_A_n.cLet Universitetets, Kommunitetets og den polytekniske Læreanstalts økonomiske Anliggender. A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde. 1. Afgiften til Kvæsturen af J. L. Smiths Legat. Efter at der, som i Lindes Medd. 1849—5C> S. 916—24 meddelt, var ført Forhandlingerom Størrelsen af den Afgift, der burde tilfalde Universitetet for Bestyrelsen af de under samme hørende Legater og særlige Fonds, blev denne Afgift ved kgl. Resol. 3. Septb. 1852 og Bevilling paa Finansloven f. 1853 — 54, jfr. de trykte Anm. til Finanslovforslaget S. 41 ad 10, fra 1. Apr. 1853 nedsat til V32 af de paagjældende Midlers Rente og Udbytte, medens dog nærmere Bestemmelse blev forbeholdt, om denne Nedsættelse ogsaa skulde finde Anvendelse paa J. L. Smiths Legat. Denne Bestemmelse blev senere taget ved kgl. Resol. 1. Decbr. 1852, hvorefter Afgiften indtil videre skulde erlægges med Vi6 af Legatets aarlige Nettoindtægt, altsaa med det dobbelte mod de øvrige Legater. Aarsagen hertil var den, at Legatet ikke var indbetalt kontant, men for en væsentlig Del i en Mængde smaa, til Dels usikre Panteobligationer, hvorpaa der — hvad der er usædvanligt for Legataktiverne — gjordes Afdrag i hver Termin, men i Sær- deleshed, fordi Legatet den Gang ejede noget Jordegods, 10 Fæstegaarde og 10 Fæstehuse, hvilket ikke var Tilfældet med noget andet Legat, og altsaa medførte et ved de øvrige Legater ukjendt Arbejde ved Bestyrelsen, hvorhos der, navnlig fordi største Delen af Fæsteafgifterne betaltes efter Kapitelstaxten, maatte anlægges en særegen Hovedbog med tilhørende Kassebøger, hvilket besværliggjorde Forret- ningerne mere, end naar Legatets Regnskabsvæsen kunde inddrages i den almin- delige Legathovedbog. Efter at bemeldte Kapitalafdrag, bortset fra et senere Udlaan til Valken- dorfs Kollegium, vare ophørte ved Pantegjældens Nedbringelse til de fastsatte Beløb, og efter at Godset efterhaanden var bortsolgt til Selvejendom, mod at der for en Del af Kjøbesummen var udstedt behørige Panteobligationer, og der saa- ledes ikke længer var noget til Hinder for, at de særlige Regnskabsbøger kunde bortfalde, androg Legatets Eforus, Prof. Holm, paa, at den omhandlede Afgift, der for Finansaaret 1879—80 havde udgjort 1,371 Kr. 20 Q., fra 1. Apr. 1881 maatte nedsættes fra Vie til x/32 af Nettoindtægten. Afgiften til Kvæsturen af J. L. Smiths Legat. 1287 Efter Konsistoriums Opfordring udtalte Kvæstor sig herom i Skrivelse af 7. Juni 1880. J. L. Smiths Legats Overskud var, udtalte han, som Følge af, at Stipendieportionerne ikke i mange Aar vare forøgede....... 1958 Kr. 01 0. Havde Afgiften kun været den halve, vilde dette Overskud være blevet større....................................... 685 — 60 — saa at det vilde have udgjort............................. 2643 Kr. 610. Heraf skulde fundatsmæssig oplægges mindst................ 800 — ■> — og der vilde altsaa, naar Afgiften kun var Vaa, nu aarlig være til Raadighed indtil................................. 1843 Kr. 610. til yderligere Opfyldelse af Legatets Formaal, der ikke alene bidrager til at fremme Universitetets Øjemed, men ogsaa Kommunitetets Virksomhed. Saa vel med Hensyn hertil som i Betragtning af, at der næppe kan være Tvivl om, at det Smithske Legat ikke vilde være blevet paalagt et højere Administrationsgebyr end de andre herunder hørende Legater, saafremt der ikke dermed havde været forbundet de foran nævnte særlige, nu bortfaldne Byrder, kunde der formentlig være Grund til at støtte Andragendet. Vel var det sædvanlige Arbejde med Bestyrelsen af Kapitalformuen og Regnskabsførelsen betydelig forøget, siden Af- giften blev fastsat — Panteoblie:ationeme, som i 1853— 54 udgjorde 42, udgjorde i 1879 —80 64 — ; men dette kunde selvfølgelig ikke bevirke, at den højere Afgift af denne Grund burde bibeholdes, idet nemlig den aarlige Afgift til Uni- versitetet var steget i samme Forhold som Kapitalen var forøget, dels ved Godsets Salg og dels ved de aarlige Overskud. ' Afgiften, som for 1853—54 kun udgjorde 972 Kr. 66 O., var saaledes efterhaanden voxet, indtil den for 1879—80 ud- gjorde de foran nævnte 1,371 Kr. 20 O., eller c. 400 Kr. mere, end da Legatet blev stiftet. 1 ethvert Tilfælde burde Legatet fra 1. Jan. 1881 formentlig inddrages i den almindelige Legathovedbog, i hvilken Legatet da vilde være at opføre paa en særlig Konto, som til enhver Tid maatte give en klar og tydelig Oversigt, og end videre saaledes, at Legatet fremdeles beholdt særligt Udlæg i alle dets egne Aktiver, saa vel de, som det allerede ejede, som de, det senere maatte erhverve. I Legaternes fælles Obligationsmasse blev da kun i Terminerne at give Udlæg for saadanne mindre Kapitaler, som paa Grund af deres ubetydelige Størrelse ikke kunde udlaanes særlig mod Panteret i faste Ejendomme, saaledes som det allerede nu skete med nogle andre Legater og Fonds, der ligeledes ejede særskilte Aktiver. Herved vilde Legatet opnaa den Fordel, at der ved Regnskabsafslutningen kun vilde blive en ganske ubetydelig kontant Beholdning; vare de paa denne Maade efterhaanden frugtbargjorte Summer opvoxede til en saadan Kapital, at det fandtes hensigtsmæssigt atter at uddrage den til Anbringelse ved et større direkte Udlaan fra Legatet, vilde intet være til Hinder derfor. Ved Indlemmelsen under det almindelige Legatvæsen vilde derhos Regnskabsførerne i Kvæsturen opnaa den lille Lettelse, som fulgte af, at der. ikke skulde holdes særskilte Bøger for det enkelte Legat. Naar Kvæstor havde foreslaaet Sammendragningen fra 1. Jan. 1881, uagtet Afgiftens Nedsættelse først kunde finde Sted fra 1. Apr. 1881, hvilket kun havde formel Betydning, eftersom der ingen Afgift faldt paa Januar Fjerdingaar 1881, saa var Grunden hertil den, at Regnskabet for Smiths Legat hidtil havde fulgt 1288 Økonomiske Anliggender 1880 —183i. Finansaaret, fordi de tidligere Fæsteafgifter i Korn, som først forfaldt, naar Kapitelstaxten i næste Februar var sat, bleve førte til Indtægt i samme Finansaar (f. Ex. Afgiften f. 1853 i Regnskabsaaret 1853 — 54), medens Regnskabsaaret for alle de øvrige Legater var Kalenderaaret, en naturlig Følge af, at alle Indtægter og Udgifter faldt i dette, hvilket efter Godsets Salg ogsaa nu var Tilfældet med Smiths Legat. Regnskabsaaret for dette maatte derfor ogsaa være det borgerlige Aar, hvorved Ensartethed blev opnaaet, og denne Forandring kunde netop iværk- sættes fra 1. Jan 1881, da den almindelige Legathovedbog, der altid havde været indrettet til at optage 6 Aars Regnskaber, var fuldskrevet med Udløbet af Aaret 1880, og en ny i Begyndelsen af 1881 skulde anlægges for Aarene 1S81 -86, hvilken maatte være ikke lidet større end nu. naar den tillige skulde optage Smiths Legat Skete Forandringen ikke nu, maatte den i alt Fald udsættes indtil l. Jan. 1887. Den foreslaaede forandrede Regnskabsperiode vilde vel medføre, at der første Gang kun blev at aflægge Regnskab for de 3 Fjerdingaar fra 1. Apr. 1880—31. Decbr. 