400
Universitetet 1899—1900.
"VI. Akademiske Højtideligheder.
Beformationsfesten højtideligholdtes Torsdagen den 16de November
1899. Talen*) holdtes af Professor, Dr. jur. Jul. S. V. Lassen. Ind-
bydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af Samme: »Nullitet og Anfægtelig-
hed« 88 S. 4to.
Festen i Anledning af Hs. Maj. Kongens Fødselsdag fejredes Fre-
dagen den 20de April 1900. Universitetets Rektor, Professor, Dr. jur. J.
C. H. R. Steenstrup holdt Talen**). Indbydelsesskriftet indeholdt en Af-
handling af Samme: »Danmarks Sydgrænse og Herredømmet over Holsten
ved den historiske Tids Begyndelse (800—1100). Med et Kort over Syd-
slesvig og Holsten samt et i Texten trykt Kort over Danevirke-Egnen«.
106 S. 4to.
"VII. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Universittesbibliotheket.
Fra det kgl. Sundhedskollegium modtog Konsistorium under 13de
Februar 1900 en Forespørgsel om, hvorvidt visse i Universitetsarkivet fundne
Bestanddele af Kollegiets Arkiv for Aarene 1804—1808 tilligemed en Pakke,
Yakcinationskommissionens Arkiv vedrørende, maatte kunne udleveres til
Kollegiet. Overbibliotliekar, Dr. phil. Birket Smith meddelte paa Foran-
ledning Konsistorium, at disse Aktstykker vare forefundne ved Gjennem-
gang af nogle ældre Partier af det medicinske Fakultets Arkiv og at
Sagernes Sammenblanden formentlig forklaredes deraf, at Fakultetet og Kol-
legiet ofte havde liavt en og samme Mand til Dekan. Efter hans Mening-
kunde der ikke være Tvivl om, at de paagjældende Pakker helst maatte
afgives til Sundhedskollegiet, i hvis Arkiv — der netop for Tiden var under
Ordning — de rettest hørte hjemme. Konsistorium tilskrev derefter under
30te April 1900 Sundhedskollegiet, at der var meddelt Overbibliothekaren
Bemyndigelse til at udlevere fornævnte Aktstykker.
Cand. mag. C. Liittichau fratraadte efter Ansøgning sin Stilling
som Assistent ved Bibliothekets Læsesal om Eftermiddagen fra 30te Sep-
tember 1899, og Konsistorium udnævnte under Ilte Oktober s. A. efter
Overbibliothekarens Indstilling i hans Sted Cand. theol. Otto Ludvig Thune
Jacobsen til Assistent fra 1ste Oktober s. A. at regne.
— Da Dr. phil. Aage Friis efter Ansøgning fratraadte Stillingen som
3die Assistent ved Bibliotheket fra 31te Marts 1900, udnævnte Konsistorium
under 14de Februar s. A. Assistent paa Bibliothekets Læsesal om Efter-
middagen, Cand. mag. Alfred Krarup til 3die Assistent ved Bibliotheket
og Cand. mag. Axel Halling til Assistent paa Læsesalen om Eftermiddagen,
alt fra 1ste April s. A. at regne.
*) Trykt i >Berlingske Tidendes« Aftenndgave Nr. '271 og Nr. 272 for Fredag den 17de
og Lørdag den 18de November 1899.
**) Trykt i Dagbladet »Vort Land« Nr. 109 og 110 for Lørdag den 21de og Søndag
den 22de April 1900.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
401
2. Den botaniske Have.
a. Forhøjelse af Lønningerne for Dagarbejdere i Ilaven.
Fra Direktøren for Universitetets botaniske Have, Professor, Dr. phil.
E. Warming modtog Konsistorium under 29de Juni 1899 et af ham an-
befalet Forslag fra Havens Gartner, Friedrichsen, hvori denne meddelte, at
Havens Arbejdere havde anmodet om, at deres Lønning maatte blive for-
højet til 3 Kr. daglig, da den almindelige Prisstigning, særligt for Husleje,
der for nogle af Arbejderne var steget med 60 Kr. for den samme Lejlighed,
de endnu beboede, havde bevirket, at Trangen til forhøjet Løn nu var lige saa
stor, om ikke større, end da der fra 1ste April 1898 blev bevilget dem et
Tillæg af 20 Øre om Dagen. Dette Tillæg, der for den enkelte Arbejder
beløb sig til ca. 5 Kr. om Maaneden, var saaledes udelukkende gaaet med
til den forhøjede Husleje. Gartneren anbefalede, at Daglønnen søgtes
forhøjet med 30 Øre om Dagen: den ansøgte Forhøjelse til 3 Kr. om
Dagen turde han ikke foreslaa, da der ikke endnu i nogen af de offentlige
eller private Haver blev givet en saa stor Dagløn. Daglønnen var: i Landbo-
højskolens Have 2 Kr. 50 0., i Frederiksberg Slotshave 2 Kr. 25 0. og 2Kr. 50 0.,
desuden kunde en Mand i Akkordoverskud dér tjene 50 å 100 Kr. om Aaret, i
Rosenborg Slotshave 2 Kr. 34 0. om Sommeren og 2 Kr. 17 0. om Vinteren,
1	Kommunens Anlæg 2 Kr. 80 0., i Handelsgartnerierne 25 0. Timen,
svarende til 2 Kr. 50 0. om Sommeren og 2 Kr. om Vinteren, og i botanisk
Have 2 Kr. 50 0. (til 10 Arbejdere) og 2 Kr. 20 0. Efter det foreslaaede
Tillæg vilde Daglønnen blive 2 Kr. 80 0. og 2 Kr. 50 0.; da der blandt
Arbejderne fandtes nogle yngre (saakaldte Elever), der kun antoges for en
begrænset Tid, vilde den nuværende Dagløn, 2 Kr. 20 0., formentlig være
tilstrækkelig for dem; de Tillæg, der sparedes paa dem, anmodede Gartneren
da om at maatte benytte til at give 3 å 4 Arbejdere flere den højere Dagløn,
2	Kr. 80 0. Forhøjelsen af Daglønnen vilde medføre en forøget Udgift
af c. 2100 Kr. paa Havens Budget. Hvis Forhøjelsen blev bevilget, foreslog
Gartneren, at Lønningen, 800 Kr., for Stillingen som 3die Medhjælper, blev
forhøjet med 200 Kr., da han ellers vilde blive ringere lønnet end Arbejderne,
der vilde faa c. 900 Kr. (med Arbejde hver 3die Søndag), uden at de som
han havde maattet ofre flere Aar paa deres Uddannelse, for at kunne ud-
fylde Pladsen.
Med Hensyn til den i Gartnerens Skrivelse anførte Passus »med Ar-
bejde hver 3die Søndag« bemærkede Professor Warming, at det var ham
meget imod, at Arbejderne skulde arbejde om Søndagen, og at han havde
forbudt alt Arbejde i det frie. Der var jo Arbejder, der absolut maatte
gjøres, navnlig Vanding, men ellers vilde han ikke tillade Søndagsarbejde,
medmindre vedkommende Arbejder udtrykkelig maatte ønske det for Løn-
nens Skyld.
Universitetets Kvæstor afgav under 17de August 1899 en Erklæring,
hvori han bemærkede følgende. Ved Ministeriets Budget for 1877—78, jfr.
Rigsdagstidende 1876—77 Tillæg A. Sp. 591—92, blev der givet den for-
nødne Bevilling til at forhøje Daglønnen for den botaniske Haves Dag-
arbejdere, som indtil da havde været 2 Kr., til 2 Kr. 30 0. En yderligere
402
Universitetet. 1899—1900.
Forhøjelse af Daglønnen med 20 [0. blev bevilget ved Finansloven for
1898—99, jfr. Eigsdagstidende 1897—98 Tillæg B. Sp. 449—54 og Univ.
Aarb. f. 1898—99 S. 670—81. Den bestaaende Ordning var herefter bleven,
at en Del af Dagarbejderne lønnedes med 2 Kr. 50 0. om Dagen og en
Del af dem med 2 Kr. 20 0. om Dagen; de højest lønnede Dagarbejdere
havde nu ansøgt om at erholde 3 Kr. om Dagen, medens de lavere lønnede
anholdt om at faa deres Løn bragt op til 2 Kr. 50 0. Idet Gartner Frie-
drichsen havde fremstillet Lønningsforholdene i andre af Byens Haver,
havde han udtalt sig imod en Forhøjelse af en Dagløn til 3 Kr. som for stor
overfor de tilsvarende Lønningsforhold andre Steder. Derimod havde Gart-
neren ment at kunne foreslaa en fremtidig Inddeling af Dagarbejderne i 3
Klasser med en Dagløn af henholdsvis 2 Kr. 80 0., 2 Kr. 50 0. og 2 Kr.
20 0., saaledes at den højest lønnede Klasse kom til at omfatte 13 å 14
dygtige og indøvede Arbejdere, som maatte ønskes fast knyttede til Haven,
medens den mellemste Klasse væsentlig omfattede de efter Havens skiftende
Krav paa Tid antagne Arbejdere, og den laveste Lønningsklasse ikkun om-
fattede yngre — saakaldte Elever —, som gjennem Dagarbejdet søgte
Uddannelse i Gartnerfaget og derfor kun antoges for en begrænset Tid.
Og idet Gartneren, uagtet den hidtil værende laveste Dagløn saaledes blev
opretholdt for Eleverne, havde foreslaaet en Forhøjelse af Bevillingen til
Dagarbejdere med 2100 Kr., svarende til en gjennemgaaende Forhøjelse af
Daglønnen med 30 0., havde han tænkt sig de paa hver af Eleverne sparede
30 0. om Dagen anvendt til en Opflytning af Arbejdere til den højest
lønnede Klasse, saaledes at denne, der hidtil havde indbefattet 10 Arbejdere,
kom til at indbefatte 3 å 4 Arbejdere flere. Om nu end det saaledes
fremsatte Forslag vilde bringe Daglønnen for den botaniske Have op over
Daglønnen i Byens Handelsgartnerier og i de i den beliggende Statshaver,
saaledes at den nærmede sig den i Kommunens Anlæg betalte Dagløn,
syntes den foreslaaede Forbedring af Lønnen dog i sig selv at være til-
strækkeligt begrundet i de Fordringer, som netop i Universitetets botaniske
Have maatte stilles til i det mindste en Del af Arbejderne. Det var alle-
rede en stor Forskjel fra Landbohøjskolens Have samt Rosenborg Lysthave
og Frederiksberg Have, at disse ikke eller dog saa godt som ikke havde
Væxtliuse, thi det vilde være bekjendt, at Væxthusene ved Rosenborg Have
hørte under Civillisten. Den Omstændighed, at det stadige Ophold i Væxt-
huse i hvert Fald antages at være mindre sundt, vilde allerede føre til
særlig gode Lønningsforhold for de i den botaniske Haves Yæxthuse hele
Aaret igjennem beskæftigede Arbejdere — i Antal 5, medens den højest
lønnede Klasse af Arbejdere i denne Have ikkun havde omfattet 10 Ar-
bejdere. Og hvad angik de i selve Haven beskæftigede Arbejdere, maatte
der vistnok til adskillige af dem stilles større Fordringer, end det var nød-
vendigt i Byens Lysthaver. I saa Henseende skulde anføres, at Rensningen
af en Gruppe forskjellige Planter i den botaniske Have maatte foretages
med en større Omhu for at undgaa, at den ene Plante snoede sig ind i den
anden, end det var nødvendigt i en Lysthave, som ikke var bestemt til Be-
læring. Dernæst var Arbejdet i den botaniske Have med Udlevering af
afskaarne Planter til Undervisning i Skoler og Kursus — efter Havens
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
403
aarlige Beretninger mellem 900 og 1000 Portioner — saa stort, at det ikke
helt kunde paalægges Undergartnere og Medhjælpere, hvorimod det tillige
maatte betros kyndige og paalidelige Arbejdere. Alt dette udelukkede
imidlertid ikke, at den her foreliggende Lønningsforbedring vilde kunne
fremkalde Krav om Forhøjelse af Daglønnen i de af Gartneren nævnte
offentlige Haver, saaledes at Spørgsmaalet muligvis kunde egne sig til forud
gaaende Forhandling med Landbrugsministeriet og Indenrigsministeriet.
