Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
733
af Samme: »Tal og Symboler som Bestemmelser mellem Numeraler«.
57 S. Stort 8vo.
Ved denne Fest udkom Indbydelsesskriftet efter Konsistoriums Be-
stemmelse første Gang i Oktavformat og med en Afbildning af Universite-
tets Guldmedaille paa Titelbladet og Omslaget, hvis Farve blev forandret
til brun.
VIL Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Den botaniske Have.
a. Bevillinger til Anskaffelse aj Mikroskoper til det planteanatomiske
Laboratorium og til en botanisk Undervisningsexkursion.
Fra Direktøren for den botauiske Have, Professor, Dr. pliil. E. War-
ming modtog Kousistorium under 7de Juni 1900 et Andragende om, at der
maatte blive søgt en Bevilling paa 1000 Ivr. til Anskaffelse af 6 Mikrosko-
per til Brug i det planteanatomiske Laboratorium. Professor Warming op-
lyste, at Laboratoriet i de senere Aar føleligt havde savnet et tilstrække-
ligt Antal tidssvarende Mikroskoper, og at Grundene hertil vare følgende.
Dr. Kolderup Rosenvinge havde i en Aarrække havt et fast Kursus i lavere
Planter, der foruden ved Forelæsninger blev gjennemgaaet praktisk under
Mikroskopet, og hans Deltager-Antal var saa stort, at han iaar endog havde
maattet dele dem i to Hold; da Professor Warming samtidigt havde eller
kunde have flere Videregaaende sysselsatte i Laboratoriet ved specielle Ar-
bejder, fremkom allerede herved Savn af Mikroskoper. En Del af de 'Mi-
kroskoper, som havdes, stammede fra den Tid, for snart 30 Aar siden, da
den første praktiske Undervisning i Planteanatomi blev indrettet; de vare
tildels meget tarvelige i Udstyr og havde i Aarenes Løb just ikke forbedret
sig; nogle af dem maatte udrangeres af det sædvanlige Undervisningsma-
teriel, men kunde linde Anvendelse paa anden Vis. Haven havde ikke no-
get Mikroskop, der var udstyret med saadanne stærke Objektiver, som ud-
fordres til Studiet af de laveste Organismer og af linere Strukturforhold hos
de højere; Professor Warming og Dr. Kolderup Rosenvinge maatte benytte
deres private Instrumenter, naar de skulde vise de Studerende saadanne
Forhold; selvfølgelig burde Haven udstyres med et tidssvarende Mikroskop
med stærke Objekter. For en Del Aar siden, da den farmaceutiske Under-
visning var knyttet til Universitetet, var der efter fælles Ansøgning fra Dr.
O. G. Petersen, dengang Docent for Farmaceuterne, og Professor Warming
blevet anskaffet nye Mikroskoper til fælles Brug; efter at Farmaceuterne
havde faaet deres helt selvstændige Undervisning, havde det været nødven-
digt at overlade nogle af disse Mikroskoper til farmaceutisk Anstalt; her-
ved var Antallet af dem, der stode til Raadighed ved Universitetet blevet
formindsket.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 6te August 1900
til Ministeriet blev der paa Finanslovforslaget for 1901—1902 under Uni-
versitetets Udgiftspost 3. b., den botaniske Have, foreslaaet extraordiuært
bevilget 1000 Kr. til Anskaffelse af G Mikroskoper med Tilbehør, under
734
Universitetet 1900—1901.
Henvisning til at der var blevet givet følgende Bevillinger til Anskaffelse
af Mikroskoper: ved Finansloven for 1873—74, jfr. Rigsdagstidende 1872
—73 Tillæg A. Sp. 557—58, til Anskaffelse af 6 Mikroskoper, ved Finans-
lovene for 1879—80 og 1882—83, jfr. Rigsdagstidende 1878—79 Tillæg A.
Sp. G01—2 og Rigsdagstidende 1881—82 Tillæg A. Sp. 663—64, til ialt 8
Mikroskoper til det planteanatomiske Laboratorium og endelig ved Finans-
loven for 1890—91, jfr. Rigsdagstidende 1889—90 Tillæg A. Sp. 769—72,
til Mikroskoper til fornævnte Laboratorium og til Brug ved den farmaceu-
tiske Undervisning, jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1139—
42. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finans-
loven for 1901—1902.
— Under 7de Maj 1900 modtog Konsistorium fra Direktøren for den
botaniske Have et Andragende om, at der ligesom i Aarene 1893, 1896 og
1899	maatte blive bevilget et Beløb af 500 Kr. til Foretagelse af en større
botanisk Exkursion i 1901 med naturhistoriske Studerende, jfr. Univ. Aarb.
f. 1898—99 S. 58. Medens de tidligere Exkursioner liavde været foretagne
til de vestlige Egne af Jylland, ønskedes Exkursionen i 1901 foretaget til
Bornholm. I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 22de Maj
1900	til Ministeriet blev der paa Finanslovforslaget for 1901 — 1902 paa
Universitetets Udgiftspost 3. b., den botaniske Have, optaget extraordinært
500 Kr. til fornævnte Expedition, jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg
A. Sp. 1139—40. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget
paa Finansloven for 1901—1902.
b. Bevilling til Indlæg af et Varmvands- Varmeapparat i den botaniske
Haves Museumsbygning, Anbringelse af en Brandallarm i samme Bygning
og Anbringelse af tættere Hegn forneden af Havens Jernstakit.
Under 16de Januar 1900 udbad Ministeriet sig Konsistoriums Erklæ-
ring over et Andragende fra Direktøren for den botaniske Have, Professor
Dr. phil. Warming, om Anbringelse af en Brandallarm i Havens Museum
og Museets Forsyning med et Centralvarmeapparat samt Anbringelse af et
Staaltraadsnet paa Jernstakittet omkring Haven.
Professor Warming bemærkede i sit Andragende, at Museet var en
yderst farlig Bygning, hvilket ofte var blevet udtalt og hvilket Brandinspek-
tøren af Selvsyn bekræftede. Der fandtes hule Bræddevægge i den, men
den rummede meget store og kostbare, delvis uerstattelige, Samlinger,, saale-
des at det var Pligt at gjøre, hvad der kunde gjøres for at sikre disse. Der
var i denne Henseende to Foranstaltninger, der burde træffes. Dels An-
bringelsen af en Brandallarm i Museet efter Brandvæsenets nærmere Anvis-
ning; Udgifterne efter et løseligt Overslag vilde blive 600 Kr. med Luft-
ledning og 1200—1300 Kr. med Jordledning, den aarlige Udgift vilde blive
10 Kr. for Eftersyn m. m. Dels Museets Forsyning med et Varmeapparat;
Opvarmningen skete med Kakkelovne, hvorved der hæftede flere 1 lemper.
En første og ret stor var den Masse Støv, som det gav i Værelserne, naar
Kullene bleve heldte ud i Beholderne, dels ved Indfyring og Rengjøring; men
Støv var et Museums og Samlingers værste Fjende. Den anden og større
var den Ildebrandsfare, som derved opstod. Der blev om Vinteren daglig
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
735
indfyret i 10—12 Kakkelovne i Værelser, hvori Museumsinspektøren, Assi-
stenter og Kandidater arbejdede med Samlinger og Herbarier, foruden en
Del andre Rum, med hvilke dette lejlighedsvis var Tilfældet. Omkostnin-
gerne ved Anbringelsen af et Centralvarmeapparat vilde blive c. 7000 Kr.
Hvad Havens Hegn angik, bemærkede Professor Warming, at han, da det
første Stykke Jerngitter for en Række Aar siden blev opsat, var blevet
opmærksom paa, at det var for aabent; dette havde ogsaa desværre vist sig
at være Tilfældet. I Haven var der Aaret rundt fuldt af Hunde, der gra-
vede store Huller og kradsede i Bedene; ganske vist vare de store Hunde
udelukkede, men der var en utallig Mængde smaa, i Gothersgade især; Hun-
deskatten tvang Folk til at holde smaa Hunde, der alle med Lethed kunde
smutte gjennem Stakittet. Denne Hundeplage var blevet værre Aar for
Aar. For en Del Aar siden var der blevet sat et lavt Tjørnehegn paa det
værste Stykke indenfor Stakittet, men det havde ikke hjulpet noget. Der
var derefter gjort Forsøg med Pigtraad, og med et lavt Staaltraadsnæt fast-
gjort forneden paa Jernstakittet, men det første hjalp ikke og saa stygt ud,
det andet spolerede Publikum. Der var i Løbet af sidste Sommer gjort
Prøve med Anbringelse af et Traadnæt af tykt Jerntraad lidt indenfor Sta-
kittet. Anbringelsen heraf paa Gothersgade-Strækningen og et Stykke af
Siderne mod Østerfarimagsgade og Østervoldgade vilde blive c. 1800 Kr.
En bedre Sikringsmaade med en Jernstang forneden mellem Tremmerne
vilde blive dyrere.
Efter at Konsistorium havde anmodet Professor Warming om efter
Samraad med Bygningsinspektøren at indsende nøjagtige Overslag over Be-
kostningerne ved fornævnte Foranstaltninger, modtog Konsistorium under
7de Juni 1900 en Skrivelse fra ham, hvoraf det fremgik, at Udgifterne ved
Indlægning af et Varmvands-Varmeapparat i Museumsbygningen og de der-
med foranledigede Bygningsarbejder ved Gjennembrydninger og Efterrepara-
tioner vilde blive 8975 Kr., at Anbringelsen af en Brandallarm fra samme
Bygning med underjordiske Ledninger til Brandtelegrafens offentlige Led-
ningsnet vilde koste 1450 Kr. samt at Udgifterne ved Anbringelsen af et
tættere Hegn forneden af Havens Jernstakit (korte, faste Jernstænger til
Halvering af Stakittets Mellemrum) langs Gothersgade og et Stykke til hver
Side mod Østerfarimagsgade og Østervoldgade, tilsammen ca. 640 løbende
Alen, vilde blive 3200 Kr.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 30te Juni s. A.
til Ministeriet blev fornævnte Forslag optagne paa Finanslovforslaget for 1901
—1902 under Universitetets Udgiftspost 9. a. 2., Hovedistandsættelser, jfr.
Rigsdagstidende 1900 — 1901 Tillæg A. Sp. 1157—58. Forslagene bleve ved-
tagne af Rigsdagen og Beløbene optagne paa Finansloven for 1901 — 1902.
c. Oprettelse af et botanisk Arboret i Sorø Akademis Skove.
I Skrivelse af 13de Marts 1899 indberettede Direktøren for botanisk
Have, Professor, Dr. phil. E. Warming, at Kirke-og Undervisningsministeriet
— efter hans Forslag om Udplantning af Naaletræer, særlig af Slægterne
Gran, Fyr m. fl. i Sorø Akademis Skove eller muligvis i Sorø Akademi-
have, da disse Træer ikke ville trives i botanisk Have —, havde svaret, at
Universitetets Aarbog.	92
736
Universitetet 1900—1901.
Sorø Akademis Skovvæsen gjerne vilde bistaa Haven i den ønskede Retning',
og havde anmodet ham om efter Forhandling med Overførster, Kammer-
herre, Dr. phil. Muller i sin Tid at indsende Forslag til eventuel Approba-
tion. Paa Direktørens Forespørgsel, om Konsistorium havde noget mod
Sagen at indvende, meddeltes der ham under 21de s. M., at man intet
havde at erindre mod bemeldte Ordning, jfr. Univ. Aarb. 1898—1899 S. 58.
Fra Professor Warming modtog Konsistorium derefter under 20de
December 1900 en til Kirke- og Undervisningsministeriet stilet Skrivelse,
hvori han bemærkede, at han gjentagne Gange havde været i Sorø med
Kammerherre Muller; ligeledes havde Gartner Friedrichsen gjentagne
Gange og Haveassistenten, Cand. mag. Raunkiær besøgt Stedet og set paa
Forholdene. Der var endvidere blevet anskaffet en Del unge Planter, som
foreløbig havde Plads her i Haven, men til Foraaret skulde flyttes til Sorø.
Sagen var altsaa for saa vidt forberedt, og han skulde nu tillade sig at
indsende følgende Forslag til Oprettelsen af et botanisk Arboret i Sorø Aka-
demis Skove til Ministeriets Approbation.
1. De til Arboretet bestemte Arealer udlægges efter nærmere Anvis-
ning af Overinspektøren for Skovene. 2. Udgifterne ved Hugst af de Træer,
som det bliver nødvendigt at borttage, saavel som Indtægterne, der ind-
komme ved Salget af Effekterne, blive Forstvæsenets. 3. Arbejder, der ere
nødvendige, for at faa Terrænet i brugbar Stand for Arboretet, besørges
udført af Forstvæsenet, altsaa saadanne Arbejder som Rydning af Stød, Ind-
hegning og lignende, dog efter Forhandling med botanisk Haves Gartner.
Udgifterne refunderes af Haven. 4. Udplantningen af de unge Træer be-
sørges af Forstvæsenet efter nærmere Aftale med Haven og for Havens
Regning. 5. Det til Planteskolen nødvendige Areal anvises af Forstvæse-
net; Haven betaler Jordens Bearbejdning, Gødskning og Renholdelse, lige-
som den selvfølgelig anskaffer de nødvendige Planter og Frø. (5. Forstvæ-
senet overtager Tilsynet med Plantningerne og vaager over dem paa bedste
Maade samt underretter botanisk Haves Bestyrelse om muligt indtræffende
Uheld af en eller anden Art.
Til yderligere Oplysning om Sagen tilføjede Professor Warming, at de
Arealer, om hvilke der foreløbig var Tale, og som man nærmere havde set
paa, vare følgende: Skovene nærmest om Flommen, navnlig paa dens nord-
lige Side (Filosofgangen), endvidere Feldskov og den vestlige Bred af Sorø
Sø henimod Parnas, samt Egevang. Planteskolen skulde ligge i Tilslutning
til Forstvæsenets egen nord for Louisestiftelsen. Det fulgte af sig selv, at
man vilde tilstræbe at faa noget saa smukt ud af det som muligt.
Han havde allerede tidligere anført, at man haabede at kunne udføre
de nævnte Arbejder paa Havens normale Budget, naar man gik langsomt
frem, men han vilde ikke undlade hermed tillige at spørge, om ogsaa mu-
lige Besparelser paa Havens Arbejderkonto maatte benyttes til Afholdelse
af Udgifterne. Den Sum, som Haven vilde komme til at anvende aarlig,
maatte rette sig efter, hvad der kunde bespares paa dens forskjellige Konti,
og vilde vist ikke kunne beløbe sig over 300—400 Kr. Endelig anmodede
Professor Warming om, at Kammerherre Muller maatte blive gjort bekjendt
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
737
med fornævnte Skrivelse, for at der kunde være Sikkerhed for, at de an-
førte Punkter vare i fuld Overensstemmelse med lians Anskuelser.
Konsistorium udtalte under 21de Januar 1901 ved Indsendelsen af
Professor Warmings Skrivelse til Ministeriet, at det ikke fandt noget at
bemærke angaaende det stillede Forslag, idet man dog med Hensyn til Pro-
fessor Warmings Forespørgsel om Tilladelse til at anvende en Del af den
botaniske Haves Annuum til Dækning af Udgifterne ved Planens Gjennem-
førelse skulde henlede Ministeriets Opmærksomhed paa, at det vistnok vilde
være rettest at søge Rigsdagens Billigelse til en saadan Anvendelse af Dele
af Havens Annuum til Foranstaltninger udenfor selve Haven.
Til 2den Behandling i Folkethinget af Forslaget til Lov om Tillægs-
bevilling for 1900—1901 blev der af Kirke- og Undervisningsministeren
sendt Meddelelse om fornævnte Arboret og stillet Forslag om Optagelse
af følgende Anmærkning til Universitetets Udgiftspost 3. b., den botaniske
Have: »Det bifaldes, at der af Kontoen anvendes mindre aarlige Beløb til
Udgifter ved Anlæg og Drift af et botanisk Arboret i Sorø Akademis Skove«,
jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg B. Sp. 1845—48 og 1975—76.
Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg.
Angaaende nærværende Sag henvises iøvrigt til Beretningen om den
botaniske Have i Aaret 1901 i det følgende.
2. Det zoologiske Museum.
a. Anskaffelse af Mikroskoper, Instrumenter m. m. til Øvelseskursus for
naturhistoriske Studerende, Forhøjelse af Beløbet til Studie- og Forelæs-
ningssamlingen samt Forslag om Lønning til en Assistent for Profes-
soren i Zoologi.
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
under 28de Maj 1900 et af Fakultetet anbefalet Andragende fra Professor
zoologiæ, Dr. phil. H. Jungersen om en extraordinær Bevilling af 1320 Kr.
til Universitetets zoologiske Studiesamling til Anskaffelse af Mikroskoper,
Instrumenter m. m. for den zoologiske Undervisning og om en Bevilling til
Lønninger for 2 Assistenter ved fornævnte Studiesamling.
Professoren bemærkede i sit Andragende, at det ved hans Tiltræden
som Professor i Zoologi var ham magtpaaliggende at søge afhjulpet nogle
af de Savn ved de naturhistoriske Studerendes Undervisning i Zoologi, som
han ved sit fleraarige Kjendskab til denne Undervisning mente at have
iagttaget; blandt disse turde Savnet af praktiske zoologiske Kursus staa i
første Linie. For at faa saadanne Kursus satte i Værk havde han for de
begrænsede Midler, som han hidtil havde kunnet raade over og ved velvillig
Imødekommen fra Bygningsinspektørens Side faaet indrettet et hidtil ube-
nyttet Lokale i Studiesamlingen laboratoriemæssig, udstyret det med Borde,
Skabe, Vadsk, Kogegas og deslige; men til en blot nogenlunde Forsyning
med de nødvendige Instrumenter havde Midlerne aldeles ikke kunnet slaa
til. For det første savnedes Mikroskoper. Studiesamlingen ejede i Virke-
ligheden slet ingen Mikroskoper, men den havde hidtil kunnet, udenfor
92*
738
Universitetet 1900 — 1901.
Sommermaanederne Juni— August, disponere over 8 Seibertske Mikroskoper,
som tilhørte Universitetets biologiske Sommerkursus. Paa det zoologiske
Kursus i indeværende Semester havde Deltagernes Antal imidlertid til Sta-
dighed været 10, i en Maaned 11, og han havde derfor maattet supplere
ved et ham personlig tilhørende Mikroskop og med et af ældre og ubekvem
Konstruktion, som havde kunnet udlaanes fra zoologisk Museums 1ste Af-
deling — de Mikroskoper af nyere Konstruktion, som zoologisk Museum
havde erholdt ved extraordinær Bevilling i 1891, vare alle stadig i Brug og
kunde ikke undværes fra Museets daglige Arbejde. Under Forudsætning af, at
han som hidtil kunde disponere over de ovennævnte 8 Mikroskoper i Semestre-
nes egentlige Undervisningstid, vilde der altsaa behøves 2 nye Mikroskoper,
blot for at hver af de 10 Deltagere, for hvilke det nyindrettede Lokale
havde Plads, kunde arbejde med sit Mikroskop. I den tilstødende Sal var
der Plads til mange Personer endnu, men mere end 12 Personer ad Gangen
paa dette Øvelseskursus vilde være meget uheldigt. Da imidlertid Assisten-
terne paa Studiesamlingen og de Studerende, som vilde arbejde paa særlige
Opgaver, burde have Adgang til Mikroskoper, som de ikke behøvede at af-
give, hver Gang Kursusøvelser afholdtes, blev det nødvendigt at andrage
om 4 nye Mikroskoper. Dernæst savnedes der Præparerlouper paa Stativ
til saadanne anatomiske Arbejder, hvor det blotte Øje ikke eller kun van-
skeligt slog til. Saadanne manglede helt; to, som tilhørte ham personlig,
havde han stillet til Disposition, men de forslog selvfølgelig ikke til 10 eller
11 Laboranter. Fremdeles savnedes til Fremstilling af mikroskopiske Præ-
parater en Mikrotom med Tilbehør. Den ham personlig tilhørende Mikro-
tom kunde han kun i meget begrænset Grad stille til Ptaadighed, da hans
egne Arbejder i Kegelen lagde Beslag paa den, hvilket ogsaa gjaldt om
hans Thermostrat. Studiesamlingen ejede vel en Thermostrat, men havde
Brug for en til; og den det zoologiske Museum tilhørende Mikrotom vilde
ingenlunde altid kunne ventes tillaans, naar der ved Kursusøvelserne kunde
blive Brug for den. Endelig var det nødvendigt at indrette 5 forhaanden
værende Yægskabe til Instrumenter, Glassager, Kemikalier og lignende.
Han haabede, at Ministeriet vilde yde sin Hjælp til, at Studiesamlingen til
de efter hans Overbevisning ganske nødvendige Kursus kunde erholde de
fornødne Instrumenter, nemlig: 4 Seibertske Mikroskoper å 172 Kr. = 688
Kr., 12 Præparerlouper paa Stativ å 25 Kr. = 300 Kr., et Jungs Mikrotom
med Tilbehør 227 Kr. og en Thermostrat med Thermometer 20 Kr. samt til
Indretning af 5 Yægskabe 85 Kr., ialt 1320 Kr.
Med Hensyn til Andragendet om Bevillingen til Lønninger paa 600
Kr. og 1200 Kr. for 2 Assistenter ved den zoologiske Studiesamling be-
mærkede Professor Jungersen, at han til Støtte herfor først skulde anføre,
at den zoologiske Studiesamling for den zoologiske Undervisning indtager
eller burde indtage en lignende Plads som den de forskjellige Laboratorier
og Anstalter, der ere knyttede til andre naturvidenskabelige og lægeviden-
skabelige Undervisningsfag ved Universitetet, indtage overfor disse, som f.
Ex. botanisk Laboratorium, kemisk Laboratorium, det normal-anatomiske
Institut o. s. v. For alle disse Institutioner var der fastsat bestemte Løn-
ninger for flere eller færre Assistenter, da det forlængst var erkjendt, at
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
739
alle de ved disse Anstalter nødvendige Arbejder ikke kunde udføres ved
Bestyreren alene. Ogsaa ved den zoologiske Studiesamling havde altid
Assistenter medvirket, men den eneste særlige Assistentlønning, som havde
været knyttet til denne Anstalt, bortfaldt ved hans Ansættelse.
Dernæst skulde han omtale de Undervisningsarbejder, som for Tiden
vare knyttede til Studiesamlingen og stod under den zoologiske Professors
Ledelse, samt Anstaltens finansielle Midler, Undervisningen omfattede: a.
et mere elementært Kursus for medicinske og yngre naturhistoriske Stude-
rende og b. Vejledningen af de videregaaende naturhistoriske Studerende,
som forberedte sig til Magisterkonferens eller Skoleembedsexamen. ad a. For-
uden Forelæsninger omfattede det elementære Kursus Øvelser paa Studie-
salen, 6 Timer ugentlig. Samlingerne, som benyttes hertil, vare fordelte i
to Etager af Kommunitetsbygningen, og alle Lokalerne i begge Etager vare
under disse Øvelser ganske optagne af det store Antal af Studerende. Det
var altsaa ganske nødvendigt, at i det mindste to Personer samtidigt maatte
varetage Tilsynet med og Vejledningen af disse Studerende; men da det
for den zoologiske Professor, hvem mange andre Hverv og særlig Arbejder
i Museet paahvilede, ikke var muligt at være tilstede som den ene af de
to nødvendige Lærere, krævede disse Øvelser altsaa i Virkeligheden to Assi-
stenter. I en lang Aarrække — nemlig fra 1885 — havde nu disse Øvel-
ser udelukkende været betroede til to Assistenter, af hvilke han havde været
den ene. Lønningen, som han havde oppebaaret herfor, var blevet udredet
af Universitetets Udgiftspost 7. a. med 600 Kr., medens den yngre Assistent
lønnedes af de Moltkeske Legatmidler, som staar til den zoologiske Profes-
sors Raadighed. Ved hans Ansættelse som Professor blev der imidlertid
disponeret over Beløbet paa fornævnte Konto 7. a. til andre Formaal, og
han havde altsaa været henvist til at lønne begge sine to absolut nødven-
dige Assistenter af de Moltkeske Legaters Konto II., som fundatsmæssig
blandt andet kunde benyttes til Assistance. Af disse Midler var derved paa
Forhaand beslaglagt 900 Kr. (600 Kr. til den ældste, 300 Kr. til den yngre
Assistent, hvilken sidste dog formentlig ikke ret længe vilde paatage sig
dette Arbejde for saa ringe en Løn); Besten 372 Kr. 62 0. i Forbindelse
med den for Studiesamlingen under Universitetets Budget normerede Konto
paa 448 Kr. 98 0. — hvoraf endda hvert andet Aar afgives 23 Kr. 24 0.
(Fru Wads Legat) til mineralogisk Museum — var ikke tilstrækkelig til
Studiesamlingens Drift — til Nyanskaffelse af Præparater, Inventar, Instru-
menter til Undervisning og andre Øjemed, Glas, Spiritus, Kemikalier, til For-
færdigelse af Forelæsningstavler, til Reparationer — hvilke paa Grund at
de Studerendes store Antal havde et betydeligt Omfang — osv.—, og endnu
mindre vilde disse Midler i Fremtiden slaa til, efterhaanden som de videre-
gaaende Studerendes Undervisning stillede større Fordringer. Han mente
derfor, at det var ganske nødvendigt at frigjøre de Moltkeske Legaters
Konto II. for de altfor store Udgifter til Assistance, som hvilede paa den.
Der var saa meget større Grund til at gjøre dette, som denne Konto alle-
rede tidligere var blevet beskaaret for 600 Kr. aarlig, idet der nemlig alle-
rede i 1851 — senere atter i 1885 — blev afgivet 600 Kr. som Lønnings-
forhøjelse til det zoologiske Museums ene Konservator, hvilket Beløb ved

740
Universitetet 1900—1901.
Universitetets Lønningslov af 12te April 1892 indgik i den samlede Løn-
ningssum og derved var tabt for Studiesamlingen. Som Forholdene nu
stillede sig, vare Studiesamlingens vigtigste Midler, de Moltkeske Legaters
Konto II., i Virkeligheden betydelig mindre disponible end de burde være*).
Professor Jungersen haabede saaledes at have paapeget Nødvendigheden af,
at der til bedste for Øvelseskursuset for de yngre Studerende søgtes bevil-
get i det mindste én Assistent-Lønning ' paa 600 Kr. til Studiesamlingen,
ad b. For de videregaaede naturhistoriske Studerende var Studiesamlingen til-
gængelig daglig Kl. 10—2, bortset fra de Timer, de tilfalde de yngre Stu-
derende. De kunde da benytte Samlingerne her til Selvstudium, men hidtil
havde den Vejledning, som havde kunnet ydes dem under denne deres Be-
nyttelse, været temmelig spredt og tilfældig, afhængig af, om Professoren
havde havt nogen Tid tilovers dertil, eller om der — som det et enkelt
Aar tidligere havde været Tilfældet — var Midler til at lønne en Assistent
for at være tilstede i noget af Tiden. løvrigt havde Vejledningen af disse
Studerende væsentlig været indskrænket til Forelæsninger. Dette Forhold
havde det været Professor Jungersen meget magtpaaliggende at forandre.
