Prisopgaver.
71
IV. Prisopgaver.
Da det ved Bedømmelsen af de indkomne tre Besvarelser af Pris-
opgaven i Lægevidenskab for Aaret 1900—1901 viste sig, at alle Afhand-
lingerne vare „fuldt værdige" til Prisen, bifaldt Ministeriet efter Konsi-
storiums Indstilling under Ilte Marts 1902, at der maatte uddeles Uni-
versitetets Guldmedaille for alle tre Afhandlinger.
—	I Anledning af et af det lægevidenskabelige Fakultet indsendt
Andragende fra Cand. med. N. N. om Tilladelse til at offentliggjøre den
af ham affattede Besvarelse af Universitetets Prisopgave i Lægeviden-
skab for Aaret 1900—1901, meddelte Konsistorium under 5te Maj 1902
Fakultetet, at Kandidat N. N. var berettiget til at udgive fornævnte Be-
svarelse og paa Titelbladet at betegne den som prisbelønnet, for saa vidt
den blev trykt uden Ændringer, men at han, hvis han foretog Foran-
dringer i Besvarelsen, ikke var berettiget til at benytte en saadan Beteg-
nelse. Derimod var der intet til Hinder for, at han i en Fortale oplyste,
at det var en ændret Udgave af den prisbelønnede Besvarelse eller et
Udtog af samme.
—	Angaaende Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet til at til-
kalde Docent, Dr. pliil. A. M. Hansen til Deltagelse i Bedømmelse af
Besvarelser af Prisspørgsmaal i Engelsk jfr. foran S. 65—66.
1. Kgl. Resolution af 5te April 1902 om Erhvervelse af Doktorgraden
i Statsvidenskab.
Fra Cand. mag. N. N. modtog Konsistorium i Februar 1901 en Fore-
spørgsel om, til hvilket Fakultet en Kandidat, der havde bestaaet den
økonomisk-statistiske Examen eller den statsvidenskabelige Embedsexamen,
skulde indsende en Afhandling, som han ønskede at forsvare for Doktor-
graden.
Konsistorium indhentede i denne Anledning en Erklæring af 10de
Maj s. A. fra det rets- og statsvidenskabelige Fakidtet, hvori dettes Flertal
udtalte følgende. Af de Doktorgrader, der uddeltes ved Universitetet,
syntes alene Graden som Dr. philosophiæ at passe for Afhandlinger af
statsvidenskabeligt Indhold, men denne Grad syntes ogsaa — som den
ifølge Traditionen generelle — fuldt ud passende. I hvert Fald var det
givet, at ingen af de andre Grader, navnlig heller ikke Graden som Dr.
juris, vilde kunne anvendes, og at skabe en ny Doktorgrad, f. Ex. Dr.
politices forekom Fakultetets Flertal lidet anbefalelsesværdigt, ligesom en
saadan næppe vilde tiltale dem, der søgte at opnaa Doktorgraden for
statsvidenskabelige Afhandlinger. For Anvendelsen af Graden Dr. phil.
talte det ogsaa, at det ingenlunde turde betragtes som givet, at den nu-
værende Forbindelse af Retsvidenskab og Statsvidenskaberne i ét Fakul-
tet vilde være vedvarende, og at det ikke kunde betragtes som usandsyn-
ligt, at Statsvidenskaberne ved given Lejlighed vilde blive henlagte under
det filosofiske Fakultet. Men var det Graden som Dr. phil., der burde
Y. Akademiske Grader.
72
Universitetet 1901 —1902.
anvendes, syntes det naturligt, at statsvidenskabelige Afhandlinger, der
ønskedes forsvarede for Doktorgraden, indgaves til det filosofiske Fakultet.
