Første -A»fsn.rt. Universitetets og den polytekniske Læreanstalts Forhold som Læreanstalter. I. Universitetet. A, Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde. I. Bestyrelse. I. Kontoen »Til videnskabelige Formaals Fremme«. Paa Finansloven for 1895—96 blev Universitetets Udgiftspost 7. a., Til videnskabelige Formaals Fremme, delt i to Beløb: 1. Til Ministeriets Disposition og 2. Ifølge særlig Bevilling til bestemte Personer eller Øjemed, jfr. Univ. Aarb. f. 1894—95 S. 663—66. Under Henvisning til de i Univ. Aarb. f. 1896—97 S. 333—34, f. 1897—98 S. 649—50, f. 1898—99 S. 1—2 og f. 1899—1900 S. 335—36 indeholdte Oplysninger om de i de følgende Finansaar skete Forandringer med Hensyn til de paa Kontoen bevilgede Beløb, bemærkes, at der paa Finansloven for 1900 —1901 blev bevilget paa Underkonto 1. 25800 Kr. og paa Underkonto 2. 24000 Kr., ialt 49800 Kr., jfr. Rigsdagtidende 1899— 1900 Tillæg A. Sp. 1097—1102 og Tillæg 13. Sp. 467—68 og 703—4, idet der blev bevilget et Honorar paa 2000 Kr. til Dr. phil. Holger Pedersen for at holde Forelæsninger over sammenlignende Sprogvidenskab med særlig Forpligtelse til indtil videre stadig at holde Forelæsninger over de slaviske Sprog og et Honorar paa 2000 Kr. til Dr. phil. Edv. Lehmann for at holde Forelæsninger over Religionshistorie samt ialt 3000 Kr. til Forhøjelse af Honorarerne for Dr. phil. E. Petersen, Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge, Dr. phil. A. Hammerich og Dr. phil. A. Olrik med henholdsvis 700 Kr., 700 Kr., 800 Kr. og 800 Kr. Paa Finanslovforslaget for 1901—1902 blev der stillet Forslag om at tillægge Dr. phil. R. S. Bergh som Professor ex- traordinarius oprykkende Professorlønning og Pensionsret samt om Forhøjelse af Honoraret til Dr. phil. Y. Vedel med 1000 Kr. til 3000 Kr. Forslagene bleve ikke tiltraadte af Folkethingets Finansudvalg og udstemte ved Finans- lovforslagets 2den Behandling i Folkethinget, jfr. nærmere i det følgende S. 702 og 698. Derimod blev der paa Universitetets Udgiftspost 3 som Universitetets Aarbog. 84 * 672 Universitetet 1900—1901. Underkonto u., Laboratoriet for Histologi og Embryologi, bevilget et Beløb af 1500 Kr.; herved bortfaldt det hidtil paa Udgiftspost 7. a. 2. bevilgede Beløb af 500 Kr. til Driftsomkostninger ved Undervisningen i Histologi og Embrjrologi og det til samme Øjemed paa Udgiftspost 7. a. 1. anvendte Beløb af 400 Kr. blev til Disposition. Ved Dr. phil. C. U. E. Petersens Udnævnelse til Professor i Kemi er bortfaldet 700 Kr. paa Udgiftspost 7. a. 2. og 1300 Kr. blevet til Disposition paa Udgiftspost 7. a. 1. og ved Dr. juris H. Munch-Petersens Udnævnelse til Professor i Pietsvidenskab er bort- faldet 2000 Kr. paa Udgiftspost 7. a. 2. Beløbene paa Udgiftspost 7. a. ere herefter fordelte saaledes: Af den til Ifølge særlig Ministeriets Bevilling til Personer eller Øjemed: Disposition bestemte lait. værende Personer Lønninger: Sum. eller Øjemed. Kr. Kr. Kr. Prof. extraord., Dr. med. Julius Petersen.. 1200 3000 4200 — , Dr. phil. Cl. Wilkens..... 2400 1200 3600 — , Dr. phil. F. Jonsson...... 3200 400 3600 Honorarer: Dr. phil. 0. Siesb}~e.................... 2700 300 3000 Professor, Dr. phil. "Vald. Schmidt........ 1300 1200 2500 Dr. phil. A. Lehmann................... 1200 1400 2600 Dr. phil. R. S. Bergh................... 2000 » 2000 Dr. phil. A. B. Drachmann.............. 200 2800 3000 Dr. med. H. A. Nielsen................. 1200 ■» 1200 Dr. phil. A. M. Hansen................ 