Første Afsnit. Universitetets og den polytekniske Læreanstalts Forhold som Læreanstalter I. Universitetet. A, Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde, I. Bestyrelse. i. Kontoen „Til videnskabelige Formaals Fremme". Paa Finansloven for 1895—96 blev Universitetets Udgiftspost 7. a., Til videnskabelige Formaals Fremme, delt i to Beløb: 1. Til Ministeriets Disposition og 2. ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller Øjemed jfr. Univ. Aarb. f. 1894—9f» S. 663—66. Under Henvisning til de i Univ. Aarb. f. 1896—97 S. 333—34, f. 1897—98 S. 649—50, f. 1898—99 S. 1—2, f. 1899—1900 S. 335-36 og f. 1900—1901 S. 672—73 indeholdte Oplysninger om de i de følgende Fi- nansaar skete Forandringer med Hensyn til de paa Kontoen bevilgede Beløb, bemærkes, at der paa Finansloven for 1900—1901 blev bevilget paa Underkonto 1. 25800 Kr. og paa Underkonto 2. 24000 Kr., ialt 49800 Kr. Paa Finanslovforslaget for 1901—1902 blev der stillet Forslag om at tillægge Dr. phil. R. S. Bergh som Professor extraord. oprykkende Profes- sorlønning og Pensionsret samt om Forhøjelse af Honoraret til Dr. phil. V. Vedel med 1000 Kr. til 3000 Kr. Forslagene bleve ikke tiltraadte af Folkethingets Finansudvalg og udstemte ved Finanslovforslagets 2den Be- handling i Folketliinget, jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 702 og 698. Derimod blev der paa Universitetets Udgiftspost 3 som Underkonto u., Laboratoriet for Histologi og Embryologi, bevilget et Beløb af 1500 Kr.; herved bortfaldt det hidtil paa Udgiftspost 7. a. 2. bevilgede Beløb af 500 Kr. til Driftsomkostninger ved Undervisningen i Histologi og Embry- ologi og det til samme Øjemed paa Udgiftspost 7. a. 1. anvendte Beløb af 400 Kr. blev til Disposition. Ved Dr. phil. E. Petersens Udnævnelse til Professor i Kemi bortfaldt 700 Kr. paa Udgiftspost 7. a. 2. og 1300 Kr. blev til Disposition paa Udgiftspost 7. a. 1. og ved Dr. jur. H. Munch- Uiriversitotets Aarbog. 1 2 Universitetet 1901—1902. Petersens Udnævnelse til Professor i Retsvidenskab bortfaldt 2000 Kr. paa Udgiftspost 7. a. 2. Ved Finansloven for 1902—1903 blev bevilget, at de tidligere af Dr. Munch-Petersen oppebaarne 2000 Kr. optoges £om Honorar til Dr. jur. L. A. Grundtvig for at holde Forelæsninger og Øvelser for de juridiske Studerende, at Beløbet paa 7. a. 2. forøgedes med 1200 Kr. som Honorar til Cand. mag. M. Knudsen for at holde Forelæsninger over Fysik, saaledes at han tillige tik 400 Kr. af det paa 7. a. 1. disponible Beløb, 1700 Kr., medens Resten tillagdes Dr. phil. Jul. Chr. Petersen som Honorar for at liolde Forelæsninger over Elektrokemi, jfr. i det følgende S. 37—40. Beløbene paa Udgiftspost 7. a. ere derefter fordelte saaledes: Af den til Ifølge særlig Ministeriets Bevilling til Personer eller Øjemed: Disposition bestemte lait. værende Personer Lønninger: Sum. eller Øjemed. Kr. Kr. Kr. Prof. extraord., Dr. med. Julius Petersen. 1200 3000 4200 , Dr. phil. Cl. Wilkens .... 2400 1800 4200 , Dr. phil. F. Jonsson..... 3200 400 3600 Honorarer: Dr. phil. O. Siesbye.................... 2700 300 3000 Professor, Dr. phil. Vald. Schmidt....... 1300 1200 2500 Dr. phil. A. Lehmann.................. 1200 1400 2600 Dr. phil. R. S. Bergh.................. 2000 ii 2000 Dr. phil. A. B. Drachmann............. 200 2800 3000 Dr. med. H. A. Nielsen............... 1200 ii 1200 Dr. phil. A. M. Hansen................ 2000 ii 2000 Dr. phil. V. Vedel...................... 2000 n 2000 Dr. phil. L. J. Kolderup Rosenvinge.... 1300 700 2000 Til Assistance for Professoren i Mineralogi og Geologi....................... 1200 1200 Dr. phil. A. Hammerich................ 200 1800 2000 Dr. phil. A. Olrik..................... 1200 800 2000 Dr. phil. J. E. Østrup.................. 2000 ii 2000 Mag. art. V. Dahlerup.................. » 2000 2000 Dr. phil. Holger Pedersen.............. 2000 2000 Dr. phil. Edv. Lehmann................ ii 2000 2000 Dr. jur. L. A. Grundtvig................ ii 2000 2000 Cand. mag. M. Knudsen................ 400 1200 1600 Dr. phil. Jul. Chr. Petersen............. 1300 ii 1300 lait. .. 25800 24600 50400 *) Af den til Ifølge særlig Ministeriets Bevilling til Personer eller Øjemed: Disposition bestemte lait. værende Personer *) Paa Finansloven for 1903—1904 er blevet bevilget, at Dr. phil. Holger Pedersen ansættes som Professor extraord. i slavisk Filologi og sammenlignende Sprogvidenskab og at det ved Dr. jur. Grundtvigs Udnævnelse til Professor ledigblevne Beløb tillægge? Dr. jur. H. Federspiel. De paa samme Finanslov bevilgede Honorarer å 2000 Kr. til 2 theologiske og 1 juridisk Docent ere opførte paa Universitetets Honorarkonto, Ud- giftspost 1. e. *) Paa Finansloven for 1903—1904 er blevet bevilget, at Dr. phil. Holger Pedersen ansættes som Professor extraord. i slavisk Filologi og sammenlignende Sprogvidenskab og at det ved Dr. jur. Grundtvigs Udnævnelse til Professor ledigblevne Beløb tillægge? Dr. jur. H. Federspiel. De paa samme Finanslov bevilgede Honorarer å 2000 Kr. til 2 theologiske og 1 juridisk Docent ere opførte paa Universitetets Honorarkonto, Ud- giftspost 1. e. Bestyrelse. 