Første Afsnit. Universitetets og den polytekniske Læreanstalts Forhold som Læreanstalter. I* Universitetet, A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde. I. Bestyrelse. 1. Kontoen „Til videnskabelige Formaals Fremme". Paa Finansloven for 1895—96 blev Universitetets Udgiftspost 7. a., Til videnskabelige Formaals Fremme, delt i to Beløb: 1. Til Ministeriets Disposition og 2. Ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller Øje- med, jfr. Univ. Aarb. f. 1894—95 S. 663—66. Under Henvisning til de i Univ. Aarb. f. 1896—97 S. 333—34, f. 1897—98 S. 649—50, f. 1898—99 S. 1-2, f. 1899-1900 S. 335—36, f. 1900-1901 S. 672—73, f. 1901—1902 S. 1-2 og f. 1902—1903 S. 363 —64 indeholdte Oplysninger om de i de følgende Finansaar skete Foran- dringer med Hensyn til de paa Kontoen bevilgede Beløb, bemærkes, at der paa Finansloven for 1902—1903 blev bevilget paa Underkonto 1. 25800 Kr. og paa Underkonto 2. 24600 Kr., ialt 50400 Kr. Ved Finans- loven for 1903—1904 blev bevilget, at Dr. phil. Holger Pedersen ansattes som Professor extraord. i slavisk Filologi og sammenlignende Sprogviden- skab og at det ved Dr. jur. Grundtvigs Udnævnelse til Professor ledig- blevne Beløb tillagdes Dr. jur. H. Federspiel. Det Dr. R. S. Bergh til- lagte Beløb blev ved lians Fratræden fra Universitetet den 1ste Oktober 1903 til Disposition; 600 Kr. heraf bleve tillagte Cand. mag. J. P. J. Ravn for Forelæsninger over Geologi, til Erstatning for de til Assi- stance for Professoren i Mineralogi og Geologi tillagte 1200 Kr., der bort- Universitetets Aarbog. 101 828 Universitetet 1903 — 1904. faldt ved Ansættelsen af en Hjælpedocent i Mineralogi og Krystallografi ved polyteknisk Læreanstalt, jfr. i det følgende S. 860. Ved Finansloven for 1904—1905 blev bevilget 2000 Kr. til en statsvidenskabelig Docent, i hvilken Stilling Dr. jur. E. Einarsen er blevet ansat, jfr. i det følgende S. 846. Beløbene paa Udgiftspost 7. a. ere derefter fordelte saaledes: Af den til Ifølge særlig Ministeriets Bevilling til Personer eller Øjemed: Disposition bestemte lait. værende Personer Lønninger: Sum. eller Øjemed. Kr. Kr. Kr. Prof. extraord., Dr. med. Julius Petersen. 1200 3600 4800 , Dr. phil. Cl. Wilkens ,., 2400 1800 4200 — , Dr. phil. F. Jonsson..... 3200 1000 4200 , Dr. phil. Holger Pedersen JJ 3600 3600 Honorarer: Dr. phil. O. Siesbye.................... 2700 300 3000 Professor, Dr. phil Vald. Schmidt....... 1300 1200 2500 Dr. phil. A. Lehmann................ 1200 1400 2600 Dr. phil. A. B. Drachmann............. 200 2800 3000 1200 ii 1200 2000 ii 2000 Dr. phil. V. Vedel..................... 2000 >5 2000 Dr. phil. L. J. Kolderup Rosenvinge .... 1300 700 2000 200 1800 2000 1200 800 2000 2000 ii 2000 n 2000 2000 Dr. phil. Edv. Lehmann................ 11 2000 2000 400 1200 1600 1300 ii 1300 Dr. jur. H. Federspiel.................. ii 2000 2000 » 2000 2000 Cand. mag. J. P. J. Ravn.............. 600 ii 600 1400 ii 1400 lait.. . 25800 28200 54000 *) *) Paa Finansloven for 1905—190G er blevet bevilget, at Dr. phil. Drachmann ansættes som Professor extraordinarius i klassisk Filologi, at der tillægges Dr. phil. Niels Nielsen 2000 Kr. som Docent i ren Mathematik og Dr. phil. Kr. Sandfeld Jensen 1500 Kr. for at holde Forelæsninger og Øvelser over romanske Sprog samt Forhøjelse af Honorarerne for Dr. phil. A. Lehmann, Dr. phil. A. M. Hansen og Cand. mag. M. Knud- sen med henholdsvis 600 Kr., 600 Kr. og 900 Kr. De paa Finansloven for 1903—1904 bevilgede Honorarer å 2000 Kr. til 2 theologiske og 1 juridisk Docent ere opførte paa Universitetets Ilonorarkonto, Udgiftspost 1 e. Det paa Finansloven for 1905—1906 bevilgede Honorar til en Docent i Hygiejne er optaget paa Universitetets Udgifts- post 7. q. Bestyrelse. 829 2. Kgl. Resolution af 1ste Februar 1904 om, at Universitetets Rektor, hvis han ikke forud er Medlem af Konsistorium, i det følgende Rektoratsaar vedbliver at være Medlem. I Overensstemmelse med et af Konsistorium fremsat Forslag vedtog den akademiske Lærerforsamling i sit Møde den 17de December 1903 at indstille, at der søgtes erhvervet allerhøjeste Resolution for, at Bestem- melsen i kgl. Resolution af 6te September 1902 angaaende Universitetets almindelige Myndigheder § 6, første Punktum, affattedes saaledes: Kon- sistorium bestaar af 18 Medlemmer, hvortil kommer Rektor og Prorektor, hvis disse ikke forud ere Konsistorialer. I sin Indstilling til Kirke- og Undervisningsministeriet af 9de Januar 1904 bemærkede Lærerforsamlingen følgende. „Ifølge Beskaffenheden af de Hverv, som paahvile Universitetets Rektor, vil det være meget uheldigt, at hans Egenskab som Medlem af Konsistorium ophører med Rektorats- aarets Udløb. Adskillige af de Sager, ved hvis Behandling Rektor har indtaget den ledende Stilling, ville ofte være uafsluttede, naar han fra- træder, og det vil volde megen Ulempe, at han ikke fremdeles kan lede og deltage i saadanne Sagers Behandling i Konsistorium. Overhovedet vil det være meget magtpaaliggende, at Prorektor som den, der fremfor andre sidder inde med Oplysning om og Oversigt over, hvad der i den nærmere Fortid er passeret ved Universitetet, er tilstede i Konsistoriums Møder og fremdeles kan medvirke i dets Arbejde. Efter at der nu ved kgl. Resolu- tion af 6te September. 1902 §§ 9 og 17 er aabnet Adgang til at vælge til Rektor Medlemmer af Lærerforsamlingen, som ikke ere Medlemmer af Konsistorium, er det derfor blevet magtpaaliggende, at der tilføjes en Bestemmelse om, at Rektor vedbliver at være Medlem i det følgende Rektoratsaar. Dette vil lempeligst kunne ske paa den Maade, at kgl. Re- solution af 6te September 1902 § 6, første Punktum, affattes saaledes: Konsistorium bestaar af 18 Medlemmer, hvortil kommer Rektor og Pro- rektor, hvis disse ikke forud ere Konsistorialer." Under 2den Februar 1904 meddelte Ministeriet Konsistorium, at det under 1ste s. M. allernaadigst var bifaldet, „at Bestemmelsen i kgl. Re- solution af 6te September 1902 angaaende Universitetets almindelige Myn- digheder § 6, første Punktum, affattes saaledes: Konsistorium bestaar af 18 Medlemmer, hvortil kommer Rektor og Prorektor, hvis disse ikke forud ere Konsistorialer." 