380
Universitetet 1899—1900.
tersen kande blive forhøjet med 600 Kr.; Forslaget blev forkastet, jfr.
Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg B. Sp. 1177—78 og 1361—62. Da der
paa Underkonto 1 ved Docent Saabys Afgang fra Universitetet var blevet
et Beløb af 600 Kr. til Disposition, jfr. Univ. Aarb. f. 1897—98 S. 649—50,
og dette Beløb ikke var anvendt for Finansaaret 1898—99, blev det efter
Ministeriets Indstilling ved kgl. Resolution af 6te April 1899 indtil videre
tillagt Dr. E. Petersen og Dr. L. Kolderap Rosenvinge med 300 Kr. til
hver for sidstnævnte Finansaar og fra 1ste April 1899 indtil videre, jfr.
Univ. Aarb. f. 1898-99 S. 109.
Endelig blev der af Ministeriet til 2den Behandling i Folkethinget af
Finanslovforslaget for 1900—1901 stillet Forslag om Forhøjelse af Beløbet
paa Universitetets Udgiftspost 7. a. 2, for at Honorarerne til Dr. E. Petersen
og I)r. L. Kolderup Rosenvinge kunde blive forhøjede med 700 Kr. til hver
til 2000 Kr. aarlig, jfr. Rigsdagstidende 1899—1900 Tillæg B. Sp. 467—68 og
703—4; Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget af
Rigsdagen og Beløbet optaget paa Finansloven for 1900—1901.
Efter Ministeriets Forestilling blev det ved kgl. Resolution af 14de
April 1900 bifaldet, at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7. a. dispo-
nible Beløb tilstodes Dr. pliil. L. Kolderup Rosenvinge og Dr. phil. C. U.
E. Petersen hver et Beløb af 700 Kr. til Forhøjelse af de dem hidtil tillagte
Honorarer af 1300 Kr. for at holde Forelæsninger, henholdsvis over Krypto-
gamer og over Æmner fra den fysiske Kemis Omraade.
III. Forelæsninger, Øvelser og Examiiia.
1. Den filosofiske Prøve.
a. Kgl. Resolution af 25de Juni 1900 om skiftevis Besørgelse af det
propædeutiske Kursus i Filosofi- af to af de tre Professorer i Filosofi.
Fra det filosofiske Fakultet modtog Konsistorium under 22de Maj 1900
et af Fakultetet anbefalet Andragende, hvori Professorerne, Dr. phil. & jur.
H. Høffding, Dr. phil. K. Kroman og Dr. phil. Cl. Wilkens ansøgte om, at
det for Fremtiden maatte blive dem tilladt at ordne det propædeutiske
Kursus i Filosofi saaledes, at det skiftevis besørgedes af to af dem, saa-
ledes at enhver af dem hver tredie Aar fik bedre Tid til at holde andre
Forelæsninger. Ansøgerne bemærkede, at det for de to ordinære Professorer
vilde medføre to Fordele, nemlig, at de fik mere Tid til at holde andre
Forelæsninger end de propædeutiske, og at de kunde holde det propædeutiske
Kursus med større Friskhed, naar de hvert tredie Aar vare fritagne for det,
samt at det for den extraordinære Professor vilde være af Interesse at have
Lejlighed til at komme i Berøring med en større Kreds af unge Studerende.
Konsistorium anbefalede Sagen i Skrivelse af 8de Juni s. A. til Ministeriet.
Yed Skrivelse af 26de s. M. meddelte Ministeriet Konsistorium, at det
ved kgl. Resolution af 25de s. M. var bifaldet, »at der sker følgende For-
andring i de ved allerhøjeste Resolution af 8de September 1871 fastsatte
Regler angaaende den almindelige filosofiske Prøve ved Kjøbenhavns Uni-
versitet, at det propædeutiske Kursus i Filosofi ordnes saaledes, at det
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
381
skiftevis besørges af to af de tre Professorer i Filosofi, saaledes at enhver
af dem hvert tredie Aar er fritagen for at holde de til det nævnte Ivnrsus
hørende Forelæsninger.«
b. Andre Afgjør eiser.
I Anledning af et af Kirke- og Undervisningsministeriet til det filo-
sofiske Fakultets Erklæring sendt Andragende fra en Student, der havde
bestaaet Afgangsexamen for Studerende i Sommeren 1899, om Tilladelse til
at indstille sig til den filosofiske Prøve i Januar 1900 paa Grund af, at
han skulde indtræde i praktisk Stilling som Elektriker, udtalte Fakultetet
i Skrivelse af 15de September s. A. til Ministeriet, at det maatte fraraade at
bevilge Ansøgningen, da en saa forhastet Examen ikke vilde muliggjøre det
Udbytte, som det filosofiske Kursus kunde bringe.
—	Yed Ministeriets Skrivelse af 3die Februar 1900 blev der meddelt
en Student, der havde bestaaet Afgangsexamen for Studerende i Sommeren
1899, Tilladelse til at indstille sig til den filosofiske Prøve i Midten af
April 1900. Fakultetet havde anbefalet Ansøgningen, da Andrageren skulde
rejse til Udlandet i Maj s. A.
—	I Henhold til den ved Ministeriets Skrivelse af 27de April 1886
givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr. Univ. Aarb. f. 1885—86
S. 49, er det blevet tilladt 2 Studerende, der i Januar 1900 havde bestaaet
Afgangsexamen for Studerende, at indstille sig til den filosofiske Prøve i
Sommeren s. A.
2. Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet.
a. Prøve i patristislc Latin.
Et Andragende fra 3 Studenter om Tilladelse til at indstille sig til
den mundtlige Prøve i Examen i patristisk Latin i December 1899, da de
ønskede i Januar 1900 at rejse til London til et Studentermøde for
Hedningemissionen, blev ved Skrivelse af 13de Oktober 1899 afslaaet af
Fakultetet.
b. Den theologiske Embedsexamen,
Fakultetet indskærpede under 12te September 1899 ved JBekjendt-
gjørelse paa Universitetet, at der ikke ved den theologiske Embedsexamen
er Valgfrihed mellem flere Examensopgaver i gammeltestamentlig Exegese,
men at Kandidaten er bundet til at skrive over den, der handler om det
Pensum, han har opgivet.
—	Efter Fakultetets Indstilling bifaldt Ministeriet under 26de April 1900,
at det overdroges Professor, Dr. theol. Fr. Nielsen, naar han den 15de Maj
s. A. havde fratraadt Embedet som Professor i Kirkehistorie, at deltage i
Afholdelsen af den theologiske Embedsexamens skriftlige og mundtlige Del
i Sommeren s. A.
382
Universitetet 1899—1900.
3. Forelæsninger og Examina under det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet.
ci. Den juridiske Fællesprøve.
I Anledning af et fra Ministeriet til Erklæring sendt Andragende fra
N. N. — der i Sommeren 1894 havde taget almindelig Forberedelsesexamen
med kun 73 Points, men med gode Karakterer i Dansk — om Tilladelse
til at indstille sig til den juridiske Fællesprøve, anbefalede Fakultetet i
Skrivelse af 24de Marts 1900, at Ansøgningen blev bevilget.
—	Ved Skrivelse af 23de April 1900 meddelte Ministeriet N. N., der
liavde taget almindelig Forberedelsesexamen i Sommeren 1891, Tilladelse
til at indstille sig til den juridiske Fællesprøve i Sommeren 1900. An-
søgningen var bleven anbefalet af Fakultetet.