3 2. Lov af 23de Maj 1902 om Lønninger for Universitetskvæsturen og Sorø Akademis Kontor i Sorø samt de ved Sorø Akademis Skovvæsen ansatte Embedsmænd og Betjente. Under Forhandlingerne om Revisionen af Universitetets Lønningslov i 1888 blev der efter Samraad med Universitetets Kvæstor truffet den Ordning, at der udarbejdedes et særligt Forslag til Lønninger for Kvæ- sturens Embeds- og Bestillingsmænd, jfr. Univ. Aarb. f. 1888—89 S. Bl8 —19. Ved Skrivelse af 27de November 1888 indsendte Kvæstor derefter til Kirke- og Undervisningsministeriet et Forslag til Lov om Lønninger for Universitetskvæsturen og Sorø Akademis Kontor i Sorø samt de ved Sorø Akademis Skovvæsen ansatte Embedsmænd og Betjente, jfr. Univ. Aarb. f. 1888—89 S. 686—99. Dette Forslag blev derefter med enkelte Ændringer første Gang forelagt Rigsdagen i Rigsdagssamlingen 1891—92 og har derefter været forelagt i de følgende Rigsdagssamlinger, i hvilke det dog ikke naaede til 2den Behandling i Folkethinget. Endelig blev der i Rigsdagssamlingen 1901—1902, jfr. Rigsdagstidende 1901—1902 Tillæg A. Sp. 4569—94, forelagt det efterfølgende Forslag med Motiver og Bilag. De Sorø Akademis Skovvæsen vedrørende Bestemmelser ere dog ikke medtagne her. Forslag til Lov om Lønninger for Universitetskvæsturen og Sorø Akademis Kon- tor i Sorø samt. de ved Sorø Akademis Skovvæsen ansatte Embedsmænd og Betjente. I. § I- Kvæstor ved Universitetet og Sorø Akademi m. v. lønnes med 5200 Kr. aarlig; for hver 4 Aars Tjenestetid tilstaas der ham et Tillæg af 400 Kr. aarlig, dog kan Lønningen ikke overstige 6800 Kr. § 2. En Kontorchef, der tillige er Bogholder, ved Universitetskvæsturen lønnes med 3200 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 5200 Kr. Kassereren ved Universitetskvæsturen lønnes med 3200 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 4800 Kr. Kassekontroløren og Forvalteren ved Universitetskvæsturen lønnes hver med 2800 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 4000 Kr. Foruden som hidtil Kvæstor og Bogholderen ved Universitetskvæ- sturen kunne Kassereren, Kassekontroløren og Forvalteren ved Universi- tetskvæsturen faa kongelig Udnævnelse. Tjeneste med Lønning af samlet Medhjælpssum medregnes kun ifølge særlig Bevilling i Tjenestetiden for de alt nu i de sidstnævnte tre Stillinger ansatte Embedsmænd. §3. Forvalteren ved Sorø Akademis Kontor i Sorø, som tillige er Bog- holder, lønnes med 3200 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 4800 Kr, Desuden tillægges der ham fri Bolig. 1* 4 Universitetet 1901 —1902. Kassereren ved Sorø Akademis Kontor i Sorø lønnes med 2800 Kr. aarlig, stigende livert 4de Aar med 400 Kr. indtil 4000 Kr. Foruden som hidtil Bogholderen ved Sorø Akademis Kontor i Sorø kan Kassereren ved dette Kontor faa kongelig Udnævnelse. Tjenestetid med Lønning af samlet Medhjælp s sum medregnes kun ifølge særlig Bevil- ling i Tjenestetiden for den alt nu i denne Stilling ansatte Embedsmand. .....§4. Til Raadiglied for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet stilles to samlede Summer af 13300 Kr. — hvoraf 300 Kr. ere tillagte en bestemt Person — og 1800 Kr. for dermed at lønne samtlige øvrige, hen- holdsvis ved Universitetskvæsturen og ved Sorø Akademis Kontor i Sorø ansatte Bestillingsmænd og Betjente. § 5. For de af de i fornævnte Paragraf omhandlede Medhjælpssummer lønnede gifte Bestillingsmænd afkortes 5 pCt. i deres Lønninger for at anvendes til Enk^forsørgelse. Hel eller delvis Fritagelse for denne Af- kortning kan imidlertid finde Sted, for saa vidt det for Finansministeriet godtgjøres, at der paa anden betryggende Maade er sikret Enken for Livstid en aarlig Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til at sikre Enken Overlevelsesrente i vedkommende af Staten garanterede Livsfor- sikringsanstalt, skal Tegningen af saadan Overlevelsesrente finde Sted under samme Vilkaar, som ifølge Loven af 5te Januar 1851 gjælde med Hensyn til de af Embedsmænd for deres Enker tegnede Overlevelses- renter. Af Universitetets Kasse godskrives Bestillingsmanden, dog ikke før hans fyldte 25de Aar, et til 5 pCt. af hans Lønning svarende Beløb, der med Rente og Rentes Rente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsørgelse for vedkommende Bestillingsmand selv. Det saaledes opsparede Beløb bliver imidlertid inddraget til Fordel for Universitetet, naar Bestillingsmanden opnaar pensionsberettiget Ansættelse, naar han afskediges af en ham til- regnelig Aarsag eller frivillig udtræder af Statstjenesten, samt naar han dør; dog kan der i sidste Tilfælde, for saa vidt .han maatte efterlade sig umyndige Børn, deraf tilstaas disse Understøttelse til deres fyldte 18de Aar. Indtil anderledes ved Lov bestemmes, fastsættes de nærmere Regler med Hensyn til Gjennemførelsen af de ovenstaaende Bestemmelser an- gaaende det i Lønningen afkortede og det af Universitetsts Kasse til- skudte Beløb af Finansministeren. § 6- Samtlige Udgifter ifølge foranførte §§ 1—5 udredes af Universitetet, mod at Kommunitetet og Sorø Akademi ved Regnskabsaarets Udgang hvert erstatte en Trediedel af de afholdte Udgifter. II. §§ 7, 8 og 9 vedkomme Sorø Akademis Skovvæsen. § 10. Denne Lov træder i Kraft den 1ste April 1902, Bestyrelse. 