Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
2. De sædvanlige Fester.
Reformations festen højtideligholdtes Torsdagen den 14de November
1901. Talen holdtes af Professor, Dr. phil. Kr. Erslev. Indbydelseskriftet
indeholdt en Afhandling af Samme: Frederik IV. og Slesvig. Arvehyl-
dingsakterne af 1721. Med Indholdsoversigt. 130 Sider. 8vo.
Festen i Anledning af Hs. Maj. Kongens Fødselsdag fejredes Tors-
dagen den 17de April 1902. Universitetets Rektor, Professor, Dr. phil.
Vilh. Thomsen holdt Talen. Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling
af Samme: Sprogvidenskabens Historie. En kortfattet Fremstilling.
87 Sider. 8vo.
TIT. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Den botaniske Have.
Botanisk Gartner ved Universitetets botaniske Have Th. H. J. Friede-
richsen blev efter Ansøgning paa Grund af Alder under 29de Juni 1902
entlediget i Naade og med Pension fra den 31te Oktober s. A. at regne.
I Skrivelse af lGde Maj s. A. til Ministeriet anbefalede Konsistorium, at
Ansøgningsfristen, naar Embedet blev opslaaet ledigt, af Hensyn til mu-
lige Ansøgere i Udlandet, maatte blive sat nogenlunde rigelig. Om Em-
bedets Besættelse vil blive givet Meddelelse i Aarbogen for 1902 — 1903.
—	Direktøren for botanisk Have meddelte under 7de Maj s. A. Kon-
sistorium, at Mag. sc. C. Raunkiær ønskede at fratræde Pladsen som Assi-
stent ved den planteanatomiske Undervisning fra 1ste September s. A., og
at han i Mag. Raunkiærs Sted havde antaget Mag. sc. Ernst Johannes
Schmidt som Assistent fra sidstnævnte Dato.
2. Det zoologiske Museum.
a. Gaver til det zoologiske Museum.
Fra Museumsraadet modtog Konsistorium under Ilte September 1901
Indberetning om, at Bestyreren af det zoologiske Museums 3die Afdeling,
Museumsinspektor, Dr. phil. Fr. Meinert> efter at han tidligere havde givet
mundtlig Meddelelse om, at han agtede testamentarisk at skænke sin
videnskabelige Bogsamling til Museet, under 9de s. M. havde tilskrevet
Museet følgende: „Herved gives der Universitetets zoologiske Museum og
navnlig dettes entomologiske, 3die, Afdeling Adgang til strax at udtage af
mine naturhistoriske Bøger og Afhandlinger alle de Tidsskrifter, Værker
og Afhandlinger, som fattes i Afdelingerne eller paa Museet, og som
kunne have Interesse for det. For saa vidt de ikke strax udtages, kunne
de dog mærkes med Museets Mærke som dette alt nu tilhørende".
Konsistorium sendte ved Skrivelse af 21de s. M. Dr. Meinert Univer-
sitetets bedste Tak for og Paaskjønnelse af fornævnte Gave.
—	I Skrivelse af 31te August 1901 indberettede Museumsraadet til
Konsistorium, at Museet gjennem Udenrigsministeriet havde modtaget en
større Samling tørrede Insekter fra den kgl. Konsul i Padang (Sumatra)
tilligemed en Anmodning om Underretning om Samlingens videnskabelige
Universitetets Aarbog.	1 1
82
Universitetet 1901 —1902.
Værd. Ifølge Museumsraadets Ønske indstillede Konsistorium i Skrivelse
af 19de September s. A. til Kirke- og Undervisningsministeriet, at dette
vilde henvende en særlig Taksigelses- og Paaskjønnelsesskrivelse for den
mod Museet udviste Opmærksomhed og Velvillie gjennem Udenrigsmini-
steriet til den kgl. Konsul i Padang.
b. Erhvervelse af Konservator J. Scheels Samling af danske Fugle.
Fra Museumsraadet for det zoologiske Museum modtog Konsistorium
under 19de September 1900 et Andragende om, at der maatte blive søgt
en extraordinær Bevilling paa 2000 Kr. til Erhvervelse af den Konservator
ved Museet J. E. C. Scheel tilhørende Samling af danske Fugle.
