Akademiske Promotioner.
225
Fysikus Andreas Nicolai Kraft Boeg (Lægeexamen i Januar 1880)
forsvarede den 1ste Juli 1902 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne
Afhandling: ,.Et epidemiologisk Bidrag til Lungeftisens Ætiologi". Paa
Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. C. J. Salomonsen og Dr. K.
Faber, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 18de September 1902.
Distriktslæge paa Færøerne Frederik Jørgensen (Lægeexamen i Januar
1891) (se foran S. 75) erholdt ved kgl. Resolution Fritagelse for det
mundtlige Forsvar af den af ham for den medicinske Doktorgrad skrevne
Afhandling: „Anthropologiske Undersøgelser fra Færøerne (Anthropologia
Færoica)". Graden meddelt den 4de Juli 1902.
Sognepræst i Christianssted paa Set. Croix Hermann Carl Johannes
Lawaetz (Theologisk Embedsexamen i Juni 1888) erholdt ved kgl. Re-
solution (se foran S. 77) Fritagelse for det mundtlige Forsvar af den af
ham for den tlieologiske Licentiatgrad skrevne Afhandling: „Brødre-
menighedens Mission i Dansk-Vestindien 1769—1848. Bidrag til en
Charakteristik af Brødrekirken og dens Gerning og af den farvede Races
Stilling til Christendommen". Graden meddelt den 8de Juli 1902.
VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Universitetsbiblioteket 1901 - 1902.
(Overbibliothekar, Dr. S. Birket Smith.)
Bibliotheket var i det akademiske Aar 1901—1902 aabent for Pu-
blikum i 265 Dage, baade for Udlaanets og for Læsesalens Vedkommende.
Der udlaantes 22568 Bind (mod 19170 Laanebeviser), medens der i Læse-
salen fremtoges 34899 Bind til 19750 Besøgende (deraf i Eftermiddags-
timerne 4764 Bind til 5384 Besøgende). I det hele har der saaledes i
Aarets Løb været fremtaget til Publikums Brug 57467 Bind.
Med Hensyn til Bibliothekets Benyttelse i de enkelte Maaneder stiller
Forholdet sig, som det vil ses af følgende Oversigt:
Læsesalen om Formiddagen (Kl. 11—3):
Dagenes Antal. Besøgende.	Fremtagne Bind.
September ....	25	................1393 ................2889
Oktober............27	................1653 ................2904
November..........25	................1441 ................2881
December..........19	................1064 ................2479
Januar................25	................1275 ........ 2724
Februar..............24	................1344 ................2868
Marts..................22	................1371 ................2531
April..................23	................1197 ................2432
Maj......................24	................1163 ........ 2483
Juni....................17	................776 ........ 1713
Juli....................8	................364 ................1000
August ..............26	................1325 ........ 3231
Universitetets Aarbog.
265
i
14366
30135
'29
226
Universitetet 1901 —1902.
Læsesalen om Eftermiddagen (Kl. 5—8):
Dagenes Antal.	Besøgende. Fremtagne Bind.
September____ 25 ..................565 ..................702
Oktober....... 27 ..................637 ..................503
November..... 25 ..................567 ..................425
December..... 19 ..................380 ..................351
Januar........ 25 ..................515 ..................638
Februar....... 24 ..................528 ..................395
Marts......... 22 ..................535 ..................349
April......... 22*)................388 ..................333
Maj........... 24 ..................403 ..................320
Juni.......... 17 ..................287 ..................222
Juli .......... 8 ..................123 ..................191
August........ 26 . v..............456 ..................335
264	......... 5384 ......... 4764
Udlaanet.
Dagenes Antal. Laanebeviser. Fremtagne Bind.
September ....	25 ................1671	................1939
Oktober............27 ................1896	................2206
November..........25 ................1901	................2227
December..........19 ................1403	................1666
Januar................25 ................1874	.........2178
Februar..............24 ...........1765	................2067
Marts..................22 ..............1659	................1972
April..................23 ................1837	................2136
Maj......................24 ................1660	................1962
Juni.............17 ................1280	................1547
Juli....................8 ................595	................681
August................26 ................1629	..............1987
265	........ 19170 ........ 22568
— Bogsamlingen forøgedes i Aaret 1901—1902 paa sædvanlig Maade,
dels gjennem den befalede Aflevering af dansk Litteratur, dels gjennem
Indkjøb, Udvexling med fremmede Universiteter og andre lærde Institu-
tioner, samt Gaver. Blandt de sidste kan særlig fremhæves: 1) En stor
Mængde, mest lærde periodiske Skrifter, som det kgl. danske Videnska-
bernes Selskab afgav til Bibliotheket i dette Aar som i saa mange tid-
ligere. 2) En Række af det kongelige Bibliothek i Berlin udgivne Haand-
skriftfortegnelser o. lign., ialt 26 Bind, og sammes „Titeldrucke" fra
1892—1900; skænkede af det nævnte Bibliothek. 3) En Del danske og
norske Skoleprogrammer, skænkede af Boghandler Herman Lynge, der
stillede hele sin Samling af Skoleprogrammer til Bibliotliekets Raadighed,
ligesom han tidligere havde gjort med en Samling af andre nyere, danske
og norske Smaaskrifter. 3) En Række af „det nordiske Forlag"s Skrifter,
trykte paa tykt Papir, skænkede af Direktør Ernst Bojesen. — Af
*) Store Bededags-Aften var Læsesalen lukket.
Videnskabelige Samlinger.
227
Haandskriftsamlingens Forøgelser kan fremhæves: 1) En Del Papirer af
P. L. Møllers Efterladenskab, skænkede af Grosserer M. L. Møller. 2) En
Del Papirer af afd. Boghandler A. Richters Efterladenskab, hvorimellem
flere Oversættelser af og Oplysninger om spanske dramatiske Forfattere;
skænkede af Boghandler J. E. Wismann. 3) En Række Bind af Professor
C. F. Ltitken's Efterladenskab, væsentlig indeholdende lians Optegnelser
af Forelæsninger, holdte ved Sorø Akademi og i Kjøbenhavn; skænkede
af den afdødes Familie. 4) Robert C. Childers' Breve til V. Fausbøll i
Aarene 1873—76, vedrørende vanskelige Spørgsmaal i Pali-Filologi;
skænkede af Professor Fausbøll.
Desuden modtog Bibliotheket Gaver fra følgende Institutioner, Redak-
tioner og enkelte Personer:
Kultusministeriet, Udenrigsministeriet, Generaldirektoratet for Skatte-
væsenet, det store kgl. Bibliothek, Statens statistiske Bureau, det kgl. Sø-
kort-Arkiv, det theologiske Fakultet, den kgl. Veterinær- og Landbohøj-
skole, Zoologisk Museum, Direktionen for Kreditforeningen af Grundejere
i de danske Østifter, Direktionen for Carlsbergfondet, Amtskontoret i Aal-
borg, Amtsraadene i Randers, Silkeborg, Aalborg, Thisted og Præstø, det
kgl. nordiske Oldskriftselskab, Redaktionen af „Nordisk Tidsskrift for Fi-
lologi", Danish Regional Bureau for the International Catalogue of Scien-
tific Literature, det kgl. norske Finansdepartement, det norske Rigsarkiv,
det statistiske Centralbureau i Christiania, den norske historiske Kilde-
skriftkommission, Videnskabsselskabet i Christiania, det kgl. norske Vi-
denskabers Selskab (Trondhjem), Fridthjof Nansens Fond til Videnskabens
Fremme, Bergens Museum, Kgl. Vetenskaps-Societeten i Upsala, Kgl.
humanistiska Vetenskaps-Samfundet i Upsala, Universitetsbibliotheket i
Upsala, det kgl. Bibliothek i Stockholm, Goteborgs Hogskola, Redaktionen
af „Nordiskt medicinskt Arkiv", det Kejserlig tyske Gesandtskab i Kjø-
benhavn, Verein fur mecklenburgische Geschichte und Alterthumskunde,
Frånckelsche Stiftung (Breslau), K. Gesellschaft der Wissenschaften in
Wien, Organisations-Komiteen for den 3. internationale Studenter-Kongres
i Budapest, l'Université libre de Bruxelles, Redaktionen af „Journal mé-
dical de Bruxelles", la Société des naturalistes Luxemburgeois („Fauna"),
the Lords of Treasury, the Pathological Society of London, the Clinical
Society of London, the Howard Association, Universitetet i Edinburgh,
Universitetet i Glasgow, the Trustees of the Hunterian Coin Catalogue
Fund (Glasgow), St. Andrews Universitet, Ministére de l'instruction publi-
que (Paris), Universiteterne i Grenoble og Lille, le Musée d'histoire na-
turelle de Marseille, le Comité international des poids et mesures, la
Société des amis de l'Université de Lyon, Direktionen for „La Chronique
de France", Biblioteca Nazionale di Palermo, le Comité central de Sta-
tistique de St. Pétersbourg, die gelehrte Estnische Gesellschafft, die
Naturforscliergesellschaft bei der Universitat Jurjeff (Dorpat), Univer-
sitetet i Jassy, the Plague Research Laboratory (Bombay), det medicinske
Fakultet ved Universitetet i Tokio, the Royal Society of Canada, the
Geological Survey Department of Canada, Universitetet i Toronto, U. S.
Department of the Interiør og Department of Agriculture, the Surgeon
29*
228
Universitetet 1901—1902.
General, U. S. Army, U. S. National Museum (Washington), the National
Academy of Sciences (Washington), the Smithsonian Institute, the Cali-
fornia Academy of Sciences, Princeton University, Columbia University,
the State University of Iowa, the University of Missouri, the University
of Nebraska, the University of Minnesota, the Association of American
Medical Colleges, Franklin and Marshall College, the Association of
American Physicians, the Johns Hopkins Hospital, Maryland Geological
Survey, the Newberry Library (Chicago), the Library of Congress (Wa-
shington), the Public Library of the City of Boston, the John Crerar
Library, den dansk-norske Boghandel i Chicago, Biblioteca Nacional i
Buenos Aires, la Officina demogråfica nacional (Buenos Aires), la Direc-
cion General de estadistica municipal de la ciudad de Buenos Aires, la
Municipalidad del Rosario de Santa Fe, the Trustees of the Public Li-
brary, Museums and National Gallery of Victoria.
Hr. J. Ammitzbøll (Ystad), Cand. theol. J. O. Andersen, Pastor emer.
C. Asclilund, Translatør Fr. Bajer, Hr. E. S. Balcli (Philadelphia), Cand.
mag. Fr. Bech, Fru Anna Berendsen, Docent Dr. R. S. Bergh, Hr. Povl
Bjerge (Askov), Ingeniør Bird, Cand. A. A. Bjørnbo, Hr. K. Bienman
(Bombay), Hr. H. v. Bruiningk (Riga), Hr. B. Buerdorff (Leipzig?), Cand.
jur. Frantz Dahl, Hr. Svenning Dahl (Chicago), Konseilspræsident og
Udenrigsminister, Dr. jur. Deuntzer, Direktør W. Doberck (Hongkong),
Boghandler A. Dolleris (Vejle), fhv. Professor N. C. Frederiksen, Kontor-
chef W. Fridericia, Dr. pliil. Aage Friis, Hr. H. Fritsclie (St. Petersborg),
Universitetsboghandler Gad, D'Hrr. Gelie & Co. (Dresden), Overlærer K.
T. E. Gronau (Hagen i Westphalen), Boghandler E. Hagerup, Bibliotheks-
assistent A. Halling, Forlagsboghandler J. Hegel, Kammeradvokat Dr. jur.
A. Hindenburg, Prof. theol. J. C. Jacobsen, Mag. art. J. C. Kali, Premier-
lieutenant R. lvall, Bibliothekar K. H. Karlsson (Stockholm), Overlærer
Ivleisdorff (Aarhus), Bibliotheksassistent Alfr. Krarup, Cand. mag. la Cour,
Underbibliotliekar Dr. S. Larsen, Professor G. Laudati (Trani), Professor
K. G. Leinberg (Helsingfors), Hr. Archer de Lima (Lissabon), Boghandler
Herm. Lynge, Bibliothekar E. Magnusson (Cambridge), Hr. E. Merck
(Darmstadt), Cand. phil. A. Meyer-Benediktsen, Korpslæge A. Mørch
(Odense), Hr. G. Niederlein (Philadelphia), Dr. M. v. Niessen (Wies-
baden), Højesteretsassessor C. V. Nyholm, Professor Kr. Nyrop, Professor
Hans Olrik, Cand. mag. C. H. Ostenfeld, Professor M. Pappenheim (Kiel),
Professor L. Peprny (Prag), Redaktør A. Petersen-Studnitz, Hr. E. Picot
(Paris), Hr. P. Rosenstand-Wøldike (Jurjew), Pastor Dr. H. F. Rørdam,
Boghandler J. Salmonsen, Bogholder M. Saurbrey's Efterladte, Kammer-
herre J. F. Scavenius, Dr. Joh. Scharffenberg (Norge), Mag. scient. Johs.
Schmidt, Pastor J. Schmitt (Ettenkirch), Grosserer J. E. Schrøder, Dr.
phil. O. Siesbye, Overrabbiner D. Simonsen, Hr. J. B. Staub (Leipzig),
Genera]auditør H. C. Steffensen, Læge E. Støren (Norge), Kancelliraad
Fr. Thomassen, Pastor D. Tlirap (Christiania), Hr. Adair Welcker (San
Francisco), Professor Cl. Wilkens, Boghandler O. Wroblewsky.
— Af andre Bibliotheket vedkommende Forhold og Sager kan frem-
hæves følgende:
Videnskabelige Samlinger.
Fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet modtog jeg 4de
November 1901 følgende Skrivelse, dateret 1ste November s. A.:
„Da det er Ministeriet magtpaaliggende, at offentlige Meddelelser
finde Sted saaledes, at deres Udbredelse i det Publikum, til hvem de ere
rettede, i saa vid Udstrækning som muligt er sikret, skal man herved
meddele, at afset fra de Tilfælde, som ved Lovgivningen ere ordnede
paa en særlig Maade, vil der fremtidigt, for saa vidt angaar nogen af
Statens Midler betalt Avertering i kjøbenhavnske Blade, være at avertere
alene i Bladene „Berlingske Tidende", „Nationaltidende", „Dannebrog"
og „Politiken" samt, naar det til fornævnte Øjemeds Opnaaelse maatte
anses hensigtsmæssigt, i Bladet „Socialdemokraten". For saa vidt det
ikke hidtil har været anset nødvendigt at indrykke den paagjældende Art
af Bekjendtgjørelser i saa stort et Antal Blade, skulde man udbede sig
Deres Forslag om, i hvilke af de ovennævnte Blade De maatte anse det
hensigtsmæssigt at lade dem indrykke for at skaffe dem den størst mulige
Udbredelse blandt det Publikum, hvortil Bekjendtgjørelserne ere rettede."
Herpaa svarede jeg 5te November s. A.:
„Universitetsbibliotheket averterer overhovedet kun i Bladene i to
Anledninger, nemlig i Anledning af dets Lukning i Sommerferien og i
Julen. I mange Aar og i Overensstemmelse med et af Ministeriet appro-
beret Reglement fandt denne Avertering Sted i de to kjøbenhavnske Blade,
som i ældre Tid nærmest vare beregnede paa at optage Avertissementer,
nemlig Berlingske Tidende og Adresseavisen. Efter at det sidstnævnte
Blad imidlertid i nyere Tid ganske havde skiftet Karakter, foreslog jeg
Konsistorium at ophøre med at avertere i det, hvilket Konsistorium bi-
faldt. Jeg tænkte ganske vist ved denne Lejlighed paa at overføre de
hidtil i Adresseavisen indrykkede Avertissementer til et andet Blad, men
jeg opgav Tanken igjen, fordi jeg følte mig overbevist om, at det biblio-
thekssøgende Publikum ad andre Veje fik tilstrækkelig Underretning,
nemlig, foruden gjennem Berlingske Tidende, gjennem Bibliothekets nye
Reglement, der uddeles til alle Laanere, og gjennem Kjøbenhavns Vej-
viser, der stadig indeholder korrekte Meddelelser om Bibliothekets Luk-
ningstider. Jeg har heller aldrig hørt nogen Klage over, at Bibliotheket
averterede for lidt, og i Henhold til det ovenanførte, samt fordi det er
temmelig dyrt at avertere, og Bibliothekets Budget ikke er stort, tillader
jeg mig at henstille til det høje Ministerium, principielt: at det ogsaa i
Fremtiden tillades mig at avertere alene i Berlingske Tidende, og sub-
sidiært: at det tillades mig at indskrænke mig til at avertere i ét Blad
til foruden Berlingske Tidende, i hvilket sidste Tilfælde jeg da ærbødigst
overlader Valget af Bladet til det høje Ministeriums egen Afgjørelse."
— Under 21de December 1901 afæskede Konsistorium mig en Er-
klæring om et af Overbibliothekaren ved det store kgl. Bibliothek, H. O.
Lange, udarbejdet og fra Ministeriet tilsendt Forslag til en Revision af
Forordningen af 20de Januar 1832 om Bogtrykkernes Afleveringspligt til
Statens Bibliotheker. Da min Erklæring af 27de December allerede
foreligger trykt (i „Forslag til Lov om den Bogtrykkerne m. fl. paahvi-
lende Forpligtelse til Aflevering af Friexemplarer til offentlige Biblio-
230
Universitetet 1901—1902.
theker", S. 10—13), gjengives den ikke lier. Kun skal jeg bemærke, at
jeg bl. a. foreslog, at i saadanne Tilfælde, hvor det viste sig vanskeligt
for Bibliotliekerne at faa de til et Skrift hørende Tavler eller Kort til-
vejebragte hos Trykkeren, skulde Forlæggeren være forpligtet til at skaffe
dem til Veje. I det Folkethinget forelagte Lovforslag blev der ikke taget
Hensyn til mit Ønske i saa Henseende, men i Landsthinget optoges
Spørgsmaalet, som jeg anser for at være af ikke ringe Betydning for
Bibliotliekerne, og en Bestemmelse i den af mig angivne Retning indgik
i den endelige Lov af 2den Maj 1902.
— Under 22de Februar 1902 tilsendte Ministeriet mig til Erklæring
en Skrivelse fra Cand. tlieol. C. P. Højbjerg, hvori denne anmoder Mini-
steren om, at han, „naar den rette Tid er inde, vil fremhjælpe en for os
Provinsboere gunstigere Ordning af Forholdene ved Universitetsbiblio-
tlieket, saaledes at man kunde faa tilsendt Bøger direkte fra Bibliotheket.
Det turde være en uberegnelig Hindring for Læreres og Præsters grundige
Studium og Fremgang i boglig Lærdom, at Laan fra nævnte Bogsamling
gjøres afhængigt af private Forbindelser i Hovedstaden. Dette i Forbin-
delse med den Omstændighed, at Bibliotheket ikke har Raad til at lade
trykke Kataloger, som kunde staa til Laantageres Tjeneste, føles sikkert
som et alvorligt Savn hos en ikke ringe Del af de Mænd og Kvinder, der
staa i et mere direkte Forhold til Oplysningssagen i vort Folk."
Herpaa svarede jeg 24de Februar s. A.:
„Skjønt Universitetsbibliotheket efter sit Navn nærmest skulde være
bestemt for Universitetets Lærere og de Studerende, have dog i uminde-
lige Tider alle Beboere af Hovedstaden og dens nærmeste Omegn liavt
ganske uhindret Adgang til dets Benyttelse, forudsat blot, at de ved
deres Person, Stilling eller andres Kaution ydede fornøden Sikkerhed.
Med fjernere boende maatte Forholdet nødvendigvis stille sig lidt ander-
ledes, dels fordi Bibliotheket havde vanskeligere ved at kontrollere deres
(ligesom ogsaa deres Kautionisters) Soliditet, dels fordi det overfor Pro-
vinsboere, der maatte vise sig forsømmelige eller upaalidelige med Hensyn
til Tilbageleveringen af de laante Bøger, savnede de Midler til at komme
hurtigt til sin Ret, som det har i Hænde overfor Hovedstadens Beboere.
