544
Universitetet 1899—1900.
angribe Grækerne, førend de skiltes ad. Saaledes gik det til, at den græske
Flaade blev indesluttet og Grækerne næsten mod deres Yillie tvungne til
at sejre.
x) angustiæ. 2) dissensio. 3) succumbere.
V. Prisopgaver.
Til Besvarelse af de for Aaret 1898—99 af Universitetet udsatte 13
Prisopgaver*) indkom i Aaret 1899—1900 10 Afhandlinger, nemlig 4 theo-
logiske, 1 retsvidenskabelig, 2 lægevidenskabelige, 1 filosofisk, 1 klassisk-
filologisk og 1 mathematisk. Af disse Afhandlinger fandtes den ene af de
theologiske, den retsvidenskabelige, den ene af de lægevidenskabelige og
den filosofiske værdige til Prisen. Accessit tilkjendtes den ene af de theo-
logiske, den klassisk-filologiske og den mathematiske, hvis Forfatter dog ikke
ønskede Navnesedlen aabnet, medmindre der blev tilkjendt Afhandlingen
Prismedaille.
Forfatterne fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Cand. tlieol. Christian Erik Nielsen Glarbo, af den theologiske,
Cand. jur. Poul Johannes Jørgensen, af den retsvidenskabelige,
Stud. med. Poul Liebmann, af den lægevidenskabelige,
Cand. mag. Herdis Krarup, af den filosofiske.
Af de Accessit tilkjendte Afhandlinger:
Stud. tlieol. Arne Møller, af den theologiske,
Stud. mag. Søren Peter Cortsen, af den klassisk-filologiske.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indkomne Afhandlinger
lyde saaledes:
I. De theologiske Afhandlinger. Som Besvarelse af den for 1898—99
udsatte theologiske Prisopgave: »Efter en Fremstilling af den moderne
Agnosticisme undersøges, hvorvidt Guds Væsen kan blive Gjenstand for en
begrebsmæssig Erkjendelse og en derpaa bygget systematisk Lære«, er der
indkommet 4 Afhandlinger.
Den første, meget omfangsrige Afhandling, som bærer Mottoet: »tx
/isQovg y iv o') o kofier« (1 Kor. 13,9), vidner om indgaaende filosofiske og theo-
logiske Studier og viser en betydelig Kundskabsfylde. Den første, historiske
Del er en grundig og klar Fremstilling af den moderne Agnosticisme i dens
forskjellige Former, for en stor Del en Gjengivelse af de vedkommende
Tænkeres Opfattelse i kortere eller længere Uddrag af deres Skrifter. I de
følgende Afsnit, som positivt imødegaa de agnostiske Anskuelser, viser For-
fatteren sund Dømmekraft og klar Tænkning. Men han har ikke forstaaet
at begrænse sig nøje til selve Spørgsmaalet; navnlig i de sidste Afsnit
henfalder han til en altfor vidtløftig dogmatisk Fremstilling, der baade ligger
udenfor Opgaven og paa adskillige Punkter er lidet indtrængende. Alligevel
ere Afhandlingens anførte Fortrin saa overvejende, at vi ikke kunne andet
end tilkjende den Prisen.
Den anden Afhandling, med Motto af Luther: »Er kennt mich fast
wohl, und ich kenne ihn nicht ubel«, er livlig og vel skreven. Den giver
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1898—99 S. 211.
Prisopgaver.
545
en kort, klar og overskuelig Fremstilling af de nyere agnostiske Theorier og
fremhæver med Sikkerhed Hovedpunkterne, ogsaa i Bedømmelsen. For-
fatteren viser Modenhed i Tanken og Herredømme over Stoffet, og hans
Domme ere i Regelen sunde og træffende. Men der savnes gjennemgaaende
et tilstrækkeligt indtrængende Kildestudium. Som Afhandlingen foreligger,
er den for lidet dybtgaaende til, at vi tør tilkjende den Prisen, hvorimod
den er fuldt værdig til et Accessit.
