Bestyrelse.
679
blev Telefondamen alene, som bragte Besked videre. Endda vilde dette sik-
kert ingenlunde knnne optage hele hendes Tid, og det burde derfor for-
beholdes, at der kunde paalægges hende let Kontorarbejde, f. Ex. Afskriv-
ning, hvad der ofte var Trang til ved Fakulteterne, Udvalg eller lignende.
Omkostningerne ved den foreslaaede Ordning vilde blive: Hovedtelefonen
180 Kr., Biapparatet (med dobbelt Omstilling) 40 Kr., Honorar til en Dame
for 41/2 Time daglig c. 40 Kr. maanedlig, ialt c. 700 Kr. aarlig. Ved denne
Udgift maatte det iøvrigt erindres, at den hele Ordning tillige vilde tillade,
at Universitetsinstitutioner, der findes ved Hovedbygningen eller Annexet
— Bibliotheket, zoologisk Museum, Kvæsturen —, kunde skaffe sig Telefon
mod den særdeles ringe Udgift af 40 Kr. aarlig for hver.	x
Udvalgets 3die Medlem, Referendarius consistorii, Professor Deuntzer
bemærkede, at en Telefon ikke vilde medføre nogen Lettelse for Universi-
tetets Administration, men selv i den foreslaaede Form utvivlsomt noget
yderligere Arbejde, der med den nuværende Medhjælp vanskeligt kunde
overkommes. Om det for Universitetslærernes store Flertal vilde have synderlig
Betydning, at der blev anbragt en Telefon — foruden den nuværende, ved
hvilken der kunde telefoneres fra Universitetet — betvivlede han, men
det var jo muligt. Skulde det vise sig, at der blev megen Brug for Tele-
fonen, vilde det foreslaaede Arrangement snart blive ganske utilstrækkeligt.
Paa Lærermødet den 25de Oktober 1900 blev Forslaget taget tilbage
indtil videre.
— Angaaende den paa Finansloven for 1901—1902 stedfundne For-
højelse af Beløbet paa Universitetets Udgiftspost 5. a., Udgifter ved Kon-
sistorium, henvises til Univ. Aarb. f. 1899—1900 S. 349—50.
5. Akademisk Disciplin.
I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra Kjø-
benhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og
Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse
Sager angaaet Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er,
for saa vidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet eller
Legater eller havde Bolig paa Kollegierne, blevet tildelt disse Studenter en
Irettesættelse. I det foreliggende Aar har der dog ikke været Anledning
til at tildele nogen saadan.
II. Det akademiske JLærersamt'imd samt Censorerne ved
Universitetets Examina.
1. Besættelsen af det ved Professor, Dr, theol. Fr. Kr. Nielsens
Afgang fra Universitetet ledigblevne Professorat i Kirkehistorie med
Cand. theol. O. V. Ammundsen.
Efter at Professor, Dr. theol. Fr. Kr. Nielsen under 16de Marts 1900
var blevet udnævnt til Biskop over Aalborg Stift fra 15de Maj s. A. at
regne, anmodede Kirke- og Undervisningsministeriet under 21de Marts s. A.
ITiiiversitctots Aarbog.	ok
680
Universitetet 1900—1901.
Konsistorium om at indhente et Forslag fra det theologiske Fakultet an-
gaaende det derved ledigblevne Professorats Besættelse.
Konsistorium indsendte under 15de Maj s. A. til Ministeriet en
Erklæring af 4de s. M. fra det theologiske Fakultet, hvori dette udtalte
følgende:
Flertallet (Professorerne, Dr. theol. P. Madsen, Dr. theol. Fr. Nielsen,
Lic. theol. L. W. Schat Petersen og J. C. Jacobsen) gik ud fra, at det
ifølge Sagens Natur maatte være Opgaven at faa Lærerstolen besat med
den Mand, som havde givet Vidnesbyrd om de rigeste Anlæg og Fremtids-
muligheder. Med dette for Øje maatte Flertallet henlede Opmærksomheden
paa Cand. theol. 0. V. Ammundsen, født i 1875, Kandidat fra Januar 1899.
Blandt de ældre, der studerede Kirkehistorie og havde leveret Arbejder, som
fortjente Anerkjendelse, var der ingen, som hævede sig saaledes op over de
andre, at det vilde være muligt med nogen Sikkerhed at træffe et Valg,
eller, som havde givet saa rige Løfter, at Flertallet fandt tilstrækkelig Grund
til at anbefale Vedkommendes Ansættelse i det ledige Professorat. Kandidat
Ammundsen havde derimod vist en efter sin Alder fremragende Dygtighed.
Han havde allerede som meget ung Student vundet Universitetets Guld-
medaille ved en om særdeles lovende Evner vidnende Besvarelse af en
theologisk Prisopgave, der for en stor Del var af historisk Natur. Hans
Embedsexamen var den fortrinligste, som i lange Tider var forekommen.
Efter sin Examen havde han valgt Kirkehistorien som sit særlige Studiefag
og havde nu for et Par Maaneder siden tiltraadt en Udenlandsrejse til sin
videre Uddannelse. Flertallet tvivlede ikke om, at han blandt dem, hvorom
der for Tiden kunde være Tale, var den, der havde de bedste Betingelser
for at udfylde den ledige Plads. Men i Betragtning af hans unge Aar og
af, at han nødig skulde afbrydes strax i sin Rejse og derved gaa glip af
den Uddannelse og nærmere Forberedelse, en saadan kunde give. skulde
Flertallet foreslaa, at han blev ansat som Docent paa 3 Aar og først fra
1ste Maj 1901.
Mindretallet (Professor, Dr. theol. H. Scharling) kunde ikke tilraade,
at man til den ledige Plads kaldte en ung Kandidat, der vel var en lovende
Mulighed, men endnu ikke havde vist og heller ikke havde havt Lejlighed
til at vise dybere gaaende kirkehistoriske Studier eller en selvstændig viden-
skabelig Opfattelse, naar der kunde henvises til ældre Kandidater, med hvem
dette var Tilfældet. Blandt disse maatte Mindretallet særligt henlede Op-
mærksomheden paa Cand. theol. Joh. Oscar Andersen, født i 1866. Han
havde taget theologisk Embedsexamen i 1890 og i 1892 vundet Universitetets
Guldmedaille for en Afhandling om »Holger Rosenkrantz' Liv og Theologi«.
I Bedømmelsen erklæres det for »et dygtigt Arbejde, som helt igjennem
vidner om Grundighed, sund Dømmekraft og alsidig theologisk Dannelse«.
Senere optog Kandidat Andersen dette Æmne til videre Gjennemarbejdelse,
gjorde indgaaende Studier i Indlandets og Udlandets Arkiver og udgav 1896
en Bog om »Holger Rosenkrantz den Lærde«. Dette omfangsrige og grundige
Arbejde var et værdifuldt Bidrag til Danmarks Kirke- og Kulturhistorie i
det 17de Aarhundrede. Det vandt almindelig Anerkjendelse og blev omtalt
med Varme af sagkyndige Autoriteter i danske, norske og svenske Blade
Det akademiske Lærersainfund.
og Tidsskrifter. Blandt disse kunde særlig fremhæves Anmeldelser af Heise
(Jydske Samlinger for 1896) og S. M. Gjellerup (Hist. Tidsskr. 6te Række YI).
Sidstnævnte sluttede sin udførlige Anmeldelse med at erklære den omtalte
Bog for »et Skrift, der altid vil blive staaende som et første Rangs Arbejde
i vor biografiske og kirkehistoriske Litteratur og indeholder rige Løfter for
Fremtiden«. I de senere Aar havde Kandidat Andersen været en virksom
Medarbejder i »Nordisk Kirkelexikon« og ved Siden af Professor Fr. Nielsen
været den bærende Støtte for dette store Værk. Et betydeligt Antal af
større og mindre Artikler forelaa fra hans Haand og afgave Vidnesbyrd om
solide Kundskaber og omfattende Studier saavel i Kirkehistorien som i den
kristelige Kunst- og Kulturhistorie. Efter Mindretallets Skjøn var Kandidat
Andersen blandt vore yngre Tlieologer den, som havde den mest omfattende
kirkehistoriske Kundskabsfylde og det betydeligste Talent for historiske
Kildeundersøgelser. Paa Grund heraf skulde Mindretallet foreslaa, at
Kandidat Andersen blev ansat som Professor i Theologi (Kirkehistorie) fra
den 1ste September 1900.
Flertallet formaaede ikke at indse Berettigelsen til Mindretallets
Fremhævelse af Kandidat Andersen paa de andre mulige Ansøgeres Be-
kostning. Thi hvorvel Flertallet fuldt ud anerkjendte Dygtigheden af hans
Arbejde over Rosenkrantz, inaatte det bestemt mene, at dette Skrift ikke
saa afgjort hævede sig over, hvad nogle af hans jævnaldrende eventuelle
Medansøgere havde piæsteret i Litteraturen, at man paa Grundlag heraf
skulde kunne foretrække ham fremfor disse. Naar Flertallet anbefalede den
yngre fremfor de ældre, var det, fordi det efter de Prøver, Kandidat Am-
mundsen hidtil havde givet paa videnskabelig Begavelse, nærede den be-
stemte Overbevisning, at Universitetet vilde være bedst tjent med den
Ordning, det havde foreslaaet.
Konsistorium udtalte i Skrivelse af 15de Maj 1900, at det efter Ind-
holdet af den af Fakultetets Flertal afgivne Erklæring fandt, at det for
Tiden ikke kunde tage Stilling til Spørgsmaalet om Besættelsen af fornævnte
Embede, men maatte ønske, at dette, ligesom i tidligere lignende Tilfælde,
blev opslaaet vakant med 3 Ugers Varsel, 'saa at det kunde erfares, hvilke
Personer der kunde komme i Betragtning.
Efter at Embedet havde været opslaaet vakant, sendte Ministeriet
under 15de Juni s. A. de indkomne Ansøgninger fra: Cand. theol. 0. V.
Ammundsen, Cand. theol. J. O. Andersen, Pastor H. Hoffmeyer, Dr. phil.
L. J. Moltesen og Cand. thecl. F. E. Torm til Konsistorium med Anmodning
om at indhente det theologiske Fakultets Erklæring over Ansøgerne.
Konsistorium indsendte under 28de Juni s. A. til Ministeriet en Er-
klæring af 21de s. M. fra det theologiske Fakultet, hvori dette udtalte
følgende:
Idet Fakultetets Flertal (Professorerne, Dr. theol. P. Madsen, Lic.
theol. L. VV. Schat Petersen og J. C. Jacobsen) skulde henvise til sin Ud-
talelse af 4de Maj 1900 (i hvilken ogsaa nuværende Biskop, Dr. theol. Fr.
Nielsen, der dengang endnu var Medlem af Fakultetet, deltog), skulde det
udtrykkelig fremhæve, at dets Indstilling af Cand. theol. Ammundsen ikke
indeholdt nogen som helst nedsættende Dom over de andre Ansøgere, som
85*
682
Universitetet 1900—1901.
dengang kunde formodes at ville atraa det ledige Embede, og som nu liavde
indgivet deres Ansøgning. Hvis Hensynet til foreliggende litterære Arbejder
skulde gjøres gjældende som det afgjort bestemmende Synspunkt, vilde
Flertallet ikke være i Tvivl om, at enten Dr. phil. Moltesen eller Cand.
tlieol. Andersen, der i Forhold til deres Medansøgere havde leveret de
værdifuldeste Arbejder paa det kirkehistoriske Omraade, maatte være at
foretrække, medens Flertallet ikke saa sig i Stand til at træffe noget sikkert
Yalg mellem de nævnte to Ansøgere. Men Flertallet var i sin Erklæring
gaaet ud fra og maatte vedblivende fastholde som sin Opfattelse, at da der
i vort Land kun fandtes ét theologisk Fakultet med kan 5 Lærere og da
der følgelig kun sjældent indtraf Vakance, kunde der komme Tilfælde, hvor
det bestemmende Synspunkt for en Lærerstols Besættelse ikke blev Hensynet
til, hvem der allerede havde præsteret mest, men hvem man maatte be-
tragte som den, der havde givet de rigeste Løfter for fremtidig akademisk
Virksomhed. Et saadant Tilfælde forekom Flertallet at foreligge i nær-
værende Sag. Det var dets Overbevisning, at Kandidat Ammundsen, hver
Gang han havde havt Lejlighed dertil, havde for Fakultetet afgivet til-
strækkelige Vidnesbyrd om, at hans Begavelse var større og rigere end de
Ældres, der liavde dyrket Kirkehistorien i længere Tid; han maatte efter
Flertallets Mening siges at have vist usædvanlige Betingelser for en viden-
skabelig Virksomhed. Derfor forekom det Flertallet meget uheldigt, at den
Omstændighed, at Lærerstolen var blevet ledig noget tidligere, end det havde
været ønskeligt for ham, skulde berøve Fakultetet hans Arbejde i det Fag,
som han allerede, inden nogen kunde vente denne Vakance, havde valgt
som sit. Naar Flertallet i sin tidligere Erklæring havde foreslaaet, at han
foreløbig skulde ansættes som Docent paa 3 Aar og først fra Maj 1901, var
det udelukkende af Hensyn dels til lians Ungdom, dels til Ønskeligheden
af, at hans Rejse ikke for hurtigt skulde afbrydes, ikke derimod nogen som
helst Tvivl om hans videnskabelige Evner, hvorfor Flertallet heller ikke,
hvis der skulde blive gjort principielle Indvendinger mod en saadan An-
sættelse, vilde have noget at erindre imod, at han allerede nu blev ansat
som Professor.
