Afholdte Examina.
919
Endelig kom lian til Sicilien, hvor nogle af hans Fæller bosatte sig.
Han selv vilde ikke blive dér; thi han mente, at han burde adlyde Oraklet,
der nu utvetydigt8) havde befalet ham at drage til Italien. Men da han
sejlede derhen, blev han af Modvind ført hen til Afrikas Kyst, hvor Dido paa
den Tid anlagde Carthago. Dido ønskede, at Æneas tillige med Trojanerne
skulde blive hos hende; men haardnaJcket9) Hev10) han ved10) sm Beslutning
og sejlede til Italien. Dido havde lige til den sidste Dag liaabet, at Æneas
vilde give efter for hendes Bønner; men da hun saa' sig skuffetn), dræbte
hun sig selv.
x) superesse. 2) incendium. 3) consumére. 4) eripere. 5) comitari.
c) domicilium. 7) errare. 8) haud ambigue. 9) pertinax. 10) blive ved = per-
manere in. n) decipere.
Y. Prisopgaver.
Til Besvarelse af de for Aaret 1899—1900 af Universitetet udsatte
14 Prisopgaver*) indkom i Aaret 1900—1901 11 Afhandlinger, nemlig 3 theo-
logiske, 1 statsvidenskabelig, 1 lægevidenskabelig, 1 historisk, 1 engelsk-
filologisk, 2 mathematiske og 2 kemiske. Af disse Afhandlinger fandtes to
theologiske, den statsvidenskabelige, den lægevidenskabelige og begge de
mathematiske værdige til Prisen. Accessit tilkjendtes den tredie theologiske,
den historiske og den ene af de kemiske Afhandlinger.
Forfatterne fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Stud. theol. Thomas Lomholt Thomsen, |
Stud. theol. Carl Immanuel Scharling, j	theologiske,
Stud. mag. Knud Asbjørn Wieth Knudsen, af den statsvidenskabelige,
Cand. med. Axel Gustav Blad, af den lægevidenskabelige.
Stud. mag. Olaf ur Dan Danielsson,	\
^ ,	t~v i />11 ti i tt' 11	i i ^ (len mathematiske.
Cand. mag. Feder Chr. Fred. Kobbernagel, I
Af de Accessit tilkjendte Afhandlinger:
Stud. theol. Andreas Christiansen Juhl, af den theologiske,
Cand. theol. Hans Hartvig Møller, af den historiske,
Assistent hos Møntguardejnen, Cand. pharm. Carl Valdemar Jørgensen, af
den kemiske.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indkomne Afhandlinger
lyde saaledes:
1. De theologiske Afhandlinger. Som Besvarelse af den theologiske
Prisopgave 1899—i900: »Findes der blandt prophetae posteriores Skrifter
eller større Skriftstykker, hvor den historiske Udlægning ikke har formaaet
at paavise den tidshistoriske Baggrund? og i bekræftende Fald hvorvidt kan
da saadanne Skrifters eller Skriftstykkers Affattelsestid bestemmes?« er der
indkommet tre Afhandlinger.
Den ene Afhandling (254 Sider lille Folio), der har Motto fra 2 Tim.
3,16, er et dygtigt Arbejde, der vidner om Flid, Grundighed og Modenhed.
Naar Forfatteren i et Forord udtaler, at han oftere, hvor han kunde have
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1899—1900 S. 548—49.
Universitetets Aarbog.	115
920
Universitetet 1900—1901.