Den tredie Afhandling, med Motto af -Jacobi: »Man søger og elsker
Sandheden for dens Indholds Skyld«, vidner om et virkeligt Studium og
0111 Evne til selvstændig filosofisk og theologisk Tænkning. Men den fore-
ligger i en altfor ufærdig og for lidet gjennemarbejdet Skikkelse. Den
svæver i de historiske Afsnit vidt omkring i almindelige filosofiske Under-
søgelser, som kun staa i fjernere Forbindelse med Agnosticismen, medens
der paa den anden Side savnes en Behandling af Fænomener som Schleier-
macher og Ritschl. Den positive Besvarelse lider af den samme Mangel
paa Begrænsning og indeholder desuden adskillige uklare og usammen-
hængende Partier. Afhandlingens Mangler kunne for en stor Del forklares
ved, hvad Forfatteren oplyser i en Efterskrift, at den er skreven i en
temmelig knapt tilmaalt Tid, som yderligere er blevet afkortet ved en ved-
varende Øjenlidelse. Men disse Mangler ere saa betydelige, at vi ikke
kunne tilkjende Afhandlingen nogen Belønning.
Den fjerde, meget korte Afhandling har til Motto 1 Kor. 2,10: »Os
aabenbarede Gud det ved sin Aand«. Den er i og for sig forstandigt
skreven og indeholder flere gode Momenter, men naaer ingensteds ind til
en virkelig Undersøgelse. Forfatteren har ikke været klar over, hvilke For-
dringer der maa stilles til en akademisk Prisafhandling. Saavel den refe-
rerende som den thetiske Del er altfor ufyldestgjørende til, at der kan være
Tale om nogen Belønning.
Ivjøbenhavn, den 12te Marts 1900.
H. Scharling.	P. Madsen.	Fredrik Nielsen.
L. W. Schat Petersen.	J. C. Jacobsen.
IL Den retsvidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af Pris-
opgaven i Retsvidenskab: »Den danske Strafferets Udvikling i Tiden fra
Reformationen til Christian Y.'s Lov« er indkommet en Afhandling under
Mærket x + y.
Forfatteren af dette Arbejde har planlagt og for største Delen fuldført
en alsidig, omfattende og indgaaende Behandling af det givne Æmne. Han
paaviser, at, hvorfor og hvorvidt Reformationstiden danner et Vendepunkt
i den danske Strafferets Historie, og godtgjør, at den efterfølgende Ud-
vikling af den, om end i begrænset Maal paavirket af fremmed Indflydelse,
dog i det væsentlige er national. Til Belysning af denne nationale Udvikling
har Forfatteren dernæst ikke blot øst af trykte Kilder men ogsaa af et be-
tydeligt utrykt Materiale, som han med megen Omhu har samlet af vore
ældre Retsprotokoller og Lensregnskaber. Det saaledes samlede, omfattende
Stof har Forfatteren behandlet med stor videnskabelig Dygtighed, og hans
Undersøgelser have derfor helt igjennem givet et smukt og betydningsfuldt
Udbytte, hvis Tilegnelse lettes ved en velordnet, klar og tiltalende Frem-
stilling-
Om end det nu af Mangel paa Tid ikke er lykkedes Forfatteren helt
at gjennemføre Opgavens Besvarelse efter den lagte Plan, ligesom han i
noget større Udstrækning kunde have benyttet fremmed retshistorisk Litte-
ratur til Belysning af dansk Rets Udvikling, tage vi dog ikke i Betænkning
at tildele ham Prisen i Erkjendelse af, at hans Arbejde, naar det, som vi
liaabe og ønske, er bleven fuldført og offentliggjort ved Trykken, vil udgjøre
en værdifuld Berigelse af den danske retsvidenskabelige Litteratur.
Kjøbenhavn, den 12te Marts 1900.
H. Matzen.	J. H. Deuntzer.	Jul. Lassen.
Carl Torp.	V. Bentzon.
68*
546
Universitetet 1899—1900.
III.	De lægevidenskabelige Afhandlinger. Undertegnede, livem det
lægevidenskabelige Fakultet har overdraget at bedømme de indkomne Be-
svarelser af Universitetets lægevidenskabelige Prisopgave for Aaret 1898—99,
skulle herved fremsende følgende Betænkning.
Opgaven lød saaledes: »Hos et eller flere Pattedyr undersøges den
voxne Tilstand og Udviklingen af Luftvejenes yderste Forgreninger i Lungen
fra og med det mindste bronchia, navnlig med Hensyn til Forgrenings-
modus, Form, Størrelse og Bygning og med Hensyn til de Forandringer,
som heri bevirkes ved Fødselen.«
Der er indkommet to Besvarelser, den ene mærket: »Malpighius-Aeby-
His-Arnold-Elenz-Kolliker«; den anden mærket: »1 m n«.
