704
Universitetet 1900—1901.
visningen i Histologi og Embryologi. Konsistorium indstillede, at der søgtes
tilvejebragt en Forhøjelse af Dr. Madsens nuværende Honorar 600 Kr. med
400 Kr. til 1000 Kr. ved et Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1901
—1902 om Forhøjelse af det under Universitetets Udgiftspost 7. a. 2. til
Assistance for Professoren i Mineralogi og Geologi opførte Beløb af 1200
Kr. med 400 Kr. i det Øjemed, at denne Assistancesum kunde blive til-
strækkelig til at knytte Øvelser til de ved Hjælp af denne hidtil holdte
Foredrag, — medmindre Ministeriet maatte se sig i Stand til uden
Henvendelse til Rigsdagen at tilvejebringe den nævnte Honorarfor-
højelse med 400 Kr. af den under Udgiftspost 7. a. 1. til dets Disposi-
tion stillede Sum —, samt at Ministeriet, efter Tilvejebringelsen af for-
nævnte Sum vilde foretage den Forandring i sin Resolution af 14de Juni
1897 under b., at det Statsgeolog, Dr. phil. Victor Madsen tillagte Honorar
forhøjedes til 1000 Kr., mod at der blev forbunden Øvelser med de af
ham afholdte Foredrag over nærmere bestemte Afsnit af Mineralogien og
Geologien.
Der er herefter ikke foretaget videre i Sagen.
LU. F orelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Den filosofiske Prøve.
I Henhold til den ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse
af 27de April 1886 givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr.
Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 49, er det blevet tilladt 5 Studerende, der i
Januar 1901 havde bestaaet Afgangsexamen for Studerende, at indstille sig
til den filosofiske Prøve i Sommeren s. A., ligesom der er givet 3 Studerende
paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste Tilladelse til at indstille sig
til Prøven til extraordinære Tider.
2. Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet.
a. Prøve i patristisk Latin.
I Anledning af et Andragende fra en Lærer i Jylland om Tilladelse
til at indstille sig til mundtlig Prøve lige efter den skriftlige Prøve, med-
delte Fakultetet under 16de Marts 1901 Tilladelse til, at han maatte ind-
stille sig til en særlig skriftlig Prøve umiddelbart før den mundtlige Examen
begyndte.
b. Den theologiske Embedsexamen.
Fakultetet indskærpede under 12te September 1899 ved Bekjendtgjø-
relse paa Universitetet, at der ikke ved den theologiske Embedsexamen er
Valgfrihed mellem flere Examensopgaver i gammeltestamentlig Exegese,
men at Kandidaten, naar der gives flere Opgaver, er forpligtet til at skrive
over den indenfor hans Pensum faldende Opgave, som er nævnet først,
jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 381, hvor Bekjendtgjørelsen er meddelt
mindre tydelig.
Forelæsninger, Øvelser og- Examina.
705
—	Efter Fakultetets Indstilling bifaldt Ministeriet under 17de No-
vember 1900, at det overdroges Biskop, Dr. tlieol. Fr. Nielsen at deltage
i Examinationen og Bedømmelsen ved den theologiske Embedsexamens
skriftlige og mundtlige Del i Vinteren 1900—1901.
3. Forelæsninger og Examina under det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet.
a. Den juridiske Fællesprøve.
Yed Ministeriets Skrivelser af 27de og 29de September 1900, 30te Ja-
nuar, 12te Februar, 16de og 22de Marts, 28de Maj, 18de Juni og 2den, 3die
og 5te Juli 1901 er der blevet meddelt Tilladelse til at underkaste sig den
juridiske Fællesprøve: for 2 Studerende i Vinteren 19C0—1901, 4 Studerende
i Sommeren 1901 og 10 Studerende i Vinteren 1901—1902, uanset at de
havde underkastet sig eller indstillet sig til den nævnte Prøve, henholdsvis
i Sommeren 1900, Vinteren 1900—1901 og Sommeren 1901. Fakultetet
havde anbefalet 15 af Ansøgningerne af følgende forskjellige Grunde: ind-
trædende Værnepligt, Sygdom før og under Examen, fremrykket Alder i
Forbindelse med økonomiske Vanskeligheder. 2 Ansøgninger, en fra en
Studerende, der havde indstillet sig i Sommeren 1900, og en fra en Stu-
derende, der havde indstillet sig i Sommeren 1901, om Tilladelse til igjen
at indstille sig til Prøven henholdsvis i Vinteren 1900—1901 og Vinteren
1901—1902, bleve, da de anførte Grunde ikke fandtes tilstrækkelige, ikke
anbefalede af Fakultetet og afslaaede af Ministeriet.
b. Den fuldstændige juridiske Embedsexamens 2den Del.
Fakultetet meddelte ved Skrivelser af 26de Oktober, 15de November
1900, 8de og 27de Februar, 2den, 16de og 23de April samt 22de, 26de og
28de Juni 1901 2 Studerende, der havde taget Fællesprøven i Vinteren
1899—1900 og 10 Studenter, der havde taget Prøven i Sommeren 1900,
men som paa Grund af Sygdom ikke havde kunnet indstille sig til eller
havde maattet forlade Prøven ved den juridiske Embedsexamens 2den Del,
henholdsvis i Vinteren 1900—1901 og i Sommeren 1901, Tilladelse til atter
at indstille sig til sidstnævnte Examen i Sommeren 1901 og i Vinteren
1901—1902. Ved Fakultetets Skrivelser af 10de og 23de April 1901 blev
der meddelt de 2de fornævnte Studenter, der havde taget Fællesprøven i
Vinteren 1899—1900, paa Grund af deres Sygdom Tilladelse til først at ind-
stille sig til den juridiske Embedsexamens 2den Del i Vinteren 1901—1902.
—	Ministeriet meddelte ved Skrivelser af 9de Marts og 5te Juli 1901
Tilladelse for 2 Kandidater til paany at underkaste sig den juridiske Em-
bedsexamens 2den Del: for en Kandidat, der havde underkastet sig den ju-
ridiske Fællesprøve i Vinteren 1899—1900 og Embedsexamens 2den Del i
Vinteren 1900 — 1901, og for en Kandidat, der havde underkastet sig samme
Examina i Sommeren 1900 og Sommeren 1901, saaledes at de paany maatte
indstille sig henholdsvis i Sommeren 1901 og Vinteren 1901—1902. Fakul-
tetet havde anbefalet Ansøgningerne paa Grund af Ansøgernes Sygdom før
og under Examen.
88*
706
Universitetet 1900—1901.
— Fakultetet meddelte under 7de April 1901 en Kandidat, der led
af Skrivekrampe, Tilladelse til kun at faa en Opgave om Dagen ved den
skriftlige Del af Embedsexamens 2den Del i Sommeren 1901.
c. Den økonomisk-statistiske Examen.
Ved Skrivelse af 22de April 1901 meddelte Ministeriet Sekondlieute-
nant i Søofficerskorpset N. N. Tilladelse til i Henhold til Plakat af 10de
August 1848 at underkaste sig den økonomisk-statistiske Examen. Fakul-
tetet havde anbefaset Ansøgningen.
4. Forelæsninger og Examina under det lægevidenskabelige
Fakultet.
a. Kirke- og Undervisningsministeriets Bestemmelse af 1ste Maj 1901 om
Indmeldelse ved den lægevidenskabelige Embedsexamens 1ste Del.
Under 10de April 1901 modtog Konsistorium en Skrivelse fra det læge-
videnskabelige Fakultet, hvori dette bemærkede, at der i Løbet af de senere
Aar havde været begrundet Anledning til Klage over, at ved 1ste Del af
den lægevidenskabelige Embedsexamen en stor Del af de indtegnede Kandi-
dater ikke mødte, men enten sendte Afmeldelse eller ganske simpelt ude-
blev. Denne Uskik havde udviklet sig i Løbet af faa Aar — den var saa-
ledes aldeles ukjendt for 6—7 Aar siden — og havde nu antaget et ret
alvorligt Omfang, som det vilde ses af følgende Sammenstilling, der om-
fattede Antallet af indmeldte og af udeblevne Examinander ved 1ste Del i
Løbet af de sidste 5 Aar: Sommeren 1896: 68 indmeldte, af disse ude-
blev 6. Januar 1897: 51 indm., 12 udebl. Sommeren 1897: 72 indm., 16
udebl. Januar 1898: 52 indm., 21 udebl., Sommeren 1898: 67 indm., 14
udebl. Januar 1899: 52 indm., 8 udebl., Sommeren 1899: 62 indm., 14
udebl. Januar 1900: 40 indm., 14 udebl., Sommeren 1900: 59 indm., 15
udebl- Januar 1901: 47 indm., 19 udebl. Ved de sidste Examiner var,
som det vilde ses, Antallet af Examinander, som ikke havde givet Møde, voxet
stærkere og stærkere, ved sidste Examen udeblev saaledes over 40 °/o
de indtegnede. Det maatte derfor sikkert nu anses for nødvendigt at skride
ind mod denne Uskik. Man kunde fornuftigvis forlange, at naar en Kan-
didat indtegnede sig til en Examen, maatte hans Kundskaber paa dette
Tidspunkt være saa grundige, at han var klar over, hvorvidt han 5—6 Uger
senere kunde møde til Examen. At c. 40 °/0 af de indtegnede ikke mødte,
tydede paa en stor Løshed og Slaphed i de Paagjældendes Forberedelse og
hele Betragtning af Examen; mange af de Studerende indtegnede sig øjen-
synlig kun for at holde sig en Plads aaben for det Tilfælde, at de i de
følgende Uger kunde faa læst, hvad de fandt tilstrækkeligt, og opsætte Af-
gjørelsen af, hvorvidt de vilde vente 1/2 Aar endnu eller ej, til umiddelbart
før Examinationsdagen — det var saaledes betegnende, at Afmeldelserne
som Hegel først indløb Dagen før de Paagjældende skulde examineres.
Endvidere medførte dette Forhold et beklageligt og ganske nytteløst Spild
af Tid for Examinatorer og Censorer — i Januar 1901 strakte FJxamen sig
over 16 Dage, men kunde med 3 Examinander om Dagen have været til-
Forelæsninger, Øvelser og- Examina.
707
endebragt paa 10 Dage — i en Uge havde altsaa hele det Apparat, som
skulde sættes i Scene ved en Examen, fangeret til ingen Nytte. Den Om-
stændighed, at de indtegnede, som ikke mødte ved Examen, mistede det
indbetalte Examensgebyr, havde erfaringsmæssig ikke vist sig i Stand til
at forandre dette Forhold; der maatte altsaa søges andre Midler. Hvad der
utvivlsomt væsentlig fristede Examinanderne til — uagtet de havde ind-
tegnet sig — at undlade at møde, var den Omstændighed, at de efter den
nuværende Ordning allerede efter et halvt Aars Forløb atter kunde ind-
stille sig til Examen. Vilde man forhindre den nuværende Masseudeblivelse,
maatte man derfor tilstræbe en Forandring af dette Forhold.
Fakultetet anmodede derfor Konsistorium om, at der maatte blive ind-
ført nedenanførte Bestemmelse. Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 23de
April 1901 til Ministeriet Fakultetets Forslag.
Ved Skrivelse af 1ste Maj s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium,
at det fastsatte følgende vedrørende Indmeldelsen ved medicinsk Embeds-
examens 1ste Del:
»De Kandidater, som efter at have indmeldt sig til medicinsk Em-
bedsexamens 1ste Del senere afmelde sig, ville for Fremtiden kun, hvis
Afmeldelsen foreligger 8 Dage før Examens Begyndelse, kunne indstille sig
til den nærmest paafølgende Examen. De, der efter den nævnte Termin
afmelde sig eller ikke give Møde ved Examen uden herfor at kunne anføre
fyldestgjørende Grunde, som godkjendes af Fakultetet, ville først efter et
Aars Forløb atter kunne indstille sig til den nævnte Examen«.
b. Forskjellige Afgjørelser.
Efter Fakultetets Indstilling bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af
9de Maj 1901, at den skriftlige Del af den lægevidenskabelige Embedsexa-
men i Sommeren s. A. maatte tage sin Begyndelse den 22de Maj.
