Universitetets Forliold ud ad til.
795
Den lier akkrediterede kgl. italienske Gesandt havde paa sin Regerings
Vegne indbudt den danske Regering til at sende officielle Delegerede til
denne Kongres samt anmodet om, at Universitetet og andre videnskabelige
Anstalter samt Videnskabsmænd og Kunstnere, som kunde tænkes paa en
eller anden Maade at ville deltage i Kongressens Arbejder, maatte erholde
Underretning om dens Afholdelse. Ministeriet udbad sig derhos en Ud-
talelse om, hvorvidt der maatte lindes Anledning til at lade Danmark repræ-
sentere ved Kongressen. Konsistorium indsendte under 19de September
1901 en Skrivelse af 16de s. M. fra det filosofiske Fakultet, hvori dette ud-
talte, at det ikke fandt tilstrækkelig Anledning til at lade Danmark officielt
repræsentere ved Kongressen.
4. Forskjellige Sager.
Lunds Universitets Lærere deltog efter Indbydelse fra Lærerne ved
Kjøbenhavns Universitet i en Sammenkomst i Kjøbenhavn den 15de og 16de
September 1900; den første Dag foretoges en Udflugt til Roskilde og Besøg
i Domkirken.
—	Fra Ministeriet modtog Konsistorium under 8de September 1900 et
Exemplar af Statuterne for „Nobel Stiftelsen11 tilligemed en Afskrift af en
Beretning fra den udsendte kgl. Generalkonsul i Stockholm angaaende det
nærmere Indhold af disse Statuter.
—	En fra Ministeriet under 9de Oktober s. A. modtaget, af den kgl.
belgiske Regering skænket fototyperet Reproduktion af det eneste kjendte
Exemplar af Udgaven af 1572 af Mercators Kort over Europa, hvilket
Exemplar opbevares i det storhertugelige Bibliothek i Sachsen Weimar, er
blevet indlemmet i Universitetets historiske Kortsamling.
—	Efter Anmodning fra Goteborg StadsbibliotheTc i Skrivelse af 26de
Februar 1901 sendes fremtidigt et Exemplar af Universitetets Festkrifter og
Aarbøger samt Disputatser til Bibliotheket.
—	En fra Universitetet i Geneve modtagen Skrivelse om Dannelsen af
en international botanisk Forening blev under 19de Juni s. A. sendt til
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
—	Under 28de Juni s. A. modtog Konsistorium fra Ministeriet et Udklip
af Reichs-Anzeiger af 13de s. M., ifølge hvilket der til Medvirkning ved Ud-
arbejdelsen af en international Katalog for Naturvidenskaberne er oprettet
et Bureau med Sæde i Berlin under Titelen »Deutsches Bureau der inter-
nationalen Bibliographie der Naturwissenschaften«. Udklippet blev sendt
fornævnte Fakultet.
—	Til „Baadhusudstillingen af dansk Kunst til 1890" blev der ud-
laant forskjellige Kunstværker fra Universitetet, Universitetsbibliotheket og
flere under Universitetet hørende Samlinger.
IX. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Tilkomne Legater ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1900—1901 er der tilkommet 4 nye Legater:
Det »Reinhardtske Legat« og det »Reinhardtske Studielegat«, »Højesterets-
advokat C. Liebes Legat« og »Gaardejer og Dannebrogsmand Diderik Jørgen-
sens LegaU.
796
Universitetet 1900—1901.
Fundatsen for det ..Reinhardtske Legatu og det ,, Reinhardtske Studie-
legatder under 10de Januar 1901 ad mandatum er forsynet med kgl.
Stadfæstelse, er saalydende:
Yi Rektor og Professor ved Kjøbenhavns Universitet gjøre vitterligt:
Yed Testamente af 15de Juni 1899 have de nu afdøde Frøkner Julie
og Mathilde Reinhardt skænket deres efterladte Formue til Oprettelse af et
Legat, der til Minde om deres Fader, Professor Johannes Hagemann Rein-
hardt, og deres Broder, Professor Johannes Theodor Reinhardt, skal kaldes
det »Reinhardtske Legat«, og til et andet Legat, der til Minde om deres
nævnte Broder skal hære Navn af det »Reinhardtske Studielegat«.
1 Overensstemmelse med de i Testamentet givne nærmere Bestemmelser
har Konsistorium affattet følgende Fundats:
§ 1.
Legaterne bestyres som en for sig bestaaende selvstændig Formue, men
iøvrigt paa samme Maade som Kjøbenhavns Universitets øvrige Legatmidler.
§ 2.
Legaternes Kapital bestaar af 12000 Ivr. i 4^ °/0 Landejendommenes
Kreditkasse-Obligationer, 3600 Kr. Aktier i Kjøbenhavns Brandassurance-
kompagni og omtrent 300 Kr. kontant.
§ 3.
Legaternes Renter udbetales — med Fradrag af Udgifterne for Ved-
ligeholdelse af Frøknerne Reinhardts Gravsted paa Assistents Kirkegaard —
halvaarsvis til Frøken Thora Konow, Datter af Fru Marie Konow, født Oehlen-
schlåger, og til Frøken Jenny Borries, Datter af forhenværende Forpagter
Phillip Borries, med Halvdelen til hver. Saafremt nogen af Rentenyderskerne
dør eller gifter sig, bliver Renten at lægge til Kapitalen, uden at den andens
Rentenydelse derved forhøjes.
§ 4.
Naar den sidste af de i § 3 nævnte Rentenydersker er afgaaet ved
Døden, blive to Trediedele af den hele Kapital at tillægge et Legat, der
bærer Navn af det »Reinhardtske Legat«. Renterne af dette Legat, der
bortgives af Konsistorium, uddeles i to Portioner til ugifte, trængende Døttre
af Professorer eller andre Lærere ved Kjøbenhavns Universitet og nydes,
saa længe Vedkommende er i Live og ugift. Legatet udbetales med Halv-
delen i hver af de ordinære Terminer.
§ 5.
Den sidste Trediedel af Kapitalen tildeles et Legat, der benævnes det
»Reinhardtske Studielegat«. Renterne af dette, der ligeledes bortgives af
Konsistorium, tildeles en naturvidenskabelig Studerende ved Kjøbenhavns
Universitet og nydes i 3 Aar; dog kan det, saafremt hertil findes til-
strækkelig Grund, paany tildeles den samme Studerende for indtil 2 Aar,
saaledes at det ialt nydes i 5 Aar. Som Adkomst kræves et sædeligt Liv,
Flid og Dygtighed. Legatet udbetales halvaarsvis i de ordinære Terminer.
§ 6.
Saafremt Halvdelen af den samlede Kapital med oplagte Renter forinden
den sidste Rentenyderskes Død skulde have naaet en Størrelse af 10000 Kr.,
træder det i § 4 nævnte »Reinhardtske Legat« strax i Kraft. Skulde den
Legat- og Stipendievæsen.
797
samlede Kapital ved den sidste Rentenyderskes Død kun være 12000 Kr.
stor, bortfalder det i § 5 nævnte »Reinhardtske Studielegat«, og det »Rein-
hardtske Legat« faar den hele Kapital. Saafremt den samlede Kapital paa
dette Tidspunkt skulde være under 10000 Kr., lægges Renterne til Kapitalen,
indtil denne liar naaet en Størrelse af 10000 Kr. Hvis den hele Kapital
ved den sidste Rentenyderskes Død er større end 12000 Kr., men mindre
end 15000 Kr., tilfalde de 10000 Kr. det »Reinhardtske Legat«, der st.rax
træder i Virksomhed, medens Renterne af Resten oplægges, indtil denne
med paaløbne Renter har naaet en Størrelse af 5000 Kr., hvorefter ogsaa
det »Reinhardtske Studielegat« træder i Virksomhed.
Er allerede før den sidste Rentenyderskes Død Halvdelen af Kapitalen
med oplagte Renter tilfalden det »Reinhardtske Legat«, faar det »Reinhardtske
Studielegat« ved sidste Rentenyderskes Død en Trediedel af hele den samlede
Kapital, som udkommer ved at lægge det allerede udbetalte til den tilbage-
staaende Rest.
§ 7.
Konsistorium udnævner en Efor, der er fælles for begge Legater; som
den første Efor indtræder dog Professor, Dr. Johannes Steenstrup.
§ 8.
Under Forbehold af Regeringens Stadfæstelse kan Konsistorium vedtage
Tillæg til og Ændringer i denne Fundats.
Den 24de December 1900.
Thiele.	-
J. H. Deuntzer.
Ved Legatkapitalens Indbetaling i Juni 1901 udgjorde det kontante
Beløb 629 Kr. 37 Øre.
Fundatsen for Højesteretsadvokat C. Liebes Legat", der under Ilte
Marts 1901 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse er saalydende:
I Henhold til et af afdøde G-ehejmekonferensraad, Højesteretsadvokat
Carl Christian Vilhelm Liebe i hans efterladte Optegnelser udtalt Ønske
have hans Efterladte paa hans 80 Aars Fødselsdag oprettet et Rejselegat
for unge Jurister paa 40000 Kr. i Østifternes 4 °/0 Obligationer af 7de Serie
under Navn af Højesteretsadvokat C. Liebes Legat.
Som nærmere Regler for dette Legat fastsættes følgende:
§ 1.
Legatkapitalen, der er indbetalt i Universitetskvæsturen, forvaltes af
denne efter de samme Regler som Universitetets øvrige Legatmidler. Tilsyn
med Legatet føres af Konsistorium overensstemmende med Universitetslov-
givningens almindelige Regler.
§ 2-
Hovedkapitalen skal saa vidt muligt stedse bestaa af Kreditforenings-
eller lignende Obligationer med en aarlig Rente af 1600 Kr. Dersom der ved
Obligationers Indfrielse skulde indvindes noget ud over det til Hovedkapi-
talens Supplering fornødne Beløb, bliver dette Overskud at henlægge til en
Reservefond, som dog ikke maa overstige en Fjerdedel af Hovedkapitalen.
