Legat- og Stipendievæsen.
427
stændig Oplysning som muligt angaaende Drivis. Aktstykkerne bleve sendte
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
3. Forskjellige Sager.
I Skrivelse af 1ste December 1899 rettede Lunds Universitet en
Anmodning til Kjøbenhavns Universitet om at udnævne en af dets Profes-
sorer i Historie til Medlem af Bestyrelsen for »Carl X Gustafs historiska
fond«. Konsistorium meddelte under 3die Januar 1900 Lunds Universitet,
at Professor, Dr. jur. Joh. Steenstrup var valgt til Medlem af Fondens
Bestyrelse.
—	Under 3die Februar og 2den August 1900 modtog Konsistorium
fra Ministeriet 2de gjennem Udenrigsministeriet fra det kgl. Gesandtskab i
Paris modtagne Udklip af »Journal officiel«, indeholdende Dekreter angaaende
fremmede Videnskabsmænds Adgang til den franske Skole i Athen.
—	Fra Ministeriet modtog Konsistorium under 20de April s. A. nogle
gjennem Udenrigsministeriet sendte Beretninger fra de kgl. Gesandter i
Stockholm og Berlin om Længden af Studietiden til Embedsexamen ved
Universiteterne i Norge, Sverrig og Tyskland.
IX. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Tilkommet Legat ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1899—1900 er der tilkommet et nyt Legat:
Emmy Lange, født Kramps Legat for kvindelige lægevidenskabelige Stu-
derende.
Fundatsen for »Emmy Lange, født Kramps Legat for kvindelige læge-
videnskabelige Studerende«, der under 21de December 1899 ad niandatum
er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er saalydende:
Til Minde om afdøde Læge Emmy Lange, født Kramp, har en Kreds
af hendes Venner indsamlet et Beløb og besluttet at oprette et Legat, som
skal bære hendes Navn, og hvis Renter skulle udbetales til kvindelige læge-
videnskabelige Studerende.
I Overensstemmelse hermed er oprettet følgende
Fundats
for
Emmy Lange, født Kramps Legat for kvindelige lægevidenskabelige
Studerende.
§ 1.
Legatet bestyres som en for sig bestaaende selvstændig Formue men
iøvrigt paa samme Maade som Kjøbenhavns Universitets øvrige Legatmidler.
§ 2-
Legatets Kapital bestaar af 2298 Kr. 09 Øre, der f. T. indestaar paa
Kontrabog i den sjællandske Bondestands Sparekasse.
r
428
Universitetet 1899—
1900.
§ 3.
Af Legatets Renter udbetales halvaarsvis Renterne af 2000 Kr. til en
kvindelig lægevidenskabelig Studerende, der bar underkastet sig Embeds-
examen og er fast ansat som Kandidat ved et af Kjøbenhavns Hospitaler.
Legatet bortgives for et Tidsrum af indtil 2 Aar; det bortgives første Gang
i Juni Termin 1900.
§ 4.
Legatet bortgives af det lægevidenskabelige Fakultet, der vælger en
Efor for Legatet.
§ 5.
Den Del af Legatets Renter, der ikke medgaar til Administrationsgebyr
til Universitetet eller udbetales, oplægges til en Fremvæxtkapital for Legatet.
Hver Gang denne Fremvæxtkapital ved sine Renter er voxet til 800 Kr.
overføres 500 Kr. deraf til Hovedkapitalen, medens de 300 Kr. danne en ny
Fremvæxtkapital. Renterne af den efterhaanden forøgede Hovedkapital ud-
betales til Legatuyderen.
§ 6.
Tillæg til eller Forandringer i denne Fundats kunne ske efter Konsi-
storiums Indstilling og med Regeringens Stadfæstelse, dog saaledes at det
almindelige Synspunkt for Legatets Virksomhed ikke fraviges.
Den 9de November 1899.
Paa Indsamlingskomiteens Vegne
M. Berg.	Ivar Berendsen.	Martha Ottesen.
2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for enkelte
Legater eller nærmere Regler for disse.
a. Hurtigkarls Legat.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 19de December 1899 bifaldt
Ministeriet under 23de Januar 1900, »at der af de i 1895 oprettede 10 nye
Stipendieportioner å 124 Kr. aarlig af det Hurtigkarlske Legat maa inddrages
ialt 4 Stipendieportioner aarlig til Tilvejebringelsen af en aarlig Under-
støttelse paa 496 Kr. for Legatstifterens Plejedatters Datter, Ida Autzen i
St. Louis i Nordamerika, dog saaledes at Inddragningen af ovennævnte
Stipendieportioner først finder Sted efterhaanden som de blive ledige, imod
at der, for at Understøttelsen allerede kan begynde for Aaret 1900, første
Gang for Halvaaret til Ilte Juni Termin 1900, maa foretages en Inde-
holdelse af de 2 første Stipendieportioner, der blive ledige efter ovennævnte
4 Portioner, til Dækning af det Understøttelsesbeløb, som vil være at til-
vejebringe for den Tid, der vil hengaa, før de 4 Portioner blive ledige, —
eventuelt, hvis Ida Autzen maatte dø forinden sidst nævnte 4 Portioners
Ledighed, saaledes, at Indeholdelsen af et udbetalt Understøttelsesbeløb
indeholdes i disse Portioner ved deres Ledighed«.
Legat- og Stipendievæsen.
429
b. Frøken J. J. Levins Legat.
Efter at Konsistorium havde modtaget Indberetning fra Universitetets
Kvæstor om, at Oplagsfonden for Frk. J. J. Levins Legat havde naaet et
Belob af 1000 Kr. ud over den oprindelig stiftede Legatkapital, meddelte
Konsistorium Kvæstor, at Konsistorium under 15de November 1899 havde
besluttet, »at Renterne af fornævnte 1000 Kr. indtil videre oplægges til
Forøgelse af Legatets Oplagskapital«.
c. J. L. Smiths Legat.
Om Tilladelse til dette Legats Nydelse under Studieophold ved et
Universitet eller en akademisk Højskole i Norge og Sverrig henvises til
Meddelelserne foran S. 340—46.
d. Japetus Steenstrups Legat.
Ved Skrivelse af 14de September 1899 meddelte Konsistorium Univer-
sitetskvæsturen Ordre til efter Professor, Dr. jur. Joh. Steenstrups Ønske at
modtage et Beløb af 1300 Kr. — der af Staten var blevet betalt for Kjøbet
af hans Fader, Etatsraad, Dr. med. & phil. Japetus Steenstrups efterladte
Kraniesamling til Indlemmelse i Universitetets normal-anatomiske Museum,
jfr. Univ. Aarb. f. 1898—99 S. 82, — til Japetus Steenstrups Legat til
Forøgelse af Legatets Kapital.
3. Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fundatsmæssige
Bestemmelser for Legaterne.
Bings Legat.
I Henhold til Eforens Indstilling bifaldt Konsistorium ved Skrivelse af
30te Januar 1900, at Regninger for Medicin til Portnerne paa Borchs, Elers1
og Valkendorfs Kollegier ikke afholdes af Bings Legats Konto for syge og
trængende Studenter.
4. De med Universitetet forbundne Kollegier.
a. Borchs Kollegium.
Efter at den ved Kollegiet ansatte Portner P. Hemmingsen havde op-
sagt sin Plads til 1ste November 1899, udnævnte Konsistorium ved Skrivelse
af 14de Oktober s. A. Murer A. Christiansen til Portner fra 1ste No-
vember s. A.
— I Henhold til Eforens Indstilling vedtog Konsistorium under 15de
November s. A. følgende Bestemmelser for Kollegiet: »Af Alumnernes Sti-
pendium — 80 Kr. aarlig — indeholdes fra 1ste November 1899 ikke blot
som hidtil 24. Kr aarlig] til Portnerens Løn, men ogsaa 24 Kr. aarlig,
svarende til det Beløb, som Alumnerne selv have udredet til en Karl, idet
Portneren fra den nævnte Dag ogsaa overtager Karlens Forretninger. Af
den samlede Sum — 48 X 16 == 768 Kr. — udbetaler Eforen Portneren
maanedlig 64 Kr. forud«.
430
Universitetet 1899—1900.