Til en Begyndelse havde han indført et regelmæssigt Øvelseskursus, fore-
løbig paa 4 ugenlige Timer, hvor de naturhistoriske Studerende under hans
Arejledning gjennemgik forskjellige Dyretyper, hvorved de altsaa fik Lejlig-
hed til selv at undersøge, til at lære Anatomi, til at bruge Mikroskopet og
andre tekniske Hjælpemidler o. s. v. At der ved et saadant Kursus vilde
være vundet meget for disse Studerende, følte han sig ganske overbevist
om, forudsat at det kom i den rette Gænge. I det Semester, hvor han nu
havde drevet dette Kursus, havde han imidlertid erfaret, at han vanskelig
vilde være i Stand til at naa det Maal, som han gjerne vilde naa, fordi
han manglede den Hjælp, som en kyndig Assistent kunde yde. Ofte havde
han f. Ex. kunnet ønske at lade alle Deltagerne studere den linere Byg-
ning af et eller andet Organ — saasom Sideliniens Sanseorganer hos en
Fisk, Hudkjertlerne hos Amfibier, eller lignende — men havde maattet op-
give det, fordi det tog for lang Tid for de uøvede Begyndere, der samtidigt
skulde lære den omstændelige Teknik, at lave ret mange Præparater; og en
Samling af færdige mikroskopiske Præparater fandtes ikke, den skulde først
nu skabes. Idet han nu havde stræbt selv at lave de ønskede Præparater,
havde han snart erfaret, at det oversteg hans Kræfter; Tiden vilde ikke slaa
til. Derimod vilde en Assistent, naar vedkommende Organ, Væv o. s. v.
af Kursusdeltagerne efter Professorens Anvisning havde faaet den rette For-
udbehandling, kunde naa at lave Præparater færdige til Demonstration fra
Uge til Uge, saa at de kunde gjennemgaas af Laboranterne i naturlig For-
bindelse med det øvrige Arbejde; og i Tidens Løb vilde en brugelig Præpa-
ratsamling saaledes med det samme tilvejebringes. Fremdeles krævede
dette Kursus Ordning af og Tilsyn med det Materiale og de Instrumenter,
der skulde benyttes, hvilket burde kunne overlades til en Assistent; og saa-
*) Disse Legatmidler skulde nemlig fordeles mellem det mineralogiske og det zoolo-
giske Museum med henholdsvis sli og 4/7 saaledes, at det første aarlig raadede
over 1404 lir. 40 0., det sidste over 1872 Kr. 02 0,
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
741
fremt Deltagernes Antal overskred det nuværende (10—11), hvilket højst
sandsynligt vilde indtræde, maatte Kursus fordobles; det vilde da blive nød-
vendigt at lade en Assistent afholde det ene Kursus. Overhovedet vilde
det være ønskeligt, at disse Øvelser efterhaanden kunde komme i en saa
regelmæssig Gang, at de — som Tilfældet ofte er i Tyskland, og, saavidt
vides, altid i Sverrig — kunde overlades til en Assistent. Den zoologiske
Professor vilde derved vinde Tid til at tage sig noget mere af de Studerende,
som arbejde mere selvstændigt paa videnskabelige Opgaver. Alene for
dette Kursus' rette Trivsel maatte han altsaa anse det for nødvendigt, at
Studiesamlingen fik endnu en særlig Assistent.
Den samme Assistent, som maatte være uddannet i den zoologiske Tek-
nik og i videnskabelig Henseende moden, skulde endvidere tillige kunne yde
de naturhistoriske Studerende Vejledning under deres Benyttelse af Samlin-
gerne. Assistentens Arbejdstid vilde falde indenfor den Tid, da disse ere
tilgængelige, og hans Arbejdsværelse vilde ligge saaledes, at de Studerende
let kunde henvende sig til ham og han let have Tilsyn med dem; fremde-
les vilde han have at føre Journal over Studiesamlingens Bøger, Samlinger,
Instrumenter og lignende samt at hjælpe den zoologiske Professor ved de
Forevisninger af mikroskopiske Apparater, som knyttes til hans Forelæs-
ninger. Professor Jungersen bemærkede, at som Forholdene nu vare, maatte
han, naar han vilde forevise mikroskopiske Præparater, selv søge disse frem,
selv opstille og indstille Mikroskoperne o. s. v., idet disse Ting ikke kunde
bestrides af Museets Konservatorer, som ellers gik tilhaande ved Forelæs-
ningerne, besørgede Præparaters Opstilling i Auditoriet, Ophængning af Fore-
læsningstavler o. s. v. En Assistent, som var kvalificeret til at udføre disse
forskjellige antydede Hverv, og hvis daglige Arbejdstid vilde blive ret lang,
burde ikke lønnes ringere end med 1200 Kr. aarlig. Efter det, som han
ovenfor havde anført om Studiesamlingens pekuniære Midler, turde det være
indlysende, at uden en særlig Bevilling til en Lønning vilde det være umu-
ligt at faa den Assistent ved den videregaaende zoologiske Undervisning,
som der haardt trængtes til.
For at imødegaa den mulige Indvending, at der eventuelt fra zoologisk
Museums Assistancesum vilde kunne afgives Bidrag til Lønning af en Assi-
stent ved Studiesamlingen, anførte Professor Jungersen, at Museets Assi-
stancesum var fordelt til Museets 3 Afdelinger, og at hver af disse ikke
blot fuldt ud havde Brug for sin Sum, men endog vanskelig for denne kunde
erholde tilstrækkelig Hjælp til de nødvendige daglige Arbejder.
I den af Universitetets Kvæstor afgivne Erklæring af 31te Juli 1900
fremsatte han efterfølgende Bemærkninger paa Grundlag af Regnskabsre-
sultaterne for Aaret 1899.
Med Hensyn til de ønskede Assistenter maatte der nøje skjelnes imel-
lem Assistenten med en Lønning af 1200 Kr., hvis Ansættelse stod i For-
bindelse med en helt ny Ordning, nemlig Indførelsen af Øvelseskursus for
videregaaende naturhistoriske Studerende, og Assistenten med en Lønning
af 600 Kr., der var bestemt til at erstatte en tidligere Bevilling til Med-
hjælp for Professoren i Zoologi. Ifølge kgl. Resolution af 9de Oktober 1885
oppebar nemlig daværende Adjunkt Jungersen for Medhjælp for Professoren

742
Universitetet 1900—1901.
i Zoologi aarlig 600 Kr. af den fur Ministeriet disponible Del af Bevillingen
under Universitetets Udgiftspost 7. a., Til videnskabelige Formaals Fremme.
Ved Adjunkt Jungersens Udnævnelse til Professor, fra 1ste September 1899
at regne, bortfaldt den nævnte, af Ministeriet givne Bevilling paa 600 Kr.,
og der blev givet dette Beløb en anden Anvendelse, men den nye Professor
mente at have samme Trang til Medhjælp i Studiesamlingen som den fra-
traadte Professor Liitken, en Trang, der i det foreliggende Andragende var
oplyst ved at henvise til, at denne Samling er fordelt i to Etager i Kom-
munitetsbygningen, som under de yngre Studerendes Øvelser begge ere op-
tagne, og at derfor i det mindste to Personer samtidigt maatte varetage
Tilsynet med og Vejledningen af disse Studerende. Dette Beløb af 600
Kr., som Professor Jungersen saaledes ønskede gjenbevilget, vilde blive at
tilvejebringe enten ved fornyet Bevilling af den for Ministeriet disponible
Del af Bevillingen under Universitetets Udgiftspost 7. a. eller ved en af
Rigsdagen bevilget Forhøjelse af dettes Udgiftspost 1. d., den samlede Løn-
ningssum. Den for Ministeriet disponible Del af Bevillingen under Udgifts-
post 7. a. var dog for Tiden helt fordelt, og en Henvendelse til Rigsdagen
om Bevilling paa Udgiftspost 1. d. syntes at maatte faa til Udgangspunkt,
at Ministeriet under 7. a. havde inddraget til anden Anvendelse de 600 Kr.
uden at have Sikkerhed for, at Professoren i Zoologi kunde undvære dem.
Allerede i det her anførte vilde der være en Opfordring til at foretage
den iøvrigt ved alle Spørgsmaal om Bevillinger naturlige Undersøgelse af,
hvor langt man uden Bevilling vilde kunne komme. Om de Moltkeske Le-
gatmidler vilde det være kjendt, at de, for saa vidt de tilfalde det zoologiske
Museum, væsentligt søgtes anvendte til Fordel for Studie- og Forelæsnings-
samlingen, der, saavidt det var Kvæstor bekjendt, havde sit Grundlag i
Moltkeske Samlinger. I Forbindelse med, at der ifølge Ministeriets Reso-
lutioner af 4de Juli 1871, 27de Juni 1881 og 7de Marts 1893 ved Over-
førsel af Kapitaler fra de Moltke ske Legaters Reservefond til deres Konto
II. for det zoologiske Museum, i 1871 af 221 Kr. 44 Øre, i 1881 af 221 Kr.
42 Øre og i 1893 af 221 Kr. 44 Øre, tilsammen 664 Kr. 30 Øre, blev det
af Ministeriet bifaldet, at disse Forøgelser især vilde være at anvende til
den Hjælp, som de Studerendes Afbenyttelse af Studiesamlingen gjorde
nødvendig. Og det maatte bemærkes, at disse Bestemmelser bleve tagne
med fuldt Kjendskab til de Byrder, som hvile paa Anvendelsen af det zoo-
logiske Museums Renteindtægt under Legaternes Konto II., navnlig ogsaa
til den af Professor Jungersen fremhævede Afgivelse til Universitetets Kasse
af 600 Kr. om Aaret til Lønning for en Konservator, der blev fastsat
allerede i Finansloven for 1859—60, jfr. Anmærkningerne til Finanslovfor-
slaget S. 36. Det var saaledes en overvejet Ordning og ikke, som det efter
Professor Jungersens Udtalelser kunde synes, en tilfældig Ubillighed, naar
der af de 1872 Kr. 62 Øre, som under Legaternes Konto II. i aarlig Rente-
indtægt ere henlagte til det zoologiske Museum, var at afgive 600 Kr. til
Lønning for en Konservator og dernæst at forbeholde 664 Kr. 30 Øre til
Assistance. Som det af Professor Jungersen var oplyst, havde han imid-
lertid af Renteindtægten under Konto II. maattet anvende til Assistance
endog 900 Kr., nemlig 300 Kr. ifølge Konsistoriums Skrivelse af 20de Fe-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
743
bruar 1890, jfr. Univ. Aarb. f. 1889—90 S. 148 ff., og derhos de 600 Kr.,
der indtil hans Udnævnelse som Professor kom Studiesamlingen til gode fra
Universitetets Udgiftspost 7. a. Heraf vilde da kunne drages den Slutning,
at Professoren i Studiesamlingens Interesse burde have Erstatning for de
235 Kr. 70 Øre, som han havde at udrede til Assistance ud over de dertil
af Ministeriet forbeholdte 664 Kr. 30 Øre. Dersom Professoren derimod
rnaatte erholde den af ham ønskede Bevilling af 600 Kr. til en Assistent-
lønning, vilde han - i Afvigelse fra de bestaaende Bestemmelser — under
de 664 Kr. 30 Øre faa 364 Kr. 30 Øre at raade over til Anvendelse for
Studiesamlingen udenfor Assistance. Der syntes derfor i Henhold til de
bestaaende Bestemmelser ikkun at blive Spørgsmaal om at tilvejebringe
235 Kr. 70 Øre til den ommeldte Assistance, hvis ellers en saadan Erstat-
ning overhovedet behøvedes.
En Henvisning til, at der ved næste Overførsel af Kapital fra de
Moltkeske Legaters Reservefond til deres Konto II. paany vil kunne opnaas
221 Kr. 44 Øre til Assistance, skulde Kvæstor ikke lægge Vægt paa, efter-
som det vilde vare adskillige Aar, inden en saadan Overførsel fundatsmæs-
sigt kunde finde Sted. Derimod maatte han fremhæve, at der, hvis der
opnaaedes en ny Assistent for Studiesamlingen med en Lønning af 1200 Kr.,
vistnok hos ham vilde kunne erholdes den fornødne Bistand ved Studie-
samlingens Benyttelse af de yngre Studerende, som udkrævedes ud over den
for ovennævnte 664 Kr. 30 Øre opnaaelige Assistance. Efter den seneste
Lektionskatalog for Efteraarshalvaaret 1900 agtede Professoren i Zoologi 3
Gange om Ugen, hver Gang i to samlede Timer, at vejlede de yngre Stu-
derende paa Studiesalen med Assistance af Candidati magisterii. Det
praktisk-zoologiske Kursus derimod for videregaaende Studerende agtedes
afholdt to Gange om Ugen, hver Gang i to samlede Timer, og, om nu end
dette Timetal for det praktisk-zoologiske Kursus, der var den egentlige An-
ledning til at søge oprettet en ny Assistentplads paa 1200 Kr., paa ingen
Maade var Maalestokken for det denne nye Assistent tiltænkte Arbejde, der
af Professoren var forklaret at ville strække sig over en ret lang Tid hver
Dag, syntes der dog at maatte kunne træffes en Ordning med den nye As-
sistent, hvorefter han kunde præstere den Assistance for de yngre Stu-
derende, som ikke kunde tilvejebringes for de dertil forbeholdte 664 Kr. 30
Øre. Det forekom Kvæstor, at Spørgsmaalet om en ny Assistent med en
Lønning af 600 Kr. i hvert Fald burde udsættes, indtil det havde vist sig,
om den nye Assistentplads med en Lønning af 1200 Kr. blev opnaaet, og
om ikke allerede derved Spørgsmaalet om et Assistancebeløb til Vejledning
for yngre Studerende ud over de allerede nu dertil disponible 664 Kr. 30
Øre kunde betragtes som løst. At det sidstnævnte Spørgsmaal holdtes til-
bage, vilde bidrage til, at en Bevilling af 1200 Kr. til en Assistent for
Professoren i Zoologi kunde ventes bevilget, og saaledes støtte Forslaget
herom, der paa Grund af de mange Hverv og Forretninger, som paahviiede
den nævnte Professor, vistnok havde en særdeles stor Interesse for Besør-
gelsen af dennes omfattende Embede.
Det var muligt, at Professor Jungersen allerede nu vilde erklære det
for umuligt at tilvejebringe den savnede Assistance ved Vejledningen af de
Universitetets Aarbog.	93
744
Universitetet 1900—1901.
yngre Studerende ved Benyttelsen af den nye Assistent med 1200 Kr. i
Lønning, og udtale, at det, selv om Udregningen af 235 Kr. 70 Øre som
det Beløb, der var at erstatte ham til Assistance, var rigtig med de be-
staaende Bestemmelser til Udgangspunkt, netop gjaldt om at komme bort
fra disse Bestemmelser, eftersom det Beløb, som disse leverede til Studie-
samlingens Drift bortset fra Assistance, var for ringe. Der kunde da blive
Spørgsmaal om direkte at tilvejebringe de fornødne Midler for Studiesam-
lingen nærmest vel ved at søge det paa Universitetets Budget under Ud-
giftspost 3. c. indbefattede Beløb af 400 Kr. til Studie- og Forelæsnings-
samlingen forhøjet, men dette Spørgsmaal var ikke rejst af Professoren i
Zoologi, og Kvæstor skulde derfor i saa Henseende kun bemærke, at det
overfor Rigsdagen maatte blive langt lettere at opnaa en Forhøjelse af hine
400 Kr., der havde henstaaet uforandrede siden det første sammenarbejdede
Specialbudget for de zoologiske Museer i Finanslovforslaget for 1865—66,
end at opnaa de 600 Kr. til Assistance, der af Ministeriet selv vare blevne
inddragne til anden Anvendelse. Inden et Forslag om Forhøjelse af hine
400 Kr. blev stillet, vilde der dog vistnok være at tage et Hensyn til den
Tradition, hvorefter man, som i Univ. Aarb. f. 1889—90 S. 150—51 berørt,
havde søgt at undgaa Henvendelse til Lovgivningsmagten om forøgede Mid-
ler til Studiesamlingen, det være sig til Anskaffelser eller til Assistance ved
denne. Og allerførst vilde det selvfølgeligt være at undersøge, hvorvidt
Bevillingen til denne Samlings Drift under de foreliggende Forhold virkelig
behøvede en Forhøjelse. I denne Henseende bemærkede Kvæstor, at Pro-
fessoren i sin Fremstilling af de for Studiesamlingen disponible Midler ikke
havde taget Hensyn til de 200 Kr. aarlig paa de Moltkeske Legaters Konto
III., som i en lang Aarrække havde været anvendte til Assistance, jfr. Univ.
Aarb. f. 1889—90 S. 152, men siden Aaret 1896, dette indbefattet, i nær-
mere Overensstemmelse med Fundatsen vare anvendte til Museets Frem-
væxt, derunder til Gavn for Studiesamlingen. Naar disse 200 Kr. lagdes
til det Beløb af 821 Kr. 60 Øre, som Professor Jungersen havde udregnet
nu at kunne raade over til Studiesamlingens Krav bortset fra Assistance,
men som han erklærede at være utilstrækkeligt hertil, vilde det i saa Hen-
seende disponible Beløb dog ses at blive 1021 Kr. 60 Øre.
Med Hensyn til den ansøgte nye Assistentplads paa 1200 Kr. bemær-
kede Kvæstor, at den egentlige Anledning for Professor i Zoologi til at
søge opnaaet en saadan Assistentplads var det af ham oprettede praktisk-
zoologiske Kursus for videregaaende Studerende. Det turde haabes, at de
fremsatte Forslag om saavel Assistance som Anskaffelse af Instrumenter for
dette Kursus vilde blive modtagne med Velvillie, thi den saaledes ud over
de afholdte Forelæsninger tænkte Vejledning for de Studerende til selv at
øve den Teknik, der var bleven en Betingelse for at trænge ind i naturhi-
storiske Videnskaber, vilde formentlig fortjene al Imødekommen. Uden In-
strumenter og uden Assistance vilde en saadan Vejledning lige saa lidt
kunne meddeles i den zoologiske Studiesal som i de øvrige Universitetsin-
stitutioner, der falde ind under samme Synspunkt og derfor allerede havde
maattet udstyres i de nævnte Henseender. Særlig om Assistancen bemær-
kede Kvæstor, at den Studerende formentlig ikke vilde kunne overlades til
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
745
sin egen Famlen, naar der skulde komme noget forsvarligt ud af Un-
dervisningen, og at Professoren selv ikke havde kunnet overkomme Vejled-
ningen af de 10 — 11 Deltagere, der allerede hidtil havde besøgt de omtalte
Kursus, var vistnok fuldt forklarligt. Men naar der altsaa udfordredes en
Assistent med den videnskabelige Uddannelse og det Herredømme over den
zoologiske Teknik, der maatte kræves, for at han skulde kunne erstatte
Professorens egen Vejledning, maatte den for videnskabelige Assistenter
under Universitetet sædvanlige Lønning af 1200 Kr. vistnok anses for
passende at kunne tillægges ham, endog bortset fra den omfattende Gjer-
ning, derunder Tilberedelse og Forevisning af Præparater, som ifølge Pro-
fessorens udførlige Fremstilling var tiltænkt den nye Assistent.
Hvad angik de fornødne Instrumenter for det praktiske Kursus, havde
disse, som af Professoren paavist, hidtil ikkun været tilvejebragt ved Laan.
Mod den ansøgte Bevilling til Instrumenter vilde der saaledes ikke kunne
gjøres nogen Indvending, naar det nævnte Kursus saaledes overhovedet
mente at burde opretholdes. Kvæstor skulde dog henstille, om der ikke,
fremfor at søge det paagjældende Baløb af 1320 Kr. bevilget paa Finans-
lov, nemlig extraordinært under Universitetets Udgiftspost 3. c., det zoolo-
giske Museum, maatte være Anledning til at søge det udredet af den i
Fundationen af 28de Januar 1845 for de Moltkeske Legater § 12 nævnte
Reservefond, der for Tiden havde en rentebærende Kapital af 15200 Kr.
Der var i den nævnte Paragraf udtalt, at saa længe denne Reservefond, der
skulde benyttes til Gavn for Naturhistorien, ikke var opvoxet til 20000 Kr.,
maatte den ikke belastes med staaende Udgifter, hvorimod Universitetets
Bestyrelse hver enkelt Gang, naar passende Lejlighed til at anvende noget
af denne Reservefonds Renter eller Tilvæxt, overensstemmende med dens
Øjemed, maatte frembyde sig, kunde træffe den fornødne Bestemmelse i saa
Henseende efter indhentet Samtykke fra Besidderen af Grevskabet Bregent-
ved. I Overensstemmelse med Paragrafens øvrige Indhold, var der, hver
Gang Reservefonden, oprindelig 10000 Kr., var voxet med andre 10000 Kr.,
henlagt 10000 Kr. til Legaternes Konto II. for det zoologiske og det mine-
ralogiske Museum, saaledes at denne Konto, oprindelig 45000 Kr., i Aarenes
Løb var voxet til 85000 Kr. Det vilde dog tillige erindres, at der, ifølge
Skrivelse fra Kirke- og Undervisningsministeriet af 9de April 1897 i Hen-
hold til Samtykke fra Besidderen af Grevskabet Bregentved af Reservefon-
den var blevet udredet 1500 Kr. til en Rejseunderstøttelse for Professoren
i Mineralogi, jfr. Univ. Aarb. f. 1896—97 S. 412—13. At en Udredelse
af de her omspurgte 1320 Kr. vilde falde ind under Reservefondens For-
maal, behøvede næppe noget Bevis, ligesom ogsaa den Omstændighed, at
der fra Legatmidler hentedes det Bidrag til Opretholdelsen af de praktisk-
zoologiske Kursus for Videregaaende, som disse Midler kunde udrede, ikkun
vilde kunne støtte en Henvendelse til Rigsdagen om den til disse Kursus
knyttede Assistentlønning, som kun vilde kunne opnaas ved Bevilling paa
Finanslov.
At der ikke fra den til det zoologiske Museum bevilgede Assistance-
sum kunde afgives noget Bidrag til den nye Assistentlønning paa 1200 Kr.,
var fremhævet af Professor Jungersen, og Kvæstor skulde hertil føje, at
93*
746
Universitetet ] 900—] 901.
der, selv om et saadant Bidrag maatte kunne afgives, principmæssigt vilde
være Betænkelighed ved at stille Professoren i Zoologi i Afhængighed af en
aarlig Afstemning i Museumsraadet, for saa vidt angaar den for ham i
Studie- og Forelæsningssamlingen nødvendige Assistance. For i Overens-
stemmelse hermed at holde den nye Assistentplads udenfor Museets Assi-
stance maatte det anbefales, at den nye Assistent betegnedes som knyttet
til Professoren i Zoologi og ikke, som i Andragendet, til Universitetets zoo-
logiske Studiesamling.
Kvæstor foreslog, at Ønsket om en ny Assistentplads foreløbig holdtes
tilbage og at det til Instrumenter m. m. fornødne Beløb af 1320 Kr. søgtes
udredet af Reservefonden for de Moltkeske Legater samt at der paa Finans-
lovforslaget for 1901—1902 søgtes bevilget 1200 Kr. til Lønning for en
Assistent for Professoren i Zoologi.
Professor Jungersen bemærkede i Skrivelse af 16de August 1900 til
Konsistorium i Anledning af Kvæstors Erklæring følgende. Saafremt det
var muligt at opnaa for den zoologiske Studiesamling et Beløb af 600 Kr.
aarlig, som kunde erstatte de 600 Kr., som det nu var nødvendigt at ud-
rede til en Assistent til Hjælp ved Undervisningen for de medicinske og
yngre naturhistoriske Studerende, ad anden Yej end ved at oprette en sær-
lig Assistentplads for denne Undervisning, kunde han tiltræde denne Ord-
ning. Men at der behøvedes en Forøgelse paa 600 Kr. af de for Studiesam-
lingen disponible Midler, maatte han fastholde. Som det vilde fremgaa af
hans Andragende, og som det ogsaa var indrømmet af Kvæstor, var det ved
Undervisningen af de fornævnte Studerende nødvendigt at have to Assisten-
ter. At disse Assistenter, som skulde vejlede og have Tilsyn med et stort
Antal Studerende, ikke selv kunde være ganske unge Suderende, men maatte
være i Besiddelse ikke blot af fornøden Kundskab, men tillige af Modenhed
og Autoritet, forekom ham indlysende; og den Løn, som ydedes dem fol-
deres Arbejde kunde derfor ikke være ringere end den hidtil udredede af
resp. 600 Kr. og 300 Kr., ja det kunde med Sikkerhed forudsiges, at den
lavere Løn af 300 Kr. for den ene Assistent om kort Tid maatte forhøjes
til 600 Kr., da Arbejdet og Ansvaret for begge Assistenter var ganske det
samme. Alene af den Grund vilde det ikke være muligt, saaledes som af
Kvæstor antaget, at overdrage den ene af de nævnte Assistenters Arbejde
til den Assistent, som søgtes bevilget for den videregaaende zoologiske
Undervisning med en Løn af 1200 Kr. Det Arbejde, som vilde tilfalde ham
efter den paatænkte Ordning, vilde nemlig i og for sig være ret lavt lønnet
med 1200 Kr., og et Tillæg af den elementære Undervisning kunde altsaa
ikke gjøres uden en tilsvarende Forhøjelse af Lønnen. Naar det maatte ind-
rømmes, som ogsaa af Kvæstor var gjort, at den Udgift paa 900 Kr. til
Assistance ved den elementære Undervisning, som nu maatte udredes af de
Moltkeske Legatmidlers Konto II. — den eneste Kilde, som uden Nybevlling
stod til Raadighed*) — allerede var for stor, vilde altsaa en eventuel For-
*) I sit Andragende havde han med Hensigt udeladt af Betragtningen de Moltkeske
Legaters Konto III.; paa den ene Side at benytte dem direkte til Assistance syntes
ham lidet stemmende med Fundatsen, og paa den anden Side hjemlede dennes
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
747
øgelse af Udgiften paa samme Konto med yderligere 300 Kr. ganske umu-
liggjøre Studiesamlingens Drift. At Udgiften til denne Anstalts Urift nød-
vendigvis maatte voxe, naar Undervisningen skulde følge med Tiden, fore-
kom ham ganske naturlig. Ikke blot i Øjeblikket stillede Indretningen af
praktiske Øvelser for de videregaaende Studerende store Fordringer, men
den fortsatte Drift af disse Kursus saavel som den øvrige Undervisning,
den elementære og Forelæsningerne deri indbefattede — til hvilke sidste
der f. Ex. krævedes Forøgelse af kostbare Forelæsningstegninger—, vilde ved-
blivende fordre Udgifter, som ikke kunde bestrides af de for Tiden til Raadiglied
staaende, ved Assistanceudgifter reducerede Midler, selv om disse — noget i
Strid med Fundatsens Bestemmelser, syntes det ham, — forøgedes endvidere
med de 200 Kr. af de Moltkeske Legaters Konto III. De Udgifter, som han
herved havde for Øje, angik endda kun Studiesamlingen som Undervisnings-
anstalt, og han havde udeladt af Betragtningen, at den historiske Udvikling
egentlig hjemlede, at Studiesamlingens Midler tillige skulde kunne yde den
zoologiske Professor Hjælp til at fremme hans særlige videnskabelige Drift.
Med Hensyn til de Udgifter, som den aarlige Drift af de praktiske
Kursus vilde medføre, skulde nævnes, at der alene til Dissektionsmateriale
og dettes Opbevaring vilde medgaa ret betydelige Beløb. Dette Materiale
maatte nemlig for Størstedelen indkjøbes, og det blev jo ved Øvelserne op-
brugt — derved turde Anvendelsen af de Moltkeske Legaters Konto III. til
dette Øjemed være udelukket —, saaledes at der ved hvert Kursus maatte
anskaffes nyt Materiale. Bortset fra, at saadanne Typer, som f. Ex. Skild-
padder og Krokodiller i Regelen vilde være for dyre til et regelmæssigt For-
brug og kun undtagelsesvis og i meget begrænset Tal vilde kunne anskaffes,
vilde alene saadanne almindelige og nødvendige Objekter som Kaniner,
Kalve- eller Lammehoveder, Duer, Snoge, Firben, Hajer, Rokker, forskjellige
lavere Dyr som Blæksprutter, Krebs, Pighude o. s. v. kræve anselige Ud-
gifter baade til Anskaffelse og til Opbevaring fra den ene Øvelsesdag til
den anden — navnlig store Glas eller andre Beholdere og store Kvantiteter af
Spiritus; den finere Undersøgelse af Dele af de samme Objekter krævede
Kemikalier, talrige Præparationsglas og Instrumenter o. s. v. Alle disse
Udgifter vare noget nyt, som maatte føjes til de allerede forhaanden væ-
rende tidligere, hvilke imidlertid stadig vedblev at bestaa, og han saa ingen
Mulighed for at kunne bestride dem alle ved Hjælp af en Forøgelse af et
Ordlyd ogsaa en Ret til Anvendelse udenfor Studiesamlingen til bedste for det egent-
lige zoologiske Museum, en Ret, som det i givet Tilfælde kunde være meget ønskeligt
at benytte. Naar Kvæstor anførte, at et Beløb af 664 Kr. 30 0. af de Moltkeske
Legaters Konto II. af Ministeriet var anvist til Assistance, maatte bemærkes, at
den Assistance, som var betegnet ved „den Hjælp, som de Studerendes Afbenyt-
telse af Studiesamlingen gjør nødvendigt", ingenlunde alene betyder eller hidtil var
fortolket som alene betydende Assistance ved selve Undervisningen; Studiesam-
lingens Benyttelse af de Studerende krævede Hjælp i andre Retninger: ved For-
færdigelsen af Præparater, ved Ordning, Etikettering og Katalogisering af Præ-
parater og lignende Arbejder, som ikke altid kunde udføre af Konservatoren in-
denfor dennes fastsatte Arbejdstid og derfor maatte honoreres særskilt, eller som
ofte slet ikke kunde udføres af ham, men fordrede en videnskabelig uddannet
Medhjælper,
748
Universitetet 1 y 00—190]
saa lille Beløb som 235 Kr. 70 0., hvilket Kvæstor indrømmede, at han
med de bestaaende Bestemmelser som Udgangspunkt kunde have gyldigt
Krav paa. Derimod havde han ment — og mente endnu — at kunne be-
stride de forøgede Driftsudgifter, naar de Udgifter, som den ofte nævnte
Assistance ved Undervisningen voldte, lettedes ved den af ham foreslaaede
Assistentlønning; denne antog han for forholdsvis let at opnaa, da den paa
den Maade — i hvert Fald praktisk set — tidligere havde været tilstede
og dog nu maatte erkjendes som lige saa nødvendig. Efter Kvæstors Be-
tænkning syntes imidlertid denne »Gjenerhverveise« at være særlig vanske-
lig; hvis da Ministeriet maatte være enig med Kvæstor i dette Punkt, saa
han ingen anden Udvej end enten at forøge Studiesamlingens Bevilling
paa Universitetets Budget, Konto 3. c., med 600 Kr., eller at forøge samme
Bevilling med en noget mindre Sum og saa tillige fordre, at de Studerende,
som deltage i de praktiske Øvelser, skulde erlægge et nærmere fastsat Be-
løb i Lighed med, hvad der kræves ved de fleste af Universitetets andre La-
boratorier, og i Overensstemmelse med hvad der fandt Sted overalt i Ud-
landet. Thi den Tanke, at de nu begyndte praktiske Øvelser atter skulde
opgives, betragtede han som udelukket. Det vilde let ses, at den Afgift af
de Studerende, som kunde ækvivalere 600 Kr., maatte efter vore Forhold,
blive altfor høj; men selv en ringe Afgift — bortset fra, at den let vilde
medføre en stærk Begrænsning af det Materiale, som kunde stilles til Dis-
position — syntes lidet ønskelig, ligesom overhovedet enhver Foranstaltning,
der fordyrede Undervisningen for Studenterne; og Erfaringen viste, at Fler-
tallet af naturhistoriske Studerende som Regel hørte til de mindst bemid-
lede. Hvad det for ham kom an paa i denne Sag, var atter at faa en Sum af
600 Kr. lagt til Studiesamlingens disponible Midler.
Angaaende den ansøgte Lønning af 1200 Kr. for en Assistent ved den
videregaaende Undervisning fremhævede han, at den praktiske Laboratorie-
undervisning, Øvelseskursus i Anatomi og deslige, overalt ved Udlandets
Universiteter indtog og alt længe havde indtaget en fremtrædende Plads i
den zoologiske Undervisning, og at der overalt til denne Undervisning var
knyttet Assistenter. At den eventuelle Assistent blev betegnet saaledes, at
hans Stilling blev ganske uafhængig af Museet, ansaa han for rigtigt.