Angaaende den af Gartneren foreslaaede Lønningsforliøjelse for 3die
Medhjælper ved Haven bemærkede Kvæstor, at Sammenstillingen mellem
ham og Arbejderne ikke med Føje kunde foretages. Medens Arbejderne,
for en Del i det mindste, maatte tænkes knyttede til den botaniske Have
som det Sted, hvor de nu engang hørte hjemme, kunde 3die Medhjælper,
som Medhjælpere overhovedet, ordentligvis ikke forblive mere end 3 Aar i
denne til hans Uddannelse bestemte Stilling, jfr. de af Konsistorium under
22de Maj 1889 approberede Bestemmelser Post 1, jfr. Univ. Aarb. f.
1888—89 S. 743. Medens der fremdeles ved den foreslaaede Forhøjelse af
Daglønnen var taget Hensyn til Arbejdernes Stilling som Familieforsørgere,
var 3die Medhjælper ugift og skulde, som Medhjælpere overhovedet, være
det, se de fornævnte Bestemmelser Post 4. Og selv om hin Sammenstilling
kunde tilstedes, maatte der tages Hensyn til, at 3die Medhjælper foruden
sin Pengeløn 800 Kr. havde Fribolig for en ugift og frit Brændsel samt
om Hverdagen Rengjøring af sin Bolig og varmt Vand, jfr. Lønningsloven
af 12te April 1892 med Rigsdagstid. 1891—92 Tillæg A. Sp. 3203—6 og
de ovennævnte Bestemmelser Post 3, altsaa netop det Emolument af Fri-
bolig, hvis Afsavn var fremhævet som en Grund til at søge Lønningsfor-
bedring for Dagarbejderne. Det Misforhold, som Gartneren havde ment at
sé mellem 3die Medhjælpers Lønning og den eventuelle Løn for en af de
bedst stillede Dagarbejdere, vilde saaledes formentlig ikke være til Stede, og
Gartneren havde iøvrigt ogsaa senere meddelt, at han i sin Sammenstilling-
havde glemt at tage Hensyn til 3die Medhjælpers Emolumenter. Naar
Gartneren beregnede den eventuelle aarlige Løn for en Arbejder — det
vilde da sige en af Arbejderne i højeste Lønningsklasse — til c. 900 Kr.
(med Arbejde hver 3die Søndag), bemærkede Kvæstor, da Direktørens Ud-
taleise i saa Henseende muligvis vilde kunne misforstaas, at Gartneren
havde tænkt sig de nødvendige Søndagsarbejder, saaledes som Vanding og
Dækning af Yæxthuse, udførte af Dagarbejderne paa Omgang — for saa
vidt disse Arbejder ikke efter deres eget Ønske kunde blive anderledes for-
delte —, saaledes at hver af dem ikkun havde Arbejde hver 3die Søndag,
og at derfor Gartnerens Beregning netop syntes at være grundlagt paa
Direktørens Forskrift for Indskrænkning af Søndagsarbejdet.
Efter Konsistoriums Indstilling af 19de s. M. blev der paa Finanslovfor-
slaget for 1900—1901 foreslaaet, at det ordinære Beløb paa Universitetets Ud-
giftspost 3. b., den botaniske Have, forhøjedes med 2100 Kr. til Lønningsforbe-
dring for Dagarbejdere i Haven, jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg A. Sp.
1085—88. I den af Folkethingets Finansudvalg afgivne Betænkning over
Finanslovforslaget blev bemærket, at Udvalget under Forhandling med Kirke-
og Undervisningsministeren havde fremsat Ønske om at bringe Daglønnen
404
Universitetet, 1899—
l'JOO.
1	Overensstemmelse med den, der foresloges for Arbejderne ved Landbo-
hajskolens Have, jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg B. Sp. 465—66.
Ved 3die Behandling af Finanslovforslaget blev der af fornævnte Minister
stillet Forslag om en Forhøjelse af fornævnte 2100 Kr. til 4160 Kr. med
følgende Motivering: Paa Forslaget til Finansloven var den ordinære Be-
villing paa Udgiftspost 3. b. foreslaaet forhøjet med 2100 Kr. til Lønnings-
forbedring for Dagarbejderne i Haven. Efter dette Forslag vilde Havens
Arbejdere blive lønnede efter 3 Lønningstaxter: nemlig med en Dagløn af
2	Kr. 80 0. for Havens faste Arbejdere, 2 Kr. 50 0. for de paa Tid efter
Havens skiftende Krav antagne Arbejdere og 2 Kr. 20 0. for de saakaldte
Elever, der som Regel i et Antal af 6 gjennem Dagarbejde søgte Uddannelse
som vordende Gartnere og derfor kun antoges for begrænset Tid. Yed dette
Forslag vilde man i det væsentligste imødekomme de fra Arbejdernes Side
fremsatte Ønsker om Lønningsforhøjelse. Imidlertid var der under mundtlige
Forhandlinger med Udvalget fremsat Ønske om at bringe Daglønnen for
botanisk Haves Arbejdere i Overensstemmelse med den, der paa Finans-
lovforslaget var foreslaaet tillagt Arbejderne ved Landbohøjskolens Have,
nemlig 3 Kr. for de mandlige Arbejdere og 2 Kr. for de kvindelige, og
efter at have indhentet Erklæringer om dette Spørgsmaal fra Direktøren og
Gartneren ved den botaniske Have, maatte det anses for ønskeligt, at Ar-
bejderne ved de to Haver stilledes ens i den omhandlede Henseende. En
Forhøjelse af Daglønnen som anført vilde kræve en aarlig Merudgift af
4160 Kr. eller 2060 Kr. ud over det paa det oprindelige Finanslovforslag
foreslaaede Beløb; dog vilde Havens Elever ogsaa derefter kun faa en
Dagløn af 2 Kr. 20 0., i hvilken Henseende bemærkedes, at disse, der som
Regel vare ugifte Folk paa 18—20 Aar, vare stillede paa lignende Maade i
andre Haver; i Landbohøjskolens Have fandtes ingen Elever, jfr. Rigsdags-
tidende 1899—1900 Tillæg B. Sp. 1385—86 og 1513—16. Forslaget blev
tiltraadt af Finansudvalget, vedtaget af Rigsdagen og Forhøjelsen optaget
paa Finansloven for 1900—1901.
b, Kjøb af afdøde Professor, Dr. phil. Joks. Langes Herbarium fra det
middelvarme Bælte, navnlig Middelhavslandene.
Fra Direktøren for den botaniske Have, Professor, Dr. phil. E. Warming
modtog Konsistorium under 27de Januar 1899 et Andragende om, at der
maatte blive søgt bevilget et Beløb af 2000 Kr. til Indkjøb for Haven af
aldøde Professor, Dr. Johs. Langes Herbarium fra det middelvarme Bælte,
navnlig Middelhavslandene, der ifølge Langes Katalog omfattede godt 1500
Arter i ca. 36000 Exemplarer. Professor Warming ansaa en Sum af 2000
Kr. for et passende Vederlag fra Havens Side, idet han ved at sammenligne
Dele udtagne af Langes Herbarium og hans Katalog over samme med
Havens Herbarium, der nu var saa godt ordnet, at en saadan Sammenlig-
ning med kun ringe Anvendelse af Tid lod sig udføre, havde fundet: 1. at
de fleste Former — Arter, Varieteter —, som fandtes i Langes Herbarium,
havde Haven allerede i sit Generalherbarium; den vilde altsaa erholde en
Del Dubletter, som imidlertid kunde finde Anvendelse paa anden Maade;
2, mange Former fandtes i Havens Herbarium kun i 1 Exemplar eller kun
Videnskabelige Samling-er og Anstalter.
405
i slette Exemplarer, og Langes Samling vilde lier danne en værdifald For-
øgelse; 3. mange Exemplarer i Langes Herbarium vilde have Interesse
derved, at de repræsenterede andre Floraomraader eller vare noget afvigende
fra vore; 4. endelig fandtes der aabenbart mange Former, som Havens Her-
barium ikke ejede, og deriblandt endog Arter, som Lange selv havde op-
stillet, og som derfor særlig burde tindes i og af Fremmede vilde blive søgte [
et dansk Herbarium. Hvad der forhøjede Værdien af dette Herbarium for
Haven var, at alle Planter allerede vare opsatte paa Papir, og det Papir
af netop samme Format, som, om end af ringere Kvalitet, Havens General-
herbarium var eller efterhaanden blev opsat paa. Det vilde altsaa strax
kunne interkaleres uden at foraarsage de ellers uundgaaelige og store Ud-
gifter til Præparering.
Efter at Konsistorium i Skrivelse af 29de Juni 1899 til Ministeriet
havde anbefalet Professor Warmings Andragende, blev der paa Ministeriets
Forespørgsel af Konsistorium under 8de Juli s. A. indberettet, at der —
foruden de tidligere kjøbte Dele af Professor Langes Herbarier, som blandt
andet havde særlig Betydning for Kjendskab til den danske og den grøn-
landske Flora, jfr. Univ. Aarb. f. 1897—98 S. 682, og fornævnte Herbarium,
— ikke var flere Samlinger, som Haven kunde ønske at kjøbe af Professor
Langes Efterladte.
Paa Finanslovforslaget for 1900—1901 blev under Universitetets Ud-
giftspost 3. b., den botaniske Have, optaget extraordinært 2000 Kr. til Ind-
kjøb af' fornævnte Herbarium, jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg A.
Sp. 1087—88. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget
paa Finansloven for 1900—1901.
c. Fersonlige Forhold vedrørende den botaniske Have.
Da l)r. phil. L. Kolderup Rosenvinge ønskede at forlade sin Stilling
som Bibliothekar ved den botaniske Have den 30te Juli 1900, udnævnte
Konsistorium efter Indstilling af Havens Direktør ved Skrivelse af 12te
Maj s. A. Cand. mag. Fr. Chr. E. Børgesen til Bibliothekar ved Haven
fra 1ste August s. A. at regne.
— Den 18de Marts 1900 afgik Inspektør ved Havens Museum, Cand.
mag. Hjalmar Kiærskou ved Døden; han blev ansat som Assistent ved
Museet i 1861, blev i 1875 tillige Bibliothekar ved Haven og fra 1ste April
1883 ansat som Inspektør. Efter Indstilling af Havens Direktør udnævnte
Konsistorium ved Skrivelse af 30te April 1900 Cand. mag. Carl Emil Ostenfeld
til Museumsinspektør fra 1ste November s. A. at regne. Kandidat Osten-
feld kunde paa Grund af Arbejder ved den biologiske Havstation først til-
træde Stillingen den 1ste November, og efter Konsistoriums Indstilling
blev det da af Ministeriet under 9de Maj s. A. bifaldet, at det i Tiden fra
1ste April til 1ste November s. A. overdroges Assistent, Cand. mag. Fr.
Chr. E. Børgesen at varetage Forretningerne som Museumsinspektør og
Cand. mag. Ove Poulsen at fungere som Assistent ved Museet, saaledes at
der af den ledige Inspektørlønning tillagdes den først nævnte 50 Kr. og den
sidst nævnte 150 Kr. maanedlig i Honorar.
Konsistorium bifaldt efter Direktørens Indstilling ved Skrivelse af
406
Universitetet 1899—1900.