— Efter Eforens Forslag approberede Konsistorium under 15de s. M.
følgende Instrux for Fortneren:
1.	Portneren forpligter sig til: a. At holde Kollegiet, dets Gange og
Trapper, Sal og Læseværelse rene og ordentlige, at feje Gaard og Gade,
samt holde Lokumerne i ren og tilgængelig Stand. Loft og Brændekjælder
rengjøres en Gang aarlig. b. At tænde og slukke Gassen om Morgenen og
Aftenen paa Gangene og paa Læsestuen, til de bestemte Tider at aabne og
lukke Kollegiets Gadedør, samt at føre Tilsyn med, at ingen uvedkommende
Personer opholde sig paa Kollegiets Gange og Trapper eller i dets Gaard
og Have. c. At holde Alumnernes Værelser rene og ordentlige, saaledes at
disse daglig fejes og istandgjøres, hvorunder indbefattes, at Sengene redes,
og at Vindueskarme renses, Reoler og andre Møbler omhyggelig aftørres,
d. To Gange maanedlig at skure Gulvene, afvaske Vinduernes Træværk,
polere Ruderne samt grundig aftørre Reolerne, og to Gange om Aaret (i
April og Oktober) at foretage en Hovedrengjøring, hvorved alt Træværk
bliver afsæbet, Kakkelovnene pudsede o. s. v. og om Sommeren Sengeklæderne
udluftede. Alt dette foretages efter nærmere Aftale med Alumnerne, e.
At holde Alumnernes Thetøj og øvrige Inventarium i tilbørlig Stand, at
rense Lamperne og hælde paa dem. f. At levere varmt Vand, naar det
ønskes, g. At føre Tilsyn med Brændekjælderen og levere Ild til Kakkel-
ovnene to Gange daglig, h. I Sygdomstilfælde at yde Alumnerne den nød-
vendige extraordinære Hjælp og Opvartning, i. Hver Morgen at børste
Alumnernes Fodtøj og Klæder, vække dem, naar det ønskes, samt bringe
dem det fornødne Kul og Brænde, idet han selv efterser, om Brændsel
mangler, k. At besørge Byærinder for Alumnerne (derunder at bringe Klæder
til Skræderen og Fodtøj til Skomageren) indenfor det Omraade, som er be-
tegnet med Kjøbenhavn K (Jernbanestationen deri indbefattet) uden noget
særligt Vederlag. Andre Ærinder besørger han enten selv for Extrabetaling
eller skaffer Vedkommende et Bybud. For saa vidt der om dette eller andre
Punkter skulde opstaa Uenighed mellem ham og nogen Alumnus, ere begge
Parter forpligtede til at underkaste sig Inspektors Voldgiftskendelse.
2.	Portneren maa ikke paatage sig nogen Bestilling, der kræver Op-
hold udenfor Kollegiet, uden Efori Samtykke.
3.	Portneren er ansat halvaarsvis med Opsigelse paa begge Sider et
Fjerdingaar før de almindelige Skiftetider (1. Maj og 1. November). Dog
kan de under 1, i. og k. nævnte Forretninger, saafremt de ikke udføres til
Alumnernes Tilfredshed, fratages ham med 14 Dages Varsel og overdrages
en anden.
4.	Foruden fri Bolig nyder Portneren af Kollegiet: a. En halvaarlig
Løn af 80 Kr., der i de senere Aar har været forøget med et halvaarligt
Dyrtidstillæg af 24 Kr., som dog atter kan inddrages af Konsistorium.
Lønnen udbetales i Juni og December Termin, b. Andel i hver af Aarets
Terminer i Distributsen, 16 Kr. hver Gang. c. For den under 1, c.—h.
nævnte Opvartning af Alumnerne, af hvis Stipendium dette Beløb indehol-
des, maanedlig 32 Kr., der forudbetales af Eforus. d. I Brændselshjælp
6 Kr. maanedlig i de 6 Sommermaaneder (Maj—Oktober) og 10 Kr. maaned-
lig i de (i andre Maaneder (November—April), hvilke hver Maaned forud-
Legat- og Stipendievæsen.
431
betales af Etorus. e. For den under 1, i.—k. nævnte Del af Alumnernes
Opvartning maanedlig 32 Kr., der ligeledes forudbetales af Eforus. Denne
Del af Lønnen, der ligesom det under c. nævnte Beløb indeholdes af
Alumnernes Stipendium, bortfalder, naar Forretningerne overdrages en Karl.
b. EJers' Kollegium.
Efter Indstilling af Eforen meddelte Konsistorium under 14de Februar
1900 Tilladelse til, at Alumnus paa Kollegiet, Stud. theol. N. N. paa
Grund af Nervesvækkelse maatte opholde sig paa Landet i 2 Maaneder.
c. Hassagers Kollegium.
Efter at Opførelsen af Hassagers Kollegiums Studenterbolig i Foraaret
1900 var fuldendt, blev de første Alumner i Begyndelsen af September s. A.
udnævnte, hvorefter hulvielsen af Kollegiet fandt Sted paa Stifterindens
Fødselsdag den 25de September s. A. Til Indvielsen vare indbudte: Kirke-
og Undervisningsministeren, Folkethingets Formand, Universitetets Rektor
og Konsistoriums Medlemmer, Regensprovsten, Bygningens Arkitekt, Re-
præsentanter for Studenterkorporationerne m. fl. samt den Hassagerske Slægt
og Venner.
Den første Del af en af Skoleinspektør Hassager i Dagens Anledning
forfattet Kantate blev afsunget, hvorefter Kollegiets Efor, Professor, Dr. jur.
H. Matzen holdt følgende Tale:
Højtærede Forsamling! Maa jeg først paa Kollegiets Vegne byde Dem
hjertelig Velkommen og takke Dem, fordi De har efterkommet Indbydelsen
til at overvære Hassagers Kollegiums Indvielse.
Jeg retter denne Tak i Særdeleshed ogsaa til Deres Excellence Kul-
tusministeren og til Rector Magnificus og Medlemmer af Konsistorium samt
til Digteren og Sangerne, der forherlige Festen med deres Kunst.
Den 25de September er valgt til Hassagers Kollegiums Indvielse, fordi
den er Stifterindens Fødselsdag. Saa var der altid Fest herude, naar Slægt
og Venner bragte hende deres Lykønskning. Idag staar hendes og hendes
Mands Gravhøj prydet med friske Kranse, og det er en Mindefest, vi fejre,
idet vi indvie det Kollegium, Hassagers Kollegium, hvis Oprettelse gjennem
mange Aar var hendes kjære stadige Tanke.
Det er ogsaa en Festdag for vort Universitet; thi næsten et Par Aar-
hundreder ere henrundne, siden det sidste Kollegium, Elers1 Kollegium, ind-
viedes den 18de November 1705. Og dog er trods Skilsmissen i Tiden
Traditionen ikke brudt; der er en Sammenhæng mellem dette Universitets
yngste og dets ældste, Valkendorfs Kollegium, som oprettedes for mere
end 300 Aar siden. Thi ved Stifterindens Testamente er bestemt, at Alum-
nerne i Hassagers Kollegium skulle udnævnes efter de samme Regler, der
gjælde for Alumnuspladserne paa Valkendorfs Kollegium. At netop sidst
nævnte Kollegium er taget til Mønster, skyldes den Omstændighed, at Stifter-
inden har oprettet sit Kollegium til Minde om sin højtelskede uforglemmelige
Husbond, Sognepræst Carl Hassager, født 3die Januar 1798, Søn af Sogne-
præsten i Vejerslev, Aidt og Torsøe, som efter at være bleven Student fra
Randers Skole 1816, fra 1818 til 1823 var Alumnus paa Valkendorfs
Universitetets Aarbog.	ka
432
Universitetet 1899—1900.
Kollegium; og denne Tid plejede lian endnu i senere Tid at omtale som
sit Livs Guldalder. Det var vistnok et fornøjeligt og forfriskende Samliv,
som da fandt Sted paa Valkendorfs Kollegium. Der boede i den Tid — af
Theologer den senere Biskop Bindesbøll, Bibeloversætteren J. C. Lindberg
samt Pastor Westengaard i Odense; af Filologer den senere Rektor i Vor-
dingborg Lange, som efter Skolens Nedlæggelse holdt Forelæsninger over
Pædagogik ved Universitetet, og Rektor E. Elberling i Roskilde samt af
Filosofer den senere Lektor Liitken i Sorø, der tilligemed Westengaard op-
traadte som Medlem af »Tylvten« i 1818 mod Baggesen.
Maaske Benævnelsen Guldalder ogsaa skulde hentyde til, at Pastor
Hassager netop under sit Ophold paa Kollegiet i 1820 vandt Universi-
tetets Guldmedaille for Besvarelsen af den filologiske Prisopgave: Quænam
fuerunt Græcorum notiones de anni temporum geniis, qui vocantur
9 'Slgai.