Ogsaa Hensynet til, at mange Bøger, navnlig Værker i stor Format eller
af særlig Kostbarhed, kunde komme til at lide uforholdsmæssigt ved en
langvarig Transport, maatte naturligvis spille en Rolle. Trods dette har
— da Universitetsbibliotheket altid gjør sig en Ære af at vise den størst
mulige Liberalitet med Hensyn til sit Udlaan — Antallet af de Provins-
boere, der laante Bøger paa Bibliotheket, altid været meget stort, og der
har aldrig været ført Klage over, at vi stillede for store Krav til dem.
I Virkeligheden stille vi, naar vedkommende ellers synes os at frembyde
tilstrækkelig Sikkerhed, ikke anden Betingelse for Udlaanet, end at han
skal sørge for at have en Forbindelse i Kjøbenhavn, som kan afhente,
indpakke og afsende de Bøger, han ønsker at laane. Denne Betingelse
har for de allerfleste vist sig saare let at opfylde, og de enkelte, der
ikke have kunnet fyldestgjøre den, have da altid havt og benyttet den
Udvej at arrangere sig privat med Bibliothekets Bud, saaledes at dette
Videnskabelige Samlinger.
231
mod en ringe Godtgjørelse paatager sig Ulejligheden med Indpakningen
og Forsendelsen. Udover dette synes det mig heller ikke med Billighed
at kunne forlanges, at Universitetsbibliotheket skal strække sig, da Hen-
synet til Provinsboerne dog for det altid maa komme i anden Række.*)
Hvis det gjordes Bibliotheket til Pligt selv at besørge Bøgerne indpakkede
og afsendte, vilde de udenbys Laanere sikkert altid benytte sig deraf, og
dette vilde medføre et ganske uoverkommeligt Arbejde for Bibliotliekets
Bud, for ikke at tale om, at Bibliotheket stadig vilde komme til at staa
i Forskud for Forsendelsesomkostningerne (der ikke i Forvejen kunde
beregnes) og ofte maaske vilde have Vanskelighed ved at faa dem til-
bagebetalte igjen.
Naar Hr. Højbjerg ogsaa i sin Skrivelse omtaler som et alvorligt
Savn, „at Bibliotheket ikke kan faa Raad til at lade trykke Kataloger,
som kunde staa til Laantageres Tjeneste", kan jeg, for saa vidt han
tænker paa en trykt Fortegnelse over Bibliotliekets 3 åi 400000 Bind,
desværre ikke give ham Udsigt til, at dette Savn bliver afhjulpet, da der-
til vilde kræves en enorm Sum Penge og et Arbejde, der vilde strække
sig over en uoverskuelig Aarrække. Men hvis han foreløbig vil nøjes med
mindre, vil lian jo i den under Arbejde værende „Accessionskatalog" for
de af Staten understøttede Bibliotheker (som jo skal udkomme aarlig) i
hvert Tilfælde kunne gjøre Bekjendtskab med den allernyeste Litteratur,
som Universitetsbibliotheket har erhvervet.
—	Baade i den 1901 foranstaltede Udstilling af ældre dansk Kunst
og i Presseudstillingen 1902 deltog Universitetsbibliotheket, idet der herfra
til den første indsendtes 5 Kunstværker (3 Malerier og 2 Gipsbuster), til
den sidste en stor Del ældre og nyere Bladlitteratur. Alle de udlaante
Sager modtoges tilbage i uskadt Stand.
—	Statens statistiske Bureau forespurgte i Sommeren 1902, om Uni-
versitetsbibliotheket, som ejede de 15 første Bind af Tidsskriftet „Journal
of the Statistical Society of London" (1839—62), kunde være tilbøjeligt til
at overlade disse Bind til Bureauet, der selv havde Tidsskriftet fra 20de
Bind til Dato, men manglede Begyndelsen. Da der, efter hvad der sagdes
i den paagjældende Skrivelse, ofte ved Bureauets Udlaan var Brug for
Tidsskriftet, medens det saa at sige aldrig benyttedes i Universitetsbiblio-
theket, anbefalede jeg Sagen, som derefter bifaldtes af Konsistorium og
bevilgedes af Ministeriet.
—	Arbejdet ved de nye Kataloger fremmedes i det forløbne Aar paa
sædvanlig Maade, og en Indberetning derom (for Finansaaret 1901—02)
indsendtes under 7de Maj 1902 til Ministeriet. Til den alfabetiske Seddel-
katalog blev der af Cand. mag. Bartholin skrevet 4031 Sedler, alle hørende
til Afdelingerne Mathematik og Astronomi. Af Bibliotliekets eget Per-
sonale blev der skrevet alfabetiske Titelsedler til Afdelingen engelsk Sprog
og Litteratur, ligesom ogsaa til de mange Bøger og Smaaskrifter, der i
*) Jeg tillader mig at vedlægge et Exemplar af Universitetsbibliothekets i 1898 af
Ministeriet approberede Reglement, ifølge hvilket udenbys boende formelt kun have en
meget betinget Adkomst til at laane Bøger hjem fra Bibliotheket.
232
Universitetet 1901—1902.
Aarets Løb skænkedes til Bibliotheket, bl. a. af Boghandler H. Lynge.
— I Fagkatalogen indførtes i Finansaarets Løb af Cand. mag. Bartholin
6755 Titler. Ordningen af Fagkatalogen var udført af Dr. Poul Heegaard,
Professor Dr. Fridericia, Dr. S. Larsen, Dr. D. Andersen, Assistent A.
Halling og mig. Dr. Heegaard viste Bibliotheket den Velvillie at ordne
Afdelingerne Mathematik og Astronomi. De andre Afdelinger, der gjordes
færdige, vare: Tysklands specielle Historie og Geografi, fra Hansefor-
bundet og ud; Byzantinsk og nygræsk Sprog og Litteratur; Latinsk Sprog,
Litteraturhistorie og Litteratur til latinske Forfattere, Cicero medregnet;
Nyere europæiske Sprog og Litteraturer i Almindelighed, og specielt:
Romanske Sprog og Litteraturer i Almindelighed samt Begyndelsen af
italiensk Sprog og Litteratur; Almindelig Biografi og Karakteristik, Bog-
staverne D, E og F.; Priser, Erhvervsforhold i Almindelighed og Handel.
Til Fortsættelse af Bibliothekets Katalogarbejde gaves paa Finans-
loven for 1902—03 en ny Bevilling paa 1900 Kroner om Aaret, ligesom
hidtil foreløbig paa 3 Aar.
— Ved Skrivelse af 6te Maj 1902 bevilgede Konsistorium en Ansøg-
ning fra 3die Assistent ved Bibliotheket, Cand. mag. Alfred Kramp, hvori
han anholdt om at faa Permission fra sin Stilling ved Bibliotheket i Tiden
1ste September 1902 til 1ste August 1903 for at fortsætte et Arbejde, som
Carlsbergfonden lader udføre i Vatikanerarkivet, samt om, at han i sin
Fraværelse maatte som Vikar stille Cand. mag. Raphael Meyer, som tid-
ligere havde været ansat ved Bibliotheket.
Den Tilsynshavende ved Garderoben i Formiddagstimerne, Nikoline
Petrea Bagger, som tiltraadte sin Tjeneste 1ste Septbr. 1901, opsagde
allerede i samme Maaned sin Plads, hvorfor jeg i hendes Sted fra 1ste
Oktober antog fliv. Bibliotheksbud Marcussens ældste Datter, Madam
Amalie Andersen. Da denne døde 23de Maj 1902, overdrog jeg Tjenesten
ved Garderoben i Formiddagstimerne til den afdødes Søster, Albertine
Marcussen, der hidtil havde liavt Tilsyn med Garderoben om Eftermid-
dagen. Dette Tilsyn overdrog jeg derefter til Bud ved Læsesalen A.
Bagger.
2. Den botaniske Have i 1902.
(Professor, Dr. Eug. Warming.)
A. Haven i snævrere Forstand.
1. Frilandsanlæget. Ren- og Vedligeholdelsesarbejderne samt Reol-
og Vintergravning af Busketter, Kvarterer og Grupper ere udførte som
sædvanlig. Forskjellige af Grupperne til de fieraarige Planter ere om-
plantede og Jorden tildels fornyet. Den Del af Observatoriehøjen, der
forrige Aar blev istandsat til Dyrkning af de Planter, der fortrinsvis be-
nyttes til Afskæring til Brug ved Undervisningen i Skolerne (til „Skole-
have"), er tilplantet. Kanten langs med Søen, der paa nogle Steder
var sunken, er efterhjulpen med Faskiner og Græstørv. Plænen med
Acer, langs Østerfarimagsgade, tilligemed nogle mindre Græskanter ere
omgravede og tilsaaede paany. Rensningen af Jorden paa den sidste Del
Videnskabelige Samlinger.
233
af Observatoriehøjen, mellem Pinus og Larix, er fortsat med Udgravning
af fleraarige Ugræsrødder, og den er tilsaaet med Græs. En Del af den
Høj, der er beplantet med Thuja, livor Jorden ikke tidligere er renset, er
reolgravet, og Rødder af Agertidsel, Følfod, m. fl. ere udsamlede. For
at Vandstanden i Søen ikke skulde overskride den fastsatte Højde, maatte
Damppumpen benyttes 101 Gange i 733 Timer, hvorfor der særligt i dette
Øjemed maatte fyres under Kjedlerne i 396 Timer. Gangen bag Museet,
der var opgravet ved Lægningen af Brandallarmen, er makadamiseret; de
øvrige Gange ere jævnede og grusede.
2.	Sorø-Arboret. I Planteskolen i Feldskov er iaar udplantet c. 170
Exemplarer af løvfældende Træer og Buske, tiltrukne her i Haven, og
c. 150 kjøbte Naaletræer. Efter Aftale med Skovrider Ammitzbøll i Sorø
bliver der i Løbet af Vinteren ryddet et Stykke i Skoven, hvor da til
næste Aar Slægterne Abies og Picea kunne plantes; af disse findes nu i
Planteskolen c. 50 Arter og Afarter.
3.	Væxtliusene. Planternes Renholdelse, Omplantning, Formering,
m. m. er udført som sædvanlig. I Nr. 10 (G 1.) ere Stenhøjene med
Cactus, den gamle og den nye Verdens Saftplanter omlagte og omplan-
tede, tildels med unge Planter. Af Planter, der dyrkes i Ballier, ere 17
omplantede. Livistona chinensis har iaar for første Gang blomstret og
sat Frugt her i Haven; den modtoges i 1853 fra Gartner Hempel paa
Sølyst. Denne og Livistona oliviformis, der ogsaa iaar har blomstret og
sat Frugt, ville i Løbet af nogle Aar blive for store for Palmehuset, saa
at det for Pladsens Skyld vil blive nødvendigt at udskyde i det mindste
en af dem. Alle Glastagene paa Væxtliusene ere eftersete og kittede. Paa
Varmeapparatet ere Hanerne slebne, Rør og Pakninger eftersete og for-
nyede, hvor det var nødvendigt. Af Damprørene fornyedes 11' til Vand-
kassen i Nr. 2 (C) og 5' til Varmebedet i Nr. 9 (F4). I Nr. 3 (A) om-
byttedes 2 Stk. 4" Rør, der vare revnede, med 2 fra de underliggende
Ledninger, som ikke benyttes. Hovedhanen til Nr. 14 (H) fornyedes.
Paa Dampmaskinen repareredes Stemplet og Drivremmene. I Formerings-
og Forsøgshusene fornyedes næsten alt Træværket; Planteskuret og For-
søgsværelserne ved det istandsattes. Ombygningen af Væxthuset Nr. 14
(H), til hvilken der var given Bevilling, blev udsat til næste Aar.
4.	Bygningerne. Det aarlige Eftersyn paa Tag og Fag er udført
som sædvanlig. Træværket paa den sydlige Loggia ved Portnerboligen
blev fornyet og begge Loggiaer bleve malede. Portnerboligen istand-
sattes, Gulvet i Kjøkkenet, der var raadent, fornyedes. Træstakitterne
ved Farimagsgade bleve reparerede, Stolperne tildels fornyede. Plante-
værkerne omkring Undergartnerens og Fyrbøderens Gaarde fornyedes
og bleve malede, og Gaardene bleve brolagte paany, da de vare under-
minerede af Rotter. I Gartnerboligen blev Frøkamret malet; 1 Frøskab
og 1 Katalogskab anskaffedes; alle Skabe bleve malede; Kontoret blev
malet. I Kjøkkenet blev Gulvet, der var opslidt, fornyet, og
Kjøkkenet blev istandsat og malet. Gulve ferniseredes. Da Gartnerens
Kontor hidtil væsentligst havde været forsynet med hans private Møbler,
Universitetets Aarbog.	3Q
234
Universitetet 1901—1902.
maatte dette omtrent møbleres helt af nyt ved den nye Overgartners Til-
trædelse.
5.	Frø- og Plantebytning. Fra 49 botaniske Haver og 12 Privat-
mænd er modtaget 1746 Portioner Frø, hvoraf de, der kunde bestemmes
efter Frøet, ere udsaaede under bestemt Navn. Af de øvrige ere 564
Arter saaede under det modtagne Navn.
Der er modtaget 289 Arter levende Planter fra 11 botaniske Haver
og 31 Gartnere og Haveejere. Blandt Giverne vare: Ingeniør A. Friede-
richsen, Handelsgartner Hjort, Grosserer Erichsen, Gartner Steenberg,
Mr. Daigremont i Montmorency, Gartner Larsen, Cand. mag. Hjalmar
Jensen, den danske Konsul i Rangoon Fernie Todd, Dr. Fox, Superinten-
dent of the Botanic garden, og Mr. Pereira i Singapore, Cand. pharm.
Marius Jensen, Dr. W. Sørensen, Undergartner G. Becker, Inspektør
Ostenfeld, Handelsgartner Henkel i Darmstadt, Lektor 0. Hansen, Handels-
gartner I). T. Poulsen, Cand. pharm. J. Hartz m. fl.
Fra Haven er afgivet 5514 Portioner Frø til 80 botaniske Haver,
19 Landbrugsskoler, Seminarier, Gartnere og Studerende. Af Planter er
afgivet 443 Exemplarer og 15 Arter Stiklinger til botaniske Haver, Skoler,
Gartnere og Havevenner.
Foruden til Universitetslærernes Forelæsninger og Examiner samt
til den polytekniske og farmaceutiske Læreanstalts Undervisning i Botanik
er der af afskaarne Planter til Undervisning afgivet 1211 Portioner til
74	Skoler, 17 Kursus og Manuduktører. Til Skolelærerexaminerne ude i
Landet ere 21 Portioner afgivne.
Forhallen paa Universitetet dekoreredes ved det 3die nordiske aka-
demiske Møde 2den—4de Juni, og ved det nordiske Juristmøde i August.
6.	Personalet. I Henseende til Havens Personale er der sket usæd-
vanlig mange og store Forandringer. Den første var, at Portner M. Jør-
gensen pludselig afgik ved Døden den 22de Februar. Han var en sær-
deles vel begavet Mand, der vidste fortrinlig Besked med Museets Anlig-
gender og bl. a. ved sit kunstneriske Talent var til Nytte ved Udførelsen
af Vægtavler. Han havde været i Havens Tjeneste fra Januar 1882. I
hans Sted antoges fra 15de April en af Havens Arbejdere, Emanuel
Bjørkman, som Portner.
Den største Forandring var dog den, at Havens Overgartner, Th.
Friedrichsen, i Maj Maaned indgav Andragende om Afsked fra sit Em-
bede fra 31te Oktober at regne, da han til den Tid vilde være fyldt
75	Aar og ikke følte Kræfterne slaa til længere til den store og ansvars-
fulde Stilling. Han har været ansat som Overgartner fra 1ste November
1868, efter Weilbachs Død. I de 33 Aar, i hvilke han indehavde sit Em-
bede, røgtede han det med en usædvanlig Nidkærhed, Flid og Paapassen-
lied, og ved hans Afgang staar Haven utvivlsomt som en fortræffelig
ordnet botanisk Have, med vel bestemte Planter og med det samme Ry
for godt Frø, som den altid har havt i den internationale Frøbytning
mellem botaniske Haver. Særligt bør nævnes, at han ikke længe efter
sin Tiltrædelse kom ind i Komiteen for Havens Flytning fra Charlotten-
borg til det nuværende Terræn, og at han her fik et meget stort, extra-
Videnskabelige Samlinger.
235
ordinært Arbejde at udføre; lian havde en væsentlig Andel i dette store
Foretagendes smukke Tilendebringelse. Om den Agtelse, lian havde vundet
blandt Kolleger og Botanikere, vidnede den Fest, der blev afholdt til
lians Ære den Ilte December.
I Friedrichsens Sted valgte Konsistorium Havebrugskandidat Axel
Lange, der under 15de Oktober fik kongelig Udnævnelse som Overgartner
fra 1ste November at regne, og som i mange Aar havde studeret botanisk
Gartneri, deraf omtrent fire Aar i udenlandske botaniske Haver.
Den 3die April havde Medhjælper Bonfils og den 12te Maj Ren-
gjøringskonen Dorothea Nielsen været 25 Aar i Havens Tjeneste. Med
August Maaneds Udgang afgik Medhjælper C. Bolm; i hans Sted antoges
Havebrugskandidat Clemen Jensen; med Oktober Maaneds Udgang afgik
Medhjælper Larsen, i hans Sted antoges Havebrugskandidat Haslund.
De Funktionærer og Arbejdere, der forrige Aar erholdt Dyrtidstillæg,
have, for saa vidt de endnu vare i Havens Tjeneste, iaar atter faaet
lignende Tillæg.
7.	Forsøgshuset, der paa Grund af Ombygning kun i kort Tid kunde
benyttes, og Forsøgshaven have været benyttede af Cand. pliarm. Hansen,
Mag. sc. O. Paulsen og Mag. sc. Raunkiær.
8.	Adgangskort ere udstedte til 31 Manuduktører og Studerende til-
dels med Adgang til Væxthuse, Stenhøje og Mosen. Til Skoler er ud-
stedt 5 Kort foruden de Skoler, der kun besøge Haven enkelte Gange,
eller dem, hvor Læreren (Manuduktøren) læser med Børnene i Haven.
Til at male i Haven og Væxthusene er udstedt 21 Kort. Af Betalings-
kort er solgt Nr. 60 og 62, for Enkelt-Person, medens Nr. 61, der var
bestilt, ikke er blevet afhentet. Adgangskort til Haven ere af Biblio-
thekaren udstedte til 12 Botanikere og Amatører, 15 Lærere og Manu-
duktører, 11 Studd. mag., 133 Studd. med., 62 Studd. pliarm., 1 Stud.
polyt., 26 Lærerinder, 46 Seminarieelever, 4 Landbohøjskoleelever, 3 Priva-
tister, 4 Haveelskere, 35 Lærerindeelever samt en Del af Kultusministe-
riets og Universitetets Embedsmænd.
9.	Plantebestemmelsesarbejdet i 1902. I det forløbne Aar er der
foretaget c. 400 Plantebestemmelser ved Mag. sc. Raunkiær, dels af Planter
fra Væxthusene, dels af Frilandsplanter. Dansk Kvarter er revideret tre
Gange, Studiekvarteret og biologisk Kvarter to Gange; endvidere er Revi-
sion foretaget af en- og to-aarigt Kvarter samt desuden paa Friland:
Ranunculaceæ, Slægterne Arabis, Potentilla, Geum, Viola, Genista og Iris.
I Væxthusene er foretaget en Revision og Reduktion af: Gymnospermæ,
Smilaceæ, Araceæ, Crassulaceæ, Acacia og Eucalyptus. I Vintermaanederne
er Registreringen af Planteafbildninger fortsat.
B. Museet (Museumsinspektør, Mag. sc. C. H. Ostenfeld.)
1. Udførte Bestemmelses- og Konservator-Arbejder.
a. Herbarierne.
Følgende Bestemmelsesarbejder ere udførte: Museumsinspektør Osten-
feld har revideret følgende Familier i det danske Herbarium: Cannabaceæ,
30*
236
Universitetet 1901—1902.