Hvad der ud over denne Fjerdedel maatte indvindes, bliver at lægge til
798
Universitetet 1900—1901.
Aårets Renter for at uddeles med disse. Skulde omvendt i Tilfælde af
Obligationers Indfrielse Hovedkapitalen ikke kunne suppleres med Ind-
frielsesbeløbet, bliver, ligesom ellers naar Tab maatte lides paa Kapitalen,
det manglende Beløb at afliolde af Reservefonden og om fornødent af Kapi-
talens Renter.
§ 3.
Legatets Renter tildeles flinke unge juridiske Kandidater eller Studenter
til derfor at foretage en Udviklings- eller Rekreationsrejse i Udlandet. Ved
Uddelingen at Legatet vil der ikke saa meget være at tage Hensyn til
Ansøgerens positive Kundskabsfylde som til, at han har lagt Anlæg og
Interesse for det juridiske Studium for Dagen, og at han i det hele maa
anses for at være i Besiddelse af saadan Modenhed og Aandsudvikling, at
han vil kunne have varigt Udbytte af gjennem en Udenlandsrejse at stifte
Bekjendtskab med fremmede Forhold.
I Almindelighed bliver i hvert Aar hele det efter § 2 til Uddeling
disponible Beløb for det sidst forløbne Kalenderaar at uddele. Det bort-
gives ordentligvis i en eller to lige store Portioner, dog kan det, naar
særlige Grunde tale herfor, uddeles til Rekreationsrejser med mindre Beløb,
ikke under 400 Kr. Legatet maa ikke uddeles som Supplement til et andet
Rejselegat. Skulde der i et Aar ikke melde sig nogen kvalificeret Ansøger
til en eller flere ledige Portioner, henlægges det Beløb, som ikke uddeles,
til Reservefonden, for saa vidt denne ikke liar naaet den i § 2 fastsatte Sum
af en Fjerdedel af Hovedkapitalen; i modsat Fald, ligesom ogsaa, naar
Legatets Bestyrelse af særlige Grunde, t. Ex. paa Grund af Tab, maatte
finde, at Uddeling af Legatet et Aar ikke bør finde Sted, overføres det
disponible Beløb til det følgende Aar for at uddeles i dette.
Legatnyderen er pligtig til at meddele Eforus, hvor længe han for
Legatet har opholdt sig i Udlandet, og hvor han har opholdt sig. løvrigt
paahviler der ham ikke nogen som helst Forpligtelse til at indgive Beretning
om sin Rejse eller til paa anden Maade at oplyse videnskabeligt Udbytte
af denne.
§ 4.
Legatet uddeles af det rets- og statsvidenskabelige Falkultets juridiske
Medlemmer. Af disse fungerer den efter Embedsudnævnelse ældste som
Legatets Efor. Til ham indsendes Ansøgninger om Legatet, han giver
Konsistorium Underretning om, hvem Legatet er tildelt, og efter hans An-
visning udbetales Legatet af Kvæsturen til Legatnyderen.
§ 5.
Tillæg til og Forandringer i denne Fundats kunne efter Indstilling af
det rets- og statsvidenskabelige Fakultets juridiske Medlemmer og Kon-
sistorium ske ved Regeringens Stadfæstelse.
Konsistorium, den 4de Marts 1901.
Thiele.	-—
J. H. Deuntzer.
Fundatsen for „Gaarde jer og Dannebrogsmand Diderik Jørgensens
Legat", der under 29de April 1901 er forsynet med kgl. Stadfæstelse er
saalydende:
Legat- og Stipendievæsen.
799
Ved Testamente af 24de Februar 1894 liar Gaardejer og Dannebrogs-
mand af Vinding By og Sogn, Holmans Herred, Diderik Jørgensen bestemt,
at bans efterladte Formue med Fradrag af forskjellige Beløb til Anvendelse
i andre Øjemed skal udlægges til et Legat, hvis Renter de indsatte Testa-
mentexekutorer, Prokurator E. J. Wadum og Sagfører A. Gryntelberg i Vejle,
efter eget Skjøn skulde uddele til trængende Slægtninge af Testator,
medens Legatet senere skulde tilfalde fattige Studerende ved Kjøbenhavns
Universitet og den polytekniske Læreanstalt. Da Prokurator Wadum under
Boets Behandling afgik ved Døden, blev undertegnede Sognepræst H. A. K.
Hagemann i Vinding beskikket til i Forening med Sagfører Gyntelberg som
Executor testamenti at overtage og fortsætte Behandlingen af Boet. Ved
Opgjørelsen i Boet er derefter udlagt til det fornævnte Legat et Beløb af
41262 Kr. 77 0. og i Henhold til Testamentet oprette vi herved for Legatet
følgende:
Fundats:
1.	Legatet, der skal føre Navnet »Gaardejer og Dannebrogsmand
Diderik Jørgensens Legat«, bestaar af den Formue, som paa Skifte i Testators
Bo er udlagt til Legatet, hvortil kommer den Forøgelse, som Formuen ved
indvundne Renter eller paa anden Maade maatte erholde.
Af de til Legatets Raadighed for Tiden værende Midler henlægges
40000 Kr. som Legatets Begyndelseskapital, medens det forbeholdes Best}r-
relsen af Legatet at uddele det overskydende ved Renteindsamling indvundne
Beløb efter Fundatsens Bestemmelser.
2.	Legatkapitalen, der ingensinde maa formindskes, anbringes mod
Sikkerhed som for Umyndiges Midler Legatets Værdipapirer skulde holdes
noterede paa Legatets Navn og forsynes med Prohibitivpaategning af Amt-
manden over Vejle Amt.
3.	Det aarlige disponible Rentebeløb uddeles hvert Aars 27de Februar,
Testators Dødsdag, efter Bestyrelsens frie Skjøn for et Aar ad Gangen til
Ansøgere, som findes kvalificerede. I Aaret 1901 uddeles det i § 1 over-
skydende Beløb extraordinært, saasnart nærværende Fundats er forsynet med
kongelig Konfirmation. Bestyrelsen kan dog bestemme, at den en Person
tillagte Understøttelse skal vedvare for en vis Aarrække eller for Livstid, saa-
fremt Vedkommendes Værdighed eller Trang ikke bortfalder.
4.	Berettiget til at søge Legatet er enhver værdig Trængende i Konge-
riget, der ikke nyder Fattigunderstøttelse eller Alderdomsunderstøttelse, som
godtgjør sit Slægtskab med Testator og som er født før Testators Dødsdag
den 27de Februar 1894. Til Oplysning søges tilveiebragt en Stamtavle over
Testators Familie, og Udgifterne herved kan afholdes af Legatet.
5.	Legatet bestyres af Sognepræst Hagemann, Vinding, og Sagfører
Gyntelberg, Vejle. Legatbestyrelsens Kontor er indtil videre hos sidstnævnte.
I Tilfælde af Meningsulighed imellem Bestyrerne afgjøres Spørgsmaalet af
Amtmanden over Vejle Amt. Naar en af Bestyrerne dør, bliver ude af
Stand til at fungere eller ønsker sig fritaget for Hvervet, udnævner Amt-
manden over Vejle Amt en ny Bestyrer, der dog saa vidt muligt skal have
Bopæl i Vejle Kjøbstad eller Vinding Sogn.
6.	Bestyrerne have at forvalte og uddele Legatet efter Pligt og Sam-
Uniyersitetets Aarbog.	100
800
Universitetet 1901 —1902.
vittighed. I alle Legatet vedrørende Anliggender udfordres Underskrift af
begge Bestyrerne for at forbinde Legatet. Hver af Bestyrerne erholde i
Henhold til Testamentets Bestemmelser en aarlig Løn af 100 Ivr. Alle
Udgifter til Bekjendtgjørelser, Skemaer, Porto etc. vedrørende Legatet føres
til Udgift i Legatets Regnskab.
7.	Bestyrelsen fører en af Amtmanden over Yejle Amt autoriseret
Protokol over de Legatet vedrørende Anliggender, hvori navnlig ogsaa ind-
føres de tagne Beslutninger angaaende Anbringelse af Legatets Midler,
Uddeling af Legatrenten og det aarlige Regnskab, ligesom der føres en paa
samme Maade autoriseret Kassebog. 1 hvert Aars December Maaned bliver
der i »Berlingske Tidende« eller den Tidende, der med Hensyn til offentlige
Bekjendtgjørelser maatte træde i Stedet for samme, samt i hvilke andre
Aviser Bestyrelsen maatte finde hensigtsmæssigt at indkalde Ansøgninger
om Legatet.
8.	Regnskabsaaret for Legatet gaar fra 1ste April til 31te Marts og
Regnskabet revideres af en dertil af Amtmanden over Vejle Amt udnævnt
Mand, som herfor erholder et aarligt Vederlag af 25 Kr., der udredes af
Legatet. Regnskabet skal af Bestyrelsen fremsendes til Revision inden Maj
Maaneds Udgang for det forløbne Regnskabsaar.
Regnskabet decideres af Amtmanden over Vejle Amt.
9.	Hvad der af et enkelt Aars Rentebeløb ikke maatte blive uddelt,
kan uddeles i det følgende Aar, hvis dertil lindes Anledning; i andet Til-
fælde lægges Beløbet til Kapitalen og frugtbargjøres.
