1009
*A_rs.cLet -Afsnit.
Universitetets, Kommunitetets og den polytekniske
Læreanstalts økonomiske Anliggender.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
I. Universitetets Almanakprivilegium.
I Anledning af en af Konsistorium til Kirke- og Undervisningsmini-
steriet under 19de November 1900 indsendt Skrivelse af 9de s. M. fra Al-
manakkomiteen angaaende Spørgsmaalet om, hvorvidt en Erindringsliste
med paahæftet Datoviser burde være fritaget for den sædvanlige Afgift til
Universitetet af 4 Øre pr. Exemplar, meddelte Ministeriet under 10de Ja-
nuar 1901 Konsistorium, at det med dette maatte være enigt i, »at den
omhandlede Afgiftsfrihed ikke kan indrømmes«.
Almanakkomiteen bemærkede i sin fornævnte Skrivelse følgende: I
enjmder Ilte Januar 1861 til Komiteen rettet Skrivelse havde Ministeriet
i Anledning af en Forespørgsel fra Boghandler jST. N. om gratis Uddeling
af Adressekort med Dagviser udtalt, at Ministeriet med Komiteen til Ud-
givelse og Forhandling af Almanakken og med Konsistorium maatte være al-
deles enigt i, at det burde tilkjendegives vedkommende Boghandlere og
Litografer, der hidtil havde uddelt Adressekort som de omspurgte, at disses
Udgivelse var stridende imod Universitetets udelukkende Privilegium paa
Udgivelsen af Almanakker, samt at Universitetet, saafremt lignende Dag-
fortegnelser for Fremtiden bleve trykte eller udgivne uden forud dertil er-
hvervet Tilladelse, som kunde forventes meddelt paa samme Yilkaar, som
Tilladelse til Aftryk af den lille Kontorkalender, da vilde lade Bestemmel-
serne i Plakat af 5te August 1831 derpaa bringe til Anvendelse.
Efter at Universitetskvæsturen i 1899 havde bragt i Erfaring, at Bog-
trykker N. N. uden Universitetets Tilladelse havde ladet uddele en Erin-
dringsliste med paahæftet Datoviser for 1899, blev han i Overensstemmelse
med Ministeriets fornævnte Resolution gjort opmærksom paa, at der vilde
være at erlægge Afgift til Universitetet af den paagjældende Datoviser.
Med Ministeriets Skrivelse af 1ste September 1900 havde undertegnede
Komité nu til Erklæring modtaget det tilbagefølgende Andragende med Bi-
126*
1010
Økonomiske Anliggender 1900 1901.
lag, hvori nævnte Bogtrykker N. N. havde anholdt om, at hans Erindrings-
liste med paahæftet Datoviser for 1901 maatte være afgiftsfri. Denne Dato-
viser var knn deri forskjellig fra den i Ministeriets Resolution af Ilte Ja-
nuar 18G1 omhandlede Dagviser, at Festdagene (Paaskedage, Pintsedage
o. s. v.) ikke vare betegnede i den foreliggende Datoviser, som af Hellig-
dage kun udviste Søndagenes Indtræden. Denne ophørte imidlertid ikke
at være en Kalender, om den end ikke indeholdt alle de Oplysninger, som
helst maatte lindes i en saadan, og den foranførte Resolution fra Ministeriet
syntes derfor ogsaa at maatte finde Anvendelse i det her foreliggende Til-
fælde. Af Andrageren var paaberaabt den Omstændighed, at de i den ved-
lagte Bekjendtgjøreise af 23de December 1899 i Henhold til Ministeriets
Resolutioner af 28de Marts 1874 og 18de December 1899 nævnte Afgifter,
som Ministeriet havde fastsat for de med Universitetets Tilladelse af Pri-
vate udgivne Almanakker og Kalender, ikke indbefattede nogen Afgift, der
ligefrem kunde finde Anvendelse paa den foreliggende Datoviser, idet Be-
kjendtgjørelsen ikkun nævnede »en Dagfortegnelse med Angivelse af Hellig-
dagene«, medens i det her foreliggende Tilfælde nogle Helligdage, nemlig
Festdagene, savnedes. Denne Omstændighed vilde dog i hvert Tilfælde
ikkun kunne medføre, at Afgiften særligt blev bestemt for det foreliggende,
i Bekjendtgjørelsen ikke forudsete Tilfælde af Indgreb i Universitetets Al-
manakprivilegium, men denne særligt bestemte Afgift maatte da synes at
burde fastsættes til den sædvanlige Afgift, 4 Øre pr. Expl., af Dagfor-
tegnelser.
