1371
Tredje Afsnit.
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
Ved Ministeriets Skrivelse af 31. Decbr. 1877, jfr. Aarb. f. 1877—78
S. 585, blev det, efter Indstilling fra Inspektionen, fastsat, at der, naar fra 1.
Jan. 1S78 Tavleombæringen ophørte, for Tiden kun skulde udsættes Bøsser til
bedste for Kirkens egen Kasse. Da imidlertid Indtægten af Bøsserne ved alle
Stadens andre Kirker blev delt mellem Kirken og de Fattige, androg In-
spektionen paa, at en lignende Ordning maatte blive indført for Frue Kirkes
Vedkommende. Herved vilde Kirken vel lide et Tab i Indtægt; men dette Tab
turde dog ventes formindsket derved, at det ved en saadan Forandring vilde blive
muligt for Præsterne at henvende en Opfordring til Menigheden om Bidrag, hvil-
ket de ikke med nogen Virkning kunde gjøre, naar Indtægten alene kom Kirken
til gode.
Efter at Konsistorium ved Skrivelse af ll.Febr. 1881 havde forelagt Sagen
for Ministeriet, fastsatte dette under 18. Marts s. A., at Indtægten af Bøsserne
fremtidig deles mellem Kirken og de Fattige, saaledes at Præsterne modtage
Halvdelen af Halvdelen og anvende det efter Bestemmelsen.
— Under 23. Decbr. 1880 udfærdigedes følgende Cirkulære til Patronaterne
for Sognekirkerne i Kjøbenhavn.
»Da, ved Antændelse af en Kirkebygning, Ilden, hvis den i Tide bemærkes,
i Almindelighed vil kunne slukkes, naar blot noget Vand og de fornødne Red-
skaber ere ved Haanden, men den derimod næppe vil være til at overvinde, naar
den først har faaet Lejlighed til uhindret at gribe om sig, skulde Ministeriet
tjenstligst anmode Patronatet om behagelig at ville paalægge den under samme
sorterende Kirkeinspektion at drage Omsorg for, at Kirkebygningen for Kirkens
Regning holdes forsynet med et Vandkar, ikke under halvanden Alen højt og som
rummer i det mindste 2 Tønder, samt med mindst l Haandsprøjte af den Slags,
som bruges af Londons Brandkorps, hvilke tilsammen ville være at hensætte i
Taarnet eller, hvor intet Taarn er, paa Højloftet, men i begge Tilfælde tæt ved
det Sted, hvor Opgangen til Taarnet eller til Loftet ender. Karret vil stadig
være at holde fyldt med Vand, saa længe Frost ikke er indtraadt.
Universitets Aarbog.	179
137*2
Universitetet 18S0—1881.
Det bemærkes, at de ommeldte Sprøjter med tilhørende Spand, der uden
Vanskelighed kunne bæres og afbenyttes af en enkelt Mand, faaes hos Merry-
weather & Sons (York Street, Lambeth, London), og at Indkjøbsprisen i London
ikke overstiger 60 Kr. End videre bemærkes, at den heldigste Maade, hvorpaa
Vandet kan fornyes i Karret, er ved at lede Regnvand ind i dette, medens det
overflødige Vand ledes ud gjennem et Afløbsrør.
Patronatet ville behagelig paase, at de Foranstaltninger, som ville være at
udføre i Henhold til oven anførte, iværksættes uden Ophold.«
—	Paa Universitetets Vegne som Patronat for Frue Kirke har den akade-
miske Værge under 3. Decbr. 1880 udstedt en Deklaration om, at en Afgift, stor
20 Rdl. om Aaret til Underholdning af det Gyldenloveske Epitafium, der hviler
paa Ejendommen Matr. Nr. 27 8 B i St. Annæ Oster Kvarter, ikke skal hvile
paa de 13 □ Alen af den nævnte Ejendom, hvilke ved Skjøde af 25. Jan. 1872
ere solgte af Lensgreve Moltke til Grevskabet Bregentved til Assessor pharm
Hauberg og ved dette Skjøde henlagt til Matr. Nr. 278 D 1.
—	Efter Indstilling fra Inspektionen har Konsistorium under 12. Maj
1881 bifaldet, at der til Indretning af det fornødne til Forebyggelse af Lyn-
nedslag i Kirken anvendtes 1,455 Kr. samt til Anskaffelse af en ny Messehagel
210 Kr.
Under 18. Juni s. A. begjærede Ministeriet en Erklæring om, hvorledes
Kirkebygningen var beskyttet mod Lynnedslag, og 0111, hvad der maatte udfordres
til en behørig Sikring i denne Henseende af Kirkebygningen i dens Helhed.