10.	Naar det maatte vise sig, at Legatet i 5 paa hinanden følgende
Aar, uagtet behørig Bekjendtgjørelse, ikke er blevet søgt af nogen dertil
berettiget Person, skal Legatets Formue i Henhold til Testamentets Bestem-
melser overgives Kjøbenhavns Universitet til Bestyrelse, og Legatet skal da
bære Navnet »Gaardejer og Dannebrogsmand Diderik Jørgensens Legat for
fattige Studerende«. Der bliver af Universitetet at oprette en ny Fundats for
Legatet, hvori optages Bestemmelser om, at den aarlige Rente skal tilfalde
fattige Studerende ved Kjøbenhavns Universitet og polytekniske Læreanstalt,
og at de Ansøgere, der ere barnefødte i eller paa anden Maade nærmere
knyttede til Vinding Sogn, fortrinsvis skulle komme i Betragtning.
11.	Legatportioner, der bevilges af Bestyrelsen i Henhold til denne
Fundats, kunne ikke gjøres til Gjenstand for Beslag eller Exekution.
12.	Paa denne Fundats bliver at søge kongelig Konfirmation.
Vinding og Vejle, den 28de Februar 1901.
Hagemann.	Gyntelberg.
2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for enkelte
Legater eller nærmere Regler for disse.
a. Det Medeanske Legat.
Efter Indkaldelse til den eller dem af Mette Winstrups, Doktor Niels
Pedersens Enkes Slægt, der maatte anse sig berettigede til at udøve den i
Fundatsen for »Legatum Medeanum« hjemlede Anbefalingsret — der havde
været udøvet af afdøde Inspektør, Cand. polyt. A. N. Ørsted — anerkjendte
Legat- og Stipendievæsen.
801
Konsistorium under 16de Januar 1901 fhv. Branddirektør Hans Chr. Ørsted
Scharling som berettiget til at indtræde i Udøvelsen af Anbefalingsretten.
b. Scheels Stiftelse.
Efter Indstilling fra Stiftelsens Efor bifaldt Konsistorium under 7de
November 1900, at der oprettedes en ny Portion af Stiftelsens Legat for
Enker efter Universitetslærere eller saadanne afdøde Læreres ugifte Døtre
og en ny Portion af Familielegatet, fra og med December Termin s. A.
at regne.
c. Skeels Legat.
Efter at Konsistorium liavde modtaget Meddelelse om, der for det
Skeelske Legat fra December Termin 1900 var overført til Legatets Hoved-
konto fra dets 1ste Bikonto en Kapital paa 2064 Kr. 50 Øre, som efter
Fradrag af Administrationsgebyr vilde give en aarlig Rente af 80 Kr.,
vedtog Konsistorium under 22de Maj 1901, at der for Legatet oprettedes en
ny ordinær Stipendieportion å 40 Kr. halvaarlig, første Gang at udbetale i
Ilte Juni Termin s. A.
d. Professorernes Enkekasse.
Efter Forslag fra Enkekassens Efor, Professor, Dr. pliil. Thiele blev
det paa Enkekassens den 30te Mai 1901 afholdte Generalforsamling vedtaget,
at Enkepensionerne forhøjedes fra 360 Kr. til 400 Kr. aarlig, og at For-
højelsen indtraadte i Ilte Juni Termin s. A.
3. Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fundatsmæssige
Bestemmelser for Legaterne.
a. El er s' Rejsestipendium.
Yed Skrivelse af 14de Februar 1901 meddelte Konsistorium Cand. theol.
0. Y. Ammundsen Tilladelse til at opholde sig i sit Hjem i Kjøbenhavn indtil
Afslutningen af Konkurrencen om det da ledige Professorat under det
theologiske Fakultet, uagtet han oppebar det Elers'ske og det Rosenkrantzske
Rejsestipendium.
b. Det Winstriip—Resenske Rejsestipendium.
Efter Eforens Indstilling bifaldt Konsistorium under 16de Januar 1901,
at Cand. theol. N. N., der i December Termin 1900 var blevet udnævnt til
afc nyde Legatet, paa Grund af Lærervirksomhed for et Afgangshold af
Seminarielever maatte udsætte Paabegyndelsen af sin Rejse til Udlandet til
den 13de Maj 1901.
4. De med Universitetet forbundne Kollegier.
a. Elers} Kollegium.
Efter at Inspektør, Cand. polyt. A. N. Ørsted, der havde udøvet den
Jørgen Elers' Hustrus Familie i Fundatsen for Elers' Kollegium hjemlede
Nominationsret, var afgaaet ved Døden, anerkjendte Konsistorium, efter
100*
802
Universitetet 1900—1901.
derom sket Indkaldelse, under 16de Januar 1901 Konventualinde i Gisselfeld
Kloster, Frøken Birgitte Scharling som berettiget til at indtræde i Udøvelsen
af bemeldte Nominationsret.
—	Yed Skrivelse af 17de Marts 1900 meddelte Konsistorium Eforen, at
det under 14de s. M. havde vedtaget, at det Tilskud af 180 Kr. aarlig, som
af Legaternes Overskudsfonds Renter hidtil var udbetalt til Elers1 Kollegium,
indtil videre bortfaldt.
—	Efter Eforens Indstilling meddelte Konsistorium ved Skrivelse af 14de
Marts 1901 Tilladelse til, at Alumnus paa Kollegiet, Cand. theol. N. N.,
maafcte beholde sin Plads paa Kollegiet, medens han aftjente sin Værnepligt
fra Begyndelsen af April til Begyndelsen af Oktober s. A.
—	Under 26de Juni s. A. meddelte Konsistorium efter Eforens Indstilling
Tilladelse til, at Alumnus paa Kollegiet, Stud. polyt. N. N., i September
Maaned s. A. maatte være borte fra Kollegiet for at kunne foretage Op-
maalingsarbejde ved Fredericia til 2den Del af den polytekniske Examen.
b.	Hassagers Kollegium.
Angaaende Indvielsen af Kollegiet, der fandt Sted den 25de September
1900, henvises til den i Univ. Aarb. f. 1899—1900 S. 431 ff. meddelte
Beretning.
—	Da det viste sig, at der til Fuldendelsen af Byggeforanstaltninger ved
Kollegiet — navnlig ved at Udgifterne til Dræning, Kloak-, Gas-, Vand-
og Vejanlæg vare blevne langt større end paaregnet — ud over det hertil
testerede Beløb, 20000 Kr., og det af Kommunitetets Midler bevilgede Til-
skud, 30000 Kr., vilde behøves 1600—1800 Kr., af hvilke dog et Beløb af
400 Kr. vilde kunne dækkes af Legaternes Overskudsfond, bifaldt Ministe-
riet efter Konsistoriums Indstilling under 22de September 1900, at der
maatte tilstaas Kollegiet et Laan paa indtil 1400 Kr. af Kommunitetets
Midler, saaledes at Laanet, at forrente med 4 °/0 p. a. fra Udbetalingsdagen
af det til enhver Tid skyldte Beløb, af Kollegiet forrentedes og afdroges
med ialt 150 Kr. om Aaret. Ved Skrivelse af 3die Oktober s. A. meddelte
Konsistorium Kvæstor, at det havde bevilget, at der af Legaternes Over-
skudsfond udbetaltes Kollegiet som Gave et Beløb af 400 Kr. til Dækning
af Byggeudgifter, samt ved Skrivelse af 9de November s. A., at Konsistorium
havde bevilget, at Laanets Størrelse fastsattes til 1000 Kr. og at Beløbet
modtoges i December Termin s. A., saaledes at den første Bente- og Afdrags-
erlæggelse fandt Sted i Juni Termin 1901.
c.	Valkendorfs Kollegium.
Efter Eforens Indstilling meddelte Konsistorium ved Skrivelse af Ilte
Oktober 11 00 Tilladelse til, at Alumnus paa Kollegiet, Cand. jur. N. N.,
maatte — medens han fra 1ste November s. A. aftjente sin Værnepligt ved
Intendanturen — beholde sin Plads paa Kollegiet for den Tid, den var ham
tildelt, altsaa til 16de Februar 1901.
— Fra Eforen for Kollegiet, Professor, Dr. theol. P. Madsen modtog Kon-
sistorium under 9de Januar 1901 et af ham anbefalet Andragende fra
Alumnerne paa Kollegiet om, at det Vederlag af 120 Kr., der af Alumnerne
Legat- og Stipendievæsen.
803
blev ydet til Kollegiets Portner som Hjælp til Pigeløn, maatte bortfalde,
imod at der paa anden Maade blev skaffet Portneren en lignende Godt-
gjørelse. Eforus udtaler Ønsket om, at der kunde tilvejebringes et Tilskud
af 200 Kr., saaledes at Portnerens Lønning kunde blive forhøjet til
1200 Kr.
I den af Universitetets Kvæstor afgivne Erklæring af 12te Februar
s. A. udtaltes følgende. Da der ved Finansloven for 1865—66 under Kom-
munitetets Budget blev bevilget 11000 Kr. til en Hovedreparation og Om-
bygning af Valkendorfs Kollegium, havde Folkethingets Finansudvalg, jfr.