Til Konkurrent havde han ved denne Lejlighed den senere Rektor ved
Metropolitanskolen B. Borgen, der fik et Accessit for sin Besvarelse. Hass-
ager studerede nemlig fra først af Filologi og underviste i de klassiske
Sprog i Borgerdydskolen paa Christianshavn blandt andre de senere Ministre
Hall og Fenger, af hvilke den første siden indstillede ham til Sognepræst i
Særslev. Men efter Faderens Opfordring til at tage Embedsexamen opgav
han det filologiske Studium, og efter et meget kort Studium bestod han i
1826 den theologiske Embedsexamen. Den 5te Juni 1829 udnævntes han
saa til Sognepræst for Nørrefelding og Tvis Menigheder, og den 4de Maj
1831 stod Brylluppet med Præstedatteren fra Sevel Dorthea Hansine Hørning,
født 25de September 1814, altsaa kun 17 Aar gammel, netop i den Alder,
hvori det Kollegiet skænkede lille Maleri viser hende. Den 30te Juni 1841
kaldtes Pastor Hassager derfra til Laastrup og Skals og den 1ste Juni 1857
til Særslev Menighed i Fyens Stift. Det var et lykkeligt Ægteskab mellem
de to, der forenedes gjennem hele Livet i en inderlig Kjærlighed trods —
eller maaske paa Grund af deres Naturers højst forskjellige Anlæg; han
repræsenterede mere den ideelle, hun den mere praktiske Side af menneske-
ligt Livssyn. Utrættelig færdedes hun i Hus og Have, Stue og Kjøkken. og
Formuen voxede under hendes økonomiske Styrelse. Men naar Dagens travle
Gjerning hvilede, og lian og hun og i Ferien Slægt og Venner samledes i
Præstegaardens hyggelige Stuer, som det var hendes Glæde at udstyre og pynte,
da førte han fortrinsvis Ordet, thi han var en livlig Aand med en humori-
stisk Aare, hvis Udtryk undertiden kunde forarge Præstefruen. Underhold-
ningen drejede sig da ikke blot om religiøse Æmner; men Pastor Hassager
havde ogsaa bevaret en levende Interesse for Humaniora; han elskede Digte-
kunsten, ikke blot den religiøse, men ogsaa den humane, Kingo og Shake-
speare vare hans Yndlingsdigtere. Paa den Vis udvidedes Hustruens aande-
lige Horizont og vaktes hendes Interesse for mangt og meget, som senere
udfyldte hendes Tilværelse, da hun blev ene.
Neuralgiske Lidelser, hvoraf Pastor Hassager led, bragte ham til i
Aaret 1875 her i Kjøbenhavn at underkaste sig en længere Kur, og da den
viste sig frugtesløs, var han betænkt paa at søge sin Afsked. Med denne
Mulighed for Øje erhvervede hans Hustru med Kammerassessor Konnerups
Legat- og Stipendievæsen.
433
juridiske Bistand Gaarden lier i Bredgade Nr. 13; men Pastor Hassager selv
naaede ikke at komme til at bo lier; tlii efter Hjemrejsen til Særslev døde
han i Særslev Præstegaard den 8de December 1875. Og Gaarden her blev
da hendes Enkesæde, hvor hun levede ene i over tyve Aar, indtil hun selv
afgik ved Døden efter længere Tids Sygdom af en Hjertelidelse den 17de
Oktober 1897.
Hun havde med sit praktiske Blik selv valgt denne Ejendom, som hun
elskede; thi den mindede hende jo med Hus og Have, Heste og Vogne,
Stald og Vognskur saa ganske om Præstegaarden, og den optog hende ogsaa
i høj Grad, idet hendes Glæde var at udstyre og pynte Værelserne med
Indkjøb rundt omkring fra, og det var hendes Stolthed at fremvise navnlig
den store, smukke Sal med dens Montering for besøgende Slægt og Venner,
der trofast holdt fast ved hende, ligesom liun ved dem. Men dog kunde
Ejendommen ikke optage hendes Tid, som Præstegaarden havde gjort det.
Sin Mands og sit eget vel forsynede Bibliothek, som nu er skænket Kolle-
giet, havde hun taget med; men det kunde dog ikke erstatte hende det
levende Ord fra den Mund, som nu var lukket. Hver Søndag søgte hun
til Kirken; men den aandelige Underholdning paa Hverdagene, som Hjemmet
ikke længere kunde yde, søgte hun da paa Universitetet. Til dette havde
hun, Præstedatteren og Præstefruen, som hun selv skriver i sit Testamente,
fra sin tidlige Ungdom lært at se op med Højagtelse og Beundring; og nu
følte hun sig ogsaa i personlig Taknemtnelighedsgjæld til det, siden det var
tilladt ogsaa Kvinder at høre og glæde sig over Professorernes indholdsrige
Forelæsninger. Og naar hun saa mindedes sin kjære Husbond, der, som
hendes Testamente og Kodiciller vise, altid var i hendes Tanke, og hans
lykkelige Minder fra Kollegie-Livet, da modnedes den Beslutning i hende,
at hun vilde skænke den Ejendom, som hun elskede, til et Universitets-
Kollegium. Saa bevaredes Ejendommen som et varigt Minde om den Hus-
bond, hvis Navn Kollegiet skulde bære; saa beviste hun en Velgjerning
mod det Universitet, hun elskede og saa op til, saa kunde hun tillige ved
Oprettelsen sende en kjærlig Hilsen til de Menigheder, til hvilke hun og
hendes elskede Mand havde været knyttede i deres lykkelige Liv, idet
Studenter derfra skulde have en fortrinlig Adgang til Kollegiet, og saaledes
omfattede hun ved Stiftelsens Oprettelse som i en Sum en Række af hendes
Livs kjæreste Minder.
Den 2den November 1888 oprettedes da det første Testamente, ved
hvilket der foruden Ejendommen her skænkedes Universitetet en Sum af
50000 Kroner til Oprettelse af et Kollegium. Dette efterfulgtes af en
Kodicil den 21de April 1891, hvorved Summen forhøjedes til 70000 Kr.,
ligesom hendes Bogsamling skænkedes til Udlaan til Alumnerne og en
Række andre Løsøregjenstande dels til Professorboligen dels til Studenter-
boligen.
Men hendes endelige Villie var dermed endnu ikke sket Fyldest, idet
hun ønskede at bringe Kollegiets Kapital op til en Sum af 100000 Kroner.
Og da begge de først indsatte Exekutorer imidlertid var døde, henvendte
hun sig Paaskedag 1896 til mig med Anmodning om at overtage Hvervet
som Exekutor. Under 21de Maj 1896 affattedes da en ny Kodicil, hvorved
54*
434
Universitetet 1899—1900.
den anførte Forøgelse af Kapitalen bestemtes, og desuden udsattes en fast
Sum til Byggeforetagender paa Kollegiet. I Testamentet af 2den November
1888 var kun sagt, at Exekutor i Boet skulde drage Omsorg for, at de For-
andringer ved Ejendommen, der gjordes absolut fornødne til Opfyldelse af
Øjemedet at skaffe Bolig for Alumnerne, foretoges af hendes Bo, og at
Ejendommen afleveredes til Universitetet uden væsentlige Mangler. Men da
denne Bestemmelse var i høj Grad omstridelig, og desuden den nu ned-
revne Bagbygning, som fra først af havde været bestemt til Studenterbolig,
havde vist sig ganske uskikket dertil, saa bestemte hun i Stedet for en
fast Sum af 20000 Kroner til disse Byggeforetagender.
Efter at Fru Hassager var afgaaet ved Døden den 17de Oktober 1897,
paabegyndtes Boets Behandling den 23de s. M. Den 9de December s. A.
konfirmeredes en af Exekutor i Samraad med Konsistorium oprettet Fundats
for Hassagers Kollegium; den Ilte Februar 1898 indsendtes Skjødet paa
Kollegiets Grund til Universitetet, og den 28de Februar s. A. indbetalte jeg
100000 -J- 20000 Kroner til Konsistorium paa Hassagers Kollegiums Kapital
og Byggefonds Konto. Den 18de Juni 1898 afsagdes Repartition i Boet;
den 15de September s. A. indsendtes Protokollen med Bilag til Stiftamtets
Revision, og den 30te November s. A. meddelte Amtet, at det intet havde
fundet at erindre mod Boets Behandling. Naar hele Behandlingen foregik
saa hurtig og let, skyldes dette, foruden den gode Hjælp, der ydedes mig
af Birkefuldmægtig, Cand. jur. Sundberg, i en væsentlig Grad alle Arvin-
gernes elskværdige Imødekommen, for hvilken jeg herved bringer dem min
oprigtige Tak.
Med Boets Slutning var mit Hverv som Exekutor endt; men Fru
Hassager havde tillige i sit Testamente udtalt Ønsket om, at Exekutor om
muligt vilde overtage Eforatet; og skjønt jeg til min Beklagelse under de
givne Forhold havde maattet afslaa en fortsat Overtagelse af dette Tillids-
hverv, ansaa jeg det dog for min Pligt at røgte det, indtil hendes sidste
Yillie ogsaa i den Henseende var fuldbyrdet, at Hassagers Kollegium stod
fuldt færdig og endelig indrettet.
