40
Universitetet 1901 —1902.
skabelige Formaals Fremme disponible Beløb tilstodes Dr. phil. Julius
Christian Petersen 1300 Kr. for at holde Forelæsninger og Øvelser over
Elektrokemi samt for at medvirke ved Examinerne i almindelig Kemi
og Cand. mag. Martin Knudsen 1600 Kr. for at liolde Forelæsninger
over Fysik.
III. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Den filosofiske Prøve.
1 Henhold til den ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse
af 27de April 1886 givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr.
Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 49, er det blevet tilladt 3 Studerende, der i
Januar 1902 havde bestaaet Afgangsexamen for Studerende, at indstille
sig til den filosofiske Prøve i Sommeren s. A.
— Ved Ministeriets Skrivelse af 14de Januar 1902 blev der, efter
Fakultetets Indstilling, meddelt tvende Candidati pharmaciæ, der begge
havde bestaaet Afgangsexamen i Sommeren 1901, Tilladelse til at indstille
sig til den filosofiske Prøve i Januar 1902.
2. Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet.
a. Prøve i patristisk Latin.
Kgl. Resolution af 5te August 1902 om Ophævelse af
denne Prøve.
Fra det theologiske Fakultet modtog Konsistorium under 7 de Marts
1902 et Andragende, hvori Fakultetet ansøgte om, at der maatte søges
udvirket en kgl. Resolution, hvorved bestemtes, at den ved kgl. Resolution
af 17de December 1849 anordnede Latinprøve for Theologer holdtes sidste
Gang i Sommeren 1902, samt at fremtidig Karakteren for denne Prøve
for deres Vedkommende, som allerede havde bestaaet den, ikke indførtes
i Vidnesbyrdet for aflagt theologisk Embedsexamen.
Fakultetet anførte til Begrundelse for dette Andragende følgende.
Fakultetet kunde, som Forholdene havde udviklet sig, ikke længere anse
denne Prøve for formaalstjenlig. Vel kunde det ikke betragte Prøven i
dens nuværende Form som unyttig; tværtimod maatte det erkjendes som
heldigt, om det gjennem en særlig Prøve søgtes sikret, at de Studerende
havde læst et (mindre) Udvalg af den kirkelige Latinitet, derunder Con-
fessio Augustana og et større Stykke af Apologia Confessionis, hvorved
deres kirkehistoriske og dogmatiske Studium fik en meget ønskværdig
Støtte. Men den sproglige Prøve — og dette var Latinprøvens egentlige
Karakter •— maatte den erkjende som temmelig illusorisk. For det Mindre-
tal af Studerende, som vilde drive selvstændige videnskabelige Studier,
ydede Prøven ikke tilstrækkeligt sprogligt Fundament, saa disse maatte
dog paa anden Maade — paa egen Haand eller gjennem akademiske
Øvelser, der ogsaa i Fremtiden tænktes afholdte af Fakultetet — erhverve
sig den fornødne sproglige Færdighed i at læse kirkeligt Latin; og for
Forelæsninger, Øvelser og Éxamiua*
41
Flertallet af de Studerende, hvis Studium væsentlig holdt sig inden-
for Examensfordringernes Grænser, vilde Artiumskundskaberne yde de
fornødne sproglige Forudsætninger. Da nu Studieforholdene i det for-
løbne halve Aarhundrede siden Prøvens Oprettelse havde udviklet sig
saaledes, at den egentlige theologiske Side af Studiet lagde Beslag paa
større Tid end tidligere, og det saaledes maatte anses for i høj Grad
ønskeligt, at der sparedes Tid, hvor dette var muligt, og da Latinprøven
kunde undværes, uden at Studiets videnskabelige Karakter led noget Skaar,
maatte Fakultetet anbefale, at denne Prøve bortfaldt. Da der imidlertid
muligvis fandtes Studerende, som allerede havde forberedt sig til Prøven
og kunde ønske at aflægge Regnskab for deres Arbejde, fandt Fakultetet
det rimeligt, om der aabnedes saadanne Studerende Adgang til at aflægge
Prøven i forestaaende Sommer. Naar Prøven bortfaldt som Betingelse
for at indstille sig til Embedsexamen, vilde den fornuftige Begrundelse
for, at Karakteren for den for deres Vedkommende, som allerede havde
bestaaet den, indførtes i Vidnesbyrdet for aflagt Embedsexamen, med det
samme bortfalde.
Et Mindretal (H. Scharling) kunde tiltræde Ønsket om en Ophæ-
velse af en Examen i patristisk Latin i dens nuværende Skikkelse, men i
Betragtning af den Betydning, som det latinske Sprog har ikke blot for
Oldtiden, men ogsaa for Middelalderen, for Reformationen og den efter-
følgende Periode indtil den nyeste Tid, maatte Mindretallet udtale Ønsket
om, at den saakaldte patristiske Examen ombyttedes med en Latinprøve,
der kunde sikre mod, at de theologiske Studerende mistede Forstaaelsen
af det Sprog, som knytter Nutidens Theologi til Fortidens, og tillige kunde
afgive et Støttepunkt for Øvelser i theologiske og kirkehistoriske Kilde-
studier.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 3die April 1902 til Ministeriet
det af Fakultetets Flertal fremsatte Forslag.
Ved Skrivelse af 7de August s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium,
at det ved kgl. Resolution af 5te s. M. var bifaldet, „at den ved kgl.
Resolution af 17de December 1849 anordnede Latinprøve for Tlieologer
ophæves og at fremtidig Karakteren for denne Prøve for deres Vedkom-
mende, der allerede have bestaaet den, ikke skal indføres i Vidnesbyrdet
for aflagt theologisk Embedsexamen". Ministeriet tilføjede, at Biskoppen
over Sjællands Stift, med hvem Ministeriet havde brevvexlet om denne
Sag, havde fremhævet, at der burde gives dem af de Studerende, der
ønskede det, Lejlighed til ved akademiske Øvelser, afholdte af Fakultetet,
at vinde Kjendskab til det kirkelige Latin og den deri affattede Litteratur.
b. Den theologiske Embedsexamen.
Forslag om Forandringer i Ordningen af det
theologiske Studium.
I Marts 1901 modtog Konsistorium fra et paa Foranledning af et
almindeligt Studentermøde for det theologiske Studiums V edkommende
nedsat Udvalg, bestaaende af Cand. theol. J. Oskar Andersen, Pastor Chr.
Gad, Pastor H. Hoffmeyer, Sognepræst C. J. Holt, Dr. phil. Edv. Leh-
Universitetets Aarbog.	6
42
Universitetet 1901 —1902.
mann, Cand tlieol. F. Torm og Cand theol. V. Vaupell følgende, i Decem-
ber 1900 dateret, Skrivelse:
„Som det vil være det høje Konsistorium bekjendt, ere Klagerne
over Studenternes Examensstudier og disses Resultater særlig i den sidste
Tid komne stærkt til Orde. Dette foranledigede de tre herværende Stu-
denterforeningers Bestyrelser til at træde sammen i Begyndelsen af inde-
værende Aar for at overveje dette for den akademiske Verden saa vigtige
Spørgsmaal og til derefter at sammenkalde et almindeligt Studentermøde,
som afholdtes den 17de Februar d. A. I Overensstemmelse med den paa
dette Møde vedtagne Resolution har Sagen for det theologiske Studiums
Vedkommende været forhandlet paa et Møde i theologisk Samfund, hvor-
til Adgangen stod aaben for alle theologiske Studenter, og har dernæst
været drøftet i nærværende Udvalg, der beder om at maatte forelægge
for det høje Konsistorium følgende Resultater af sine Overvej eiser.
Vi føle dog Trang til forinden at udtale vor Taknemmelighed over
alt, hvad vi personlig have modtaget af det theologiske Fakultet, og
vor Overbevisning om, at Spørgsmaalet om, hvorledes Lærergjerningen
skal udføres paa den for Studenternes Tarv mest tjenlige Maade, baade
altid har været og vil vedblive at være Gjenstand for Fakultetets sam-
vittighedsfulde Overvejelse. Det er i Tillid hertil, at vi fremkomme med
vore Henstillinger.
Det er en foruroligende Kjendsgjeming, som statistiske Oplysninger
fastslaa, at den til Fuldendelsen af Examensstudiet anvendte Tid stedse
bliver længere. Vi staa nu ved en Gjennemsnitsstudietid af 13 Semestre
— 2 til Filosofikum og 11 til de theologiske Studier —, medens man f. Ex.
i Norge kun anvender 11 Semestre — 3 til Filosofikum og 8 til de theo-
logiske Studier, og der stilles utvivlsomt lignende Krav til Præsterne dér,
som hos os. Dette Forhold kræver Opmærksomhed, saa meget mere som
der vitterligt for Øjeblikket arbejdes med anstrengt Flid af vore Studenter,
og uden at Kræfterne anvendes paa fremmede Omraader.
Man kunde vente, at en saa lang Studietid vilde føre til større Re-
sultater end forhen; maaske er dette Tilfældet paa enkelte Omraader,
men i det store og hele er det et beklageligt Faktum, at en Mængde
Kandidater forlade Universitetet uden virkelig Interesse for Theologien
eller i hvert Fald uden Lyst til at fortsætte deres Studier i deres senere
gejstlige Stilling, et Forhold, hvis Tilstedeværelse blandt andet det nu-
værende ringe Forbrug af videnskabelig theologisk Litteratur i vor Præste-
stand bekræfter, og som de fattige Præstebibliotheker ogsaa tilstrækkelig
vidne om. Maa end de nuværende trykkede økonomiske Forhold og de
store Krav, som den praktiske Embedsgjerning stiller, her tages med i Be-
tragtning, saa maa dog den Maade, hvorpaa der arbejdes i Universitets-
aarene, ogsaa bære sin Del af Skylden for denne Ulyst til at fortsætte
Studierne, en Ulyst, der er saa meget mere iøjnefaldende, som Præste-
løftet udtrykkelig forpligter til den stadig fuldkomnere Dueliggjørelse til
Embedet ved „flittig og alvorlig Granskning af Guds Ord og Troens hel-
lige Lærdomme".
—--wmmmmmmmrn
Forelæsninger, Øvelser og Examina.	43
Disse ringe Resultater af den lange Studietid ere saa meget mere
beklagelige, som de nuværende Tidsforhold stille særlig store Krav til
vore Præsters Kundskaber og personlige Modenlied. Den voxende aaben-
bare Modstand mod Kristendommen og mod Kirken, ikke blot fra en
konsekvent Radikalismes Side, men ogsaa fra de store Dele af Folket,
der under Paavirkning af Litteratur og Presse vise en stigende religiøs
Ligegyldighed og moralsk Slaphed, gjør det mere end før nødvendigt, at
de tilkommende Præster kunne gjøre sig gjældende ved udviklet personlig
Aandsmodenhed og kulturel Dannelse og besidde Evne til ud fra en fast
kristelig Bevidstlied at belyse Humanitetslivets Sandhed og Løgn. Ogsaa
det kraftige Røre i Menighedslivet stiller større Krav til Præsternes Ud-
vikling og theologiske Judicium. Men trods de indsamlede, store Kund-
skabsmasser ere vor Tids theologiske Kandidater kun i ringe Grad i
Stand til at fyldestgjøre disse Krav, da Evnen til at tænke selvstændigt
og behandle Problemer — ikke mindst skriftligt — er svag, den person-
lige Udvikling ringe.
Grundene til de mangelfulde Resultater ligge først og fremmest hos
Studenterne selv, idet de i Studietiden læse meget lidt ud over det til
Examen strengt nødvendige, saavel af Theologi som af Humaniora, og
den Maade, hvorpaa der studeres, fremmer just ikke Resultatet. I stedse
større Omfang fortsætte Studenterne nu Skolens Lektielæsning, kaste al
deres Arbejdskraft over en gold Udenadslæren og hindres ofte gjennem
Manuduktionssystemet i den personligt udviklende, selvstændige Syslen
med de theologiske Discipliners Indhold. Omtrent fra første Færd be-
nyttes en Arbejdsmethode, der udelukkende egner sig for den afsluttende
Examenslæsning.
Vi overse ikke, at dette atter har dybere liggende Grunde: For-
dannelsen i Skolen lader meget tilbage at ønske, og særlig er den humane
Dannelse for deres Vedkommende, der komme fra Kursusinstitutionerne,
oftest kun ringe. Den stigende Tilgang af Studenter fra illitterære Hjem
indvirker betydeligt paa det almindelige Resultat, ligesom den Konkurrence,
der naturlig er fremkommen ved Studenternes store Antal, og de højst
beskedne Kaar, hvorunder et Flertal af dem nu arbejder, medvirke til at
afspærre dem fra saadanne aandelige Sysler, der fremme den almenmen-
neskelige Dannelse og personlige Udvikling.
Det kan imidlertid ikke nægtes, at Universitetet bærer sin Del af
Ansvaret. Vi ønske, som det allerede maa være klart, ingenlunde, at der
skal slaas af paa Fordringerne til et virkelig videnskabeligt Studium.
Tanken om at give Studiet en seminaristisk Karakter ligger os fjernt.
Heller ikke forekommer det os, at de Klager, der lyde over Examensfor-
dringerne selv, ere retfærdige, og vi fastholde, at de Rammer, hvori det
theologiske Studium er indordnet, sikkert i det hele maa anses for til-
fredsstillende.
Derimod har Studiets Ordning fra Universitetets Side vel kunnet give
Anledning til, at Misforstaaelser af Examensfordringerne have kunnet
indsnige sig, og til, at en urigtig Opfattelse af Studiet uhindret har kunnet
6*
44	Universitetet 1901 —1902,
udvikle sig, indtil en, som det synes, fastgroet Tradition har medført de
nuværende Forhold.