Hvad endelig Bevillingen til Anskaffelse af Instrumenter o. s. v. angik,
skulde først bemærkes, at den begjærede Sum 1320 Kr. kun svarede til det
for Øjeblikket absolut nødvendige Behov, og at en senere Forøgelse af In-
strumenter og Inventar sikkert vilde udkræves; men han haabede at kunne
tilvejebringe denne Forøgelse efterhaanden uden at behøve nogen extraordi-
nær Bevilling, hvilket imidlertid forudsatte, at Studiesamlingens disponible
Midler bleve forøgede med de fornævnte 600 Kr. Dernæst skulde fremhæves,
at Savnet af disse Instrumenter havde været overordentlig føleligt, og at
han derfor med Glæde vilde slutte sig til det af Kvæstor fremsatte Forslag-
om at søge disse Midler erhvervede fra de Moltkeske Legaters Reservefond,
naar det derved blev muligt at erholde Instrumenterne tidligere, end hvis
Bevillingen søgtes paa Finansloven. Han antog iøvrigt, at Bevillingen ellers
vilde blive given paa Finansloven; langt større Bevillinger af ganske samme
Natur, netop til Mikroskoper og Instrumenter, vare givne til flere til Stu-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
749
diesamlingen svarende Anstalter under Universitetet, og en ganske lignende
mindre Bevilling blev givet til zoologisk Museum paa Finansloven for 1891
—92, nemlig 1150 Kr.
Konsistorium indstillede i Skrivelse af 18de September 1900 til Mini-
steriet, at det til fornævnte Instrumenter fornødne Beløb af 1320 Kr. søgtes
bestemt af Ministeriet, efter indhentet Samtykke fra Besidderen af Grev-
skabet Bregentved, til at udredes af de Moltkeske Legaters Reservefond,
at det under Universitetets Udgiftspost 3. c. indbefattede Beløb af 400 Kr.
til Studie- og Forelæsningssamlingen paa Finanslovforslaget for 1901—1902
søgtes forhøjet med 600 Kr., for saa vidt Ministeriet ikke maatte ønske
Beløbet gjenbevilget paa Universitetets Udgiftspost 7. a. til Medhjælp for
Professoren i Zoologi, samt at det paa Universitetets Udgiftspost 1. d., den
samlede Lønningssum, bevilgede Beløb paa fornævnte Finanslovforslag søg-
tes forhøjet med 1200 Kr. som Lonning for en Assistent for Professoren i
Zoologi.
Ved Skrivelse af 8de Oktober 1900 meddelte Ministeriet, at det, efter
om Sagen at have indhentet en Erklæring fra Besidderen af Grevskabet
Bregentved, bifaldt, at et Beløb af 1320 Kr. til Anskaffelse af Mikroskoper,
Instrumenter m. m. til Brug ved de indførte Øvelseskursus for naturhistori-
ske Studerende udrededes af den i § 12 i Fundatsen for de Moltkeske Legater
af 28de Januar 1845 nævnte Reservefond.
Til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1901—
1902 blev der stillet Forslag dels om Forøgelse af Beløbet paa Universi-
tetets Udgiftspost 3. c. med 600 Ivr., dels om Forhøjelse af Udgiftspost 1. d.,
den samlede Lønningssum, med 1200 Kr. Folkethingets Finansudvalg bemær-
kede, at det ikke fandt Anledning til at bevilge Lønningen til en Assistent
for Professoren i Zoologi og forslog derfor at nægte den paa Udgiftspost 1.
d. opførte Forhøjelse med 1200 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg
B. Sp. 337—40 og 553—54 og Folketingstidende s. A. Sp. 2416 og 2483.
Forhøjelsen paa Udgiftspost 3. c. blev vedtaget og optaget paa Finansloven
1901—1902.
Under 21de Maj 1901 modtog Konsistorium et Andragende fra Pro-
fessor Jungersen om, at Forslaget om en Bevilling til en aarlig Lønning af
1200 Kr. til en Assistent for Professoren i Zoologi, fortrinsvis til Hjælp ved
Vejledningen af de videregaaende Studerende, maatte blive gjenoptaget paa
Finanslovforslaget for 1902—1903. Professor Jungersen bemærkede, at der
i høj Grad trængtes til denne Assistance. For de videregaaende Studerende,
der forberedte sig til Magisterkonferens eller Skoleembedsexamen, var den
zoologiske Studiesamling tilgængelig daglig (i Regelen) fra Kl. 10—2, de
kunde benytte Samlingens Præparater til Selvstudium og gjennemgaa dem
ved Hjælp af dens Haandbøger; tillige havde de her Adgang til Billedvær-
ker og anden videnskabelig Litteratur, som indeholdes i Studiesamlingens
Haandbibliothek. Hovedvægten hvilede altsaa herved og skulde ganske vist
ogsaa herved hvile paa de Studerendes eget Arbejde; men meget ofte, man
kunde vel sige daglig, trængte de til en Haandsrækning, en Fremhæven af
et eller andet, en Anvisning paa Litteratur eller lignende; denne Hjælp
kunde nu kun ydes spredt og tilfældig af Professoren, naar han havde Tid
750
Universitetet 1900 —1901.
tilovers og Lejlighed dertil. Bedre vilde Forholdet være, idet de Stude-
rendes Arbejde vilde lettes og blive frugtbarere, naar der regelmæssigt i en
Del af denne Tid var en Assistent tilstede, til hvem de Studerende kunde
henvende sig, hver Gang de ønskede Oplysninger i de anført Retninger.
Dernæst savnedes der Assistance ved de praktisk-zoologiske Kursus; ved
disse gaves der de Studerende Lejlighed til under Vejledning anatomisk at
gjennemgaa en Række Dyretyper, hvorved de lærte Dissektion, Brugen af
Mikroskop og andre tekniske Hjælpemidler m. m. Naar Antallet af Del-
tagere i dette Kursus var begrænset til f. Ex. 5, var Vejledningen nogen-
lunde overkommelig for en enkelt Lærer, men naar Tallet var 10 (eller der-
over), saaledes som det i de to nærmest foregaaende Semestre havde været,
og som der var al Udsigt til, at det i Fremtiden vilde blive, saa kunde én
Mand i Virkeligheden ikke bestride Vejledningen fyldestgjørende. Ofte kræ-
vede nemlig den enkelte Laborant en ret langvarig Hjælp og Retledning,
og i den Tid maatte andre forsømmes; herpaa vilde en kyndig Assistent,
som deltog i Vejledningen, kunde bøde. Dertil kom, at der ved denne Art
af Undervisningen næsten til Stadighed var Brug for mikroskopiske Præpa-
rater, som Eleverne kun i de færreste Tilfælde selv kunde fremstille; disse
maatte da Læreren, for Tiden altsaa Professoren alene, lave, og dette Ar-
bejde beslaglagde en meget betydelig Tid udenfor Kursustimerne. Exem-
pelvis kunde anføres, at han for at tilvejebringe Præparater til sine Kursus-
øvelser i Februar Maaned maatte anvende flere Timer daglig i de to sidste
Uger af Januar og endda knapt kunde forsyne samtlige Deltagere paa til-
fredsstillende Maade. At Professoren ikke et helt Semester igjennem, endsige
i det ene Semester efter det andet, muligt i en Række Aar, kunde anvende
saa stor en Del af sin Tid paa at tilvejebringe en brugelig Præparatsam-
ling, turde være forstaaeligt; i hvert Fald Størstedelen af dette Arbejde
kunde udføres af en tilstrækkelig uddannet Assistent.
Fremdeles burde der jævnlig i Tilknytning til Forelæsningerne — iøv-
rigt ikke blot for Videregaaende bestemte men ogsaa for Begyndere — kunne
forevises mikroskopiske Præparater. Som Forholdene nu vare kunde dette
kun ske sjældent, nærmest undtagelsesvis, fordi Professoren selv maatte
søge Præparaterne frem (for saa vidt som de forefandtes i den for Tiden
endnu meget ufuldkomne Præparatsamling, ellers maatte han selv fremstille
dem), selv opstille og indstille Mikroskoperne, da den af Museets Konserva-
torer, som ellers gik tilhaande ved Forelæsningerne, sørgede for Opstilling
af Forelæsningspræparater, Ophængning af Forelæsningstavler o. s. v., ikke
var uddannet til denne Slags Arbejde.
Endelig krævede Studiesamlingens voxende Samling af Instrumenter
og Bøger forøget Tilsyn; nye Præparater skulde etiketteres, gamle Etiket-
ter, som ødelægges ved den stadige Brug, fornyes o. s. v. Meget af dette
Slags Arbejde burde formentlig kunne overtages af en særlig Assistent for
Professoren i Zoologi, hvis Virksomhedsomraade udelukkende skulde tilhøre
Universitetets zoologiske Studiesamling — altsaa ganske uden Forpligtelse
overfor zoologisk Museum eller i Forbindelse med dette — idet denne
Studiesamling for Zoologiens Vedkommende indtager eller bør indtage en
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
751
tilsvarende Plads som botanisk Laboratorium for Botaniken og andre af
Universitetets Laboratorier overfor de respektive Fag.
Denne Assistent for Professoren i Zoologi skulde altsaa: 1. yde de
videregaaende naturhistoriske Studerende Hjælp ved deres Benyttelse af
Studiesamlingen, 2. sammen med Professoren — eller afvexlende med denne,
alt efter Deltagernes Antal — vejlede ved de praktiske Øvelser i Dissektion og
Mikroskopi, 3. fremstille de nødvendige mikroskopiske Præparater til Kur-
susøvelserne saavel som til Forevisninger i Tilknytning til Professorens
Forelæsninger samt assistere ved saadanne Forevisninger, 4. føre Tilsyn med
og Journal over Instrumenter, Bøger og Præparater, besørge Etikettering og
lignende. Hertil vilde udfordres en daglig Arbejdstid af ca. 4 Timer, og
da vedkommende Assistent maatte være i Besiddelse af Modenhed og til-
strækkelig videnskabelig og teknisk Uddannelse, vilde Lønningen formentlig
ikke kunne sættes lavere end til 1200 Ivr.
Efter Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 25de Juni 1901 til Mini-
steriet blev der paa Finanslovforslaget for 1902—1903 paa Universitetets
Udgiftspost 1. a., den samlede Lønningssum, optaget et Beløb af 1200 Kr.
til Lønning for en Assistent for Professoren i Zoologi, jfr. Rigsdagstidende
1901—1902 Tillæg A. Sp. 1085—88. Forslaget er blevet vedtaget ved Fi-
nanslovforslagets 2den Behandling i Folkethinget.
b. Tilskud paa 2000 Kr. aarlig i 5 Aar til Bestridelse af Arbejde ved
Overtagelsen og Sammenarbejdningen af den Westermannske Samling
med det zoologiske Museums 3die Afdelings andre Samlinger samt
Bevilling til Anskaffelse af Skabe.
Ved Skrivelse af 16de September 1899 meddelte Kirke- og Undervis-
ningsministeriet Konsistorium, at den Bernt Wilhelm Westermannske In-
sektsamling, der i 1868 blev skænket til Universitetet som et særeget Hele
under den entomologiske Afdeling af Universitetets zoologiske Museum,
efter Overenskomst med Giverens eneste nu levende Descendent ved Ud-
gangen af Aaret 1899 skulde overgaa til Museets entomologiske Samling,
jfr. Univ. Aarb. f. 1899—1900 S. 406.
Fra Museumsraadet for nævnte Museum modtog Konsistorium i den
Anledning under 18de December 1899 2de af Raadet anbefalede Andragen-
der af 15de s. M. fra Bestyreren af Museets 3die Afdeling, Dr. phil. Mei-
nert dels om en Bevilling af 3000 Kr. til Anskaffelse af 6 Skabe, dels om
en aarlig Bevilling, foreløbigt for 5 Aar, af 1000 Kr. til Bestridelse af Ar-
bejde ved Overtagelsen og Sammenarbejdningen af den Westermannske Sam-
ling med Afdelingens andre Samlinger samt ved en snarlig Tilvejebringelse
af en Udstillingssamling i Henhold til Overenskomsten.
Med Hensyn til den sidstnævnte Bevilling bemærkede Dr. Meinert,
at det var meget vanskeligt at angive, hvad dette Arbejde vilde koste, men
en længere Række af Aar vilde det vistnok tage, og hvis det skulde frem-
mes med Kraft, vilde vistnok 1000 Kr. om Aaret ikke forslaa; men hvis
Afdelingen for de første 5 Aar f. Ex. kunde opnaa denne Sum, vilde det
altid være muligt ved denne Tids Udløb bedre at kunne begrunde, hvilken
Universitetets Aarbog.	94
752
Universitetet 1900—1901.
Sum der overhovedet kunde blive Tale om at tilstaa til denne Sags Ud-
førelse.
Angaaende Bevillingen til Skabe udtalte Dr. Meinert, at det var nød-
vendigt at sørge for ordentlige Skabe med tilhørende Skuffer til den nu
overtagne store, kostbare og berømte Samling og dens Sammenarbejdning
med de gamle Samlinger. Det vilde have været ønskeligt, at alle Skabe
og Skuffer gaves en Form svarende til Afdelingens gamle Samlingers Skabs-
model, men da dette vilde medføre særdeles store Udgifter, havde han
troet, at man kunde nøjes med at benytte Størstedelen af de Westermannske
og kun søge om 6 nye Skabe til, nemlig 3 enkelte og 3 dobbelte. Af de
enkelte Skabe skulde det ene anvendes til at anbringe en Udstillingssam-
ling af Westermannske Insekter for det større Publikum. De 2 øvrige
enkelte Skabe skulde tjene til at erstatte det dobbelte Skab, hvori Wester-
manns Fluer stod, da dette næsten var ubrugeligt; de 3 nye dobbelte Skabe
skulde sammen med de forhaanden værende 2 dobbelte Westermannske
Skabe tjene til at optage de Westermannske Sommerfugle og de i Aarenes
Løb indkomne tildels meget store Samlinger, som det hidtil af Mangel paa
Plads havde været umuligt at bringe i Orden, og som nu stode magasine-
rede i forskjellige gamle udskudte Skabe — ikke at tale om den gamle
Samling af disse Insekter. Bekostningen vilde blive for 3 dobbelte Skabe
636 Kr. Stykket og for 3 enkelte Skabe 366 Ivr. 25 Øre Stykket. Denne
betydelige Pris for Skabene hidrørte fra det store Antal Skuffer eller In-
sektkasser med Belægning af Kork, Tapetsering og Glas.
Om Betydningen af den Westermannske Samling og dens Værdi som
en Forøgelse af de gamle Samlinger anførte Dr. Meinert følgende Yttringer,
den Gang Sagen i 1868 var under Forhandling. I en Skrivelse af 22de
September 1868 anfører Etatsraad Steenstrup, Museumsraadets daværende
Formand, følgende Yttringer af hans Kollega, den daværende Bestyrer af
den entomologiske Afdeling, Professor Schiødte: »Samlingen af Biller er
omtrent en Trediedel større end Museets, og dettes Samling af Sommer-
fugle er endog en Ubetydelighed i Sammenligning med den Westermannske,
der er en af de største og ganske sikkert den pragtfuldeste, som existerer;
der er hele Rækker af paalidelige og vigtige Bestemmelser, hidrørende fra
de Specialkyndige, som have benyttet Samlingen til Monografier«. Værdien
sattes af Schiødte i 1870 til 16000 Rdl., altsaa 32000 Kr. Samlingen
fyldte et helt tofags Værelse paa Museet og bestod foruden af 10 enkelte
og 7 dobbelte Skabe af et stort, lirefags Skab midt paa Gulvet.
Efter Konsistoriums Indstilling blev det under 4de Maj 1900 bevilget,
at der til Anskaffelsen af et af fornævnte Skabe, et Udstillingsskab, maatte
udredes 366 Kr. 25 Øre under Universitetets Udgiftspost 10, Forskjellige
løbende og extraordiuære Udgifter, for Finansaaret 1900—1901, jfr. Univ.
Aarb. f. 1899—1900 S. 406.
I den af Universitetets Kvæstor afgivne Erklæring af 8de August 1900
udtaltes følgende Saa længe den Westermannske Insektsamling henstod
som et særeget Hele, hvis eventuelle Optagelse under Museets entomolo-
giske Afdeling dog af Giveren var stillet i Udsigt, kunde en Ordning af de
øvrige fremmede Insekter ikke sættes i Værk paa anden Maade end som
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
753
et Arbejde, der maatte gjøres om igjen, naar den frie Eaadiglied over den
Westermannske Insektsamling en Gang maatte indtræde. Det var saaledes
fuldt forklarligt, at tildels meget store Samlinger af fremmede Insekter, som i
Dr. Meinerts Andragende om nye Skabe anført, for Tiden henstod magasinerede
i gamle udskudte Skabe, og at der var et inderligt Ønske om nu at kunne
begynde den samlede Opstilling af fremmede Insekter, som var en Betin-
gelse for, at de overhovedet kunde beskues. I Andragendet var der gjort
Ilede for den til disse Arbejder nødvendige Anskaffelse af 6 nye Skabe; da
et af disse allerede var blevet anskaffet, jfr. foran, vilde Udgiften blive: 3
dobbelte Skuffe-Skabe å 636 Kr. == 1908 Kr. og 2 enkelte Skuffe-Skabe å
366 Kr. 25 Øre = 732 Kr. 50 Øre, ialt 2640 Kr. 50 Øre, et Beløb, som
langt oversteg, livad Museet af de ordinært til dets Eaadiglied staaende
Midler maatte kunne udrede og derfor vilde blive at optage paa Finans-
lovforslaget for 1901—1902 under Udgiftspost 3. c., det zoologiske Museum,
som: Extraordinært til Anskaffelse af Skabe.
Angaaende Andragendet om en aarlig Bevilling til Bestridelse af Ar-
bejde ved Overtagelsen og Sammenarbejdningen af den Westermannske
Samling med Afdelingens andre Samlinger samt ved en snarlig Tilende-
bringelse af en Udstillingssamling i Henhold til Overenskomsten med Give-
verens Descendent, udtalte Kvæstor, at Nødvendigheden for extraordinær
Arbejdskraft til den Opstilling af Museets fremmede Insekter, der i det væ-
sentlige havde maattet lienstaa siden 1868 — uagtet det først var igjen-
nem Opstillingen, at et Museum helt ophørte at være et Magasin — syntes
at være indlysende. Den Bevilling, som hidtil havde været tillagt Museets
entomologiske Afdeling til Assistance, bestod af følgende Beløb: Ordinært
i Gjennemsnit 666 Kr. 67 Øre om Aaret, nemlig aarlig 600 Kr. og dertil
hvert 3die Aar 200 Kr., som efter en indre Ordning ved Museet gik paa
Omgang imellem dets 3 Afdelinger. Hertil kom ifølge Ministeriets Skri-
velse af 5te Juli 1878 et aarligt Beløb af 1000 Kr., som dog udelukkende
vare bestemte til Ordning af de danske Insektsamlinger, jfr. Ministeriets
Skrivelse af 12te August 1897 og Univ. Aarb. f. 1896—97 S. 377 ff. Som
Konservator ved den Westermannske Insektsamling var dernæst Løvendal
aflagt med 468 Kr. om Aaret, et Honorar, i hvilket han ifølge den nu af-
sluttede Overenskomst om Samlingen ikke maatte lide noget Afbræk. Ex-
traordinært blev udredet som aarligt Honorar til videnskabelig Medhjælper,
Dr. H. J. Hansen et Beløb af 2800 Kr., der var bestemt til at bortfalde
ved lians Fratræden, jfr. Anmærkningerne til Finanslovforslaget for 1893 —
94 S. 363—64. Endog bortset fra den særegne Stilling, som denne Viden-
skabsmand indtog ved Museet ifølge Ministeriets Skrivelse af 25de April
1885, jfr. Univ. Aarb. f. 1884—85 S. 19—20, syntes dog hans Vederlag i
den her foreliggende Sag at maatte lades ude af Betragtning, idet hans
Virksomhed faktisk var knyttet til de under Museets entomologiske Afde-
ling henlagte Krebsdyr, medens der her var Spørgsmaal om Samlingen af
fremmede Insekter. Til disses Ordning og Opstilling kunde Afdelingens
Inspektor da kun raade over i Gjennemsnit 666 Kr. 67 Øre om Aaret,
hvorved endda var at bemærke, at dette Beløb egentlig var bestemt for
04*
754
Universitetet 1900—1901
Afdelingens Assistancearbejde i det hele, altsaa ogsaa fur de danske Insek-
ters Ordning.
Det var givet, at Afdelingens Bestyrer ikke med et saa ringe Assi-
stancebeløb vilde kunne komme nogen Vej i Ordningen og Opstillingen af
dens fremmede Insekter, og den kortfattede Affattelse af hans Andragende var
for saa vidt forklarlig. Derimod vilde en mere udførlig Begrundelse maaske
have afværget det Indtryk, som Andragendet nu syntes at frembringe, nem-
lig det, at det Belob af 1000 Kr. om Aaret, der begjæredes, var for lavt,
dels, at dets Bevilgelse vilde være en Indledning til at maatte afholde det
i en uoverskuelig Fremtid. I den førstnævnte Henseende maatte det vist-
nok erkjendes, at naar det gjaldt om at begynde et Ordningsbejde, som
stadigt havde maattet udsættes, saa længe som den Westermannske Sam-
ling skulde henstaa som et Hele for sig, var 1000 Kr. om Aaret ikke noget
særligt stort Beløb. Hertil kom imidlertid, at det vilde være ønskeligt, for
ret at sætte dette omfattende Arbejde i Gang, at kunne raade over den nu-
værende Inspektors Indsigt i Forholdene og tillige over den Dygtighed og
Opstillingsevne, for hvilken den til den Westermannske Samling knyttede
Konservator Løvendal var bekjendt. Begge disse Mænd vare imidlertid i
en ældre Alder og det syntes derfor mindre heldigt at indskrænke sig til
en Assistancebevilling af 1000 Kr., der ved sit ringe Beløb maatte hæmme
enhver Paaskyndelse af det forestaaende Arbejde. At det ansøgte Beløb
var for lavt, syntes endelig Dr. Meinert selv at erkjende, idet han udtalte,
at hvis Arbejdet skulde fremmes med Kraft — og det maatte dog vel
utvivlsomt ønskes — vilde vistnok 1000 Kr. om Aaret ikke forslaa. Men
besynderligt vilde det være, om der blev givet en Bevilling, der fra Andra-
gerens Side var saaledes begrundet, at, hvis der om nogen Tids Forløb
viste sig ikke at være udrettet, hvad der burde udrettes, en Bemærkning
herom vilde kunne mødes fra Afdelingens Bestyrer med en Henvisning til,
at dette netop var, hvad han selv havde forudsagt. Skulde Dr. Meinert
have ment sig bundet derved, at der til de danske Insekters Opstilling ik-
kun var forbeholdt 1000 Kr. om Aaret, maatte dette siges at bero paa en
Misforstaaelse, thi den Omstændighed, at Ministeriet i sin Tid ikkun hen-
lagde dette forholdsvis ringe Beløb til de danske Insekters Opstilling, havde
ligefrem sin Grund i, at det uden Henvendelse til Rigsdagen kunde raade
over dette Assistancebeløb, men ogsaa kun over dette. Helt anderledes
stillede det sig, naar man, som i det foreliggende Tilfælde, maatte have det
paagjældende Beløb frem paa et Finanslovforslag, idet man da kunde tage
frit Hensyn til de Krav, som Forholdene selv medførte. Heller ikke vilde det
kunde overses, at Ordningen af de danske Insekter deri, at der allerede si-
den 1878 havde været 1000 Kr. om Aaret til Raadighed for denne, havde
faaet et Forspring, som i sig selv vilde kunne begrunde en nu indtræ-
dende Henlæggelse af et større aarligt Beløb til de fremmede Insekters
Ordning.
Det foreliggende Andragende forekom ogsaa Kvæstor at have en Svag-
hed deri, at det ikke engang indeholdt en Antydning af, til hvilket Tids-
punkt Formaalet med det ansøgte Assistancebeløb mentes at kunne naas.
Om det nu maaske maatte erkjendes, at en troværdig Beregning af Bevil-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
755
lingens Varighed vilde være meget vanskelig, naar Spørgsmaalet var om
Opstillingen af Museets fremmede Insekter i det hele, syntes det dog fra
Afdelingens Side at maatte kunne beregnes, hvor lang Tid det vilde tage
at faa en eller anden bestemt Orden af disse Insekter opstillet. Ud fra
disse Bemærkninger maatte Kvæstor da finde det ønskeligt, at Andragendet
gik ud paa at faa et Assistancebeløb af f. Ex. 2000 Kr. til Raadighed i et
bestemt Antal Aar for at faa en eller flere bestemte Ordener af Museets
fremmede Insekter sammenarbejdede og opstillede. Det forekom ham, at
Afdelingens Bestyrer med en ganske anden Fornøjelse vilde kunne tage fat
paa det magtpaaliggende Arbejde, hvorom der her var Tale, naar en Be-
villing blev saaledes formet, end naar han maatte faa til Raadighed de an-
søgte 1000 Kr., om hvis bestemte Anvendelse Andragendet ikke indeholdt
nogen Oplysning, og, hvad Lovgivningsmagten angik, kunde han ikke tænke
sig andet end, at et saadant bestemt formuleret Andragende vilde blive mod-
taget med al Velvillie.