Alt i Fru Hassagers levende Live havde hun og jeg forhandlet med
Arkitekt Fussing senior om Byggeforanstaltninger ved Kollegiet, og efter
hendes Død henvendte jeg mig da paany med Anmodning til ham om at
levere Plan og Overslag dertil. Men det viste sig da, som jeg nok havde
frygtet for, at de til Byggeforetagender bestemte 20000 Kr. langtfra sloge til
baade til den alt tilværende Bygnings Restaurering og til Studenterboligens
Nyopførelse, idet Overslaget over de samlede Bekostninger lød paa 50000 Kr.
Saa vare gode Raad dyre; men jeg havde hele Tiden næret et stille Haab
om, at der muligen kunde faas Bevilling til, at Kommunitetet tilskød den
manglende Sum. Under 14de December 1897 indsendte jeg derfor en Skri-
velse til Konsistorium med Bøn om, at det vilde andrage hos Kultusmini-
steriet om, at det paa Finansloven vilde søge et Tilskud paa 30000 Kroner
bevilget af Kommunitetes Midler til Studenterboligens Opførelse. Ministeriet
efterkom velvilligt Andragendet, og jeg beder da Deres Excellence den nu-
værende Kultusminister tage Takken for udvist Velvillie i Arv efter Deres
højærværdige Forgænger. Ligeledes frembærer jeg en oprigtig Tak til Rigs-
Legat- og Stipendievæsen.
435
dagen, fordi den vedtog det stillede Forslag og særlig til det liøje Folke-
thing, hvori Forslaget først behandledes og vedtoges. Jeg havde liaabet at
kunne bringe denne Tak til Folkethingets højtærede Formand personlig og
beklager derfor, ogsaa af den Grund, at han har været forhindret fra at
efterkomme Indbydelsen til at overvære denne Kollegiets Indvielse. Efter at
denne Bevilling var sikret, kunde der for Alvor tages fat paa Byggefore-
tagendet, og da jeg ved Sygdom blev forhindret, overtog Referendarius con-
sistorii, Professor Deuntzer med vanlig Elskværdighed mit Hverv. I For-
bindelse med et Udvalg af Konsistorium forhandlede han med Arkitekt
Fussing junior, som fremlagde de endelige Planer og Overslag, der bleve
godkjendte, og Arbejdets Udførelse blev overdraget ham. Jeg bringer paa
Kollegiets Vegne Arkitekt Fussing en Tak for Arbejdets hele Anlæg og
Udførelse. Professorgaarden er bevaret i væsentlig uforandret Skikkelse,
som Fru Hassager havde ønsket det, og Studenterboligen vil ved sin hen-
sigtsmæssige Udstyrelse og smukke Udseende forhaabentlig vinde alminde-
ligt Bifald. Begge liaaber jeg ville staa gjennem lange Tider som et Æres-
minde for Stifterinden og hendes Husbond.
Da Professorboligens Restaurering ventedes fuldført til Efteraaret 1898,
foretoges den 8de Juni s. A. i Konsistorium Yalget af Professor Gertz til
min Eftermand i Eforatet, og efter Professorboligens Fuldendelse i Løbet af
Sommeren flyttede han ind til Oktober Flyttedag. Til samme Tid indflyt-
tede Gartner Westergaard, hvem Fru Hassager selv havde designeret til
Kollegiets Portner, og Konsistorium ligeledes under 8de Juni s. A. havde
udnævnt dertil.
Studenterbygningen ventedes fuldført til det følgende Efteraar, men da
traadte den langvarige Lockout hindrende i Vejen. Muligvis kunde Arbejdet
være blevet fremskyndet, saa at Indvielsen kunde være sket den 3die Januar
1900 paa Pastor Hassagers Fødselsdag; men da denne Dag i mange Hen-
seender var ubekvem, navnlig ogsaa fordi den faldt i Juleferien, besluttedes
det at udsætte Indvielsen til idag, hvorved tillige indeværende Aars Stu-
denter fra de privilegerede Sogne kunde komme i Betragtning ved Alumne-
pladsernes Bortgivelse. Den 12te September d. A. udnævnte Konsistorium
de første 10 Alumner, hvoriblandt 6 fra de fem privilegerede Sogne.
Og saa tillader jeg mig til Slutning at henvende mig til Dem, d'Hrr.
nys udnævnte Alumner, Førstegrøden af den Ungdom, som dette Kollegium
skal huse. Stifterinden kan ikke idag selv tale til Dem, men jeg er for-
visset om at være hendes Tankers rette Fortolker, naar jeg siger: Gid den
Ungdom, som drager ind i dette Hjem, altid maa være besjælet af Guds-
frygt, Arbejdsomhed og Nøjsomhed. Glæd Dem ved Alt, hvad Menneske-
aanden har frembragt af stort og smukt, og lad Øjet være aabent for al
Naturens Herlighed. Nær Ærefrygt for Kongen, Respekt for Loven og
Øvrigheden, elsk vort Land og vort Folk, og sé med pietetsfuld Kjærlighed
op til vort Universitet. Stræb efter Evne at blive dygtige Fostersønner, som
forkynde Moderens Ære.
Og saa haaber jeg efter bedste Evne at have opfyldt det Løfte, jeg
aflagde ved Fru Hassagers Baare, at fuldbyrde hendes sidste Villie i den
Aand, hvori jeg kunde tænke mig, at hun selv ønskede den udført, og som
436
Universitetet 1899—1900.
testamentarisk indsat Exekutor og Efor overgiver jeg da hermed Kollegiet i
fuldfærdig Stand til Kjøbenhavns Universitet og overgiver Eforatet til min
af Konsistorium udvalgte Eftermand, Professor Gertz, idet jeg endnu kun
tilføjer det Ønske, som en Gjenklang af, hvad hun selv har udtalt i sit
Testamente: Gid dette Kollegium, som Stifterinden har oprettet til sin
uforglemmelige Husbonds Minde, og hvis Vel i en særlig Grad laa hende
paa Sinde, hvorfor hun har udstyret det paa livskraftig Vis, i kommende
Tider under kjærlig, pietetsfuld og kyndig Pleje maa udvikles og trives til
Glæde for Kjøbenhavns Universitet og til Gavn for Danmarks studerende
Ungdom. Det give Gud!
Universitetets Rektor, Professor, Dr. jur. & phil. Joh. Steenstrup mod-
tog og takkede paa Universitetets Vegne for Gaven, hvorpaa Kollegiets Efor,
Professor, Dr. phil. Gertz talte, og paa egne og Alumnernes Vegne takkede
for Kollegiet. Endelig bragte Skoleinspektør Hassager en Tak fra Familien
for den Virksomhed, der var lagt for Dagen ved Opførelsen af Kollegiet.
Den sidste Del af nedenstaaende Kantate blev derefter afsunget.
I
Den Frugt, som til Modning i Dag er naaet frem,
er vundet af et Frø i et Kvindehjærtes Gem.
I Barnehjærtet alt det fæstede sin Rod,
men voksede og frededes, til Hjærtet stille stod.
I Dag paa Høstens Dag
Tak for det Hjærtelag!
Det Hjærtelag, hvormed du din bedste Glæde fandt
i Nydelsen af det, som af Aandens Kilder randt,
som med sin liele Hu var mod Højskoleu vendt
og følte for den flittige, men fattige Student,
hvem du Hjemmet gav
tæt ved din egen Grav.
Og Træet, som nu fuldt har sin Krone foldet ud,
i Jyllands Hedeegne har skudt sit første Skud,
og Fyn gav det Vækst i sin frodige Jord;
men først paa Frederiksberg blev Stammen stærk og stor,
og her skal den staa,
imens Tiderne gaa.
Ja hertil skal ledes den Landsbyjordens Saft,
som Højskolens Gartner skal give ædel Kraft,
at kendes det maa, at af Landsbyens Muld
der end kan spire Sæd til Høst af Aandens Guld,
en Brobygning ny
imellem Land og By.
Saa staa da du Træ under Himlens Varetægt
og bred din Krone ud over Slægt efter Slægt!
Skyg over Savnet af den fjerne Fødestavn
og bær til sene Dage med Ære det Navn,
som Kvinden dig gav,
der hviler i sin Grav.
Legat- og Stipendievæseil.
437
II.
Unge Mand! Du som skal bære
Sønnenavn i dette Hjem!
Lad dets Genius dig lære
Vejen gennem Arbejd frem!