Den Udvej, at det rets- og statsvidenskabelige Fakultet blev bemyndiget
til at uddele Graden som Dr. phil., kunde Fakultetet ikke anbefale. De
statsvidenskabelige Æmner vilde gjennemgaaende ligge saa langt borte fra
de retsvidenskabelige, at det i Virkeligheden blev alene de to eller tre stats-
videnskabelige Professorer, der uddelte Doktorgraden. Paa den anden Side
vilde det være lidet naturligt, om de statsvidenskabelige Professorer ikke
stod i noget embedsmæssigt Forhold til de statsvidenskabelige Afhandlinger,
der indgaves til Forsvar for Doktorgraden. Den rette Udvej forekom det
da Fakultetets Flertal at være, at der søgtes udvirket fornøden Hjemmel for,
at de statsvidenskabelige Medlemmer af det rets- og statsvidenskabelige Fa-
kultet i Henseende til akademiske Graders Uddelelse betragtedes som Med-
lemmer af det filosofiske Fakultet. Saa meget mere maatte denne Ordning
anbefales, som det efter Forholdenes Natur jævnligt vilde være saa, at en
Samvirken mellem Medlemmer af det filosofiske Fakultet og de stats-
videnskabelige Professorer vilde udkræves til Bedømmelsen af statsviden-
skabelige Afhandlinger, ligesom der jævnlig vilde kunne møde Tilfælde,
hvor det var tvivlsomt, om en statsvidenskabelig Afhandling rettest hørte
under det filosofiske Fakultet i dets nuværende Skikkelse eller under de
af de statsvidenskabelige Professorer repræsenterede Videnskaber.
Det filosofiske Fakultet udtalte i Anledning af det rets- og stats-
videnskabelige Fakultets Erklæring i Skrivelse af 23de Maj 1901 føl-
gende. Uden at indlade sig paa Fremtidsspørgsmaalet om Statsviden-
skabernes eventuelle Overgang til det filosofiske Fakultet, som jo i alt
Fald vilde kræve vanskelig overskuelige Ændringer i Studiets Form,
skulde Fakultetet først bemærke, at det ikke saa virkelige Hindringer for
at skabe en ny Grad, f. Ex. som Dr. politices. For saa vidt denne for-
mentlig naturligste Løsning af Spørgsmaalet imidlertid maatte være ude-
lukket, skulde Fakultetet af Hensyn til den vanskelige Stilling, hvori even-
tuelle Doktorander i Statsvidenskaberne unægtelig befandt sig, ikke være
principielt uvilligt til for sit Vedkommende at gaa ind paa, at disse be-
nævnedes Dr. philos., dog uden at der derved indrømmedes dem de med
denne Titel ellers forbundne Rettigheder, f. Ex. til at holde Forelæs-
ninger under Fakultetet, saa lidt som Adgang til at søge de under dette
hørende Stipendier og Legater. Heller ikke skulde Fakultetet vægre sig
ved gjennem enkelte af sine Medlemmer at medvirke ved Bedømmelse og
Behandling af saadanne statsvidenskabelige Doktorafhandlinger, hvis Æmne
maatte egne sig dertil, hvorved Fakultetet dog skulde bemærke, at lige-
som det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultetets Betænkning vistnok
maatte indhentes med Hensyn til en udvidet Benyttelse af Titelen Dr.
philos., saaledes vilde eventuelle statsvidenskabelige Doktorafhandlinger
formentlig nok saa hyppigt komme til at berøre det mathematisk-natur-
videnskabelige som det filosofiske Fakultets Fagomraade. Derimod kunde
Fakultetet ikke gaa ind paa det rets- og statsvidenskabelige Fakultets
Flertals Forslag om, at eventuelle statsvidenskabelige Doktorafhandlinger
skulde indgives til det filosofiske Fakultet og behandles ved dettes For-
anstaltning, om end med Tilkaldelse af Professorerne i Statsvidenskab,
Akademiske Grader.
73
der i dette Tilfælde skulde betragtes som Medlemmer af det filosofiske
Fakultet. Ikke alene vilde en saadan Sammenblanding af Fakulteterne
kunne medføre uberegnelige Konsekvenser, blandt andet med Hensyn til
de Rettigheder, de saaledes kreerede Doctores philos. vilde kunne gjøre
Fordring paa, men Fakultetet vilde ogsaa derved kunne nødes til at paa-
tage sig Forpligtelsen til og Ansvaret for Ventilation af Afhandlinger,
hvis Æmne laa aldeles udenfor de i Fakultetet selv repræsenterede Viden-
skabsgrene. Derimod var der formentlig ingen afgjørende Hindring for,
at Retten til at meddele Graden som Dr. philos., der nu allerede tilkom
to Fakulteter, ogsaa kunde tillægges et tredie for en Del af dets Fag-
omraades Vedkommende.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte i sin Erklæring
af 3die Juli 1901, at det indtil videre eller indtil der foretoges Foran-
dringer i Fakulteternes indbyrdes Begrænsning eller i Reglerne for deres
Samvirken ikke havde noget væsentlig at indvende imod, at ogsaa det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet meddelte filosofiske Doktorgrader, og
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet antog tillige, at dets Med-
lemmer, om det ønskedes af dets rets- og statsvidenskabelige Fakultet,
vilde medvirke ved Bedømmelse og Opposition vedrørende Doktorgraden.
