Afholdte Examina.
213
afbrød de den Fjenderne nærmeste Del af Broen, for at Broen kunde
være sikret mod et pludseligt Angreb af Fjender, og for at Scytherne
skulde tro, at den vilde blive afbrudt. Scytherne blev narrede og drog
bort; men de traf ikke de tilbagevendende Persere, og Darius naaede
endelig til Flodens Bred. Da han var kommen herhen om Natten, blev
han bange for, at Grækerne allerede var borte. Men da Perserne med
høj Eøst havde kaldt paa Histiæus, sejlede Grækerne strax over til den
anden Flodbred, og, efter at Broen var istandsate), blev hele Hæren frelst.
*) en Scyther = Scytha. 2) Ister, Gen. -ri. 3) fastsætte = præsti-
tuere. 4) afbryde = solvere. 5) „følge" oversættes som „bruge". 6) istand-
sætte ■= reficere. Tallene skrives helt ud med Bogstaver.
V. Prisopgaver.
Til Besvarelse af de for Aaret 1900—1901 af Universitetet udsatte
13 Prisopgaver*) indkom i Aaret 1901—1902 12 Afhandlinger, nemlig 1
theologisk, 1 retsvidenskabelig, 3 lægevidenskabelige, 2 filosofiske, 1 histo-
risk, 1 østerlandsk-filologisk, 1 tysk-filologisk og 2 fysiske, samt 1 Besva-
relse af den i 1899 udsatte Prisopgave i Naturhistorie**). Af disse Af-
handlinger fandtes den retsvidenskabelige, de tre lægevidenskabelige***),
den ene af de fysiske og den naturhistoriske værdige til Prisen. Accessit
tilkjendtes de to filosofiske, den historiske, den østerlandsk-filologiske, den
tysk-filologiske og den ene af de fysiske Afhandlinger.
Forfatterne fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Cand. juris Troels Georg Jørgensen, af den retsvidenskabelige,
Cand. med. Georg Michael Thomas Jensen, af den første af de lægeviden-
skabelige,
Cand. med. Johan Peter Hartmann, af den anden af de lægevidenskabelige,
Cand. med. Vilhelm Beinsholm, af den tredie af de lægevidenskabelige,
Mag. sc. Marie Birgit Trolle, af den anden af de fysiske,
Stud. mag. Asger Ditlevsen, af den naturhistoriske.
Af de Accessit tilkjendte Afhandlinger:
Stud. juris L. Fr. Winding Kruse, af den første af de filosofiske,
Stud. theol. Andreas Mollerup, af den anden af de filosofiske,
Cand. mag., Fru Caroline Thélin, født Christiansen****), af den historiske,
Stud. theol. Johannes Jørgensen, af den østerlandsk-filologiske,
Stud. mag. Theodor Valdemar Jensen, af den tysk-filologiske,
Ingeniør ved Statstelegrafen, Cand. polyt. Carl Emil Krarup, af den første
af de fysiske.
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 924—925.
**) Jfr. Univ. Aarb. f. 1899—1900 S. 549.
***,) Ved Ministeriets Skrivelse af Ilte Marts 1902 meddeltes der Tilladelse til, at
Guldmedaillen tildeltes alle Afhandlingernes Forfattere.
****) Forfatterinden var i Henhold til kgl. Resolution af 2den Juni 1891 paa Grund af
Alder udelukket fra at konkurrere.
214
Universitetet, 1901 —1902.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indkomne Afhandlinger
lyde saaledes:
I.	Den theologiske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets
theologiske Prisopgave for Aaret 1900—1901 „En kritisk Fremstilling af
Hovedretningerne indenfor den nytestamentlige Exegese ved Midten af
det 19de Aarhundrede" er der indkommet én Afhandling (Motto: 'O åe
nvev/uawtos uvaxQivet nåvra. 1 Cor. 2,15).
Afhandlingen har visse formelle Fortrin. Indledningen er ret lovende,
Fremstillingen er klar, og Grupperingen af de exegetiske Hovedretninger
er vel skikket til at danne en brugbar Ramme for Indholdet. Men dette
selv er ikke tilfredsstillende. Afhandlingen er næsten helt igjennem et
Andenhaandsarbejde. Saavel i Fremstillingen som i Bedømmelsen af de
paagjældende Exegeters Arbejder røber Forfatteren ikke i synderlig Grad
Selvsyn, men holder sig i stor Udstrækning til de Behandlinger, som ere
givne af andre. Kun ganske sporadisk forekommer der Beviser og Illu-
strationer udfra de vedkommende Exegeters egne Skrifter. Forfatteren
har ikke tilstrækkeligt Blik for de forskjellige Methoder indenfor Exegesen,
og hans Fremstilling og Bedømmelse af Fortolkernes theologiske Stand-
punkt er holdt i for stor Almindelighed uden Skarphed i Iagttagelse og
Problemopstilling. Ogsaa begaar han enkelte ligefremme Fejlgreb i Pla-
ceringen af P_]xegeterne indenfor de forskjellige Grupper. Paa Grund af
disse Mangler kunne vi ikke tilkjende Afhandlingen nogen Belønning.
Kjøbenhavn, den 15de Marts 1902.