Eigsdagstidende 1864—65 Tillæg B. Sp. 151—54, i sin Overvejelse af,
hvorvidt Kollegiet ved Hjælp af sin egen Formue kunde udrede Udgiften
ved dette Arbejdes Udførelse, udtalt om den af Kollegiet til Alumnerne
anvendte Distributs af omtrent 800 Kr. aarlig, som dog ikke betaltes til
dem, men til en Portner, der besørgede deres Opvartning, at den ikke
skjønnedes at være nødvendig. Efter at Kollegiet i Ilte December Termin
1896 havde afbetalt sit Laan fra J. L. Smiths Legat til den nye Bygnings
Opførelse og saaledes atter var kommet til Raadighed over Renterne af sin
Kapital, blev det ogsaa af Konsistorium under 19de Maj 1897 blandt andet
vedtaget, at de tidligere fastsatte aarlige Stipendier å 48 Kr. til hver af
Kollegiets Alumner og desuden en halv Portion (24 Kr.) til Kollegiets
Inspektør med Forpligtelse til selv at betale Portneren skulde bortfalde,
saaledes at Lønnen til Portneren for Fremtiden blev at afholde af Renterne
af Kollegiets Kapital med 1000 Kr. aarlig. Allerede i Mellemtiden fra
1865—66 til Udgangen af 1896 havde dog Alumnerne været holdte udenfor
hint Mellemværende med Portneren. Efter at der nemlig i Finanslovforslaget
for 1866—67, jfr. Rigsdagstidende 1865—66 Tillæg A. Sp. 339—40, var
optaget en temporær Distributs til 22 Alumner paa Valkendorfs Kollegium
å 48 Kr., til Beløb 1056 Kr., udtalte Folkethingets Finansudvalg i Rigs-
dagstidende 1865—66 Tillæg B. Sp. 105—6, at det i Henhold til de Grund-
sætninger, som forrige Aar gjordes gjældende ved Spørgsmaalet om Tilskud
til Ombygningen af Valkendorfs Kollegium, foresloges, at dette Forslag ikke
blev bevilget, men at den almindelige Sum til Stipendier, nemlig dettes
Underkonto c., forhøjedes med 1000 Kr. I Overensstemmelse hermed
blev ved Finansloven for 1866—67 denne Underkonto c., Understøttelse for
Studerende (Reglement § 11 og Finansloven for 1866—67), forhøjet fra
2000 Kr. til 3000 Kr., og der blev som Følge heraf indtil Udgangen af
Aaret 1896, da Kollegiet selv, som foran anført, kunde overtage Portnerens
Lønning 1000 Kr., aarligt afgivet det tilsvarende Beløb 1000 Kr. fra den
nævnte Underkonto til Eforen for Kollegiet. Efter den ved Udgangen af
1896 indtraadte Forandring for Kollegiets Vedkommende var det fra Under-
konto c. frigjorte Beløb blevet uddelt af Stipendiebestyrelsen til Studerende
overhovedet.
Af Andragendet fremgik det, at Alumnerne endnu bestandigt havde
et Mellemværende med Portneren i Henseende til hans Vederlag, idet hver
af dem betalte ham 50 Øre om Maaneden til Pigeløn. Da de ikke erholdt
noget Stipendium, hvori dette Beløb kunde indeholdes, men alene nød Fri-
bolig, maatte det vistnok ønskes, at de kunde blive fritagne for denne maa-
804
Universitetet 1900—1901.
nedlige Udgift, og deres Andragende var ogsaa blevet anbefalet af Eforen
saaledes, at der søgtes tilvejebragt et aarligt Tillæg af 200 Kr. til Portner-
lønnen med Forpligtelse for ham til at holde en dygtig Pige. Efter de
særlige Forhold for Portnertjeneste ved Kollegierne kunde det heller ikke
skjønnes, at der i en saadan Ordning vilde være et Præcedens for en til-
svarende Forhøjelse af den sædvanlige Lønning 1000 Kr. for Portnere i
Universitetets Tjeneste.
Naar Konsistorium nærmest havde tænkt sig, at der fra Kommunitetet
under en eller anden Form kunde ydes Kollegiet et Bidrag til Portnerens
Lønning, bemærkede Kvæstor, at, for saa vidt der maatte blive Spørgsmaal
om en vedvarende aarlig Bevilling i det nævnte Øjemed, syntes hidtil aar-
lige Bevillinger til Kollegiernes Drift ganske at være undgaaede i Kommu-
nitetets Budget, og det turde vel ogsaa erkjendes, at der hos Regering og
Rigsdag maatte kunne opstaa Frygt for igjennem en saadan Bevilling at
komme ind paa en Opfattelse af Kommunitetet som i det hele bærende
Kollegiernes Drift i Tilfælde, hvor disses egen Evne ikke var tilstrækkelig
til at fyldestgjøre opstaaede Ønsker. Paa anden Side kunde det ikke for-
klares, at Rigsdagen i Samlingen 1865—66, hellere end at bevilge det,
hvorom der var andraget, nemlig en midlertidig Hjælp netop til Alumnerne
ved Valkendorfs Kollegium, bevilgede meget mere, nemlig en stedsevarende
Hjælp til Studerende overhovedet, saaledes at ikke mindre end en Fjerde-
del af de 4000 Kr., der nu aarlig havdes til Raadighed som Understøttelser
til Studerende, var en uanmodet Gave, hidrørende fra hin Utilbøjelighed
hos Rigsdagen til med Navns Nævnelse at træde i Forhold til Kollegiernes
Drift gjennem vedvarende Bevillinger. Men, hvis dette maatte forholde sig
saaledes, syntes det at ligge nærmest, at de 200 Kr. aarligt, hvorom der
nu var Spørgsmaal, afholdtes af de 1000 Kr. aarligt, som den nævnte Un-
derkonto 1. c. netop havde erholdt under Hensyn til Valkendorfs Kollegi-
ums Alumner. Hvis det, efter at der i nogle Aar havde kunnet raades
over samtlige 1000 Kr. til Studerende overhovedet, skulde falde for haardt
at afse de nævnte 200 Kr. til Kollegiets Alumner, maatte det formentlig
blive en Sag for sig paa dette Grundlag at søge Underkonto 1. c. forhøjet,
løvrigt var det ikke afgjort nødvendigt at tænke sig denne Underkonto for
bestandigt baandlagt, for saa vidt angik hine 200 Kr. Det vilde erindres,
at Konsistorium under 19de Maj 1897 vedtog atter at lade den i Konsisto-
riums Skrivelse af 16de Juli 1844 foreskrevne aarlige Indbetaling af de til
Oplæg bestemte Renter af den i Fundatsen for Valkendorfs Kollegium om-
handlede Fremvæxtkapital, 4590 Kr.. træde i Kraft. Det var bestemt, at
denne Fremvæxtkapital hver Gang, den naaer 2000 Kr., skal henlægges til
Kollegiets Hovedkapital, og dette vilde første Gang indtræde omtrent om 7
Aar. Der maatte derfor formentlig kunne blive Spørgsmaal om allerede til
den Tid at lade Kollegiet selv overtage den Del af Portnerens Lønningsfor-
højelse, ialt 200 Kr., hvortil det ved sin Kapitals Forøgelse maatte blive i
Stand, og saaledes fremdeles, indtil Underkonto 1. c. paany helt kunde
blive frigjort for Bidrag til Kollegiet.
Saafremt det uanset det anførte dog maatte anses for rigtigt at hen-
vende sig til Rigsdagen om en Bevilling til Opuaaelsen af en Lønningsfor-
Legat- og Stipendievæsen.
805
bedring for Portneren med 200 Kr., vilde det formentlig under Hensyn til,
at Rigsdagens Velvillie overfor Kollegier hidtil var fremtraadt i Bevilling
af en Kapital en Gang for alle, være at foretrække, at der søgtes bevilget
en Kapital af 5000 Kr. til Forøgelse af Valkendorfs Kollegiums Hovedka-
pital, der nu udgjorde 49600 Kr. foruden et midlertidigt frugtbartgjort Be-
løb af 1000 Kr., med Fremhævelse af, at der ikke var anden Forbindelse
imellem den søgte Bevilling paa 5000 Kr. og den ved Finansloven 1900—
1901 af Kommunitetets Midler givne Bevilling paa 9500 Kr. til Hoved-
istandsættelsesarbejder ved Kollegiet end den, at der, idet der var opnaaet
gode Boliger for Alumnerne, tillige var fremkommet et naturligt Ønske om
en saadnn Ordning, at disse helt kunde blive fritagne for Bidrag til Ren-
holdelsen af deres Boliger. At der i saa Fald tillige blev givet en For-
klaring paa, at Kollegiet søgte et Kapitaltilskud samtidigt med, at det
aarligt oplagde 183 Kr. 60 0. paa sin Fremvæxtkonto, vilde formentlig med-
føre en fuldstændig Redegiøreise for Ministeriet og Rigsdagen af de fore-
liggende Forhold for Kollegiet.
Efter at Konsistorium havde forhandlet med Stipendiebestyrelsen, med-
delte denne i Skrivelse af 10de April 1901 til Konsistorium, at Bestyrelsen
efter Omstændighederne vilde kunne meddele sit Samtykke til, at et Beløb
af 200 Kr. af fornævnte 1000 Kr. indtil videre fra 1ste s. M. at regne ud-
betaltes med 1/4 kvartaliter forud til Eforen for Valkendorfs Kollegium til
Forbedring af Lønningen for Kollegiets Portner fra April Flyttedag s. A.
— Efter Eforens Indstilling udnævnte Konsistorium — efter at den
tidligere Portner var opsagt — ved Skrivelse af 25de Marts 1901 Værfts-
arbejder Edvard August Emil Soelberg til Portner ved Kollegiet fra April
Flyttedag s. A. at regne, med Opsigelse fra begge Sider et Fjerdingaar før
de almindelige Flyttedage i April og Oktober.
5. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet.
a. Forhøjelse af Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet.
Fra Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets Stipendievæsen modtog
Konsistorium under 25de Juni 1900 et af Komiteen anbefalet Andragende
fra Regensprovst, Professor, Dr. jur. Jul. Lassen om, at der inaatte blive
søgt bevilget en Forhøjelse af Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet.