—	Ved Ministeriets Skrivelser af 16de September 1899, 1ste og 22de
Februar, 23de og 30te Maj, 13de og 25de Juni samt 6te Juli 1900 er der
blevet meddelt Tilladelse til at underkaste sig den juridiske Fællesprøve:
for 1 Studerende i Vinteren 1899—1900, 7 Studerende i Sommeren 1900
og 9 Studerende i Vinteren 1900—1901, uanset at de havde underkastet
sig eller indstillet sig til den nævnte Prøve, henholdsvis i Sommeren 1899,
Vinteren 1899—1900 og Sommeren 1900. Fakultetet havde anbefalet 16 af
Ansøgningerne af følgende forskjellige Grunde: indtrædende Værnepligt,
Sygdom før og under Examen, fremrykket Alder i Forbindelse med øko-
nomiske Vanskeligheder.
—	Fakultetet meddelte ved Skrivelse af 24de Marts 1900 en Kandidat,
der led af Skrivekrampe, Tilladelse til kun at faa en Opgave om Dagen
ved den skriftlige Del af Fællesprøven i Sommeren s. A.
—	I Anledning af et Andragende fra N. N., der ikke var Student, om
Tilladelse til, uagtet han var blevet rejiceret 3 Gange, senest i Sommeren
1900, atter at indstille sig til den juridiske Fællesprøve, meddelte Fakul-
tetet ham, at det ikke kunde anbefale hans Ansøgning.
b. Den fuldstændige juridiske Embedsexamens 2den Del.
Fakultet meddelte ved Skrivelser af Ilte, 16de og 30te Oktober og 6te
December 1899 samt 16de Februar, 20de Marts, 19de Maj, 20de og 29de
Juni 1900 5 Studenter, der havde taget Fællesprøven i Vinteren 1898—99
og 5 Studenter, der havde taget samme Prøve i Sommeren 1899, men som
paa Grund af Sygdom ikke havde kunnet indstille sig til eller havde maattet
forlade Prøven ved den juridiske Embedsexamens 2den Del, henholdsvis i
Vinteren 1899—1900 og i Sommeren 1900, Tilladelse til atter at indstille
sig til sidstnævnte Examen i Sommeren 1900 og i Vinteren 1900—1901.
Ved Fakultetets Skrivelse af 26de Juni 1900 blev der meddelt 2de af for-
nævnte Studenter, der havde taget Fællesprøven i Vinteren 1898—99, paa
Grund af deres Sygdom Tilladelse til at indstille sig til den juridiske
Embedsexamens 2den Del i Vinteren 1900—1901.
—	I Anledning af et Andragende fra en Student — der havde taget
Fællesprøven i Vinteren 1898—1899 og derefter faaet Tilladelse til paa
Grund af Sygdom først at indstille sig til den juridiske Embedsexamens
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
383
2den Del i Sommeren 1900, ved hvilke Examen han erholdt Hovedkarakteren
ii
Non contemnendus, — om, at han maatfce indstille sig paany til sidstnævnte
Examen i Vinteren 1900—1901, meddelte Fakultetet ham, at det ikke
kunde anbefale hans Andragende.
4. Forelæsninger og Examina under det lægevidenskabelige Fakultet.
a.	Kgl. Resolution af 9de Februar 1900 om, at kgl. Resolution af Ilte
Marts 1899 angaaende Undervisningen i Psykiatri først træder i Kraft
ved Examensterminen i Januar 1901.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 15de
Januar 1900 en Skrivelse, hvori Fakultet meddelte, at det gjennem »Medi-
cinsk Forenings« Formand havde modtaget et Andragende om, at Bestem-
melsen om, at de Studerende skulle have gjennemgaaet det theoretiske og
kliniske Kursus i Ps}Tkiatri, som afholdes ved Kommunehospitalets 6te Af-
deling, jfr. Univ. Aarb. f. 1898—99 S. 34—35, først maatte træde i Kraft
ved Examensterminen Januar 1901 i Stedet for som bestemt i Juni 1900,
idet det havde vist sig vanskeligt for alle de paagjældende Studerende
allerede i Sommeren s. A. at fremlægge de forlangte Attester. Hvis For-
dringen blev fastholdt, vilde det formentlig medføre, at adskillige af den
Grund maatte udsætte deres Examen et halvt Aar. Fakultetet anbefalede
de Studerendes Ansøgning og henstillede, hvorvidt en saadan Udsættelse af
Bestemmelsens Ikrafttræden kunde finde Sted. Konsistorium sluttede sig i
Skrivelse af 19de Januar 1900 til Ministeriet til Fakultetets Anbefaling.
Yed Skrivelse af 10de Februar s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium,
at det paa Ministeriets Forestilling ved kgl. Resolution af 9de s. M. var
blevet bifaldet, »at den allerhøjeste Resolution af Ilte Marts 1899 angaa-
ende Undervisningen i Psykiatri til den lægevidenskabelige Embedsexamen
først træder i Kraft ved Examensterminen i Januar 1901«.
b.	Kgl. Resolution af 4de April 1900 om Forpligtelse for de lægeviden-
skabelige Studerende til at gjennemgaa et Kursus i bakteriologisk Teknik i
Universitetets Laboratorium for medicinsk Bakteriologi.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 18de
Februar 1899 et Andragende fra Bestyreren af Universitetets Laboratorium
for medicinsk Bakteriologi, hvori denne, efter at Laboratoriet havde faaet
en saadan Udvidelse, at det raadede over 35 Arbejdspladser, fordelte paa 2
Kursussale, ansøgte om, at der maatte blive søgt bevilget et Beløb til An-
skaffelse af Mikroskoper og Skabe samt Lønning til en ny Assistent, jfr. i
det følgende under Samlinger og videnskabelige Instituter. Dernæst fore-
slog Professor Salomonsen, at der for Fremtiden — fra Sommeren 1902 at
regne — som Betingelse for at indstille sig til lægevidenskabelig Embeds-
examens 2den Del maatte blive krævet Attest for, at Kandidaten havde
gjennemgaaet et Kursus i bakteriologisk Teknik i fornævnte Laboratorium.
Han bemærkede, at dette Forslags Gjennemførelse vilde være til stor Gavn
for Studiet i dets Helhed, idet det paa den ene Side ikke vilde medføre
nogen Forøgelse af Examensfordringerne, hvad Stofmasse angik, og snarest
Universitetets Aarbog.	48
384
Universitetet 1899—1900.
vilde bidrage til at lette Examen, og paa den anden Side vilde det heller
ikke forlænge Studietiden; paa Grundlag af mang^Sarig Erfaring mente han,
at et i Omfang fuldt ud tilfredsstillende Kursus vilde kunne tilendebringes
i Løbet af 6 Uger med 4 ugentlige Arbejdsdage.
I Skrivelse af 19de Juli s. A. udbad Ministeriet sig nærmere Oplys-
ninger om, hvor længe det lægevidenskabelige Studium gjennemsnitlig
havde varet for deres Vedkommende, som i de senere Aar havde taget
lægevidenskabelig Embedsexamen. Efter at Konsistorium under 3die August
s. A. havde indsendt en Opgjørelse for Tidsrummet 1885—1899, udbad
Ministeriet sig under 22de September s. A. en lignende Opgjørelse for
Tidsrummet 1860—1871, der blev indsendt 24de Oktober s. A. Den gjen-
nemsnitlige Studietid (Aar) for Kandidaterne viste sig at være for Tids-
rummet 1885—1899: 1885. I. (Yinter): 7.32. 1885. II. (Sommer): 7.00.