Mindretallet (Professor, Dr. theol. H. Scharling) fastholdt sin Indstil-
ling af Cand. theol. Oscar Andersen med Henvisning til sine tidligere Ud-
talelser i Fakultetets Skrivelse af 4de Maj 1900. Overfor Flertallet skulde
Mindretallet bemærke, at det næppe havde anlagt den rette Maalestok, idet
det havde set paa Evner og Anlæg d. e. paa blotte Muligheder i Stedet
for at se paa Virkeligheden i Skikkelse af foreliggende selvstændige viden-
skabelige-Arbejder. Dernæst havde Flertallet ved den stærke Vægt, som
det lagde paa Examenskarakteren, overset, at ved Besættelsen af Universi-
tetets Lærerstole traadte Hensynet til selvstændig videnskabelig Virksomhed
i første Række, medens Hensynet til Examenskarakteren først kom i anden
Række, ja kunde endog falde ganske udenfor Betragtning (jfr. Universite-
tets Retsregler § 40). Betænkelighederne overfor Flertallets Indstilling blev
saa meget større, som der næppe var forløbet halvandet Aar, siden den af
samme indstillede Ansøger havde taget Embedsexamen. Hans kirkehisto-
riske Studier kunde i den Tid ikke have havt større Omfang eller Række-
Det akademiske Lærersamfund.
vidde. Heller ikke kunde Ansøgeren være i Besiddelse af den Modenlied
og Erfaring, som først vandtes ved et fleraarigt selvstændigt Studium, og
som dog var en nødvendig Betingelse for Overtagelsen af et Professorat.
Flertallet skulde hertil bemærke, at Kandidat Ammundsens Embeds-
examen ikke blot var i sit Resultat den fortrinligste, som Fakultetet i lange
Tider liar havt, men ogsaa efter Flertallets Mening aabenbarede Evner af
en særegen Kvalitet. Hertil kom, at Flertallet ingenlunde støttede sit Vo-
tum paa hans Examen alene; men han havde som ganske ung Student,
altsaa paa et Tidspunkt, hvor man ellers ikke kunde vente Evner til at
magte et videnskabeligt Æmne, vundet Universitetets Guldmedaille med en
Bedømmelse, i hvilken det blandt andet hedder, at »Afhandlingen er skrevet
med Modenhed og videnskabelig Dygtighed«. Heraf vilde det formentlig
fremgaa, at Fakultetet i sin Indstilling af Kandidat Ammundsen ikke havde
bygget paa blotte Muligheder.
jKonsistorium udtalte i Skrivelse af 28de Juni 1900 til Ministeriet,
at Sagen havde været til Forhandling i det af Konsistorium den 27de s.
M. afholdte Møde, hvor samtlige tilstede værende Medlemmer — dog saa-
ledes at Professor, Dr. P. Madsen principaliter fastholdt Fakultetets Flertals
Erklæring — stemte for Afholdelse af Konkurrence om det ledige Professo-
rat, saaledes at Konkurrencen skulde være afsluttet inden 1ste Maj 1901.
Ministeriet meddelte derefter under 7de Juli 1900 Konsistorium, at
det var enigt i, at der afholdtes Konkurrence og begjærte indsendt Forslag
til Ordningen af Konkurrencen.
Konsistorium indsendte under 13de September s. A. Forslag fra det
theologiske Fakultet, se nedenfor, idet Konsistorium tillige foreslog, at der
i Indstillingen om Afholdelsen af Konkurrencen optoges, at Censurkomiteen
ogsaa vilde tage Hensyn til Vedkommendes tidligere videnskabelige Ar-
bejder, hvorhos man fandt det ønskeligt, at i alt Fald en af Censorerne
søgtes udenfor Danmark.
Ministeriet meddelte under 4de Oktober s. A., at der under 1ste s. M.
var meddelt kgl. Stadfæstelse paa Ordningen af Konkurrencen saaledes:
»1. at der i Henhold til Universitetets Fundats af 7de Maj 1788
Kap. I. § 13 maa afholdes en Konkurrence om et Professorat i det theolo-
giske Fakultet.
2.	at Adgangen til at deltage i Konkurrencen kun staar aaben for
dem, der have indgivet Ansøgning om det ledige Embede.
3.	at Konkurrencen falder i en skriftlig og en mundtlig Del. Den
første bestaar i Besvarelsen af et kirkehistorisk Spørgsmaal, som er fælles
for alle Konkurrenter. Æmnet opgives Konkurrenterne den IGde November
1900; til Udarbejdelsen indrømmes en Frist af 3 Maaneder. Besvarelserne
ønskes indleverede trykte, dog kun under Forudsætning af, at Tryknings-
omkostningerne kunne bestrides af offentlige Midler; Besvarelserne maa ikke
offentliggjøres, førend Censurkomiteen har afgivet sin Indstilling om Embe-
dets Besættelse. Den mundtlige Del bestaar i 3 Forelæsninger over op-
givne Æmner, som ere fælles for alle Konkurrenter, nemlig et kirkehistorisk,
et dogmehistorisk og et nytestamentlig-exegetisk. Forelæsningerne skulle
være afsluttede senest den 2den April 1901. Til deres Udarbejdelse gives
684
Universitetet 1900—1901.
ialt 10 Dage. Et læseligt og nogenlunde fyldigt Manuskript til hver en-
kelt Forelæsning maa afleveres umiddelbart efter den paagjældende Fore-
læsnings Slutning.
Censurkomiteen kommer til at bestaa af 2 Fakultetsmedlemmer og 3
udefra tilkaldte Mænd, af hvilke i alt Fald den ene søges udenfor Danmark.
4. at Komiteen ogsaa vil tage Hensyn til Vedkommendes tidligere
videnskabelige Arbejder.«
Efter Fakultetets Indstilling bifaldt Ministeriet, at Biskop, Dr. theol.
Fr. Nielsen, Sognepræst, Dr. phil. H. Børdam og Domprovst, Professor
theol. ved Lunds Universitet, Dr. theol. & phil. P. Eklund tilkaldtes som
Censorer, og Fakultetets Valg af Professorerne, Dr. theol. H. Scharling og
Lic. theol. L. W. Schat Petersen til at indtræde i Bedømmelseskomiteen,
saaledes at sidstnævnte som Dekanus fungerede som Komiteens Formand.
Til Konkurrencen meldte sig følgende Deltagere: Cand. theol. O. V.
Ammundsen, Cand. theol. J. O. Andersen og Cand. theol. Fr. E. Torm.
Dens skriftlige Del faldt fra den 16de November 1900 til den 16de Februar
1901 og dens mundtlige Del sluttede med 3 Forelæsninger den 26de, 28de
og 29de Marts s. A.
Opgaven til den skriftlige Del var: »Kritisk Fremstilling af Novatianus'
Liv og Forfattervirksomhed samt Eftervisning af den novatianske Bevægelses
Omfang og Betydning«. Opgaverne ved den mundtlige Del vare: Dogme-
historie: »De lutherske Reformatorers Opfattelse af Trosbegrebet«; Det
nye Testamentes Exegese : »2 Kor. 1, 15—22«; Kirkehistorie: »Udsigt over
den danske Kirkes Historie paa Christian VI.'s Tid«.
Under 30te Marts s. A. indsendte Censurkomiteen til Ministeriet føl-
gende Udtalelse om Udfaldet:
»i'lertallet (Biskop, Dr. theol. Fr. Nielsen, Sognepræst, Dr. phil. H. Rørdam
og Professor, Lic. theol. L. W. Schat Petersen) mener, efter nøje at have af-
vejet alle de Hensyn, der i denne Sag maa tages, at burde indstille Cand.
theol. V. Ammundsen til det ledige Professorat. Samtidigt føler det imid-
lertid Trang til overfor det høje Ministerium at udtale, at Cand. theol. Fr.
Torm saavel ved den skriftlige som ved den mundtlige Del af Konkurrencen
har lagt saa stor videnskabelig Dygtighed og saa fortrinlige Lærergaver for
Dagen, at det tillader sig paa det varmeste at anbefale ham til Ministeriets
særlige Opmærksomhed, eventuelt til akademisk Virksomhed. Ogsaa den
tredie af Konkurrenterne, Cand. theol. J. O. Andersen vil Flertallet have
anbefalet til Ministeriets Velvillie, fordi ogsaa han har vist sig i Besiddelse
af grundige historiske Kundskaber, men hans Præstationer ved Konkurrencen
have været behæftede med saadanne Mangler, at Flertallet bestemt maa
foretrække de to andre Konkurrenter.
Et Mindretal (Domprovst, Professor, Dr. theol. Eklund og Professor, Dr.
theol. H. Scharling) indstiller Cand. theol. Oscar Andersen til den ledige Plads.
Professor Eklund ønsker hertil at afgive følgende Motivering: 1. Som
utsedd sakkunnig har det uttrycMigen varit mig ålagdt at taga hånsyn ej
Uott till det, som den nu afslutade konkurrensen framvisat, utan också till
det dårbakom och dårbredvid kan vara att bemårka, i form af forfattarskap
m. m. Ej blott det ena, utan också det andra. 2. Det åmbete, som an-
Det akademiske Lærersamfund.
685
sokes liar, enligt min mening, två grundkarakterer. Den ena att det år ett
akademiskt professorat, livars innebafvare i regeln skall for sitt åmne vara
liogsta auctoritet Tid landets hogsta låroanstalt. Den andra, att det år ett
docentambete vid landets theologiska fakultet. Ej blott det ena, men också
det andra. Men, enligt min åsikt, med hufvudsaklig accent på det forstå,
sårdeles vid ett protestantisk universitet. 3. Af de tre stora theologiska
hufvedfacken — det filologiska, det historiska och det filosofiska — gifs
det intet, som kan undvara den solida allmåntheologiska grundvalen. men
också intet, for hvilket ej ett lifligt vaxelforhållande till de respektiva stora
forskningsområderna år af vikt. I synnerlig grad torde detta vara forhål-
landet med afseende på de kyrkohistoriska disciplinen. 4. Alla de tre sokande
synas mig, livar på sitt sått, gora heder at den fakultet, hvars lårjungar
de åro. Men hittills finner jag ingen af dem hafva dokumenterat sig for
en professurkompetens af forstå rangen. Och for vederbdrande torde det
allt jåmt kunna vara ett sporsmål, huruvida en sådan kompetens bor in-
våntas. 5. En af de sokande — Ammundsen — lofvar afgjordt allra mest
som forskare och lårare. Men nårmast år han for mig hufvudsakligen ett riM
lofte, en rik begynnelse; och nårmast har han dokumenterat sig på den
filologiska litteraturkritiska theologiens område. 6. En af de sokande
Torm — har vid konkurrensen afgjort tagit priset i frågan om betydande
docentegenskaper och dårvid lagt i dagen en sållsynt formåga, men torde ej
kunna anses åga en lika oomtvivstlig ofverlågenhet i andra afseenden. 7.