5 Motiver til foranstaaende Lovforslag. Lovforslaget er det om samme Æmne i Rigsdagssamlingen 1900—1901 i Folkethinget fremsatte Lovforslag, der ikke naaede til 2den Behandling i dette Thing, dog med nogle Forandringer. Nærmere bemærkes følgende: Formuebestyrelsen og Regnskabsførelsen under Universitetskvæsturen omfatte, foruden Universitetet og Kommunitetet samt de med Universi- tetet forbundne Legater og Fonds, endvidere Sorø Akademi, den alminde- Skolefond og det lærde Skolevæsens Hovedregnskab samt Metropolitan- skolen og den polytekniske Læreanstalt. Omfanget af de under Universitetskvæsturen henlagte Forretninger er i det væsentlige blevet bestemt ved Finansloven for 1862—63, jfr. Anmærkningerne til Finanslovforslaget S. 197—200, idet det Sorøske Gods-, Kasse- og Regnskabsvæsen samt det lærde Skolevæsens Hoved- regnskab da bleve henlagte under Kvæsturen. Efter Regnskabet for 1862—63 udgjorde de af Kvæstor under Ministeriets eller Konsistoriums Overtilsyn bestyrede rentebærende Kapitaler ialt omtrent 14 Mill. Kr., og dette Beløb var i 1878—79 steget til henved 17 Mill. Kr. Det vil efter Budgettet for 1902—03, efter at Universitetets og den almindelige Skole- fonds Kapitalformue helt ere forbrugte, udgjøre ca. 20 Mill. Kr., et Beløb, som fremtidig aarlig antagelig vil blive forøget ved Anbringelse af Over- skud for Kommunitetet og Sorø Akademi. Naar der til foranførte rente- bærende Kapital efter Budgettet for 1902—03, ligeledes efter dette Budget, lægges de kapitaliserede Forpagtningsafgifter og Arvefæsteafgifter samt Tiendeindtægter, tilsammen henved 121/2 Mill. Kr., vil som den samlede under Universitetskvæsturen henlagte Formue udkomme omtrent 32^ Mill. Kr. At Universitetskvæsturen paa Grund af de skiftende Konjunkturer langt mere end tidligere har de med Bestyrelsen af et egentligt Penge- institut forbundne Vanskeligheder at overvinde, vil endnu være at anføre for at betegne den Forskjel i Forholdene, der er indtraadt siden Fore- læggelsen i 1883 af et Lønningsforslag vedrørende Universitetskvæsturen. For Kvæstors Vedkommende kan endnu bemærkes, at han efter sin Stilling maa i økonomisk Henseende blive Raadgiver i Bevillingsspørgsmaal for Bestyrerne af de under Universitetet henhørende Instituter, og at denne hans Virksomhed har maattet stige med den i Aarenes Løb til- tagende Forgrening af Finanslovens Bevillinger. Ved Lov af 25de Marts 1871 § 6 er Lønningen for Kvæstor bestemt til 4400 Kr., stigende med 4 Stigninger paa 400 Kr. til 6000 Kr. Af Konsistorium blev hans Lønning i 1879 foreslaaet til 5600 Kr., stigende med 4 Stigninger til 7200 Kr., medens den derefter i sin Tid af Ministeriet foreslaaede Lønning var 5200 Kr., stigende til 6800 Kr,, hvilken Lønning her er gjenoptaget, efter at en Lønningsforbedring for Kvæstor i det senest forelagte Lønnings- forslag var søgt opnaaet ved at tillægge ham fri Bolig eller en Godt- gjøreise derfor af 1200 Kr. aarlig. Bogholderen ved Universitetskvæsturen lønnes efter Lov af 25de Marts 1871 § 6 med 3200 Kr., stigende til 4400 Kr. I Overensstemmelse med Konsistoriums Forslag af 1879 har der tidligere af Ministeriet for denne Embedsmand, der paa eget Ansvar bestyrer Aflæggelsen af Kvæ- 6 Universitetet 1901—1902. sturens, siden 1883—84 trykte Hovedregnskaber, været foreslaaet en Begyndelseslønning af 4000 Kr. med en Stigning til 5600 Kr. Her er for denne Embedsmand opfort 3200 Kr. med en Stigning til 5200 Kr., dog saaledes, at i Forbindelse dermed de ham i Anledning af Regnskabs- beretningernes Trykning aarlig tillagte 400 Kr. bortfalde. Paa Grund af den betydningsfuldere Stilling, Bogholderen i Universitetskvæsturen i Tidens Løb har faaet, har man fundet det rigtigt, at han benævnes Kontorchef, en Betegnelse, der mere svarer til hans nuværende Stilling. Om fast Ansættelse for Kassereren, Kassekontroløren og Forvalteren i Universitets- kvæsturen har der, som Forhandlingerne forud for det i Rigsdagssamlingen 1880—81 fremlagte Lønningsforslag udvise, allerede tidligere været Spørgs- maal. Naar disse Embedsmænd ifølge Lovgivningsmagtens Afgjørelse ved Loven af 25de Marts 1871 forbleve staaende med Lønninger af samlet Medhjælpssum, og de i det her foreliggende Lønningsforslag ere optagne under Universitetskvæsturens Embedsmænd med fast Ansættelse, da er dette sket under Hensyn til den store Forandring i Forholdene, der siden den nævnte Lov er indtraadt. Til det, som foran i disse Motiver er anført i saa Henseende, skal endnu føjes en Henvisning til Stigningen paa Udgiftsbudgetterne for de under Kvæsturen henhørende Fonds. For Kassereren, om hvem det maa bemærkes, at han stiller en Kaution paa 10000 Kr., vil det saaledes tiltagne Pengeansvar utvivlsomt begrunde fast Ansættelse, og for Kassekontrolørens