1886. I. 7.82. 1886. II. 7.45. 1887. I. 6.94. 1887. II. 7.30. 1888. I. 7.32.
1888. II. 6.83. 1889. I. 6.90. 1889. II. 7.32. 1890. I. 7.05. 1890. II. 7.14.
1891. I. 7.28. 1891. II. 7.25. 1892. I. 7.29. 1892. II. 7.19. 1893. I. 7.19.
1893. II. 7.32. 1894. I. 7.03. 1894. II. 7.32. 1895. I. 7.31. 1895.11. 7.18.
1896. I. 7.10. 1896. II. 7.19. 1897. I. 7.00. 1897. II. 7.27. 1898. I. 7.28.
1898. II. 7.18. 1899. I. 7.06. 1899. II. 7.03. I Gjennemsnit for hele
Perioden: 7.20. For Tidsrummet 1860—1871: 1860. I. 6.25. 1860. II. 8.00.
1861. I. 7.10. 1861. II. 6 90. 1862. I. 7.04. 1862. II. 7.00. 1863. I. 7.13.
1863. II. 6.43. 1864. I. 6.63. 1864. II. 6.17. 1865. I. 6.90. 1865. II. 7.19.
1866. I. 7.12. 1866. II. 6.91. 1867. I. 7.09. 1867. II. 7.46. 1868. I. 6.93.
1868. II. 7.39. 1869. I. 6.39. 1869. II. 7.38. 1870. I. 7.45. 1870. II. 7.28.
1871. I. 6.91. 1871. II. 7.10. I Gjennemsnit for hele Perioden: 7.01.
Efter at fornævnte Bevillinger vare blevne givne paa Finansloven for
1900—1901, modtog Konsistorium under 6te April 1900 Meddelelse fra
Ministeriet om, at det efter dets Forestilling ved kgl. Resolution af 4de
s. M. var blevet fastsat, »at enhver, der i og efter Examensterminen i
Sommeren 1903 vil indstille sig til 2den Del af den lægevidenskabelige
Embedsexamen ved Universitetet, først skal godtgjøre for Dekanus i det
lægevidenskabelige Fakultet, at han har gjennemgaaet et Kursus i bakteri-
ologisk Teknik i Universitetets Laboratorium for medicinsk Bakteriologi.«
Det lægevidenskabelige Fakultet indsendte derefter under 3die Maj 1900
et Andragende om, at Betalingsvilkaarene for fornævnte Kursus maatte blive
ordnede i Overensstemmelse med de Vilkaar, der vare gjældende for alle de
andre paa de lægevidenskabelige Studerende beregnede experimentelle
Øvelser, nemlig de kemiske, de mediko-fysiske og de fysiologisk-kemiske.
Fakultetet gjorde opmærksom paa, at Betalingsvilkaarene for de kemisk-
fysiologiske Øvelser i sin Tid vare blevne fastsatte i Overensstemmelse med
de for de kemiske Øvelser gjældende, jfr. Univ. Aarb. f. 1864—71 S. 388,
nemlig: For 1 Arbejdsdag å 3 Arbejdstimer ugentlig i et Semester, o: 16
Arbejdsdage, 8 Kr., og for 3 (å 4) Arbejdsdage ugentlig det tredobbelte,
altsaa 24 Kr. I nøje Overensstemmelse hermed var senere Betalingen for
de lovbefalede mediko-fysiske Øvelser, der omfattede 12 Arbejdsdage å 3
Timer ugentlig fastsat til 6 Kr., jfr. Univ. Aarb. f. 1898—99 S. 52. Efter
Analogi vilde den Sum, der af hver Deltager skulde erlægges for de mediko-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
385
bakteriologiske Øvelser, der omfattede 24 Arbejdsdage å 3 Arbejdstimer,
saaledes blive 12 Kr. Fakultetet anbefalede imidlertid, at Betalingen ikke
sattes højere end til 10 Kr. Fakultetet foreslog derhos, at de samme Kegler,
som gjaldt med Hensyn til Erstatning for ituslagne Sager ved de kemiske
Øvelser og i det fysiologiske Laboratorium, ogsaa fik Gyldighed ved de
mediko-bakteriologiske Øvelser.
I en af Universitetets Kvæstor afgiven Erklæring af 25de Juni s. A.
bemærkede denne, at den Betaling, der nu for Tiden i Virkeligheden blev
forlangt for Deltagelse i Universitetets kemiske Øvelser, ikkun var 6 Kr.
for hver Arbejdsdag og saaledes lavere end den af Fakultetet i Henhold til
Univ. Aarbog f. 1864—71 I. S. 388 anførte Betaling. I Forhold til
den nævnte virkelige Betaling for Deltagelse i de kemiske Øvelser vilde
Betalingen for Deltagelse i de bakteriologiske Øvelser, beregnede til 24
Arbejdsdage, nøjagtig blive at fastsætte til 9 Kr., og han var af den Mening,
at den sidst nævnte Betaling end ikke burde være højere end 8 Kr. Kvæstor
bemærkede i den Anledning, at det i de Forhandlinger, der gik forud for
den ved Ministeriets Skrivelse af 31te August 1899 fastsatte Betaling for
Deltagelse i de mediko-fysiske Øvelser, jfr. Univ. Aarb. f. 1898—99 S. 37 ff.,
blev oplyst, at det lægevidenskabelige Fakultet ansaa en Betaling for Del-
tagelse i de experimentelle Øvelser for de lægevidenskabelige Stnderende
for hensigtsmæssig til at fremme et stadigt Besøg af disse Øvelser, jfr.