Ministeriet tilføjede, at det vilde anse det for rettest, at der tilvejebragtes et Forslag
fra cand. polyt. Colding, der havde været benyttet af Ministeriet ved Anbringelse
af Lynledninger paa forskjellige Kirker. Konsistorium meddelte i denne Anled-
ning i Skrivelse af 7. Juli, hvad der i saa Henseende allerede var foretaget,
ledsaget af en Fremstilling af Kirkens Arkitekt om Arbejdets Udførelse, idet det
udtalte det Haab, at Ministeriet herefter vilde finde, at Kirkebygningen paa for-
svarlig Maade var sikret mod Lynnedslag. Under 8. Avg. erklærede Ministeriet
sig heri enigt.
—	Ved Skrivelse af 8. Decbr. 1880 til Kirkens akademiske Værge har
Konsistorium approberet følgende, af ham udarbejdede Udkast til en Forening
angaaende Afløsningen af Ægt og Arbejde til Hvidovre Kirke, efter at Kjøben-
havns Amts Amtsraad havde approberet den, for saa vidt den paalagde Hvidovre
Sognekommunes Kasse Forpligtelser.
Imellem Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, som Ejer af Hvidovre Kirke, og
Hvidovre Sogneraad bliver herved i Henhold til Lov af 28. Febr. 1856 og i
Medfør af Konsistoriums Resolution af 8. Decbr. 1880 oprettet efter nævnte
Forening:
1.	Al Ægt og Arbejde, som i Følge Lov og Anordninger hidtil retlig har
kunnet fordres af Hvidovre Sogns Beboere til Sognekirkens Vedligeholdelse
bortfalder fra 1 Jan. 1880 at regne, mod et aarligt Vederlag af 46 Kr.,
skriver Sex og Fyrretyve Kroner.
2.	Denne Erstatning udredes aarlig af Hvidovre Sognekommunes Kasse med
Amtsraadets Samtykke af 4. Decbr. 1880 i en samlet Sum inden hvert Aars
1. Maj — første Gang pro 1. Maj 1880 — og skal i fornødent Fald kunne
inddrives ved Udpantning paa lovbefalet Maade. Saa længe Vor Frue
Kirke vedbliver at være Ejer af Kirken, sker Indbetalingen til den akademiske
Værge for Vor Frue Kirke eller til den, der paa denne Kirkes Vegne er
berettiget til at oppebære Afgiften.
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
1373
3. Omkostningerne ved denne Forening og dens Tinglæsning udredes af Parterne,
hver med det halve.
Saaledes oprettes denne Forening, der til Bekræftelse forsynes med Under-
skrifter.
Kjobenhavn, d. 9. Decbr. 18S0 og Hvidovre Sogneraad, d.
— I Marts 1880 androg Klokker Erlandsen om, at den ham tilstaaede
Huslejegodtgjorelse af 200 Kr. aarlig maatte blive forhøjet, dels af Hensyn til,
at Huslejen saa vel som andre Livsfornødenheder vare væsentlig fordyrede, dels
fordi han som Følge af de forandrede Kirkegaardsforhold havde mistet en Indtægt,
han tidligere havde haft for Beregning af Afgiften for Ligs Nedsættelse i Ejen-
domsgravsteder paa Frue Assistens Kirkegaard samt Paategning af Skjødet,
hvilken Indtægt, da Antallet af disse Gravskjøder aarlig beløb sig til c. 120,
havde udgjort c. 240 Kr. Efter Konsistoriums Opfordring udtalte Inspektionen
sig i Skrivelse af 9. Maj 1881 om dette Andragende.