H. Scharling.	P. Madsen.	L. W. Schat Petersen.
J. C. Jacobsen.	V. Ammundsen.
II.	Den retsvidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af Universi-
tetets Prisspørgsmaal for Aaret 1900—1901 i Lovkyndighed: „Spørgsmaalet
om, hvorvidt Indtrædelse af en Krigstilstand for Landet øver Indflydelse
paa den indre statsretlige Ordning, undersøges med særligt Hensyn til
dansk Ret", er indkommen en Afhandling med Motto: „Staten er det
blivende". Høegh-Guldberg.
Da Æmnet ikke tidligere har været Gjenstand for en samlet Frem-
stilling i dansk Ret, er Afhandlingen helt igjennem selvstændig i Hen-
seende til Anlæg og Udførelse. Den fremhæver de mange Omraader,
paa hvilke Krigstilstanden afføder Virkninger paa den retlige Ordning
indenfor Staten og grupperer dem paa en systematisk, velordnet Maade.
Den indenfor de enkelte Grupper af Forhold ved Krigstilstanden frem-
kaldte særlige Ordning har Forfatteren dernæst fremstillet og belyst ved
Hjælp af vor Lovgivning og Praxis under skjønsom Jævnførelse med
fremmede Lovgivninger og med Benyttelse af baade juridisk og militær
Litteratur. De derunder faldende Granskninger af tvivlsomme Spørgsmaal
ere vel ikke alle lige fyldestgjørende, idet de paa nogle Steder ere for
lidet dybtgaaende, men gjennemgaaende vise de dog Forfatterens gode
Evner til selvstændige juridiske Undersøgelser, navnlig ved at fremdrage
ledende Synspunkter for Forholdenes retlige Ordning; særlig fortjener
hans Behandling af Spørgsmaalet om Erstatning for Krigsskade Aner-
kj endelse.
Vi maa derfor anse Afhandlingen værdig til at belønnes med Uni-
versitetets Guldmedaille.
Kjøbenhavn, den 3die Marts 1902.
H. Matzen.	Jul. Lassen.	Carl Torp.
V. Bentzon.	H. Munch-Petersen.
III.	De lægevidenskabelige Afhandlinger. Der er indkommet tre
Besvarelser af Universitetets lægevidenskabelige Prisopgave for Aaret
1900—1901, der lyder saaledes:
Prisopgaver.
215
„Der ønskes en Eedegjørelse for de forskjellige Methoder til cirkulær
Forening af overskaarne større Arterier og Venestammer og for de Re-
sultater, man med disse klinisk og experimentelt har naaet. Spørgsmaalet
ønskes yderligere belyst ved selvstændige Undersøgelser".
Alle tre Forfattere synes os at have løst Opgaven paa en særdeles til-
fredsstillende Maade, idet de ikke blot have givet en udtømmende og kritisk
Fremstilling af, hvad der hidtil foreligger til Spørgsmaalets Belysning,
men tillige alle med i høj Grad anerkendelsesværdig Flid have søgt og
virkelig opnaaet at bidrage væsentligt til Løsning af Tvivlsspørgsmaalene
ved talrige experimentelle Undersøgelser. Alle tre Forfattere gjøre det
saaledes gjennem en Række af særdeles overbevisende Experimenter klart,
at de Methoder, der tilstræbe Forening af Karret ved Hjælp af Protlieser
af forskjellig Art, ere forkastelige, idet de hurtigt medføre fuldstændig
Obliteration af dette. Denne Oplysning er ny og værdifuld. Paa den
anden Side vise de alle ved deres Forsøg, at det er muligt ved cirkulær
Forening af et større overskaaret Kar at opnaa en smuk Heling med
varig og god Permeabilitet af Karret, om de end ere noget uenige 0111,
hvilken Foreningsmethode der bør foretrækkes.
Forfatteren til den med „g" mærkede Afhandling foretrækker direkte
Forening af de overskaarne Ender ved fortløbende Silkesutur, efter at
først intima er knyttet til intima ved tre U-formige Suturer. Hans For-
kastelse af den Murphy'ske Invaginationsmethode synes ikke helt vel-
begrundet, idet han kun tre Gange har forsøgt denne, og i et af Tilfæl-
dene har opnaaet smuk Heling uden Forsnævring. Fremfor de andre har
denne Forfatter ofret Spørgsmaalet om Aarsagen til Thrombosedannelse
efter Operationerne en særlig Opmærksomhed, idet han systematisk har
foretaget bakteriologisk Undersøgelse af Operationsstedet. Han er herved
kommet til det Resultat, at Thrombosedannelsen saa godt som altid skyldes
Infektion. — Sproget i denne Afhandling er livligt og klart.
Forfatteren til den med „—nn" mærkede Afhandling foretrækker
ogsaa direkte Forening med de overskaarne Ender ved Silkesutur, om han
end ogsaa ved Murphys Invaginationsmethode har opnaaet flere gode Re-
sultater. Denne Forfatter har med særlig Iver og Grundighed kastet sig
over Prothesespørgsmaalet, har ikke blot forsøgt de tidligere anvendte
Protlieser, men ogsaa konstrueret og anvendt nye Former for saadanne.
Resultatet har altid været i Disfaveur af Prothesemethoderne. — Sproget
og Fremstillingen i denne Afhandling er noget tung og mindre klar end
i de andre Besvarelser.
Hvad endelig den tredie under Mottoet: „parvum parva decent"
indleverede Afhandling angaar, mene vi, at den fortjener endnu større
Anerkjendelse end de to andre. Den hæver sig ikke lidet over disse, ikke
blot ved Fremstillingens Klarhed og stringent Logik, men ogsaa ved be-
tydelig Originalitet i Ræsonnementerne og i Anlæget af de experimentelle
Undersøgelser. Denne Forfatter konstaterer vel ligesom de andre, at man
ved direkte Sutur af Karenderne kan opnaa et smukt Resultat, men han
foretrækker dog Invagination efter en af ham udfundet, forbedret Methode.