3. Oplysninger om Docent- og Assistentforholdene ved Universitetets Fakulteter. Den akademiske Lærerforsamling besluttede paa sit Møde den 1ste April 1903, at der skulde nedsættes et Udvalg til Undersøgelse af Docent- forholdene (Assistentforholdene) i de forshjellige Fakulteter, hvilket Udvalg skulde bestaa af den daværende Rektor (Professor, Dr. pliil. & jur. H. Høffding) og fem Medlemmer, der skulde vælges af de enkelte Fakulteter. Til Udvalgsmedlemmer valgtes derefter af disse: Professorerne, Dr. tlieol. P. Madsen, Dr. jur. C. Torp, Dr. med. C. J. Salomonsen, Dr. phil. O. Jespersen og Dr. phil. N. V. Ussing, jfr. Univ. Aarb. f. 1902—1903 S. 414. 101* 830 Universitetet 1903—1904. Udvalget blev enigt om, at der burde udarbejdes en Række Be- skrivelser, og de enkelte Medlemmer paatog sig dette Arbejde, liver for sit Fakultets Vedkommende, men saaledes, at Beskrivelserne, før de afgaves, forelagdes de enkelte Fakulteter, saa at der kunde tages Hensyn til mulige Bemærkninger. Det er de saaledes tilvejebragte Beskrivelser, som her aftrykkes. Udvalget indsendte derefter under 2den Marts 1904 nedenstaaende Beskrivelser, der bleve forelagte Lærerforsamlingen paa dens Møde den 24de s. M. I. Beskrivelse af 30te Oktober 1903 angaaende Docentforlioldene i det ilieologiske Fakultet. Ved det theologiske Fakultet er Ansættelsen af Docenter en ganske ny Ordning. Der er ved indeværende Aars Finanslov bevilget to Docent- poster, den ene i Ny Testamentes Exegese, den anden i Kirkehistorie, hver med en aarlig Løn af 2000 Kr. Docenterne ansættes paa 3 Aar; men Ansættelsen kan fornyes paa andre 3. Ansættelsen er motiveret ved? at Fakultetets Lærerkræfter vare utilstrækkelige til, at der kunde tages det fornødne Hensyn til de Studerendes forskjellige Alders- og Udviklingstrin; man savnede Tid dels til en regelmæssig Begynderundervisning, dels til friere Forelæsninger og Øvelser for Viderekomne. Ved Docenternes An- sættelse er der søgt at raade Bod paa disse Vanskeligheder for Begynder- undervisningens Vedkommende, idet Docenterne have Forpligtelse til at holde Begynderøvelser henholdsvis i Ny Testamente og Kirkehistorie efter Fakultetets nærmere Anvisning. De have iøvrigt Ret til at holde Fore- læsninger og Øvelser indenfor deres Fag, og de ere, naar Fakultetet for- langer det, pligtige til at deltage i Examinationsarbejdet uden særligt Vederlag. Fakultetets Ønsker om Lærerkræfternes Udvidelse maa for Fremtiden nærmest gaa ud paa Forøgelsen af de faste Lærerposters Antal. 1J. Beskrivelse af November 1903 angaaende Docentforholdene i det rets- og statsvidenskabelige Fakidtet. Under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet er der for Tiden an- sat følgende Docenter i Retsvidenskab: Dr. juris Holger Federspiel og Cand. juris Poul Johs. Jørgensen. Begge lønnes paa Universitetets Budget med 2000 Kr. aarlig. Men medens den Bevilling, i Henhold til hvilken Dr. Federspiel er ansat, om end formelt midlertidig dog reelt maa betragtes som fast og uafhængig af den ansattes Person, er den midlertidige Karakter af den Bevilling, i Henhold til hvilken Kandidat Jørgensen er ansat, stærkere betonet derved, at Bevillingen udtrykkelig er begrænset til at gjælde for 1 Aar. Da Fakultetet imidlertid anser og har tilkjendegivet Ministeriet, at det anser en tilfredsstillende Gjennemførelse af den nye Examensordning for umulig med et mindre Lærerpersonale end det nu forliaanden værende, forud- sættes det, at denne Bevilling i alt Fald indtil videre vil blive fornyet. De 2 Docenter ere pligtige at deltage saavel i Undervisningen som i Bestyrelse. 831 Examensarbejdet efter Fakultetets nærmere Anvisning. Fakultetet gaar herved ud fra den Betragtning, at der under Hensyn til den ringere Løn- ning kun kan kræves et noget mindre Arbejde af dem end af Professorerne, men faste Regler i saa Henseende existere ikke. Ligesom Docenter i Regelen ikke faa bestemte Fag tildelte til udelukkende Varetagelse, saaledes er det heller ikke Meningen, at den af dem ledede Undervisning principielt skal være af anden Art end de faste Universitetslæreres. Foruden de nævnte 2 Docenter er som Lærer ved det juridiske Laboratorium med den særlige Opgave at bistaa ved Indøvelse i Behandlingen af konkrete Rets- tilfælde ansat Hr. Overretssagfører Oskar Johansen. Denne lønnes lige- ledes med 2000 Kr. aarlig, der imidlertid udredes af Laboratoriets særlige Indtægter (Afgiften for dettes Benyttelse etc.). I Falkutetets Forhandlinger angaaende de Undervisningen og Examen vedrørende Spørgsmaal deltage som Regel samtlige de 3 nævnte Lærere, ligesom disse, naar de medvirke ved Laboratoriet, ogsaa ere Medlemmer af dettes Lærerraad. I Statsvidenskab er ikke for Tiden nogen Docent ansat, men det er for Aaret 1903 overdraget Kontorchef C. Trap at holde Forelæsninger over Danmarks Statistik. Det er endvidere Meningen, at der fra næste Finans- aars Begyndelse skal ansættes en Docent i Statsvidenskab, i hvilken An- ledning der for Tiden afholdes en Konkurrence. I den Bevilling, som er givet til denne, maa der antages at ligge et bestemt Tilsagn om, at Løn- ning til en saadan Docent (2000 Kr.) vil blive bevilget. Sluttelig bemærkes, at Fakultetet ikke for Tiden nærer noget Ønske om, at der for dets Vedkommende maa ske nogen principiel Forandring i Docenternes Stilling, hvorimod det kan forudses som en ikke usandsynlig Mulighed, at det allerede i en nær Fremtid maa stille Krav om en yder- ligere Forøgelse af Lærerkræfterne. III. Beskrivelse af 2den Januar 11)04 angaaende Docentforholdene i det lægevidenskabelige Fakultet. Efter Aftale fremsendes herved: 1. En Oversigt over de universitetslønnede Professorer, Docenter og Assistenter, som for Tiden deltage i den medicinske Undervisning. 2. En Udtalelse om, hvilke Ønsker der næres indenfor det læge- videnskabelige Fakultet med Hensyn til Ansættelse af Hjælpelærere, naar Docentspørgsmaalet skal ordnes for hele Universitetets Vedkommende i en nær Fremtid. 1. De universitetslønnede Professorer, Docenter og Assistenter, som for Tiden deltage i den medicinske Undervisning, ere følgende: A. Professorer. 