Forfatteren af den første Afhandling (mærket »Malpighius o. s. v.«)
har anvendt en uforholdsmæssig Mængde Arbejde paa Spørgsmaalet om
proximale Grensæts Forgreningsmodus, der i Yirkeligheden ligger udenfor
den stillede Opgave og ikke har den af Forfatteren antagne Betydning for
Løsningen af denne, især naar det behandles paa en saa skematiserende
Maade, som her er sket. Som Forfatteren selv bemærker, har Tiden da
ikke været tilstrækkelig til en grundigere Bearbejdelse af det egentlige
Æmne; og med al Anerkjendelse af den Flid og Intelligens, der er lagt for
Dagen i det, der er præsteret, finde vi ikke, at Besvarelsen er tilstrækkelig
fyldig og gjennemarbejdet til at kunne opnaa Prisen.
I den anden Besvarelse (mærket »1 m n«) har Forfatteren, samtidigt
med at drøfte et skjønsomt Udvalg af Litteraturen, fremstillet sine egne
Undersøgelser, som han har gjennemført paa en enkelt Art (Svinet). Han
opnaar at give et klart og uden Tvivl paalideligt Billede af Udviklings-
gangen og har, til stor Lettelse for Læseren, støttet Fremstillingen ved
talrige særdeles smukt udførte Afbildninger. Et Antal vel udførte Præpa-
rater, der ere indsendte med Afhandlingen — saavel Snitserier, som Korro-
sionspræparater og Pladekonstruktioner, — vidne om, at der ligger et flittigt
og omhyggeligt Arbejde til Grund for Afhandlingen og at Forfatteren er i
Besiddelse af en ikke ringe teknisk Sikkerhed. Det maa anføres som en
Svaghed ved Undersøgelsen, at den voxne Tilstand er noget sparsomt be-
handlet og at den vigtige Periode nærmest omkring Fødselen ikke har
kunnet følges paa tilstrækkeligt mange successive Stadier; for saa vidt det
benyttede Materiale har havt Lacuner her, vilde det have været ønskeligt
at supplere Undersøgelsen for enkelte Processers, særligt Epitelforandringens
Vedkommende ved Hjælp af lettere tilgængelige Former.
Vi finde ikke desmindre, at Afhandlingen, som den er, maa anses for
en fyldestgjørende Besvarelse af den stillede Opgave og tillade os derfor at
indstille, at Universitetets Guldmedaille tilkjendes Forfatteren.
Kjøbenliavn, den 12te Marts 1900.
J. H. Chievitz.	Christian Bohr.
IV.	Den filosofiske Afhandling. Som Besvarelse af den opstillede
Opgave: »Farvefornemmelsernes Systematik« er der indkommen en Afhand-
ling med Motto: Simplex veri sigillum.
Denne Afhandling lider af forskjellige Mangler. Den medtager Under-
søgelser, der ikke egentlig vedkommer det stillede Spørgsmaal, og de for-
skjellige specielle Undersøgelser ere overhovedet ikke sammenarbejdede til
en Helhed, saaledes at det klart ses, hvorledes de bidrage til at belyse
Spørgsmaalet. Dertil kommer, at Forfatteren i flere af sine Undersøgelser
gaar ud fra Theorier, som ikke begrundes, og at han paa flere Punkter kun
naar sine Resultater ved unøjagtig Beregning eller ved ufuldstændige For-
søgsrækker.
Men i sin Helhed vidner Afhandlingen baade om et langt og alvorligt
Arbejde og om Evner til videnskabelig Forsken. Forfatteren viser sig i
Besiddelse af Evne og Øvelse i methodisk Henseende, og hans Afhandling
er at betragte som et dygtigt Forsøg paa det experimentalpsykologiske Om-
raade, et Omraade, der kræver Samvirken af meget forskjellige Evner og
Prisopgaver.
547
Kundskaber, og selv om Forfatterens Resultater ikke iiave den afgj ørende
Betydning, han selv synes at tillægge dem, mene vi dog, at Afhandlingen
paa Grund af den Energi og Dygtighed, hvorom den vidner, bør belønnes
med Medaillen.