31te Maj 1900, at det Beløb paa 400 Kr. af Universitetets Udgiftspost 1. d.,
som i Henhold til Ministeriets Skrivelser af 29de Juli og 14de September
1892 indtil videre maa anvendes til Honorar for Arbejder ved Havens
Herbarier, jfr. Univ. Aarb. f. 1891—92 S. 901, og som tidligere havde
været udbetalt til Cand. mag. C. Ostenfeld, maatte udbetales fra 1ste
April indtil 31te Oktober s. A. til Cand. mag. Morten Pedersen og fra 1ste
November s. A. til Cand. mag. Ove Poulsen.
3. Det zoologiske Museum.
a.	Den Westermannske Insektsamlings Indordning under det zoologiske
Museums entomologiske Samling.
Efter at der var blevet indledet Forhandlinger om den Westermannske
Insektsamlings Overgang til det zoologiske Museums entomologiske Samling,
meddelte Kirke- og Undervisningsministeriet under 16de September 1899
Konsistorium, »at man med Frøken Emily Westermann, der er eneste nu
levende Descendent af afdøde Partikulier W. M. Westermann, der i 1868
til Kjøbenhavns Universitet skænkede den Bernt Wilhelm Westermannske
Insektsamling, er bleven enig om, at den hidtidige Ordning af nævnte
Samling ved Udgangen af indeværende Aar forandres derhen, at Samlingen
overgaar til Kjøbenhavns Universitets zoologiske Museums entomologiske
Samling paa følgende Betingelser:
1. at Museet er forpligtet til at lade ethvert Stykke af Samlingen
betegne med et tydeligt Mærke, der angiver St}7kket som stammende fra
Samlingen; 2. at Museet er forpligtet til at lade et Udvalg af Samlingen,
klart og tydeligt, betegnet som hidrørende derfra, stille til Skue for det
større Publikum ved Museets ugentlige Udstillinger; 3. at Museet er for-
pligtet til at sørge for, at Konservator Løvendal ikke i Anledning af den
nye Ordning lider noget Afbræk i det ham en Gang for Tilsyn med Sam-
lingen tilsagte Honorar.«
Efter Konsistoriums Indstilling af 25de April 1900 blev det under 4de
Maj s. A. af Ministeriet bevilget, at der til Anskaffelse af et Insektskab til
Benyttelse ved Udstilling af et Udvalg af fornævnte Insektsamling maatte
udredes et Beløb af 366 Kr. 25 0. under Universitetets Udgiftspost 10,
Forskjellige løbende og extraordinære Udgifter, for Finansaaret 1900—1901.
Angaaende Andragende om Bevillinger til Bestridelse af Arbejder ved
Overtagelsen og Sammenarbejdningen af den Westermannske Samling med
Museets entomologiske Samling og til Anskaffelse af Skabe vil der blive
givet Meddelelse i Aarbogen for 1900—1901.
b.	Kjøb af Dele af fhv. Professor, Dr. phil. C/ir. Fr. Lutkens Bogsamling.
Fra Universitetets zoologiske Museum modtog Konsistorium under 9de
April 1898 en Skrivelse med Tilbud fra Professor Lutken om, at Universi-
tetsbibliotheket og det zoologiske Museum maatte erholde Ret til at udtage
af hans Bibliotheks zoologiske og pælæontologiske Indhold, hvad de maatte
have Brug for, imod at der tilvejebragtes en Bevilling paa 3000 Kr., at ud-
betale til ham eller hans efterladte Bo.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
407
Museumsinspektorerne, Di\ phil. Meinert og Levinsen udtalte i denne
Anledning, at efter en afiattet Katalog omfattede den paagjældende Samling
8000 Skrifter, store og smaa og at det fremsatte Tilbud maatte anses for
yderst liberalt. Erhvervelsen af de fornævnte Dele af Professor Lutkens
Bibliothek vilde paa Grund af dets ejendommelige Beskaffenhed være af
stor Betydning for det zoologiske Museum, eftersom dette saaledes vilde
komme i Besiddelse af ikke blot mange store og kostbare Værker og Tids-
skriftrækker, som knap kunde undværes paa noget zoologisk Museum til
daglig Brug, og som, om de end fandtes paa vore Bibliotheker, dog ikke
udlaantes eller kun kunde faas til Laans bindvis paa kortere eller længere
Tid, men navnlig ogsaa en meget stor Mængde af Separat-Afhandlinger og
Særtryk af Tidsskrifter og Selskabsskrifter, som ikke fandtes paa vore
Bibliotheker. Erhvervelsen og Anbringelsen paa Museet af disse Separat-
Afhandlinger og Særtryk vilde have sin store Betydning ikke blot i Arbejdet
med Bestemmelsen af Museets talrige Dyreformer, men, hvad Særtrykkene
angik, ogsaa i den dermed givne Mulighed for under Forelæsninger at have
et let handeligt Materiale til Benyttelse. Rige Bogsamlinger af lignende
Art vare forhen efter Samlerens Død blevne afhændede udenlands, og
det vilde derfor være saa meget mere ønskeligt, om Professor Lutkens
zoologiske og palæontologiske Bibliothek, der stadigt med stor Beredvillighed
af ham havde været stillet til Raadighed for Zoologerne, nu efter hans
Tilbud kunde blive bevaret for det zoologiske Studium her hjemme.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet bemærkede i Skrivelse
af 28de Maj 1898, at det fandt Professor Liitkens Tilbud meget liberalt, og
mente, at Bibliotheket var saa værdifuldt, at Universitetet burde modtage
Tilbudet. Dog fandt Fakultetet, at Sagen havde sin betænkelige Side, saa
længe Professor Liitken var i Funktion.
Konsistorium henstillede i Skrivelse af Ilte Juli s. A. til Ministeriet,
om dette vilde være villigt til, naar Tiden for Erhvervelsen af fornævnte
Bogsamling maatte indtræde, at søge tilvejebragt den fornødne Bevilling
til Erhvervelsen for Universitetet.
Efter at Professor Liitken efter Ansøgning var blevet entlediget fra
31te August 1899 at regne, blev der paa Finanslovforslaget for 1900—1901
under Universitetets Udgiftspost 3. c., det zoologiske Museum, optaget extra-
ordinært et Beløb af 3000 Kr. til Erhvervelse af fornævnte Samling med
tilhørende Reoler, jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg A. Sp. 1087—90.
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven
for 1900—1901.
Bøgerne ere derefter blevne afgivne til Museet, der senere har søgt
om Bevilling til Udførelsen af Arbejdet med Ordningen af fornævnte Værker
og deres Fordeling mellem Museets forskjellige Afdelinger og Universitets-
bibliotlieket. Nærmere Meddelelse herom vil blive givet i Univ. Aarb. f.
1900—^.901.
c. Personlige Forhold vedrørende det zoologiske Museum,
Konsistorium valgte under Ilte Oktober 1899 Professor, Dr. phil. //,
Jungersen til Formand for Museets Museunisraad.
Universitetets Aarbog.	51
408
Universitetet 1899—1900.
— Efter at Konsistorium under 16de November s. A. havde indberettet
til Ministeriet, at Professor zoologiæ, Dr. H. Jungersen fra 1ste September
s. A. som Bestyrer af Museets 1ste Afdeling havde erklæret sig villig til at
overtage den fulde Bestyrelse af Museets palæontologiske Samlinger af de
højere Hvirveldyrklasser, derunder indbefattet den saakaldte Lundske Samling,
i Forbindelse med de øvrige under fornævnte Afdeling henlagte Samlinger,
meddelte Ministeriet Konsistorium, at det under 24de s. M. havde overdraget
Professor Jungersen Bestyrelsen af fornævnte Samlinger.
d. Bevilling til den biologiske Ferskvandsstation ved Furesøen.
Under 29de Maj 1899 indsendte det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet til Konsistorium et Andragende fra Dr. phil. C. Wesenberg Lund
om en 5aarig Bevilling af 1200 Kr. aarlig til den fortsatte Drift af den af
ham ledede biologiske Ferskvandsstation ved Furesøen og af 1500 Kr. aarlig
som Understøttelse til ham selv i samme Tidsrum, jfr. Univ. Aarb. f.
1898—99 S. 64—68.
Dr. phil. Wesenberg Lund oplyste, at han allerede tre Aar, inden han
blev Kandidat, havde paabegyndt Undersøgelser over ferske Vandes lavere
Dyreverden, i 1895 havde besvaret en af Universitetet udsat Prisopgave
over et herhen hørende Æmne, for hvilken Besvarelse han erholdt Universi-
tetets Guldmedaille, og publiceret en Del Afhandlinger over forskjellige
Ferskvandsgrupper (Mosdyr, Krebsdyr, Polypdyr). Efter sin Hjemkomst fra
Ingolfexpeditionen fik han af Carlsbergfonden bevilget en Sum til at kjøbe
og indrette det om Bord paa Ingolf brugte Dækshus for derfra at kunne
drive Undersøgelser over Ferskvandets lavere Dyre- og Planteverden. Senere
hen modtog han yderligere dels fra Carlsbergfondens dels fra Kommunitetets
Midler Understøttelser henholdsvis til at lønne en Vikar for i sin Stilling
ved Landbohøjskolen og til Laboratoriets Drift, Apparater og Rejser samt
lik for Finansaaret 1897—98 bevilget 1200 Kr. til at bestride lignende Ud-
gifter med i det kommende Aar. I de to Aar, Laboratoriet havde virket,
havde han særlig kastet sig over Ferskvandets Hjuldyr, en Dyregruppe, der
ikke var undersøgt her hjemme siden O. V. Mullers Tid, og af hvilken han
hovedsagelig i Undersøgelsesdistriktet om Furesøen havde fundet c. 300
Arter. De rige Fund bevirkede, at han fordybede sig noget ud over, hvad
der var tilsigtet, og første Del af Undersøgelsen indleveredes da i December
1898 som Afhandling til Erhvervelsen af den filosofiske Doktorgrad og for-
svaredes for denne i Marts 1899. Den anden Halvdel haabede han at faa
færdig i Løbet af et Aar. Desuden havde han paabegyndt en større Unde-
søgelse over Ferskvandets Plankton under de forskjellige Livsforhold, vort
Lands Søer byder det, en Undersøgelse, som havde medført mange Rejser
og som inaatte gaa endnu mindst et Aar, inden Resultaterne kunde fore-
lægges. Af de hidtil bevilgede Summer var det efter hans eget Forslag og
Ønske bestemt, at der skulde gives ældre Studerende Adgang til at nyde
godt af de Goder, som Oprettelsen af et saadant Laboratorium maatte med-
føre, idet det dels var lians Tanke, at de Studerende skulde faa Lejlighed
til at drive deres Studier ude i Naturen selv, dels at Interessen for Studierne
over Ferskvandets Dyre- og Planteverden maatte blive vakt saaledes, at
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
409
ogsaa andre i Fremtiden vilde paabegynde Undersøgelserne over dette meget
store og her hjemme længe stærkt forsømte Felt. Efter hans Forslag blev
der da allerede i 1898 bevilget en Sum af indtil 200 Kr., for hvilken en
ældre naturhistorisk Studerende skulde kunne faa gratis Ophold ved Labora-
toriet, og en lignende Sum var ogsaa bevilget iaar. I 1898 meldte der sig
fem, men da de tre af dem vare meget unge og næppe kjendte Brugen af
et Mikroskop, mente han efter Samraad med Professor Warming, at da
der ikke med Tilbudet om Ophold ved Laboratoriet fulgte noget Tilbud om
direkte Undervisning — en Forpligtelse han af Hensyn til hyppige Rejser
og egne Undersøgelser vanskelig kunde paatage sig — at disse yngre Stu-
derende maatte komme igjen et Aar senere. En af de Studerende, der
besøgte Laboratoriet, Stud. med. S. Jensen, paabegyndte Undersøgelsen af
visse Ferskvandskrebsdyr og modtog i April 1899 Universitetets Guldmedaille
for en Afhandling over dette Æmne; Stud. mag. Hutzen-Pedersen undersøgte
Infusionsdyr, hvoraf c. 100 bleve indsamlede og bestemte, og Stud. mag.