13 Medlemmer af det lægevidenskabelige Fakultet, af hvilke de 12 ere Professores ordinarii og en er Professor extraordinarius (i Kirurgi). 1 Professor extraordinarius (i Medicinens Historie), som ikke er Medlem af Fakultetet. Anmærk. De medicinske Studenters Lærere i Fysik og Kemi (samt 832 Universitetet 1903 —1904. indtil videre i Botanik og Zoologi) henhøre under det matliématisk-natur- videnskabelige Fakultet. B. Docenter. Der findes under det lægevidenskabelige Fakultet ansat et forholdsvis betydeligt Antal (for Tiden 9; kan stige til 11, se nedenfor) midlertidige Docenter, der næsten alle ere Hjælpelærere i kliniske Fag. De staa i et meget forskjelligt, ofte særdeles løst Forhold til Fakultetet. De ere følgende: En midlertidig Docent i Dermatologi og Venerologi lønnet med 2000 Kr. aarlig. En midlertidig Docent i Psychiatri lønnet med 2000 Kr. aarlig. En midlertidig Docent i epidemiske Sygdomme lønnet med 2000 Kr. aarlig. Disse Docentpladser følge med Stillingerne som Overlæger henholdsvis ved Kommunehospitalets 4de og 6te Afdeling og ved Blegdamshospitalet; i den Anledning er der mellem Ministeriet for Kirke- og Undervisnings- væsenet og Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse truffet den Ordning, at Kommunalbestyrelsen ved eventuel Vakance i de nævnte Overlægeposter giver Universitetet Lejlighed til at erklære sig over Ansøgernes Kvalifika- tioner, forinden den træffer sit endelige Valg blandt disse, dog saaledes at Magistraten desuagtet forbeholdes uindskrænket Ret til Besættelse af Pladserne. En midlertidig Docent i Pædiatri lønnet med 2000 Kr. aarlig, an- gaaende hvilken der med „Dronning Louises Børnehospital" er truffet en lignende Ordning som den ovenfor beskrevne med Kommunehospitalet. To Lærere i medicinsk Klinik lønnede aarlig med 2000 Kr. hver = 4000 Kr. To Lærere i kirurgisk Klinik lønnede aarlig med 2000 Kr. hver = 4000 Kr. Disse fire Lærere holde hvert Semester i Løbet af tre Maaneder tre Gange ugentlig Praktikantøvelser med de Studerende, og deres Virksomhed er knyttet til Stillingerne som Overlæger ved Kommunehospitalets 2den, 3die, 1ste og 5te Afdeling, men det lægevidenskabelige Fakultet har hverken direkte eller indirekte nogen Indflydelse paa Besættelsen af disse Embeder. Paa den anden Side kan Fakultetet selvfølgelig, naar en af disse Over- lægepladser besættes med en Mand, der ikke egner sig til at være klinisk Lærer, undlade at anmode ham om at deltage i Undervisningen. En Leder af den otolaryngologiske Poliklinik paa det kgl. Frederiks Hospital lønnet med 2000 Kr. aarlig. Han er ansat af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet og holder Forelæsninger og kliniske De- monstrationer for medicinske Studerende over Ørets, Næsens og Strubens Sygdomme. Det maa dernæst bemærkes, at de 2 Overlæger ved det kgl. Frederiks Hospital, som ikke ere Professores ordinarii i henholdsvis medicinsk og kirurgisk Klinik, og som „kunne, men ikke nødvendigvis skulle" være Medlemmer af det lægevidenskabelige Fakultet, ere forpligtede til at del- tage i den kliniske Undervisning efter den ved Universitetet fastsatte Plan; Bestyrelse. 833 for clenne Virksomhed lønnes de af Universitetet med 2000 Kr. aarlig, dog kun for saa vidt de ellers ikke ere ansatte ved det. Da for Tiden begge de nævnte Overlægeembeder ere besatte med Fakultetsmedlemmer, raader Fakultetet altsaa i Virkeligheden endnu over to ulønnede midler- tidige kliniske Docenter — henholdsvis i Medicin og Kirurgi — som til Stadighed holde Praktikantøvelser med de Studerende. Til disse 9 (11) kliniske Docenter kommer endelig som den eneste midlertidige Docent i et ikke klinisk Fag: En Lærer, hvem det er overdraget at holde Forelæsninger og Demon- strationer over hygiejniske Æmner, og som lønnes med 1200 Kr. aarlig. C. Assistenter. Assistenternes Antal, Fordeling og Lønningsforliold vil fremgaa af nedenstaaende tabellariske Oversigt: Kr. 2 anatomiske Prosektorer å 1200 Kr. aarlig ..................................2400 1 Assistent ved det anatomiske Institut............................................1000 1 — - fysiologiske Laboratorium................................1200 1 — - - — — ................................1100 1 — - - farmakologiske — ..........................1200 2 Assistenter ved Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi å 1200 Kr. aarlig....................................................................................2400 2 Assistenter ved det pathologisk-anatomiske Institut a 1200 Kr. aarlig.............................................................2400 1 Assistent ved det hygiejniske Laboratorium................................1200 1 kirurgisk Prosektor............................................................................1200 1 Assistent under Professoren i klinisk Medicin............................1200 1 klinisk Assistent ved det kgl. Frederiks Hospital (kir. Afdl.) 1200 1 — — ... — Hospitals Afdl. A .. 1200 1 — — - den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse..........1100*) 1 Assistent ved den otolaryngologiske Poliklinik............................800 Det bemærkes: a) at alle disse Assistenter paa en nær (den kliniske Assistent ved det kgl. Frederiks Hospital) deltage systematisk i Undervisningen af de Studerende; 1)) at der paa Forslag til Finanslov for 1904—1905 af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet foreslaas oprettet to nye Assistentpladser å 1200 Kr., henholdsvis under Professoren i Ketsmedicin og Professoren i Ophthalmologi; samt til hver af de tre Professorer i Anatomi, Fysiologi og almindelig Pathologi foreslaas bevilget en Sum af 1600 Kr. aarlig, altsaa ialt 4800 Kr. til Fordeling mellem deres Assistenter, imod at disse i større Omfang end hidtil deltage i Undervisningen. Spørges der nu om, paa hvike Punkter der særligt jmakræves Hjælpe- lærere under det lægevidenskabelige Fakultet, saa stille Forholdene sig væsentligt forskj elligt for de kliniske Discipliners og for de øvrige Lærefags Vedkommende. *) Han lønnes desuden med Bolig, Varme og Lys af Fødselsstiftelsen imod ogsaa at gjøre Tjeneste for denne. 