
i tysk Litteraturhistorie, at det sikkert vilde have været ham let at tage
Magisterkonferens i tysk Sprog og Litteratur. Ifølge hans Opgivende lagde
økonomiske Forhold ham Hindringer i Vejen for at fuldføre Studierne,
foruden at han stadig stærkere følte sig draget til historisk Forskning.
Det var forstaaeligt, at Kandidat Bobé, da han saa, med hvor stort Held
lian gjorde vigtige historiske Fund, og hvor meget han kunde udrette ved
at samle og offentliggjøre Aktstykker fra danske og tyske Familiearkiver,
fristedes til helt at kaste sig over denne Virksomhed og saaledes undlod