Ditlevsen paabegyndte i forrige Aar en Undersøgelse over Ferskvandets
Regnorme og ønskede atter iaar, efter at have arbejdet videre med denne
Dyregruppe i Yinter paa Dr. phil. R. S. Berghs Laboratorium, yderligere i
den kommende Sommer at studere denne Dyregruppe nede ved Furesøen.
Hvad der selvfølgelig navnlig i Begyndelsen lagde store Vanskelig-
heder i Vejen saavel for selve Oprettelsen af Laboratoriet som navnlig af
Undersøgelsen var, at han tillige var Assistent ved Landbohøjskolen og som
saadan forpligtet til at være paa Skolen daglig fra Kl. 9 til 3; at han
desuagtet havde kunnet faa Laboratoriet oprettet og Undersøgelserne i Gang,
skyldtes derfor ikke mindst den Beredvillighed, hvormed hans Foresatte,
Lektorerne, Dr. phil. Boas og Dr. med. Henriques havde indvilget i at tage
mod Vikar, som udførte hans Arbejde og lønnedes af ham selv. Det vilde
efter Sagens Natur i Længden ikke kunne lade sig gjøre at benytte Vikar
i den Udstrækning, som Tilfældet var for Øjeblikket, medens det paa den
anden Side var absolut nødvendigt, saafremt de paabegyndte Undersøgelser
over dansk Ferskvandsdyreliv skulde give de forønskede Resultater, at han
havde den største Del af sin Tid til Raadighed til disse Arbejder. I denne
Anledning var det, at han foruden Tilskudet til Laboratoriet tillige søgte
om en personlig Understøttelse paa 1500 Kr., uden hvilken han ikke i
Fremtiden vilde være i Stand til at fortsætte de paabegyndte Undersøgelser.
Dr. Wesenberg Lund oplyste derhos, at han blev Student i 1887 med
1ste Karakter, Kandidat — Magisterkonferens i Naturhistorie med Zoologi
som Hovedfag —*i 1893, i 1895 modtog Universitetets Guldmedaille, i 1897
deltog i lngolfexpeditionen og senere udelukkende havde arbejdet med
Ferskvands-biologiske Undersøgelser. I 1894 ansattes han som Assistent
ved Landbohøjskolen. Foruden nogle Arbejder over Insektbiologi fra sine
tidligste Studereaar havde han udgivet: 1894. Grønlands Ferskvandsento-
mostraca; 1895. Østgrønlands Fersk- og Saltvandsentomostraca; 1895. Bio-
logiske Undersøgelser over Ferskvandsorganismer; 1895. Om Forekomsten
af Cordylophora lacuslus i danske Ferskvande; 1896. Om Ferskvandsfaunaens
Kitin- og Kisellevninger i Tørvelagene; 1897. Biologiske Studier over Fersk-
vandsbryozoer. 1898, Ueber dånische Rotiferen und iiber die Fortpflan-
51*
410
Universitetet 1899—1900.
zungsverhåltnisse der Rotiferen. 1899. Danmarks Rotifera I. Grundtrækkene
i Rotiferernes Økologi, Morfologi og Systematik.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet anbefalede indtrængende
Andragendet ined Bemærkning, at den videnskabelige Betydning af Under-
søgelser af den Art, hvorom det her drejede sig, var almindeligt anerkjendt
og i Udlandet havde ført til Oprettelse af store og veludstyrede biologiske
Stationer. Fakultetet fremhævede endvidere, at Ansøgeren i den korte Tid,
i hvilken Stationen ved Furesøen hidtil havde bestaaet, havde vist over-
ordentlig Dygtighed som Leder af Foretagendet, saaledes som det fremgik
af de allerede foreliggende Resultater. Konsistorium sluttede sig i Skrivelse
af 15de Maj 1899 til Ministeriet til Fakultetets Udtalelser.
Efter Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 15de Maj s. A. blev der
paa Finanslovforslaget for 1900—1901 under Udgiftspost 7. k., Til en bio-
logisk Station ved Furesøen, opført samme Beløb af 1200 Kr. som for
Finansaaret 1899—1900 til Udgifter ved Stationens Drift, jfr. Rigsdagstidende
1899—1900 Tillæg A. Sp. 1103—4, og til 2den Behandling i Folkethinget
af fornævnte Finanslovforslag stillet Forslag om Forhøjelse af Beløbet paa
samme Konto med 1500 Kr. til Understøttelse for Dr. Wesenberg Lund
personlig, jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg B. Sp. 467 — 70 og 703—4.
Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen
og Beløbene optagne paa Finansloven for 1900—1901.
4. De lægevidenskabelige Instituter.
a. Overskridelse af de til Tilvejebringelse af Lokaler til de fysiologisk-
kemiske Øvelser bevilgede Beløb.
Paa Finansloven for 1899—1900, jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg
A. Sp. 1073—74 og Univ. Aarb. f. 1898—99 S. 79—80, blev der til Tilveje-
bringelsen og Udstyrelsen af et tidssvarende fysiologisk-kemisk Øvelses-
laboratorium for de lægevidenskabelige Studerende dels paa Universitetets
Udgiftspost 3. g., det fysiologiske Laboratorium, extraordinært bevilget et
Beløb af 4200 Kr. til Anskaffelse af fornødent Inventar i nævnte Anledning,
dels under Universitetets Udgiftspost 9. a. 2., Hovedistandsættelser, bevilget
et Beløb af 9504 Kr. til fornødne Byggearbejder ved Laboratoriet, navnlig
til Forbedring af dettes Opvarmning og af dets Ivjælderrums Tørlægning.
Fra Laboratoriets Bestyrer, Professor, Dr. med. C. Bohr, modtog Konsi-
storium under Ilte Februar 1900 Meddelelse om, at de saaledes givne Be-
villinger til Øvelseslaboratoriets Indretning paa Grund af forskjellige uforud-
sete Udgifter havde vist sig utilstrækkelige paa enkelte Punkter. Saaledes
var det til Gas-, Vand- og Kloakanlæg beregnede Beløb blevet dyrere, for
en stor Del som Følge af, at Jordledningerne havde maattet fornyes i en
større Udstrækning end paaregnet; ligeledes viste det sig, at en Del af det
ældre faste Inventar havde lidt niere end antaget, saaledes at det i større
Udstrækning end paaregnet maatte fornyes, hvortil kom forøgede Udgifter
ved Forandring af det zootomiske Museums Inventar og Flytningen af
samme til Museets nye Lokaler; herved foraarsagedes ogsaa en Merudgift
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
411
til Malerarbejde. Endelig viste det sig nødvendigt sammen med den nye
Ordning af Værelserne i Laboratoriet at foretage en Forandring af en
Motoraxe. De saaledes fremkomne Merudgifter beløb sig til lait 4189 Kr.
96 0., hvoraf 1162 Kr. 31 0. faldt paa Inventariekontoen og 3027 Kr. 65 0.
paa Kontoen for Byggeudgifter. Professor Bohr bemærkede, at den Restau-
rering, der nu var foretagen af det fysiologiske Laboratorium, gjorde det
muligt for dette selv med det nuværende store Antal af Studerende paa en
formentlig tilfredsstillende Maade at opfylde de Krav, der paahvile det som
Undervisningsanstalt. Konsistorium^anbefalede i Skrivelse af 17de Februar
s. A. til Ministeriet Andragendet. Til 2den Behandling i Folketinget af
Forslag til Lov om Tillægsbevilling for 1899—1900 blev stillet Forslag dels
om et extraordinært Beløb af 1162 Kr. 31 0. paa Universitetets Ldgifts-
post 3. g., det fysiologiske Laboratorium, og dels et Beløb af 3027 Kr. 65 0.
paa Universitetets Udgiftspost 9. a. 2., Hovedistandsættelse. Forslaget blev
tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen og Beløbene
optagne paa Tillægsbevillingsloven for 1899—1900.
b. Bevilling til Assistance for Professoren i normal Anatomi, navnlig ved
Øvelserne i Dissektion.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 22de
Juni 1899 et af Fakultetet anbefalet Andragende fra Bestyreren af Universi-
tetets normal-anatomiske Museum, Professor, Dr. med. Chievitz om, at der
maatte blive bevilget et Beløb af 600 Kr. til Assistance ved Undervisningen
i Dissektion. Professor Chievitz bemærkede, at der, efter at Examen i
Dissektion for nogle Aar siden var blevet ophævet, havde, som det tilsigtedes
ved denne Foranstaltning, været mere Materiale, end tidligere, til Raadighed
for Undervisningen, og dette havde selvfølgelig atter medført forøget Ar-
bejde for Lærerne. Samtidigt stillede imidlertid den stedse voxende Virk-
somhed ved Undervisningen, Samlingernes Administration og Laboratoriets
Drift større Krav paa mange forskjellige andre Omraader, og det vilde derfor
være i høj Grad ønskeligt, om en Del af Arbejdet kunde lettes ved, at en
dertil skikket ældre Student eller yngre Kandidat antoges som Amanuensis
ved Undervisningen i Dissektion. Efter Omfanget af det Arbejde og den
Arbejdstid, der tænktes forlangt, vilde et Beløb af 600 Kr. formentlig være
et passende Vederlag.
I den af Universitetets Kvæstor under 8de August s. A. afgivne Er-
klæring bemærkedes, at der i Forslaget til Universitetets Lønningslov af
12te April 1892, jfr. Rigsdagstidende 1891—92 Tillæg A. Sp. 3166, ikke
var optaget nogen Forøgelse af den videnskabelige Medhjælp ved det normal-
anatomiske Museum, for hvilket der saaledes fremdeles blev normeret to
Assistenter, men senere indtraadte Forhold havde bevirket en Trang til for-
øget Medhjælp. Efter at saaledes den normale Anatomi i den til Brug for
det lægevidenskabelige Fakultet indkjøbte Hjørneejendom op til det kirurgiske
Akademis Bygning havde faaet Lokale til en for de Studerende tilgængeiig
Museumsafdeling med Studiesal, til en Mikroskopisal .— fælles med den
pathologiske Anatomi — samt til Laboratorier, jfr. Rigsdagstidende 1896—97
Tiilæg B. Sp. 1.365—66, var der ved Finansloven for 1898—99, jfr. Rigs-
412
Universitetet 1899—1(.)00.
dagstidende 1897—98 lillæg R. Sp. 455—58, under Universitetets samlede
Lønningssum blevet bevilget 400 Kr. aarlig til fornøden Assistance ved de
Studerendes Benyttelse af den nævnte Studiesamling. Ogsaa Administra-
tionen af Museet efter den skete Udvidelse af dette og Driften af det til-
vejebragte Laboratorium havde imidlertid forøget det Professoren i normal
Anatomi paahvilende Arbejde, hvortil var kommet, at Undervisningen i
Dissektion i de senere Aar havde taget et større Omfang, og det saaledes,
at der hertil var en blivende Grund. Da det nemlig, jfr. Univ. Aarb. f.
1895—96 S. 43—45, paa Grund af Mangelen paa Materiale til Dissektions-
øvelser ved kgl. Resolution af 25de Marts 1896 var blevet bifaldet, at
Prøven i anatomisk Dissektion ved lægevidenskabelig Embedsexamen indtil
videre maatte bortfalde, imod at Bevis for at have taget Del i Dissektions-
øvelser blev Betingelse for at indstille sig til den nævnte Examens 1ste Del,
var det Materiale, som hidtil var medgaaet til Examen, »i de sidste 10 Aar
gjennemsnitlig x/3 a* den hele Forsyning«, jfr. Univ. Aarb. f. 1895—96 S.