Da de experimentelle Resultater, Forfatteren har opnaaet med sin Methode,
langt overgaar, hvad der tidligere er opnaaet, idet 9 Forsøg alle ere lyk-
kedes smukt, er der Grund til at antage, at denne Fremgangsmaade vir-
kelig er en Berigelse for dette Felt af Kirurgien og vil have en Fremtid
for sig. Ogsaa denne Forfatters Forsøg over Prothese-Methoderne ere
særdeles grundige og overbevisende om disse Methoders Ubrugelighed. 1
Modsætning til de andre Forfattere, og til alle tidligere Forfattere i det
hele taget, foretrækker han Catgut som S utur materiale. Hans Begrundelse
heraf synes meget tiltalende, og hans Resultater berettige i hvert Fald
fuldt ud hans Standpunkt. Forfatterens Afhandling er ledsaget af over-
ordentlig smukke Tegninger, Fotografier og Præparater. Vi vilde finde
det særdeles ønskeligt, om denne Afhandling ved Offentliggjørelse blev
gjort tilgængelig for Kirurgernes Kreds her og i Udlandet.
Om vi end saaledes finde Grund til særligt at fremhæve det sidst-
216
Universitetet 1901 —1902.
nævnte Arbejcle, anse vi dog ogsaa de to andre Afhandlinger for fuldt
værdige til Prisen, og vi indstille derfor alle tre Forfattere til at belønnes
med Universitetets Guldmedaille.
Den 27de Februar 1902.
Thorkild Eovsing.	O. Wanscher.
IV.	De filosofiske Afhandlinger. Til Besvarelse af Universitetets
filosofiske Prisopgave for Aaret 1900—1901: „Sammenligning mellem Humes
Filosofi, saaledes som den fremtræder i hans Treatise og som den frem-
træder i hans Essays", er der indkommet to Afhandlinger.
Den ene af dem, der har til Motto: „Human Science is the only
science of man" etc., kommer gjennem en Sammenligning af Humes for-
skjellige Værker til det Resultat, at der hos Hume ikke har fundet nogen
filosofisk Udvikling Sted efter Affattelsen af hans Ungdomsværk („Trea-
tise"), men at Forskjellen mellem dette og de senere Arbejder
skyldes dels skuffet litterær Ærgerrighed dels Lysten til at populari-
sere. Selv om Forfatteren i det Væsentlige skulde have Eet i dette Re-
sultat, er den Undersøgelse, der fører ham til det, ikke udtømmende og
ikke i alle Enkeltheder nøjagtig. Der findes flere positive Fejl i Frem-
stillingen, og væsentlige Punkter (saaledes: „Treatise"s Drøftelse af Be-
grebet Selv; den genetiske Karakter af „Treatise"s Ethik i Sammenligning
med Ethiken i „Essays") lades ude af Betragtning. Da Afhandlingen
alligevel røber Flid og Interesse og indeholder gode Afsnit og Bemærk-
ninger, ønske vi at tilkjende Forfatteren Accessit.
Den anden Afhandling, hvis Motto er: „It was my favorite employ-
ment to read character in speculation", vidner om stor Interesse for
Hume baade som Menneske og som Filosof og om flittigt Studium af hans
Værker og er skreven med Liv og Kraft. Forfatteren finder Forklaringen
af Humes Produktion, og særligt af Forskjellen mellem Ungdomsværket
og de senere Værker, i hans personlige Udviklingsgang fra den gjærende
Ungdomstid til den modne, praktiske Manddomsalder. Gjennem sin Ud-
vikling af denne Hypotese faar Forfatteren Anledning til adskillige inter-
essante og træffende Bemærkninger. Men i den Skildring af Hume's
Barndoms- og Ungdomstid, der lægges til Grund for Forklaringen af For-
holdet mellem Hume's Værker opereres der paa betænkelig Maade med
Konstruktioner, som ikke bygges paa historiske Fakta. Forfatteren kon-
struerer den Hume, af hvis indre Udvikling han vil hente Gaadens Løs-
ning, og han overser desuden bestemte Udtalelser af Hume selv (især i
Brevene til Strahan). I sin Tillid til det Hume-Billede, han har dannet
sig, undlader han at foretage en tilstrækkeligt grundig Analyse af selve
Værkerne, hvilket har til Følge, at han kommer til at undervurdere For-
skjellen mellem dem; særligt undervurderer han Betydningen af de Afsnit
af Ungdomsværket, Hume lod synke i Forglemmelse og derved unddrog
fra frugtbar Indflydelse paa den nærmest følgende filosofiske Udvikling.
Da der tilmed ogsaa i det enkelte findes utvivlsomme Fejltagelser i Af-
handlingen, kunne vi — med al Anerkjendelse af den Begavelse, hvorom
den afgjort vidner, og af det Liv, hvormed den er skreven — kun tilkjende
Forfatteren et Accessit.
Den 2den Marts 1902.
H. Høffding.	K. Kroman.	Cl. Wilkens.
V.	Den historiske Afhandling. Som Besvarelse af det for Aaret
1900—1901 udsatte Prisspørgsmaal: „En Fremstilling og kritisk Vurdering
af de forskjellige Opfattelser af de ledende Personligheder i den engelske
Revolution (1629—1660), særlig Cromwell, der i Tidernes Løb have gjort
sig gjældende i den historiske Litteratur i og udenfor England" er ind-
kommet en Afhandling med Motto: „Non multum sed multa".