Den återstående sokanden — Andersen — har från Icingre tid tilbaka, efter
erhållen beloning vid Universitetet, valt det historiska studiet till sitt fack
och nedlagt arbete som kyrkohistorisk forskare, hvars vårde icke torde få
anses upphdfdt dåraf, att konkurrensprofvet, jåmte sina formånligare partier,
låmnat - sårskildt i fråga om foredraget — åtskilligt att onska, ett verkligt
minus. Kan han således, enligt min mening, ej få såttas utanfor vid detta
tillfålle, så bor han for ogonblicket nårmast forordnas, i fall den kyrko-
historiska professuren i Kopenhamn nu strax skall tillsåttas och icke andra
anordningar anses bora vidtagas.
Professor H. Scharling ønsker at ledsage denne Indstilling med føl-
gende Udtalelse: Ganske vist lider Kandidat Andersens Lærergaver under
betydelige Mangler. Han skriver bedre end lian taler, har ikke Ordet i sin
Magt og har ondt for at begrænse den rige »Stoffylde. Imidlertid kunne
disse Mangler afhjælpes ved Flid og Øvelse. I omfattende kirkehistorisk
Viden, historisk Eremstillingskunst og indtrængende Forskerevne er han
sine Konkurrenter ubetinget overlegen. Han har vist dette saavel i den
mundtlige som i den skriftlige Prøve, og det af ham tidligere udgivne Skrift
om Holger Rosenkrantz (1896) indtager en fremragende Plads i dansk
Personal- og Kirkehistorie. Der er derfor al Udsigt til, at den danske
Kirkes Historie i ham vil kunne vinde en dygtig Bearbejder ved Universi-
tetet. En diametral Modsætning hertil viser Kandidat Torms Optræden.
Han taler med stor Lethed, har en smuk og velformet Fremstilling og
forstaar med Sikkerhed at ramme de afgjørende Hovedpunkter. Som særlig
vellykket maa nævnes hans kirkehistoriske Forelæsning (Udsigt over den danske
Kirkes Historie paa Christian VI.'s Tid). Men der kjendes hos ham ingen dybere
686
Universitetet 1900—1901.
indtrængende Forskningsevne, heller ingen nye og originale Synspunkter,
og hans indsendte Afhandling om Gnostikeren Valentinos er, bedømt fra
et historisk Synspunkt, et svagt Arbejde. Kandidat Ammundsen har lige-
ledes ved den aflagte Prøve udvist betydelige Lærergaver, men hans Evner
synes ligesom Kandidat Torms mere at pege i systematisk og exegetisk
Retning end i kirkehistorisk. Der foreligger fra hans Haand ingen selv-
stændig videnskabelig Produktion, som kan drages ind under Bedømmelsen,
og paa Grund af sin Ungdom har han endnu ikke kunnet erhverve den
mere omfattende Kundskabsfylde og den Selvstændighed i Opfattelsen, som
er nødvendig for at kunne overtage et Professorat ved Universitetet.«
Ved Skrivelse af 25de April s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium,
at Cand. theol. Ove Valdemar Ammundsen under 23de s. M. allernaadigst var
blevet udnævnt til Professor i Theologi med Kirke- og Dogmehistorie som
Hovedfag ved Universitetet.
2. Tilladelse for Cand. theol. J. Oskar Andersen til at holde Fore-
læsninger over dansk Kirkehistorie og iEmner af den kirkelige
Arkæologi ved det theologiske Fakultet.
I Skrivelse af 25de April 1900 anmodede Kirke- og Undervisnings-
ministeriet Konsistorium om at indhente en Erklæring fra det theologiske
Fakultet over et Andragende fra Cand. tlieol. J. Oskar Andersen om Til-
ladelse til at holde Forelæsninger i Kirkehistorie ved det theologiske Fakultet.
Ministeriet vedlagde den af Censurkomiteen ved den afholdte Konkurrence
cm fornævnte Professorat i Theologi afgivne Indstilling.
Kandidat Andersen henviste med Hensyn til sine videnskabelige
Kvalifikationer til, at han, efter at have erhvervet Universitetets Guld-
medaille i 1892, havde foretaget en omfattende Studierejse i Udlandet i
1893—94, paa hvilken han særlig havde lagt sig efter Kirkehistorie og
kirkelig Arkæologi; i Aaret 1896 havde han udgivet sit Skrift om »Holger
Rosenkrantz den Lærde«, der bragte omfattende Bidrag til Belysning af
evangelisk-lutherske og specielt danske Kirke- og Studieforhold i det 17de
Aarhundredes første Halvdel og var blevet meget gunstigt bedømt af den
sagkyndige Kritik. De følgende Aar havde han medvirket ved Udgivelsen
af »Kirkelexikon for Norden«, hvortil han foruden talrige Artikler af almen
(og dansk) kirkehistorisk Indhold særlig havde leveret udførlige Bidrag om
iEmner fra den kirkelige Arkæologis Omraade. Siden .1899 var han Med-
redaktør af »Theologisk Tidsskrift for den danske Folkekirke«, hvortil han
havde leveret flere Bidrag, og i 1900—1901 deltog han i Konkurrencen om
det ledige Professorat i Kirkehistorie. Censurkomiteens Indstillinger vilde
være Ministeriet bekjendte. Hans ved Konkurrencen indleverede skriftlige
Arbejde om »Novation« haabede han snarest at kunne forelægge Offentlig-
heden. Det var hans Haab, at fornævnte videnskabelige Arbejder fra den
danske Kirkes Historie i Forbindelse med den anførte Konkurrenceafhandling
samt de ved samme Konkurrence holdte Forelæsninger fra forskjellige Grene
af Theologien maatte kunne begrunde en extraordinær Meddelelse af »jus
docendi«, som ogsaa tidligere undtagelsesvis ifølge Universitetets Aarbøger
Det akademiske Lærersamfund.
var blevet meddelt Videnskabsmænd, som ikke havde disputeret under det
theologiske Fakultet. Det var lians Agt, livis Tilladelsen skulde blive givet
ham, særlig at holde Forelæsninger over dansk Kirkehistorie, sigtende mod
Udarbejdelsen af en paa selvstændige Kildestudier hvilende ny Behandling
af vort Fædrelands Kirkehistorie, samt over Æmner af den kirkelige Arkæo-
logi, særlig for saa vidt den bidrager til Belysning af Menighedens Liv
gjennem Tiderne, samt eventuelt Laboratorieøvelser i kirkehistorisk Forskning,
saafremt Mulighed for saadannes Afholdelse kunde indtræde.
Konsistorium indsendte under 24de Maj s. A. en Erklæring af 14de s.
M. fra Fakultetet, hvori dette bemærkede, at det principielt maatte hævde,
at Retten til at holde Forelæsninger er betinget af en akademisk Grad. De
akademiske Grader medførte saa faa Rettigheder, at Fakultetet, naar det
vilde holde sine Grader i Ære og ikke vilde udsætte sig for, at ingen satte
Pris paa at opnaa dem, maatte værne stærkt om de Rettigheder, som knyt-
tede sig til dem, hvorfor Fakultetet kun kunde være en Modstander af, at
denne Ret tildeltes saadanne, som endnu ikke havde opnaaet nogen Grad.
Men i dette Tilfælde mente dog Fakultetet at kunne tilraade en Undtagelse
fra Regelen, ikke blot fordi Ansøgeren tidligere havde gjort sig fordelagtig
bekjendt ved et dygtigt Arbejde om »Holger Rosenkrantz den Lærde«, men
særlig fordi han havde deltaget i den for nylig afholdte Konkurrence om
Professoratet i Kirkehistorie med det Resultat, som Indstillingen til Mini-
steriet udviste, at et Mindretal indstillede ham, medens Flertallet, skjønt
det kun kunde stille ham under begge de andre Konkurrenter, dog maatte
anerkjende hans grundige kirkehistoriske Kundskaber og derfor anbefalede
ham til Ministeriets Yelvillie. Fakultetet vilde derfor anbefale, at der som
en Undtagelse gaves Cand. theol. Andersen Ret til at holde Forelæsninger
og Øvelser, dog saaledes at Omraadet for disse — efter Ansøgerens egne
Antydninger — nærmere begrænsedes til dansk Kirkehistorie samt Æmner
af den kirkelige Arkæologi. Konsistorium sluttede sig til Fakultetets
Forslag.
Ved Skrivelse af 31te Maj s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, at
det i Betragtning af de for Cand. theol. J. Oskar Andersens Vedkommende
foreliggende særlige Forhold havde meddelt ham Tilladelse til at holde
Forelæsninger i Kirkehistorie ved det theologiske Fakultet, dog saaledes, at
Omraadet for disse Forelæsninger begrænses til dansk Kirkehistorie samt
Æmner af den kirkelige Arkæologi.
3. Tilladelse for Dr. phil. ved Upsala Universitet G. Cassel til at
holde Forelæsninger over Nationaløkonomi og Finansvidenskab ved
Kjøbenhavns Universitet.
Under 19de Januar 1901 udbad Kirke-og Undervisningsministeriet sig
Konsistoriums Erklæring over et Andragende fra Dr. phil. ved Upsala Uni-
versitet Gustav Cassel om Tilladelse til i Aaret 1901 at holde Forelæsnin-
ger over Nationaløkonomi og Finansvidenskab ved Kjøbenhavns Universitet.
Konsistorium indsendte under 30te s. M. en Erklæring fra det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet, der paa det bedste anbefalede Andragendet.
Universitotets Aarbog.
688
Universitetet 1900—1901.
Konsistorium sluttede sig hertil, idet det tillige henviste til de vedlagte Er-
klæringer fra Professorerne, Dr. jur. V. Falbe Hansen og H. Westergaard,
der begge udtalte sig anerkjendende om Dr. Cassel som en fremragende
Videnskabsmand, hvis Forelæsninger vilde kunne have Betydning for de
Studerende.
Ministeriet meddelte under 1ste Februar s. A. Dr. Cassel Tilladelse
til at holde fornævnte Forelæsninger i Aaret 1901. Yed Ministeriets Skri-
velse af 30te December s. A. er Tilladelsen — i Henhold til Fakultetets
og Konsistoriums Anbefaling — tillige givet Dr. Cassel for Aaret 1902.
4. Bevilling af Lønningsanciennetet som Professorer for Professorerne,
Dr. med. J. H. Chievitz og Dr. med. Chr. Bohr fra deres Ansættelse
som Lektorer under det lægevidenskabelige Fakultet.
Fra Professorerne i Anatomi og i Fysiologi, Dr. med. J. H. Chievitz
og Dr. med. Chr. Bohr, modtog Konsistorium under 12te September 1900
et Andragende, hvori de ansøgte om Lønningsanciennetet fra deres første faste
Ansættelse som Lærere (Lektorer) ved Universitetet, altsaa henholdsvis fra
20de December 1881 og 23de Februar 1886, idet de som Støtte herfor an-
førte, at de fra deres første Ansættelse ved Universitetet saavel hvad Fore-
læsninger og Examensarbejde angik som i enhver anden Henseende havde
liavt fuldstændig samme Forpligtelser som dem, der paahvile en Professor
i vedkommende Fag.