Univ. Aarb. 1. c. S. 50, og at Indførelsen af en saadan Betaling heller ikke
kunde anses for et Brud paa Principet om fri Undervisning for de Stu-
derende ved Universitetet, eftersom Betalingen væsentlig havde sin Grund
i det Forbrug af Materialier, som fulgte med Deltagelsen i Øvelserne og
derfor burde erstattes vedkommende Laboratorium. At der nu netop ved
det bakteriologiske Laboratorium vilde indtræde et betydeligt Forbrug af
Materialier ved den Besættelse af samtlige disponible 35 Pladser i Labora-
toriet, som den tvungne Deltagelse i Øvelser ved dette vilde have til Følge,
derom kunde der sikkert ikke være nogen Tvivl. Imidlertid vilde det ikke
kunne overses, at, da der paa Finansloven for 1899—1900, jfr. Rigsdagstidende
1898—99 Tillæg A. Sp. 1075—76. blev søgt og erholdt en Forhøjelse af
det bakteriologiske Laboratoriums Driftsudgifter fra 1800 Kr. til 2900 Kr.,
skete dette udtrykkeligt ogsaa under Hensyn til »den Anskaffelse af Kemi-
kalier m. v., som maa til, for at de mange nye Arbejdspladser overhovedet
kunne bruges.« Det syntes derfor heller ikke at kunne opfattes som Rigs-
dagen helt uvedkommende, naar der nu gjennem Indførelsen af Betaling for
Deltagelse i Øvelserne blev tilvejebragt en Indtægt for Laboratoriet, idet
der maatte kunne rejses det Spørgsmaal, om ikke det paa Universitetets
Udgiftspost 3. n. bevilgede Annuum 2900 Kr. for Laboratoriet for medicinsk
Bakteriologi i saa Fald maatte kunne nedsættes. Paa hvilken Maade Mini-
steriet end vilde sætte sig i Forbindelse med Rigsdagen om dette Punkt
for at sikre sig mod en Nedsættelse af det for Laboratoriet bevilgede Annuum,
vilde det være en Fordel, om den indførte Betaling gjorde et Indtryk af at
være moderat, og det vilde i denne Henseende bemærkes, at allerede en
Betaling af 8 Kr. for Benyttelsen af 35 Arbejdspladser i to Halvaar vilde
give Laboratoriet en Indtægt af 560 Kr. Øgsaa Indførelsen af Betaling for
48*
386
Universitetet 1899—1900,
Deltagelse i de mediko-fysiske Øvelser blev udtrykkeligt berørt overfor
Rigsdagen, jfr. Rigsdagstidende 1898—99 Tillæg A. Sp. 1077—78.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 2den Juli 1900
bifaldt Ministeriet under 20de s. M., »at der til Øvelser for lægeviden-
skabelige Studerende i bakteriologisk Teknik ved Universitetets Laboratorium
for medicinsk Bakteriologi bliver at løse Adgangskort i TJniversitetskvæsturen,
som betales med 8 Krv og at det Beløb, der indkommer i Betaling for de
nævnte Adgangskort, udbetales til Professoren i almindelig Pathologi, som
derfor aflægger Regnskab sammen med de til Laboratoriets Drift bevilgede
2900 Kr., samt at de Regler, der gjælde ved Universitetets kemiske og
fysiologiske Laboratorier med Hensyn til Erstatning for ituslagne Sager
o. s. v., ogsaa ville være at anvende ved dets Laboratorium for medicinsk
Bakteriologi.«
Paa Finanslovforslaget for 1901—1902 blev der i Anmærkningerne til
Universitetets Udgiftspost 3. n. optaget Meddelelse om fornævnte Resolution,
jfr. Rigsdagstidende 1900—1901 Tillæg A. Sp. 1143—44.
c. Forslag fra Overlæge ved Kommunehospitalet, Professor, Dr. med.
A. Haslund om Afholdelse af en klinisk Prøve i Hudsygdomme og de
veneriske Sygdomme ved den lægevidenskabelige Embedsexamen.
I Skrivelse af 24de November 1899 anmodede Kirke- og Undervis-
ningsministeriet Konsistorium om at indhente det lægevidenskabelige Fakul-
tets Erklæring over et af Overlæge ved Kommunehospitalet, Professor, Dr.
med. A. Haslund indsendt Andragende, hvori denne, foranlediget ved den i
September s. A. i Bryssel afholdte internationale Konference for at mod-
arbejde Udbredelsen af Syfilis og de veneriske Sygdomme, foreslog, at der
indførtes en klinisk Prøve i Hud- og veneriske Sygdomme ved den læge-
videnskabelige Embedsexamen.
Professor Haslund bemærkede i sit Andragende, at der paa Konferencen
enstemmigt blev vedtaget følgende Resolution:
La Conference,
Estimant qu'une connaissance approfondie de la Yénéreologie constitue
un des moyens les plus sérieux pour combattre efficacement la propagation
des maladies vénériennes,
Recommende aux Gouvernements d'assurer la création de medecins
vraiment compétents en la matiére par Tinstitution, dans chaque université,
de cours complets et obligatoires dont les matiéres flgureraient au pro-
gramme des examens d'Etat.
Elle demande que les eximinateurs soient spécialistes.
Denne Resolution blev foreslaaet af: Professor Fournier (Paris), Dr.
Pavloff (St. Petersborg), Dr. Jonathan Hutcliinson (London), Professor
Doutrelepont (Bonn), Professor Lesser (Berlin), Professor Petersen (St.
Petersborg), Dr. de Sturmer (St. Petersborg), Professor Neisser (Breslau),
Professor Wolff (Strasbourg), Professor Mracek (Wien), uden Undtagelse
Mænd, der ere højt ansete i Videnskaben, og hvis rige Erfaringer borge for
en sund og paalidelig Opfattelse af de forhaanden værende uheldige Forhold.
Professor Haslund tillod sig, og han ansaa det for sin Pligt som
Forelæsninger, Øvelser og Exaiuina.
387
extraoi'dinær Docent i Venerologi ved Kjøbenhavns Universitet at gjøre
Kegeringen opmærksom paa denne Udtalelse fra en Forsamling af de mest
ansete Læger og Jurister fra alle Lande i Europa, og lian følte sig saa
meget mere opfordret til at foretage dette Skridt, som Resolutionens Ind-
hold faldt godt sammen med, hvad han for ca. 3 Aar siden i en motiveret
Skrivelse*) til Kirke- og Undervisningsministeriet havde paavist, nemlig, at
det stod saare daarligt til - blandt Landets Læger med Hensyn til Kund-
skaben om de veneriske Sygdomme. Blandt Forbedringer, han den Gang
foreslog, var det navnlig Optagelser) af Dermato-venerologien som Examensfag,
han urgede, idet det obligate Semester, som Kandidaten skulde have gjen-
nemgaaet, før han indstillede sig til Examen, langtfra var tilstrækkeligt
eller betryggende for hans Yiden i dette Fag. Sagen var nemlig den, at
dels kunde den Studerende i saa kort Tid ikke erhverve sig de nødvendige
Kundskaber, dels absolveredes dette Kursus paa et meget tidligt Stadium i
Studiet. Naar saa dertil kom, at Studenten vidste, at han ikke vilde blive
examineret i dette Fag til Examen, ja saa tog han det hele ganske let; det
kom kun an paa at erholde det Klinikbevis, uden hvilket han ikke kunde
indtegne sig til Examen*).
Naar Resolutionen udtalte, at den grundige Kjendskab til Venerologien
hos alle Læger var et af de betydningsfuldeste Midler til Bekæmpelsen af
de veneriske Sygdommes Udbredning, saa havde den ganske sikkert Ret.
Man maatte erindre, at det gjaldt i højeste Grad smitsomme Sygdomme,
hvis rette Diagnose og Behandling var af den største Betydning, ikke alene
for Patienten selv, men for hans Familie og Omgivelser. Staten burde
derfor ikke autorisere Læger, der ikke vare fuldt hjemme i disse Sygdommes
Pathologi; den kunde ikke forsvare — paa en Maade at føre Befolkningen
bag Lyset ved at give Mænd Stempel som Læger, der kunne paatage sig
at behandle alle mulige Sygdomme, naar der i Virkeligheden var en stor
Klasse af Sygdomme (Hudens og veneriske Sygdomme), i hvilken de
manglede de allernødvendigste Kundskaber; og denne store Klasse af Syg-
domme var i Virkeligheden — og dette maatte tages bogstaveligt — de
langt hyppigst forekommende for større Byers Vedkommende. Naar saa
dertil kom, at alle de veneriske Sygdomme ere smitsomme, og en stor Del Hud-
sygdomme ogsaa kunne overføres fra Individ til Individ, indsaas det let,
hvad Skade en forsømt Diagnose, en fejlagtig Behandling og en ufuldstændig
Kjendskab til disse Sygdommes Pathologi kunde afstedkomme og i Virkelig-
heden meget ofte afstedkom. Fra hans snart 18aarige Virksomhed som
Overlæge ved Kommunehospitalets 4de Afdeling kunde han med Lethed
anføre en stor Række af Exempler paa, hvorledes ikke blot enkelte Individer,
men hele Familier vare blevne ødelagte, blot fordi den behandlende Læge
havde savnet den nødvendige Indsigt i disse Sygdommes Natur og Væsen,
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1895—96 S. 33—35.*
'") For ca. et Aar siden blev der til skriftlig Examen opgivet et Æmne fra Syphilidologien,
og sidste Sommer fik en Examenskandidat en Patient med Syfilis til medicinsk
Klinik. Begge disse Forsøg havde et saa uheldigt Udfald, at ogsaa dette, synes det
ham, maatte opfordre indtrængende til at foretage en gjennemgribende Forandring.