Et saadant Andragende var imidlertid ikke fremsat, og Kvæstor skulde
derfor undersøge, om der ikke i Henseende til Bevillingens virkelige Varig-
hed dog maatte kunne bringes nogen Bestemthed ind i Andragendet, som
det forelaa. I dette var det udtalt, at det efter 5 Aars Baadighed over
1000 Kr. om Aaret til Opstilling af Museets fremmede Insekter bedre vilde
kunne begrundes, hvilken Sum der kunde blive Tale om i det hele at til-
staa til denne Sags Udførelse. Til de danske Insekters Opstilling havde
der siden Ministeriets Skrivelse af 5te Juli 1878 aarligt været 1000 Kr. til Baadig-
hed. Om nu end Afdelingens Bestyrer, som det ifølge Univ. Aarb. f. 1896
—97 S. 381 maatte antages, omtrent i Decenniet 1887—97 ikke havde an-
set sig for bundet til udelukkende eller blot fortrinsvis at anvende do
sidst ommeldte 1000 Kr. efter deres oprindelige Bestemmelse, vilde denne
Omstændighed dog ikke kunne bortvende den Slutning, at naar man efter
5 Aars Baadighed over 1000 Kr. til Opstilling af de fremmede Insekter
kunde komme til en Opfattelse af, hvor lang Tid det endnu vilde tage at
faa de fremmede Insekter i det liele opstillede, saa maatte man nu, efter i
22 Aar at have havt 1000 Kr. om Aaret til Opstilling af de danske Insek-
ter, kunne have et Skjøn over, hvor lang Tid disses Opstilling i det hele
endnu vilde tage. Det vilde her simpelt hen gjælde om at se paa, hvad
der allerede var udrettet, og paa Grundlag deraf skjønne over, hvor lang
Tid Opstillingen af Resten vilde tage. At der nu i fornævnte lange Tid
var udrettet en Del for de danske Insekters Opstilling, maatte paa Eorhaand
anses for givet, og dette fremgik da ogsaa af Museets aarlige Virksomheds-
beretninger. I Beretningen for 1885, Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 217—18,
havde saaledes Inspektor Meinert udtalt, at det lykkedes Professor Schiødte,
der i Aaret 1870 havde overdraget Museet sin betydelige og vigtige Sam-
ling af danske Insekter, af Museets danske Insekter i det hele dels at faa
flere af de større Ordener (Hvepse, Sommerfugle, Fluer) saa at sige færdige
eller relativt færdige og Billernes Orden for Størstedelen færdig og bragt i
en saadan Skik, at den kunde staa som et Mønster for enhver Samling.
Og i den senere Beretning for 1898, Univ. Aarb. f. 1897—98 S. 854, havde
Inspektor Meinert meddelt, at »den mangaarige Opstilling af de danske
756
Universitetet 1900—] 901.
Biller er tilendebragt«. Naar det da maatte forudsættes, at der nu kunde
haves et Skjøn over, livor lang Tid endnu Museets entomologiske Afdeling be-
høvede de ifølge Ministeriets Skrivelse af 5te Juli 1878 af Museumsraadets
Medhjælpssum forbeholdte 1000 Kr. aarlig til de danske Insekters Opstil-
ling, for at denne kunde blive tilendebragt, vilde det saaledes fremkomne
Tidspunkt kunne meddeles Rigsdagen som den Termin, da de nu ansøgte
1000 Kr. om Aaret til Opstilling af åe fremmede Insekter vilde kunne falde
bort som overtagne af Museumsraadets Medhjælpssum ifølge Universitetets
Lønningslov, medmindre da Rigsdagen i en Fremstilling af Museets Assi-
stanceforhold i det hele til den Tid vilde se en Grund til fornyet Bevilling
af de ansøgte 1000 Kr. eller dog en Del af dem. Uanset en saadan even-
tuel Tilkjendegivelse overfor Rigsdagen vilde det dog være fuldkommen rig-
tigt, som i Andragendet foreslaaet, at begrænse den nu søgte Bevilling til
et Tidsrum af 5 Aar, saaledes at Lovgivningsmagten, inden Bevillingen for-
nyedes, ved en forelagt Yirksomhedsberetning kunde kontrollere, hvorvidt
der i de forløbne 5 Aar var udrettet saa meget i Sammenarbejdningen og Op-
stillingen, som det ved Bevillingens Indrømmelse var blevet forudsat. Der-
som de hidtil aflagte Yirksomhedsberetninger skulde benyttes i det her
nævnte Øjemed, maatte de dog vistnok i Fremtiden væsentlig forandres.
Kvæstor bemærkede derhos, at det kunde synes besynderligt, naar den
entomologiske Afdeling i Andragendet saas at have kunnet beregne Pladsen
i Skabe for Museets fremmede Insekter, men at være ude af Stand til at
beregne, hvor lang Tid det vilde tage at fylde Skabene, saaledes at der
kunde fremkomme det Sporgsmaal, om da Afdelingen virkelig behøvede nu
strax at erholde samtlige Skabe, eller om ikke en sukcessiv Anskaffelse
af Skabe bedre vilde svare til den sukcessive Opstilling. Hertil maatte dog
bemærkes, at det allerede strax ved Begyndelsen af de fremmede Insekters Op-
stilling kunde tænkes nødvendigt eller dog hensigtsmæssigt at have Raadig-
hed over det til hele Opstillingen fornødne Rum af Skabe. I hvert Fald
vilde det maaske være hensigtsmæssigt at indrette sig paa, at der ikke i
Pladsmangel kunde være nogen Hindring for Fremskyndelsen af Opstillin-
gen af det zoologiske Museums fremmede Insekter.
Efter at Konsistorium under 9de August 1900 havde udbedt sig Mu-
seumsraadets Erklæring i Anledning af Kvæstors Udtalelser, sendte Muse-
umsraadet under 13de s. M. en Skrivelse af Ilte s. M. fra Museumsinspek-
tor, Dr. Meinert, hvori denne bemærkede, at Grunden til, at der kun var
søgt om en aarlig Bevilling paa 1000 Kr., var, at han havde ment, at der
vel næppe kunde opnaas mere. Med Hensyn til Kvæstors Udtalelse om, at
der i Andragendet burde være angivet en Termin, inden hvilken Arbejdet
kunde tænkes udført, og Henvisningen til de Erfaringer, der maatte kunne
hentes fra den danske Samlings Opstilling, bemærkede Dr. Meinert, at For-
holdene ved Samlingen af de danske Insekter vare meget forskjellige fra
dem ved Samlingen af de fremmede Insekter; medens Antallet af danske
Insekter var noget henimod 20000 Arter, og Insekterne, i alt Fald for de
fleste Ordeners Vedkommende, alt vare bestemte, havde man kalkuleret An-
tallet af fremmede Insekter til ca. 1 Million (naturligvis havde Museet hid-
til kun en mindre Part af dette Antal, men det voxede dog Aar for Aar),
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.	757
hvoraf kun den mindste Del hidtil var bestemt; herved fik Behandlingen af
de 2 Kategorier af Insekter en forskjellig Karakter, og Kalkulen vanskelig-
gjordes. Det forekom Dr. Meinert, at der var givet Lovgivningsmagten en
tilbørlig Kontrol med, at der udførtes godt og hensigtsmæssigt Arbejde
derved, at Beløbet begjærtes foreløbigt paa 5 Aar. Han vilde sætte megen
Pris paa, at der blev tilstaaet 2000 Kr. om Aaret, navnlig da der nu havdes
en saa udmærket Kraft til Foretagendets Fremme som Museets Konservator
Løvendal.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 15de August 1900
til Ministeriet blev der paa Finanslovforslaget for 1901—1902 under Uni-
versitetets Udgiftspost 3. c., det zoologiske Museum, optaget dels 2000 Kr.
som 1ste Bidrag af et 5aarigt Tilskud til Bestridelse af Arbejde ved Over-
tagelsen og Sammenarbejdningen af den Westermanske Samling med Museets
3die Afdelings andre Samlinger, dels extraordinært til Anskaffelse af Skabe
et Beløb af 2640 Kr. 50 Øre, jIr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A.
Sp. 1141—42. Forslagene bleve vedtagne af Rigsdagen og Beløbene optagne
paa Finansloven for 1901—1902.
— Under 5te September 1900 anmodede Ministeriet Konsistorium om
at indhente en Udtalelse fra Museumsraadet om, naar Ordningsarbejderue af
de danske Insektsamlinger, hvortil der ved Ministeriets Skrivelse af 5te Juli
1878 indtil videre var stillet et Beløb af 1000 Kr. aarlig til Disposition for
Museets 3die Afdeling, kunde ventes tilendebragte.
Konsistorium indsendte under 19de s. M. en Skrivelse af 13de s. M.
fra Museumsraadet, hvori dette meddelte, at det under 12te s. M. havde
modtaget følgende Erklæring fra Museumsinspektor, Dr. Meinert: »Som Svar
paa det høje Ministeriums Skrivelse om Tilendebringelsen af Arbejdet under
3die Afdeling med Ordningen af den danske Insektsamling, hvortil Ministe-
riet ved Skrivelse af 5te Juli 1878 havde bifaldet, at der aarlig anvendtes
1000 Kr, kan Afdelingens Bestyrer meddele, at merbemeldte Ordning vil
kunne afsluttes i Løbet af 2—3 Aar«.
c. Bevilling til Ordning af det zoologiske Museums Bibliotheksforliold.
Efter at der paa Finansloven for 1900—1901 var blevet bevilget et
Beløb af 3000 Kr. til Erhvervelsen af Dele af fhv. Professor, Dr. phil. C. F.
Liitkens Bogsamling, jfr. Univ. Aarb. f. 1899—1900 S. 406 — 7, modtog
Konsistorium under 5te Maj 1900 fra Museumsraadet for det zoologiske
Museum et Andragende om Bemyndigelse til at lade Museets Bibliotheks-
forliold ordne saaledes, at de dermed forbundne Udgifter bleve afholdte ved
særlig Bevilling paa Tillægsbevillingslov for 1900—1901. Udgiften vilde
formentlig blive 500 Kr., og Arbejdet vilde forhaabentlig i Løbet af de
nærmeste Maaneder kunde være fremmet saa vidt, at nærmere Redegjørelse
for Udgiftens Størrelse vilde kunne indgives. Ved Erhvervelsen af fhv. Pro-
fessor Liitkens videnskabelige Bogsamling havde Museet opnaaet en særde-
les værdifuld og meget kjærkommen Forøgelse af sit Bibliothek, særlig værdi-
fuld ved de mange Specialafhandlinger og Særtryk af Afhandlinger, der
ellers fandtes spredte i forskjellige Tidsskrifter, og som nu bleve lettere
tilgængelige for de daglige Arbejder, hvorved megen Tid vilde spares;

758
tJttiversitetet 1900—1901.
men paa den anden Side medførte denne betydelige Forøgelse, naar den
nogenlunde hurtigt skulde komme Museet til gode, saa store Fordringer til
forøget Arbejde, at der behøvedes Hjælp til at bestride dette. Arbejdet
vilde omfatte: 1. Adskillelsen af de Bøger, som skulde afgives til Univer-
sitetsbibliotheket, 2. Fordeling af Bøgerne til Museets 3 Afdelinger og Ind-
ordningen af disse, 3. Indordningen af Resten i Museets Fællesbibliothek og
Omordning af dette samt 4. Udarbejdelse af en Katalog i hvert Fald over dette
sidste. Museets hidtilværende Bibliothek var nemlig af praktiske Grunde ordnet
saaledcs, at hver af de 3 Afdelinger i sine Lokaler havde opstillet de særlige
Værker og Afhandlinger, som angik de under hver Afdeling henlagte Dyre-
former, medens der i et eget Lokale var opstillet den for alle Afdelinger fælles
Del, bestaaende af Tidsskrifter og saadanne Værker af blandet Indhold,
som ikke havde kunnet fordeles til Afdelingerne. En Katalog over denne
sidstnævnte Del fandtes ikke, men savnedes stærkt, medens de enkelte Af-
delinger havde mere eller mindre fuldstændige Fortegnelser over deres
Bøger. Museet havde ingen særlig Bibliothekar, men Tilsynet med de sær-
skilte Bogsamlinger paahvilede vedkommende Afdelings Bestyrer, og Til-
synet med Fællessamlingen varetoges af Formanden i Museumsraadet.
Det Arbejde, som nu nødvendiggjordes ved Indlemmelsen af en saa
omfangsrig Bogsamling som Professor Liitkens — den medfulgte haand-
skrevne Katalog indeholdt ca. 8000 Bogtitler — og den dermed følgende
Omordning af det ældre Bibliothek, vilde for nogen Tid lægge saa meget
Beslag paa Museets nævnte Embedsmænd, at deres øvrige Gjerning i be-
tænkelig Grad maatte lide derved; og fremdeles vilde heller ikke nogen af
de ved Museet assisterende Videnskabsmænd, uden en for Museet uheldig
Opsættelse af deres andre Arbejder, kunne paatage sig fornævnte omfattende
Hverv indenfor den Arbejdstid, som Museet kunde kræve som Vederlag fol-
den Lønning, det var i Stand til at yde. Da det imidlertid var af Vigtig-
hed, at Bøgerne saa hurtigt som muligt kunde blive tilgængelige for den
daglige Benyttelse, var det Museumsraadet magtpaaliggende at faa Arbejdet
med deres Ordning o. s. v. snart sat i Gang. Dette vilde kunne ske strax,
naar man blev sat i Stand til at kunne love en yngre Videnskabsmand,
som var skikket til den Art Arbejde, et passende Honorar. Museumsraadet
havde tænkt sig P/g Kr. for hver Arbejdstime.
I Skrivelse af 17de Maj 1900 fra Universitetets Kvæstor blev bemær-
ket, at det ifølge de af Museumsraadet meddelte Oplysninger var let for-
klarligt, at der maatte gribes til særlige Foranstaltninger. At man i lig-
nende Tilfælde havde været af samme Anskuelse, fremgik saaledes af, at da
Aarhus Kathedralskole som Gave havde modtaget Stiftamtmand Regenburgs
Bogsamling paa 10000 Bind og 8000 Piecer m. m., var der ved Finansloven
for 1895—96 og Tillægsbevillingsloven for 1894—95 blevet bevilget ialt
3200 Kr. til Modtagelsen af Bogsamlingen, hvoraf 2000 Kr. til Honorar for
Arbejdet med Bøgernes Ordning og Indordning i Skolens Bibliothek samt
Katalogiseringen, jfr. Rigsdagstidende 1894—95 Tillæg B. Sp. 379—82 og
517—18.
Konsistorium indstillede i Skrivelse af 8de Juni 1900 til Ministeriet,
at der meddeltes Tilladelse til, at Ordningen af Museets Bibliotheksforhold
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
759
strax maatte sættes i Værk, saaledes at Museumsraadet efter Arbejdets Til-
endebringelse indberettede til Ministeriet den nøjagtige Størrelse af den der-
ved foranledigede Udgift.
Fra Museumsraadet modtog Konsistorium derefter under 18de Oktober
1900 en Skrivelse, hvori Raadet oplvste, at kun en ganske ringe Del af
Professor Liitkens Bogsamling vilde tilfalde Universitetsbibliotheket, da dette
kun ønskede de enkelte Værker, som det ikke allerede ejede, medens det
ikke ønskede Særtryk af Afhandlinger, som fandtes i Tidsskrifter, som det
forud havde. Af Bogsamlingens ca. 8000 Numre var langt den største Del
Særtryk. Da Museet altsaa fik den langt overvejende Del af Bogsamlingen,
burde den ogsaa overtage Udsondringen af Bibliothekets Andel. I Museums-
raadets Skrivelse af 5te Maj s. A. var anført, hvilke Arbejder der var at
udføre, og at disse Arbejder maatte udføres mod et passende Honorar af
en yngre Videnskabsmand, som var skikket til den Art Arbejde. I den
Overbevisning, at den, der skulde paatage sig at udføre Hvervet forsvarligt,
for det første maatte have zoologisk Fagdannelse og dernæst have fornø-
den Kjendskab til Bibliotheksforhold og endelige tillige skrive en tydelig
Haandskrift, havde Museumsraadets Formand henvendt sig til en som dygtig
Ornitholog almindelig anerkjendt yngre Videnskabsmand, Cand. phil. K. Ander-
sen, der var Formanden bekjendt fra fleraarigt Arbejde i Museets 1ste Af-
deling og blandt andet ved Katalogisering af dennes Fuglesamling i frem-
trædende Grad havde vist at besidde Kvalifikationer, som fordredes netop
til Arbejder af den foreliggende Art. At Arbejdet ikke kunde gives i bedre
Hænder, havde den hidtil udførte Del tilfulde vist, som var præget af stor
Akkuratesse og Samvittighedsfuldhed.
Siden den 8de Maj s. A., da Kandidat Andersen begyndte, var der
udført følgende Arbejde. Hele Professor Liitkens Bibliothek var blevet
midlertidig ordnet og opstillet saaledes, at det kunde benj^ttes, men ganske
vist med en Del Ulejlighed. Den Del, der omfattede Fiskene, var desuden
fuldstændig gjennemarbejdet, indlemmet i og sammenarbejdet med 1ste Af-
delings særlige Bogsamling for samme Omraade, og de for Universitets-
bibliotheket bestemte Bøger vare udtagne deraf; tillige var en fuldstændig
Seddelkatalog skrevet om denne Del af 1ste Afdelings Bøger. Derved var
denne Del bragt i en for det daglige Brug hensigtsmæssig og fuldt til-
fredsstillende Orden. Dermed var imidlertid kun en meget lille Del af for-
nævnte Opgaver løst; og dog havde Arbejdet været udført uden Afbrydelse;
fra 8de Maj til Midten af Oktober havde Kandidat Andersen ialt arbejdet
424 Timer. Arbejdet havde nemlig vist sig at være meget besværligere og
meget mere omfattende, end man fra først af kunde skjønne. Da det op-
rindelige Andragende indsendtes, stod Museumsraadet i den Formening, at
de to førstnævnte af de anførte Opgaver: Udskillelse af Universitetsbi-
bliothekets Andel og Indordningen i de 3 Museumsafdelingers særlige Bog-
samlinger vilde være en forholdsvis let Sag; thi der medfulgte en skreven
Fortegnelse over Professor Liitkens Bøger, ordnet efter de systematiske
Hovedgrupper; denne Fortegnelse mente man da kunde deles, og Delene
føjes som Tillæg til Afdelingens tidligere — men iøvrigt mere eller mindre
ufuldstændige — Fortegnelser, idet man simpelthen udstregede de Bøger i
Universitetets Aavbog.	øg
760
Universitetet 1900—1901.
Professor Liitkens Originalfortegnelse, som skulde overlades til Universitets-
biblioteket, saavel som dem, der maatte overføres til Museets Fællesbiblio-
tliek. Saaledes vilde Hovedarbejdet formentlig blive Omordningen af Mu-
seets Fællesbibliotkek og Udarbeidelsen af en Katalog over dette. Som det
navnlig i det tidligere Andragende var anført, fandtes der slet ingen For-
tegnelse over dette, men en saadan savnedes stærkt.
Men netop de to førstnævnte Opgaver besværliggjordes ved Ulemper,
som havde gjort sig gjældende i langt større Udstrækning, end man paa
Forbaand kunde overse. Det viste sig nemlig for det første, at den Hjælp,
som den skrevne Fortegnelse skulde afgive, ganske maatte bortfalde; denne
Fortegnelse var i Virkeligheden saa godt som ubrugbar for Museet. Den
var ikke helt fuldstændig; den var opstaaet i Aarenes Løb saaledes, at der
var forskjellig Ordning i forskjellige Afsnit og Ordningen i det hele var
bleven meget uoverskuelig; Skriften var tilmed paa mange Steder saare
vanskelig at læse; for at udfinde, om en eller anden Afhandling overhove-
det forefandtes, havde man ofte lettere ved at søge blandt Bøgerne selv
end i Kataloget; ved Særtrykkene, der jo i Tal udgjorde den langt over-
vejende Mængde, var der ofte ikke anført i Tidsskriftet, fra hvilket de
stammede. Denne sidste Omstændighed medførte, at alene Udsondringen
af Eibliothekets Andel krævede for hvert eneste Særtryk en Undersøgelse
af,, hvilket Tidsskrift det tilhørte, — dette var ingenlunde altid angivet paa
Særtryket, og det maatte i saa Fald udfindes ved Hjælp af ældre og nyere
trykte Fortegnelser over den zoologiske Litteratur — og i adskillige Til-
fælde tillige en Undersøgelse af, hvorvidt Universitetsbibliotheket havde det
paagjældende Tidsskrift.
Dernæst fandtes i Professor Liitkens Bogsamling meget ofte et Antal
— undertiden et stort Antal — mindre Afhandlinger, som angik beslæg-
tede Æmner, indbundne i fælles Bind; undertiden havde et saadant Bind
en indhæftet Fortegnelse over sit Indhold, men oftest ikke, og i alle Til-
fælde manglede alle saadanne Fællesbind en Paginering, efter hvilken man
kunde linde sig til Rette. En saadan Ordning kunde kun benyttes uden
megen Tidsspilde af den, der i Forvejen var fortrolig med Bibliothekets
Indhold; men en saadan Fortrolighed kunde ikke forudsættes hos dem, der
nu vilde komme til at bruge Bøgerne. For at blive praktisk brugbare i
Museet maatte alle disse Fællesbind liave deres Indhold pagineret paa Fo-
den, og de, der manglede en Indholdsfortegnelse, maatte tillige forsynes med
en saadan.
Under disse Forhold blev Arbejdet forøget i en Grad, som man ikke
ved dets Begyndelse kunde forudse; det blev nødvendigt at udarbejde en
ny Fortegnelse, og en saadan vilde kun være hensigtsmæssig i Form af en
Seddelkatalog — i hvilken jo senere enhver ny Forøgelse med største Let-
hed kunde indføjes. Den Tid, i hvilken man havde antaget at kunne have
endt det hele Arbejde eller dog at bringe dets Fuldendelse nær, havde kun
kunnet slaa til til en Brøkdel af Arbejdet. Og den Sum af ca. 500 Kr.,
som oprindelig var antaget som den sandsynlige Bekostning, vilde være
rnedgaaet til denne Brøkdel, dersom den af Museumsraadet tidligere fore-
siaaede Timebetaling af 1 lj2 Kr. for Timen skulde fastholdes. Kandidat
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
761
Andersen havde nemlig indtil Midten af Oktober i Virkeligheden arbejdet
424 Timer, hvilket altsaa vilde give en Sum af 636 Ivr. Fra Kandidat An-
dersen forelaa imidlertid et Tilbud om, at han — uden Hensyn til Time-
betaling — for et samlet Beløb af 1500 Kr., deri iberegnet Honorar for
det alt udførte Arbejde, — vilde gjennemarbejde hele Professor Lutkens
Bogsamling i samme Form som nu begyndt, fordele den til Afdelingerne
og udsondre Universitetsbibliothekets Andel samt tillige ordne og katalo-
gisere Fællesbibliotheket. Det kunde med Sikkerhed fastslaas, at hvis
denne Sum af 1500 Kr. blev udregnet efter Timebetaling, vilde Kandidat
Andersen for hele sit Arbejde ikke faa over 50 Øre for Timen, sandsyn-
ligvis en Del mindre.
Hvis det tillodes Museet at modtage dette Tilbud, vilde Museet der-
ved opnaa en Ordning af sine Bibliotheksforhold, som for Hovedmassens
Vedkommende maatte siges at være fuldt ud tilfredsstillende. Hvad der
i de ældre Fortegnelser i de enkelte Afdelingers særlige Bogsamlinger
maatte være at foretage af Forandringer, vilde i Aarenes Løb uden store
Vanskeligheder kunne udføres ved Afdelingernes eget Arbejde.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 14de November
1900 til Ministeriet blev der paa Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for
1900—1901 optaget Forslag paa Universitetets Udgiftspost 3. c., det zoolo-
giske Museum, om et extraordinært Beløb af 1500 Kr. til Ordningen af
Museets Bibliotheksforhold, jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp.
3000—1. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa
Tillægsbevillingsloven for 1900—1901.
cl. Bevilling til Anskaffelse af Gardiner til det zoologiske Museum.
Fra Museumsraadet for Universitetets zoologiske Museum modtog Kon-
sistorium under 5te Maj 1900 en Skrivelse, hvori der meddeltes, at de i
Stuen og paa 1ste Sal i Museet ophængte Gardiner, hvis Bestemmelse navn-
lig var at beskytte de udstillede kostbare Samlinger mod Sollyset og Støvets
ødelæggende Virkninger, vare blevne saa stærkt medtagne, at de ikke længere
afgav den fornødne Beskyttelse, og at den under Professor Liitkens Sygdom
fungerende Formand for Museumsraadet, Inspektor, Dr. pliil. Meinert da
havde anset det for nødvendigt at erstatte 20 Fag Gardiner med nye mod
en Betaling af 34 Kr. pr. Fag, ialt 680 Kr., og at lade 69 Fag Gardiner
reparere mod en Betaling af 436 Kr. Af den samlede Udgift paa 1116 Kr.
var 215 Kr. 18 0. blevet afholdt i Finansaaret 1899—1900 af den under
Universitetets Udgiftspost 3. c. hørende Underkonto »Museets Fællesudgif-
ter«, medens Resten vilde være at udrede i Finansaaret 1900—1901. Paa
Grund af, at andre uforudsete Udgifter vare stødte til, navnlig Udgifter til
Sprit og Glas til extraordinære videnskabelige Expeditioner, saasom Dr.
Mortensens til Siam, Valkyriens Togt, Expeditionen til Østgrønland o. s. v.,
ved hvilke der vilde blive indsamlet zoologiske Gjenstande til Museet, stil-
lede det sig uoverkommeligt i Finansaaret 1900—1901 at afholde den reste-
rende Udgift til Gardiner af det for fornævnte Udgiftspost ordinært bevilgede
Beløb. Museumsraadet ansøgte derfor om, at der paa Forslaget til Lov om
Tillægsbevilling for Finansaaret 1900—1901 under Universitetets Udgiftspost
95*
762
Universitetet 1900 —1901.
3.	c. maatte blive optaget et Beløb af indtil 900 Kr. til Hjælp til Bestri-
delse af Udgifterne ved en Istandsættelse og delvis Fornyelse af det zoolo-
giske Museums Gardiner, hvortil der i Finansaaret 1885—86 extraordinært
var blevet bevilget 1100 Kr.
Konsistorium fremsendte under 8de Juni 1900 fornævnte Andragende
samt en Erklæring fra Universitetets Kvæstor, hvori oplystes, at der til An-
skaffelse og Reparationer af Trækgardiner til Museet var blevet bevilget:
ved Tillægsbevillingslov for 1882—83 1200 Kr., ved Finansloven for 1885—86
1100 Kr. og ved Tillægsbevillingslov for 1888—89 790 Kr. 10 0., jfr. Univ.
Aarb. f. 1888—89 S. 748, og indstillede, at fornævnte 900 Kr. søgtes be-
vilgede paa Tillægsbevillingsloven for 1900—1901. Paa Forslaget til denne
blev der optaget under Universitetets Udgiftspost 3. c., det zoologiske Mu-
seum: Extraordinært til Gardiner 1116 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1900—
1901 Tillæg A. Sp. 3001—2. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og
Beløbet optaget paa Tillægsbevillingsloven for 1900—1901.
e. Personlige Forhold vedrørende det zoologiske Museum ru. m.
I Anledning af et Andragende fra Konservator ved det zoologiske
Museum E. A. Løvendal om, at der maatte blive bevilget ham et person-
ligt Lønningstillæg paa 800 Kr., bemærkede Konsistorium i Skrivelse af
28de Marts 1901 til Ministeriet, under Henvisning til indhentede Erklæringer
fra Museumsraadet for ovennævnte Museum og Universitetets Kvæstor, at
der ikke efter det ham paahvilende Arbejdes Omfang skjønnedes at være til-
strækkelig Grund til en egentlig Lønningsforhøjelse for Konservator Løven-
dal. Derimod anbefalede Konsistorium, at der, i Betragtning af hans viden-
skabelige Arbejder og hans nidkjære Virksomhed for Museets Forøgelse
endog ved private Ofre, søgtes tillagt ham en Understøttelse paa Ministe-
riets Budget Konto VI., Tilskud til Videnskab og Kunst. Af Konto VI. A.
4.	b. blev der for Finansaaret 1901—1902 tildelt ham 300 Kr.
— Fra Museumsraadet modtog Konsistorium under 14de Februar 1900
et Andragende fra Konservatorerne ved Museet Hamburger og Scheel om
Forhøjelse af de dem tillagte Lønninger. Konsistorium indsendte under
19de Juli s. A. Andragendet til Ministeriet og bemærkede, under Henvisning
til indhentede Erklæringer fra Museumsraadet og Universitetets Kvæstor, at
Konservator Hamburger fra 1875 havde virket som Præparatør og Konserva-
tor ved den zoologiske Studiesamling, forinden han i 1885 blev ansat som
Konservator, og at Konservator Scheel var bleven ansat som Konservator i
1890. Førstnævnte oppebar en Lønning af 1600 Kr. og sidstnævnte af
1500 Kr. Ansøgerne havde bemærket, at deres private Indtægter stadigt
vare blevne ringere paa Grund af den store Konkurrence med Udlandet og
med de mange private Præparatører og Forhandlere, der vare opstaaede
hele Landet over. Museumsraadet havde udtalt, at begge Ansøgerne i
deres Tjeneste havde gjort god Fyldest ved Museet, og at deres Arbejdstid
var 6 Timer daglig, hvortil kom Opsynstjenesten paa alle de Søndage, da
Museet er aabent for Publikum. I Henhold til Konsistoriums Indstilling
blev der paa Finanslovforslaget for 1901—1902 under Universitetets Udgifts-
post 1, d., den samlede Lønningssum, optaget som personligt Tillæg 200 Kr.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
763
til hver af Konservatorerne, jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp.