Konsistorium indstillede i Skrivelse af 6te December s. A., idet det
vedlagde en Erklæring fra Universitetets Kvæstor, at Bevillingen søgtes
paa Finanslovforslaget for 1901—1902. Sagen blev imidlertid først
optaget paa Finanslovforslaget for 1902—1903, paa hvilket der blev
opført 2000 Kr. extraordinært paa Universitetets Udgiftspost 3. c, det
zoologiske Museum, idet der i Anmærkningerne blandt andet blev be-
mærket, Det fremgik af Andragendet, at Museet, for saa vidt angik de
danske Fugle, ikkun ufuldkomment havde naaet at løse den det ved Lov
af 29de December 1862 § 1 blandt andet stillede Opgave at anlægge og
udvikle Samlinger, der tjene til at oplyse, saa fuldkomment som muligt,
Landets Naturforhold og navnlig for Dyrerigets Vedkommende fremstille
saavel Arterne som disses Udvikling. Et Fremskridt til Efterkommeise
af det saaledes givne Paalæg skete som Følge af den i Budgettet for 1886
—87, jfr. Rigsdagstidende 1885—86 Tillæg A. Sp. 751—52 optagne extra-
ordinær e Bevilling af 1600 Kr. til Erhvervelse af 2de Samlinger af Fugle-
skind og en Samling af Fugleæg fra Fabrikejer Alfred Benzons Dødsbo,
idet der under denne Erhvervelse var indbefattet en Samling af 82 Skind
af Fugle (eller tildels udstoppede Fugle) fra Danmark og dets nordlige
Bilande og en Samling af Fugleæg, repræsenterende 92 Arter, paa ganske
enkelte Undtagelser nær af danske eller nordiske Fugle eller dog af Fugle,
som kunne forekomme i Danmark. Efter en for nogle Aar siden sket
Omordning af Museets danske Fugle-Samling havdes der nu en særdeles
smuk Samling af virkelig danske Fugle, næsten alle godt udstoppede og
vel bevarede, men der savnedes endnu meget af det, hvorpaa der maatte
lægges stor Vægt, nemlig Rækker af Fugle af hver enkelt Art til at vise
de forskjellige Dragter, Racer o. s. v. Samlingen af Skind, henlagte i
Skuffer, var endnu forholdsvis lille, og det var yderst lidt, hvad der hid-
til var bragt til Veje til Oplysning om de danske Fugles Udvikling fra de
tidlige Fostertrin opefter. De foran fremhævede Mangler var der nu en
Lejlighed til i en ikke ringe Grad at afhjælpe, idet Konservator Scheel
havde tilbudt Museet sin i en længere Aarrække tilvejebragte Samling af
danske Fugle for den i Forhold til dens Omfang og Beskaffenhed lave
Kjøbesum af 2000 Kr. Denne Samling omfattede 450 udstoppede Fugle,
som næsten alle vare særdeles smukt udførte — deriblandt Here Sjælden-
heder — omtrent 550 vel bevarede Skind — tildels paa Omraader, hvor
Museet hidtil var fattigt, saaledes i Rovfuglenes Gruppe —, 350 Fugle —
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
83
Fostre eller smaa Unger i Spiritus — for en væsentlig Del opstillede i
Cylinderglas —, 250 Skeletter og 50 Reder. For en væsentlig Forøgelse
af Museets Samling af grønlandske Fugle var der bleven sørget ved en
extraordinær Bevilling af 1500 Kr. paa Finansloven for 1898—99 til Kjøb
af Inspektør E. Fenckers Samling, jfr. Rigsdagstidende 1897—98 Tillæg
B. Sp. 457—GO. Ogsaa den lier søgte Bevilling til Forøgelse af Museets
Samling af egentlig danske Fugle turde antages at fortjene Imødekommen,
jfr. Rigsdagstidende 1901—1902 Tillæg A. Sp. 1097—98.
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finans-
loven for 1902—1903.
c. Bevilling til Anskaffelse af Skabe til Museet.
Fra Museumsraadet for Universitetets zoologiske Museum modtog
Konsistorium under 31te Januar 1902 et Andragende fra Professor zoo-
logiæ, Dr. phil. H. Jungersen om en extraordinær Bevilling paa 600 Kr.
til Anskaffelse af 2 Skabe til Museets 1ste Afdeling.
Professor Jungersen oplyste i sit Andragende, at Forholdene ved
Museet allerede længe havde stillet sig saaledes, at det i al Almindelig-
hed var vanskeligt at skaffe Plads til større Forøgelser; men ganske over-
ordentlig steg Vanskeligheden, naar der var Tale om at anbringe saa-
danne større Museumsstykker, som henhørte under Museets 1ste eller
Hvirveldyr-Af deling, hvor Pladsmangelen i højeste Grad var følelig. Naar
der her blev tilbudt store Museumsstykker til Kjøb eller som Bytte, var
man som oftest nødt til at give et Afslag, selv om det drejede sig om
Former, som det, blandt andet af Hensyn til det besøgende Publikum,
vilde være i høj Grad ønskeligt at erhverve; men naar saadanne Stykker
blev tilbudt som Gave, stillede Sagen sig jo i Virkeligheden saaledes, at
man ikke vilde kunne forsvare at afvise dem. 1 Efteraaret havde Museet
modtaget som Gave fra en Landsmand i Indien, Hr. F. A. Møller i
Kukiar, Hovedskal og Skind af den store indiske Vild-Oxe, Gawren; det
var aabenbart Giverens Ønske, at dette Dyr, som kun faa Museer kunde
fremvise, skulde opstilles udstoppet i vort Museum, hvor det, hvis det
havde været fejlfrit og kunde opstilles heldigt, vilde have været et Pragt-
stykke; væsentlig fordi det for Tiden var umuligt at skaffe Plads, tildels
ganske vist ogsaa paa Grund af Mangler ved Skindets Opbevaringstilstand,
blev Udstopningen opsat indtil videre. Men netop i disse Dage var Spørgs-
maalet om at skaffe Plads atter blevet brændende, og Nødvendigheden
deraf syntes nu tvingende. I zoologisk Have var nemlig Yak-Oxen død,
og den var bleven givet til Museet. Her var denne karakteristiske og
højst ejendommelige Oxeform hidtil kun repræsenteret af et andet mindre
godt Skelet; men den burde tillige være udstillet udstoppet. Dette Savn
vilde altsaa nu være afhjulpet, hvis der kunde skaffes Plads til saa stort
et Stykke. En tættere Sammenstilling i Skabene af de alt opstillede
Dyreformer kunde i dette Tilfælde ikke føre til Maalet; der fordredes en
omfattende Udflytning af en Del af Indholdet i de store Skabe; men
Museet havde ingen Skabe til at optage de udflyttede Stykker og desværre
heller ingen Plads, hvor nye Skabe kunde anbringes paa en saadan Maade,
11*
84
Universitetet 1901 —1902.
at deres Indhold egentlig kunde komme til sin Ret. Den eneste Vej, der
kunde gaas, var den, som man allerede tidligere var slaaet ind paa, nem-
lig at anbringe nye Skabe ovenpaa de ældre i Stueetagens Gallerier om-
kring Hallen, og deri anbringe de mindre og mellemstore Stykker, som
maatte vige Pladsen for de store. Ved særlige Bevillinger paa Finanslovene
1893—94 og 1895—96, jfr. Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg B. Sp. 923—
2G, vare 4 saadanne Overskabe anskaffede, og det blev alt den Gang an-
givet, at man ad Aare vilde blive nødt til at fortsætte paa samme Maade.