388
Universitetet 1899
1900.
ja han kjendte endog Tilfælde, hvor Lægens Optræden maatte betegnes som
strafbar, saa stor havde hans Uvidenhed været.
For en Del kunde der raades Bod paa denne uheldige Tilstand ved at
indføre Dermato-venerologien som Examensfag; vel var det sandt, at Stu-
denten læste — i Almindelighed taget — mere for Examen, end for Livet;
men naar han vidste, at han skulde underkastes en Prøve i disse Fag, var
han tvungen til at sætte sig grundigt ind i dem, i alt Fald grundigere end
han nu gjorde det. Det Ideale vilde være, at han ikke alene bestod en
Examensprøve, men at der ikke gaves ham jus practicandi, før han havde
gjort flere Maanedérs Hospitalstjeneste paa en Afdeling for Hudsygdomme
og veneriske Sygdomme; først her kunde han tilegne sig den fuldstændige
Indsigt. Forholdene her i Landet vare jo for Tiden saa uheldige, at kun
de allerfærreste Kandidater opnaaede dette; det var imidlertid stadigt hans
Haab, at, inden den endelige Plan til det nye Frederiks Hospital blev ved-
taget, den oprindelig projekterede Hudsygeafdeling atter maatte blive op-
taget; derved vilde dog ikke saa faa flere Læger kunne blive i Stand til at
gjennemgaa et for dem selv, for Individet og Samfundet nødvendigt Led i
Uddannelsen. Men indtil dette skete, vilde en obligat Prøve til Embeds-
examen dog til en vis Grad afhjælpe den nuværende uheldige og ufor-
svarlige Tilstand. Kun enkelte Steder i Europa var en saadan Prøve ind-
ført, men ved flere Universiteter i Østerrig, Tyskland, Sverrig og Norge var
man begyndt at gjøre et Skridt henimod dette, idet de extraordinære Pro-
fessorer vare blevne Ordinarii og have fast Sæde i Fakultetet, og her vilde
det forhaabentlig være dem lettere at sætte deres begrundede Fordringer
igjennem og at bryde den ikke mere tidssvarende Ringeagt for de saakaldte
»udvendige« Sygdomme. Et medicinsk Fakultet havde dog i første Linie
den Opgave at uddanne Læger, der kunde paatage sig Behandlingen af alle
Sygdomme; navnlig maatte de hyppigst forekommende ikke forsømmes;
først i anden Linie kom dets Pligt til at hjælpe og støtte de enkelte, der
viste videnskabelig Interesse ud over, hvad Embedsexamen fordrede.
Den Indvending, der fra flere Sider var blevet gjort mod en saadan
Ordning, nemlig, at saa skulde andre Specialiteter med lige saa stor Ret
kunne gjøre Fordring paa at repræsenteres som Examensfag, gjaldt ikke.
Thi for det første drejede det sig — som ovenfor sagt — for Hudens
og de veneriske Sygdomme om saa godt som lutter smitsomme Sygdomme,
fejlede Lægen i Diagnosen af en Øj en- eller Øresygdom, ja saa kunde det
i værste Tilfælde kun gaa ud over det enkelte Individ; men fejlede han i
i Opfattelsen af en venerisk Sygdom, da led ikke alene Patienten derunder,
men det kunde have uberegnelige og skjæbnesvangre Følger for hans Om-
givelser, ofte i stor Udstrækning. Og dernæst vare Hudens og de veneriske
Sygdomme af en saa enorm Hyppighed, at Kundskaben og Indsigten i dem
ikke burde være Specialisternes Eje; enhver praktiserende Læge burde kjende
dem og være i Stand til at behandle dem; det maatte ikke være nogen
Specialitet, at forstaa sig paa dem. Kom vi saa vidt, vilde derved ogsaa
opnaas, at Nutidens mange averterende »Specialister« maatte indstille deres
for Publikum skadelige, og for Lægestandens Ære uværdige og nedsættende
Virksomhed og Markskrigeri.
Forelæsninger, Øvelser og Ex am in a.
389
Han tillod sig derfor at stille det Forslag, at der blev indført en
klinisk Prøve i Hud- og veneriske Sygdomme for hver Kandidat, der ind-
stillede sig til Embedsexamen. Skulde dette støde paa Vanskeligheder med
Hensyn til det engang fastsatte Antal af Karakterer til Examen, da kunde
der jo intet være i Vejen for, at Karakteren i dette Fag sloges sammen
med den Karakter, Kandidaterne erholdt i medicinsk eller kirurgisk
Klinikprøve.	*
Det var hans Overbevisning, at man inden ret lang Tid blev nødt til
at indføre en saadan Prøve, idet Danmark ikke kunde og burde staa til-
bage for andre civiliserede Lande; det vilde kun være sørgeligt, om vort
Land skulde blive mellem de sidste i Rækken, hvor det gjaldt Fremskridt,
til Gavn baade for Individet og Samfundet.
Konsistorium indsendte under 19de Januar 1900 til Ministeriet en Er-
klæring af 13de s. M. fra det lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette ud-
talte, at det anerkjendte de Bestræbelser, som Professor Haslund saavel
som de ved Kongressen i Bruxelles forsamlede Specialister gjorde for at
hæve deres Fag og modvirke de Ulykker, de i deres Virksomhed saa hyp-
pigt vare Vidner til, men naar det gjaldt om i denne Hensigt at gjøre
Forandringer i den bestaaende Examensordning, saa var der, som Fakultetet
allerede havde havt Lejlighed til at udtale, flere Forhold at tage i Betragt-
ning. Det Maal, som Professor Haslund stræbte imod, var for det første
en særlig Examination i den nævnte Specialitet og dernæst Indførelsen af
nogle Maaneders tvungen Hospitalstjeneste paa en Afdeling for Hud- og
veneriske Sygdomme: »først her kunde han (Kandidaten) tilegne sig den
fuldstændige Indsigt«. Fakultetet fandt det i denne Anledning nødvendigt
at gjøre opmærksom paa, at man ved Planlæggelsen af den lægeviden-
skabelige Embedsexamen ikke kunde tilstræbe at give Kandidaterne en
»fuldstændig Indsigt«, men kun et solidt Grundlag, hvorpaa de kunde ar-
bejde videre, og først og fremmest en saa stor almindelig medicinsk Dan-
nelse, at de vare i Stand til selvstændig Iagttagelse og Tænkning over
Sygdomsfænomenerne, uden hvilket de hurtigt efter Examen vilde henfalde
til ganske overfladig Fiutine. Man vilde specielt aldrig ved Undervisningen
kunne opnaa at sikre Publikum mod diagnostiske Fejltagelser fra Lægernes
Side og den Garanti, som Staten ydede, kunde kun være relativ. Det var
imidlertid efter Fakultetets Anskuelse ganske overdrevent at sige, at Stu-
denterne, idet de forlode Universitetet, »manglede de allernødvendigste
Kundskaber« i denne Specialitet, og det var ligeledes urigtigt at sige, at
Studenterne vidste, at de ikke vilde blive examinerede i dette Fag ved
Examen, thi ogsaa under den nuværende Ordning bleve de prøvede i
Æmner, der henhørte til denne Specialitet ved Examinationen i Medicin,
Kirurgi og pathologisk Anatomi. Fakultetet maatte derfor ligesom tidligere
bestemt tilbagevise Professor Haslunds Udtalelse om det uforsvarlige i at
autorisere Læger i Henhold til den nuværende Examensordning som
ubeføjet.