ønsket at give en udførlig Behandling, af Hensyn til Tiden har maattet
nøjes med Henvisning til andres Arbejder, da har dette dog ikke i synderlig
Grad skadet Afhandlingen, da han med Sikkerhed har forstaaet at træffe
det væsentlige blandt de mangeartede Spørgsmaal, som faa Betydning for
Opgavens Besvarelse. Han har i høj Grad Herredømme over Stoffet, saavel
de paagjældende Profetafsnit som den betydelige Litteratur, han har benyt-
tet, saa at han selv i Enkeltundersøgelserne aldrig taber Helhedssynspunk-
terne af Syne. Om man end af og til kan betvivle, at hans Resultater have
den Grad af Sikkerhed, som han selv tillægger dem, maa hans Dom dog
erkjendes som i Almindelighed sund og vel overvejet, og hans Behandling
af Æmnet er klar og methodisk. Alt i alt ere vi ikke i Tvivl om, at Af-
handlingen er værdig til Prisen.
Den anden Afhandling (407 Sider Kvart) med Motto fra 2 Kor. 12,9
er et meget flittigt og omhyggeligt Arbejde. Forfatteren gjennemfører ener-
gisk den historisk-kritiske Metliode; han har sat sig ind i en omfangsrig
Litteratur og viser en minutiøs Omhu i Afvejning af Enkelthederne pro og
contra og en stadig spændt Opmærksomhed for, hvor meget en Bevisførelse
kan bære, og hvor den glipper. Ganske vist har han derved ikke undgaaet
en vis tør Skematiseren, og under den megen Syslen med Enkelthederne har
han ikke altid formaaet at fastholde Overblikket og Herredømmet over Hel-
heden; tillige er i Behandlingen af Joels Skrift, hvor forøvrigt Begrundelsen
af Hypotliesen om en Deuterojoel er anerkendelsesværdig, Fremstillingen af
Forholdet til den øvrige gammeltestamentlige Litteratur ikke fyldestgjørende.
Men Afhandlingen viser en saa stor Dygtighed, at vi maa anse ogsaa den
for fuldt værdig til Prisen.
Den tredie Afhandling (324 tætskrevne Kvartsider) har Motto fra Hebr.
1,1. Den indledes med en længere Udvikling (S. 4—55) af den gammel-
testamentlige Profetis Karakter, derunder dens tidsliistoriske Bestemthed;
denne Udvikling er i det hele vel udarbejdet og danner et passende Grund-
lag for den følgende egentlige Besvarelse af Opgaven, men kan dog strengt
taget undværes, da Hovedmomenterne deri maa betragtes som givne paa
Forliaand. Selve Behandlingen af de omspurgte Profetstykker, hvilke For-
fatteren bestemmer som Jes. 24—27, Joel og Zakarja 9—14, er flittig og i
mange Maader dygtig og interessant og vidner om aandelig Begavelse;
navnlig er den bibelsk-theologiske Side af Undersøgelsen vellykket, og For-
fatteren naaer her videre end sine Konkurrenter. Men andre Sider har faaet
en ufyldestgjørende Behandling, vel navnlig fordi der er visse betydnings-
fulde Bearbejdelser af Joel og Jesaja, som Forfatteren — hvad han selv
beklager — ikke har liavt Adgang til. Og om Afhandlingen som Helhed
gjælder det, at den lader savne Sikkerhed i Methoden og bærer et for sub-
jektivt Præg. Ogsaa maa det vel siges, at Obadja falder indenfor den stillede
Opgave og følgelig burde være medtaget. Paa Grund af disse Mangler kan
Afhandlingen ikke kjendes værdig til Prisen; men der er i den nedlagt saa
stor Flid og Kundskabsfylde, at den fuldt ud fortjener et Accessit.
Den 5te Marts 1901.
H. Scharling. P. Madsen. L. W. Schat Petersen.
J. C. Jacobsen.
II. Den statsvidenslidbelige Afhandling. Som Besvarelse af den stats-
videnskabelige Prisopgave for A ar et 1899—1900: »Hovedtrækkene i Kapital-
rentens Historie i Danmark siden Midten af forrige Aarhundrede« er der
indkommen en Afhandling med Motto: »Baade — og«, ledsaget af en Række
Tabeller og grafiske Bilag.
