984 Den polytekniske Læreanstalt 1900—1901. II. Forelæsninger og Øvelser. 1. Extraordinære Forelæsninger og Øvelser. Ligesom de foregaaende to Aar lioldtes der under Professor Steenbergs Ledelse i Februar og Marts 1901 et Kursus for nogle af de nye Fabrik- ingeniørkandidater i Udførelsen af saadanne tekniske Analyser, som dels anvendes til at kontrollere de kemiske Processer, der spille en Rolle i vort Lands Industri, dels bruges til Værdiansættelse af Handelsvarer, livis Værdi beror paa deres kemiske Sammensætning, samt i at lægge Planer til at udføre lette tekniske Undersøgelser. Til den fornødne Medhjælp ved dette Kursus bevilgede Ministeriet under 24de November 1900 200 Kr. af Kon- toen for extraordinære Udgifter. Over Æmner af almen Interesse blev der holdt nogle Rækker offent- lige populære Forelæsninger, nemlig af: Assistent, Dr. phil. Julius Chr. Petersen over Vandet og Luften og Assistent, Cand. polyt. M. C. Harding over Æmner fra Kulstoffets Kemi. De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes af det af det Reiersenske Fond til Raadighed stillede Beløb. — Foruden til Læreanstaltens egen Undervisning og flere Universi- tetsforelæsninger ere Lokalerne benyttede til Foredrag i Selskabet for Natur- lærens Udbredelse, Studentersamfundets Aftenundervisning for Arbejdere, Foredrag i Folkeuniversitetsforeningen, til et Kursus i Pædagogik under Professor Kromans Ledelse, til kemiske Foredrag for Skolekjøkkenlærerinder og til Foredrag for Elever paa de kommunale Fortsættelseskursus. 2. Udgivelse af Lærebøger. Professor Liitken har udgivet en ny, forøget Udgave af sine Forelæs- ninger over Brobygning og til Hjælp til Udgivelsen erholdt 600 Kr. af de hertil bevilgede 1000 Kr. B, Tilstand og Virksomlied. I. Lærerpersonale m. m. Under 10de November 1900 meddelte Ministeriet, i Henhold til hans derom indgivne Ansøgning, Kontorchef E. Mørup Afsked fra hans Stilling som Lærer i Landmaaling og Nivellering fra Udgangen af Juni 1901, og under 22de December 1900 udnævntes Landinspektør P. Thygesen til Lærer fra 1ste Juli 1901. — Under 23de Januar 1901 meddelte Ministeriet, i Henhold til deres derom indgivne Ansøgninger, Professor, Dr. phil. H. Jungersen og Ingeniør, Docent K. G. Meldalil Afsked fra deres Stillinger som Lærere henholdsvis i Zoologi og i Skibsbygning fra Udgangen af Juli 1901. Medens den første Post nedlagdes i Henhold til de under 24de Juni 1901 approberede Ændringer i det ved Reglement af 23de Juli 1894 for den polytek- niske Læreanstalt anordnede Kursus for Fabrikingeniører, hvorved dette Lærerpersonale m. m. 985 bl. a. udvidodes til at omfatte 9 Halvaar, udnævntes Skibsingeniør I. C. Hansen under 7de Marts 1901 til Lærer i Skibsbygning fra 1ste August 1901. — Ved Skrivelse af 24de November 1900 meddelte Ministeriet Pro- fessor, Dr. med. & phil. Jul. Thomsen Fritagelse for i Foraarshalvaaret 1901 at holde Forelæsninger for de lægevidenskabelige Studerende og Polytekni- kere over Metaller, hvorhos det bemyndigede liam til at overdrage Dr. phil. Emil Feter sen at afholde disse Forelæsninger. — Professor, Dr. med. & phil. Jul. Thomsen blev under 22de Maj 1901 efter Ansøgning entlediget som Professor i Kemi ved Universitetet og Bestyrer af Universitetets kemiske Laboratorium fra den 30te September s. A. at regne, jfr. foran S. 701. — Under 23de Juli s. A. blev midlertidig Docent, Dr. phil. C. U. E. Petersen udnævnt til Professor i Kemi ved Universitetet og Bestyrer af for- nævnte Laboratorium fra 1ste Oktober s. A. at regne. — Under 19de Marts s. A. bleve Professorerne H. I. Hannover og Alfr. Lutken udnævnte til R. af Dbg. — Assistent i det kemiske Laboratorium, Dr. phil. Julius Chr. Peter- sen har som Honorar for Examinatorier i uorganisk Kemi for Maskin- og Bygningsingeniørerne med Ministeriets Tilladelse af 18de December 1900 modtaget 150 Kr. af Kontoen for extraordinære Udgifter; og Assistent i det fysiske Laboratorium, Cand. mag. Absalon Larsen har som Honorar for Foredrag over elektroteknisk Instrumentlære for Maskiningeniørerne med Mi- nisteriets Tilladelse af 13de September 1900 modtaget 100 Kr. af samme Konto. — Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Under- visning er bleven benyttet, anføres: I Efteraarshalvaaret 1900 benyttedes Undervisningen af 525 Examinander og 44 andre Deltagere ialt af 569 Deltagere. I Foraarshalvaaret 1901 benyttedes Undervisningen af 426 Examinander og 35 andre Deltagere ialt af 461 Deltagere. — De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier å 25 Kr. maanedlig for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter, bleve for 1901 — 1902 tilstaaede følgende: H. Bille, J. Bjerre, H. J. Brøchner-Lar- sen, G. Erichsen, N. C. N. Esbjerg, C. A. C. Hansen, L. J. Jørgensen, A. Kjærgaard, A. C. Ladegaard, A. G. Nicolaysen, A. P. Nielsen, A. S. P. Petersen og J. M. Sørensen. — Efter endt Hovedexamen i Januar uddelte Direktøren Præmier paa henholdsvis 200 Kr. og 100 Kr. af det Rønnenkampske Legat til de 2 Kan- didater, som havde bestaaet Examen med det bedste Resultat, nemlig H. Bøving og L. T. Lundbye. — Til Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne skal der nævnes følgende: Til den fysiske Samling: et Akkumulatorelement, et Apparat til Ko- piering af Maalestokke efter Bunsen, et Rontgen Rør med Regulatorappa- 123* 986 Den polytekniske Læreanstalt 1900—1901. rat, en Kvægsølvbuelampe, et Thomsons Apparat til Demonstration af elek- trodynamisk Frastødning og Rotation, et Mikrometer, et Kompas i Cardansk Ophængning og et Apparat til Maaling af Stemmegaflers Svingningstid. Til det fysiske Laboratorium: et Mikrovoltmeter og et