2000 » 2000 Dr. phil. V. Vedel............. ....... 2000 2000 Dr. phil. L. J. Kolderup Rosenvinge..... 1300 700 2000 Til Assistance for Professoren i Mineralogi og Geologi................. ....... » 1200 1200 Dr. phil. A. Hammerich................. 200 1800 2000 Dr. phil. A. Olrik...................... 1200 800 2000 Dr. phil. J. PL Østrup........ ......... 2000 » 2000 Mag. art. V. Dahlerup.................. ■» 2000 2000 Dr. phil. Holger Pedersen............... » 2000 2000 Dr. phil. Edv. Lehmann................. T> 2000 2000 Til Disposition......................... 1700 1700 lait... 25800 20800 46600 *) *) Ved 3die Behandling i Folketliinget af P'inanslovforslaget for 1902—1903 er vedtaget, at de tidligere af Dr. jur. Munch-Petersen paa 7. a. 2. oppebaarne 2000 Kr. optages som Honorar for Dr. jur. L. A. Grundtvig for at holde Forelæsninger og Øvelser for de juridiske Studerende, at Beløbet paa 7. a. 2. forøges med 1200 Kr. som Honorar til Cand. mag. M. Knudsen for at holde Forelæsninger i Fysik, saaledes han tillige faar 400 Kr. af det paa 7. a. 1. disponible Beløb, 1700 Kr , medens Resten, 1300 Kr., tillægges Dr. phil. Jul. Chr. Petersen som Honorar for at holde Forelæsninger over Elektrokemi. *) Ved 3die Behandling i Folketliinget af P'inanslovforslaget for 1902—1903 er vedtaget, at de tidligere af Dr. jur. Munch-Petersen paa 7. a. 2. oppebaarne 2000 Kr. optages som Honorar for Dr. jur. L. A. Grundtvig for at holde Forelæsninger og Øvelser for de juridiske Studerende, at Beløbet paa 7. a. 2. forøges med 1200 Kr. som Honorar til Cand. mag. M. Knudsen for at holde Forelæsninger i Fysik, saaledes han tillige faar 400 Kr. af det paa 7. a. 1. disponible Beløb, 1700 Kr , medens Resten, 1300 Kr., tillægges Dr. phil. Jul. Chr. Petersen som Honorar for at holde Forelæsninger over Elektrokemi. Bestyrelse. 673 2. Optagelse af Udgifterne til Kontorhold for Udvalget for folkelig Universitetsundervisning paa Universitetets Budget. Fra det af den akademiske Lærerforsamling nedsatte Udvalg for folkelig Universitetsundervisning modtog Konsistorium under 22de Maj 1900 følgende Skrivelse til Lærerforsamlingen: »Ved Udgangen af næste Under- visningsaar liar den folkelige Universitetsundervisning været prøvet i Danmark i 21/i Aar under Ledelse af det af Lærerforsamlingen nedsatte Udvalg. Der har i de sidste to Aar til Støtte for Sagen været givet en extraordinær Bevilling paa Finansloven »til forsøgsvis Indførelse af folkelig Universitets- undervisning i Danmark«. I Løbet af denne Tid har denne Undervisnings- form antaget et saadant Omfang og vundet en saadan Fasthed, at det maa anses for naturligt, at den extraordinære Bevilling søges forandret til en ordinær paa næste Aars Finanslov, saaledes at den folkelige Universitets- undervisning gaar ind blandt de Undervisningsformer, der stadig og regel- mæssig støttes af Staten. Efter den stærke Tilslutning, Sagen har faaet over hele Landet, og den Imødekommenhed, der hidtil er vist af de be- vilgende Myndigheder, er der heller ingen Tvivl om, at en ordinær Bevilling uden større Vanskelighed vil opnaas. Naar imidlertid Statens Bidrag til Undervisningens Fremme antager en fastere Form, vil det tillige være nødvendigt at søge dette Bidrag noget forhøjet — foreløbig især af Hensyn til de stigende Administrationsudgifter, som selve Udvalgets Virksomhed kræver. Under den hidtidige midlertidige Tilstand har Udvalget været uden eget Lokale; Forretningerne ere blevne besørgede