I Hallens vestre, korte Galleri havde det ene af de to store Vægskabe et
saadant Overskab, det andet, som skulde være symmetrisk dermed, deri-
mod ikke; i det sydlige lange Galleri havde de to Skabe paa den ene
Side af Hovedopgangen Overskabe, men paa den modsatte Side kun det
ene. Alene af Hensyn til Hallens Skjønhed burde de manglende Over-
skabe anbringes; men blot for at kunne opstille det ene af de ovennævnte
to Stykker (Yak-Oxen), var et Overskab i det vestre Galleri absolut nød-
vendigt. Dette Skab vilde koste 300 Kr.; et Overskab til i det sydlige
Galleri vilde ligeledes koste 300 Kr., ialt altsaa 600 Kr. Grunden til, at
dette Andragende nu fremsattes, var den, at der strax maatte tages Be-
stemmelse med Hensyn til Udstopning af Yak-Oxen; medens Huden var
frisk, kunde man nemlig vente at opnaa en fejlfri Udstopning, d. v. s. en
god og naturtro Gjengivelse af Dyrets ydre Form. Alle Forholdsregler
til Behandlingen i dette Øjemed vare allerede trufne, og saafremt der
ikke nu kunde skaffes Opstillingsplads til Veje. maatte dette Stykke indtil
videre hensættes enten paa et Loftsrum, hvor det næppe vilde kunne
værnes mod Angreb af Møl og Klaner, eller i et Kjælderrum, hvor det
truedes med Ødelæggelse af Fugtighed. Disse uheldige Eventualiter vilde
undgaas, saafremt Bevillingen kunde gives paa den kommende Finanslov,
idet Arbejdet med at udføre og anbringe Skabene vilde kunne fuldendes
i passende Tid.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 1ste Februar
1902 blev der af Ministeriet stillet Ændringsforslag til 3die Behandling i
Folkethinget af Finanslovforslaget for 1902—1903 om Optagelse af et
extraordinært Beløb paa 600 Kr. paa Universitetets Udgiftspost 3. c., det
zoologiske Museum, til Anskaffelse af 2 Skabe. Forslaget blev tiltraadt
af Folkethingets Finansudvalg, jfr. Rigsdagstidende 1901—1902 Tillæg B.
Sp. 975—76 og 1131—32, vedtaget af Rigsdagen og Beløbet bevilget paa
Finansloven for 1902—1903.
d. Pcrsonliye Forhold vedrørende det zoologiske Museum ni. ni.
I Henhold til et Andragende fra Museumsraadet for zoologisk Mu-
seum blev det, efter Konsistoriums Indstilling af 19de Oktober 1901, ved
Ministeriets Skrivelse af 24de s. M. bevilget, at den for Finansaaret til-
bageværende Del, 312 Kr., af den under 6te Juli 1901 afdøde Konser-
vator ved Museet Løvendals Lønning, 468 Kr., maanedsvis maatte ud-
betales til Bestyreren af Museets 3die Afdeling til dermed at lønne en
Mand til Udførelse af det afdøde Konservator Løvendal tidligere paahvi-
lende Arbejde indenfor Afdelingen.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
85
Under 19de Oktober s. A. indsendte Konsistorium et af Museums-
raadet og Universitetets Kvæstor anbefalet Andragende fra Bestyreren af
Museets 3die Afdeling, Dr. Fr. Meinert om, at der maatte blive oprettet
en fast xAssistentplads ved Afdelingen til Erstatning for den ved Konser-
vator Løvendals Død ledigblevne Stilling. Dr. Meinert oplyste, at afdøde
Konservator Løvendals Lønning udgjorde 468 Kr. — foruden et bort-
faldet personligt Tillæg af 400 Kr. — og mente, at Afdelingen — da den
nød et extraordinært Tilskud af 1000 Kr. til Fuldendelsen af de danske
Samlingers Sammendragning og 2000 Kr. til den Westermannske Samlings
Sammendragning med Generalsamlingen — for Tiden vilde kunne nøjes
med, at Konservatorpladsen omdannedes til en fast Assistentplads med en
Arbejdstid af 12 Timer ugentlig, og foreslog at Lønningen for Pladsen
sattes til 600 Kr. aarlig, saaledes at der vilde udfordres en yderligere
Bevilling af 132 Kr. aarlig. Konsistorium indstillede, at der ved Æn-
dringsforslag til Finanslovforslaget for 1902—1903 søgtes en Forhøjelse
af Universitetets Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum, med 132 Kr.
Ved Skrivelse af 30te s. M. meddelte Ministeriet Konsistorium, at '
det, i alt Fald saa længe de extraordinære Tilskud til Ordningen og
Sammenarbejdningen af de under fornævnte Afdeling hørende Samlinger
vedvarede, ikke fandt tilstrækkelig Anledning til at stille Forslag om An-
sættelse af en Assistent ved Samlingen.
Efter Museumsraadets Indstillinger udnævnte Konsistorium under
13de November 1901 Mag. sc. Søren Jensen til Konservator ved Museets
3die Afdeling fra 1ste s. M. at regne, og, efter at Mag. sc. Jensen den
13de Februar 1902 var afgaaet ved Døden, under 19de Marts s. A. Mag.
sc. Adam Giede Bøving til Konservator fra 1ste Maj s. A.
— Under 2den Maj 1902 indberettede Professor, Dr. H. Jungersen, at
han havde antaget Dr. phil. Ole Theodor Jensen Mortensen til den paa Fi-
nansloven for 1902—1903 bevilgede Stilling som Assistent for Professoren
i Zoologi, jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 737—51.
3. Det mineralogiske Museum.
et. Anskaffelse af et Frojektionsapparat med Mikroskop og Indlæggelse af
elektrisk Lgs i Museet.
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsisto-
rium under 31te Maj 1902 et Andragende fra Professor mineralogiæ, Dr.
phil. N. V. Ussing om, at der maatte blive indlagt elektrisk Lys i Uni-
versitetets mineralogiske Museum til Brug ved Undervisningen og ved de
mineralogiske Undersøgelser samt anskaffet og installeret en til den mine-
ralogiske og geologiske Undervisning tjenlig Projektionsindretning med
Mikroskop og anskaffet og opsat Rulleskodder til at gjøre Auditoriet
mørkt.