Celastraceæ, Ceratophyllaceæ, Cornaceæ, Corylaceæ, Crassulaceæ, Cruciferæ,
Cucurbitaceæ, Droseraceæ, Elæagnaceæ, Elatinaceæ, Euphorbiaceæ, Fuma-
riaceæ, Geraniaceæ, Hypericaceæ, Linaceæ, Loranthaceæ, Lythraceæ, Mal-
vaceæ, Myricaceæ, Nymphæaceæ, endvidere Slægterne Circæa, Odontites,
Spergularia og Stellaria. En betydelig Mængde tilkomne danske Planter
er bestemt eller revideret. Mindre Samlinger fra Jan Mayen og Island
ere reviderede, ligeledes nogle Carices fra Kristiania Museet og Havfane-
rogamer fra Paris og Calcutta. Endelig har han bestemt Mag. sc. Ove
Paulsen's centralasiatiske Cyperaceæ delvis, samt nogle Smaafamilier af
Mag. sc. Schmidt's Siam-Samling. Assistent, Mag. sc. F. Børgesen har fore-
taget en Revision af Museets færøiske Havalger samt tilendebragt Bear-
bejdelsen af sine egne Samlinger af Færø-Havalger. Assistent, Mag. sc.
Ove Paulsen har bestemt Grev Raben's brasilianske Monokotyledoner samt
af sine egne Centralasiatiske Samlinger følgende: Monokotyledoner (und-
tagen Gramineæ og Cyperaceæ), Papaveraceæ, Zygopliyllaceæ, Malvaceæ,
Linaceæ, Primulaceæ, Cucurbitaceæ, Rubiaceæ, Rutaceæ, Fumariaceæ,
Saxifragaceæ o. H. Smaafamilier. Professor, Dr. phil. E. Rostrup har be-
stemt og revideret en Mængde islandske Svampe samt foretaget spredte
andre Bestemmelser; Sognepræst J. D. Branth islandske Likener; Apotlieks-
bestyrer C. Jensen arktiske Mosser, og Cand. polyt. E. Østrup færøiske og
siamesiske samt danske Diatomeer. Mag. sc. H. Jonsson har fuldendt
Bestemmelsen af islandske Havalger og bestemt islandske Landplanter,
samlede i 1901; Mag. sc. C. Kruuse har paabegyndt Bestemmelsen af sine
østgrønlandske Karplanter og Cand. mag. M. Valil Bestemmelsen af sine
Samlinger fra Madeira og Canarerne fra 1902; endvidere har Mag. sc.
M. P. Porsild arbejdet med sine Samlinger fra Disco. Endelig har Mag.
sc. Henning E. Petersen gjennemgaaet Generalherbariets Bupleurum og
Stud. mag. M. L. Mortensen det danske Herbariums Equisetum Materiale,
samt Cand. pharm. A. Hansen Mosslægten Amblystegium. Af udenlandske
Botanikere have følgende foretaget eller revideret Bestemmelser i Her-
barierne: V. Brotherus (Helsingfors) Liebmann'ske Mosser, A. de Coincy
(Courtoiseau pres Triguéres) Slægten Echium i Langes Herbarium, Fou-
caud (Rochefort-sur-mer) Slægten Spergularia i Langes Herbarium,
F. Fedde (Berlin) Familien Papaveraceæ undtagen Slægten Papaver,
Heimerl (Wien) Slægten Neea, G. Kiikenthal (Grub a. F., Coburg)
Drejerske Carices, H. Lindberg (Helsingfors) Heleocharis palustris og
nærstaaende Arter, C. Mez (Halle a. S.) Familien Myrsinaceæ, N. Svede-
lius (Stockholm) Slægten Voyria, V. Wittrock (Stockholm) Hedera Helix.
Hertil kan føjes, at af Ove Paulsens centralasiatiske Samlinger ere føl-
gende Familier bearbejdede: Compositæ (O. Hoffmann, Berlin), Cruciferæ,
Umbelliferæ og Valerianaceæ (AV. Lipsky, St. Petersborg), Gramineæ
(Hackel, St. Polten), Leguminosæ (I. Freyn, Prag) og Potamogetonaceæ
(J. Baagøe, Næstved), og af Jolis. Schmidts Siamsamlinger følgende:
Dipterocarpaceæ (H. Heim, Paris), Myrsinaceæ (C. Mez, Halle), Fersk-
vands-Diatomeer (E. Østrup) og marine Plankton-Diatomeer (C. H.
Ostenfeld).
Konservatorarbejder: 1) Dansk Herbarium: Choripetalæ fra Ce til
Videnskabelige Samlinger.
237
Ny bragte i endelig Orden; Interkalation af en betydelig Mængde nyt
Materiale. 2) Arktisk Herbarium: Opklæbning af Tilgang til Samlinger;
den foreløbige Ordning af Likenerne afsluttet. 3) Generallierbariet:
Interkalation af en stor Mængde Materiale især fra Amerika. I Alge-
herbariet er Ordningen af Generalherbariets Florideer omtrent tilende-
bragt, den færøiske Algesamling ordnet og opklæbet. Der er ialt op-
klæbet 8764 Ark. Den vigtige Forandring med Hensyn til Planternes
Konservering, at alle til Museet ankomne Planter behandles med en alko-
holisk Sublimatopløsning, bør særlig fremhæves, da man saaledes undgaar
den Ødelæggelse af Herbarierne ved Insekter, som man hidtil har været
plaget af; foruden de ny tilkomne Planter er næsten hele vort arktiske
Karplanteherbarium behandlet med Sublimatopløsningen.
b.	Tørsamlingen.
En af afdøde Dr. C. M. Poulsens Bo kjøbt Ivoglesamling er inter-
kaleret af Mag. sc. Ove Paulsen, som ogsaa har indordnet andet nyt
Materiale. Den danske Frøsamling er forøget betydeligt og ordnet af
Stud. mag. M. L. Mortensen.
c.	Spritsamlingen.
Største Delen af hele Samlingen er bleven efterset med Hensyn til
Spiritus; en Del nyt Materiale især fra Asien er indordnet.
2. Benyttelse af Museets Samlinger.
Følgende udenlandske Botanikere have laant af Museets Samlinger:
J. Briquet (Geneve), V. Brotlierus (Helsingfors), A. Cailier (Rosswein,
Sachsen), A. de Coincy (Triguéres), C. B. Clarke (Kew), U. Dammer (Ber-
lin), A. Engler (Berlin), J. Freyn (Smickow bei Prag), Foslie (Trondhjem),
Foucaud (Rochefort), F. Fedde (Berlin), M. Gurcke (Berlin), Heimerl
(Wien), Hackel (St. Polten), Heim (Paris), O. Hoffmann (Berlin), G. Kii-
kentlial (Grub a. F.), Kusnezoff (Jurjeb), H. Lindberg (Helsingfors) C. Mez
(Halle a. S.), W. Lipsky (St. Petersborg), O. Nordstedt (Lund), W. Pfitzer
(Heidelberg), Sauvageau (Bordeaux), C. E. Salmon (Reigate), O. Stapf
(Kew), N. Svedelius (Stockholm), P. Van Tieghem (Paris), I. Urban (Ber-
lin), Wainio (Helsingfors), O. Warburg (Berlin) og V. Wittrock (Stock-
holm). Endvidere har der fundet Udlaan Sted til 12 danske Botanikere,
og Museet har foruden af Direktøren og Havens og Museets Funktionærer
været benyttet til Studier af 22 Personer. Følgende Udlændinge have
besøgt Museet: Konservator Ove Dahl (Kristiania), Dr. R. Sernander
(Upsala), Lic. H. Hesselman (Stockholm), Professor, Dr. B.Jonsson (Lund),
Professor, Dr. N. Wille (Kristiania), Kandidat K. B. Nordstrøm (Helsing-
borg), Kandidat G. W. F. Carlson (Upsala), Dr. U. Dammer (Berlin),
Professor K. Puriewitsch (Kiew), kgl. Ratli S. v. Molnar (Budapest), Dr. E.
Woloszczak (Lwow Politechnika), Dr. A. S. Hitchcock (Washington) og
Kandidat H. G. Simmons (Lund).
238
Universitetet 1901—1902.
3. Udsendelse af Dubletter fra Museet.
Vort Dubletkatalog har været udsendt til forskjellige Museer og efter
disses Rekvisition er der uddelt følgende Dubletter: 318 Expl. til kgl.
Museum i Berlin, 501 Expl. til Museet i Helsingfors, 37 Expl. til Kew
Gardens, 570 Expl. til Museet i Kristiania og 600 Expl. til Rigsmuseet i
Stockholm. Endvidere ere følgende Dubletter udsendte: 110 Karplanter
fra Færøerne til Kristiania-Museet og Professor M. Grandoger (Ville-
franche), 100 arktiske Karplanter til Kristiania-Museet, 149 Expl. til Bota-
nisk Forening, samt mindre Samlinger til Mr. G. P. Clinton (Cambridge,
Mass.), Mr. H. Fislier (Knaresborougli, England), Museet i Paris, Pastor
G. Kiikenthal (Grub a. F.), Apotheker A. Callier (Rosswein, Sachsen),
Major a. D. Reinbold (ltzehoe), Royal Botanic Garden, Sibpur (Calcutta),
Mr. C. E. Salmon (Reigate, England) og Kew Gardens. lait er der udsendt
c. 2450 Herbarie-Exemplarer, hvortil kommer, at Frk. Jespersens Skole
i Helsingør har faaet de Expl. af afdøde Professor C. Grønlunds Kar-
planter, som Museet har udskudt, ialt c. 1500 Expl.
4. Museets Forøgelser.
Af Museets Forøgelser kunne særlig fremhæves følgende større Gaver:
1928 Expl. af amerikanske Planter fra New York Botanical Garden;
1083 Expl. af tørrede og 637 Expl. af spritlagte Alger fra Færøerne fra
Bibliothekar, Mag. sc. F. Børgesen; 144 spritlagte Alger fra Færøerne og
en større Samling Brun- og Grønalger fra Island fra Mag. sc. Helgi
Jonsson; 2 store Samlinger af Spritmateriale og 1 stort Herbarium fra
Java ved Cand. mag. Hjalmar Jensen; afdøde Frk. Rosenbergs Likensam-
ling fra Hofjægermester Hofman-Bang; 760 Nr. af Karplanter fra Disko
fra Kommissionen for Grønlands geografiske Undersøgelse ved Mag. sc. M.
Porsild; c. 150 Herbarieplanter, c. 35 Spritpræparater og c. 20 Frugter
fra Bagindien ved Cand. pharm. Marius Jensen; 319 Karplanter og Mosser
fra Universitets-Museet i Helsingfors; 450 danske Karplanter fra Lærer
V. Schmidt i Dvergetved; 100 islandske Karplanter fra Kandidat O. Da-
vidsson; 114 Expl. fra Franz-Josef Archipelaget og Chabarowa fra H.
Fisher (Jackson-Harmsworth Polar-Expedition); 70 tropiske Planter fra
kgl. Museum i Berlin, og 130 Alger fra Færøerne fra Professor, Dr. E.
Rostrup. Endvidere er modtaget Gaver fra: Hr. Tage Barfod, Skævinge;
Botanisk Forening i Kjøbenhavn (Nordeuropæiske Planter); Hans Chri-
stensen, Botanisk Have; Calcuttas botaniske Have (Havfanerogamer);
Ingeniør Elver; Hr. Axel Friedrichsen (sydamerikanske Frugter og Frø);
Herreekviperingshandler Fisker (spirende Kokosnød); Kommunelærer S.
Franck; Professor M. Gandoger, Villefranche; Stud. med. Hartman; Cand.
pharm. J. Hartz; Mag. sc. N. Hartz; Gartner Hauschild, Gjentofte; Pro-
fessor Tlieo. Holm, Washington; Grevinde Holstein-Holsteinborg, Sandved;
Marslial A. Howe; Kommunelærer Knudsen; Seminarist C. M. Knudsen;
Docent Dr. Kolderup Rosenvinge; Kristiania Universitets Museum
(Planter fra Deinbolls Herbarium); Gartner Axel Lange; Adjunkt Jon.
Lange (Planter fra Karpatherne); Stud. mag. Ejnar Larsen (Danske Fersk-
vandsalger); Blomsterimportør N. W. Larsen; Magister Harald Lindberg,
Videnskabelige Samlinger.
239
Helsingfors (sjældne og kritiske Planter fra Finland); Cand. jur. Chr.
Lundbye; Mag. sc. A. Mentz; Lunds Botaniske Forening; Montpelliers
Botaniske Institut; Stud. mag. M. L. Mortensen (danske Frø o. a.); fliv.
Seminarielærer H. Mortensen; Museumsinspektør C. H. Ostenfeld (danske
og nordeuropæiske Karplanter, specielt Carices, samt Ferskvandsalger og
-Plankton); Viceinspektør Ottesen; Mag. sc. O. Paulsen (Grønlandske
Planter); Lærer P. M. Pedersen, Sørup Højskole; Professor, Dr. V. A.
Poulsen; Professor, Dr. E. Rostrup; Mag. sc. Ove Rostrup; Frk. A. Seide-
lin ; Pastor H. P. Sørensen, Julianeliaab; Riksmuseet i Stockholm, den
våxtpalåoratologiska afdeling; Desinatør C. Thornam; Cand. mag. M. Vahl
(Frugter og Frø fra Madeira og Canarerne); Professor I. C. Willis, Ceylon
(Havfanerogamer); Kunstmaler K. Wiinstedt, og Professor Dr. E. War-
ming (danske Planter); samt Zoologisk Museum (en Kalkalgesamling).
Af Exsiccatsamlinger er der af k. k. Naturhistorisclies Hofmuseum i
Wien skænket „Kryptogamæ exsiccatæ", Cent. VIII, og af Riksmuseets
Botaniske Afdeling i Stockholm Areschoug: Algæ exsiccatæ., ed. nov.,
Fase. 4—9.
Ved Kjøb ere følgende Samlinger erhvervede: A. Karo: Plantæ
Amuricæ etc. (363 Nr.); Mary Wyatt: Algæ Dammonienses (100 Nr.);
Collins, Holden & Setchell: Phycotheca Boreali-Americana, Fase. XVIII
og C; A. Kneucker, Carices exsiccatæ, Lief. X, Cyperaceæ et Juncaceæ
exsiccatæ, Lief. III, IV, Gramineæ exsiccatæ, Lief. VII—X; F. E. & E. S.
Clements: Herbaria Formationum Coloradensium (533 Expl. og 101 Foto-
grafier) ; samt Alger (52) fra Wiens Kryptogam-Tauschanstalt, og en Kogle-
samling (over 100 Nr.) fra afdøde Dr. C. M. Poulsens Bo.
Haandbibliotheket er blevet forøget med: Engler & Prantl, Naturi.
Pflanzenfamilien, Lief. 213—214; Rabenliorst, Kryptogamenflora Deutsch-
lands, Lief. 82—86; Engler, Das Pfianzenreich, Heft. 8—11; endvidere
Ascherson & Griibner, Flora des Nordostdeutschen Flaclilandes; Neuman
& Ahlfvengren, Sveriges Flora, og Endlicher, Genera Plantarum (skænket
af Konsul H. Krebs) samt nogle mindre Ting.
5. Laan af Planter fra andre Museer.
Museumsinspektør C. H. Ostenfeld har laant Havfanerogamer fra
Museerne i Paris, Sydney og Calcutta, Carices fra Museerne i Berlin, Lund
og Stockholm, og Alectorolophus fra Museerne i Ziirich, Genua, Stock-
holm, Lund, Kristiania, Berlin, Edinburgh og St. Pétersburg (begge Insti-
tutionerne), samt fra Hofmuseum i Wien, Professor Haussknecht i Wei-
mar, Professor Murbeck i Lund, Mr. G. C. Druce i Oxford og Herbier
Boissier i Chambézy. Mag. sc. H. Jonsson har laant islandske Havalger
fra Riksmuseet i Stockholm. Hertil kan føjes, at Mag. sc. Ove Paulsen
har studeret i St. Pétersburgs Museerne i en Maaned.
6. „Arbejder fra den botaniske Have i Kjøbenhavn".
Under dette Navn er der paabegyndt en Publikation, bestaaende af
Særtryk af Afhandlinger, der baseres paa Museets Samlinger, og som
trykkes i Tidsskrifter. Hidtil er udkommet Nr. 1—11, indeholdende: 1.
C. H. Ostenfeld: Halophila Aschersonii n. sp.; 2. Jolis. Schmidt: Rhizo-
240
Universitetet 1901—1902.
phoraceæ; 3. Ove Paulsen: Fagaceæ; 4. F. Kolpin Ravn: Loranthaceæ;
5. Eug. Warming: Podostemaceæ; 6. C. H. Ostenfeld: Hydrocharitaceæ,
Lemnaceæ, Pontederiaeeæ, Potamogetonaceæ, Gentianaceæ, Nymphæaceæ
(Nr. 2—6 ere Dele af Johs. Schmidts: Flora of Koh Cliang); 7. C. H.
Ostenfeld: Ranunculaceæ collected by Ove Paulsen during the Danish
Expedition to Asia Media in 1898—99; 8. Ove Paulsen: Blivende Axel-
blade hos Bøgen; 9. Morten P. Porsild: Sur une nouvelle espéce de
Riella (subgen. nov. Trabutiella) de l'Asie centrale; 10. V. A. Poulsen:
Nogle anatomiske Studier; 11. Carl Christensen: New Ferns from Brazil.
Publikationen sendes som Gave til Institutioner, med hvilke Museet staar
i Forbindelse.
7. Museets Personale.
Personalet har samme Sammensætning som ifjor.
G. Bibliotheket (Bibliothekar, Mag. sc. F. Børgesen.)
Bibliotheket har været aabent i 126 Dage. Læsestuen har været
besøgt af 1153 Personer, og Udlaan har fundet Sted til 696 Personer, som
laante 1279 Værker i 1624 Bind. Desuden har Bibliotheket daglig været
benyttet af Museets og Havens Funktionærer samt til Brug ved Fore-
læsninger.
Bibliotheket har modtaget 105 Tidsskrifter, hvoraf 33 ere Gaver, og
269 Værker (med Fortsættelser), hvoraf 136 ere Gaver. Giverne vare:
Universitetet, Det kgl. danske Videnskabernes Selskab, Botanisk og Zoolo-
gisk Museum, den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Landhusholdnings-
selskabet, Kommissionerne for Danmarks geologiske Undersøgelse, for
Grønlands Undersøgelse og for videnskabelig Undersøgelse af de danske
Farvande, Meteorologisk Institut, Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse, Bo-
tanisk og Naturhistorisk Forening, Redaktionerne af Gartnertidende og
af „Haven", Botanisches Staatsinstitut i Hamborg, den kejserlige botaniske
Have i St. Petersborg, Akademie der Wissenschaften i Munchen, Universi-
tetet i Ziirich, K. K. Naturliistorisches Hofmuseum i Wien, Koninklijke
Akademie van Wetenschappen i Amsterdam, U. S. Department of Agri-
culture, University of Pennsylvania, the Geological Survey Department
Ottawa i Canada, University of Toronto, Gray Herbarium Harvard Uni-
versity, The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Museo nacional
i Montevideo, Direktionen for den botaniske Have paa Jamaica (W. Faw-
cett), Superintendant of Government Printing, India, The Secretary of
State for India in council, Le Représentant du Ministre d'Agriculture et
des Domaines de l'Etat au Caucase, Jardin botanique de l'Etat i Bruxelles,
Mag. sc. F. Børgesen, Professor O. Comes, Mag. sc. C. Christensen, Pro-
fessor Jak. Erikson, Mag. sc. N. Hartz, Statskonsulent K. Hansen, Hr.
Th. Holm (Brookland ved Washington), Mag. sc. Hutzen-Pedersen, Cand.
pharm. Marx Jantzen, Apotheker C. Jensen, Mag. sc. Chr. Kruuse, W. J.
Lipsky (St. Petersborg), Dr. Ant. Magnin, Professor Alex. Mågoczy-Dietz,
Direktør J. H. Maiden, Mag. sc. A. Mentz, Geolog V. Milthers, Stud. mag.
Otto Møller, Professor G. Niederlein, Direktør I. B. S. Norton, Inspektør
Ostenfeld, Mag. sc. Ove Paulsen, Mag. sc. M. Porsild, Professor E. Rostrup.
Videnskabelige Samlinger.
241
Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Dr. P. Rydberg (New York), Professor Ch.
Sargent, Mag. sc. Jobs. Schmidt, Adjunkt Stefån Stefånsson, Professor
Thoroddsen, Cand. mag. M. Vahl, Professor Eug. Warming, Dr. phil. Fr.