Prisopgaver.
217
Allerede dens store Omfang, omtrent 750 Kvartsider, viser det sær-
deles betydelige Arbejde, Forfatteren har sat ind paa Æmnets Behandling,
og den bærer ogsaa paa alle Punkter Vidne om den alvorligste Flid. Paa
ganske faa Undtagelser nær har Forfatteren gjennemgaaet og kritiseret
de talrige Skrifter om den engelske Revolution, der ere fremkomne fra
dens Samtid til vore Dage; delvis har han endog stræbt at yde mere end
Opgaven fordrede, idet han har indladt sig paa at bestemme Kildeværdien
af de engelske Memoirer fra det 17de Aarhundrede. Hans Citater ere
endvidere paalidelige og omhyggelige, og der findes ogsaa adskillige gode
og rammende selvstændige kritiske Iagttagelser. Men paa den anden Side
lider Afhandlingen under betydelige Mangler. Saaledes har allerede Grup-
peringen af de behandlede Værker sin svage Side. Forfatteren deler dem
efter deres Hjemland, tager først hele den engelske, derpaa den tyske og
den franske Litteratur, hver for sig i kronologisk Rækkefølge. Han har
derved udelukket sig fra at paavise de forskjellige Litteraturers Indfly-
delse paa hinanden; exempelvis skal nævnes, at han først skilder Ranke's
Englische Gescliichte im 16. u. 17. Jalirliiinderte efter at han har behand-
let de engelske Værker, der udkom senere end Ranke's og bleve paavir-
kede af dette. En større Anke er dog den, at Forfatteren kun meget
sjældent naar til en samlet Bestemmelse af de enkelte Værkers Grundsyn.
Han bærer sig i Regelen ad paa den Maade, at han gjennemgaar deres
Behandling af de enkelte Personligheder kronologisk med Hensyn til deres
Deltagelse i Revolutionens Begivenheder uden at sammenarbejde sit Ind-
tryk af Opfattelsen til en Helhed; Fremstillingen bliver derved rig paa
Gjentagelser og ofte trættende, og saavel Referat som Kritik falder i
spredte Stykker. Hele dette Anlæg udelukker ogsaa Forsøg paa at be-
stemme og gruppere de forskjellige Opfattelser efter deres Væsenskjende-
mærker, f. Ex. om de ser Revolutionen som et overvejende politisk eller
religiøst Fænomen, om de ser Cromwell som en Heros eller som en Hykler,
som en stor organiserende Statsmand eller som en Politiker med væsentlig
kun Evner til at bryde ned, eller lignende. Afhandlingens Karakter
bliver derved i det hele, hvad dens Motto beskedent antyder. Hertil
kommer, at Forfatteren ved sine Forsøg paa kritisk Vurdering ganske
lader sig lede af de politiske og kirkelige Meninger, som han selv nærer
og ret utidigt fremsætter. Han gaar i politisk Henseende ud fra, at en-
hver voldsom Omvæltning er af det onde, i kirkelig Henseende fra, at
væbnet Kamp for religiøse Ideer og endvidere alt Sekterervæsen er i Strid
med den sande Kristendom. Det vil let ses, hvorledes denne Betragt-
ningsmaade kun giver ham faa Betingelser til med ægte historisk Smidig-
hed at fordybe sig i den engelske Revolutions, Puritanismens og de le-
dende Mænds Aand og Tankegang eller i den overfor dem sympathetiske
Litteratur. Det fører ogsaa til, at Forfatteren forholdsvis kort affejer
Carlyles Værk om Cromwell og ikke har Øje for dets positive banebry-
dende Betydning i Retning af en hel ny Forstaaelse af Revolutionens
første Mand. De Bemærkninger af almindelig Natur, som Forfatteren
indfletter rundt om, ere jævnlig af triviel eller ganske uforstaaende Art.
Paa Grund af disse Mangler mene vi ikke at kunne tilkjende Af-
handlingen Prisen, men ere ikke i Tvivl om, at Forfatterens overordentlig
store Flid og energiske Stræben ligesom den Varme, hvormed han er
gaaet til Opgaven og har søgt at løse den, gjør ham fuldt værdig til at
opnaa et Accessit.
Den 27de Februar 1902.
Joh. Steenstrup.	Kr. Erslev.	J. A. Fridericia.
VI. Den østerlandsk-filologiske AJhandling. Til Besvarelse af Pris-
opgaven i østerlandsk Filologi: „En systematisk Fremstilling af Infini-
tivernes Former og syntaktiske Brug i Arabisk med Sammenligning af
Hebraisk og Aramaisk", er der indsendt en Afhandling mærket med et
sammenslynget Tegn.
Universitetets Aarbog.	28
218
Universitetet 1901—1902.
Det maa beklages, at den Form, hvori denne Afhandling fremtræder,
i rent stilistisk Henseende er mindre tilfredsstillende, saa at den gjør et
mindre modent Indtryk, end Tilfældet burde være efter de Kundskaber,
som Forfatteren lægger for Dagen, og det Tankearbejde, der ligger til
Grund for hans Fremstilling. Heller ikke har det været til Gavn for
Arbejdet, at Forfatteren i Afhandlingens første Del under Paavirkning
af Barth og Jahn har indladt sig paa en udførlig Undersøgelse af Infini-
tivformernes Tilblivelseshistorie, som har ligget noget over hans Kræfter
paa hans Studiers nuværende Standpunkt, hvad han iøvrigt selv gjentagne
Gange hentyder til. I Stedet derfor vilde en Behandling af Sprogbrugens
faktiske Anvendelse af de forskjellige Former have været frugtbarere.