dels i Formandens og Sekretærens Hjem, dels i det filologisk- historiske Laboratoriums Lærerværelse, hvor der ved Laboratoriebestyrelsens Velvillie er bleven indrømmet Udvalget Plads, men som i flere Henseender er lidet egnet og nu utilstrækkeligt. I Stedet vil det nu, da der næppe paa Universitetet findes nogen ledig Plads, der kan overlades Udvalget, være nødvendigt at leje et Lokale for dette og foruden Udgiften hertil, vil det blive nødvendigt at forhøje Sekretærens Honorar af Hensyn til det stærkt voxende Arbejde, at benytte underordnet Medhjælp i større Omfang o. s. v. Medens Udgifterne til Udvalgets Forretningsførelse og Udgifterne til den egentlige Undervisning, deriblandt ogsaa de direkte Tilskud til de stedlige Foreninger, hidtil have været afholdte under ét af den extraordinære Bevilling, vil det vistnok være rigtigt, samtidigt med at denne søges ændret til en ordinær, at søge udvirket en Adskillelse mellem disse to Klasser af Udgifter i selve Bevillingens Form. Det er i sig selv ikke heldigt, at de direkte Tilskud til Foreningerne begrænses af Hensyn til Udvalgets Ad- ministrationsudgifter, og det bliver endnu uheldigere, naar disse maa forøges betydeligt. Udvalget mener derfor, at man bør søge at faa Bevillingen delt, og det vil da være det naturlige, at den Del af den, der gaar med til at bestride det af Universitetet nedsatte Udvalgs egne Udgifter, optages paa Universitetets Konto, medens udenfor denne som hidtil holdes Tilskudet til Støtte for selve Undervisningen og de stedlige Folkeuniversitetsforeninger. I Henhold til disse Grunde tillader Udvalget sig at indstille til den akademiske Lærerforsamling at tage følgende Beslutning: »Lærerforsamlingen 84* 674 Universitetet 1900— 1901 bemyndiger Udvalget til paa dens Vegne at andrage Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om at søge udvirket: 1. en Bevilling paa Universi- tetets Konto til Bestridelse af Udvalgets Udgifter til Kontorhold, Trykning af Beretning m. m., fremdeles til Leje af Kontorlokale, for saa vidt og saa længe et saadant ikke kan skalfes i selve Universitetsbygningerne; endelig én Gang for alle en Bevilling til Montering af Lokalet; 2. en Bevilling paa Ministeriets almindelige Konto af en Sum, som stilles til Udvalgets Raadighed for at benyttes til Støtte for folkelig Universitetsundervisning i Danmark, især udenfor Kjøbenhavns Denne Sag var derefter til Forhandling paa et af Lærerforsamlingen den 14de Juni s. A. afholdt Møde, paa hvilket Lærerforsamlingen vedtog følgende Dagsorden: »Idet Lærerforsamlingen foreløbig udtaler sin Sympathi med det af Udvalget for folkelig Universitetsundervisning stillede Forslag, hvorefter Udvalgets egne Udgifter optages paa Universitetets Budget, op- fordrer den Konsistorium til at behandle Sagen, saaledes at der kan tages endelig Beslutning derom paa næste Lærermøde.« Under 19de Juli s. A. indsendte Konsistorium et under 4de s. M. fra Udvalget for folkelig Universitetsundervisning modtaget Andragende om forhøjet Bevilling til Støtte for folkelig Universitetsundervisning i Danmark, hvori søgtes om Bevillingens Forhøjelse fra 6000 Kr. til 10000 Kr., deraf til Kontorhold 1500 Kr. og til Leje af et Kontorlokale 500 Kr. Konsistorium anbefalede — under Henvisning til sine tidligere Ud- talelser i Skrivelser af 8de Oktober 1897 og 19de November 1898, jfr. Univ. Aarb. f. 1897—98 S. 935 og f. 1898—99 S. 87, hvori det fraraadede, at Bidrag søgtes bevilget af Kommunitetets Midler — paa