løvrigt skulde Komiteen i Henseende til det af Andrageren anførte
bemærke følgende. Under 27de August 1831 havde Direktionen for Uni-
versitetet og de lærde Skoler resolveret, at Skrifter af videnskabeligt eller
æsthetisk Indhold, som vel indeholdt en Almanak, men hvilken ifølge Skrif-
tets Natur maatte anses som den uvæsentlige Del af Skriftets Indhold, und-
toges fra det almindelige Forbud mod andre Almanakker end dem, der ud-
gives af Kjøbenhavns Universitet. Til Støtte for Andragendet var først
anført, at ved Andragerens Erindringsliste med paahæftede Datoviser var
sidstnævnte kun en mindre væsentlig Del af selve Erindringslisten. I det
foreliggende Tilfælde vilde den fornævnte Resolution dog ikke kunne komme
til Anvendelse, thi den paahæftede Datoviser var ikke en Del af Erindrings-
listen, hvorimod Datoviseren her uden Beskadigelse af Erindringslisten kunde
løses fra denne og sælges for sig, og, selv om Datoviseren her kunde aner-
kjendes at være en Del af Erindringslisten, vilde dennes Indhold dog ikke
være af en saadan Beskaffenhed som den, der omhandledes i Resolutionen,
Naar Andrageren dernæst fremhævede, at ikke alene Erindringslisten, men
ogsaa selve Datoviseren agtedes forsynede med Avertissementer, maatte
Komiteen bemærke, at den netop ansaa Avertissementer for betænkelige
Tilføjelser til Almanakker og Kalendere, eftersom der ingen Grænse var for
Upaalideligheden af de Suggestioner, som Avertissementer kunde indeholde,
og at Komiteen derfor maatte anse det for ønskeligt, at Nødvendigheden for
at indhente Universitetets Tilladelse til og Stempling af Almanakker med
Avertissementer fastholdtes. Kun saaledes kunde Universitetet have Ind-
seende med, hvilke Avertissementer der blev optagne i Almanakker og
Universitetets Almanakprivilegium.
1011
Kalendere. Universitetet havde udelukkende Privilegium paa at forsyne
Landet med Almanakker, og igjennem enhver Udgivelse af Almanakker ved
Andre end Universitetet maatte det antages, at der tilføjedes Universitetet
et økonomisk Tab uden Hensyn til, hvorledes den paagjældende Almanak
var bleven tilvejebragt. Det af Andrageren anførte, om at Udarbejdelsen af
Datoviseren kunde foretages af enhver uden nogen som helst Hjælp eller
Oplysning fra Almanak, Kalender etc., maatte derfor formentlig være uden
Betydning. Sluttelig anførte Andrageren, at Ugeblade, Tidsskrifter etc. ofte
optog lignende simple Datovisere uden Afgift. Saavidt Komiteen bekjendt,
var der ikke uden Afgift blevet givet en saadan Tilladelse af Universitetet,
og den Omstændighed, at der mulig i Skrifter som de nævnte uden Tilla-
delse var blevet optaget en Datoviser i Omfang og Form svarende til den
af Andrageren tilsigtede, kunde ikke her, hvor en saadan Fremgangsmaade
var bleven Universitetet bekjendt, medføre en Tilladelse for Andrageren til
uden Afgift at paahæfte den Erindringsliste, han agtede at udgive, en Dato-
viser. Angaaende det Ministeriet her forebragte Spørgsmaal maatte Komiteen
endnu bemærke, at der i den lange Aårrække siden 1861 ideligt var op-
krævet en Afgift af Dagfortegnelser, for en Del Dagfortegnelser uden Op-
givelse af Festdage eller dog indførte Dagfortegnelser med Opgivelse af
andre Landes Festdage, som her ikke havde Betydning, og at det derfor var
et Spørgsmaal af stor Interesse i økonomisk Henseende, hvorom det her
drejede sig. Exempelvis kunde det her anføres, at der idag var afhentet
i Kvæsturen over 8000 indenlandske Dagfortegnelser, uden Angivelse af
Festdage, i stemplet Stand, og at dette Tal i denne Tid ikke var paa-
faldende stort. Komiteen indstillede, at det blev tilkjendegivet Bogtrykker
N. N., at det af ham indgivne Andragende om uden den sædvanlige Afgift
til Universitetet af 4 Øre pr. Expl. at maatte paahæfte den Erindringsliste,
han agtede at udgive for Aaret 1901, en Datoviser uden Angivelse af Fest-
dage, men med paatrykte Avertissementer, ikke kunde bevilges.