I Tilslutning til det filosofiske Fakultets Udtalelse om, at eventuelle stats-
videnskabelige Doktorafhandlinger formentligt nok saa hyppigt kom til at
berøre det mathematisk-naturvidenskabelige som det filosofiske Fakultets
Fagomraade, fremhævede Fakultetet, at Benævnelsen Dr. politices syntes
at være mere passende for eventuelle statsvidenskabelige Doktorer end
Benævnelsen Dr. philos.
Efter at det filosofiske og det mathematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultets Erklæringer under 8de Juli 1901 af Konsistorium vare sendte til
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, udtalte dette i Skrivelse af 21de
November s. A., at det forekom Fakultetet naturligst, at Afhandlinger,
for saa vidt de behandlede Æmner, der hørte ind under det statsviden-
skabelige Omraade, indsendtes til det rets- og statsvidenskabelige Fa-
kultets Bedømmelse, og at der, for saa vidt de af dette kj endtes værdige
til at forsvares for Doktorgraden, ogsaa af dette blev beskikket Opponen-
ter ex officio. Da det imidlertid vilde kunne hændes, at saadanne Af-
handlinger delvis omfattede Afsnit eller berørte Æmner, som efter deres
Beskaffenhed nok saa meget hørte ind under det filosofiske eller det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, modtog det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet med Tak disse Fakulteters Tilsagn om, i saadanne Til-
fælde at ville efter Opfordring medvirke ved Bedømmelsen og Opposi-
tionen. Hvad dernæst angik Spørgsmaalet om, hvilken Betegnelse der
skulde anvendes for dem, der havde forsvaret en saadan Afhandling for
Doktorgraden, erkj endte Fakultetet, at det vistnok vilde være mindre
heldigt at betegne dem som Dr. juris. Ganske vist saas denne Doktor-
grad andetsteds oftere at være tilkjendt Doktorander for Afhandlinger,
der syntes at staa Retsvidenskaben temmelig fjernt, og der vilde efter
vore Fakultets- og Examensforhold kunne forekomme statsvidenskabelige
Afhandlinger for Doktorgraden, som meget vel vilde kunne kvalificere
Universitetete Aarbog.	1 0
74
Universitetet 1901—1902.
deres Forfattere til at blive Dr. juris, ligesom Fakultetet oftere havde
vist Forfattere, hvis hele Virksomhed faldt paa det nationaløkonomiske
Omraade, den Ære at kreere dem til Dr. juris honoris causa; men Fakul-
tetet mente dog, at som Regel næppe vilde være Tilfældet, at de paa-
gj æld en de Afhandlinger havde et retsvidenskabeligt Præg eller Indhold,
og at de derimod jævnlig vilde behandle Ænmer, som intet havde med
Retsvidenskaben at gjøre. Naar imidlertid baade det filosofiske og det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet syntes at finde Betegnelsen Dr.
politices ganske passende, maatte Fakultetet være af en anden Mening.
Doktorgraden havde nu engang en international Karakter, og det var af
Betydning for enhver, der blev Doktor, at anerkjendes som saadan over-
alt. Men saa vidt Fakultetet bekjendt existerede der intetsteds nogen Dr.
polit., og Betegnelsen vilde derfor være saa meget mindre heldig, som det
turde forudses, at den ogsaa herhjemme kun forholdsvis sjældent vilde
forekomme. Den Omstændighed, at den, der havde taget økonomisk-
statistisk Examen, ifølge Anordn, af 20de Februar 1892 betegnedes som
„Cand. mag. i Statsvidenskab", forekom Fakultetet at gjøre det naturligst
at benytte den tilsvarende Betegnelse for den her omhandlede Doktor-
grad og kalde den. der havde disputeret, „Doctor philos. i Statsvidenskab".