det bedste, at der ydedes Hjælp til fornævnte Formaal. Med Hensyn til det i Andragendet fremsatte Forslag om at lade en Del af Udgifterne optage paa Universitetets Budget, bemærkedes, at der i Konsistorium havde været rejst de Betænke- ligheder derimod, at dette Forslags Gjennemførelse vilde kunne drage Konsekvenser efter sig, som ikke i Øjeblikket kunde forudses, og at det vilde kunne komme til at træde hindrende i Vejen for Opnaaelse af Be- villinger til Formaal, som stode i nærmere Forbindelse med Universitetet. Nogen endelig Erklæring kunde Konsistorium imidlertid ikke for Tiden af- give, fordi det ønskede, forinden Beslutning toges, at have en Udtalelse fra Universitetets Kvæstor. I Henhold til Kundgjørelse af 18de September 1850 § 2. b. indbe- rettede Konsistorium under 10de November 1900 til Ministeriet, at der paa et den 25de Oktober s. A. afholdt Møde af den akademiske Lærer- forsamling med 23 Stemmer mod 9 var blevet vedtaget: »Lærerforsamlingen beslutter at andrage Ministeriet om, at Udvalgets Kontorudgifter optages paa Universitetets Budget.« Konsistorium indsendte samtidigt en Erklæring af Ilte September 1900 fra Universitetets Kvæstor og en Skrivelse af 31te Oktober s. A. fra Udvalget for folkelig Universitetsundervisning. Kvæstor bemærkede, at en Deling af den hidtil for fornævnte Udvalgs Administration og Udgifterne ved selve Undervisningen samlede Bevilling i Forbindelse med, at der søgtes opnaaet en Anerkjendelse af den hele Under- visningsform som stadig og regelmæssig, vel kunde føre til, at Bevillingen. Bestyrelse. opført med to Underkonti, optoges under Finanslovens § 2] til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, men ikke syntes at burde drage efter sig, at den ene af disse Underkonti, nemlig for Administrationsudgifterne, optoges under Universitetets Budget. Der var nemlig, som det forekom Kvæstor, en uimodsigelig Forbindelse mellem Omfanget af Administrationen og Omfanget af selve den folkelige Universitetsundervisning, saaledes at de to Bevillinger maatte blive Gjenstand for en samlet Overvejelse i Rigsda- gens to Finansudvalg. I ethvert Tilfælde vilde det ikke kunne modsiges, at der i Rigsdagen vilde kunne opstaa en Tanke om det rigtige i fremdeles at bolde de to Bevillinger sammen. Skulde Følgen deraf blive, at begge Underkonti blev samlede paa Budgettet for det særlige Fond, Universitetet, vilde det i Finansloven opførte Tilskud af Statskassen til Universitetet komme til at omfatte et Formaal, som hverken efter sit Begreb eller efter den historiske Udvikling hørte ind under denne særlige Fond og, knyttet til dette, kunde med sine Bevillinger — 0111 hvilke det nu stillede sig uberegne- ligt, hvor store de kunde blive — være en Hindring for Opnaaelsen af For- maal, som høre ind under Universitetet og ikke kunne opføres andetsteds. Der vilde da for Universitetet indtræde et Bevillingsomraade med lignende Mislighed som den, der for nogen Tid tilbage kunde være indtraadt for Kommunitetet ved den i Rigsdagen fremkomne Bestræbelse efter at fastslaa en Opfattelse af »Studerende« som medoptagende alle unge Mænd eller Kvinder, der overhovedet give sig af med at forøge deres Kundskaber. En Deling af Bevillingen til folkelig Universitetsundervisning, særlig udenfor Kjøbenhavn, saaledes at Administrationsudgifterne blev udskilte og hen- førte under Universitetets Budget, maatte Kvæstor i Henhold til de foran- førte anse for afgjort utilraadelig. I den fra Udvalget for