Weis, Professor Zeuthen, Cand. polyt. E. Østrup. 120 Bøger ere ind-
bundne eller stift hæftede, 43 i Kartonomslag.
Portrætsamlingen er bleven forøget med 8 Billeder, hvoraf 6 ere
skænkede af Prof. Eug. Warming, 2 ere kjøbte.
Katalogskrivningsarbejderne fortsattes foruden af Bibliothekaren af
M ag. sc. M. Porsild. Denne har skrevet Sedler til og fuldført Katalogi-
seringen af Topografi og Rejser med Underafdelingerne: Arktiske Lande,
Asien, Australien, Danmark og øvrige Europa, endvidere af Afdelingerne
Plantenavne, Plantesagn, Planterne i Kulturhistorien, Varia botanica,
Naturhistorie i Almindelighed, Skrifter, der ikke indeholde Botanik,
Skrifter om Universiteter; endvidere ere følgende Afdelinger, til hvilke
de fleste Sedler vare skrevne, katalogiserede: Østerrigs Flora og Vege-
tation, Europas Flora og Vegetation, Bryofyter (paabegyndt); endelig har
Mag. sc. Porsild, delvis sammen med Bibliothekaren, foretaget flere større
Forskydninger for paa særlig overfyldte Steder at skaffe Plads; et Katalog
over Bibliothekets Dubletter er udført. Paa Grund af disse Katalog-
arbejder er en Del Dubletter komne til Syne, som væsentlig ved Gaver
ere tilkomne til Bibliotheket. Efter Ministeriets Ønske afgaves heraf saa
mange, som det store kgl. Bibliotliek og Bibliotheket i Aarhus havde Brug-
for, ialt 10. Resten fik Bibliotheket Lov til at sælge.
Havens Arkiv modtog gjenneni Executor testamenti, Hofjægermester
Hofman Bang som Gave fra afdøde Frk. Caroline Rosenberg en Kasse
med Breve fra en stor Del Botanikere, med hvilke hun har staaet i
Korrespondance. — Mag. sc. C. Christensen har deponeret en Afhandling:
Om Vegetationen paa Øerne i Smaalandshavet, og E. Rostrup : Møens Flora.
Konsul H. Krebs har skænket nogle Breve fra A. S. Ørsted og F. Didrichsen
og et Manuskript: St. Thomas' Flora.
Fotografisamlingen. Samlingen af Plantefotografier og fotografiske
Vegetationsbilleder er bleven forøget ved Gaver af Dr. phil. K. J. V. Steen-
strup, Dr. Eug. Warming, Læge H. Deichmann, Kandidat Holm (N.-Am.).
D. Benyttelse af Museets og Laboratoriets Lokaler.
Herom gjælder omtrent det samme som ifjor. Mag. sc. Raunkiær har
overtaget Undervisningen paa det maanedlige Sommerkursus for Lærere og
har benyttet Lokaler og Samlinger ogsaa til denne.
Den botaniske Tegneundervisning for det Bulowske Legat lededes
som tidligere af Kobberstikker C. Thornam. Den benyttedes i Foraars-
halvaaret af 3 og i Efteraarshalvaaret af 10 Studerende.
E. Videnskabelige Publikationer.
Mag. sc. Jobs. Schmidt har fortsat Publikationen i Botanisk Tidsskrift
af sine Siam-Samlinger med Bistand af mange uden- og indenlandske
Botanikere. Sammesteds er meddelt: af Eug. Warming, Beretningne
om Exkursionen med de Studerende i 1899 til Fanø etc.; af Carl Chri-
Universiteteta Aaibog.	31
242
Universitetet 1901 —1902.
stensen en revideret Liste over danske Pteridofyter og New ferns from
Brasil (med Benyttelse af Museets Samlinger); af C. Kruuse Jan Mayens
Karplanter (efter Amdrup-Expeditionens Samlinger); af O. Møller og C.
H. Ostenfeld en Oversigt over de i de senere Aar i Danmark iagttagne
Findesteder for mindre almindelige Karplanter (med Benyttelse af Mu-
seets Samlinger); af Ostenfeld: Halophila Aschersoni n. sp. og Ruderat-
planter fra Ivigtut; af M. Porsild: Sur une nouvelle espéce de Riella
(hjembragt af Mag. sc. O. Paulsen paa Premierlieutenant Olufsens Ex-
pedition til Centralasien). I „Videnskabelige Meddelelser fra Naturhist.
Forening" er Publikationen af de centralasiatiske Samlinger fra Premier-
lieutenant Olufsens Expedition fortsat: Ranunculaceæ ved Ostenfeld, og
Dr. V. A. Poulsen har publiceret om Nektarierne hos Fagræa obovata
m. m. efter Materiale fra Væxthusene og Museets Spritsamlinger. Et
Arbejde af særlig stor Betydning og som helt er baseret paa Havens
rige arktiske Herbarier er Ostenfelds: Flora arctica, af hvilket 1ste Bind
udkom (ved Carlsbergfondets Støtte). I Særtryk (af Botany of the Færoes)
udkom F. Børgesens Bearbejdelse af Færøernes Havalger.
F. Anden videnskabelig Virksomhed, knyttet til Haven
og dens Funktionærer.
I)et marine, biologiske Sommerkursus vil for Eftertiden findes om-
talt i et særegent Afsnit i Aarsberetningen sammen med den zoologiske
Lærers Beretning.
Af botaniske Exkursioner holdtes kun mindre, med Kjøbenhavn som
Udgangspunkt.
I det botaniske Laboratorium har Mag. sc. Johs. Schmidt fra 1ste
September afløst Mag. sc. Raunkiær som Assistent ved den elementære,
anatomiske Undervisning, da denne sidste paa Grund af forøget Virk-
somhed andensteds havde frasagt sig denne. — Laboratoriets Inventar
forøgedes med 6 nye Mikroskoper fra Seibert i Wetzlar.
3. Det zoologiske Museum i 1902.
Første Afdeling.
(Professor, Dr. Hector Jungersen.)
I. Bestyreren har: 1) bestemt de indkomne Batrachier, Krokodiler
og Skildpadder og en mindre Del af de indkomne Fiske, 2; ført Journal
over de til Museet indkomne Bøger samt besørget det for den af det
store kgl. Bibliothek udgivne Accessionskatalog nødvendige og tillige
andet bibliothekarisk Arbejde.
Viceinspektør Winge har: 1) ført Afdelingens Dagbøger, 2) fuldført
Bestemmelse, Ordning og Mærkning af de jordfundne danske Fugle,
Knogler i tusindvis, 3) fortsat Ordningen af Museets Tusinder af jord-
fundne danske Pattedyr-Knogler. Offentliggjort er Aarsberetningen om
danske Fugle i 1901, i Vidensk. Medd. Naturhist. Foren, for 1902, og
Videnskabelige Samlinger.
243
„Grønlands Pattedyr", i Meddelelser om Grønland, 21de Hæfte. Fuldført
i Haandskrift er en Afhandling 0111 jordfundne Fugle fra Danmark.
Cand. mag. Ad. Jensen har: 1) bestemt de indkomne Fiske og
Slanger; 2) bestemt den af afdøde Søren Jensen fra Jan Mayen og Øst-
grønland (den Amdrup-Hartz'ske Exped. 1900) hjembragte Fiskesamling
og samtidig revideret Museets øvrige Samlinger af østgrønlandske Fiske.
Fuldført i Manuskript er en Afhandling 0111 Østgrønlands Fiske.
II. Ved særlig Bevilling paa Finansloven, 2000 Kr., kjøbtes Kon-
servator Scheels Samling af danske og andre nordiske Fugle, 358 ud-
stoppede, 594 Skind, 329 i Spiritus (mest Fostre og Unger), 230 Skeletter,
55 Eeder. Samlingen hjalp godt til at udfylde Mangler; som særlig
værdifuldt maa nævnes de mange Unger i Spiritus. Kassekontrolør
Bangert har skænket Museet sin meget betydelige og smukke Samling af
danske og nordiske Fugle-Æg, opstillet i tre Skabe. Museet var i denne
Retning hidtil noget tarveligt. Af de Fugle, der ere indsendte som faldne
ved Fyrene, ere 159 benyttede paa Museet. Fra Zoologisk Have er mod-
taget følgende 20 i Haven døde Pattedyr: Macacus cynomolgus pull., Bos
grunniens, Sciurus sp., Cervus axis pull., Lemur macaco, Petrogale peni-
cillata pull., Macacus maurus, Cynocephalus anubis, 2 Cebus sp., Cerco-
pithecus patas, Choloepus hoffmanni, Zalophus californianus, Cercopithecus
campbelli, Cynocephalus hamadryas, Macacus rufescens, Felis temminckii,
Sciurus vulgaris, Canis zerda, Cercoleptes caudivolvolus, Felis jaguarundi.
15 Fugle: Parus varius, Gyps fulvus, Aqvila pennata, 2 Grus antigone,
Cissa chinensis, 2 Phoenicopterus ruber, 2 Lophophorus refulgens, Grus
virgo, Otis tarda, Leptoptilus crumeniferus, Ardea alba, Rhynchotus ru-
fescens. 10 Krybdyr: Tiliqua scincoides, Coluber guttatus, Testudo ni-
grita, Spilotes pullatus, Python reticulatus, Coluber oxycephalus, Epicrates
striatus, Chelone midas, Crocoddlus porosus, Alligator mississippiensis.
Gaver ere desuden modtagne fra: Hr. Hauschild (24 Hvirveldyr fra
Victoria, Australien, blandt dem flere meget sjældne, nye for Museet),
Ingeniør A. Friedrichsen (7 Skind af brasilianske Fugle), Dr. phil. C. G.
Joh. Petersen (en Lophius piscatorius), Lieutenant Schnitger (17 Fugle
døde i Bur, mest Papegøjer), Professor Rostrup (Gjødning af Ræv og Lem-
ming fra Grønland), Kommunelærer V. Mortensen (en Lanius excubitor),
Hr. Julius Nielsen (en Anarrhichas lupus), Enkefru Vonsild (et udstoppet
Hoved af Capra hircus), Lærer Johansen (en Del Knogler af Hest opgravede
i Skjern Aa), Inspektør Koefoed (jordfundne Knogler af tamt Svin og af
Kronhjort), Hofjægermester Hofman Bang (et Dobbelt-Æg af And), Hr.
N. Strandbygaard (nogle jordfundne Knogler af Hest, tamt Svin og Oxe),
Oberstinde Yolquartz (5 Fugle døde i Bur), Nationalmuseet (mosefundne
Knogler fra Vollerup og Jordløse, vist stammende fra Jernalder, mest af
Husdyr, og Knogler fra en Stenalders-Kjøkkenmødding paa Hesselø),
Konservator Scheel (nogle Fugle-Knogler fra islandske Kjøkkenmøddinger,
en Mustela putorius, en M. erminea i Overgangsdragt, 10 danske Rovfugle,
3 Unger af Rødkjælk), Redaktør Govertz Jensen (en Grævling-Unge),
Museumsassistent G. Sarauw (en Tropidonotus natrix og 4 T. tessellatus
fra Dalmatien, flere danske Hugorme, 5 Muldvarpe-Unger), Stud. mag. R.
31*
244
Universitetet 1901— 1902.
Hørring (27 Hovedskaller af danske Pattedyr), Justitsraad Juel (en Eus
reticulata), Portner Christiansen (Unger af Arvicola ampliibius), Oberstinde
Thestrup (10 Fugle døde i Bur), Cand. pharm. Marius Jensen (1 Skildpadde,
8 Fugle i Spiritus, 21 Pattedyr indsamlede paa hans Rejse til Bagindien,
desuden en betydelig Samling af Fiske, endnu ikke bestemte), Fiskeex-
portør Thomsen (en Petromyzon marinus), Lærer Baden (en brandgul
Rødspætte), Landbrugskandidat Benthin (en Ammococtes), Mag. sc. A. C.
Johansen (jordfundne Knogler af Krondyr og Hest), Lærer L. P. Jensen
(en sort Hugorm fra Kjøge), Hr. Chr. Petersen (en hvidgul Muldvarp fra
Lolland), Apotheker H. Hansen (mosefunden Hovedskal af Vildsvin fra
Mejlby ved Hobro), Lærer Rosenkjær (Stykke af Underkjæbe af Balæna
mysticetus fra et opfyldt Lag ved Kjøbenhavn), Hr. C. N. J. Broberg (en
Molocli horridus), Hr. Milter Kristiansen (mosefundne Kindtænder af
Hest), Hr. Conrad Jensen & Co. (et vanskabt Hønseæg), Hr. Carl Hagen-
beck (Skind af Eqvus przevalskii og Capra ibex sibirica), Dr. Arctander
(Krop af Surnia ulula, 2 amerikanske Fugleskind, en udstoppet lille Mu-
stela erminea), Reservelæge Kaaber (en Tand af Carcharodon funden ved
Vejle Fjord), Ingeniør O. Wolff (en Osmerus eperlanus fra Furesø), Dr.
O. Helms (en ikke flyvefærdig Unge af Cypselus apus fra Midten af
August), Gaardmand Brink (en Hirundo riparia Albino), Hr. Bach (en
Otus vulgaris), H. Winge (Knogler af Urfugl, Vildsvin og Raadyr fra
Ordrup Mose, 3 Fugle-Knogler fra Øxnebjerg Sandgrav, 18 Smaapattedyr
fra Madagaskar af 13 Arter, de fleste sjældne og nye for Museet, Skind
eller Dele af 16 Fugle fra Myggenæs, indsamlede af Lærer S. Niclassen,
og Horn af „gedehornet" Faar fra samme Sted, 2 unge Ege overgnavede
af Arvicola agrestis), Lærer J. Fr. Jensen (en Vesperugo serotinus fra
Odense), Dr. Th. N. Krabbe (en Caprimulgus europæus), Dr. Fløystrup
(en Phyllopseustes trocliilus), Inspektør Daugaard-Jensen (20 Ammodytes
dubius, Skind af Lestris catarrhactes og Otus brachyotus fra Disko), Etats-
raad, Konsul Andersen (en Chelone midas), Overlærer Riis (en brungul Muld-
varp fra Bogense), Kolonibestyrer Ivraul (6 grønlandske Fiske), Koloni-
bestyrer Nielsen (en grønlandsk Fisk), Stud. mag. A. Ditlevsen (adskillige
Fiske af 8 Arter, indsamlede paa ,,Diana"s Togt til Island, og Æg af
Anthus pratensis fra Grimsey), Pastor Sørensen (flere grønlandske Fiske
af 5 Arter og en Dununge af Tringa maritima), Professor A. Feddersen
(2 Sorex vulgaris), Mag. sc. M. P. Porsild (Skind af Nyctea nivea fra
Grønland), Lærer M. J. Mathiassen (jordfundne Knogler af Raadyr og
Rensdyr fra Mullerup), Hr. O. A. Nielsen (en Vesperugo discolor), Hr.
Gregers Vinkel (Skind af Larus eburneus og Otus brachyotus fra Umanak),
Mag. sc. A. Bøving (Hoved af Agerhøne med misdannet Overnæb), Dyr-
læge Roar Christensen (Kr#p af Tachybaptes minor), Statsbane-Assistent
R. Olsen (Skind af Anthus campestris, Unger af Sylvia nisoria og Ruti-
cilla titys i Spiritus, fra Danmark), Gartner Fløystrup (en Cardinalis vir-
ginianus), Kolonibestyrer P. Muller (3 Phalaropus hyperboreus og Foster
af Rensdyr i Spiritus, fra Grønland), Hr. Olsen (en tam Due), Hovmester
Nielsen (en Hale af Trygon uarnak), Hofjægermester v. Eckermann (en
Silurus glanis fra Sverrig), Lærer T. Bang (en Onus mustela fra Lim-
Videnskabelige Samlinger.
245
fjorden), Hr. West (Stykker af Hvalknogler fra „Fællesmosen" ved Sejerø
Bugt), Hr. G. Kaysen (nogle Knogler af Husdyr fra Lyngby, jordfundne),
Expeditør Muller (4 færøske Fiske og Æg af Myxine), Lærer N. S. Nielsen
(en Aal med ualmindelig store Æggestokke), Fiskehandler Cloos-Lorentzen
(en Pristiurus melanostomus fra Anholt, ny for Museets Samling fra Dan-
mark), Mag. se. Clir. Kruuse (adskillige østgrønlandske Fiske af 14 Arter,
hvoraf 3 nye for Øst-Grønland).
Ved Bytte og Kjøb er tilkommet: en Sebastes marinus fra Skagen,
en Kindtand af Elephas primigenius fra en Grusgrav i Slagelse, 5 Slanger
fra Kamerun, en Hval-Hvirvel funden ved Tranum, en Grus virgo skudt
ved Staby ved Midten af Maj 1901 (ny for Danmark), Horn af Cobus
vardoni og C. leche, et Skind af Somateria spectabilis fra Færøerne, en
mangelfuld Hovedskal af Prodelphinus doris funden i Jorden i en Have
ved Fortunen, et ret fuldstændigt mosefundet Skelet af Krondyr fra Har-
ring Kjær i Thy, en Phalacrocorax carbo, et Skind af den sjældne Pseudo-
gryplms californianus, 4 jordfundne Hovedskaller af Krondyr og nogle til-
hørende Skelet-Dele fra Bølling Sø, Kjæber af Carcharias macloti; en
Plagyodus ferox fra Island (Bolungarvig).
III.	Opstillet er: l Pattedyr-Samlingen 3 udstoppede (Bos grun-
niens, B. gaurus og Felis temminckii), 21 i Spiritus, 32 Hovedskaller for-
uden flere danske mosefundne Hovedskaller og Horn af Hjorte. I Fugle-
Samlingen de fleste af de udstoppede Fugle fra Konservator Scheels oven-
nævnte Samling og de fleste af de nævnte Fugle-Unger i Spiritus; en ud-
stoppet Grus virgo fra Danmark, en Pseudogryphus californianus og 2
andre udstoppede; en ordnet Samling af danske jordfundne Fugle. I
Krybdyr-Samlingen 2 udstoppede (Testudo nigrita og Chelone midas), 1 i
Spiritus (Bellia crassicollis). En Padde (Limnodynastes dorsalis) i Spiritus.
I Fiske-Samlingen 2 i Spiritus, et Skelet, en Hals af Trygon uarnak,
Kjæber af Carcharias macloti, en Tand af Notidanus microdon fra
Stevns Klint.
IV.	Paa Museets Aabningsdage har det været besøgt af 58293 Men-
nesker. Af Adgangskort til Studerende, Lærere og Kunstnere er udstedt
73. Afdelingens Samlinger have været benyttede af Magister Eenvall, Hr.
Hantzsch, Kandidat Helbing og Dr. Hellmayr.
Anden Afdeling.
Den om denne Afdeling af Museumsinspektor Levinsen afgivne Be-
retning findes under de Moltkeske Afdelinger.
Tredie Afdeling.
(Museumsinspektor, Dr. Meinert.)
1 forrige Beretning er omtalt det Tab, som denne Afdeling led ved
dens begavede og kundskabsrige Konservator, Mag. sc. Søren Jensens Død,
hvorved ogsaa om end som underordnet Moment maatte beklages den
Standsning, som derved kom i Afdelingens paatrængende Arbejde med
den Westermannske Samlings Sammendragning med Museets ældre Sam-
246
Universitetet 1901 —1902.
linger. I Mag. sc. Adam Bøvings Person har nu Afdelingen faaet en
Efterfølger, som det maa liaabes om, vil blive til en god Kraft for Museet.