Regensprovsten henviste i saa Henstende til, at disse Stipendier tid-
ligere, i 1855 og atter i 1875, vare blevne forhøjede paa Grund af Stigning
i Priserne paa de fleste Livsfornødenheder, og foreslog nu dels af samme
Grund, dels fordi den hele Levevis — ogsaa mellem Studenter — nu krævede
noget større Udgifter end for en Menneskealder siden, at Stipendierne bleve
forhøjede med et passende Beløb, saaledes at Kommunitetsstipendiet blev
forhøjet fra 32 Kr. til 40 Kr. maanedlig og at Regensbeneficiet, der medgik
til Lønning af Regenskarlene og andre Regensudgifter, blev forhøjet fra
8 Kr. til 10 Kr. maanedlig; denne sidste Forhøjelse ønskede Regensprov-
sten navnlig af Hensyn til, at Regenskarlene allerede et Par Gange havde
stillet Fordring om forhøjet Løn, og at dette Krav vel i Tiden vilde blive
vanskeligt at modstaa. For de privilegerede Alumner, der erholdt Husleje-
806
Universitetet 1900—1901.
og Brændselsgodtgj øreise (for Tiden 18 Kr. maanedlig fra Oktober til Maj,
14 Kr. maanedlig i Juni—September) i Stedet for Bolig paa Regensen,
maatte en Forhøjelse af Godtgjørelsen derhos optages.
I den af Universitetets Kvæstor afgivne Erklæring af 25de Juni 1900
udtaltes følgende. Den gjældende Ordning med Hensyn til Kommunitets-
stipendiet og Regensbeneficiet hvilede paa Reglementet af Ilte Februar
1848, der hævede den ved Reglement af 30te Juli 1818 bestemte Inddeling
af Kominunitetsstipendiet i 3 forskjellige Grader og indførte et for alle
Alumner, saavel de privilegerede som de ordinære, lige stort Stipendium,
nemlig 8 Rdl. = 16 Kr. maanedlig, hvorhos Regensstipendiet fastsattes til
2 Rdl. = 4 Kr. maanedlig, jfr. Regi. Ilte Februar 1848 §§ 1 og 9, jfr.
Univ. Retsregler II. S. 247. Disse Stipendier bleve fra 1ste April 1856 for-
højede til henholdsvis 24 Kr. og 6 Kr. maanedlig, jfr. Lindes Meddelelser
f. 1849—56 S. 844—46, og fra 1ste April 1875 til henholdsvis 32 Kr. og
8 Kr. om Maaneden, jfr. Univ. Aarb. for 1871—73 S. 124—27 og f. 1873—
75 S. 151. I begge disse Tilfælde henvistes som Motiv til Forhøjelsen særlig
til, at Kommunitetsstipendiet var en Afløsning af den oprindeligt in natura
tilstaaede Forplejning, og navnlig ved den sidste Forhøjelse blev det af den
daværende Regensprovst, Professor Nellemann stærkt gjort gjældende, at et
Stipendium, som ifølge dets historiske Oprindelse og hele Karakter var
traadt i Stedet for en Naturalforplejning, ganske naturligt maatte følge med
Priserne, særlig paa de vigtigste Levnedsmidler. Den samme Betragtnings-
maade gjorde sig ogsaa nu gjældende. Hertil føjede den nuværende Regens-
provst, Professor Lassen, at den hele Levevis, ogsaa mellem Studenter, nu
krævede noget større Udgifter end for en Menneskealder siden, et Moment,
som formentlig efter Kommunitetsstipendiets Oprindelse og Formaal havde
Krav paa at komme i Betragtning. Idet han da mente at kunne gaa ud
fra, iit 50 Kr. maanedlig nu ikke kunde række videre end 40 Kr. i den
første Halvdel af 70erne, indstillede han, at Kommunitetsstipendiet forhøjedes
fra 32 Kr. til 40 Kr. maanedlig og Regensstipendiet fra 8 Kr. til 10 Kr.
maanedlig.
Det var utvivlsomt rigtigt, at Kommunitetsstipendiet, som traadte i
Stedet for Naturalforplejning, maatte have en saadan Størrelse, at det satte
Stipendiaten i Stand til ved dets Hjælp og under Iagttagelse af stræng
Økonomi at subsistere i det væsentlige paa samme Maade, som hvis Kom-
munitetet liavde overtaget hans Underhold. Steg Prisen paa Livsfornøden-
hederne, maatte Stipendiet paa tilsvarende Maade forhøjes, selvfølgelig under
Forudsætning af, at denne Stigning ikke havde nogen forbigaaende Karakter.
At en saadan Prisstigning havde fundet Sted i de senere Aar, kunde næppe
betvivles; den syntes at fortsætte sig, og der var intet, der tydede paa, at
den kun skulde have Karakter af at være midlertidig. Hvor stor Prisstig-
ningen maatte siges at være i Forhold til den Tid, da den sidste Forhøjelse
af Stipendiet fandt Sted, lod sig vanskelig godtgjøre, da der ikke havdes
nogen Prisstatistik med Hensyn til Livsfornødenhederne; men den af Regens-
provsten indstillede Forhøjelse med 25°/0 vilde næppe fjerne sig langt fra
de virkelige Forhold, ligesom en Sammenligning mellem det saaledes for-
Legat- og Stipendievæsen.
807
højede Stipendium og Øjemedet med Spisningen paa Kommunitetet sikkert
ikke vilde kunne føre til det Resnltat, at Forhøjelsen var for stor.
I Frederiks II.'s Fundats for Koinmunitetsst.ipendiet af 25de Juli 15B9,
i Henhold til hvilken de fattige Studenter bespistes paa Klostret, hedder
det, at der til Middag skal gives Alumnerne 4 Retter Mad, Fisk og Kjød,
hver efter sin sædvanlige Tid og Dag, og til Aften 3 Retter, og skal hver
Søndag og andre højtidelige Dage gives en Steg til fjerde Ret, alt foruden
01 og Brød, jfr. Univ. Legater S. 38—39 og Reinhardts Kommunitetet og
Regensen S. 102—3. Fra 1674 gaves baade til Middag og Aften 3 Retter,
jfr. Reinhardt 1. c. S. 102. En saadan Levemaade, der passerede til Da-
tidens Brug, vilde selvfølgelig hverken et Stipendium paa 32 Kr. eller 40 Ivr.
kunne muliggjøre, men det vilde heller ikke være nødvendigt, thi denne
vilde ikke stemme med Nutidens Anskuelser eller Ungdommens Udvikling.
Hvis man kunde tænke sig, at Naturalforplejningen blev gjenoptaget. vilde
den blive af anden Natur. Men det maatte formentlig ikke lades ude af
Betragtning, at Frederik II.'s Fundats gik ud paa at sørge for Alumnerne i
det hele taget, om den end væsentligst tog Sigte paa deres Bespisning, thi
det hedder, at det mulige Overskud skulde anvendes til de fattigste Alum-
ners »Klæder, Bøger og anden Nødtørft«, jfr. Reinhardt S. 26—27. Den
forandrede Form for Understøttelsen gik ud paa at sætte disse i Stand til
at subsistere ved Stipendiets Hjælp.
Hvad angik det med Bolig paa Regeusen forbundne Pengestipendium,
da havde dette sin Oprindelse fra den Regensalumnerne i 1712 tillagte Ret
til Ligbæring. Yed kgl. Resolution af 13de Maj 1791 bortfaldt Studenternes
personlige Tjeneste ved Ligbæringen. Denne besørgedes herefter af lønnede
Folk, medens Indtægterne tilfaldt Kommunitetet, og af disse Indtægter blev
Regensstipendiet udredet med et bestemt Beløb af 20 Rdl. aarliy for hver
Regensalumnus. I Henhold til kgl. Resolutioner af 1ste September 1850
og 7de Juli 1859 var Ligbæringsprivilegiet senere overgaaet til Kjøbenhavns
Kommune. Pengenes synkende Værdi havde bevirket den foran omtalte
Forhøjelse af Regensstipendiet og vilde saaledes ogsaa nu være et tilstrække-
ligt Motiv til den foreslaaede Forhøjelse, saa meget mere som Regensalum-
nerne af dette Stipendium maatte anvende en betydelig Del (hver 4 Kr.
35 Øre maanedlig) til Lønning af Regenskarlene. Forhøjedes Regensstipen-
diet for de paa Regensen boende Alumner, maatte det samtidigt forhøjes
med et tilsvarende Beløb for de privilegerede Alumner, der i Henhold til
kgl. Resolution af Ilte December 1885 i Stedet for Bolig paa Regensen
erholdt en maanedlig Huslejegodtgjørelse.
Den med Stipendiernes Forhøjelse forbundne Merudgift vilde blive
27644 Kr. aarlig, en Udgift, som Kommunitetet, hvis Kapitalformue var voxet
betydeligt siden 1875, vilde være i Stand til at bære.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 3die Juli 1900
til Ministeriet blev der i det Øjemed, at Regensbeficiet kunde blive for-
højet fra 8 Kr. til 10 Kr. maanedlig og Kommunitetsstipendiet fra 32 Kr.
til 40 Kr. maanedlig, paa Finanslovforslaget for 1901—1902 paa Kommuni-
tetets Budget under Udgiftspost 1, til direkte Understøttelse og Anvendelse
for de Studerende, optaget en Forhøjelse af 27644 Kr. og i Finanslovfor-
Universitetets Aarbog.	101
808
Universitetet 1900—1901.
slagets Anmærkninger til denne Udgiftspost, jfr. Rigsdagstidende 1900—
1901 Tillæg A. Sp. 1167—70, optaget:
a.	Eegensstipendiet Beløbet 9600 Kr. forhøjes til 12000 Kr.,
altsaa med........................................ 2400 Kr.