Allerede det litterære Apparat, hvortil Studenterne ere henviste,
medvirker hertil. For saa vidt trykte Lærebøger foreligge, lyde ikke ube-
rettigede Klager over for stor Vidtløftighed og manglende ydre Overskue-
lighed. For store Dele af Studiets Vedkommende mangle trykte Hjælpe-
midler, der særlig ere beregnede paa vore Studenters Tarv, og om end
det mundtlige Foredrag sikkert har stor Betydning, er det dog et Savn,
at Studenterne paa flere af Studiets Omraader ere henviste til at samle
Stoffet ind ved langvarige Forelæsninger, der heller ikke altid svare til
Examenskravene.
Ligeledes maa det betegnes som et beklageligt Savn, at der ikke
længere, som det tidligere var Tilfældet, findes en samlet Oversigt over
de Forelæsninger og Øvelser, som høre til det fulde theologiske Kursus,
gjennem hvilket Fakultetet leder Examensstudiet (jfr. „det theologiske
Kursus" fra 1831, smig. Forhandlinger i Univ. Aarb. f. 1864—71 S. 231 ff.).
Dog, den Klage, som hyppigst høres, gaar ud paa, at de første Aar
af Studietiden delvis spildes paa Grund af for ringe Vejledning til for-
nuftigt Anlæg af Studiet og Indførelse i Disciplinernes særlige Methode.
Det, som derfor, saa vidt vi skjønne, er Hovedaarsagen til, at Studiets
Resultater ikke svare til den derpaa anvendte, lange Tid, er Mangelen af
en særlig Undervisning for Begyndere.
Skulde vi pege paa Udveje til at afhjælpe Studieresultatets ovenfor
fremhævede Mangler, anse vi det for det første for ønskeligt, om det
første Studieaar kunde anvendes til saadanne Studier, som kunde bibringe
Studenterne et større Maal af almindelig Dannelse. Indførelse af en ud-
videt Filosofikum med stærkt øgede Krav til Indsigt i Humaniora og
en skriftlig Udarbejdelse paa Modersmaalet, der var afgjørende for Fort-
sættelsen af Studierne ved Universitetet, vilde her formentlig sikre en
vægtig Fordannelse. Paa Enkeltheder skulle vi ikke gaa ind her. Vi
gjøre blot opmærksom paa, at en saadan Examen formentlig ogsaa vilde
være af Betydning for Bevarelsen af Theologernes Adgang til Skolegjer-
ningen, mod hvilken der fra mange Sider, som Praxis allerede viser,
rejses stærk Modstand.
Det vilde dernæst være ønskeligt, om det egentlig theologiske Stu-
dium kunde gjøres færdigt i 4 Aar. Da vi, som sagt, ingenlunde ville op-
give dets videnskabelige Karakter og langtfra tilsigte, at Kandidaterne
skulle gaa ringere udrustede fra Universitetet end nu, bliver denne For-
kortelse af Studietiden kun mulig, I. hvis der gives Studiet en mere prak-
tisk Ordning, og II. hvis der med Hensyn til Stofmængden og Hukom-
melsesbyrden foretages Lettelser, samtidig med, at der III. mere end hid-
til lægges Vægt paa personlig Modenhed og Tilegnelse.
I. Hvad det første Punkt angaar, var det ønskeligt, om der opret-
holdtes en fast Turnus af de for Examen nødvendige Forelæsninger,
passende til et 4 Aars Studium. I 1863 udtalte Fakultetet sig om Mulig-
heden af en 2—3-aarig Turnus, der uden at „overvælde" kunde give
baade de til Examen nødvendige Forelæsninger (dog bortset fra Exege-
Forelæsninger, Øvelser og Examina,
45
sen) og bringe saadanne, som vare „af Nyhedens Interesse", og i 1864 har
Fakultetet, om end modstræbende, selv foreslaaet en Plan til en 3-aarig
Turnus. I en 31/2 Aars Turnus vilde der formentlig blive rigelig Plads
baade til de nødvendige og frie Forelæsninger samt Øvelser. Vi sam-
stemme ogsaa ganske med det theologiske Fakultets ovennævnte Skrivelse,
naar det i stærke Ord indskærper den Nytte og Udvikling, det vilde bringe
Studenterne, om de i denne Turnus altid kunde stifte Bekjendtskab med
to forskjellige Fremstillinger af Dogmatiken (Fak. Skr. af n/2 1863),
II. Hvad Indskrænkningen af Stofmængden angaar, er det et al-
mindeligt udbredt Ønske, at Patristikum afskaffes; det Udbytte, der naaes
ved denne Examen, staar ikke i noget rimeligt Forhold til den Tid, der
af de fleste anvendes paa Forberedelsen til den.
Indenfor de enkelte theologiske Discipliner indse vi tilfulde Umulig-
heden af at paavise i det enkelte, hvor Beskæring af Stoffet kan finde
Sted. Kun ville vi tillade os i al Almindelighed at pege paa den faktisk
bestaaende Forskjel mellem Hovedfag og Bifag, der formentlig involverer
Nødvendigheden af, at sidstnævnte holdes indenfor forholdsvis snævre
Grænser. Særlig for Kirkehistoriens og den nytestamentlige Indlednings
Vedkommende have Klagerne næppe uden Anledning været saa højlydte.
Angaaende Kirkehistorien forekommer det os, at en almindelig kortere
Gjennemgang med indgaaende Drøftelse af de tre Knudepunkter, som
Fundatsen af 1788 synes at ville fremhæve (Oldkirken, Reformationen og
den danske Kirkes Forhold efter Reformationen), muligvis i Forening med
en nøjere Redegjørelse for Nutidsfænomener, maa kunne give Studenterne
forsvarlige Kundskaber og methodisk Indsigt med Hensyn til denne Disciplin.
Uden Skade for Studenternes theologiske Dannelse kunde sikkert
ogsaa Lettelser i Exegesen gjennemføres. Hovedsagen og det uundgaae-
ligt nødvendige er dog her Indsigt i den exegetiske Methode og Ind-
trængen i Ny Testamentes religiøst-sædelige Indhold, forstaaet i dets hi-
storiske Sammenhæng; vi mene derfor, at det høje Fakultet vil være enigt
med os i, at Besværingen med mange Anskuelser og Meninger bør und*
gaas.
For den gammeltestamentlige Disciplins Vedkommende samstemme
vi ingenlunde med Klagerne over, at Kundskab til det hebraiske Sprog
kræves, eller over den videnskabelige Isagogik. Muligvis kunde dog en
Omordning af det krævede Stof være at anbefale (Indskrænkning af
Psalmerne til Fordel for Profetlæsning). Ligeledes er det sikkert et af
mange delt Ønske, at der i højere Grad end nu bliver indskærpet Nød-
vendigheden af en bredere Læsning i det gamle Testamente paa Moders-
maalet, og at man ved Examen paa en eller anden Maade — f. Ex. ved
undertiden at give en skriftlig Opgave paa dette Omraade — forvisser
sig om, at en større Fortrolighed med dettes Indhold er til Stede.
Foruden Indskrænkning af Kundskabsstoffet gives der et andet fuldt
saa væsentligt Middel til at lette Studenterne Arbejdet og forkorte Studiet.
Vi sigte herved til Indførelsen af Proseminarier for Begyndere, især i Ny
Testamente med Vejledning i exegetisk Methode og i Kirkehistorie. Til
Iværksættelse heraf kunde Ansættelse af særlige, paa visse Aar udnævnte
46
Universitetet 1901 —1902.
„Repetenter", der ved deres egne Studier garanterede en virkelig viden-
skabelig methodisk Begyndelsesvejledning i Fagene, være at anbefale.
III. "Som et Hovedmiddel til at fremme Modenheden og udvikle
Evnen til selvstændig Undersøgelse anbefaler Udvalget indtrængende, at
der for Viderekomne indrettes Laboratorieøvelser, som føre dem ind i
Førstehaandsundersøgelser, i Liglied med, hvad der allerede med saa stort
Held er sat i Gang i det filosofiske Fakultet og delvis forsøgt af en en-
kelt Professor i vort Fakultet. Særlig i Kirkehistorie vilde saadanne
Øvelser formentlig let kunne arrangeres ved Benyttelse og Udvidelse af
det fortræffelige Apparat i det bestaaende historisk-filologiske Labora-
torium. Formentlig burde der ogsaa aabnes Mulighed for, at de, der ad
denne Vej havde erhvervet sig Specialviden, kunde komme til at gjøre
den særligt gjældende ved Examen.
Det er Udvalget magtpaaliggende at udtale sin Overbevisning om,
at det ringe Antal Lærerkræfter, som Fakultetet raader over, særlig naar
Hensyn tages til det uforholdsmæssig store Antal Studenter, det er sat
til at vejlede — et Forhold, som sikkert er enestaaende ved Universitetet
— er en væsentlig Hindring for de ovenfor antydede Reformer. Ikke
blot uniuliggjøres derved saadanne Øvelser, hvorved Professorerne i større
Omfang kunne træde de enkelte Studenter nær i Studietiden med deres
Hjælp, men der bliver kun ringe Lejlighed til at byde Studenterne Ad-
gang til saadanne frie Forelæsninger over specielle Æmner, der paa
Grund af Tidsforholdene eller paa Grund af Professorernes egen Syslen
med dem vilde frembyde særlig gunstige Betingelser for at vække Inter-
esse og nære Kjærligheden til videnskabeligt Arbejde.
Allerede 1788 an saa man det, trods det ringe Antal Studenter, for
fornødent, at det theologiske Fakultet for at bestride sin Gjerning for-
svarligt skulde have 5 Medlemmer. Efter at Resolutionen af 25de Novem-
ber 183(5 havde bestemt Tallet til 4, maatte Normalreglementet 1844
allerede tilføje den 5te Professor. Men trods de stærkt forøgede Opgaver,
trods den vældige Stigning i Studenternes Antal og de Krav, som særlig
Examinerne stille til Professorernes Arbejde, er Forholdet ved Aarhun-
dredets Udgang endnu ikke forbedret. Skjønt vi efter Fakultetets gjen-
tagne forgjæves Forsøg paa at faa Lærerkræfterne forøgede under Hen-
visning snart til den fornødne Udvidning af Forelæsningsomraadet, snart
til Kirkens Krav, snart til Studenternes Tarv, snart til Ønsket om at
kunne give de fremmelige en virkelig videnskabelig Vejledning og tillige
til de langt gunstigere Forhold ved de andre nordiske Universiteter, kunne
synes at indlade os paa at foreslaa noget haabløst, tillade vi os dog ind-
trængende at anbefale, at der atter gjøres et Forsøg paa at faa Lærer-
kræfterne forøgede.
For at endelig den theologiske Examen i højere Grad end nu kan
blive en Modenhedsprøve, henstiller Udvalget at indføre en skriftlig Op-
gave i et af Hovedfagene, eller maaske i dem begge, til hvis Udarbejdelse
der tilstaas Studenterne 8—10 Timer. Til en saadan Prøve skulde Stu-
denterne kunne medtage visse litterære Hjælpemidler (Konkordiebogen,
Luthardts Kompendium eller lignende). Naar Studenterne saaledes havde
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
47
største Delen af Hukommelsesstoffet liggende foran sig, vilde det være
klart for alle, at det hovedsagelig kom an paa, om man havde erhvervet
sig theologisk Dømmekraft og selvstændig Evne til at behandle en ny-
testamentlig Text eller et dogmatisk Spørgsmaal, hvad den nærværende
korte Tidsfrist næppe gjør det muligt at lægge for Dagen. Dette vilde
sikkert ogsaa virke tilbage paa Studietiden, idet Studenterne allerede her
nødtes til at øve sig i paa en mere selvstændig Maade at gjøre Brug af
de erhvervede Kundskaber, ligesom det er vor Overbevisning, at just en
saadan Arbejdsmaade vækker Lyst til Studiet og giver Interesse for dets
Fortsættelse efter Examen.
Endnu ønske vi at bemærke, at en stor Del af de Klager, der lyde
over det theologiske Studium, slet ikke ramme Fakultetets Omraade, men
Pastoralseminariet. Manglerne ved dette have efter vor Overbevisning sin
Grund i, at Lærergjerningen her efter den nuværende Ordning lægges i
Hænderne paa Mænd, der ved en anden betydningsfuld Embedsgjerning
hindres i at anvende deres hele Kraft paa Ledelse af de praktiske Øvelser
og paa Forelæsninger i praktisk Theologi. Hvis der som Forstander og
Førstelærer blev ansat en Mand, som baade forenede videnskabelig theo-
logisk Dannelse med nøje Kjendskab til den praktiske Kirketjenestes Krav,
og samtidig blev sat i Stand til at anvende største Delen af sin Tid og
Kraft paa Vejledning af Kandidaterne, vilde herved et almindelig udbredt
Ønske, som ogsaa vi dele, imødekommes. Heldigt vilde det være, om en
saadan Omordning af Pastoralseminariet samtidig kunde aabne Mulighed
for, at der ogsaa blev givet Vejledning i de Fag, som fra manges Side
ønskes indført, nemlig Missionshistorie og Pædagogik".