834 Universitetet 1903 —1904. Først maa det i denne Sammenhæng bemærkes, at den ovenfor nævnte Hjælpelærer i Hygiejne ikke deltager i Studenternes Undervisning. En særligt paa lægevidenskabelige Studerende beregnet systematisk Undervis- ning i Hygiejne gives altsaa for Tiden ikke ved vort Universitet, hvorfor Fakultetet ogsaa maa fastholde sit tidligere fremsatte Ønske om Opret- telsen af en fast Lærerplads i dette Fag. Hvad dernæst angaar den medicinske og den kirurgiske Klinik samt de forskjellige kliniske Specialiteter, da er den nuværende Ordning af de midlertidige Docenters og andre kliniske Hjælpelæreres Forhold vel for- bunden med flere Ulemper, men paa disse er der næppe Grund til ved denne Lejlighed at komme ind, da en Forandring dog ikke vil kunne opnaas, førend Fakultetet faar flere, større og bedre Hospitalsafdelinger til sin Raadighed, end det nu har; og Antallet af universitetslønnede kliniske Docenter udenfor Fakultetet er paa den anden Side saa stort, at det for Øjeblikket ikke er nødvendigt at søge det forøget. Derimod trænges der utvivlsomt til Hjælpelærere for flere af de ikke kliniske Fags Vedkommende, og denne Trang er bleven mere og mere følelig, alt eftersom praktiske Øvelser ere komne til at spille en stedse større Rolle i Undervisningen og de Studerendes Antal er voxet. For Anatomiens, Fysiologiens og den almindelig Pathologis Vedkom- mende er der allerede gjort Skridt fra Fakultetets Side til at faa Trangen afhjulpen; da Professorerne i disse tre Fag ved den nye Examens- og Studie-Ordning faa et mere eller mindre betydeligt forøget Arbejde, ind- gav de med Fakultetets Anbefaling Andragende om at erholde en Siun af 1600 Kr. aarlig hver, som de — alt efter Omstændighederne paa for- skjellig Maade og med det lægevidenskabelige Fakultets Billigelse — kunde fordele mellem deres Assistenter, imod at disse i større Omfang end hidtil, og eventuelt gjennem Forelæsninger og Examinatorier skulde deltage i Undervisningen. Ministeriet har (smig. ovfr. under III. „Assistenter") givet dette Forslag sin Tilslutning og optaget det paa Finanslovforslaget for 1904—1905, og Professorerne i Farmakologi og pathologisk Anatomi have allerede meddelt, at de i den nærmeste Fremtid agte at indsende Andra- gende om, at Forholdene for deres Assistenters Vedkommende maa blive ordnet paa lignende Maade som foreslaaet er for de tre ovennævnte Fag, og saaledes at Assistenterne da ikke samtidig skulle kunne give privat Manuduktion til Studerende. De store Fordele, der opnaas ved en saadan Ordning, ere umiddel- bart indlysende: Enhed i Undervisningen, Mulighed for under forskjellige Forhold at fordele Arbejde og Lønning paa forskjellig Maade mellem de til enhver Tid forhaanden værende yngre Kræfter ; endelig undgaar Uni- versitetet de ikke altid berettigede Forfremmelseskrav, der ofte ere vanske- lige at afvise, naar de stilles fra ældre „Docenters" Side. Det er da ogsaa denne Form for Ordningen af Docentvæsenet, der for Tiden ønskes gjennemført indenfor det lægevidenskabelige Fakultet paa de Punkter, hvor der overhovedet kræves Hjælpelærere, og en saadan Ordning vil — under de forandrede Hospitalsforhold — ogsaa kunne komme til Anvendelse for den medicinske og kirurgiske Kliniks Vedkom- mende, idet man altsaa giver Reservelægerne ved de kliniske Afdelinger Bestyrelse. 835 en lignende Stilling og Godtgjørelse som foreslaaet er for Assistenterne ved det anatomiske, fysiologiske og pathologiske Institut. Enkelte Fakultetsmedlemmer have iøvrigt fremhævet Ønskeligheden af, at man allerede nu — altsaa jævnsides med den bestaaende universitets- lønnende Undervisning paa Kommunehospitalets 1ste, 2den, 3die og 5te Afdeling — søgte at tilvejebringe en supplerende Undervisning i klinisk Medicin og Kirurgi. Man tænker sig dette opnaaet ved at drage alle eller nogle af de propædeutiske, saakaldte „Reservelæge-Kliniker" ind under Fakultetet, og der maatte da gives de forskjellige Reservelæger, der hidtil have arbejdet uden Vederlag, et passende Honorar. En saadan Under- visning skulde da ledes under nært Samarbejde med de kliniske Univer- sitetsprofessorer og paa en vis Maade under disses Kontrol. Særligt fremhæver Professoren i Fødselsvidenskab det ønskelige og rimelige i, at der ydes Reserveaccoucheuren et Honorar for hans Del- tagelse i Undervisningen i Gynækologi. Noget Forslag til Oprettelse af nye selvstændige „Docenturer" ved Siden af Professurerne finder Fakultetet derimod for Øjeblikket ikke An- ledning til at foreslaa; men det er selvfølgelig under Medicinens rivende Udvikling ikke udelukket, at ogsaa Oprettelsen af selvstændige Docenturer kan blive nødvendig i en ikke fjern Fremtid. IV. Beskrivelse af December 1903 angaaende Docentforhold i det filosofiske Fakultet. Foruden de normerede Professorer findes der under dette Fakultet flere Kategorier af Universitetslærere, idet man dels har oprettet extra- ordinære Professorater eller midlertidige Docenturer for at knytte bestemte Videnskabsmænd til Universitetet, dels har ønsket visse bestemte Fag eller Faggrene repræsenterede, for hvilke der ikke fandtes normerede Poster. De forskjellige Kategorier ere: 1. Extraordinære Professorer, som ere Medlemmer af Fakultetet (Professor Wilkens for Filosofi og Sociologi; Professor Jonsson for nordisk Filologi; Professor Holger Pedersen for slavisk Filologi og sammenlignende Sprogvidenskab (3). 2. Kgl. udnævnt Docent. (Dr. Valtyr Gudmundsson for islandsk Historie og Litteratur). Ikke Medlem af Fakultetet) (1). 3. Midlertidige Docenter, som ere Medlemmer af Fakultetet. (Dr. O. Siesbye og Dr. A. B. Drachmann, begge for klassisk Filologi) (2). 4. Midlertidige Docenter, som ikke ere Medlemmer af Fakultetet. (Professor Vald. Schmidt for Ægyptologi og Assyriologi; Dr. Alfr. Leh- mann for experimental Psykologi; Dr. Adolf Hansen for engelsk Sprog og Litteratur; Dr. Vald. Vedel for almindelig Litteraturhistorie; Dr. Angul Hammerich for Musikens Historie; Dr. Axel Olrik for nordiske Folke- minder; Dr. J. Østrup for semitiske Sprog; Mag. art. Verner Dahlerup for Dansk; Dr. Edv. Lehmann for Religionshistorie) (9). Kun undtagelsesvis ere under dette Fakultet Ansættelse af extra- ordinære Professorer eller af midlertidige Docenter betingede ved Under- visningens Krav indenfor de sædvanlige Examiners Omraade. I de aller- Universitetets Aarbog. 