Kjøbenhavn, den 10de Marts 1900.
H. Høffding.	K. Kroman.	Alfr. Lehmann.
V. Ben klassisk-filologiske Afhandling. Som Besvarelse af den for
1898—99 udsatte Prisopgave i klassisk Filologi: »De i ikke-attisk Dialekt
skrevne Stykker i Aristofanes's Komedier undersøges sprogligt og oplyses
ved Sammenligning med andre Kilder for vedkommende Dialekter, særlig
Indskrifterne«, er der indkommet en paa Latin skreven Afhandling med
Motto: Tldviwv fil-r fir} (pvva/ tniy&oviotniv dgioiov.
I en Indledning behandles først i Almindelighed Sporgsmaalet om
Brugen af andre Dialekter i Komedien og særlig hos Aristofanes for derved
at opnaa en komisk Virkning, samt de forskjellige Opfattelser, der ere gjorte
gjældende ved den kritiske Bedømmelse af Testen paa vedkommende Steder.
I det hele forekommer det os. at Forfatteren her dømmer sundt, selv om
der er et og andet i hans Udtalelser om de forskjellige Udgivere (særlig
Bergk), som vi ikke finde ganske retfærdigt, og et og andet Spørgsmaal,
som han ikke ganske synes at have klaret sig. Dertil hører saaledes det
Spørgsmaal, om Aristofanes i lige Grad kan antages baade selv at have
været fortrolig med de forskjellige Dialekter, han benytter, og at have kunnet
forudsætte en tilsvarende Fortrolighed og Forstaaelse hos Tilskuerne, og
med hvor stor Nøjagtighed han derefter har kunnet og villet gjennemføre
vedkommende Sprogform. Spørgsmaalet paatrænger sig særlig, naar man
sammenligner de lakoniske og megariske Stykker hos ham med de boeotiske,
idet den sidste Dialekt allerede fra Digterens Haand synes at have været
gjennemført med ringere Nøjagtighed og Konsekvens end de første, hvilke
lians Landsmænd netop under de givne Tidsforhold vistnok ogsaa have havt
særlig Lejlighed til ofte at høre talte.
Forfatteren behandler derpaa først under ét de doriske Stykker, hvor-
under han sammenfatter saavel det lakoniske (i Lysistrate) som det megaTiske
(i Acharnerne) — maaske havde det været heldigere, om disse to Dialekter
havde været holdte mere ude fra hinanden —, derpaa de boeotiske Stykker
(i Acharnerne). Han gjennemgaar i hvert af disse Afsnit udførligt de
væsentligste Punkter af Lyd- og Bøjningslæren og gjør det paa en Maade,
som vi i det hele maa yde fuld Anerkjendelse. Med stor Flid har han til
Sammenligning benyttet Indskriftmaterialet, ligesom han ogsaa viser sig be-
kjendt med det vigtigste af den nyere sprogvidenskabelige Litteratur, der
berører det omhandlede Æmne. Hans egne Domme ere ogsaa i det hele
sunde og rigtige, selv om der kan træffes Enkeltheder, der ikke kunne tages
for gyldige, f. Ex. den flere Gange mødende Antagelse af, at en kort Yokal
uden videre forlænges foran oprindeligt j-, eller den Formodning, han op-
stiller angaaende Udviklingen af de doriske Futurumsformer, o. a. m.
Vende vi os derimod til Afhandlingens formelle Side, maa vi udtale
saa meget stærkere en Beklagelse af den Skjødesløshed, hvoraf den paa for-
skjellig Maade helt igjennem er præget, og navnlig af den latinske Sprog-
form, som vi kun kunne betegne som utilladelig. Endog bortset fra visse
Mangler, der kunne undskyldes ved de Vanskeligheder, som det kan have
at behandle et saadant Æmne paa Latin, vrimler Sproget af elementære
Fejl og ulatinske Vendinger, der i Forbindelse med en ikke mindre util-
ladelig Anvendelse af Forkortninger endog ofte gjøre det vanskeligt at for-
staa Forfatterens Mening. Selv om den Omstændighed, at det er sidste
Gang, at det latinske Sprog er obligatorisk i de klassisk-filologiske Pris-
afhandlinger, kan bringe til at se bort fra meget, kunne vi dog allerede af
den nævnte Grund ikke anse Afhandlingen for værdig til at belønnes med
Prisen, men mene i Betragtning af dens øvrige gode Sider, der utvivlsomt
548
Universitetet 1899—1900.
vilde være komne mere til deres Eet, dersom Forfatteren havde kunnet
benytte Modersmaalet, at maatte tilkjønde den Accessit.