Inspektionen kunde ikke tilraade en Forhøjelse af den under Navn af Hus-
lejegodtgjørelse Klokkeren tillagte Lønningsdel. En saadan Forhøjelse vilde have
videre rækkende Konsekvenser for Kirkens Kasse, da der var adskillige Embeds-
og Bestillingsmænd ved Kirken, som nød en Lønningsdel under dette Navn. Det
virkelige Forhold var, at Betegnelsen paa denne Maade af en Lønningsdel kun
angav en historisk Oprindelse, men at der i meget lange Tider ikke havde været
Tale om, at Størrelsen endog blot tilnærmelsesvis skulde svare til den virkelige
Husleje. Ved alle i senere Tider trufne Lønningsforanstaltninger, særlig i Ret-
ning af Forbedring, var man stedse gaaet ud fra, at hin Huslejegodtgjorelse var
et Fixum, ikke en variabel Størrelse. Ellers vilde den naturlige Vej for Lønnings-
forbedring have været, at man havde forhøjet denne Lønningsdels Beløb. Denne
Vej var man ikke gaaet, og ved Posternes Besættelse, ogsaa Klokker Erlandsens
Udnævnelse, havde der aldrig for nogen kunnet været Tvivl om, at hin Betegnelse
kun var et Navn. Ved nu at bevilge Klokkerens Andragende vilde man forrykke
alle tidligere Forudsætninger.
Med Hensyn til den anden af Klokkeren omtalte Indtægt havde de sted-
fundne Undersøgelser ikke bragt fuld Sikkerhed til Veje om dens Op-
rindelse ; men det sandsynlige Forhold var det, at Indtægten alene beroede
paa den akademiske Værges Foranstaltning, at overlade Klokkeren Skjødernes
Paategning med Afgiftsberegningen som Byrde, og til Vederlag herfor at oppe-
bære den Kjendelse af 2 Kr., som Værgen selv vilde have oppebaaret, hvis han
havde besørget Beregningen og Pa ategningen. Som en paa privat Foranstaltning
beroende Indtægt var den ikke taget i Betragtning ved Opslagene om Embedets
Indtægter i Tilfælde af Vakancer, og Tilsagnet i slige Opslag om, at de opregnede
Indtægter tilsikredes den ansatte, omfattede derfor ikke denne Indtægt. Da den
akademiske Værges Lønningsforhold reguler edes efter Prof. Clausens Afgang og
ved Hvidovresagens Tilendebringelse, forandredes Forholdet for saa vidt, som
Kjendelsen for Paategningen af Skjøderne nu ikke længer de jure kunde tilkomme
Værgen, men maatte tilfalde Kirkens Kasse. Fra nu af oppebar Klokkeren den
altsaa i Kraft af en Overdragelse fra Kirken, men stadig som Vederlag for en
Paa Vor Frue Kirkes Vegne
Go o s.
I Sogneraadet
C h r. G u 1 d e n c r o n e.
173*
1374
Universitetet 1880 — 1881.
vis Extraforretning. At denne Forretning skulde overlades ham, og Indtægten
for den være tilsikret liam, derfor var der vedblivende ingen Hjemmel. Heraf
fulgte, at den Omstændighed, at Forretningen og dermed Kjendelsen var ophørt
ved den nye Ordning af Kirkegaardsforholdene, ikke kunde begrunde noget Rets-
krav paa Godtgjørelse for Klokkeren. Paa den anden Side kunde det ikke nægtes,
at dette Indtægtstab faldt haardt paa Klokkeren, der i sin egen og sine Forgængeres
Embedstid altid havde set Indtægten forbundet med Embedet. Det var derfor
ogsaa troligt, at man, hvis Opmærksomheden havde været henledet paa dette
Forhold ved hin Omordning, vilde have fundet nogen Godtgjørelse billig, og In-
spektionen troede derfor ogsaa, at en saadan nu burde tilstaas. Herved maatte
det imidlertid bemærkes, at man var gaaet ud fra, at den nye Ordning paa anden
Maade, navnlig ved Kirkens hyppigere Benyttelse ved Begravelser, vilde skaffe
Kirkebetjentene, og deriblandt ogsaa Klokkeren, forøget Indtægt. I hvilken Grad
denne Forudsætning vilde slaa til, efterhaanden som Begravelsesforholdene efter
den nye Ordning udviklede sig, kunde ikke udtales paa nogen almengyldig Maade.
Inspektionen ansaa det derfor for rigtigt, at Godtgjørelsen kun burde gives i Form
af et extraordinært Gratiale, om hvilket det forbeholdtes den akademiske Værge
hvert Aar at gjøre Indstilling, efter Samraad med Inspektionen i sin Helhed.
Godtgjørelsen for Regnskabsaaret 1880—81 foreslog Inspektionen ansat til
100 Kr.
Efter Inspektionens Indstilling bevilgede Konsistorium under 12. Maj 1881,
at der for Regnskabsaaret 1880—81 tilstodes Klokker Erlandsen et extraordinært
Gratiale paa 100 Kr. i Betragtning af det Indtægtstab, han havde lidt ved den
nye Ordning af Kirkegaardsforholdene.