folkelig Universitetsundervisning modtagne Skrivelse af 31te Oktober s. A. udtaltes følgende: »Efter Bemyndigelse af den akademiske Lærerforsamling og paa dens Vegne tillader Udvalget for folkelig Universitetsundervisning sig herved at andrage det høje Ministerium om at søge udvirket, at der paa Universitetets extraordinære Budget opføres til Kontorholdsudgifter m. 111. for nævnte Udvalg 1500 Kr., endvidere 500 Kr. til Leje af et Kontorlokale, for saa vidt og saa længe et saadant ikke kan tilvejebringes i selve Universitetsbygningerne; endelig én Gang for alle 500 Kr. til Montering af Kontoret — saaledes at den til Støtte for folkelig Universitetsundervisning paa Finansforslaget § 26 opførte Sum nedsættes med et tilsvarende Beløb. Det vil af Udvalgets tidligere Andragende være det høje Ministerium bekjendt, at Udvalget allerede i Juni Maaned d. A. søgte Ben^ndigelse hos den akademiske Lærerforsamling til i sit Andragende at optage et Forslag om en saadan Deling af den Sum, der søgtes bevilget til Støtte for folke- lig Universitetsundervisning, og at det den Gang fik en foreløbig Tilslut- ning fra Forsamlingens Side. Den endelige Afgjørelse blev udsat, for at Konsistorium kunde behandle Sagen, og i Mellemtiden er der indhentet en Betænkning fra Universitets Kvæstor. Paa et deri 25de d. M. afholdt Læ- rermøde kom Spørgsmaalet atter for, og med et overvejende Flertal sluttede Lærerforsamlingen sig til Udvalgets Opfattelse. Man mente, at naar Uni- 676 Universitetet 1900—1901. versitetet gjennem Nedsættelsen af det nævnte Udvalg havde ønsket at give den folkelige Universitetsundervisning sin Støtte, var det det ene naturlige, at de Udgifter, som Udvalgets Virksomhed for at ordne og lede Undervisningen førte med sig, fandt Plads blandt Universitetets øvrige Ud- gifter, ligesom Udvalget havde den Overbevisning, at dette i høj Grad vilde klare dets Stilling overfor de lokale Folkeuniversitetsforeninger og lette dets Samarbejde med dem. Naar Kvæstor i sin Betænkning har ment at maatte fraraade en Deling af Kontoen, som den her ønskes, hænger dette sammen med, at lian gaar ud fra, at der bestaar en nøje Sammenhæng mellem Om- fanget af Udvalgets Virksomhed og Statstilskudets Størrelse. Dette er dog kun delvis rigtigt, og Lærerforsamlingen maa i Modsætning til Kvæstor betone, at Udvalgets Kontorudgifter og Statens Understøttelse af Folke- universitetsforeningerne rundt om i Landet ere to ganske forskjellige Ting; man kan allerede af den Grund heller ikke tro, at der i Overførelsen af Udvalgsudgifterne til Universitetet skulde ligge nogen Fristelse til ogsaa at sætte Tilskudene til de lokale Foreninger paa Universitetets Konto, hvor de ganske vist ikke høre hjemme.« Efter at Ministeriet under 17de November s. A. havde udbedt sig Konsistoriums Erklæring angaaende Optagelsen af fornævnte Kontorudgifter paa Universitetets Budget, bemærkede Konsistorium i Skrivelse af 5te December s. A. til Ministeriet følgende: »Naar Konsistorium ved Frem- sendelsen af den som Udtryk for Lærerforsamlingens Beslutning affattede Skrivelse af 10de f. M. ikke ledsagede denne med nogen særlig Udtalelse, var det, fordi ifølge Kundgjørelse af 18de September 1850 § 2 b »Lærer- foreningens Erklæringer og Andragender skulle betragtes som det endelige Udtryk af Universitetets Mening og Ønsker.« Naar nu imidlertid Ministe- riet har forlangt Konsistoriums Udtalelse derom, skal man ikke undlade at meddele, at Konsistorium for sit Vedkommende med 8 Stemmer mod 4 skal henholde sig til den af Kvæstor i Sagen afgivne Erklæring.