Kjøbenhavn, i Marts 1900.
M. CL Gertz.	J. L. Heiberg.	Villi. Thomsen.
VI. Den mathematiske Afhandling. Af den stillede mathematiske
Prisopgave for 1898—99: Der ønskes en Udvikling paa Grundlag af de Rie-
mannske Fladers Normalformer af de Resultater, som findes i 4de og 5te
Afsnit af A. Clebsch og P. Gordan: Theorie der Abelschen Funktionen,
Leipzig 1866, er indkommen en Besvarelse med Mærket N. T.
Forfatteren har ikke udført-Beviset for den Hovedsætning, paa hvilken
hele den følgende Udvikling hviler, men kun antydet det ved at henvise
til en Figur. Da Beviset imidlertid næppe kan føres ad den antydede Vej,
i alt Fald ikke uden væsentlige Tilføjelser, synes det, at Forfatteren har
ladet sig forlede af det i Forvejen bekjendte Resultat til at gjøre ukorrekte
Slutninger. Forfatteren svigter saaledes netop paa det Punkt, hvor Opgaven
kræver et selvstændigt Arbejde, og vi kunne derfor ikke tilkjende ham den
udsatte Pris. For det Arbejde, han i det følgende har havt at udføre, har
Vejen vel været banet for ad, særlig ved Neumanns Behandling af de
Abelske Integraler, saa at Forfatteren ikke har havt Lejlighed til at ud-
vikle nye Tanker eller Methoder; men paa den anden Side viser han et
fuldstændigt Herredømme over det vanskelige Stof og giver en Fremstilling,
der er særdeles klar og let overskuelig. Vi mene derfor, at der kan til-
kjendes ham et Accessit.
Kjøbenhavn, den 6te Marts 1900.
Thiele.	H. G. Zeuthen.	Julius Petersen.
De for Aaret 1899—1900 udsatte Prisopgaver vare:
1. Theologi. Findes der blandt prophetæ posteriores Skrifter eller
større Skriftstykker, hvor den historiske Udlægning ikke har formaaet at
paavise den tidshistoriske Baggrund? og i bekræftende Fald, hvorvidt kan
da saadanne Skrifters eller Skriftstykkers Affattelsestid bestemmes ? 2. Lov-
kyndighed. At fremstille Grundsætningerne for Afgjørelsen af Spørgsmaal
om Processens Omkostninger i civile Sager med særligt Hensyn til den nu
gjældende nordiske Ret. 3. Statsvidenskab. At give en Fremstilling af
Hovedtrækkene i Kapitalrentens Historie i Danmark siden Midten af det
18de Aarhundrede. 4. Lægevidenskab. Der ønskes en til selvstændige
Undersøgelser støttet Fremstilling af de Lejeforandringer, Tyktarmen under-
gaar ved en almindelig eller partiel Nedsynkning af Underlivsorganerne,
og specielt af det Forhold, der bestaar mellem Colons og Ventriklens Leje-
forandringer. 5. Filosofi. Der ønskes en Fremstilling og Vurdering af
Friedrich Albert Langes Betydning som filosofisk Forsker. 6. Historie.
Hvilke aandelige Paavirkninger modtog Danmark fra Nederlandene i Tiden
fra Reformationens Indførelse til Udgangen af det 17de Aarhundrede?
7. Klassisk Filologi. At undersøge Forholdet mellem den mykenaiiske
Kunst og den saakaldte Dipylonstil. 8. Østerlandsk Filologi. Hvorledes
udtrykkes Spørgesætningen i Sanskrit? Besvarelsen oplyses ved Exempler
fra klassiske Skrifter i Text, og Oversættelse. 9. Nordisk Filologi. Der
ønskes en Undersøgelse af, hvorvidt og hvorledes Landnåmabok er benyttet
i de islandske Slægtsagaer (Islendinga sogur). 10. Engelsk Filologi.
Shakespeares Kjendskab til og Opfattelse af den græsk-romerske Oldtid.