Rastløs skal din Stræben være
Aandens Iløjloftssal at naa;
og skal Frugt i Høst den bære,
maa i Vaar du Sæden saa.
Fjernt fra Byens trange Vrimmel,
fra dens Larm og tomme Lyst
lad den lyse Stjernehimmel
give Genskin i dit Bryst!
Og mens Aarets Tider iler,
paa Naturens Stemme hør,
naar den blomstrer, naar den hviler,
naar den vaagner, naar den dør!
Ja Natur og Aand dig gæste
i dit stille Klosterbo!
Og lad Frederiksberg sin bedste
Saga om din Celle sno!
Sank saa der i Ungdomstiden
dig en liflig Mindesum,
saa du aldrig glemmer siden
Hassagers Kollegium!
- Konsistorium har under 30te Maj 1900 vedtaget følgende Instrux
for Fortneren paa Hassagers Kollegium:
1. Portneren er forpligtet til: a. At liolde Studenterbygningen, dens
Gange, Trapper og Læseværelse rene og ordentlige, at feje de forskjellige
Gaardspladser samt Gadestrækningen i Frederiksberg Bredegade udfor Kol-
legiet, samt holde Retiraderne i ren og tilgængelig Stand. Loft og Kjælder-
rum rengjøres en Gang aarlig. b. At tænde og slukke Gassen om Morgenen
og Aftenen paa Kollegiets Gange og paa Læsestuen samt Gaslygten i Kol-
legiets Have, til de nærmere bestemte Tider at aabne og lukke Porten til
Kollegiet og Gadedørene i Studenterboligen, samt føre Tilsyn med, at ingen
uvedkommende Personer opholde sig paa Kollegiets Gange og Trapper eller
i dets Gaard og Have. a. At holde Alumnernes Værelser rene og ordent-
lige, saaledes at disse daglig fejes og istandgjøres, hvorunder indbefattes, at
Sengene redes og at Vindueskarmene renses, Reoler og andre Møbler om-
hyggelig aftørres, d. To Gange maanedlig at skure Gulvene, afvaske Vin-
duernes Træværk, polere Ruderne samt grundig aftørre Reolerne, og to
Gange om Aaret (i April og Oktober) at foretage en Hovedrengjøring, hvor-
ved alt Træværk bliver afsæbet, Kakkelovnene pudsede osv. og om Sommeren
Sengeklæderne udluftede. Alt dette foretages efter nærmere Aftale med
Alumnerne, e. At holde Alumnernes Thetøj og øvrige Inventarium i til-
børlig Stand, at rense Lamperne og hælde paa dem. f. At levere varmt
Vand til nærmere bestemte Tider. g. At føre Tilsyn med Brændekjælderne
og levere Ild til Kakkelovnene to Gange daglig, h. I Sygdomstilfælde at
yde Alumnerne den nødvendige extraordinære Hjælp og Opvartning, i. Hver
438
Universitetet 1899—1900.
Morgen at børste Alumnernes Fodtøj, vække dem, naar det ønskes, samt
bringe dem det fornødne Kul og Brænde, k. At besørge mindre Ærinder
for Alumnerne indenfor et nærmere fastsat Omraade uden noget særligt
Vederlag. Andre Ærinder besørger han enten selv for Extrabetaling eller
skalfer Vedkommende et Bud, For saa vidt der om dette eller andre Punkter
skulde opstaa Uenighed mellem ham og nogen Alumnus, ere begge Parter
forpligtede til at underkaste sig Inspektors Voldgiftskendelse. 1. At passe
Kollegiets Have, saaledes at den altid holdes i ordentlig Stand, alt efter
de ham af Eforus nærmere meddelte Ordrer.
2.	Portneren maa ikke paatage sig nogen Bestilling, der kræver Op-
hold udenfor Kollegiet uden Efori Samtykke.
3.	Portneren er ansat halvaarsvis med Opsigelse paa begge Sider et
Fjerdingaar før de almindelige Skiftetider (1. Maj og 1. November).
4.	Foruden fri Bolig nyder Portneren en maanedlig Løn af 75 Kr. af
Kollegiets Kasse samt Indtægten af det Stykke af Kollegiets Have, der er
overladt ham til eget Brug.
d. Valkendorfs Kollegium.
I Henhold til Eforens Indstilling bifaldt Konsistorium under Ilte Ok-
tober 1899, at Alumnus paa Kollegiet, Cand. mag. N. N. maatte blive
boende paa Kollegiet i den Tid — 1ste November 1899 til 1ste Marts 1900
—, at han aftjente sin Værnepligt ved Forplejningskorpset.
—	Under 6te December 1899 vedtog Konsistorium efter Eforens Ind-
stilling, »at Bestemmelserne om Udbetalingen af de til Valkendorfs Kol-
legium knyttede Legater: Stampe-Obelitzs Legat til ældste Alumnus, Riis-
briglis Legat med Halvdelen til næst ældste og Halvdelen til tredie ældste
Alumnus samt Smiths Legat til ældste Mediciner, som ikke faar Del i for-
nævnte Legater, forstaas saaledes, at hvert af disse Legater udbetales lielt
til den Alumnus, som paa Forfaldsdagen, Ilte Juni og Ilte December, ind-
tager den vedkommende Aldersplads«.
—	Fra Kollegiets Efor, Professor, Dr. theol. P. Madsen modtog Kon-
sistorium under 27de Juni 1899 et Andragende om, at der maatte blive
søgt tilvejebragt en Bevilling til en Hovedistandsættelse af Kollegiet. Eforen
bemærkede, at Kollegiet i 1865 og 1866 ved Optagelse af Laan havde maattet
tilvejebringe Midler til Opførelsen af en ny Bygning, og paa Grund af
Laanenes Afbetaling havde der paa alle Maader maattet spares, saa at
Bygningen nu i højeste Grad trængte til en Hovedreparation. Han havde
derfor ved Arkitekt Hansen, Bygningskonduktør ved Sorø Akademi, foranstaltet
tilvejebragt et Overslag over Udgifterne ved en saadan Hovedreparation.
Under Hensyn til, at der ved Finanslovene for 1891—92 og 1892—93 var
blevet bevilget Elers' Kollegium og Borchs Kollegium henholdsvis 7150 Kr.
og 9684 Kr. af Kommunitetets Midler til Hovedistandsættelsesarbejder, jfr.
Univ. Aarb. f. 1890—91 S. 578 og f. 1891—92 S. 968—69, ansøgte Eforen
om, at der søgtes bevilget et Beløb af 9500 Kr. til Hovedistandsættelsen af
Valkendorfs Kollegium.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 5te Juli 1899 til Ministeriet
blev paa Finanslovforslaget for 1900—1901 paa Kommunitetets Budget
Legat- og Stipendievæsen.
439
optaget som Udgiftspost 14: Til Hovedistandsættelsesarbejder ved Valken-
dorfs Kollegium 9500 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg A. Sp.
1117—18.
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finans-
loven for 1900—1901. Hovedistandsættelsen af Kollegiet har derefter fundet
Sted i Sommeren 1900.
— I Skrivelse af 27de Juni 1899 til Konsistorium gjorde Eforen op-
mærksom paa, at Kollegiets Læsestue, der tillige var dens eneste Forsam-
lingsværelse, baade var saa lille og saa mørk, at den ingenlunde svarede
til sin Bestemmelse; derimod vilde den kunne blive liensigtssvarende, naar
det ved Siden af beliggende Alumnusværelse, der ogsaa var temmeligt
mørkt, blev forenet med den, og naar der indsattes et Vindue i den østre
Gavlmur. Denne Forandring maatte da ske ved Kollegiets Istandsættelse.
Der vilde derved blive en Alumnusplads færre paa Kollegiet; i ældre Tid
havde Alumnernes Tal været 16, men dette blev efter Konsistoriums Ind-
stilling ved Ministeriets Skrivelse af 21de April 1866 efter den nye Byg-
nings Fuldførelse fastsat til 21. Da det Værelse, der tænktes inddraget,
baade var mørkt og koldt, burde det helst bortfalde. I Henhold til Konsi-
storiums Indstilling af 5te Juli 1899 bifaldt Ministeriet under 7de April 1900,
»at Ahimnepladsernes Antal paa Valkendorfs Kollegium fastsættes til 20 i
Stedet for 21.«
5. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet.
Efter Regensprovstens Forslag om Forandringer i de af Stipendiebe-
styrelsen under 14de Oktober 1881 fastsatte Bestemmelser, jfr. Universitetets
Retsregler II. B. S. 533—34, vedtog Stipendiebestyrelsen under 10de Januar
1900 følgende Bestemmelser for den daglige Orden i Regensens Læseind-
retning og for XJdlaan af Bøger fra samme.