Forfatteren har taget fat paa den stillede Opgave med Alvor og lagt
en omfattende Plan for sit Arbejde. Han har fra Arkiver og Blade ind-
samlet et meget stort Materiale, der for Størstedelen ikke hidtil har været
benyttet, og har under dette Arbejde vist, at han er i Besiddelse af Evne
til at finde og udnytte de rette Kilder. Bearbejdelsen af dette store og ret
Prisopgaver.
921
vanskelige Materiale er foretaget med Dygtighed og under Anvendelse af
rigtige statistiske Methoder. Det er derved lykkedes Forfatteren ikke alene
at besvare den stillede Opgave paa fyldig og i det væsentlige tilfredsstillende
Maade, men tillige at yde Bidrag til Belysning af andre Sider af vor øko-
nomiske og sociale Historie i den omhandlede Tidsperiode.
Afhandlingen er ikke uden Mangler; Forfatteren har saaledes ikke
tilstrækkelig udsondret væsentligt og uvæsentligt, og som Følge deraf frem-
træde Udviklingens Hovedtræk ikke saa tydeligt, som ønskeligt kunde være;
der er derhos noget famlende og usikkert i Fremstillingen, og der er hist
og her Misforstaaelser eller Uklarheder. Men alt dette er ikke andet, end
hvad der kan forklares af den forholdsvis korte Tid, der har staaet til For-
fatterens Raadighed, og af, at det aabenbart er et Debutarbejde.
Vi ere derfor af den Mening, at Forfatteren fuldt ud har fortjent at
belønnes med den udsatte Pris.
Kjøbenhavn, den 28de Februar 1901.
V. Falbe Hansen.	H. Westergaard.
III. Den lægevidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af den for
Aaret 1899—1900 udsatte lægevidenskabelige Prisopgave: »der ønskes en til
selvstændige Undersøgelser støttet Fremstilling af de Lejeforandringer, Tyk-
tarmen undergaar ved en almindelig eller partiel Nedsynkning af Underlivs-
organerne, og specielt af det Forhold, der bestaar mellem Colons og Ven-
triklens Lejeforandringer« er der indkommen en Afhandling med Motto: »11
n'y a pas de pratique médicale sans doctrine« (Bouchard).
Forfatteren har for at løse den stillede Opgave foretaget en Hække
Ligundersøgelser og fremlægger 50 Sectioner, hvor Underlivsorganernes Leje-
forhold nøje er undersøgt og beskrevet. Materialet har en særlig- Vægt
derved, at der i omtrent Halvdelen af Tilfældene er foretaget Formolinjek-
tioner i Bughulen, hvorved den postmortelle Meteorisme og Forskydning af
Tarmen er undgaaet. Afhandlingen ledsages af en større Række vel ud-
førte Fotografier og Tegninger til nærmere Belysning og Dokumentation af
Sektionsfundene. Foruden disse selvstændige Undersøgelser har Forfatteren
grundigt og med god Kritik gjennemgaaet Spørgsmaalets tidligere Litteratur
og viser, hvorledes hans egne Undersøgelser dels supplere tidligere udførte
og dels paa afgjørende Punkter tillade ham at fremdrage nye Synspunkter
og i det hele at bringe mere Klarhed over dette saa stærkt debatterede,
men hidtil lidet gjennemskuelige Omraade af Pathologien.