I den af Universitetets Kvæstor under 9de Oktober 1900 afgivne Er-
klæring bemærkedes følgende. Uagtet normerede Professorater ikke vare ledige
i det lægevidenskabelige Fakultet, bleve Lektorerne Chievitz og Bohr under
Hensyn til, at der ved 2den Behandling i Folkethinget af Finansforslaget
for 1888 — 89 var givet Bevilling til umiddelbart at ansætte midlertidig
Docent, Dr. med. Hansen Grut som Professor i Ophthalmologi, udnævnte til
Professorer, henholdsvis ifølge Bevillinger paa Budgetterne for 1888—89,
jfr. Rigsdagstid. 1887—88 Tillæg B. Sp. 719—20 og for 1890—91, jfr. Rigs-
dagstid. 1889—90 Tillæg A. Sp. 763—66 og Rigsdagstid. 1889—90 Tillæg
B. Sp. 981—82. Anciennetetsberegningen for dem som Professorer blev at
foretage efter den da gjældende Lønningslov af 25de Marts 1871 § 3,
saaledes at Professor Chievitz fik sin Professorlønning beregnet fra 5 Aars
Dagen efter sin Udnævnelse til Lektor, altsaa fra 20de December 1886, og
at Professor Bohr fik sin Professorlønning beregnet fra sin Udnævnelse som
Professor, altsaa fra 1ste April 1890. Det kunde herefter synes, at — idet
Regeringen havde foreslaaet og Rigsdagen havde vedtaget netop denne Be-
regningsmaade for de nævnte Professorlønninger — det nu rejste Spørgs-
maal allerede en Gang havde faaet sin Afgjøreise, men det maatte dertil
bemærkes, at Rigsdagen dengang havde den under 12te April 1892 ema-
nerede nye Lønningslov for Universitetet under Behandling, og at der i
Forslaget til denne var optaget en Bestemmelse om at regne Tjenestetiden
for Professorer fra den første faste Ansættelse som Lærer ved Universitetet,
ikke blot for de fremtidigt ansatte Professorer, men ogsaa for de allerede
da ansatte. Et Forslag fra Ministeriets Side om en saadan gunstig Løn-
Det akademiske Lærersamfund.
ningsberegning for Professorerne Chievitz og Bohr vilde derfor dengang ikke
have kunnet fremsættes uden at foregribe den Afgjørelse af forommeldte
Lønniugsspørgsmaal i det hele, hvortil Rigsdagen maatte kunne komme, og
det vilde ogsaa være bekjendt, at den vedtagne Lønningslov ikke optog
nogen saadan Bestemmelse om Lønningsberegning fra den første faste An-
sættelse for de allerede da ansatte Professorer, jfr. Rigsdagstid. 1891—92
Tillæg B. Sp. 1529, men kun for de fremtidigt ansatte. Naar det forelig-
gende Lønningsspørgsmaal nu forebragtes, var det saaledes ikke mere et
Principspørgsmaal, hvorom der var Tale, men kun et Professorerne Chievitz
og Bohr personlig vedrørende Spørgsmaal, idet der endnu paa den Tid, da
den nye Lønningslov blev givet, var 8 Professorer, paa hvilke et forandret
Princip vilde faa Anvendelse, medens af disse de fornævnte 2 Professorer
efter de siden da indtraadte Personalforandringer alene vare tilbage. Det
turde da haabes, at Lovgivningsmagten nu, da det kunde ske uden nogen
Konsekvens til nogen Side, vilde fuldstændiggjøre de paa Budgetterne for
1888—89 og 1890—91 bevilgede Udnævnelser af Dr. Chievitz og Dr. Bohr
til Professorer ved at tillægge dem en Lønningsberegning saaledes, at den
Tid, hvori der havde paahvilet dem fuld Professorgjerning, blev medtaget.
Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 9de November 1900 til Kirke-
og Undervisningsministeriet til Kvæstors Udtalelser og anbefalede varmt
Andragendet med Tilføjende, at de nævnte to Universitetslærere aldeles
ikke befattede sig med Lægepraxis.
Til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1901—1902
blev der af Ministeriet stillet Porslag om Forhøjelse af Universitetets Ud-
giftspost 1. a., Lønninger til de normerede Professorer, med 1200 Kr. og
Optagelse i Texten af følgende Anmærkning: Lønningerne for Professorerne
J. H. Chievitz og Chr. Bohr beregnes fra 1ste April 1901, som om de vare
blevne ansatte som Professorer henholdsvis fra 20de December 1881 og
23de Februar 1886 at regne. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finans-
udvalg, jfr. Rigsdagstid. 1900—1901 Tillæg B. Sp. 335—36 og 553—54, ved-
taget af Rigsdagen og optaget paa Finansloven for 1901—1902.
5. Besættelsen af det ved Professor, Dr. med. C. G. Langes Død
ledigblevne Professorat med Dr. med. J. A. G. Fibiger som Professor
i pathologisk Anatomi.
Efter at Professor, Dr. med. C. Gr. Lange den 29de Maj 1900 var af-
gaaet ved Døden, udbad Kirke- og Undervisningsministeriet sig i Skrivelse
af 6te Juni s. A. til Konsistorium Forslag indsendt fra det lægevidenskabelige
Fakultet angaaende den ledigblevne Professorplads' Besættelse.
Under 16de s. M. indsendte Konsistorium til Ministeriet en Skrivelse
af 14de s. M. fra Fakultetet, hvori dette foreslog, at Professorpladsen op-
sloges ledig.
Efter at Professoratet havde været opslaaet ledigt, sendte Ministeriet
under 6te Juli s. A. de indkomne 3 Ansøgninger, nemlig fra Distriktslæge
J, S. A. Borch, Prosektor, Dr. med. J. A. G. Fibiger og Reservelæge, Dr.
86*

690
Universitetet 1900—1901.
med. V. Scheel, hvorhos Ministeriet anmodede Konsistorium om at indhente
Fakultetets Erklæring over Andragenderne.
Konsistorium indsendte derefter under 14de September s. A. en Er-
klæring af Ilte s. M. fra Fakultetet, hvori dette udtalte, at da det ikke
fandt Anledning til paa Forhaand at udtale sig til Fordel for en enkelt af
Ansøgerne, maatte det anse det for rigtigt, at der afholdtes en Konkurrence
i Henhold til Universitetets Fundats. Med Hensyn til Formen for den
eventuelle Konkurrence stillede Fakultetet Forslag, overensstemmende med
den nedenfor anførte stadfæstede Ordning af Konkurrencen.
I Skrivelse af 4de Oktober s. A. meddelte Ministeriet, at der under
1ste s. M. var meddelt kgl. Resolution om Ordningen af Konkurrencen
mellem Ansøgerne om det ledige Professorat saaledes:
»I. at der i Henhold til Universitetets Fundats af 7de Maj 1788 Kap.
I. § 13 maa afholdes en til de nævnte Ansøgere begrænset Konkurrence
om et Professorat i pathologisk Anatomi;
II.	at der ved Konkurrencen vil være at tage Hensyn til: a. de Paa-
gjældendes videnskabelige Arbejder og øvrige vita ante acta medica. b.
Udfaldet af en Prøve bestaaende af følgende Forelæsninger og Demonstra-
tioner: 1. en Prøveforelæsning over et selvvalgt Æmne af den pathologiske
Anatomi, holdt i tre paa hinanden følgende Dage, en Time hver Dag. 2.
en Sektion med Demonstration i umiddelbar Tilknytning til samme. 3. en
Sektion og 24 Timer derefter Forelæsning med Demonstration af Sektions-
fundet. Den kliniske Journal overgives de Konkurrerende førend Sektionen.
4. Prøveforelæsning over et opgivet Æmne af den specielle pathologiske
Anatomi. 5. Prøveforelæsning over et opgivet Æmne af den almindelige
pathologiske Anatomi;
III.	at Censurkomiteen sammensættes af Dekanus ved det lægevidenskabe-
lige Fakultet som Formand samt 4 Medlemmer af Fakultetet, valgte af dette,
og 3 Medlemmer udenfor Fakultetet, valgte af det medicinske Selskabs
staaende Udvalg.«
Under 3die November s. A. indberettede Fakultetet, at Censurkomiteen
bestod af Dekanus, Professor, Dr. med. Faber og Professorerne, Dr. med.
Chievitz, Dr. med. Bloch, Dr. med. Gram og Dr. med. Salomonsen, valgte
af Fakultetet, og Professor, Veterinærfysikus, Dr. med. B. Bang, Professor
Fr. Dahl og Læge A. Hørring, valgte af det medicinske Selskabs staaende
Udvalg, samt som Suppleanter henholdsvis Overkirurg, Dr. med. "VVanscher
og Prosektor, Dr. med. Kraft. Som Deltagere i Konkurrencen havde meldt
sig Prosektor, Dr. med. J. A. G. Fibiger og Reservelæge. Dr. med. Y. Scheel.
Konkurrencen blev afholdt i Dagene fra den 29de November til den
18de December 1900 saaledes: 1. Prøveforelæsning over et selvvalgt Æmne
af den pathologiske Anatomi: 29de og 30te November samt 1ste, 3die, 4de
og 5te December, hver Dag Kl. 3—4 paa kirurgisk Akademi. 2. Sektion
med Demonstration i umiddelbar Tilknytning til samme: 7de og 8de s. M.
Kl. 91/2 paa Kommunehospitalets Sektionsstue. 3. Sektion og 24 Timer
derefter Forelæsning med Demonstration af Sektionsfundet: Sektion: 10de
og 12te s. M. Kl. 972 paa Frederiks Hospitals Sektionsstue; Forelæsning
over Sektionsfundet: Ilte og 13te s. M. Kl. 10 paa kirurgisk Akademi. 4.
Prøveforelæsning over et opgivet Æmne af den specielle pathologiske Ana-
Det akademiske Lærersamfund.
691
tomi: 15de s. M. KL 2—4 paa kirurgisk Akademi. 5. Prøveforelæsning
over et opgivet Æmne af den almindelige pathologiske Anatomi: 18de s. M.
Kl. 2—4 paa kirurgisk Akademi. Æmnerne vare:
Prøveforelæsning over et selvvalgt Æmne af den pathologiske Anatomi.
Dr. Fibiger: Om Fedtdegeneration; Dr. Scheel: Om Svulsternes Genese.
Sektion med Demonstration i umiddelbar Tilknytning til samme: Dr.
Fibiger: Tuberkulose; Dr. Scheel: Emollitio cerebri.
Sektion og 24 Timer derefter Forelæsning med Demonstration af
Sektionsfundet: Dr. Fibiger: Fractura vertebrae dorsal. IV. med Ruptura
medullae spinalis. Dr. Scheel: Purulent Peritonitis; Thrombosis art. pulmonal.
Prøveforelæsning over et opgivet Æmne af den specielle pathologiske
Anatomi: for begge: Carcinoma recti; et Led i en Række Forelæsninger
over pathologisk Anatomi for Studenter.
Prøveforelæsning over et opgivet Æmne af den almindelige patho-
logiske Anatomi: for begge: Nekrose; en Forelæsning for Studenter.
Det lægevidenskabelige Fakultet indsendte under 18de December s. A.
Censurkomiteens Indstilling til Konsistorium, der den 19de s. M. fremsendte
den til Ministeriet.
Ved Skrivelse af 28de s. M. meddelte Ministeriet Konsistorium, at
Dr. med. Johannes Andreas Grib Fibiger under 27de s. M. allernaadigst
var blevet udnævnt til Professor i pathologisk Anatomi ved Universitetet.
6. Besættelsen af det ved Professor, Dr. med. C. G. Gædekens Død
ledigblevne Professorat i Retslægevidenskab og offentlig Hygiejne
med Overlæge, Professor, Dr. med. K. B. Pontoppidan.
Efter at Professor i Retslægevidenskab og offentlig Hygiejne, Dr. med.
Gædeken den 8de November 1900 var afgaaet ved Døden, udbad Ministeriet
sig i Skrivelse af 17de s. M. til Konsistorium Forslag om Besættelsen af
den derved ledigblevne Professorplads.
Konsistorium indsendte under 6te December s. A. en Erklæring af
26de November s. A. fra det lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette ud-
talte følgende: Siden Professoratet i Retsmedicin og Hygiejne i 1866 hk
sit nuværende Omfang, havde Hygiejnen paa alle Punkter gjennemgaaet en
overordentlig Udvikling, havde udarbejdet en Række nye Undersøgelses-
methoder med tildels vanskelig Teknik og havde i det ^iele taget faaet
langt fastere Bund at hvile paa. Sundhedslæren indtog derfor ogsaa en
mere og mere fremskudt Plads ved Udlandets Universiteter, der nu saa
godt som alle havde ordinære Professorater i dette Fag. Denne Udvikling
havde ogsaa ved vort Universitet sat sig Spor, idet der for nogle Aar siden
oprettedes et særligt hygiejnisk Laboratorium, hvor der allerede var blevet
afholdt en Række vel besøgte Kursus for Læger og Studerende, og hvor
der tillige var udført selvstændige Arbejder til Belysning af vore hjemlige
Forhold i hygiejnisk Henseende. Under disse Omstændigheder kunde man
ikke vente at finde nogen Videnskabsmand, der samtidigt kunde beherske
Hygiejnen og Retsmedicinen, og hvert af disse Fag maatte derfor siges at
have berettiget Krav paa at repræsenteres af en særlig Lærer. Ikke blot
692
Universitetet 1900—1901.
for Undervisningen ved Universitetet, men ogsaa paa Grund af den Betyd-
ning, begge Fagene have for hele Samfundet, mente Fakultetet derfor, at
det var nødvendigt, at det nu ledige Professorat deltes, saa at der oprettedes
to Professorater, et i Retsmedicin og et i Hygiejne. Professoren i Hygiejne
maatte da tillige være Bestyrer af Universitetets hygiejniske Laboratorium.