Ulige højere staar derimod Afhandlingens anden Del, hvor de syntaktiske
Forhold behandles. Det er her kun mindre væsentlige Punkter, der ere
undgaaede Forfatterens Opmærksomhed, idet det dog ikke kan billiges, at
han for nogle af de almindelig bekjendte Fænomeners Vedkommende
undertiden indskrænker sig til en Henvisning til de foreliggende Lære-
bøger, da en indgaaende Behandling ogsaa her lejlighedsvis kunde have
ført ind paa vigtigere Spørgsmaal. Men hele dette Afsnit røber, selv om
man ikke altid kan tiltræde Forfatterens Resultater, et alvorligt Tanke-
arbejde og en Stræben efter en selvstændig Opfattelse af de forskjellige
Spørgsmaal.
Uagtet Afhandlingen navnlig i sin anden Del indeholder flere Partier,
der for deres Vedkommende maa betragtes som en fyldestgjørende Løsning
af Opgaven, mene vi dog til vor Beklagelse af de ovenfor anførte Grunde
ikke at kunne tilkjende den Prisen. Men i Betragtning af den Flid og
Tænksomhed, den røber, og af de gode og sikre Kundskaber, Forfatteren
indenfor det af ham benyttede Litteraturomraade lægger for Dagen, er
det sikkert fuldt berettiget at belønne den med et Accessit.
Kjøbenhavn i Marts 1902.
Vilh. Thomsen.	Fr. Buhl.
VII. Den ty siv-filologiske Afhandling. Som Besvarelse af den for
1900—1901 udsatte Prisopgave, der ønskede „En indgaaende Undersøgelse
af Behandlingen af den indoeuropæiske Lydgruppe sk (sc, sq) fra de
ældste Tider til de nuværende Dialekter i Tysk med Nederlandsk og Fri-
sisk under stadig Sammenligning med Udviklingen i Engelsk*' er der ind-
kommet en Afhandling med Motto: „Uden Lyd, intet Sprog (Joh. Storm)*'.
Forfatteren har opfattet Opgaven saaledes, som om det hovedsagelig
kom an paa om muligt at bestemme, om det Lydkomplex, der ligger til
Grund for middelhøjtysk, middelnedertysk og nederlandsk sch (sy) ny-
engelsk sh = got. nord. sk, paa fællesgermansk Trin har været sk eller
sy. Efter i en Indledning paa en meget overskuelig Maade at have ind-
ført i dette Problem undersøger han A) Muligheden af sy, B) af sk som
det formodede germanske Komplex. Paa Grundlag af 1) Fordelingen af
sy og sk i Vestfalsk (sy i Forlyd, sk i Indlyd) og Frisisk (for hvilken
Dialekt Forfatteren dog, hvad han ikke selv bemærker, arbejder med
aldeles ufuldstændigt Materiale) og 2) den Omstændighed, at Lydgruppen
indoeur, zg >» gerrn. sk (vestfalsk i Indlyd sk) ogsaa er bleven til mht.
mnt. nlit. sch, er han „nærmest tilbøjelig'' til at ansætte sk som det for-
modede germanske Komplex. Overgangen sk > sch vil han forklare ved
s'ets palataliserende Virkning.
Medens Forfatteren saaledes med stor Sikkerhed og omfattende
Viden bevæger sig paa de Omraader, der betinger Løsningen af den for-
historiske Del af Spørgsmaalet, har han helt undladt det, der dog burde
være Hovedsagen, nemlig at forfølge Lydgruppen i den historiske Tid ved
indgaaende at undersøge de Skrivemaader i de overleverede Mindesmærker
og Haandskrifter, der kunde komme i Betragtning ved Bedømmelsen af
Lydværdien. Da han heller ikke, som Opgaven forlangte, har anstillet
sin Undersøgelse „under stadig Sammenligning med Udviklingen i Engelsk",
Prisopgaver.
219
idet han overbo vedet ikke undersøger Udviklingen i Engelsk, men med
faa Ord angiver Resultatet for Engelsk, saaledes som det kan læses i
Haandbøger, som formentlig faststaaende, og da lian hverken for Tysk,
Frisisk eller Engelsk tager det fornødne indgaaende Hensyn til Dialek-
terne, ere vi ikke i Stand til at indstille ham til Prisen. Men han lægger
iøvrigt meget grundige sprogvidenskabelige Kundskaber for Dagen, der,
hvis han havde arbejdet med mere omfattende Materiale, nok kunde have
gjort hans Afhandling værdig til Prisen, og vi finde derfor, at der ube-
tinget bør tilkjendes ham Accessit.
Kjøbenhavn, den 3die Marts 1902.
H. Møller.	Otto Jespersen.
T III. De fysiske Afhandlinger. Som Besvarelse af den for 1900
—1901 udsatte Prisopgave i Fysik og Kemi, som lød saaledes: „Der
ønskes en Oversigt over de Methoder, der have været anvendte til at be-
stemme en Leders Selvinduktion, samt en experimental Prøvelse af de i
de sidste Aar foreslaaede nye Methoder", er der indkommet to Afhand-
linger.