Efter først at have gjennemgaaet de almindelige Synspunkter for Ar-
bejdet og den anvendte Teknik giver han som Indledning en Fremstilling af
Tarmens og Krøsets Udvikling og gaar dernæst over til Tyktarmens Leje-
forandringer. Størst Interesse har hans Undersøgelser over Colon transversum
og dennes Krøs. Han ledes ved dem til den Anskuelse, at meso Colon ikke
som almindelig antaget forholder sig indifferent ved Enteroptosen, men tvært-
imod, idet det hæfter sig paa Nyrer, Duodemun og Pankreas, følger med
disse Organer under deres Nedsynkning eller forskydes nedad i Forhold til
dem. Fra dette Synspunkt og med Hensyntagen til Colons vexlende Leje
under forskjellig Udspilingsgrad o. 1. forklarer han Hovedtyperne af disloceret
Colon transversum, medens han i Modsætning til de fleste tidligere Forskere
kun tillægger ligamentum gastro-colicum ringe eller ingen Betydning for
Dislocationernes Opstaaen. Ogsaa om Colons andre Afsnit gives gode Op-
lysninger, og Forfatteren har for at fuldstændiggjøre sit Arbejde tillige gjort
en god Undersøgelse af Tyndtarmens Forhold ved Enteroptosen.
I det hele er der saaledes udført et betydeligt Arbejde og opnaaet
Resultater af Yærdi. De Indvendinger, vi kunne gjøre mod Afhandlingen,
ere af mere underordnet Natur. Yi finde det saaledes en Mangel, at For-
fatteren ikke har givet en samlet Oversigt over Materialet med Hensyn til
Alder, Kjøn, Enteroptosens Grad og dens Hovedtype; Oplysningerne herom
maa paa en uheldig Maade søges der, hvor de enkelte Tarmafsnit behandles,
og Læseren faar ikke at vide, hvorledes Tilfældene ere udvalgte. Yi finde
115*
922
Universitetet 1900—1901.
det ogsaa en Mangel, at Forfatteren giver saa faa kliniske Oplysninger om
de enkelte Tilfælde og aldeles ikke har forsøgt at bestemme Enteroptosens
Grad og Tarmens Leje inden Døden, hvilket vilde have forhøjet Værdien af
Sectionsfundene.
Vi mene imidlertid, at disse Indvendinger kun have liden Betydning
overfor Arbejdets gode Sider, og tage derfor ikke i Betænkning at erklære
Afhandlingen for værdig til at belønnes med Guldmedaillen.
Kjøbenliavn, i Marts 1901.
Ivn. Faber.	Leopold Meyer.
IV.	Den historiske Afhandling. Som Besvarelse af det for Aaret
1899—1900 udsatte Prisspørgsmaal: »Hvilke aandelige Paavirkninger modtog
Danmark fra Nederlandene i Tiden fra Reformationens Indførelse til Ud-
gangen af det 17de Aarhundrede?« er indkommet en Afhandling med Motto:
Docemus alios, — ab aliis discimus. Exemplo præimus orbi, et orbis nobis
est exemplum. Tli. Bartholin: »De peregrinatione medica« 1G74.
Efter en indledende Udsigt over de politiske Forhold mellem Danmark-
og Nederlandene i det omhandlede Tidsrum skildrer Forfatteren først de
sociale Forbindelser mellem de to Lande og dernæst den nederlandske Paa-
virkning paa Danmark med Hensyn til Videnskab, Poesi, Kunst og Folkets
Aandsliv. Han er herved i det hele gaaet frem paa den Maade, at han har
benyttet en stor Del af de hidtil i Litteraturen enkeltvis foreliggende Be-
handlinger af disse Æmner og sammenarbejdet dem til et velformet Hele,
der er i Stand til at give en god Oversigt; ledet af en forstandig og moden
Bedømmelse har han ogsaa væsentlig truffet de rigtige Synspunkter. Imid-
lertid er hans Litteraturkundskab, selv hvad de nævnte Behandlinger angaar,
ikke udtømmende, og en endnu væsentligere Mangel er, at han kun ganske
undtagelsesvis er gaaet til de oprindelige Kilder, særlig ikke til de Lærdes
Brevsamlinger eller selve Kunstværkerne; han har derved været udelukket
fra at lægge Evne til selvstændig videnskabelig Forskning for Dagen. Den
Maade, hvorpaa han citerer, er gjennemgaaende heller ikke heldig.