Konsistorium sendte under 2den April 1901 Udvalgets Erklæring til
dot tlieologishe Fakultet, der i Skrivelse af 4de Marts 1902, idet det be-
mærkede, at Behandlingen af Sagen var bleven forsinket først ved Va-
kance og senere ved Sygdom indenfor Fakultetet, udtalte følgende:
„De af det nævnte Udvalg fremdragne Forhold have allerede i
længere Tid været Gjenstand for Fakultetets Overvejelser, og det er med
Tilfredsstillelse, at Fakultetet ser Udvalgets Betragtning af Studiefor-
holdene paa mange Punkter falde sammen med Fakultetets egen Op-
fattelse. Naar Udvalget udtaler, at Studietiden gjennemsnitlig er længere
end egentlig ønskeligt, og at Resultatet af Studiet for mange Studerendes
Vedkommende ikke staar i ret Forhold dertil, idet mange, naar de have
taget Embedsexamen, ophøre at studere, er der her vistnok peget paa et
virkelig stedfindende Misforhold. Ganske vist har Udvalget, saavidt
skjønnes, beregnet den gjennemsnitlige Studietid noget (c. y3 Aar jfr. den
i Univ. Aarbog f. 1895—96 S. 100 optagne Statistik) for højt, og ganske
vist maa den Omstændighed, at saa mange Kandidater ikke fortsætte
deres Studier, antages, som ogsaa af Udvalget fremhævet, for en stor Del
at bero paa forskjellige Fakultetet og Studiet uvedkommende Forhold —
som de trykkede økonomiske Kaar, de store Krav, som Præstegjerningens
praktiske Side stiller osv. — men ogsaa bortset herfra bliver der vistnok
et Misforhold tilbage. Fremdeles er det muligvis rigtigt, om end Fakul-
tetet her maa udtale sig med stort Forbehold, at Kandidaternes Evne til
48
Universitetet 1901—1902.
selvstændig Tænkning og Problembehandling er aftaget i Løbet af de sidste
Decennier, hvortil imidlertid Grundene, som ogsaa af Udvalget antaget,
kunne tildels ligge i forskjellige Forhold, paa hvilke Fakultetet ikke har
nogen Indflydelse, ligesom det her muligvis stedfindende Misforhold synes
at gjøre sig gjældende ogsaa i de øvrige Fakulteter. Men ogsaa bortset
herfra maa Fakultetet være enigt med Udvalget i, at tillige selve Studie-
ordningen i visse Henseender lader noget tilbage at ønske, og det er Fa-
kultetets Bestræbelse, saavel som Udvalgets, at faa saadanne Mangler
afhjulpne.
Hvad nu Studieordningen angaar, maa Fakultetet ligeledes ganske
tiltræde, ja kan ikke noksom fremhæve det rigtige i Udvalgets Betragt-
ning, at der ikke bør slaas af paa Kravene til virkelig videnskabeligt
Studium, og at Stud^rammerne i det hele ere tilfredsstillende, ligesom
Fakultetet ogsaa med Paaskjønnelse erkjender, at Udvalget betragter selve
Examensfordringerne som ikke ubillige.
Angaaende de af Udvalget fremsatte Forslag skal Fakultetet herefter
udtale sig i det enkelte, idet det som fælles Udgangspunkt slaar fast, at
Formaalet maa være: 1) om muligt at forkorte Studietiden, 2) at bevare,
eventuelt befordre det virkelig videnskabelige Studium og 3), hvad dermed
staar i Forbindelse, at udvikle de Studerendes Evne til selvstændig Tænk-
ning og Problembehandling.
Blandt de Forslag, som Udvalget fremsætter, er der nogle, som ikke
kræve nogen Forandring i selve Studieordningen. Saadanne ere:
1)	Der udtales Ønsket om, at det litterære Apparat, som benyttes
af Studenterne, maa mere end hidtil komme til at bestaa af trykte Lære-
bøger, samt at disse maa i højere Grad, end det for visse Fremstillingers
Vedkommende nu er Tilfældet, være afpassede med Examensf ordringerne
for Øje.
Fakultetet har sin Opmærksomhed henvendt paa dette Forhold; men
det ligger i Sagens Natur, at her intet kan paabydes; men det maa bero
paa den enkelte Universitetslærer, hvorvidt han vil udgive Lærebøger
eller ikke, jfr. Fakultetets Skrivelse af 18de Oktober 1875 i Univ. Aarbog
f. 1875—76 S. 16 og Konsistoriums Skrivelse af 19de November 1875 i
Univ. Aarbog f. 1875—76 S. 31. Overhovedet maa det erindres, at Lære-
bøger ikke skulle eller kunne erstatte Forelæsningerne, og at Nytten af
trykte Lærebøger ikke er lige stor i alle Fag. Imidlertid maa Fakultetet
dog bemærke, at der allerede nu foreligger paa Dansk trykte Hjælpe-
midler til betydelige Dele af Studiet, og at Fakultetet haaber at kunne
fortsætte i dette Spor.
2)	Der udtales Ønsket om en samlet Oversigt over de Forelæsninger
og Øvelser, som høre til det fulde theologiske Kursus, samt at der opret-
holdes en fast Turnus af de for Examen nødvendige Forelæsninger pas-
sende til et 4 Aars Studium (efter Filosofikum), dog Exegesen fraregnet;
en 372-aarig Turnus vilde efter Udvalgets Mening give Tid baade til de
nødvendige og til de friere Forelæsninger.
Fakultetet skal hertil bemærke, at en Oversigt over de til det fuld-
stændige Kursus hørende Forelæsninger og Øvelser gives aarlig i Be-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
49
gyndelsen af September Maanecl i de „indledende Forelæsninger for Stu-
derende, der begynde det theologiske Studium", i Regelen 5—6 Timer ialt.
Hvad den regelmæssige 3x/2-aarlige Turnus angaar, vil det næppe —
Exegesen fraregnet — volde nogen Vanskelighed at overholde en saadan,
for saa vidt der tænkes paa de nødvendige Forelæsninger og Øvelser.
Men skulle ogsaa de friere Forelæsninger og Øvelser, hvorom der hyppigt
har været fremsat Ønske overfor Fakultetet, medtages, vil med det for-
haanden værende Antal Lærerkræfter en Tid af 3lf2 Aar utvivlsomt ikke
slaa til. Fakultetet har derfor ment bedst at fyldestgjøre de forskjellige
Krav ved ikke slavisk at følge en saadan Turnus, selv om man selvfølge-
lig har tilstræbt og ogsaa gjennemført en vis Regelmæssighed i Perioden
af de nødvendige Examensforelæsninger. Fakultetet maa overhovedet
angaaende dette Punkt henvise til en tidligere Fakultetsudtalelse, Univ.
Aarbog f. 1864—71 S. 233, hvis Hovedbetragtning forekommer det frem-
deles at have Gyldighed, om end Forholdenes Udvikling i de mellemlig-
gende Aar har medført nogen Forandring med Hensyn til visse Enkelt-
heder. Men forøvrigt maa Fakultetet gjøre opmærksom paa, at selv om
en 3x/2-aarig Turnus strengt overholdes, vil der dog ikke være naaet, at
de forskjellige Alderstrin blandt Studenterne faa netop, hvad der passer
for dem; for at dette skulde naaes, maatte der mindst hvert andet Aar
begyndes forfra, hvorom der næppe kan være Tale under de nuværende
Forhold.
3) Der foreslaas Beskæring af Stoffet i visse Grene af Studiet.
Fakultetet har sin Opmærksomhed rettet paa dette Punkt og mener,
at det uden større Vanskelighed vil lykkes at finde en Afgrænsning af
Stoffet, som samtidig med, at den fyldestgjør de Krav, som maa stilles
til en forsvarlig Forberedelse af de Studerende, vil medføre en virkelig
Lettelse for disse.
De af Udvalget stillede Forslag, som gaa ud paa en Forandring af
selve den gjældende Ordning, ere følgende:
1)	Indførelse af en udvidet Filosofikum, hvorved tilsigtes at bibringe
de Studerende et større Maal af almindelig Dannelse.
Fakultetet skal hertil bemærke, at da der næppe kan være Tale om at
stille de theologiske Studerende anderledes overfor Examen philosophicum
end de øvrige Fakulteters Studerende, maa dette Forslag, hvis det skal
fremmes, behandles af Universitetet som Helhed, hvorfor Fakultetet for
nærværende ikke ønsker at tage Stilling til det.
2)	Ophævelse af den ved kgl. Resolution af 17de December 1849
anordnede Prøve i Latin.
Fakultetet maa, som Forholdene have udviklet sig, billige dette For-
slag. Vel kan Fakultetet ingenlunde betragte denne Prøve i dens nu-
værende Form som unyttig. Tværtimod maa det erkjendes som heldigt,
om det gjennem en særlig Prøve søges sikret, at de Studerende have læst
et (mindre) Udvalg af den kirkelige Latinitet, derunder Confessio Augustana
og et større Stykke af Apologia Confessionis, hvorved deres kirkehistoriske
og dogmatiske Studium faar en meget ønskværdig Støtte. Men som sprog-
lig Prøve — og dette er Latinprøvens egentlige Karakter — maa den er-
Universitetets Aarbog.	7
50
Universitetet 1901—1902.
kjendes som temmelig illusorisk. Da det nu vistnok maa anses for nød-
vendigt, at der vindes nogen Tid under Studiet, og da denne Prøve kan
undværes, uden at dettes videnskabelige Karakter lider noget Skaar, maa
Fakultetet, om end med nogen Beklagelse, tiltræde Ønsket om, at Latin-
prøven bortfalder.
Et Mindretal (H. Scharling) kan tiltræde Ønsket om en Ophævelse
af Examen i patristisk Latin i dens nuværende Skikkelse, men i Betragt-
ning af den Betydning, som det latinske Sprog har ikke blot for Oldtiden,
men ogsaa for Middelalderen, for Reformationen og den efterfølgende
Periode indtil den nyeste Tid, maa Mindretallet udtale Ønsket om, at den
saakaldte patristiske Examen ombyttes med en Latinprøve, der kan sikre
mod, at de theologiske Studerende miste Forstaaelsen af det Sprog, som
knytter Nutidens Theologi til Fortidens, og tillige kan afgive et Støtte-
punkt for Øvelser i theologiske og kirkehistoriske Kildestudier.
3)	Ved selve Embedsexamen foreslaas to Ændringer, nemlig a) at
der til Sikring af, at Kandidaterne have et fyldigere Kjendskab til det
gamle Testamentes Indhold, end det nu hyppigt er Tilfældet, undertiden
gives en dertil egnet skriftlig Opgave, hvormed antagelig menes, at de
gammeltestamentlige Bifag skulle optages mellem de specielle Discipliner,
i hvilke den 6te skriftlige Opgave kan gives (Universitetets Retsregler
§ 201), hvilke Discipliner hidtil ere Religionsfilosofi samt nytestamentlig
Indledning og Hermeneutik — samt b) at der i et af de egentlige Hoved-
fag (nytestamentlig Exegese og Dogmatik) eller i begge ved skriftlig
Examen gives en større (8—10 Timers) Opgave, til hvis Besvarelse Be-
nyttelse af litterære Hjælpemidler bliver tilladt.
Fakultetet kunde i og for sig nære Sympathi for disse to Ændringer;
men da de begge ville komme til at virke som en Skærpelse af Examens-
fordringerne, og de ikke kunne kaldes nødvendige for Examens videnskabe-
lige Karakter, mener man ikke for Tiden (o: indtil det viser sig, i hvilket
Omfang der paa anden Maade kan opnaas Besparelse af Tid) at burde
stille Forslag derom.
4)	Der foreslaas Oprettelse af Proseminarier for Begyndere, til
Forebyggelse af, at der spildes Tid i de første Studieaar, samt en videre
Udvikling af de allerede paabegyndte Laboratorieøvelser for Viderekomne.
Udvalget anmoder indtrængende om at virke hen til, at der til dette For-
maals Virkeliggjøreise (ligesom overhovedet af Hensyn til Fakultetsarbejdet)
ansættes flere Lærerkræfter under Fakultetet.
Udvalgets Ønske falder her ganske sammen med Fakultetets. At
dette ikke har faaet nogen ny Lærerpost siden 1838, da Martensen blev
ansat, maa i Virkeligheden betragtes som en i Forhold til Studentertallet
og Videnskabens Udvikling ganske abnorm og uholdbar Tilstand. Fakul-
tetet deler ganske Udvalgets Ønske om, at der i Fakultetsundervisningen
maa mere end hidtil kunne tages Hensyn til de forskjellige Alders- og
Udviklingstrin hos Studenterne, saa at der dels kunde bydes disse fiere
Øvelser beregnede paa de viderekomne og dels kunde regelmæssig holdes
Forelæsninger og Øvelser beregnede 'paa Begyndere. Den unge Student
staar ved Begyndelsen af Studiet erfaringsmæssig meget famlende overfor
-- --—
Forelæsninger, Øvelser og- Examina.	51
det methodiske Anlæg af sit Studium, og naar Universitetet ikke i denne
Henseende byder den fornødne Vejledning, medføres derved for mange
enten et ikke ubetydeligt Tidsspilde eller Nødvendiglieden af at bruge
Manuduktør, og vistnok for ikke faa Studerende, hvis økonomiske Kaar
ikke tillade dem denne Hjælp, voldes der en Forkvakling af Studiet i det
første Par Aar, som har uheldige Følger for det hele Studium. Naar
Udvalget imidlertid mener til Proseminarierne at kunne tilraade Ansæt-
telse af „Repetenter", maa Fakultetet dog bestemt fraraade en saadan
Ordning, der vilde betegne en principiel Opgivelse af de Krav, som Uni-
versitetet hidtil, og efter Fakultetets Mening med fuld Ret, har stillet
som Betingelse for jus docendi. Mangelen kan efter Fakultetets bestemte
Mening kun afhjælpes ved Oprettelsen af mindst én ny fast Lærerpost.
Fakultetet kan her henvise til sine tidligere Andragender derom, Univ.
Aarb. f. 1881—82 S. 85—86 og f. 1888—89 S. 603. Da Vanskeligheden
ved eller rettere Umuligheden af paa fuldt tilfredsstillende Maade at be-
stride Fakultetsarbejdet stærkest føles for det nye Testamentes Vedkom-
mende, skal Fakultetet paa det mest indstændige anbefale Oprettelsen af
et Professorat med Forpligtelse til at læse over nytestamentlig Exegese
med Bifag efter Aftale med den anden nytestamentlige Professor og i det
hele efter Samraad med Fakultetet. Et Docentur vil kun 'delvis afhjælpe
Manglerne og medfører fra anden Side set saadanne Misligheder, jfr.