Huslejegodtgjørelse. Beløbet 5500 Kr. forhøjes til 7600 Kr.,
altsaa med....................................... 2100 —
I Anmærkningens Text forandres »en maanedlig Hus-
lejegodtgjørelse af indtil 20 Kr.« til »en maanedlig Hus-
lejegodtgjørelse af indtil 22 Kr.«
b.	Kommunitetsstipendiet:
1.	Beløbet 49920 Kr. (130 ordinære Portioner) forhøjes til
62400 Kr., altsaa med........................... 12480 Kr.
Beløbet 11520 Kr. (30 midlertidige Portioner) forhøjes til
14400 Kr., altsaa med........................... 2880 —
Beløbet 9600 Kr. (25 midlertidige Portioner) forhøjes til
12000 Kr., altsaa med.................................2400 —
Beløbet 10000 Kr. (overtallige privilegerede Alumner) for-
højes til 15000 Kr., altsaa med................... 5000 _—
2.	Beløbet 1536 Kr. (grønlandske Alumner) forhøjes til
1920 Kr., altsaa med............................ 384 —
27644 Kr.
Ved de foreslaaede Forhøjelser af det under a. til Huslejegodtgjørelse
anslaaede Beløb af 5500 Kr. og af Beløb 10000 Kr. under b. 1. til over-
tallige privilegerede Studerende er der tillige paa Grundlag af Regensprov-
stens Opgivelser taget Hensyn til en Stigning i Tallet af Ansøgere, en
Stigning, der er fremtraadt ved Merudgiften i det sidst aflagte Regnskab
for Kommunitetet.
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Forhøjelsen optaget paa Fi-
nansloven for 1901 — 1902.
I Anledning af den bevilgede Forhøjelse af Huslejegodtgjørelsen til
overtallige privilegerede Regensalumner indstillede Konsistorium i Henhold
til de af Stipendiebestyrelsen, Regensprovsten og Universitetets Kvæstor af-
givne Erklæringer, i Skrivelse af 23de Maj 1901 til Ministeriet, at Husleje-
godtgjørelsen for bemeldte Regensalumner, derunder Alumner ved det grøn-
landske Seminarium, søgtes fastsat til et maanedligt Beløb af 20 Kr. for
Maanederne Oktober til Maj inklusive og 16 Kr. for Maanederne Juni til
September.
Ved Skrivelse af 19de Juni 1901 meddelte Ministeriet Konsistorium,
at det ved kgl. Resolution af 17de s. M. var bifaldet, »at den ved aller-
højeste Resolution af Ilte December 1885 fasisatte Huslejegodtgjørelse for
de til at nyde Regensbeneficiet privilegerede Studerende, der ikke kunne
erholde Bolig in natura, fra 1ste April 1901 at regne udbetales de Paa-
gjældende med 20 Kr. maanedlig i Maanederne Oktober til Maj in-
klusive og med 16 Kr. maanedlig i Maanederne Juni til September in-
klusive«.
Legat- og Stipendievæsen.
809
h. Forskjellige Afgjørelser.
Ved Skrivelser af 2tide September 1900 tilstod Ministeriet to Studenter
extraordinære Understøttelser af Kommunitetets Midler af samme Størrelse
som den, der tilkommer de ifølge Reglement af Ilte Februar 1848 §4 Nr. 2
privilegerede grønlandske og færøiske Studenter, fra 1ste September 1900
at regne, og ved Skrivelse af 9de Juli 1901 en Student, der i Sommeren
1900	var dimitteret fra Reykjavik Skole, en extraordinær Understøttelse af
Kommunitetets Midler af samme Størrelse som den, der tilkommer de ifølge
fornævnte Reglements § 4 Nr. 1 privilegerede islandske Studenter, fra 1ste
September 1901 at regne. Stipendiebestj-relsen og Konsistorium havde
anbefalet Andragenderne under Henvisning til de forskjellige Tilfælde, hvor
der tidligere var blevet tilstaaet paa Island, Færøerne og Grønland fødte
Studenter, der i en eller anden Retning ikke opfyldte Betingelserne i Regle-
mentets § 4 Nr. 1 og 2, lignende Understøttelser, jfr. Univ. Aarb. f. 1885
—8fi S. 97, 1890—91 S. 583, 1892—93 S. 77, 1893—94 S. 423, 1894—95
S. 720, 1897—98 S. 721, 1898—99 S. 103 og 1899—1900 S. 440. Stipendie-
bestyrelsen meddelte med Hensyn til Ansøgerne følgende Oplysninger: ci.
Stud. theol. N. N.'s Fader kom i Sommeren 1879 som Missionær til Grøn-
land, hvor Ansøgeren blev født i Oktober s. A.; Faderen vendte i 1887 til-
bage til Danmark, blev i 1888 Sognepræst i Jylland og i 1893 paa Sjæl-
land, hvor han afgik ved Døden i April 1900; Ansøgeren blev i 1893 op-
taget i Herlufsholm Skole, fra hvilken han i Sommeren 1899 blev dimitteret
med første Karakter, og tog i Sommeren 1900 den filosofiske Prøve og
Examen i Hebraisk; Moderen havde foruden Sønnen 7 yngre Døtre at op-
drage. b. Ansøgeren, der var nedsendt fra Færøerne til Danmark, blev i
Sommeren 1900 dimitteret med første Karakter fra Sorø lærde Skole; hans
Fader var ved Sønnens Nedsendelse Fysikus paa Færøerne, men blev kort
før Sønnens Dimission udnævnt til Landfysikus i Danmark; under Forud-
sætning af, at Faderen først efter Sønnens Dimission var blevet forflyttet
til Danmark, vilde Ansøgeren have været privilegeret til at nyde Kommuni-
tetsstipendiet; ved Flytningen vilde Faderens Indtægter blive betydeligt
forringede, c. Ansøgeren blev i Sommeren 1900 dimitteret fra Reykjavik
lærde Skole, var derefter taget til Danmark i den Hensigt at gaa Handels-
vejen, men besluttede i Efteraaret s. A. at studere Jura og tog i Sommeren
1901	den filosofiske Prøve. Da han ikke umiddelbart efter Examen var
ankommet til Universitetet, kunde han ikke betragtes som privilegeret til
at nyde Kommunitetsstipendiet.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte i forskjellige Tilfælde, hvor A:akancer
indtraadte mellem de forskjellige Uddelingsterminer, navnlig ved privilegerede
Alumners Opgivelse af Kommunitetsstipendiet, Tilladelse til, at Regens-
beneficiet udbetaltes de paagjældende Alumner indtil den førstkommende
Uddelingstermin, for at det fornødne Beløb til Regenskarlenes Lønning
derved kunde tilvejebringes.
—	Yed Skrivelser af 7de og 19de September 1900 meddelte Stipendie-
bestyrelsen 7 Studenter, der havde taget den juridiske Fællesprøve i Som-
meren s. A., Tilladelse til at indsende Flidsattest for kun 5 Timers ugent-
lige Forelæsninger i Efteraarshalvaaret s. A.
101*
810
Universitetet 1900—1901.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte ved Skrivelser af 18de December
1900 og 14de Januar 1901 Stud. tbeol. N. N. og Stud. jur. N. IS'. Fritagelse
for at indsende Flidsattest for Efteraarshalvaaret 1900, da de havde villet
indstille sig henholdsvis til den theologiske Embedsexamen og den juridiske
Embedsexamens 2den Del i Vinteren 1901—1902.
—	I Anledning af at Stud. mag. N. N. uden tilstrækkelig Grund havde
undladt at høre Forelæsninger i Efteraarshalvaaret 1900, meddelte Stipen-
diebestyrelsen under 23de Januar 1901 Regensprovsten, at hans Kommuni-
tetsstipendium vilde være at inddrage for Januar Maaned s. A.
—	Ved Skrivelser af 26de Februar og 24de Maj s. A. meddelte Stipen-
diebestyrelsen 2 Studd. jur. Tilladelse til at indsende Attest for kun 3 ugent-
lige Timers Skriveøvelser for Foraarshalvaaret s. A.
—	Under 26de Juni s. A. anmodede Stipendiebestyrelsen Regens-
provsten om at tilkjendegive Stud. jur. N. N., der var bleven rejiceret ved
den filosofiske Prøve i Sommeren s. A., at han vilde miste Kommunitets-
stipendiet og Regensbeneficiet, hvis han ikke i Januar 1902 bestod Prøven
med mindst Karakteren »godt?.
—	I Anledning af Andragender fra Kommunitetsalumner om Tilladelse
til paa Grund af Sygdom og lignende midlertidig at opgive Kommunitetssti-
pendiet med Udsigt til paany at erholde det for den resterende Stipendie-
tid, naar de gjenoptoge Studierne her i Staden, meddelte Stipendiebe-
styrelsen : Stud. med. N. N. Tilladelse til at opgive Stipendiet i et Aar
fra 1ste September 1900 for at tage Ophold paa Landet, Skriv, af 19de s.
M.; Stud. jur. N. N. fra 1ste Juni s. A. til 1ste September 1901 for at op-
holde sig i sit Hjem paa Island, Skriv, af 5te Oktober 1900; Stud. mag-
N. N. fra 1ste November s. A. til 1ste Marts 1901 paa Grund af Faderens
Sygdom i Hjemmet, Skriv, af 16de November 1900; Stud. theol. N. N. fra
1ste Marts 1901 til 1ste September s. A. og yderligere til 1ste Marts 1902
for at tage Ophold paa Landet, Skriv.'r af 21de Marts og 6te September
1901; Stud. jur. N. N. fra 1ste Maj s. A. paa Grund af Rejse til Udlandet
i Familieanliggender, Skriv, af 30te April s. A., og Stud. mag. N. N. fra
1ste September s. A. i et Aar paa Grund af Sygdom, Skriv, af 1ste
Juli s. A.
—	Ved Skrivelse af 18de Maj 1901 meddelte Stipendiebestyrelsen
Kommunitetsalumnus, Stud. mag. N. N. Tilladelse til efter en længere
Sygdom at tage paa Landet til 1ste September s. A.
—	Under 16de November 1900 meddelte Stipendiebestyrelsen Kom-
munitetsalumnus, Stud. mag. N. N. Tilladelse til at deltage i en Nordlys-
expedition til det nordligste Finland fra 25de s. M. til Slutningen af
Februar 1901.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte under 7de Maj 1901 Stud. mag. N.