Den ene af dem med Motto: „Videnskabens Anvendelse i Praxis"
er et meget omfangsrigt Arbejde; Forfatteren gjennemgaar først med stor
Fuldstændighed og tildels ret udførligt de Methoder til Maaling af Selv-
induktion, som have været anvendte. Det maa derfor siges, at Forfatte-
ren i en vis Forstand endog paa meget udtømmende Maade har besvaret
den første Del af Opgaven. Det havde dog været ønskeligt, at Forfatteren
havde gjort Oversigten over Udviklingen lettere for Læseren; han har i
Virkeligheden ofte indskrænket sig til at gjengive Originalafhandlingernes
Formler med deres forskjellige Benævnelser og Betegnelser; en sammen-
fattende Bearbejdelse af de enkelte Methoder vilde have givet, hvad Op-
gaven fordrer, en Oversigt over det hele Omraade. I den sidste Del af
Arbejdet meddeler Forfatteren en Række Maalinger af Telefonkablers
Selvinduktion. Disse Maalinger kunne ganske vist være af Betydning for
Telefontekniken, men de ligge ganske udenfor den stillede Opgave og
ere aabenbart udførte af Grunde, der ikke staa i Forbindelse med den.
Med al Anerkjendelse af det store og samvittighedsfulde Arbejde, For-
fatteren har anvendt paa Opgaven, mene vi derfor, at vi ikke kunne gaa
videre end til at tilkjende ham et Accessit.
Den anden Afhandling, som har til Motto: „(xy— z)° = l",
slutter sig derimod nøje til den stillede Opgave og gaar særlig ud paa at
prøve de nyere Methoder ved Forsøg. Forfatteren omtaler først, hvor-
ledes Strømstyrken i en Ledning med given elektromotorisk Kraft paa-
virkes af Selvinduktion, Kapacitet og magnetiske eller umagnetiske Metal-
masser. Efter saaledes at have banet Vejen for Forstaaelsen af de an-
vendte Methoder, giver han en Skildring af de vigtigste af disse, som
Forberedelse til den experimentale Del. Med Hensyn til denne gaar For-
fatteren meget grundigt tilværks. Først undersøges det anvendte Galvano-
meter med Hensyn til Modstand, Selvinduktion osv. Med dette Apparat
prøves nu de af K. Prytz og Rowland angivne Methoder. Derefter gaar
Forfatteren over til Forsøg med Vexelstrømme, hvortil Dynamometret
benyttes. Her undersøges nøje den anvendte Vexelstrømskilde og den af
Oberbeck foreslaaede Methode prøves nu. Særlig maa det fremhæves som
en Fortjeneste ved Arbejdet, at Forfatteren nøje undersøger den Ind-
flydelse, nærliggende Metalmasser have paa Iagttagelserne, og at han viser,
hvorledes man maa gaa frem for at udlede den rene Selvinduktion af
dem. Besvarelsen viser tydeligt, at Forfatteren fuldkomment behersker
det behandlede Omraade; den udmærker sig ved den Grundighed, hvor-
med det hele er behandlet; han har ikke skyet nogen Anstrængelse for
at gjennemføre Undersøgelsen saa vidt, som de Midler, der have staaet
til hans Raadighed, have tilladt. Særlig maa det store Regne-Arbejde,
der er gjort for at faa det bedst mulige Resultat af Forsøgene, frem-
9.8*
220
Universitetet 1901 —1902.
hæves. Vi anse derfor Arbejdet for fuldt værdigt til at belønnes med
Universitetets Guldmedaille.
Kjøbenhavn i Marts 1902.
C. Christiansen.	S. M. Jørgensen.	Emil Petersen.
IX. Den naturhistoriske Afhandling. Som Besvarelse af den i
1899 udsatte Prisopgave: ,.Der ønskes en paa selvstændige Indsamlinger
og Studier grundet Fremstilling af de danske Oligochæter i faunistisk,
systematisk og biologisk Henseende" er der indkommet en Afhandling
med Motto af Goethe: „Also bestimmt die Gestalt die Lebensweise des
Tliieres, und die Weise zu leben sie wirkt auf alle Gestalten mach tig
zuriick".
Forfatteren har ikke set sig i Stand til at give en fuldstændig Be-
svarelse af Opgaven; af Grunde, som fremstilles i Indledningen til Af-
handlingen, har han væsentlig begrænset sine Undersøgelser til de limicole
Oligochæter, til Familierne Tubiflcidæ, Naididæ, Enchytræidæ, Lumbri-
culidæ og Æolosomatidæ, som han har kunnet studere mere indgaaende i
forskjellige Egne af Sjælland og Jylland.
Med Afhandlingen har Forfatteren indsendt en stor og smukt kon-
serveret Samling af de af ham fundne og undersøgte Oligochæter fra
forskjellige Lokaliteter, desuden en Samling mikroskopiske Præparater til
Oplysning af Bygningen, endvidere Præparater af Ægkapsler og til Belys-
ning af visse Sider af disse Dyrs Biologi.
Foruden en Indledning og en omfattende, kronologisk ordnet Littera-
turfortegnelse indeholder selve den 395 Sider store Afhandling en syste-
matisk Oversigt over de danske Oligochæter og 8 Afsnit, der væsentlig
angaa biologiske Forhold.