— Ved Skrivelse af 10de Januar 1901 meddelte Ministeriet Konsi-
storium — i Anledning af en af Konsistorium under 17de Oktober 1900 ind-
sendt Skrivelse fra Almanakkomiteen angaaende Spørgsmaalet om, hvorvidt
en Benyttelse af Universitetets Almanak saaledes, at der indskydes Text,
bestaaende af underholdende Læsning eller Avertissementer, imellem Bladene
i denne, vilde kunne tillades, — at Ministeriet med Konsistorium maatte
være enigt i, »at den omhandlede Benyttelse af den paa Universitetets For-
lag udkommende Almanak ikke kan bevilges«.
Almanakkomiteen havde i Skrivelse af 5te Oktober 1900 bemærket føl-
gende: I Anledning af »Klager over, at Universitetet havde nægtet at give Sam-
tykke til eller sin Godkjendelse af Udgivelsen af Almanakker«, havde Kirke-
og Undervisningsministeren (Scavenius) ifølge en Bemærkning af Folkethin-
gets Finansudvalgs Ordfører (Holstein) i Folkethingstidende f. 1889—90 Sp.
3696—97 i et Samraad med det over Finanslovforslaget for 1890—91 ned-
satte Folkethingsudvalg udtalt, »at Almanakker, der havde politisk Karakter,
vilde Universitetet ikke godkjende, hvorimod det ellers sanktionerede Udgi-
velsen af Almanakker, der have en neutral Karakter«. Ved den derpaa
følgende Forhandling i Folkethinget udtalte Finansudvalgets Ordfører: »Nu
1012
Økonomiske Anliggender 1900—1901.
er det fra Udvalgets Side erkjendt, at ved den Maade, hvorpaa Almanak-
kerne nu forsynes med Universitetets Godkjendelse, paadrages der Universi-
tetet et Slags Ansvar for Almanakkens Indhold; det kan ikke nægtes. Man
har da ment at kunne komme over det ved at opfordre Ministeren til
at sørge for, at denne Anerkjendelse fra Universitetets Side for Fremtiden
blev givet paa en saadan Maade, at Universitetet derigjennem ikke paatog
sig noget Ansvar, men dog opnaaede det, som i Realiteten er Hovedsagen, nem-
lig Afgiften. Det kunde ske paa den Maade, at Almanakken i Stedet for
at betegnes som »tilladt af Universitetet« blot blev forsynet med Universitetets
Stempel; thi derved vilde den Vanskelighed være borte, der følger med den
nuværende Form, og Afgiftens Erlæggelse alligevel kunne kontroleres«, jfr.
det ovenfor anførte Sted i Folkethingstid. 1889—90. Ministeren lovede at
tage Spørgsmaalet under Overvejelse og at forhandle med Konsistorium
om det.
Denne Forhandling havde til Følge, at Udøvelsen af Universitetets
Almanakprivilegium atter blev Gjenstand for et Samraad mellem Ministeren
(Goos) og det over Finanslovforslaget for 1892—93 nedsatte Folkethingsudvalg.