102 836 Universitetet 1903—1904. fleste Tilfælde har det været en ny Gren af et Fag, der ønskedes repræsenteret, eller ogsaa har det været en personlig Post, som indrettedes. I begge Tilfælde staa Docenterne i dette Fakultet jævnsides med de nor- merede Professorer, hvad den Dygtighed og Selvstændighed, der kræves af dem, angaar, og de ere ikke at betragte som blotte Hjælpelærere. Hvad Fakultetet kunde ønske, er nærmest en fastere Stilling for nogle af de midlertidige Docenter, dels for at de mere udelt kunne hen- give sig til deres Fag, dels for at de kunne komme til at medvirke regel- mæssigt ved Magisterkonferenserne og Disputatser samt ved Bedømmelse af Prisafhandlinger. Foruden den mere selvstændige videnskabelige Stilling, det filosofiske Fakultets Docenter indtage, er der ogsaa en anden Om- stændighed, der taler for, at der saavidt muligt skaffes dem en gunstigere økonomisk Stilling. Medens nemlig de theologiske, juridiske og medicinske Docenter og Hjælpelærere forholdsvis let kunne gaa over i praktisk Virk- somhed, er dette for Docenter i Sprog, Historie og Filosofi ikke let muligt, da Skolevirksomheden, den eneste, der her kunde være Tale om, som Regel kræver, at man som ung begynder paa den, og desuden er saa lidet lønnende, naar ikke saa godt som al Tid ofres paa den. V. Beskrivelse af 17de Oktober 1903 angaaende Docentforhold i det mathematisk—naturvidenskabelige Fakultet. De ved det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet ansatte Lærer- kræfter, som ikke ere normerede Professorer, kunne henføres til to Grupper, Docenter og Undervisningsassistenter. Docenterne, som alle ere „midlertidige", idet Honorarbevillingen er knyttet til vedkommende Persons Docentvirksomhed, udføre en lige saa selvstændig Lærervirksomhed som de normerede Professorer; men deres Lærervirksomhed har mindre Omfang end de sidstnævntes. Docenterne ere ansatte af Ministeriet. Undervisningsassistenternes Virksomhed er underlagt Professoren eller Docenten i vedkommende Fag og foregaar under hans Ansvar; Under- visningsassistenter tindes kun i de Fag, hvor en Del af Undervisningen foregaar ved praktiske Arbejder i Laboratoriet og deslige, og deres Virk- somhed angaar udelukkende disse Arbejder. De ere som Regel ansatte af vedkommende Professor eller Docent. Fakultetet har i Foraaret 1903 indsendt Andragende om en Bevilling til forøget Løn til Undervisningsassistenterne i Kemi, saaledes at disses Virksomhed skulde udvides til ogsaa at omfatte Examinatorierækker; disse Assistenter ville derved komme til at indtage en fra de øvrige Undervis- ningsassistenters noget forskjellig Stilling. A. Docenterne ere følgende: 1. Dr. R. S. Bergh, midlertidig Docent i Embryologi og Histologi. Honorar 2000 Kr. aarlig: Dr. Bergh forestaar Laboratoriet for Histologi og Embryologi; han er Medlem af Fakultetet. 2. I)r. L. Kolderup Rosenvinge holder midlertidige Forelæsninger over Kryptogamer; Honorar 2000 Kr. Bestyrelse. 837 3. Martin Knudsen holder midlertidig Forelæsninger over Fysik for de lægevidenskabelige Studerende samt leder de medico-fysiske Øvelser; Honorar 1600 Kr. 4. Dr. Jul. Chr. Petersen holder midlertidig Forelæsninger og Øvelser over Elektrokemi og er pligtig til at medvirke ved Examinerne i almindelig Kemi; Honorar 1300 Kr. De fire Docenturer ere saaledes af noget forskjellig Art; de to første ere ansatte for at fyldestgjøre Kravet om en Repræsentation ved Univer- sitetet af særlige, ogsaa for Undervisningen vigtige Videnskabsgrene, og af disse Docenter udfordres derfor selvstændig videnskabelig Virksomhed. Docenten i Fysik er derimod ikke ansat af faglige Grunde, men fordi Undervisningsarbejdet i Fysik havde naaet et saadant Omfang, at én Lærer ikke kunde bestride det. For den kemiske Docents Vedkommende har begge Slags Hensyn været bestemmende for Ansættelsen. B. Undervisningsassistenterne og Bevillingerne til Undervisnings- assistance ere følgende: 1. I Fysik: en Assistent ved de medico-fysiske Øvelser (f. T. Docent Martin Knudsen); Lønning 900 Kr. 2. I Kemi: fire Assistenter ved Universitetets kemiske Laboratorium (f. T. Cand. polyt. A. Kirschner, Mag. sc. Chr. Winther, Mag. sc. J. Bjerrum og Cand. polyt. O. Hagemann); Lønninger henholdsvis 1700, 1500, 1500 og 1000 Kr. 3. I Mineralogi: for dette Fags Vedkommende er bevilget 1200 Kr. aarlig til Assistance for Professoren. Summen anvendes f. T. med 600 Kr. som Honorar til Dr. V. Madsen for en Forelæsningsrække i Vinterhalvaaret over stratigrafisk Geologi og 600 Kr. til en Undervisningsassistent (f. T. Cand. mag. O. B. Bøggild). 4. I Botanik: en Assistent ved Anatomiundervisningen (f. T. Mag. sc. Jobs. Schmidt); Lønning 800 Kr. 5. I Zoologi: tre Undervisningsassistenter, nemlig en Assistent for Professoren ved den videregaaende Undervisning (f. T. Dr. Th. Mortensen), Lønning 1200 Kr.; en Assistent ved Undervisningen paa zoologisk Studiesal (f. T. Cand. mag. Ad. Jensen), Lønning 600 Kr.; en Assistent ved Under- visningen paa det histologisk-embryologiske Laboratorium (f. T. Mag. sc. Hutzen-Pedersen), Lønning 800 Kr. Endnu maa tilføjes, at astronomisk Observatorium og plantefysiologisk Laboratorium hver har en Assistent (Lønning 1000, henholdsvis 800 Kr.), nemlig Mag. sc. H. Thiele og Caud. mag. Repstock, hvilke ved Siden af andet Arbejde i Instituternes Tjeneste ogsaa assistere ved Undervisningen. Endelig kan her fremhæves, at det i enkelte Fag (Fysik og Kemi) har Betydning for Universitetsundervisningen, at der ved polyteknisk Lære- anstalt holdes Øvelser, som med Fordel kunne besøges af Universitetets Studerende. 1 Fakultetet næres ingen Ønsker om gjennemgribende Ændringer i Docenternes eller Undervisningsassistenternes almindelige Stilling. Ander- ledes forholder det sig med Ønsker om Udvidelse af Lærerkræfterne; 102* 838 Universitetet 1903—1904. saadanne Ønsker foreligge og maa formodes ogsaa i Fremtiden at kunne komme til at foreligge, dels som Følge af stigende Krav til Undervisningen, dels paa Grund af Naturvidenskabernes tiltagende Omfang og Specialisering. De nu foreliggende Ønsker ere følgende: 1. Fakultetet har foreslaaet Oprettelsen af et nyt mathematisk- økonomisk Kursus med tilhørende Embedsexamen og i denne Anledning foreslaaet Oprettelsen af et Professorat i praktisk Matliematik; desuden er foreslaaet en Bevilling af 2000 Kr. aarlig i 3 Aar til en Docent, som skal holde mathematiske Seminarøvelser og Forelæsninger. 