1880; men dette vilde aldeles ingen Forandring bevirke i Legatets økonomiske Stilling, da samtlige Indtægter og Udgifter netop forfaldt i disse 3 Fjerdingaar, medens hvert Aars Januar Fjerdingaar nu, efter at Godset var solgt, hverken havde Indtægt eller Udgift. Han henstillede sluttelig, at der søgtes Samtykke af Ministeriet til, at den Universitetet tilkommende Afgift for Bestyrelsen af J. L. Smiths Legats Midler, som ved kgl. Resol. 1 Decbr. 1852 indtil videre var fastsat til x,i6 af Legatets aarlige Nettoindtægt, paa Finanslovforslaget f. 1881 —82 under Universitetets 8. Indtægtspost fra i. Apr. 1881 maatte nedsættes til det Beløb, der svaredes for Bestyrelsen af saa godt som alle øvrige, med Universitetet forbundne Legater og Fonds, nemlig V32 af Legatets aarlige Renter og Udbytte. Derhos indstillede han. at det nævnte Legat fra 1. Jan 1881 paa en særlig Konto inddroges i den almindelige Legathovedbog, dog saaledes, at det fremdeles beholdt Udlæg i sine egne Aktiver, og at Regnskabsaaret fra samme Tid, ligesom for de øvrige Legater, blev Kalenderaaret i Stedet for, som hidtil, Finansaaret, hvoraf fulgte, at der for Aaret 18S0 kun blev at aflægge Regnskab for de 3 Fjerdingaar fra 1. Apr. - 31. Decbr. 1S80. Den sidste Indstilling bifaldt Konsistorium under 11. Juni. Om det første Punkt gjorde det under s. D. Indstilling til Ministeriet, der under 21. s M. tilskrev Konsistorium, at det fandt, at der var Anledning til at tage Forslaget til Følge, og at det derfor havde anmodet Kvæstor om ved Affattelsen af Uni- versitetets Budgetforslag for 1881 —82 at iagttage det fornødne med Hensyn til den heraf resulterende Nedgang i Universitetets Indtægtspost 8. Ved Tillægs- bevillingsloven for 1881—82 vedtoges Forslaget. 2. Om Universitetets Almanakprivilegium. a. Om Privilegiets Bortforpagtning og Forhøjelse af Almanak priserne. I Febr. 1879 androg fhv. Kunst-, Musik- og Forlagshandler E. Wagner om, at Universitetets Almanakprivilegium maatte blive overdraget ham i Forpagt- ning for et Tidsrum af 5 Aar, mod en aarlig Afgift, der var 5,000 Kr. større end den Indtægt, Universitetetet havde haft af sit Privilegium i det sidste Aar, samt med Ret for ham til efter nævnte Tidsrum at kunne forny Kontrakten for andre 5 Aar mod da at betale en Forøgelse af Afgiften med 2,000 Kr. aarlig. Om Almanakprivilegiet. 1'289 Saafremt disse Tidsrum ikke fandtes passende, var han villig til eventuelt at indgaa paa en Forpagtning maaske baade for et noget længere og et noget kor- tere Tidsrum. Over dette Andragende udtalte Komiteen for Almanakens Udgivelse og Forhandling sig udførlig i en Erklæring af 14. Jan. 1880. Almanakkomiteen mindede om, at det Universitetet ved D. L. 2—21 — 5 og adskillige senere Reskripter tillagte Privilegium til at lade alle Slags Alma- naker trykke og forhandle her i Riget, tidligere havde været bortforpagtet, senest til afd. Direktør J. H. Schultz indtil Udgangen af Aaret 1842, for en aarlig Afgift af 7,400 Kr. foruden 400 Kr. for Beregningen. Aaret fer denne Kontrakts Udløb blev der nedsat en Komite, bestaaende af Proff. ørsted, Schouw, Olufsen, Algreen- Ussing og Kvæstor Bang for at tage under Overvejelse, hvorvidt og hvorledes Forpagtningen maatte være at forny, særlig med Hensyn til, at Universitetet var ganske uvidende om Oplagets Størrelse, og saaledes ikke kunde faa nogen Vished om den virkelige Værdi af Kontraktens Gjenstand, hvilken Forpagteren naturligvis ikke vilde opgive, da han ønskede Kontrakten fornyet. Denne Komite kom til det Resultat, at Universitetet selv burde overtage Forlaget, i det mindste til en Prøve, væsentligst fordi man derved vilde erholde paalidelig Oplysning om Oplagets Størrelse, og dermed Vished om, hvad Privilegiet kunde indbringe, men ogsaa hvad der blev lagt særlig Vægt paa, fordi Universitetet da vilde have det i sin Magt at tilstaa saadanne Undtagelser fra Privilegiet, som det fandt kunde fremme nyttige, populære æsthetiske eller andre Almanaker, uden væsentlig Afgang i dets Indtægter, medens en Forpagter selvfølgelig vilde modsætte sig ethvert saadant Foretagende, eller kun indrømme det under meget bebyrdende Vilkaar. Derhos vilde man, saafremt det maatte anses ønskeligt, kunne udvide Almanakens Stør- relse, uden Forhøjelse i Prisen, og ved at give Forhandlerne en tilstrækkelig Rabat bevirke, at Almanakens Pris blev lige over hele Landet, hvad den skulde have været, men i Virkeligheden ikke var, navnlig som Følge af, at der ordent- ligvis ikke var givet Rabat. Efter at Universitets Direktionen, som tiltraaute Forslaget, havde nedlagt Forestilling, blev det ved kgl. Resol. 22. Okt. 1841 bestemt, at Universitetet selv skulde overtage Forlaget for Aarene 1843 og 1844. Erfaringen viste snart det hensigtsmæssige i den trufne Foranstaltning; thi Nettoindtægten af Almanaken for 1843 viste sig allerede at være 13,607 Kr. 10 O., altsaa henimod det dobbelte mod den tidligere Forpagtnings Afgift, for 1844 lidt mindre. Det blev derfor ved kgl. Resol. 12. Apr. 1844 bifaldet, at Univer- sitetet fremdeles for de 3 Aar 1845, 1846 og 1847 selv skulde overtage For- laget, hvorhos der gaves Bemyndigelse til at udvide den saakaldte lille Almanak Ira l1 2 til 2 Ark, saafremt det maatte anses ønskeligt, hvilken Udvidelse senere er foretaget. Renindtægten var af Almanaken for 1845 13,327 Kr. 75 ø. og vedblev derefter at stige, for 1846 til 13,7 73 Kr. 7 5 ø. og for 1847 til 14,354 Kr. 39 ø. Almanakkomiteen bemærkede da med Hensyn til den Bestemmelse, der skulde tages om den fremtidige Anvendelse af Privilegiet, at det vel ikke kunde anses nødvendigt, at Universitetet endnu i nogen Tid selv beholdt Forlaget lor at faa \ished om Afsætningens Omfang; men uagtet der den Gang var budt en Forpagtnings Afgift, omtrent svarende til den da værende Indtægt, formente Komiteen dog, at det vilde være i Universitetets Interesse indtil videre at udgive Almanaken paa samme Maade som hidtil, ikke alene fordi Indtægten maatte 1290 Økonomiske Anliggender 1880 — 1881. antages at forøges i samme Forhold som Folkemængde og Velstand tiltog, men ogsaa fordi det var at befrygte, at en Bortforpagtning vilde give Anledning til Misfornøjelse, naar de, som ønskede at benytte Almanaken i Folkekalendere eller andre populære Skrifter, derom først skulde affinde sig med Forpagteren. Derefter fastsattes ved kgl. Resol. af 22. Marts 1847, at Universitetet end videre i de 3 Aar 1848, 1849 og 1850 for egen Regning skulde forlægge Almanaken. Afsætningen var stadig stigende. Saaledes var Renindtægten for 1848 14,881 Kr. 47 O., for 1849 15,456 Kr. 50 0. og for 1850 15,843 Kr. 41 0. Det blev derfor, af samme Grunde, som foran ere anførte, ved kgl. Resol. af 13. Decbr. 