Denne Betegnelse indeholdt al den Forvaring, som det filosofiske Fakultet
ønskede tagen imod, at den Paagjældende skulde kunne gjøre noget som
helst Krav gjældende indenfor dette Fakultet. Fakultet skulde derfor
anbefale, at der søgtes opnaaet Enighed om at indstille, at den, der
havde taget økonomisk-statistisk Examen eller statsvidenskabelig Embeds-
examen og ønskede at forsvare en Afhandling for Doktorgraden, skulde
indsende denne til Bedømmelse ved de statsvidenskabelige Professorer,
og saafremt den fandtes værdig til Antagelse, efter det mundtlige Forsvar
opnaa Graden som Dr. philos. i Statsvidenskab.
Efter at Sagen derefter havde været til Forhandling i Konsistorium,
hvor et Flertal af dettes Medlemmer mente, at Graden burde betegnes
som Dr. politices eller Doktor i Statsvidenskab, indhentede Konsistorium
det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Erklæring. Fakultetet udtalte
i Skrivelse af 13de Januar 1902, at det under de foreliggende Forhold
anbefalede Betegnelsen „Doktor i Statsvidenskab".
Paa et den 13de Marts 1902 afholdt akademisk Lærermøde blev det
vedtaget, „at Graden betegnes som „Doktor i Statsvidenskab", og at den
konfereres af de statsvidenskabelige Professorer."
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 2den April s. A. blev det
paa Ministeriets Forestilling ved kgl. Resolution af 5te s. M. bifaldet, „at
Kandidater, der have bestaaet den økonomisk-statistiske Examen eller den
statsvidenskabelige Embedsexamen, og som ønske at forsvare en Afhand-
ling for Doktorgraden under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet,
kunne indsende Afhandlingen til dette Fakultet, og at Graden, der er-
hverves, betegnes som Doktor i Statsvidenskab samt konfereres den Paa-
gj ældende af de statsvidenskabelige Professorer."
Akademiske Grader.
75
2. Doktorgraden i Statsvidenskab tildeles Professor H. Westergaard
uden foregaaende Disputats.
Fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
under 19de April 1902 en Skrivelse fra de statsvidenskabelige Professorer,
Dr. jur. W. Scharling og Dr. jur. V. Falbe Hansen, livori de udtalte, at
de ønskede først og fremmest at tildele deres Kollega Professor Westergaard
Doktorgraden i Statsvidenskab som en Anerkjendelse af det af ham for faa
Maaneder siden udgivne Værk: „Die Lelire von der Mortalitat und Morbili-
tåt". Dette Værk, der var anden, fuldstændigt omarbejdede og meget forøgede
Udgave af et under samme Titel for ca. 20 Aar siden udgivet Arbejde,
og som paa Grund af dets Omfang og den ringe Læsekreds, det vilde
kunne finde i Danmark, havde maattet udgives paa Tysk, overgik saa
langt i Betydning og videnskabelig Værdi de allerfleste af de Afhandlinger,
for hvilke Doktorgraden konfereredes, at fornævnte Professorer fandt det
fuldt berettiget at indstille dets Forfatter til at kreeres til Doktor, uanset
at det nævnte Værk ikke var udarbejdet som en Afhandling for Doktor-
graden, og som Følge heraf uden nogen mundtlig Disputats. De juridiske
Professorer udtalte deres varmeste Sympathi med og fulde Tilslutning til
Forslaget.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 23de April 1902 blev det
paa Ministeriets Forestilling ved kgl. Resolution af 29de s. M. bifaldet, „at
der meddeles det rets- og statsvidenskabelige Fakultet Bemyndigelse til i
Henhold til Forordning af 9de Januar 1824 § 5 at konferere Professor
ved Universitetet Harald Westergaard Doktorgraden i Statsvidenskab uden
foregaaende Disputats".
3. Dispensationer med Hensyn til Erhvervelsen af Doktor-
og Licentiatgraden.