Professor Ussing udtalte i sit Andragende, at Hovedøjemedet med
den ønskede Forandring var Opnaaelsen af en væsentlig Forbedring i
Undervisningsmidlerne. 1 Geologi vilde her kunne gives en baade meget
86
Universitetet 1901 —1902.
fyldigere og for Eleverne langt lettere tilegnelig Undervisning med Hjælp
af Projektionsapparatet end uden dette. Erfaringsmæssigt var det ikke
muligt med de hidtil til Raadighed staaende Undervisningsmidler at give
Flertallet af Eleverne nogen synderlig Forstaaelse af de geologiske Fæno-
mener, der betinge Jordens Bygning og Udvikling; thi de Erfaringer,
hvorpaa en saadan Forstaaelse maa støttes, maa for største Delen hentes
fra fjerne Bjergegne, hvor man kan se dybt i Jordskorpens Sammen-
sætning, og hvor de Naturkræfter, der omdanne Jorden, ere i fuld og i
øjnefaldende \ irksomhed. Hvad der i denne Retning kunde opnaas ved
Benyttelsen af almindelige Forelæsningstegninger, var for lidt for Eleverne;
ved Projektionsindretningen opnaaede man betydelig mere, idet man kunde
forklare og gjennemgaa Naturen i talrige og nøjagtige fotografiske Gjen-
givelser og saaledes i Geologien erholde et Undervisningsmiddel, der kunde
sammenlignes med Experimenterne ved den elementære Undervisning i
Kemi. For den mineralogiske og krystallografiske Undervisning maatte
Projektionsapparatet være forsynet med Mikroskop, hvorved opnaaedes, at
man paa en let Maade kunde give Eleverne Indsigt i Forhold, som ellers
kun vilde kunne læres gjennem langvarigt Arbejde af de enkelte Elever
og under Anvendelsen af et stort Antal, tilsammenlagt langt kostbarere
Instrumenter. Dette havde en saa meget større Betydning under danske
Forhold, som Eleverne her saa godt som ikke havde Brug for andet end
et Overblik over de mikroskopiske Forholds Betydning for Forstaaelsen
af Krystallernes, Mineralernes og Stenarternes Dannelse, medens de som
Regel ikke havde Brug for og derfor heller ikke Tid til at øve sig i selv
at arbejde med de herhen hørende Instrumenter. Anvendelsen af Projek-
tionsapparater med elektrisk Lys var gjennemført ved den mineralogiske
og geologiske Undervisning ved de allerfleste Universiteter og andre højere
Læreanstalter i Udlandet, selv ved mange saadanne, hvor Antallet af
Elever, som nyde Undervisning, var langt ringere end her (Elevantallet
ved den geologiske Undervisning her var for Tiden omtrent 150 nye
Elever aarlig). Den almindelige Anvendelse af Projektionsapparat i Ud-
landet bevirkede endvidere, at en stigende Del af det nødvendige geo-
logiske Undervisningsmateriel ikke længere gik i Handelen i Form af
Forelæsningstegninger, men kun som Diapositiver til Projektion, saaledes
at det ogsaa derved Aar for Aar blev vanskeligere at undvære et Projek-
tionsapparat.
Opstillingen af Projektionsapparatet medførte, at det blev nødvendigt
at træffe Foranstaltning til at gjøre Auditoriet mørkt, saaledes at det nye
Undervisningsmiddel kunde anvendes ved de almindelige Formiddagsfore-
læsninger, idet man kun i saa Fald kunde opnaa nogen virkelig Nytte af
Apparatet, Den hertil nødvendige Foranstaltning, ogsaa til at gjøre Au-
ditoriet tilstrækkeligt mørkt til de lyssvage mineralogiske Fremstillinger,
var Anbringelsen af Rulleskodder af Bølgeblik, en Foranstaltning, som
paa de Steder i Udlandet, hvor saadanne Skodder anvendtes, havde vist
sig hensigtsmæssig. Almindelige Skodder kunde ikke anvendes, da de paa
Grund af Vinduernes og Varmeapparaternes Anbringelsesmaade i Museets
Auditorium vilde blive ikke blot uhensigtsmæssige, men ogsaa dyrere.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
87
Professor Ussing foreslog derhos Indlæggelse af Elektricitet i Au-
ditoriet og i Stueetagen under Auditoriet. I Auditoriet vilde elektrisk
Lys være nødvendigt for Projektionsapparatets Skyld (til mineralogiske og
krystallografiske Demonstrationer var ingen anden Lyskilde tilstrækkelig),
og det vilde desuden her være af stor Nytte ved de i de senere Aar
hyppige geologiske Eftermiddagsforelæsninger, ved hvilke der havde vist
sig betydelige Ulemper ved den nuværende Gasbelysning. Indlæggelse af
Elektricitet til de mineralogiske og krystallografiske Arbejdsrum i Museets
Stueetage under Auditoriet vilde bringe væsentlige Fordele ved de viden-
skabelige Undersøgelser, og Trang dertil havde gjort sig gjældende i sti-
gende Grad, efterhaanden som den almindelige Anvendelse af Elektricitet
i Udlandet dér havde muliggjort Forbedringer i Instrumenterne og i Under-
søgelsesmethoderne. Installation af elektrisk Lys og Projektionsapparat
m. v. vilde ikke medføre nogen væsenligt forøget aarlig Udgift, saaledes
at der ikke som Følge deraf vilde kræves nogen Forhøjelse af Museets
Annuum.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 25de Juni 1901 til Mini-
steriet blev der paa Finanslovforslaget for 1902—1903 under Udgiftspost
3. d., det mineralogisk—geognostiske Museum, optaget extraordinært 2246
Kr., nemlig 1225 Kr. til et Projektionsapparat med Mikroskop og 1021
Kr. til Rulleskodder, samt paa Universitetets Udgiftspost 9. a. 2., Hoved-
istandsættelser, 1154 Kr. til Indlæggelse af elektrisk Lys i Museet, jfr.