1849 tilladt, at Universitetet fremdeles indtil videre selv maatte beholde Forlaget af Almanaken, saaledes at den i de sidst forløbne 8 Aar hermed fulgte Fremgangsmaade blev at iagttage, og i Overensstemmelse hermed vare de sæd- vanlige Almanaker og Kalendere udkomne paa Universitetets eget Forlag. *) Til Oplysning om, hvor mange Exemplarer der vare solgte saa vel af disse som af de forskjellige, af private udgivne Almanaker og Kalendere for de 10 Aar 1869 — 78, fremsendte Komiteen en Oversigt, der viste Universitetets samlede Nettoindtægt af Almanakprivilegiet for de sidste 10 Finansaar 1869-70—1878-79, jfr. neden for Bil. A. Naar der paa denne Oversigt var optaget de solgte Exem- plarer for de 10 Kalenderaar 1869—1878, og ikke det sidste Kalenderaar 1879, var dette en Følge af, at det endnu ikke kunde vides, hvor mange Expl. for sidst nævnte Aar der vilde blive remitterede som uafsatte. Spurgtes der derimod om Nettoindtægten for de sidste 10 Finansaar, kunde der ikke begyndes med 1868 — 69, men først med 1869—70 og sluttes med 1878—79, i hvilken Henseende maatte erindres, at Indtægter og Udgifter, vedkommende hvert Aars Almanaker, allerede faldt i det foregaaende Finansaar. Saaledes vare f. Ex. Indtægter og Udgifter, vedkommende Almanaken for 1879, optagne i Regnskabet for Finansaaret 1878—79. Da imidlertid Forhandlerne saa vel af Universitetets som af de af pri- vate udgivne Almanaker havde Ret til at tilbagesende de uafsatte Exemplaror indtil det paafølgende Aars 1. Febr. og erholde de for disse erlagte Beløb til- bagebetalte, medførte dette, at der for hvert Finansaar end videre kom Udgifter i Anledning af de saaledes tilbage sendte Exemplarer for det foregaaende Kalen- deraar, ligesom der omvendt kunde komme Indtægter i det nye Finansaar, ved- kommende Almanaken for det forløbne Kalenderaar, naar der solgtes Exemplarer af denne, efter at Regnskabsopgjorelsen for det forløbne Finansaar havde fundet Sted, hvilket navnlig havde været Tilfældet i 1878 — 79. Heraf fulgte, at der aldrig kunde blive nøjagtig Overensstemmelse mellem Nettoindtægten for et Ka- lenderaar og Finansaaret, men at der altid maatte blive større eller mindre Af- vigelser, der dog selvfølgelig ingen Betydning fik for Kassen. Da det imidlertid kunde have nogen Interesse at se Størrelsen af disse Afvigelser, var der i Slut- ningen af Oversigten som en Anmærkning opført en Fortegnelse over, hvad Alma- naken for de 10 Kalenderaar 1869—78 havde givet i Nettoindtægt, tilligemed en Forklaring over, hvori Forskjellen paa deii samlede Nettoindtægt for Finans- aarene 1868—69 til 1877—78 og den samlede Nettoindtægt for Kaleuderaarene 1869 — 78 bestod. S'or øvrigt henviste Komiteen med Hensyn til Salgsprisen for *) Jfr. hermed Lindes Medd. 1849—56, S. 907 ff. Om Almanakprivilegiet. 1291 Universitetets forskjellige Almanaker og Afgiften for de med dets Tilladelse udgivne Almanaker og Kalendere, saaledes som den efter Montforandringen var bestemt, til Aarb. f. 1873—75 S. 365—70. Universitetet fik af den fastsatte Salgspris og Afgift, Resten indrommedes som Rabat (20 % til Mellemhandlerne eller de private Udgivere, 5 % til Hovedforhandleren). Forend Komiteen gik over til at vise Universitetets Nettoindtægt af Almanak- privilegiet i de 10 sidste Finansaar, hvilken Indtægt utvivlsomt her burde lægges til Grund, da det var denne, og ikke Indtægten for Kalenderaarene, der var og nødvendig maatte optages i Regnskabs Oversigterne, gav den efterfølgende Fremstil- ling af Antallet af de solgte Exemplarer af de forskjellige Almanaker og Kalen- dere for de 10 Aar 1869 — 73: Uaiveraitota Aarbog ]63 Almanakerne for. I. De paa Universitetets eget Forlag udkomne Almanaker og Kalendere........................................ II. De af private udgivne Almanaker og Kalendere: a. De største, navnlig Flinchs, Wisbechs og Roms Alma- naker, indeholdende Universitetets fuldstændige Alma- nak med Markeder m. v. å 12'/« 0., livori dog fragik Rabaten........................................ b. Mindre Kalendere, svarende til Universitetets lille Kontorkalender eller den saakaldte Huskalender h, 8 0. -7- Rabaten.................................. c. Smaa Kalendere, Adressekort og Dagfortegnelser med Angivelse af Helligdagene å 4 ø. -f- Rabaten...... I alt solgte... Deraf afgiftsfrie af de under II. a. anførte, af Flinch, Wisbech og Rom udgivne Almanaker, naar Salget af hvert Slags overstiger 25,000 Expl., i Følge Ministeriets Skrivelse af 17. Maj 1856 (jfr. 17. Juni 1878), 14. Oktbr. 1868 og 4. Maj 1877*)........................................ I alt betalte... *) Univ. Aarb. f. 1877—78, S 509 og f. 1876—77, S. 226. 1869. 1870. 1871. 1872. 1873. 1874. 1875. 1876. 1877. 1878. 147,012 143,571 155,804 164,490 166,245 165,593 158,481 158,692 161,052 161,114 159,083 165,904 163,400 166,125 168,950 188,630 213,040 221,813 221,637 218,468 10,603 12,491 12,738 17,568 15,241 19,737 14,104 13,456 17,000 25,484 20,676 20,829 25,111 27,291 22,155 30,802 27,288 29,074 27,469 30,674 337,374 342,795 357,053 375,474 372,591 404,762 412,913 423,035 427,158 435,740 15,000 27,000 26,000 27,000 27,000 31,000 32,000 31,000 28,000 34,000 322,374 315,795 331,053 348,474 345,591 373,762 380,913 392,035 399,158 401,740 Almanakerne for. Om Almanakprivilegiet. 1293 Det fremgik heraf, hvilket overordentligt Opsving de af private udgivne Almanaker og Kalendere havde taget, saa at de nu endog afgave Hovedindtægten af Privilegiet. Med Hensyn hertil maatte det erindres, hvad foran var bemærket, at en af Hovedgrundene til, at dette i sin Tid ikke atter blev bortforpagtet, var den, at det naturligvis ikke kunde antages, at en Forpagter vilde vise samme Liberalitet som Universitetet mod dem, der ønskede at optage Almanaken i Boger, de agtede at udgive, eller at lade Kalendere udkomme i anden Form end Univer- sitetets, men at det tværtimod var at befrygte, at han for Tilladelsen hertil vilde stille saadanne Fordringer, at det vilde bevirke Misfornøjelse, hvorved det Uni- versitetet meddelte Privilegium vilde blive lagt for Had. Naar man nu betænkte, at de private Kalendere endnu i Aaret 1849 —, da det sidst blev bestemt, at Privilegiet indtil videre ikke skulde bortforpagtes —, kun bestode af Flinchs Almanak og et Par andre Kalendere, medens der for Aaret 1878 fra 30 Udgivere var udkommet 39 forskjellige Slags, hvoraf var solgt det meget betydelige Antal af 274,626 Expl., hvor meget storre maatte da ikke denne Frygt være nu! Illustrerede Almanaker med Texter vare nemlig efterhaanden blevne en saa yndet Folkelæsning her i Landet, at disse Bøger vare ,blevne en hel Literatur for sig, og det af et saadant Omfang, som forholdsvis maaske intet andet Sted. Skulde disse nu af en eller anden Grund ophore, eller skulde det maaske endog være en Forpagters Hensigt ved opskruede Afgifter at umuliggjøre dem, for udelukkende selv at besørge Udgivelsen, og dette Foretagende skulde mislykkes, vilde ikke alene Forpagteren lide et saadant Tab, at han umulig kunde svare en Afgift af den Størrelse, hvorom her var Tale, men Tabet vilde i ethvert Fald ved Forpagt- ningens Ophør og før, hvis Forpagtnings Afgiften ikke var til at erholde, ogsaa ramme Universitetet, og det meget føleligt; thi ligesom Erfaringen havde vist, at disse