Professoren i Retsmedicin skulde, som hidtil, foruden at undervise og ex-
aminere de Studerende være forpligtet til at foretage de i Kjøbenhavns
Kommune forefaldende retslige Obduktioner. Tillige ansaa Fakultetet det
for ønskeligt, at det gjordes til Pligt for Professoren i Retsmedicin at under-
vise de Studerende i Grundtrækkene af den medicinske Lovgivning og
Lægens hele retslige Stilling. Konsistorium anbefalede Fakultetets Forslag.
Til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1901—
1902 blev der af Kirke- og Undervisningsministeren stillet Forslag om
Oprettelsen af et nyt Professorat under det lægevidenskabelige Fakultet, jfr.
Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg B. Sp. 335—38 og 553—54. Under
Forhandlingerne blev Forslaget taget tilbage, jfr. FolkethiDgstidende s. A.
Sp. 2417—18 og 2482—83, for at gjenoptages til Finanslovforslagets 3die
Behandling. I dette Forslag blev det med Hensyn til, at det under For-
handlingerne var blevet bemærket, at der var den Grund imod at dele Profes-
soratet, at der ved særlig Bevilling paa Universitetets Konto 7. a. 2. var
ansat en Mand til at docere Hygiejnen, oplyst, at den paagjældende Docent
havde faaet et Honorar for Demonstrationer og Øvelser vedrørende hygiej-
niske Spørgsmaal, men som ikke ere beregnede for de lægevidenskabelige
Studerende, hvorimod de ved Form og Indhold nærmest ere bestemte for
det store dannede Publikum, Læger, Ingeniører o. s. v., og at hele denne
Sag derfor tildels laa udenfor det lægevidenskabelige Fakultets Omraade.
Det var imidlertid nødvendigt, at der ved Universitetet doceredes Hygiejne
paa videnskabelig Maade, jfr. Rigsdagstidende s. A. Tillæg B. Sp. 1097—98
og 1349—50. Forslaget om Oprettelsen af et nyt Professorat blev forkastet,
jfr. Folkethingstidende s. A. Sp. 4197 og 4227.
Ministeriet anmodede derefter under 17de April 1901 Konsistorium
om at indhente en Erklæring fra det lægevidenskabelige Fakultet om, hvor-
vidt der fandtes noget at erindre imod, at Professorpladsen opsloges ledig
som Professorat i Retsmedicin og Hygiejne.
Konsistorium indsendte under 24de Maj s. A. en Erklæring af 15de
s. M. fra det lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette bemærkede, at det
vedblivende var af den i Skrivelse af 26de November 1900 nærmere be-
grundede Mening, at der burde oprettes 2 Professorater, et i Retsmedicin
og et i Hygiejne. Da Oprettelsen af et nyt Professorat under Fakultetet
ikke var blevet vedtaget, henstillede Fakultetet, at det ledige Professorat
opsloges som Professorat i Retsmedicin; Undervisningen i Faget Hygiejne
maatte da opsættes, indtil der blev oprettet et Professorat for samme.
Efter at Professorpladsen havde været opslaaet som Lærerpost i Rets-
medicin og Hygiejne, anmodede Ministeriet under 18de Juni s. A. Konsis-
torium om at indhente det lægevidenskabelige Fakultets Erklæring over de
indkomne Ansøgninger fra Overlæge, Professor, Dr. med. K. Pontoppidan,
Det akademiske Lærersamfund.
693
Fængselslæge, Dr. med. P. C. F. Geill, Dr. med. !ST. P. Schierbeck og Dr.
med. J. H. M. C. Fehr.
TJnder 28de Juni s. A. indsendte Konsistorium en Erklæring af 24de
s. M. fra det lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette udtalte, at ingen af
Ansøgerne om det ledige Professorat i Retsmedicin og Hygiejne skjønnedes
at være i Besiddelse af saadanne Kvalifikationer, at de kunde overtage
Undervisningen ved Universitetet i begge disse Fag paa betryggende Maade.
Fakultetet kunde derfor ikke tilraade, at nogen af dem ansattes i et Embede,
der forpligtede til at docere saavel Retsmedicin som Hygiejne, og antog
overhovedet ikke, at en dertil kvalificeret Personlighed vilde kunne findes.
Da Retsmedicin var et Examensfag, gjaldt det imidlertid efter Fakultetets
Mening i første Linie om at faa et Professorat i denne Disciplin besat, og
da Professor Pontoppidan var den af de 4 Ansøgere, der var bedst kvalifi-
ceret til at overtage en Professorplads i Retsmedicin, indstillede Fakultetet, at
han udnævntes til Professor under Fakultetet med Paalæg om at docere Rets-
medicin og uden Forpligtelse til at docere Hygiejne. Fakultetet foreslog derhos,
at det hygiejniske Laboratorium, ligesom under Vakancen, bestyredes af
Professoren i Fysiologi, idet Fakultetet forudsatte, at Ministeriet vilde fort-
sætte sine Bestræbelser for snarest muligt at faa oprettet et særligt Pro-
fessorat i Hygiejne. Konsistorium sluttede sig til Fakultetets Udtalelser.
Ved Skrivelse af 13de Juli 1901 meddelte Ministeriet Konsistorium,
at Overlæge ved Sindssygeanstalten for Nordjylland ved Aarhus, Professor,
Dr. med. Knud Børge Pontoppidan under 10de s. M. ailernaadigst var ble-
vet udnævnt til Professor i Retslægevidenskab og offentlig Hygiejne ved
Kjøbenhavns Universitet. Ministeriet tilføjede, at det havde fundet at burde
indstille Professor Pontoppidan til Ansættelse i Embedet i dets hele Omfang,
saaledes som han ogsaa selv havde ansøgt om det, da det efter Ministeriets
Formening ikke vilde være rigtigt, at der, saa længe det henstod i det
uvisse, om der vilde kunne skaffes fornøden Bevilling til Embedets Deling,
gaves Sanktion paa en i Virkeligheden derpaa baseret Ordning, hvorefter
der, hvis Delingen ikke kunne gjennemføres, ikke vilde paaligge nogen af
Fakultetets Professorer Pligt til at docere det paagjældende vigtige Fag,
men at Ministeriet var sindet til at gjøre et nyt Forsøg paa at opnaa Em-
bedet delt og var villigt til, hvis Professor Pontoppidan maatte andrage
derom, midlertidig at fritage ham for at docere offentlig Hygiejne, indtil
det havde vist sig, om det nævnte nye Forsøg paa at opnaa Embedet delt
vilde kunne gjennemføres i Rigsdagen. Ministeriet meddelte senere Professor
Pontoppidan Fritagelse for at docere Hygiejne i Efteraarshalvaaret s. A.
7. Forhøjelse af det Dr. med. E. Schmiegelow som Leder af den
otolaryngologiske Klinik ved det kgl. Frederiks Hospital
tillagte Honorar.
I Skrivelse af 14de Juli 1900 udbad Kirke- og Undervisningsmini-
steriet sig Konsistoriums Erklæring i Anledning af et af det lægevidenska-
belige Fakultet til Ministeriet indsendt Andragende fra Dr. med. E. Schmiege-
low om, at der foruden det Honorar paa 1200 Kr., som han oppebar som
Leder af den otolaryngologiske Klinik ved det kgl. Frederiks Hospital, —
Universitetet 1900—1901.
jfr. Univ. Aarb. f. 1896—97 S. 399-405 og f. 1899-1900 S. 421—22 —
maatte blive ydet ham et Honorar paa 2000 Kr. som Docent.
Dr. Schmiegelow bemærkede i sit Andragende, at han i to og et halvt
Aar havde været Leder af den otolaryngologiske Klinik paa det kgl. Frede-
riks Hospital og samtidigt havde doceret Otolaryngoli for de medicinske Stu-
derende. Det af ham hidtil oppebaarne Honorar havde været 1200 Kr., for
hvilket han dels havde ledet Klinikens Arbejde Aaret rundt, dels i hvert
Halvaar havde holdt — obligatorisk anmeldte — offentlige Forelæsninger
og Praktikantøvelser for de medicinske Studenter over de paa Kliniken be-
handlede Sygdomstilfælde.
Klinikens Arbejde gik foreløbigt for sig hver Mandag, Tirsdag.
Torsdag og Fredag, begyndte Kl. 3 om Eftermiddagen og varede c. 2 Ti-
mer daglig. I Aarets Løb behandledes der 800—900 Patienter, af hvilke
c. 100 Patienter henvistes fra Hospitalets øvrige Afdelinger, og gaves c.
5000 Konsultationer. Saavel Patienternes som Konsultationernes Antal var
stadigt stigende Aar for Aar og det daglige Arbejde som Følge deraf sta-
digt voxende. For at faa Klinikens Arbejde udført paa en omhyggelig og
samvittighedsfuld Maade og saaledes, at det kunde benyttes til klinisk Un-
dervisningsmateriale for de Studerende, maatte Arbejdet deles mellem 1ste
Assistent — der lønnedes af Staten med 800 Kr. — 2den Assistent, som han
selv lønnede med 600 Kr., og 2 Volontører, der navnlig vare sysselsatte
med Journalføringen. Kun ved et intensivt Samarbejde af alle lykkedes
det som Regel at tilendebringe det daglige Arbejde paa Kliniken indenfor
de ovenfor nævnte to Timer. At Klinikens Arbejdstid faldt i de sene Ef-
termiddagstimer, var et Forhold, som han vilde fremhæve, da det i høj
Grad bidrog til, at Arbejdet virkede dobbelt anstrængende og trættende.
En Forandring af dette Forhold lod sig næppe iværksætte, da de daarlige
Pladsforhold paa det kgl. Frederiks Hospital havde umuliggjort Henlæggel-
sen af Klinikens Arbejde til Formiddagstimerne, eftersom Klinikens Lokaler
om Formiddagen vare optagne af den kirurgiske Poliklinik.
Men foruden den daglige Klinikgjerning, der fortsattes hele Aaret
rundt, var der paalagt ham en obligatorisk Docentvirksomhed, der bestod i,
at han hvert Semester holdt Forelæsninger og praktiske Øvelser i Forbin-
delse med kliniske Demonstrationer for de Studerende. Disse Praktikant-
kursus holdtes 4 Gange ugentlig fra Kl. 3—4, og skjønt fakultative for de
Studerendes Vedkommende, vare de overordentlig stærkt besøgte, hvad der
vilde fremgaa af Antallet af de Studerende i de 5 Semestre, Øvelserne havde
været afholdte. Foraaret 1898: 1ste Afdeling 14, 2den 15, ialt 29 Prakti-
kanter. Efteraaret 1898: 18 Praktikanter. Foraaret 1899: 1ste Afdeling
15, 2den 16, ialt 31 Praktikanter. Efteraaret 1899: 12 Praktikanter. For-
aaret 1900: 1ste Afdeling 17, 2den 16, ialt 33 Praktikanter. Tilsammen
123 Praktikanter.
Tilstrømningen til disse Kursus og Forelæsninger havde, navnlig for
Foraarssemestrets Vedkommende, været saa stor, at der var et sørgeligt
Misforhold mellem Antallet af dem, der ønskede at deltage, og Klinikens
Pladsforhold. Sagen var nemlig den, at hver Deltager maatte have sin
Undersøgelseslampe med tilhørende Plads for Patienten og sig selv, men
Det akademiske Lærersamfund.