Næst at bemærke, at Udvalgets Flertal forrige Gang var af den Mening, at
Universitetet skulde forandre sit Stempel, der nu hedder »Tilladt af Universi-
tetet«, til »Afgift betalt til Universitetet«, men at Forholdet nu stillede sig
noget anderledes for Flertallet, udtalte Ordføreren (Tutein), at Ministeren
havde oplyst for Udvalget, at der efter hans Anskuelse — i Modsætning til,
hvad den tidligere Kultusminister udtalte — ikke var noget som helst til
Hinder for, at et hvilket som helst Skrift, for hvilket naturligvis Udgiver
eller Forfatter havde Ansvaret, kunde indbindes sammen med Universitetets
Almanak og at Flertallet som Følge heraf havde »opgivet sin tidligere Stil-
ling i denne Sag og mener, at man kan være tilfreds med den Indrøm-
melse, der er gjort, nemlig, at enhver, der udgiver en Bog — for hvilken han
naturligvis bærer Ansvaret — kan indbinde denne sammen med Universitetets
Almanak«, jfr. Rigsdagstid. 1891 — 92 Sp. 2173—74. Ministerens Udtalelser,
som findes Sp. 2186 —87 og 2213—15, gik nemlig ud paa, »at her er der jo slet
ikke Spørgsmaal om Forbud eller om nye Regler, men kun om en Anvendelse
af den Regel fra 1832, hvorpaa det hele hviler. Spørgsmaalet er, om dette Til-
fælde falder ind under Ordlyden eller ikke falder ind under Ordlyden, og
om den altsaa i givet Tilfælde af Domstolene vil blive betragtet som fal-
dende ind under Ordlyden. Det, som jeg t har udtalt, og som Udvalgets
Flertal fremhæver, er, at efter min Mening falder det ikke ind under Ord-
lyden, og vilde altsaa ikke kunne rammes«. De saaledes i Rigdagssamlin-
gen 1891—92 førte Forhandliger vilde kunne forstaas som en Aftale mellem
Regering og Rigsdag, at enhver, der udgiver en Bog — for hvilken han
naturligvis bærer Ansvaret — kunde indbinde den sammen med Universi-
tetets Almanak.
For saa vidt der i de vedlagte 2 Andragender anholdtes om Tilladelse
til at benytte Universitetets Almanak paa den Maade, at der indskydes Text
mellem Bladene i denne, tilmed saaledes, at et fælles Omslag betegner det
saaledes sammensatte Skrift som henholdsvis »Almanak for (Aarstallet«) og
»Kalender|for (Aarstallet«), maattc det formentlig siges, at der ved denne
Universitetets Almanakprivilegiuir..
1013
Benyttelse af den paa Universitetets Forlag udkomne Almanak vilde kunne
fremkomme en Opfattelse af Universitetet som godkjendende det saaledes i
dettes Almanak indoptagne Indhold. Der syntes derfor her at foreligge et
helt andet Tilfælde end det, der var Grjenstand for Forhandlinger i Rigs-
dagssamlingen 1891—92, og den søgte Tilladelse syntes derfor at burde
nægtes, hvad enten den indpassede Text var underholdende Læsning eller
Avertissementer.
Da undertegnede Kvæstor i forrige Aar erfarede, at en saadan Benyt-
telse af Universitetets Almanak som den her omspurgte havde været Skik
og Brug, paa sine Steder endog i længere Tid, lod han ved Salget af Al-
manakker paa Universitetets Forlag en Meddelelse udgaa om, at der vilde
være at indgive et Andragende om Tilladelse til en saadan Benyttelse, idet
han paa dertil given Anledning overfor de her omspurgte Almanakudgivere
tilføjede, at han ikke vilde kunne anbefale en Tilladelse til imellem Alma-
nakkens Blade at indhæfte nogen Text. Saaledes som de foreliggende An-
dragender nu vare fremkomne, var det altsaa efter et udtrykkeligt givet
Varsel om, at deres Bevilgelse vilde kunne møde Hindring.
Da der i Forholdet overfor Rigsdagen kunde være en Interesse for
Ministeriet i Afgjøreisen af den her forebragte Sag, skulde Komiteen i Hen-
hold til, hvad foran var anført, foreslaa indstillet en Tilkjendegivelse til
Andragerne om, at den af dem ansøgte Tilladelse til at benytte den paa
Universitetets Forlag udkomne Almanak paa den Maade, at der blev ind-
skudt Text mellem Bladene i denne, ikke kunde bevilges, hvad enten den
indpassede Text var underholdende Læsning eller Avertissementer. Under
Hensyn til, et lignende Spørgsmaal ogsaa fra andre Sider vare fremkomne
eller kunde ventes at fremkomme, tilraadede Komiteen at rette Spørgsmaal
til Ministeriet om, hvorvidt der, forudsat at Ministeriet maatte kunne bifalde
den ovenanførte Indstilling, fra dettes Side maatte være noget at erindre
imod, at Konsistorium paa samme Maade traf Afgj øreise af tilsvarende An-
dragender.