1. Insekterne.
A.	Generalsamlingen. 1) Arbejdet med Billefamilien Chrysome-
lidæ, som afbrødes i Aarets Begyndelse, er atter optaget ved Aarets Slut-
ning, men hidtil er kun de nødvendige foreløbige Skridt til Opstillingen
foretagne. Familien Scarabæidæ, som var paabegyndt af Løvendal og
fortsat af Søren Jensen til Kasse 50, er afsluttet af Ad. Bøving med
Kasse 109. 2) Sammenstilling og Opstilling af Dagsommerfuglenes anden
Familie Pieridæ er tilendebragt med Kasse 16—19; af de følgende Fami-
lier er Danaidæ opstillede med 16 K.; Acræidæ med 3 K.; Nymphalidæ
med 36 K.; Morphidæ med 5 K.; Brassolidæ med 3 K.; Satyridæ med
11 K.; Elymniidæ med 1 K.; Erycinidæ med 3 K.; Lycænidæ med 9 K.;
Hesperidæ med 7 K.; af Tusmørkesværmere og Spindere er opstillet
Sphringidæ med 10 K.; Castniidæ og Uraniidæ med K.; Agaristidæ
og Chalcosidæ med 11/2 K.; Zygænidæ med 2x/2 K.; Arctiidæ og Cymbidæ
med 4 K.; Lithosiidæ med 2 K.; Hypsidæ og Nyctemeridæ med 1 K.;
Liparidæ med 2 K; Heterogynidæ, Psycliidæ og Limacodidæ med 1 K.;
Notodontidæ med 2 K.; Bombycidæ og Drepanulidæ med 1 K.; jævnsides
med Opstillingen er gaaet Opstikken og Præparation af herhen hørende
Sommerfugle (Frk. Eigler og Exam. jur. C. Schlick). lait er der af
Sommerfugle opstillet 1261/2 store Kasser (Afdelingens Bestyrer og Kan-
didat Will. Schlick). 3) Arbejdet med Orthopterernes Orden er fortsat med
Knælerne (Mantidæ): 7 store Kasser, 32 Cylindre og 68 Tuber, og med
Spøgelserne (Phasmidæ): 10 store Kasser, 40 Cylindre og nogle Tuber
(Dr. H. J. Hansen). 4) Af Ordenen Pauropoda er afgivet til Museet en
Del i Hjemmet udførte Opbevaringspræpairater (Dr. H. J. Hansen).
B.	Den danske Samling. Bearbejdelsen af de af Dr. H. J. Hansen
i sin Tid indsamlede Fluer er fortsat med Bestemmelsen af disse Insekter,
for største Delen til Slægt. Arterne af de følgende Familier: Bombylidæ,
Acroceridæ, Asilidæ, Leptidæ, Conopidæ, Dexinæ, Muscinæ, Cordylurinæ,
Scatophaginæ, Dryomyzinæ, Tetanocerinæ, Ortalinæ, Trypetinæ, Tanype-
zinæ og Psilinæ ere indførte paa deres Plads i den gamle Fluesamling,
som samtidig er blevet underkastet en nødvendig Revision (Kandidat
Will. Schlick).
II. Krebsdyrene.
1. Grjennemarbejdelsen af de dekapode Krebsdyr fra „Ingolf" er
fortsat og næsten fuldført, og hertil er føjet de i Aarenes Løb erhvervede
Dyr af denne Orden fra de nordiske Bilande. Ogsaa Kladden til „Ingolf-
Publikationen" af disse Dyr er i det Væsentlige nedskrevet. Samlingen
indeholder c. 66 Arter, mange i overordentligt stort Antal og fra talrige
Lokaliteter. 2) Paabegyndt Bearbejdelsen af Dekapoderne fra de 2 Am-
drupske Expeditioner til Østgrønland. Dette Materiale vil litterært blive
behandlet sammen med „Ingolf-Materialet. 3) Udskilt og indføjet i
Samlingen et smukt Materiale af Krebsdyr (og Pycnogonider) tilvejebragt
af Cand. mag. Ad. Jensen paa „Michael Sars" i Sommeren 1902.
Videnskabelige Samlinger.
247
Af Gaver og Forøgelser maa særligt fremhæves: 1) Af Udbyttet af
Cand. pliarm. Marius Jensens Samlerejse til Sumatra en større Samling
af forskjellige Arthropoder. 2) Kaptain Suenson har atter iaar givet en
større Samling Arthropoder, særligt Krebsdyr, fra Østasien. 3) Dr Ohaus
i Hamburg har givet flere interessante Scarabæ-Larver fra Brasilien, der-
iblandt Larven til Pholidotus Humboldtii og til Inca Besckei. 4) Profes-
sor Chamberlain i Ithaka i Nord-Amerika har sendt 14 forskjellige, til
Art bestemte Billelarver. 5) Cand. mag. Ad. Jensens Udbytte af
Krebsdyr og Pycnogonider paa hans Rejse med „Michael Sars" i 1902,
jfr. ovenstaaende, ialt 19 Cylindre og 21 Tuber. 6) Mag. sc. Asger Dit-
levsens Indsamlinger af Krebsdyr fra Islandske Farvande, 15 Opodeldok-
Glas. 7) Canon Norman i England har givet 6 Pycnogonide-Arter. 8)
Expeditør Muller i Thorshavn og Pastor Sørensen i Julianehaab samt
Distriktslæge Gust. Meldorf sammesteds have nedsendt mindre Samlinger
af Arthropoder, særligt Krebsdyr. 9) Kjøbmand Paaborg i Clinton i Jowa
har atter iaar sendt en Del Sommerfugle fra Jowa. 10) Af Fruhstorfer i
Berlin er kjøbt en Samling Dagsommerfugle fra Østasien og 11) af Stau-
dinger og Haas i Blasewitz en Del smukke Arter af samme Insekter,
særlig fra Syd-Amerika og saadanne Slægtsformer, som manglede i vore
Samlinger. 12) Lærer Arendt Clausen i Odense har gjennem Dr. Will.
Sørensen givet Afdelingen en mindre Samling Arthropoder fra Java, af
hvilke en Art af Slægten Telyphonus, i en Række af Exemplarer, var os
meget velkommen. 13) Geheimrath Mobius i Berlin har foræret en for
os ny Art af Slægten Alepas. 14) Dr. Wesenberg Lund har foræret den
højst interessante Mysis relicta i indenlandsk Exemplar. 15) Kandidat
Will. Schlick har overladt Museet flere interessante, for det nye Billelarver,
saasom Clivina fossor, Oodes helopioides, Odacantha melanura, Blethisa
multipunctata o. s. v. lfi) Mindre Gaver ere modtagne af Ingeniør En-
gelhart, Privatier Hauschild, Etatsraad Jon. Collin og Kunstmaler Joak.
Skovgaard.
I Bytte for modtagne Dyr er der sendt Hr. Faaborg i Clinton i Jowa
en Række Sommerfugle fra Sydost-Asien, og Canon Norman 5 Arter af
Pycnogonider. Til Undersøgelse og Bearbejdelse er der sendt Filipo
Silvestri i Bevagna i Umbrien et stort Antal smaa Tusindben af Diplo-
podernes Orden. Professor Poul Mayer i Napoli har i lignende Øiemed
faaet sendt forskjellige Caprellider, og der er sendt til Specialisten Gebien
i Hamburg nogle Heteromerer, 7 Arter, i 33 Exempl. til Undersøgelse.
I Aarets Løb er publiceret af Dr. H. J. Hansen 2 Arbejder over
Ordenen Palpigradi og Ordenen Pauropoda, væsentligt grundede paa Af-
delingens Materiale.
De Moltkeske Afdelinger.
Studie- og Undervisningssamlingen.
(Professor, Dr. Hector Jungersen.)
Forelæsningerne over almindelig Zoologi for de lægevidenskabelige
og yngre naturhistoriske Studerende holdtes som sædvanlig af Bestyreren,
248
Universitetet 1901—1902.
i Foraarslialvaaret for et Antal af c. 100, i Efterhalvaaret for c. 120
Tilhørere; tillige holdtes Kollokvier over visse Afsnit af Zoologien for de
samme Studerende, i Foraarslialvaaret for 87 Deltagere, i Efteraarshalv-
aaret for 80—100. For videregaaende naturhistoriske Studerende har
Bestyreren examinatorisk gjennemgaaet Huxley: Lessons in Elementary
Physiology med én ugentlig Time i Foraarslialvaaret (Galdesekretionen,
Ernæringsorganerne og Fordøjelsesvirksomheden, Bevægelsesorganerne,
Sanseorganerne og deres Virksomhed; 15 Deltagere), i Efteraarshalvaaret
afsluttet denne Gjennemgang (Nervesystemet og dets Virksomhed) og der-
efter gjennemgaaet Pattedyrenes Tandforhold med Hensyn til Tandskiftet
og Rygraden hos Hvirveldyrene, med to ugentlige Timer (11 Deltagere);
desuden er i begge Halvaar afholdt et praktisk-zoologisk Kursus (8 Del-
tagere i Foraarslialvaaret, 11 i Efteraarshalvaaret, af hvilke 3 dog kun
deltog i nogle af Øvelserne), i to sammenhængende Timer, to Gange om
Ugen; følgende Former bleve gjennemgaaede: Amphioxus lanceolatus,
Gadus morrliua, Clupea harengus, Petromyzon Planeri og dens Larveform,
Myxine glutinosa, Bufo vulgaris, Rana esculenta, Emys orbicularis, Testudo
græca, Tropidonotus natrix, Columba domestica.
Studiesamlingen har i Foraarslialvaaret været benyttet af c. 90 medi-
cinske og yngre naturhistoriske Studerende og af 12 videregaaende natur-
historiske Studerende, i Efteraarshalvaaret af resp. 126 og 12 Studerende.
Vejledning gaves foraden af Bestyreren af Cand. mag. Ad. Jensen og
Mag. sc. W. Lundbeck, og for de Videregaaendes Vedkommende af Dr.
phil. Th. Mortensen. Auditoriet benyttedes foruden af Bestyreren af
Docent, Dr. R. Bergh, som i Foraarslialvaaret læste over enkelte dyriske
Væv og i Efteraarshalvaaret over almindelig Embryologi. Studiesamlingen
har endvidere givet Arbejdsplads til videnskabelige Arbejder og Under-
søgelser af Cand. mag. Ad. Jensen og i kortere Tid for Stud. mag. R.
Hørring; og som i tidligere Aar har den været benyttet af Dr. W. Sø-
rensen til Statens étaarige Lærerkursus og Feriekursus.
Samlingen er i Aarets Løb forøget med nogle og tredsindstyve Præ-
parater, af hvilke 39 ere af Hvirveldyr, blandt disse fremhæves nogle
smukke Præparater af Lunger, udførte efter den Semperske Metliode, en
Udviklingsrække af Isingen, Brystben med Luftrørsslynge af forskjellige
Trane-Arter (Grus antigone og G. virgo, begge fra Zoologisk Have), en
Hun af Pighaj, i hvis Uterus Fostrene endnu ere indesluttede i den for-
gængelige Æggekapsel, gjennemsavet Hoved med Bløddele og Crocodilus
porosus (fra Zoologisk Have); blandt Præparaterne af hvirvelløse Dyr an-
føres: 2 Exemplarer af Sphærularia bombi med deres Yngel; snyltende
Snegle nemlig: en Stylifer paa en asiatisk Søstjerne og 2 Exemplarer af
den ormedannede Form Enteroxenos i Søpølser; Udviklingsserie af Eg-
hjort; nogle store Brachiopoder; blødhudede Dybshavs-Echinider; Epizo-
anthus m. m.
Gaver ere modtagne fra: Dr. phil. C. G. Joh. Petersen (Udviklings-
serie af Pleuronectus limanda); Mag. sc. Hutzen Pedersen (en Del Larver
af Triton cristatus og punctatus, smukt konserverede paa forskjellig Maade,
nogle smukke mikroskopiske Præparater af Pattedyrhaar og af Skæl af
Videnskabelige Samlinger.
249
Polypterus); Stud. mag. A. Brinkmann (Fostre af Torpedo og Mustelus;
en Række Prøver af Uterusslimhindens forskjellige Udstyr hos en Del
vivipare Hajer og Rokker); Cand. mag. Ad. Jensen (de ovenfor nævnte
2 Expl. af Enteroxenos Ostergreni, det ene ualmindelig stort og endnu
fæstet til den forreste Del af Tarmen hos en Stichopus; Calveria hystrix,
Sperosoma Grimaldi, Phormosoma placenta, Waldheimia septata (tiere
Expl.); Epizoanthus sp. tilligemed Rester af den omsluttede Snegleskal
med dennes Pagur; Kophobelemnon stelliferum, Funiculina quadran-
gularis; Hippoglossus pingvis; alle samlede af Giveren paa hans Under-
søgelsesrejse i Nordhavet med „Michael Sars"); Cand. math. Guldberg
(2 Fasciola intestinalis af en Hundestejle); Kolonibestyrer H. Kraul i
Upernivik (Indvolde af en Havkai); Hofjægermester v. Eckermann, Sparre-
holm i Sødermanland (Hjerte og Svømmeblære af en stor Silurus glanis);
Hofjægermester Hofman Bang, Hofmansgave (et abnormt Andeæg af 57,5
Kvints Vægt, „Ovum in ovo"); Stud. med. Andersen (et abnormt Hønseæg,
ligeledes „Ovum in ovo"); Bestyreren (Sphærularia bombi, fra Frederiks-
dal); Stud. mag. R. Hørring (et Øje af Syrnium aluco, præpareret for at
vise Blinkhindens Muskler).
Bogsamlingen er bleven forøget med Fortsættelsen af G. O. Sars:
An Account of the Crustacea of Norway og af O. Hertwig: Handbuch
der vergleichenden und experimentellen Entwickelungsgeschichte der Wir-
belthiere; fremdeles med: Kiikenthal: Leitfaden fur das zoologische Prak-
tikum; Korschelt u. Heider: Lehrbuch der vergl. Embryologie der wirbel-
losen Thiere. Allgem. Theil 1; Living Animals of the World. Desuden
som Gaver: fra Inspektor Dr. Fr. Meinert: 2den Del af C. Gegenbaur:
Vergl. Anatomie der Wirbelthiere (1901), og fra Mag. sc. A. Krogh og
Dr. med. Villi. Maar: Nicolaus Steno. Foreløbig Medd. til en Afhdl. om
faste Legemer, der tindes naturlig indesluttede i andre faste Legemer.
Fra Professor Liitkens Arvinger, ved Læge Heiberg, har Studiesam-
lingen endvidere modtaget en Portrætmedaille i Bronce af Zoologen J.
E. Gray.
Af Forelæsningstavler er der anskaffet Leuckart-Chun's Malariatavle,
to af den Række, som udgives af Professor Pfurtscheller i Wien, og udført
en Række til Oplysning om Urogenitalapparatets Udvikling hos Pattedyrene.
For Restbeløbet af den i Beretningerne for de to nærmest foregaa-
ende Aar omtalte Bevilling af de Moltkeske Legatmidlers Reservefond er
der bleven indrettet et Skab med Skuffer til Opbevaring af en Undervis-
ningssamling af mikroskopiske Præparater, anskaffet en Thermostat med
Regulator, et Antal Præparatmapper, Porcellænsskaale til Farvning, Glas-
beholdere m. m., alt til Brug ved Fremstillingen af en saadan Præparat-
samling. Ved indeværende Aars Finanslov er der bevilget 1200 Kr. til
Lønning for en Assistent for Bestyreren ved de videregaaende naturhisto-
riske Studerendes Undervisning. Til denne Post er antaget Dr. phil. Th.
Mortensen, som dels har været disse Studerende behjælpelig under
deres Benyttelse af Studiesamlingen, dels har overtaget Ledelsen af det
praktiske Kursus de faa Gange, da Bestyreren har været hindret i selv
at være til Stede derved, dels været behjælpelig ved Fremvisningen af
Universitetets Aarbog.	32
250
Universitetet 1901—1902.
mikroskopiske Præparater for Tilhørerne ved Forelæsningerne over almin-
delig Zoologi; men navnlig har hans Hovedarbejde hidtil bestaaet i at
fremstille mikroskopiske Præparater til disse Fremvisninger og især til
den Undervisningssamling, som søges dannet efterhaanden.
Bløddyr-, Straaledyr- og Ormesamlingen.
(Museumsinspektor Levinsen.)
Forøgelse af Samlingen. Den betydeligste Forøgelse i Aarets Løb
skyldes de Indsamlinger, som Afdelingens Assistent, Cand. mag. Ad. Jensen
har gjort under et flere Maaneders Togt til Nordhavet og det nordlige
Atlanterhav ombord paa den norske Fiskeridamper „Michael Sars". Der
er derved tilvejebragt et betydeligt Materiale, overvejende af Dybvands-
former. Hovedmassen af disse Samlinger udgjøres af Bløddyr og Svampe,
men ogsaa af Koraldyr, Echinodermer, Bryozoer og Hydroidpolyper findes
et anseligt Materiale. Af Svampe skal særlig fremhæves en pragtfuld
Holtenia og af Koraldyr et helt stort Expl. af en Umbellula samt smukke
Exemplarer af Kophobelemnon og Funiculina. De vigtigste Bidrag til
Echinodermsamlingen er en Bathycrinus (i 5—G Exemplarer), en stor
Elasipod og 3 Arter af Echinothurider, alle i talrige Expl. Af de ind-
samlede Bløddyr skulle fremhæves en stor Samling af den interessante
Familie Neptundae (Neptunea, Volutopsis, Sipho etc.) samt visse Blæk-
sprutter (Opisthoteuthis) og Brachiopoder (Waldheimia) i talrige og store
Exemplarer. Særlig interessante Hydroidpolyper ere Campanularia grandis
og Selaginopsis arctica. Bryozosamlingen har faaet en anselig Forøgelse,
hovedsagelig af Raamateriale til Studiet af de fossile Bryozoer fra Kridt-
og Tertiærformationen. Gjennem Dr. F. Canu i Versailles, som specielt
har studeret de franske Kridtbryozoer, er saaledes erhvervet Materiale fra
14 forskjellige franske bryozoførende Lag, og ved Velvillie af Professor
Holzapfel i Aachen et stort Materiale til Studiet af Kridtbryozoerne fra
Maastricht. Ogsaa fra et større Antal jydske og sjællandske Lokaliteter
er erhvervet et stort Materiale til Studiet af de danske Kridtbryozoer ved
Velvillie af Pastor Hansen, Kjærup; Provst Oksen, Herfølge; Direktør
Heilmann, Mariager; Kaptain Hjorth, Svenstrup; Adjunkt Boye, Aalborg;
Krydstoldassistent Olsen, Grenaa; Godsejer Nørlund, Aggersborg; Jæger-
mester Hvass, Randrup; Exportør Claudi, Løgstør; Apotheker Teilmann
Friis, Nykjøbing p. M.; Sognefoged Jensen, Lellinge; Fabrikant Jensen,
Voxlev; Inspektør Richter, Kagstrup, og Lærer Visse, Freilev. Desuden
er ved Bytning med Dr. Canu erhvervet 50 franske Kridtbryozoer og 32
recente Bryozoer, mest fra Middelhavet. Stud. mag. A. Ditlevsen, som
har besvaret Universitetets Prisopgave om de danske Oligochæter, har
skænket Museet sin i den Anledning gjorte store og smukke Samling af
disse Former, hvoriblandt ikke faa ere nye for Faunaen og nogle for
Videnskaben. Da Museet i Forvejen saa godt som intet besad af de mindre
Oligochæter, udfyldte denne et væsentlig Hul i vore faunistiske Samlinger.
Dr. C. G. Jobs. Petersen, som sammen med Magg. sc. Johansen og Levin-
sen i en Aarrække har beskæftiget sig med Planktonstudier, har skænket
Videnskabelige Samlinger.
Museet de paa hans Initiativ og med Understøttelse fra Carlsbergfondet
gjorte store Indsamlinger af dansk Plankton. Andre Forøgelser skyldes
Dampskibskaptain Ørsted (et Antal smukke Hydroidpolyper og Søpølser),
Mag. sc. Johansen (en Samling britiske Land- og Ferskvandsmollusker,
recente og fossile, samt nogle fossile Mollusker fra en dansk Tørvemose),
Cand. pharm. M. Jensen (et Antal Dyreformer fra Malacca, hvoriblandt
et smukt Exemplar af den mærkelige Snegl Ceratosoma), Professor R.