—	Ved Ministeriets Skrivelse af 27de September 1900 blev der efter
Fakultetets Indstilling meddelt en Student Tilladelse til at indstille sig til
1ste Del af medicinsk Embedsexamen i Vinteren 1900—1901, uanset at han
havde indstillet sig til bemeldte Examen i Sommeren 1900. Et lignende
Andragende blev ikke anbefalet af Fakultetet og afslaaet af Ministeriet ved
Skrivelse af 16de Oktober s. A. Forskjellige Studenter, der i Januar 1901
havde indstillet sig til samme Examen, og som derefter søgte om Tilladelse
til atter at indstille sig i Sommeren 1901, blev der meddelt, at Fakultetet
ikke vilde kunne anbefale deres Ansøgninger.
—	Et Andragende fra en Student, der havde indstillet sig til 2den
Del af fornævnte Embedsexamen i Sommeren 1901, om Tilladelse til at ind-
stille sig til samme Examen i Vinteren 1900—1901 blev afslaaet ved Mi-
nisteriets Skrivelse af 27de September 1900.
—	Ministeriet meddelte ved Skrivelse af 16de Oktober s. A. en Stu-
dent Tilladelse til at faa Fristen mellem 1ste og 2den Del af fornævnte
Examen forlænget med l/2 Aar paa Grund af Sygdom ved Examens Afhol-
delse i Sommeren 1900.
—	Fakultetet meddelte under 29de Maj 1901 en Student Tilladelse
708
Universitetet 1900—1901.
til at indstille sig til 1ste Del af fornævnte Examen, uagtet lian havde ind-
meldt sig for sent.
—	Fakultetet meddelte 4 Studenter Fritagelse for at betale et Gebyr
af 20 Kr. ved Indmeldelse til 1ste Del af den lægevidenskabelige Embeds-
examen i Vinteren 1900—1901 og i Sommeren 1901, da de tidligere havde
indmeldt sig til samme Examen, 1 af dem i Sommeren 1900 og 3 af dem
i Vinteren 1900—1901, og betalt det sædvanlige Gebyr, men vare blevne
hindrede i at indstille sig paa Grund af Sygdom.
—	Ved Skrivelse af 25de Juni 1901 meddelte Ministeriet Tilladelse
til, at Fakultetet til Udarbejdelse af et alfabetisk Navneregister, begyndende
med 1875, over Kandidater, som havde taget den lægevidenskabelige Em-
bedsexamen, maatte disponere over det under Universitetets Udgiftspost 4,
særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet, for Finansaaret 1901
—1902, til extraordinære Udgifter bevilgede Beløb af 100 Kr.
—	I Anledning af en Forespørgsel fra det belgiske Konsulat i Kjø-
benhavn meddelte Fakultetet, at en Læge med belgisk Diplom ikke kunde
praktisere her i Danmark, medmindre han havde absolveret den lægeviden-
skabelige Embedsexamen i Danmark, hvortil fordredes Kundskab i det
danske Sprog.
5. Forelæsninger og Examina under det røathematisk-naturviden-
skabelige Fakultet.
a. Lægevidenskabelig Forberedelsesexcimen.
Et Andragende fra en Student, der havde indstillet sig til Prøve i
Kemi, Fysik og Zoologi i Sommeren 1900 og erholdt Non i mundtlig Kemi,
om Tilladelse til i Januar 1901 at tage disse Fag om sammen med Botanik,
blev under 17de September 1900 afslaaet af Kommissionen for lægeviden-
skabelig Forberedelsesexamen.
—	I Anledning af et Andragende fra en Student, der i Sommeren
1900	havde maattet afbryde Examen og indlægge sig paa et Hospital, om
Tilladelse til at overføre de af ham erhvervede Karakterer til Examen i
Januar 1901, afslog Kommissionen under 30te August 1900 Overførelse af
Karakterer, men meddelte ham Tilladelse til at indstille sig paany i Januar
1901	i alle 4 Fag, jfr. Univ. Aarb. f. 1899—1900 S. 394; senere meddelte
Kommissionen ham under 17de September 1900 Tilladelse til at overføre
Karakteren i Botanik fra Sommeren s. A.
v — Ministeriet meddelte under 20de September 1900 en Student Til-
ladelse til at indstille sig til lægevidenskabelig Forberedelsesexamen med
udvidet Prøve i Fysik i Januar 1901, uanset at han havde taget bemeldte
Prøve i Sommeren 1900.
—	Kommissionen meddelte under 12te Februar 1901 2 Studerende, der
havde indstillet sig til Examen med 4 Fag i Januar s. A. men ikke havde
bestaaet Examen, Tilladelse til at beholde Karakteren i Botanik til Examen
i Januar 1902. Ligeledes meddelte Kommissionen under s. D. en Student,
der havde taget Prøven i Botanik i Sommeren 1900, Tilladelse til paa
Grund af Sygdom først at tage Prøven i de 3 andre Fag i Sommeren 1901.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
709
—	Under Ilte Februar 1901 meddelte Kommissionen en Studerende,
der havde taget Prøven i Botanik i Sommeren 1900 og indstillet sig til
Prøve i de 3 andre Fag i Januar 1901 men havde maattet afbryde Examen
paa Grund af Sygdom, Tilladelse til i Sommeren 1901 at supplere de er-
hvervede Karakterer med Karakteren i mundtlig Kemi.
—	I Anledning af et Andragende fra en Student, der var blevet reji-
ceret til Examen i Januar 1900, om Fritagelse for paany at underkaste
sig Prøve i praktisk Kemi og Tilladelse til at overføre den ham i Januar
s. A. herfor givne Karakter laud. p. eet., da han paa Grund af Brystsvaghed
ikke kunde taale at gaa paa Laboratoriet, bevilgede Ministeriet hans An-
dragende saaledes, »at den erhvervede Karakter ikke overføres, men at han
ved fornyet Examen kun faar én Karakter i Kemi, nemlig i mundtlig Kemi
og at denne regnes med fuld Værdi«, jfr. Univ. Aarb. f. 1899—1900 S. 394. Ved
Ministeriets Skrivelse af 16de Marts 1901 blev der meddelt ham Tilladelse
til med Bibeholdelse af Karakteren for Botanik i Sommeren 1899 og Karak-
tererne for Zoologi og Fysik i Januar 1900 at indstille sig til Prøve alene
i mundtlig Kemi, »saaledes at Karakteren heri regnes dobbelt«.
—	Et Andragende fra en Student, der havde indstillet sig til Prøve
i Zoologi, Kemi og Fysik i Sommeren 1901 men ikke bestaaet Examen, om
paany at indstille sig til Prøve i disse Fag i Januar 1902 med Bibehol-
delse af Karakteren for Botanik i Sommeren 1900 blev under Ilte Juni
1901 afslaaet af Kommissionen.
—	Ministeriet meddelte under 15de Juni 1901 en Studerende, der
havde taget Prøven i Botanik i Januar s. A., Tilladelse til at overføre
Karakteren herfor til Prøven i de andre 3 Fag i Januar 1902.
h. Andre Afgjørélser.
Ved Skrivelse af 24de November 1900 meddelte Ministeriet Konsi-
storium, at det havde fritaget Professor, Dr. med. & phil. Jul. Thomsen for
i Foraarshalvaaret 1901 at holde Forelæsninger for de lægevidenskabelige
Studerende og Polyteknikerne over Metaller, hvorhos det havde bemyndiget
ham til at overdrage Dr. phil. Emil Petersen at afholde disse Forelæsninger.
6. Skoleembedsexamen.
cl Ved det filosofiske Fakultet.
1. Kgl. Anordning af 16de Marts 1901 om en forandret Ind-
retning af Skoleembedsexaminerne under det filosofiske
Fakultet og Bekjendtgjørelse af 26de s. M. indeholdende nær-
mere Bestemmelser til Gjennemførelse af denne.
Fra det filosofiske Fakultet modtog Konsistorium under 22de Maj 1900
en Skrivelse med Bilag angaaende Forslag til Ændringer i Skoleembeds-
examen under Fakultetet.
Fakultetet bemærkede følgende. Efter at det havde vist sig, at baade
Lærere og Studerende vare utilfredse med forskjellige Punkter i den nu-
værende Ordning, optog Fakultetet denne Sag til Drøftelse i Efteraaret
1899, og Sagen var siden blevet underkastet en yderst indgaaende Behand-
710
Universitetet 1900—1901.
ling. Den havde været drøftet i flere Udvalg, den havde været forelagt
saavel Censorerne som de Docenter, der deltage i Undervisningen til Examen;
den var bleven fremlagt for de Studerende efter Anmodning af de for-
skjellige videnskabelige Foreninger af disse, og den var gjentagne Gange
blevet behandlet i selve Fakultetet. Til Slutning havde man fra alle
Sider enedes om det medfølgende Forslag til en Reform, ved hvilken man
haabede, at Examen i højere Grad end nu blev afpasset efter Skolens Krav,
at Studiet blev lettere, ved at man havde tilstedet en Deling af Examen,
og at selve Prøven mere umiddelbart end nu blev en Modenhedsprøve.
Til nærmere Forstaaelse af Enkelthederne bemærkede Fakultetet føl-
gende. Fakultetet havde tilladt sig at forme Forslagene til kgl. Anordning
og en dertil svarende ministeriel Kundgjørelse saaledes, at der i Anordningen
kun optoges de principielle Grundtræk, medens alle Detaillerne henvistes
til Kundgjørelsen, deriblandt ogsaa Examensfordringerne i de enkelte Fag,
som jo her vare ganske anderledes specificerede end ved nogen anden Uni-
versitetsexamen. Erfaringen viste, at man let kunde ønske mindre Æn-
dringer foretagne i Fordringerne, og saadanne vilde det være lettere at gjen-
nemføre, naar Fordringerne fastsattes ved en ministeriel Kundgjørelse, hvad der
ogsaa gjaldt de mange Bestemmelser om Exainens praktiske Enkeltheder.
Fakultetet mente vel, at man kunde fastholde, at Skoleembedsexamen
toges i tre Fag, ligesom den nuværende Adskillelse mellem Hoved- og
Bifag kunde bibeholdes, men det syntes ubetinget uheldigt, at en Kandidat
kunde bestaa Examen med saa daarlige Karakterer i et Bifag, at han i
Virkeligheden aldeles ikke kunde antages at due til Lærer i dette Fag, og
paa den anden Side saas der ingen Grund til at forhindre den, der ønskede
det, at tage to Hovedfag i Stedet for kun ét eller i at godtgjøre sin Lærer-
dygtighed i flere end tre Fag; tværtimod vilde ved ?n saadan frivillig Ud-
videlse af Prøven de Vanskeligheder, der havde vist sig ved at forene Examens
Fagkreds med Skolens Behov af Lærerkræfter, muligt tildels kunne hæves.
I Overensstemmelse hermed havde Fakultetet foreslaaet,, at Kandidaten
for at bestaa Examen skulde bestaa i hvert enkelt Fag (Kundgjørelsen § 7),
medens det paa den anden Side blev tilladt, dels i Stedet for Bifag at tage
Hovedfag, om man vilde uden Speciale (Anordningen § 2), dels at supplere
Examen ved Tillægsprøver (Anordningen § 4), og det vilde vistnok være
ønskeligt, om Ministeriet vilde træffe den Ordning, at en udenfor Universi-
tetet aflagt Prøve i Gymnastik eller Sløjd kunde stilles jævnsides med en
saadan Tillægsprøve.
Efter den nuværende Ordning var Latin tvuuget Bifag ved de fleste
Hovedfag; Erfaringen havde imidlertid tilfulde godtgjort det uheldige heri,
og Fakultetet foreslog da at lade Sammensætningen af Examensgruppen
bero paa frit Valg, dog med den ene Undtagelse, at ffræsk altid burde
være Bifag, naar Latin er Hovedfag (Anordningen § 3). Det nære Forhold
mellem Latin og Græsk havde medført, at man havde foreslaaet indført et
Dobbeltfag: Klassisk Filologi (Anordningen § 2).
Naar der var foreslaaet tilladt de Studerende at dele Examen i to
Afdelinger (Anordningen § 5), var dette jo noget, der allerede var Tilfældet
ved de fleste Embedsexaminer, og det vilde bevirke en meget betydelig
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
711
Lettelse af Examensforberedelsen; den Skærpelse af Examen, der laa i, at
man nu vilde kræve Bestaaet i hvert enkelt Fag, vilde ogsaa opvejes af, at
der ved en Deling af Examen blev Mulighed for at tage et enkelt Fag om
(Kundgjøreisen § 6).