1135—38. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa
Finansloven for 1901—1902.
— Paa Tillægsbevillingsloven for 1900—1901 blev det bevilget, at
Museets sædvanlige aarlige Bevilling til Brændsel og Belysning 2550 Kr.
paa Grund af de høje Brændselspriser maatte overskrides med indtil 700 Kr.,
jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg B. Sp. 1847—48.
f. Bevillinger til den biologiske Ferskvandsstatidn ved Faresøen.
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
under 29de Juni 1900 et af Fakultetet anbefalet Andragende fra Dr. phil.
C. Wesenberg Lund om, at der maatte blive bevilget til den af ham be-
styrede biologiske Station ved Furesøen, jfr. Univ. Aarb. f. 1898—99 S. 64
—68 og f. 1899—1900 S. 408—10, et extraordinært Beløb af 800 Kr., nem-
lig til Anskaffelsen af 2 Mikroskoper 260 Kr. og til Bøger 540 Kr. til Brug
for de Studerende under deres Ophold paa Stationen, samt at det til Statio-
nen bevilgede aarlige Beløb maatte blive forhøjet fra 2700 Kr. til 2800 Kr.,
nemlig med 100 Kr. til Anskaffelsen af saadanne mindre Arbejder, som de
Studerende under deres Studium særlig maatte have Brug for.
Dr. Wesenberg Lund bemærkede, at i de 3 Aar, Stationen havde be-
staaet, havde den været besøgt af henholdsvis 1, 2 og 5 naturhistoriske
Studerende, som i Tiden fra 1ste Juni til 1ste September havde havt gratis
Ophold — Kost og Logis — for den af Ministeriet bevilgede Sum af 200
Kr. aarlig. Indenfor dette Tidsrum havde de Studerende, henholdsvis i 14
Dage, 3 Uger og 1 Maaned beskæftiget sig med forskjellige af Ferskvan-
dets lavere Dvre- og Plantegrupper. Ved Yelvillie dels fra Professor War-
mings Side dels fra Docent R. S. Bergh var der blevet stillet Mikroskoper
til Raadighed for de Studerende, ligesom Universitetsbibliotlieket havde
været yderst imødekommende ved Udlaanet at de nødvendige Bøger. Da
Stationen nu fra Aaret 1900 var blevet en fast Institution, kunde det vel
næppe anses for heldigt, at den til Stadighed var nødsaget til at laane Mi-
kroskoper hos andre Institutioners Bestyrere, ligesom der ogsaa maatte siges
at være noget uheldigt og urigtigt i, at man i 3—4 Maaneder af Aaret
lagde Beslag paa Bibliothekets Bøger, tilmed da netop de omhandlede
Værker vare meget søgte; at det paa den anden Side var meget uheldigt,
at Bøgerne, hvad der flere Gange var hændet, hjemkaldtes midt under
Benyttelsen, vilde være indlysende.
Han søgte derfor om 2 Mikroskoper, ganske svarende til de, der brug-
tes paa det af Docent Bergh ledede Laboratorium; der søgtes ikke om flere,
da der ikke kunde være mere end to Studerende ad Gangen. De Bøger,
der trængtes mest til, vare saadanne større, kostbare Bestemmelsesværker og
Monografier, der vare uundværlige under det daglige Arbejde for den, der
havde valgt sig sit Specialstudium indenfor det Omraade, hvorom vedkom-
mende Monografi handlede. De nedenfor angivne Bøger vare de nyeste mo-
nografiske Bearbejdelser af de Dyregrupper, som enten hidtil havde be-
skæftiget de Studerende, eller som nødvendigvis i Tidens Løb maatte blive
Gjenstand for Undersøgelse. Naar han udover den til Anskaffelsen af
764
Universitetet 1900—1901.
disse Værker en Gang for alle nødvendige Sum tillige ansøgte om det aar-
lige Beløb af 100 Kr., var det, fordi det maatte være i høj Grad ønskeligt,
om der fandtes en saadan Sum til Anskaffelse af saadanne i meget søgte
Tidsskrifter publicerede Specialarbejder, som vel ikke kunde angives paa
Forliaand, men hvis senere Anskaffelse et eventuelt Specialstudium maatte
gjøre ønskeligt. Transportvanskeligheder til et paa Landet liggende Labora-
torium, saavel som det Forhold, at i alt Fald et af de større Bibliotheker
altid var lukket, netop i det Tidspunkt, da Laboratoriet besøgtes af de
Studerende, maatte formentlig yderligere tale for denne Bevilling. Vær-
kerne, der særlig trængtes til, vare følgende: Biitschli: Protozoa ca. 90
Kr., v. Graff: Monographie der Turbellarien 70 Kr., Hudson-Gosse: Iioti-
fera 70 Kr., Schmeil: Deutschlands freilebende Copepoden 120 Kr., Pierzy:
Deutschlands Hydrachniden ca. 120 Kr., Veidovsky: System und Morphologie
der Oligochiiten ca. 70 Kr., ialt 540 Kr. Grunden til, at han ikke alierede
forrige Aar havde søgt om fornævnte Beløb, samtidig med at han indgav
Ansøgning om Oprettelsen af Laboratoriet som fast Institution, var den, at
lian samme Aar indgav Ansøgning til Carlsbergfondets Direktion, hvis store
Imødekommenhed det skyldtes, at Laboratoriet blev oprettet og holdt i
Drift indtil 1899, om, at der maatte blive bevilget et Beløb til Bøger. Di-
rektionen mente dog, at den maatte afslaa denne Anmodning, idet den
gjorde gjældende, at da Laboratoriet jo nu havde opnaaet fast Statsunder-
støttede, kunde den ikke længere yde det Tilskud.
Efter Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 2den Juli 1900 til Mini-
steriet blev der paa Finanslovforslaget for 1901—1902 paa Universitetets
Udgiftspost 7. k., den biologiske Station ved Furesøen, optaget extraordinært
800 Kr. til Anskaffelse af Mikroskoper og Bøger og en Forhøjelse af Kon-
toens aarlige Beløb med 100 Kr. fra 2700 Kr. til 2800 Kr. I Anmærknin-
gerne bemærkedes det, at de anskaffede Instrumenter og Bøger blive Univer-
sitetets Ejendom, jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1155 —56.
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbene optagne paa Finansloven
for 1901—1902.
3. Det mineralogiske Museum.
Fastsættelse af et Normalbudget for Museet m. m.
Fra Bestyreren af Universitetets mineralogiske Museum, Professor, Dr.
phil. N. V. Ussing modtog Konsistorium under 22de Oktober 1900 et An-
dragende 0111 Forandring i Tilskudet til Museet, hvori han bemærkede føl-
gende. Efter at Museets Virksomhed i 4 Aar havde været i regelmæssig
Gang i den nye Bygning, og der saaledes forelaa et Grundlag til at opstille
et Overslag over Størrelsen af Museets enkelte Udgiftsposter, tillod han sig
at indsende et saadant, idet han samtidigt ansøgte om en forandret Fast-
sættelse af Museets aarlige Tilskud, saaledes at dette i Fremtiden blev sat
til 3200 Kr. -}- 760 Tdr. Kokes til Bygningens Opvarming. Lagdes en
Kokespris af 3 Kr. pr. Td. til Grund for Beregningen, blev det samlede
Beløb 5480 Kr. Museets Tilskud havde hidtil været bevilget som en samlet
Sum, hvis Fordeling til Bestridelse af de forskelligartede Udgifter ikke var
Videnskabelige Saml higer og Anstalter.
765
reguleret ved noget Normalbudget eller ved faste Underkonti. Den hidtidige
Udgiftsfordeling, saaledes som den havde stillet sig, efter at den nye Byg-
ning var helt taget i Brug, og beregnet som Gjennemsnit af Udgifterne i
de 4 sidste Finansaar, og den som Rettesnor for Fremtiden foreslaaede Ud-
giftsfordeling vare følgende.
Foreslaaet Nor-
		Hidtidig Udgift.	malbndget for
			Museet.
a.	Indkjøb af Mineraler og Forsteninger...	294 Kr. 14 0.	ca. 300 Kr.
b.	Til Mineral- og Forsteningsundersøgelser	314 — 06 —	350 -
c.	Undervisningsmateriel, Bøger og Kort..	430 — 13 -	480 —
d.	Haandværksarbejder..................	657 - 38 -	650 —
e.	Rengjøring..........................	798 — 42 —	820 —
f.	Belysning..........................	327 — 52 —	330 —
g-	Opvarmning.........................	1174 — 40	760 Tdr. Kok es.
h.	Transport, Fragt, Porto...............	230 — 50 —	ca. 230 Kr.
i.	Kontor-, almindelige og uforudsete Ud-		
	gifter ........... ................	340 — 13 —	340 —
		4566 Kr. 68 0.	ca. 3500 Kr.
		-j- 760 Tdr. Koket9.	
k.	Refusion af Danmarks geologiske Un-		
	dersøgelse for Gas og Opvarmning ..	300 — »	300 Kr.
4266 Kr. 68 0. ca. 3200 Er.
+ 760 Tdr. KoJces.
Det forudsattes i det foreslaaede Normalbudget, at eventuelle Bespa-
relser paa enkelte af disse Udgiftsposter — med Undtagelse af Opvarmning
— kunde anvendes til Merudgift paa andre af dem, i Lighed med hvad For-
holdet var ved de fleste tilsvarende Institutioner.
Den hidtidige Ordning, efter hvilken Tilskudet var bevilget som en
samlet Sum, frembød indtil 1893, da Indflytningen i den nye Bygning be-
gyndte, ingen væsentlige Ulemper, fordi saavel Tilskudet som Forholdene i
det bele vare meget smaa, idet hele Museet den Gang ikke var stort andet
end et paa Universitetsbygningens Loft opbevaret Magasin til fremtidig
Brug under bedre Forhold. Ved ludflytningens Begyndelse i 1893 blev Til-
skudet fastsat til 4266 Kr. 68 0. Da Museet paa det Tidspunkt langtfra
var helt flyttet, endsige Virksomheden kommen i Gang, kunde der den Gang
kun være Tale om et løst Skjøn over de fremtidige Udgifter; der blev, som
det fremgik af Konsistoriums Andragende om Tilskudets Forhøjelse (28de
Juni 1893), taget Hensyn til den ventede Udgiftsforøgelse ved Lokalernes
Opvarmning og Rengjøring, medens der ikke blev opstillet noget Skjøn over
den sandsynlige Merudgift til Vedligeholdelsen af Inventariet — som i den
nye Bygning var mange Gange saa stort som det var i den gamle — og
heller over den Udgiftsforøgelse til Apparater, Hjælpemidler og Brugsgjen-
stande af forskjellig Art, som nødvendigvis maatte følge med Personalets
Forøgelse, med Undervisningens Udvidelse og med Indførelsen af viden-
skabelige Museumsarbejder, hvilke sidste længe havde været forhindrede ved
det gamle Lokales Slethed.
766
Universitetet 1900 —1901.
Naar den nærmere Redegjørelse for de forskelligartede Udgifter ved
Museet under dettes nye Virkeforhold ikke kunde fremkomme i 1893, var
dette saaledes en Følge af, at man savnede Erfaring til Bedømmelse af de
Udgiftskrav, der maatte følge med den nye Virksomhed. Af samme Grund
havde den i 1895 efter Professor Johnstrups Død udnævnte Bestyrer hidtil
maattet opsætte at gjøre Forslag om en endelig Ordning. Paa den anden
Side havde forskjellige Ulemper ved den foreløbige Ordning gjort sig gjæl-
dende i stigende Grad, især som Følge af Brændselsprisernes Stigning; og
disse Ulemper syntes i indeværende Finansaar, saavidt det foreløbig kunde
skjønnes, at blive saa store, at de vilde nødvendiggjøre et Andragende om
Efterbevilling, hvilket uheldige Forhold var en medvirkende Grund til nær-
værende Andragendes Fremkomst paa dette Tidspunkt.
Det havde nemlig vist sig som en Hovedulempe ved den nuværende
Ordning, at Brændselsudgiften ikke var udskilt som en særlig Konto fra
Museets øvrige Udgifter. Paa Grund af Lokalernes Størrelse og den store
Etagehøjde var denne Udgift overordentlig stor i Forhold til de øvrige, og
dens aarlige Variation efter Brændselsprisen og Vinterkulden kunde efter de
indvundne Erfaringer andrage over 1000 Kr. Den hidtidige Ordning vilde
kun være holdbar i Længden, hvis det var muligt at afbalancere saadanne
Variationer ved modsvarende Ændringer i Museets øvrige Udgifter. Men i
Virkeligheden maatte den langt overvejende Del af disse (Rengjøring, Gas,
Fragt m. v.) udredes aarlig med næsten faste Beløb, og de øvrige Udgifter
vare saa smaa, at den Afbalancering i Regnskabet, som her lod sig tilveje-
bringe ved at opsætte Anskaffelser og Reparationer fra et Aar til det næste
eller ved at anskaffe forud, langtfra androg saa store Beløb, som Brænd-
selsudgiften kunde variere med.
Der var derfor her som en nødvendig Betingelse for en fast Ordning
andraget om, at Brændselskontoen blev udskilt fra de øvrige og bevilget
særskilt med et Beløb, svarende til et fast Kvantum af 760 Tdr. Kokes aar-
lig, saaledes at den eventuelle Besparelse i hvert enkelt Aar blev at til-
bagebetale. Det nævnte Kvantum var, da det efter den foreslaaede Fast-
sættelsesmaade skulde kunne dække Maximalforbruget, sat 120 Tdr. større
end Gjennemsnitsforbruget (640 Tdr.) i de sidste 4 Aar, og 60 Tdr. større
end det hidtidige Maximalforbrug (700 Tdr. i 1899—1900), fordi ingen af
de sidste Vintre havde været kold. Den foreslaaede Ordning var analog
med den for Universitetets botaniske Have gjældende.
Med Hensyn tii den foreslaaede Fastsættelse af Museets øvrige Udgif-
ter, som afholdtes af det aarlige Tilskud, til 3200 Kr., — da fremkom
denne Sum paa følgende Maade. Fra det hidtidige Tilskud — 4266 Kr
68 0. — fradroges den hidtidige gjennemsnitlige Brændselsudgift — 1174
Kr. 40 0. — da denne Udgiftspost var foreslaaet udsondret i Fremtiden.
Herved blev Tilskudet at nedsætte til 3092 Kr. 68 0., hvilken Sum imid-
lertid foresloges forhøjet med 107 Kr. 32 0. til 3200 Kr. i Henhold til det
foreslaaede Normalbudget og følgende Redegjørelse for dets enkelte Poster.
Det var for de fleste Posters Vedkommende forudsat, at Udgifterne i Frem-
tiden kunde bestrides for omtrent det samme Beløb som i de sidste 4 Aar,
i hvilken Virksomheden i det nye Museum havde været i regelmæssig Gang.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.	707
Bortset fra Opvarmningskontoen, for Nødvendigheden af hvis Udskillelse
fra de øvrige Udgifter der ovenfor var gjort Rede, var om de enkelte Poster
følgende at anføre.
a.	Tilskudet til Samlingens Forøgelse. Det var foreslaaet, at man
blev staaende ved den i en Aarrække anvendte Sum, hvad der for saa vidt
kunde vække Betænkelighed, da Priserne paa Mineraler og Forsteninger i
de sidste Aar vare stegne meget betydelig, og den hele Sum — de for-
skjellige Legatmidler iberegnet — som Museet raadede over til Indkjøb ud-
gjorde en lille Brøkdel af, hvad der stod til Raadighed for en Mængde af
Udlandets Museer. Museets jævnlig fornyede Forraad af Dubletter af Mine-
raler fra Bilandene bødede imidlertid noget paa Pengemidlernes Knaphed
og havde i Forbindelse med modtagne Gaver hidtil gjort det muligt at er-
holde de for Museets almindelige belærende Formaal og Undersøgelserne
nødvendigste Nyerhvervelser til Samlingen.
b.	og c. Hjælpemidler ved Undervisningen og de videnskabelige
Arbejder. Der var efter Museets Flytning udført en Række videnskabelige
Bearbejdelser af Museets Indhold, men saavel herved som særlig ved Under-
visningen — der for Tiden blev benyttet af over 150 Studerende aarlig —
havde det vist sig, at Museets Midler i mange Tilfælde ikke tillod Opfyl-
delsen af rimelige Krav om Hjælpemidler, og der var derfor her andraget
om mindre Forhøjelser.
d.	Haandværksarbejder. Herunder var indbefattet Vedligeholdelse af
Inventar, mindre Nyanskaffelser af saadant, som Æsker, Opstillingsgjenstande
m. v. Det havde hidtil langtfra været muligt at give navnlig de udstillede
Samlinger en helt hensigtssvarende Opstilling; men da de første Aar paa
Grund af Flytningen havde medført forskjellige extraordinære Udgifter paa
denne Konto, antoges det, at en Forhøjelse her ikke behøvedes, men at det
vilde være muligt med den samme Sum som hidtil ikke alene at bekoste
Vedligeholdelsen, men ogsaa lidt efter lidt at faa udført saadanne Opstillin-
ger, som Samlingens belærende Formaal gjorde særlig ønskelige eller i
Fremtiden vilde kræve. Fra Anskaffelsen af større Skuffedarier og deslige,
som Museets Forøgelse i Fremtiden mulig kunde gjøre nødvendig, var her
set bort, idet det forudsattes, at der i saadanne Tilfælde vilde blive søgt
extraordinært Tilskud.
e.	Rengjøring. Udgifterne i det sidste Aar havde vist sig noget sti-
gende ; det var ifjor blandt andet ikke muligt for den anvendte Sum 801
Kr. 15 Øre at faa Museumsloftet rengjort i den ønskelige Udstrækning.
Udgiften i Fremtiden var derfor anslaaet til 830 Kr.
f.	Belysning, li. Transport, Fragt og Porto og i. Kontor- og andre
almindelige og uforudsete Udgifter ansloges til samme omtrentlige Beløb
som hidtil.
k. Refusionen fra Danmarks geologiske Undersøgelse for Gas og Op-
varmning i de af denne Institution benyttede Lokaler i Museumsbygningen,
var, ligesom hidtil, da det var en efter et Skjøn beregnet, fast aarlig Sum,
i Overslaget fradraget Museets samlede Udgiftsbeløb. En forandret Fast-
sættelsesmaade til nærmere Fordeling af denne Sum paa de enkelte Udgifts-
poster, den vedrørte, havde nemlig ikke kunnet lade sig udføre, fordi de af
Universitetets Aarbog.	96

768
Universitetet 1900—1901.
den nævnte Institution benyttede Lokaler ikke vare forsynede med særskilte
Ledninger, der kunde tillade en Maaling af den paa disse Lokaler faldende
Del af Bygningens samlede Forbrug.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 7de December
1900 blev der til 3die Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for
1901—1902 paa Universitetets Udgiftspost 3. d. stillet Forslag om Forhøjelse
af Tilskudet til det mineralogiske Museum med 1213 Kr. 32 0. fra 4266
Kr. 68 0. til 5480 Ivr., derunder indbefattet Udgiften til 760 Tdr. Kokes,
anslaaet til 2280 Kr., med Bemærkning, at der under Forudsætning af, at
den foreslaaede Forhøjelse blev bevilget, vilde blive fastsat det foran Side
765 anførte Normalbudget for Anvendelsen af Universitetets Tilskud til
Museet, saaledes at en Overskridelse af det til Brændsel anslaaede Beløb
skulde være tilladt, naar blot ikke det normerede Kvantum overskredes,
medens paa den anden Side en Besparelse paa Brændselets Konto ikke
kunde anvendes til andre Udgifter, medens iøvrigt Besparelser paa en eller
flere af Budgettets Underafdelinger kunde anvendes til Dækning af tilsva-
rende Overskridelser paa andre Underafdelinger. Det bemærkedes derhos,
at der udover det ved Finanslov bevilgede Tilskud under Universitetets Bud-
get til det mineralogiske Museum til dette aarlig var henlagt som Rente af
det Moltkeske Legat 1625 Kr. og som Bente af det Fuirenske Legat 19
Kr. 28 Øre, ialt 1644 Kr. 28 Øre, jfr. Rigsdagstidende' 1900—1901 Tillæg
B. Sp. 1351-54.
Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget af
Rigsdagen og Forhøjelsen optaget paa Finansloven for 1901—1902.
— Ved Ministeriets Skrivelse af 23de April 1901 blev der meddelt Til-
ladelse til, at Museets Tilskud paa Universitetets Udgiftspost 3. d. for Fi-
nansaaret 1900—1901 maatte overskrides med 287 Kr. paa Grund af de ved
Kulprisernes Stigning foraarsagede forøgede Udgifter til Opvarmning.
4. Det astronomiske Observatorium.
Bevillinger til Anskaffelse af et transportabelt Fassageinstrwnent og et
astronomisk Hoveduhr.
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
under 28de Maj 1900 et af Fakultetet anbefalet Andragende fra Bestyreren
af Universitetets astronomiske Observatorium, Professor, Dr. phil. Thiele,
om Bevillinger af 7000 Kr. til et transportabelt Passageinstrument med
automatisk Registerings-Apparat og af 4000 Kr. til et ved særlig betryg-
gende Opstilling beskyttet astronomisk Hoveduhr.
Til Støtte for Andragendet bemærkede Professor Thiele, at medens
Observatoriet for ca. 50 Aar siden var rigeligt udstyret i begge de nævnte
Retninger, og længe havde kunnet hjælpe sig med, hvad Tiden havde skaa-
net, var der nu følelig Trang tilstede, og desuden stillede den mægtige
Udvikling af den astronomiske Iagttagelseskunst nu nye Fordringer. Af
transportable til Tids- og Stedbestemmelser tjenlige Instrumenter besad
Observatoriet et lille Passageinstrument, som havde gjort Nytte ved Expe-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
ditioner til Grønland og endnu vilde kunne anvendes under saadaonne For-
hold. Men for Øjeblikket maatte det bruges til Observatoriets egen Tids-
tjeneste, fordi denne ikke turde gjøres afhængig af Meridianinstrumentet
alene, og fordi de unge Astronomers Uddannelse til at vikariere for Observa-
tor krævede, at et selvstændigt Instrument holdtes i uafbrudt Anvendelse.
Til saadan Tidstjeneste var det nævnte Instrument dog for lille og for
gammelt. Den Replioldske Methode for Tidsobservationer ved automatisk
Registering havde desuden faaet en saa stor Betydning for Nutidens Obser-
vationskunst, at det maatte forlanges, at den var repræsenteret paa ethvert
Observatorium med regelmæssig Tidstjeneste. Men ogsaa udover Øvelserne
og den daglige Gjerning var der mangfoldig Trang til et godt transportabelt
Passageinstrument, saaledes til Brug ved Længdebestemmelser eller Be-
stemmelse af Ivlokkesletsforskjellen mod andre Observatorier. I slige Til-
fælde krævedes der 2 saadanne Instrumenter af omtrent samme Indretning
og Størrelse. Dette blev bestemmende for det begjærede Instruments Di-
mensioner derved, at Gradmaalingen allerede besad et Instrument af denne
Art. Det kunde forudses, at Længdebestemmelser vilde blive at udføre ved
Gradmaalingen og Observatoriet i nær Fremtid paa korresponderende Sta-
tioner baade i Landet og udenlands. Til Anskaffelse af det fornødne Passage-
instrument vilde efter indhentede Oplysninger behøves et Beløb af 7000 Kr.,
deri indbefattet Fragt, Told og Indpakning.
Professor Thiele bemærkede, at det var mærkværdigt, at Uhre, som
havde været i Gang i 70 Aar, endnu kunde gjøre Nytte, saaledes som Til-
fældet var med flere af Observatoriets gamle Uhre, uagtet de hang i kolde
og ofte fugtige Rum ved Instrumenterne. Men helt tint var Resultatet da
heller ikke, og man maatte være forberedt paa snarligt Tab af et eller flere
Uhre. Saaledes var det eneste nye af Observatoriets Uhre, som det fik i
1885 fra Dent, hurtig blevet saa angrebet af Rust, at det havde maattet
flyttes ind i et opvarmet Rum, hvor det ikke kunde gjøre fuld Nytte. For
at kunne bære alle Tidsangivelserne i Landet maatte Observatoriets egne
Tidsbestemmelser være nøjagtige i overlegen Grad. Naar man i det dag-
lige Liv begyndte at kræve Tiden rigtig paa Minuttet, naar Søfart og lig-
nende krævede Signaler rigtige og paa Sekundet, maatte Observator selv
vide Besked om Tiendedelen af Sekundet, og Observatoriet maatte have saa
mange og saa gode Uhre, at det kunne bevare denne Sikkerhed, selv om
Graavejr i ugevis skjulte alle Stjerner. Det bedste, som her lige kunde
være godt nok, var, at et fortrinligt Uhr blev ophængt i en lufttæt lukket
Glaskasse nede i en dyb Kjælder, hvor kun Varmen forandres lidt. Dér
maatte det optrækkes ved Elektricitet og selv med Elektricitet angive sine
Sekundslag.
Et saadant Uhr, som var prøvet og fundet godt paa mange Observa-
torier, var konstrueret af Dr. Riefler i Miinchen. Prisen paa hans astrono-
miske Penduluhre var 2700 Reichsmark, for saa vidt det ikke forlangtes, at
de skulde drive et eller flere nøjagtigt ensgaaende Biuhre; ellers forhøjedes
Prisen til 3000 Reichsmark for Hoveduliret og 210 for hvert Biuhr foruden
en dobbelt elektrisk Strømledning. Observatoriet havde ikke Brug for denne
Komplikation, da dets Kronograf direkte vilde modtage ogsaa det billigere
96*
770
Universitetet ] 900 —1901.
Uhrs Sekundslag; og dette vilde ligesom nu ogsaa kunne komme den poly-
tekniske Læreanstalt til gode. Derimod kunde der være Tale om at er-
statte det for Publikum tilgængelige Uhr ved Foden af Nikolaj Taarn med
et saadant Biuhr. For Tiden syntes der dog ikke at være Trang til en
yderligere Nøjagtighed i de Tidsangivelser, som offentliggjordes paa denne
Maade. Dog turde det være rigtigst ikke at afskære Muligheden for en
saadan Forbedring, men at vælge et Rieflersk Uhr til 3000 Reichsmark dog
indtil videre uden Biuhr. Til denne Pris maatte endnu lægges 600 Kr. til
egentlige Bygningsarbejder og 400 Kr. til elektriske Ledninger og Appara-
ter til Uhret. Den dybe Kjælder, hvori Uliret skulde anbringes, var nemlig
næsten utilgængelig og uden nogen Slags Afpudsning. Der maatte derfor
tilvejebringes et for Støv, Trækvind og Yarmepaavirkning saa vidt muligt
befriet Aflukke til Uhret dernede, og da dette kun yderst sjældent burde
beses paa sit Sted, maatte der træffes Foranstaltninger til, at de nødven-
dige Iagttagelser kunde ske ovenfra ved Kikkert og Elektricitet.
1 Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 2den Juli 1900
blev der — under Henvisning til, at Bevillinger til Anskaffelse af et Zone-
instrument og til Omdannelse og forandret Opstilling af Hovedkikkerten
paa Observatoriet samt til Byggeforanstaltniuger ved den til dette hørende
Meridianbygning ved Lov om Tillægsbevilling for 1871—72, jfr. Rigsdags-
tidende for 1871—72 Tillæg A. Sp. 2277—78 og ved Finansloven for 1893—
94, jfr. Rigsdagstidende 1892—93 Tillæg A. Sp. 1007—10 og Univ. Aarb.
f. 1891—92 S. 949, vare blevne givne paa Kommunitetets Budget — paa
Finanslovforslaget for 1901—1902 under Kommunitetets Udgiftspost 16 op-
taget ialt 11000 Kr. til Anskaffelse af fornævnte Instrumenter, jfr. Rigs-
dagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1179—82. Forslaget blev vedtaget
af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven for 1901—1902.
5. Forslag om Oprettelsen af et fysisk Institut under
Universitetet m. m.