43, blevet anvendeligt til Dissektionsøvelser, saaledes at den for de Stu-
derende højst gavnlige Deltagelse i disse for saa vidt havde kunnet udvides.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 9de August 1899 blev der paa
Finanslovforslaget for 1900—1901 under Universitetets Udgiftspost 1. d., den
samlede Lønningssum, optaget et Beløb af 600 Kr. i foran nævnte Øjemed,
jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg A. Sp. 1079—82. Forslaget blev ved-
taget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven for 1900—1901.
c. Forhøjeise af det pathologisk-anatomiske Instituts Annuum og Bevilling
til Udgivelse af videnskabelige Meddelelser paa Grundlag af Arbejder,
udførte i Institutet.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 14de
Juni 1899 et Andragende fra Bestyreren af det pathologisk-anatomiske
Institut, Professor, Dr. med. C. Lange, hvori han ansøgte om, at Institutets
Annuum maatte blive forhøjet med 1000 Kr. Professor Lange bemærkede,
at dette, samtidigt med at Institutet i 1898 flyttede ind i det lægeviden-
skabelige Fakultets nye Lokaler i Frederioiagade, blev forhøjet med 500 Kr.,
jfr. Univ. Aarb. f. 1897—98 S. 684—93. Det havde imidlertid i det for-
løbne Aar vist sig, at det sidst nævnte Beløb var ganske utilstrækkeligt
til at muliggjøre en tilfredsstillende Drift af Institutets Virksomhed. At
det kalkulatoriske Overslag, paa Grundlag af hvilket det nuværende Annuum
var blevet fastsat, ikke svarede til det virkelige Behov, havde til Dels sin
Grund i den i og for sig glædelige Omstændighed, at Tallet paa dem, der
havde ønsket at arbejde i Institutet, havde været betydeligt højere, end
det kunde forudses. — der havdes jo ingen Erfaringer at gaa ud fra, da
Institutet tidligere overhovedet ikke havde Arbejdspladser for Studerende
og yngre Videnskabsmænd, — hvilket selvfølgeligt havde medført, at Ud-
gifterne paa forskjellige Konti vare blevne adskilligt større end beregnet.
Af endnu større Betydning i finansiel Henseende var imidlertid den Om-
stændighed, at de uomgængeligt nødvendige Udgifter til Institutets Samling
af Undervisningspræparater i den allernyeste Tid vare stegne meget be-
tydeligt, idet der i de sidste Aar var fremkommet en helt ny Methode til
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
413
Fremstilling af saadanne Præparater, en Methode, der paa en højst lykkelig
Maade bødede paa den hidtidige af alle Lærere i Faget stærkt følte Trang
til naturtro Museumspræparater af pathologiske Objekter. En tidssvarende
Undervisning maatte nødvendigvis i stor Udstrækning gjøre Anvendelse af
denne Methode, som overalt var bleven grebet med stor Iver. Ogsaa det
her værende Institut havde efter Evne søgt at drage Fordel af den og
havde været i Stand til at konstatere dens Fortrinlighed; men man havde
hidtil været stærkt hæmmet i dens Anvendelse derved, at den medførte ret
betydelige Udgifter — til Kemikalier, Glas, Skabe o. a. —, der ikke havde
været beregnede ved Fastsættelsen af Institutets nuværende Budget. For
dels at kunne modtage saa mange Studerende, som Institutet kunde give
Plads til, dels at kunne indenfor en ikke altfor lang Tidsfrist tilvejebringe
et tidssvarende og højst fornødent Undervisningsmateriale, ønskedes Annuet
forhøjet med 1000 Kr.
Universitetets Kvæstor oplyste i Erklæring af 9de August 1899, at
der ved Erhvervelsen af Ejendommen paa Hjørnet af Bredgade og Frede-
riciagade for den pathologiske Anatomi blev topnaaet, at den kunde faa
en Museumssal og et Laboratorium samt en Mikroskopisal — fælles med
den normale Anatomi —, jfr. Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg B. Sp.
1365—66, og denne Udvidelse af Lokalerne for det pathologiske Institut,
der tidligere overhovedet ikke havde Arbejdspladser for Studerende og yngre
Videnskabsmænd, maatte, idet Øjemedet dermed var at muliggjøre en større
Virksomhed ved Museet, nødvendigvis føre til en forøget Udgift til denne
Virksomhed. Med det aarlige Tilskud til Museet forholdt det sig før dets
Udvidelse saaledes, at dets Normalsum var 1940 Kr., men da 413 Kr.
84 0. af Normalsummen aarlig blev dækket af Renter af Hofraad Meyers
Legat, udgjorde Bevillingen under Universitetets Udgiftspost 3. i. ikkun et
Beløb af, 1526 Kr. 16 0. Dette Beløb blev, i Anledning af Institutets
Udvidelse, i Finansloven for 1898—99 forhøjet med 500 Kr. til 2026 Kr. 16 0.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling bleve fornævnte 1000 Kr. optagne paa
Finanslovforslaget for 1900—1901. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og
Beløbet optaget paa Finansloven for 1900—1901.
— I Skrivelse af 14de September 1899 til Konsistorium ansøgte Be-
styreren af fornævnte Institut, Professor Dr. med. C. Lange om en Bevilling
til Offentliggjørelse af en Række videnskabelige Meddelelser paa Grundlag
af Arbejder, som vare blevne udførte i Institutet, idet han bemærkede
følgende. A ed den Udvidelse, det lægevidenskabelige Fakultets Lokaliteter
havde faaet gjennem Statens Erhvervelse af Ejendommen paa Hjørnet af
Bredgade og Fredericiagade, havde den pathologisk-anatomiske Docentur
endelig, fra September 1898, opnaaet at faa Lokaler, der muliggjorde Ud-
førelsen af videnskabelige Arbejder i Overensstemmelse med Nutidens For-
dringer. Disse forbedrede Vilkaar vare da ogsaa i det forløbne Aar blevne
benyttede af det pathologisk-anatomiske Instituts faste Personale saavel
som af midlertidige Hospiterende; og der forelaa som Resultat heraf, eller
vilde i en nær Fremtid kunne foreligge, en Række videnskabelige Meddelelser
paa Grundlag af Arbejder, udførte i Institutet. Offentliggjøreisen af disse
Arbejder var selvfølgeligt magtpaaliggende for de paagjældende Videnskabs-
mænd og vilde antagelig være til Ære for Institutet og derfor ogsaa af
414
Universitetet 1899—1900.
Interesse og Betydning for liele Universitetet. Men efter deres Beskaffenhed
og Omfang vilde de næppe egne sig for eller kunne tinde Optagelse i vore
hjemlige Tidsskrifter; og lige saa umuligt vilde det være at linde en For-
lægger, der vilde overtage en særlig Udgivelse af dem, da de selvfølgeligt
kun kunde gjøre Regning paa en stærkt begrænset Læsekreds, medens deres
Udgivelse paa den anden Side vilde blive forholdsvis kostbar paa Grund af
de nødvendige Afbildninger og Tavler. Hensyn af denne Art medførte da
ogsaa, at Anstalter i Udlandet af analog Natur almindeligvis udgav Aars-
beretninger eller tvangfrie Meddelelser, indeholdende videnskabelige Arbejder,
affattede paa Grundlag af de i Anstalterne udførte Undersøgelser. Og hvis
de ved det her værende pathologisk-anatomiske Institut udførte Arbejder
skulde have Udsigt til at sé Dagens Lys, vilde det formentlig kun kunne
ske paa analog Maade og altsaa paa Institutets eller Universitetets Bekost-
ning. Men Institutets nuværende Budget, der knebent strakte til til den
daglige Drift, vilde intet kunne afse i det omhandlede Øjemed; og da nu,
som ovenfor bemærket, Foretagendet vel kunde siges at være af Interesse
for hele Universitetet, ansøgte han om, at der fra dette blev ydet Institutet
et Tilskud til Udgivelse af de omtalte Meddelelser, foreløbigt én Gang, men
ganske vist med Sandsynlighed for, at et lignende Andragende fra Tid til
anden vilde komme igjen. Det denne Gang nødvendige Beløb vilde selv-
følgeligt ikke kunne angives med fuld Nøjagtighed, men vilde antageligt
kunne anslaas til 500—600 Kr. Hvis et saadant Beløb snarest kunde stilles
til Institutets Raadighed, var det Hensigten at udgive den første Serie af
Meddelelser i den kommende Yinter og at uddele den i større Antal og
forsynet med franske Resumés af Afhandlingerne, til inden- og udenlandske
Videnskabsmænd. Professor Lange tilføjede, at man ikke havde tænkt sig
af det ansøgte Beløb at afholde noget Honorar til Forfatterne.
I den af Universitetets Kvæstor afgivne Erklæring af 30te November 1899
bemærkedes følgende. Da der i det hele maatte kunne blive Spørgsmaal om
at fremhjælpe det videnskabelige Arbejde ved det lægevidenskabelige Fakultets
forskjellige Laboratorier gjennem Tilskud til Offentliggjøreise af saadanne
Meddelelser fra dem, som ikke egnede sig for eller kunde blive optagne i
lier værende Tidsskrifter, og da fremdeles Erhvervelsen og Omdannelsen af
den til den kirurgiske Akadeniibygning stødende Ejendom paa Hjørnet af
Bredgade og Fredericiagade for flere af disse Laboratorier havde tilvejebragt
langt gunstigere Vilkaar for det videnskabelige Arbejde, maatte den Tanke
frembyde sig, at en Bevilling af det foreliggende Andragende vilde kunne
drage lignende Andragender efter sig, ogsaa fra andre Universitets-Labora-
torier. Det forekom imidlertid Kvæstor, at Tanken om i det hele at mulig-
gjore en Udgivelse af Meddelelser fra Videnskabsmænd, knyttede til det
lægevidenskabelige Fakultet, saaledes at Spørgsmaalet om Honorar for disse
var holdt borte, var saa langt fra at være afskrækkende, at den tværtimod
maatte søges imødekommet, saa vidt det var muligt. Selv om derfor det
foreliggende Andragende — der havde en Forbindelse med den i Finans-
lovforslaget for 1900—1901, jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg A. Sp.
1089—92, forklarede Udvidelse af det pathologiske Instituts V irksoinhed
allerede som Følge af hidtil givne Bevillinger — maatte være en Begyndelse
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
til Andragender om lignende Tilskud, ogsaa for andre Laboratorier, maatte
han antage, at det fortjente at anbefales nærmere saaledes, at Udgiften
søgtes afholdt af Kommunitetet, ander hvis Budget, der i senere Tid var
afholdt adskillige Bevillinger til videnskabelige Øjemed i Tilknytning til
Universitetets Virksomhed. Det var til en enkelt Række af videnskabelige
Meddelelser med franske Resumés, at der søgtes om Tilskad, og det an-
slaaede Beløb af 500—600 Kr. vilde ikke kunne anses som højt, naar der
saas hen til, at Udgivelsen var særligt kostbar paa Grund af de nødvendige
Afbildninger og Tavler.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 12te December
1899 blev der til 3die Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for
1900—1901 paa Kommunitetets Budget opført paa en ny Udgiftspost 600 Kr.
i fornævnte Øjemed, jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg B. Sp. 1387—
88 og 1521—22. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg,
vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven for 1900—1901.
d. Forhøjelse af det farmakologiske Instituts Annuum og Bevilling til
Anskaffelse af Instrumenter, Inventarium m. m.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 26de
Juni 1899 et Andragende fra Bestyreren af det farmakologiske Institut,
Professor, Dr. med C. Gram om, at der maatte blive søgt bevilget dels et
Beløb af 8062 Kr. til Anskaffelse af Instrumenter, Inventarium, Kemikalier,
Bøger m. m. til Institutet dels en Forhøjelse af Samlingens Annuum,
1500 Kr., med 500 Kr. til 2000 Kr., jfr. Univ. Aarb. f. 1897—98 S. 684—93
og f. 1898—99 S. 81—82.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 16de August s. A. Professor
Grams Andragende og indsendte samtidigt en af Universitetets Kvæstor af-
given Erklæring af 15de s. M. Paa Finanslovforslaget for 1900 - 1901 blev
derefter paa Universitetets Udgiftspost 3. 1., den farmakologiske Samling,
det ordinære Beløb optaget med 2000 Kr. og extraordinært opført 8062 Kr.
med følgende Bemærkninger. Ved Erhvervelsen af den op til det kirurgiske
Akademis Bygning stødende Ejendom paa Hjørnet af Bredgade og Fredericia-
gade blev det bl. a. for den farmakologiske Samling tilstræbt, at den kunde
»erholde Laboratorium og dermed et nyt Omraade for sin Virksomhed«, jfr.
Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg B. Sp. 1363—68. Denne nye Virksomhed
havde sin videnskabelige Side i de nu muligblevne Undersøgelser af Læge-
midlers kemiske Sammensætning og Virkemaader. medens ogsaa Undervis-
ningen kunde blive mere fyldig, idet Vejledningen for Studerende i den
farmakologiske Studiesamling vilde kunne udvides med Øvelser i at frem-
stille de brugelige Former for Lægemidler og derigjennem gjøre de Studerende
fortrolige med disse. Til den nye Virksomhed, det saaledes havde været
paatænkt at forskaffe den farmakologiske Samling nye Lokaler i fornævnte
nyerhvervede Bygning, var der allerede givet Bevillinger, idet der nemlig
ved Finansloven for 1897—98, jfr. Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg B. Sp.
1363—68, og Loven om Tillægsbevilling for 1898—99, jfr. Rigsdagstidende
1898—99 Tillæg B. Sp. 1877—80, ialt var blevet bevilget 2977 Kr. 88 0.
til Inventar for det farmakologiske Laboratorium. Tillige var der ved Finans-
Universitetets Aarbog.	5 9
416
Universitetet 1899—1900.
loven for 1898—99, jfr. Rigsdagstidende 1897—98 Tillæg B. Sp. 453—58
og 623—24, blevet bevilget en Forøgelse af Annuum for den farmakologiske
Samling fra 1000 Kr. med 500 Kr. til 1500 Kr. Naar disse Bevillinger
allerede nu fulgtes af et indtrængende Ønske om nye Bevillinger, havde
dette ikke alene sin Grund i Vanskeligheden for Samlingens Bestyrer ved
fra først af at overskue de Fordringer, som dens nye Virksomhed og den
dermed forøgede Benyttelse af Samlingen vilde stille, men tillige i en særlig
Omstændighed, nemlig et stedfundet Mageskifte af Lokaler med det hygiejniske
Laboratorium, saaledes at dette helt var blevet anbragt i Kommunitets-
bygningen paa Nørregade, medens derimod Samlinger og Laboratorium for
Farmakologien vare blevne samlede i den nyerhvervede Ejendom op til det
kirurgiske Akademis Bygning i Bredgade. Først ved denne Samling af
Lokalerne — som oprindelig ikke var planlagt — var det blevet muligt at
tilvejebringe en saadan samlet Undervisning og Laboratorievirksomhed i
Farmakologi, som Universitetet længe havde trængt til; men herved var da
tillige fremkommet en Nødvendighed for at andrage om de større Penge-
midler, som udkrævedes, eaavel til Installation, ifølge et udførligt specificeret
Overslag, af Samling og Laboratorium i de erhvervede Lokaler som til den
aarlige Drift i disse, og man skulde derfor paa det bedste anbefale de frem-
satte Forslag, jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg A. Sp. 1091—92.
Forslagene bleve vedtagne af Rigsdagen og Beløbene optagne paa
Finansloven for 1900—1901.
e. Forhøjelse af det hygiejniske Laboratoriums Annuum og Bevilling til
Anskaffelser til Laboratoriet.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 21de
Oktober 1899 et Andragende fra Bestyreren af det hygiejniske Laboratorium,
Professor, Dr. med. Gædeken dels om Forhøjelse af Laboratoriets Annuum
fra 1200 Kr. til 1500 Kr. dels om en extraordinær Bevilling paa 5600 Kr.
til nye Anskaffelser for Laboratoriet, jfr. Univ. Aarb. f. 1897—98 S. 684—93
og f. 1898—99 S. 81—82.
Professor Gædeken bemærkede, at de hidtil bevilgede Beløb, 1808 Kr.
50 0., samt en Underbalance 632 Kr. 60 0., havde vist sig at være aldeles
utilstrækkelige til blot tilnærmelsesvis at udstyre Laboratoriet saaledes, at
det kunde løse de Opgaver, der maatte stilles til det. Laboratoriet raadede
over 5 Værelser, et lille Værksted, Loft samt en Ivjælder. Planen gik ud
paa at samle en saavidt muligt fuldstændig Oversigt over Danmarks me-
dicinale Statistik, vor Sundliedslovgivning, samtlige hygiejniske Forhold saavel
for Byernes som for Landets Vedkommende med herhen hørende Litteratur for
paa denne Maade at være i Stand til at meddele de Oplysninger, der ønskedes
paa dette Omraade. Dernæst trængtes der til en forøget Anskaffelse af
nødvendige Instrumenter, Modeller og Samlinger til hygiejniske Arbejder og
Undervisning samt de for Laboratoriet uundværlige Haandbøger og Tids-
skrifter, af hvilke der kun fandtes en meget mangelfuld Forsyning paa de
offentlige Bibliotheker. Skulde disse Formaal realiseres, maatte Laboratoriet
have et Tilskud til, hvad det endnu manglede. Det aarlige Driftsbeløb
havde vist sig at være utilstrækkeligt til at dække de daglige Udgifter og
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
417
var paa ingen mulig Maade saa stort, at der deraf kunde spares noget til
Nyanskaffelser.
Om dette Tilskud skulde han nærmere bemærke: 1. Det hidtil an-
skaffede Inventarium — Skabe, Reoler o. s. v. — havde vist sig at være meget
for smaat. Man havde ved Henvendelse til forskjellige Autoriteter mødt
saa megen Imødekommen, at man allerede var i Stand til næsten helt at
fylde de dertil bestemte Skabe med Tegninger, Planer o. s. v. Bogreolerne
vare væsentlig ved private Gaver helt fyldte. Der maatte derfor haves nyt
Inventarium samt flere Arbejdsborde og Stole til Undervisningen. Hertil
vilde medgaa mindst 600 Kr. 2. Dernæst manglede der en Del absolut
nødvendige Instrumenter. For at betegne Nødstilstanden skulde blot frem-
hæves, at der ikke havde været Raad til at anskaffe et Mikroskop eller en
kemisk Vægt, men hidtil havde havt disse til Laans, et Forhold, der selvfølgelig
maatte ændres. Til disse Anskaffelser vilde medgaa mindst 2800 Kr. 3.
Til Modeller, Tegninger o. s. v. samt til forøget Forsyning med Glas og
mindre Apparater navnlig til Undervisningen vilde der medgaa 700 Kr. 4.
Det vilde blive nødvendigt at anskaffe en Del Haandbøger, ældre Aargange
af et Par Tidsskrifter, der saa kunde holdes, samt en Del indenlandsk og
udenlandsk Litteratur, hvormed, som sagt, vore Bibliotheker vare meget
mangelfuldt forsynede. Hertil mindst 1500 Kr. Altsaa ialt 5600 Kr.
Endelig maatte han efter den indvundne Erfaring foreslaa det aarlige
Tilskud forøget fra 1200 Kr. til 1500 Kr., navnlig fordi Undervisningen, der
søgtes af saa mange, som der paa nogen Maade var Plads til, krævede
større Udgifter end paaregnet.
I den af Universitetets Kvæstor afgivne Erklæring af 30te November
1899 bemærkedes bl. a. Universitetets Uddannelse af Læger til Embeds-
virksomhed havde til den seneste Tid kun bestaaet i at give dem den
almindelige Uddannelse som Læger overhovedet, saaledes at det først var
den i Finansloven for 1898—99, jfr. Rigsdagstidende 1897—98 Tillæg B.
Sp. 453—58, som Udgiftspost 3. r. fremtrædende Bevilling til Drift af et
hygiejnisk Laboratorium, der havde gjort det muligt at supplere Undervis-
ningen til den lægevidenskabelige Examen med den særlige Uddannelse til
at være Embedslæge. Lokalet for dette Laboratorium var oprindeligt tænkt
at kunne findes i det til den kirurgiske Akademibygning stødende, for
Universitetet erhvervede Ejendom paa Hjørnet af Bredgade - og Fredericia-
gade, jfr. Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg B. Sp. 1363—68, men ifølge et
i alle Henseender heldigt Mageskifte med den farmakologiske Samling —
der fandtes forklaret i Anmærkningerne til Finanslovforslaget for 1900—1901,
jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg A. Sp. 1091--92 — var det hygiejniske
Laboratorium nu helt blevet anbragt i Kommunitetsbygningen paa Nørre-
gade. I dette Lokale, der var fordelt paa forskjellige Etager og ingenlunde
var rummeligt, vilde den særlige Uddannelse til at være Embedslæge kunne
gives, og saadan Uddannelse var ogsaa allerede i den forløbne Tid bleven
meddelt, saavel til Kandidater som til allerede ansatte Embedslæger, men
under Trykket af en meget mangelfuld Udstyrelse med Inventarium, Instru-
menter, Apparater og Bøger. I Henhold til Finansloven for 1898—99 og
Loven om Tillægsbevilling for samme Finansaar, jfr. Rigsdagstidende 1898—99
52*
418
Universitetet 1899—1900.
Tillæg B. Sp. 1877—80, havde ialt til Inventar været 2441 Kr. 10 Øre
til Raadiglied for Bestyreren af det hygiejniske Laboratorium. Dette maatte,
jfr. Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg B. Sp. 1366, udstyres fra nyt, og det
nævnte Beløb havde derfor ikke været tilstrækkeligt til de fornødne An-
skaffelser. Bestyreren søgte derfor om et extraordinært Tilskud paa 5600 Kr.»
hvoraf mindst Halvdelen vilde medgaa til Instrumenter, medens Resten var
paaregnet til Bøger, Modeller, Tegninger, Glas og andre Apparater samt til
nye Møbler. At der ogsaa til Driften og navnlig til den Undervisning, som
ad Erfaringens Vej havde vist sig at blive søgt i dette, udkrævedes et noget
større aarligt Beløb end de i Finansloven for 1898—99 indkomne 1200 Kr.,
havde Laboratoriets Bestyrer, sikkert med Føje, gjort gjældende.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 12te December 1899 blev
der til 3die Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1900—1901
stillet Forslag om Forhøjelse af det paa Universitetets Udgiftspost 3. q.
opførte ordinære Beløb 1200 Kr. til 1500 Kr. og extraordinært optaget paa
samme Udgiftspost 5600 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg B.
Sp. 1385—86 og 1515—18. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finans-
udvalg, vedtaget af Rigsdagen og Beløbene opførte paa Finansloven for
1900—1901.
/. Ansættelse af en ny Assistent ved og Anskaffelse af Mikroskoper til
Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi m. m.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 18de
Februar 1899 et Andragende fra Bestyreren af Universitetets Laboratorium
for medicinsk Bakteriologi, hvori denne, efter at Laboratoriet havde faaet
en saadan Udvidelse, at det raadede over 35 Arbejdspladser, fordelte paa
2 Kursussale, jfr. Univ. Aarb. f. 1897—98 S. 693—98 og f. 1898 — 99 S.
71—74, ansøgte om, at der maatte blive søgt bevilget til Laboratoriet dels
et Beløb paa 7010 Kr. til Anskaffelse af 25 Mikroskoper af samme Model
som de 10, Laboratoriet ejede, å 274 Kr. inkl. Told og Fragt, samt af 2
Skabe å 80 Kr. til at opbevare dem i, dels et Beløb af 1200 Kr. aarlig til
Lønning for en ny Assistent, da den Assistent, der allerede liavdes, ikke
alene vilde kunne vejlede det større Antal Deltagere, der tilmed vilde blive
anbragte i 2 Kursussale, der laa et godt Stykke fra hinanden.