Vedkommende bemærkes, at hans Tilsyn under eget Ansvar med, at enhver enkelt Udgift eller Indtægt er rigtig udregnet og falder indenfor de normerede Konti og IJnderkonti, er betydelig tiltaget sammen med Stigningen i Udgifter og Indtægter. An- gaaende Forvalteren i Universitetskvæsturen, der stiller en Kaution paa 6000 Kr. og blandt sine Forretninger har hele Beregningen af Jordebogs- afgifter, ogsaa af de Beløb, der indkræves ved Kontoret i Sorø, tilføjes til Oplysning, at Antallet af dem, der udrede Jordebogsafgifter, paa Grund af Udstykninger og Delinger er steget fra omtrent 13000 i 1862 til henved 17000 nu. 1 det foreliggende Lovforslag træder den Opfattelse, at det er nye Forhold, der begrunde fast Ansættelse for de førommeldte 3 P^mbeds- mænd, frem deri, at deres hidtilværende Tjeneste med Lønning af samlet Medhjælpssum ikke kommer i Betragtning hverken ved deres Lønnings- tillæg eller deres Pensionsret, medmindre særlig Bevilling i saa Henseende maatte blive given. Paa Finansloven tør imidlertid en saadan ventes op- naaet for Kassekontroløren og Forvalteren, naar der henses til, at disse have en virkelig Tjenestetid i deres nævnte Stillinger af henholdsvis 30 og 25 Aar. Med Hensyn til de nu opførte Lønninger bemærkes, at Kassereren i ældre Lovforslag har været foreslaaet til en Begyndelseslønning af 3600 Kr., men nu er opført med en Begyndelseslønning af 3200 Kr. For Kasse- kontroløren og Forvalteren i Kvæsturen er der hidtil foreslaaet en Begyn- delseslønning af 3200 Kr., men nu 2800 Kr., stigende til 4000 Kr., altsaa kun med 3 Stigninger, idet de ville kunne have Udsigt til Avancement. Forvalteren ved Sorø Akademis Kontor i Sorø, som tillige er Bog- holder for Akademiet og besørger en Del af Forvalterforretningerne for Bestyrelse. 7 Universitetet og Kommunitetet, er ifølge Lov af 25de Marts 1871 § 10 ansat med en Pengelønning af 2800 Kr., stigende til 4000 Kr. Da det tiltagende Omfang af Regnskabsvæsenet og Indtægtsopkrævningen i meget betydelig Grad har forøget hans Arbejde og Ansvar, og da han stiller en Kaution paa 6000 Kr. og heller ikke kan paaregne Befordring fra sin Stilling, er der al Grund til at tillægge ham en forhøjet Pengelønning, som tidligere er foreslaaet med 4000 Kr., men nu med 3200 Kr., stigende til 4800 Kr. Den i tidligere Lønningsforslag indeholdte Bestemmelse om en alternativ Erstatning for den ham tillagte Fribolig, til Beløb 500 Kr., er nu udeladt, idet der er al Sandsynlighed for, at Bolig in natura stedse vil kunne anvises denne Embedsmand. Angaaende de af nærværende Lovforslags Gjennemførelse følgende Forandringer i de faste Lønninger saavel for Kvæsturen som for Kontoret i Sorø henvises iøvrigt til Bila~ I. nedenfor, ligesom man angaaende Lov- forslagets Betydning for de samlede Lønningssummer skal henvise til Bilag II. og III. nedenfor, idet man derhos maa tilføje følgende: Det endnu i det senest forelagte Lønningsforslag fremdragne Spørgs- maal om et Beløb til Extraassistance ved Universitetskvæsturen er her udgaaet, da det vil blive søgt ordnet paa en Finanslov, saaledes som det allerede er sket med det tilsvarende Spørgsmaal ved Sorø Akademis Kontor i Sorø, jfr. Anmærkningerne til Akademiets Udgiftspost 14 i Finanslovforslaget for 1902—03. Hvad angaar Kontoret i Sorø skal særlig bemærkes, at den der- værende Kasserer har et betydeligt Pengeansvar og stiller en Kaution paa 8000 Kr., hvorfor han, som hidtil nærmest har været ligestillet med Fuld- mægtige i Universitetskvæsturen, her er søgt ligestillet med Kassekontro- løren og Forvalteren ved Universitetskvæsturen og derfor er opført med en Begyndelseslønning af 2800 Kr., stigende til 4000 Kr., samt med Ad- gang til kongelig Udnævnelse. De i Forslagets § 5 indeholdte Bestemmelser ere optagne i Overens- stemmelse med Lov om Oprettelse af et Rigsarkiv af 30te Marts 1889 § 4. Siden Finansloven for 1862—63 har der bestaaet den Fordeling af forommeldte Lønnings-Udgifter, at Sorø Akademi foruden at udrede de Kontoret i Sorø vedkommende Udgifter — hvorved er at bemærke, at den derværende Forvalter tillige er Universitets- og Kommunitets-Forvalter — ikkun har deltaget i de paa Kvæstor og paa Universitetskvæsturen faldende Lønnings-Udgifter, for saa vidt som hele Lønningen for Kvæstors Fuldmægtig er udredet af Akademiet. Naar det imidlertid betænkes, hvorledes det Arbejde nu stiller sig, der som Følge af Henlæggelsen af Akademiets Gods-, Kasse- og Regnskabsvæsen under Kvæsturen er bleven overdraget denne — og her skal kun anføres, at Akademiet ejer 9 Mill. af de under Kvæstors Bestyrelse værende 20 Mill. i rentebærende Kapitaler — kan hin Fordeling ikke længere anses for billig mod Universitetet og Kommunitetet, der hidtil have maattet dele de efter Fradrag af foran- førte Fuldmægtig-Lønning tilbageblivende Lønnings-Udgifter for Kvæsturen. Paa Grund heraf er i det foreliggende Lønningsforslag indsat Bestem- melsen i § 6. 