Under 21de Februar 1900 indsendte Konsistorium til Kirke- og Un-
dervisningsministeriet 2de gjennem det mathematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet modtagne Skrivelser af 16de November 1899 og 10de Februar 1900
fra Professor, Dr. med. Christiansen, indeholdende et Forslag om Oprettel-
sen af et fysisk Laboratorium, hvis Formaal væsentligt skulde være at af-
give Lokaler: 1. for den praktiske fysiske Undervisning af Universitetets
Studerende (Candidati magisterii og Studiosi magisterii til Skoleembeds-
examen), 2. for Viderekomne, som ønskede at udføre fysiske Arbejder eller
Undersøgelser, 3. for den medico-fysiske Undervisning, som benyttedes af
samtlige lægevidenskabelige Studerende, men som for Tiden kun havde et
helt midlertidigt og temmeligt indskrænket Lokale i Universitetets kemiske
Laboratorium, 4. for den fysico-kemiske Undervisning, som i det sidst for-
løbne Decennium havde taget et saadant Opsving ved Udlandets Universi-
teter, at vort Universitet ikke kunde undgaa at optage denne Gren af Vi-
denskaben i sin regelmæssige Undervisning, 5. for de internationale hy-
drografiske Undersøgelser, som skulle udføres af Danmark, Sverrig, Norge,
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
771
Tyskland og England i Forening, og 6. for visse optiske Undersøgelser, som
fordre en permanent Opstilling af de dertil anvendte Maaleredskaber. Kon-
sistorium bemærkede, at Forslaget var anbefalet af Fakultetet, og at man
sluttede sig til denne Anbefaling i Overbevisningen om, at der ved Forsla-
gets Gjennemforelse vilde opnaas et stort Gode for Universitetet. Den ud-
førte Plantegning af den paatænkte Bygning vilde medføre en Udgift af
ca. 120000 Kr. Beliggenheden af denne Bygning havde man tænkt sig i
den polytekniske Læreanstalts Nærhed, f. Ex. i det nordlige Hjørne af den
botaniske Have.
Professor Christiansen bemærkede i sin Skrivelse af 16de November
1899 følgende. Medens de andre Hoveddiscipliner af Naturvidenskaben
havde særegne Institutioner, der nyde en vis Selvstændighed, manglede Fy-
siken et saadant. Universitetet ejede i sin Tid en fysisk Samling, der var
grundlagt af Professor Kratzenstein og af ham skænket til Universitetet.
En stor Del af den gik til Grunde ved Kjøbenhavns Ildebrand 1795, men
under Professor H. C. Ørsteds Styrelse anskaffedes en Mængde Instrumenter,
og Samlingen var ved hans Død af ikke ringe Omfang. Den forøgedes og-
saa under Professor C. Holtens Bestyrelse saaledes, at den afgav et for den
Tid tilstrækkeligt Hjælpemiddel ved Undervisningen. I hele denne Periode
var den Universitetets Ejendom, men heri foregik der i 1863 den Foran-
dring, at den overførtes til den polytekniske Læreanstalt. Siden den Tid
var Samlingen væsentlig blevet udvidet ved, at der til Brug ved den prak-
tiske Undervisning i det fysiske Laboratorium var anskaffet en stor Mængde
Maaleapparater; denne Del af Samlingen bestyredes af Professor ved den
polytekniske Læreanstalt Kr. Prytz.
Medens denne Læreanstalt vel maatte siges at være tilfreds med den
nuværende Ordning, var det anderledes set fra Universitetets Standpunkt.
Universitetet havde givet Afkald paa en i flere Henseender værdifuld og
ved sin Historie interessant Samling og havde intet faaet derfor. Om og i
hvilket Omfang Universitetets Professor i Fysik kunde benytte fysisk Sam-
ling og de dertil knyttede Lokaler, afhang for en stor Del af Læreanstal-
tens Direktør; Professor pliysices var i denne Henseende stillet i et Afhæn-
gighedsforhold, som ellers ikke kj endtes ved Universitetet. Selv 0111 det lin-
der de nuværende Forhold ingen Ulemper medførte og selv om det maatte
indrømmes, at det havde sin Behagelighed, naar Læreanstalten blev styret
af en anset og indflydelsesrig Personlighed, var det dog en unaturlig Ord-
ning, som let kunde volde store Vanskeligheder. Som Forholdene vare for
Øjeblikket, var der aldeles ikke Tale om, at han personlig skulde føle sig
besværet af dem; men der var andre Hensyn, der talte stærkt for, at der
maatte ske en Forandring.
Hvad det kneb mest med var Pladsen. Foruden de to Sale, hvori
Samlingen lindes, hørte endnu 4 andre Værelser til den. Et af dem be-
nyttede han selv, et andet var overladt Forelæsningsassistenten. Et tredie
Værelse havde været benyttet som Lærerværelse, men var nu overladt til
Dr. Barmwater til Arbejdsværelse. Det fjerde, som egentlig var bestemt til
optiske Arbejder, blev benyttet af Cand. mag. M. Knudsen til forberedende
hydrografiske Arbejder. Der havde nemlig i de senere Aar været arbejdet
772
Universitetet 1900—
-190]
paa en Sammenslutning af Danmark, Norge, Sverrig, Tyskland og England
med det Formaal at foretage systematiske Undersøgelser om Havene og
Havvandets Egenskaber, og det var overdraget ovennævnte Kandidat Knud-
sen at udføre en Kække Arbejder derover. Men selv ved saaledes at op-
tage alle disponible Rum, var man kun daarlig hjulpen, da der fra de for-
nævnte Lande vilde blive sendt yngre Mænd hertil, som under Kandidat
Knudsens Ledelse skulde sætte sig ind i de hydrografiske Arbejdsmethoder,
men naar de kom, vilde man for Alvor komme til at mangle Plads.
Men Pladsens Utilstrækkelighed havde jo allerede vist sig paa en an-
den Maade. Som det vilde erindres, var der iaar begyndt med medico-fy-
siske Øvelser. Dette var kun blevet muligt derved, at Bestyreren af Uni-
versitetets kemiske Laboratorium, Professor J. Thomsen, havde overladt et
større Lokale til dette Brug. I sig selv var dette meget godt og hensigts-
mæssigt, men det var jo for det første et Spørgsmaal, hvor længe Labora-
toriet kunde undvære det, og det var tilmed kun muligt at faa Plads til
Arbejderne dér ved at lade de Studerende arbejde sammen. Men dette
bragte en vis Usikkerhed over det hele, idet let den ene forblev uvirk-
som. Helst skulde her, ligesom i de kemiske Laboratorier, hver have sit
eget Arbejde og sin egen Plads.
Endvidere turde han antage, at man vilde være enig med ham i, at
det var ønskeligt, at der kunde skaffes Plads til et Laboratorium for fysisk
Kemi. Denne Videnskab, der havde udviklet sig saa stærkt i de senere
Aar, blev foredraget ved Læreanstalten af Dr. phil. Emil Petersen, men der
manglede saavel Arbejds- som Øvelseslokale. Dette Fag stod jo Fysiken
meget nær, og de Methoder og Apparater, som anvendtes dér, vare væsent-
lig fysiske. Men ogsaa dertil savnedes ganske Plads, enten man saa vilde
knytte denne til et kemisk eller et fysisk Laboratorium.
Det skulde bemærkes, at der vistnok i Tidens Løb vilde blive Trang
til et særligt Auditorium for Fysik, beregnet navnlig paa de medicinske
Studerende, eller til andre Forelæsninger for større Kredse. Det var
allerede nu en ikke ringe Ulempe, at der maatte holdes experimentale Fore-
læsninger i to Timer efter hinanden, især naar der var større Experimenter
at foretage.
Professor Christiansen tilføjede endnu en Betragtning, som for ham
havde stor Vægt, og som han var vis paa Fakultetet vilde slutte sig til.
Det drejede sig om LTndervisningen for dem, der særlig studerede Fysik, en-
ten som Studiosi magisterii eller som Kandidater. Deres Undervisning i
praktisk, experimental Fysik modtog de nu i fysisk Laboratorium sammen
med Polyteknikerne. Men foruden denne Undervisning, der naturlig var
rettet mod de Afsnit af Fysiken, der særlig havde Betydning for Polytekni-
kere, var der andre Afsnit af Fysiken, som i hvert Fald endnu ikkun havde
theoretisk Interesse, men som dog horte med til ethvert nogenlunde fuld-
stændigt Studium. Skulde dette virkelig blive grundigt og frugtbringende,
maatte Studenterne hele Tiden færdes i Laboratoriet, al hans Læsning-
burde ledsages af experimentalt Arbejde, ellers blev det hele kun halvt for-
staaet og kun daarligt tilegnet. Med det ringe Antal, der nu studerede
Fysik, vilde der vel ikke behøves nogen stor Plads dertil, men den kunde
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
773
ikke skaftes under de nuværende Forhold. Endelig maatte der være Plads
for saadanne, som ønskede at udfore selvstændige videnskabelige Undersø-
gelser; selv om det ikke kunde paaregnes, at synderlig mange vilde faa
Brug derfor, burde der tages Hensyn dertil. Nu til Dags krævede et vi-
denskabeligt Arbejde af nogen Betydning langt flere og bedre ydre Betin-
gelser end tidligere, hvis der skulde komme noget ud deraf til Fremme for
Videnskaben og til Ære for Universitetet.
Det forekom ham saaledes, at der var al mulig Grund til at overveje,
hvorledes der bedst kunde raades Bod paa de her fremhævede Ulemper.
At gaa til Bygning ,og Indretning af et fuldstændigt og selvstændigt In-
stitut for Fysik var vel ikke absolut nødvendigt, men man burde dog være
forberedt paa, at det snart kunde blive nødvendigt. Og hvis man for Øje-
blikket vilde nøjes med forberedende Skridt, burde disse foretages saaledes,
at der ved Udvidelse og Tilbygning kunde opnaas en tilfredsstillende Ord-
ning. Man maatte da først se sig om efter en passende Byggegrund; at
den burde være i Nærheden af den polytekniske Læreanstalt og Universi-
tetets kemiske Laboratorium, var utvivlsomt. Man kunde lier tænke paa
Pladsen mellem de to nævnte Institutioner, paa en Plads i Østre Anlæg,
maaske paa en Grund i den botaniske Have, hvis det var tænkeligt, at den
kunde undvære saa stort et Areal, at der ogsaa vilde være Plads til Ud-
videlse. I den Bygning, som der foreløbig var Tale om, skulde der være
Plads til: 1. Arbejds- og Øvelseslokale for Studerende og yngre Viden-
skabsmænd, 2. Lokale til de medico-fysiske Øvelser, 3. Laboratorium
for fysisk Kemi, 4. Lokale for hydrografiske Undersøgelser og 5. et
mindre Auditorium og en Apparatsamling. Han ansaa det ikke for rigtigt
at gaa i Enkeltheder med Hensyn til Bygningens Indretning og Udstyrelse,
inden det havde vist sig, hvorledes Fakultetet stillede sig til Sagen. Var
der, som han haabede, Stemning for at fremme den, og lykkedes det at
linde en passende Grund til den nye Bygning, vilde det ikke være vanske-
ligt at faa Tegning og Overslag bragt til Veje.
Ved Skrivelse af 10de Februar 1900 fremsendte Professor Christiansen
et Udkast til fornævnte Bygning; den var tænkt at skulle bestaa af en en-
kelt Fløj, 20 Alen bred og 50 Alen lang i 2 Etager med høj Kjælder. I
øverste Etage var ansat Lokaler for de medico-fysiske Øvelser og for
Øvelser i fysisk Kemi. I Stuen var der et større Rum til optiske Un-
dersøgelser, hvor der nemlig var tænkt paa at opstille et Rowlands
Gitter med Tilbehør. Desuden var der Rum til Arbejder for Studerende
og Viderekomne, der særlig lægge sig efter Fysik; endelig var der Lokaler
for de paabegyndte hydrografiske Undersøgelser. I Kjælderen optoges en
stor Del af Pladsen af en Portnerbolig samt af Kaloriferer. En Del af
Rummet vilde være at anvende til Oplagsplads navnlig for Hydrografer. I
et af Kjælderrummene antog han, at et Lindes Apparat til flydende Luft
kunde faa Plads. Visse fysiske Apparater udførtes bedst i Kjælderrum;
der var undertiden sket Henvendelse til ham fra Læger og andre om at faa
Plads til at udføre en eller anden Undersøgelse; det var i det hele en stor
Fordel at kunne raade over nogen Plads til uforudsete Tilfælde. At et af
Kjælderrummene var betegnet som dobbelt Kjælder, laa i, at det kunde
774
Universitetet 1900—1901.
være ønskeligt at liave et godt Arbejdsrum under den egentlige Kj ælder,
hvor Temperaturvariationer vilde være yderst ringe, hvor der mærkedes lidet
til Bevægelse udefra og hvor intet Dagslys kunde trænge ned. Planen var
udkastet under Forudsætning af, at Forelæsningerne over Fysik for Medici-
nere vedvarende holdtes paa den polytekniske Læreanstalt. Skulde dette
engang i Fremtiden blive umuligt, vilde det være nødvendigt at faa en ny
Bygning opfort med Auditorium og tilhørende Samlingslokaler o. s. v. Der
burde i hvert Fald ved Valget af en Byggegrund tages Hensyn til denne
Mulighed. Den medfulgte Tegning var udført af Docent, Arkitekt Gnudtz-
mann; efter hans Anskuelse vilde en saadan Bygning kunne udføres for ca.
120000 Kr.
Ved Skrivelse af 19de April s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium,
at det, efter at den botaniske Haves Direktør havde havt Lejlighed til at
gjøre sig bekjendt med fornævnte Plan, havde modtaget en Erklæring fra
ham, hvorefter det fornødne Areal med fremtidige Udvidelser for' Øje ikke
vilde kunne tilvejebringes i den botaniske Have. Ministeriet anmodede
derfor om, at Sagen maatte blive taget under fornyet Overvejelse med Hen-
syn til Pladsen for den projekterede Bygning.
Under 19de Maj s. A. modtog Konsistorium fra det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet et af Fakultetet anbefalet Andragende af 4de
s. M. fra Professor, Dr. med. Christiansen angaaende forskjellige Foranstalt-
ninger til en udvidet Undervisning i Fysik for dem, der forberedte sig til
Skoleembedsexamen i Fysik og Magisterkonferens med Fysik som Hovedfag.
Professor Christiansen bemærkede i sit Andragende, at han i sit For-
slag om Oprettelsen af et fysisk Laboratorium havde gjort opmærksom paa,
at vort Universitet ganske manglede et saadant, et Forhold, der vel kunde
siges at være enestaaende, og som sikkert burde forandres. Det laa i Sagens
Natur, at dermed vilde følge flere Forandringer, som iøvrigt i Hovedsagen
maatte siges at være paatrængende nødvendige, selv om det ikke maatte
lykkes at faa bygget et fysisk Institut i den nærmeste Fremtid. Foruden
at Fysiken var et vigtigt Bifag ved den polytekniske Læreanstalts Examiner
var den Hovedfag ved Skolembedsexamen i Fysik og Magisterkonferens i
Fysik. Denne Uddannelse havde navnlig til Hensigt at uddanne Lærere i
Fysik for de højere Skoler og Læreanstalter, men denne Undervisning skulde
overhovedet være af en saadan Natur, at det var muligt at bringe de Stu-
derende saa vidt, som man overhovedet kunde komme ved Universitetsstu-
dium. Men det maatte siges, at vi stode meget tilbage i denne Henseende.
Ved Universitetet og den polytekniske Læreanstalt holdtes der nu følgende
Forelæsninger i Fysik.
I.	For Polyteknikere 4 ugentlige Timer i 3 Halvaar. Dette Kursus
medtog væsentlig kun de Dele af Fysiken, der havde særlig Betydning for
Polyteknikere.
II.	For Medicinere 2 ugentlige Forelæsninger i Efteraarshalvaaret, 4
ugentlige Forelæsninger i Foraarshalvaaret. Her medtoges de Afsnit af Fy-
siken, som særlig havde Betydning for Læger.
III.	For Studiosi magisterii i Fysik: 1. En Forelæsning eller rettere
Examinatorium over mathematisk Fysik i 2 ugentlige Timer i 3 Halvaar.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
775
2. Tillige plejede Professor Christiansen i hvert andet Halvaar at holde en
Forelæsningsrække over et udvalgt Æmne, som da behandledes udførligt.
Desuden afholdtes der Øvelseskursus for Polyteknikere, hvori ogsaa
Studiosi magisterii maatte deltage for at forberede sig til den praktiske Del
af deres Examen. Endvidere var der nu indrettet et medico-fysisk Øvelses-
kursus for de lægevidenskabelige Studerende.
Hvad der nu manglede var 3 Ting, nemlig: 1. en Forelæsning over
Fysik for Studiosi magisterii, 2. et særligt for disse beregnet fysisk Øvel-
seskursus og 3. en bedre Forsyning med fysiske Instrumenter.
ad 1. Man kunde mene, at Studiosi magisterii kunde følge Forelæs-
ningerne for Polyteknikere og deltage i disses Øvelser. Det kunde og skulde
de selvfølgelig ogsaa, men dette Kursus var langtfra tilstrækkeligt. Det var
særlig beregnet for Polyteknikere, derfor udelodes alt, hvad der ikke kunde
siges at have særlig Betydning for disse; af saadanne Ting kunde nævnes:
den højere Optik, Læren om Diffraktion og Dobbeltbrydning, endvidere
store Partier af Elektricitetslæren, alle Detailler angaaende elektriske Maa-
linger, elektriske Svingninger, ligesaa den kinetiske Yarmetheori og Anven-
delserne af den anden Hovedsætning af Varmelæren. Endvidere var det
nødvendigt at holde Forelæsninger over Fysik for Polyteknikere i en yderst
elementær Form, uden Anvendelse af den højere Mathematik, da Polytekni-
kerne ikke havde hørt Forelæsninger derover, naar de begyndte paa Fysi-
ken. Det forekom ham i det hele taget at være upassende, at der ikke ved
Universitetet holdtes en Forelæsning over Fysiken, der virkelig gav et Bil-
lede af denne Videnskabs nuværende Standpunkt, hvor ogsaa de Problemer
fremdroges, som nu til Dags stode paa Dagsordenen. Skulde man vente
mere end en passiv Deltagelse i Nutidens Arbejder, maatte der gives de
Studerende, som havde Evne og Villie til selv at arbejde, Interesse for og
Forstaaelse af Nutidens Opgaver.
ad 2. Det praktiske Kursus ved den polytekniske Læreanstalt sigtede
ved sin hele Indretning paa Polyteknikernes Tarv; der var altsaa ikke Tale
om, hvad der kunde have særlig Betydning for Lærere, paa Brug af Instru-
menter til Skolebrug, endnu mindre gaves der Vejledning til originale viden-
skabelige Arbejder. I disse Retninger vilde der altsaa være meget at gjøre,
naar et tilfredsstillende Øvelseskursus for Fysikere skulde oprettes.
ad 3. Som omtalt i Skrivelse af 16de November 1899 ejededen poly-
tekniske Læreanstalt den fysiske Samling; Universitetet ejede næppe et
eneste fysisk Apparat. Der burde vistnok gjøres Skridt til at afhjælpe
denne Mangel. De store Bevillinger, der vare givne den polytekniske Lære-
anstalt, vare, som Bestemmelsen var, medgaaede til Apparater til Brug ved
Anstaltens fysiske Øvelser. Et Slags Grundlag for en ny fysisk Samling
existerede dog, for saa vidt som enkelte Apparater, der paa Carlsbergfon-
dets Bekostning vare anskaffede til Brug for yngre Videnskabsmænd,
efter Afbenyttelsen vilde tilfalde Universitetet, ligesom ogsaa de af Direktør
A. Paulsen til Nordlysexpeditionen anskaffede Spektroskoper skulde tilfalde
dette. Men i Virkeligheden manglede der ved den nuværende fysiske Sam-
ling en Mængde Instrumenter, som havde stor videnskabelig Betydning,
men som det næppe kunde ventes, at Læreanstalten vilde anskaffe. — Der
Universitetets Aarbog.	^7
776
Universitetet 1900—1901.
manglede saaledes det Rowlandske Gitterapparat med tilhørende fotografiske
og bolometriske Apparater, der vare de eneste, der kande benyttes ved
spektroskopiske Arbejder af større Betydning, og som liavde faaet overor-
dentlig stor Betydning ved, at de vare de eneste, med hvilke man kunde
paavise den af Zeman opdagede Spaltning af Spektrallinier ved Magnetisme.
Baade i Lund og Stockholm fandtes saadanne Apparater udstyrede med alt
Tilbehør. Et saadant Apparat vilde koste ca. 4000 Kr.
En anden Anskaffelse, som maatte siges at være fornøden, var Lindes
Apparat til at lave flydende Luft. Det var i sig selv saa mærkværdigt, at
man ved forholdsvis simple Apparater kunde erholde Luft i flydende Væske-
form i saa store Mængder, man vilde; man var derved i Stand til at under-
søge Legemernes Forhold ved overordentlig lav Temperatur, hvorved de
frembød mange nye og uventede Egenskaber. Det syntes i Grunden at være
en Skam, at Universitetet ikke raadede over dette Apparat. Foruden selve
Apparatet maatte der til dets Drift anskaffes en større elektrisk Motor; det
hele vilde derved løbe op til ca. 3000 Kr.
Samlingen manglede ganske Apparater til Frembringelse afVexelstrøm
og Fasestrøm, som vare de Former af den elektriske Strøm, der anvendtes
hyppigt i England og Amerika, navnlig ved Overføring paa større Afstande,
endvidere manglede der de dertil hørende Transformatorer og Maaleappara-
ter, selvfølgelig var der kun Tale om Anskaffelse af mindre Apparater.
Endelig burde der haves et ordentligt Projektionsapparat, med hvilket man
kunde fremstille for Auditoriet Forstørrelser af mikroskopiske Objekter, mindre
Fotografier og lignende. Hertil kom endnu de Apparater og Installationer,
som vilde være nødvendige ved Indretningen af de fysiske Øvelser for
Fysikere.
Professor Christiansen stillede følgende Forslag til de Forandringer,
der efter hans Mening paa den letteste og bedste Maade vilde afhjælpe de
nævnte Savn.
I. Forelæsninger for Studiosi magisterii i Fysik. Disse Studerende
skulde for det første følge den experimentale Forelæsning, som Professor
Prytz og han selv holdt for Polyteknikere; den tilendebringes i 2 Aar. For
det andet skulde de gjennemgaa det toaarige Kursus i mathematisk Fysik,
som han holdt. Hertil skulde saa for det tredie komme en ny toaarig Fore-
læsning paa 3 ugentlige Timer over Fysik, som skulde give et Billede af
Fysikens nuværende Standpunkt, med Benyttelse af højere Mathematik som
det nødvendige Supplement til den experimentale Forelæsning, der særlig
var beregnet for Polyteknikere.
Dette vilde dog medføre, at han maatte bede sig fritaget for at holde
Forelæsninger for de lægevidenskabelige Studerende, hvilket kunde ske der-
ved, at der blev ansat en ny Lærer i Fysik ved Universitetet. Dette kunde
bedst ordnes saaledes at Cand. mag. M. Knudsen, som nu ledede de medico-
, !")
fysiske Øvelser, hvorfor han blev lønnet med 900 Kr., fik et Honorar for at
holde Forelæsninger; dette kunde passende sættes til 1G00 Kr. Det var al-
mindelig anerkjendt, at Kandidat Knudsen havde indlagt sig stor Fortjene-
ste ved sin Virksomhed ved Indretningen af fornævnte Øvelser. Han havde
tidligere holdt Forelæsningerne for de lægevidenskabelige Studerende i
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
777
Professor Christiansens Sted, og det havde vist sig, at lian, bedre end Pro-
fessoren selv, havde kunnet vække de Studerendes Interesse, hvilket havde
givet sig tilkjende derved, at hans Forelæsninger havde været ualmindelig
godt besøgte. Endelig havde hans hydrografiske Arbejder vundet overor-
dentlig Anerkjendelse hos alle Sagkyndige i Udlandet.
II.	øvelser for Studiosi magisterii i Fysik. Der trænges til særlige
Øvelser i Fysik for disse Studerende; dertil vilde kræves, at der blev ansat
en Assistent, som vilde faa et betydeligt Arbejde, da disse Øvelser maatte
være videregaaende og mere varierede end Polyteknikernes Øvelser og der-
for ogsaa optage megen Tid. Han burde passende lønnes med 120 Kr.
maanedlig.
III.	Anskaffelser til at grundlægge en fysisk Samling ved Universi-
tetet. Det vilde være hensigtsmæssigt at udstrække denne Bekostning over
flere Aar. Der vilde passsede kunne anvendes 4000 Kr. dertil aarlig og
Bevillingen burde gjælde for 5 Aar.
Bekostningerne ved den foreslaaede Ordning vilde herefter blive: 1.
Lønning til en Docent i Fysik 1600 Kr., 2. Lønning til en Assistent ved
fysiske Øvelser 1440 Kr. og 3. til Anskaffelse af nye Apparater 4000 Kr.
aarlig i 5 Aar.
I Forhold til hvad der herved kunde ventes naaet, skjønnede Professor
Christiansen ikke, at disse Forlangender kunde kaldes store: han maatte i
denne Sammenhæng fremhæve, at Nutidens stærke Udvikling i teknisk,
derunder særlig elektroteknisk Retning, stillede nye Krav saavel til den
højere som den elementære Undervisning, og gjorde det ønskeligt, at der
her i Landet havdes en Stab af veluddannede Mænd paa Fysikens Omraade.
Hvad der fremmede Interessen for og Indsigten i Benyttelsen af Naturkræf-
terne, satte os bedre i Stand til at bestaa i Konkurrencen, og naar der saas
hen til de store materielle Interesser, der stod paa Spil, kunde de Bekost-
ninger, som her var Tale om, næppe veje synderligt.
I den af Universitetets Kvæstor under 1ste September 1900 afgivne
Erklæring bemærkedes følgende. I det fremkomne Andragende var af Pro-
fessor Christiansen givet Henvisning til et af ham i Aaret 1899 fremsat
Forslag til Oprettelse af et fysisk Institut under Universitetet, et Forslag,
som ikke var Kvæstor bekjendt. Naar Professoren fremdeles sammenknyt-
tede de nu af ham ansøgte Foranstaltninger med det af ham tidligere fore-
slaaede fysiske Institut saaledes, at han betegnede dem som Forandringer,
der i Hovedsagen maatte siges at være paatrængende nødvendige, selv om
det ikke maatte lykkes at faa bygget et fysisk Institut i den nærmeste
Fremtid, syntes efter Ordlyden Oprettelsen af et saadant Institut, om end
først ad Aare, at være en Forudsætning for Iværksættelsen af de nu af ham
ønskede Foranstaltninger. Heraf vilde igjen følge, at det nu foreliggende
Andragende ikkun vilde kunne behandles i Forbindelse med Andragendet
om et fysisk Institut, nemlig som indeholdende de Overgangsbestemmelser
til den Tilstand, der vilde indtræde ved et saadant Instituts Oprettelse.
Ellers vilde en Afgjørelse af det nu foreliggende Andragende, skjønt frem-
tvingende Indretningen af et fysisk Institut, blive at træffe uden Kjend-
skab til, hvad der var tænkt med et saadant Instituts Tilvejebringelse. Hvis
97*
778
Universitetet 1900 —1901.
da den her fremsatte Opfattelse af Ordlyden i Professor Christiansens An-
dragende var rigtig, vilde Kvæstor efter denne være ude af Stand til at er-
klære sig over det foreliggende Andragende for sig alene.
Allerede under Henvisning til den Omstændighed, at Sagen var sendt
til hans Erklæring, og tillige til de ansøgte Foranstaltningers Beskaffenhed
havde han imidlertid troet at turde fremsætte sine Yttringer over Sagen,
saaledes, at der spurgtes, hvorvidt de nævnte Foranstaltninger vare at an-
befale, selv om der aldrig maatte blive oprettet noget fysisk Institut under
Universitetet. Det var altsaa i Tilslutning til den bestaaende Ordning af
Undervisningen i Fysik, at den foreliggende Sag fra hans Side vilde blive
betragtet, og da Universitetets Undervisning i dette Fag efter den be-
staaende Ordning var knyttet til den polytekniske Læreanstalt, fulgte alle-
rede heraf, hvad han senere vilde faa Anledning til nærmere at fremhæve,
at en Udtalelse fra dennes Direktør maatte søges tilvejebragt inden en Af-
gjørelse i denne Sag kunde blive truffet.
Til Begrundelse af de ansøgte Foranstaltninger til en udvidet Under-
visning i Fysik for Studiosi magisterii, saaledes at der hermed tilvejebrag-
tes Forelæsninger, der gav en Fremstilling af denne Videnskabs nuværende
Standpunkt, havde Professor Christiansen givet en udførlig Forklaring over
de Forelæsninger og Øvelser i Fysik, der for Tiden bleve afholdte. Under
Henvisning til denne Forklaring fremsatte Kvæstor følgende Bemærkninger
angaaende Forslaget om at foranstalte en ny toaarig Forelæsning paa' 3
ugentlige Timer for Studiosi magisterii og om i dette Øjemed at fritage
Universitetets Professor i Fysik for den hidtil af ham holdte Forelæsning
for de lægevidenskabelige Studerende.