Hvad Karaktergivningen angik, maatte man anse det for ønskeligt, at
komme bort fra den nuværende Specialisering, hvorefter der blev givet en
særskilt Karakter for hver enkelt skriftlig eller mundtlig Prøve; det var
naturligere og mere oplysende at lade Karaktererne gjælde for de enkelte
Underdiscipliner (Anordningen § 7). Naar det fastholdtes, at Kandidaten
skulde bestaa i hvert af de Fag, han opgav, bortfaldt derved Motivet fol-
den nuværende Pointskala, den saakaldte Ørstedske, med dens geometriske
Progression; i Stedet foresloges der indført en Skala med lige Afstande
mellem hver Karakter (Kundgjøreisen § 8). For Hovedkaraktererne fore-
sloges indført danske Navne (Anordningen § 7).
Hvad Examensmaaden angik, mente Fakultetet, at der vilde vindes
meget ved, at der indførtes som Led i Prøven Opgaver med Hjælpemidler.
Medens man nu helt igjennem var henvist til at prøve Kandidatens Modenhed
og Forstaaelse sammen med, hvad han havde lært udenad, vilde Opgaver,
ved hvis Besvarelse Kandidaten kunde raade over litterære Hjælpemidler,
give ham Lejlighed til afc vise, hvad han kunde udrette under Forhold, der
bedre *svarede til dem, som han siden vilde komme til at virke under. Som
Form for denne Art Opgaver kunde anbefales, at Kandidaten arbejdede
under Tilsyn i en Tid af indtil 10 Timer; Tilværelsen af det filologisk-hi-
storiske Laboratorium vilde lette den praktiske Ordning af denne Prøve.
Det burde dog kunne tillades Kandidaten at afløse disse Opgaver helt eller
delvis med Laboratoriumsopgaver, skrevne i selve Studietiden. De hertil
sigtende Bestemmelser fandtes i Anordningen § 6, Kundgjørelsen § 5, idet
man dog havde ment, at de nærmere Regler for Anvendelsen af Labora-
toriumsopgaver til Examensbrug burde overlades Fakultetet; en Beslutning
desangaaende, saaledes som Fakultetet agtede at tage den, hvis den fore-
slaaede Ordning blev gj en nemført, fandtes som Bilag. Da de større Op-
gaver vilde give Censorerne et ikke lidet forøget Arbejde, havde Fakultetet
ment at maatte foreslaa, at Censorhonoraret ved Hovedfaget sattes lidt op
(Kundgjørelsen § 11).
Hvad Examen iøvrigt angik, mente Fakultetet, at det ikke var heldigt,
at den nuværende Ordning fastslog Omraadet for hver enkelt skriftlig Op-
gave og for Æmnerne til mundtlig Prøve; naar indenfor hvert Fag Under-
disciplinerne fastsattes og deres Vægt bestemtes (Kundgjørelsen § 3), turde
den nærmere Fordeling af Opgaver og Æmner til mundtlig Prøve bedst
kunne overlades Fakultetet.
Examensfordringerne i de enkelte Fag havde Fakultetet underkastet
en nøje Revision. Man havde derved lagt Vægt paa, at der i Hovedfaget
burde findes et Speciale, ved Studiet af hvilket Kandidaten havde sat sig
ind i Fagets Methode og Hjælpemidler; Prøven i dette burde ske gjennem
de nys nævnte Opgaver med Hjælpemidler eller de Laboratoriumsopgaver,
der kunde træde i Stedet (Kundgjørelsen § 4, jfr. § 5). Yed Bifagene var
Hovedvægten lagt paa selve det Stof, hvori der undervistes i Mellemklas-
Universitetets Aarbog.	qq
712
Universitetet 1900—1901.
serne. Man havde i det hele stræbt at sætte Kravene ned, især hvad angik
det egentlige Hukominelsesstof.
Til de Bestemmelser, der særlig drejede sig om Skoleembedsexamen
i de Fag, der hørte under det filosofiske Fakultet, var endnu føjet et Par
Bestemmelser, der vedrørte Skoleembedsexamen i Almindelighed, og som
Fakultetet foreslog optagne i en Anordning desangaaende, eventuelt sammen
med den Nyordning af den praktiske Prøve, hvorom der forelaa Indstilling
fra en af Ministeriet nedsat Komité. Hvad der her var foreslaaet, gik især
ud paa i noget højere Grad end nu at betone den Forret til Ansættelse
ved Statsskolerne, som naturlig nok burde tilkomme dem, der havde under-
kastet sig Skoleembedsexamen. Fakultetet skulde tilføje, at det gjerne vilde
have optaget en Forhandling med det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet saavel herom som om andre Punkter i den foreslaaede Reform,
men at dette Fakultet ikke havde ønsket at indlade sig herpaa. Det turde
vel ogsaa siges, at der var en saa stor Furskjel mellem de Krav, som de
to Fakulteter maatte gjøre gjældende ved Forholdet mellem Fagene ind-
byrdes og selve Examensmaaden, at det sikkert vilde være det heldigste, at
Ordningen af disse Forhold blev truffen særskilt for Examinerne under hvert
Fakultet.
Fakultetet anbefalede hermed denne vigtige Sag til Ministeriets vel-
villige Overvejelse. Den her foreslaaede Reform havde vakt stor Interesse
og fundet kraftig Tilslutning; Fakultetet selv, der enstemmig havde ved-
taget Forslaget, mente ogsaa, at der, hvis de indstillede Forandringer vandt
Ministeriets Billigelse, vilde gjøres et betydningsfuldt Fremskridt til Baade
for Studiet og for Skolen.
I Anledning det af det af filosofiske Fakultet indsendte Forslag til en
Reform af Skoleembedsexamen udbad Konsistorium sig under 25de Maj 1900
en Erklæring fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Det filosofiske Fakultets Forslag til en kgl. Anordning var saalydende:
1.	Skoleembedsexaminer afholdes i Grupper af følgende Fag: Dansk,
Tysk, Engelsk, Fransk, Latin, Græsk og Historie.
2.	Til en Examensgruppe høre tre Fag, af hvilke mindst det ene skal
være et Hovedfag med et særligt studeret Omraade (Speciale). Opgives
flere Hovedfag, er det tilstrækkeligt at opgive Speciale i ét af dem. Et-
hvert af de i § 1 nævnte Fag kan gjøres til Hovedfag eller Bifag, og des-
uden kan Latin og Græsk forenes til et Fag: klassisk Filologi, der regnes
lig med Latin som Hovedfag\med Græsk som Bifag eller omvendt,
3.	Sammensætningen af Examensgruppen beror paa frit Valg; dog
skal, naar Latin er Hovedfag, Græsk altid være Bifag.
4.	Udover de til en Skoleembedsexamen nødvendige tre Fag er det
enhver tilladt at underkaste sig Tillægsprøver i et hvilket som helst Antal
Fag som Hovedfag eller Bifag.
5.	Examen holdes to Gange aarlig; den kan enten tages samlet eller
delt i to Afdelinger. Examinationen foretages af Universitetslærerne i ved-
vommende Fag under Tilstedeværelse af to undervisningskyndige Censorer.
6.	Examen er i alle Fag dels skriftlig, dels mundtlig. Den skriftlige
Prøve bestaar i Besvarelsen af Opgaver, dels større, hvortil det er tilladt
Forelæsninger, Øvelser og' Examina.
713
at benytte litterære Hjælpemidler, dels mindre uden saadanne. I Stedet
for de større Opgaver kan det tillades de Studerende at indlevere til Prø-
velse Afhandlinger, skrevne ved Universitetsøvelser i Studieaarene.
7.	Yed Karaktergivningen benyttes Pointsberegning. For hver af et
Fags Underdiscipliner gives der en Karakter, der kan tillægges forskjellig
Yægt efter Disciplinens Betydning. Af de enkelte Karakterer uddrages en
Fagkarakter, af Fagkaraktererne atter Hovedkarakteren. De Hovedkarak-
terer, der gives, ere første Karakter, hvortil kan føjes Tillægget: med Ud-
mærkelse, og anden Karakter.
8.	Fordringerne i de enkelte Fag saavelsom Karakterfordelingen fast-
sættes af Ministeriet efter Indstilling fra Fakultetet.
9.	Examen efter denne Anordning afholdes første Gang i Januar 1901,
efter Anordningen af 1883 sidste Gang i Sommeren 1904.
Desuden foreslog Fakultetet optaget i en kgl. Anordn, om Skoleembeds-
examen i Almindelighed:
1.	De, der have bestaaet Skoleembedsexamen, kaldes Candidati magi-
sterii og skulle regelmæssigt have Forret til Embederne som Adjunkter ved
Statens lærde Skoler med tilhørende Realskoler, saaledes at der kun, naar
særlige Grunde tale derfor, ved Besættelsen af saadanne Embeder skal
kunne ses bort fra Kravet om denne Examen.
Candidati magisterii skulle, uanset hvad deres Hovedfag er, have Ad-
gangsret til Embeder som Overlærere og Rektorer ved Statens lærde Skoler
med tilhørende Realskoler. Dog kan et begrænset Antal af Overlærerem-
bederne, foreløbig indtil en Fjerdedel, tildeles saadanne Adjunkter uden
Skoleembedsexamen, som under længere Tjenestetid have vist fortrinlig
Dygtighed og Iver, og Overlærerne af denne Klasse skulie ogsaa, naar særlige
Grunde tale derfor, kunne kaldes til Rektorembeder.
Den særlige Adgang til Rektor- og Overlærerembeder ved Statens
lærde Skoler, der ifølge kgl. Anordn, af 2. Februar 1849, jfr. Lov af 28.
Marts 1855 § 2, tilkommer biologiske Kandidater, bliver fremdeles disse
forbeholdt, for saa vidt Skolens Tarv tilsteder det og de paagjældende Kan-
didater ere iudtraadte i det lærde Skolevæsens Tjeneste før 1. September 1900.
2.	Samme Rettigheder, som tilkomme Candidati magisterii, kunne er-
hverves af
a.	Theologiske Kandidater, som have taget Embedsexainen med lauda-
bilis eller haud illaud. Imi gradus, naar de bestaa en Tillægsprøve
enten i et af de ovfr. § 1, jvfr. § 2, nævnte Fag som Hovedfag med
Speciale eller i to af disse Fag, det ene som Hovedfag uden Speciale,
det andet som Bifag;
b.	Dem, som have bestaaet en Magisterkonferens under det filosofiske
Fakultet i et af de ovfr. § 1 nævnte Fag, naar de supplere deres Kon-
ferens med to af de ovennævnte Fag som Bifag eller Hovedfag.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte i Skrivelse af
23de Oktober 1900, at det ansaa følgende Ændringer i den af det filosofiske
Fakultet foreslaaede Anordning i Almindelighed for at være nødvendige,
naar Anordningen skulde finde Anvendelse paa den bestaaende Skoleem-
89*
714
Universitetet 1900—
1901.
bedsexamen under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet og paa alle
de nu bestaaende Maader at erhverve de Rettigheder, som denne giver.
Under 2. tilføjes mellem »kunne« og »erhverves« : indenfor det filosofiske
Fakultet. Til Anordningen føjes som Nr. 3: »3. Indenfor det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet erhverves de Rettigheder, som efter denne An-
ordning tilkommer Candidati magisterii, ikke blot gjennem Skoleembeds-
examen, men ogsaa — ligesom de hidtidige Rettigheder — gjennem de ved
kgl. Anordning (25de Oktober 1883, A. § 6 og § 7, den sidste i den ved
Resolution af 31te December 1889 fastsatte Affattelse) for det nævnte Fa-
kultet bestemte Prøver og Tillægsprøver.
Det filosofiske Fakultet bemærkede i Skrivelse af 30te Oktober 1900,
at det intet havde at indvende mod det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultets Tilføjelser. Det udtalte derhos Ønsket om, at under 9. Ordene
»første Gang i Januar 1901« maatte blive rettede til: første Gang i Som-
meren 1901.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 10de November 1900 Sagen til
Ministeriets velvillige Overvejelse.
I Skrivelse af Ilte December s. A. til Konsistorium udbad Ministeriet
sig — da det ikke saa sig i Stand til at indstille de under 1. anførte al-
mindelige Bestemmelser til Fastsættelse ved kgl. Anordning, idet de paa-
gjældende Forhold dels vare ordnede ved Lov, — Oplysning meddelt om,
hvorvidt det filosofiske Fakultet da maatte ønske de under 2. a. og b. an-
førte Bestemmelser indstillede til kgl. Stadfæstelse i den foreliggende Skik-
kelse samt i benægtende Fald, hvilken Form man da maatte ønske, at der
gaves dem.