— Efter Almanakkomiteens og Konsistoriums Indstillinger bifaldt Mi-
nisteriet under 17de November 1900, at der meddeltes Boghandler Emil
Hansen af Frederiksberg Tilladelse til at optage Universitetets fuldstændige
Almanak for Aaret 1901 i et Skrift, som agtedes udgivet under Titel af
„Arbejdernes Almanakpaa følgende Yilkaar:
»1. Til Erstatning for det Tab, der paaføres Universitetet ved Ud-
givelsen af bemeldte Almanak, betales 12x/2 Ore pr. Exemplar til Universi-
tetskvæsturen, der udleverer de trykte Exemplarer, efter at de ere blevne
forsynede med Universitetets Stempel. Ved Partiindløsning af i det mindste
50 Exemplarer erholdes en Rabat af 20 pCt.;
2.	Paa Skriftets Titelblad, ikke blot paa Omslaget, skal være anført
Almanakkens Navn og forneden Almanakudgiverens og Trykkeriets Navne;
3.	Særskilt Salg af den kalendariske Del af ovennævnte Skrift er
ikke tilladt;
4.	Inden Stemplingen finder Sted, bliver et fuldstændigt Exemplar af
Skriftet hvert Aar at afgive til Almanakkomiteen;
1014
Økonomiske Anliggender 1900—1901.
5.	Alle Exemplarer blive direkte fra vedkommende Trykkeri at afgive
til Universitetskvæsturen, med Trykkeriets Attest om Oplagets Størrelse;
6.	Alle Omkostninger afholdes af Udgiveren;
7.	De Exemplarer, som ikke benyttes, kunne i uskadt Stand tilbage-
leveres Universitetskvæsturen inden 31te December 1901, og vil den erlagte
Afgift for disse Exemplarer da blive tilbagebetalt;
8.	Restoplaget kan erholdes udleveret efter den 1ste April 1902;
9.	Naar der er erlagt Afgift af 25000 Exemplarer, ville de næste 5000
Exemplarer blive udleverede uden Afgift, og naar Oplaget forøges ud over
30000 Exemplarer, vil der blive udleveret 1000 Exemplarer uden Afgift,
hver Gang, der er betalt for 5000 Exemplarer. Benyttes den her indrøm-
mede Rabat, bortfalder den under Post 7 anførte Ret til ved Aarets Udgang
at faa Afgiften tilbagebetalt for usolgte Exemplarer«.
Tilladelse til Udgivelsen af samme Almanak for Aaret 1902 blev givet
ved Ministeriets Skrivelse af 3die Juli 1901, dog saaledes at der ikke maatte
optages Annoncer i Texten.
—	Yed Ministeriets Skrivelse af 30te Maj 1901 bifaldt Ministeriet
efter Almanakkomiteens og Konsistoriums Indstillinger, at det for Aaret
1902 og indtil videre tillodes Forlagsboghandler N. C. Rom som hidtil at
udgive „Den nye Almanaku i den samme Form, hvori den var udkommet
siden 1888, nemlig i tre Størrelser til 50 Øre, 75 Øre og 1 Kr., forøget
med en fjerde Størrelse til 60 Øre med 48 Sider udvalgt Indhold af nyttigt
Stof, særligt beregnet til Gavn for Husmandsstanden, saaledes at der saavel
paa Omslaget som Titelbladet til denne nye fjerde Størrelse indskødes Ordet
»Husmands«, nærmere saaledes, at Titelen blev „Den nye Husmands-
Almanak", paa lignende Yilkaar som foran for Arbejdernes Almanak Nr.
1— 8, altsaa mod en Afgift af 12% Øre pr. Exemplar.
—	Efter Almanakkomiteens Indstillinger meddelte Konsistorium Til-
ladelse til Optagelse af Dagfortegnelser i følgende Kalendere, nemlig: ved
Skrivelse af 8de November 1900 i en af det Miloske Bogtrykkeri i Odense
udgivet Kalender for de dér værende Forstandere for de biskoppelige Metho-
distmenigheder, for Aaret 1901; ved Skrivelse af 13de December 1900 i en
af Impressario C. F. Hansen udgivet „Kunstner Kalenderen11 for 1901; ved
Skrivelse af 24de December 1900 i en af Gotfred Pedersen i Frederikshavn
udgivet „Bibel-Kalender11 for 1901; ved Skrivelse af 28de August 1901 i
en af »Reklame-Bureauet« i Kjøbenliavn udgivet „Reklame-Bureauets
Kontorkalender11, for 1902 og indtil videre, og ved Skrivelse af 28de August
1901	i 2 af Forlagsboghandler Jul. Strandberg udgivne Skrifter under
Titlerne „Lommekalenderen Frem" og „Portemonnæ-Almanak11, begge for
1902	og indtil videre.