Vi kunne derfor ikke anse Afhandlingen for værdig til at vinde Prisen;
men da Forfatteren har formaaet at give en god Oversigt over det mange-
sidede og store Stof, og da han besidder en sund og træffende Dømmesans
i Forening med en god Fremstillingsevne, tage vi ikke i Betænkning at til-
kjende Forfatteren et Accessit.
Kjøbenliavn, den 1ste Marts 1901.
Joh. Steenstrup.	Kr. Erslev.	J. A. Fridericia.
V.	Den engelsk-filologiske Af handling. Som Besvarelse af Prisspørgs-
maalet i engelsk Filologi om »Shakespeares Kjendskab til og Opfattelse af
den græsk-romerske Oldtid« er indkommet en Afhandling med Motto: »In
magnis voluisse sat est«. Forfatteren har med stor Flid læst Shakespeares
Værker og af dem samlet Udtalelser om Forhold og Personer i det gamle
Grækenland og Rom. Udførligst gaar han ind paa de egentlige Romer-
dramaer samt »Troilus og Cressida« og leverer der en fyldig, men ikke særlig
dybtgaaende Karakteristik af de optrædende Hovedpersoner. Flere af de
allervigtigste Problemer (hvad Shakespeare kan have læst om Oldtiden af
sin Samtids engelske Litteratur, i hvor stort Omfang han er gaaet til Kil-
derne istedenfor at nøjes med Oversættelser, om der af hans Brug af de fra
Latin eller Græsk stammende engelske Ord kan sluttes noget til hans Sprog-
kundskaber, hvilke af de omtvistede Dramaer der maa anses for ægte, hvad
Grundene kan være til hans Afvigelser fra Plutarkh i Romerdramaerne o. 1.)
ere dels ikke rigtig stillede, dels snarere strejfede end behandlede. Paa
næsten alle Punkter har Forfatteren været for afhængig af tidligere Frem-
stillinger, særlig Stapfer, Shakespeare et Tantiquité, ligesom der oftere har
Prisopgaver.
923
indsneget sig ligefremme Fejl. Da der saaledes trods al anvendt Flid ikke
er givet noget selvstændigt Bidrag til en Løsning af den stillede Opgave,
kunne vi ikke indstille Afhandlingen til nogen Belønning.
Kjøbenliavn, i Marts 1901.
J. Paludan.	Otto Jespersen.	A. B. Drachmann.
VI. De mathematiske Afhandlinger. Af Universitetets mathematiske
Prisopgave er der indkommen to Besvarelser. Det stillede Spørgsmaal: »Der
ønskes en ordnet og sammenhængende Udvikling af Læren 0111 Flader af
anden Orden, som er udført ved antalgeometriske Methoder« giver Besvarel-
serne et vist Spillerum. Nærmest sigtes der vel til en saadan Behandling,
hvor Rigtigheden af hvert enkelt Skridt er bevist antal geometrisk, og hvor
Stoffet er ordnet saaledes, at dette er blevet muligt; og en Besvarelse, der
strengt fulgte disse Principer, vilde kunne nøjes med at give den forlangte
Theori i mindre Omfang. Man kan imidlertid ogsaa, naar man med et
antalgeometrisk Udgangspunkt har dannet et for Antalgeometrien og den
projektive Geometri fælles Grundlag, bygge videre herpaa ad Veje, der ikke
afvige synderlig fra dem, som jævnlig anvendes i Projektivgeometrien, men
dog kunne betegnes som antalgeometriske i videre Forstand. En saadan
Fremgangsmaade kan godkjendes som Besvarelse af den stillede Opgave, naar
det antalgeometriske Udgangspunkt og i det mindste lejlighedsvis rent an-
talgeometriske Betragtninger benyttes til paa engang at simplificere Udvik-
lingen og gjøre den forskjellig fra, hvad man kan tage ud af existerende
Bøger, og naar tillige Tilsætningen af de sædvanlige projektivgeometriske
til de forlangte antalgeometriske Methoder benyttes til at give den hele
Theori en større Udstrækning.