Under 21de Februar 1901 indsendte Konsistorium en Erklæring af 21de
Januar s. A. fra det filosofiske Fakultet, hvori dette udtalte, at naar det til
Optagelse i en eventuel kgl. Anordning om Skoleembedsexamen i Alminde-
lighed havde foreslaaet Regler om de Rettigheder, der tilkommer dem, som
have bestaaet Skoleembedsexamen, var dette kun en Videreudførelse af de
Regler, der allerede forelaa i Anordning af 25de Oktober 1883 A. § 6, og
idet Fakultetet maatte anerkjende, at det foreslaaede stod i Strid med Løn-
ningsloven af 1855, kunde det ikke undlade at gjøre opmærksom paa, at
dette formentlig ogsaa maatte gjælde Bestemmelserne i den nævnte Anord-
ning. Her forelaa altsaa et Forhold, som det sikkert vilde være nødvendigt
snart at faa ordnet paany ad Lovgivningens Vej, og Fakultetet henstillede,
at man, naar Spørgsmaalet blev optaget til Overvejelse, vilde ændre Reg-
lerne i den Retning, hvori de af det fremsatte Forslag pegede. Fakultetet
bemærkede derhos, at det under disse Forhold skulde frafalde Ønsket om,
at der udstedtes en kgl. Anordning om Skoleembedsexamen i Almindelighed
og i Stedet indstille, at den i den foreslaaede Anordning § 9 forandredes
til § 11 og at der foran den blev indskudt;
»9. De, der have taget Skoleembedsexamen, kaldes Candidati magisterii.
10. Theologiske Kandidater, som have taget Embedsexamen med Ho-
vedkarakteren Laudabilis eller Haud illaudabilis primi gradus, ligesom de,
der have underkastet sig en Magisterkonferens under det filosofiske Fakultet
i et af de ovenfor § 1, jfr. § 2, nævnte Fag, kunne lade deres Embedsexa-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
715
men eller Magisterkonferens træde i Stedet for en Del af Prøven ved Skole-
embedsexamen, saaledes at a. Theologiske Kandidater kun belløve at be-
staa en Prøve i et af de ovenfor nævnte Fag som Hovedfag med Speciale
eller i to af disse Fag, det ene som Hovedfag uden Speciale, det andet sorn
Bifag; b. de, som have bestaaet en Magisterkonferens, kun behøve at
bestaa en Prøve i to andre af de ovennævnte Fag som Hovedfag eller
Bifag«.
I)a ved Anordningen kun Indretningen af Prøven blev ændret, men
ikke de til samme knyttede Rettigheder, henstillede Fakultetet, at Anord-
ningen blev kaldet: Anordning om en forandret Indretning af Skoleembeds-
examen under det filosofiske Fakultet.
Under 23de Marts 1901 modtog Konsistorium fra Ministeriet
Kgl. Anordning af 16de Marts 1901 om en forandret Indretning af
Skoleembedsexaminerne under det filosofiske Fakultet.
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, etc. etc.
Gjør vitterligt: Efter de Os af Vor Minister for Kirke- og Undervisnings-
væsenet allerunderdanigst foredragne Omstændigheder ville Vi herved aller-
naadigst have anordnet følgende Regler angaaende de ved Anordning af
25de Oktober 1883 indrettede Skoleembedsexaminer under det filosofiske
Fakultet ved Kjøbenhavns Universitet, hvilke Regler træde i Stedet for de
i bemeldte Anordning indeholdte:
1.	Skoleembedsexaminer under det filosofiske Fakultet afholdes i Grup-
per af følgende Fag: Dansk, Tysk, Engelsk, Fransk, Latin, Græsk og
Historie.
2.	Til en Examensgruppe høre tre Fag, af hvilke mindst det ene skal
være et Hovedfag med et særligt studeret Omraade (Speciale). Opgives
flere Hovedfag, er det tilstrækkeligt at opgive Speciale i ét af dem. Et-
hvert af de i § 1 nævnte Fag kan gjøres til Hovedfag eller Bifag, og des-
uden kan Latin og Græsk forenes til et Fag: klassisk Filologi, der regnes
lig med Latin som Hovedfag med Græsk som Bifag eller omvendt.
3.	Sammensætningen af Examensgruppen beror paa frit Valg; dog skal,
naar Latin er Hovedfag, Græsk altid være Bifag.
4.	Udover de til en Skoleembedsexamen nødvendige tre Fag er det
enhver tilladt at underkaste sig Tillægsprøver i et hvilket som helst Antal
Fag som Hovedfag eller Bifag.
5.	Examen holdes to Gange aarlig; den kan enten tages samlet eller
delt i to Afdelinger. Examinationen foretages af Universitetslærerne i ved-
kommende Fag under Tilstedeværelse af to undervisningskyndige Censorer.
6.	Examen er i alle Fag dels skriftlig, dels mundtlig. Den skriftlige
Prøve bestaar i Besvarelsen af Opgaver, dels større, hvortil det er tilladt
at benytte litterære Hjælpemidler, dels mindre uden saadanne. I Stedet
for de større Opgaver kan det tillades de Studerende at indlevere til Prø-
velse Afhandlinger, skrevne ved Universitetsøvelser i Studieaarene.
7.	Ved Karaktergivningen benyttes Pointsberegning. For hver af et
Fags Underdiscipliner gives der en Karakter, der kan tillægges forskjellig
Vægt efter Disciplinens Betydning. Af de enkelte Karakterer uddrages en
Fagkarakter, af Fagkaraktererne atter Hovedkarakteren. De Hovedkarnk-
716
Universitetet 1900 —1901.
terer, der gives, ere første Karakter, hvortil kan føjes Tillægget: med Ud-
mærkelse, og anden Karakter.
8.	Fordringerne i de enkelte Fag saavelsom Karakterfordelingen fast-
sættes af Ministeriet efter Indstilling fra Fakultetet.
9.	De, der have bestaaet en Skoleembedsexamen kaldes Candidati
magisterii.
10.	Theologiske Kandidater, som have taget Embedsexamen med Ho-
vedkarakteren Laudabilis eller Haud illaudabilis primi gradus, ligesom og-
saa de, der have underkastet sig en Magisterkonferens under det filosofiske
Fakultet i et af de ovenfor § 1, jfr. § 2, nævnte Fag, kunne lade deres
Embedsexamen eller Magisterkonferens træde i Stedet for en Del af Prøven
ved Skoleembedsexamen, saaledes at
a.	theologiske Kandidater kun behøve at bestaa en Prøve i et af de oven-
for nævnte Fag som Hovedfag med Speciale eller i to af disse Fag,
det ene som Hovedfag uden Speciale, det andet som Bifag.
b.	de, som have bestaaet en Magisterkonferens, kun behøve at bestaa en
Prøve i de to andre af de ovennævnte Fag som Hovedfag eller Bifag.
11.	Examen efter denne Anordning afholdes første Gang i Sommeren
1901, efter Anordningen af 1883 sidste Gang i Sommeren 1904.
Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
Fra Ministeriet modtog Konsistorium under 26de Marts s. A.
Kirke- og Undervisningsministeriets Bekjendtgjøreise
af 26de Marts 1901 indeholdende nærmere Bestemmelser til
Gje n nem førelse af kgl. Anordning af 16de Marts 1901 om en
forandret Indretning af Skoleembedsexaminerne under det
filosofiske Fakultet
Under Henvisning til kgl. Anordning af 16de Marts 1901 om en for-
audret Indretning af Skoleembedsexaminerne under det filosofiske Fakultet
vil Ministeriet herved have fastsat følgende:
Examemjor åringerne.
1. Om Examensfordringerne er i Almindelighed at mærke følgende:
Det Speciale, der skal opgives ved Hovedfagene, maa være staderet
efter Kilderne og med Kjendskab til den vedkommende videnskabelige Lit-
teratur. Det maa være et naturligt afgrænset Omraade af ret vid Udstræk-
ning, der ordentligvis bør have Berøring med, hvad der kan komme til An-
vendelse ved Skoleundervisningen; iøvrigt kan det tages noget videre eller
snævrere, saaledes at der i sidste Tilfælde kræves et mere indgaaende
Studium.
Ogsaa udenfor Specialet maa Examinanden opgive som læste forskjel-
lige nyere videnskabelige Behandlinger af Æmner, henhørende under hans
Hovedfag.
Naar et Sprog er Hovedfag, forudsættes det, at Examinanden har Fær-
dighed i at benytte Fagets almindelige filologiske Hjælpemidler. Indsigten
i det enkelte Sprogs Udviklingshistorie maa være forbundet med Kjendskab
til den sammenlignende Sprogvidenskabs Methode og Resultater, især for
saa vidt disse ere af Betydning for vedkommende Sprog. I de fremmede
Forelæsninger, Øvelser og Exatnina.
717
Sprog kræves kun en kortere almindelig Oversigt over hele Litteraturhisto-
rien ; fyldigere Kundskab maa Examinanden derimod have om de Værker,
han opgiver som læste, deres Forfattere og Plads i Litteraturens og Spro-
gets Historie samt de Kulturforhold, der berøres i dem.
2. Fordringerne i de enkelte Fag ere følgende:
a. Dansk.
Som Hovedfag. Examinanden skal have grundigt og omfattende Kjend-
skab til det danske Sprog i dets nuværende Skikkelse og til dets Udviklings-
historie (derunder indbefattet dets Dialekter), forbundet med Indsigt i de
nordiske Sprogs Historie i det hele. For Oldsprogets Vedkommende kræves
der en saadan Indsigt i dets Grammatik og Ordforraad, at Examinanden er
i Stand til med Lethed at oversætte et ikke for vanskeligt Stykke af en
ikke-læst Saga; til Svensk maa han have saa meget Kjendskab, at han med
Lethed kan læse en nyere Forfatter. Han skal være bekjendt med den
danske Litteraturs Hovedværker og have en f}rldig Oversigt over dens Historie
fra de ældste Tider, samt kjende Hovedpunkterne af den norske og svenske
Litteraturhistorie, og han maa have en klar og sikker Oversigt over den
oldislandske og den gammelnorske Litteraturs og Kulturs Historie.
Som Grundlag for Studiet af det ældre Sprog opgives som læst:
a.	Af ældre Dansk: mindst 50 Sider af Eriks sjællandske Lov og
mindst 25 Sider af den skaanske Lov i Thorsens Udgaver; 1 Bog af jydske
Lov; de første 85 Sider af Brandts gammeldanske Læsebog og 2/3 af Lit-
teraturprøverne fra 15de Aarhundrede i samme Bog.
b.	I Oldsproget: Et Udvalg af den ældre Edda, svarende til Halv-
delen af de mythiske og Halvdelen af de heroiske Kvad; Gylfaginning; et
Udvalg af Skjaldedigtningen af Omfang som Halvdelen af Wiséns Carmina
uorroena; af den prosaiske Litteratur Olaf den Helliges Saga i Heimskringla
eller et dertil svarende Udvalg af de historiske Sagaer; Njåls Saga eller
et dertil svarende Udvalg af de islandske Ættesagaer (Versene, der findes
i de her nævnte Prosaskrifter, kræves ikke læste); et Afsnit i Graagaasen,
svarende til omtrent 50 Sider i Finsens Udgave af Konungsbok, samt mindst
20 Kapitler af Kongespejlet.
Endelig skal Examinanden opgive et Speciale. Som saadant kan væl-
ges a) litterært eller kulturhistorisk: En Litteraturperiode (f. Ex. Roman-
tikens Gjennembrud i Norden); en Litteraturgrens Udvikling gjennem Ti-
derne (f. Ex. Folkevisedigtningen; Læredigtet i Nordens poetiske Litteratur);
en Forfattergruppe eller en enkelt fremtrædende Hovedforfatter i hans For-
hold til Samtiden og Aandslivet i det hele (Holberg, eller Holberg som
Komediedigter; Oehlenschlåger, eller Oehlenschlåger-Tegnér; J. L. Heiberg-
og hans Skole); Absalonstidens Litteratur og Kultur; Islands Topografi i
Sagatiden; den nordiske Mythologi, eller lignende; b) sprogligt: Det danske
Sprogs Udvikling indenfor et længere Tidsrum; en Hovedside af Gramma-
tiken (Lyd-, Bøjnings-, Orddannelses-, Ordføjningslære) gjennem alle Spro-
gets Perioder; Bevægelserne i det danske Ordforraad gjennem Tiderne
eller lignende.