695
sligt kunde kun indenfor snævre Grænser skaffes til Yeje i de nuværende
Lokaler. For imidlertid at undgaa Afvisning af de Studerende, til hvem
der ikke var Plads, havde han maattet dele Deltagerne i to af hinanden
uafhængige Hold, og hvert Foraarshalvaar havde han derfor maattet holde
to sideløbende Kursus med tilsvarende Forelæsnings- og kliniske Demonstra-
tionsrækker. Disse Kursus havde bestaaet dels i theoretiske Forelæsninger
over udvalgte for Lægen i praktisk Henseende vigtigere Afsnit af Otolaryn-
gologien, dels i Indøvelsen af Undersøgelsesmethoderne og Demonstration
af de almindeligst forekommende Sygdomstilfælde, saa at enhver Deltager
havde været i Stand til at erhverve sig de nødvendige Kundskaber for at
stille en Diagnose og bedømme Sygdomstilfældet i prognostisk og therapeu-
tisk Henseende. For at dette Resultat kunde opnaas, maatte Docenten
lægge et stort personligt Arbejde i sin Undervisning, thi han maatte hele
Tiden have sin Opmærksomhed henvendt paa den enkelte Elev, retlede ham
i hans objektive Undersøgelse af Patienterne, gaa fra Elev til Elev, for at
overbevise sig om, at Eleven arbejdede paa rette Maade, stadigt besvarende
og stillende Spørgsmaal og stadigt snart her snart der gribe ind i den en-
kelte Elevs Undersøgelse. En slig docerende Virksomhed var meget opsli-
dende og trættende, og dobbelt anstrængende, naar den maatte ske om
Eftermiddagen i et Lokale, som var overfyldt med Elever og Patienter. Og
naar saa Praktikantkliniken var afsluttet, hvad der ikke skete før Kl. é1/^,
skulde han begynde paa Klinikens daglige Arbejde, der yderligere krævede
circa en Times Arbejde, saaledes at han i Semestret næppe blev færdig før
Kl. 5V4 å 5V2.
I Henhold til det meddelte haabede han, at Ministeriet vilde give
ham Ret, naar han mente, at der fandtes et Misforhold mellem det Arbejde,
han som Docent og Leder af den otolaryngologiske Klinik maatte yde, og
de 1200 Kr., han var honoreret med. Han ansaa disse 1200 Kr. for at
være et passende Vederlag for sin Virksomhed som Leder af den otola-
ryngologiske Klinik, men ansøgte Ministeriet om, at der maatte tilstaas
ham 2000 Kr. i Docentlønning, i Lighed med hvad Staten betalte Over-
lægerne paa Kemmunehospitalet, der hver honoreredes med 2000 Kr. for at
holde 3 Timer ugentlig Praktikant-Klinik for de Studerende. Han mente,
at hans docerende Virksomhed maatte fuldt ud kunne ligestilles med den,
Overlægerne paa Kommunehospitalet udfoldede overfor de Studerende, og
ansøgte om et aarligt Tilskud af 2000 Kr. til sin Lønning som Ækvivalent
for sin Docentvirksomhed.
Konsistorium bemærkede i Skrivelse af 19de Juli 1900 til Ministeriet,
at det kunde slutte sig til det lægevidenskabelige Fakultets Skrivelse af 9de
s. M., hvori Fakultetet havde udtalt, at medens det ikke mente at kunne
anbefale, at der bevilgedes Dr. Schmiegelow et Honorar paa 2000 Kr. som
Docent, maatte det anbefale, at der paa Grund af det forøgede Arbejde
ydedes Klinikens Leder et Tillæg til hans tidligere Honorar, hvilket Fakul-
tetet mente passende kunde sættes til 800 Kr.
Paa Finanslovforslaget for 1901—1902 blev det paa Universitetets Ud-
giftspost 7. h. opførte Honorar til Lederen af den otolaryngologiske Polikli-
nik foreslaaet forhøjet fra 1200 Kr. med 800 Kr. til 2000 Kr., jfr. Rigsdags-
Universitetets Aarbog.	87
Universitetet 1900—1901.
tidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1153—56. Forhøjelsen blev vedtaget af
Rigsdagen og optaget paa Finansloven for 1901—1902.
8. Personligt Lønningstillæg til Docent i islandsk Historie og
Litteratur, Dr. phil. V. Gudmundsson.
Fra det filosofiske Fakultet modtog Konsistorium under 22de Juni
1900 et Andragende fra Docent, Dr. phil. Y. Gudmundsson om, at den af
ham beklædte Docentpost i islandsk Historie og Litteratur maatte blive
omdannet til et extraordinært Professorat med oprykkende Professorlønning.
Docent Gudmundsson bemærkede i sit Andragende, at han var født i
1860 og den 29de April 1890 var bleven udnævnt til Docent med en Lønning
af 2500 Kr.; i 1893 blev hans Lønning forhøjet med 500 Kr., men i de sidste
7 Aar havde han hverken erholdt eller søgt noget Lønningstillæg. Da de
økonomiske Yilkaar, han for Tiden nød, imidlertid hverken i Forhold til
hans Alder eller den Stilling, han beklædte, og de Udgifter, som den nød-
vendigvis medførte, kunde betragtes som gunstige, haabede han, at Mini-
steriet vilde finde det ret naturligt, naar han nu, efter i over 10 Aar at
have virket som Lærer ved Universitetet, søgte at opnaa en gunstigere
Stilling. Naar han ikke nøjedes med at søge et Lønningstillæg, men netop
havde valgt at ansøge om at blive udnævnt til Professor extraordinarius
med oprykkende Lønning, havde hans Motiver hertil været, dels de hermed
forbundne bedre økonomiske Yilkaar i Fremtiden, dels ogsaa den Omstæn-
dighed, at han for Tiden var den eneste fast ansatte Lærer ved Universi-
tetet, der ikke havde opnaaet denne Stilling. Hvis dette Forhold skulde
vedvare i længere Tid, kunde det for udenforstaaende — navnlig for frem-
mede Videnskabsmænd, som han havde Forbindelse med — let føre til den
Slutning, at han enten personlig eller det ved ham repræsenterede Fag var
mindre velset ved Universitetet, hvad han dog ingen som helst Anledning
havde til at tro var Tilfældet. Skjønt det ikke tilkom ham at dømme om
sin Lærervirksomhed ved Universitetet, maatte han dog fremhæve, at han
i de forløbne 10 Aar stadigt havde kunnet glæde sig ved en i Forhold til
det af ham docerede Fag ret tilfredsstillende Tilhørerkreds. Ved Siden af
sin Universitetsgjerning havde han ogsaa stadigt været beskæftiget med
videregaaende videnskabelige Studier, hvis Resultater han dog hidtil des-
værre kun i ringe Grad havde set sig i Stand til at forelægge Offentlighe-
den, tildels fordi han i de sidste Aar havde paataget sig et andet Arbejde
af praktisk Art, som han dog formente ikke vilde blive ganske uden Be-
tydning for den danske Stat, specielt hans Fødeland Island.
Det filosofiske Fakultet udtalte i Skrivelse af 22de Juni 1900, at det
efter dets Overbevisning bestemt maatte fastholde, at Stillingen som Docent
i og for sig hverken kunde eller burde give sin Ihændehaver sikker For-
ventning om med Tiden at opnaa en Plads som — extraordinær eller ordi-
nær — Professor. Der maatte hertil kræves en fortjenstfuld og for Uni-
versitetet betydningsfuld Virksomhed som Docent eller fremragende viden-
skabelige Arbejder. Begge disse Krav havde Fakultetet ogsaa hidtil altid
stillet til den extraordinære Docent, som det havde anbefalet til at opnaa
Det akademiske Lærersamfund.
697
en Stilling som Professor. Men Fakultetet kunde ikke erkjende, at Docent
Gudmundsson i nogen af de nævnte Retninger ragede saaledes op frem
foran adskillige andre af Fakultetets Docenter, at der af den Grund burde
indrømmes ham en Særstilling fremfor disse. Paa den ene Side havde Dr.
Gudmundsson siden Udgivelsen af sin lovende og fortjenstfulde Doktordis-
putats (1889) ikke præsteret noget videnskabeligt Arbejde af større Betyd-
ning, og man kunde fra Universitetets Standpunkt kun beklage, at praktisk
Arbejde, der laa helt udenfor Universitetets Opgave, i de senere Aar havde
hindret Dr. Gudmundsson i fuldt ud at ofre sig for de Studier, som han
med saa meget Held havde begyndt. Paa den anden Side havde hans Do-
centvirksomhed ikke heller grebet saaledes ind i Fakultetets øvrige Virksom-
hed, at den var blevet et nødvendigt Led af denne. Dette fremgik blandt
andet deraf, at Fakultetet aldrig havde følt Trang til at benytte hans Hjælp
ved noget af de mange forskjellige Arbejder, som ligge udenfor Forelæs-
ningerne, og derfor heller ikke havde udtalt Ønsket om at kunne knytte
ham nærmere til Fakultetet som Medlem af dette.
I Anledning af at Dr. Gudmundsson i sit Andragende havde frem-
hævet, at han for Tiden var den eneste fast ansatte Lærer ved Universi-
tetet, som ikke var udnævnt til Professor extraordinarius, bemærkede Fa-
kultetet, at den kongelige Udnævnelse var en særlig Begunstigelse, der ved
Ministeriets og Rigsdagens Velvillie blev Dr. Gudmundsson tildelt strax ved
den første Ansættelse; men denne Begunstigelse indeholdt ikke i og for sig
nogen Grund til ogsaa nu at foretrække Dr. Gudmundsson fremfor andre
dygtige og veltjente Docenter ved at udnævne ham alene til Professor.
Medens Fakultetet saaledes ikke kunde anbefale hans Ansøgning, for saa
vidt den gik ud paa, at hans Docentstilling maatte blive ombyttet med et
Professorat, henstillede det, at Ministeriet, saafremt Midlerne dertil maatte
kunne skaffes til Veje, vilde søge at forbedre Dr. Gudmundssons økonomiske
Vilkaar ved et Tillæg til hans Lønning.
Konsistorium bemærkede i Skrivelse af 2den Juli 1900 til Ministeriet,
at det ganske kunde slutte sig til Fakultetets Udtalelser om Ansættelsen
af extraordinære Professorer, og henstillede, at der søgtes tillagt Docent
Gudmundsson et Lønningstillæg.
Paa Finanslovforslaget for 1901—1902 blev Universitetets Udgiftspost 7.
d., til en Docent i islandsk Historie og Litteratur, foreslaaet forhøjet med
500 Kr. som personligt Lønningstillæg for Indehaveren af dette Embede,
Dr. phil. V. Gudmundsson under Hensyn til hans 11 Aars Tjeneste, jfr.
Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1153—54 og angaaende lians
tidligere Lønningsforhold Univ. Aarb. f. 1888—89 S. 707—9 og 1892—93
S. 83. Af Folkethingets Finansudvalg blev den fornævnte Forhøjelse af Do-
cent Gudmundssons Lønning foreslaaet opført som »personligt Tillæg«, jfr.
Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg B. Sp. 355—56 og 557—58. Dette For-
slag blev vedtaget af Rigsdagen, jfr. Folkethingstidende s. A. Sp. 2486, og
Tillæget bevilget paa Finansloven for 1901—1902.
87*
Universitetet 1900—1901.
9. Forslag om Forhøjelse af det Dr. phil. Vald. Vedel tillagte Hono-
rar for at holde Forelæsninger over almindelig og sammenlignende
Litteraturhistorie.
Fra det filosofiske Fakultet modtog Konsistorium under 22de Maj
1900 et Andragende fra Docent, Dr. phil. Vald. Vedel om, at det ham til-
lagte Honorar for at holde Forelæsninger ved Universitetet over almindelig
og sammenlignende Litteraturhistorie maatte blive forhøjet fra 2000 Kr. til
3000 Kr., jfr. Univ. Aarb. f. 1894—95 S. 671—72 og f. 1896-97 S. 350—51.
Dr. Vedel bemærkede i sit Andragende, at det nu var paa 6te Aar,
siden han ansattes; fra 1ste Januar 1895 til 1ste September 1896 var hans
aarlige Løn 1000 Kr.; fra sidstnævnte Dato forhøjedes den til 2000 Kr.
