Akademiske Grader.
397
— Efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet og Konsistorium meddelte
Ministeriet ved Skrivelse af 13de December 1899 Tilladelse til, at Fakultetet
maatte tilkalde Docent, Dr. pliil. Alfr. Lehmann til at deltage i Censuren
af den indkomne Besvarelse af Prisopgaven i Filosofi for 1898—99: »En
Fremstilling og Vurdering af den nyere Tids Undersøgelser vedrørende
Farvefornemmelsernes Systematik«, da denne angik et Æmne, i hvilket Dr.
Lehmann var specielt sagkyndig.
V. Akademiske Grader.
1. Dispensationer med Hensyn til Erhvervelsen af Doktorgraden.
Ved kgl. Resolution af 6te Oktober 1899 blev det tilladt Raadstue-
arkivar, Cand. mag. Chr. Villars Christensen at disputere for den filosofiske
Doktorgrad, uanset at han kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud.
illaud. til Skoleembedsexamen. Ved Andragendets Indsendelse bemærkede
Konsistorium, at det filosofiske Fakultet havde udtalt, at da Ansøgeren kun
manglede en lille Brøkdel i at faa første Karakter og senere havde faaet
tilkjendt Universitetets Guldmedaille for en historisk Prisafhandling, talte
baade Billighed og tidligere Praxis for, at der blev givet ham Lov til at
disputere. Desuden havde Ansøgeren ved en Række Afhandlinger og Med-
delelser i »Museum« for 1890—92 og »Samlinger til Jydsk Historie« for
1893—98 vist, at han baade havde Evne til at finde lærerigt Materiale i
Arkiverne og til at behandle det paa en grundig og oplysende Maade.
Fakultetet ledsagede derfor Andragendet med sin varmeste Anbefaling.
—	Ved kgl. Resolution af 29de November 1899 blev det tilladt Cand.
theol. Emil Rasmussen at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset
at han kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud illaud. primi gradus til
sin Embedsexamen. Konsistorium bemærkede ved Andragendets Indsendelse,
at det filosofiske Fakultet havde udtalt, at det mente at maatte anbefale,
at Kandidat Rasmussens Andragende blev bevilget, da han baade ved sin
Prisafhandling i Filosofi i 1894 og senest ved sine »Æsthetiske Studier«,
som vel var noget ungdommelig i sin Polemik og bar Præg af hastig Ud-
arbejdelse, men dog i det hele tjente til Anbefaling for sin Forfatter, havde
vist en saadan Modenhed og Dygtighed, som man maatte fordre af en, der
indstillede sig til en Doktordisputats.
—	Ved kgl. Resolution af 5te Januar 1900 blev det tilladt Cand. med.
Einar Lundsgaard at disputere for den medicinske Doktorgrad, uanset at
han kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud illaud. primi gradus til sin
Embedsexamen. Ved Indsendelsen af Andragendet bemærkede Konsistorium,
at det lægevidenskabelige Fakultet havde anbefalet Ansøgningen, da Kandidat
Lundsgaard, der havde erholdt tildelt Universitetets Prismedaille for en
Besvarelse af den lægevidenskabelige Prisopgave for 1895—96 — hvilken
Besvarelse senere var blevet udgivet i Trykken — ved videnskabelige Ar-
bejder havde godtgjort sin almindelige videnskabelige Modenhed og Indsigt
i sit Fag.
398
Universitetet 1899—1900.
—	Ved kgl. Resolution af 4de Marts 1900 blev det tilladt Cand. med.
Jørgen Moller at disputere for den medicinske Doktorgrad, uanset at han
kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud illaud. primi gradus til sin
Embedsexamen. Konsistorium bemærkede ved Andragendets Indsendelse,
at det lægevidenskabelige Fakultet havde anbefalet Ansøgningen, da det
formente, at Kandidat Møller ved videnskabelige Arbejder havde godtgjort
sin almindelige videnskabelige Modenhed og Indsigt i sit Fag.
—	Ved kgl. Resolution af 27de Marts s. A. blev det tilladt Cand.
mag. William Rasmussen at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset
at han kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud illaud. til Skoleembeds-
examen. Ved Andragendets Indsendelse bemærkede Konsistorium, at det
filosofiske Fakultet havde udtalt, at det var Fakultetet bekjendt gjennem
Professor Nyrop, der i sin Tid som Censor havde været til Stede ved Kandidat
Rasmussens Examen, at denne havde underkastet sig Skoleembedsexamen
under Forhold, der vare særdeles ugunstige for ham, og at der ingen Tvivl
næredes om, at disse Forhold, som han ikke var Herre over, havde influeret
paa hans Examen. Da han trods disse ugunstige Forhold alligevel havde
opnaaet 101 Points og saaledes kun manglede en ren Ubetydelighed i
første Karakter, og da han senere havde dokumenteret sine videnskabelige
Interesser, anbefalede Fakultetet hans Andragende.
—	Under 7de Juni 1900 udbad Ministeriet sig Konsistoriums Er-
klæring over et Andragende fra Dr. phil. Max Foensgen om Tilladelse til
som Privatdocent at holde Forelæsninger ved Kjøbenhavns Universitet over
tysk Sprog og Litteratur.