Almanaker ingenlunde havde bevirket en tilsvarende Afgang i de paa Universitetets Forlag udkomne, lige saa sikkert var det, at naar de af private udgivne Alma- naker bleve inddragne, vilde den forøgede Afsætning, som maatte ventes af Univer* sitetets egne, ikke blot tilnærmelsesvis erstatte den tabte Afgift. Allerede disse Hensyn indeholdt formentlig tilstrækkelig Anledning til be- stemt at fraraade Privilegiets Bortforpagtning, i alt Fald saa længe der var flere private Konkurrenter, som ad denne Vej søgte at skaffe sig Erhverv, og saa længe Befolkningen viste, at den satte Pris paa de udkomne Arbejder. Noget anderledes vilde Forholdet stille sig, hvis en Forpagter vilde forpligte sig til at tillade private at udgive Almanaker og Kalendere aldeles mod samme Afgift, som nu svaredes, og for øvrigt ganske efter samme Regler som Universitetet, der- under ogsaa at give den særlige Rabat, som ved de foran nævnte ministerielle Skrivelser indtil videre var tilstaaet Udgiverne af de 3 største illustrerede Almanaker, og naar der derhos i Forpagterens Personlighed havdes Garanti for^ at han nøjagtig vilde opfylde disse Forpligtelser; thi i modsat Fald vilde der fremkomme en saadan Misfornøjelse og Forvirring, at Følgerne ikke lode sig for- udse. Det var imidlertid ikke sandsynligt, at en fuldkommen vederhæftig Mand under disse Betingelser vilde gaa ind paa den omhandlede Kontrakt, og at det i alt Fald ikke var Hr. Wagners Hensigt, fremgik af hans Andra- gende, der tydede paa, at det vilde være hans Agt at blive Eneudgiver for Fremtiden. 163* 1294 økonomiske Anliggender 1880 — 1881. Komiteen gav derefter følgende Oplysninger om Universitetets Nettoindtægt for hvert af de 10 sidste Finansaar (delt i 2 Femaar, fordi Forpagtningen søgtes for 5 Aar) og om hvorledes Nettoindtægten antoges at ville stille sig i de paa- følgende 5 Finansaar: Nettoindtægten var for 1869—70 23,424 Kr. 97 0. 1870—71 25,290 -- 72 — 1871—72 25,715 — 04 — 1872—73 24,904 — 08 — 1873—74 26,943 — 04 — 1869-71 126,277 Kr 85 0. '/s heraf 25,255 Kr. 57 0. 1874— 75 28,930 Kr. 41 0. 1875—76 28,594 — 69 — 1876—77 29,453 — 29 — 1877 — 78 28,234 — 16 — 1878—79 29,330 — 19 — 1874-79 144,542 Kr. 74 ø. */6 heraf 28,908 — 55 - altsaa mere. . . 3,652 Kr. 98 0. eller aarlig Stigning... 730 Kr. 60 0. Antoges det, at en lignende Stigning fremdeles vilde vedblive, blev Gjennem- snits Indtægten for de næste 5 Finaansaar 1879—80 til 1883 — 84 32,561 Kr. 55 0. Toges dette Beløb 5 Gange, udkom den samlede Indtægt for bemeldte 5 Finansaar...................... . 162,807 Kr. 75 ø. Hr. Wagner bød Nettoindtægten for det sidste Aar (for Finansaaret 1878 -79 29,330 Kr, 19 0.); men under denne Sum var, som foran bemærket, indbefattet Beløbet for en Del Almanaker for Aaret 1878, ligesom der paa den anden Side, som sædvanlig vilde fragaa Beta- lingen for, hvad der indtil Februar 1880 remitteredes af Almanaken for 1879. Denne Sum var altsaa for høj til at lægges til Grund, hvorimod der kun burde bereg- nes Gjennemsnits Belobet for de 5 Aar 1874 —75 til 1878 — 79 28,908 Kr. 55 0. X 5 = 144,542 Kr. 75 0. med Tillæg af den tilbudte Forhøjelse 5,000 Kr. aarlig eller for 5 Aar 25,000 — » — —- 169,542 — 75 — Der blev altsaa budt mere for de næste 5 Finansaar, end Universitetet kunde vente ved selv at beholde Privilegiet, i alt ........................................ 6,735 Kr. » O. eller for hvert Aar gjennemsnitlig mere.... ............ 1,347 Kr. » ø. Det turde dog efter de seneste Aars Erfaring være meget tvivlsomt, om en aarlig Stigning af 730 Kr. 60 0. fremdeles turde paaregnes. Naar nemlig Be- folkningens Tilvæxt regnedes til c. IV2 pCt. aarlig, kunde kun c. 406 Kr. 23 0. Om Almanakprivilegiet. 1295 betragtes som temmelig sikker. Af Resten 324 Kr. 37 0. medtoges derfor her kun V3, hvorefter der altsaa formentlig kun turde gjøres Regning paa en aarlig Tilvæxt af 406 Kr. 23 ø + 108 Kr. 12 O. => 514 Kr. 35 O. Benyttedes dette Tal, stillede Opgjørelsen sig saaledes: Gjennemsnits Indtægten for Finansaarene 1879— 80 til 1883—84 vilde herefter blive 31,480 Kr. 30 O., nemlig..................................28,908 Kr. 55 O. med Tillæg af 514 Kr. 35 ø. x 5 ....................................2,571 — 75 — 31,480 Kr. 30 ø. hvilket vilde give en samlet Indtægt for disse 5 Finansaar af 157,401 Kr. 50 0. Forpagterens Bud blev uforandret ..........................................169,542 — 75 — altsaa mere for de 5 Finansaar..............................................12,141 Kr. 25 0. eller for hvert Aar gjennemsnitlig mere..................................2,428 Kr. 25 0. hvorefter den aarlige Forpagtnings Afgift i begge Tilfælde vilde være 33,908 Kr. 55 0., der vel maatte afrundes til 33,900 Kr. Der blev altsaa budt for de næste 5 Aar en noget højere Afgift, som endog strås vilde tage sin Begyndelse, end den Indtægt, som Universitetet ved selv at benytte sit Privilegium i samme Tidsrum sandsynligvis vilde kunne op- naa. Dette var let forklarligt allerede af den Grund, at naar Forpagtningen blev overdraget en dygtig og nøjagtig Boghandler, vilde denne selv kunne have de 5 pCt., som nu afgaves til Universitetets Hovedforhandler, hvilken Indtægt for det sidst afsluttede Kalenderaar 1878 havde udgjort 2,513 Kr. 45 0 , ligesom en Forpagter rimeligvis vilde spare nogle andre, særlig med Kontrollen forbundne Udgifter. Det var derfor ikke umuligt, at en endnu højere Forpagtnings Afgift kunde opnaas, enten ved Avktion eller ved at indbyde flere af Stadens største og solide Boghandlere til en Konkurrence, hvilken sidste Fremgangsmaade maaske vilde være den hensigtsmæssigste af den Grund, at fuld Sikkerhed vel var den væsentligste Betingelse, men at der, for at Universitetets Tarv ogsaa i andre Hen- seender saa vidt muligt kunde betrygges, tillige burde komme andre Egenskaber hos Forpagteren i Betragtning. En lignende Konkurrence fandt ogsaa Sted i Norge. Komiteen formeente derfor, at naar Almanakprivilegiet før eller senere atter skulde søges bortforpagtet, uanset de store Betænkeligheder, der lige over for de mange private Forlæggere i alt Fald for Tiden, dermed vare forbundne, burde der ikke reflekteres paa et af en enkelt Mand underhaanden gjort Bud, ligesom der selvfølgelig vilde være mange andre Hensyn at tage, og da først og fremmest for at sikre Stiftelsen den betingede Forpagtnings Afgift. Andragerens nu værende økonomiske Stilling var Komiteen ganske ube- kjendt; men ved Slutningen af hans Opbudsbo i Foraaret 1878 var Status meget mislig. Naar han desuagtet nu tilbød at indbetale en Kapital af mellem 10,000 Kr. og 25,000 Kr., mod at deri efterhaanden afkortedes noget af den aarlige Af- gift, da var denne Sikkerhedsstillelse ganske uantagelig, thi den vilde jo paa denne Maade hvert Aar blive formindsket. En Sum af 25,000 Kr., enten kontant eller i gode og anordningsmæssige Effekter, var efter Størrelsen af Forpagtnings Afgiften —, som fjerdingaarsvis maatte indbetales med visse nærmere bestemte Beløb —, formentlig det laveste Depositum, som til enhver Tid burde være til- 1296 Økonomiske Anliggender 1880—1881. stede, saa længe Kontrakten vedvarede, og som efter Omstændighederne mulig endog burde forlanges suppleret ved en paalidelig Selvskyldnerkavtion for Kon- traktens Opfyldelse i det hele. At den nu værende Hovedforhandler, Justitsraad Hegels Depositum, der bestod af 18,000 Kr. i 4 pCt. kgl. garanterede sjælland- ske Jærnbane Prioritets Obligationer, ikke var forlangt forhøjet, uagtet Oppebør- slerne nu vare langt større, end da Kavtionen blev fastsat, var ikke alene en Følge af hans personlige Vederhæftighed, men ogsaa af den udmærkede Orden og Nøjagtighed, hvormed Forhandlingen foregik, saa at den ikke kunde være i bedre Hænder. Da Universitetet ogsaa efter en Bortforpagtning maatte lade dets avtentiske Almanaker og Kalendere beregne og redigere, fulgte det af sig selv, at Forpag- teren uden for den aarlige Afgift maatte betale de hertil horende, hidtil af Bruttoindtægten afholdte Beløb, nemlig: for Redaktionen af den danske Almanak................ 400 Kr. — - Skriv- og Rejsekalenderen............ 200 — — - den islandske Almanak.............. 200 — - 800 Kr. - Oversættelsen af den islandske Almanak ..................... 100 — til en Postembedsmand for Meddelelser til Skriv- og Rejsekalenderen.. 80 — for Revisionen af Fyrlisten til samme Kalender .................. 10 — 990 Kr. End videre var det en Selvfølge, at der med Hensyn til disse paa Universitetets eget Forlag udkommende Almanaker og Kalendere tillige maatte tages andre Be- stemmelser, saasom om Papirets Beskaffenhed, Trykningen, Almanakernes Størrelse, om Bibeholdelsen af de nu værende Priser, at den Rabat, som hidtil var givet Mellemhandlerne, fremdeles skulde vedblive o. a. desl. Til Oplysning fremsendte Komiteen en Afskrift af den norske Kontrakt, jfr, neden for Bil. B. Andrageren havde tilbudt efter Udløbet af de 5 Aar at forhøje Afgiften med 2,000 Kr. aarlig. Det vilde imidlertid, naar Universitetet ikke længere selv benyttede sit Privilegium, være næsten lige saa umuligt som, da det i sin Tid var overdraget Schultz, at vide, hvad det virkelig kunde indbringe, en Omstæn- dighed, der ogsaa syntes at tale mod Bortforpagtning, saa længe man havde al Grund til at være tilfreds med Udbyttet. I Anledning af, at Andrageren havde anført, at Tanken til hans Forslag var opstaaet ved at se, at Privilegierne i Norge og Sverige vare bortforpagtede, og at disse derved, naar Hensyn toges til det sandsynlige Salg af Almanaker, vistnok bragte en forholdsvis større Indtægt end Kjøbenhavns Universitets, bemær- kede Komiteen, at Afsætningen i disse Lande kun kjendtes af Forpagterne, og at det derfor ikke var muligt for andre at have en begrundet Mening om Forholdet mellem Privilegiernes virkelige Værdi og den Forpagtnings Afgift, der svaredes. Hovedgrunden til at nære Betænkelighed mod Bortforpagtning var ikke tilstede i hine Lande, hvor der, saa vidt vidstes, kun udkom et i Forhold til Danmark ganske ringe Antal Almanaker paa privates Forlag, hvad enten dette nu hidrørte fra, at en saadan Folkelæsning ikke der havde fundet Indgang, eller fra, at den Om Almanakprivilegiet. 1297 ved for høje Afgifter maaske ikke kunde skalfes. Forpagteren af det svenske Privilegium havde ikke villet give nogen som helst Oplysning om de svenske Almanakforhold. Den norske Forpagter havde oplyst, at han som midlertidig Indehaver af Privilegiet efter Forgodtbefindende kunde overdrage det til hvem han maatte ønske, og forbyde enhver fremmed Almanak, der kun blev lovlig ved af ham at forsynes med et Stempelmærke, der betaltes ham med 13 O, en Pris, der, hvis den ogsaa gjaldt for de smaa Kalendere og Dagfortegnelser, hvad vistnok var Tilfældet, meget betydelig oversteg Afgiften hos os; for de sidstes Vedkommende var det endog mere end det tredobbelte, hvortil endnu kom, at Ra- baten var betydelig lavere end her. Forpagtnings Afgiften havde tidligere ud- gjort 20,000 Kr„ men var for 1880 — 82 forhøjet til 28,300 Kr. I ethvert Til- fælde var Indtægten altsaa ikke højere end her, og det uagtet der blev budt de private Forlæggere her i Landet langt gunstigere Vilkaar, og uagtet der med Forpagtningen af det norske Privilegium fulgte fuldstændig Portofrihed saa vel for Rekvisitioner om Almanaker som for disses Afsendelse og for Pengenes Ind- sendelse, en Fordel, der ikke fulgte det danske Privilegium, og som betydelig vilde forøge dets Værdi. Af disse Grunde kunde en Sammenligning ikke anstilles Komiteen indstillede sluttelig, at Konsistorium vilde søge udvirket, at den ved kgl. Resol 13. Decbr. 1849 givne Tilladelse til, at Universitetet indtil videre selv maatte beholde Forlaget af Almanaken fremdeles vedblev, samt at det maatte tilkjendegives Boghandler Wagner, at hans Andragende om for visse Aar at forpagte Universitetets Almanakprivilegium ikke kunde bevilges. I Skrivelse til Ministeriet af 29. Januar 1880 sluttede Konsistorium sig ganske hertil, idet det særlig fremhævede, at Hensynet til de private Al- manakudgivere gjorde en Bortforpagtning af Almanakprivilegiet utilraadelig. 1298 Bilag A. Økonomiske Anliggender 1880—1881. Ove over de af Almanakprivilegiet i Finansaarene 1868—69 til 1878—; Kalenderaarøne 1869—78 ( Nettoindtægt Kr. 0.... F o i* F i li a i 1868-61). 23,134. 54 1869—70. 1870-71. 1871-72 23,424. 97 25,290. 72 ! 25,745. Almanaken for Aarene... Den danske Almanak.........{remitt'?^ — store Kontorkalender.....(rem'iu ^ • i j i ai i Ustemplet — islandske Almanak.......i remitt — lille Kontorkalender ... • {reinitt^^ Skriv- og Rejsekalenderen.....(romitt^ Daglig Lommebog...........{Stt!^ Tilsammen solgt... Plinchs Almanak ........{StU ttr. , , (stemplet Wl9bechs - ........(ikkeafh. Rom, Folkets Almanak • • • (remitt^ Rées store og lille nord. Alm.|^^^ct N. Hansens Familie-Alm... ^emitt^ Ferslews Kalender.......{remitt^ I alt solgte Exemplarer*)... 1809. 1870. 134,089 5,362 414 231 6,473 2,268 13,686 1,423 2,000 467 148 47 128,727' 183 4,205 12,263 1,533 101 147,012 152,859 28,124 420 243 5,000 304 13,500 1,185 2,000 470 150 32 1871. 124,735 177 4,696 12,315 1,530 118 143,571: 145,571 8,819 400 261 5,250 7 13,W0 1,460 2,000 477 148 41 136,752 139 5,243 12,040 1,523 107 1872. 155,995 11,059 400 273 5,750 240 13,500 1,255 2,000 436 147 39 155,804 100,000 9,400 90,600 87,700 19,217 -- 68,483 159,083 90,000 3,096 84,620 5,620 86,904 79,000, 92,000 11,600 83,000 80,400 83,000! 86,000 6,200 141! I b: 12.: i; i 164,' 79.t 86,825 500 165,904 163,400 166-1' *) Deraf: mod Afgift... afgiftsfrie .... 144,083 15,000 159,083 138,904 27,000 165,904 137,400 26,000 163,400 139.|! 0 166' Om Almanakprivilegiet. 1299 •t ndkomne Nettoindtægter samt over hvor mange Almanak er der for ede, remitterede eller solgte. 311 e -73. 1873-74. 1874-75. | 1875-7G. 1876—77. 1877-78. 1878-79. 4. 08 26,943. 04 28,930. 41 I 28,594. 69 29,453. 29 28,234. 16 29,330. 19 1 rø. 145,124 129 6,852 12,452 1,575 113 1874. 