Rigsdagstidende 1901—1902 Tillæg A. Sp. 1099—1102 og 1117—18. For-
slagene bleve vedtagne af Rigsdagen og Beløbene bevilgede paa Finans-
loven for 1902—1903.
b. Forhøjelse af Museets Annuum med 800 Kr. til Rejseudgifter for
Professor mineralogiæ og 300 Kr. til extraordinær Assistance.
Det paa Universitetets Udgiftspost 3. d., det mineralogisk-geogno-
stiske Museum, opførte ordinære Beløb blev paa Finanslovforslaget for
1902—1903 foreslaaet forhøjet med 800 Kr. for at sætte Professor mine-
ralogiæ i Stand til at anvende dette Beløb til Rejser, navnlig i Indlandet,
geologisk Øjemed. 1 Anmærkningerne til Finanslovforslaget blev be-
mærket, at en Bevilling paa tiOO Kr. i dette Øjemed hidtil havde været
givet paa Kontoen til Rejseunderstøttelser til Videnskabsmænd og Kunst-
nere, men foresloges overført til fornævnte Konto 3. d., hvor den paa
Grund af sin Beskaffenhed formentlig rettest hørte hjemme. Det hidtil
bevilgede Beløb foresloges forhøjet med 200 Kr., da Rejseudgifterne i de
30 Aar, siden Bevillingen første Gang blev given, vare stegne betydelig.
Rejsernes Formaal var dels Indsamlinger af danske Forsteninger til Mu-
seet dels at give Eleverne Lejlighed til ved Selvsyn at gjøre sig bekjendte
med Lærestoffet, jfr Rigsdagstidende 1901—1902 Tillæg A. Sp. 1097—1100.
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven
for 1902—1903.
— Til 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1902—1903 blev
stillet Forslag om Forhøjelse et Beløbet paa Universitetets Udgiftspost
3. d., det mineralogisk-geognostiske Museum, med 300 Kr. til Kommune-
88	Universitetet 1901—1902.
lærer Rosenkjær for extraordinær Assistance ved Museet, saaledes at der
i Texten optoges følgende: „Heraf 300 Kr. som 1ste Del af en 5-aarig
Bevilling paa 300 Kr. aarlig til Lønning af extraordinær Assistance". I
Anmærkningerne bemærkedes, at Bestyreren af Museet havde anholdt om,
at der maatte blive søgt en midlertidig Bevilling paa 300 Kr. aarlig til
Lønning af extraordinære Arbejder ved Museet, Det oplystes i saa Hen-
seende, at der jævnlig forefaldt Udgravningsarbejder, som det i viden-
skabelig Henseende og særlig for et mineralogisk-geologisk Museum havde
Interesse at følge nøje, uden at det dog i Forvejen var muligt at sige,
naar og hvor saadant indtraf, og ligeledes uden at de af regelmæssigt
Arbejde optagne Videnskabsmænd kunde tage sig deraf, især da Sager af
den nævnte Art som Regel krævede et yderst langvarigt og møjsommeligt
Arbejde, der endda kun gav Udsigt til Udbytte, naar det udførtes af en
Mand med særligt Samlertalent, Følgen heraf var, at meget gik tabt,
som kunde have været indsamlet til Nytte for Videnskaben, hvis en dertil
egnet personlig Kraft havde taget sig af Sagen. Det mineralogiske Mu-
seum havde i de senere Aar havt en væsentlig Støtte i den nævnte Hen-
seende i Kommunelærer H. N. Rosenkjær, som paa eget Initiativ og med
stor Energi og utrættelig Flid havde kastet sig over Udgravningerne og
dér fundet et Virkefelt for sin ualmindelige Samlerbegavelse; ligeledes
havde han paa egen Haand skaffet sig de fornødne Kundskaber. Hvad
han hidtil havde samlet, var af overordentlig Værdi og Interesse, og det
vilde saa godt som alt være gaaet tabt, hvis han ikke havde været. Pro-
fessor Ussing havde derfor udtalt, at det vilde være i høj Grad ønskeligt
at give Lærer Rosenkjær et mindre Honorar, f. Ex. 300 Kr., for det
utrættelige og langvarige Arbejde, han lagde og ønskede vedblivende at
lægge i Sagen, det saa meget mere, som han uden et saadant Honorar
næppe vilde kunne vedblive dermed. Ministeriet fandt det ønskeligt, at
Andragendet blev imødekommet saaledes, at der for et Tidsrum af 5 Aar
stilledes 300 Kr. aarlig til Disposition for Professor mineralogiæ i det
paagjældende Øjemed. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finans-
udvalg, jfr. Rigsdagstidende 1901—1902 Tillæg B. Sp. 975—76 og 1131—
34, vedtaget af Rigsdagen og Forhøjelsen optaget paa Finansloven for
1902—1903.
4. Universitetets kemiske Laboratorium.
Bestyreren af Laboratoriet, Professor, Dr. med. & phil. Jnl. Thomsen
blev under 22de Maj 1901 efter Ansøgning entlediget som Professor i
Kemi ved Universitetet og Bestyrer af Laboratoriet, fra 1ste Oktober s.
A. at regne, og midlertidig Docent, Dr. phil. C. U. E. Petersen blev
under 23de Juli s. A. udnævnt til Professor i Kemi og Bestyrer af Labo-
ratoriet, fra 1ste Oktober s. A. at regne, jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901
S. 701—2 og 820.
— Under 3die Oktober 1901 udbad Ministeriet sig Konsistoriums
Erklæring angaaende en Skrivelse, hvori Professor, Dr. Jul. Thomsen
anmodede Ministeriet om at modtage som Gave til Universitetets kemiske
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
89
Laboratorium og Universitetets eventuelle fysiske Laboratorium en Række
videnskabelige Tidsskrifter fra Kemiens og Fysikens Omraade, ialt ca.