Bergh (et Antal Nudibranchier fra New Zealand og Fiji Øerne samt Præ-
parater af Tectibranchier), Stud. mag. A. Ditlevsen (et Antal Dyreformer
fra Færøerne og Island, indsamlede under hans Togt med Orlogsskonnerten
„Diana"), Læge Meldorf, Julianehaab (et Antal smukke Bændelorme fra
Grønland, hvoriblandt Botlirioceplialus cordatus), Pastor Sørensen, Juliane-
haab (nogle grønlandske Dyreformer), Cand. mag. Helgi Jonsson (nogle
islandske Land- og Ferskvandsmollusker), Mag. sc. C. Kruuse (ret be-
tydelige Indsamlinger af forskjellige Dyreformer fra Angmagsalik), Ex-
peditør Muller, Thorshavn (Ommatostrephes, smukke Expl. af Pennatula
grandis, Halipteris o. s. v.), E. Nielsen, Lønstrup (Todarodes sagittatus),
Partikulier Hauschild (Mollusker og Ikter fra Australien), Professor Leche,
Stockholm (Expl. af Polygordius), Uhrmager Ussing, Randers (Eledone
cirrosa og Doliolum sp.), Professor v. Marenzeller, Wien (nogle sjældnere
Stjernekoraller), Dr. Hartmeyer, Berlin (nogle Tunicater), det zoologiske
Museum i St. Petersburg (nogle sjældnere Gephyreer), Professor Dall, Wa-
shington (nogle nylig beskrevne Pyramidellidae), Tegner Thornam (en Svamp
fra Furesøen), det zoologiske Museum i Paris (2 Expl. af Pseudechinus albo-
cinctus og 1 Expl. af Catopygus recens), Professor de Loriol, Geneve (1 Expl.
af Cidaris verticillata, 1 Expl. af Heliocidaris chloroticus, 1 Expl. af Micro-
cyplius maculatus og af Asterias Torreri, 2 Expl. af Anthocidaris homalo-
stoma), Professor Koehler, Lyon (1 Expl. af Centrostephanus Rodgersii),
Andreas Kollegiet i Ordrup (Lithactinia galeriformis), Komiteen for den øst-
asiatiske Udstilling (et Antal smukke Koraller, navnlig Octactinier samt nogle
Echinodermer), Hr. Svend Gad (Stylifer paa Astropecten fra Singapore), Dr.
S. Harmer, Cambridge (Expl. af Euthyris clathrata). Endelig er ved Byt-
ning med det zoologiske Museum i St. Petersburg erhvervet en Samling
paa 63 Arter centralasiatiske Konkylier, bestemte af Dr. v. Moellendorff.
Videnskabeligt samt Bestemmelses-, Ordnings- og andet Arbejde. Be-
styreren har fortsat sine Studier over Bryozoerne samt bestemt de under
de to Expeditioner til Østgrønland (Ryders og Amdrups) indsamlede Børste-
orme. Afdelingens Assistent, Cand. mag. A. Jensen har fortsat Revisionen
og Ordningen af Museets boreal-arktiske Muslinger, derunder indbefattet
Ingolf-Expeditionens Materiale. Endvidere har han i Aarets sidste Halv-
del været beskæftiget med det under Amdrups-Expeditionen til Østgrøn-
land af afdøde Mag. sc. Søren Jensen indsamlede Materiale. Den fore-
løbige Sortering af det kvantitativt set betydelige Stof er bragt til Ende,
og en Del er endelig bearbejdet og indordnet i Museets Samling. Med
Bistand af Mag. sc. Nordmann og Medhjælper Fagerstrøm er et anseligt
Antal Bundprøver fra Grønland, Island og Færøerne gjennemsøgt for
Mollusker (og andre Dyreformer). Endelig har Assistenten, som foran
32*
252
Universitetet 1901 —1902.
omtalt, deltaget i et tre Maaneders Togt med „Michael Sars'' og under
dette gjort anselige Indsamlinger. Mag. se. Will. Lundbeck liar fortsat
sin Bearbejdelse af Ingolf-Expeditionens (og af de øvrige arktiske) Svampe.
Efter at den første Part af denne Bearbejdelse er bleven publiceret i
Foraaret 1902, er Arbejdet fortsat med Familien Desniacidonidae, hvoraf
Slægterne Esperiopsis, Esperella, Asbestopluma, Cladorhiza, Chondrocladia
og Artemisina ere færdig bearbejdede. En Del nyt tilkommet Materiale
fra vore nordiske Bilande er slægtsbestemt og indordnet. Dr. phil. Th.
Mortensen har bestemt Echinodermerne fra den østgrønlandske Expedition
og paabegyndt Bearbejdelsen af Echiniderne fra Siam-Expeditionen. For-
uden det Arbejde, som han har udført ved Ordningen af det i Aarets
Løb indkomne Materiale, har Medhjælper Fagerstrøm tilbragt en stor Del
af Sommeren med at slemme og sigte det foran omtalte Raamateriale fra
bryozoførende Lokaliteter.
I Aarets Løb har Materiale været udlaant til følgende fremmede
Videnskabsmænd: Professor Dall, Washington (Mollusker), Professor
Joubin, Pennes (Blæksprutter), Professor Pfeffer, Hamburg (Blæksprutter),
Dr. Hartmeyer, Berlin (Tunicater), Dr. Skorikow, St. Petersburg (G-ephyreer),
Kandidat Odhner, Upsala (Ikter), medens Kandidat E. Arnesen, Christiania,
og Dr. Schydkowssky, Kasan, paa Stedet have studeret vore Samlinger,
resp. af Svampe og Goplepolyper.
Paa Afdelingens Materiale er baseret Mag. sc. Lundbecks Bearbej-
delse af Ingolf-Expeditionens Homorrhaphidae og Heterorhaphidae (Den
Danske Ingolf-Expedition, sjette Bind Nr. 1, 1902) samt et lille Arbejde
af Assistenten om Cyprina islandica (Naturh. For. Vidensk. Meddel. 1901).
4. Det marine biologiske Sommerkursus.
(Professorerne, Dr. H. Jungersen og Dr. E. Warming.)
Efter Andragende fra Prof. zool. Chr. Fr. Liitken bevilgedes ved
Finansloven 1890—91 paa Kommunitetets Budget 2200 Kr. (hvoraf 400
extraordinært) til Oprettelse af „en Havstation for zoologiske og botaniske
Studier" (j fr. Univ. Aarb. f. 1889—90 S. 155—159); ved næste Aars
Finanslov overførtes Bevillingen paa Universitetets Budget med 1800 Kr.
og er siden regelmæssig opført lier med dette Beløb. Formaalet var at
oprette en Universitetsundervisning for naturhistoriske Studerende med
Havets levende Dyre- og Planteverden til Gjenstand, som Supplement til
den Undervisning, der kunde baseres paa Samlingernes Materiale. Op-
rindelig var Undervisningen knyttet til den samtidig under det daværende
Indenrigsministerium oprettede „Biologiske Station", hvis flydende Labora-
torium gav Arbejdsplads til 4 Studerende ad Gangen og til en Viden-
skabsmand som Lærer i 2 å 3 Sommermaaneder; ogsaa Logis og For-
plejning blev i Begyndelsen, mod passende Godtgjørelse, ydet fra samme
Institution. Men allerede 1892 medførte Omstændighederne, at „Biologisk
Station" maatte indskrænke sig til at stille Arbejdsplads, Baade og Red-
skaber samt sit Bibliothek til Raadighed for Undervisningen, og fra og
med Sommeren 1894 maatte „Biologisk Station" for uhindret at kunne
pleje sit eget Formaal i det praktiske Fiskeris Tjeneste ogsaa ganske op-
—
Videnskabelige Samlinger.	253
give at yde denne overmaade værdifulde og meget paaskjønnede Hjælp.
Det marine biologiske Kursus har siden været henvist til, saa godt som
gjørligt, at installere sig paa forskjellige Steder af vore Kyster, at sørge
for Leje af Lokale og Baade, for Forplejning, Redskaber, Bøger osv.
Siden Oprettelsen har der hver Sommer været afholdt et eller to
Kursus, i Regelen omfattende saavel zoologiske som algologiske Studier.
Nøjere Bestemmelser for Styrelsen af dette Kursus' Anliggender fastsattes
ved Ministeriets Skrivelse af 14de Juni 1899 (jfr. Univ. Aarb. f. 1898—99
S. 63—64).
Undervisningens Ledere, Antallet af Studerende og Stedet for Under-
visningen i de forløbne Aar anføres her, medens yderligere Oplysninger
forud for Aaret 1902 ville kunne findes i de resp. Aarbøger, dels under
Botanisk Have, dels under Zoologisk Museum (Studiesamlingen).
1890.	Dr. R. Bergh, Dr. Kolderup Rosenvinge, Dr. Jungersen. 8
Studerende. Holbæk.
1891.	Dr. Kolderup Rosenvinge, Cand. mag. Posselt. 9 Stud. Fænø.
1892.	Dr. Kolderup Rosenvinge, Dr. Bergh, Dr. Jungersen. 8 Stud.
Fænø.
1893.	Dr. Kolderup Rosenvinge. 4 Stud. Kjerteminde.
1894.	Dr. Bergh, Dr. Jungersen. 7 Stud. Middelfart.
1895.	Dr. Kolderup Rosenvinge. 6 Stud. Frederikshavn.
1896.	Dr. Kolderup Rosenvinge, Dr. Bergh. 6 Stud. Frederikshavn.
1897.	Dr. Th. Mortensen, Mag. sc. Ostenfeld. 6 Stud. Frederikshavn.
1898.	Dr. Th. Mortensen, Dr. Jungersen. 12 Stud. Hellebæk.
1899.	Dr. Kolderup Rosenvinge, Dr. Mortensen. 13 Stud. Frede-
rikshavn.
1900.	Dr. Kolderup Rosenvinge, Dr. Mortensen. 10 Stud. Middelfart.
1901.	Dr. Kolderup Rosenvinge, Mag. sc. Ostenfeld, Dr. Mortensen.
10 Stud. Nykjøbing, Mors.
I Sommeren 1902 afholdtes 2 Kursus i Frederikshavn. 1ste Kursus,
14de Juli—2den August, lededes af Dr. Kolderup Rosenvinge og Inspektør
Ostenfeld; Deltagere vare: Cand. mag. A. Otterstrøm, Studd. mag. N.
Mathiesen, M. L. Mortensen, Olaf Olsen, Frk. A. Seidelin. 2det Kursus,
4de August—23de August, lededes af Dr. Mortensen og Inspektør Osten-
feld; Deltagere vare: Cand. mag. A. Otterstrøm, Studd. mag. C. V. Otter-
strøm, Hj. Ditlevsen, C. C. S. Wang, V. R. Møller, Fr. Johansen. At A.
Otterstrøm deltog i begge Kursus begrundedes bl. a. i den Omstændighed,
at han stillede sin Sejlbaad gratis til Disposition for Kursus. Forplej-
ning og Ophold fandt Sted i Hotel „Dania"; Arbejdslokale ydedes af
Frederikshavns Tekniske Skole vederlagsfrit.
Det første Kursus omfattede saa godt som udelukkende Botanik;
Dr. Kolderup Rosenvinge gjennemgik de højere Alger, medens Inspektør
Ostenfeld hovedsagelig gjennemgik Plankton. Der gjordes daglig om
Morgenen en mindre Exkursion, sædvanlig i Baad, en enkelt Gang en
Heldagstur til Hirtsholmene. Desuden deltog alle Eleverne tilligemed
Lærerne i Botanisk Forenings Exkursion til Frederikshavns Omegn den
21de—23de Juli.
254
Universitetet 1901 —1902.
Det andet Kursus omfattede væsentlig Zoologi, dog gjennemgik In-
spektør Ostenfeld i den første Uge samt en enkelt Dag senere de vig-
tigste højere Alger samt Plankton. Det zoologiske Materiale og Udbytte
var særdeles tilfredsstillende, idet en stor Mængde vigtige Dyretyper blev
fiskede; følgende gjordes til Gjenstand for mere indgaaende Studium:
Clava, Hydractinia, Tubularia, Laomedea, Podocoryne — med deres ,.Ac-
tinulæ" eller Gopler (som klækkedes af Hydroiderne) — Sertularia, Lu-
cernaria, Cyanea; Metridium dianthus; Asterias rubens, Strongylocentrotus
drobachiensis, Brissopsis lyrifera; Bipinnaria og forskjellige Ophiur- og
Echinide-larver; Aphrodite aculeata, forskjellige Rørorme, pelagiske An-
nellidelarver (Spio), Membranipora (og Cyplionantes, hvis Udvikling til
en ung Membranipora fulgtes), Pedicellina, Serupocellaria; Sagitta; Philine,
Doris, Polycera; Solen pellucidus (særlig ganske unge og helt gjennem-
sigtige Exemplarer), pelagiske Snegle- og Muslingelarver; Palæmon (hvis
Larver klækkedes), Crangon, Mysis, Caprella, Pagurer, Balaner, samt en
Del pelagiske Ivrustaceer og Krustacelarver; Nymphon; Appendicularier,
Phallusia adspersa; forskjellige Fiskeunger og Fiskeæg, særlig pelagiske.
Blandt sjældnere Former toges: Acanthometra, Edwarsia, Synapta tenera,
Asterias glacialis, Cucumaria elongata; Pilidium; Tomopteris; Loxosoma;
Limacina helicina; Arcturus, Pinnotlieres, Bopyrus, Gaiathea; Apliya
pellucida, Liparis, Mugil, Derimod savnedes enkelte, ellers almindelige,
Dyr som Aurelia aurita og Ribbegopler, hvortil Grunden vistnok maa
søges i usædvanlige hydrografiske Forhold. Endelig nævnes, at Lejlig-
heden blev benyttet til at dissekere en Sælhund.
5. Det Ferskvands-biologiske Laboratorium ved Furesøen.
(Dr. C. Wesenberg Lund.)
Der vil for Fremtiden i Universitetets Aarbøger findes en Beretning
om de Arbejder, der i det forløbne Aar ere udførte ved det Ferskvands-
biologiske Laboratorium ved Furesøen.
Da denne Beretning iaar afgives for første Gang, har Laboratoriets
Bestyrer, idet der iøvrigt henvises til Universitetets Aarbøger fra 1899 til
1901, ønsket at give følgende Meddelelser om Laboratoriets Oprettelse,
dets Opgaver og dets Virksomhed i de forløbne Aar.
Bygningen er Ingolfexpeditionens Dækshus, der i 1897 med Bevil-
linger fra Carlsbergfondet blev Hyttet ned og indrettet paa en af Lens-
greve Schulin overladt Grund ved Furesøen. Paa Finansloven 1899—1900
bevilgedes foreløbig 1200 Kr. til Laboratoriets Drift, og paa Finansloven
1900—1901 blev denne Sum ansat som fast aarlig Bevilling samtidig med
at der tildeltes mig en aarlig Gage paa 1500 Kr. Paa Finansloven 1901
—1902 bevilgedes yderligere 800 Kr. en Gang for alle til Indkjøb af
Mikroskoper og Bøger og den aarlige Bevilling 1200 Kr. blev forøget med
100 Kr. til aarligt Indkjøb af Litteratur, væsentlig til Brug for de Stu-
derende. I Aaret 1900 ophørte jeg med at være Assistent ved den kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole og flyttede samtidig til Lyngby for at være
Undersøgelsesomraadet nærmere.
Videnskabelige Samlinger.
255
Opgaverne for det Ferskvands-biologiske Laboratorium ere i Overens-
stemmelse med de Statutter, der i 1899 bleve lagte til Grund for dets Op-
rettelse, af en dobbelt Natur. Dets Hovedopgave er at udvide Kjendskabet
til vore ferske Vandes Natur, deres Dyre- og Planteverden og desforuden
at give de Studerende, hvis Studier og Interesser falde sammen med La-
boratoriets Opgaver gratis Ophold ved dette og lette dem Adgang til
Undersøgelser og Iagttagelser ude i Naturen.
Samtidig med Laboratoriets Oprettelse sattes en dobbeltsidig Under-
søgelse i Gang, dels vedrørende vore Søers Bundarter og Dybdeforhold,
dels deres Plankton; begge vare planlagte og delvis paabegyndte allerede
1897, men min Stilling som Assistent ved Landbohøjskolen umuliggjorde
før 1900 deres Fuldendelse. Paa 5 længere Rejser i Jylland, talrige Rejser
til sydsjællandske Søer og særlig indgaaende Studier over Furesøen blev
Søernes Dybdeforhold og Bundarter studerede. Resultaterne ere nedlagte
i Arbejdet: „Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søgytje i danske Ind-
søer" med 3 Tavler og engelsk Resumé (Meddelelser fra dansk geologisk
Forening 1901). Ud fra disse Studier blev det mig hurtigt klart, at man
burde tilstræbe at faa vore Søers Bund kortlagte, saaledes som det for
Øjeblikket sker i Tyskland og Sverrig, samt Søernes Bundarter under-
kastede en mere indgaaende Behandling. Jeg søgte derfor af faa denne
Side af Undersøgelsen lagt ind under Danmarks geologiske Undersøgelse,
en Plan, som foreløbig ikke er lykkedes, men som iøvrigt aldeles ikke
er opgivet.
Hvad Planktonundersøgelserne angaar, er der fra 9 af de største
danske Søer siden December 1900 hver Maaned regelmæssig indkommet
Planktonprøver, dels indsamlede af mig selv, dels indsendte af Fiskere,
der er blevne lejede til at udføre det dermed forbundne Arbejde. For at
tilvejebringe dette Materiale har jeg siden December 1900 selv foretaget
4 Jyllandsrejser, 16 Rejser til de sydsjællandske Søer, 22 til Esromsø,
samt selvfølgelig en Mængde Exkursioner paa Furesøen. Det indsamlede
Materiale fylder ca. 900 Glas; Bearbejdelsen er meget nær ved at være
afsluttet. I 1902 er endvidere udarbejdet et Par Arbejder: „Om en
relikt Fauna i Furesøen'' og om „Ægagropila Sauteri i Sorø Sø" begge
optagne i Videnskabernes Selskabs Oversigter.
I Sommermaanederne i Aarene 1897—1902 har Laboratoriet ialt havt
16 Besøg (14 mandlige, 2 kvindelige). To af de Studerende have besøgt
Laboratoriet 3 Gange, en 2 Gange, 8 have arbejdet 1 Gang ved samme,
Besøgene have varet 14 Dage k 1 til 11/2 Maaned; 8 af de Studerende
vare Zoologer, 3 Botanikere. De zoologiske Studerende have beskæftiget
sig med følgende Dyregrupper: Ostracoder, Copepoder, Infusionsdyr,
Planarier, Oligochæter, Mollusker, Daphnier og Billelarver særlig Donacia;
de botaniske Studerende med Characeer og Planktonalger især Chloro-
phyceer samt Phycornyceter.
Tanken med at faa Studerende til at arbejde paa Laboratoriet var
oprindelig den: under de gunstigst mulige Forhold at give dem Lejlighed
til at studere ude i det Frie, samt lære dem at planlægge og paabegynde
en Undersøgelse ude i Naturen. Det laa oprindelig udenfor min Plan, at
256
Universitetet 1901 —1902.
de Ferskvands-biologiske Undersøgelser i og for sig skulde blive befordrede
ved de Studerendes Arbejder; men idet Universitetets zoologiske og
botaniske Prisopgaver fra de sidste Aar vedrørte Æmner, hentede fra
Ferskvandsfauna og -flora, og disse bleve besvarede af dygtige og meget
energiske unge Studerende, blev vort Kjendskab til den lavere Ferskvands-
fauna og -flora paa flere Omraader meget væsentlig forøget. Jeg henviser
her til Bedømmelsen over afdøde Mag. sc. Søren Jensens og Stud. mag.
Ditlevsens Prisopgaver. Begge have indsamlet den langt overvejende Del
af Materialet under deres Sommerophold ved Laboratoriet eller paa Rejser
foretagne sammen med mig. Idet ogsaa enkelte af de andre Studerende
have anlagt deres Opgaver paa en bred Basis, og stadig fortsætte dem,
synes det, som om disses Undersøgelser i meget væsentlig Grad vilde
kunne virke fremmende paa de Hovedformaal, med hvis Løsning for Øje
Laboratoriet blev oprettet.
6. Laboratoriet for Embryologi og Histologi.
(Docent, Dr. R. S. Bergh.)
