Prisopgaver.
395
i Maj og Juni, afholde i Dagene omkring den 1ste Maj s. A., saaledes at
Professor Ussing kunde besørge Examinationen inden sin Afrejse.
— Ministeriet meddelte under 13de Juli 1900 Stud. med. N. N. —
der i Sommeren s. A. havde indstillet sig til Skoleembedsexamen med
Mathematik som Hovedfag og som til den skriftlige Del havde opnaaet en
Gjennemsnitskarakter af 52/24 Points, men var blevet rejiceret, da han til
den mundtlige Del kun fik en Gjennemsnitskarakter af 310/24 Points, — Til-
ladelse til paany at indstille sig til Examen i Vinteren 1900—1901. Fakul-
tetet anbefalede Ansøgningen, da Ansøgeren kun manglede ubetydeligt i at
bestaa og hans Svagelighed og Nervøsitet maatte antages at have været
Skyld i den mundtlige Prøves uheldige Udfald.
7. Magisterkonferens.
Ved det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
I Anledning af et Andragende fra Stud. mag. N. N., der i Maj 1899
var blevet rejiceret ved den mundtlige Prøve til Magisterkonferens i Natur-
historie med Botanik som Hovedfag, om Tilladelse til paany at indstille
sig til Konferens med Fritagelse for at besvare en ny stor Opgave, meddelte
Fakultetet ham under 4de November s. A., at Fakultetet ikke kunde fritage
ham for den store Opgave.
IY. Prisopgaver.
Fra det filosofiske Fakultet modtog Konsistorium under 31te Oktober
1899 et af Fakultetet anbefalet Andragende fra Universitetslærerne i klas-
sisk Filologi, hvori disse udtalte følgende. Medens man med Hensyn til
Universitetets andre Prisopgaver for længe siden havde frafaldet Fordringen
om, at Besvarelserne skulde være skrevne paa Latin, havde man stadigt
indtil nu fastholdt denne Fordring for de Opgavers Vedkommende, der
drejede sig om Æmner af den klassiske Filologi. Her havde Kravet muligvis
i sin Tid været berettiget; man tænkte sig naturligvis, at det vilde blive
filologiske Studenter eller Kandidater, der prøvede paa at besvare disse Op-
gaver, og da man jo endnu bestandig fordrede, at de ikke alene skulde
besvare alle deres skriftlige Exainensopgaver paa Latin, men endogsaa tale
Latin ved den mundtlige Prøve, kunde det synes ret konsekvent, at man
ogsaa krævede latinsk Sprog i eventuelle Prisafhandlinger af dem; og tilmed
spillede jo dette Sprog endnu den Gang en meget væsentlig, ja vel ganske
overvejende Eolle i den filologiske Litteratur, som de maatte benytte ved
deres Studier. Inkonsekvent var det da rigtignok, at man ikke absolut for-
langte, at ogsaa filologiske Doktordisputatser skulde være skrevne paa Latin,
her havde jo Valgfrihed mellem Latin og Dansk længe været given, og den
mundtlige Forhandling skal endog føres paa Dansk, naar ikke særlig Til-
ladelse er opnaaet til at bruge det latinske Sprog.
Men hvor meget eller hvor lidet berettiget den omtalte Fordring nu
end tidligere kunde have været, saa var det samtlige filologiske Universitets-
læreres Mening, at den nu ikke længere var berettiget, og at dens strenge
396
Universitetet 1899—1900,
Fastholden kun gjorde Skade. Nn blev saa godt som alle de betydeligste
filologiske Værker, selv Kommentarer over græske og latinske Oltidsskrifter,
af Forfatterne skrevne i deres Modersmaal; og som bekjendt, hverken talte
eller skrev man længere Latin ved Skoleembedsexamen i de to klassiske
Sprog, undtagen for saa vidt der skulde skrives en simpel Stil efter forelagt
dansk Text. Og med hele den moderne Form af Behandlingsmaaden, som
nu var trængt igjennem ogsaa ved Behandlingen af Æmner af den klassiske
Filologi, var det efterhaanden selv for Filologer af den gamle Skole blevet
meget vanskeligt, ja tit næsten umuligt at benytte det latinske Sprog som
Vehikel for deres Tanker, idet disse ikke kunde finde deres adækvate og
klare Udtryk deri. End større maatte da naturligvis Vanskeligheden blive
for den yngre Slægt, der ikke var voxet saaledes op med Brugen af Latin
som vi Ældre. Maaske kunde det lykkes at besvare simple kritisk-exegetiske
Opgaver over et eller andet Oldtidsskrift i et Sprog, som havde en vis Lighed
med Latin; men angik Opgaven et historisk, antikvarisk, litteraturhistorisk,
arkæologisk eller sproghistorisk Æmne, saa meldte Vanskelighederne sig
desto stærkere. Man havde allerede af Besvarelserne i de senere Aar faaet
et mere end tilstrækkelig tydeligt Indtryk af, hvilken Pine det havde voldt
Besvareren at tumle med det Stof, han sad inde med, og forme det i det
fremmede og lidet medgjørlige Sprog, og man havde set, hvor tarvelige Resul-
taterne af de udfoldede Anstrengelser vare blevne. Man kunde derfor ikke
finde andet, end at Tiden nu maatte være kommen til at tage det Skridt
fuldt ud, som man dog allerede for den allerstørste Del havde gjort, og
ansøgte derfor om, at man for Eftertiden frafaldt den Fordring, at Be-
svarelserne af Opgaven i klassisk Filologi skulle være skrevne paa Latin;
derimod kunde man naturligvis blive staaénde ved, at de kunne skrives paa
Latin, naar Besvareren selv ønskede det, ligesom det var Tilfældet med
Hensyn til Universitetets andre Prisopgaver. Endvidere ønskedes gjerne, at
denne Bestemmelse skulde træde i Kraft strax, altsaa ogsaa for den Opgaves
Aredkommende, som nu skulde udsættes i November.