Disse Betingelser ere opfyldte i det med o> mærkede Arbejde, hvor
man dog ofte kunde have ønsket en mere umiddelbar Anvendelse af antal-
geometriske Methoder. Naar Forfatteren saaledes ved Undersøgelsen af
Kurver paa en Flade af anden Orden benytter Resultater vedrørende plane
Kurver (Pliickerske Ligninger osv.) med Henvisning til, at disse andetsteds
ere beviste antalgeometrisk, gaar han Glip af saadanne antalgeometriske
Beviser for de rumlige Sætninger, som i flere Henseender vilde være simp-
lere end dem, han laaner fra IMangeometrien. Den hele Udvikling af Læren
om Flader af anden Orden er imidlertid, i Overensstemmelse med Opgavens
Fordring, saa vel ordnet og vel sammenhængende, den er, trods et Par
mindre Savn, saa omfattende, og den er navnlig saa omhyggelig, klar og
paalidelig i alle Enkeltheder, at den maa anses for fuldt værdig til den
udsatte Pris.
I den anden indkomne Besvarelse uden Mærke, men med Titelen »Læren
om Flader af anden Orden, antalgeometrisk fremstillet«, er der, navnlig i
den første Halvdel gjort mere direkte Brug af de antalgeometriske Methoder.
Disse anvendes saaledes med Held til et indgaaende Studium af Kurverne
paa en Flade af anden Orden. Dér og andetsteds anvender Forfatteren dem
endog ofte med stor Dristighed. Dette er en Ros, for saa vidt han i Regelen
sikrer sig, at de overraskende faa Udgangspunkter virkelig ere tilstrækkelige
til at drage en rigtig Slutning. Paa enkelte Steder lader han sig dog lokke
til forhastede Slutninger. Saaledes er Beviset for den vigtige Sætning, at
de oskulerende Planer i tre Punkter af en Rumkurve af tredie Orden skære
hverandre i et Punkt af disse tre Punkters Plan, ikke blot utilstrækkeligt;
men de Hjælpesætninger, han i den Anledning søger at bevise, ere ligefrem
urigtige. Hans hele Udvikling af Læren om Flader af anden Orden er
imidlertid saa omfattende, at den mere maa bedommes efter den gode Be-
handling af det allermeste af det betydelige Stof end efter de enkelte Pletter,
som dog maa mane Forfatteren til fremtidig at bruge sin utvivlsomme Evne
til at anvende antalgeometriske Methoder med større Varsomhed. Da iøvrigt
dette Arbejde i det hele deler det foregaaendes gode Egenskaber, og da
det tillige gjør en noget fyldigere Brug af Antalgeometri, staar det som
024
Universitetet 1900—1901.
Besvarelse af den stillede Opgave omtrent ved Siden af dette og maa altsaa
ogsaa anses for fuldt værdigt til den udsatte Pris.
Kjøbenliavn, den 20de Februar 1901.
Thiele.	H. G. Zeuthen.	Julius Petersen.
VII De kemiske Afhandlinger. Som Besvarelse af den for 1899—
1900 udsatte Prisopgave i Kemi: en Prøvelse af Dupré's Angivelser om Sulfo-
eddikesyre og Sulfopropions}TC og en Paavisning af, om saadanne fede Sy-
rer, hvori enten Carbonylets Iltatom eller begge Carboxvlets Iltatomer er
ombyttede med Svovl, existere, er der indkommet 2 Afhandlinger, den ene
(84 Kvartsider) med Motto af Pasteur: »Jeunes gens, jeunes gens!......
Yivez dans la paix sereine des laboratoires et des bibliotheques!« — den
anden (49 Kvartsider; indkommet 6te Juli 1900) mærket: »1280«.