Efter at Konsistorium fra Universitetets Kvæstor havde modtaget en
Erklæring af 27de Juni s. A., anbefalede det i Skrivelse af 5te Juli s. A.
til Ministeriet fornævnte Andragende.
Paa Finanslovforslaget for 1900—1901 blev derefter optaget paa Universi-
tetets Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum, 1200 Kr. til en ny Assistent
ved Laboratoriet og paa Udgiftspost 3. n , Laboratoriet for medicinsk Bak-
teriologi, extraordinært 7010 Kr. til Anskaffelse af Mikroskoper og Skabe,
med følgende nærmere Bemærkninger. Laboratoriet for medicinsk Bak-
teriologi havde erholdt sin nuværende Ordning ved Bevillinger paa Finans-
lovene for 1898—99, jfr. Rigsdagstidende 1897—-98 Tillæg B. Sp. 437—40,
og for 1899—1900, jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg A. Sp. 1075 -78,
nærmere saaledes, at der ved Finansloven for 1898—99 blev bevilget det
ansøgte Beløb til Udvidelse af Lokaler og extraordinær Anskaffelse af
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
411)
Inventar og Instrumenter m. m., alt i det Øjemed, at der kunde indrettes en
regelmæssig Undervisning i medicinsk Bakteriologi for alle lægevidenskabelige
Studerende, og at der ved Finansloven for 1899—1900 var blevet bevilget
den aarlige Udgiftsforøgelse til manuel Assistance og Driftsudgifter, som
Gjennemførelsen af det nævnte Formaal for Laboratoriets Virksomhed havde
krævet. Til Supplering af foranførte Bevillinger var der nu af Laboratoriets
Bestyrer fremsat et indtrængende Ønske om en Bevilling til en extraordinær
Anskaffelse af Mikroskoper samt til aarlig Lønning af en videnskabelig
Assistent foruden den videnskabelige Assistent, der allerede havdes.
At der ved et Laboratorium af den her ommeldte Beskaffenhed maatte
være det tilstrækkelige Antal Mikroskoper og en tilstrækkelig videnskabelig
Assistance, for at Laboratoriet overhovedet kunde virke, saaledes som det
ved dets Indretning var paatænkt, behøvede næppe nogen Forklaring. Hvad
særlig den videnskabelige Assistance angik, maatte det bemærkes, at der
ved dens Fastsættelse ikke blot maatte tages Hensyn til det ikke ringe
Omfang, hvori den maatte ydes Laboratoriets Bestyrer under hans viden-
skabelige Arbejder for at følge med under sin Videnskabs Udvikling, men
at tillige de Studerende ikkun da kunde faa et virkeligt Udbytte af de for
dem holdte Kursus, naar der var en tilstrækkelig Assistance til at retlede
dem og til at besvare deres idelige Spørgsmaal. Selv om de 35 Arbejds-
pladser, hvorover dette Laboratorium nu raadede, vare samlede i en og
samme Sal, vilde derfor en enkelt videnskabelig Assistent ikke kunne over-
komme Vejledningen af de Studerende til i alle Enkeltheder at gjennemføre
den store Nøjagtighed, som var en Betingelse for, at et bakteriologisk Kursus
overhovedet kunde blive dem til Nytte; men endnu skarpere fremtraadte
Nødvendigheden for en ny videnskabelig Assistent her, hvor de 35 Arbejds-
pladser havde maattet fordeles ligeligt paa to Sale, der laa et godt Stykke
fra hinanden.
Allerede da der i Finanslovforslaget for 1894—95, jfr. Rigsdagstidende
1893—94 Tillæg A. Sp. 967—70, blev fremsat Forslag til Ordningen af
den videnskabelige Assistance ved det den Gang med 15 Arbejdspladser
udstyrede Laboratorium for medicinsk Bakteriologi, var der foruden 1200 Kr.
til en Assistent opført ialt 300 Kr. til en eller flere Underasssistenter; men
sidst nævnte Beløb udgik under Finanslovforslagets Behandling i Folke-
thinget, jfr. Rigsdagstidende 1893—94 Tillæg B. Sp. 275—76, uden at det
dog, jfr. Folkethingstidende 1893—94 Sp. 2403—4, blev nægtet, at der for-
uden en fast Assistent kunde være god Brug for en eller flere Underassi-
stenter, der da vilde blive at lønne af de 1200 Kr. som en samlet Assi-
stancesum. For en lavere Lønning end de 1200 Kr., der i Regelen vare
tilstaaede Assistenter ved Universitetets lægevidenskabelige Anstalter, havde
Professor Salomonsen dog ikke ment at kunne sikre sig en videnskabelig
Assistent med de særlige Forudsætninger, som her maatte kræves, og for-
uden den faste Assistent, som han saaledes allerede havde, ønskede han
efter Laboratoriets nu stedfundne store Udvidelse at erholde endnu en
videnskabelig Assistent, ligeledes lønnet med 1200 Kr.
Til Mikroskoper for Laboratoriet var der senest blevet givet Bevilling
ved Finansloven for 1894—95, jfr. Rigsdagstidende 1893—94 Tillæg A. Sp.
420
Universitetet 1899 — 1900.
979—80, nemlig 3510 Kr. til 10 Mikroskoper. Andragendet gik nu ud paa
at opnaa Anskaffelsen af saa mange Mikroskoper, at der blev et til hvert af
de 35 Arbejdspladser for Studerende, altsaa af 25 Mikroskoper af samme
Model som den, der allerede havdes, men nu til en billigere Pris af 274 Kr.,
og af to Skabe å 80 Kr. til deri at opbevare Mikroskoper, jfr. Rigsdags-
tidende 1899—1900 Tillæg A. Sp. 1081—84 og 1093—94.
Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbene optagne paa Finans-
loven for 1900—1901.
Om det i Professor Salomonsens fornævnte Andragende indeholdte
Forslag om Forpligtelse for de lægevidenskabelige Studerende til at gjen-
nemgaa et Kursus i bakteriologisk Teknik i Laboratoriet henvises til Med-
delelserne foran S. 383—86.
—	Paa Finansloven for 1900—1901 blev under Universitetets Udgifts-
post 3. n., Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi, extraordinært bevilget
10000 Kr. til Raadighed for den serumtherapeutiske Afdeling for Labora-
toriet, for at den kunde blive sat i Stand til at fortsætte sin Virksomhed i
Henseende til Fremstilling og Uddeling af antidifteritisk Serum, jfr. Rigs-
dagstidende 1899—1900 Tillæg A. Sp. 1093—94.
—	Fra Universitetets Kvæstor modtog Konsistorium under 17de April
1900 et Andragende fra Bestyreren af Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi,
Professor, Dr. med C. J. Salomonsen om en forandret Udbetalingsmaade af
det til Laboratoriet paa Universitetets Udgiftspost 1. d., den samlede
Lønningssum, bevilgede Beløb af 1080 Kr. til manuel Assistance, saaledes
at det blev udbetalt maanedsvis som Lønning til Laboratorietjeneren i Stedet
for kvartalsvis til Bestyreren.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 22de Maj s. A. bifaldt
Ministeriet den 26de s. M., at fornævnte 1080 Kr., fra den 1ste Juli s. A.
at regne, maatte udbetales saaledes: 900 Kr. med 1/u maanedlig forud
direkte til en fast Laboratorietjener som Lønning og 180 Kr. med 1li
kvartalsvis forud til Laboratoriets Bestyrer til manuel Assistance ved Labora-
toriet i det hele imod Regnskabsaflæggelse og saaledes, at Beløbet af
Bestyreren kan tillægges enten Laboratorietjeneren eller andre.
g. Anskaffelse af fotografiske, særligt stereoskopiske, Apparater til Brug
ved Undervisningen i Fødselsvidenskab m. m.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 26de
Juni 1899 et af Fakultetet anbefalet Andragende fra Professor i Fødsels-
videnskab, Dr. med. L. Meyer om en Bevilling af 542 Kr. 70 0. til An-
skaffelse af fotografiske, særligt stereoskopiske, Apparater til Brug ved Under-
visningen i Fødselsvidenskab, Børne- og Kvindesygdomme.
Professor Meyer bemærkede, at navnlig ved Undervisningen i Fødsels-
videnskab kunde den fotografiske, ganske særlig den stereoskopiske Gjen-
givelse yde værdifuld Hjælp. Som Exempler paa, hvor dette kunde være
Tilfældet, skulde nævnes Fosterets, specielt Fosterhovedets Formforandring
ved Fødselsakten, Kvindekroppens Form og Holdning ved forskjellige Arter
af snævert Bækken, Underlivets Udseende ved forskjellige Abnormiteter i
Fødselens Forløb — alt betydningsfulde Forbold, som det dog langtfra altid
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
421
lykkedes at vise de Studerende, bl. a. fordi de vare vexlende, kortvarige,
forbigaaende. Netop derfor var det af saa stor Betydning at kunne fast-
holde dem ved det fotografiske Stereoskopbilledes Hjælp. Ogsaa for mere
videnskabelige Arbejder og Studier vilde Fotografering ofte være af stor
Betydning. Til Optagelse af saadanne Billeder vilde der efter Overslag
udfordres en fotografisk Udrustning, der vilde koste 542 Kr. 70 0.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 16de August s. A. til Mini-
steriet blev der paa Finanslovforslaget for 1900—1901 som Universitetets
Udgiftspost 7. 1. optaget: Til Anskaffelse af fotografiske, særligt stereo-
skopiske, Apparater til Brug ved Undervisningen i Fødselsvidenskab, extra-
ordinært 542 Kr. 70 0., jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg A. Sp.
1103—4. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet opført paa
Finansloven for 1900—1901.
— I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 10de Maj 1900 bifaldt
Ministeriet under 16de s. M., at det under Universitetets Udgiftspost 7. h.,
Bidrag til poliklinisk Undervisning i Fødselsvidenskab, for Finansaaret
1899—1900 bevilgede Beløb maatte overskrides med 40 Kr. 35 0. mod for-
nøden Forklaring i Regnskabsoversigten.
li. Vederlag til en Assistent ved den otolaryngologiske Klinik paa
Frederiks Hospital.
Ved Finansloven for 1897—98 blev der under Universitetets Udgifts-
post 7. i. bevilget et Beløb af 1200 Kr. aarlig som Honorar til Lederen
af den otolaryngologiske Poliklinik paa Frederiks Hospital og af den kliniske
Undervisning for de Studerende ved Universitetet i Otolaryngologi, medens
de øvrige Udgifter ved denne Klinik uden særlig Bevilling udredes af
Hospitalet, jfr. Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg A. Sp. 991—94 og Univ.
Aarb. f'. 1896-97 S. 399—405.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 20de
Marts 1899 et Andragende fra Poliklinikens Leder, Dr. med. E. Schmiegelow
om, at der maatte blive bevilget en aarlig Sum til fast og sagkyndig Assi-
stance ved Kliniken. Denne havde i det da forløbne Aar været benyttet
af ca. 800 Patienter og samtidigt havde der i saavel Foraars- som Efteraars-
halvaaret været afholdt Forelæsninger og kliniske Demonstrationer, ligesom
det daglige Konsultationsantal havde vexlet fra 30—40. Skulde under disse
Forhold Journalføringen, Undersøgelsen og Behandlingen, for ikke at tale
om den kliniske og videnskabelige Udnyttelse af Materialet, blot nogenlunde
ordentlig besørges af Lederen alene, vilde dette kræve en saadan Tids- og
Arbejdsudnyttelse af den enkelte Mand, at det faktisk vilde være uover-
kommeligt. For at hjælpe paa denne Mangel, havde Dr. Schmiegelow selv,
siden Klinikens Oprettelse, maattet lønne en fast, specialuddannet Assistent.