150,700 6,548 144,152 400 239 161 7,250 514 6,736 13,500 647 12,853 2,000 405 1,595 147 51 96 1875. 144,678 8,826 135,852 397 240 157 8,800 785 8,015 13,500 492 13,008 2,000 551 1,449 | ophørt. 1870. 138,500 2,929 135,571 400 278 122 8,750 576 1877. 148,500 9,080 139,420 400 292 108 9,400 2,412 6,988 14,000 778 13,222 1,800 486 1,314 161,052 1878. 142,430 2,973 139,457 200 92 108! 9,550 2,561 6,989 14,000 686 13,314 1,800 554 1,246 1879. Kan endnu ikke opgives. O, il <± 14,000 589 13,411 2,000 586 1,414 166,245 165,593 158,481 158,692 161,114 80,300 88,650 90,100 90,100 98,710 180 98,530 \ 105,100 11,000 96,100 12,000 84,100 103,900 1,792 102,108 29,990 3,900 26,090 10,000 551 9,449 1 85,000 18,900 66,100 107,800 1,850 105,950 45,000 11,075 33,925 25,496 11,960 13,536 2,500 374 2,126 74,700 18,100 56,600 103,027 2,627 100,400 63,200 ej afh.7,397 55,803 10,695 5,030 5,665 li "i} l UU 104,780 280 104,500 15,014 1,010 11,004 1 .....1 \ ............1 861 425 43b l 304 2*8 66 168,950 188,630 213,010 221,813 221,637 218,468 141,950 27,000 157,63C 31 ,OOC 181,040 32,OOC 190,813 31,00C 193,637 28,00C 184.46S 34,000 168,95C 188,631 213,04( 221,81c 221,637 218746£ 311 e Universitets Aaibofl. Universitets Aaibofl. 1300 Økonomiske Anliggender 1880—1881. For Final o. CO -C3 Almanaken for Aarene... Falkenbergs Kalender----{rcndtt^ Westrups Noteringskalender^.^"^'1 Kittendorf & Aagaards do.. |remitt^6t i rr i i /stemplet Ferslews Kalender.......lremitt E. Olsens Kontorkalender. r, . , (stemplet Pnemes Almanak........'lremi{t Salmonsens Skolekalender. (^emilt'^ Bergmann & Hansens Kai. M. Jensens Adressekort... Engelhardt & Lohses Alma- /stemplet nak-Lommetørklæder ... \remitt. I alt solgte Exemplarer... Ferslews Kalender..... ' {^ Wissing (Blochs) Fortemon- (stemplet naie-Almanaker........Iremitt. Delhancos kristelige Kai... (rem'itt^^ Thorkildsens Dagfortegn • {rcinTtt^^ Jødisk Almanak..........{Stt^ At overføre... 1868-69. 18«!). 4,083 26 2,600 3,000 27 973 4,057 2,600 2,973 1869-70. 1870-71. 1871-72, 1870. 1871. 1872. f 5,317 6,284 6,863 1. 301 629 452 5,013 - 5,655 - 6,4 3,000 6,202 8,550 1 2,566 3,562 3,000 -- 3,636 4,9 2,850 70 2,000 302 973 - 2,780 1,698 2,650 515 1,001 382 71 2,500 ■ 60 | 2,135 --2,4 1,593 1,001 311 / 5,000 " l 2,864 1,5 2,1 10,(503 12,491 12,738 17,5' 20,144 20,304 1,588 2,588 18,556 17,716 1,250 4,000 4,0001 20,080 1.854 1,250 4,467 18,226 1,250 - 1,306 610 1,250 1,100 118 246 280 982 1,060 330 352 3521 19,890 304 304 20,330 350 350 24,156 20,288 2,432 1,016 300 350 iM 0 l,d Om Almanakprivilegiet, 1301 ene >—73. m. 5 o o 4 o 7 o 3 1873-74. 1874. 7,115, 7,922 84 7,838 fortsættes nu 4,606 / som 4 0- 2,400 2,323 1,197 9,499 2,400 9,499 15,241 19,737 1874-75. 1875. 8,225 16 2,500 5,019 1,624 8,209 2,500 3,395 1875—76. • 187C. 8,403 303 8,100 1876—77. 1877. 1877—78. 1878-79. 2,500 52 3,497 589 2,448 2,908 14,104 13,456 9,162 633 2,700 5,849 1,177 8,529 2,700 4,672 1878. 10,619 1,016 1879. Kan 9,603 endnu ikke opgives. 2,728 123 6,368 2,605 6,368 2,000 997 96 1,003 96 1,000 324 149 676 i 6,083 l 149 6,083 17,000: 25,484 2,419 - 18,216 4,010 20,706 1,756 1,020 2,546 290 4,010 - 2,256 18,950 19,056 200 860 1,020 18,856 860 >0 350 350 850 350 350 21,485 24,330 22,322 2,316 2,322 506 499 1,81 Oj 19,184 21,152 850 2,855 18,334 1,000 1,016 1,000 350 350 21,494 350 1,823 18,297 1,016 350 1,718 21,232 3,615 1,718 17,617 21,486 350 350' 19,685 164* 1302 Økonomiske Anliggender 1880—1881. Almanaken for Aarene... Overført... Fix's Adressekort.......fstemplet Iremitt. Thierry's do..............{stemplet J (remitt. E Olsens do,...........{« Bahnsous .............{rem7t!et Thomsen & Bojesens Dag-fstemplet fortegnelse.............(remitt. Walboms Pnltalmanak.... |®^tPtlet WestnipsNoteriagskalender|^^P'ot Typografisk Forenings jstemplet Adressekort ...........(remitt. Mortensens Jubilæumsalm.. |stcn?£^ot Iremitt. Jørgensens »fe Knudtzons fstemplet Adressekort ...........i remitt. At overføre... For Fina 1868 - 69. 1869—70. 1870-71. 1869. 1S70. 1871. 300 200 19,890 300 200 300 199 20.330 300 199 .../ I 24,156 300 400 500 245 300 -- ■ 300 j 400 - I 255 i 20,390 20,829 25,111 Om Almanakprivilegiet. 1303 ene 1-73. 1873- -74. 1874- -75. 1*75 76. 1876- -77. 1877- -78. 1878-79. 73. 1874. 1875 . 1876. 1877 187? 1879. 21,485 24,330: •22,322 21,494 21,486 19,685 Kan 3 300 300 296 301 300 endnu 298 300 300 * 296 * 304 300 ikke opgives. 1 294 \ 490 438 616 257 • 294 / \ » 490 438 • 616 > 15 ) 100 400 400 1,300 1,300 750 65 685 747 747 600 112 488 400 67 S33 .....) 504 401 504 1,007 400 395 974 401 1,007 400 n 395 974 568 278 568 i n 278 250 400 311 250 \ " 250 2,398 » 400 2,315 • 311 1,865 41 209 2,131 \ 4,100 1,395 2,705 2,598 200 2,586 271 2,632 767 2,600 469 48 \ • 48 598 528 • 598 /....... \ * 528 133 136 308 \ • 133 • 136 » 308 U- * 22,155 30,802 27,288 26,873 25,423 25,084 1304 Økonomiske Anliggender 1880- 1881. o Almanaken for Aarene .. Overført... Søndagspostens Kalender. . JrrnVitt'0* Bjørnbaks gratis Taschen- [stemplet kalender...............jremitt. L. Lassens Lomme-Alm . isten}P'et (remitt. Wagners(Walboms) Lomme-Istemplet bogs Kalender.........Iremitt. Hingstrøm & Schreiers Salmonsens farmacevtiske [stemplet Kalender..............Iremitt. Kittendorff & Aagaards tyske [stemplet Salonkalender..........j remitt. . ,, , fstemplet Aamodts d0.............{remitt. Knblmanns Adressekort... ^ E. Olsens Dagfortegnelse.. Taulows „o..............{£-g* Hoffensbergs Kalender .... M. Jensens Adressekort... 1 I alt solgte Exemplarer... 1868-69. 1869—70. 1870- 71. 1869. 1870. 1S71. 20,390 '20,829 25,111 286 286 20,676 20,829 25,111 Anni. Til Oplysning om, hvad Almanaken for hvert af Kålen deraarene 1 86 9_ 1 8 7 8 har givet Universitetet i Nettoindtægt, meddeles følgende Oversigt: for 1869 var Indtægten........................23,021 Kr. 72 0. — 1870 — ........................24,293 — 27 — — 1871 — ........................24,758 — 60 — — 1872 — ......................25,105 — 97 — At overføre.., 97,179 Kr. 56 ø. Om Almanakprivilegiet. 1305 ene -73. 1873-74. 1874—75. 1875-76. 1876-77. ■1877-78. 1878-79. n. 1874. 22,155 30,802 22,155 30,802 1875. 187«. 1877. 27,288 / 1,999 202 36,873 1,999 25,423 27,288 202 / 3,100 •"{ 1,872 1,228 f 3,003 ' ( 2,287 102 716 I 102 29,074 27,469 1878. 25,084 1,616 54 1,990 1,503 1,472 406 1,000 400 203 1,000 678 53 610 687 1879. Kan endnu ikke opgives. 1,562 487 1,066 600 203 322 53 610 687 30,674 Overført. . 1873 1874 — 1875 — 1876 1877 1878 — 97,179 Kr. 56 ø. 25,525 — 47 — 27,307 — 78 — 28,632 — 16 — 28,743 — 28 — 28,694 — 03 — 29,717 — 91 — I alt... 265,800 Kr. 19 O. 1306 Okonomiske Anliggender 1880—1881. For Finansaarene 1868 — 69 til 1877 — 78 var Netto indtægten: for 1868 — 69 ........................................23,134 Kr. 54 0. — 1869 — 70 ........................................23,424 — 97 — — 1870—71 ........................................25,290 — 72 — — 1871—72 ........................................25,715 — 04 — — 1872 — 73 ........................................24,904 —- 08 — — 1873-74 ......................................26,943 — 04 — — 1874 -75 ......................................28,930 — 41 — — 1875- 76 ........................................28,594 — 69 — — 1876-77 ......................................29,453 - 29 — — 1877- 78 ........................................28,234 - 16 — I alt. . . 