8 Universitetet 1901—1902. Bilag I. Oversigt over faste Lønninger af Universitetets Udgiftspost 1 c. og Sorø Akademis Udgiftspost 1. a. 2. efter L ø n n i n g s 1 o v e n af 25 de Marts 187 1 og efter Forslaget. Lønninger for Finansaaret 1902—1903. Stilling. efter 25.Marts 1871. efter Forslaget. Anmærkninger. Lønning. Lønning. Person- ligtTillæg lait. Kr. Kr. Kr. Kr. Kvæstor............ (Lønning for den nuvæ- rende Kvæstor at be- regne fra 1ste August 1873, jfr. Rigsdagstid. 1890—91 Till. B. Sp. 919-20 og 1053). Bogholderen i Kvæstu- ren.............. G000 4400 G 800 4800 ii 6800 4800 Under hvert af Løn- nings-Beløbene er ind- befattet 1600 Kr. i Al- derstillæg. Halvdelen af dem er hidtil udredet af Universitetet, Halv- delen af Kommunite- tet. Desuden erholder Kvæstor aarlig 300 Kr. som Honorar for sær- lige Forretninger som Medlem af Almanak- koiniteen, jfr. Statsre- visorernesAntegning2 tilUniversitetetsRegn- skaberforl856—57 og 1857—58, samt senere Finanslovforslag. Under hvert afBeløbene er indbefattet 1200Kr. i Alderstillæg. Halv- delen af dem er hidtil udredet af Universite- tet, Halvdelen af Kom- munitetet. Desuden oppebærer Bogholde- ren 400 Kr. aarlig i An- ledning af Regnskabs- beretningernes Tryk- ning, jfr. Rigsdagstid. 1884—85 Till. B. Sp. 1603—04, hvilket Be- løb foreslaas at bort- falde iF orbindelse med den foreslaaede Løn- ningslov. Under hvert afBeløbene Bogholderen og For- valteren ved Sorø Akademi ......... 4000 4800 4800 Kassereren i Kvæstu- j en .............. 3200 31G 3516 er indbefattetl200Kr., henholdsvis 1600 Kr., i Alderstillæg. Til Em- bedet hører Fribolig. Lønningen udredes af Sorø Akademi. Oppebærer nu af Uni- versitetets og Kommu- nitetets samlede Løn- ningssummer, hver for en Halvdel, 3516 Kr. Oppebærer nu af Uni- Kassekontroløren i Kvæsturen 2800 488 3288 versitetets og Kommu- nitetets samlede Løn- ningssummer, hver for At overføre,., 14400 22400 804 23204 en Halvdel, 3288 Kr. Bestyrelse. 9 Stilling. Lønninger for Finansaaret 1902—1903. efter Lov 25. Mart s 1871. efter Forslaget. Lønning. Lønning. Person- I ligtTillægl lait. Anmærkninger. Overført... Forvalteren i Kvæstu- ren............ Kassereren ved Sorø Akademi ......... lait... Deraf vil der imidler- tid komme til Af- gang paa Universi- tetets og Kommuni- tetets samlede Løn- mngssummer...... og paa Udgift til Regn- skabsberetningernes Trykning......... Virkelig Forøgelse, Kr. 14400 Kr. 22400 2800 2800 14400 Kr. 804 488 Kr. 23204 3288 2800 Forøgelse. 14892 Kr. 12292 Kr. 400 12692 2200 Kr. Ligeledes. Oppebærer nu af Sorø Akademis samledeLøn- ningssum 2200 Kr. 29292 Bilag II. Oversigt vedkommende Universitetsk væsturen over Lønninger under Universitetets, Kommunitetets og Sorø Akademis samlede Lønningssummer efter Lønni n gslo ven af 25de Marts 1871 og efter Forslaget. Stilling. Lønninger for Finansaaret 1902—1903. efter Lov25.Martsl871. efter Forslaget. Lønning. Finanslovtill. 1873—74 Finanslovtill. 1875—76. +3 Lønning. Personligt Tillæg. "S HH Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 1720 204 276 2200 2500 2500 1400 1400 1400 1400 3120 204 276 3600 3900 3900 Lønninger for Finansaaret 1902—1903. Anmærkninger, navnlig angaaende den nuværende Udredelsesmaade. KvæstorsFuldmæg- tig Kvæstors Assistent. At overføre... Universitetets Aarbog. Lønningen udredes af Sorø Akademi. Lønningen udredes af Universitetet og Kom- munitetet, af hvert med Halvdelen. Anmærkninger, navnlig angaaende den nuværende Udredelsesmaade. KvæstorsFuldmæg- tig............ Kvæstors Assistent. At overføre... Universitetets Aarbog. Lønningen udredes af Sorø Akademi. Lønningen udredes af Universitetet og Kom- munitetet, af hvert med Halvdelen. 10 Universitetet 1901—1902. Stilling. Lønninger for Finansaaret 1902—1903. efter Lov 25. Marts 1871. p >3 1>" e co • S rH fe_ efter Forslaget. Ph Anmærkninger, navnlig angaaende den nuværende Udredelsesmaade. Overført... Kvæstors ene Skri- ver ............ Kvæstors anden Skriver....... Bogholderens Fuld- mægtig ........ Bogholderens Assi- stent .......... AssistentenhosKas- serer ogForvalter Kvæsturens Bud .. Forvalteren i Kvæ- sturen til Udreg- ning........... Kassereren i Kvæ- sturen......... Kassekontroløren i Kvæsturen..... At overføre... Kr. 3120 1156 Kr. 204 163 1100 1744 1228 1248 1300 200 3200 2800 17096 337 100 98 75 20 200 1197 Kr. 276 Kr. 3600 81 1400 119 72 54 25 296 288 Kr. 3900 1100 1100 2200 1100 2500 . Kr. 300 Kr. 3900 1400 1400 1400 1400 200 3516 3288 1211 19504 1400 1400 1400 200 13000 300 1100 2500 1400 1400 1400 200 Af Universitetet udre- des henholdsvis 578 Kr. -f 93 Kr. -f 49 Kr. (hvoraf 170 Kr. personligt Tillæg). Af Kommunitetet udre- des henholdsvis 578 Kr. + 70 Kr. -f 32 Kr. (hvoraf 130 Kr. personligt Tillæg). Lønningen udredes af Universitetet og Kom- munitetet, af hvert med Halvdelen. Af Universitetet udre- des henholdsvis 872 Kr. -f 179 Kr. + 75 Kr. Af Kommunitetet udredes henholdsvis 872 Kr. + 158 Kr. -f 44 Kr. Lønningen udredes af Universitetet og Kom- munitetet, af hvert med Halvdelen. Lønningen udredes dels af Universitetetet, dels af Kommunitetet. Ligeledes. Halvdelen af Universi- tetet, Halvdelen af Kommunitetet. Lønningen udredes af Universitetet og Kom- munitetet, af hvert med Halvdelen. Foreslaas overført til UniversitetetsUdgifts- post 1. c. Lønningen udredes af Universitetet og Kom- munitetet, af hvert med Halvdelen. Foreslaas overført til UniversitetetsUdgifts- post 1. c. 13300 Bestyrelse. 