1150 Bind (jfr. nærmere Beretningen for det kemiske Laboratorium i
det følgende). Konsistorium udtalte i Skrivelse af 28de s. M. til Mini-
steriet, at Universitetet med Glæde modtog Professor Thomsens Tilbud,
og anmodede Ministeriet om, at det vilde rette en Tak til Professor
Thomsen for de af ham til Universitetet skænkede værdifulde Boggaver.
—	Ved Skrivelse af 27de Januar 1902 bifaldt Ministeriet, efter Kon-
sistoriums Indstilling, at der af Universitetets Udgiftspost 10, Forskjellige
løbende og extraordinære Udgifter, maatte udredes et Beløb af 290 Kr.
til Anskaffelsen af et Bogskab for det kemiske Laboratorium til Opstilling
af de af Professor Jul. Thomsen skænkede Tidsskrifter, ialt 750 Bind.
—	Cand. mag. & pharm. Chr. Fr. Petri fratraadte den 1ste Ok-
tober 1901 Stillingen som 4de Assistent ved Laboratoriet; i lians Sted
ansattes Mag. sc. Margrethe Elisabeth Heiberg.
—	Da Laboratoriets 1ste Assistent, Cand. polyt, M. C. Harding fra
1ste Marts 1902 blev udnævnt til Inspektør ved den polytekniske Lære-
anstalt, rykkede fra 1ste April s. A. 2den, 3die og 4de Assistent, Cand.
polyt. A. G. Kirschner, Mag. sc. H. Chr. Winther og Mag. sc. Margrethe
Elisabeth Heiberg op henholdsvis som 1ste, 2den og 3die Assistent; som
4de Assistent ansattes Mag. sc. Niels Janniksen Bjerrum.
5. De lægevidenskabelige Instituter.
a. Universitetets Laboratorium for medicinsk Bakteriologi.
Paa Finansloven for 1902—1903 blev der efter et af det lægeviden-
skabelige Fakultet og Konsistorium anbefalet Andragende fra Professor,
Dr. med. C. J. Salomonsen bevilget et Beløb af 16200 Kr. til Raadighed
for den serumtherapeutiske Afdeling af Laboratoriet, derunder 6200 Kr.
til Dækning af Merudgifter ved Driften i Finansaarene 1889 — 1900 og
1900—1901, jfr. Pigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1101—2, hvor
det oplystes, at der, da det nye Seruminstitnt vilde træde i Virksomhed
i 1902, vilde være Mulighed for at spare noget af Beløbet for 1902
—1903.
— Fra Bestyreren af Laboratoriet, Professor, Dr. med. C. J. Salo-
monsen modtog Konsistorium i September 1900 et Andragende om, at
der maatte blive truffet en nærmere Ordning med Hensyn til Portner-
stillingen i Ejendommen Ny Vestergade Nr. 11. Konsistorium bemærkede
i Skrivelse af 18de September s. A. til Ministeriet, at det, efter at største
Delen af denne Ejendom var taget i Brug for Laboratoriet og dettes
Bestyrer havde faaet Embedsbolig i Ejendommen, maatte anse det for
nødvendigt saavel af Hensyn til Laboratoriet som til dets Bestyrer, at
Portnerstillingen ordnedes saaledes, at Laboratoriets Bestyrer blev Port-
nerens Overordnede, og anbefalede indtrængende, at der udstedtes en
Instrux for Portneren ved Ejendommen, og at Professoren i Pathologi.
Universitetets AarbOg.
12
90
Universitetet 1901—1902.
saa længe lian havde Embedsbolig i Ejendommen, i Instruxen betegnedes
som Portnerens nærmeste Overordnede.
Ministeriet sendte ved Skrivelse af 3die Oktober s. Å. Konsistorium
en Gjenpart af en Instrux for Portneren, og bemærkede, at naar det
ikke havde fundet Anledning til at bestemme, at Professoren i Patliologi,
saa længe lian havde Bolig i Ejendommen, i Instruxen betegnedes som
Portnerens nærmeste Overordnede, havde dette sin Grund i, at ogsaa
andre Institutioner end det bakteriologiske Institut havde Lokaler i Ejen-
dommen, og at Ministeriet derfor havde fundet det rettest, at Portneren
sorterede direkte under Ministeriet.
I Henhold til et af Konsistorium under 10de November s. A. ind-
sendt Andragende fra Professor Salomonsen, meddelte Ministeriet under
26de s. M., at den i Instruxen indeholdte Betegnelse af Portneren som
Vicevært var bortfalden.
Fra Professor Salomonsen modtog Konsistorium under 6te November
1901 et Andragende, hvori han ansøgte om, at Ejendommen Ny Vester-
gade Nr. 11, hvori fornævnte Laboratorium havde Lokaler, fra Begyn-
delsen af Finansaaret 1902—1903 atter maatte blive henlagt under Uni-
versitetets Administration, og at den ved Laboratoriet ansatte Labora-
torietjener maatte faa Bolig i Bygningens Portnerbolig, samtidig med at
det paalagdes ham foruden Laboratoriearbejdet at besørge de sædvanlige
Portnerforretninger.