Det første Afsnit udgjør henved Halvdelen af Afhandlingen; det
meddeler en Oversigt over alle i Danmark fundne Oligochæter undtagen
Regnormene; med ganske faa Undtagelser har Forfatteren gjenfundet de
tidligere her i Landet fundne Arter, men desuden har han forøget Faunaen
betydelig: ved den sidste Revision af vor Oligochætfauna (ved Levinsen,
1883) angives vort Artsantal til 48; nogle faa af disse Arter maa efter
Forfatteren sammendrages, men saa har han til Gjengæld kunnet tilføje
ikke mindre end 25 som nye for Faunaen, deriblandt flere af Slægter,
som ikke tidligere vidstes at være repræsenterede hos os. Af de 25 for
Danmark nye Arter ere 9 tillige nye for Videnskaben. Ligesom dette
Resultat er et Vidnesbyrd om Forfatterens Ihærdighed og Dygtighed som
Samler, vidner Behandlingen af det i Henseende til Undersøgelse ingen-
lunde lette Stof om et ikke ringe Herredømme over Undersøgelsens Teknik
og dertil om Grundighed og Paalidelighed, og Fremstillingen bærer tillige
Præg af modent Overblik og Kritik. Adskillige anatomiske Forhold, der
i systematisk Henseende her spille en Hovedrolle, er det lykkedes For-
fatteren at udrede bedre end hidtil gjort, og lian har ledsaget Fremstil-
lingen deraf med talrige, vel udførte Originalfigurer; med Rette er herved
særlig lagt Vægt paa at afbilde de for Systematiken vigtigste Organer
hos de Arter, som han optiller som nye.
De øvrige Afsnit af Afhandlingen omhandle: 1) de enkelte Arters
Levevis, med en samlet Oversigt over Oligocliætfaunaen i de danske Søer,
2) OMgocliæternes Forholdsregler imod Udtørring, 3) deres Udbredelse i
Danmark, 4) Kjønsperioden, 5) Parringen, 6) Æglægningen og Ægkap-
slernes Bygning, 7) Varigheden af den embryonale Udvikling og 8) af den
postembryonale Udvikling indtil Kjønsperiodens Begyndelse.
For det første Afsnits Vedkommende er det lykkedes Forfatteren
for flere Former — navnlig Tubificiderne — at samle saa mange Iagt-
tagelser, at hans Belysning af deres Levevis og Afhængighed af Omgivel-
serne m. m. faar en vis Helhed og Afrundethed, medens dette for andre
Formers Vedkommende ikke kan siges at være naaet — en Ulighed, der
er forklarlig, hvor Talen er om saa mange smaa og skjult levende Former;
Prisopgaver.
221
men for en Del af de øvrige Afsnit (som 2, 3, 7, 8) har Forfatteren kun
kunnet tilvejebringe faa og ret spredte Momenter til Besvarelse af de
Spørgsmaal, som lian selv opstiller, en Mangel, som han iøvrigt selv er
ganske klar over. Det maa beklages, at Forfatteren ved Forplantnings-
fænomenerne kun har taget Hensyn til den kjønnede Formering; men han
har her paa den anden Side ydet en Række nye og interessante Iagt-
tagelser angaaende Parringen, Æglægningen og Ægkapslerne og for Tubi-
ficidernes Vedkommende givet ikke uvæsentlige Bidrag til Bestemmelsen
af Kjønsperiodens Varighed, om der kun findes én saadan Periode, om
Individerne dø efter endt Forplantning eller kunne gjentage denne m. m.
I det hele vise disse Afsnit, at Forfatteren baade forstaar at iagt-
tage og at samle sine Iagttagelser under almindelige Synspunkter, at han
baade kan undersøge i den fri Natur og forstaar at supplere disse Under-
søgelser med Laboratorie-Forsøg og -Iagttagelser, uden at ville bygge for
meget paa disse sidste; og ligesom ved den systematiske Del af Arbejdet
har man et gunstigt Indtryk af Forfatterens Paalidelighed og Færdighed
i Benyttelsen af tekniske Hjælpemidler. Vi tage derfor ikke i Betænkning
at indstille, at Prisen tilkjendes Forfatteren.
Kjøbenhavn i Marts 1902.
Eug. Warming. N. V. Ussing. Hector F. E. Jungersen.
De for Aaret 1901—1902 udsatte Prisopgaver vare:
1. Theologi. I Forbindelse med en Fremstilling af Symbolforpligtel-
sens Historie indenfor den evangelisk-lutherske Kirkeafdeling gives en
Vurdering af denne Forpligtelses Berettigelse og Værd saavel i Alminde-
lighed som i dens foreliggende Former. 2. Lovkyndighed. Der ønskes
en Fremstilling efter nyere dansk og fremmed Ret og Retsvidenskab af
de almindelige Grundsætninger for Ordningen af yngre Lovs Omraade
overfor ældre Lov om samme Retsforhold. 3. Statsvidenskab. At give
en Fremstilling af Kartellernes Udvikling og Betydning i Danmark. 4.
Lægevidenskab. Der ønskes en paa selvstændig Undersøgelse støttet Frem-
stilling af Læren om de af maligne Nydannelser fremkaldte Neuriter. o.