11 Lønninger for Finansaaret 1902— 1903. Stilling. efter Lov 25. Marts 1871. efter Forslaget. Anmærkninger, navnlig angaaende den nuværende Udredelsesmaade. Lønning. Finanslovtill. 1873—74. Finanslovtill. 1875—76. 1 "tf Lønning. Personligt Tillæg. 13 Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Overført... 17096 1197 1211 19504 13000 300 13300 Forvalteren i Kvæ- sturen......... 2980 20 288 3288 Ligeledes. Er et den tidligere Kas- serer i Kvæstnren til- Til Disposition ... 384 384 Talt. . . 23176 13300 staaet personligt Til- Til Universitetets Udgiftspost 1. c. foreslaas imidlertid overført ... 10092 læg, over hvilket der endnu ikke er dispo- neret. tilbage... 13084 hvorefter den virkelige Forøgelse bliver 210 Kr. hvorefter den virkelige Forøgelse bliver..... 210 Kr. Bilag III. Oversigt vedkommende Kontoret i Sorø over Lønninger under Akademiets samlede Lønningssum efter Lønningsloven af 25de Marts 1871 og efter Forslaget. Stilling. Lønninger i Finansaaret 1902—1903. efter Lov af 25de Marts 1871. Lønning. Finans- lovtillæg 1873—74 Finans- lovtillæg 1875—76 lait. Efter For- slaget. Anmærkninger. Kr. 0. Kr. 0. Kr. Kr. 0- Kr. Kassereren....... 2000. „ 124. „ 76 2200. „ » Assistenten...... 1198.66 117.34 84 1400. „ 1400 Kontorbudet..... 220. „ 144.66 30 394.66 400 Til faste Lønninger foreslaas imidlertid overført ............................ tilbage... 3994.66 2200. „ 1794.66 1800 Foreslaas overført til faste Lønninger. Foreslaas overført til faste Lønninger. hvorefter den virkelige Forøgelse bliver... 5 Kr. 34 0. Den samlede Forøgelse paa foranførte 3 Oversigter er: Under faste Lønninger..............................................2200 Kr. „ 0. ( 216 — „ — Under Medhjælpssummer.......................... \ ^ _ 34 _ lait.., 2421 Kr. 34 0. 2* 12 Universitetet 1901 —1902. At udrede af: Universitetet: Kommunitetet: Sorø Akademi: lait: Efter Finanslovforslag Kr. 0. Kr. 0. Kr. 0. Kr. 0. for 1902—03 ...... 15964 „ 15712 „ 10294 66 41970 66 Efter dette Lovforslag, jfr. dets § 6....... 14797 33 14797 33 14797 34 44392 „ altsaa mindre... 1166 67 914 67 \ [ 2491 34 mere............................ 4502 68 j Det af Folkethinget nedsatte Udvalg afgav under 7de Maj 1902 føl- gende Betænkning, jfr. Rigsdagstid. 1901—1902 Tillæg B. Sp. 2085—88: Udvalgets Flertal kan i det væsentlige tiltræde Forslaget i den fore- slaaede Affattelse og indskrænker sig derfor til at stille et enkelt Ændrings- forslag til § 2, gaaende ud paa, at Slutningsløniien for Kontorchefen ved Universitetskvæsturen fastsættes til 4800 Kr., hvorimod Udvalget foreslaar, at de af denne Embedsmand hidtil oppebaarne 400 Kr. aarlig, i Anled- ning af Regnskabsberetningens Trykning, fremdeles ydes den nuværende Bogholder som personligt Tillæg for hans Embedstid. Et Mindretal forbeholder sig under Forhandlingerne nærmere at begrunde sin Stilling. I Henhold hertil stiller Udvalget følgende Ændringsforslag: Af et Mindretal: Til § 1. 1) I 1ste Linie ændres „5200" til „4800", og i 3die Linie ændres „6800 Kr." til „6000". 2) Efter Paragrafen tilføjes: „Den nuværende Kvæstor oppebærer tillige et personligt Tillæg af 400 Kr. aarlig, der dog ikke medregnes ved Pensionsberegningen og bortfalder ved Embedsledighed." Af et Flertal: Til § 2. 3) I anden Linie ændres „5200 Kr." til „4800 Kr.", og der indsættes et nyt Punktum saalydende: „Den nuværende Bogholder oppebærer til- lige et personligt Tillæg af 400 Kr. aarlig, der dog ikke medregnes ved Pensionsberegningen og bortfalder ved Embedsledighed." Af et Mindretal: 4) I 1ste Stykkes 4de Linie ændres „400" og „4800" til „300-' og „4400". 5) I 2det Stykkes 2den Linie ændres „400" til „300". Til § 3. 6) I 1ste Stykkes 2den Linie ændres „400" og „4800" til „300" og „4400". 7) I 1ste Stykkes anden Linie ændres „400" til „300". Ved Forslagets 2den Behandling vedtoges det af Flertallet stillede Ændringsforslag, medens Mindretallets Ændringsforslag forkastedes, jfr. Folkethingstidende 1901—1902 Sp. 5659—69. Forslaget vedtoges ufor- andret ved 3die Behandling i Folkethinget. Bestyrelse. 