N. Tilladelse til at rejse til et Møde i Upsala fra 7de til 13de s. M.
—	Under 26de Juni s. A. meddelte Stipendiebestyrelsen to Kommuni-
tetsalumner Tilladelse til at oppebære Kommunitetsstipendiet, medens de i
Sommeren s. A. aftjente deres Værnepligt som Underlæger.
—	Ved Skrivelser af 25de og 30te Marts 1901 meddelte Stipendie-
bestyrelsen tre Kommunitetsalumner, af hvilke de to hidtil havde studeret
Legat- og Stipendievæsen.
811
Theologi og den tredje Polyteknik, Tilladelse til at beboide deres Stipendier,
uagtet de nu agtede at studere Medicin.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte Ted Skrivelse af 28de Maj. s. A. ni
Kommunitetsalumner Tilladelse til at rejse til deres Hjem paa Island fra
26de Maj indtil de første Dage i September s. A.
—	I Anledning af et Andragende fra Kommunitefcsalumnus, Stud.
theol. N. N. om Tilladelse til at nyde et ham for 1901 tildelt Uuderstøttel-
sesbeløb af 240 Kr., saaledes at Beløbet blev opbevaret til Udbetaling for
ham, naar hans Kommunitetsstipendium udløb den 1ste Marts 1902, an-
modede Stipendiebestyrelsen under 26de Februar 1901 Regensprovsten om
at tilkjendegive Andrageren, at den af Hensyn til Konsekvenserne ikke
kunde bevilge hans Andragende.
6. Forhøjelse af Honoraret for Lægen ved Regensen og Kollegierne
og af Lønningen for Portneren paa Regensen.
Da Konsistorium ønskede, at Lægen ved Regensen og Kollegierne til-
lige skulde overtage Lægegjerningen ved Hassagers Kollegium, indgav be-
meldte Læge, Professor, Dr. med. Jul. Petersen til Konsistorinm et An-
dragende, hvori han ved at erklære sig villig til en saadan Overtagelse
samtidigt søgte om en passende Forhøjelse af sit Honorar som Regens- og
Kollegielæge, idet han mente at kunne begrunde sin Anmodning ikke alene
ved Forøgelse af sit Arbejde ved Overtagelsen af Hassagers Kollegium,
men ogsaa særlig derved, at det ham tilstaaede Honorar allerede i Forvejen
turde anses for at være meget lavt i Forhold til det ikke ringe Arbejde,
han havde at udføre som Læge for alle under Regensen og de andre Kol-
legier hørende Alumner samt for alle de vedkommende Portnerfamilier og
andre faste Funktionærer ved Regensen. Konsistorium anbefalede i Skri-
velse af 18de Januar 1901 til Ministeriet, at Honoraret søgtes forhøjet fra
600 Kr. til 800 Kr., idet det henviste til en af Universitetets Kvæstor af-
given Erklæring, hvori bemærkedes, at det havde vist sig, at Regensens og
Kollegiernes Alumner i langt højere Grad end tidligere havde Opfattelsen
af det heldige i, at Sygdomme afværges ved Behandling i rette Tid og at
der som Følge heraf ikke kunde være Tvivl om, at Arbejdet for Lægen ved
Regensen og Kollegierne derved var steget betydeligt siden Honorarets An-
sættelse til 600 Kr. i 1858. Til 3die Behandling i Folkethinget af Finanslov-
forslaget for 1901—1902 blev optaget en Forhøjelse af 200 Kr. af det paa
Kommunitetets Udgiftspost 4 c. opførte Honorarbeløb, jfr. Rigsdagstidende
1900—1901 Tillæg B. Sp. 1101—2 og 1357—60. Forslaget blev tiltraadt
af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen og Forhøjelsen optaget
paa Finansloven for 1901—1902.
—	I Henhold til et af Stipendiebestyrelsen anbefalet Andragende fra
Regensprovsten indstillede Konsistorium i Skrivelse af 30te Juni 1900, at
Lønningen for Portneren paa Regensen maatte blive forhøjet fra 800 Kr.
til 1000 Kr. Der bemærkedes i denne Anledning, at medens Portnerløn-
ninger i Almindelighed ved Universitetet og Kommunitetet i Forslaget til
Universitetets og Kommunitetets Lønningslov af 12te April 1892 bleve op-
812
Universitetet 1900—1901.
tagne med 1000 Kr. og bleve bevilgede med dette Beløb, blev Lønningen
for Portneren paa Regensen ikkun foreslaaet forhøjet til 800 Kr. og bevilget
mod dette Beløb. Denne Forskjel mellem sidstnævnte Lønning og Løn-
ningen for andre Portnere liavde sikkert liavt sin Grund i, at der med Stil-
lingen som Regensportner liavde været forbundet en Adgang til Extraind-
tægt, navnlig ved Beværtning af Alumnerne, som de øvrige Portnere ikke
liavde havt. Regensprovsten havde imidlertid oplyst, at Portnerens nævnte
Extraindtægt nu var ubetydelig, hvortil Grunden tildels maatte søges i An-
bringelsen af Kogegas i Kjælderen, saaledes at Alumnerne vare blevne
satte i Stand til selv at tilberede Fødemidler, ligesom ogsaa Dannelsen af
en Brugsforening imellem dem havde været medvirkende. Hertil kom, at
der efterhaanden var blevet paalagt Portneren forøget Arbejde i flere Ret-
ninger. Paa Finanslovforslaget for 1901—1902 blev paa Kommunitetets
Udgiftspost 4. b. optaget en forhøjelse af 200 Kr. af det paa Udgiftsposten
bevilgede Beløb, jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1173—74.
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven
for 1901—1902.
7. Bevillinger til Fornyelse af Inventariet i Regensens Læsestue,
til et nyt Taarnuhr paa Regensen og til forøget
Brændsel til Regensen m. m.
Yed Skrivelse af 19de Juli 1900 indsendte Konsistorium til Ministeriet
et af Regensprovsten og Stipendiebestyrelsen anbefalet Andragende fra
Regensens Viceinspektør om, at der maatte blive tilvejebragt en extraordi-
nær Bevilling paa 990 Kr. til en Istandsættelse og delvis Fornyelse af
Inventariet i Regensens Læse- og Musikstue samt Bibliotheket. Der be-
mærkedes i denne Anledning, at det tilstede værende Inventarium var i
højeste Grad tarveligt og at det ved en nærmere Undersøgelse havde vist
sig, at det kun delvis kunde istandsættes. Dets Istandsættelse og delvise
Fornyelse vilde ifølge et tilvejebragt Overslag koste ialt 840 Kr. Endvidere
trængte de i Læse- og Musikstuen ophængte Billeder stærkt til at efterses
og de maatte i det væsentlige anbringes i nye Rammer; denne Foranstalt-
ning vilde medføre en Udgift af 150 Kr. I Henhold til Konsistoriums
Indstilling blev paa Finanslovforslaget for 1901—1902 paa Kommunitetets
Udgiftspost 7. b. 2., Inventarium m. v., extraordinært optaget et Beløb af
990 Kr. til fornævnte Foranstaltninger, jfr. Rigsdagstidende 1900—1901
Tillæg A. Sp. 1177—78. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet
optaget paa Finansloven for 1901—1902.
— Under 18de Januar 1901 indsendte Konsistorium til Ministeriet et
af Stipendiebestyrelsen anbefalet Andragende fra Regensprovsten om, at
der maatte blive søgt Bevilling til et nyt Taarnulir paa Regensen. Re-
gensprovsten havde i sit Andragende bemærket, at Uhret allerede i længere
Tid havde været meget vanskeligt at holde i Orden; det var nu, som det
fremgik af en Udtalelse fra en Uhrmager, opslidt og næsten ubrugeligt.
Taarnuhrfabrikant Bertram Larsen har undersøgt Uhret og erklæret, at det
kun ved en uforholdsmæssig stor Udgift, ca. 1100 Kr., vilde kunne sættes i
Legat- og Stipeudievæsen.
brugbar Stand. Regensprovsten havde derfor foranlediget et Overslag fra
ham paa, hvad et fuldstændigt nyt, tidssvarende Uhr vilde koste, og mod-
taget et Overslag, der lød paa 1815 Kr. Regensprovsten havde derhos ud-
talt, at et Taarnuhr paa Regensen var ganske nødvendigt for den daglige
Ordens Skyld; der var dér saa meget, der skulde ske paa Klokkeslet, f. Ex.
Portens og Læsestuens Aabning og Lukning, Lygternes og Gasblussenes
Slukning o. s. v., at der maatte haves et officielt Uhr at rette sig efter,
og det et Uhr med Slag, som gav lydelig Besked i Mørke; ogsaa Alum-
nerne havde formentlig et naturligt Krav paa som hidtil at have et Uhr
at rette sig efter. Det nuværende Uhr gav baade Timeslag og Kvarterslag,
og Regensprovsten vilde ikke blot af Hensyn til Traditionen men ogsaa af
praktiske Grunde meget ønske, at det nye ogsaa i denne Henseende blev
som det gamle. Endelig havde han bemærket, at man indtil videre søgte
at holde det gaaende med det gamle Uhr, men at han maatte anse det for
meget ønskeligt at erholde et nyt saa snart som muligt, da det stadigt
kunde befrygtes, at det gamle Uhr ikke vilde gjøre Gavn mere. Efter
Konsistoriums Indstilling blev der til 3die Behandling i Folkethinget af
Finanslovforslaget for 1901 — 1902 stillet Forslag om Forhøjelse af det paa
Kommunitetets Udgiftspost 7. a. 2., Hovedistandsættelser, opførte Beløb med
1815 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg B. Sp. 1363—66. For-
slaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen
og Beløbet optaget paa Finansloven for 1901—1902.