Ved kgL Resolution af 20de November 1901 blev det tilladt Distrikts-
læge paa Færøerne Frederik Jørgensen at disputere for den medicinske
Doktorgrad, uanset at han kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud
illaudabilis primi gradus til sin Embedsexamen. Konsistorium bemærkede
ved Andragendets Indsendelse, at det lægevidenskabelige Fakultet havde
udtalt, at det formente, at Ansøgeren ved videnskabelige Arbejder havde
godtgjort sin almindelige videnskabelige Modenhed og Indsigt i sit Fag.
Efter at Distriktslæge Jørgensen i et senere Andragende havde oplyst de
uheldige Forhold, der nødvendiggjorde hans Ophold paa Færøerne, blev
det ved kgl. Resolution af 26de Juni 1902 bifaldet, at han „fritages for
mundtlig at forsvare den af ham forfattede og af det lægevidenskabelige
Fakultet ved Kjøbenhavns Universitet til Forsvar for Doktorgraden an-
tagne Afhandling, saaledes at det nævnte Fakultet bemyndiges til uden
saadan forudgaaende Forsvarshandling at meddele ham den medicinske
Doktorgrad for den paagjældende Afhandling". Andragendet var blevet
anbefalet af Fakultetet og Konsistorium.
— I Anledning af et fra Ministeriet til Erklæring modtaget Andra-
gende, hvori Cand. med. N. N. ansøgte om Tilladelse til at disputere tor
10*
76
Universitetet 1901 —1902.
den filosofiske Doktorgrad, uanset at lian kun havde opnaaet Hoved-
karakteren Haud illaudabilis primi gradus til sin Embedsexamen, ind-
sendte Konsistorium under 5te December 1901 en Erklæring fra det filo-
sofiske Fakultet, hvori dette udtalte, at de af Ansøgeren til Støtte for
hans Ansøgning paaberaabte Blad- og Tidsskriftartikler aldeles ikke
fyldestgjorde de Krav, der maatte stilles for den ansøgte Dispensation,
nemlig at Ansøgeren havde leveret videnskabelige Arbejder, der i det hele
kunde ligestilles med en akademisk Guldmedailleafhandling. Konsistorium
henstillede, at det tilkjendegaves Ansøgeren, at det ansøgte ikke kunde
bevilges.
—	Ved kgl. Resolution af 6te Maj 1902 blev det tilladt Cand. polit.
Laurits Vilhelm Birch at disputere for Doktorgraden i Statsvidenskab,
uanset at han kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud illaudabilis til
sin Embedsexamen. Konsistorium henviste i Skrivelse af 26de April s.
A. til Ministeriet til, at Kandidat Birck ved kgl. Resolution af 15de De-
cember 1900 liavde erholdt Tilladelse til at disputere for den filosofiske
Doktorgrad, jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 732; da han senere ind-
sendte en Afhandling for Doktorgraden, havde det filosofiske Fakultet
ment, at det efter dens Beskaffenhed ikke kunde tage den under Bedøm-
melse, men henvist ham til at disputere for Doktorgraden i Statsvidenskab.
Konsistorium anbefalede i Henhold til de statsvidenskabelige Professorer
og dets rets- og statsvidenskabelige Fakultets Udtalelser Kandidat Bircks
nye Andragende.
—	Ved kgl. Resolution af 9de Maj 1902 blev det tilladt Magister
philosophiæ ved Helsingfors Universitet Matti Helenius at disputere for
Doktorgraden i Statsvidenskab, uanset at han ikke havde taget sin Em-
bedsexamen ved Kjøbenhavns Universitet. Det rets- og statsvidenskabe-
lige Fakultet og Konsistorium havde anbefalet Magister Helenius' Andra-
gende under Henvisning til de statsvidenskabelige Professorers Skrivelse,
hvori oplystes, at Magister Hellenius — der var født i Finland i 1870,
Student i 1888 og Mag. philos. ved Helsingfors Universitet i 1894 — havde
indsendt en paa Dansk skreven Afhandling: „Alkoholspørgsmaalet, en
sociologisk-statistisk Undersøgelse I", som de havde fundet værdig til at
forsvares for Doktorgraden. Medens de i al Almindelighed ikke kunde
anbefale, at Afhandlinger skrevne af Udlændinge antoges til Erhvervelse
af Doktorgraden ved vort Universitet, bemærkede de, at Forfatteren i ca.