Spejlgalvanometer. Til den teknologiske Samling: en Del mikroskopiske Metalpræparater. Til Modelsamlingen: en Del store Tegninger og nogle Montre. Til Samlingen af Landmaalerinstrumenter: en Del Landmaalerstokke. Af Gaver har Læreanstalten modtaget: Til den teknologiske Samling: Et Bor til Udboring af hule Axler, Spaaner af hvidt Metal og Staalspaaner tagne med Rapid-Staal fra Aktie- selskabet Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri. En Spindel til en Spindelbænk fra Firmaet Jacob Holm & Sønner. Et 8 mm. Geværløb fra Cand. polyt. Viggo Jensen. Prøver paa Facontraad fra Dr. phil. E. v. d. Recke. Prøver paa Skjorteflonel før og efter Runing fra Firmaet J. H. Ruben. En Pustemaskine til Frisørbrug fra Grosserer Gustav Halberstadt. Glacier- Antifriktionsmetal fra Grosserer Ludvig Olsen. En Model af en Dandy-valse til en Papirmaskine fra Stud. polyt. Lønberg. Prøver paa Bell's Asbestos Co.'s Fabrikata. Jern-, Kobber- og Koboltmalme fra Gewerbschaft Storcli & Schoneberg, Gosenbach ved Siegen. En Smergelsten med Klemskiver fra Grosserer Y. Løwener. Støbejern loddet med Ferrofix fra Firmaet Carl Dahl & Co. En Staalblanket med Hartmannske Figurer og en Trækprøve med galvanisk udfældede Kobberhoveder fra Kommandant Mengin, det franske Krigsministeriums Materialprøveanstalt i Paris. Prøver paa Smer- gelsten af forskjellig Grovhed fra J. Delaunay, Paris. En Blikæske paa forskjellige Stadier fra E. Kircheis, Aue i Sachsen. Træsamling udført med korsformede Messingstrimler fra d'Espine, Achard & Cie, Paris. En Dreje- sp aan tagen med Taylor-Whites Staal fra Bethlehem Steel Co., Pennsylva- nien. En Suite Prøver paa Ferromangan fra Société Anonyme des Gaz et Hts foumeaux de Marseille et des Mires de Portes & Sénéchas, Paris. Prøver paa Guttapercha paa forskjellige Fabrikationsstadier fra H. Rost & Co., Hamburg. Perforerede Paphylstre til »cops« fra Manufakturaktieboliget, Malmø. Prøver paa emaillerede Ovnplader fra Aktieselskabet Bornholms Maskinfabrik. Prøver af Lagermetal fra Materialforvalteren ved Stats- banernes Maskinafdeling. En Patent-Kileskrue (Rosetteholder) fra Professor K. Prytz. Prøver af Thermit, Antændelsesmasse, Korundslagge, Skinne- svejsning, Rørsvejsning, Digler og gjennemsmeltede Jernplader fra Chemische Thermoindustrie, Essen a/d. Ruhr. Eudialyt fra Grønland fra Øresunds kemiske Fakriker. To sammensvejste File fra Fabrikant, Kaptain P. W. Høst. Mangan og Krom fremstillede efter Dr. Goldschmidts Metliode fra Professor Odin T. Christensen. Spiralskaaren Træspaan til Tændstikfabrika- tion fra Aktie-Tændstikfabrikken Godthaab. Youngs Patent Diagonal-Sink- ning fra Thomas Robinson & Son, lim., Railway Works, Rochdale, England. Prøver paa Slaglod fra C. Th. Rom & Co. Syremme med hærdet Spids (Gebriider Klinge i Dresden-Loblau), Prøver paa Sparklets med tilhørende Flaske, Prøve af Factis (Carlstadt Chem. & Co.) fra Grosserer Albert Levy- sohn. En Prøve raa Balata og Prøver af Balataremme fra Grosserer Gustav Halberstadt. Et Hussvamppræparat fra Cand. polyt. C. J. H. Madsen. En Lærerpersonale m. m. 987 Vandhane fra Maskinmester A. J. G. E. Berg. Et Stykke Bark hjemsøgt af Barkbiller fra Stud. polyt. G. A. Hagemann. En Samling Fotografier af Træbearbejdniugsmaskiner fra Jonsered Aktiebolag fra Stud. polyt. Borcli. En Samling Prøver paa Strækmetal fra Aktieselskabet Sophus Behrendsen. En Samling Prøver paa merceriseret Bomuldstøj fra D'Hrr. Engelhardt & Lohse. En Matrice og et Spatium fra Sættemaskinen »Monoline« og et Spatium fra Sættemaskinen »Typograph« fra Bogtrykkerne O. C. Olsen & Co. En Straalesamler fra Mekaniker Bartsch. Bleget Rughalmspap fra Bestyrer Husen, Ørholm Papirfabrik. Et Stykke forniklet Zinkplade fra Cand. polyt. Wiese. Kupolovnsslagge fra Aktieselskabet Titan. En Messing- skrue med deraf afdrejet Spaan fra Store Nordiske Telegrafselskab. Borlix og Ferrofix fra Fabrikant Eickhoff. Et Stykke Bergmanns Bør fra Mekaniker Ludvig Lund. Et Stykke korroderet Kjedelrør fra Monies & Andersen. Et Spatium til Sættemaskinen »The Linotype« fra Politikens Trykkeri. To sammensvejste Nikkeltraade fra Cand. mag. Absalon Larsen. Til Tegne- stuen: En Haandcentrifuge fra Aktieselskabet Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri. Endvidere er der modtaget Beretninger af den internationale Komite for Maal og Vægt fra Indenrigsministeriet; fra det meteorologiske Institut Forsættelse af flere af dets Publikationer; dansk Patenttidende fra Patent- kommissionen; Jernbanebladet fra Kontorchef Fredericia; statistiske Meddelel- ser fra Statens statistiske Bureau m. m. II. Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. Læreanstaltens Elever ere med Hensyn til Forelæsninger over uorganisk Kemi samt til Forelæsninger og Øvelser i Mineralogi og Geologi henviste til Universitetet, og kun Antallet af polytekniske Studerende, der vare Del- tagere i disse Forelæsninger og Øvelser, er opført i nedenstaaende For- tegnelse. Efter ciar s-Halv aar et 1900. Dr. Julius Thomsen, Dr. med., Prof. ord.: Indledning og Metalloider, 4 T., 99 Delt. Dr. S. M. Jørgensen, Prof. ord.: 1) organisk Kemi 4 T., 19 Delt.; 2) Examinatorier over kvantitativ Analyse, 2 T., 13 Delt. S. C. Borcli, Prof.: 1) Maskinlære for Maskin- og Bygningsingeniørerne, 4 T., 63 Delt.; 2) teknisk Mekanik for Fabrikingeniørerne, 2 T., 15 Delt. Dr. H. G. Zeuthen, Prof. ord.: Mathematik for Maskin- og Bygningsingeniørerne, 6 T., 147 Delt. C. Christiansen, Dr. med., Prof. ord.: Elektricitet og Mag- netisme, 4 T., 267 Delt. Dr. F. C\ V, Hansen, Prof.: Mathematik for Maskin- og Bygningsingeniørerne, 6 T., 82 Delt. C. J. L. Seidelin, Prof.: deskriptiv Geometri, 4 T., 169 Delt. H. I. Hannover, Prof.: mekanisk Teknologi (fra 1ste Oktober), 5 T., 76 Delt. Alfred Liltken, Prof.: Vej- bygning, 6 T., 64 Delt. N. G. Steenberg, Prof.: 1) teknisk Kemi, 4 T., 25 Delt.; 2) Examinatorier over teknisk Kemi, 2 T.. 17 Delt. Dr. N. V. Ussing, Prof. ord.: Geologi, 4 T., 102 Delt. C. P. Teller, Prof,: Vand- bygning (fra 1ste Oktober), 6 T., 62 Delt. A, S. Ostenfeld, Prof.: teknisk 988 Den polytekniske Læreanstalt 1900— 1901. Mekanik, 6 T., 71 Delt. J. E. Gnudtzmamn: Examinatorier over Hasbyg- ning, 3 T., 42 Delt. J. E. Mørup: Examinatorier over Landmaaling og Nivellering, 3 T., 55 Delt. E. P. Bonnesen: Opvarmning og Ventilation, 2 T., 56 Delt. Dr. Chr. Juel: Mathematik for Fabrikingeniørerne, 3 T., 38 Delt. 1. Windfeld-Hansen: Elektroteknik (fra 1ste Oktober), 2 T., 47 Delt. F. V. F. A. Øllgaard: Materialisere, 2 T., 58 Delt. K. G. Meldahl: Skibsbygning, 4 T., 10 Delt. Dr. L. Koldenip Rosenvinge: Botanik, 2 T. 39 Delt. — Øvelser paa Tegne- og Konstruktionsstuerne, 332 Delt. Øvelser i Læreanstaltens kemiske Laboratorium, 116 Delt. Fysiske Øvelser, 85 Delt. Mineralogiske Øvelser, 63 Delt. Foraars-Halvaar et 1901. Dr. S. M. Jørgensen, Prof. ord.: 1) analytisk Kemi, 2 T., 14 Delt.; 2) Examinatorier over uorganisk Kemi for Fabrikingeniørerne, 2 T., 24 Delt. S. C. Borch, Prof.: Maskinisere: 1) for Maskin- og Bygnings- ingeniørerne, 4 T., 27 Delt.; 2) for Maskiningeniørerne, 3 T., 17 Delt., og 3) for Fabrikingeniørerne, 2 T., 19 Delt. Dr. H. G. Zeuthen, Prof. ord.: Mathematik for Maskin- og Bygningsingeniørererne, 6 T., 102 Delt. Dr. P. C. V. Hansen, Prof.: Mathematik fur Maskin- og Bygningsingeniørerne, 6 T., til Delt. C. J. L. Seidelin, Prof.: deskriptiv Geometri, 6 Tv 103 Delt. P. K. Prytz, Prof.: fysisk Mekanik til 31te Marts for Examinanderne i 4de Halvaar og fra 1ste April for Examinanderne i 2det Halvaar, 4 T., 108 Delt. H. 1. Hannover, Prof.: 1) mekanisk Teknologi for Fabrikingeniørerne, 3 T.. 12 Delt.; 2) mekanisk Teknologi for Maskiningeniørerne, 4 T., 26 Delt. Alfred LutTcen, Prof.: Vejbygning, 6 T., 36 Delt. N. G. Steenberg, Prof.: 1) teknisk Kemi, 4 T., 17 Delt.; 2) organisk Kemi for Maskin- og Bygnings- ingeniørerne, 1 T., 7 Delt. Dr. N. V. Ussing, Prof. ord.: Mineralogi, 3 T., 21 Delt. C. P. Telter, Prof.: Vandbygning, 6 T., 33 Delt. A. S. Osten- feld, Prof.: teknisk Mekanik, 6 T., 66 Delt. J. E. Mørup: Landmaaling og Nivellering, 3 T., 48 Delt. Dr. Chr. Juel: Mathematik for Fabrikingeniø- rerne, 3 T., 24 Delt. I. Windfeld-Hansen: Elektroteknik, 2 T., 11 Delt. Dr. L. Kolderup Posenvinge: Botanik, 4 T., 35 Delt. Dr. Emil Petersen: uorganisk Kemi, 2 T., 73 Delt., jfr. foran S. 985. — Dr. Julius Chr. Peter- sen: Examinatorier i uorganisk Kemi for Maskin- og Bygningsingeniørerne, 2 T., 57 Delt. Cand. mag. Absalon Larsen: elektroteknisk Instrumentlære for Maskiningeniørerne, 3 T., 10 Delt. — Øvelser paa Tegne- og Konstruktionsstuerne, 306 Delt. Øvelser i Lære- anstaltens kemiske Laboratorium, 105 Delt Fysiske Øvelser, 74 Delt. Mi- neralogiske Øvelser, 66 Delt. Øvelser i Landmaaling og Nivelling, 48 Delt. — Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i Kjøbenhavn og nærmeste Omegn foretoges følgende Exkursioner: Manufakturaktiebolaget i Malmø besøgtes den 14de September 1900 af 16 Examinander og den 6te Juni 1901 af 7 Examinander under Professor Hannovers Ledelse. Den 22de September 1900 foretog Professor Hannover med 7 Examinander en Exkursion til Fre- deriksværk og den 29de September 1900 med 24 Examinander til Usserød Klædefabrikker. Den 19de Oktober 1900 besøgte Professor Steenberg med Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. 989 16 Examinander Sukkerfabrikken i Odense. Den 30te Marts til 3die April 1901 foretog Professor Steenberg med 17 Examinander en Tur til Gøteborg —Bofors—Trollhattan. Den 27de April 1901 gjorde Professor Ussing en geologisk Udflugt med 72 Examinander til Faxe og Lellinge. Den 15de Maj 1901 besaa Professor Teller med 43 Examinander Havnearbejderne ved Gilleleje. Den 30te Maj 1901 besøgte Professor Steenberg med 16 Exami- nander Fabrikkerne i Kastrup. Den 31te Maj til 3die Juni 1901 foretog Professor Ussing med 17 Examinander en geologisk Tur i Skaane og den Ilte Juni 1901 med 25 Examinander en Exkursion til Hoganiis Stenkuls- gruber. Den 7de Juni 1901 foretog Professor Steenberg med 27 Examinan- der en Udflugt til Holmegaard Tørve- og Glasfabrik. Den Ilte Juni 1901 besøgte Professor Hannover med 15 Examinander Kattinge Sulfitværk. Den 13de Juni 1901 besøgte Professorerne Hannover og Steenberg med 66 Exa- minander Skanska Cementaktiebolagets Fabrikker i Malmø og Limhamn. Den 18de Juni 1901 besaa Professor Hannover med 12 Examinander Ørholm Papirfabrik. Den 20de Juni 1901 foretog Professorerne Hannover og Teller med 65 Examinander en Udflugt til Middelgrunden og den 21de Juni 1901 med 56 Examinander til Helsingørs Jernskibsværft og Maskinbyggeri. III. Examina. I. Afholdte Examina. Nedenfor anføres Navnene paa dem, som i 1900 have taget Adgangs- examen og paa de Studenter i mathematisk-naturvidenskabelig Retning samt 1 paa Grund af en anden Examen, der ere blevne indskrevne som polytek- niske Examinander. Til 2den Del af polyteknisk Examen i December 1900 og Januar 1901 indstillede sig 66 Examinander, nemlig 14 til Examen for Fabrikingeniører, 7 til Examen for Maskiningeniører og 45 til Examen for Bygningsingeniører. Af disse forlod 1 Examen for Fabrikingeniører og 2 Examen for Bygningsingeniører; de øvrige 63 bestode Examen. Resultatet af Kandidaternes Examen meddeles nedenfor. Til den i Sommeren 1901 holdte 1ste Del af Examen havde der ind- stillet sig 84, af hvilke 61 bestode Examen, nemlig 8 Fabrikingeniører og 53 Maskin- og Bygningsingeniører. 