718
Universitetet 1900—1901.
Som Bifag. Examinanden skal have et forsvarligt Kjendskab til dansk
Sprog og Litteratur med særlig Vægt paa Tiden efter Aar 1700. Af ældre
Dansk opgives et Pensum, der svarer til de første 85 Sider i Brandts gammel-
danske Læsebog og til Halvdelen af Litteraturprøverne fra 15de Aarhundrede
i samme Bog.
Examinanden maa have saa meget Kjendskab til Oldsproget i gramma-
tikalsk og lexikalsk Henseende, som kan vindes ved en Grammatik af Om-
fang som Wimmers oldnordiske Formlære til Skolebrug og ved Læsning af
et Pensum Prosa og Poesi, der svarer til sammes oldnordiske Læsebog.
Desuden maa han have saa meget Indsigt i svensk Sprog og Litteratur, at
han med Lethed kan læse en nyere Forfatter.
b. Tysk.
Som Hovedfag. Examinanden skal have grundigt og omfattende Kjend-
skab til det tyske Sprog i dets nuværende Skikkelse og Indsigt i dets Ud-
viklingshistorie fra de ældste Tider. Han maa have praktisk Færdighed i
at bruge Sproget baade skriftlig og mundtlig og vise Evne til at forstaa
en ikke-læst Text af en Forfatter fra Tiden efter Aar 1600; dertil maa føjes
et vist Kjendskab til de vigtigste tyske Dialekter. Han maa have en Over-
sigt over den tyske Litteraturs Historie fra de ældste Tider, hvorved man
særlig lægger Vægten paa Tiden efter Opitz's Reform.
Som Grundlag for Studiet af det ældre Sprog opgives som læst af
Gotisk 25 Sider af Evangelierne (beregnet efter Heynes Udgave), af Old-
højtysk 40 Sider (efter Braunes Althochdeutsches Lesebuch), hvoriblandt
den oldhøjtyske Alliterationspoesi, og af middelhøjtysk Poesi saa meget som
5000 Langvers, deriblandt Stykker af Nibelungen, Riddereposet, Minnesangs
Friihling og Walther von der Vogelweide. Af Tysk fra det 16de og 17de
Aarhundrede opgives som læst 5 forskjellige Numre af Neudrucke deutscher
Litteraturwerke des XVI. und XVII. Jahrhunderts, deriblandt Skrifter af
Luther og Hans Sachs. Af Litteraturen fra 1700 indtil Nutiden opgives
som statarisk læst 10 litterære Hovedværker, dels Prosa, dels Poesi fra for-
skjellige Perioder og af forskjellige Forfattere, blandt hvilke Lessing, Goethe
og Schiller; af det kursorisk læste opgives 15 Værker (o. 3000 Sider) af
Litteraturen efter Aar 1800. Af højtyske og nedertyske Dialektforfattere
opgives som læst saa meget som Hebels Allemannische Gedichte og 100 Si-
der af Fritz Reuters Ut mine Stromtid.
Endelig skal Examinanden opgive et Speciale. Som Exempler paa
saadanne nævnes: a) litterære: Den første schlesiske Skole; Lessing; Sturm-
und Drangperioden; Goethe eller Schiller med særligt Eftertryk paa en be-
stemt Periode af deres Liv; den romantiske Skole; det unge Tyskland;
b) sproglige: Det tyske Sprogs Udvikling indenfor et længere Tidsrum;
historisk Lyd- eller Formlære; moderne Lydlære; et udvalgt Afsnit af Form-
læren eller Syntaxen gjennem alle Sprogets Perioder; Orddannelseslære; en
tysk Dialekt gjennem alle Sprogets Perioder.
Som Bifag. Der kræves praktisk Sprogbeherskelse med Sikkerhed i
Sprogets Grammatik og saa megen Kundskab i Sprogets Historie, som For-
Forelæsninger, Øvelser og Rxamina.
719
staaelsen af det moderne Skriftsprog kræver, samt en kortere Udsigt over
Litteraturens Historie med særlig Vægt paa Tiden efter 11)24.
Af Tysk fra det 16de og 17de Aarhundrede opgives som læst 3 Numre
(deriblandt 1 af Luther) af Neudrucke deutscher Litteraturwerke des XVI.
und XVII. Jalirliunderts. Af Litteraturen fra 1700 til Nutiden opgives som
statarisk læst 6 litterære Hovedværker, dels Prosa, dels Poesi, af forskjellige
Forfattere, blandt hvilke Lessing, Goethe og Schiller; af det kursorisk læste
opgives 8 Værker (o. 1600 Sider) af Litteraturen efter Aar 1800.
c.	Engelsk.
Som Hovedfag. Examinanden skal have grundigt og omfattende Kjend-
skab til det engelske Sprog i dets nuværende Skikkelse og Indsigt i dets
Udviklingshistorie fra de ældste Tider. Han maa have praktisk Færdighed
i at bruge Sproget baade skriftlig og mundtlig og vise Evne til at forstaa
en ikke-læst Text af en Forfatter fra den nyengelske Periode (Shakespeare
inkl.). Han maa have en Oversigt over den engelske Litteraturs Historie
fra de ældste Tider, hvorved man særlig lægger Vægt paa Tiden fra Midten
af det 16de Aarhundrede.
Soni Grundlag for Studiet af det ældre Sprog opgives som læst 60
Sider af oldengelsk og 100 Sider af middelengelsk Prosa og Poesi, deri-
blandt Chaucer. Af nyengelsk Litteratur opgives som statarisk læst 3 Dramaer
af Shakespeare samt 6 andre litterære Hovedværker, dels Prosa, dels Poesi,
fra forskjellige Perioder og af forskjellige Forfattere; af det kursorisk læste
opgives 15 Værker (o. 3000 Sider) af Litteraturen efter Aar 1800.
Endelig skal Examinanden opgive et Speciale. Som Exempler paa
saadanne nævnes: a) litterære: Shakespeares nærmeste Forgængere; Shake-
speares Romerdramer; Miltons Poesi med særligt Eftertryk paa den første
eller den sidste Periode; Pope og hans Kreds; den periodiske Essay-Litte-
ratur i det 18de Aarhundrede; Thomson, Collins, Gray; »Søskolen«; Byron;
den historiske Roman i det 19de Aarhundrede; Dickens; Ægteparret Brow-
ning; b) sproglige: Det engelske Sprogs Udvikling indenfor et længere
Tidsrum; historisk Lyd- eller Formlære; nyengelsk Lydlære og Orthografi;
et udvalgt Afsnit af Formlæren eller Syntaxen: Orddannelseslære; c) Skotsk
Sprog og Litteratur.
Som Bifag. Der kræves praktisk Sprogbeherskelse med Sikkerhed i
Sprogets Grammatik og saa megen Kundskab i Sprogets Historie, som For-
stavelsen af det moderne Skriftsprog kræver, samt en kortere Oversigt over
Litteraturens Historie med særlig Vægt paa Tiden efter Midten af det 16de
Aarhundrede.
Der opgives som statarisk læst to af Shakespeares Dramer samt 4
andre litterære Hovedværker, dels Prosa, dels Poesi, hovedsagelig af de
sidste hundrede Aars Litteratur; af det kursorisk læste opgives 8 Værker
(o. 1600 Sider) af Litteraturen efter Aar 1800.
d.	Fransk.
Som Hovedfag. Examinanden skal have grundigt og omfattende Kjend-
skab til det franske Sprog i dets nuværende Skikkelse og Indsigt i dets
Univeristetets Aarbog.	qn
720
Universitetet 1900—1901.
Udviklingshistorie fra de ældste Tider. Han maa have praktisk Færdighed
i at bruge Sproget baade skriftlig og mundtlig og vise Evne til at forstaa
en ikke-læst Text af en Forfatter fra Tiden efter Aar 1600. Han maa have en
Oversigt over den franske Litteraturs Historie fra de ældste Tider, hvorved
man lægger særlig Vægt paa Tiden efter Aar 1600.
Som Grundlag for Studiet af det ældre Sprog opgives som læst 70
Sider af oldfransk Poesi og Prosa. Af Fransk fra det 16de A århundrede
opgives 70 Sider af en Chrestomathi; af Fransk fra det 17de og 18de Aar-
hundrede 8 litterære Hovedværker, dels Prosa, dels Poesi, af forskjellige
Forfattere, blandt hvilke Corneille (eller Racine), Moliére og Voltaire (eller
Rousseau). Af det kursorisk læste opgives 10 Værker (o. 2000 Sider) af
Litteraturen efter Aar 1800.
Endelig skal Examinanden opgive et Speciale. Som Exempler paa
saadanne nævnes: a) litterære: Corneille; Moliére (eller Moliére et la pré-
ciosité); les Provinciales; Diderot; V. Hugo som Dramatiker (Lyriker); A.
de Vigny og den historiske Eoman; Durnas fils og det nyere Drama; H. de
Balzac; b) sproglige: Historisk Lydlære; moderne Lydlære; moderne Metrik:
et udvalgt Afsnit af Formlæren, Syntaxen eller Orddannelseslæren.
Som Bifag. Der kræves praktisk Sprogbeherskelse med Sikkerhed i
Sprogets Grammatik og saa megen Kundskab i Sprogets Historie, som For-
staaelsen af det moderne Skriftsprog kræver, samt en kortere Oversigt over
Litteraturens Historie med særlig Vægt paa Tiden efter Midten af det 16de
Aarhundrede.
Af Fransk fra det Ude og 18de Aarhundrede opgives som læst 6
litterære Hovedværker af forskjellige Forfattere, blandt hvilke Corneille
(eller Racine), Moliére og Voltaire (eller Rousseau). Af det kursorisk læste
opgives 8 Værker (o. 1600 Sider) af Litteraturen efter Aar 1800.
e. Latin.
Som Hovedfag. Examinanden skal have grundigt og omfattende
grammatikalsk og lexikalsk Kjendskab til det latinske Sprog i dets to vig-
tigste Litteraturperioder, samt Kjendskab til Sprogets Historie. Han maa
vise, at han har Indsigt i Grundsætningerne for Oldtidsskrifternes Kritik og
Fortolkning. Han maa have tilegnet sig en kort systematisk Oversigt over
Bidisciplinerne (Oldtidshistorie, Antikviteter, Litteraturhistorie, Kunsthistorie,
Mythologi og Religionshistorie) i deres hele Omfang og tillige have skaffet
sig fyldig Indsigt i de centrale Dele af hver enkelt Disciplin, især for saa
vidt de ere af Betydning for Forstaaelsen af det opgivne Forfatterpensum.
Særlig maa han i Historie have gjort sig bekjendt med en større Frem-
stilling af Tiden fra den anden puniske Krig til Slutningen af 1ste Aar-
hundrede e. Kr.
Examinanden maa som læst med Benyttelse af gode Hjælpemidler
opgive i det mindste: a) af Ciceros Taler 400 Kapp., af hans didaktiske
Skrifter 400 Kapp., af Brevene saa meget som svarer til 4 Bøger; b) af
Sølvalderens ikke-historiske Prosa saa meget som 100 Sider (ved Sider uden
nærmere Tilføjelse forstaas her og i det følgende Teubnerske Textsider);
c) af historiske Forfattere (fra Cæsar og Sallust til Tacitus og Suetonius)
Forelæsninger, Øvelser og Exainina.
721
ialt saa meget som 550 Sider, deraf mindst 4 Bøger af Livius og 3 af
Tacitus; d) af Vergils Æneide 6 Bøger; Horats's Breve og saa meget som
1 Bog af Satirerne; af sammes Oder og Epoder tilsammen 3000 Vers; en
Komedie af Plautus og en af Terents; af andre Digterværker et Udvalg
paa 2500 Vers.
Endelig skal Examinanden opgive et Speciale. Som saadant kan
vælges en Hovedforfatter eller en Forfattergruppe, et Afsnit af Sprog-
historien eller af en af Bidisciplinerne. Indenfor Specialet maa Exami-
nanden have Kjendskab til den antike Overleverings Beskaffenhed og til
den nyere Filologis vigtigste Arbejder. Som Exempler nævnes; Ciceros
Filosofi; Yergil; den romerske Elegi; den romerske Satire; Roms Historie
fra Graccliernes Optræden til Sullas Død; den Augusteiske Tid; Princi-
patets Forfatning indtil Hadrian; romerske Privatantikviteter; romers!