Univ. Aarb. f. 1881—82 S. 85—86 og f. 1899-1900 S. 352, at Fakultetet
ikke kan tilraade Oprettelsen af et saadant.
5) Der foreslaas en Omordning af Pastoralseminariet.
Fakultetet skal hertil bemærke, at Pastoralseminariet ikke sorterer
under Fakultetet, men har sin egen af dette uafhængige Styrelse, hvorfor
Fakultetet ikke finder Anledning til for nærværende at udtale sig nær-
mere om dette Punkt,
Idet Fakultetet samler det i det foregaaende fremstillede, skal det
sluttelig fremhæve, at for saa vidt Forslagene gaa ud paa Ændring i
den gj ældende Ordning, maa Fakultetet tiltræde Ønsket om Ophævelse
af Latinprøven for Theologer (jfr. dog Prof. H. Scharlings ovenfor af-
givne Minoritetsvotum) samt foreslaa Oprettelsen af et nyt Professorat,
og det tillader sig at haabe paa Konsistoriums Medvirkning, naar det i
en nær Fremtid fremsætter Forslag derom for Ministeriet."
Udvalgets og Fakultetets Skrivelser bleve under 3die April 1902 af
Konsistorium indsendte til Ministeriet sammen med et Andragende fra
Fakultetet om Oprettelsen af et nyt Professorat med Forpligtelse til at
læse over nytestamentlig Exegese med Bifag. Om denne Sag vil blive
givet Meddelelse i Aarbogen for 1902—1903.
c. Den homiletishe Prøve.
Kgl. Resolution af 19de Juni 1902 om Begrænsning af
Mede en so rernes Antal ved denne Prøve.
Under 24de April 1902 indsendte Konsistorium med sin Anbefaling
til Kirke- og Undervisningsministeriet et Andragende fra det theologiske
Fakultet om, at der maatte blive søgt udvirket en kgl. Resolution, hvorved
7*
52
Universitetet 1901 —1902.
bestemtes, at Retten og Pligten til sammen med de theologiske Professorer
at deltage i Bedømmelsen ved den homiletiske Prøve begrænsedes til de i
Universitetets Fundats af 7de Maj 1788 Kap. IV. § 1. og kgl. Resolution
af 12te Maj 1830 nævnte Gejstlige, hvis Kirker ligge indenfor den af de
gamle Volde begrænsede Del af Staden Kjøbenhavn.
Fakultetet anførte til Begrundelse af sit Andragende, at det ifølge
de nævnte Bestemmelser i Universitetets Fundats og kgl. Resolution af
12te Maj 1830 paahvilede Konfessionarius, Hofpræster og Hofprædikanter,
Præsten ved Vartou Hospital, Præsten i Citadellet Frederikshavn samt
Sognepræster og residerende Kapellaner i Staden Kjøbenhavn at deltage
i Censuren ved den homiletiske Prøve. Som Forholdene imidlertid havde
udviklet sig i de sidste Decennier, i hvilke Antallet af Kirker i Staden
Kjøbenhavn var voxet stærkt, navnlig i Kvartererne udenfor de gamle
Volde, en Udvikling, som tilmed turde antages at ville fortsættes i Frem-
tiden, var svarende dertil Antallet af de Gejstlige, hvem Deltagelse i
Censuren ved nævnte Prøve paahvilede, voxet saa stærk, at det efter Fa-
kultetets Mening stod i afgjort Misforhold til det Antal af homiletiske
Prøver, som blev at afholde. I Femaaret 1897—1901 havde Fakultetet
afholdt 155 saadanne Prøver, altsaa gjennemsnitlig 31 Prøver om Aaret.
Antallet af de Gejstlige, hvem Deltagelse i Censuren paahvilede, og hvis
Kirker ligge indenfor de gamle Volde, var for Tiden 20 og vilde antage-
lig holde sig nogenlunde uforandret. Antallet af kjøbenhavnske Sogne-
præster og residerende Kapellaner, hvis Kirker ligge udenfor de gamle
Volde, var allerede nu omtrent 20 og vilde antagelig stige ikke lidt. Da
det nu maatte erkjendes som havende væsentlig Betydning for Bedøm-
melsens Retfærdighed, at de samme Mænd ikke altfor sjældent kom til
at deltage i den, maatte Fakultetet mene, at det vilde være ønskeligt,
ligesom det ogsaa maatte antages at være stemmende med det ved de
gjældende Bestemmelser tilsigtede, om der til Medcensorer ved Prøven
kun tilkaldtes de Gejstlige, hvis Kirker ligge i den Bydel, som, dengang
da de nævnte Bestemmelser bleve givne, udgjorde Staden Kjøbenhavn,
hvorved hver af de paagjældende Gejstlige vilde komme til at fungere
som Censor 1 a 2 Gange om Aaret, et efter Fakultetets Mening pas-
sende Forhold.
Ved Skrivelse af 20de Juni 1902 meddelte Ministeriet Konsistorium,
at det ved kgl. Resolution af 19de s. M. var bifaldet, „at den de kjøben-
havnske Præster i Henhold til Fundatsen for Kjøbenhavns Universitet af
7de Maj 1788 Kap. IV. § 1. og kgl. Resolution af 12te Maj 1830 paahvi-
lende Forpligtelse til sammen med de theologiske Professorer at deltage
i Bedømmelsen af den homiletiske Prøve begrænses saaledes, at Forplig-
telsen fremtidig alene paahviler den kgl. Konfessionarius, Slotspræsten,
Præsten i Citadellet Frederikshavn, Præsten ved Vartou Hospital samt
Sognepræsterne og de residerende Kapellaner ved Vor Frue Kirke, Hol-
mens Kirke, Garnisons Kirke, Helligaands Kirke, Trinitatis Kirke, St.
Pouls Kirke, Frederiks Kirke, Vor Frelsers Kirke og Christians Kirke
her i Staden."
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
53
3. Forelæsninger og Examina under det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet.
a. Den juridiske Fællesprøve.
Fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
under Ilte November 1901 et Andragende om, at Bestemmelserne i kgl.
Anordn, af 26de September 1890 §§ 3 og 6, hvorefter der til Udarbejdelsen
af de skriftlige Examensopgaver ved den juridiske Fællesprøve og den fuld-
stændige juridiske Embedsexamens 2den Del gaves en Frist af 3 Timer,
ved allerhøjeste Resolution maatte ændres saaledes, at der for Fremtiden
blev givet en Tid af 4 Timer til Udarbejdelsen af fornævnte Examens-
arbejder.
Fakultetet bemærkede, at der af et større Antal juridiske Studerende
var udtalt Ønske om, at der maatte blive givet længere Tid til Udarbej-
delsen af de skriftlige Examensopgaver og kun blive givet én Opgave om
Dagen. Fakultetet havde ment ikke at burde nægte de Studerende Op-
fyldelsen af disse Ønsker. Men medens det formentlig var i Stand til
selv at foretage Ændringer, for saa vidt angik Ønsket om, at der kun
blev stillet én Opgave om Dagen, var det i Henseende til den Tid, der
gaves til Udarbejdelsen af Opgaverne, bundet ved fornævnte Bestem-
melser i Anordn, af 26de September 1890 §§ 3 og 6. Dersom en kgl.
Resolution blev erhvervet, vilde Fakultetet betragte det som en Selvfølge,
at der kun blev stillet én Opgave om Dagen. Konsistorium anbefalede i
Skrivelse af 13de November 1901 til Ministeriet Fakultetets Andragende.
Ved Skrivelse af 19de s. M. meddelte Ministeriet Konsistorium, at
det ved kgl. Resolution af 18de s. M. var bifaldet, „at der i allerhøjeste
Anordn, af 26de September 1890 om Indretningen af de juridiske Exa-
miner ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet foretages
den Forandring, at § 3, 2det Stykke, sidste Punktum, og § 6, 1ste Stykke
sidste Punktum, erholde følgende Affattelse: „Til hver Opgave indrømmes
en Tid af 4 Timer", samt at denne Ændring strax træder i Kraft". Mi-
nisteriet tilføjede, at det i den i denne Anledning nedlagte Forestilling
udtrykkelig havde fremhævet, „at Ændringen sker under Forudsætning
af, at der fremtidig kun gives én Opgave om Dagen, og af, at de paa-
gjældende Examiner ikke i andre Retninger gjøres vanskeligere for de
Studerende."
—	Et Andragende fra N. N., der i Sommeren 1896 havde bestaaet
den almindelige Forberedelsesexamen med 66 Points, om Tilladelse til at
indstille sig til den juridiske Fællesprøve, uanset at han ikke opfyldte den
i Anordning af 1ste Marts 1895 § 2 stillede Adgangsbetingelse, blev ikke
anbefalet af Fakultetet og afslaaet af Ministeriet eved Skrivelse af 25de
September 1901.
—	T Anledning af et Andragende fra N. N., der havde bestaaet
4de Klasses Hovedexamen med 54 Points, om at maatte indstille sig til
den juridiske Fællesprøve — uagtet han ikke havde opnaaet det i Be-
kjendtgj. af 31te August 1895 § 5, 2det Stykke, foreskrevne Antal af 55
Points — efter at have underkastet sig en Prøve i Engelsk, anbefalede
54
Universitetet 1901 —1902.
Fakultetet i Skrivelse af 22de Marts 1902 til Ministeriet Andragendet i
Betragtning af, at der kun manglede 2/3 Points i lians Examen og under
Forudsætning af, at han ved en Tillægsprøve i Engelsk opnaaede mindst
52/3 Points.
—	Ved Ministeriets Skrivelser af 14de September, 5te Oktober, 13de
og 19de December 1901 samt 28de Januar, 10de og 21de Februar, 4de,
18de og 20de Marts, 3die, 20de og 27de Juni og 9de Juli 1902 er der
blevet meddelt Tilladelse til at underkaste sig den juridiske Fællesprøve:
for 3 Studerende i Vinteren 1901—1902, 19 Studerende i Sommeren 1902
og 12 Studerende i Vinteren 1902—1903, uanset at de havde underkastet
sig eller indstillet sig til den nævnte Prøve, henholdsvis i Sommeren 1901,
\ interen 1901—1902 og Sommeren 1902. Fakultetet havde anbefalet
Ansøgningerne af følgende forskjellige Grunde: indtrædende Værnepligt,
Sygdom før og under Examen, fremrykket Alder i Forbindelse med øko-
nomiske Vanskeligheder. 2 Ansøgninger fra Studerende, der havde ind-
stillet sig i Sommeren 1902, om Tilladelse til igjen at indstille sig til
Prøven i Vinteren 1902—1903, bleve, da de anførte Grunde ikke fandtes
tilstrækkelige, ikke anbefalede af Fakultetet og afslaaede af Ministeriet.
—	Fakultetet afslog ved Skrivelse af 28de April 1902 Andragender
fra 2 Studenter, der vare mødte ved den skriftlige Prøve i Sommeren
1902, efter at Opgaven var oplæst, om at maatte fortsætte Examen og
faa en særlig Opgave.
b. Den fuldstændige juridiske Embedsexamens 2den Bel.
Fakultetet meddelte ved Skrivelser af 27de September, 22de Ok-
tober og 10de December 1901 samt 27de Januar, 5te Februar, 21de April
og 24de Juni 1902 5 Studerende, der havde taget Fællesprøven i Vin-
teren 1900—1901, og 2 Studenter, der havde taget Prøven henholdsvis i
Vinteren 1900—1901 og i Sommeren 1901, men som paa Grund af Syg-
dom ikke havde kunnet indstille sig til eller havde maattet forlade
Prøven ved den juridiske Embedsexamens 2den Del, henholdsvis i Vin-
teren 1901—1902 og i Sommeren 1902, Tilladelse til atter at indstille
sig til sidstnævnte Examen i Sommeren 1902 og Vinteren 1902—1903.
Ved Fakultetets Skrivelser af 17de Februar, 7de April og 5te Maj 1902
blev der meddelt to Studenter, der havde taget den juridiske Fællesprøve
henholdsvis i Vinteren 1901—1902 og Vinteren 1900—1901, paa Grund
af deres Sygdom Tilladelse til først at indstille sig til Embedsexamens
2den Del henholdsvis i Sommeren 1903 og Vinteren 1902 — 1903 samt en
Student, der havde taget den juridiske Fællesprøve i Sommeren 1900,
paa Grund af derefter aftjent Værnepligt, Tilladelse til først at indstille
sig til Embedsexamens 2den Del i Vinteren 1902—1903.
—	Ministeriet meddelte ved Skrivelser af 14de September 1901,
19de Marts og 9de Juli 1902 Tilladelse for 7 Kandidater til paany at
underkaste sig den juridiske Embedsexamens 2den Del: for en Kandidat,
der havde underkastet sig Embedsexamens 2den Del i Sommeren 1901.
for 4 Kandidater, der havde underkastet sig samme Examen i Vinteren
1901—1902, og for 2 Kandidater, der havde underkastet sig samme
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
55
Examen i Sommeren 1902, saaledes at de paany maatte indstille sig hen-
holdsvis i Vinteren 1901—1902, Sommeren 1902 og Vinteren 1902—1903.