Det var Universitetets Professorer i Zoologi, Botanik, Kemi og Fysik
— for dette sidstnævnte Fags Vedkommende til en Tid den ved den poly-
tekniske Læreanstalt ansatte Professor —, der, jfr. Kane. Skriv, af 23de
April 1840 til Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler, særlig Mbr.
2, i Forelæsninger for de lægevidenskabelige Studerende havde meddelt
disse hele det Stof, hvori de bleve at prøve ved den lægevidenskabelige For-
beredelsesexamen. Naar det nu i det foreliggende Andragende var fore-
slaaet, at Universitetets Professor i Fysik fritoges for at holde Forelæsnin-
ger for de lægevidenskabelige Studerende, mødte her det Spørgsmaal, om
der særlig for Fysikens Vedkommende var Grund til en ny Ordning, hvor-
ved Universitetets Professor fik Tid til at foredrage sin Videnskab i hele
det Omfang, som efter dennes Udvikling burde medtages i Uddannelsen af
yngre Videnskabsmænd. Der var imidlertid i Andragendet ikke fremsat
nogen Udtalelse om en saadan særlig Stilling for Fysiken i Modsætning til
de øvrige 3 af de fornævnte Videnskaber, og Kvæstor kunde derfor ikke se
rettere end, at der her var forebragt et Anliggende, der kunde faa Betyd-
ning for de lægevidenskabelige Studerendes Undervisning i Naturvidenskab
i det hele, medmindre det maatte kunne behandles fra det Synspunkt, at
det var en personlig Ordning for Professor Christiansens Vedkommende, der
søgtes opnaaet.
Der kunde vistnok være Grund til at spørge, om der ikke, saaledes
som Videnskaberne Zoologi, Botanik, Kemi og Fysik nu havde udviklet sig,
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
779
burde træffes en forandret Ordning af de lægevidenskabelige Studerendes
Undervisning i disse Fag, saaledes at Universitetsprofessorerne fritoges for
den dem i saa Hensende paahvilende Byrde, der maatte antages at kunne
virke hæmmende for deres Meddelelse af højere Undervisning, og at Under-
visningen af de lægevidenskabelige Studerende blev lagt over paa Docenter,
der vare knyttede netop til dette Formaal, derander til, som det i fornævnte
Kane. Skriv, af 23de April 1840 var udtalt, saa vidt muligt at indrette Fore-
læsningerne saaledes, at de bleve passende for dem, der havde bestemt sig til
Lægevidenskabens Studium. Dersom det nu maatte forholde sig saaledes, at
dette almindelige Spørgsmaal sprang frem, idet Undervisningen i Fysik blev
ordnet, som af Professor Christiansen foreslaaet, vilde det foreliggende Spørgs-
maal formentlig ikke kunne ordnes paa Grundlag af det mathematisk-natur-
videnskabelige Fakultets Anbefaling af Professor Christiansens Andragende for
sig alene, hvorimod der syntes at maatte ønskes en Udtalelse af dette Fa-
kultet om, hvorvidt en Bevilgelse af dette Andragende vilde have Konse-
kvenser for Undervisningen i Zoologi, Botanik og Kemi, og hvilke disse
Konsekvenser da vare. Det vilde imidlertid være en Lettelse for G-jennetil-
førelsen af Professor Christiansens Ønske i Henseende til den ham paahvi-
lende Forelæsningspligt, hvis dette maatte kunne begrundes og betragtes
som en for ham personligt tilstræbt Ordning i det Øjemed, at han kunde
lade strængt videnskabelige Forelæsninger træde i Stedet for de af ham
holdte Forelæsninger for de lægevidenskabelige Studerende.
Uagtet Professor Christiansen havde andraget om, at der maatte blive
ansat en ny Lærer i Fysik ved Universitetet, vilde det dog ses, at dette
hans Andragende i sin Udtryksmaade i det hele lod sig forene med Opfat-
telsen af det af ham rejste Spørgsmaal som et personligt Anliggende, lige-
som han ogsaa forudsatte denne nye Lærer aflagt, ikke med Lønning, men
med et Honorar. Saaledes som Kvæstor overhovedet kunde behandle An-
dragendet, nemlig som isoleret og uden Hensyn til Konsekvenser for Under-
visningen for de lægevidenskabelige Studerende i Zoologi, Botanik og Kemi,
vilde han da foreslaa det af Professor Christiansen nævnte Vederlag for
Forelæsninger af 1600 Kr. optaget paa Finanslovforslaget for 1901—1902
under Universitetets Udgiftspost 7. a. 2, Til videnskabelige Formaals Fremme
ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller Øjemed. Som Betegnelse
for Anvendelsen af de 1600 Kr. vilde han tænke sig opført »Til Assi-
stance for Professoren i Fysik, Dr. med. Christiansen«, idet det vilde være
bekjendt, at der i Forvejen under den nævnte Konto var indbefattet et Beløb
af 1200 Kr. »til Assistance for Professoren i Mineralogi og Geologi<-, af
hvilket Halvdelen 600 Kr. ved Ministeriets Skrivelse af 14de Juni 1897 var
tildelt en bestemt Videnskabsmand som Honorar for Foredrag og udbetal-
tes i Kvæsturen efter Attest fra Professor Ussing om, at Forelæsningen var
afholdt. Angaaende den paatænkte Udvidelse af Forelæsningerne over Fy-
sik bemærkede Kvæstor endvidere, at de tilkomne Forelæsninger, saa længe
der ikke havdes noget fysisk Institut, maatte tænkes afholdte ved den poly-
tekniske Læreanstalt, hvis Direktør derfor syntes at burde tages paa Raad,
inden der i saa Henseende blev truffet nogen Afgjørelse.
Da ogsaa de af Professor Christiansen foreslaaede nye Øvelser særlig

780
Universitetet 1900-^-1901.
for Studiosi magisterii i Fysik maatte forudsættes afholdte ved den poly-
tekniske Læreanstalt, saa længe der ikke havdes noget fysisk Institut, frem-
traadte formentlig ogsaa her et Spørgsmaal om at indhente en Udtalelse
fra Læreanstaltens Direktør. Med Hensyn til Fastsættelsen af Lønning for
en Assistent ved disse Øvelser — der maatte forudsættes ledede af Profes-
sor physices, saaledes som det i Henseende til de medico-fysiske Øvelser
udtrykkelig blev udtalt af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet,
jfr. Univ. Aarb. f. 1898—99 S. 51 — var Professor Christiansen gaaet ud
fra, at de paatænkte Øvelser maatte være videregaaende og mere varierede
end Polyteknikernes Øvelser, hvilket maatte føre til, at Assistenten ved de
nye Øvelser blev noget bedre lønnet end den hidtilværende fysiske Assi-
stent. Assistenten ved den polytekniske Læreanstalts fysiske Laboratorium
var lønnet med 1400 Kr. om Aaret, og der var af Professor Christiansen
foreslaaet en Lønning for en ny Assistent af 120 Kr. om Maaneden, men
den herved udkommende aarlige Lønning af 1440 Kr. var en Lønningssats,
der ikke var fremkommet i noget Forslag til de gjældende Lønningslove for
Universitetet og den polytekniske Læreanstalt. Skulde derfor Professor
Christiansens Tanke i dette Punkt gjennemføres — og dette syntes kun at
kunne anbefales — og det saaledes, at de ellers foreslaaede Lønningssatser
bevaredes, syntes Lønningen for den nye Assistent at burde foreslaas til
1500 Kr.; at opføre paa Universitetets samlede Lønningssum.
Til den aarlige Drift af de paatænkte fysiske Øvelser for Studiosi
magisterii var der ikke foreslaaet noget Tilskud. Dersom et saadant behø-
vedes, vilde det imidlertid være nødvendigt allerede nu at fremkomme med
et Forslag derom, for at Lovgivningsmagten i sin Bevilgelse af disse Øvelser
kunde vide, hvad den gik ind til. Skulde det være Meningen, at de for-
nødne Driftsudgifter kunde afholdes af de allerede nu bevilgede Midler paa
Budgettet for den polytekniske Læreanstalt — i hvis Bygning det maatte
forudsættes, at de nye Øvelser skulde afholdes, uagtet Andragendet heller
ikke herom indeholdt nogen Udtalelse — vilde atter deraf fremgaa, at der
var en uadskillelig Forbindelse imellem Gjennemførelsen af de foreliggende
Forslag, inden et fysisk Institut havdes, og Læreanstaltens Virksomhed. Men
medens den fremtidige Drift af de nye Øvelser saaledes ikke var omtalt i
Andragendet, var der i dette anholdt om en extraordinær Bevilling paa 20000
Kr., fordelt paa 5 Aar, til at grundlægge en fysisk Samling for Univer-
sitetet.
I sit Andragende herom var Professor Christiansen gaaet ud fra, at
den polytekniske Læreanstalt ejede den fysiske Samling, medens Universi-
tetet næppe ejede et eneste fysisk Apparat. Uden at være tilbøjelig til en
ørkesløs theoretisk Undersøgelse, skulde Kvæstor bemærke, at den saale-
des fremsatte Opfattelse sikkert ikke var rigtig. Da der ved Finansloven
for 1863—64 under den polytekniske Læreanstalts Budget blev foretaget en
Opgjørelse til Afløsning af de gjensidige Tilskud fra Læreanstalten til Uni-
versitetet og fra Universitetet til Læreanstalten, som indtil da havde fundet
Sted, jfr. Rigsdagstidende 1862 Anhang A. Sp. 381—84, blev det med Hen-
syn til den fysiske Samling udtalt, at »Læreanstalten overtager denne hele
Samling, dog at der forbeholdes de Studerende ved Universitetet Adgang til
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
781
Samlingen paa sædvanlige Vilkaar, og at der forbeholdes Universitetet Ret
til en forholdsmæssig Del af Samlingen for det iøvrigt ikke sandsynlige
Tilfælde, at Samlingen ophæves eller adskilles fra Læreanstalten.« Me-
dens Kvæstor særligt i Henseende til de under Opgjøreisen indbefattede
Bygninger i Studiestræde og St. Pederstræde i sin Erklæring af 8de Fe-
bruar 1886, jfr. Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 267 ff., havde liavt Lejlighed
til at begrunde, at Læreanstalten end ikke havde erhvervet en egentlig
Ejendomsret til dem, og medens han derfor angaaende de historiske Forud-
sætninger for hin Finanslovopgjørelse kunde henvise til det i den nævnte
Erklæring fremsatte, skulde han i Henseende til den Opfattelse, at Lære-
anstalten var »Eneejer« af den fysiske Samling, her kun bemærke, at en
saadan Opfattelse ikke engang havde Støtte i de i Finanslovforslaget an-
vendte Udtryk. Det var en budgetmæssig Ordning af den fysiske Samlings
Forhold, der indtraadte ifølge Finansloven for 1863—64, nærmere saaledes
at Bevillingerne til den helt gik ind under Læreanstaltens Budget, og at
det Eforiregnskab, som Professor physices indtil da havde at aflægge for det
aarlige Universitetstilskud til Samlingen, bortfaldt med dette Tilskud,
medens derimod Spørgsmaalet om Universitetets Ejendomsret til Samlingen
blev henstaaende til fremtidig Afgjøreise, hvis en saadan nogensinde skulde
behøves. I Renter af det Kratzensteinske Legat og det Fuirenske Legat
oppebar Læreanstalten da ogsaa fremdeles Indtægter, der ifølge Tilblivelse
vare saaledes knyttede til Universitetet, at dettes Udtræden af Ejendoms-
forholdet til den fysiske Samling havde maattet fremkalde et Spørgsmaal
om, hvorledes der fremtidig vilde blive at forholde med de nævnte Legat-
indtægter.
Det var formentlig let forstaaeligt, at der i Forbindelse med Spørgs-
maalet om nye Forelæsninger og nye Øvelser for Studiosi magisterii i Fy-
sik maatte blive Spørgsmaal om Anskaffelse af Instrumenter særlig i de
nævnte Universitetsøjemed, men det maatte undersøges, hvorvidt det af den
Grund var rigtigt eller endog kun muligt, at gjøre nogen Forandring i den
for den fysiske Samling bestaaende administrative Ordning, saa længe der
ikke havdes et fysisk Institut under Universitetet. Der var i det forelig-
gende Andragende ikke givet nogen Antydning af, at dets Bevilgelse umid-
delbart skulde have til Følge en Tilvejebringelse af nyt Lokale og nye
Driftsomkostninger. Om nu ogsaa de nye Instrumenter som Følge deraf
bleve at opstille i den polytekniske Læreanstalts Bygning og at vedligeholde
af den ved Finansloven for 1897—98 i Læreanstaltens Budget opførte Ud-
giftskonto 4, Til den fysiske Undervisning, under a., Instrumentsamlingens
Vedligeholdelse og Forøgelse, vilde det uden Modstrid hermed kunne tæn-
kes, at de for de nu foreslaaede 20000 Kr. anskaffede Instrumenter bleve
at bogføre som bestemte til at afgives til Universitetet, saa snart der fra
dettes Side maatte blive stillet Fordring derom. Dog maatte det vistnok
erkjendes, at en saadan Aflevering vilde kunne komme Læreanstalten meget
utilpas, dersom der blandt de for Universitetets 20000 Kr. anskaffede In-
strumenter maatte vise sig at være saadanne, som vare nødvendige for Un-
dervisningen af Polyteknikere eller for Læreanstaltens Professor under hans
videnskabelige Studier. I intet Tilfælde kunde Kvæstor dog tænke sig, at
78 2
Universitetet 1900—1901.
Professoren i Fysik, saa længe han var nødsaget til at opstille Universitets-
instrumenterne i Anstaltens Samling og til at vedligeholde dem for Anstal-
tens Bevilling, kunde for den nye Instrumentbevillings Vedkommende være
unddraget den administrative Ordning for Læreanstalten, der havde sit Ud-
tryk i dens Reglement af 23de Juli 1894 II. § 1, hvorefter Direktøren
havde det almindelige Tilsyn med Undervisningen og det dertil bestemte
Materiel og i saa Henseende kunde forlange de fornødne Oplysninger af
Lærerne.
Hvorledes Professor Christiansen havde tænkt sig dette Forhold ordnet,
kunde ikke ses af hans Andragende. Da der imidlertid i dette ganske saas
bort fra den polytekniske Læreanstalt, kunde det sikkert antages, at Be-
villingen af 20000 Kr. til Instrumenter var tænkt opført paa Universitetets
Budget ligesom Bevillingen til en ny Lærer og en ny Assistent. Dersom
Meningen hermed skulde være at unddrage de nyanskaffede Instrumenter
fra de Administrationsudgifter, der ellers gjaldt for den fysiske Instrument-
samling, saaledes at de i denne skulde udgjøre en Universitetsenclave, vilde
der opstaa en Uklarhed i Kompetenceforholdene, der ikke kunde anbefales.
Grunden til dog at optage de omspurgte 20000 Kr. til Instrumenter paa
Universitetets Budget skulde da være den, at disse Instrumenter som be-
stemte til Undervisning af Studiosi magisterii og i det hele til den højere
Undervisning i Fysik ikke vedkom Læreanstalten, men heri vilde der være
en Misforstaaelse. Da der paa Finanslovforslaget for 1897—98 blev fore-
slaaet og opnaaet Forhøjelser af den polytekniske Læreanstalts Konti for
den fysiske Undervisning, derunder til Instrumentsamlingens Vedligeholdelse
og Forøgelse, var det i Begrundelsen af dette Forslag, jfr. Rigsdagstidende
189G—97 Tillæg A. I. Sp. 1015—16, blandt andet fremhævet, at ogsaa de
Studerende ved Universitetet, som forberedte til Magisterkonferenser i de
mathematisk-naturvidenskabelige Fag, modtog deres Undervisning i Fysik i
Læreanstalten, »som saaledes omfatter hele Landets højere Undervisning
paa dette Omraade«. Ligeledes blev det her udtalt, »at den fysiske Instru-
mentsamling ikke uden en forøget aarlig Bevilling som den foreslaaede vil
kunne heldes paa Højden med Nutidens Videnskab, idet Lærerne maa
kunne sættes i Stand til stadig at forøge Samlingen med saadanne Instru-
menter, som ere fornødne dels til at fortsætte videnskabelige Undersøgelser,
dels til Demonstrationer af de nyeste Opdagelser og Opfindelser«. Altsaa
havde Hensynet til Undervisningen af Studiosi magisterii og til Videnska-
bens nyere Udvikling allerede her været paa Bane som en Grund til for-
øget Anskaffelse af Instrumenter, men under den polytekniske Læreanstalts
Budget, og skulde der i dette Punkt ske en Forandring, saaledes at den
foreslaaede extraordiiiære Anskaffelse af Instrumenter blev optaget under
Universitetets Budget, vilde det formentlig skyldes Lovgivningsmagten at
fremhæve den Forbindelse, der var mellem dette Forslag og det paa Fi-
nansloven for 1897—98 under Læreanstaltens Budget vedtagne. Det fore-
kom imidlertid Kvæstor, at ingen Forklaring vilde kunne hjælpe paa den
Inkorrethed, som vilde være forbundet med en Optagelse paa Universitetets
Budget af en Bevilling til fysiske Instrumenter, saa længe der ikke havdes
noget fysisk Institut under Universitetet, og at en Fordeling paa Universi-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
783
tetets og Læreanstaltens Budgetter af de Bevillinger, der vare fornødne for
den selv samme fysiske Instrumentsamling, vilde være i Strid med den Be-
stemmelse om Sammendragning af saadanne Bevillinger, som Regering og
Rigsdag bleve enige om paa Finansloven for 1863—64.
Med Hensyn til den i Andragendet givne Oversigt over Universitetets
Adgang til fysiske Instrumenter bemærkede Kvæstor, at han ikke kunde se
nogen Grund til lier at udelade de Instrumenter, der vare anskaffede enten
for de ved Finansloven for 1899—1900, jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Til-
læg A. Sp. 1077—78, extraordinært under Universitetets Udgiftspost 3. r.
bevilgede 3221 Kr. til Instrumenter og Apparater for medico-fysiske Øvel-
ser, eller for de aarlige ordinære Bevillinger til disse Øvelsers Drift. Som
det vilde erindres, bleve disse Øvelser installerede i et Lokale i Universi-
tetets kemiske Laboratorium, og denne Omstændighed, der maatte være en
Grund til at holde disse Øvelser borte fra den polytekniske Læreanstalts
Budget, syntes ogsaa at maatte kunne bevirke, at den til dem anskaffede
Instrumentsamling opfattedes som Universitetets Særeje. I Andragendet
var denne Samling ikke bleven nævnt.
Kvæstor bemærkede derhos, at naar Professor Christiansen opgav at
behøve 2000 Kr. til nye Instrumenter for de planlagte nye Forelæsninger
og Øvelser i Fysik, dels til Apparater og Installationer til Indretningen af
disse Øvelser, vilde det maaske være ønskeligt, om Beløbet i sidstnævnte
Øjemed kunde blive særligt opgivet og dermed holdt ude fra den ønskede
Bevilling til Instrumenter, saaledes som det skete i Finanslovforslaget for
1899—1900, jfr. 1. c., i den da søgte Bevilling. Den i Andragendet givne
Forklaring syntes iøvrigt ikke at kunne efterlade nogen Tvivl om den Ret-
ning, i hvilken en eventuel extraordinær Bevilling vilde blive anvendt, og
navnlig syntes det af Andragendet at fremgaa, at det ikke var Meningen
at anskaffe in duplo saadanne Instrumenter, som den fysiske Instrument-
samling allerede besad. Dette vilde da styrke den Forudsætning, hvorfra
Kvæstor var gaaet ud, nemlig at det var Meningen, til de nye Forelæsnin-
ger og Øvelser i Fysik at benytte den polytekniske Læreanstalts Lokale og
den i Anstalten beroende fysiske Instrumentsamling ligesom ogsaa den til
denne Samling under Læreanstaltens Budget givne Bevilling, alt saa længe
indtil et fysisk Institut under Universitetet maatte kunde træde i Virksom-
hed, men iøvrigt ogsaa, selv om et saadant Institut aldrig maatte blive op-
rettet. Hvis dette da var Meningen, laa heri tillige en Berettigelse for ham
til at have behandlet den foreliggende Sag, som sket var, uden Fastholden
af den i Andragendet udtalte Forudsætning om Oprettelsen af et fysisk In-
stitut, om end ikke i den nærmeste Fremtid. Dersom derimod Andragendet
virkeligt var knyttet til Oprettelsen af et fysisk Institut som sin Forudsæt-
ning, vilde det, som forrest i denne Skrivelse bemærket, ikkun kunne be-
handles i Forbindelse med det derom fremsatte Forslag, nemlig som inde-
holdende Overgangsbestemmelser til dettes Gjennemførelse. At de paagjæl-
dende Yttringer om et eventuelt fysisk Institut vare fremkomne i Andra-
gendet, havde vistnok iøvrigt sin naturlige Forklaring i et Ønske om at
afværge, at de nu foreslaaede Foranstaltninger bleve en Hindring for Op-
rettelsen af et saadant Institut. Den Fare for Gjennemførelsen af et fysisk
Universitetets Aarbog.	98
784
Universitetet 1900—1901.
Institut, der laa i, at man ogsaa under de bestaaende Forhold syntes at
kunne indrette sig efter Videnskabens Udvikling og de Studerendes Krav,
vilde imidlertid ikke kunne fjernes blot ved at nævne et fysisk Institut som
Maalet uden nærmere Forklaring, hvorimod en saadan Antydning kunde
fremkalde Ængstelse hos Lovgivningsmagten for, at en Bevilgelse af det
ansøgte vilde kunne faa uventede Konsekvenser.
I Skrivelse af 14de November 1900 til Ministeriet bemærkede Konsi-
storium, at det efter Modtagelsen af Kvæstors Erklæring havde anmodet
Professorerne, Dr. med. & phil. Jul. Thomsen, Dr. med. Christiansen og
Dr. jur. Deuntzer om at tage fornævnte Sag under Overvejelse i Forbindelse
med Sagen om Opførelse af et fysisk Institut; dette Udvalgs Forhandlinger
havde ført til, at Professor Christiansen havde afgivet en Erklæring, hvori
han udtalte, at han ansaa det for rigtigt at udsætte Spørgsmaalet om Byg-
ning af et fysisk Institut, men indtrængende bad om, at de i hans Skri-
velse af 4de Maj s. A. omtalte Foranstaltninger maatte blive gjennemførte.
Sagen havde derefter paany været forhandlet i Konsistorium, hvor Professor
Jul. Thomsen, der tillige var den polytekniske Læreanstalts Direktør, havde
erklæret, at han ikke havde noget at erindre imod, at Instrumenterne op-
førtes paa Læreanstaltens Budget.
Efter Konsistoriums Indstilling blev der til 2den Behandling i Folke-
thinget af Finanslovforslaget for 1901 — 1902 stillet Forslag om følgende
Bevillinger paa Universitetets Budget: under Udgiftspost 1. d., den sam-
lede Lønningssum, 1500 Kr. som Lønning for en Assistent ved fysiske Øvel-
ser, særlig bestemte for Studiosi magisterii, og under Udgiftpost 7. a. 2.,
til videnskabelige Formaals Fremme ifølge særlig Bevilling til bestemte
Personer eller Øjemed, 1600 Kr. »til Assistance for Professoren i Fysik«,
samt paa den polytekniske Læreanstalts Budget under Udgiftspost 4. a.,
den fysiske Instrumentsamlings Vedligeholdelse og Fornyelse, 4000 Kr. som
1ste Del af en 5aarig Bevilling paa ialt 20000 Kr. til Anskaffelse af en
fysisk Instrumentsamling, særlig beregnet paa Studiosi magisterii i Fysik,
jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg B. Sp. 345—48 og 555—58. For-
slagene bleve ikke tiltraadte af Folkethiugets Finansudvalg og tagne tilbage
under de mundtlige Forhandlinger i Folkethinget, jfr. Folkethingstidende
s. A. Sp. 2483—84, for at gjenoptages til Finanslovforslagets 3die Behand-
ling, ved hvilken Forslagene blive forkastede, jfr. Rigsdagstidende s. A.
Tillæg B. Sp. 1097—1100 og 1349—52 samt Folkethingstidende s. A. Sp.
4197 og 4327.
6. Laboratoriet for Histologi og Embryologi.
Forhøjelse af Laboratoriets Annuum og Ansættelse af en Assistent m. m.
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsisto-
rium under 8de Juni 1900 et Andragende fra midlertidig Docent, Dr. R. S.
Bergh om Bevillinger til det af ham bestyrede Laboratorium for Embryo-
logi og Histologi.
Dr. Bergh oplyste i sit Andragende, at i de 10 Aar, der vare hen-
gaaede, siden han var bleven ansat til at holde Forelæsninger i Histologi
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
785
og Embryologi, var denne Undervisning stadigt blevet udvidet, og særligt
gjaldt dette i de sidste 3 Aar, i hvilke der havde været bevilget et særligt
Lokale dertil. Undervisningen var oprindelig fra hans Side nærmest tænkt
at skalle ydes de naturhistoriske Studerende; men efterhaanden havde der
foraden disse bestandig meldt sig et anseligt Antal af andre Studerende,
særlig lægevidenskabelige, og Antallet af Deltagere havde været i stadig Sti-
gen, saaledes at Laboratoriet i de to sidste Halvaar havde huset 24 Prakti-
kanter i hvert. Som Følge heraf, da Dr. Bergh troede at gjøre Nytte ved
at give Undervisningen saa udstrakt og ønskede at kunne vedblive hermed,
fremkom han med følgende Andragende.
For det første søgte kan om en Forstørrelse af Lokalet, der ved dets
Knaphed havde været ret hæmmende i flere Retninger. Saaledes havde
de Studerende meget jævnlig maattet sidde for tæt sammen, og alt var saa
overfyldt og bepakket, at der ingen ordentlig Plads havdes til Akvarier,
Terrarier og deslige, hvilket det var overmaade uheldigt at maatte undvære.
En saadan Forstørrelse af Lokalet kunde lettest og simplest opnaas ved, at
der indtoges til Laboratoriet en Etage til i samme Hus, hvor Undervisnin-
gen fandt Sted. Dernæst ønskede han at faa bevilget en Sum til Assi-
stance, saa at en yngre Mand paa forskjellig Maade kunde være behjælpe-
lig ved Undervisningen. Han havde hidtil maattet bestride denne ganske
uden Hjælp, men dette havde, saaledes som den havde været drevet hidtil,
taget ham uforholdsmæssig Tid og hæmmet hans eget videnskabelige Ar-
bejde mere og mere, noget han i høj Grad maatte beklage. De sidste 5
Fjerdingaar havde han derfor fundet sig foranlediget til privat at engagere
en ældre Studerende til at skaffe til Veje en Samling mikroskopiske Præ-
parater til Udlevering til de Studerende, saaledes at de kunde beholde dem
— noget, der var almindelig Brug paa anatomiske Institutioner. Men det
vilde være i høj Grad ønskeligt, om han ogsaa kunde tage nogen Del i
Undervisningen, og om der blev bevilget en Sum til Lønning herfor. Hvis
dette ikke skete, saa Dr. Bergh kun to Muligheder for sig i Længden; en-
ten at maatte indskrænke Undervisningen eller at maatte renoncere paa at
faa noget synderligt videnskabeligt Arbejde udrettet, og begge Dele syntes
ham lidet ønskelige.
Dr. Bergh ansøgte derfor om, at der søgtes bevilget følgende Tillæg:
til forøget Husleje 400 Kr. og dermed forøgede Udgifter til Gas og Brænd-
sel 200 Kr., ialt 600 Kr., samt Lønning til Assistance 800 Kr., og en Gang
for alle 1300 Kr., nemlig til Montering af det nye Lokale 600 Kr., til Ind-
lægning af Vand og Gas i disse samt Istandsættelse af samme 300 Kr. og
til Anskaffelse af Mikroskoper og Forøgelse af Haandbibliotheket 400 Kr.
Fakultetet anbefalede varmt Dr. Berghs Andragende, der tillige blev
anbefalet i Erklæringer fra Professorerne, Dr. C. Lange, Dr. Chievitz og Dr.
Faber, der udtalte, at Dr. Berghs Undervisning netop for de lægevidenska-
belige Studerende havde vist sig at have stor Betydning, ikke blot fordi
deres Undervisning i Mikroskopi blev fremhjulpen derved, at de foruden at
søge de overfyldte Fakultetskursus tillige kunde ty til Dr. Berghs Kursus,
men ogsaa fordi dette var det eneste, der frembød Lejlighed til Indsigt og
Øvelse i komparativ Histologi og Embryologi.