Han havde i dette Tidsrum, og navnlig siden han forlod sin Virksomhed i
Kultusministeriet, ofret den allermeste af sin Tid paa sin Universitetsvirk-
somhed. Denne havde bestaaet dels i offentlige Forelæsninger, dels i Øvel-
ser for Studerende. Han havde lagt an paa, Aar fra Aar at behandle altid
nye Æmner. Efter før sin Ansættelse at have gjennemgaaet italiensk Renais-
sance og et Stykke af Sverrigs nyere Litteraturhistorie havde han siden 1895
i Forelæsninger behandlet den franske Litteraturs Historie til og med Moliére
samt i Øvelser gjennemgaaet samme Litteraturs Historie ned til den nyeste
Tid. Et enkelt Halvaar havde han holdt Forelæsninger over dansk og svensk
Litteratur i det 16de—17de Aarhundrede, og i et Par Halvaar havde han
havt Øvelser over spredte Æmner fra den sammenlignende Litteraturhistorie.
Nu var han i Øvelser begyndt paa at gjennemgaa den tyske Litteraturs
Historie og agtede i Forelæsninger at skildre Hovedsider af Middelalderens
Aandsliv og særlig Litteraturen under en Sammenligning af de forskjellige
Hovedlande. 1 Foraaret 1900 behandlede han Aandslivet i Middelalderens
Byer og vilde nu gaa videre med Fællesbehandlinger af middelalderlig
Heltespil, Lyrik, Ridderromanen og Klosterkultur. Efter Sagens Natur
krævede denne Art Forelæsninger — som han søgte at give et saa bredt
Grundlag og en saa stor Rækkevidde som muligt ved at inddrage alle
væsentlige Sider af Aandslivet, saavel videnskabeligt og religiøst som kunst-
nerisk Liv, under Betragtningen, — et meget betydeligt Forarbejde. Han
han havde derfor — som nævnt — ofret omtrent al sin Kraft og Tid paa
dette. Af Sidebeskæftigelse havde han kun havt lidt litterært Kritikerar-
bejde ved »Tilskueren« samt en mindre Virksomhed som Overbestyrer af
Kommunens Folkebibliotheker; hans Forelæsninger ved Kunstakademiet faldt
derimod helt i Traad med hans Universitetsforelæsninger og behandlede de
samme Æmner som disse, kun i en noget anden Form og med Henblik paa
et andet Publikums Tarv og Forudsætninger. Nogen videnskabelig Pro-
duktion havde han — med Undtagelse af sin Fremstilling af den franske
Litteraturs Historie i »Illustreret Verdenslitteraturhistorie« — ikke i de
senere Aar havt Tid til at udfolde, men han troede til Gjengjæld, at han
havde orienteret sig temmelig godt i den almindelige Litteraturhistorie og
havde skattet sig et ikke ubetydeligt Grundlag af Kundskaber og Overblik
til fremtidig videnskabelig Lærervirksomhed og Produktion. Han troede
ogsaa, at ikke saa faa Studerende havde havt Udbytte af hans Forelæsnin-
Dot akademiske Lærersamfund.
ger og Øvelser, som — i Betragtningen af de Nutiden ofte fjerntliggende
Æmner — oftest havde været godt besøgte, ogsaa af Studenter.
Det filosofiske Fakultet gav i sin Skrivelse Dr. Vedels Ansøgning sin
varmeste Anbefaling og bemærkede, at det i høj Grad paaskjønnede hans
Virksomhed. Fakultetet udtalte derhos Ønsket om, at det i saadanne Til-
fælde, hvor det maatte have Brug for hans Medhjælp, blev bemyndiget til
at tilkalde Dr. Vedel til at deltage i Bedømmelsen af Prisafhandlinger og
Disputatser og til at være Medcensor ved Magisterkonferenser. Konsistorium
sluttede sig i Skrivelse af 18de Juni 1900 til Fakultetets Udtalelser og an-
befalede varmt Dr. Vedels Ansøgning.
Paa Finanslovforslaget for 1901—1902 blev der paa UniversitetetsJJd-
giftspost 7. a. 2. stillet Forslag om Forhøjelse af Dr. Vedels Honorar med
1000 til 3000 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1151—54.
Folkethingets Finansudvalg anbefalede at udstemme Forslaget om at forhøje
Dr. Vedels Honorar, jfr. Rigsdagstidende s. A. Tillæg B. Sp. 353—54 og
555—56. Forslaget blev udstemt ved Finanslovforslagets 2den Behandling.
10. Andragende fra Museumsinspektør, Dr. phil. Chr. Jørgensen om
Honorar for at holde Forelæsninger over klassisk Arkæologi og
Numismatik ved Universitetet.
Under 13de August 1900 udbad Kirke- og Undervisningsministeriet
sig Konsistoriums Erklæring over et Andragende fra Museumsinspektør, Dr.
phil. Chr. Jørgensen om, at det maatte overdrages ham — ved Siden af
hans Embedsgjerning som Inspektør ved Nationalmuseets 2den Afdeling —
at holde Forelæsninger ved Universitetet over klassisk Arkæologi og Numis-
matik mod et aarligt Honorar.
Dr. Jørgensen bemærkede i sit Andragende, at han efter en viden-
skabelig Rejse i Italien og Grækenland (1886—87) med offentlig Under-
støttelse og efter at have erhvervet den filosofiske Doktorgrad med Afhand-
lingen: Kvindefigurer i den arkaiske græske Kunst (1888), stadigt havde
fortsat sine videnskabelige Studier paa Arkæologiens og den antike Numis-
matiks Omraade og holdt Forelæsninger som Privatdocent ved Universitetet,
i et Halvaar over de ældste græske Kunstværker og Mindesmærker og i tre
Halvaar over græske og romerske Mønter. Han havde samtidigt havt under
Arbejde i flere Aar et Værk om de ældste græske Vaser med Afbildninger
af de vigtigste Vaser af denne Art i de kjøbenhavnske Samlinger, hvortil
Carlsbergfonden havde bevilget ham en Understøttelse. For at kunne faa
fuldendt dette og andre Arbejder havde han fra August 1899 søgt og erholdt
Afsked fra sit Embede som Adjunkt ved Metropolitanskolen (fra 1883) og
havde samtidigt opnaaet Ansættelse som Inspektør ved Nationalmuseets 2den
Afdeling med Virksomhed i den kgl. Mønt- og Medaillesamling, hvor han fra
Februar 1888 havde været Assistent. Men da hans Stilling ved Nationalmuseet
i økonomisk Henseende var noget ugunstigere end ved Skolen og ikke gav
Udsigt til Stigning, saa han sig nødsaget til nu tillige at søge Erhverv paa
anden Maade og vilde da nødig tage sin Tilflugt igjen til Skolegjerning,
ligesom han formente, at hans Kundskaber bedre vilde kunne komme til

700
Universitetet 1900—1901.
Anvendelse ved Universitetsvirksomhed. I det sidste Aar havde lian ud-
givet (ladet trykke) tre Afhandlinger af numismatisk-arkæologisk Indhold
(Theaterbilletter fra det gamle Athen i »Studier fra Sprog- og Oldtids-
forskning«, Kvindehovedet paa de ældre Mønter fra Syrakus i »Festskrift til
J. L. Ussing« samt: Robbedale Fundet af romerske Denarer og om to
romerske Guldmedailloner i »Aarbøger for nord. Oldkyndighed«). Om Delos
og den ældre græske Skulptur havde lian skrevet en Afhandling (1896) i
»Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning«. I de sidste Aar havde han end-
videre efter Videnskabernes Selskabs Bestemmelse ledet Udgivelsen af Jul.
Langes efterladte Arbejde om Menneskeskikkelsen i den græske Kunst (i
Vid. Selsk. Skrifter 1898), og havde medvirket ved Udgivelsen af dette Ar-
bejde paa Tysk (Strassburg 1899). I »Revue numismatique« havde han
skrevet Nekrologen over C. Ludv. Muller, Møntsamlingens tidligere Direktør
(1891). En stor Del af hans Tid havde været optagen af videnskabeligt
Udgiverarbejde: som Formand i det lilologisk-historiske Samfund fra Oktober
1875 havde han udgivet alle dets Skrifter siden den Tid og dets viden-
skabelige Aarsberetning; særlig havde han i de sidste 10 Aar ledet Ud-
givelsen af den Samling filologiske og kulturhistoriske Afhandlinger, som
udkom under Titlen »Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning« med Stats-
understøttelse. Fremdeles havde han udgivet Beretningen om det 4de
nordiske Filologmøde (i Kjøbenhavn 1892), ved hvilket han var General-
sekretær. I 1899 havde han besørget en ny Udgave af Madvigs Udvalg af
Ciceros Taler, i 1882 af hans latinske Grammatik. Endelig havde han blandt
andet skrevet en Række Anmeldelser og sproglige Afhandlinger i »Nordisk
Tidsskrift for Filologi«, i »Festskrift til Vilh. Thomsen« og i »Opuscula
pliilologica« udg. af det filol.-histor. Samfund. I de sidste 12 Aar havde
han ved jævnlige Rejser havt god Lejlighed til at studere i de vigtigste
arkæologiske Samlinger i Udlandet (England, Holland, Paris, Tyskland,
Italien, Østerrig og Stockholm).
Konsistorium indsendte under 13de Oktober 1900 til Ministeriet en
Erklæring af 19de September s. A. fra det filosofiske Fakultet, hvori dette
udtalte, at det var Fakultetet ganske klart, at der i en nær Fremtid maatte
søges ansat en extraordinær Professor eller fast Docent i klassisk Arkæologi.
Denne Videnskabs store Udvikling og Betydning for flere andre Fag gjorde
den nuværende Tilstand uforsvarlig i Længden, om end Savnet i Øjeblikket
føltes noget mindre paa Grund af Professor emeritus J. L. Ussings Fore-
læsningsvirksomhed. Men Øjeblikket til at træffe et Valg mellem de yngre
Videnskabsmænd, hvorom der vilde kunne være Tale, syntes endnu ikke
at være kommet, idet baade deres Virksomhed som videnskabelige For-
fattere og endnu mere som Privatdocenter tildels paa Grund af Forholdene
havde været meget begrænset. Hvad særlig Dr. C. Jørgensen angik, kunde
han med al Agtelse for hans solide og omfattende Kundskaber ikke siges
ved videnskabelig Produktion at have vundet noget Forspring fremfor de
andre Videnskabsmænd, der havde berettiget Krav paa at komme i Be-
tragtning, og der var heller ingen Grund til at antage, at han som Docent
var i Besiddelse af mere fremragende Egenskaber end de. Fakultetet vilde
derfor tinde det urigtigt at præjudicere Besættelsen af en fremtidig Docent-
Det akademiske Lærersamfund.
701
post i Arkæologi og kunde saaledes for Øjeblikket ikke tilraade, at der
søgtes udvirket noget Docenthonorar for Dr. Jørgensen.
11. Besættelse af det ved Professor, Dr. med. & phil. Jul. Thomsens
Afgang fra Universitetet ledigblevne Professorat i Kemi med
Dr. phil. C. U. E. Petersen.
Yed Skrivelse af 23de Maj 1901 meddelte Ministeriet Konsistorium,
at Professor, Dr. med. & phil. Jul. Thomsen efter indgiven Ansøgning un-
der 22de s. M. var blevet entlediget i Naade og med Pension som Professor
i Kemi ved Universitetet og Bestyrer af Universitetets kemiske Laborato-
rium fra den 30te September s. A. at regne. Ministeriet udbad sig derhos
Forslag indsendt om den ledigblevne Professorplads' Besættelse.