Fakultetet havde anbefalet Ansøgningerne paa Grund af Ansøgernes Syg-
dom før og under Examen. 2 Ansøgninger fra Kandidater, der havde
taget fornævnte Examen i Sommeren 1901 og i Vinteren 1901—1902 om
paany at maatte indstille sig henholdsvis i Vinteren 1901—1902 og i
Sommeren 1902, bleve, da de anførte Grunde ikke fandtes tilstrækkelige,
ikke anbefålede af Fakultetet og afslaaede af Ministeriet,
— Angaaende Bestemmelsen om, at der kun gives én Opgave om
Dagen og en Tid af 4 Timer til dens Besvarelse, se foran under a. den
juridiske Fællesprøve.
c. Den økonomisk-statistiske Examen.
Ved Ministeriets Skrivelser af 8de November 1901 og 7de Juli 1902
blev der meddelt en Cand. mag., der havde fuldendt Examen i Sommeren
1901, og en Student, der havde afmeldt sig før den mundtlige Examen i
Sommeren 1902, Tilladelse til paany at indstille sig til samme Examen,
henholdsvis i Vinteren 1901—1902 og i Vinteren 1902—1903. Andra-
genderne vare anbefalede af Fakultetet.
4. Forelæsninger og Examina under det lægevidenskabelige Fakultet.
a. Kgl. Anordning af 14de Juli 1902 om en Omordning af den
lægevidenskabelige Embedsexamen ved Kjøbenhavns Universitet.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 2den
Maj 1902 et Andragende om, at der maatte blive søgt udvirket kgl. Re-
solution paa en Omordning af den lægevidenskabelige Embedsexamen (og
derved af det lægevidenskabelige Studium) i Overensstemmelse med det
medfølgende Forslag. Fakultetet bemærkede, at Forslaget var blevet ved-
taget paa et Fakultetsmøde den 21de April s. A., ved hvilket samtlige
Fakultetets Medlemmer havde været til Stede. Professor Pontoppidan,
der lige var hjemvendt fra en længere Udenlandsrejse, og som derfor
ikke havde kunnet sætte sig tilstrækkelig ind i Sagen, fandt det rettest
ikke at deltage i Afstemningen. For Forslaget stemte Professorerne Bohr,
Bloch, Gram, Salomonsen, Bjerrum, Faber, Meyer, Rovsing, Wanscher,
Bock og Fibiger, medens Professor Hansen ikke mente at kunne slutte
sig til Forslaget, navnlig fordi den afsluttende Examen i Anatomi efter
dette vilde falde paa et efter hans Mening for tidligt Tidspunkt i Studiet,
Forslaget var saalydende:
Lægevidenskabelig Embedsexamen bestaar af 2 Dele, 1ste og 2den Del.
1ste Del omfatter mundtlig Prøve i: 1) Anatomi, 2) Fysiologi, 3)
Fysik, 4) Kemi og desuden 5) Examen i Dissektion og 6) en praktisk
Prøve i uorganisk kvalitativ Analyse.
Examen i Dissektion afholdes dog ikke, hvis det nødvendige Materiale
hertil ikke kan skaffes til Veje. I saa Fald maa den, der indstiller sig
til 1ste Del, fremlægge Bevis for at have gjennemgaaet et Kursus i Dis-
sektion. Den, der indstiller sig til 1ste Del, skal desuden altid fremlægge
Universitetet 1901 —1902.
Bevis for at have gjennemgaaet følgende Kursus: 1) i fysiologisk Kemi
og 2) i praktisk-fysiske Øvelser, alt i Overensstemmelse med den for disse
Øvelser til enhver Tid gjældende Undervisningsordning.
Der gives 1 Karakter for hver af de nævnte Prøver. Kan Examen
i Dissektion ikke afholdes, tæller Karakteren i mundtlig Anatomi dobbelt.
Karakteren i Fysiologi tæller dobbelt. De 2 Karakterer i Kemi og Karak-
teren i Fysik lægges sammen, og Summen divideres med 3; det udkomne
bliver Fælles-Karakter for Fysik og Kemi.
b.	Naar Summen af de ved de nævnte Prøver saaledes opnaaede Points
ikke mindst er 5 X 6x/2 = 321/2, har Kandidaten ikke bestaaet 1ste Del.
c.	2den Del omfatter følgende 13 Prøver: Skriftlig Prøve i 1) Alminde-
lig Pathologi; 2) Kirurgi; 3) Medicin. — Praktisk Prøve i 4) Medicinsk
Klinik; 5) Kirurgisk Klinik; 6) Kirurgiske Operationer. — Mundtlig Prøve
i 7) Almindelig Pathologi; 8) Pathologisk Anatomi; 9) Retsmedicin; 10)
Kirurgi; 11) Medicin; 12) Fødselsvidenskab; 13) Farmakologi.
Der gives 1 Specialkarakter for liver af disse Prøver.
d.	Den, der vil indstille sig til den 2den Del, maa ved Attester fra
vedkommende Professorer eller Docenter godtgjøre, at han har gjennem-
et halvaarligt klinisk Kursus i: 1) Medicin; 2) Kirurgi; 3) Hudsygdomme
og veneriske Sygdomme; 4) Ophthalmologi; 5) Oto-Laryngologi; 6) Epide-
miske Sygdomme; 7) Psykiatri; 8) Fødselslære og spæde Børns Sygdomme;
og endvidere Kursus i 9) Bakteriologi, 10) topografisk Anatomi og 11)
Kokoppe-Indpodning, alt i Overensstemmelse med den for disse Øvelser
til enhver Tid gjældende Undervisningsordning.
e.	Til Udførelse af den praktiske kemiske Prøve maa anvendes 8 Timer.
Ved Prøven maa ikke anvendes noget Hjælpemiddel hverken i trykt eller
skreven Form. Over Arbejdet og dets Resultat gives en kort skriftlig
Beretning. Til Udarbejdelsen af hver af de 3 skriftlige Opgaver maa
anvendes 6 Timer. Det er ikke tilladt at benytte noget Hjælpemiddel
hverken i trykt eller skreven Form. løvrigt maa de af Fakultetet ved-
tagne Ordensregler iagttages. Ved Prøven i medicinsk og kirurgisk Klinik,
i kirurgiske Operationer og i pathologisk Anatomi kan hver Kandidat
prøves 1 Time, ved de øvrige mundtlige Prøver 3/4 Time.
f.	Saavel 1ste som 2den Del af Examen afholdes 2 Gange aarlig.
g.	Ingen kan indstille sig til 2den Del senere end 6 Aar efter at have
bestaaet 1ste Del.
It.	Enhver af Examens to Dele kan tages om for sig, dog kun i den
for enhver Del anordnede Rækkefølge, saaledes at den Kandidat, som har
fuldendt 2den Del, ikke kan nøjes med at tage 1ste Del om. Ingen af
de 2 Dele kan tages om før efter 1 Aars Forløb. Er der mere end 5
Aars Mellemrum mellem 1ste og 2den Del, kan derfor 2den Del ikke
tages om, uden at ogsaa 1ste Del tages om.
i.	Med Hensyn til Indmeldelse til og Afmeldelse fra Examen gjælde
de i Ministeriets Bekjendtgjøreise af 1ste Maj 1901 givne Regler saavel
for 1ste som for 2den Del.
k.	Enhver, der indstiller sig- til lægevidenskabelig Embedsexamen, er-
lægger en Kjendelse af 4(> Kr. til 1ste Del og 20 Kr. til 2den Del.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
57
For hvert Examinationsfag ved begge Dele af Examen giver Exami- l.
nator og de to Censorer hver en Specialkarakter, der betegnes med
Laudabilis præ ceteris, Laudabilis, Haud illaudabilis Imi gradus, Haud
illaudabilis Udi gradus, Non contemnendus og Nul. Hver af disse Special-
karakterer har den nedenfor angivne Talværdi; det af de saaledes givne
Karakterer uddragne Middeltal bliver Specialkarakter for Faget. Sær-
lige Hovedkarakterer gives ikke for de enkelte Dele af Examen, hvorimod
Hovedkarakteren for den hele Examen beregnes af Summen af Karak-
tererne for 1ste og 2den Del (se a og c) efter følgende nærmere Regler:
1)	Hovedkarakteren bliver en af følgende: Laudabilis et quidem
egregie, Laudabilis, Haud illaudabilis Imi gradus, Haud illaudabilis Ildi
gradus.
2)	Specialkarakterernes Talværdi er følgende:
Laudabilis præ ceteris ........ .........= 16
Laudabilis ..............................= 13
Haud illaudabilis Imi gradus.............. = 8
Haud illaudabilis Ildi gradus............. = 5
Non contemnendus ...................... ^-=-11
Nul..................................... = 22
3)	Minimumssummen for den af de enkelte Specialkarakterer bereg- m.
nede Hovedkarakter er for Laudabilis et quidem egregie 18 X 1472 = 261;
for Laudabilis 18X1072 — 189; for Haud illaudabilis Imi gradus 18x6x/2
= 117; for Haud illaudabilis Ildi gradus 321/2-f(13X5) = 971/2. Den Kan-
didat, som kun opnaar et Pointsantal under 971/2, har ikke bestaaet Examen.
4)	Fra Reglen under 3) gjælder dog den Undtagelse, at den Kandidat, n.
som for nogen Prøve erholder en Karakter = -r- 22 (enstemmig Nul),
er derved strax rejiceret.
For at erhverve Rettigheden til at praktisere som Fødselshjælper, o.
maa Kandidaten erhverve et særligt, af det lægevidenskabelige Fakultet
udstedt, Bevis for fuldstændig at have gjennemgaaet det ved den kgl.
Fødsels- og Plejestiftelse anordnede Kursus for Kandidater.
Overgangsbestemmelser.
Lægevidenskabelig Forberedelsesexamen afholdes sidste Gang for p.
lægevidenskabelige Studerende Sommeren 1906; 1ste Del af lægevidenskabe-
lig Embedsexamen i den nugjældende Form sidste Gang Sommeren 1909,
2den Del Sommeren 1911. Dog kan ingen, der senere end 1903 har be-
staaet Adgangsexamen til Universitetet, underkaste sig nogen af disse
Prøver. I den nye Form afholdes 1ste Del af lægevidenskabelig Embeds-
examen 1ste Gang Sommeren 1906, 2den Del Sommeren 1909.
Bemærkninger til foranstaaende Forslag.
De Bevæggrunde, der have ledet det lægevidenskabelige Fakultet til
at fremkomme med foranstaaende Forslag, ere navnlig følgende:
Under den stærke Udvikling, som de forskjellige under Lægeviden-
skaben henhørende Fag ere undergaaede i de senere Aartier, er Mængden
af de Kundskaber, der maa fordres af Lægen, voxet stærkt. For ikke at
overbebyrde de Studerende og trække Studietiden for langt ud, har det
Universitetets Aarbog.	$
58
Universitetet 1901—1902.
derfor været nødvendigt at nedsætte Fordringerne paa de Punkter, hvor
dette var muligt. Derfor foreslaar Fakultetet at opgive Prøven i Zoologi
og Botanik.
Dernæst, og det er et Punkt af allerstørste Betydning, liar Erfaringen
vist det uheldige ved den nugjældende Ordning: Først en Examen i
Zoologi, Botanik, Fysik og Kemi. Derpaa det egentlige medicinske Stu-
dium med Hospitalstjeneste o. s. v., men med Prøven delt saaledes, at
først tages en Examen i en Del af de mere theoretiske Fag: Fysiologi,
Anatomi, Farmakologi; derpaa — men højest 2 Aar senere — Examen i
alle de praktiske og en Del af de theoretiske Fag. Følgen af denne
Ordning er, at de fleste af de Studerende ere saa optagne af 1ste Dels-
Fagene, at de ikke skænke de vigtige 2den Dels-Fag fornøden Opmærk-
somhed, før 1ste Del er absolveret; men at de paa den anden Side af
Hensyn til 2den Dels-Fagene dog ikke tilegne sig 1ste Dels-Fagene til-
strækkelig grundigt.
Denne Mangel ved Studiet, som hele Fakultetet har følt i meget høj
Grad, haabe vi kan afhjælpes ved ovenstaaende Forslag. Strax efter
Studenterexamen begynde Studenterne, efter at der er givet dem et kort-
fattet Grundlag i almindelig Biologi, at studere Anatomi, hvortil saa
snart slutter sig Fysiologi, Fysik og Kemi med de til disse Fag hørende
praktiske Øvelser og med en saadan Studieplan, at den nogenlunde flittige
og almindelig begavede Student kan tage Examen i disse 4 Fag 3 Aar
efter Studenterexamen. Det er dog ikke Meningen, at Studiet af disse
for Lægen saa vigtige Fag, særlig Fysiologi og Anatomi, skal være af-
sluttet med denne Prøve. Studiet af den almindelige Pathologi giver
stadig rig Anledning til Repetition af Fysiologien, og ved Examen i først-
nævnte Fag bliver der Lejlighed til at sikre sig, at den Studerende ikke
har glemt denne. Paa tilsvarende Maade maa det være Pligt for ved-
kommende Professor ved en af Prøverne i Kirurgi (Examen i Operation)
altid at stille Spørgsmaal i kirurgisk Anatomi, ligesom det er en Betin-
gelse for at indstille sig til Examen at fremlægge Bevis for hos Professor
anatomiæ at have gjennemgaaet et Kursus i topografisk Anatomi, der
skal afholdes i næstsidste Halvaar før Slutningsexamen.
Efter at 1ste Del er bestaaet, begynder det i strengere Forstand
lægevidenskabelige Studium med Hospitalstjeneste, Forelæsninger og Øvelser,
hvortil Studenten nu medbringer fyldestgjørende Forudsætninger. Denne
Del af Studiet vil ifølge en af Fakultetet udarbejdet Studieplan ordinært
vare 4 Aar.
Det har nemlig under Udarbejdelsen af den foreliggende Plan stadig
været Fakultetet magtpaaliggende, at Studietiden ikke forlængedes, og
Studiet ikke vanskeliggjordes, sammenlignet med de nugjældende Forhold,
og vi tro bestemt at kunne udtale, at dette er opnaaet ved det forelig-
gende Forslag.