« Paa Finansforslaget for 1901—1902 blev der stillet Forslag om, at Be- villingen paa § 26 IV. 42, Tilskud til en folkelig Universitetsundervisning, særlig udenfor Kjobenhavn, maatte blive forandret til en fast aarlig Bevil- ling og derhos forhøjet fra 6000 Kr. til 10000 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1737 -40. Af Folkethingets Finansudvalg blev der til 2den Behandling af Finanslovforslaget stillet Forslag om at overføre den Del af Bevillingen, der medgaar til Kontorhold, 2000 Kr., til Universi- tetets Budget under Universitetets Udgiftspost 7 under et nyt Litra: Til Lokaler og Kontorhold for Udvalget for folkelig Universitetsundervisning 2000 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg B. Sp. 481—82 og 557-— 58 samt Folkethingstidende s. A. Sp. 2484--86, 2499—2500 og 2504—5. Forslaget blev vedtaget. Til 3die Behandling af Finansforslaget blev der derefter af Kirke- og Undervisningsministeren stillet Forslag om, at opføre det samlede Beløb af 10000 Kr. under § 21. III., de det højere Undervis- ningsvæsen og Videnskabelighed vedkommende Udgifter, jfr. Rigsdagstidende s. A. Tillæg B. Sp. 1089—90, 1099 -1100 og 1279—82 samt Folkethings- tidende s. A. Sp. 4191—93 og 4225—26. Forslaget blev forkastet. An- gaaende Sagens Omtale ved Finanslovforslagets Behandling i Landsthinget Bestyrelse. 677 henvises til Landsthingstidende s. A. Sp. 1404—5 og 4011. Paa Finansloven for 1901—1902 blev fornævnte 2000 Kr. opforte under Universitetets Ud- giftspost 7. n. 3. Nye Bestemmelser angaaende Meddelelserne til det store kgl. Bibliothek om Erhvervelser af udenlandsk Litteratur. Under Henvisning til Skrivelse af 4de Maj 1897 om Indsendelse af Meddelelser fra de under Universitetet underlagte Bibliotheker til det store kgl. Bibliothek om deres Erhvervelser af udenlandsk Litteratur, jfr. Univ. Aarb. f. 1896—97 S. 334—30, meddelte Kirke- og Undervisnings- ministeriet under 3die Juni 1901 Konsistorium, at Qverbibliothekaren ved det store kgl. Bibliothek senere havde anbefalet, at der — i Lighed med hvad der sker i Sverrig — paa Grundlag af disse Meddelelser udgives en systematisk affattet Aarskatalog over den fremmede Litteratur, som gaar ind i de forskjellige Bibliotheker, og der var derefter paa Finansloven blevet optaget en aarlig Bevilling til Dækning af Udgifterne ved Udgivelsen af en saadan Aarskatalog. I dette Øjemed vilde det være nødvendigt, at de forskjellige Bibliotheker ved Afgivelsen af deres Meddelelser til det store kgl. Bibliothek om deres Erhvervelser af fremmed Litteratur fulgte sanmie Fremgangsmaade i visse Retninger, og Overbibliothekaren for bemeldte Bibliothek havde derfor udarbejdet vejledende Bestemmelser i saa Henseende, hvilke Ministeriet havde approberet. Ministeriet fremsendte Exemplarer af disse Bestemmelser og anmodede Konsistorium om at ville paalægge bota- taniske Haves, zoologisk Museums, mineralogisk Museums, pathologisk-ana- tomisk Instituts og astronomisk Observatoriums Bibliotheker at følge disse Bestemmelser ved Afgivelsen af deres Meddelelser til det store kgl. Biblio- thek, medens andre mindre Bibliotheker under Konsistorium kunde ophøre med at give disse Meddelelser om deres Erhvervelser. 