Konsistorium bemærkede i Skrivelse af 16de November s. A. til Mini-
steriet, at det allerede ved Ministeriets Skrivelse af 28de December 1875
var bifaldet, »at de Universitetslærere, der udsætte Prisopgaven i klassisk
Filologi, kunne forlange eller tilstede Besvarelsen affattet paa Dansk, naar
det forekom dem hensigtsmæssigt for en tilbørlig Behandling af Ærnnet«,
og anbefalede i Henhold til de af vedkommende Universitetslærere anførte
Grunde Andragendet, da der herved vilde opnaas et frit Valg for Besvarerne
i hvert enkelt Tilfælde.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet ved Skrivelse
af 30te November 1899, »at den i Skrivelse af 28de December 1875 trufne
Bestemmelse, at de Universitetslærere, der udsætte Prisopgaven i klassisk
Filologi, kunne forlange eller tilstede Besvarelsen affattet paa Dansk, naar
det forekom dem hensigtsmæssig for en tilbørlig Behandling af Æmnet,
ændres derhen, at Besvarelserne af Universitetets Prisopgaver i klassisk
Filologi for Fremtiden kunne skrives paa Latin eller Dansk efter For-
fatternes frie Valg, samt at denne Bestemmelse træder i Kraft for den
Prisopgave, der bekjendtgjøres den 1ste December d. A.«
Akademiske Grader.
397
— Efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet og Konsistorium meddelte
Ministeriet ved Skrivelse af 13de December 1899 Tilladelse til, at Fakultetet
maatte tilkalde Docent, Dr. pliil. Alfr. Lehmann til at deltage i Censuren
af den indkomne Besvarelse af Prisopgaven i Filosofi for 1898—99: »En
Fremstilling og Vurdering af den nyere Tids Undersøgelser vedrørende
Farvefornemmelsernes Systematik«, da denne angik et Æmne, i hvilket Dr.
Lehmann var specielt sagkyndig.
V. Akademiske Grader.
1. Dispensationer med Hensyn til Erhvervelsen af Doktorgraden.
Ved kgl. Resolution af 6te Oktober 1899 blev det tilladt Raadstue-
arkivar, Cand. mag. Chr. Villars Christensen at disputere for den filosofiske
Doktorgrad, uanset at han kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud.
illaud. til Skoleembedsexamen. Ved Andragendets Indsendelse bemærkede
Konsistorium, at det filosofiske Fakultet havde udtalt, at da Ansøgeren kun
manglede en lille Brøkdel i at faa første Karakter og senere havde faaet
tilkjendt Universitetets Guldmedaille for en historisk Prisafhandling, talte
baade Billighed og tidligere Praxis for, at der blev givet ham Lov til at
disputere. Desuden havde Ansøgeren ved en Række Afhandlinger og Med-
delelser i »Museum« for 1890—92 og »Samlinger til Jydsk Historie« for
1893—98 vist, at han baade havde Evne til at finde lærerigt Materiale i
Arkiverne og til at behandle det paa en grundig og oplysende Maade.
Fakultetet ledsagede derfor Andragendet med sin varmeste Anbefaling.
—	Ved kgl. Resolution af 29de November 1899 blev det tilladt Cand.
theol. Emil Rasmussen at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset
at han kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud illaud. primi gradus til
sin Embedsexamen. Konsistorium bemærkede ved Andragendets Indsendelse,
at det filosofiske Fakultet havde udtalt, at det mente at maatte anbefale,
at Kandidat Rasmussens Andragende blev bevilget, da han baade ved sin
Prisafhandling i Filosofi i 1894 og senest ved sine »Æsthetiske Studier«,
som vel var noget ungdommelig i sin Polemik og bar Præg af hastig Ud-
arbejdelse, men dog i det hele tjente til Anbefaling for sin Forfatter, havde
vist en saadan Modenhed og Dygtighed, som man maatte fordre af en, der
indstillede sig til en Doktordisputats.
—	Ved kgl. Resolution af 5te Januar 1900 blev det tilladt Cand. med.
Einar Lundsgaard at disputere for den medicinske Doktorgrad, uanset at
han kun havde opnaaet Hovedkarakteren Haud illaud. primi gradus til sin
Embedsexamen. Ved Indsendelsen af Andragendet bemærkede Konsistorium,
at det lægevidenskabelige Fakultet havde anbefalet Ansøgningen, da Kandidat
Lundsgaard, der havde erholdt tildelt Universitetets Prismedaille for en
Besvarelse af den lægevidenskabelige Prisopgave for 1895—96 — hvilken
Besvarelse senere var blevet udgivet i Trykken — ved videnskabelige Ar-
bejder havde godtgjort sin almindelige videnskabelige Modenhed og Indsigt
i sit Fag.