Under 28de Juni s. A. indsendte Konsistorium en Erklæring af 15de
s. M. fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvori dette med-
delte, at Fakultetet ved et den 13de s. M. afholdt, fuldtalligt Møde en-
stemmigt havde vedtaget at indstille Docent, Dr. phil. Emil Petersen til at
ansættes som Professor ordinarius i Kemi og Bestyrer af Universitetets ke-
miske Laboratorium, samt at Dr. Petersen havde erklæret sig villig til at
overtage bemeldte Stilling. Dr. Petersen havde fra 1885—93 været Assi-
stent ved bemeldte Laboratorium og havde fra 1889 holdt Forelæsninger
ved Universitetet over uorganisk-kemiske og i de senere Aar navnlig over
fysisk-kemiske Æmner, fra Finansaaret 1895—96 med Honorar paa Univer-
sitetets Udgiftskonto 7. a., hvilket Honorar senest ved kgl. Resolution af
14de April 1900 var blevet forhøjet til 2000 Kr., jfr. Univ. Aarb. f. 1893
—94 S. 372—74, f. 1895—96 S. 107—8, f. 1896—97 S. 427, f. 1897—98
S. 728, f. 1898—99 S. 109 og 1899—1900 S. 377—80. Saavel gjennem sin
lange Virksomhed ved Universitetet som ved sine videnskabelige litterære
Arbejder havde Dr. Petersen godtgjort sin fulde Kvalifikation til fornævnte
Embede, og Fakultetet maatte derfor paa det varmeste anbefale ham til den
nævnte Ansættelse. Fakultetet henstillede derhos, at den ved Dr. Petersens
Ansættelse ledigblevne Sum fremdeles maatte blive anvendt i lignende
Øjemed under Fakultetet, og forventede, at Fakultetet maatte faa Lejlig-
hed til at udtale sig nærmere om denne Sag. Konsistorium anbefalede
Fakultetets Forslag om Dr. Petersens Udnævnelse til Professor.
I Skrivelse af 4de Juli s. A. til Konsistorium bemærkede Ministeriet,
at der savnedes en Udtalelse om, at Dr. Petersen utvivlsomt maatte anses
for den her i Landet til Embedet bedst kvalificerede, som attraaede An-
sættelse, og at Ministeriet, naar en saadan Udtalelse ikke forelaa, i Be-
tragtning af Bestemmelserne i Universitetets Fundats maatte nære Betænke-
lighed ved at indstille Dr. Petersen til Ansættelse i Embedet uden forud
gaaende offentligt Opslag om dets Ledighed.
Konsistorium indsendte under 9de s. M. en Erklæring af 8de s. M.
fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvori dette udtalte, at det
i Fakultetets Møde den 13de Juni s. A. under Forhandlingerne om Embe-
dets Besættelse var blevet drøftet, hvilke Personer der maatte anses kvalifi-
cerede til at komme i Betragtning, og at Fakultetet, da Professor, Dr. phil.
702
Universitetet 1900—1901.
S. M. Jørgensen og Professor ved Landbohøjskolen, Dr. pliil. 0. T. Chri-
stensen vidstes ikke at ville søge Professoratet, var enig om, at Dr. Peter-
sen maatte anses for den her i Landet til Embedet mest kvalificerede.
Under 24de Juli s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, at midler-
tidig Docent ved Universitetet, Dr. phil. Carl Ulrik Emil Petersen under
23de s. M. allernaadigst var blevet udnævnt til Professor ordinarius i Kemi
ved Universitetet og Bestyrer af Universitetets kemiske Laboratorium fra
1ste Oktober s. A. at regne.
12. Forslag om midlertidig Docent, Dr. phil. R. S. Berghs
Udnævnelse til Professor extraordniarius i Embryologi og Histologi.
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsisto-
rium under 8de Juni 1900 en Skrivelse, hvori Fakultetet varmt anbefalede,
at midlertidig Docent, Dr. phil. R. S. Bergh søgtes udnævnt til Professor
extraordinarius i Embryologi og Histologi.
Fakultetet bemærkede, at de af Fakultetets Medlemmer, der beskæf-
tige sig med Naturhistorie, varmt anbefalede, at Dr. Bergh knyttedes nær-
mere til LTniversitetet ved, at han blev ansat som extraordinær Professor.
Hans Undervisning var et nødvendigt Led i Universitetets Undervisning, og
det havde to Gange været og vilde vistnok oftere blive nødvendigt at be-
nytte Dr. Berghs Hjælp ved Doktordisputatser. Professor zoologiæ havde
udtalt, at for Undervisningen i et saa omfangsrigt Fag som Zoologi var det
en Nødvendighed, at saa væsentlige Sider af Faget som Embryologi og Hi-
stologi havde en egen Lærer, udrustet med eget Laboratorium, og at man
netop i Dr. Bergh havde den passende Mand. Ogsaa i den Betydning. Dr.
Berghs Undervisning havde for det lægevidenskabelige Fakultet, kunde sø-
ges en Grund for hans Ansættelse; denne burde efter Professor zoologiæ's
Mening være i Embryologi og Histologi.
Konsistorium bemærkede, at Dr. Bergh siden 1ste April 1889 havde
virket som midlertidig Docent ved Universitetet, jfr. Univ. Aarb. f. 1888—
89 S. 709—10, f. 1889—90 S. 192—93, f. 1890—91 S. 592—93 og 1892—
93 S. 20—21, og henviste til Erklæringer, der i en anden Sag vare afgivne
af Professorerne i det lægevidenskabelige Fakultet, Dr. med. C. Lange, Dr.
med. J. H. Chievitz og Dr. med. K. Faber om den store Betydning, Dr. Berghs
Undervisning havde vist sig at have for de lægevidenskabelige Studerende,
ikke blot fordi deres Undervisning i Mikroskopi blev fremhjulpet derved, at
de foruden at søge de overfyldte Fakultetskursus tillige kunde ty til Dr.
Berghs Kursus, men ogsaa fordi dette var det eneste, der frembød Lejlighed
til Indsigt og Øvelse i komparativ Histologi og Embryologi. Konsistorium
anbefalede varmt, at Dr. Bergh søgtes udnævnt til Professor extraordina-
rius i Embryologi og Histologi med oprykkende Professorlønning og Pen-
sionsret.
Paa Finanslovforslaget for 1901 —1902 blev under Universitetets Ud-
giftspost 7 stillet Forslag herom, jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A.
Sp. 1151—52. Folkethingets Finansudvalg anbefalede at udstemme For-
slaget om at tillægge Dr. Bergh Lønning som Professor extraordinarius,
Det akademiske Lærersamfund.
703
jfr. Rigsdagstidende s. A. Tillæg B. Sp, 353—54 og 555—56 og Folketkings-
tidende s. A. Sp. 2419 og 2484. Forslaget blev derefter udstemt ved Fi-
nanslovforslagets 2den Behandling.
13. Andragende fra Dr. phil. Victor Madsen om Forhøjelse af
Honorar for at holde saavel Forelæsninger som øvelser
i statigrafisk Geologi.
Paa Finansloven for 1895—96 blev der paa Universitetets Udgiftspost
7. a. bevilget et Beløb af 1200 Kr. til Assistance for Professoren i Minera-
logi og Geologi. Efter Professor mineralogiæ, Dr. phil. N. Y. Ussings Ønske
blev det derefter ved Kirke- og Undervisningsministeriets Resolution af 14de
Juni 1897 bifaldet, at dette Beløb, indtil anden Bestemmelse maatte an-
ses ønskelig, maatte anvendes saaledes, at: a. 600 Kr. stilledes til Raadig-
hed for Professor mineralogiæ til at lønne en Assistent ved Undervisningen
og b. 600 Kr. tildeltes Statsgeolog, Dr. phil. Victor Madsen som Honorar
for i to ugentlige Timer, i et Tidsrum svarende til et Halvaar, aarlig at
foredrage nærmere bestemte Afsnit af Mineralogien og Geologien, jfr. Univ.
Aarb. f. 1895—96 S. 79—80 og 1896—97 S. 392 og 427.
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
under 16de Oktober 1900 et Andragende fra Dr. phil. V. Madsen, hvori han
bemærkede, at han siden 1896 havde holdt Forelæsninger ved Universitetet
for et aarligt Honorar af 600 Kr., og nu ansøgte om Forhøjelse af dette
Honorar med 400 Kr. aarlig, imod at det samtidigt overdroges ham midler-
tidigt at holde Forelæsninger og Øvelser i statigrafisk Geologi. Som for-
mentlig kvalificerende ham til denne Honorarforhøjelse, anførte han, at han
foruden de fornævnte lønnede Forelæsninger siden Foraarshalvaaret 1899
som Privatdocent havde holdt ulønnede, palæontologiske og geologiske Øvel-
ser, og at der saavel til Forelæsningerne som til Øvelserne havde været en
forholdsvis betydelig Tilslutning af Studerende, hvilket viste, at der var en
betydelig Trang til en fyldig Undervisning i statigrafisk Geologi, en Under-
visning, han gjerne i Fremtiden vilde ofre mere af sin Tid, end det tidli-
gere havde været ham muligt.
Fakultetet anbefalede paa det bedste I)r. Madsens Andragende og be-
mærkede, at hans Forelæsninger havde vist sig at gjøre fortrinlig Fyldest
ved Undervisningen af de naturhistoriske Studerende, saa at Fakultetet i
høj Grad maatte ønske dem bibeholdte og udvidede paa den i Andragendet
nævnte Maade.
Konsistorium indsendte under 22de Januar 1901 Dr. Madsens Andra-
gende tilligemed en Erklæring fra Universitetets Kvæstor, hvori særlig hen-
lededes Opmærksomheden paa fornævnte Bevillings Beskaffenhed som et til
Assistance for Professor mineralogiæ stillet Beløb, om hvis nærmere An-
vendelse der ikke var meddelt Rigsdagen nogen Underretning, saaledes at
der her burde søges om en Forhøjelse af Assistancebeløbet og ikke om en
Honorarforhøjelse til Dr. Madsen personlig. Kvæstor oplyste derhos, at der
paa Udgiftspost 7. a. 1. vilde blive ledigt til Ministeriets Raadighed et Be-
løb af 400 Kr., der for Tiden anvendtes til Driftsomkostninger ved Under-
Universitetets Aarbog.
w
704
Universitetet 1900—1901.
visningen i Histologi og Embryologi. Konsistorium indstillede, at der søgtes
tilvejebragt en Forhøjelse af Dr. Madsens nuværende Honorar 600 Kr. med
400 Kr. til 1000 Kr. ved et Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1901
—1902 om Forhøjelse af det under Universitetets Udgiftspost 7. a. 2. til
Assistance for Professoren i Mineralogi og Geologi opførte Beløb af 1200
Kr. med 400 Kr. i det Øjemed, at denne Assistancesum kunde blive til-
strækkelig til at knytte Øvelser til de ved Hjælp af denne hidtil holdte
Foredrag, — medmindre Ministeriet maatte se sig i Stand til uden
Henvendelse til Rigsdagen at tilvejebringe den nævnte Honorarfor-
højelse med 400 Kr. af den under Udgiftspost 7. a. 1. til dets Disposi-
tion stillede Sum —, samt at Ministeriet, efter Tilvejebringelsen af for-
nævnte Sum vilde foretage den Forandring i sin Resolution af 14de Juni
1897 under b., at det Statsgeolog, Dr. phil. Victor Madsen tillagte Honorar
forhøjedes til 1000 Kr., mod at der blev forbunden Øvelser med de af
ham afholdte Foredrag over nærmere bestemte Afsnit af Mineralogien og
Geologien.
Der er herefter ikke foretaget videre i Sagen.
LU. F orelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Den filosofiske Prøve.
I Henhold til den ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse
af 27de April 1886 givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr.
Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 49, er det blevet tilladt 5 Studerende, der i
Januar 1901 havde bestaaet Afgangsexamen for Studerende, at indstille sig
til den filosofiske Prøve i Sommeren s. A., ligesom der er givet 3 Studerende
paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste Tilladelse til at indstille sig
til Prøven til extraordinære Tider.
2. Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet.
a. Prøve i patristisk Latin.
I Anledning af et Andragende fra en Lærer i Jylland om Tilladelse
til at indstille sig til mundtlig Prøve lige efter den skriftlige Prøve, med-
delte Fakultetet under 16de Marts 1901 Tilladelse til, at han maatte ind-
stille sig til en særlig skriftlig Prøve umiddelbart før den mundtlige Examen
begyndte.
b. Den theologiske Embedsexamen.
Fakultetet indskærpede under 12te September 1899 ved Bekjendtgjø-
relse paa Universitetet, at der ikke ved den theologiske Embedsexamen er
Valgfrihed mellem flere Examensopgaver i gammeltestamentlig Exegese,
men at Kandidaten, naar der gives flere Opgaver, er forpligtet til at skrive
over den indenfor hans Pensum faldende Opgave, som er nævnet først,
jfr. Univ. Aarb. f. 1900—1901 S. 381, hvor Bekjendtgjørelsen er meddelt
mindre tydelig.