4. Forslag om midlertidig Besættelse af en reserveret Plads i Konsistorium, om Rejseunderstøttelser til Universitetslærere, om Anbringelse af en Telefon paa Universitetet m. m. 1 Henhold en Opfordring af 19de Maj 1900 fra 13 Universitetslærere blev der under 14de Juni s. A. afholdt et extraordinært Lærermøde til Af- gjørelsen af følgende Forslag. Nedsættelsen af et Udvalg angaaende en midlertidig Ordning med Hensyn til den Finansminister, Dr. jur. W. Scharling reserverede Plads i Konsistorium. Til Medlemmer af Udvalget valgtes Professorerne, Dr. jur. Falbe Hansen, Dr. jur. V. Bentzon og Dr. phil. O. Jespersen. Paa det i Oktober s. A. afholdte Lærermøde vedtoges det at udsætte Sagen til Lærer- mødet i Maj 1901. Nedsættelse af et Udvalg til Overvejelse af, hvorvidt liejseumler- støttelser, eventuelt ogsaa andre videnskabelige Understøttelser, til Universi- tetslærere kunde udskilles som en særlig Konto paa Finansloven. Til Med- lemmer af Udvalget valgtes: Universitetets Rektor, Professor, Dr, jur. & 678 Universitetet 1900—1901. phil. Job. Steenstrup og Professorerne, Dr. phil. E. Warming, Dr. jur. Jul. Lassen, Dr. med. C. Bohr og J. C. Jacobsen. Paa det i Oktober 1900 af- holdte Lærermøde vedtoges det, at stille Sagen i Bero. Nedsættelsen af et Udvalg til Undersøgelse af Ønskeligheden af en Telejon paa Universitetet. Til Medlemmer af Udvalget valgtes: Professorerne, Dr. jur. Deuntzer, Dr. jur. V. Bentzon og Dr. phil. Kr. Erslev. Angaaende denne Sag, der havde været forebragt paa tidligere Lærermøder, afgav Udvalgets 2 Medlemmer, Professorerne Bentzon og Erslev, under 8de Ok- tober 1900 en Erklæring, hvori de udtalte, at de maatte mene, at en Telefon, hvormed der kunde ringes baade til og fra Universitetet, vilde være af ikke liden Betydning for Universitetslærernes Forbindelse med Omverdenen saavel som med selve Universitetet, og at Nytten hurtig vilde stige, da en Telefon paa Universitetet vistnok snart vilde føre til, at ad- skilligt flere Professorer end nu selv fik Telefon. Efter deres Opfattelse vilde en Telefon ogsaa være til megen Gavn for Universitetets Administra- tion; men da man i denne selv ikke delte denne Mening, havde de dog ved den Ordning, de i det følgende skulde fremstille, ikke taget særligt Hensyn til Administrationen. Da Universitetets Lærere kom dels i Hoved- bygningen, dels i Annexet, burde der være to Telefonapparater, et Hoved- apparat og et Biapparat. Det vilde være heldigst, om Hovedapparatet kunde anbringes i Hovedbygningen; men i denne fandtes næppe noget Rum, der var egnet til et saadant Apparat med den Dame, som skulde passe det. I Annexet var der derimod paa første Sal to smaa Lærerværelser, af hvilke det ene vistnok kun blev benyttet til at gaa igjennem, og dér vilde Hoved- apparatet da kunde anbringes. Biapparatet maatte saa opstilles i Toilet- rummet ved nederste Aftrædelsesværelse i Hovedbygningen, da dette jo benyttes af langt flere Lærere end Værelset paa første Sal. Den Dame, der skulde passe Hovedapparatet, burde være tilstede paa Universitetet fra 10 til 2V2, men saaledes, at hun kun i den første Halvdel af liver Time skulde være ved Apparatet, medens hun i den anden Halvdel kunde forlade dette for at bringe Besked videre om. Naar man udefra vilde have For- bindelse med Universitetet selv eller med en Lærer, naar han kom paa det, ringede man da Damen op i en af de halve Timer, hvori hun skulde være ved Apparatet, og hvorom Telefonbogen skulde indeholde Oplysning. Damen burde have en Liste over, paa hvilken Tid Universitetslærerne læste; hun kunde da strax meddele den, der søgte Forbindelse, paa hvad Tid han kunde vente Svar. Hun skulde i