2. Fakultetet har andraget om, at den første Undervisningsassistent ved kemisk Laboratorium maa benævnes Inspektør og faa forøget Lønning samt om en Bevilling af 1800 Kr. aarlig til Laboratoriets Bestyrer til Fordeling mellem Undervisningsassistenterne ved nævnte Laboratorium, for at disse kunne holde Examinatorier, væsentlig for de medicinske Studerende. 3. Docenturen i Embryologi og Histologi maa paa Grund af disse Fags Særstilling indenfor Zoologien, deres Vigtighed for Undervisningen og det til dem knyttede Laboratorium betragtes som værende af lignende Vigtighed som et Professorat. Paa Grund af uventet indtrufne personlige Vanskeligheder har Fakultetet imidlertid foreløbig maattet frafalde de tidligere fremsatte Ønsker om forøget Lønning og forandret Ansættelses- maade for denne Docent. 4. Fakulteternes og den akademiske Lærerforsamlings Erklæringer over Sagen om Kvinders Adgang til Embedsstillinger. Under 18de December 1903 udbad Kirke-og Undervisningsministeriet sig Konsistoriums Erklæring over et af 29 Kvinder, der havde bestaaet den lægevidenskabelige Embedsexamen ved Kjøbenhavns Universitet, ind- givet Andragende om, at den ved § 3 i kgl. Anordning af 25de Juni 1875 fastsatte Bestemmelse, at der „ved de afsluttende Fakultetsprøver eller akademiske Grader ikke for Kvinder erhverves nogen Adkomst til offentlig Ehnbedsansættelse", maatte blive forandret saaledes, at der ved de i saa Henseende fornødne Bestemmelser blev givet Kvinder, der havde bestaaet den lægevidenskabelige Embedsexamen, Adkomst til offentlig Embedsansættelse i Overensstemmelse med de for Mænd gj ældende Regler. Da Kvinder ikke ere værnepligtige, maatte dog formentlig Ansættelse i Militærlægeembeder bortfalde. I Andragendet henvistes dels til, at det snart var 30 Aar siden, Universitetet aabnede sine Døre for Kvinder, og at det kun kunde føles som en Uretfærdighed og som en Hindring for deres videre Udvikling, at de nu gj ældende Bestemmelser paa Forhaand nægtede Kvinder Ansættelse i forskjellige Stillinger, hvortil deres Evner og Kundskaber maatte have gjort dem lige kvalificerede med Mænd, dels til at en tilsvarende Eeform netop stod paa Dagsordenen i vore Nabo- lande og for Sverrigs Vedkommende allerede var gjennemført samt at der ogsaa nu her i Landet var aabnet Adgang til Statsansættelse for Kvinder ved den højere Almenskole. Det lægevidenskabelige Fakultet udtalte i Skrivelse af 23de Januar Bestyrelse. 839 1904, „at Fakultetet meddeler samme Undervisning og stiller ved Examen ganske samme Fordringer til mandlige og kvindelige Studerende. Paa Omraader, hvor Hensyn alene bør tages til de Kundskaber, som de Paa- gj ældende ved deres Universitetsstudier have erhvervet sig, kan Fakultetet derfor ikke se, at der er Anledning til at udelukke kvindelige Læger. Ved mange offentlige Embedsbesættelser kan der imidlertid ogsaa være andre Hensyn end Vedkommendes Kundskaber, som bør tages i Betragt- ning, og disse Hensyn kunne være højst forskjellige ved de forskjellige Arter af Embeder. Fakultetet mener derfor ikke at kunne besvare det Spørgsmaal, om der i al Almindelighed kan aabnes kvindelige Læger Ad- gang til offentlig Embedsansættelse, men mener, at Spørgsmaalet maa undersøges med Hensyn til de forskjellige Arter af offentlige Lægeembeder, og at det for disses Vedkommende rettest vil kunne besvares af de for- skjellige Myndigheder, som gjøre Indstilling til Ministeriet angaaende Be- sættelsen af disse Embeder. Med Hensyn til de Embeder, angaaende hvilke Ministeriet indhenter Fakultetets Indstilling — f. Ex. Professorater — har Fakultetet ingen Betænkelighed ved at anbefale Andragendet". Efter at Sagen af Konsistorium havde været forelagt den akademiske Lærerforsamling, udtalte' denne i Skrivelse af 24de Marts 1904, at den sluttede sig til det lægevidenskabelige Fakultets Erklæring. Under 9de April 1904 meddelte Kirke- og Undervisningsministeriet Konsistorium, at det fra Finansministeriet havde modtaget Meddelelse om, at det af Landsthinget nedsatte Udvalg angaaende Forslag til Lov om Ændring i Ordningen af Statens statistiske Bureau havde tilskrevet Finansministeriet saaledes: „Flere Medlemmer af ovennævnte Udvalg have næret Betænkeligheder ved paa et enkelt Omraade at aabne Kvinder Ad- gang til Statsembeder og have i Forbindelse dermed i Udvalget stillet Forslag om at henstille til Regeringen at lade foretage Undersøgelse af, hvilke Statsembeder der overhovedet egne sig til Besættelse med Kvinder samt hvilke Vilkaar det maatte være ønskeligt at sætte for Kvinders An- sættelse i Statsembeder, saaledes navnlig Undersøgelse angaaende Ægteskabs Virkning med Hensyn til Ansættelse og Forbliven i Embedet samt Pensions- regler; ligeledes angaaende Mands og Hustrus samtidige Væren i Embede og denne Kjendsgjernings Virkning, f. Ex. paa Mandens Forpligtelse til at sikre Hustruen Overlevelsesrente. I Henhold til foranstaaende udbeder Udvalget sig efter en ved Ministeriets Foranstaltning foretagen Under- søgelse meddelt de nævnte Oplysninger". Kirke- og Undervisningsministeriet anmodede om, at der ogsaa fra de andre Fakulteter om denne Sag maatte blive indhentet Erklæringer og disse indsendte med den akademiske Lærer- forsamlings Udtalelser. Fakulteternes Erklæringer vare saalydende. Det theologishe Fakultets Erklæring af 7de Maj 1904. „Fakultetet opfatter Ministeriets Skrivelse saaledes, at det kun er spurgt om, hvorvidt det vilde være ønskeligt, at Kvinder faa Adgang til Lærerposterne under det theologiske Fakultet. Fakultetet maa besvare dette Spørgsmaal be- nægtende, idet det mener, at der ikke blot kommer almindelige Universitets- hensyn i Betragtning, hvorom det maa henholde sig til Lærerforsamlingens 840 Universitetet 1903—1904. Skrivelse af 24de Marts d. A., men ogsaa særlige Hensyn, hidrørende fra den