Begge Forfattere have prøvet Dupré's nævnte Angivelser, og begge ere
komne til samme Resultat, nemlig at det af ham analyserede Salt aldeles
ikke har den af ham angivne Sammensætning, men kun er Natriumthio-
sulfat.
Men den første Afhandlings Forfatter har desuden udført et anseligt
Arbejde fur at besvare Opgavens anden og vigtigste Del. Idet han er gaaet
ud fra, at Syrer som de omspurgte i Analogi med Eddikesyrens Dannelse
af Acetamid kunde ventes at dannes af Tliiacetamid, har han behandlet
denne Forbindelse med Natriumsulfhydrat, med Natriummethylat og med
Æthylnitrit. Da ingen af disse Forsøgsrækker førte til Maalet, har lian for-
søgt sig med Methylthiacetanilid og dens isomere Forbindelse, han har be-
Natriumzinkmethyl med Svovlkulstof, Acetylchlorid med Phosphorpentasul-
lid, men i alle Tilfælde faaet negative Resultater med Hensyn til det stil-
lede Spørgsmaal. Den sidst antydede Reaktion blev dog ikke prøvet igjen-
nem paa den efter Forfatterens nuværende Erfaring hensigtsmæssigste
Maade, men hans Forsøg førte her til Fremstilling af to hidtil ukjendte
Forbindelser: Thiacetamid-Chlorhydrat og en Forbindelse af lige Moleculer,
Tliiacetamid og Acetylchlorid, om end ingen af dem erholdtes i ganske ren
Tilstand. Desværre er Forfatteren først til allersidst kommet til at tænke
paa de Forsøg, der for Benzoesyren have ført til Fremstilling af saadanne
Syrer som de omspurgte. Disse Methoder har han derfor ikke faaet Tid
til at prøve, uagtet Udgangsmaterialerne, Methylchloroform og Æthyliden-
chlorid gaa i Handelen og disse Fremgangsmaader vel snarest maatte ventes
at kunne føre til et positiv Resultat. Saa længe disse Methoder ikke ere
prøvede, kan man ikke sige, at Opgavens sidste Del er besvaret. Imidlertid
er der nedlagt saa meget dygtigt Arbejde og vist saa megen Omtanke i
Forfatterens Afhandling og Forsøg, at vi, om vi end ikke kunne indstille
den til Guldmedaillen, mene at maatte tilkjende den et Accessit.
I den anden af de indkomne Afhandlinger er kun den første og mindste
Del af Opgaven besvaret. Et Forsøg paa at fremstille Natriumdithioacetat
ved Hjælp af Natriummethyl og Svovlkulstof er vel gjort, men en Sammen-
ligning med den første Afhandlings tilsvarende Forsøg viser bedst, hvor
ufuldkomment det har været. Vi kunne derfor ikke tilkjende den anden
Afhandlings Forfatter nogen Belønning.
Kjøbenliavn, den 22de Februar 1901.
Julius Thomsen.	C. Christiansen.	S. M. Jørgensen.
De for Aaret 1900—1901 udsatte Prisopgaver vare:
1. Theologi. En kritisk Fremstilling af Hovedretningerne indenfor
den nytestamentlige Exegese ved Midten af det 19de Aårhundrede. 2. Lov-
kyndighed. Spørgsmaalet om, hvorvidt Indtrædelse af en Krigstilstand for
Landet øver Indflydelse paa den indre statsretlige Ordning, undersøges med
særligt Hensyn til dansk Ret. 3. Statsvidenskab. En paa befolkningssta-
tistiske Data bygget Undersøgelse af de sociale og økonomiske Forhold i
Prisopgaver.