13 Efter at Lønningsforslaget var blevet vedtaget af Landsthinget, blev det under 23de Maj 1902 stadfæstet af Hs. Majestæt Kongen. Loven er saalydende: Lov om Lønninger for Universitetskvæsturen og Sorø Akademis Kontor i Sorø samt de ved Sorø Skovvæsen ansatte Embeds- mænd og Betjente. I. § i- Kvæstor ved Universitetet og Sorø Akademi m. v. lønnes med 5200 Kr. aarlig; for liver 4 Aars Tjenestetid tilstaas der ham et Tillæg af 400 Kr. aarlig, dog kan Lønningen ikke overstige 6800 Kr. § 2. En Kontorchef, der tillige er Bogholder, ved Universitetskvæsturen lønnes med 3200 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 4800 Kr. Den nuværende Bogholder oppebærer tillige et personligt Tillæg af 400 Kr. aarlig, der dog ikke medregnes ved Pensionsberegningen og bortfalder ved Embedsledighed. Kassereren ved Universitetskvæsturen lønnes med 3200 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 4800 Kr. Kassekontroløren og Forvalteren ved Universitetskvæsturen lønnes hver med 2800 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 4000 Kr. Foruden som hidtil Kvæstor og Bogholderen ved Universitetskvæsturen kunne Kassereren, Kassekontroløren og Forvalteren ved Universitetskvæstu- ren faa kongelig Udnævnelse. Tjeneste med Lønning af samlet Medhjælpssum medregnes kun ifølge særlig Bevilling i Tjenestetiden for de alt nu i de sidstnævnte tre Stil- linger ansatte Embedsmænd. § 3. Forvalteren ved Sorø Akademis Kontor i Sorø, som tillige er Bog- holder, lønnes med 3200 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 4800 Kr. Desuden tillægges der ham fri Bolig. Kassereren ved Sorø Akademis Kontor i Sorø lønnes med 2800 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 4000 Kr. Foruden som hidtil Bogholderen ved Sorø Akademis Kontor i Sorø kan Kassereren ved dette Kontor faa kongelig Udnævnelse. Tjenestetid med Lønning af samlet Medhjælpssum medregnes kun ifølge særlig Be- villing i Tjenestetiden for den alt nu i denne Stilling ansatte Embedsmand. § 4. Til Raadighed for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet stilles to samlede Summer af 13300 Kr. — hvoraf 300 Kr. ere tillagte en bestemt Person — og 1800 Kr. for dermed at lønne samtlige øvrige, hen- holdsvis ved Universitetskvæsturen og ved Sorø Akademis Kontor i Sorø ansatte Bestillingsmænd og Betjente. 14 Universitetet 1901— 1902. § 5- For de af de i fornævnte Paragraf omhandlede Medhjælpssummer lønnede gifte Bestillingsmænd afkortes 5 pCt. i deres Lønninger for at anvendes til Enkeforsørgelse. Hel eller delvis Fritagelse for denne Af- kortning kan imidlertid finde Sted, for saa vidt det for Finansministeriet godtgjøres, at der paa anden betryggende Maade er sikret Enken for Livstid en aarlig Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til at sikre Enken Overlevelsesrente i vedkommende af Staten garanterede Livsforsi- kringsanstalt, skal Tegningen af saadan Overlevelsesrente tinde Sted under samme ^ ilkaar, som ifølge Loven af 5te Januar 1851 gjælde med Hensyn til de af Embedsmænd for deres Enker tegnede Overlevelsesrenter. Af Universitetets Kasse godskrives Bestillingsmanden, dog ikke før lians fyldte 25de Aar, et til 5 pCt. af hans Lønning svarende Beløb, der med Rente og Rentes Rente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsørgelse for vedkommende Bestillingsmand selv. Det saaledes opsparede Beløb bliver imidlertid inddraget til Fordel for Universitetet, naar Bestillingsmanden opnaar pensionsberettiget Ansættelse, naar han afskediges af en ham til- regnelig Aarsag eller frivillig udtræder af Statstjenesten, samt naar han dør; dog kan der i sidste Tilfælde, for saa vidt han maatte efterlade sig umyndige Børn, deraf tilstaas disse Understøttelse til deres fyldte 18de Aar. Indtil anderledes ved Lov bestemmes, fastsættes de nærmere Regler med Hensyn til Gjennemførelsen af de ovenstaaende Bestemmelser an- gaaende det i Lønningen afkortede og det af Universitetets Kasse til- skudte Beløb af Finansministeren. § 6- Samtlige Udgifter ifølge foranførte §§ 1—5 udredes af Universitetet, mod at Kommunitetet og Sorø Akademi ved Regnskabsaarets Udgang hvert erstatte en Trediedel af de afholdte Udgifter. II. § 7. De to ved Sorø Akademi ansatte Skovridere lønnes med 2600 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil 3800 Kr. Desuden til- lægges der dem, foruden Skydepenge som hidtil, fri Bolig og Benyttelse af den for Tjenesterne normerede Jordlod samt Skovrideren for 2det Distrikt endvidere 500 Kr. aarlig i Befordringsgodtgjøreise. Skovriderne kunne faa kongelig Udnævnelse. For de nuværende Skovridere beregnes Alderstillæget fra Tiltrædelsen af deres Tjeneste. § 8. Der stilles til Ministeriets Disposition en samlet Sum af 14520 Kr. til dermed at lønne Overinspektøren ved Sorø Akademis Skove og samt- lige de ved dem ansatte underordnede Betjente. § 9- For de ved Akademiet ansatte Skovfogders Vedkommende gjælde aldeles tilsvarende Regler til de foran i § 5 anførte, dog at hele Udgiften m Bestyrelse. 15 ifølge 2det og 3die Stykke, uden Anvendelse af den ved § 6 fastsatte Fordeling, falder Akademiet til Byrde. § 10. Denne Lov træder i Kraft den 1ste April 1902. 