990 Den polytekniske Læreanstalt 1900—1901. a. Adgang sexamen i Mathematik og Fy sile med Astronomi. Sommeren 1900. Følgende 60 liave bestaaet Aagesen, Knud Robert Andersen, Alfred Christian Andersen, Anders Mathias Balslev, Knud Bay, Jørgen Viggo Jørgensen Bodelsen, Hans Julius Lauritz Bondo, Poul Brix, Marie Margrethe Louise Caroc, Søren Mogens Hans Bjerre Christensen, Ingvar Johan Engel Christensen, Niels Christiani, Axel Dethlefsen, Aage Erichsen, Villiam Ilenry Feilberg, Louis Bjerre Ferral, Marinus Flindt, Poul Amandus Fraenkel, Poul Hermann Frederiksen, Axel Emil Gylling, Jenny Augusta Josepha Haaber Hansen, Christian Emil Boeck Hansen, Hans Christian Hansen, Hans Laurits Hansen, Hans Peter Anton Hartvig, Johan Anders Vilhelm Hinrichsen, Karl Anton Jacobsen, Oscar Jensen, Jens Peter Jensen, Knud Jonas, Jacob Adolph samt Olsen, Frederik, ifølge Ministeriets Sxamen (88 havde indstillet sig): Kirk, Niels Pedersen Knudsen, Axel Marius Krebs, Frederik Henry Kristensen, Johannes Larsen, Lars Valdemar Lindholm, Poul Lohmann, Povl Mygind, Povl Nielsen, Christian Nielsen, Hans Henrik Nielsen, Kristian Emanuel Nielsen, Knud Langebæk Pedersen, Carsten Ravnholt Petersen, Anton Valdemar Rasmussen, Hans Emil Rasmussen, Holger Jørgen Nilaus Rode, Jørgen Rottbøll, Johan Rubin, David Adolf Rønne, Poul Trapaud Salomonsen, Martin David Moritz Schiøler, Paul Christian Birch Schmidt, Holger Christian Thomsen, Janus Thorup, Christian Julius Torfason, Karl Trentemøller, Christen Rasmussen Troelsen, Martin Laurids Tvermoes, Kaj Hjelm Witt, Johannes Christian William Resolution af 8de Oktober 1900. I Henhold til Lov af 1ste April 1871 § 7 bleve følgende 74 Studenter, som have bestaaet den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen, ind- skrevne som Examinander. Anthon, Julius Frederik Harald Appel, Erik Bang, Claus Marius Barfoed, Otto Bay, Christian Quistgaard Bisgaard, Vilhelm Christian Brandt, Niels Hans Hjalmar Bronée, Ulrich Sophus Bruun, Frits Louis Bulow-Ravens, Einar Engelke Christian Carlsen, Charles Ivan Theobald Christensen, Jens Holger Munch Christensen, Jakob Kristen Villiam Axel Christensen, Niels Christian Christiansen, Erik Christian Peter Cour la, Henrik Dornonville Dahl, Holger Smith Dahm, Christian Meiling Rafn Dalhoff, Ludvig Georg Dam, Hans Nicolaj Esbersen Engel, Walter Harald Farsøe, Victor Vilhelm Michael Niels Frederiksen, Sigurd Erhard Goldschmidt, Otto Peter Traugott Gram, Peder Jørgensen Gunner, Janus Birger Christian Hansen, Georg Christian Hansen, Johannes Christian Steenholdt Hansen-Bang, Arne Joachim Harboe, Frederik Carl Christian Hartmann, Julius Frederik Georg Emil Holm, Astrid Valborg IIolstein-Rathlou von, Axel Viggo Emil Ipsen, Percy Harald Afholdte Exaraina. Jensen-Hein, Ove Jørgensen, Axel Marius Jørgensen, Constantin Lauritz Kabell, Henry Klein, Phillip Ludvig Knudsen, Hans Jørgen Knudsen, Knud Anton Konradsen, Aksel Glud Krohn, Johannes Henrik Kronmann, Osvald Kristensen, Kristian Lange, Flemming Levinsen, Carsten Levinsen, Carl Edvard Glæsel Lorentzen, Herbert Oscar Mamsen, Hans Nielsen Marcussen, Kai Marke, Axel Waldbuhm Møller, Laurits Johannes Møller, Sven Palitzsch Nielsen, Aage Jens Nielsen, Laurits Otzen, Ulrik Paul Oxholm, Herluf Petersen, Christen Petersen, Christian Eduard Viggo Simonsen, Jacob Smidth, Carl Richard Sonne, Hans Hørding Steen-Møller, Johannes Stokkebye, Erik Storm, Andreas Vilhelm Støckelbach, Hans Ferdinand Axel Sørensen, Johannes Thorvald Sørensen, Olaf Einar Balthzar Thiele, Niels Langkilde Wegge, Kai Emil Gerdes Winsløv, Christian Jacob Krarup Zachariae, Hugo Alfred Krupp Zinck, Jens Christian. Universitetets A årbog. 124 992 Den polytekniske Læreanstalt 1900—1901. b. Examen for Examensfag. Bøfving, Henrik. Examinand (Student) 1895. 1. Del af Ex. 1898. Fuclis, August Sigfred Marc. Examinand (Student) 1895. Filos. Prøve 1896. 1. Del af Ex. 1899. Galle, Hans Henrik Julius. Examinand 1896. 1. Del af Ex. 1898. Galle, Kjiud Wiren- feldt. Examinand 1896. 1. Del af Ex. 1898. Henrichsen, Arnold Collet. Examinand 1896. 1. Del af Ex. 1899. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning............ Opmaalingstegning.............. Udkast til et kemisk Fabrikanlæg Tilvirkning af 2 uorganiske og ug- Ug. Ug. ug. mg, godt. ug- ug. mg. godt. mg. ug. godt. mg. tg- mg. mg. godt. mg. mg. Praktisk Prøve. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne.......... Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne........... Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne.......... ug. mg. ug. ug. godt. godt. ug. ug. mg. godt. ug- ug. godt. godt. godt. tg- ug- godt. tg- mg. Skriftlig Prøve. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 1. Del.............. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 2. Del.............. mg. mg. mg. godt. mg. ug. mg. ug. ug. godt. tg. ug- mg. godt. mg. godt. ug. ug. mg. ug. ug. godt. mg. ug. mg. ug- ug- godt. mg. mg- godt. godt. mg. mg. ug- ug. mg. ug- godt. mg. godt. godt. mg. ug- ug- Mundtlig Prøve. Mineralogi og Geologi.......... Analytisk Kemi................ Teknisk Kemi.............., ... { Maskinlære og teknisk Mekanik . mg. mg. mg. mg. godt. mg. ug. ug. mg. ug. ug- mg. ug. godt. mg. mg. godt. godt. ug. godt. mg. godt. mg. mg. mg. ug. tg- mg. ug. ug. mg. ug. godt. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. tg- mg. mg. ug- godt. mdl. godt. godt. mg. mg. godt. mg. godt. tg- mg. godt. mg. mg. tg- godt. mg. godt. godt. Hovedkarakter.. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. Afholdte Examina. 993 Fabrikingeniører. Knudsen, Albrecht. Examinand (Student) 1892. Filos. Prøve 1893. 1. Del af Ex. 1897. Madsen, Christian Jo- han Henrik. Exami- nand (Student) 1896. Filos. Prøve 1899. 1. Del af Ex. 1898. Maj land, Oluf Kristian. Examinand 1894 1. Del af Ex. 1897. Meulengrath, Niels Asger Juul. Exami- nand 1892. 1. Del af Ex. 1898. liabitz, Holger. Exa- minand (Student) 1895. 1. Del af Ex. 1898. ltosengreen, Julie Jo- hanne. Examinand 1896. 1. Del af Ex. 1899. Schjerbecli, Oscar Emil. Examinand 1896. 1. Del af Ex. 1899. Theilgaard, Albert Eduard Jens Valdemar Johan. Examinand 1895. 1. Del af Ex. 1898. mg. mg. tg- mg. mg. ug. Ug. godt. ug. godt. godt. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. mg. ug. ug. ug. ug- mg. ug- mg. godt. mg. godt. godt. mg. ug. tg- godt. mg. ug. godt. ug- ug. mg. ug. ug- ug. godt. ug- mg. godt. mg. mg. mg. ug. ug. ug- mg. ug- godt. ug- godt. mg. mg. ug. godt. mg. mg. mg. mg. ug- ug. mg. mg. mg. ug. godt. mg. ug. mg ug. mg. ug. ug- mg. mg. godt. godt. godt. mg. godt. godt. godt. godt. godt. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. godt. godt. godt. mg. godt. godt. godt. godt. mg. godt. ug. mg. mg. mg. mg. godt. ug. ug. ug- ug. ug- ug. ug. mg. ug. ug- ug- ug. ug. ug. ug. ug- godt. godt. godt. mg. mg. godt. godt. godt. godt. mg. godt. godt. mg. godt. mg. ug- ug- godt. ug- mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. godt. ug- rog. godt. godt. ug- mg. ug. ug- ug- mg. ug. ug. tg- mg. godt. mg. godt. mg. godt. godt. tg- ug- godt. godt. ug- mg. godt. mg. godt. godt. godt. mg. mg. godt. mg. tg- mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. godt. tg. godt. mg. ug. godt. godt. godt. ug- godt, ug. ug- mg. godt. godt. godt. mg. ug- ug. mg. ug. ug. ug. ug. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 994 Den polytekniske Læreanstalt 1900—1901, c. Examen for Maskiningeniører. Examensfag. ^ v. ■— ^ * = 1 S i i QC'^r s15 © r-i ^ -pH NCi® "SS S sR _ ri ©.g!* '§ p §.s* x §S ® S "S c« e H ■2 2 K 3 g H o -5 « £* rj ce .S •>■« es i* ^ de ® mci tu oc GO *-* §>TJ H © Kursusarbejder. Geometrisk Tegning........... Opmaalingsteguing............ Maskinkonstruktion............ Teknisk Mekanik og grafisk Statik Udkast til et kemisk Maskinanlæg Tegning af alle Kursusopgaver . Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sam-| mensat Maskinanlæg ........I Udarbej delse af Detailtegning til en I opgiven Del af et Maskinanlæg' Skriftlig Prøve. Matliematik..................j Deskriptiv Geometri.......... Fysik........................| Uorganisk Kemi (skriftlig og prak- tisk) ....................... Maskinlære................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik Teknologi.................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del ............ Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del............ Mundtlig Prøve. Mathematik ..................J Deskriptiv Geometri........... Fysik........................| Uorganisk Kemi.............. Geologi ..................... Maskinlære...................j Teknisk Mekanik og grafisk Statik Teknologi....................j Materialisere.................. Uorganisk teknisk Kemi med or- ganisk Kemi................ Opvarmning og Ventilation samt Kursusarbejdet heri.......... Skibsbygning samt Kursusarbej- det heri................... Elektroteknik samt Kursusarbej- det heri.................... godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. godt. godt. godt. mg. mg. tg- godt. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. mg. mg. mg. ug- godt. godt. Hovedkarakter... 2den Karakt. mg. mg. godt. godt. mg. ug. mg. ug. godt. godt. godt. mg. ug. godt. mdl. mg. ug. mg. mg. godt. ug- godt. godt. mg. ug- mg. godt. tg- ug. mg. godt. ug- mg. godt. tg. 2den Karakt. ug. ug. godt. mg. godt. ug. mg. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. tg- »g- ug. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. tg- mg. mdl. "g- mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. ug* mg. ug. mg. mg. mg. tg- ug. mg. ug- mg. ug. godt. tg- ug. ug. ug. mg. ug- mg. mg. godt. mg. mg. ug- mg. ug- mg. ug. mg. godt. mg. 2den Karakt. 1ste Karakt. ug- ug. mg. godt. mg. ug. godt. godt. godt. godt. mg. godt. godt. tg. godt. ug- ug. godt. godt. ug. godt. mg. godt. tg- tg- mg. godt. godt. godt. mg. tg- godt. mg. mg. 2den Karakt. mg mg mg mg mg mg godt. ug- tg- godt. godt. tg- ug- tg- godt. godt. ug. ug. mg. mg. mg. godt. godt. tg- mg. mg. mg. slet. mg. mg. mg. mg. mg. godt. 2den Karakt. Afholdte Examina. 995 d. Examen for Bygningsingeniører. Examensfag. Andersen, Thomas Christian. Examinand 1892. 1. Del af Ex. 1896. Behrend, Thomas Schat Petersen. Examinand 1894. 1. Delaf Ex. 1898. Bertelsen, Hjalmar. Examinand (Student) 1894. 1. Del af Ex. 1897. Birk, Emil. Examinand (Student) 1893. Filos. Prøve 1894. 1. Del af Ex. 1898. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning................ Opmaalingstegning................. Opmaaling........................ Nivellement........................ Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Vej- og Jernbanebygning........... Brobygning........................ Yandbygning...................... Maskinkonstruktion........ ........ Husbygning....................... Tegning af alle Kursusopgaver...... mg. mg. ug. godt. godt. tg. tg. godt. mdl. godt. godt. godt. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. mg. godt. godt. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. mg. Ug. ug. mg. mg. godt. mg. godt. ug mg. Praktisk Prøve. Udkast til et Vejbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vejbygningsprojekt...... Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt .... godt. godt. godt. godt. godt. godt. mg. godt. Skriftlig Prøve. Mathematik .......................j Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................| Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vejbygningsfagene .................. Vandbygningsfagene ............... Maskinlære ....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del ................. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 11. Del................. mg. godt. godt. godt. godt. tg- godt. mg. tg- godt. ug. mg. ug- godt. mg. mg mg. ug- godt. mg. tg- godt. ug. mg. mg. godt. godt. godt. mg. "g- godt. godt. godt. godt. ug. mg. mg. mg. godt. ug- ug. Ug- mg. mg. mg. mg. mg. ug. Mundtlig Prøve. Mathematik.......................j Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................j Uorganisk Kemi................... Geologi........................... V ejbygningsfagene.................. Vandbygningsfagene................ Opmaaling og Nivellering........... Maskinlære ....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Teknologi ....................... Materiallære....................... ug. ug- mg. tg- tg- mg. godt. mg. mg. godt. godt. tg- godt. godt. ug. mg. ug. ug. mg. mg. tg- tg- tg- godt. tg- mg. mdl. mg. mg. ug- ug. mg. mg. tg- mg. tg- godt. tg- godt. godt. mg. mg. godt. godt. godt. mg. godt. tg- ug. mg. godt. godt. tg. godt. mg. mg. Hovedkarakter... j 3die Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 996 Den polytekniske Læreanstalt 1900—1901. Examensfag. S w ■ 7* 0 u i w .s fl g. g S! s W' r—I . O) 03 ^ o g w » flis - ? °3 S C3 iil .S § § K Q CC 5J H Cl 2 "O _ oo SI c 05 , tf K bh; Kursusarbejder. Geometrisk Tegning................ Opmaalingstegning................. Opmaaling........................ Nivellement....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Vej- og Jernbanebygning........... Brobygning....................... Vandbygning....................... Maskinkonstruktion ................ Husbygning........................ Tegning af alle Kursusopgaver...... Praktisk Prøve. Udkast til et Vej bygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vejbygningsprojekt..... Udkast til et Vandbygningsanlæg og Udarbejdelse af Detailtegning til en Del af et Vandbygningsprojekt.... Skriftlig Prøve. Mathcmatik.......................j Deskriptiv Geometri................ Fysik ............................^ Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk) Vej bygningsfagene................ Vandbygningsfagene-................ Maskinlære....................... Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del.................. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del................. Mundtlig Prøve. Mathcmatik....................... | Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................| Uorganisk Kemi................... Geologi........................... Vejbygningsfagene................. Vandbygningfagene................. Opmaaling og Nivellering........... Maskinlære........................ Teknisk Mekanik og grafisk Statik .. Teknologi......................... Materiallære....................... Hovedkarakter... / godt. godt. mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. ug. ug- godt. godt. ug. mg. godt. godt. godt. godt. mg. mg. godt. tg- ug- ug. mg. ug- ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. tg- mg. mg. 1ste Karakter. mg. godt. mg. ug- godt. mg. godt. godt. godt. mg. mg. godt. mg. tg- mg. godt. mg. mg. ug- mg. godt. tg- tg- ug- Ug- godt. tg- godt. mg. mg. godt. ug- godt. godt. ug. tg. tg- godt. godt. godt. mg. ug- ug. godt. mg. godt. godt. godt. ug. godt. godt. tg. godt. tg- tg- godt. godt. ug- godt. godt. godt. godt. mg. mg. godt. tg. mg. mg. mg. godt. mg- mg. mg. mg. mg. godt. godt. ug- 2den Karakter. 2den Karakter. godt. godt. ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. ug. mg. godt. mg. godt. ug- mg. mg. ug. mg. mg. mg. ug. ug. ug. godt. mg. godt. mg. ug. godt. ug- mg. ug- ug- mg. ug. mg. mg. 1ste Karakter. Afholdte Examina. 997 x (S ® X fi W 1:3 S "" rr« OS 3 2 * ^ P3 T o 03 ^ ^ cS +3 « <35 00 .2 §2 -S S T) ^ O I flH 05 ^ tf iM .2 * o 2 | S "S's «\ aS 2.2 S s •r "ti "* ^ ' h am c 2 O GO . 1 03 n3 H Hl F? T* S s S ! X P4 H S O /a 2? ^ os QO 'H 00 H rt th . .9 ^ M H flW 1 a as « 'X * » (3 mg. godt. tg- ug. mg. godt. ug. mg. mg. godt. tg- mg. ug. mg. mg. mg. mg. mg. ug. ug. ug- godt. mg. mg. mg. ug. ug. ug. ug. godt. ug. ug. godt. godt. mg. mg. tg- tg- mg. mg. godt. mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. godt. tg- mg. mg. godt. godt. mg. godt. godt. godt. godt. mg. godt. godt. godt. mg. tg- godt. godt. godt. godt. tg- godt. godt. mg. godt. ug. mg. mg. godt. ug. mg. godt. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. tg. tg- mg. mg. godt. godt. godt. mg. godt. godt. godt. godt. tg. mg. ug. ug- mg. ug. ug. mg. godt. tg- tg- godt. mdl. tg- ug- ug. mg. ug- tg- mg. tg. mdl. godt. godt. tg- ug- mg. mg. godt. godt. ug- ug. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. ug. mg. mg. ug- godt. mg. ug. godt. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. tg- mg. mg. mg. godt. tg- godt. mg. godt. godt. godt. godt. godt. tg- tg. mg. tg- godt. godt. godt. godt. tg. godt. ug. mg. ug. ug- ug. mg. ug- ug. ug- ug. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. godt. ug. godt. godt. mg. mg. mg. ug. tg- ug. tg- mg. mg. godt. godt. ug. mg. mg. mg. godt. ug. godt. mg. ug. ug. mg. ug. ug. mg. mg. mg. ug. mg. mg. godt. ug. godt. ug- mg. ug. godt. godt. mg. mg. tg- godt. mg. mg. ug. godt. godt. ug. tg- godt. mg. ug. tg. godt. mg. godt. godt. mg. godt. godt. tg- tg. godt. mg. mg. tg- godt. godt. tg- godt. godt. mg. godt. tg- mg. ug. tg- godt. mg. godt. godt. mg. godt. mg. tg- mg. godt. ug. mdl. godt. tg- ug. godt. mg. godt. mg. mg. ug. godt. mg. mg. mg. godt. ug. tg. mg. godt. ug. 3die 2den 2den 1ste 3die 3die 2den 1ste Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. x T o 03 o 2 | S g Vandspejlet har sænket sig saaledes, at Fjordens Middelvandstand ligger 0,4m under Daglig Vande i Østersøen, medens den højeste Stand, der i Regelen indtræder i Marts, ligger 0,28m, den laveste Stand, som i Regelen indtræder i September—Oktober, ligger 0,6m under Daglig Vande i Østersøen. Den absolut højeste Vandstand i Tiaaret 1883—93 har været Daglig Vande, den absolut laveste Vandstand i samme Tidsrum 0,72m under Daglig Vande. Bunden i Rødby Fjord, hvorover et Kort i Maalestoksforholdet 1:20000 (Plan 1) medfølger, bestaar hovedsagelig af Dynd, som i en Mægtighed af 2 å 2x/4m dækker en Undergrund af Ler. Som Følge af Vandspejlssænkningen er der langs Fjordens talrige Øer og Indskæringer dannet et betydeligt og værdifuldt Engareal, ligesom der ogsaa i Fjorden er opstaaet et ligeledes værdifuldt Rørskær. Udløbet for Kramnitzeslusen i Østersøen dannes af to parallelle Lededæmninger, og in- denfor disse, men udenfor Slusen, er der bygget et Bolværk, saaledes at der her er opstaaet et lille Havneanlæg med 2m Vanddybde. Denne Dybde holder sig dog kun i selve Havnen, foran Indløbet strækker sig en Barre, paa hvilken Vanddybden i Regelen kun er ca. lm; gjennem Barren fører et Løb med indtil l,3m Vanddybde, men dette Løb flytter sig jævnlig noget, dog holder det sig altid Øst for Havneindløbet. Paa medfølgende Plan 2 er vist en Situationsplan af Havnen og Slusen ved Kramnitze i Maalestoks- forholdet 1:2000 samt Detailtegning af Slusen i Maalestoksforholdet 1:100. Paa Plan 3 er angivet et Tværprofil af selve Diget i Maalestoksforholdet 1: 100. Kysten udenfor Rødby Fjord bestaar væsentlig af Sand og Grus, som efter Stormens Retning vandrer frem og tilbage, dog foregaar den overvejende Del af Materialvandringen langs Kystlinien i Retning fra Øst til Vest. Sand- og Grusmasserne udgjøre dog hovedsagelig kun et dækkende Lag, hist og her træder Leret pletvis frem. Vandstanden ved Kysten af- 1006 Den polytekniske Læreanstalt 1900—1901. liænger af Vindretningen. Sydlige Vinde give i Regelen Lavvande, ofte ind- til 0,7m under Daglig Vande, særligt give sydvestlige Vinde stærkt Lavvande, indtil 1 å l,25m under Daglig Vande. Alle andre Vindretninger give Høj- vande, særlig Nordost til Sydostvinde, som give indtil 0,8 å lnm over Dag- lig Vande, under Stormfloden i 1872 endog indtil 3m over Daglig Vande. Strømmen følger som Regel Vindretningen, alle Vinde fra Sydvest gjennem Syd til Øst give vestgaaende (østlig) Strøm, medens alle nordlige Vinde give østgaaende (vestlig) Strøm. Strømmens Hastighed kan voxe 3 å 4 Knob. Der ønskes udarbejdet et skitseret Projekt til Rødbys Forbindelse med Østersøen, paa et eller andet Punkt af den paa Situationsplanen (Plan 1) angivne Kyststrækning, idet der i Nærheden af selve Byen tænkes an- lagt en ca. 100m lang Kaj, tjenlig for Anlæg af Skibe med indtil 2m Dybt- gaaende. Denne Kaj sættes ved en Kanal i Forbindelse med Østersøen. Paa Plan 1 indtegnes med rød Farve alle de til dette Formaals Opnaaelse fornødne Foranstaltninger og Bygværker, og dernæst udtegnes i Maalestoks- forholdet 1 : 2000 en Situationsplan, der angiver den nærmere Ordning af Forholdene ved Indsejlingen fra Østersøen gjennem Diget. I Maalestoks- forholdet 1: 100 angives en Tværprofil af Kanalen samt ved et tilstrække- ligt oplysende Antal Tvær- og Længdesnit, hvorledes Kanalen føres gjen- nem Diget og ud i Stranden samt de hertil fornødne Bygværkers Konstruk- tion. Projektet ledsages af en kort Beskrivelse, der motiverer den valgte Ordning og de valgte Konstruktioner samt supplerer, hvad der ikke til- strækkelig fyldestgjørende er vist paa Tegningerne. Detailtegning til Vandbygningsprojekt: Et Sund forener to Bugter, af hvilke den ene er aaben mod Vest, den anden mod Øst, saaledes at Vestenvind kan give indtil l,5m Højvande ved Sundets vestlige Ende, Østen- vind indtil 0,6m Højvande ved Sundets østlige Ende. Som Følge heraf kan der til Tider opstaa betydelige Niveaudifferencer ved Sundets Ender, ved Vestenvind paa indtil 0,8m og ved Østenvind paa indtil l,2,n. Tidevandet er uden Betydning. Gjennem Sundet kan der som Følge af disse Forhold løbe en stærk Strøm, der til Tider virker generende paa Besejlingen af en ved Sundet liggende Havn, og da Sundets Bredde ikke er ret stor, har man derfor besluttet at spærre det ved en Dæmning, i hvilken man dog, for at være i Stand til at friske Vandet i Sundet, agter at anbringe en Gjennem- strømningssluse, saaledes indrettet, at Gjennemstrømningsaabningens Stør- relse kan varieres efter Ønske. Anstillede Undersøgelser have ført til, at Slusen skal bestaa af et vist Antal 2,5m brede, ved daglig Vandstand 2,5m dybe Aabninger, samt vist, at Grunden paa det Sted, hvor Slusen agtes bygget, og hvor den oprindelige Vanddybde for Tiden er 2m, bestaar af følgende Lag: Øverst et c. l,2m tykt Lag haard, tæt Ler, derunder et ca. l,4m tykt Lag grov Grus, som direkte hviler paa Kalkklippe. Tang driver hyppigt gjennem Sundet; Pæleorm findes, men ikke Pælekrebs. Der ønskes i Maalestoksforholdet 1 : 50 projekteret et Fag af den heromtalte Sluse, samt dertil hørende Lukke angivet. Vejbygning: Hvilke Midler anvender man ved Konstruktion og