Filosofi. Hvilke Undersøgelser og Resultater indenfor Følelsernes Psyko-
logi ere af særegen Betydning for Etiken ? 6. Historie. En Fremstil-
ling af Nationalitetsskiftet i de skaanske Landskaber i de nærmeste Slægt-
led efter 1658. 7. Klassisk Filologi. Euripides's „Herakleidai" over-
sættes og fortolkes. 8. Østerlandsk Filologi. At give en Karakteristik
af Kålidåsa som lyrisk og episk Digter, oplyst ved Bevissteder i Text og
Oversættelse. 9. Nordisk Filologi. Ved hvilke karakteristiske Kjende-
mærker have de nordiske Sprog efterhaanden adskilt sig fra de øvrige
goto-germanske Sprog? 10. Romansk Filologi. En kritisk Redegjøreise
for den spanske Romancedigtning i Middelalderen, særlig med Hensyn til
dens Forhold til los cantåres de gesta. 11. Æsthetik. En Fremstilling
og Vurdering af H. C. Ørsteds Betydning for Æsthetiken. 12. Mathema-
tik og Astronomi. Der ønskes en Undersøgelse af de Integraler med deres
omvendte Funktioner, som høre til den Kurve, der har Ligningen z3-}~s3
= 1. 13. Kemi og Fysik. Af Dobbeltsalte af Merkurihalogenforbindelser
med Halogensalte af Alkalimetallerne ere flere bekjendte i fast Tilstand.
Der ønskes,en paa selvstændige Forsøg grundet Undersøgelse af, hvorvidt
eller i hvilket Omfang disse Dobbeltsalte, særlig Forbindelserne af Kvæg-
sølvklorid, ere bestandige i vandig Opløsning eller maa antages spaltede i
de enkelte Salte. 14. Naturhistorie. Som bekjendt har man efter Be-
liggenheden og Forløbet af de større Dalsystemer i Midtjylland formodet,
at Vandløbenes Baner dér have undergaaet betydelige Forandringer siden
Istiden, i Analogi med hvad der er eftervist for de nordtyske Flodsy-
stemer. Ikke desto mindre foreligger der hidtil ingen nærmere Under-
søgelser over Aaernes Forløb ved Istidens Slutning og deres senere For-
andringer. Der ønskes derfor indenfor en begrænset Egn, f. Ex. Silke-
222
Universitetet 1901—1902.
borg Egnen, gjort Undersøgelser over, hvilke Slutninger man af Terræn-
forholdene og den geologiske Bygning kan drage om Udviklingen af de
nuværende V andløbssy stem er.
TI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1901—1902 have 22 Promotioner fundet Sted, idet der er
tildelt 1 Æresdoktorgraden i Statsvidenskab, 2 den juridiske, 3 den stats-
videnskabelige, 13 den medicinske og 2 den filosofiske Doktorgrad samt 1
den theologiske Licentiatgrad.
Cand. med. Harald Findanus Mancli-Petersen (Lægeexamen i Juli
1896) forsvarede den 7de September 1901 sin for den medicinske Doktor-
grad skrevne Afhandling: „Hudreflexerne og deres Nervebaner. En fysio-
logisk-klinisk Studie". Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr.
Chr. Bohr og Dr. K. Faber, af Tilhørerne Professor, Dr. H. Høffding og
praktiserende Læge, Dr. med. P. J. C. Dethlefsen. Graden meddelt den
27de September 1901.
Cand. med. Kristen Isager (Lægeexamen i Januar 1891) forsvarede
den 19de September 1901 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Af-
handling: „Nogle Træk af Tuberkulosens Optræden paa Landet". Paa
Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. Chr. Gram og Dr. C. J.
Salomonsen, af Tilhørerne praktiserende Læge, Dr. med. C. A. Blume.
Graden meddelt den 5te Oktober 1901.
Prosektor ved Universitetets pathologisk-anatomiske Institut Peder
Nielsen Hansen (Lægeexamen i Januar 1895) forsvarede den 21de Septem-
ber 1901 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: „Experi-
mentelle, anatomiske og kliniske Studier over Nyretuberculose". Paa Em-
beds Vegne opponerede Professorerne, Dr. N. Thork. Bovsing og Dr. Johs.
Fibiger, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 12te Oktober 1901.
Cand. med. Carl Henrik Johannes Alexander Wiirtzen (Lægeexamen
i Juli 1893) forsvarede den 10de Oktober 1901 sin for den medicinske
Doktorgrad skrevne Afhandling: „Studier over den personlige Tilregne-
lighed i psykologisk og strafferetlig Henseende. En retsmedicinsk Under-
søgelse". Paa Embeds Vegne opponerede Professor, Dr. K. Faber og
Overlæge ved Kommunehospitalet, Dr. A. Friedenreich, af Tilhørerne
Professor, Dr. jur. V. Bentzon. Graden meddelt den 28de Oktober 1901.
Skuespiller ved det kgl. Theater, Cand. philos. Karl Mantzius (se
Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 731—32) forsvarede den 29de Oktober 1901
sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: „Engelske Theater-
forhold i Shakespearetiden". Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne,
Dr. Jul. Paludan og Dr. O. Jespersen, af Tilhørerne Docent, Dr. Ad. Han-
sen. Handlingen styredes af Professor, jur. & phil. Joh. Steenstrup som
Prodekan i Stedet for Dekanus, Professor, Dr. Jul. Paludan. Graden
meddelt den 18de November 1901.
Cand. jur. Holger Federspiel (fuldstændig juridisk Embedsexamen i
Januar 1898) forsvarede den 19de November 1901 sin for den juridiske
Doktorgrad skrevne Afhandling: „Begrebet Interesse i Læren om For-
sikring. Et Bidrag til Skadeserstatningslæren". Paa Embeds Vegne oppo-