§ 1. Regensens Læsestue, hvortil saavel Kommunitets- som Regens-
alumner have Adgang, er daglig aaben fra Kl. 8 Morgen til Kl. 8 Aften.
§ 2. Det til Læsestuen hørende Haandbibliothek saavel som de paa samme
fremlagte Blade og Tidsskrifter m. m. maa kun benyttes sammesteds«
Dog maa fra 15de Maj til 31te August Dagbladene læses i Gaarden, saa-
fremt Vejret tillader det, Morgenbladene til Kl. 12 Middag, Aftenbladene
til Kl. 8 Aften. § 3. De Alumner, der færdes paa Læsestuen, maa saavel
af Hensyn til den gode Orden, der bør herske paa samme, som til gjensidig
Lettelse ved Benyttelsen af dens hele Apparat iagttage visse almindelige
Ordensregler, saaledes at de: a. efter Afbenyttelsen af Haandbibliotliekets
Bøger eller af Mapper med Blade og Tidsskrifter atter anbringe disse paa
den for dem bestemte Plads i Reolerne; b. efter Læsningen af de fremlagte
Dagblade sammenfolde disse med Titelsiden udad; c. i det hele behandle
alt, hvad der fremlægges paa Læsestuen og da særlig de illustrerede Blade
og Tidsskrifter med den fornødne Omhu og Varsomhed. § 4. a. De an-
skaffede Blade og Tidsskrifter foreligge nummer- eller hæftevis paa Læse-
stuen. b. Nye Bøger kunne, efterhaanden som de anskaffes, af Viceinspektør
sættes i Cirkulation mellem Regensens Alumner eller paa anden Maade
gjøres tilgængelige for disse. Bøger, der paa denne Maade udlaanes strax
Universitetets Aarbog.	kc
440
Universitetet 1899—1900.
efter Anskaffelsen, maa kun beholdes i 4 Dage. c. De i Bibliotheket ind-
lemmede Bøger ere til Udlaan derfra i de fastsatte Bibliothekstider: 1. til
Regensalumner, derunder ogsaa dem, der nyde Regensbeneficiet som Hus-
le jegodtgjøreise; 2. til Kommunitetsalumner, der have Bolig paa de tre
Kollegier. I Regelen maa der til hver Alumnus kun udlaanes 2 Bøger ad
Gangen. Bøger af underholdende Indhold maa beholdes i 14 Dage, viden-
skabelige Bøger i 6 Uger. Ved Ferier, eller naar særlige Omstændigheder
tale derfor, kan Viceinspektor efter sit Skjøn udstrække de ovenfor anførte
Tidsfrister for Bøgernes Tilbagelevering, d. Under almindelige Forhold er
Viceinspektør berettiget til, naar de ovenfor angivne Tidsfrister ere over-
skredne, at lade Bøgerne tilbagekræve ved Læseindretningens Bud. For
hver Gang en Bog afkræves en Laantager, har denne at erlægge en Bøde
af 10 Øre. § 5. De laante Bøger maa behandles med Varsomhed og til-
bageleveres i samme Stand som den, hvori de ere modtagne, a. I Tilfælde
af Beskadigelse ifalder Laantageren en Erstatning, som i hvert enkelt Til-
fælde fastsættes af Viceinspektor i Forening med Regensens Klokker og
Karleinspektør, b. I Tilfælde af at en udlaant Bog bortkommer for Laan-
tageren, har denne at give Læseindretningen fuld Erstatning for det deraf
flydende Tab. § 6. Samtlige de i §§ 4 og 5 omhandlede Bøde- og Er-
statningskrav kunne af Viceinspektor begjæres fyldestgjorte gjennem Tilbage-
holdelse af en tilsvarende Del af det vedkommende Alumnus tilkommende
Stipendium. § 7. Bibliothekets Udlaanstider ere Onsdag og Fredag Kl.
10—-11. De til Cirkulation mellem Regensens Alumner bestemte Bøger
kunne indtil videre faas ved Henvendelse til Viceinspektor i hans daglige
Kontortid.
— Ved Skrivelse af 25de September 1899 tilstod Ministeriet Student
N. N. en extraordinær Understøttelse af Kommunitetets Midler af samme
Størrelse som den, der tilkommer de ifølge Reglement af Ilte Februar 1848
§ 4 Nr. 2 privilegerede færøiske Studenter, fra 1ste September 1899 at
regne. Stipendiebestyrelsen og Konsistorium havde — under Henvisning
til de forskjellige Tilfælde, hvor der tidligere var blevet tilstaaet paa Island
og Færøerne fødte Studenter, der i en eller anden Retning ikke opfylde
Betingelserne i Reglementets § 4 Nr. 1 og 2, lignende Understøttelse, jfr.
Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 97, 1890—91 S. 583, 1892—93 S. 77, 1893—94
S. 423, 1894—95 S. 720, 1897—98 S. 721 og 1898—99 S. 103, — anbe-
falet Student N. N.s Andragende med følgende Bemærkninger. Ansøgeren
opfyldte ikke de i fornævnte Reglements § 4 Nr. 2 nævnte Betingelser for
at nyde privilegeret Adgang til Kommunitetsstipendiet, idet han ikke var
blevet nedsendt fra Færøerne til Danmark for dér i en lærd Skole at mod-
tage Forberedelse til Universitetet, men her, efter at have nydt Undervis-
ning paa et privat Kursus, havde taget Studenterexamen som Privatist ved
»Lyceum«. Da det imidlertid af Andragendet fremgik, at Ansøgeren, der
var født i 1878, i 1896 havde bestaaet Afgangsprøven ved Lærerskolen i
Thorshavn med Karakteren »Udmærket duelig« og derefter havde forberedt
sig paa Undervisningsanstalten »Kjøbenhavn« til Studenterexamen, til
hvilken Examen han i Sommeren 1899 havde opnaaet. 1ste Karakter, fandt
Legat- og Stipendievæsen.
441
Stipendiebestyrelsen at burde anbefale ham til at erholde fornævnte extra-
ordinære Understøttelse.
—	I Anledning af at Kommunitetsalumnus, Stnd. jur. N. N. i Efter-
aarshalvaaret 1899 kun havde deltaget i 4 ugentlige Timers Skriveøvelser,
anmodede Stipendiebestyrelsen under 15de Januar 1900 Regensprovsten om
dels at tildele Student N. N. en Irettesættelse, da han derved ikke havde
opfyldt Fordringen om de lovbefalede 6 Timers ugentlige Forelæsninger,
dels ved Opslag om Flidsattesters Indsendelse udtrykkelig at bemærke, at
Skriveøvelser kun beregnes med det ved dem af vedkommende Universitets-
lærer angivne Timetal.
—	Under 19de December 1899 meddelte Stipendiebestyrelsen Kommuni-
tetsalumnus, Stud. theol. N. N. Fritagelse for at indsende Flidsattest for
Efteraarslialvaaret s. A., da han havde indtegnet sig til den theologiske
Embedsexamen i Vinteren 1899—1900, men af Helbredshensyn ikke havde
indstillet sig til Examen. Ligeledes meddeltes ander 24de April 1900
Kommunitetsalumnus, Stud. jur. N. N. Fritagelse for at aflevere Flidsattest
for mere end 4 ugentlige Timers Forelæsninger i Foraarshalvaaret s. A., da
han havde villet indstille sig til den juridiske Fællesprøve i Sommeren s. A.
—	Ved Skrivelse af 24de Januar 1900 meddelte Stipendiebestyrelsen
Regensprovsten, at den — i Anledning af et Andragende fra Kommunitets-
alumnus, Stud. mag. N. N. om, at en ham af Stipendiebestyrelsen under
9de s. M. idømt Mulkt af en Maaneds Fortabelse af Kommunitetsstipendiet
for, uden betimelig og behørig indgivet Ansøgning om Dispensation, kun
at have hørt 3 ugentlige Timers Forelæsninger i Efteraarslialvaaret 1899
maatte blive eftergivet ham, — efter Omstændighederne fritog Stud. mag.
N. N. for fornævnte Mulkt og anmodede Regensprovsten om at tildele ham
en alvorlig Irettesættelse for den af ham udviste Forsømmelse.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte under 30te April 1900 Kommunitets-
alumnus, Stud. polyt. X. N. Fritagelse for at afgive Flidsattest for Foraars-
halvaaret 1900, da han fra 4de Februar til 18de April s. A. havde ligget
paa Hospitalet. Ligeledes meddeltes under 16de Juni s. A. Kommunitets-
alumnus, Stud. med. N. N. Dispensation med Hensyn til manglende Fore-
læsninger i Foraarshalvaaret s. A., da han paa Grund af Hospitalstjeneste
paa Kommunehospitalet havde været forhindret i regelmæssigt at følge Fore-
læsningerne og ikke havde kjendt Forpligtelsen hertil.