— Yed Skrivelse af 30te Juni 1900 indsendte Konsistorium til Mini-
steriet et af Stipendiebestyrelsen anbefalet Andragende fra Regensprovsten
om Forøgelse af det Brændselskvantum, der leveres Regensportneren til
Rengjøring og kogt Vand til Regensalumnerne, samt af Trækul til Re-
gensens Brug. Regensprovsten havde oplyst, at det større Brændselsforbrug
var nødvendigt dels som Følge af, at der, efter at der var blevet lagt
Linoleum paa Gulvene i Alumnernes Værelser, blev brugt mere varmt Vand
til Gulvvask end tidligere, dels blev bevirket ved, at der var indført i Stedet
for tidligere en, nu to Ilægningstider i Alumnernes Værelser, hvorved For-
bruget af Trækul til Ilægning var blevet større. I Henhold til Konsi-
storiums Indstilling blev der paa Finanslovforslaget for 1901—1902 optaget:
under Kommunitetets Udgiftspost 1. k. en Forøgelse med 7 Tdr. Trækul
af det hidtil med 27 Tdr. bevilgede Kvantum Trækul til Regensens Brug
og under Kommunitetets Udgiftspost 4. d., Brændsel, en Forøgelse med 5
Favne Brænde, jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1169—70 og
1175—76. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Forhøjelserne optagne
paa Finansloven for 1901—1902.
Paa Finanslovforslaget for 1901—02 blev endvidere paa Kommunitetets
Udgiftspost 1. k., Brændsel til Regensalumnerne optaget: en Forhøjelse af
den beregnede Pris paa Brænde paa Grund af Stigning af Betalingen for
Savning og Hugning med 1 Kr. pr. Favn, 3 Favne til Kakkelovne, der vare
blevne anbragte i tvende Yderværelser i Regenslejligheder, for at disse
Værelser kunde benyttes som Eneværelser, og 80 Kr. til større Forbrug af
Kogegas til Brug for Alumnerne, jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A.
814
Universitetet 1900—1901.
Sp. 1169—72 og 1173—76. Forslagene bleve vedtagne af Rigsdagen og
Beløbene optagne paa Finansloven for 1901—1902.
— Ved Skrivelse af 16de November 1900 meddelte Stipendiebestyrelsen
Tilladelse til, at Regensens Fægtelduh i Vinteren 1900 — 1901 maatte benytte
Regensens Læsestue til sine Øvelser paa de samme Betingelser, som i Be-
styrelsens Skrivelse af 22de December 1899 fastsatte for Benyttelsen i Vin-
teren 1899-1900, jfr. Univ. Aarb. f. 1899—1900 S. 445.
8. Forslag om Forhøjelse af det paa Kommunitetets Budget bevil-
gede Beløb til Rejser i videnskabelige Øjemed m. m.
I Skrivelse af 19de Juni 1900 til Ministeriet bemærkede Konsistorium,
at det paa Kommunitetets Budget bevilgede Beløb til Rejseunderstøttelser i
videnskabelige Øjemed, der ved Finansloven for 1859—60 var blevet forhøjet
til 4000 Kr., efter Andragende fra Konsistorium fra Finansaaret 1887—88
blev forhøjet med 2000 Kr. til 6000 Ivr., jfr. Univ. Aarb. f. 1884—85 S. 120,
hvortil fra Finansaaret 1892—93 tilkom et Beløb af 1500 Kr. aarlig til
Rejser til franske Universiteter, jfr. Univ. Aarb. f. 1891—92 S. 972 og Rigs-
dagstidende 1891—92 Tillæg A. Sp. 845—46 og Tillæg B. Sp. 269—70 og
389—90. Det bevilgede Beløb viste sig imidlertid, som det fremgik af
Tallet af Ansøgere i Tidsrummet 1881—82 til 1900—1901, se nedenfor, mere
og mere utilstrækkeligt til at fyldestgjøre de Krav, der stilledes til det.
Ansøgernes Antal, der i tidligere Tider ikke var større end, at de omtrent
alle kunde komme i Betragtning, om end enkelte kun med mindre Beløb,
voxede stadigt, og ved Fordelingen saa man sig nu hvert Aar nødsaget til
at udskyde flere fuldt kvalificerede, af vedkommende Fakultet anbefalede
Ansøgere, ligesom man jævnlig maatte uddele Understøttelser af saa ringe
Størrelse, at Vedkommende ikke vilde være i Stand til at foretage en saa
udstrakt Rejse eller at opholde sig i saa lang Tid i Udlandet, søm det vilde
være ønskeligt og tjenligt for deres Studium og Uddannelse. Den voxende
Trang til at faa Uddannelse ved videnskabelige Rejser gjorde sig stadigt
stærkere gjældende, og Ansøgernes Tal kunde forudses hvert Aar at ville
tiltage, naar Hensyn toges til det fra 1884 stærkt stigende Antal af Stu-
denter, der efterhaanden toge Doktorgraden og ønskede at søge videre Ud-
dannelse. Der skulde i saa Hensende henvises til, at siden 1ste September
1899 havde 21 Kandidater forsvaret Afhandlinger for Doktorgraden. Kon-
sistorium ansøgte derfor indtrængende om, at det til Rejseunderstøttelser
bevilgede Beløb maatte blive søgt forhøjet med 2500 Kr. til 10000 Kr., idet
det bemærkedes, at Kommunitetets Midler let vilde være i Stand til at bære
den ansøgte Forøgelse.
Til Oplysning om Fordelingen af Rejseunderstøttelserne i Finansaarene
1881—82 til 1900—1901 meddeltes, at Tallet paa Ansøgere og Stipendiater
havde været: 1881—82: 14 Ansøgere, 6 Stipendiater; 1882—83: 8—7;
1883—84:9—9; 1884—85: 13—8; 1885—86:9—8; 1886—87:11—9; i alle
disse Finansaar havde Bevillingen været 4000 Kr.; 1887—88: 13—11; 1888—
89: 11—10; 1889—90: 11—10; 1890—91: 10—10; 1891—92: 22—11; i
disse Finansaar var Bevillingen 6000 Kr. og blev fra 1892—93 forhøjet til
Legat- og Stipendievæsen.
815
7500 Kr.; 1892—93: 12—12; 1893—94: 14—10; 1894—95:28—14; 1895—
96: 23—15; 1896—97: 21—11; 1897—98: 23—15; 1898—99: 21—14;
1899-1900: 19—14 og 1900—1901: 26—13.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling- blev der paa Finanslovforslaget
for 1901—1902 paa Kommunitetets Udgiftspost 10 optaget Forslag om For-
højelse af det til Rejseunderstøttelser bevilgede Beløb 7500 Kr. med 2500 Kr.
til 10000 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1177—78.
Folkethingets Finansudvalg anbefalede at udstemme den foreslaaede For-
højelse, jfr. Rigsdagstidende s. A. Tillæg B. Sp. 355—56 og Folketings-
tidende s. A. Sp. 2486.
— Konsistorium vedtog under 17de April 1901, at Fristen for Ind-
givelse af Ansøgninger om Kommunitetets Rejsestipendier for Fremtiden
sattes til den 15de Februar.
9. Forhøjelse af det paa Kommunitetets Budget bevilgede Beløb til
at give uformuende Elever ved den polytekniske Læreanstalt fri
Undervisning.
Under 29de Marts 1900 udbad Ministeriet sig Konsistoriums Erklæring
over et Andragende fra Direktøren for den polytekniske Læreanstalt om, at
det Beløb af 4000 Kr., som paa Kommunitetets Udgiftspost 2. b. bevilgedes
til at give trængende, flittige og dygtige Examinander fri Undervisning ved
Læreanstalten, især i den første Del af deres Studietid, samt til Betaling
for Prøvelse af deres Opmaalinger og Nivellements, maatte blive forhøjet
med 3000 Kr. til 7000 Kr.
Konsistorium udtalte i Skrivelse af 22de Maj s. A. til Ministeriet, at
den oprindelige Bevilling, der gik tilbage til 1875—76, jfr. Rigsdagstidende
1874—75 Tillæg A. Sp. 621—24 og Tillæg B. Sp. 479—82, udgjorde 3000 Kr.,
hvilket Beløb i 1890—91 blev forhøjet til 4000 Kr., jfr. Rigsdagstidende
1889—90 Tillæg A. Sp. 787—88. I Andragendet oplystes det, at Antallet
af Examinander, der i Efteraaret 1890 var 235, efterhaanden var voxet saa-
ledes, at det i Efteraaret 1899 var 466. Det var derfor let forklarligt, at
der atter var Trang til en ikke ringe Forhøjelse, som ikke vilde kunne
sættes lavere end til 3000 Kr. Dersom Forhøjelsen blev bevilget, vilde
tillige den Ulempe blive fjernet, at Studerende, der ikke havde opnaaet fri
Undervisning, paany meldte sig som Studiosi magisterii, det vil sige Uni-
versitetsstuderende, for hvilke Læreanstalten i Henhold til Reglementet gav
fri Adgang til Forelæsninger i deres Fag, og derved forstyrrede deres op-
rindelige Studieplan.
Paa Finansforslaget for 1901—1902 blev under Kommunitetets Budget
paa Udgiftspost 2. b. optaget et Beløb af 3000 Kr. i det Øjemed, at det
under Kontoen indbefattede Beløb af 4000 Kr. til at give uformuende Elever
ved den polytekniske Læreanstalt fri Undervisning kunde blive forhøjet med
3000 Kr. til 7000 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1171—
72. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finans-
loven for 1901—1902.
Universitetets Aårbog.	i ()''
816
Universitetet 1900—1901.
10. Rentefrie Laan af Kommunitetets Midler til ubemidlede
Studerende.
I Finansaaret 1900—1901 indkom der til Stipendiebestyrelsen ti Be-
gjæringer om at erholde Laan. Der blev bevilget sex Studenter Laan, et paa
175 Ivr., to paa 150 Kr., et paa 125 Kr., et paa 100 Kr. og et paa 50 Kr.
Udsættelse med Laans Tilbagebetaling blev tilstaaet syv Studenter.