264,624 Kr. 94 0. Forskjellen mellem det sidste Beløb og den samlede Nettoindtægt for Kalenderaarene 1869 — 78 ligger i, at der i Finansopgjørelsen er medtaget følgende Beløb, der ere fradragne ved Beregningen af Kalenderaarenes Indtægt: Udgift i Finansaaret 1868 — 69 for remitterede Kalendere for 1868 ................................... 1,089 Kr. 81 0. Indtægt i samme Finansaar for solgt Makulatur af Almanaken for samme Aar........................................23 — 47 — 1,066 Kr. 34 ø. og at der i Kalenderaarsberegningen er optaget følgende Beløb, der først ere komne til Indtægt og Udgift i Fi- nansaaret 1878—79: Indtægt af solgte Almanaker for 1878 722 Kr. 61 0. Udgift for remitterede Almanaker for samme Aar.................... 623 — » — 99 Kr. 61 0. Indtægt af solgt Makulatur af Alma- naken for 1878 ................ 9 — 30 — 108 — 91 — I alt... 1,175 Kr. 25 ø. Lægges hertil fornævnte Indtægt for Finansaarene 1868- 69 til 1877-78.................................... 264,624 — 94 — udkommer den samlede Nettoindtægt for Kalenderaarene 1869 — 78 ....................................... 265,800 Kr. 19 0. Om Almanakprivilegiet. 1307 Bilag B. Det akademiske Kollegium overdrager herved til N. N. Forlagsretten til den almindelige Almanak for Aaiene 1877, 1878 og 1879 samt Forlagsretten til den navtiske Almanak for Aarene 1879, 1880 og 1881 paa følgende Vilkaar: 1. Der trykkes tre Slags Almanaker, foruden Kontor- og Rejsekalendere, nemlig: a. Den almindelige Almanak, som forbliver uforandret med Hensyn til Ind- hold, Format og Størrelse. Oplaget skal være mindst 80,"00. Af disse trykkes 65,000 for Christiania og 15,000 for Throndhjems Polhøjde. Dog tillades det Forlæggeren, i Fald det maatte ønskes, at trykke denne Udgave af Almanaken i et mindre Antal Exemplarer eller ganske at slojfe den, mod at der af den statistiske Udgave af Almanaken (litr. b) trykkes et saa meget større Antal. b. En almindelig Almanak af Format som den navtiske og med 32 Sider. Den skal have samme Indhold som den almindelige Almanak og desuden meddele saa mange statistiske Opgaver af almen Interesse, som Rummet tillader. Disse Opgaver skulle indtage en særskilt Plads i Slutningen af Almanaken. Heraf trykkes mindst 20,000 Explr., 16,000 for Christiania og 4,000 for Throndhjems Polhojde. c. Den navtiske Almanak af Format og Indhold som hidindtil og i et Oplag af mindst 12,000. De under b. og c. nævnte Almanaker trykkes med latinske Typer. Private Avertissementer maa ikke optages i Almanaken. 2. Almanaken maa ikke trykkes uden for Norge. Tilsidesætter Forlæggeren denne Betingelse, erlægger han 300 — tre hundrede — Speciesdaler til Christiania Fattigkasse for hvert Aar, hvori herimod er handlet. 3. Ethvert Aars Almanaker skulle være trykte og færdige til Afsendelse, hvad de for Throndhjems Polhøjde beregnede angaar, inden det foregaaende Aars Maj Måaneds Udgang, og af de for Christiania Polhøjde beregnede den første Halvdel inden det foregaaende Aars Juli Maaned og den anden Halvdel inden samme Aars September Maaneds Udgang. 4. Forlæggeren skal være berettiget til at fordre Manuskriptet til Almanaken udleveret fra sammes Forfatter tvende Maaneder, førend den efter foregaaende Post skal være trykt og færdig til Afsendelse. Almanakens Forfatter er paa sin .Side berettiget til at fordre hvert Slags Almanak færdig sat og korrigeret inden 6 — sex — Uger fra Manuskriptets Aflevering 5. Til ethvert Slags Almanaker anvendes en saa stor Papirsort, at hvert Exemplar efter at være falset og beskaaret erholder en Margen af mindst 3 — tre — Linier paa alle Sider. Valget af Papir og Skriftsort bestemmes efter Overenskomst med Bestyreren af det astronomiske Observatorium. 6. Af ethvert Slags Almanak indsender Forlæggeren hvert Aar til det akademiske Kollegium et med hans egenhændige Underskrift forsynet Exemplar, som, efter af dette at være befundet frit for Trykfejl, vedtages som Normalexemplar. Enhver Trykfejl, som ikke findes i bemeldte Normalexemplar, bevirker for Forlæggeren en Mulkt af 5 - fem — Spe. til Universitetskassen. 7. Almanakens Distribution kan besørges gjennem Rigets Postmestre, hvilke derfor af Forlæggeren nyde 8 — otte — pCt. af Beløbet for de Exemplarer, Universitet« Aarbog. 165 1308 Økonomiske Anliggender 1880—1881. enhver af dem sælger. Det nærmere herom findes anfort i den af Universi- tetet under 30. Sept. 1815 i Rigets offentlige Blade indførte Bekjendtgjorelse. Dog tillades det ogsaa Forlæggeren uden for Posterne at besørge Almanakens Distribution paa saadan Maade, som han hensigtsmæssigst og fordelagtigst eragter; men i dette Tilfælde paaligger det ham: a. inden Midten af Juli Maaned hvert Aar at underrette det akademiske Kollegium, om han ganske eller for en Del vælger denne frie Forhand- lingsmaade; b. at paase, at Udsalgsstederne ikke blive færre og Distrikternes Adgang til at forsyne sig med Almanaken ikke vanskeligere, end om Udsalget foregik ved Postmestere og Postaabnere; c. inden Oktober Maaneds Udgang i Christiania, Hamars, Christianssands og Bergens Stifter samt inden Avgust Maaneds Udgang i Throndhjems og Tromsø Stifter i enhver Kjøbstad og enhver af de betydeligste Handelspladser hos en paa Stedet bosiddende Mand at indlægge til For- handling et tilstrækkeligt Antal Almanaker af hvert Slags. Han har til Kollegiet at indberette saa vel, hvor stort et Antal af hvert Slags Almanaker, han har sendt til Forhandling, som efter hvert Aars Udgang, hvor stort et Antal der paa ethvert Sted er solgt, og, hvis det af Kollegiet forlanges, at godtgjore disse Opgavers Rigtighed med saadanne Bevisligheder, som efter Omstændighederne kunne tilvejebringes; d. saa vidt muligt at have Indseende med, at den fastsatte og Almanaken paatrykte Pris ikke overskrides. 8. Forlæggeren maa for uhæftede Almanaker af hvilket som helst Slags ikke tage højere Betaling end 5V2 — fem og en halv — Skilling Stykket. For hæftede og beskaarne maa Prisen ikke sættes højere end 6 — sex — Skilling Stykket. Prisen paa Kontorkalendere maa ikke være højere end 6 -- sex — Skilling pr. Stykke. 9. I aarlig Afgift for de ved denne Kontrakt tilstaaede Rettigheder, derunder ogsaa indbefattet Afgiften for Forlagsretten til den navtiske Almanak for Aarene 1880 og 1881, erlægger Forlæggeren, jeg N. N., for hvert af de 3 Aar 1877, 1878 og 1879 5,000, er fem tusinde, Speciesdaler, der betales for hvert af disse tre Aar i tre Terminer, nemlig 1. Marts, 1. Juni og 1. Sept, hver Gang med en Tredjedel af den aarlige Afgifts hele Belob. 