—	Under 30te Marts s. A. anmodede Stipendiebestyrelsen Regens-
provsten om at tildele Kommunitetsalumnus, Stud. med. N. N., der var
blevet rejiceret ved den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen i Januar s. A.,
en Irettesættelse og at tilkjendegive ham, at han vilde blive indstillet til
Fortabelse af Stipendierne, hvis han ikke i Løbet af et Aar tog Examen
med et antageligt Resultat.
—	I Anledning af et Andragende fra Kommunitetsalumnus, Stud.
med. N. N., der paa Grund af forandrede Forhold foreløbig fra 1ste Marts
1900 havde maattet opgive sine Studier ved Universitetet, om, at han,
naar han atter gjenoptog sine Studier ved Universitetet, maatte erholde
Kommunitetsstipendiet for den resterende Stipendietid, anmodede Stipendie-
bestyrelsen under 30te s. M. Regensprovsten om at tilkjendegive Ansøgeren, at
55*
442
Universitetet 1899 1900.
man i Betragtning af, at han var faldet igjennem til den lægevidenskabelige
Forberedelsesexamen i Januar s. A., ikke for Tiden kunde bevilge hans
Ansøgning.
—	Under 27de November og 4de December 1899 meddelte Stipendie-
bestyrelsen to Kommunitetsalumner Tilladelse til paa Grund af Sygdom at
opgive Kommunitetstipendiet fra 1ste December, saaledes at det stilledes
dem i Udsigt at faa Stipendiet for den resterende Stipendietid fra 1ste Marts
1901, naar de atter optoge deres Studier her i Staden, den ene den 1ste
December 1900 og den anden senest den 1ste Marts 1901. Den ene af
disse Alumner fik Tilladelse til at opholde sig i sit Hjem paa Island, den
anden i Italien. Ligeledes blev der ved Skrivelse af 22de Juni 1900 med-
delt en Kommunitetsalumnus Tilladelse til paa Grund af Sygdom fra 1ste
September s. A. at opgive Kommunitetsstipendiet og opholde sig 1/2 Aar i
sit Hjem paa Landet, med Udsigt til at faa Stipendiet forlænget for Resten
af Stipendietiden fra 1ste Marts 1901.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte ved Skrivelse af 2den Maj 1900
Kommunitetsalumnus, Stud. theol. N. N. Tiladelse til fra 1ste s. M at op-
give Kommunitetsstipendiet paa Grnnd af Indkaldelse til Militærtjeneste,
med Udsigt til at faa Stipendiet for den resterende Stipendietid, naar han
efter endt Militærtjeneste atter gjenoptog sine Studier her i Staden.
—	Ved Skrivelse af Ilte September 1899 meddelte Stipendiebestyrelsen
en Kommunitetsalumnus, der hidtil havde studeret til Skoleembedsexamen
med Naturhistorie og Geografi som Hovedfag, Tilladelse til at beholde
Kommunitetsstipendiet, uagtet han nu agtede at studere Medicin.
—	I Anledning af et Andragende fra Kommunitetsalumnus, Stud. mag.
N. N. om, at han, der agtede at tilbringe Foraarshalvaaret i sit Hjem paa
Landet for at forberede sig til Skoleembedsexamen, maatte oppebære
Kommunitetsstipendiet for Februar s. A., den sidste Maaned, hvori det var
tilstaaet ham, meddelte Stipendiebestyrelsen ved Skrivelse af 24de Januar
s. A., at han maatte opholde sig her i Februars. A. for at kunne oppebære
Stipendiet.
—	Under 29de Maj s. A. meddelte Stipendiebestyrelsen Kommunitets-
alumnus, Stud. theol. N. N. Tilladelse til paa Grund af Sygdom at rejse
paa Landet fra 1ste Juni s. A.
—	Ved Skrivelse af Ilte Juli s. A. meddelte Stipendiebestyrelsen 2
Kommunitetsalumner Tilladelse til at oppebære Kommunitetsstipendiet,
medens de i Sommeren s. A. aftjente deres Værnepligt som Underlæger
i Hæren.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte ved Skrivelser af 5te, 7de, 19de og
26de Maj samt 22de Juni s. A. ni Kommunitetsalumner Tilladelse til at
rejse til deres Hjem paa Island, to fra 12te Maj, sex fra 27de s. M. og en
fra Slutningen af Juni s. A. indtil de første Dage af September s. A.
—	Et Andragende fra en Kommunitetsalumnus 0111 Tilladelse til at
rejse til Island allerede den 27de April s. A. blev afslaaet af Stipendiebe-
styrelsen ved Skrivelse af 24de s. M.
Legat- og Stipendievæsen.
443
6. Instrux for Regensens Viceinspektør, Indretning af to Eneværelser
paa Regensen, Anskaffelse af et nyt Flygel, extraordinært Brænde-
tillæg til Regensalumnerne m. m.
Efter Forslag fra Regensprovsten om forskjellige Forandringer i den
af Stipendiebestyrelsen under 29de Januar 1873 vedtagne Instrux, jfr. Uni-
versitetets Retsregler II. B. S. 464—68, vedtog Stipendiebestyrelsen under
10de Januar 1900 følgende nye Instrux for Viceinspektor en paa Regensen;
§ 1. I Regensprovstens Sygdomstilfælde, Fraværelse eller andet For-
fald saavel som i Tilfælde af Vakance i Provsteembedet har Viceinspektor
at besørge samtlige til Regensprovstens Embede hørende Forretninger.
§ 2. Viceinspektor fører Tilsyn med Nattevagtens Kontroluhr og med
Fægteklubbens Redskaber. De Regninger, som af Portneren paa Regensen
indgives for Indkjøb eller Udlæg til Stiftelsen, blive, førend de kunne an-
vises til Udbetaling af Kommunitetets Kasse, af Viceinspektor at forsyne
med Attest om, at paagjældende Ting ere indkjøbte eller Arbejder udførte,
hvorom han altsaa forinden vil have at erhverve sig den fornødne Vished.
§ 3. Læseindretningen paa Regensen staar under hans specielle Be-
styrelse og Tilsyn, i hvilken Anledning følgende Regler ere at iagttage:
a. An- og Afskaffelse af Blade og Tidsskrifter kan kun finde Sted med
Stipendiebestyrelsens Billigelse, hvorimod Indkjøb af Bøger kan iværksættes
uden forud gaaende Indstilling herom til Stipendiebestyrelsen. Til denne,
hvem det øverste Tilsyn med Læseindretningen tilkommer, har Viceinspektor
hvert Kvartal at indgive en Liste over de anskaffede nye Bøger. b. Tillige
med disse Lister har Viceinspektor at fremsende Forslag om, hvilke af de
anskaffede Bøger og Tidsskrifter der bør bevares for at overgaa til Regensens
Bibliothek. Resten bortsælges en Gang om Aaret ved Auktion mellem
Alumnerne. Det paahviler Viceinspektor at besørge denne Auktion samt
at inkassere Auktionspengene, i hvilken Henseende han hos Regensprovsten
kan forlange fornødne Afdrag i paagjældende Alumners Stipendier iværksat,
c. Viceinspektor bestyrer det i Forbindelse med Læseindretningen staaende
Bibliothek, fra hvilket Udlaan til Alumnerne finder Sted to Gange om
Ugen paa de Vilkaar, som af Viceinspektor hertil berammes, d. Vice-
inspektor fører det daglige Opsyn med Læsestuen og Musikstuen, hvortil
samtlige Kommunitetsalumner have Adgang. Han paaser som Følge heraf,
at de holdes rene og ordentlige, at Bøger, Blade og Tidsskrifter fremlægges
og igjen borttages efter at have været fremlagte, at Flygelet behandles
ordentlig og stemmes, saa ofte det behøves m. v. Han paaser, at Be-
stemmelserne for den daglige Orden i Læsestuen og Musikstuen findes op-
hængte dér. e. Dersom nogen overtræder de om god Orden i Henseende
til Læseindretningens og Musikstuens Brug givne Regler, eller viser Mod-
villie mod de af Viceinspektor trufne Anordninger, eller ikke vil agte hans
Paamindelser, har han herom at gjøre Indberetning til Stipendiebestyrelsen,
der da kan beslutte den skyldiges Udelukkelse fra Adgang til Læse- eller
Musikstuen i en længere eller kortere Tid. Beskadiges eller bortkastes
Bøger, eller tilføjes der paa anden Maade Læseindretningen Tab, eller be-
skadiges Flygelet eller Musikalierne eller deslige, har Viceinspektor at ind-
444
Universitetet 1899—1900.
kræve Erstatningen herfor hos den eller de skyldige, og i Mangel af sammes
prompte Erlæggelse at begjære den tilbageholdt i Stipendierne, f. Vice-
inspektor fungerer som Læseindretningens Kasserer. Af den til sammes
Brug normerede aarlige Sum oppebærer han efter Anvisning af Stipendie-
bestyrelsen kvartaliter det fornødne Beløb hos Universitetets Kasserer.