Ved- ligeholdelse af Kjørebanen paa en almindelig Landevej for stærk Færdsel for at opnaa en stor Holdbarhed af Vejbanen og smaa Udgifter til Vedligeholdelsen? Vandbygning: Der ønskes givet en Beskrivelse af de Apparater, der tjene til Vejledning for Søfarende under Taage og Tykning. Maskinlære: Indretningen og Virkemaaden af Indsprøjtningskonden- sator med tilhørende Luftpumpe ved Kondensationsdampmaskiner. Teknisk Mekanik og grafisk Statik. Som for Maskiningeniørerne. Sygeexamen for Bygningsingeniører. Vejbygning: Hvorledes udføres den sædvanlige Kjørebanebrolægning paa Sandfundament? Hvilke Mangler lider den af, og hvilke Ændringer i Konstruktionen anvender man for at opnaa en bedre og mere holdbar Sten- brolægning i stærkt befærdede Gader'? Vandbygning: der ønskes givet en Fremstilling af de forskjellige Sy- stemer af Sluser i Skibsfartskanaler, ved hvilke Skibet bringes fra den ene Afdeling til den anden ved Hjælp af bevægelige Slusekamre. Afholdte Examina. 1007 Maskinisere: Indretningen af en Indikator samt dens Anvendelse be- skrives, og der vises, hvorledes den kan tjene til at eftervise Fejl i Maski- nens Dampfordeling. Teknisk Mekanik og grafisk Statik: En lige, vandret Bjælke af Længde AB==1 og med konstant Tværsnit er indspændt ved A, simpelt under- støttet ved B. Idet der kun tænkes paa Belastning med lodrette Kræfter, ønskes angivet: 1. Ligningen for Influenslinien for Indspændingsmomentet Ma ved A; ved denne bestemmes endvidere, i hvilket Punkt af Bjælken en Kraft P skal virke for at frembringe den numeriske størst mulige Værdi af Ma. 2. Ligningen for Influenslinien for den lodrette Nedbøjning i Bjæl- kens Midtpunkt. Examen i Juni og Juli 1901. Ved 1ste Del af Examen for^Fabrikingeniører. Projektionstegning: Bestem Skæringen mellem en vandret Cylinder og en skæv Kegle i den paa Skitsen angivne Stilling og udfold begge Over- flader. Maalene ere Millimeter. Fysik I: 1. Der gives en Fremstilling af de Forhold, som betinge en Vægtskaals Følsomlied og Vejningens Paalidelighed. 2. Vægtbjælken i en Vægtskaal vejer 200 gr. Lodret over dens Omdrejningsaxe er der anbragt en forskydelig Masse paa 1 gr. Hvor meget løftes det fælles Tyngdepunkt, naar den lille Masse forskydes 1/2mm• opad? Fysik II: I hvilke Tilfælde kan man med Fordel anvende Transformatorer ved Vexelstrømsanlæg? Hvorledes bygges de? Giv Grundlaget for deres Theori. Mathematik: 1. Ved Hjælp af Simpsons Formel beregnes Integralet ('i dx u = \ ——j—^ idet Intervallet deles i 10 lige store Dele. Regningerne kræves Jo 1 -j—lOx 7 kun udførte med den Nøjagtighed, som fircifrede Tavler tillade. 2. Find Asymptoterne til Kurven y (y -f- x) (y—2x) — 2xy -j- 4x2 -j- 4x = 0, og eftervis, at de tre Punkter, hvori de skære Kurven i endelig Afstand fra Begyndelsespunktet, ere tre Punkter, der ligge i en ret Linie. Ved 1ste Del af Examen for Maskin- og Bygningsingeniører. Projektionstegning: En vindskæv Flade er i perspektivisk Afbildning given ved 3 Lédelinier, nemlig: 1. Cirklen C, som ligger i Billedplanen P, 2. en ret Linie L med Spor s og Retningspunkt u, samt 3. den uendelig fjerne Linie V. Hvad er det for en Flade ? Bestem den Frembringer paa Fladen som gaar gjennem Punktet p paa Cirklen C, samt Frembringerne gjennem Punktet q paa L. 2den og følgende Dage. Man skal tegne det perspektiviske Billede af Konoiden og dens Skæringslinier med Planen M (der har Spor Sm og Ret- ningslinie Vm) samt med to Frontplaner J)l og P, (henholdsvis 60mm- og 200mm- bag Billedplanen P). Snitplanerne, hvis indbyrdes Skæringslinier, ligeledes bestemmes, fortsættes ikke udenfor Konoiden. Denne og Planen M begrænses iøvrigt mellem Billedplanen og P2. Envidere skal den sande Figur af alle de fundne Snit bestemmes samt af Konoidens Spor i Front- planen gjennem Øjet. Asymptoterne angives. Hovedpunktet tages i h, Distancen = 100mm. Fysik II-} ^om vec* ®xamen f°r Fabrikingeniører. Mathematik I: Find Værdien af ^'2C0S coso x (]x 2. I et retvinklet Koordinatsystem har man givet Fladen Z == —x2 -j- 4xy -j- 2y2. Man skal paa denne Flade bestemme Kurverne af størst Fald mod X-Y Planet. Mathematik II: 1. En uendelig tynd, tung, homogen Plade med Vægt V har Form af en Halvcirkel; Pladen kan uden Modstand dreje sig om Halvcirklens begrænsende Diameter 2 a, som er en fast Axe, der danner en Vinkel paa 30° med den vandrette Plan. Pladen skal holdes i Ligevægt af Universiteteta Aarbog. 126 1008 Den polytekniske Læreanstalt 1900—1901. en Kraft F, som gaar gjennem Halvcirkelbuens Midtpunkt og er vinkelret paa Pladens Plan, som skal være vinkelret paa det lodrette Plan gjennem den faste Axe. Hvor stor maa F være, og hvilke Tryk udøver Pladen mod Axen? 2. Gjennem Centret af en homogen Kugle med Radius a er boret en retlinet, uendelig snæver Kanal, i hvilken der bevæger sig en Partikel med Masse 1, udgaaende fra Kuglens Overflade uden Begyndelseshastighed. Kuglen tiltrækker Partiklen efter Naturens Lov. Tiltrækningen i Enhed af Afstand fra Centret er a2. Partiklen bevæger sig i et Medium, som gjør Modstand proportional med Hastigheden 2 u for Enhed af Hastighed, « > o. Find Bevægelsen. Deskriptiv Geometri: 1. Skraa Afbildning. En vindskæv Hvperboioide er given ved de 3 Frembringere (af samme Art): Fx (par. m. Y-Axen og med lodret Spor ll), F2 (lodret og med vandret Spor v2) og F3 (med vandret Spor v3 og 3die Spor t3). Man skal konstruere Fladens Centrum, og for Asymtotekeglens vandrette Spor bestemmes 3 af dets Punkter med deres Tangenter. 2. Af et Keglesnit er givet (i ny Figur): 3 Tangenter A, B og C samt de to førstes Røringspunkter a og b; bestem Endepunkterne af et Par konjugerede Diametre.