Af Enkeltheder skal man tillade sig at nævne følgende:
Ad a. Der er forhandlet med vedkommende Professorer i det mathe-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet om Ordningen af Studiet og Examen
i Fysik og Kemi.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
59
Bedømmelsen i de nævnte 2 Fag bør formentlig fremdeles ske som
nu, saa at en tilkaldt sagkyndig og et af det lægevidenskabelige Fakultets
Medlemmer fungere som Censorer. Da imidlertid Examinatorerne ved 1ste
Del tilhøre 2 Fakulteter (det matliematisk-naturvidenskabelige og det læge-
videnskabelige), vilde det vistnok være rigtigst, at denne Examen hen-
lagdes under en Examenskommission, der da formentlig hensigtsmæssigt
kunde sammensættes af de 4 Examinatorer samt Dekanus i det lægeviden-
skabelige Fakultet som Formand.
Prøven i Dissektion, der af Hensyn til den store Mangel paa Materiale
blev midlertidig afskaffet ved kgl. Resol. af 25de Marts 1896, er foreslaaet
indført paany paa Grund af den store Betydning, Dissektionen har for
det anatomiske Studium og den særlige Lejlighed til at prøve Kandidatens
anatomiske Kundskaber, Examen heri giver. Det er Fakultetets Haab, at
der skal kunne tilvejebringes en Ordning, hvorved den nuværende meget
skadelige Mangel paa tilstrækkeligt Materiale til Undervisningen i Dissek-
tion (og kirurgiske Operationer) kan afhjælpes, men det har dog fundet
det nødvendigt at tage det Forbehold, at hvis det tilstrækkelige Materiale
mangler, afholdes Prøven ikke. Det vil da være naturligt, at i saa Fald
Prøven i mundtlig Anatomi bliver fyldigere, og at den herfor givne
Karakter maa regnes dobbelt (for at svare til de sædvanlige 2 Karakterer
i Anatomi), og Fakultetet anser det for nødvendigt, at ogsaa Karakteren
i Fysiologi regnes dobbelt, for at det kan være de Studerende klart, hvor
stor Betydning ligeledes dette Fag har for det lægevidenskabelige Studium,
skjønt den afsluttende Prøve deri afholdes paa et forholdsvis saa tidligt
Tidspunkt. Karakteren i Fysik gjælder ogsaa ved den nuværende Ordning
1/3; at hver af de 2 Karakteren i Kemi, der nu gjælder 1/2, efter Forslaget
kommer til at gjælde x/3, er en saa ringe Forskjel, at det sikkert ikke vil
have Betydning for den Iver, hvormed de Studerende beskæftige sig
med dette Fag.
Fordringerne i Fagene ville blive de samme, som de, der nu stilles,
ligesom ogsaa de foreslaaede obligatoriske Kursus ere obligatoriske efter
den nugjældende Ordning, undtagen det foreslaaede Kursus i fysiologisk
Kemi, i hvilket imidlertid allerede nu saa godt som alle Studenterne
deltage.
Ad b. For at bestaa lægevidenskabelig Forberedelsesexamen, ved
hvilken erholdes 2 Specialkarakterer, fordres nu mindst 2 X 61/« ^ ^
Points. I Lighed hermed foreslaas det, at man for at bestaa 1ste Del
skal have mindst 5 X 6% = 321/2 Points.
Ad c. Her er foreslaaet følgende Forandringer fra de bestaaende
Regler: 1) Prøven i Farmakologi, der nu henhører til 1ste Del, er hen-
lagt til 2den Del, da Studiet heraf naturlig hører sammen med Studiet af
de praktiske Fag og desuden forudsætter Kundskab i Fysiologi. 2) 1 en-
kelte Afsnit af almindelig Patliologi examineres nu ved Prøven i patho-
logisk Anatomi. Førstnævnte Fag har imidlertid efterhaanden udviklet
sig saa stærkt og danner det naturlige Bindeled mellem alle Studiets for-
skjellige Dele, at der bør tillægges det særdeles stor Betydning ved det
lægevidenskabelige Studium. Der foreslaas derfor, at det ikke blot bliver
8*
60
Universitetet 1901 —1902.
selvstændigt Examensfag, men at Prøven deri er saavel mundtlig som
skriftlig med en Specialkarakter for hver af disse Prøver. 3) Til Gjen-
gjæld er det foreslaaet, at der i Retsmedicin i Stedet for skriftlig afholdes
mundtlig Prøve.
Ad d. Man har ikke ment, at det var rigtigt yderligere at forøge
Tallet paa Examensfagene ved ogsaa at lade afholde særlig Prøve i de
mange Specialfag. Man har derimod bibeholdt de nugjældende Bestem-
melser om, at den, der vil indstille sig til Examen, skal fremlægge Bevis
for at have gjennemgaaet Kursus i en Del af disse Fag. Til de for Tiden
obligatoriske Kurser er — foruden det ovenfor omtalte Kursus i topo-
grafisk Anatomi — kun føjet Kursus i Øre-, Næse- og Strubesygdomme,
hvad man af Hensyn til dette Fags store praktiske Betydning har fundet
nødvendigt.
Ad e og f. Disse Bestemmelser svare ganske til de nugjældende.
Ad g. Denne Bestemmelse er indsat, fordi man har ment, at hele
Examen i Virkeligheden udgjør en Helhed, saa at Tiden mellem 1ste og
2den Del ikke bør være ubegrænset. 6 Aar er da fundet passende. Der-
ved forhindres ogsaa, at en Kandidat atter og atter tager 2den Del om.
Ad h og i. De her foreslaaede Bestemmelser svare ganske til de
nugjældende, kun at de i i) ere udvidede til ogsaa at gjælde for 2den Del.
Ad k. Der erlægges nu 40 Kr. ved Indtegning til 1ste Del og 20 Kr.
til 2den Del samt 8 Kr. til Forberedelsesexamen. Da 2 Kr. af de sidst-
nævnte tilfaldt Examinator i henholdsvis Zoologi og Botanik, vil 6 Kr.
— af hvilke 1 Kr., som hidtil, deles mellem de to Universitetspedeller, og
5 Kr. afgives til det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet til For-
deling som hidtil — formentlig være passende.
Ad l, m, n og o. De her foreslaaede Bestemmelser svare ganske til
de nugjældende. I m faas Tallet 18 derved, at der er 5 Karakterer
fra 1ste Del (1 i mundtlig Anatomi og 1 i Dissektion [eller 1 i mundtlig
Anatomi, der tæller = 2], 1 i Fysiologi, der tæller = 2 og 1 i Fysik-
Kemi) og 13 Karakterer fra 2den Del.
Ad p. Ved den foreslaaede Form for Overgangsbestemmelserne vil
den foreslaaede Forandring indføres saa hurtigt, som det er gjørligt. At
det er foreslaaet, at de, der blive Studenter 1903, skulle have Valget
mellem den gamle og den nye Studieordning, er begrundet i Hensynet til
Hospitalerne (Kgl. Frederiks Hospital og Kjøbenhavns Kommunehospital),
idet disse uden en saadan Overgangsbestemmelse vilde kunne komme til
at mangle Tilgang af Volontører i et Aar."
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 16de Maj 1902 til Ministeriet
Fakultetets Forslag.
Efter Ministeriets Forestilling blev der udstedt følgende
Kgl. Anordning af 14de Juli 1902 om en Omordning af den lægeviden-
skabelige Embedsexamen ved Kjøbenhavns Universitet.
§ 1-
Den lægevidenskabelige Embedsexamen bestaar af 2 Dele, 1ste og
2den Del.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
61
§ 2.
1ste Del omfatter mundtlig Prøve i 1) Anatomi, 2) Fysiologi, 3) Fysik,
4) Kemi og desuden 5) Examen i Dissektion og 6) en praktisk Prøve i
uorganisk kvalitativ Analyse.
Examen i Dissektion afholdes dog ikke, livis det nødvendige Mate-
riale hertil ikke kan skaffes til Veje. I saa Fald maa den, der indstiller
sig til 1ste Del, fremlægge Bevis for at have gjennemgaaet et Kursus i
Dissektion. Den, der indstiller sig til 1ste Del, skal desuden altid aflægge
Bevis for at have gjennemgaaet følgende Kursus: 1) i fysiologisk Kemi og
2) i praktisk-fysiske Øvelser, alt i Overensstemmelse med den for disse
Øvelser til enhver Tid gjældende Undervisningsordning.
Der gives 1 Karakter for liver af de nævnte Prøver. Kan Examen
i Dissektion ikke afholdes, tæller Karakteren i mundtlig Anatomi dobbelt.
Karakteren i Fysiologi tæller dobbelt. De 2 Karakterer i Kemi og Ka-
rakteren i Fysik lægges sammen, og Summen divideres med 3; det ud-
komne bliver Fælles-Karakter for Fysik og Kemi.
Prøven i Fysik og Kemi aflægges for en Examenskommission, be-
staaende af de 4 Examinatorer fra det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet og det lægevidenskabelige Fakultet samt Dekanus for det sidst-
nævnte Fakultet som Formand.
§ 3.
Naar Summen af de ved de nævnte Prøver saaledes opnaaede
Points ikke mindst er 5 X 6'/2 ^ 32har Kandidaten ikke bestaaet
1ste Del.
§ 4'
2den Del omfatter følgende 13 Prøver: Skriftlig Prøve i 1) Almin-
delig Pathologi, 2) Kirurgi, 3) Medicin. — Praktisk Prøve i 4) Medicinsk
Klinik, 5) Kirurgisk Klinik, ti) Kirurgiske Operationer. — Mundtlig Prøve
i 7) Almindelig Pathologi, 8) Pathologisk Anatomi, 9) Retsmedicin, 10) Ki-
rurgi, 11) Medicin, 12) Fødselsvidenskab, 13) Farmakologi.
Der gives 1 Specialkarakter for hver af disse Prøver.
§ 5.
Den, der vil indstille sig til 2den Del, maa ved Attester fra ved-
kommende Professorer eller Docenter godtgjøre, at han har gjennemgaaet
et halvaarligt klinisk Kursus i: 1) Medicin, 2) Kirurgi, 3) Hudsygdomme
og veneriske Sygdomme, 4) Ophthalmologi, 5) Oto-Laryngologi, 6) Epide-
miske Sygdomme, 7) Psykiatri, 8) Fødselslære og spæde Børns Sygdomme,
og endvidere Kursus i 9) Bakteriologi, 10) topografik Anatomi og 11) Ko-
koppe-Indpodning, alt i Overensstemmelse med den for disse Øvelser til
enhver Tid gjældende Undervisningsordning.
§6.
Til Udførelse af den praktiske kemiske Prøve maa anvendes 8 Timer.
Ved Prøven maa ikke anvendes noget Hjælpemiddel hverken i trykt eller
skreven Form. Over Arbejdet og dets Resultat gives en kort skriftlig
Beretning. Til Udarbejdelsen af hver af de 3 skriftlige Opgaver maa
anvendes 6 Timer. Det er ikke tilladt at benytte noget Hjælpemiddel
62
Universitetet 1901 — 1902.
hverken i trykt eller skreven Form. løvrigt maa de af Fakultetet ved-
tagne Ordensregler iagttages. Ved Prøven i medicinsk og kirurgisk
Klinik, i kirurgiske Operationer og i pathologisk Anatomi kan hver Kan-
didat prøves 1 Time, ved de øvrige mundtlige Prøver 3/4 Time.
§ 7.
Saavel 1ste som 2den Del af Examen afholdes 2 Gange aarlig.
§ 8.
Ingen kan indstille sig til 2den Del senere end 6 Aar efter at have
bestaaet 1ste Del.
§ 9.
Enhver af Examen s to Dele kan tages om for sig, dog kun i den
for enhver Del anordnede Rækkefølge, saaledes at den Kandidat, som har
fuldendt 2den Del, ikke kan nøjes med at tage 1ste Del om. Ingen af
de 2 Dele kan tages om før efter 1 Aars Forløb. Er der mere end 5
Aars Mellemrum mellem 1ste og 2den Del, kan derfor 2den Del ikke
tages om, uden at ogsaa 1ste Del tages om.
8 10-
Med Hensyn til Indmeldelse til og Afmeldelse fra Examen gjælde de
i Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 1ste Maj
1901 givne Kegler saavel "for 1ste som for 2den Del.
§n-
Enhver, der indstiller sig til lægevidenskabelig Embedsexamen, er-
lægger en Kjendelse af 46 Kr. til 1ste Del og 20 Kr. til 2den Del.
§ 12.
For hvert Examinationsfag ved begge Dele af Examen give Exami-
nator og de to Censorer hver en Specialkarakter, der betegnes med
Laudabilis præ ceteris, Laudabilis, Haud illaudabilis Imi gradus, Haud
illaudabilis Udi gradus, Non contemnendus og Nul. Hver af disse Special-
karakterer har den nedenfor angivne Talværdi; det af de saaledes givne
Karakterer uddragne Middeltal bliver Specialkarakter for Faget. Særlige
Hovedkarakterer gives ikke for de enkelte Dele af Examen, hvorimod
Hovedkarakteren for den hele Examen beregnes af Summen af Karak-
tererne for 1ste og 2den Del (§§ 2 og 4) efter følgende nærmere Regler:
1)	Hovedkarakteren bliver en af følgende: Laudabilis et quidem
egregie, Laudabilis, Haud illaudabilis Imi gradus, Haud illaudabilis Udi
gradus.