Han afholder samtlige Læsestuens Udgifter til Anskaffelse af Bøger m. v.,
til Renholdelse, til Budtjeneste, til Inventariets Vedligeholdelse o. s. v. af
denne Sum. Ved hvert Finansaars Slutning aflægger han et med de for-
nødne Bilag forsynet Regnskab, som revideres og decideres paa samme
Maade som Eforiregnskaberne.
§ 4. Viceinspektør drager Omsorg for, at der paa et almentilgængeligt
Sted paa Regensen findes opslaaet en Fortegnelse over de paa Regensen
boende Alumner med Angivelse af deres Værelser.
§ 5. For de ham paahvilende Forretninger nyder Viceinspektor den
normerede Pengeløn af 800 Kr. aarlig, to Favne Brænde in natura, hvis
Savning og Hugning dog er Kommunitetet uvedkommende, og Godtgjøreise
for Brændsel 40 Kr. samt Fribolig paa Regensen med Forpligtelse til selv
at bekoste Boligens indvendige Vedligeholdelse og til at svare Skatter og
Afgifter af den. Endelig nyder han for Læseindretningens Bestyrelse et
aarligt Honorar af 100 Kr., som oppebæres af det for Læsestuen normerede
aarlige Beløb og altsaa føres til Udgift i dens Regnskab.
§ G. Skulde Stipendiebestyrelsen linde Anledning til at overdrage
Viceinspektor nogen anden med hans Stilling paa Regensen stemmende For-
retning, foruden de foranførte i denne Instrux nævnte, er han pligtig til at
overtage saadan Forretning uden Krav paa særskilt Vederlag.
§ 7. Viceinspektor kan af Konsistorium opsiges til Fratrædelse med
tre Maaneders Varsel og kan opsige sin Stilling med samme Varsel til
Konsistorium.
—	I Anledning af et Andragende fra Regensprovsten om det ønskelige
i, at der blev indrettet Jiere Eneværelser paa Regensen for saadanne Alumner,
der havde deres Examen nær forestaaende, blev der, efter Indstilling af
Stipendiebestyrelsen og Konsistorium, under 2den Januar 1900 af Ministeriet
meddelt Tilladelse til, at der i hvert af Yderværelserne til Regenslejlig-
hederne 6te Gang Nr. 2 og 3 blev anbragt en Kakkelovn, for at disse
Værelser fremtidig kunde benyttes som Eneværelser, saaledes at Udgiften
ved disse to Kakkelovnes Anskaffelse og Anbringelse afholdtes af den
paa Kommunitetets Udgiftspost 7. a. 1. bevilgede Sum til Vedligehol-
delsesarbejder for Finansaaret 1899—1900, samt til, at Udgiften til Brænd-
selsforbruget til disse Kakkelovne, nemlig 11/2 Favn Brænde for hver af
dem, for Finansaarene 1899—1900 og 1900—1901 blev afholdt af Kommuni-
tetets Udgiftskonto 1. k., Brændsel til Regensalumnerne, medens der paa
Udgiftskonto 1. k. i Finanslovforslaget for 1901—1902 blev optaget for-
nøden Bemærkning om den stedfundne Forøgelse af Brændselet i Forbindelse
med den deraf følgende Forandring i den for samme Underkonto paaregnede
Udgift.
—	Under 30te Januar 1900 indsendte Konsistorium et Andragende
fra Regensprovsten om, at der maatte blive søgt tilvejebragt en Bevilling
Logat- og Stipendievæsen.
445
paa 1330 Ivr. til Anskaffelsen af et nyt Flygel til Regensens Musikstue, da
det i 1864—65 anskaffede Fortepiano var saa brøstfældigt, at en Istand-
sættelse ikke selv med uforholdsmæssig Bekostning vilde kunne føre til et
heldigt Resultat. Til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget
for 1900—1901 blev stillet Forslag om Forhøjelse af det paa Kommunitetets
Udgiftspost 10, extraordinære Udgifter, opførte Beløb med fornævnte 1330
Kr., jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg B. Sp. 1387—88 og 1519—22.
Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget af Rigs-
dagen og Beløbet optaget paa Finansloven for 1900—1901.
—	I Henhold til Indstilling fra Stipendiebestyrelsen og Konsistorium
om, at der for den tilbage staaende Del af Vinteren 1899—1900 maatte
blive bevilget et Tillæg af 2b Favne Brænde til Regensalumnernes Værelser,
1 Favn til Viceinspektøren, 3 Favne til Portneren til Rengjøring og 1 Favn
til Portneren personlig, bifaldt Kirke- og Undervisningsministeriet under
31de Marts 1900, at der for Finansaaret 1899—1900 extraordinært maatte
anskaffes under Kommunitetets Udgiftspost 1. k. 25 Favne Brænde til Regens-
alumnerne, saaledes at et passende Kvantum forlods tilbageholdtes til de
indkommende Alumner og at Resten fordeltes efter Stipendiebestyrelsens
Skjøn, samt under Udgiftspost 4. 1 Favn Brænde til Regensens Viceinspektor
3 Favne til Portneren til Rengjøring og 1 Favn til ham selv personlig,
saaledes at Savning og Hugning af de 2 Favne til Viceinspektor og til
Portneren personlig blev at udrede af de Paagjældende selv, alt mod at
der i Regnskabsoversigten optoges fornøden Forklaring om de derved be-
virkede Overskridelser af de ved Finansloven normerede Kvantiteter.
—	I Henhold til Regensprovstens Indstilling bifaldt Stipendiebestyrelsen
ved Skrivelse af 30te Oktober 1899 Oprettelsen af den paa Regensens
Generalforsamling af 18de September s. A. vedtagne »Klokkerkasse« til Af-
holdelse af forskjellige Udlæg i Anledning af Fester m. m., samt at ubetalte
Bidrag til denne Kasse, 30 Øre halvaarlig, henholdsvis i Marts og Sep-
tember Maaneder, for hver Regensalumnus, maatte tilbageholdes i den paa-
gjældende Alumnus' Kommunitetsstipendium for Maanederne April og
Oktober.
—	I Anledning af et af Regensprovsten indsendt Andragende om, at
Regensens Fægteklub maatte benytte Regensens Læsestue til Afholdelse af
Fægteøvelser to Dage om Ugen i nogle Morgentimer, da Øvelserne om
Vinteren ellers maatte finde Sted paa et mørkt og koldt Loft, meddelte
Stipendiebestyrelsen under 22de December 1899 Tilladelse til, at Fægte-
klubben paa Prøve i Vinteren 1899—1900 maatte benytte Læsestuen Onsdag
og Søndag Kl. 8—91/2 Form. paa Betingelse af, at Klubben erstattede mulig
Skade paa Møbler og Mure, og under Forudsætning af, at der ikke rejstes
Indsigelse fra de andre Regensianere mod denne Benyttelse af Læsestuen.
7. Kommunitetets Stipendier for unge Videnskabsmænd.
Under 17de Januar 1900 vedtog Konsistorium, »at Bekjendtgjørelse
om Bortgivelsen af Kommunitetets 5 Stipendieportioner paa 1000 Kr. aarlig
for Fremtiden udgaar paa samme Tid som Bekjendtgjørelse om J. L. Smiths
446	Universitetet 1899 — 1 900.
Legafcs Stipendier for Kandidater og Viderekomne, saaledes at de bortgives
samtidigt med disse i hvert Aars Juni Termin og udbetales Stipendiaterne i
Ilte Juni og Ilte December Termin. I de af Konsistorium vedtagne regle-
mentariske Bestemmelser af 18de Maj 1887, jfr. Univ. Aarb. f. 1886—87
S. 37, ændres saaledes i § 3: »September Maaned« til »Juni Maaned« og
»med Halvdelen hver 1ste Oktober og 1ste Marts« til »med Halvdelen i
Ilte Juni Termin og Halvdelen i Ilte December Termin«.
8. Rentefrie Laan af Kommunitetets Midler til ubemidlede
Studerende,
I Finansaaret 1899—1900 indkom der til Stipendiebestyrelsen ni Be-
gjæringer om at erholde Laan. Der blev bevilget fire Studerende Laan, et
paa 200 Kr., et paa 150 Kr., et paa 100 Ivr. og et paa 50 Kr. Udsættelse
med Laans Tilbagebetaling blev tilstaaet sex Studenter.