3 Aar havde studeret Nationaløkonomi og Statistik ved Kjøbenhavns Uni-
versitet, idet han dels havde fulgt Forelæsninger og Examinatorier, dels
havde drevet selvstændige Studier. Yed disse havde han tilvejebragt et
meget betydeligt Stof til Belysning af de Spørgsmaal, han havde beskæf-
tiget sig med, særlig kunde nævnes det vigtige og vanskelige Spørgsmaal,
hvilken Indflydelse Alkoholforbruget øver paa Dødeligheden; han havde i
den Anledning dels med megen Omhu sigtet det Materiale, der allerede
var tilgængeligt, dels forstaaet at samle en hel Del utrykt eller vanske-
ligt tilgængeligt Materiale. Det turde derfor sikkert antages, at han i
videnskabelig Udvikling stod paa Højde med, hvad man ellers krævede
for at indrømme Tilladelse til at disputere ved vort Universitet, og de
Akademiske Grader.
77
statsvidenskabelige Professorer anbefalede derfor, at der gaves ham en
saadan Tilladelse, idet de henviste til, at den Omstændighed, at hans Af-
handling var Frugten af et fieraarigt Ophold ved Kjøbenhavns Universitet,
gav ham en særlig Stilling, som andre Udlændinge kun rent undtagelsesvis
vilde have, saa at man turde gaa ud fra, at det her drejede sig om et
temmeligt enkeltstaaende Tilfælde.
— Ved kgl. Resolution af 2tkle Juni 1902 blev det bifaldet, „at
Sognepræst i Christianssted paa St. Oroix Herman Carl Johannes Laivaetz
fritages for mundtlig at forsvare den af ham forfattede og af det theolo-
giske Fakultet ved Kjøbenhavns Universitet til Forsvar for Licentiatgraden
antagne Afhandling, saaledes at det nævnte Fakultet bemyndiges til uden
saadan forudgaaende Forsvarshandling at meddele ham den theologiske
Licentiatgrad for den paagjældende Afhandling". Konsistorium havde
anbefalet den af Sognepræst Lawaetz indgivne Ansøgning under Henvis-
ning til det theologiske Fakultets Lkltalelse om, at det paa Grund af det
i Afhandlingen behandlede Omraade var ønskeligt, at der ikke hengik
altfor lang Tid mellem Antagelsen og Gradens Meddelelse, og at det
syntes ubilligt at forlange, at han alene for det mundtlige Forsvars Skyld
skulde foretage den besværlige og kostbare Rejse fra St. Croix.
Efter det filosofiske Fakultets og Konsistoriums Indstilling bemyn-
digede Ministeriet ved Skrivelse af 10de Februar 1902 Fakultetet til at til-
kalde Docent, Or. phil. Vold. Vedel som Censor ved en indkommen kunst-
historisk Afhandling for den filosofiske Doktorgrad. Fakultetet havde
bemærket, at det, da det for Tiden savnede en Docent i Kunsthistorie,
mente hos Dr. Vedel at kunne finde en Del af den Sagkundskab, som
var nødvendig til Afhandlingens forsvarlige Bedømmelse.
—	Ved Skrivelse af 17de April s. A. bifaldt Ministeriet, efter det
filosofiske Fakultets og Konsistoriums Indstilling, at, da der foruden Pro-
fessor, Dr. theol. & phil. F. Buhl ikke fandtes noget Medlem af Fakul-
tetet, der mente sig kompetent til at bedømme en af Cand. mag. Arthur
Christensen indsendt Afhandling for Doktorgraden "'Omar Khajjåms Rubå
ujåt", Docenterne, Dr. phil. J. E. Østrup og Dr. phil. Æv. Lehmann
maatte tilkaldes til at deltage i Bedømmelsen af denne Afhandling.
—	Ministeriet bemyndigede, efter det filosofiske Fakultets og Kon-
sistoriums Indstilling, under 5te Maj s. A. Fakultetet til at tilkalde
Docent, Dr. phil. Holger Pedersen til Bedømmelse og Opposition imod
den af Cand. mag. V. Grønbech for Erhvervelsen af den filosofiske Dok-
torgrad indgivne Afhandling „Forstudier til tyrkisk Lydlære". Fakul-
tetet havde bemærket, at det havde vist sig vanskeligt blandt dets egne
Medlemmer at finde tilstrækkelige Kræfter til Bedømmelsen af denne Af-
handling.