2)	Specialkarakterernes Talværdi er følgende:
Laudabilis præ ceteris........................................= 16
Laudabilis..................................................................= 13
Haud illaudabilis Imi gradus................................— 8
Haud illaudabilis Ildi gradus..............................= 5
Non contemnendus.. .........................................= -f- 11
Nul..............................................................................= -f- 22
3) Minimumssummen for den af de enkelte Specialkarakterer bereg-
nede Hovedkarakter er for Laudabilis et quidem egregie 18 X 14*/2 = 261;
for Laudabilis lb X 10Va == 189; f°r Haud illaudabilis Imi gradus 18 X 6Vs
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
63
= 117; for Haud illaudabilis Udi gradus 32Vg + (13 X 5) = 971/.,. Den
Kandidat, som kun opnaar et Pointsantal under 97J/2, har ikke bestaaet
Examen.
4) Fra Keglen under 3) gjælder dog den Undtagelse, at den Kan-
didat, som for nogen Prøve erholder en Karakter ==> ~ 22 (enstemmig
Nul), er derved strax rejiceret.
§ 13.
For at erhverve Rettigheden til at praktisere som Fødselshjælper
maa Kandidaten erhverve et særligt, af det lægevidenskabelige Fakultet
udstedt Bevis for fuldstændig at have gjennemgaaet det ved den konge-
tige Fødsels- og Plejestiftelse anordnede Kursus for Kandidater.
§ 14-
Overgangsbestemmelser.
Lægevidenskabelig Forberedelsesexamen afholdes sidste Gang for
lægevidenskabelige Studerende Sommeren 1906, 1ste Del af lægeviden-
skabelig Embedsexamen i den nu gj ældende Form sidste Gang Sommeren
1909, 2den Del Sommeren 1911. Dog kan ingen, der senere end 1903
har bestaaet Adgangsexamen til Universitetet, underkaste sig nogen af
disse Prøver. I den nye Form afholdes 1ste Del af lægevidenskabelig
Embedsexamen 1ste Gang Sommeren 1906, 2den Del Sommeren 1909.
§ l5-
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til at
træffe de nærmere Bestemmelser, der maatte være nødvendige til Gjen-
nemførelsen af denne Anordning.
b. Forskjellige Af gj øvelser.
Ved Skrivelse af 9de November 1901 meddelte Ministeriet en Stu-
dent, der paa Grund af Sygdom havde maattet forlade 1ste Del af den
lægevidenskabelige Embedsexamen i Sommeren 1901, Tilladelse til paany
at indstille sig til samme Examen i Vinteren 1901—1902. Ansøgningen
var anbefalet af Fakultetet.
—	Et Andragende fra en Student, der havde bestaaet fornævnte
Examens 1ste Del i Juni 1901, og et Andragende fra en Student, der
ikke havde fuldendt samme Examen i Juni 1902, om paany at maatte
indstille sig til Examen henholdsvis i Vinteren 1901 — 1902 og i Vinteren
1902—1903 bleve ikke anbefalede af Fakultetet og afslaaede af Ministeriet
ved Skrivelser af 12te Oktober 1901 og 15de Juli 1902.
—	Under 24de September 1901 meddelte Ministeriet en Student, der
havde indstillet sig til, men ved Sygdom blev forhindret i at underkaste
sig 2den Del af fornævnte Embedsexamen i Sommeren 1901, Tilladelse til
paany at indstille sig til Examen i Vinteren 1901—1902. Ansøgningen
var anbefalet af Fakultetet.
—	I Skrivelse af 2den December 1901 anmodede Bestyrelsen for
den almindelige danske Lægeforening det lægevidenskabelige Fakultet om,
at der — i Henhold til de Forhandlinger, der havde fundet Sted paa P or-
eningens Møder i Odense i 1899 og i Aalborg i 1901 om Lægernes Taus-
hedspligt, — maatte blive søgt optaget i det Løfte, der afgives af de
64
Universitetet 1901—1902.
lægevidenskabelige Kandidater efter endt Examen ved Universitetet, en
Passus, hvori deres Taushedspligt blev fremhævet. I Henhold til Fakul-
tetets Indstilling af 19de December 1901 meddelte Kirke- og Undervis-
ningsministeriet under 15de Februar 1902 Fakultetet, at Ministeriet, efter
at det havde brevvexlet med Justitsministeriet om Indføjelse af en Passus
i Lægeløftet, bifaldt, at der i dette indføjedes følgende Passus: „at jeg
ikke ubeføjet vil aabenbare, hvad jeg i min Egenskab af Læge har
erfaret". Lægeløftet er nu saalydende: „Efter at have i den ved kgl.
Plakat af 30te Januar 1838 allernaadigst befalede forenede Læge-Embeds-
examen aflagt offentlig Prøve paa mine i de medicinsk-kirurgiske Fag
erhvervede Kundskaber, aflægger jeg herved det Løfte, til hvis Opfyldelse
jeg end ydermere ved Haandsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine
Forretninger som praktiserende Læge stedse skal lade det være mig magt-
paaliggende efter bedste Skjønnende at anvende mine Kundskaber med
Flid og Omhu til Samfundets og mine Medmenneskers Gravn; at jeg vil
bære lige samvittighedsfuld Omsorg for den Fattige som for den Rige
uden Persons Anseelse; at jeg ikke ubeføjet vil aabenbare, hvad jeg i min
Egenskab af Læge har erfaret; at jeg vil søge mine Kundskaber fremdeles
udvidede og iøvrigt gjøre mig bekjendt med og nøje efterleve de mig og
mit Fag vedkommende Anordninger og Bestemmelser". Efter Fakultetets
Bestemmelse bliver et trykt Exemplar af Lægeløftet overrakt enhver
Kandidat ved Løftets Afgivelse for Fakultetets Dekanus.
5. Forelæsninger og Examina under det mathematisk-naturvidenskabe-
lige Fakultet.
Den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen.
Et Andragende fra en Student, der havde indstillet sig til Prøve i
alle 4 Fag i Sommeren 1901, om Tilladelse til atter at indstille sig til
Prøve i Kemi, Fysik og Zoologi i Januar 1902 blev under 4de September
1901 afslaaet af Kommissionen for lægevidenskabelig Forberedelses-
examen.
—	J Anledning af et Andragende fra en Student, der havde ind-
stillet sig til alle 4 Fag i Sommeren 1901, om Tilladelse til atter at ind-
stille sig til Prøve i Januar 1902 med Bibeholdelse af Karaktererne for
Zoologi og Botanik meddelte Kommissionen ham under 4de September
1901 Tilladelse hertil, dog kun med Bibeholdelse af Karakteren i Botanik.
Ansøgeren havde været syg under Examen.
—	Ministeriet meddelte, efter Kommissionens Anbefaling, under 9de
September 1901 en Student Fritagelse for at underkaste sig lægeviden-
skabelig Forberedelsesexamen og Tilladelse til at overføre sin ved den
kgl. Veterinær- og Landbohøjskole tagne 1ste Del af Veterinærexamen
som gjældende i Stedet for lægevidenskabelig Forberedelsesexamen og til
at betragte denne som bestaaet med samme Karakter som hin.
—	En Student, der havde bestaaet Prøven i Botanik i Januar 1901
og Prøven i de 3 andre Fag i Sommeren s. A., erholdt under 20de
September s. A. af Kommissionen Tilladelse til paany at indstille sig til
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
65
Prøve i Januar 1902 under Forudsætning af, at lian indstillede sig til
Prøve i alle 4 Fag. Ansøgeren havde været syg før Examen.
—	Kommissionen meddelte under 18de Oktober 1901 en Student,
der havde indstillet sig til Prøve i alle 4 Fag i Sommeren s. A., men som
havde maatte afbryde Examen paa Grund af Sygdom, Tilladelse til atter
at indstille sig til Prøve i Januar 1902.
— Ministeriet meddelte under 27de Januar 1902 en Student, der
havde taget Prøven i Botanik i Sommeren 1901, Tilladelse til at overføre
Karakteren herfor til Prøve i de andre 3 Fag i Sommeren 1902.
—	Ved Skrivelse af 18de Februar s. A. meddelte Ministeriet 3 Stu-
denter, der havde indstillet sig til Examen i Januar s. A., Tilladelse til
atter at indstille sig til Examen i Sommeren s. A., for den enes Vedkom-
mende med Bibeholdelse af Karakteren for Prøve i Botanik i Januar 1901.
6. Skoleembedsexamen.
a. Ved det filosofiske Fakultet.
1. Bemyndigelse for Fakultetet til at tilkalde Docent, Dr.
A. M. Hansen til Deltagelse i Examination ved Skoleembeds-
examen med Engelsk som Hoved- eller Bifag m. m.
Fra det filosofiske Fakultet modtog Konsistorium under 9de Juni
1902 et Andragende fra Docent, Dr. phil. A. M. Hansen om, at der maatte
blive givet ham Adgang til at deltage i Opgavegivning, Examination og
Censur ved Magisterkonferens i Engelsk, i Examination ved Skoleembeds-
examen med Engelsk som Hoved- eller Bifag samt i Bedømmelse af Doktor-
disputatser, der faldt ind under hans Fag.
Dr. Hansen bemærkede i sit Andragende, at det syntes ham ikke ret
vel at stemme med de Studerendes Tarv, at han, der nu i 8 Aar som
Docent havde deltaget i Universitetsundervisningen i engelsk Sprog og
Litteratur, ved Afslutningsprøven for de Studerende, der underkastede sig
Magisterkonferens i Faget, og som i deres Studietid ogsaa havde modtaget
Vejledning af ham, var afskaaret fra Deltagelse baade i Opgavegivning og
i Bedømmelse. Hvad Opgavegivningen angik, medførte dette Forhold, at
der ved Examen ikke toges Hensyn til, hvilke Dele af Faget — her tænkte
han nærmest paa Litteraturhistorien — han ved Øvelser specielt havde
gjennemgaaet, eller til hans særlige Behandling og Gruppering af Stoffet.
Og med Hensyn til Bedømmelsen ved Studieafslutningen skulde det synes,
at det Kjendskab til de enkelte Studerende — deres Evner, deres Styrke
og Brist — som den særlige Fagdocent erhvervede sig under deres Del-
tagelse i hans Vejledning, maatte være af nogen Betydning. For sit eget
personlige Vedkommende vilde han heller ikke tilbageholde den Bemærk-
ning, at det vilde interessere ham at gjøre sig bekjendt med de Præsta-
tioner, som de Studerende, med hvem han i deres Studietid havde liavt
at gjøre, ved denne friere Prøve vare i Stand til at yde. Hvad han her
havde sagt om Magisterkonferens, gjaldt for en Del ogsaa om Skoleem-
bedsexamen. Ved den Omstændighed — der jo forøvrigt ikke skyldtes
Universitetets Aarbog.	9
66
Universitetet 1901—1902.
hans Docentvirksomhed — at lian var Censor ved denne Examen, bødedes
der vel noget paa Forholdet; men det forekom ham dog, at Studiet —
især som det var lagt til Rette ved den nye Ordning af Skoleembeds-
examen — vilde vinde i Fylde ved, at de Studerende kunde vente direkte
inddraget under den skriftlige og mundtlige Prøve hele Stoffet i det Om-
fang og paa den Maade, det var gjennemgaaet af begge Universitets-
lærerne. Denne sidste Betragtning for den mundtlige Prøves Vedkom-
mende vilde tillige kunne gjøres gj ældende som Begrundelse af hans Ønske
om at deltage i den mundtlige Examination ved Magisterkonferens i de
Tilfælde, hvor denne Examensform vælges. Hvad angik Doktordisputatser
i hans Fag, vilde Fakultetet maaske ikke anse det for helt unaturligt, at
han kunde ønske at deltage i Bedømmelsen af disse, for saa vidt hans
Kompetence strakte sig; men paa den anden Side indrømmede han, at
dette Punkt ikke var ham saa magtpaaliggende, da det jo altid stod ham
frit at optræde som Opponent ex auditorio.
Det filosofiske Fakultet bemærkede, at Dr. Hansens Ansøgning ikke
medførte nogen som helst yderligere Udgift, tværtimod Indtægtsnedgang
for ham, der eventuelt maatte opgive sit Hverv som Censor ved Skole-
embedsexamen, at det i og for sig maatte findes naturligt, naar han
ønskede at deltage i de Prøver, til hvilke hans Undervisning forberedte,
og at der i det hele var Stemning oppe for at styrke og udvide Universi-
tetsundervisningen ved at give de midlertidige Docenter en fastere Til-
knytning til denne, saaledes som Tilfældet f. Ex. var i Sverrig og Tysk-
land. I Betragtning heraf gav Fakultetet Dr. Hansens Ansøgning sin
varmeste Anbefaling.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 30te Juni 1902
meddelte Kirke- og Undervisningsministeriet ved Skrivelse af 7de Juli s.
A. det filosofiske Fakultet Bemyndigelse til uden speciel Tilladelse for
hvert enkelt Tilfælde at kunne tilkalde midlertidig Docent, Dr. pliil. A.
M. Hansen til Deltagelse i Opgavegivning, Examination og Censur ved
Magisterkonferens i Engelsk, i Examination ved Skoleembedsexamen med
Engelsk som Hoved- eller Bifag samt i Bedømmelse af Doktordisputatser
og Prisafhandlinger, der falde ind under hans Fag.
Konsistorium havde i sin Indstilling bemærket, at det havde med-
taget Bedømmelse af Prisafhandlinger, da dette Punkt maatte antages
overset, samt at en lignende Bemyndigelse tidligere havde været tildelt
Fakultetet for de daværende Docenter, Dr. Cl. Wilkens og Dr. K. Nyrops
Vedkommende, jfr. Univ. Aarb. f. 1890—91 S. 539—40 og S. 541.