Finansvæsen eller Krigsvæsen; agrariske Bevægelser i Romerstaten; romersk
Religionshistorie; latinsk Lydlære; et Hovedafsnit af Formlære eller Syn-
taxen. (Se ogsaa under »Klassisk Filologi«.)
Som Bifag. Examinanden maa have sikkert Kjendskab til det latinske
Sprogs Grammatik og almindelige Ordforraad. I Oldtidshistorie, Antikvi-
teter, Litteraturhistorie og Mythologi maa han have tilegnet sig en kort
systematisk Oversigt, som han maa fuldstændiggjøre ved en noget fyldigere
Indsigt i de Dele af disse Discipliner, der ere af særlig Betydning for For-
stavelsen af det opgivne Forfatterpensum.
Examinanden skal opgive som læst; a) af Ciceros Taler og didaktiske
Skrifter 500 Kapp.; b) af historisk Prosa Cæsars og Hirtius's Gallerkrig;
Sallusts Catilina og Jugurtlia; 100 Sider af Livius; c) af Seneca og Tacitus
ialt 80 Sider; d) tre Bøger af Vergils Æneide; 3000 Vers af Ovid; Horats's
Breve og to Bøger af hans Oder; af anden Poesi ialt 1500 Vers.
f. Græsk.
Sbm Hovedfag. Fordringerne i sproglig og real Kuudskab svare til
dem, der ere opstillede for Latin som Hovedfag (der kræves nøje Kjendskab
særlig til den ioniske og den attiske Sprogform; i Historie kræves læst en
større Fremstilling af Grækenlands Historie indtil Alexander den Store
inklusive).
Som læst maa mindst opgives; a) af ionisk Litteratur 1G000 Vers af
Homer og 500 Kapp. af Herodot; b) 2 Bøger af Thukydid; 200 Sider af
Plato; af anden attisk Prosa 400 Sider af forskjellige Forfattere og Stil-
arter; c) af senere græsk Prosa (efter Aar 300) 200 Sider; d) af Poesi
udenfor Homer 2 Tragedier og 1 Komedie, desuden 1000 Vers Lyrik.
Fordringerne i Specialet ere som i Latin som Hovedfag. Exempler;
Homer (eller Homer med særligt Hensyn til en Side af den homeriske
Filologi, f. Ex. Sproghistorie eller højere Kritik); Platon (eller Platon med
særligt Hensyn til en Side af hans Filosoli, f. Ex. hans Samfundslære); en
af de tre Tragikere; ældre græsk Historieskrivning; den før-Sokratiske
Filosoli; den græske Veltalenheds Udvikling indtil Isokrates; Athens For-
fatningshistorie til 403; Spartas Forfatning; den Perikleiske Tid; Thebens
Hegemoni; Alexander den Store; græsk Gudemythologi (med særligt Hensyn
90*
'
722
Universitetet 1900—190 J
til mythologisk Metkode); græsk Arkitektur; de forskjellige græske For-
bundsdannelser; Dialekterne i Litteraturen eller visse af dem; græsk Lyd-
lære; et Hovedafsnit af Formlære eller Syntaxen. (Se ogsaa under »Klas-
sisk Filologi«.)
Som Bifag. Examinanden maa liave sikkert Kjendskab til det græske
Sprogs Formlære, samt være hjemme i alle vigtigere Sætninger af Syntaxen.
Bidisciplinerne læses i et Omfang som ovenfor ved Latin som Bifag.
Examinanden skal opgive som læst: a) af Iliaden og Odysseen ialt
9000 Vers; af Herodot 300 Kap.; b) af Platon Apologien, Kriton og en
større Dialog (tilsammen o. 150 Sider); af anden attisk Prosa 250 Sider;
c) én Tragedie.
g. Klassisk Filologi.
a)	Græsk: Der kræves et paa omfattende Læsning grundet Kjendskab
til Hovedforfatterne indenfor den klassiske Periode (indtil de attiske Talere
inkl.) og noget Bekjendtskab med den efterklassiske Litteratur (særlig Polyb,
Plutarcli, Lukian og den alexandrinske Poesi) gjennem mindre Prøver. Der
opgives som læst mindst 16000 Vers af Homer, 5000 Vers anden Poesi,
1000 Sider klassisk Prosa og 200 Sider senere Prosa.
b)	Latin: Kjendskab til Hovedforfatterne som ved Græsk indtil Tacitus
inkl.; mindre Prøver af Forfattere, der ligge Skolen fjernere. Der opgives
som læst 14000 Vers Poesi, 1200 Sider Prosa.
I begge Fag kræves: Sprogfærdighed, Indsigt i Sproghistorien og
Kjendskab til Filologiens Metkode og Hjælpemidler i samme Omfang som
i Latin som Hovedfag. Bidisciplinerne (de samme som under Latin som
Hovedfag) maa tilegnes i det Omfang, som Forstaaelsen af det læste kræver,
støttet ved en kort, systematisk Oversigt over Hovedtrækkene.
Fordringerne i Specialet ere som i Latin som Hovedfag. Som Ex-
empler nævnes, foruden de under Latin og Græsk som Hovedfag anførte:
Sammenlignende Behandling af Afsnit af latinsk og græsk Grammatik; den
nyere Komedie; Opdragelse og Undervisning i Oldtiden; Oldtidens Fore-
stillinger om Livet efter Døden. (Specialer af denne Art kunne ogsaa
vælges af dem, der have Latin eller Græsk som Hovedfag.)
h. Historie.
Som Hovedfag. Examinanden skal have en klar og paalidelig Over-
sigt over den almindelige Historie, af hvilken den klassiske Oldtid og Tiden
efter 1789 bør være tilegnet i noget større Omfang end de andre Perioder.
Foruden Kjendskab til den politiske Historie kræves der Forstaaelse af
Aands- og Samfundslivets samt de materielle Vilkaars Udvikling. Mere
indgaaende Kundskab forlanges i Nordens Historie, saaledes at der lægges
særlig Vægt paa, hvad der vedrører Danmarks indre Udvikling.
Examinanden skal have saavel theoretisk som praktisk Forstaaelse af
den historiske Gransknings Væsen og Methode og et passende Kjendskab
til Historiens Hjælpe- og Bividenskaber. Han skal kjende Hovedtrækkene
af den historiske Videnskabs Udvikling og have stiftet Bekjendtskab med
mindst 10 fremragende Historieværker fra nyere eller ældre Tid. Han skal
Forelæsninger, Øvelser og Exaroina.
723
derhos paa fem Punkter, valgte i forskjellige Tiders og Landes Historie,
dog udenfor den særlig studerede Periode, opgive, at han har læst speci-
ellere Fremstillinger. Examinanden skal have nogen historisk Litteratur-
kundskab, og af Hensyn til Latinens Vigtighed for Historikeren skal lian
opgive som læst saa meget som 150 Teubnerske Textsider af forskjellige
Prosaforfattere udenfor det i Skoletiden læste samt af Aktstykkesamlinger;
mindst Halvdelen heraf skal være Middelalders-Latin.
Examinanden skal være inde i Samfundslæren. Han skal saaledes
have Kjendskab til den almindelige Statsret og dens Udvikling og besidde
Oversigt over de vigtigere Staters Forfatning og Styrelsesmaade i Nutiden;
han maa endvidere have tilegnet sig Grundtrækkene af Danmarks Forfatning
og Forvaltning. Han skal være bekjendt med Nationaløkonomiens Grund-
begreber og have fulgt de økonomiske Systemers Udvikling i nyere Tid.
Omfanget bestemmes saaledes, at Stoffet kan være gjennemgaaet i o. 90
Timers Forelæsning.
For at godtgjore, at Examinanden forstaar at opfatte og gjengive,
hvad den historiske Granskning har fremdraget, skal han som Speciale
have studeret et enkelt Tidsafsnit. Han skal her have sat sig ind i de
vigtigste Fremstillinger og gjort sig bekjendt med alle Hovedkilder eller —
hvor Stoffet er rigt — med flere saadanne af forskjellig Art; han skal i
Almindelighed have Kundskab om, hvad Kildestof der lindes, og maa være
orienteret i den videnskabelige Speciallitteratur; endelig skal han paa en-
kelte angivne Punkter have studeret hele det trykte Kildestof og have
fulgt dets Bearbejdelse. Som Exempler paa saadanne Perioder nævnes:
Danmark 107G—1241, 1340—1448, 1588—1660, 1730—84; Sverrig 1632
—1718; Grækenland i det 5te Aarhundrede før Kr.; Roms Historie fra
Graccherne indtil Cæsars Død; Augustus og de juliske Kejsere; England
1066—1215, 1714 — 83; Frankrig 1589—1661, 1815—48; Tyskland under
Hohenstauferne; Preussen 1701—86.
Som Bifag. Examinanden skal have den samme Kundskab i almin-
delig Historie og Nordens Historie som ved Hovedfaget; dog kræves ikke
den ved dette forlangte Læsning af videnskabelige Behandlinger. Frem-
deles skal han have Kjendskab til den historiske Gransknings Væsen og
Methode og den historiske Videnskabs Udvikling. Af Samfundslæren maa
han kjende Grundtrækkene af den almindelige Statsrets og de økonomiske
Systemers Udvikling.
Examensordningen.
3. De Underdiscipliner, hvori hvert Fag falder, og Værdien af de
Karakterer, der gives deri, ere:
I Hovedfagene'.
Dansk:
Oldnordisk, Sprog og Realdisci-
pliner, regnes for...........
Dansk Sprog og Sproghistorie med
Svensk og Norsk............
2 Specialet
2
Dansk (med norsk og svensk) Litte-
ratur og Litteraturhistorie.... 2
2

724
Universitetet 1900 — 1901
Tysk, Engelsk, Fransk:
Sprogfærdighed regnes for............2
Sproghistorie ..................................1
Forfatterlæsning ............................2
Litteraturhistorie............................1
Specialet..........................................2
Græsk: Exegese og Kritik regnes
for................................2
—	: Realdisciplinerne..............1
Latin: Sprogfærdighed og Sprog-
historie ..........................2
—	: Exegese og Kritik............2
—	: Realdisciplinerne..............1
Specialet..........................................2
Historie:
Almindelig Historie......................2
Nordens Historie............................1
Methode, Hjælpe- og Bividen-
skaber, historisk Læsning....	2
Samfundslære..................................1
Specialet..........................................2
Latin og Græsk:
Sproglig Kundskab........................2
Realkundskab ................................2
Historie:
Almindelig Historie........... 2
Nordens Historie............................1
Methode m. m................ 1
Latin, Græsk:
Sprogfærdighed og Sproghistorie.	2
Exegese og Kritik..........................2
Realdisciplinerne............................2
Specialet*)......................................2
Klassisk Filologi:
Græsk: Sprogfærdighed og Sprog-
historie ............. 2
I Bifagene:
Dansk:
Dansk Sprog med Oldnordisk og
Svensk..................... 2
Dansk Litteratur og Litteratur-
historie .................... 2
Tysk, Engelsk, Fransk:
Sprogfærdighed ............... 2
Forfatterlæsning .............. 1
Litteraturhistorie.............. 1 I
4.	I ethvert Fag kunne Underdisciplinerne prøves skriftlig eller
mundtlig eller paa begge Maader. Kun Specialet prøves ene skriftlig^
nemlig ved én eller to Opgaver med Hjælpemidler, idet Examinator dog
er berettiget til under den mundtlige Examination at stille Spørgsmaal med
Hensyn til de besvarede Opgaver for at prøve Kandidatens Arbejdsmethode
og Forstaaelse.
5.	Den skriftlige Prøve bestaar i Hovedfaget i Besvarelse af én eller
to større og henholdsvis tre eller to mindre Opgaver. De mindre Opgaver
besvares uden Hjælpemidler i lire Timer. De større Opgaver, af hvilke i
alt Fald den ene skal falde ind under Specialet, besvares i en Tid af indtil
ti Timer under Tilsyn, men med Benyttelse af litterære Hjælpemidler efter
Regler, der nærmere fastsættes af Fakultetet; den ene af disse Opgaver
kan Examinator dog ombytte med to mere begrænsede, der besvares
paa samme Maade, dog saaledes at den samlede Tid for begge ikke maa
overstige ti Timer. I Stedet for at underkaste sig den skriftlige Prøve i
Specialet kan det, for saa vidt Forholdene i Faget tilstede det, tillades Kan-
didaten at fremlægge to Afhandlinger, skrevne ved Universitetsøvelser; her-
*) llvis Specialet i de klassiske Sprog vadges i Kealdisciplinenie, sættes Exegese
og Kritik til 3, Realdisciplinerne til 1.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
725
0111 trætter Fakultetet nærmere Bestemmelse, ligesom det ogsaa afgjør, hvor-
vidt en lignende Afløsning kan tillades overfor større Opgaver, hvis Æmne
falder udenfor Specialet.