Kun herved havde det været ham muligt hidtil at faa Arbejdet nogenlunde
besørget, under den kliniske Undervisning at have en uddannet, paalidelig
Assistance, og under Sygdomsforfald eller Fraværelse paa Grund af Ferie
at sikre Kliniken en kyndig, videnskabelig, vikarierende Leder. Fakultetet
anbefalede Andragendet og meddelte, at Dr. Schmiegelow i en senere
Skrivelse havde foreslaaet Lønningen for en Assistent sat til 800 Kr. samt
422
Universitetet 1899—1900.
oplyst, at den af ham privat lønnede Assistent ved Kliniken oppebar 1000 Kr.
for sit Arbejde dér.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 29de Juni 1899 til Mini-
steriet blev der paa Finanslovforslaget for 1900—1901 optaget paa Universi-
tetets Udgiftspost 7. i. et Vederlag af 800 Kr. til en Assistent ved fornævnte
Klinik, jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg A. Sp. 1101—4. Forslaget
blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven for 1900—1901.
— Af Dr. Schmiegelow blev der derhos indgivet et Andragende til
Ministeriet om, at der af det Beløb, han paa egen Bekostning havde udredet
til Lønning af en Assistent, maatte blive refunderet ham et saa stort Beløb,
som svarede til 800 Kr. aarlig for den Tid, Kliniken havde været i Virk-
somhed og været betjent af en Assistent, hvilket vilde andrage for 1898:
600 Kr., for 1899: 800 Kr. og for Januar til Marts 1900: 200 Kr., ialt
1600 Kr. Til 2den Behandling i Folkethinget af Forslag til Lov om Tillægs-
bevilling for 1899—1900 blev der af Ministeriet stillet Forslag herom. Folke-
thingets Finansudvalg bemærkede i denne Anledning, at det fandt, at det
foreslaaede Honorar ikke burde ydes for længere Tid end et Aar tilbage,
og foreslog derfor, at Beløbet nedsattes til 800 Kr., jfr. Rigsdagstidende
1899—1900 Tillæg B. Sp. 1915—18 og 2013—14. Sidst nævnte Forslag
vedtoges af Rigsdagen og et Beløb af 800 Kr. blev optaget paa Tillægs-
bevillingsloven for 1899—1900.
i. Forhøjelse af Beløbet paa Universitetets Udgiftspost 4, Udgifter til det
lægevidenskabelige Fakultet, Forandring i Administrationen af det paa
Underkonto a. bevilgede Beløb m. m.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 31te
Juli 1899 en Skrivelse, hvori Fakultetet oplyste, at det paa Universitetets
Udgiftspost 4, Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet, paa Underkonto a.
kalkulerede Beløb, 3450 Kr. for Finansaaret 1898—99, i hvilket Aar de nye
eller udvidede lægevidenskabelige Instituter havde været i Virksomhed fra
September 1898, med Ministeriets Tilladelse var blevet overskredet med ca.
1800 Kr. Fakultetet ansøgte derhos om, at fornævnte Beløb af 3450 Kr.
paa Finanslovforslaget for 1900—1901 maatte blive søgt forhøjet til 6200 Kr.
Endvidere foreslog Fakultetet, under Henvisning til en af Kvæsturens Bog-
holderkontor afgiven Opgjørelse over Udgifterne paa fornævnte Underkonto,
at der foretoges den Forandring med Hensyn til Administrationen af de for-
skjellige Afdelinger, jfr. Univ. Aarb. f. 1897—98 S. 698—99, at en Del af
dem overgik fra Dekanus til den yngste Institutbestyrers Administration,
navnlig af Hensyn til at den skiftende Dekanus i Regelen ikke kunde have
Kjendskab til Forbruget i det forrige kirurgiske Akademis Bygning og
derfor heller ingen Indflydelse paa dets Regulering.
Konsistorium indstillede under 1ste August 1899 til Ministeriet, at
fornævnte 3450 Kr. paa Finanslovforslaget søgtes forhøjet til 6200 Kr., samt
at der med Hensyn til Spørgsmaalet om Forandring med Hensyn til
Administrationen af de forskjellige Afdelinger paa fornævnte Underkonto a.
blev indhentet nærmere Erklæring fra Universitetets Kvæstor.
I den af Universitetets Kvæstor til Ministeriet afgivne Erklæring af
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
423
21de August s. A. henledede lian Opmærksomheden paa, at Udtrykket
Institutbestyrere maatte antages at omfatte Professorerne i normal Anatomi,
pathologisk Anatomi og Farmakologi, hvilket han ogsaa af Dekanus havde
erfaret var Meningen. Kvæstor foreslog derhos en Forandring i Texten for
Underkonto 4. a. i Anmærkningerne til Finanslovforslaget for 1900—1901
samt en Fordeling af det eventuelt forhøjede Beløb paa Underkontoen
mellem Dekanus og vedkommende Institutbestyrer.
Paa Finanslovforslaget for 1900—1901 blev derefter Beløbet paa Uni-
versitetets Udgiftspost 4, særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet,
foreslaaet forhøjet fra 7620 Kr. til 10370 Kr., nemlig en Forhøjelse af det
tidligere paa Underkonto a. bevilgede Beløb 3450 Kr. med 2750 Kr. til
6200 Kr. I denne Anledning bemærkedes følgende. Ved Erhvervelsen af
den op til det kirurgiske Akademis Bygning stødende Ejendom paa Hjørnet
af Fredericiagade og Bredgade var der tilsigtet en betydelig Udvidelse og
Forbedring af de lægevidenskabelige Undervisningsanstalter, og som Følge
heraf blev ved Finansloven for L898—99, jfr. Kigsdagstidende 1897—98
Tillæg B. Sp. 453—58 og Sp. 623—24, den da bestaaende Bevilling under
Udgiftspost 4. i Henhold til Andragende fra det lægevidenskabelige Fakultet
forhøjet med et paa Underkonto a. med 1950 Kr. og paa Underkonto b.
med 600 Kr. fordelt Beløb af 2550 Kr., nemlig fra 5070 Kr. til 7620 Kr
Naar Fakultetet nu havde ansøgt om en yderligere Forøgelse af det paa
Underkonto 4. a. bevilgede Beløb med 2750 Kr., altsaa fra 3450 Kr. til
6200 Kr., havde dette sin Grund i, at Benyttelsen af de lægevidenskabelige
Instituter i den nyerhvervede Ejendom havde vist sig at være bleven be-
tydelig større, end man i 1897—98 antog, og det maatte vistnok ogsaa
erkjendes, at man da vanskeligt kunde bedømme, i hvor stort Omfang de
udvidede Instituter vilde blive benyttede af Studerende og yngre Viden-
skabsmænd. Det under Post 4. a. bevilgede, til ordinære Udgifter saasom
Brændsel, Belysning m. v. anslaaede Beløb af 3400 Kr. havde derfor vist
sig at være utilstrækkeligt og var i Finansaaret 1898—99 overskredet med
et Beløb af 1779 Kr. 10 0. Naar der tillige saas hen til, at de udvidede
Instituter endda kun vare i Virksomhed i sidste Halvdel af nævnte Finansaar,
vilde den foreslaaede Forøgelse med 2750 Kr. ikke kunne anses for høj. I
Forbindelse hermed og i Henhold til, hvad der allerede forud for Bevillingen
for 1898—99 havde foreligget for Rigsdagen, samt til en efter Regnskabet
for sidst nævnte Finansaar foretaget Specificering for de Underkonto 4. a.
efter de forandrede Forhold nu paahvilende Udgifter foresloges Texten til
denne Underkonto a. for Fremtiden affattet saaledes: Til ordinære Udgifter,
saasom Brændsel, Belysning (ogsaa elektrisk), Elektricitet til Elevator,
Inventariegjenstande og Haandværksarbejde, Natterenovation og Skorstens-
fejning, alt i det forrige kirurgiske Akademis Bygning og den med denne
forbundne Ejendom paa Hjørnet af Bredgade og Fredericiagade, fremdeles
til Protokoller, Skrivematerialier, Porto og Trykning, til Nytaarsducører og
til Anskaffelse samt Transport af Kadavere, Kranier m. fl. Gjenstande til
Brug ved Forelæsninger og Examina, jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg
A. Sp. 1093—96, Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Forhøjelsen op-
taget paa Finansloven for 1900—4901.
Universitetets Aarbog.	rjvj
424
Universitetet 1899—1900.
I Henhold til et af Konsistorium anbefalet Andragende fra det læge-
videnskabelige Fakultet blev der til 2den Behandling i Folkethinget af
Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for 1899—1900 stillet Forslag om, at
det paa fornævnte Underkonto a. bevilgede Beløb ogsaa for Finansaaret
1899—1900 forhøjedes med 2750 Ki\, jfr. Rigsdagstidende 1899—1900
Tillæg B. Sp. 1913—16 og 2013—14. Forslaget blev tiltraadt af Folke-
thingets Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa
Tillægsbevillingsloven for 1899—1900.
Ved Skrivelse af 28de Maj 1900 bifaldt Ministeriet, »at fra Begyndelsen
af Finansaaret 1900—1901 at regne, Attestationen af Regninger, at udbetale
i Kvæsturen under Universitetets Udgiftspost 4. a. efter Anvisning af
Kvæstor, bliver at foretage af den af Professorerne i normal Anatomi,
patliologisk Anatomi og Farmakologi, der senest er bleven ansat i et af
disse Fag, for saa vidt angaar Udgifterne til Brændsel (derunder Ildtændere),
Belysning, Elektricitet til Elevator, Inventariegjenstande og Haandværks-
arbejde m. v., Natterenovation og Skorstensfejning, alt i det forrige kirur-
giske Akademis Bygning og den med denne forbundne Ejendom paa Hjørnet
af Bredgade og Fredericiagade, — og af Fakultetets Dekanus, for saa vidt
angaar Udgifterne til Protokoller, Skrivematerialier, Porto og Trykning, til
Nytaarsducører og til Anskaffelse samt Transport af Kadavere, Kranier med
flere Gjenstande til Brug ved Forelæsninger og Examina, samt at der af
nævnte Udgiftspost 4. a. stilles 5200 Kr. til Raadighed for den af Profes-
sorerne i normal Anatomi, patliologisk Anatomi og Farmakologi, der senest
er bleven ansat i et af disse Fag, og 1000 Kr. til Raadighed for Fakul-
tetets Dekanus.«
— I Anledning af en af Konsistorium under 6te Juni 1900 indsendt
Skrivelse fra det lægevidenskabelige Fakultet angaaende Vanskeligheden ved
Opgjørelsen af Udgiften til Elektricitet, Koge- og Belysningsgas, da Reg-
ningen for Januar Kvartal først indkom i April Maaned og dens Størrelse
ikke i Forvejen vilde kunne beregnes, da Forbruget vilde variere fra Aar til
Aar, bifaldt Ministeriet under 4de August s. A., at en Regning paa
752 Kr. 93 0. for den i Januar Kvartal s. A. paa de lægevidenskabelige
Instituter benyttede Elektricitet, Koge- og Belysningsgas førtes til Udgift
under Universitetets Udgiftspost 4. for Finansaaret 1900—1901, og at til-
svarende Regninger for Elektricitet og Gas for Januar Kvartal fremtidig
føres til Udgift i- det følgende Finansaars Regnskab, saaledes at i Fremtiden
hvert Finansaars Regnskab, for saa vidt angaar Elektricitet og Gas, udviser
Resultaterne for det i Finansaaret afsluttede Kalenderaar.«
VIII. Universitetets Forhold ud ad til.
1. Repræsentation ved Krakaus Universitets 500 Aars Jubelfest.
Med Kirke- og Undervisningsministeriets Samtykke modtog Konsistorium
den Kjøbenhavns Universitet tilstillede Indbydelse til ved Delegerede at
lade sig repræsentere ved Krakaus Universitets 500 Aars Jubilæum den 7de