Fakultetet kunde derimod indrømme, at der kunde være Grund til at
ønske en forbedret Undervisning i dette Fag, og det var ikke nogen prin-
cipiel Modstander af, at der som Afslutning paa Undervisningen indførtes en
390
Universitetet 1899—1900.
specie), klinisk Prøve, men for at dette kunde ske, maatte der først fore-
tages en Forandring i den hele Examensordning, hvilket Fakultetet ikke
for Øjeblikket fandt det hensigtsmæssigt at foreslaa. Uden videre at give
denne og andre begrænsede Specialiteter Ligestilling ved Examen med de
mere omfattende og centrale Fag vilde nemlig forrykke den naturlige Lige-
vægt mellem Fagene og friste de Studerende til at sikre sig en god Ka-
rakter ved at anvende uforholdsmæssig Tid paa en forholdsvis let overkom-
melig Specialitet. Fakultetet maatte derfor fraraade, at Professor Haslunds
Indstilling for Tiden toges til Følge.
I Anledning af Professor Haslunds Udtalelser om det eventuelle nye
Frederiks Hospital bemærkede Fakultetet, at der var planlagt Oprettelse af
en Poliklinik for Hud- og veneriske Sygdomme, og at der paa det ubenyt-
tede Terræn vilde kunne bygges en Service for disse Sygdomme, hvis dette
senere skulde ønskes.
cl. Forskjellige Afgjørelser.
Fra Dr. med. E. Pontoppidan modtog Konsistorium under 30te Ok-
tober 1899 en Skrivelse, hvori han bemærkede følgende. Yed en i Sep-
tember s. A. i Bryssel afholdt international Konference »pour la prophylaxie
de la syphilis et des maladies veneriennes«, i hvilken han deltog som Dele-
geret for den danske Regering, anbefaledes Udbredelsen af mere almindelig
Kundskab om disse Sygdommes Natur og Betydning som en af de i særlig
Grad nødvendige og nyttige forebyggende Forholdsregler. En afYejene var
Afholdelsen af oplysende Foredrag for dertil egnede Tilhørerkredse, saaledes
ogsaa og netop for Studenter, saa meget mere, som disse syntes at være
en for disse Infektioner særligt udsat Klasse. I en for Konferencen fore-
tagen Enquete havde saaledes Dr. Blaschko for Berlin fundet, at medens
Morbiliteten, hvad de veneriske Sygdomme angik, for Soldater beløb sig til
472 pCt., for unge Arbejdere til 8 pCt. og for Handelsbetjente til 16 pCt.,
var den for Studenter mindst 25 pCt. p. a. I Dorpat havde Professor
Dehio ved en Undersøgelse i 1892 konstateret, at 24 pCt. af Studenterne
forlode Universitetet, smittede med Syfilis. Der var næppe Tvivl om, at
Forholdene ved Kjøbenhavns Universitet væsentligt stillede sig paa en
lignende Maade; enhver, der havde beskæftiget sig med den Ting, havde
sikkert faaet det samme Indtryk som han, nemlig at et forholdsvis meget
stort Antal af de unge Studenter bleve ramte af disse ulykkessvangre
Lidelser, meget ofte førte vild, foruden af Ubesindighed, af et utroligt Ube-
kjendtskab med disse Forhold og med de alvorlige, sanitære Farer, dé med-
føre. Et advarende og oplysende Ord, anbragt i Tide, vilde sikkert afværge
mangen en Ulykke. Yed Berlins Universitet havde Professor O. Lassar
hvert Aar holdt Forelæsning for Tilhørere af alle Fakulteter om de veneriske
Sygdommes Betydning og Smittefare og havde — siden Begyndelsen i 1894
— gjort Tusinder af Tilhørere fortrolige med dette Æmne og dermed faaet
deres personlige og videnskabelige Opmærksomhed henvendt paa denne
store Samfundsfare. Ogsaa hos os kunde der formentlig være Anledning
til at følge dette Exempel, og Dr. Pontoppidan havde for sit Yedkommende
længe ønsket at kunne gjøre Forsøget. Som Forfatter af en lille hygiejnisk
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
391
Haandbog, som lian troede havde gjort nogen Nytte og i alt Fald havde
vundet Indgang i videre Kredse, samt af en Lærebog, der i 12 Aar havde
været anvendt som Grundlag for det første Studium af Hudsygdomme og
veneriske Sygdomme ved, saavidt han havde erfaret, samtlige nordiske Uni-
versiteter, havde han ment maaske at have nogle Betingelser for at kunne
faa de unge Mænd i Tale, og han kunde for saa vidt privatim afholde en
saadan Forelæsning ved Universitetet; men han havde dog anset det for
rettest først at forelægge Sagen for Konsistorium, i det Haab, at Universi-
tetet muligvis kunde finde Sagen at være af den Betydning, at det ved at
give en Opfordring, eller overhovedet under en eller anden Form, vilde
give den sin Støtte, hvad der i mange Henseender vilde være af stor Be-
tydning for Sagen og for den, der skulde føre den frem. Han anbefalede
saaledes sin Tanke til Konsistoriums velvillige Overvejelse.
I Skrivelse af 16de November 1899 meddelte Konsistorium Dr. Pon-
toppidan, at det meget paaskjønnede hans Interesse for Sagen, der vistnok
vilde kunne have Betydning for de Studerende i Almindelighed, men fandt
det rettest ganske at overlade til ham, om og hvorledes han i Kraft i sin
jus docendi maatte ville iværksætte den omtalte Plan.
Dr. Pontoppidan har derefter i de følgende Halvaar som Privatdocent
holdt Forelæsninger paa Universitetet for Studenter af alle Fakulteter over
fornævnte Æmne.
—	Efter Fakultetets Indstilling bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 7de
Maj 1900, at den lægevidenskabelige Embedsexamen i Sommeren s. A.
maatte tage sin Begyndelse, den skriftlige Del den 18de Maj og den mundt-
lige Del den 25de s. M.
—	I Anledning af et Andragende fra Stud. med. N. N., der havde
været oppe til 1ste Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen i Sommeren
1899 og erholdt en slet Karakter i Farmakologi, om Tilladelse til paany at
indstille sig til samme Examen i Vinteren 1899—1900, meddelte Fakultetet
Ansøgeren, at det ikke kunde anbefale hans Andragende.
—	Ved Ministeriets Skrivelser af 5te December 1899 og 6te April 1900
blev der efter Fakultetets Indstillinger meddelt 2 Studenter, der havde taget
1ste Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen i Sommeren 1898, Til-
ladelse til paa Grund af Sygdom først at indstille sig til Examens 2den
Del i Vinteren 1900—1901.