Konsistorium bemærkede i Skrivelse af 28de s. M. til Ministeriet
følgende. Ved Lov af 1ste April 1888 blev det bestemt, at der til Op-
førelse af forskjellige Bygninger, deriblandt en Bygning for Universitetets
kemiske Laboratorium — hvilket Laboratorium dengang havde Lokaler i
den Universitetet tilhørende Ejendom Ny Vestergade Nr. 11 — kunde
anvendes et Beløb af 970900 Kr. af Universitetets Midler. 1 Motiverne
til Lovforslaget blev det udtrykkelig fremhævet, jfr. Rigsdagstidende 1887
—88 Tillæg A. Sp. 2085, at „herved vilde den nuværende Bygning med
Grund i Ny Vestergade, der er 3400 □ Alen stor, blive disponibel for
Universitetet
] Anledning af et i 1890 fremkommet Forslag om at afhænde denne
Ejendom til en farmaceutisk Læreanstalt efter Laboratoriets Flytning til
den nye Bygning, begjærede Ministeriet under 26de September s. A. en
Udtalelse om, til hvilken Pris den nævnte Bygning med dertil hørende
Grund kunde ansættes. I en af Konsistorium under 31te Oktober s. A.
indsendt Erklæring fra Universitetets Kvæstor udtaltes det da, at efter
de Oplysninger, der vare indhentede om Salg af en tilstødende Grund,
og efter Datidens Priser paa Bygninger i det Kvarter, hvori Laboratorie-
bygningen er beliggende, maatte Bygningen med Grund efter Kvæstors
Skjøn ansættes til en Værdi aj' 200000 Kr., ved hvilken Ansættelse dog
ikke var medtaget Laboratoriets Inventarium, jfr. Univ. Aarb. f. 1890—91
S. 778. Opførelsen af en Bygning for den farmaceutiske Læreanstalt
fandt imidlertid Sted paa en anden Grund.
Da det nye kemiske Laboratorium i Østervoldgade kunde ventes
taget i Brug i Sommeren 1892, udbad Ministeriet sig under 8de Januar
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
91
s. A. en Erklæring fra Konsistorium med Hensyn til Benyttelsen af Byg-
ningen i Ny Vestergade. Konsistorium indhentede i den Anledning Er-
klæringer fra Fakulteterne og bemærkede i Skrivelse af 12te September
s. A. til Ministeriet, at Konsistorium, blandt de forskjellige Maader, paa
hvilke fornævnte Bygning kunde tænkes anvendt til Universitetets Tarv,
formente at maatte foretrække, at der under Forudsætning af, at den af
Universitetet ønskede ordinære Professur i almindelig Pathologi blev op-
rettet, blev anbragt i Bygningen de fornødne Lokaler til et bakteriologisk
Institut og i Forbindelse dermed en Embedsbolig for den eventuelle Professor.
Ministeriet meddelte derefter under 21de s. M. Konsistorium, at det ansaa
det for rettest, at Ministeriet selv tog fornævnte Ejendom i Besiddelse, og
at det dels ikke for Tiden fandt Anledning til at tage nærmere Stilling
til Spørgsmaalet om Ejendomsretten til den paagjældende Ejendom, men
vilde søge Udgifterne til Vedligeholdelse og Skatter m. m. afholdte af
Statskassen indtil videre, dels heller ikke for Øjeblikket fandt Anledning
til at træffe varig Bestemmelse om Brugen af Ejendommen, men i saa
Henseende skulde have de i Konsistoriums Skrivelse fremsatte Ønsker i
Erindring, jfr. Univ. Aarbog f. 1892—93 S. 305—6.
Bygningen blev derefter taget i Brug til de aarlige Kursus for Skole-
læreres og -Lærerinders videre Uddannelse, Skolelærerexamenskommissionen
og til det bakteriologiske Laboratorium, hvorhos der tillige blev indrettet
en Lejebolig for Professoren i Pathologi — hvilken Bolig senere er blevet
overladt denne Professor som Embedsbolig med Forpligtelse til at ved-
ligeholde den og betale Skatter af den. Ved Behandlingen af Finanslov-
forslaget for 1893—94 blev der stillet Forslag om Afholdelse af Vedlige-
holdelsesudgifter og Skatter m. v. vedrørende Ejendommen paa Ministe-
riets Budget, jfr. Rigsdagstidende 1892—93 Tillæg B. Sp. 321—24.
I Aarenes Løb havde Forholdene imidlertid medført, at det bakterio-
logiske Laboratorium, der oprindelig kun havde Plads i en mindre Del af
Ejendommen, havde udvidet sig og for Tiden havde Lokaler i den største
Del af Ejendommen, medens kun én anden Institution — Statens Lærer-
kursus — ved Siden heraf benyttede Ejendommen. Tillige havde det vist
sig, at medens Universitetet i 1892 kun havde Brug for en Del af Loka-
lerne i Ejendommen i Ny Vestergade, havde det i den derefter forløbne
Tid oftere maattet føle Trang til Lokaler, og Kravene til saadanne kunde
ventes yderligere at ville voxe. I saa Henseende skulde nævnes: det
histologisk-embryologiske Institut, til hvilket der havde maattet lejes Lokaler
i en af Ministeriets Ejendomme i Stormgade, det psykofysiske Labora-
torium, der havde indskrænkede Lokaler i Universitetets Ejendom i St.
Pederstræde, det hygiejniske Laboratorium, der havde nogle smaa Lokaler
i Kommunitetsbygningen ud mod Krystalgade, det filologisk-historiske
Laboratorium, hvis Lokaler begyndte at blive for indskrænkede, Udvalget
for folkelig Universitetsundervisning, der midlertidig benyttede to smaa,
om Vinteren meget kolde og om Sommeren overhedede Kvistkamre oven-
over Konsistoriums Forsamlingssal, Lokaler til et eventuelt Laboratorium
for de juridiske Studerende. Til flere af disse Institutioner vilde det
derfor om kortere Tid blive nødvendigt at søge Bevilling til Leje af Lo-
12*
92
Universitetet 1901 —1902.
kaier. Der vilde heraf ses, at Universitetet nu vilde have god Brug for
alle Lokaler i Ejendommen Nr. 11 i Ny Vestergade, og at der vilde være
god Grund til, at Brugen af samtlige Lokaler atter overlodes Universitetet.
For saa vidt Ministeriet af Hensyn til de i Ejendommen indrettede
Lokaliteter for Statens Lærerkursus maatte finde en saadan Ordning i
sin hele Udstrækning betænkelig og anse det for ønskeligt, at fornævnte
Kursus fremdeles eller dog indtil videre benyttede Lokalerne, syntes dette
ogsaa at kunne finde Sted under Universitetets Administration af Ejen-
dommen.