I Bifaget bestaar den skriftlige Prøve af to mindre Opgaver, der be-
svares uden Hjælpemidler i fire Timer. — Opgives et Hovedfag uden Spe-
ciale, bortfalder i alt Fald den ene af de større Opgaver.
6.	Examen kan tages enten samlet eller i to Dele. I sidste Tilfælde
maa anden Del senest være bestaaet to Aar efter første, medmindre Fa-
kultetet af Hensyn til Sygdom eller andre særlige Grunde tilstaar en læn-
gere Frist. Den, som til Examens første Del indstiller sig i to Fag, men
kun bestaar i det ene, behøver ikke at underkaste sig en ny Prøve i dette,
hvis han i begge Fag tilsammen (efter den ndfr. i § 9 angivne Beregnings-
maade) har opnaaet et gjennemsnitlig Pointsantal af 21/2. Den, som efter
at have underkastet sig Examens anden Del (med ét eller to Fag), ikke
har bestaaet i tre Fag, kan indstille sig til en ny anden Del i det samme
Antal Fag som før, dog først efter et Aars Forløb; for saa vidt anden Del
derved vil falde over to Aar efter første Del og denue saaledes miste
sin Gyldighed, er det tilladt at underkaste sig den ny Prøve i den mellem-
liggende Examenstermin, forudsat at Kandidaten i alle tre Fag tilsammen
har opnaaet det førnævnte Pointsantal og dertil indstiller sig i de samme
Fag som før. Den, der underkaster sig Prøve i tre Fag samtidig og ikke
bestaar i alle, kan, dersom han i de tre Fag tilsammen har opnaaet det
nævnte Pointsantal, underkaste sig en ny Prøve i det manglende Antal
Fag, dog kun tidligst efter et Aars og senest efter to Aars Forløb.
7.	For at bestaa Examen skal Kandidaten i hvert af de tre Fag op-
naa et gjennemsnitligt Pointsantal af mindst 2l/2, og ingen kan bestaa i
noget Fag, hvori han har ét Slet (Slet -|-), to enkelte eller ét dobbelt-
vejende Mdl. (med -f- eller -f-).
8.	Karakterernes Pointsberegning er følgende: ug. 10, mg. 7, g. 4,
tg. 1, mdl. -i- 2, Slet 5; et Plus lægger et Point til, et Minus trækker
et fra.
9.	Efter Prøvens skriftlige Del afgjøres det ved en foreløbig Dom, om
Kandidaten har udvist en saadan Modenhed og Kundskab, at han kan stedes
til den mundtlige Prøve. Strax efter den mundtlige Examination i hvert
Fag foregaar den endelige Bedømmelse, hvorefter saavel Karaktererne for
hver enkelt Underdisciplin som den af dem uddragne gjennemsnitlige Fag-
karakter kundgjøres for Kandidaten. Examensbeviset udleveres først, naar
Kandidaten har bestaaet i alle tre Fag, og i det angives de enkelte Ka-
rakterer og Fagkaraktererne samt den endelige Hovedkarakter, der uddrages
som Gjennemsnit af de tre Fagkarakterer, idet et Hovedfag med Speciale
regnes firdobbelt, et Hovedfag uden Speciale tredobbelt, et Bifag dobbelt;
et gjennemsnitligt Pointsantal af S1^ giver Første Karakter med Udmær-
kelse, af 51/2 Første Karakter, af 21/2 Anden Karakter.
10.	Til Prøve i Tillægsfag efter Anordn. § 4 kan enhver indstille sig
samtidig med, at han underkaster sig Skoleembedsexamens afsluttende Del,
eller til enhver senere Examenstermin.
11.	Censorerne ved Skoleembedsexamen beskikkes efter Fakultetets
TTni vorsitotot 1900—1901.
Indstilling af Ministeriet for et Tidsrum af tre Aar. Som Godtgjørelse for
Deltagelse i Examen tillægges der Censor ved hver Kandidat for et Hoved-
fag med Speciale 50 Kr., for et Hovedfag uden Speciale 40 Kr., for et Bifag
20 Kr. Godtgjørelsen udbetales, selv om Kandidaten ikke fuldender den
paabegyndte Examen, og ligeledes, hvis han melder sig fra Examen efter
Opgavernes Vedtagelse, for saa vidt der da er vedtaget særlige Opgaver
for ham.
12.	Det paahviler Fakultetets Dekanus, efter at have modtaget Ind-
meldelser til Examen, at ordne alt fornødent vedkommende Examens Af-
holdelse.
13.	Ved Indtegningen til Skoleembedsexaminerne betales en Kjen-
delse af 20 Kr., ved Suppleringsexaminer for theologiske Kandidater og dem,
som liave bestaaet en Magisterkonferens, det samme Beløb, ved Tillægsfag
efter Anordn. § 4 10 Kr. Hvis Examen tages i to Dele, erlægges hele Be-
løbet ved første Del og maa erlægges endnu en Gang, om en Kandidat,
som ikke har bestaaet, paany melder sig til Examen. Af Kjendelserne til-
falder en Femtedel Universitetets Pedeller til lige Deling; Besten tilfalder
Universitetet.
Under 1ste April 1901 vedtog det filosofiske Fakultet følgende nær-
mere Bestemmelser med Hensyn til de ved § (> i Anordning af 16de Marts
s. A., jfr. Bekjendtgj øreise af 2fide s. M. § 5, indførte større skriftlige Op-
gaver med Benyttelse af litterøre Hjælpemidler, samt om disse Opgavers
Afløsning ved Afhandlinger, skrevne ved Universitetsøvelser:
1. Regler for Besvarelsen under Tilsyn af Opgaver med Hjælpemidler.
1.	Besvarelsen foregaar paa det filologisk-historiske Laboratorium, som
i Besvarelsestiden er utilgængeligt for andre Studerende. Tobaksrygning i
Lokalet er ikke tilladt, og i det hele gjælde de sædvanlige Regler for Uni-
versitetets skriftlige Examiner, for saa vidt ikke andet fremgaar af de føl-
gende Bestemmelser.
2.	Examinanderne faa anvist Plads i Laboratoriets Bogsal; hvis deres
Antal gjør det ønskeligt, kan ogsaa Øvelsessalen tages med i Brug. I første
Tilfælde skal der være to Tilsynshavende, i sidste tre*).
3.	Examinanden har under Besvarelsen Adgang til alle Hjælpemidler,
som haves paa Laboratoriet. For saa vidt der foruden disse lindes andre
Værker, der have Betydning for Opgavens Løsning, udvælger Examinator
efter Samraad med Censorerne de vigtigste af disse, skatfer dem saa vidt
muligt til Veje og afleverer dem paa Laboratoriet, ledsagede af en Liste
over dem, paa hvilken angives, hvorvidt Værkerne skulle overgives Exami-
nanden sammen med Opgaven eller kun udleveres, naar han forlanger dem.
I sidste Tilfælde opstilles Værkerne paa Lærerværelset, der holdes aflaaset,
og det er strængt forbudt de Tilsynshavende at meddele Examinanden, at
der er saadanne Værker til Stede, og hvilke det er. Under Besvarelsen op-
giver derimod Examinanden skriftligt, hvilke Værker han ønsker at benytte:
*) Indtil videre vil et Medlem af Fakultetet overvære den første Time af hver Be-
svarelsestid.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
727
lindes saadanne blandt de opstillede, udleveres de til ham; er det ikke Til-
fældet, kan han, om han ønsker det, angive i sin Besvarelse, hvad han har
savnet. De Tilsynshavende notere paa Listen, hvilke Værker Examinanden
har forlangt udleveret, og indlægger sluttelig Listen i Besvarelsen.
4.	For saa vidt flere Examinander have Brug for de samme Hjælpe-
midler, skulle disse saa vidt muligt skaffes til Veje i et dertil svarende
Tal. Hvor dette ikke lader sig gjøre, maa de Tilsynshavende sørge for, at
Adgangen til Hjælpemidlerne fordeles saa ligeligt mellem Examinanderne
som muligt.
5.	Examinanderne maa i Besvarelsestiden som Regel ikke forlade La-
boratoriets Lokaler. Dog kan det tillades dem efter Aftale med de Til-
synshavende at trække frisk Luft i den indenfor Laboratoriet liggende Uni-
versitetsgaard, men kun to ad Gangen og sammen med en af de Tilsyns-
havende, der vaager over, at Examinanderne ikke forhandle om noget, Op-
gaverne vedkommende.
6.	Hvis Besvarelsestiden overstiger 5 Timer, gjøres der en Frokost-
pause 3 Timer efter Paabegyndelsen; overstiger den 8 Timer, gjøres en ny
Pause 4 Timer senere. I disse Pauser kan Examinanden nyde de af ham
selv medbragte eller for egen Regning bestilte Mad- og Drikkevarer.
II. Regler for Afløsning af den skriftlige Prøve i Specialet ved to
Afhandlinger, skrevne ved Universitets øv eiser.
Øvelsesafhandlinger, der agtes benyttede i Stedet for skriftlig Prøve
i Specialet, maa, umiddelbart efter at være bedømte ved Øvelsen og uden
at der derefter foretages nogen Ændring i dem, afgives til den Universitets-
lærer, der leder Øvelsen. Denne skal senest lige efter Øvelsesrækkens Af-
slutning indsende dem til Fakultetets Dekanus, ledsagede af Vidnesbyrd
om deres Tilblivelse og uforandrede Skikkelse, eventuelt ogsaa af en vej-
ledende kritisk Bedømmelse. Dekanus opbevarer saadanne Afhandlinger,
dog ikke udover fem Aar, og naar Kandidaten indstiller sig til Examen og
i sit Petitum fremsætter Ønsket om at benytte to bestemte af de af ham
udarbejdede Afhandlinger i Stedet for den skriftlige Prøve, forelægges disse
paa det Møde, der holdes til Vedtagelse af de skriftlige Examensopgaver,
og de overgives derefter til Bedømmelse, for saa vidt Examinator og Cen-
sorer finde, at Afhandlingerne efter deres Æmne egne sig til at træde i
Stedet for Examensprøven; er dette ikke Tilfældet, maa Kandidaten under-
kaste sig Prøven i Specialet paa foreskreven Maade. Ingen Examinator er
pligtig til at bedømme Afhandlinger, der ikke ere udarbejdede ved Øvelser,
han selv har afholdt.
Afløsningen af større Opgaver, der falde udenfor Specialet, vil indtil
videre ikke blive tilladt.
Fakultetet maa udtale, at hvor vidt Universitetslærerne ville kunne
afholde Øvelser, der egne sig til Udarbejdelse af Afhandlinger af den her
omtalte Art, ganske maa afhænge af hver enkelts Lejlighed og Fagets
Forhold.
Universitetets Aarbog.

728
Universitetet 1900 — 1901.
2. Forskjellige At'gjørelser.
Ministeriet meddelte efter Falkultetets Indstilling under 18de September
1900	Stud. mag. N. N., der i Sommeren s. A. havde forladt den skriftlige
Prøve ved Skoleembedsexamen, Tilladelse til paany at indstille sig til denne
Examen i Vinteren 1900—1901.
— Efter Fakultetets Indstilling meddelte Ministeriet under 13de April
1901	Stud. mag. N. N., der paa Grund af Sygdom havde maattet afbryde
Skoleembedsexamen i Januar s. A., Tilladelse til paany at indstille sig til
samme Examen i Sommeren s. A.
b. Ved det mathematisk-nåturvidenskabelige Fakultet.
Under 16de Februar 1901 meddelte det mathematisk-naturvidenskabe-
lige Fakultet Stud. mag. K N., der agtede at indstille sig til Skoleembeds-
examen (Naturhistorie og Geograii) i Sommeren 1901 — af Hensyn til de
særlig foreliggende Omstændigheder — Udsættelse med de praktiske Øvel-
ser i Fysik til første Semester efter Examen.