2. Andre Afgjørelser.
Til nærmere Forstaaelse af § 5 i Bekjendtgjørelse af 26de Marts
1901 om en forandret Indretning af Skoleembedsexaminerne under det
filosofiske Fakultet har det filosofiske Fakultet under 3die Februar 1902
vedtaget følgende Beslutning:
„For saa vidt en Kandidat har indleveret Laboratorieafhandlinger
til Afløsning af den skriftlige Prøve i Specialet, bør disse altid kun
gjælde lige med én større skriftlig Opgave, saa at den anden større Op-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
67
gave, hvis en saadan forelægges ham, saavel som naturligvis de mindre
alle maa falde udenfor Specialet".
En Forespørgel fra Cand. mag. N. N., om han, der i Januar 1896
havde bestaaet Skoleembedsexamen, kunde indstille sig til Tillægsprøver
efter kgl. Anordning af 16de Marts 1901, blev af Fakultetet under 4de
Februar 1902 besvaret bekræftende.
—	I Anledning af en Forespørgsel fra Stud. mag. N. N., der havde
indstillet sig Skoleembedsexamen efter den nye Ordning i Januar 1902,
men var faldet igjennem i et Bifag, om lian var berettiget til at indstille
sig paany i Sommeren s. A. i samme eller andre Fag, meddelte Fakul-
tetet ham, at Prøven i Januar maatte betragtes som 1ste Del af en Em-
bedsexamen, og at han altsaa i Henhold til kgl. Resolution af 14de Maj
1847 (Univ. Retsregler § 197) først kunde indstille sig paany efter et
Aars Forløb.
—	Ved Skrivelse af 25de November 1901 meddelte Fakultetet en
Student, der ved Sygdom havde været forhindret i at indmelde sig i rette
Tid til Skoleembedsexamen i Vinteren 1901—1902, Tilladelse til at gaa
op til Examen, skjønt hans Petitum var indgivet for sent.
b. Ved det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
1. Kgl. Anordning af 6te December 1901 om en forandret Ind-
retning af Skoleembedsexamen i Naturhistorie og Geografi
under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Be-
kjendtgj øreise af 14de s. M. om nærmere Bestemmelser til
Gj en nem førelse af denne.
Efter at Konsistorium under 30te April 1901 havde indsendt til
Kirke- og Undervisningsministeriet et Forslag fra det mathematisk-natur-
videnskabelige Fakultet om Forandring i Bestemmelserne om Skoleembeds-
examen i Naturhistorie og Geografi, henstillede Ministeriet i Skrivelse af
13de Maj 1901 til Konsistorium, at der foretoges den fornødne Redaktion
af de Bestemmelser, der skulde indeholdes i en ny kgl. Anordning om en
forandret Indretning af fornævnte Skoleembedsexamen.
Konsistorium indsendte derefter under 15de November s. A. et For-
slag til kgl. Resolution og til Bekjendtgjøreise, hvilke ere enslydende med
den nedenanførte Anordning og Bekjendtgj øreise.
Fra Ministeriet modtog Konsistorium under 10de December 1901
følgende Anordning:
Kgl. Anordning af 6te December 1901 om en forandret Indretning
aj Skoleembedsexamen i Naturhistorie og Geografi under det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet.
Vi Christian den Niende etc. gjør vitterlig.:
Efter de Os af Vor Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet
derom allerunderdanigst foredragne Omstændigheder ville Vi herved aller-
naadigst have anordnet følgende Regler angaaende den ved Anordning af
25de Oktober 1883 indrettede Skoleembedsexamen i Naturhistorie og
Geografi under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet ved Kjøben-
68
Universitetet 1901 —1902.
havns Universitet, hvilke Regler træde i Stedet for de i bemeldte Anord-
ning indeholdte:
1.	Skoleembedsexamen i Naturhistorie og Geografi under det mathe-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet bestaar af følgende 6 Fag: Botanik,
Zoologi, Geologi, Geografi, Fysik og Kemi.
2.	Af de i § 1 nævnte Fag skal efter frit Valg et, nemlig enten
Botanik, Zoologi, Geologi eller Geografi, være Hovedfag med et særligt
studeret Omraade (Speciale); de øvrige 5 Fag ere Bifag.
3.	Examen holdes 2 Gange aarlig; den kan enten tages samlet
eller delt i to Afdelinger med højst 4 Aars Mellemrum; dog kan Mini-
steriet efter Indstilling fra Fakultetet af Hensyn til Sygdom eller andre
særlige Grunde tilstaa en længere Frist. Tages Examen delt, aflægges
ved 1ste I)el af Examen Prøve i Kemi og Fysik, ved 2den Del i de
øvrige Fag.
4.	Fordringerne i de enkelte Fag saavel som Karakterfordelingen
fastsættes af Ministeriet efter Indstilling fra Fakultetet. Der gives en
Karakter for hver skriftlig Opgave og praktisk Prøve.
5.	Examen er i alle Fag dels skriftlig, dels mundtlig. Den mundt-
lige Prøve finder Sted ved Examination, den skriftlige ved Udarbejdelse
af Afhandlinger under Opsyn, hver med 4 Timer til at besvare den stil-
lede Opgave; til Udarbejdelse af Afhandlingerne i Botanik, Zoologi, Geo-
logi og Geografi kan dog undtagelsesvis tilstaas indtil 8 Timer, naar Op-
gavens Natur niaatte kræve det. I Kemi træder en praktisk Prøve i
Stedet for den skriftlige Besvarelse.
6.	Den ved kongelig Resolution af 16de Juli 1886 og kongelig Re-
solution af 17de Oktober 1890 givne Tilladelse til Overførelse af Ka-
raktererne fra lægevidenskabelig Forberedelsesexamen til Skoleembeds-
examen udvides for de Kandidater, der indstille sig til Skoleembeds-
examen i Naturhistorie og Geografi, saaledes, at en Overførelse af de ved
Prøven i Kemi og den udvidede Prøve i Fysik erholdte Karakterer kan
finde Sted i alle Tilfælde. Ved Kemikarakterernes Overførelse benyttes
Skalaen: Laudabilis præ ceteris = ug. (8), Laudabilis = mg. (7), Haud
illaud. I. gr. = g (5), Haud illaud II. gr. = tg (1), Non cont. = mdl. (-f-7).
7.	Examen efter denne Anordning afholdes første Gang i Januar
1902, efter Anordning af 25de Oktober 1883 sidste Gang i Sommeren 1905.
— Fra Ministeriet modtog Konstorium under 16de December 1901
følgende Bekjendtgjøreise:
Kirke- og Undervisningsministeriets Bekjendtgjøreise af 14de December
1901 indeholdende nærmere Bestemmelser til Gjennemføreise af kgl. An-
ordning af 6te December 1901 om en forandret Indretning af Skole-
embedsexamen i Naturhistorie og Geografi under det mathematisk-natur-
videnskabelige Fakultet.
Under Henvisning til kongelig Anordning af 6te December d. A. om
en forandret Indretning af Skoleembedsexamen i Naturhistorie og Geografi
under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet vil Ministeriet herved
have fastsat følgende:
Forelæsninger, Øvelser og Examina.	£9
Exa mensfor d ringerne.
1.	Bijag. a. Botanik. Et saadant Kjendskab til Terminologien,
at en Karplante med Sikkerhed kan beskrives og bestemmes efter en al-
mindelig systematisk Haandbog; et saa omfattende Kjendskab til Plan-
ternes ydre og indre Bygning og til deres Livsytringer og Systematik,
som de almindelige større Lære- og Haandbøger give, indøvet gjennem
Laboratorieøvelser, Exkursioner og botanisk Haves Samlinger. De i Dan-
mark vildtvoxende, almindelige, højere organiserede Planter og de vig-
tigste danske Plantesamfund bør kjendes.
b.	Zoologi. En Oversigt over Dyreriget, omfattende Grundtrækkene
af Systematiken, af Dyrenes ydre og indre Bygning, deres Udviklings-
historie, Livsytringer, Livsforhold og geografiske Udbredelse i et Omfang,
der svarer til de større, almindelige Haand- og Lærebøgers Fremstilling
og er tilegnet og indøvet gjennem Laboratorieøvelser og Studier i de zoo-
logiske Samlinger. Der fordres endvidere et noget nærmere Kjendskab
til den nordiske Hvirveldyrfauna.
c.	Geologi. Kjendskab til de vigtigere Mineraler og Bjergarter og
til Hovedtrækkene af den dynamiske Geologi; almindelige Kundskaber i
Forsteningslæren og i Jordklodens Udviklingshistorie og nøjere Kjendskab
til Danmarks og de nærmest tilgrænsende Landes Geologi. Omfanget
bør være omtrent som i Ussings Lærebøger i Mineralogi, almindelig Geo-
logi og Danmarks Geologi, dog at Stratigrafien og Forsteningslæren læres
i et noget større Omfang (omtrent som i Toula's Lehrbucli der Geologie
med Forbigaaelse af de detaillerede Beskrivelser af Østerrig og Alpe-
landene) og for Sydsverrigs Vedkommende som i Nathorst: Sveriges Geo-
logi. Lærestoffet maa tilegnes saavel gjennem mindre Haand- og Lære-
bøger som gjennem Studier i mineralogiske og geologiske Samlinger og
saa vidt muligt ved Exkursioner.
d.	Geografi,. Den almindelige Geografi saavel fysisk som antropro-
geografisk samt af Specialgeografien mindst-4 Lande eller Omraader fra
væsentlig forskjellige Dele af Jorden, blandt hvilke dog altid Danmark, i
samme Omfang som hidtil o: som i Løfflers „Omrids af Geografien1'.
Adjunkt Christensens „Lærebog i Geografi" forudsættes bekjendt med
Hensyn til det øvrige. 4 Semestres Forelæsninger (Examinatorier). Labo-
ratoriets Samlinger saavel som ethnografisk Museum benyttes.
e.	Fysik. Fordringerne ere de samme, som naar Fysiken er Bifag
ved de andre Skoleembedsexaminer. Forinden Kandidaten indstiller sig
til den 2den Del af Examen, maa han have Bevis for at have gjennem-
gaaet det fysiske Øvelseskursus.
f.	Kemi. Fordringerne ere de samme, som naar Kemi er Bifag
ved de andre Skoleembedsexaminer. Dog maa Kandidaten, forinden han
indstiller sig til Examens 2den Del, have Bevis for at have gjennemgaaet
et halvt Aars Kursus i præparativ Kemi, der kan give ham det fornødne
Grundlag for Forstaaelsen og Udførelsen af kemiske Experimenter af
almindelig naturvidenskabelig Betydning.
2.	Hovedfag. Det Fag, der vælges som Hovedfag, maa studeres
mere indgaaende efter større Haandbøger. Indenfor det skal den Stu-
70
Universitetet 1901—1902.
derende vælge et Speciale, der kan lære ham den paagjældende Viden-
skabs Methode at kjende og give ham Lejlighed til Kildestudier. I Geo-
grafi fordres noget praktisk Kjendskab til Korttegning. Den Studerende
bør gjennem Forhandling med vedkommende Lærer og gjennem et i til-
børlig Tid indsendt Petitum forvisse sig om, at Studiet af Hovedfaget er
hensigtssvarende anlagt.
Karakterfordelingen.
De ved Bekjendtgjøreise af 21de April 1884 fastsatte Bestemmelser
blive med nedennævnte Ændringer gjældende for Skoleembedsexamen i
Naturhistorie og Geografi, idet der i hvert af Fagene: Botanik, Zoologi,
Geologi og Geografi gives 2 Karakterer, nemlig 1 for den skriftlige og l
for den mundtlige Prøve, uanset om Faget er Hovedfag eller Bifag. I
Specialet gives desuden 1 Karakter, nemlig for den skriftlige Prøve; der-
imod gives der ingen særskilt Karakter for den mundtlige Prøve i
Specialet.
Ved Hovedkarakterens Beregning iagttages, at de 4 Fysikkarakterer
sammenregnes til 2 Karakterer, 1 for de skriftlige og 1 for de mundtlige
Prøver, ved hvilken Sammenregning der benyttes Skalaen ug. = 6, mg.
== 5, g. = 4, tg. = 3, mdl. = 2, slet = 1; de derved erholdte 2 Fysik-
karakterer faa lige Vægt med de øvrige Fagkarakterer, saaledes at Hoved-
karakterer ens Pointsantal bliver at beregne som den halve Sum af Gjen-
nemsnittene for 7 Karakterer ved den skriftlige og for 6 Karakterer ved
den mundtlige Prøve.
2. Andre Af gj øreise r.
Ved Skrivelse af 30te April 1902 meddelte Ministeriet Tilladelse til,
at Cand. phil., Havebrugskandidat N. N. maatte overføre sine ved Have-
brugsexamen paa den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole erholdte Karak-
terer i Kemi til Skoleembedsexamen i Naturhistorie og Geografi. Det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet havde anbefalet Andragendet,
da det var oplyst, at Fordringerne i Kemi ved Havebrugsexamen fuldt
ud svarede til de, der stilles ved den lægevidenskabelige Forberedelses-
examen.
7. Magisterkonferens.
Ved det filosofiske Fakultet.
Efter Indstilling fra Censorerne ved Stud. mag. N. N.'s Magister-
konferens i Historie meddelte Fakultetet under 26de Maj 1902, i Over-
ensstemmelse med Bekjendtgj øreise af 2den August 1901, Tilladelse til, at
Kandidaten inden en Frist af højst ét Aar maatte underkaste sig Prøven
endnu én Gang, uden at der blev forelagt ham nogen ny skriftlig Hjemme-
opgave til Besvarelse.
— Angaaende Bemyndigelse for Fakultetet til at tilkalde Docent,
Dr. phil. A. M. Hansen til Deltagelse i Opgavegivning, Examination og
Censur ved Magisterkonferens med Engelsk som Hoved- eller Bifag, jfr.
foran S. 65—66.