Embedsuddannelse, der foregaar under det theologiske Fakultet. Naar Kvinder ikke have Adgang til de Embeder i Folkekirken, hvortil Embedsuddannelsen nærmest sigter, formener Fakultetet, at det vilde være meget uheldigt, om Kvinder kunde blive Ledere af denne Embedsud- dannelse." Det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Erklæring af Ilte Maj s. A. „Fakultetet mener, at Kvinder, der besidde de fornødne Kvalifikationer til at docere de paagjældende Fag, og som eventuelt ved en Konkurrence vise sig mere kvalificerede end andre Ansøgere, bør have Adgang til de under Fakultetet henhørende Professorater og Docentpladser. Hvad de i Forbindelse hermed staaende af Landsthingsudvalget paapegede videre Spørgsmaal angaar, gjør der sig formentlig ikke særlige Hensyn gjældende for dette Fakultets Vedkommende, hvorfor man, som Sagen foreligger, ikke finder Anledning til videre Udtalelse derom." Det lægevidenskabelige Fakultet udtalte i Skrivelse af 6te Maj s. A., „at det ikke udover sin Skrivelse desangaaende af 23de Januar d. A. til Konsistorium finder Anledning til yderligere at udtale sig om Spørgs- maalet." Det filosofiske Fakultets Erklæring af 14de Maj s. A. „Ved Lov om højere Almenskoler af 24de April 1903 er det forudsat, at Kvinder lige med Mænd have Adgang til Embeder ved Statsskolerne. Sagen er saa- ledes afgjort for de vigtigste af de Embedsposter, til hvilke Studierne under det filosofiske Fakultet forberede. Hvad Professorater og Docenturer ved selve Fakultetet angaar, ser dette ingen Grund til at udelukke en Kvinde fra Adgang, naar hun fuldt ud fyldestgjør de Krav til selvstændig Viden- skabelighed og Evne til at optræde som akademisk Lærer, der maa stilles af Universitetets Side." Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte i Skrivelse af 30te April s. A., „at det med Hensyn til Lærerpladser ved Universitetet og andre Stillinger, hvorom Fakultetets Indstilling indhentes, ikke har nogen Betænkelighed ved, at der gives Kvinder Adgang lige med Mænd." Efter at Sagen havde været til Forhandling i den akademiske Lærer- forsamlings Møder den 26de Maj og den 9de Juni s. A., vedtog Lærer- forsamlingen følgende Udtalelse, dateret 9de s. M., til Ministeriet: „I Skrivelse af 9de April d. A. har Ministeriet begjæret indhentet Fakulteternes Erklæringer over en Forespørgsel fra Finansministeriet om, hvilke Embeder der egne sig til Besættelse med Kvinder og da under hvilke nærmere Vilkaar, samt begjæret en Udtalelse fra den akademiske Lærerforsamling om samme Sag. Foranlediget heraf skal Lærerforsamlingen ved Fremsendelsen af Fakulteternes Erklæringer, til hvilke man slutter sig — og idet man ser bort fra de for det theologiske Fakultet foreliggende særlige Forhold — bemærke følgende: Man anser det for selvfølgeligt, at Ansættelsen af Kvinder maa ske paa lige Vilkaar med Mænd, særlig saaledes, at de erholde samme Løn- ning som disse, og at Ægteskab ikke er til Hinder for deres Ansættelse Bestyrelse. 841 eller Forbliven i Embedet. løvrigt foreligger der for Universitetet kun det særlige Spørgsmaal om kvindelige Professorers Forhold til „Professo- rernes Enkekasse"; men herom skal man i Øjeblikket ikke udtale sig, eftersom dette Punkts Afgjørelse vil afhænge af de almindeligere Spørgs- maal om Forsørgelsespligt m. m., hvorom Universitetet formentlig ikke har nogen særlig Foranledning til at afgive Erklæring." 5. Forskjellige Sager. I Anledning af Besættelsen af det ved Professor, Lic. theol. L. W. Scliat Petersens Død ledigblevne Professorat, jfr. i det følgende Side 843, bemærkede Ministeriet i Skrivelse af 19de September 1903, „at det for- mentlig vilde være heldigst, at det gjøres til almindelig Betingelse ved Ansættelse af Professorer i de forskjellige Fakulteter, at de forpligtes til at arbejde i Undervisningslaboratorierne", hvorhos Ministeriet udbad sig Konsistoriums Ytringer eventuelt meddelte, om det ikke turde være rettest at nævne dette ved Opslaget af den ledige Professorplads. Konsistorium udtalte i Skrivelse af 25de s. M. til Ministeriet, „at alle Universitetslærere ifølge § 3 i Universitetets Lønningslov af 12te April 1892 ere pligtige til uden yderligere Vederlag at holde alle Forelæsninger, Examinatorier og Øvelser, der udgjøre en Del af de fastsatte Planer for Embedsstudierne. Da herefter Arbejde i Universitetslaboratorierne maa anses indbefattet under Universitetslærernes almindelige Forpligtelser som saadanne indenfor de Fag, i hvilke Laboratorier til Brug ved den akade- miske Undervisning ere indrettede, forekom det Konsistorium baade min- dre nødvendigt og mindre hensigtsmæssig at paalægge Universitetslærerne- en særlig Forpligtelse med Hensyn til Universitetslaboratorierne, særligt i Opslagene om ledige Lærerembeder ved Universitetet." — Paa den akademiske Lærerforsamlings Møder i det akademiske Aar 1903—1904 har der været ført Forhandlinger om en anden Mødetid; paa Mødet den 22de Oktober 1903 blev vedtaget, at den gamle Mødetid bibeholdtes. Paa samme Møde diskuteredes der, i Anledning af, at det mundtlige Forsvar af en antagen Doktorafhandling var befundet ufyldest- gjørende, om Doktorafhandlingers Antagelse og den mundtlige Forsvars- handling. Paa Møderne den 17de December 1903 og den 24de Marts 1904 blev der af Lærerforsamlingen besluttet at indstille til Ministeriet, at der blev foretaget Forandring i Sammensætningen af Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets Stipendievæsen; angaaende denne Sag henvises til Medde- lelserne om Kommunitetsstipendiet i det følgende. — Det paa Universitetets Udgiftspost 5 a., Udgifter ved Konsistorium, bevilgede Beløb, der siden Finansaaret 1884—85 havde været 3800 Kr., blev paa Finansloven for 1900—1901 paa Grund af den da stedfundne be- tydelige Forhøjelse af alle Trykningsomkostninger forhøjet med 600 Kr. til 4400 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg A. Sp. 1095—96 og Univ. Aarb. f. 1899—1900 S. 349, og paa Finansloven for 1901—1902 yderligere med 800 Kr. til 5200 Kr., dels paa Grund af forøgede Porto- udgifter ved Udsendelse af Festskrifter, Disputatser, Meddelelser om Fakultetsmøder, Lærermøder, Examiner m. m. og til