—	Fakultetet meddelte 4 Studenter Fritagelse for at betale et Gebyr
af 20 Kr. ved Indmeldelse til 1ste Del af den lægevidenskabelige Embeds-
examen i Vinteren 1899—1900, da de alle tidligere havde indmeldt sig til
samme Examen i Sommeren 1899 og betalt det sædvanlige Gebyr af 40 Kr.,
men vare blevne hindrede i at indstille sig paa Grund af Sygdom.
—	I Anledning af et Fakultetet fra Ministeriet tilstillet Andragende
fra Stud. med. N. N. — der i Sommeren 1894 havde taget 1ste Del af
lægevidenskabelig Embedsexamen, men paa Grund af Sygdom ikke havde
indstillet sig til 2den Del af nævnte Examen, — om Tilladelse til at studere
ved Lægeskolen i Reykjavik og indstille sig til Examen dér efter et Aars
Studietid, udtalte Fakultetet i Skrivelse af 29de Oktober 1899, at An-
Universitetets Aar-bog.	AQ
392
Universitetet 1899—1900.
søgerens Forhold ved Universitetet ikke gav nogen Anledning til at nægte
den begjærede Tilladelse.
5. Forelæsninger og Examina under det mathematisk-naturviden-
skabelige Fakultet.
Lægevidenskabelig Forberedelsesexamen.
1. Indskrænkning i Fordringerne i Botanik og Zoologi ved
denne Examen m. m.
Efter at en fra Professor, Dr. phil. Lutken afgiven Skrivelse, hvori han
henviste til Forandringer, der muligvis burde foretages i Undervisningen i
Zoologi til lægevidenskabelig Forberedelsesexamen, havde været til For-
handling i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, gjorde Professor,
Dr. phil. E. Warming i Skrivelse af 13de Februar 1899 til Konsistorium
opmærksom paa, at der sikkert ogsaa for Botanikens Vedkommende vilde
være væsentlige Ændringer at foretage. Aar efter Aar havde Censorerne
ved denne Examen med ham drøftet denne Examens hele Ordning og
Fremtid og været enige om, at den paa forskjellig Vis var antikveret.
Denne Examens Stilling var jo forøvrigt, som bekjendt, paa Dagsordenen i
i alt Fald Tyskland og Østerrig, saa at det ikke var hos os alene, at dette
Spørgsmaal var kommet frem. Saa vidt han vidste, var Tendensen i det
hele for væsentlig at reducere Fordringerne i navnlig de biologiske Fag,
maaske endog for helt at stryge disse ved den særlige Forberedelsesexamen,
fordi de egentlige medicinske Fag Aar for Aar voxede i Omfang. Spørgs-
maalet om Zoologiens Stilling kunde ikke drøftes, uden at man kom ind
paa mange andre Forhold, men da alle disse Spørgsmaal i Virkeligheden
vare meget aktuelle, foreslog han, at Medlemmer af de to deri interesserede
Fakulteter traadte sammen til et Udvalg for at drøfte og eventuelt frem-
sætte Forslag til Forandring af den medicinske Forberedelsesexamen.
Konsistorium anmodede derefter i Skrivelse af 16de Marts 1899 det
mathematisk-naturvidenskabelige og det lægevidenskabelige Fakultet om at
træde sammen i et Udvalg for at drøfte og eventuelt fremsætte Forslag til
Forandringer i fornævnte Examen med Hensyn til Fordringerne i Botanik
og Zoologi.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium en Skrivelse
af 7de November s. A., hvori Fakultetet meddelte, at det i Forening med
det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet stillede følgende Forslag med
Hensyn til de fremtidige Fordringer i Botanik og Zoologi ved den læge-
videnskabelige Forberedelsesexamen: »1. Ved Prøven i Botanik kræves et
almindeligt Kjendskab til Læren om Planternes indre og ydre Bygning og
om deres Livsfænomener samt til de vigtigste Former af de laveste Planter.
Ved Prøven i Zoologi examineres i den sammenlignende Anatomis Grund-
træk samt i saadanne biologiske Forhold, som have almindelig fysiologisk
Betydning, særligt Forplantnings- og Udviklingsforholdene. Et for de læge-
videnskabelige Studerende bestemt fuldstændigt Kursus i hvert af de to
Fag maa ikke udstrækkes over længere Tid end to Semestre. 2. Prøven i
Forelæsninger, Øvelser og Exainina.
393
Botanik ved lægevidenskabelig Forberedelsesexamen vil for Fremtiden være
at holde saavel i Juni—Juli Examenstermin som i Januar Examenstermin.
De ved kgl. Resolution af 18de September 1895 fastsatte Bestemmelser
vedrørende Deling af nævnte Examen og gjentagen Prøve blive ogsaa gjæl-
dende for de Lægestuderende, som aflægge den botaniske Prøve i Januar.
3. Disse Bestemmelser træde i Kraft senest med Examensterminen i Juni 1901.
Fakultetet bemærkede, at Hensigten med dette Forslag navnlig var
at give de lægevidenskabelige Studerende en Lettelse med Hensyn til For-
dringerne i Zoologi og Botanik, en Letttelse, der maatte siges nødvendig-
gjort ved de forøgede Krav i de egentlige lægevidenskabelige Fag. Dette
søgtes opnaaet ved Indskrænkning i Systematiken og i det hele ved den
foreslaaede Affattelse af Examensfordringerne, ved hvilken man var gaaet
ud fra, at Undervisningens Omfang for Botanikens og Zoologiens Vedkom-
mende saa vidt muligt burde reduceres saaledes, at den kunde fuldendes i
to Forelæsningshalvaar med to Timers ugentlig Undervisning (eller i Løbet
af ialt 65 Undervisningstimer) i hvert af de to Fag.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 16de November 1899 til Mini-
steriet Fakulteternes Forslag.
Ved Skrivelse af 19de Januar 1900 meddelte Ministeriet Konsistorium,
at det ved kgl. Resolution af 18de s. M. var blevet bifaldet, »at Prøven i
Botanik ved den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen for Fremtiden vil
være at afholde saavel i Juni-Juli Examenstermin som i Januar Examens-
termin, og at de ved allerhøjeste Resolution af 18de September 1895 fast-
satte Bestemmelser vedrørende Deling af nævnte Examiner og gjentagen
Prøve ogsaa blive gjældende for de lægevidenskabelige Studerende, som
aflægge Prøven i Botanik i Januar.« Ministeriet tilføjede, at det samtidig
hermed bifaldt, »at der ved Prøven i Botanik kræves et almindeligt Kjend-
skab til Læren om Planternes indre og ydre Bygning og om deres Livs-
fænomener samt til de vigtigste Former af de laveste Planter, og at der
ved Prøven i Zoologi examineres i den sammenlignende Anatomis Grundtræk
samt i saadanne biologiske Forhold, som have almindelig fysiologisk Be-
tydning, særligt Forplantnings- og Udviklingsforholdene. Et for de læge-
videnskabelige Studerende bestemt fuldstændigt Kursus i hvert af de to
Fag maa ikke udstrækkes over længere Tid end to Semestre. Disse Be-
stemmelser træde i Kraft senest med Examensterminen i Juni 1901.«
2. Andre Afgjørelser.
Kommissionen for lægevidenskabelig Forberedelsesexamen meddelte-
under 21de August og 6te September 1899 5 Studerende, der paa Grund
af Sygdom havde maatte afbryde bemeldte Examen i Sommeren s. A., Til-
ladelse til paany at indstille sig til Prøve i Kemi, Fysik og Zoologi i
Januar 1900 med Bibeholdelse af Karakteren for Botanik i Sommeren 1899.