—	Efter det filosofiske Fakultets og Konsistoriums Indstilling be-
myndigede Ministeriet under 13de Juni s. A. Fakultetet til ved Bedøm-
melsen af en Afhandling for den filosofiske Doktorgrad at tilkalde Docent,
4. Forskjellige Afgjørelser.
78
Univprsitetet 1901 —1902.
Dr. phil. A. Olrik. Fakultetet havde bemærket, at det havde vist sig
nødvendigt at søge Assistance af en særlig sagkyndig i middelalderlige
Folketraditioner og Folklore.
—	I Anledning af et paa den akademiske Lærerforsamlings Møde
den 12te September 1901 udtalt Ønske om en 5aarig Statistik over de i
den Tid indkomne Doktorafhandlingers Skæbne anmodede Konsistorium
ved Cirkulære af 28de s. M. Fakulteterne om at meddele, hvorvidt der
efter Fakulteternes Forhandlingsprotokoller vilde kunne tilvejebringes de
fornødne Oplysninger til fornævnte Statistik. Samtlige Fakulteter indbe-
rettede, at de ønskede Oplysninger vilde kunne meddeles.
—	Da en til Forsvar for Doktorgraden antagen Afhandling af ved-
kommende Forlægger var bleven udsendt saavel til Bladene som til Bog-
handlerne, uagtet der endnu ikke var fastsat nogen Dag for dens Forsvar
eller til Universitetet afgivet det lovbefalede Antal Exemplarer, meddelte
Konsistorium under 21de April 1902 Bestyrelsen for Boghandlerforeningen,
„at denne Fremgangsmaade er i Strid med de ved Universitetet gjældende
Kegler, idet det forlanges, at Exemplarerne til Universitetet skulle afgives
senest saaledes, at de kunne være udsendte 14 Dage forinden Forsvaret
linder Sted, og at Udsendelsen fra vedkommende Forlægger derfor først
maa finde Sted tidligst 4 Dage efter Exemplarernes Afgivelse til Universi-
tetet". Konsistorium anmodede fornævnte Bestyrelse om, at Skrivelsen
maatte blive meddelt de under Foreningen hørende Forlagsboghandlere.
Ved Cirkulære af s. D. meddelte Konsistorium Fakulteterne Under-
retning om denne Skrivelses Afsendelse og anmodede Fakulteterne om,
at Doktoranderne i Fremtiden maatte blive gjorte bekjendte med Reglerne
angaaende Afhandlingernes Afgivelse m. m.
—	Ved Skrivelse af 20de Februar 1902 meddelte Konsistorium
„Danish regional bureau for the international catalogue of scientific
literature", at det foruden et Exemplar af Doktordisputatser, som om-
handle mathematiske og naturvidenskabelige Æmner, tillige, efter derom
fremsat Ønske, for Fremtiden vilde faa Disputatser, der henhøre under
det lægevidenskabelige Fakultet.
YI. Akademiske Højtideligheder.
1. Det tredie nordiske akademiske Møde i Kjøbenhavn i 1902.
Efter Anmodning fra „Komitéen for Samarbejde mellem Nordens Uni-
versiteter" blev der af Konsistorium rettet Forespørgsel til Fakulteterne om,
hvilke af deres Medlemmer der vare villige til at være Delegerede i Komi-
téen til Forberedelse af det tredie nordiske akademiske Møde. I Henhold
til Fakulteternes Meddelelser valgte Konsistorium under 4de December 1901
følgende Universitetslærere til Delegerede: Professorerne, Lic. theol. Schat
Petersen, J. C. Jacobsen, Dr. jur. W. Scharling, Dr. jur. H. Munch-Peter-
sen, Dr. med. C. Gram, Dr. med. C. J. Salomonsen, Dr. med. O. Wanscher,
Dr. jur. & phil. Joh. Steenstrup, Dr. theol. & phil. F. Buhl, Dr. phil. F.
Jonsson, Dr. phil. T. N. Thiele og Dr. phil. E. Løffler.