98*
786
Universitetet 1900—1901.
I den af Universitetets Kvæstor under 8de Oktober 1900 afgivne
Erklæring bemærkedes følgende. Yed kgl. Resolution af 6te Maj 1889 blev
der tillagt Dr. Bergli et Honorar for at holde Forelæsninger og Øvelser i
Histologi af den til Ministeriets Disposition værende Sum under Universite-
tets Udgiftspost 7 a. Af denne samme Sum blev der ved kgl. Resolution
af 3die April 1895 bevilget et aarligt Beløb af 400 Kr. til Driftsomkost-
ninger ved den nævnte Undervisning, og dette Driftsbeløb blev paa Finans-
loven for 1897—98, jfr. Rigsdagstidende for 1896—97 Tillæg A. Sp. 991—92,
ved særlig Bevilling under Udgiftspost 7. a. 2. forøget med 500 Kr. aarlig,
nemlig 300 Kr. til Leje af et Rum i en af Ministeriets Gaarde i Stormgade
og 200 Kr. til Gas, Ildebrændsel og Belysning i det lejede Lokale. Sam-
tidigt hermed blev der ved nævnte Finanslov paa Universitetets Udgiftspost
7. k. extraordinært bevilget 1800 Kr., nemlig 700 Kr. til Anskaffelse af
Inventar for ovennævnte Lokale og 1100 Kr. til 6 Mikroskoper. Under Hen-
visning til de i Dr. Berghs Andragende fremhævede Forhold bemærkede
Kvæstor, at det i Anmærkningerne til Finanslovforslaget for 1901—1902 i
Henseende til den foreslaaede Udnævnelse af Dr. Bergh som Professor
extraordinarius, jfr. foran S. 702—3, — et Forslag, som iøvrigt ikke stod i
nogen nærmere Forbindelse med det her foreliggende — var udtalt, at
Undervisningen i Histologi og Embryologi var et nødvendigt Led i Univer-
sitetets Undervisning, og at det for Undervisningen i et saa omfangsrigt
Fag som Zoologi var en Nødvendighed, at saa væsentlige Sider af Faget
som de ovenfor nævnte havde en egen Lærer, udrustet med et eget Labora-
torium. Allerede i Lighed med det under Udgiftspost 3. o. opførte psyko-
fysiske Laboratorium, hvis Bestyrer var aflagt med Honorar under Udgifts-
post 7. a., syntes derfor Laboratoriet for Histologi og Embryologi at burde
have Plads under Universitetets Udgiftspost 3, de med Universitetet for-
bundne videnskabelige Samlinger og Laboratorier med Fradrag af Lønninger.
Herefter vilde da formentlig Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum,
være at foreslaa forøget med 800 Kr. som Lønning for en Assistent ved
Laboratoriet, medens der som en ny Underkonto under Udgiftspost 3. vilde
blive at opføre »Laboratoriet for Histologi og Embryologi« med et aarligt
Beløb af 1500 Kr. og et extraordinært Beløb af 1300 Kr., saaledes at i For-
bindelse hermed de under Udgiftspost 7 a. paaregnede Driftsomkostninger
ved Undervisningen i Histologi og Embryologi, ialt 900 Kr., inddroges under
fornødent Hensyn til, at 400 Kr. heraf henhørte under den til Ministeriets
Raadighed værende Sum.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 8de November
1900 til Ministeriet blev der til 2den Behandling af Finanslovforslaget for
1901—1902 i Folkethinget stillet følgende Forslag paa Universitetets Bud-
get: Forhøjelse af Beløbet paa Universitetets Udgiftspost 1. d., den samlede
Lønningssum, med 800 Kr., Optagelse under Udgiftspost 3 af Underkonto u,
Laboratoriet for Histologi og Embryologi, med 1500 Kr., samt tillige extra-
ordinært med 1300 Kr. og Nedsættelse af Beløbet paa Udgiftspost 7 a 2
med 500 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg B. Sp. 341—44.
Forslagene bleve tiltraadte af Folket.hingets Finansudvalg, vedtagne af
Rigsdagen og Beløbene optagne paa Finansloven for 1901—-1902.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
787
7. Det geografiske Laboratorium.
I Skrivelse af 3die Juli 1900 til Kirke- og Undervisningsministeriet
udtalte Konsistorium, at det tidligere liavde modtaget Anmodning fra Pro-
fessor, Dr. phil. Løffler om, at der maatte blive skaffet ham et eget Lokale
til den geografiske Undervisning. Sagen var dog dengang blevet stillet i
Bero, da man ventede at kunne faa tilvejebragt et saadant i en eventuel
Nybygning paa den fra Bispegaarden erhvervede Grund. Efter Forhandling
med Professor Løffler havde man nu som midlertidig Foranstaltning ment
at kunne overlade ham Brugen af det i Universitetsbygningen værende
Auditorium ISTr. 7, som — med nogle mindre Ændringer, hvilke Bygnings-
inspektøren havde erklæret vilde kunne afholdes paa Bygningskontoens Ved-
ligeholdelsessum — efter Professor Løfflers Skjøn vilde blive vel skikket til
den geografiske Undervisning. Konsistorium havde dog betinget sig, at
Auditoriet, for saa vidt det maatte blive nødvendigt i Examenstiderne, ogsaa
kunde benyttes til Forelæsninger m. m. Konsistorium indsendte derhos et
af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende fra
Professor Løffler om, at der til Anbringelse i Auditoriet af 2 Bogskabe og
en bevægelig Tavle maatte blive bevilget et Beløb af 150 Ivr. samt til den
geografiske Undervisning et Beløb af 300 Kr. aarlig for derved efterhaanden
at kunne skabe en tidssvarende Studiesamling, derunder indbefattet et
Haandbibliothek af de for Undervisningen vigtigste geografiske Værker,
hvilket nu fuldstændigt manglede.
Efter Konsistoriums Indstilling blev der paa Finanslovforslaget for
1901—1902 paa Universfletets Udgiftspost 3 optaget en ny Underkonto:
3. s., det geografiske Laboratorium, med 300 Kr. samt tillige extraordinært
et Beløb af 150 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1143—44.
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbene optagne paa Finansloven
for 1901—1902.
8. Det statistiske Laboratorium.
Under 10de November 1900 udbad Kirke- og Undervisningsministeriet
sig Konsistoriums Erklæring over et Andragende fra de statsvidenskabelige
Professorer, dels om en Bevilling af 300 Kr. paa Tillægsbevillingslovforslaget
for 1900—1901 paa Universitetets Udgiftspost 3 m., det statistiske Labora-
torium, dels om, at det paa samme Udgiftspost opførte aarlige Beløb af
1500 Kr. maatte blive foreslaaet forhøjet med 300 Kr. til 1800 Kr. paa
Finanslovforslaget for 1901—1902.
I Andragendet bemærkedes, at Laboratoriet efter Opfordring fra Præste-
foreningen i Løbet af Sommeren 1900 havde bearbejdet et udførligt Materiale
til Belysning af Præsteembedernes økonomiske Tilstand, og at Beretningen
i det væsentlige var færdig og trykt. Til denne Bearbejdelse var der med-
gaaet c. 300 Kr., og da der i Forvejen var ikke saa faa Krav paa Labora-
toriets Kasse, ansøgtes der om, at der paa Tillægsbevillingsloven for
1900—1901 maatte blive søgt Bevilling for det nævnte Beløb. Tillige hen-
stilledes det, om det ikke skulde være muligt, at den aarlige Bevilling til
788
Universitetet 1900—1901.
Laboratoriet blev forhøjet med 300 Kr., for at Laboratoriet bedre kunde
blive sat i Stand til at løse sin Opgave. Under den liele Bevægelse, som
i den senere Tid var bleven rejst for at reformere Universitetsstudierne, var
det for deres Fags Vedkommende blevet de statsvidenskabelige Professorer
mere og mere klart, at der maatte lægges saa stor Vægt som muligt paa
Undervisningen paa Laboratoriet, hvis Lokaler og Bogsamling da ogsaa
allerede nu bleve benyttede i meget betydelig Grad. Tillige var der blevet
lagt ikke saa lidt Beslag paa Laboratoriet udefra, idet der stadigt var sket
Henvendelse til det om Løsning af denne eller hin Opgave, og da den Ar-
bejdskraft, de Studerende stillede til Raadighed, fortrinsvis maatte benyttes
umiddelbart til deres egen Undervisning, var der foruden Assistenten væsent-
lig kun de faa Studerende, der havde Statistik som Hovedfag, som paa et
mere fremrykket Stadium kunde tage Del med i Løsningen af disse Op-
gaver, medens man iøvrigt maatte søge Arbejdet udført for Betaling. Der
skete saaledes jævnlig Henvendelse fra Udlandet, dels fra private Personer,
dels fra offentlige Institutioner, angaaende sociale og økonomiske Forhold i
Danmark, og Besvarelsen af disse Spørgsmaal krævede sædvanligvis megen
Tid. Men særlig var det dybere gaaende statistiske Undersøgelser, der var
Tale om. Af saadanne skulde nævnes for Aaret 1900, foruden Undersøgel-
sen af Præsteembeders økonomiske Kaar, en Undersøgelse af Vejninger af
Roer, udført paa Foranledning af Bestyrelsen for »Statens ambulante Rod-
frugtforsøg«, med det Formaal at linde de Nøjagtighedsgrænser, som maatte
udkræves ved Bedømmelsen af Høstens Udfald for de enkelte Varieteters
Vedkommende; endvidere de forberedende Arbejder til en Statistik over
Landbrugets Forsikringer, foretagne efter Opfordring af Komiteen for Pariser-
udstillingen ; dernæst paa Initiativ af Svgekassenævuet en Bearbejdelse at
Begravelseskassernes Medlemmers Aldersfordeling med den nu iværksatte
gjensidige Forsikring af Begravelseskasser for Øje, samt en Huslejestatistik
for Kjøbenhavn, til Paavisning af Forandringerne i de senere Aar i Hus-
lejen for mindre Lejligheder. Af ældre Undersøgelser, foranledigede ved
forskjellige Institutioner, skulde fremhæves en dansk Skolestatistik, en
Undersøgelse om Præliminaristers akademiske Uddannelse, Hyppigheden af
Talelidelser og af Døvstumhed, samt en Bearbejdelse af et meget stort
Materiale til Belysning af Skolebørnenes Tænder. Paa Laboratoriets egen
Foranstaltning var der foretaget en statistisk Undersøgelse af Skolebørns
llaar og Øjenfarve, af Arbejdslønnen paa Landet og af Elitearbejdernes For-
brug, til hvilken sidste Undersøgelse der paa Finansloven for 1894—95 blev
bevilget Laboratoriet 500 Kr. Man havde tillige ladet det være sig magt-
paaliggende at udvide Bogsamlingen saa meget som muligt, dels med ældre
dansk Litteratur, dels med nyere nationaløkonomiske Værker, for at skaffe
de Studerende Adgang til nogenlunde alsidig Læsning; men skjønt Bogsam-
lingen havde modtaget ikke faa Gaver, havde det i den senere Tid ofte
været nødvendigt at give Afkald paa betydningsfulde Hjælpemidler indenfor
den stærkt voxende nationaløkonomiske Litteratur.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 13de November 1900 til Mini-
steriet fornævnte Andragende.
Paa Tillægsbevillingslovforslaget for 1900—1901 blev stillet Forslag
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
789
om en Bevilling af 300 Kr. paa Universitetets Udgiftspost 3. m., det stati-
stiske Laboratorium, jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 3001—2;
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Belobet optaget paa Tillægs-
bevillingsloven for 1900—1901. Til 2den Behandling af Finanslovforslaget
for 1901—1902 blev stillet Forslag om Forhøjelse af Beløbet paa fornævnte
Udgiftspost med 300 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg B. Sp.
351—54. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget
af Rigsdagen og Forhøjelsen optaget paa Finansloven for 1901—1902.
9. De lægevidenskabelige Instituter.
a. Universitetets Laboratorium for medicinsk Bakteriologi.
Paa Finansloven for 1901—1902 blev der efter et af det lægeviden-
skabelige Fakultet og Konsistorium anbefalet Andragende fra Professor, Dr.
med. C. J. Salomonsen ligesom i de foregaaende Finansaar bevilget et Be-
løb af 10000 Kr. til Raadighed for den serumtherapeutiske Afdeling for
Universitetets Laboratorium for medicinsk Bakteriologi, for at den kunde
blive sat i Stand til at fortsætte sin Virksomhed i Henseende til Fremstil-
ling og Uddeling af antidifterisk Serum, jfr. Rigsdagstideode 1900—1901,
Tillæg A. Sp. 1143—44.
—	I Anledning af en Skrivelse fra fornævnte Laboratoriums Bestyrer om
Forhøjelse af Forsikringssummen for Laboratoriets Inventarium fra G500 Kr.
til 30000 Kr., meddelte Ministeriet under 13de November 1900, efter Ind-
stilling fra Konsistorium, Tilladelse til, at det erstattelige Inventarium i
Laboratoriet for Fremtiden forsikredes mod Ildsvaade for et Beløb af indtil
30000 Kr., saaledes at den aarlige Assurancepræmie blev udredet under
Universitetets Udgiftspost 9. b. 1, Skatter, Afgifter og Assurancepræmie.
—	Under 10de Oktober 1900 indberettede Professor Salomonsen til
Konsistorium, at der paa lians derom indgivne Andragende af Julius Skrikes
Stiftelses Indtægter for Aaret 1899 var blevet bevilget fornævnte Labora-
torium et Beløb af 5000 Kr., der vilde blive anvendte til instrumentel og
anden Udstyrelse af en særlig Afdeling for pathologisk Psysiologi, i hvilken
der vilde blive afholdt experimentelle Kursus for yngre Medicinere.
b. Forhøjelse af det paa Universitetets Udgiftspost 7. c. bevilgede Beløb
til Professoren i Ophthalmologi som Godtgj øreise for det til Undervisningen
fornødne Lokale, videnskabelige Apparater og Hospital.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 27de
April 1900 et af Fakultetet anbefalet Andragende fra Professor i Ophthal-
mologi, Dr. med. J. Bjerrum, hvori han bemærkede, at Øjenkliniken i
Havnegade som bekjendt modtog gjennem Professoren i Ophthalmologi et
aarligt Tilskud af 1800 Kr. fra Universitetet for at stille sine Lokaler, sin
Assistance og sit Materiel i Universitetsundervisningens Tjeneste, jfr. Rigs-
dagstidende 1898—99 Tillæg A. Sp. 1087—88. Dette Beløb ansøgte han
om maatte blive søgt forhøjet med 1200 Kr. til 3000 Kr. Til Begrundelse
790
Universitetet 1900—J901.
af sit Andragende udtalte lian følgende: Den offentlige Klinik, der maatte
opretholdes af Hensyn til Universitetsundervisningen, krævede store Lokaler;
Lejen af disse samt af Auditoriet kunde anslaas til 2400 Kr. om Aaret,
det halve af Øjenklinikens Lejesum (4800 Kr.). Klinikens Udgifter til
Assistance, til Lys, Varme, Medicin, Forbindingssager, Materiel og Inventar,
vilde i høj Grad kunne formindskes, hvis den offentlige Kliniks og Univer-
sitetsundervisningens Krav i disse Henseender bortfaldt. Lønningen af
Klinikens 2 Lægeassistenter, hvis Arbejde saa at sige udelukkende vedkom
den offentlige Klinik, idet de kun mødte ved denne, udgjorde alene et større
Beløb end hele Universitetstilskudet, idet Assistenternes samlede Løn var
1820 Kr. om Aaret. Som Følge af de store Udgifter, som den offentlige
Klinik og Universitetsundervisningen saaledes medførte, havde Øjenkliniken
da ogsaa bestandig, som Hospital og Poliklinik, givet et betydeligt aarligt
Underskud. Trods de 1800 Kr. aarlig fra Universitetet, hvorved Under-
skudet altsaa var formindsket med dette Beløb, havde der i de sidste 4 Aar
været følgende Underskud ved Klinikens Drift: i 1896 3624 Kr., i 1897
2973 Kr., i 1898 4946 Kr. og i 1899 3100 Kr., altsaa gjennemsnitlig ca.
3661 Kr. om Aaret, og Underskudet vilde antagelig blive betydeligt større
i 1900. Disse Underskud vare altsaa dækkede af Professor Grut og Pro-
fessor Bjerrum, saaledes at for sidstnævntes Vedkommende i de 4 Aar
1896—99 over Halvdelen af hans Lønning som Universitetslærer var med-
gaaet hertil.
1 Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 28de Juni 1900
til Ministeriet — hvori henvistes til, at det tidligere var oplyst, at der
aarlig sparedes et betydeligt Beløb for Universitetet ved den gjældende Ord-
ning, jfr. Univ. Aarb. f. 1898—99 S. 83, — blev der paa Finanslovforslaget
for 1901—1902 stillet Forslag om, at det under Universitetets Udgiftspost
7. c., til Professoren i Ophthalmologi, Godtgjørelse for det til Undervisningen
fornødne Lokale, videnskabelige Apparater og Hospital, bevilgede Beløb af
1800 Kr. maatte forhøjes med 1200 Kr. til 3000 Kr., jfr. Rigsdagstidende
1900—1901 Tillæg A. Sp. 1153—54.
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og det forhøjede Tilskud optaget
paa Finansloven for 1901—1902.
c. Aarlig Bevilling til Udgifter ved det psykiatriske Laboratorium paa
Kommunehospitalet.
I Henhold til et fra Overlægen ved Kommunehospitalets 6te Afdeling,
hvem det er overdraget som ordinær Docent at holde Forelæsninger over
Psykiatri for de lægevidenskabelige Studerende, fremkommet Andragende
om en extraordinær Bevilling paa 1500 Kr. til Anskaffelse af Instrumenter
til histologiske Undersøgelser af Hjernen, da den pathologisk-anatomiske
Undersøgelse af Sektionsmaterialet ikke kunde ligge ganske hen, blev der
paa Finansloven for 1899—1900 under Universitetets Udgiftspost 7. m.
extraordinært bevilget det nævnte Beløb af 1500 Kr. til Anskaffelse af
Instrumenter til den psykiatriske Klinik paa Kommunehospitalet, idet det
var en Forudsætning for Bevillingen, at Kommunehospitalet stillede et sær-
ligt Laboratorium til Raadighed for den psykiatriske Klinik, jfr. Rigsdags-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
791
tidende 1898—99 Tillæg B. Sp. 793—94 og Univ. Aarb. f. 1898—99,
S. 83—84.
Der var saaledes tilvejebragt et psykiatrisk Laboratorium, men til dettes
Drift raadede Docenten, Overlæge, Dr. med. A. Friedenreich ikke over nogen
Bevilling, idet Hospitalsbestyrelsen betragtede de Undervisningsformaal, som
Laboratoriet skulde søge at fremme, som sig ganske uvedkommende. Da
der imidlertid i saa Henseende udfordredes et aarligt Pengebeløb, saavel til
Fornyelse af Instrumenter, til Kemikalier og Glas m. v. som til manuel
Assistance, ansøgte Dr. Friedenreich i et af det lægevidenskabelige Fakultet
og af Universitetets Kvæstor anbefalet Andragende om, at der maatte blive
tilvejebragt en aarlig Bevilling til Driften af det psykiatriske Laboratorium
til Beløb af 1000 Ivr., hvoraf 400 Kr. vare beregnede til at medgaa til
Vedligeholdelse og Fornyelse af Instrumenter og Apparater, Anskaffelser af
Smaating, Kemikalier m. m., medens 600 Kr. vare anslaaede at udfordres
til manuel Assistance.
Universitetets Kvæstor bemærkede i sin Erklæring af 31te August 1900,
at disse Beløb ikke kunde siges at være store i Forhold til Øjemedet, som
i første Række var at fremstille histologiske Præparater til Brug ved Under-
visningen og i anden Række at give yngre Videnskabsmænd Lejlighed til
at udbytte det tilvejebragte Materiale. Da det fjremdeles maatte anses for
magtpaaliggende, at de Studerende under Undervisningen i Sindssygdomme
paa Kommunehospitalet — det eneste Sted her i Staden, hvor denne Under-
visning kunde erholdes — kunde faa Docentens Foredrag over de med
Sindssygdomme følgende legemlige Tilstande anskueliggjort, kunde Kvæstor
ganske tilraade Fakultetets Anbefaling for Andragendet. Bevillingen
burde rettest under Hensyn til dens Tilknytning til Kommunehospitalet op-
tages under Udgiftspost 7, og ikke under Udgiftspost 3, ligesom ogsaa
Universitetets Ejendomsret til Laboratoriets Instrumenter og Præparater blev
forbeholdt.
Paa Finanslovforslaget for 1901—1902 blev opført som Universitetets
Udgiftspost 7. m., til Udgifter ved det psykiatriske Laboratorium paa
Kommunehospitalet 1000 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A.
Sp. 1155—58. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget
paa Finansloven for 1901—1902.
d. Forhøjelse af Lønningerne for den kirurgiske Prosektor og for den
kliniske Assistent ved den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 1ste
November 1900 et Andragende om, at den kirurgiske Prosektors Lønning
maatte blive forhøjet fra 600 Kr. til 1200 Kr. Fakultetet bemærkede, at
medens hans Virksomhed tidligere væsentlig indskrænkede sig til at assistere
ved Examen og Operation, maatte han nu ikke blot assistere Professoren
herved, men han maatte tillige, saa snart Operationsmaterialet var til-
strækkeligt dertil, selv holde Operationsøvelser med de Studerende. Det
havde vist sig, at dette repræsenterede en betydelig Forøgelse i hans Ar-
bejde, og der var derved indvundet en betydelig Udvidelse af de praktiske
Operationsøvelser, der af Universitetet ydedes de Studerende. Fakultetet
Universitetets Aarbog.
99
792
Universitetet 1900—1001 .
mente derfor, at det vilde være ønskeligt, at Prosektoren blev stillet lige i
Lønning med Fakultetets øvrige 4 Prosektorer, der hver blev lønnet med
1200 Kr. aarlig.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 8de November
s. A. til Ministeriet blev der til 2den Behandling i Folketliinget af Finans-
lovforslaget for 1901—1902 stillet Forslag om Forhøjelse af Universitetets
Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum, med 600 Kr., jfr. Rigsdags-
tidende 1900—1901 Tillæg B. Sp. 339—42. Forslaget blev tiltraadt af
Folkethingets Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen og Forhøjelsen optaget
paa Finansloven for 1901—1902.
— I Skrivelse af 27de Januar 1900 udbad Ministeriet sig — ved at
fremsende en Skrivelse med Bilag fra Inspektøren ved den kgl. Fødsels- og
Plejestiftelse angaaende blandt andet en Forhøjelse af den den Miniske
Assistent ved Stiftelsen tillagte aarlige Lønning af 800 Kr. — Konsistoriums
Erklæring, idet Ministeriet bemærkede, at der til 2den Behandling i Folke-
tliinget al Forslaget til Finansloven for Finansaaret 1900—1901 af Ministe-
riet var blevet stillet Forslag om Forhøjelse af de ved det kgl. Frederiks
Hospital ansatte faste Kandidaters Lønning fra 600 Kr. til 900 Kr. aarlig,
hvilket Forslag var blevet tiltraadt af Folkethinget, jfr. Rigsdagstidende
1899—1900 Tillæg B. Sp. 461—62.
Konsistorium indstillede i Skrivelse af 14de Februar 1900 til Ministe-
riet, under Henvisning til en indhentet Erklæring fra Universitetets Kvæstor,
at der, saafremt der til Behandlingen af Finansloven for 1900—1901 maatte
blive stillet Ændringsforslag om Forhøjelse af § 21 VIII., den kgl. Fødsels-
og Plejestiftelse, med 300 Kr. til Forøgelse af Lønnen for Kandidaten, i
Forbindelse dermed maatte blive stillet Ændringsforslag om Forhøjelse af
Universitetets samlede Lønningssum, Udgiftspost 1. d., med 300 Kr. til
Forøgelse af Lønnen for Assistenten i Klinik ved den nævnte Stiftelse.
Forslaget om Forhøjelse af sidstnævte Assistents Lønning blev dog
først optaget paa Finanslovforslaget for 1901—1902 med følgende Motive-
ring. Ifølge Lønningsloven af 12te April 1902 blev der tillagt denne Assi-
stent en aarlig Lønning af 600 Kr. foruden fri Bolig og Brændsel, kvilken
Lønning ved Finansloven for 1894—95 blev forhøjet med 200 Kr. til 800
Kr. foruden fri Bolig, Brændsel og Belysning, jfr. Rigsdagstidende 1893—94
Tillæg B. Sp. 275—76, Sp. 1085 — 86 og Sp. 1353—54 (se Univ. Aarb. f.
1893—94 S. 411—12). Af Konsistorium og Universitetets Kvæstor var det
nu, under Forudsætning af den foran under § 21 VIII nævnte Forhøjelse
af Lønnen for Fødselsstiftelsens Kandidat, saaledes som for de faste Kandi-
dater ved Frederiks Hospital, med 300 Kr. til 900 Kr., jfr. Rigsdagstidende
1899—1900 Tillæg B. Sp. 461—62, indstillet, at Lønnen for Fødselsstiftel-
sens kliniske Assistent blev forhøjet med 300 Kr. til 1100 Kr. Det var i
saa Henseende fremhævet, at det, saafremt Pengevederlaget for Fødselsstif-
telsens Kandidat forhøjedes med 300 Kr. til 900 Kr. (deraf 100 Kr. til
Middagsmad paa Vagtdage), vilde være meget vanskeligt at blive staaende
ved den nnværende Lønning af 800 Kr. for bemeldte Assistent, thi denne
Assistentplads var som Regel en Oprykningsplads for Kandidaten, og da der
med begge Pladser var forbundet de samme Emolumenter, vilde i saa Fald
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
793
en Oprykning for Kandidaten føre til en Nedgang i Pengelønnen for liam
med 100 Kr. Ved en Forhøjelse af den kliniske Assistents Løn til 1100
Kr. vilde derimod Afstanden imellem Kandidatpladsen og den kliniske Assi-
stents Plads fremdeles blive 200 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg
A. Sp. 1135—36.
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Forhøjelsen optaget paa Finans-
loven for 1901—1902.
e. Forskjellige Sager.
Ved Ministeriets Skrivelse af 21de Juni 1901 blev der meddelt Tilla-
delse til, at det paa Universitetets Udgiftspost 4, til særegne Udgifter ved
det lægevidenskabelige Fakultet, for Finansaaret 1900—1901 bevilgede Beløb
10370 Kr. maatte, særligt paa Udgiftspostens Underafdeling a. til ordinære
Udgifter, derunder Brændsel, i det forrige kirurgiske Akademis Bygning og
den med denne forbundne Ejendom paa Hjørnet af Bredgade og Fredericia-
gade, blive overskredet med 528 Kr. 95 Øre mod fornøden Forklaring i
Regnskabsoversigten.
— Yed Ministeriets Skrivelse af 8de Maj 1901 blev det tilladt, at
Universitetets Udgiftspost 7. g., Bidrag til poljklinisk Undervisning i Fød-
selsstiftelsen, for Finansaaret 1900—1901 maatte overskrides med 51
Kr. 30 Øre.
YIII. Universitetets Forliold ud ad til.
1. Indbydelser til fremmede Universiteters Jubelfester.
Fra Universitetet i Glasgow modtog Kjøbenhavns Universitet i Januar
1901 en Indbydelse til at lade sig repræsentere ved førstnævnte Univer-
sitets 450 Aars Jubelfest, der fejredes i Dagene den 12te, 13de og 14de
Juni s. A. Kjøbenhavns Universitet sendte ingen Repræsentant, men føl-
gende Hilsen:
Rector Senatusque
Universitatis Hauniensis
Cancellario, Curiæ, Senatui Amplissimis
Universitatis Glasguensis.
S. P. D.
Gratissimas Vestras accepimus litteras, quibus nos ad legatos mitten-
dos invitastis, qui sacris sæcularibus ob natalem quadringentesimum quin-
quagesimum Academiæ Glasguensis mox celebrandis interessent. Yellemus
equidem, honorificentissimæ Yestræ voluutati obsequi nobis liceret, memores
Scotorum Danorumque populos inde ab antiquis temporibus årtis amicitiæ
vinculis inter se coniunctos fuisse atque etiam litterarum commercium non
minimum prioribus saltem sæculis inter scholas utroramque locum habuisse.
Sed præter alia illud præcipue obstat, quod eo ipso tempore, quo feriæ
Vestræ celebrabuntur, omnes fere collegæ scholæ nostræ sollemni necessarioque
publicorum examinum munere occupati erunt, a quo digredi non poterunt.
Quare cum sic impediamur, quominus coram adsimus, nihil aliud nobis
99*