Den praktiske Undervisning i Histologi og Embryologi havde fra
Begyndelsen af (Ef'teraaret 1885) intet fast Lokale, men førte en Række
Aar en meget omflakkende Tilværelse: først benyttedes det anatomiske
Auditorium, saa en kort Tid mit Hjem, derefter en kort Tid Zoologisk
Museum (Dr. Meinerts Afdeling), saa det planteanatomiske Laboratorium,
indtil man foreløbig havnede paa den zoologiske Studiesamling. Her var
dog dengang ingen særlige Rum disponible, saa at en Undervisning for
Videregaaende var meget vanskelig, da Tiden, i hvilken Salen kunde be-
nyttes, var meget indskrænket og saadanne Apparater som Thermostater
slet ikke kunde anbringes (Mikroskoperne fra det biologiske Sommerkursus
stod til Disposition, og jeg havde selv givet Mikrotom og Præparermikro-
skop til Undervisningen). Lidt bedredes Forholdene ved Studiesamlingens
Ombygning og Udvidelse (1894), idet afdøde Professor Liitken lod indrette
et Værelse „for Assistenter og Docenter", i hvilket nu ogsaa fandtes et
Skab til Anbringelse af Thermostater. Lokalet var egentlig tænkt benyttet
af nuværende Professor Jungersen og mig, men da Professor Jungersen
arbejdede andetsteds og med største Imødekommenhed stillede sin Plads
til Disposition, var der saaledes for første Gang tilvejebragt et mere selv-
stændigt Lokale for Undervisningen. Desuden var der blevet bevilget
400 Kr. aarlig til Dækning af Driftsomkostninger. Men endnu var dette
Lokale altfor lille — 2 Vinduespladser var alt, hvad der til Stadighed
kunde disponeres over. Som Følge heraf søgte jeg om nyt Lokale og fik
fra April 1897 et saadant bevilget i Stormgade 5; desuden bevilgedes en
Sum til Anskaffelse af Inventar og Instrumenter, og den aarlige Konto
forhøjedes med 500 Kr. (hvoraf 300 Kr. til Leje af Lokalet). Ogsaa
dette Lokale viste sig imidlertid snart for lille paa Grund af den stadigt
voxende Deltagelse i Øvelserne, og efter 4 Aars Forløb (1901) bevilgedes
til Udvidelse af Laboratoriets Virksomhed endnu en Etage i samme Hus
saavel som Penge til Montering og Forhøjelse af Aarskontingentet med 200
Videnskabelige Samlinger.
257
Kr. (foruden 400 Kr. til Leje). Desuden bevilgedes Lønning til en Assi-
stent, efter at jeg Aaret i Forvejen privat havde maattet honorere en saa-
dan for at forfærdige Præparater til Udlevering til de Studerende. Denne
Plads har hidtil været besat med Mag. sc. R. Hutzen-Petersen (under
dennes Militærtjeneste i Sommerhalvaaret 1902 vikarierede Stud. mag. A.
Brinkmann). 1 Laboratoriet er der ifølge det anførte nu i langt højere
Grad end tidligere Lejlighed til at arbejde baade for Begyndere og for
Viderekomne.
Virksomheden i Laboratoriet har dels bestaaet i større Kurser for
Begyndere: i Histologi, almindelig Embryologi og Anatomi og hvirvelløse
Dyr (egentlig hørte den sidste Rubrik ikke ind i Rammen af min Under-
visning, men jeg holdt disse Kurser, fordi de Studerende ellers ikke Hk
praktisk Kjendskab til dette Æmne; formentlig vil det nu blive overtaget
af Professor Jungersen), dels i Øvelser for Videregaaende, hvorved disse
have havt Lejlighed til at sætte sig ind i den mikroskopiske Teknik og —
for enkeltes Vedkommende — til at anstille videnskabelige Undersøgelser.
Arbejder, som helt eller delvis ere udførte i Laboratoriet under dets for-
skjellige Phaser, ere blevne publicerede (foruden af Bestyreren) af Dr.
phil. Th. Mortensen, Professor F. C. C. Hansen, Dr. med. V. Ellermann,
afdøde Mag. sc. Søren Jensen, Stud. mag. A. Ditlevsen (i Forening med
Bestyreren), og tiere dér udførte Arbejder kunne ventes at fremkomme i
en nær Fremtid.
I 1902 har der været afholdt histologisk Begynderkursus i Foraars-
halvaaret og Begyndelsen af Efteraarshalvaaret; derefter paabegyndtes et
Kursus i almindelig Embryologi.
7. Det mineralogiske Museum i 1902.
(Professor, Dr. N. V. Ussing.)
1. Ordnings- og Bestemmelsesarbejder ved Museets Hovedsamlinger.
De mineralogi ske og petrografislce Arbejder i Museet have som sæd-
vanlig især angaaet de grønlandske Mineraler og Bjergarter. Af sjældne
Mineraler fra Julianehaab Egnen har Assistent Bøggild undersøgt dels
den hidtil ufuldstændig bekjendte Schizolit, som først er fundet af Dr. K.
J. V. Steenstrup 1888, dels et nyt Mineral (Erikit), som opdagedes af
Expeditionen i Aaret 1900. Den systematiske Gjennemgang og Bestem-
melse af alle de i Tidens Løb erhvervede Mineralprøver fra Grønland er
fortsat og fremmet saa meget, at dette vigtige Arbejde kan ventes afsluttet
i 1903. Bestyreren har fortsat Bearbejdelsen af Bjergarterne fra Syd-
grønland og petrografisk undersøgt nogle Prøver fra Østgrønland. Et be-
tydeligt Antal Nyerhvervelser, hvorom nærmere nedenfor, er indordnet og
opstillet i Mineralsalenes Montrer. — 1 Bjergartsalen er den i Montrer
udstillede Samling bleven færdig etiketteret.
Museets Assistent ved de palæontologiske Samlinger, Cand. mag. Ravn,
har udført Indordningen af de palæontologiske Erhvervelser, endvidere
har han fortsat Bearbejdelsen af Museets Samlinger af Echinodermer fra
Kridtperioden og gjennemgaaet Forsteningerne fra forskjellige Tertiær-
Universitetets Aarbog.	33
258
Universitetet 1901 —1902.
lokaliteter i Jylland. Endelig har han omordnet og om etiketteret de i
Montrer udstillede Forsteninger fra de bornholmske Paradoxides-Lag og
Mollusker fra de danske Kridtaflejringer i Overensstemmelse med de om
disse Dele af Samlingen nylig udkomne videnskabelige Afhandlinger. —
Med Honorar af Moltkes Legater har Dr. K. A. Grønwall ordnet en Del
af Samlingerne fra Bornholms kambriske Lag. — Mag. sc. A. C. Johan-
sen har ordnet og bestemt en Del af Museets kvartære Ferskvands-
mollusker.
Erhvervelsen, Ordningen og Bearbejdelsen af ny tilkomne og ældre
Prøver og Oplysninger fra danske Brøndboringer er som sædvanlig be-
kostet af Niels Brocks naturhistoriske Legat.
11. Afgivelse af Undervisningssamlinger og Dubletter.
Til Undervisningsbrug er sammenstillet og afgivet Samlinger af
Mineraler, Bjergarter og Forsteninger til følgende Skoler og Undervis-
ningsanstalter: Dansk Skolemuseum, Studentersamfundets Aftenunder-
visning, Frk. Engelhardts Pigeskole og Frk. Jespersens Pigeskole, alle i
Kjøbenhavn, Vesthimmerlands Landbrugsskole i Aars, Sorø Højskole, Kjøge
almindelige Borgerskole, Nørrebros Byskole i Aarhus, Seest østre Skole,
Stubberup Skole, Lemvig Skole, Døtreskolen af 1881 i Kolding, Merløse
Skole, Strandby Skole ved Nysted, Horslunde Skole, Holmstrup Skole ved
Slagelse samt Landbrugsskolen i Holar paa Island. Mindre Samlinger,
delvis til Supplering af de forhaanden værende, ere afgivne til Landbo-
højskolen, Nykjøbing Kathedralskole, Mullerup Skole og Kunstindustri-
museets Haandværkerskole.
Som Bytte for modtagne Tilsendelser er til Udlandet afgivet følgende
Dubletter: grønlandske Mineraler til de mineralogiske Museer i Berlin,
Marburg og Miinchen, til Pastor Sørensen i Julianeliaab, Dr. Flink i
Stockholm, Dr. Krantz i Bonn og J. Bøhm i Wien; danske Forsteninger
ere paa lignende Maade afgivne til British Museum, St. John's College i
Cambridge, Professor Pallary i Oran og Naturhistorisches Museum i
Hamburg. Til Bergens Museum er sendt mindre Prøver af vulkansk
Aske fra Hekla.
III Andre udførte Arbejder.
Det stedse stigende Antal, især af polytekniske Studerende, med-
fører et betydeligt Slid paa Studiesamlingerne, og det har derfor atter i
Aar været nødvendigt at ometikettere og delvis forny de for Polyteknikerne
bestemte Studiesamlinger.
Ved særlig Bevilling paa Finansloven er Museets Auditorium blevet
forsynet med de nødvendige Indretninger til, at der ved de ordinære For-
middagsforelæsninger kan vises Projektionsbilleder af krystallografiske,
mineralogiske og petrografiske Præparater og af geologiske Fotogratier.
I Bygningen er der i dette Øjemed indlagt Elektricitet, dels til Auditoriets
Belysning, dels til en Projektionslampe (Buelampe), fordi Projektionen af
mikroskopiske Præparater i polariseret Lys kræver en meget stærk Lys-
kilde. Vinduerne ere derhos blevne forsynede med Bølgebliks-Rulleskodder,
Videnskabelige Samlinger.
259
saa at der selv i Solskin kan gjøres tilstrækkelig mørkt til Benyttelsen af
Mikroprojektionsapparatet.
IV. Museets og Undervisningens Benyttelse.
For Offentligheden har Museet været aabent to Gange ugentlig. An-
tallet af Besøgende i 1902 har været 2319. Udenfor den sædvanlige Aab-
ningstid har Museet været besøgt af enkelte Selskaber og Skoler.
Til videnskabelig Bearbejdelse udenfor Museet er udlaant: Titan-
jern fra Norge til Dr. V. Melczer i Budapest, kvartære Ferskvandsmol-
lusker fra Danmark til Mag. sc. A. C. Johansen, Magnetkis fra Iglokun-
guak til Professor E. Cohen i Greifswald o g Levynit fra Nordgrønland til
Dr. Schwantke i Marburg.
Bestyreren har i Museet holdt Forelæsninger og Examinatorier over
Mineralogi i Vaarhalvaaret (46 Tilhørere) og over Geologi i Høsthalvaaret
(166 Tilhørere) samt Øvelser i Krystalmaaling (1 Deltager) og mineralo-
gisk-geologiske Øvelser for Viderekomne (6 Deltagere). Dr. Victor Mad-
sen har i en Del af begge Halvaar holdt Forelæsninger over Kvartær-
dannelserne og de palæozoiske Dannelser (8 Tilhørere). Studiesamlingerne
benyttedes under Cand. mag. Bøggilds Tilsyn i Vaarhalvaaret af 83 og i
Høsthalvaaret af 61 Studerende. Museet har endvidere laant Undervis-
ningsmateriel og Lokale til en af Folkeuniversitetsforeningens Foredrags-
rækker, som holdtes af Bestyreren, og Undervisningsmateriel alene til
flere lignende Rækker, som holdtes af Dr. V. Madsen.
Der er afholdt 3 Undervisningsexkursioner, nemlig til Bornholm med
48 Deltagere, til Faxe med 14 og til Jyderup med 16 Deltagere. Exkur-
sionerne lededes af Bestyreren.
V. Museets Forøgelser.
Museet har i det forløbne Aar modtaget usædvanlig store Forøgelser,
hvad der dels skyldes de betydelige Gaver, som ere modtagne fra flere
Sider, dels Afgivelsen af grønlandske Mineraldubletter og Grev Moltkes
Legater.
Mineralsamlingens væsentligste Berigelse skyldes den store og værdi-
fulde Gave af Mineraler fra forskjellige Steder i Australien, som Konsul
R. Strelitz i Fremantle har skænket. Denne Samling, om hvilken en
særskilt Indberetning allerede er tilsendt Ministeriet, omfatter for største
Delen Guld i forskjellige Former, dels rent som Vaskeguld, dels indlejret
i forskjellige Bjergarter som Kvarts, Skifer, Ler, Jernsten. desuden større
Mængder Tellurguld (Sylvanit) og forskjellige Prøver af de Guldet led-
sagende Mineraler som Svovlkis, Blyglans, Covellin, Kobberkis m. m. —
Endvidere har Mineralsamlingen modtaget følgende Gaver: Smergel fra
Naxos fra Kontorchef C. Sæbye, en Samling af forskjellige Karbonater
(Kalkspat, Jernspat m. m.) fra Østerrig fra Gebr. Bohler og Co., Wien,
ved Kontorchef Sæbyes Velvillie; enkelte Mineraler ere desuden modtagne
som Gaver fra Fredens Mølles Fabriker, Stud. mag. Nørregaard, Fabri-
kant V. Hammer, Enkefru Kragh og Professor Hannover. Som Bytte
mod grønlandske Mineraldubletter er modtaget en Samling Mineraler og
33*
260
Universitetet 1901 —1902.
Bjergarter fra Tinstenforekomster i Erzgebirge fra Professor R. Beck i
Freiberg. Dels ved Bytte dels ved Kjøb er erhvervet fra Mineralhandler,
Dr. Krantz i Bonn: Meteorjern fra Rhine Villa i Sydaustralien og et
større Antal Mineraler, hvoraf navnlig maa mærkes sort Diamant (Carbo-
nado) og Agat fra Brasilien; fra Mineralhandler J. Bohm i Wien Guld
fra Siebenbiirgen, Diamant fra Brasilien og Opal fra Ny Zeeland m. m.;
endvidere forskjellige Mineraler fra Mineralhandlerne Foote i Paris, Droop
i Dresden - Planen, og det kgl. sachsiske Bjergakademis Mineralkontor i
Freiberg.
Bjergartsamlingen er bleven forøget med følgende Gaver: Fra Kom-
mandør Holm (Krydseren „Valkyrien") vulkansk Aske fra Mt. Pelée paa
Martinique og fra Grosserer M. Melchior vulkansk Aske fra La Soufriére
paa St. Vincent; fra Konsul V. Hanschell i Barbados to større Prøver af
vulkansk Aske fra Udbruddene paa St. Vincent d. 7de Maj og den 16de
Oktober; fra Dr. K. J. V. Steenstrup Jernmalm m. m. fra Lapmarken og
fra Dr. V. Madsen en Blok af skaansk Basalt, samlet ved Rendsborg. Ved
Bytte mod grønlandske Mineraler er erhvervet en Samling af Basalter fra
Hessen fra Professor Bauer i Marburg. Ved Indsamling er erhvervet
Sand med sorte Striber fra Hveen (Kommunelærer Rosenkjær).
Samlingen fra Grønland, Mand og Færøerne har i Aarets Løb mod-
taget en meget værdifuld Forøgelse, idet Premierlieutenant i Flaaden S.
Hansen har skænket Museet de første Planteforsteninger, der nogensinde
ere blevne fundne paa Færøerne; disse Forsteninger blev af Giveren
fundne paa Myggenæs. Endvidere har Samlingen modtaget som Gaver:
en Samling smukke Mineralstykker fra Østgrønland fra Missionær Riittel
i Angmagsalik, Mineraler og Planteforsteninger fra Uperniviks Distrikt
fra den kgl. Grønlandske Handel og Udligger Kleemanns Dødsbo, Flus-
spat fra Ivigtut fra Ingeniør Jarl, islandske Bjergarter fra Kjøbmand
Haldursson i Ønundarfjordr, og en Samling Morænebjergarter og isskurede
Sten fra Cand. mag. H. Pjetursson i Reykjavik. Ved Bytte og Kjøb er
erhvervet: Mineraler fra Narsarsuk fra Kolonibestyrer Brummerstedt,
Pastor Sørensen og Frk. Wolters, alle i Julianehaab, endvidere usædvanlig
store og pragtfulde Stykker Skolecit fra Teigarhorn paa Island fra Frk.
W eywadt.
Den palæontologiske Samling er blevet forøget med en overordentlig
værdifuld Gave fra Landbrugskonsulent H. Faber i London, nemlig en
større Samling Dyreforsteninger, særlig Muslinger og Snegle, fra syd-
engelske eocæne Aflejringer og en ualmindelig smukt bevaret Lepidotus
Mantelli fra Hastings Beds. Af stor Værdi for Samlingen er ligeledes to
anselige Sigillariastammer fra Skotland, skænkede af Kaptain A. H. V.
Norgaard. Endvidere maa blandt de modtagne Gaver fremhæves en Sam-
ling tertiære og kvartære Mollusker fra England fra Mag. sc. A. C. Jo-
hansen, skaanske Forsteninger fra Dr. K. Grønwall og kvartære Mollusker
fra Stockholm fra Dr. K. J. V. Steenstrup. Ved Kjøb og Bytte er er-
hvervet en større Samling Forsteninger, særlig franske og russiske, fra
det kgl. sachsiske Bjergakademis Mineralkontor i Freiberg; endvidere en-
Videnskabelige Samlinger.
261
gelske Forsteninger fra British Museum, nordafrikanske fra V. Gauthier
og forskjellige Forsteninger fra Dr. Krantz i Bonn.
Den danske Samling har modtaget sin vigtigste Erhvervelse i Aarets
Løb fra Inspektør J. .Rosenberg ved Cementfabriken Dania, som har
skænket Museet en meget stor og værdifuld Samling Forsteninger fra
Skrivekridtet ved Mariagerfjord, omfattende Kiselsvampe, Brakiopoder,
Snegle, Muslinger, Belemniter og Ammoniter m. m., til Dels i særdeles
vel bevarede Exemplarer og af hidtil ukjendte Arter; Inspektør Rosenberg
har endvidere skænket en værdifuld Samling Tertiærforsteninger fra
Mariagerfjordens Lergrave. fra hvilke der hidtil kun haves et meget ringe
Antal Forsteninger. Dr. C. G. Joh. Petersen har skænket Museet en
større Samling kvartære Mollusker. Forskjellige danske Forsteninger og
Stenarter ere endvidere skænkede Museet af følgende: Povl Christensen
(Vemb), Professor Christiansen, Bibliothekar Elberling, Statskonsulent H.
Faber, Fiskerikonsulent A. Feddersen, Danmarks geologiske Undersøgelse,
Læge H. Hansen (Udby), Stud. polyt. Juel-Hansen, Drænsmestér R. Hansen
(Falsted), Stud. polyt. Th. Hansen, Mag. sc. N. Hartz, Ingeniør M. C.
Holst (Aarhus), Jens Jensen (Horneby), Landbohøjskolens mineralogiske
Samling, Læge G. Larsen (Tune), Dr. Wesenberg Lund, Direktør A. W.
Milling (Aalborg), Nationalmuseet, Cand. jur. Plenge, Kommunelærer
Rosenkjær, Stud. polyt, Simonsen, Dr. K. J. V. Steenstrup, P. Sørensen
(Fredberg), Brøndgraver J. Thomsen (Dragebæk), Professor Tuxen, Cand.
polyt. Tønnesen (Kastrup), Klasselotterikollektør Warming (Kolding),
Stud. polyt. Warming, Læge Wilkens (Balling) og Universitetets zoologiske
Museum. — Ved Kjøb er erhvervet en betydelig Samling bornholmske
Forsteninger især fra de kambriske Lag og Trinucleusskiferen (Hr. v.
Schmalensee, Stockholm). — Ved Indsamlinger er erhvervet: En større
Samling Prøver og Forsteninger fra det plastiske Ler, Glimmersandet,
Moleret og Istidslagene i det nordvestlige Jylland (Bestyreren), en Sam-
ling Stenarter og Forsteninger fra Kridt og Tertiærformationerne (Cand.
mag. Ravn), Prøver af Moler og vulkansk Aske (Cand. mag. Bøggild) og
løse Blokke fra Frederiksholms Teglværk (Kommunelærer Rosenkjær).
Ved Undervisningsexkursionerne er erhvervet Stenarter og Forsteninger
fra Faxe og Bornholm.
Samlingen af mikroskopiske Præparater er bleven forøget med ca.
50 Præparater af danske og østgrønlandske Bjergarter.
Til Instrumentsamlingen er ved extraordinær Bevilling paa Finans-
loven anskaffet et stort Mikroprojektionsapparat med NicoFske Prismer
fra Pellin i Paris.