—	Kateket Kjølhede, der under 20. Marts 1879 befordredes til et Sognekald
paa Bornholm, som han dog først tiltraadte i Juni s. A., indgav til Inspektionen
et til Ministeriet stilet Andragende om, at han for Maanederne April og Maj, i
hvilke han var vedblevet at fungere som Kateket, maatte oppebære den normerede
Kateketløn. Da Inspektionen ansaa Kjølhedes Begjæring for vel grundet, fandt
den ingen Anledning til at forelægge Spørgsmaalet for Ministeriet, men afgjorde
det selv derhen, at den ommeldte Løn udbetaltes ham. Herom blev der ved
Revisionen af Regnskabet for 1879—80 gjort Udsættelse, idet Revisor fastholdt,
at Sagen burde forelægges for Ministeriet. Ved under 27. Oktbr. 1880 at fore-
lægge Regnskabet til Decision udtalte Konsistorium, at det ingen Tvivl nærede
om, at Inspektionen havde været fuldkommen berettiget til at afgjøre dette
Spørgsmaal, og at det ikke heri kunde gjøre nogen Forandring, at Ansøgningen
var stilet til Ministeriet, eftersom det kun var Meningen, at den skulde befordres
videre, hvis Inspektionens endelige Afgjørelse blev den for Ansøgeren ugunstige.
Konsistorium tvivlede heller ikke om, at Afgjørelsen af Realiteten, hvis Spørgs-
maalet var blevet indstillet til Ministeriet, vilde være sket paa samme Maade,
som nu var Tilfældet.
Den under 24. Novbr. 1880 afsagte Decision lød paa, at Udsættelsen efter
Omstændighederne og navnlig under Hensyn til Mangelen af nærmere Bestem-
melser angaaende Inspektionens Myndighed kunde bortfalde.
—	Ved kgl. Resol. af 6. Decbr. 1880 er det indtil videre overdraget Kantor
ved Frue Kirke Viggo Sanne at give Undervisning i Messesang 2 Timer ugentlig
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
1375
i Pastoralseminariet mod en aarlig Godtgjorelse af 200 Kr. af Universitetets
Udgiftkonto 1. d.
—	Konsistorium har under 12. Maj 1881 tilstaaet Arkitekt Vilh. Petersen
et Honorar af 200 Kr. for den af ham i 1880—81 ydede Bistand i Kirkens
Bygningsai»iig'gender.
—	Følgende 3 Legatgravsteder ere tilkomne:
Ved Skrivelse af 11. Febr. 1881 har Konsistorium tilladt, at Kirken over-
tager Vedligeholdelsen af Partikulier H. Nicolajsens og ligeledes afdode Hustrus
Gravsted paa Frue Assistens Kirkegaard, Monumentlinien Nr. 21, for det Tids-
rum, fra hvilket Gravstedet er kjøbt, nemlig indtil d. 3. Apr 1929, mod Ind-
betaling af den i Testamentet dertil legerede Kapital af 400 Kr. Vedligeholdelses
Vilkaarene vare de sædvanlige, jfr. Aarb. f 1876 —77 S. 276
Under s. D. har Konsistorium meddelt Tilladelse til Overtagelsen af den
sædvanlige Vedligeholdelse af afdøde Enkefru Louise Tamdrups Gravsted samme-
steds litr. H. Nr. 54 indtil d. 31. Decbr. 1900, mod Indbetaling af 300 Kr.
Derhos har Kirken i Henhold til Konsistoriums Skrivelse af >9. Marts 1881
overtaget paa sædvanlige Vilkaar Vedligeholdelsen af Enkefru S. Lassens Grav-
sted sammesteds litr. A. Nr. 90 indtil d. 31. Decbr. 1921, mod en Indbetaling
af 200 Kr.
—	Ved Skrivelse af 12. Maj 1881 til den akademiske Værge har Konsi-
storium bevilget, at den Kirkeværgen for Hvidovre Kirke tillagte aarlige Løn
af 10 Kr. fra Regnskabsaaret 1880 -81 at regne forhøjes til 20 Kr. aarlig.
—	Konsistorium har under 21. Jan 1881 fritaget Bestyrelsen for Semands-
stuen for Udgifterne til Varme og Belysning ved en Gudstjeneste, den agtede at
holde i Kirken.