11. Æsthetik. Dyrefabelens poetiske Benyttelse og Betydning. 12. Mathe-
matik og Astronomi. Der ønskes en ordnet og sammenhængende Indvikling
af Læren om Flader af anden Orden, som er udført ved antalgeometriske
Methoder. For saa vidt derved benyttes Sætninger om Kurver af anden
Orden, maa ogsaa disse bevises antalgeometrisk. 13. Kemi og Fysik.
Medens man kjender et ret anseligt Antal Thiosyrer, i hvilke Carboxyl-
Prisopgaver.
549
Hydroxylet er ombyttet med Sulfhydryl, kjendes Syrer, hvori Carbonylets
Ilt er erstattet af Svovl, kun ganske undtagelsesvis. Selv for en saa al-
mindelig Syre som Eddikesyre foreligger vel Acetamid med Svovl i Stedet
for Ilt, men, saavidt vides, haves kun en, ikke senere prøvet Angivelse af
Dupré fra 1878 om Salte af en Sulfoeddikesyre, CHs. CS. OH., og slet
ingen om Derivater af en Eddikesyre, hvori begge Iltatomer ere ombyttede
med Svovl. Universitetet udsætter derfor sin Guldmedaille for et experi-
mentelt Arbejde, hvori Duprés ovennævnte Angivelse prøves, og hvorved
det paavises, om saadanne Sulfoeddikesyrer overhovedet existere i Form af
Salte og Ætlierarter, det vil sige opstaa ved Processer, hvor man maatte
vente deres Dannelse. 14. Naturhistorie. Der ønskes en paa selvstændige
Indsamlinger og Studier grundet Fremstilling af de danske Oligochæter i fau-
nistisk, systematisk og biologisk Henseende. Besvarelsen maa være ledsaget
af de nødvendige Præparater og Tegninger.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1899—1900 liave 21 Promotioner fundet Sted, idet der er til-
delt tretten den medicinske og otte den filosofiske Doktorgrad.
Assistent hos Prosektoren ved Kommunehospitalet i Kjøbenhavn Victor
Alexander Scheel (Lægeexamen i Juli 1893) forsvarede den 27de September
1899 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Levercir-
rosernes patologiske Anatomi og Ætiologi«. Paa Embeds Yegne oppo-
nerede Professorerne, Dr. C. GL Lange og Dr. C. J. Salomonsen, af Til-
hørerne ingen. Graden meddelt den 7de November 1899.
Reservelæge ved det kgl. Frederiks Hospital Niels Julius Strandgaard
(Lægeexamen i Januar 1892) forsvarede den 5te Oktober 1899 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Gigt og urinsur Diatese, kri-
tisk belyst«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. C. G. Lange
og Dr. K. Faber, af Tilhørerne Kredslæge, Dr. F. E. Levison. Graden
meddelt den 7de November 1899.
Assistent ved Kliniken i Havnegade i Kjøbenhavn Aage Alvild
Meisling (Lægeexamen i Juni 1892) forsvarede den 3die November 1899
sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Om Undersøgelse
af Synsfeltet med hvide Objekter med smaa Synsvinkler, særligt med
Hensyn til denne Undersøgelses Betydning ved Glaukom.« Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne, Dr. Chr. Bohr og Dr. J. Bjerrum, af Til-
hørerne Kommunelæge Dr. Edm. Z. Jensen. Handlingen styredes af Pro-
fessor, Dr. C. J. Salomonsen som Prodekan i Stedet for Dekanus, Professor,
Dr. J. Bjerrum. Graden meddelt den 23de November 1899.
Cand. mag. Aage Friis (Magisterkonferens ved det filosofiske Fakultet
i April 1896) forsvarede den 9de December 1899 sin for den filosofiske
Doktorgrad skrevne Afhandling: »Andreas Peter Bernstorff og Ove Høegh
Guldberg. Bidrag til den guldbergske Tids Historie (1772—1780).« Paa
Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. Joh. Steenstrup og Dr. J. A.
Fridericia, af Tilhørerne Professor, Dr. E. Holm og Sognepræst H. L. S. P.
Koch. Graden meddelt den 23de December 1899.
Cand. med. Nicolai Emil Schiødte (Lægeexamen i Juni 1894) (se
Univ. Aarb. f. 1898—1899 S. 55) forsvarede den 13de December 1899 sin for