—	I Henhold til Almanakkomiteens Indstilling af 12te Februar 1901
bifaldt Konsistorium under 14de s. M., at Artiklen »Om Nyfødtes Øjen-
betændelse" blev at gjenoptage i Universitetets Almanak for Aaret 1902
med lx/2 Side, og at der indrømmedes det kgl. danske Landhusholdnings-
selskab 672 Side i Almanakken for samme Aar med Tilladelse for Selskabet
til i dets Artikel at optage smaa Illustrationer til Texten saaledes, at det
Byggeforanstaltninger.
1015
selv bar de med de fornødne Træsnits Tilvejebringelse og Galvanisering
forbundne Udgifter.
II. Byggeforanstaltninger ved Universitetet og Kommunitetet.
Paa Finansloven for 1901—1902 blev paa Universitetets Udgiftspost
9. a. 2V Hovedistandsættelser, bevilget: til Indlægning af et Varmtvands-
Varmeapparat i den botaniske Haves Museumsbygning 8975 Kr., til An-
bringelse af en Brandallarm i samme Bygning 1450 Kr. og til Anbringelse
af tættere Hegn af Havens Jernstakit 3200 Kr., jfr. foran S. 734; til An-
bringelse af et Varmeapparat i Universitetsbygningen til Opvarmning af
Vestibulen og Korridorerne 11200 Kr.; til Levering og Opsætning af 3
store Reoler i Universitetsbiblioteket 975 Kr.; til Anbringelse af en ny
Kogekjedel samt Forbedring af Ventilationsforholdene i den saakaldte
Skeletteringskjælder i det zoologiske Museum 1860 Kr.; til Anskaffelse af
en ny Elevator til Dissektionsbygningen i det forrige kirurgiske Akademis
Bygning i Bredgade 1130 Kr.; til Omordning af Dampkjedelanlægget i den
botaniske Have 2850 Kr.; til Fornyelse af Zinktagene samt Hovedistand-
sættelse af Lokalerne paa det astronomiske Observatorium 5275 Kr., jfr.
Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1157—60.
—	Paa Tillægsbevillingsloven for 1900—1901 blev paa Universitetets
Udgiftspost 9. a. 2., Hovedistandsættelser, bevilget: til Indlægning af Vand-
ledninger paa Kirkegaardene i Faxe 450 Kr.; til en Vandledning ved Eges-
levmagle Kirke 940 Kr. og til Anlæggelse af en Assistentskirkegaard ved
Kastrup 30050 Kr., jfr. Eigsdagstidende 1900—1901 Tillæg B. Sp. 1851—56
og 1975—76. Angaaende sidstnævnte Assistentskirkegaard vil blive givet
nærmere Meddelelse i Univ. Aarb. f. 1901—1902.
—	Paa Kommunitetets Udgiftspost 7. a. 2., Hovedistandsættelser, blev
for Finansaaret 1901—1902 bevilget 4160 Kr. til Hovedistandsættelse af fjerde
Opgang paa Regensen, den dér værende Trappegang, Lofter og Vægge m. m.
B, Enkelte Foranstaltninger,
I. Universitetsbygningens Forskjønnelse m. m.
Til Restaureringen af Dekorationen i Universitetets Forhal og Korri-
dorer blev der, jfr. Univ. Aarb. f. 1898—99 S. 297 og f. 1900—1901 S.
627, bevilget et Beløb af 29500 Kr. paa Finansloven 1898—99. Under
Arbejdets Udførelse viste det sig, at der til dets Fuldendelse vilde ud-
kræves endnu omtrent et lignende Beløb og ved Behandlingen af Finanslov-
forslaget for 1902—1903 er der derefter blevet stillet Forslag om en Be-
villing paa Kommunitetets Budget. I)e om hele denne Sag førte Forhand-
linger ville blive meddelte i en senere Aarbog.
— I Efteraaret 1901 er et til Beskyttelse af Dekorationen mod Fug-
tighed anbragt Varmeapparat til Opvarmning af Forsalen indlagt og taget
i Brug, jfr. foran under Byggeforanstaltninger.
Universitetets Aarbog.	127