Endelig skulde Konsistorium henvise til de af det bakteriologiske
Laboratoriums Bestyrer fremdragne usædvanlige Administrationsforhold
ved Ejendommen, hvor der boede en ham uvedkommende Portner, medens
han — i Modsætning til andre Laboratoriebestyrere — ikke havde nogen
ved Laboratoriet ansat Bestillingsmand boende i Ejendommen, hvilket ved
et Laboratorium, der krævede Tilsyn baade Dag og Nat, var til aller-
største Géne. De nuværende Portnerforhold havde vist sig vanskelige,
ogsaa efter den af Ministeriet senest trufne Ordning. Konsistorium an-
befalede derfor varmt Professor Salomonsens Forslag.
\ed Skrivelse af 28de December 1901 meddelte Ministeriet Konsi-
storium, at Ministeriet ikke for Tiden ønskede at tage Bestemmelse med
Hensyn til Spørgsmaalet om Ejendomsretten til fornævnte Ejendom.
Ministeriet tilføjede, at det havde truffet Foranstaltning til, at den nu-
værende Portner til April Flyttedag 1902 fraflyttede Portnerboligen og
ansattes i en anden Stilling.
Under 9de Januar 1902 meddelte Ministeriet Konsistorium, at det
bifaldt, at den ved fornævnte Laboratorium ansatte Laboratorietjener
maatte faa Bolig i Bygningens nuværende Portnerbolig fra April Flytte-
dag s. A. samt et aarligt Beløb af 80 Kr. af den paa § 21 VI. B. 4. til
Vedligeholdelse m. m. vedrørende den nævnte Ejendom bevilgede Sum i
Godtgjøreise for Brændsels- og Belysningsudgifter, imod at han besørgede
Portnertjenesten i Ejendommen. Sidstnævnte Beløb vilde blive udbetalt
med 40 Kr. halvaarsvis bagud den 1ste Oktober og den 1ste April.
b. Iorskjéllige Sager.
Ved Skrivelse af 28de Juni 1902 bifaldt Ministeriet efter Konsisto-
riums Indstilling, at det mod fornøden Forklaring i Kegnskabsoversigten
tillodes at overskride det for Finansaaret 1901—1902 under Universitetets
Udgiftspost 4, særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet, be-
vilgede Beløb 10370 Kr., og særlig de herunder til ordinære Udgifter be-
vilgede 6200 Kr., med 415 Kr. 96 Øre. Overskridelsen hidrørte særlig
fra Udgifter til Kogegas og Belysningselektricitet paa Grund af de Stu-
derendes store Benyttelse af det pathologisk-anatomiske og det farmako-
logiske Institut,
— Efter det lægevidenskabelige Fakultets og Konsistoriums Indstil-
ling meddelte Ministeriet ved Skrivelse af 13de Maj 1902 Tilladelse til,
at det paa Universitetets Udgiftspost 7. f., Bidrag til poliklinisk Under-
Universitetets Forhold ud ad til.
93
visning i Fødselsvidenskab, for Finansaaret 1901—1902 bevilgede Beløb
af 300 Kr. overskredes med 50 Kr. 80 Øre mod fornøden Forklaring i
Regnskabsoversigten.
VIII. Universitetets Forhold ml ad til.
1. Indbydelser til fremmede Universiteters Jubelfester m, m.
Fra Universitetet i Manchester modtog Kjøbenhavns Universitet i
Januar 1902 en Indbydelse til at lade sig repræsentere ved førstnævnte
Universitets 50 Aars Jubelfest i Marts s. A. Kjøbenhavns Universitet
sendte ingen Repræsentant, men følgende Hilsen:
Rector Senatusque
Universitatis Hauniensis
Collegio Owensi in Universitate Victoriensi
apud Mancunienses
S. P. D.
Gratissimas Vestras accepimus litteras, quibus nobis nuntiastis Colle-
gium Vestrum, decimo iam lustro completo, a. d. IV Id Mart. h. a. ferias
iubilaeas acturum esse, et nos quoque invitastis ut unum e nobis legatum
mitteremus, qui his feriis interesset. Vellemus equidem liberalissimae
Vestrae invitationi obsequi nobis liceret, Cum autem pluribus de causis
fieri non possit, ut coram adsimus, niliil aliud nobis relinquitur, quam ut
absentes Collegio Vestro per litteras congratulemur votaque faciamus, ut
sempiterna artium optimarum laiule floreat.
Dabamus Hauniae a. d. IV. Non. Mart. a. MDCCCCII.
— I Anledning af en Indbydelse fra Universitetet i Sidney til dette
Universitets 50 Aars Stiftelsesfest i September 1902 sendte Kjøbenhavns
Universitet følgende Hilsen:
Universitas Hauniensis
Universitati Sydneiensi
S. P. D.
Gratissimis animis litteras vestras accepimus, quibus nos certiores
fecistis Academiam vestram ob quinquaginta annos feliciter peractos sol-
lemnia celebraturam esse, et nos. invitavistis ut aliquem ex coetu nostro
mitteremus, qui praesens vobis gratularetur. Vellemus equidem, pro com-
munium studiorum vinculis quibus scholae nostrae inter se coniunctae
sunt, liceret nobis unum e nostris ad vos adlegare participem gaudii vestri
et interpretem admirationis nostrae, quod Academia vestra in remotissima
orbis parte sita, quo recentissimis demum saeculis cultura antiqua plane
penetraverit, tam vivido florueret vigore tantaque gloria studia liberalia
coluerit, ut iam per decem lustra lux scientiae sub australi quoque polo
laeto splendeat fulgore. Immenso tainen terrae marisque spatio interiecto
impediti quominus liberalissimae invitationi vestrae obsequamur, per lit-
teras vobis benevolentissimis animis congratulamur votaque facimus ut in
posterum quoque Universitas Sydneiensis omnium bonarum scientiarum
artiumque gloria excellat.
Dabamus Hauniae, die XXX Junii, MDCCCCII.