Dr. Poensgen bemærkede i sit Andragende, at han var født i Diissel-
dorf i 1874 og var blevet Student fra Dusseldorf Gymnasium i 1894; efter
i flere Aar at have studeret ved Universiteterne i Jena og Leipzig, havde han
i Begyndelsen af 1899 faaet den filosofiske Doktorgrad for en Afhandling
om »Geschichte der Theorie der Tragodie von Gottsched bis Lessing.«
Siden havde han fortsat sine sproglige, litteraturhistoriske og filosofiske Studier.
Sidste Vinter havde han tilbragt paa Herlufsholm, hvor han paa den dér
værende Skole havde givet Undervisning i Tysk og tillige holdt en Række
Foredrag over Schiller og Goethes Tidsalder. Skulde Ministeriet bevilge
hans Ansøgning, havde han tænkt sig, at hans Virksomhed — med Uni-
versitetets Billigelse — vilde komme til at omfatte Forelæsninger over
nyere Litteraturhistorie, nytysk Grammatik og Stilistik samt praktiske Øvelser
i det tyske Sprog. Skulde Ministeriet derimod ikke sé sig i Stand til at
bevilge hans Ansøgning, udbad han sig Underretning om, paa hvilke Be-
tingelser Ministeriet vilde kunne tilstede ham at disputere for den danske
Doktorgrad ved Kjøbenhavns Universitet.
Konsistorium indsendte under 30te Juni 1900 til Ministeriet en Er-
klæring af 22de s. M. fra det filosofiske Fakultet, hvori dette udtalte, at
det ikke kunde anbefale, at Ansøgeren uden videre som Dr. phil. ved
Leipzigs Universitet erholdt den ønskede Tilladelse til at holde Forelæs-
ninger ved Kjøbenhavns Universitet, da hans tyske filosofiske Doktorgrad
ikke gav ham jus docendi ved Leipzigs eller noget andet tysk Universitet,
hvor han for at erholde jus docendi som Privatdocent først maatte habilitere
Akademiske Grader.
399
sig paa Grundlag af et nyt Habilitationsstof, og da en Tilladelse som den
af Dr. Poensgen attraaede ikke tidligere var blevet tilstaaet nogen Ud-
lænding, idet en saadan Tilladelse ifølge de for Ilniversitetsforholdene gjæl-
dende Retsreglers § 42 kun to Gange tidligere ved kgl. Resolution var
blevet meddelt Doktorer ved tyske Universiteter, der imidlertid begge to
vare danske Mænd, nemlig Cand. tlieol., senere Biskop P. C. Kierkegaard,
der under Ilte Januar 1834 som Dr. pbil. ved Gottingens Universitet er-
holdt Tilladelse til at holde filosofiske — ikke, som han havde ønsket,
tlieologiske — Forelæsninger ved Kjøbenhavns Universitet, og den senere
Professor van Mehren, der under 26de Juni 1848 erholdt den samme Til-
ladelse som Dr. pliil. ved Kiels Universitet, paa en Tid, hvor ogsaa endnu
i Kiel den dér ved Universitetet tagne Doktorgrad gav jus docendi. Men
da Fakultetet iøvrigt troede, at det kun vilde være til Gavn for Kjøben-
havns Universitet, om Dr. Poensgen senere kunde faa den ønskede Tilladelse
og da man \ idste, at han, som en i pekuniær Henseende fuldkommen
uafhængig Mand, ikke ønskede Tilladelsen for senere at opnaa et lønnet
Embede — skulde Fakultetet, hvis han ansøgte om Tilladelse til at disputere
for Doktorgraden her ved Universitetet for paa denne Maade at opnaa jus
docendi, være villigt til at anerkjende hans trykte filosofiske Doktorgrad
som svarende til den danske Magistergrad, saaledes at han ikke vilde være
nødsaget til først at underkaste sig en Magisterkonferens, men, saafremt
han ved kgl. Resolution erholdt Tilladelse dertil, paa Grundlag af en anden
Afhandling end den i Leipzig brugte kunde disputere for Doktorgraden
ved Kjøbenhavns Universitet. Konsistorium sluttede sig til Fakultetets
Udtalelser.
Under lGde Juli 1900 meddelte Ministeriet Konsistorium, at det s. D.
havde tilskrevet Dr. Poensgen, at det ikke kunde imødekomme hans An-
dragende, men at man var villig til, hvis man maatte modtage et An-
dragende fra ham om paa Grandlag af en anden Afhandling af ham end
den i Leipzig ved Erhvervelsen af Doktorgraden dér benyttede at maatte
disputere for Doktorgraden ved Kjøbenhavns Universitet, da at søge er-
hvervet allerhøjeste Tilladelse for ham i saa Henseende.
2. Andre Afgjørelser.
Efter det filosofiske Fakultets og Konsistoriums Indstilling meddelte
Ministeriet ved Skrivelse af 21de Maj 1900 Tilladelse til, at Fakultetet til-
kaldte Docent, Dr. phil. Holger Pedersen til at deltage i Bedømmelsen af
en af Cand. mag. Chr. P. Sarauw indsendt Afhandling for Doktorgraden
»Irske Studier«. Fakultetet havde bemærket, at Afhandlingen angik et
Æmne, i hvilket Dr. Pedersen, der specielt havde beskæftiget sig med de
keltiske Sprog, var særlig sagkyndig.
Universitetets Aarliogi
50