3. Andragende om Fritagelse for at indtræde i Aldersplads i Konsi- storium, Avertering i Bladene og Kontorholdskontoen for Udvalget for folkelig Universitetsundervisning. Ved Professor, Dr. med. J. H. Chievitzs Død den 6te Oktober 1901 indtraadte, Professor, Dr. med. O. Bloch i Aldersplads i Konsistorium. Fra Professor Bloch modtog Konsistorium under 11te s. M. et Andragende, hvori han ansøgte om at maatte blive fritaget for at overtage fornævnte Hverv, da han allerede havde sin Tid saa meget optaget af sine Embeds- forretninger og andre Hverv som Medlem af forskjellige Institutioner, at en Overtagelse som Medlem af Konsistorium vilde falde ham til Byrde. Konsistorium fraraadede i Skrivelse af 22de s. M. til Kirke- og Un- dervisningsministeriet, at Professor Blochs Andragende blev bevilget, da Konsistorium maatte anse det for en Embedspligt at indtræde i Konsi- storium, naar vedkommende Professor ifølge sin Plads i Fakultetet skulde indtræde i Aldersplads i Konsistorium. Ministeriet meddelte i Skrivelse af 31te s. M., at det ikke kunde imødekomme Andragendet. — I Skrivelse af 1ste November 1901 udbad Ministeriet sig Konsi- storiums Forslag om, i hvilke Blade det maatte anse det for hensigts- mæssigt at lade de fra Universitetet udgaaende Avertissementer indrykke. Konsistorium indberettede i Skrivelse af 17de December s. A. til Mini- steriet, at der var blevet indhentet Udtalelser fra samtlige Fakulteter, og at det heraf fremgik, at Avertering kun i ganske enkelte Tilfælde fandt Sted, da de Meddelelser, der ønskedes gjorte bekjendte for en videre Kreds, optoges i Bladenes Text, hvilket ligeledes var Tilfældet med Med- delelser for selve Universitetets Vedkommende. I de enkelte Tilfælde, hvor Avertering havde fundet Sted, f. Ex. ved Konkurrencer, vare Aver- tissementer blevne indrykkede i „Berlingske Tidende", og Fakulteterne holdt for, at denne Regel ogsaa i Fremtiden fulgtes. Det lægevidenskabe- lige Fakultet havde bemærket, at dets Bekjendtgjørelser tillige optoges i Fagskrifterne — specielt „Hospitalstidende" og „Ugeskrift for Læger", og mente, at der undtagelsesvis, f. Ex. ved Konkurrencer eller lignende, var Anledning til ogsaa at indrykke Bekjendtgjørelserne i Dagbladet „Politiken". Konsistorium henstillede, at der ikke foretoges nogen For- andring i den hidtil skete Meddelelsesform, der havde vist sig fuldstændig tilfredsstillende. — Paa Finansloven for 1901—1902 blev paa Universitetets Udgifts- post 7. n. bevilget et Beløb af 2000 Kr. til Lokaler og Kontorhold for Udvalget for folkelig Universitetsundervisning, deraf 1500 Kr. til Kontorhold og 500 Kr. til Leje af Lokale, for saa vidt et saadant ikke kunde skaffes paa Universitetet, jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 673—77. Da det viste sig, at der kunde overlades Udvalget et Par smaa Kvistværelser 16 Universitetet 1901—1902. ovenover Konsistoriums Sal, ansøgte Udvalget om, at det — da der ved fornævnte Bevilling ikke var blevet bevilget et Beløb af 500 Kr. en Gang for alle, som det tillige havde ansøgt om i Sommeren 1900, — maatte benytte hele den til Kontorhold og Lokale bevilgede Sum af 2000 Kr. fuldt ud i Finansaaret 1901—1902 for tillige at kunne anskaffe de til Lokalet fornødne Møbler. Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 6te Januar 1902 Udvalgets Andragende og oplyste, at der foruden det til Kontorhold medgaaende Beløb i Fremtiden vilde behøves til Lokalets Rengjøring, Opvarmning og Belysning 120—150 Kr., saaledes at der ikke vilde blive Anvendelse for 350 Kr. af det til Leje af Lokale bevilgede Beløb af 500 Kr., saa længe Udvalget havde Lokale paa Universitetet. Ministeriet meddelte i Skrivelse af 25de s. M. Tilladelse til Benyttelse af fornævnte Beløb i Finansaaret 1901—1902. Ved 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1902—1903 blev det paa Universitetets Udgiftspost 7. n. opførte Beløb nedsat med 350 Kr. til 1650 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1901—1902 Tillæg B. Sp. 977—78 og 1137-42. 4. Akademisk Disciplin. I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra Kjø- benhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse Sager angaaet Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er, for saa vidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet eller Legater eller havde Bolig paa Kollegierne, blevet tildelt disse Stu- denter en Irettesættelse. — Da Stud. med. N. N. og Stud. theol. N. N., der begge oppebar Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet, i Juli 1901 vare blevne ansete med Bøder for at have foraarsaget Gadeuorden, blev den modtagne Ud- skrift af Sagen af Konsistorium tilstillet Regensprovsten, der meddelte Studenterne en alvorlig Irettesættelse. Ligeledes bleve Udskrifter af Sager, ifølge hvilke Stud. jur. N. N. og Stud. jur. N. N., der begge oppebar Kommunitetsstipendiet og Regens- beneficiet, henholdsvis i August 1901 og i April 1902 vare blevne ansete med Bøder for at have foraarsaget henholdsvis Gadeuorden og Uorden paa en Yinkjælder, tilstillede Regensprovsten, der meddelte Studenterne en alvorlig Irettesættelse. II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved Universitetets Examina. 1. Besættelsen af det ved Professor, Dr. jur. J. H. Deuntzers Ud- nævnelse til Konsejlspræsident og Udenrigsminister ledigblevne Professorat i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet med midlertidig Docent, Dr. jur. H. V. Munch-Petersen. Efter at Kirke- og Undervisningsministeriet under 7de September 1901 havde udbedt sig Konsistoriums Forslag om Besættelsen af fornævnte