7. Magisterkonferenser.
a. Kgl. Resolution af 31te Juli 1901 om Forandringer i de gjældende
Begler for Universitetets Magisterkonferenser.
Fra det filosofiske og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet
modtog Konsistorium under 4de April 1901 en Skrivelse, hvori der bemær-
kedes følgende: Efter at have taget Ordningen af Universitetets Magister-
konferenser op til Overvejelse, skulde Fakulteterne foreslaa Ministeriet at
foranledige visse Ændringer i de gjældende Bestemmelser for disse.
Det tilfredsstillende Udfald af Konferensen fandt kun Udtryk i et en-
kelt Vidnesbyrd : admissus, som skulde svare til 1ste Karakter. Ofte hændte
det imidlertid, at Kandidaten navnlig gjennem sin større Opgave kunde
have vist baade Kundskaber og videnskabelige Anlæg, og dog i saadanne
Sider af Faget, hvor Hukommelsen eller den øjeblikkelige Oplagthed spillede
en Rolle, kunde røbe væsentlige Mangler. Under disse Forhold stode Cen-
sorerne overfor det Valg, enten helt at maatte forkaste en Præstation, som
ved alle andre Prøver vilde være bleven funden antagelig, eller at maatte
vurdere den til 1ste Karakter, medens den ved andre Prøver kun vilde være
bleven betegnet med 2den. Denne Vanskelighed vilde formentlig paa en
heldig Maade kunne undgaas ved følgende Bestemmelse:
»1. Naar en Kandidat ved Besvarelsen af sin store Opgave samt ved
Hovedparten af den øvrige Prøve har lagt tilstrækkelig Modenhed og Kund-
skaber for Dagen, men ikke har gjort Fyldest paa et enkelt eller enkelte
underordnede Punkter, kan Fakultetet efter Indstilling af de ved Prøven
fungerende Censorer tillade ham indenfor en Frist af højst 1 Aar at under-
kaste sig Prøven endnu én Gang, uden at der forelægges ham nogen ny
skriftlig Hjemmeopgave til Besvarelse«.
Medens Tilladelsen til at erstatte den mundtlige Prøve ved Konferen-
sen med 3 offentlige Forelæsninger for det mathematisk-naturvidenskabelige
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
729
Fakultets Vedkommende var afskaffet ved Bekj. af 3die Januar 1865,
maatte det filosofiske Fakultet for sit Vedkommende fremdeles finde denne
Tilladelse vel stemmende med Konferensens hele Karakter af akademisk
Forprøve for Graden. Men da der dog kunde forekomme Tilfælde, hvor
Udfaldet af den skriftlige Prøve kunde gjøre det ønskeligt at underkaste
Kandidatens Kundskaber paa enkelte bestemte Punkter en mere indgaaende
Undersøgelse, end Forelæsningsformen tillod, foresloges 4de Passus i Plakat
af 10de August 1848 omredigeret saaledes:
»II. Ved den mundtlige Prøve skal det, for saa vidt Censorerne ikke
efter Udfaldet af den skriftlige Del anse en olfentlig Examination i alle
Hoveddele af det opgivne Videnskabsfag for nødvendig, staa Kandidaten
frit, i Stedet for denne at vælge Afholdelsen af tre offentlige Forelæsninger
over forelagte Opgaver, den ene med 8 Dages, den anden med 2 Dages og
den tredie med 6 Timers Forberedelse«.
Da det endelig syntes mindre hensigtsmæssigt at knytte Benævnelsen
Candidatus magisterii til Prøver af saa forskjellig Art som Skoleembeds-
examen og Magisterkonferensen, og da Konferensen, i alt Fald under det
filosofiske Fakultet, i og for sig ikke giver Adgang til at ansøge om bestemte
Stillinger eller Embeder, foresloges det, at
»III. der tillægges den, som har bestaaet en Magisterkonferens, Be-
nævnelsen Magister med Tilføjelse af henholdsvis artium eller scientiarum,
eftersom Prøven er aflagt indenfor det filosofiske eller det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet«.
Denne Benævnelse syntes i og for sig vel stemmende med Prøvens
mere rent videnskabelige Præg og Hensigt, og da Benævnelsen Candidatus
magisterii her kun var hjemlet ved Sædvane, vilde Forandringen næppe
kunne volde nogen Vanskelighed.
Konsistorium indsendte under 8de Juli 1901 Fakulteternes Indstilling
til Ministeriet og udtalte sin Tilslutning til Indstillingens to første Punkter
samt bemærkede med Hensyn til det tredie Punkt, at Spørgsmaalet om
Anvendelsen af Benævnelsen Magister med Tilføjelsen artium eller scien-
tiarum havde været behandlet paa et af den akademiske Lærerforsamling
den 30te Maj s. A. afholdt Møde, paa hvilket Lærerforsamlingen med 24
Stemmer mod 4 bifaldt bemeldte Benævnelse. •
Fra Ministeriet modtog Konsistorium Ministeriets Bekjendtgjørelse af
2den August s. A. om:
Kgl. Resolution af 31te Juli 1901 om Forandringer i de gjældende
Regler for Universitetets Magisterkonferenser.
Paa Ministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling har det
behaget Hans Majestæt Kongen under 31te f. M. allernaadigst at bifalde,
at der i de ved Plakat af 10de August 1848 foreskrevne Regler for Uni-
versitetets Magisterkonferenser foretages følgende Forandringer:
I. Naar en Kandidat ved Besvarelsen af sin store Opgave samt ved
Hovedparten af den øvrige Prøve har lagt tilstrækkelig Modenhed og Kund-
skaber for Dagen, men ikke har gjort Fyldest paa et enkelt eller enkelte
underordnede Punkter, kan Fakultetet efter Indstilling af de ved Prøven
fungerende Censorer tillade ham indenfor en Frist af højst 1 Aar at under-
91*
Universitetet 1900 —1901.
kaste sig Prøven endnu én Gang, uden at der forelægges liam nogen ny
skriftlig Hjemmeopgave til Besvarelse.
II.	4de Passus i Plakat af 10de August 1848 omredigeres saaledes:
Yed den mundtlige Prøve skal det, for saa vidt Censorerne ikke efter
Udfaldet af den skriftlige Del anser en offentlig Examination i alle Hoved-
dele af det opgivne Videnskabsfag for nødvendig, staa Kandidaten frit, i
Stedet for denne at vælge Afholdelsen af tre offentlige Forelæsninger over
forelagte Opgaver, den ene med 8 Dages, den anden med 2 Dages og den
iredie med 6 Timers Forberedelse.
III.	Der tillægges den, der har bestaaet en Magisterkonferens, Be-
nævnelsen Magister med Tilføjelse af henholdsvis artium eller scientiarum,
eftersom Prøven er aflagt indenfor det filosofiske eller det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
b. Forskjellige Afgjørelser.
1. Ved det filosofiske Fakultet.
I Anledning af en Forespørgsel fra 2de Cand. philos., om det filoso-
fiske Fakultet vilde lade en ved et af Tysklands større Universiteter taget
Doktorgrad have samme Gyldighed som en ved Kjøbenhavns Universitet
aflagt Konferens i Kunsthistorie, meddelte Fakultetet Forespørgerne, at
Fakultetet under 17de September 1900 havde vedtaget, »at det, saa længe
der ikke kan tages Magisterkonferens i Kunsthistorie ved Kjøbenhavns Uni-
versitet, vilde være villigt til at anerkjende en af en Kunsthistoriker paa
Grundlag af en kunsthistorisk Afhandling taget tysk Doktorgrad som sva-
rende til en dansk Magistergrad, saaledes at denne kunde give Udsigt til,
at Kandidaten faar Tilladelse til at tage Doktorgraden ved Kjøbenhavns
Universitet.«
— I Skrivelse af 14de Marts 1901 udbad Ministeriet sig Konsistoriums
Erklæring over et Andragende fra Magistra artium, Frk. N. N., om Tilla-
delse til uden at tage Examen artium eller den filosofiske Prøve her i Lan-
det at indstille sig til en Skoleembedsexamen eller Magisterkonferens under
det filosofiske Fakultet ved Kjøbenhavns Universitet.
Ansøgerinden oplyste, at hun var født i 1876 i Philadelphia, at hendes
Fader var af norsk og hendes Moder af svensk Herkomst, at hun havde ta-
get: i 1894 Adgangsexamen til Bryn Mawr College i Pensylvanien, U. S.
A., i 1898 Baccaleureusgraden i: Engelsk, Kemi og Filosofi og som Hoved-
fag Græsk og Latin samt i 1899 Graden Magistra artium i: Engelsk, Gotisk,
Middelhøjtysk og Oldnordisk.
Under 26de April 1901 indsendte Konsistorium en Erklæring fra det
filosofiske Fakultet, hvori dette udtalte, at det fandt de af Ansøgerinden
ved amerikanske Højskoler aflagte Examiner tilstrækkelige til, at det kunde
tillades hende at indstille sig til Skoleembedsexamen eller Magisterkonfe-
rens her ved Universitetet uden at underkaste sig yderligere forberedende
Prøver.
Konsistorium anbefalede, at der meddeltes Ansøgerinden fornævnte
Prisopgaver.
731
Tilladelse, dog at hun, forinden hun indstillede sig til Examen, lod sig im-
matrikulere lier ved Universitetet.
2. Ved det mathematisk-naturvidens kabelige Fakultet.
I Anledning af et Andragende fra N. N. — der i Sommeren 1899
havde bestaaet første Del af polyteknisk Examen for Fabrikingeniører og
havde erholdt: i Fj^sik:. ing. mg. mg. g., i Mathematik: ug. mg. samt i
Mineralogi og Geologi: mg., og som nu ønskede at tage Magisterkonferens
med Kemi som Hovedfag, — om Fritagelse for mundtlig Prøve i Fysik,
Mathematik og Mineralogi ved Magisterkonferensen, bevilgede Fakultetet
under 2den December 1900 hans Ansøgning, dog saaledes at han ved Kon-
ferensen skulde aflægge praktiske Prøver i Fysik og Krystallografi,
IY. Prisopgaver.
Da det ved Bedømmelsen af de indkomne Besvarelser af Prisop-
gaverne for Aaret 1899—1900 viste sig, at to af Besvarelserne af Prisop-
gaven i Theologi og to af Besvarelserne af Prisopgaven i Mathematik vare
saa gode, at de alle vare fundne værdige til Prisen, bifaldt Ministeriet efter
Konsistoriums Indstilling under 15de Februar og Ilte Marts 1901, at der
maatte uddeles Guldmedaille for alle disse Afhandlinger.
— I Bekjendtgjøreisen om Universitetets Prisspørgsmaal for Aaret
1900—1901 blev i Anmærkningen første Gang optaget Meddelelse om, at
»Afhandlingerne skulle være skrevne med tydelig Haandskrift«.
V. Akademiske Orader.
Dispensationer med Hensyn til Erhvervelsen af Doktorgraden.
Ved kgl. Resolution af 21de November 1900 blev det tilladt Skue-
spiller, Cand. phil. Karl Mantzius at disputere for den filosofiske Doktor-
grad, uanset at han ikke havde bestaaet nogen Embedsexamen. Ved An-
dragendets Indsendelse bemærkede Konsistorium, at det filosofiske Fakultet
havde udtalt, at Kandidat Mantzius i 4 Aar havde fulgt Forelæsninger ved
Universitetet og forberedt sig til at tage Magisterkonferens i Fransk, og at
det var Fakultetet bekjendt, at han, som drev sine Studier med megen Flid
og Interesse, erhvervede sig gode og ret omfattende Kundskaber, ligesom
han ogsaa ved Studieophold i Frankrig søgte at befæste dem. Imidlertid
blev han afbrudt heri ved, at han fra det kgl. Theaters Bestyrelse modtog
et Tilbud om en Ansættelse ved Theatret. Kandidat Mantzius var dog
bleven sin Interesse for videnskabelige Studier og Undersøgelser tro, idet
han havde offentliggjort i vore Tidsskrifter (For Litteratur og Kritik, Dania)
mindre Afhandlinger om ældre dramatisk Litteratur. Endvidere havde han
skrevet det store Værk »Skuespilkunstens Historie«, hvoraf to Dele vare
udkomne. Om dette Arbejde maatte det siges, at det var bygget paa
virkelige Kildestudier og vidnede om megen Flid og Indsigt, ligesom det
utvivlsomt paa flere Punkter bragte rigtigere P^esultater end de almindelig