Haandbiblioteket har modtaget 30 Tidsskrifter og lærde Institutioners
Publikationer (74 Bind), hvoraf de 24 (63 Bind) ere Gaver. Endvidere er
tilkommet 118 enkelte Bøger og Særtryk, hvoraf 72 ere Gaver. Giverne
vare: Videnskabernes Selskab, Universitetets botaniske Have, Universi-
tetets zoologiske Museum, Kommissionen for Ledelsen af de geologiske
og geografiske Undersøgelser i Grønland, Kommissionen for Danmarks
geologiske Undersøgelse, Landbohøjskolen, Dansk geologisk Forening,
Komitéen for Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen i Paris, Finlands
262
Universitetet J 901
— 1 902
geologiske Kommission, Field Columbian Museum, Cand. mag. Bøggild,
Dr. K. Grønwall, Mag. sc. N. Hartz, Inspektør Hintze, Dr. V. Madsen,
Mag. sc. Nordmann, Dr. K. J. V. Steenstrup, Kontorchef Sæbye, Professor
Thoroddsen, Dr. H. Topsøe, Professor (Jssing, Cand. mag. Vahl.
Til I orelæs ningsbrug er anskaffet 12 geologiske Kort og Vægtavler
og 114 geologiske Fotografier, hvoraf 93 Glasbilleder. Som Gave er mod-
taget 6 geologiske Fotografier, som skænkedes af Assistent Guldbrandsen,
Dr. V. Madsen og Dr. Steenstrup.
VI. Videnskabelige Arbejder.
Af videnskabelige Arbejder, som helt eller delvis omhandle Museets
Samlinger, er i 1902 udkommet: J. P. J. Ravn, Molluskerne i Danmarks
Kridtaflejringer I: Lamellibranchiater (Vidensk. Selsk. Skr. XI, 2); Samme,
Molluskerne i Danmarks Kridt aflejringer II: Scaphopoder, Gastropoder
og Cephalopoder (Vidensk. Selsk. Skr. XI, 4); O. B. Bøggild, On Ilvaite
from Greenland (Meddelelser om Grønland XXV); K. A. Grønwall, Born-
holms Paradoxideslag (Danm. geolog. Undersøgelse II, 13).
Ved velvillig Imødekommen af Videnskabernes Selskab og Kommis-
sionen for Grønlands geologiske Undersøgelse har Museet til Særtrykspris
erhvervet et mindre Antal Exemplarer af de tre førstnævnte Arbejder,
som indeholde Bearbejdelsen af Museets Samlinger, udførte i Museet.
Disse Særtryk, som forsynes med Museets Navn paa Titelbladet, og danne
Begyndelsen til et videnskabeligt Katalog over Museets Samlinger, ere
bestemte til Omsendelse til beslægtede Institutioner, fra hvilke lignende
Publikationer modtages.
8. Det kemiske Laboratorium.
A. Oversigt over Laboratoriets Drift i Aarene 1866—1901.
(Prof. emer., Dr. med. & phil. Julius Thomsen.)
Den 30te September 1901 fratraadte Professor Julius Thomsen Posten
som Prof. ord. i Kemi ved Universitetet og Bestyrer af dets kemiske La-
ratorium og dermed afsluttedes et større Afsnit af Laboratoriets Historie,
hvis Hovedtræk ere følgende.
Efter Professor E. A. Scharlings Død (11/9 1866) overtog Thomsen
som daværende Lektor i Kemi Bestyrelsen af Laboratoriet den 28de
September 1866 og udnævntes den 22de December s. A. til Prof. ord. i
Kemi. Laboratoriet havde dengang Lokale i Ny Vestergade Nr. 11 i en
for samme i Aarene 1858—59 opført Bygning, som blev aabnet for Under-
visningen den 16de Februar 1859. Laboratoriet havde ca. 45 Arbejds-
pladser for Studerende, men fra Efteraaret 1865 steg de Studerendes
Antal til næsten det dobbelte, og det blev derfor nødvendigt at skaffe et
større Antal af Arbejdspladser til Veje. Ved en Bevilling paa Finans-
loven for 1867 — 68, stor 3000 Kr., blev det muligt at foretage en Om-
ordning af Laboratoriets Indre, saa at Arbejdspladsernes Antal omtrent
blev fordoblet. Denne Omordning blev udført i Sommerferien 1867, saa
Videnskabelige Samlinger,
263
at Laboratoriet i Efteraarshalvaaret samme Aar kunde optræde i sin nye
Skikkelse. De Studerendes Antal holdt sig indtil Efteraaret 1871 tem-
melig uforandret paa ca. 80, men paa den Tid indtraadte en pludselig
Stigning af de Studerendes Antal, der indtil Aar 1879 inkl. blev gjennem-
snitlig 117. Det var derfor nødvendigt at forøge Assistenternes Antal, og
foruden de to faste Assistenter blev der antaget 2 Hjælpeassistenter.
Med Aaret 1880 indtraadte atter en stærk Stigning i de Studerendes
Antal, saa at det gjennemsnitlige Antal for de følgende 7 Aar var ca. 153
for livert Halvaar; det blev derfor nødvendigt at udvide Arbejdstiden og
forhøje Assistenternes Løn paa Grund af deres forøgede Arbejde. I For-
aaret 1883 maatte man paa Grund af Pladsmangel endog henvise 27
Studerende til at søge Undervisning i den polytekniske Læreanstalts La-
boratorium, og i Efteraaret samme Aar blev der indrettet en 5te Afdeling
med en særlig Assistent for at kunne tilfredsstille Trangen til Arbejds-
pladser.
Med Aaret 1887 indtraadte ligesom tidligere pludselig en stærk
Stigning i de Studerendes Antal, som dernæst i G Aar holdt sig paa
200; Tilstanden blev derved uholdbar, og der maatte skaffes en ny og
betydelig større Bygning for Universitetslaboratoriet, og det lykkedes
ogsaa ved Lov af 1ste April 1888 at faa bevilget det dertil fornødne
Beløb.
Videnskabelig Virksomhed. Uagtet den praktiske Undervisning og
det dermed forbundne Examensvæsen i saa høj Grad lagde Beslag paa
Personalets Tid og Kræfter, kunde der dog samtidig udfoldes en ret be-
tydelig Virksomhed i videnskabelig Retning. I Aarene 1866—86 udførte
saaledes Laboratoriets Bestyrer den lange Kække af systematisk ordnede
Præcisionsarbejder, hvis Resultater ere samlede i det 4 Bind store Værk
„Thermochemische Untersuchungen", som udkom i Leipzig i Aarene
1882—86, efter at Resultaterne, efterhaanden som de fremkom i Løbet
af disse 20 Aar, bleve meddelte gjennem det kgl. Videnskabernes Selskabs
Skrifter og i Udlandets videnskabelige Tidsskrifter. Samtidigt udførte
Laboratoriets Assistent, Dr. pliil. H. Topsøe, en større Række kemiske
Arbejder og i Forening med Professor C. Christiansen et stort Arbejde
af krystallografisk-kemisk Indhold. Ogsaa daværende Assistent, Dr. phil.
Emil Petersen, udførte et større Antal af kemiske Arbejder, tildels over
tliermokemiske Æniner, medens der fra andre af Laboratoriets Assistenter
fremkom kemiske Arbejder af mere spredt Indhold.
Nybygning. Laboratoriets Undervisning omfattede, saa længe det
havde Lokale i Ny Vestergade, 3 Grupper af Studerende: lægevidenskabe-
lige Studerende, Polyteknikere og Farmaceuter foruden spredte Studerende.
Ved Udarbejdelsen af Planerne for en ny Bygning for Laboratoriet maatte
der altsaa tages Hensyn til de Krav, som Betjeningen af et saa stort
Antal Studerende medfører. Planen blev derfor lagt til en Bygning med
5 Afdelinger (4 for analytiske og 1 for præparative Arbejder), hver Af-
deling med 34—35 Arbejdspladser, desuden Værelser for Bestyreren, Assi-
stenterne og Viderekomne, saa at Laboratoriet vilde kunne afgive Plads
til ca. 180 samtidigt arbejdende Personer. Ved Forhandling med Kjøben-
264
Universitetet 190] —1902.
havns Kommune lykkedes det at faa afstaaet en Byggeplads, beliggende
ved Østervoldgade mellem det astronomiske Observatorium og Sølvgades
Forlængelse, hvor der tillige vilde blive Plads til en Nybygning for Uni-
versitetets mineralogiske Museum. Ved Loven af 1ste April 1888 blev
dernæst de fornødne Midler bevilgede og i September 1892 kunde Labo-
ratoriets nye Bygning aabnes for Undervisningen.
1 Tiden mellem Vedtagelsen af Planerne for den nye Laboratorie-
bygning og selve Bygningens Fuldendelse havde Forholdene udviklet sig
til Gunst for Laboratoriet. Den polytekniske Læreanstalt havde nemlig
faaet opført en ny Bygning, som blev taget i Brug i September 1890, og
ligeledes var der grundet en farmaceutisk Læreanstalt med egen Bygning,
som toges i Brug for Undervisningen i Efteraaret 1892, altsaa omtrent
samtidig med, at Laboratoriet kunde begynde sin Virksomhed i dets nye
Bygning. Som Følge af disse Foranstaltninger blev den hele praktiske
Undervisning for Polyteknikerne henlagt til den nye Læreanstalt, ligesom
ogsaa de farmaceutiske Studerendes Undervisning overtoges af den opførte
farmaceutiske Læreanstalt.
Det nye kemiske Laboratorium kom derfor væsentlig kun til at over-
tage de lægevidenskabelige Studerendes praktiske Undervisning og altsaa
til at arbejde med et betydeligt ringere Antal Studerende end forudsat
ved dets Opførelse, saa at Pladsen i samme blev saa rigelig, at det i
Aaret 1898 kunde indtil videre afgive et større Lokale til Brug for den
da paabegyndte medico-fysiske Undervisning af d^ lægevidenskabelige Stu-
derende. Medens Antallet af Deltagere i Laboratoriets Øvelser i Aarene
1887—92 var gjennemsnitlig 200 i hvert Halvaar, har det derfor i dets
nye Bygning kun været gjennemsnitlig ca. 1 f>7 i Aarene 1893—1900.
Der er saaledes al Grund til at antage, at Laboratoriet i en lang Aar-
række vil tinde rigelig Plads i den nye Bygning.
Økonomiske Forhold. Vistnok kun faa videnskabelige Instituter
kunne som Universitetets kemiske Laboratorium fremvise det Forhold, at
det til sammes Drift af Statskassen ydede Annuum har holdt sig næsten
uforandret i Løbet af 40 Aar og aldrig har været overskredet. I Aaret
1859 var Laboratoriets Annuum paa Finansloven 4450 Kr. og udgjør nu
4950 Kr.; Forhøjelsen fandt Sted med Finansloven 1900—1901 og be-
grundes ved de Udgifter, som Driften af Laboratoriet i den nye Skikkelse
vilde medføre. Aarsagen til, at Laboratoriet ikke har behøvet at stille
større aarlige Krav til Statskassen, er den, at de Studerende betale et
Vederlag til Laboratoriet for den ydede Undervisning, saa at saavel Ind-
tægten som Udgiften ved Laboratoriets Drift stiger og falder med An-
tallet af Deltagerne i dets Øvelser, og at den for Undervisning erlagte
Betaling staar i det rette Forhold til den med samme følgende Udgift,
fremgaar af, at Statskassens Annuum aldrig er blevet overskredet. Selv-
følgelig er der paa Laboratoriets Lønningskonto i Aarenes Løb indtraadt
væsentlig Forhøjelse, fordi saavel Assistenternes som Betjentenes Antal
maatte forøges paa Grund af den saa overordentlig stærke Stigning af de
Studerendes Antal.
Videnskabelige Samlinger.
265
Da det for Undervisningen fastsatte Vederlag kunde være trykkende
for enkelte Studerende, foreslog Laboratoriets Bestyrer i Aaret 1868, at
der oprettedes 3 Fripladser ved samme, hvilket Antal efterhaanden blev
forøget til 5, 10 og 15 (Ministeriets Resol. 3die November 1880), saafremt
Laboratoriet kunde afholde den dermed forbundne Udgift.
Ved tilbørlig Økonomi lykkedes det efterhaanden i denne lange
Aarrække at forsyne Laboratoriet med et stort Antal af Præcisionsinstru-
menter og andre kostbare Apparater, saasom kemiske Vægte, Mikroskoper,
Spektroskoper. Luftpumper, Akkumulatorer, Platin- og Sølvkar, saaledes
at alene Beholdningen af Platin og Platinredskaber udgjorde 6165 Gram,
svarende til en Værdi af 16—18000 Kr., da Laboratoriet den 1ste Ok-
tober 1901 overdroges til dets nye Bestyrer.
Gaver til Laboratoriet og Universitetets eventuelle Laboratorium for
Fysik. Da Professor Julius Thomsen den 30te September 1901 fratraadte
Embedet som Prof. ord. ved Universitetet, skænkede han til samme en
stor Samling af videnskabelige Tidsskrifter for Kemi og Fysik, ialt ca.
1150 Bind, nemlig:
1.	Til det kemiske Laboratorium:
a)	Annales de Chimie og dets Fortsættelse. Annales de Chimie et de
Physique; den hele Række fra Tidsskriftets Begyndelse i Aaret 1788 ind-
til Udgangen af Aaret 1901, ialt 364 Bind. Saavidt vides, er det det
eneste fuldstændige Exemplar, som findes i Danmark;
b)	Den hele Række fortløbende Tidsskrifter fra Kemiens Omraade,
omfattende Tidsrummet 1778—1901, hvis efterhaanden følgende Udgivere
ere: L. Crell, A. N. Scherer, A. F. Gehlen, J. C. Schweigger, O. L. Erd-
mann, H. Kolbe og E. Meyer, ialt 336 Bind;
c)	Et fuldstændigt Exemplar af Berzelius' Jahresberichte, ialt 29
Bind, samt
d)	25 Aargange af Bulletin de la société chimique de Paris, ialt
51 Bind.
2.	Til Universitetets eventuelle fysiske Laboratorium:
Green, Journal der Physik, Aar 1790—1797.
Gilbert, Annalen der Physik, Aar 1799—1824.
Poggendorff, Annalen der Physik, Aar 1824—1877.
Wiedemanns Annalen der Physik, Aar 1878—1901.
Sidstnævnte Tidsskrifter, som udgjøre tilsammen 358 Bind, have
indtil videre faaet Plads i den polytekniske Læreanstalts Lokaler.
B. Laboratoriets Virksomhed i 1901—1902.
Laboratoriet har i Efteraarshalvaaret 1901 og Foraarshalvaaret 1902
været besøgt af henholdsvis 161 og 175 Studerende. Antallet af Tilhørerne
ved Efteraars-Forelæsningerne var 272 (ved Slutningen 175), ved Foraars-
halvaarets tvende Forelæsningsrækker var Tilhørerantallet henholdsvis 153
og 11 (ved Slutningen henholdsvis 88 og 8). Nærmere Oplysninger giver
omstaaende Sammenstilling.
Universitetets Aarbo^.	34
266	Universitetet 1901—1902,
Deltagere i praktiske Øvelser.
			lait.	
1901—1902.	Medicinske	Andre		Antal af
	Studerende.	Studerende.	Studerende.	ugentlige
				Arbejdsdage.
Høst-Halvaar.......	139	22	161	338
Vaar-Halvaar .....	123	52	175	357
Deltagere i praktiske Øvelser.
Afholdte Examiner.
1901—1902.	Lægeviden- skabelig Forberedelses- examen.	Magister- konferens ogSkoleembeds- examen.	Antallet af praktiske Prøver.
Januar 1902 .........	28	>	28
Juni 1902............	54	4	58
			
Afholdte Examiner.
—	Docent, Dr. phil. C. U. E. Petersen, der under 23de Juli 1901
blev udnævnt til Professor i Kemi ved Universitetet og Bestyrer af Labo-
ratoriet fra 1ste Oktober s. A. at regne, tiltraadte fra sidstnævnte Dag
Bestyrelsen af Laboratoriet.
—	Cand. mag. & pharm. Chr. Fr. Petri fratraadte den 1ste Oktober
1901 Stillingen som 4de Assistent ved Laboratoriet; i hans Sted ansattes
Mag. sc. Margrete Elisabeth Heiberg.
—	Da Laboratoriets 1ste Assistent, Cand. polyt. M. C. Harding fra
1ste Marts 1902 blev udnævnt til Inspektør ved den polytekniske Lære-
anstalt, rykkede fra 1ste April s. A. 2den, 3die og 4de Assistent, Cand.
polyt. A. G. Kirschner, Mag. sc. H. Chr. Winther og Mag. sc. Margrete
Elisabeth Heiberg op henholdsvis som 1ste, 2den og 3die Assistent; som
4de Assistent ansattes Mag. sc. Niels Janniksen Bjerrum.
9. Det fllologisk-historiske Laboratorium i 1901—02.
(Professor, Dr. Kr. Erslev.)
Laboratoriets Lærerraad har i 1901—1902 bestaaet af Professorerne
Gertz, Steenstrup, Erslev, Høffding, Wimmer, Villi. Thomsen, Møller,
Paludan, Jespersen, Nyrop, Heiberg, Fridericia, Wilkens og Jonsson og
Docenterne Gudmundsson, Drachmann, Ad. Hansen, Vedel, A. Olrik,
Dahlerup, E. Lehmann og K. Sandfeld Jensen.
Som Laboratoriets Forstander fungerede Professor Erslev.
Om Laboratoriets Virksomhed kan meddeles følgende: I Efteraars-
halvaaret 1901 holdt 10 Lærere 13 Øvelsesrækker med 19 Timer ugentlig;
Videnskabelige Samlinger.
267
i Foraarshalvaaret 1902 7 Lærere 9 Øvelsesrækker med 13 Timer ugentlig.
Til Laboratoriet havde i 1901—02 278 Studerende Adgang, og Laboratoriet
har været aabent i 229 Dage. Den Protokol, der har været fremlagt i
Læsesalen, viser et samlet Antal Besøgende af 6847; i de Maaneder, da
der holdtes Øvelser, blev Læsesalen benyttet af ca. 35 Studerende daglig.
Laboratoriet har i Aårets Løb modtaget Boggaver fra følgende Institu-
tioner: Universitetet, Rigsarkivet, Statens statistiske Bureau, Videnskaber-
nes Selskab, Selskabet til historiske Kildeskrifters Oversættelse og den
norske Kildeskriftkommission og fra følgende enkelte Mænd: Direktør
Ernst Bojesen, Professor Erslev, Professor Heiberg, Professor Jespersen,
Professor Jonsson, den franske Gesandt, Hs. Exe. M. Jusserand, Professor
Kr. Nyrop, Docent A. Olrik, Professor Paludan, Dr. V. Pingel, Docent
Siesbye, Docent Vedel og Professor Wimmer.
I Aarets Løb er Bogsamlingen forøget med 293 Værker paa ialt
477 Bind, der fordele sig saaledes paa de enkelte Afdelinger:
Fælles......................... 1	Værker,	8	Bind.
Nordisk........................ 53	—	109	—
Tysk........................... 8	—	12	—
Engelsk........................ 66	—	117	—
Romansk....................... 39	—	52	—
Klassisk........................ 54	—	88	—
Sammenlignende Sprogvidenskab.. 15	—	17	—
Historie........................ 31	—	36	—
Filosofi........................ 26	—	38	—
293 Værker, 477 Bind.
Laboratoriet har foruden sin aarlige Bevilling paa 3500 Kr. havt en
Indtægt paa 28 Kr. 50 0., indkomne ved Salg af Kr. Erslev: Udvalg af
Kildesteder og Salg af Katalogen. Den samlede Indtægt, 3528 Kr. 50 0.,
er anvendt saaledes :
Assistent, Rengjøring etc..........................576 Kr.	» 0.
Porto, Papir, Nøgler etc............................289 -	29 -
Bogkjøb ....................................................1795 -	19 -
Indbinding......................... 868 -	2 -
3528 Kr. 50 0.
10. Den Arnamagnæanske Stiftelse i 1902.
I Aaret 1902 har Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat
fortsat Arbejdet paa det under Pressen værende Palæografiske Atlas
saaledes, at den danske Afdeling kan forventes udgivet i den nær-
meste Fremtid.
Det Arnamagnæanske Stipendium er fra 1ste Januar 1903 blevet
fornyet paa 2 Aar for den hidtilværende Indehaver, Arkivassistent
B. Melsted.
34*