925
den sidste Halvdel af det 18de Aarliundrede. 4. Lægevidenskab. Der
ønskes en Redegjørelse for de forskjellige Methoder til cirkulær Forening af
overskaarne større Arterie- og Venestammer og for de Resultater, man med
disse klinisk og experimentelt har naaet. Spørgsmaalet ønskes yderligere
belyst ved selvstændige Undersøgelser. 5. Filosofi. Sammenligning mel-
lem Humes Filosofi, saaledes som den fremtræder i hans Treatise og som
den fremtræder i hans Essays. 6. Historie. En Fremstilling og kritisk
Vurdering af de forskjellige Opfattelser af de ledende Personligheder i den
engelske Revolution (1629—1660), særlig Cromwell, der i Tidernes Løb have
gjort sig gjældende i den historiske Litteratur i og udenfor England. 7.
Klassisk Filologi. Suetonius's Levnedsbeskrivelser af de tre Kejsere af Fla-
viernes Hus oversættes paa Dansk og forsynes mefl en kritisk-exegetisk
Kommentar. Tillige undersøges Forholdet mellem de historiske Beretninger
hos Suetonius og i de andre Kilder til Flaviernes Historie. 8. Østerlandsk
Filologi. En systematisk Fremstilling af Infinitivernes Former og syntak-
tiske Brug i Arabisk med Sammenligning af Hebraisk og Aramaisk. 9.
Nordisk Filologi. En nærmere Undersøgelse af de vigtigste Berøringer
mellem dansk og svensk Litteratur indtil den skandinaviske Bevægelses Be-
gyndelse ved 1840. 10. Tysk Filologi. En indgaaende Undersøgelse af
Behandlingen af den indoeuropæiske Lydgruppe sk (sc, sq) fra de ældste Tider
til de nuværende Dialekter i Tysk med Nederlandsk og Frisisk under stadig
Sammenligning med Udviklingen i Engelsk. 11. Astronomi og Mathe-
matik. Et astronomisk Uhrs Gang i et Tidsrum, der omfatter baade Som-
mer og Vinter, undersøges med Hensyn til meteorologisk Paavirkning saa-
vel som til Ophobning af tilfældige Fejl. Originale Observationer forlanges
ikke. 12. Fysik og Kemi. Der ønskes en Oversigt over de Methoder, der
have været anvendte til at bestemme en Leders Selvinduktion, samt en ex-
perimental Prøvelse af de i de sidste Aar foreslaaede nye Methoder. 13.
Naturhistorie. Der ønskes en paa selvstændige Undersøgelser grundet Over-
sigt over de i Danmark forekommende, til Vand knyttede Algesvampe (Phy-
comycetes). saavel i biologisk Henseende som i floristisk, saa omfattende
som Tid og Omstændigheder tillade. Afhandlingen maa ledsages af de til
fuld Forstaaelse nødvendige Præparater og Tegninger.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1900—1901 have 21 Promotioner fundet Sted, idet der er til-
delt 14 den medicinske og 6 den filosofiske Doktorgrad samt 1 den theolo-
giske Licentiatgrad.
Reservelæge ved det kgl. Frederiks Hospital i Kjøbenhavn Frederik
Christian Paludan Vogelius (Lægeexamen i Juni 1891) forsvarede den 17de
September 1900 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:
»Studier over den Friedliinderske Bacil«. Paa Embeds Vegne opponerede
Professorerne, Dr. Chr. Gram og Dr. C. J. Salomonsen, af Tilhørende ingen.
Graden meddelt den 1ste Oktober 1900.
Cand. mag. Christian Preben Emil Saraiav (Skoleembedsexamen ved
det filosofiske Fakultet i Januar 1889) forsvarede den 18de September 1900
sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Irske Studier«.
Paa Embeds Vegne opponerede Professor, Dr. Vilh. Thomsen og Docent,
Dr. Holger Pedersen (jvf. Univ. Aarb. for 1899—1900 S. 399), af Tilhørerne
ingen. Graden meddelt den 24de September 1900.
Cand. mag. Carl Mourits Clod Mackeprang (Magisterkonferens ved
det filosofiske Fakultet i Juni 1894) forsvarede den 27de September 1900