En lignende Tilladelse blev ved Skrivelse af 27de September 1899 givet en
Student, dog saaledes at han afsluttede med Botanik i Sommeren 1900; ved
Skrivelse af 19de Marts s. A. blev der meddelt ham Tilladelse til at over-
føre Karakteren i Botanik fra Sommeren 1899 til den i de andre Fag be-
staaede Examen i Januar 1900.
49*
394
Universitetet 1899—1900.
—	Ved Skrivelse af 24de Februar 1900 meddelte Kommissionen 3 Stu-
derende, der havde forladt Examen i Januar s. A. paa Grund af Sygdom,
Tilladelse til atter at indstille sig i Sommeren s. A.
—	I Anledning af et Andragende fra en Student, der var blevet reji-
ceret til Examen i Januar 1900, om Fritagelse for paany at underkaste
sig Prøve i praktisk Kemi og Tilladelse til at overføre den ham i Januar
s. A. herfor givne Karakter laud. p. eet., da han paa Grund af Brystsvaghed
ikke kunde taale at gaa paa Laboratoriet, bevilgede Ministeriet hans An-
dragende saaledes, »at den erhvervede Karakter ikke overføres, men at han
ved fornyet Examen kun faar én Karakter i Kemi, nemlig i mundtlig Kemi
og at denne regnes med fuld Værdi.«
—	Ved Skrivelse af 21de August s. A. meddelte Kommissionen Student
N. N., der i Sommeren 1900 havde maattet forlade Examen paa Grund af
Sygdom, Tilladelse til paany at indstille sig i Januar 1901.
—	Kommissionen afslog under 30te August 1900 2 Andragender: fra
en Student, som i Sommeren s. A. havde bestaaet Examen med 15^ Points,
og en Student, der havde taget Examen i 3 Fag med et daarligt Resultat,
om Tilladelse til at indstille sig paany til Examen i Januar 1901.
—	I Anledning af et Andragende fra en Student, der i Sommeren
1900 havde maattet afbryde Examen og indlægge sig paa et Hospital, om
Tilladelse til at overføre de af ham erhvervede Karakterer til Examen i
Januar 1901, afslog Kommissionen Overførelse af Karakterer, men meddelte
ham Tilladelse til at indstille sig paany i Januar 1901 i alle 4 Fag.
6. Skoleembedsexamen.
a. Ved det filosofiske Fakultet.
Ved Ministeriets Skrivelse af 16de November 1899 blev der efter
Fakultetets Indstilling meddelt Stud. mag. N. N., der paa Grund af Sygdom
havde maattet forlade den skriftlige Prøve ved Skoleembedsexamen i
Sommeren 1899, Tilladelse til paany at indstille sig til denne Examen i
Vinteren 1899-1900.
—	Efter Fakultetets Indstilling beskikkede Ministeriet til Censorer ved
Skoleembedsexamen for Trienniet 1ste April 1900 til 31te Marts 1903: i
Dansk: Rektor B. Hoff, Sorø, og Bibliothekar, Dr. phil. Kaalund, i Latin og
Græsk: Rektor Petersen, Odense, og Adjunkt Dr. phil. K. Hude, i Fransk:
Cand. mag. E. Baruel og Adjunkt, Dr. phil. Trojel, i Tysk: Overlærer J.
Kaper og Professor, Dr. phil. C. A. Nissen, i Engelsk: Docent, Dr. phil. A.
Hansen og Overlærer Hauch, Roskilde, i Historie: Museumsdirektør, Dr. phil.
Mollerup og Skolebestyrer, Dr. phil. H. L. Møller.
b. Ved det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Ved Skrivelse af 17de Februar 1900 meddelte Ministeriet det mathe-
inatisk-naturvidenskabelige Fakultet Ben^ndigelse til paa Grund af Pro-
fessor mineralogiæ, Dr. phil. N. V. Ussings Fraværelse paa en Rejse til
Grønland at lade de til Skoleembedsexamen i Naturhistorie og Geografi
hørende skriftlige og mundtlige Prøver i Mineralogi, som normalt afholdes
Prisopgaver.
395
i Maj og Juni, afholde i Dagene omkring den 1ste Maj s. A., saaledes at
Professor Ussing kunde besørge Examinationen inden sin Afrejse.
— Ministeriet meddelte under 13de Juli 1900 Stud. med. N. N. —
der i Sommeren s. A. havde indstillet sig til Skoleembedsexamen med
Mathematik som Hovedfag og som til den skriftlige Del havde opnaaet en
Gjennemsnitskarakter af 52/24 Points, men var blevet rejiceret, da han til
den mundtlige Del kun fik en Gjennemsnitskarakter af 310/24 Points, — Til-
ladelse til paany at indstille sig til Examen i Vinteren 1900—1901. Fakul-
tetet anbefalede Ansøgningen, da Ansøgeren kun manglede ubetydeligt i at
bestaa og hans Svagelighed og Nervøsitet maatte antages at have været
Skyld i den mundtlige Prøves uheldige Udfald.
7. Magisterkonferens.
Ved det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
I Anledning af et Andragende fra Stud. mag. N. N., der i Maj 1899
var blevet rejiceret ved den mundtlige Prøve til Magisterkonferens i Natur-
historie med Botanik som Hovedfag, om Tilladelse til paany at indstille
sig til Konferens med Fritagelse for at besvare en ny stor Opgave, meddelte
Fakultetet ham under 4de November s. A., at Fakultetet ikke kunde fritage
ham for den store Opgave.
IY. Prisopgaver.
Fra det filosofiske Fakultet modtog Konsistorium under 31te Oktober
1899 et af Fakultetet anbefalet Andragende fra Universitetslærerne i klas-
sisk Filologi, hvori disse udtalte følgende. Medens man med Hensyn til
Universitetets andre Prisopgaver for længe siden havde frafaldet Fordringen
om, at Besvarelserne skulde være skrevne paa Latin, havde man stadigt
indtil nu fastholdt denne Fordring for de Opgavers Vedkommende, der
drejede sig om Æmner af den klassiske Filologi. Her havde Kravet muligvis
i sin Tid været berettiget; man tænkte sig naturligvis, at det vilde blive
filologiske Studenter eller Kandidater, der prøvede paa at besvare disse Op-
gaver, og da man jo endnu bestandig fordrede, at de ikke alene skulde
besvare alle deres skriftlige Exainensopgaver paa Latin, men endogsaa tale
Latin ved den mundtlige Prøve, kunde det synes ret konsekvent, at man
ogsaa krævede latinsk Sprog i eventuelle Prisafhandlinger af dem; og tilmed
spillede jo dette Sprog endnu den Gang en meget væsentlig, ja vel ganske
overvejende Eolle i den filologiske Litteratur, som de maatte benytte ved
deres Studier. Inkonsekvent var det da rigtignok, at man ikke absolut for-
langte, at ogsaa filologiske Doktordisputatser skulde være skrevne paa Latin,
her havde jo Valgfrihed mellem Latin og Dansk længe været given, og den
mundtlige Forhandling skal endog føres paa Dansk, naar ikke særlig Til-
ladelse er opnaaet til at bruge det latinske Sprog.
Men hvor meget eller hvor lidet berettiget den omtalte Fordring nu
end tidligere kunde have været, saa var det samtlige filologiske Universitets-
læreres Mening, at den nu ikke længere var berettiget, og at dens strenge