manuel Hjælp til 842 Universitetet 1903—1904. Konvoluttering og Indpakning, dels for at kunne have et Beløb til Raadig- hed til Afskrivning, jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A Sp. 1145— 46 og Univ. Aarb. f. 1899—1900 S. 349—50. I Skrivelse af 4de August 1903 til Ministeriet indstillede Konsistorium, at Beløbet blev søgt forhøjet med 800 Kr., idet Konsistorium bemærkede følgende. Da Konsistorium havde anset det for tidssvarende, at Universitetets Indbydelsesskrift dels fremtraadte i et andet Format end tidligere, dels blev trykt paa betydelig bedre Papir end det hidtil brugte, meget tarvelige, hvilken Forandring første Gang indtraadte med det Festskrift, der blev udgivet i Anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag i 1901, bevirkede dette en ikke ubetydelig større Udgift til Papir. Denne Udgift føltes ikke saa meget i Finansaaret 1901—1902, da Afhandlingen i det ene af Festskrifterne var mindre end sædvanlig, og der tillige sparedes paa Udgifterne til Afskriv- ning. I Finansaaret 1902—1903 blev det derimod nødvendigt, tillige paa Grund af flere extraordinære Trykningsudgifter, at søge bevilget paa Tillægsbevillingsloven for samme Finansaar et Beløb af 950 Kr., jfr. Rigs- dagstidenden for 1902—1903 Tillæg B. Sp. 1283—86. For at det ved Finansloven for 1901—1902 til Afskrivningsarbejde tilkomne Beløb af 400 Kr. kunde haves til Raadighed, vilde der til Dækning af det til Festskrifterne benyttede Papir udkræves en Forhøjelse af Kontoen paa omtr. 400 Kr., naar det paaregnedes, at Afhandlingerne i Festskrifterne og de i disse optagne Levnedsløb fra Doktorerne holdt sig nogenlunde normalt. Der- næst havde den udvidede Myndighed, der var tillagt Lærerforsamlingen, bevirket, at der oftere end hidtil forelagdes denne Sager, hvis Trykning medførte Udgifter, som næppe kunde paaregnes mindre end til omtrent 150 Kr. Endelig havde den stedfundne Portoforhøjelse bevirket, at Porto- udgifterne vare stegne, og der var indtraadt en langt større Udvexling end hidtil mellem de nordiske Universiteter, saaledes at der til Portoud- gifter vilde behøves omtr. 250 Kr. mere end hidtil. Paa Finanslovfor- slaget for 1904—1905 blev optaget Forslag om fornævnte Forhøjelse, jfr. Rigsdagstidende 1903—1904 Tillæg A. Sp. 1045—46. Forslaget blev ved- taget af Rigsdagen og Forhøjelsen optaget paa Finansloven for 1904—1905. — I Skrivelse af 8de August 1903 til Ministeriet ansøgte Konsistorium om, at der paa Universitetets Udgiftspost 9. b. 2., Brændsel, Belysning og Inventarium, maatte blive bevilget 1041 Kr. til Anskaffelse af Inventarium til Konsistoriums Forsamlingssal og Istandsættelse af det i samme Sal værende Inventarium. I Skrivelsen bemærkedes, at Forandringen af Konsi- storiums Sammensætning ved Anordningen om Universitetets Myndigheder havde medført, at Antallet af Konsistoriums Medlemmer, der tidligere var 16, nu var 17, og, for saa vidt der til Rektor valgtes en Universitetslærer, der ikke var Medlem af Konsistorium, blev 18, samt at der vilde komme en Overgangstid, hvori Antallet vilde kunne stige til 22, idet de 5 Fakulteters Dekaner vilde indtræde som Medlemmer, naar blot et af de tilbageværende Aldersmedlemmer udtraadte. Dette havde medført, at det i Konsistoriums Forsamlingssal værende, i Henhold til Bevilling paa Finansloven for 1879—80, jfr. Rigsdagstidenden for 1878—79 Tillæg A. Sp. 609—12, an- skaffede Inventarium var utilstrækkeligt. For at raade Bod paa denne Bestyrelse. 843 Tilstand ønskedes nu anskaffet dels et mindre, til det ældre svarende Bord, dels yderligere 6, til de nuværende svarende Lænestole. Det paa det nu- værende Bord og Lænestolene værende Klæde var i Tidens Løb blevet i høj Grad slidt og falmet, saaledes at det ikke vilde passe sammen med Klædet paa de eventuelle, nye Møbler. Da Lænestolene derhos bleve be- nyttede ved Universitetets aarlige Fester, vilde det ogsaa af den Grund være i høj Grad ønskeligt, at de fremtraadte i en passende Tilstand. Den samlede Udgift vilde blive 1041 Kr., nemlig: et nyt Bord 145 Kr., 6 Lænestole å 70 Kr., Klæde til begge Borde og til de nye og ældre Stole 286 Kr.. Ompolstring af de ældre Stole og Betrækning af Bordene og Stolene 190 Kr. Paa Finanslovforslaget for 1904—1905 blev optaget For- slag om fornævnte Beløb. jfr. Rigsdagstidende 1903—1904 Tillæg A. Sp. 1063—66. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven for 1904—1905. 6. Akademisk Disciplin. I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra Kjø- benhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse Sager angaaet Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er, for saa vidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet eller Legater eller de havde Bolig paa Kollegierne, blevet tildelt disse Studenter en Irettesættelse. Da Stud. mag. N. N., der oppebar Kommunitetsstipendiet og Regens- beneficiet, i Maj 1904 var blevet anset med en Bøde for at have foraar- saget Gadeuorden, blev den modtagne Udskrift af Sagen af Konsistorium tilstillet Regensprovsten, der meddelte ham en alvorlig Irettesættelse. II. Det akademiske Lærersamfunri samt Censorerne ved Universitetets Examina. 1. Midlertidig Lærer, Lic. theol. Fr. E. Torms Udnævnelse til Pro- fessor i Theologi og Lic. theol. J. P. Bangs Ansættelse som midlertidig Lærer i nytestamentlig Exegese. Da Professor, Lic. theol. Li. W. Schat Petersen den 30te Juli 1903 var afgaaet ved Døden, udbad Kirke- og Undervisningsministeriet sig under 17de August s. A. Konsistoriums Forslag om Besættelsen af den derved ledig- blevne Professorplads, hvorefter Konsistorium under 14de September s. A. indsendte en Erklæring fra det theologiske Fakultet, hvori dette udtalte, at det maatte anbefale, at Embedet som Professor i Theologi med ny- testamentlig Exegese som Hovedfag blev opslaaet vakant med 3 Ugers Ansøgningsfrist, Ved Skrivelse af 19de s. M. til Konsistorium bemærkede Ministeriet, „at det formentlig vilde være heldigst, at det gjøres til almindelig Be- tingelse ved Ansættelse af Professorer i de forskjellige Fakulteter, at de forpligtes til at arbejde i Undervisningslaboratorierne", hvorhos Ministeriet Universitetets Aarbog. 103