den paa Opringningen følgende halve Time bringe til vedkommende Lærer en skriftlig Besked, der skulde an- bringes paa et bestemt Sted i Lærerværelset og angive, hvem han skulde ringe op. Medens man saaledes kun kunde faa Forbindelse udefra med Universitetet i de 5 halve Timer, i hvilke Telefondamen var ved Apparatet, kunde man derimod fra selve Universitetet benytte Telefonen til enhver Tid, enten ved gjennem Damen at forlange Forbindelse med Centralen eller, naar hun ikke var tilstede, direkte, idet hun, naar hun forlod Apparatet, omstillede det saaledes, at Hovedbygningens Telefon var i direkte Forbindelse med Centralen. Naar Telefonsagen ordnedes paa den her angivne Maade, vilde den ikke paalægge Universitetets Personale nogen som helst Ulejlighed; det Bestyrelse. 679 blev Telefondamen alene, som bragte Besked videre. Endda vilde dette sik- kert ingenlunde knnne optage hele hendes Tid, og det burde derfor for- beholdes, at der kunde paalægges hende let Kontorarbejde, f. Ex. Afskriv- ning, hvad der ofte var Trang til ved Fakulteterne, Udvalg eller lignende. Omkostningerne ved den foreslaaede Ordning vilde blive: Hovedtelefonen 180 Kr., Biapparatet (med dobbelt Omstilling) 40 Kr., Honorar til en Dame for 41/2 Time daglig c. 40 Kr. maanedlig, ialt c. 700 Kr. aarlig. Ved denne Udgift maatte det iøvrigt erindres, at den hele Ordning tillige vilde tillade, at Universitetsinstitutioner, der findes ved Hovedbygningen eller Annexet — Bibliotheket, zoologisk Museum, Kvæsturen —, kunde skaffe sig Telefon mod den særdeles ringe Udgift af 40 Kr. aarlig for hver. x Udvalgets 3die Medlem, Referendarius consistorii, Professor Deuntzer bemærkede, at en Telefon ikke vilde medføre nogen Lettelse for Universi- tetets Administration, men selv i den foreslaaede Form utvivlsomt noget yderligere Arbejde, der med den nuværende Medhjælp vanskeligt kunde overkommes. Om det for Universitetslærernes store Flertal vilde have synderlig Betydning, at der blev anbragt en Telefon — foruden den nuværende, ved hvilken der kunde telefoneres fra Universitetet — betvivlede han, men det var jo muligt. Skulde det vise sig, at der blev megen Brug for Tele- fonen, vilde det foreslaaede Arrangement snart blive ganske utilstrækkeligt. Paa Lærermødet den 25de Oktober 1900 blev Forslaget taget tilbage indtil videre. — Angaaende den paa Finansloven for 1901—1902 stedfundne For- højelse af Beløbet paa Universitetets Udgiftspost 5. a., Udgifter ved Kon- sistorium, henvises til Univ. Aarb. f. 1899—1900 S. 349—50. 5. Akademisk Disciplin. I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra Kjø- benhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse Sager angaaet Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er, for saa vidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet eller Legater eller havde Bolig paa Kollegierne, blevet tildelt disse Studenter en Irettesættelse. I det foreliggende Aar har der dog ikke været Anledning til at tildele nogen saadan. II. Det akademiske JLærersamt'imd samt Censorerne ved Universitetets Examina. 1. Besættelsen af det ved Professor, Dr, theol. Fr. Kr. Nielsens Afgang fra Universitetet ledigblevne Professorat i Kirkehistorie med Cand. theol. O. V. Ammundsen. Efter at Professor, Dr. theol. Fr. Kr. Nielsen under 16de Marts 1900 var blevet udnævnt til Biskop over Aalborg Stift fra 15de Maj s. A. at regne, anmodede Kirke- og Undervisningsministeriet under 21de Marts s. A. ITiiiversitctots Aarbog. ok