10. Forlæggeren forpligter sig til, saafremt det af Universitetet maatte forlanges, at udvide den almindelige samt den statistiske Udgave af Almanaken med indtil 16 — sexten — Blade. 11. For saa vidt nogen Udvidelse eller Forandring i den navtiske Almanak af Kollegiet maatte findes hensigtsmæssig, forpligter Forlæggeren sig til at foretage denne uden Forandring i Afgiften. 12. I Tilfælde af, at den omkontraherede aarlige Afgift ikke prompte bliver betalt eller i Tilfælde af nærværende Kontrakts Misligholdelse for øvrigt, skal det akademiske Kollegium være berettiget til at anse nærværende Kon- trakt ophævet og til uden nogen som helst Indsigelse fra min, N. N.s, Side strax at overdrage Forlagsretten til Almanaken for de tilbage staaende Om Almanakprivilegiet. 1309 Aar af oven nævnte Tidsrum til andre. Det Tab, som herved maatte opstaa for Universitetet, er jeg, N. N , forpligtet til at erstatte. Til Sikkerhed saa vel for prompte og skadesløs Betaling af den bestemte Afgift som for nærværende Kontrakts Opfyldelse i øvrigt vil N. N. underskrive nærværende Kontrakt som Selvskyldnerkavtionist. Originalkontrakten beholder det akademiske Kollegium, som deraf meddeler Forlæggeren en bekræftet Gjenpart. I Skrivelse af 17. Febr. bifaldt Ministeriet, at Universitetet indtil videre selv beholdt Forlaget af Almanaken, og at det fremkomne Andragende ikke kunde bevilges; men det begjærede taget under Overvejelse, om det ikke maatte være gjørligt ved en Forhøjelse baade af Priserne paa Universitetets egne Almanaker og af Afgifterne for de med Universitetets Tilladelse af private ud- givne Almanaker og Kalendere at skaffe Universitetet en forøget Indtægt, uden dog derved at trykke Omsætningen af Almanakerne i nogen følelig Grad. I en Erklæring af 25. Sept. oplyste Almanakkomiteen, at Salgsprisen fol- de paa Universitetets eget Forlag udkommende Kalendere, saaledes som den efter Møntforandringen blev bestemt ved Ministeriets Skrivelse af 28. Marts 1874 (Aarb. f. 1873 — 75 S. 369—70) var for hvert Esemplar af a. Den alm. danske Almanak, uhæftet 15 0. (hæftet 16 ø.), 145,073 Af samtlige disse Almanaker og Kalendere erholdt enhver ved Parti-Indkjøb af mindst 50 Explr. 20 pCt. Rabat, saa at f. Es. den almindelige danske Almanak solgtes Mellemhandlerne for 12 O. uhæftet. At forhøje Prisen for den islandske Almanak og Skriv- og Rejsekalenderen —, hvilken sidste efter at være blevet udvidet blev forhøjet fra 50 ø. til 1 Kr., fra hvilken Tid Afsætningen stadig var aftaget med c. 100 Explr. aarlig —, kunde der ikke være Tale om. Afsætningen af den store Kontorkalender var for intet at regne, og den lille Kontorkalender medtog saa lidet til Papir og Tryk, at Indtægten endog maatte anses for rigelig. Der vilde altsaa kun kunne være Spørgsmaal om en forhøjet Betaling for den almindelige danske Almanak, der afgav Hovedindtægten for de af Universitetet udgivne Kalendere. Prisen paa denne var i Tidens Løb blevet forhøjet, senest ved kgl. Resol. 6. Marts 1833 (i Reskr, Saml ), fra hvilken Tid denne Almanak, som tidligere kun bestod af 1 Ark, blev udvidet til IV2 Ark. Uden Forhøjelse i Prisen forøgedes den yder- ligere i Henhold til kgl. Resol. 12. Apr. 1844 (i Reskr. Saml.) med V2 Ark, og udgjorde saaledes nu 2 Duodezark = 3 sextensidige Ark efter Almanakens Format, der, som oven for nævnt, solgtes enkeltvis for 15 ø. uhæftet, eller for 5 ø. Arket, hvilket vel kunde synes at være en særdeles billig Pris. Dette var imidlertid ikke Tilfældet i Sammenligning med liere andre Bøger eller Skrifter, som vare bestemte til at erholde en vid Udbredelse. I en med Komiteens Erklæring Solgte Explr. for Aaret 1819. b. Den islandske Almanak, uhæftet 10 ø. (hæftet 11 ø.).. c. Den store Kontorkalender 15 0..................... d. Den lille Kontorkalender (Huakalenderen) 8 ø......... e. Skriv- og Rejsekalenderen (uindbundet) 1 Kr........... 7,365 114 13,952 1,111 165* 1310 Okonomiske Anliggender 1880—1881. fremsendt Udtalelse af Almanakens Hovedforhandler, Justitsraad Hegel*) henledede denne Opmærksomheden paa, at den billigste Udgave af Psalmebogen, til hvilken det kgl. Vaisenhus havde Eneret, bestod af 32 Ark, som i raa Materie kostede 40 ø., altsaa 1V4O. Arket, en Pris, som havde medvirket til en betydelig forøget Af- sætning. Det Overskud, Psalmebogen gav, havde i de senere Aar været større end nogen Sinde tidligere, da Priserne paa de forskjellige Udgaver vare højere. Psalmebogen kostede vel næppe mere end Papir og Trykning, medens Almanakens Udgivelse medførte forskjellige andre Udgifter, navnlig Honorar for de aarlige Beregninger, Stempling og anden Kontrol, bedre Papir m. v. Disse Udgifter kunde ansættes til omtrent 1 O. pr. Ark; men desuagtet blev Prisen pr. Ark af Almanaken dog den dobbelte mod Psalmebogen. Afsætningen af Almanakerne, særlig de af private udgivne, var, ligesom med Psalmebogen, til do nu værende Priser stadig tiltaget og Nettoindtægten af Almanakprivilegiet dermed forøget, hvilket bedst saas deraf, at det aar- lige Overskud, som i Gjennemsnit for de 5 Finansaar 1869 — 70 til 1873 —74 Udgjorde 25,255 Kr. 57 O., i de næste 5 Finansaar 1874— 75 til 1878—79 steg til 28,908 Ivr. 55 O. og i sidste Finansaar 1879 — 80 havde udgjort 29,367 Kr. 04 O., et Resultat, hvormed Universitetet formentlig kunde være særdeles tilfreds. Hvorledes Udbyttet vilde stille sig, naar man forsøgte ved en Prisforhojolse at bringe endnu mere ud, kunde selvfølgelig ikke forudses; men saa meget var vist, at Befolkningen, som nu i en meget lang Aarrækko var vant til at give den sædvanlige Pris, vilde blive misfornøjet med at affordres selv et saa ringe Paalæg som f. Ex. 2 O. pr. Expl. Komiteen troede derfor, hvad ogsaa Justitsraad Hegel havde udtalt, bestemt at burde fraraade at forhøje Prisen i alt Fald for Universitetets egen Almanak. Afgiften for de Almanaker og Kalendere, der med Universitetets Tilladelse udgaves af private, var følgende: a. naar hele den almindelige danske Almanak med Markedsfortegnelser m. v. optoges, pr. Expl. 12V2 O., b. naar der kun optoges, hvad der indeholdtes i den af Universitetet udgivne Huskalender, 8 O. og c. for Dagfortegnelser med Angivelse af Helligdage 4 O. Udgiverne fik den sædvanlige Rabat 20 pCt., saa at der betaltes til Uni- versitetet henholdsvis 10, 62/s og 3l/6 O. pr Exemplar. For Kalenderaaret 1879 var solgt af a. 209,721 Stkr. -f- 34,000 afgiftsfrie = 175,721 Stkr., af b. 17,459 og af c. 29,781. At forlange en højere Afgift, end der svaredes af de under b. omhandlede, i forskjellige Former udgivne Kalendere, gik ikke an, da den var ganske lig med Prisen paa den tilsvarende, paa Universitetets eget *) Justitsraad Hegel udtalte sig stærkt mod en Forandring i de liu bestaaende Priser. Medens nemlig en Forøgelse af Stempelafgiften vilde være de private Udgivere — der kunde dog være Tale om en Prisforhøjelse af Erslevs (Flinchs), Wisbechs og Roms Almanaker — højst ubehagelig, vilde en Prisforhøjelse af Universitetets almindelige Almanak, hvor ringe (len end var, alene i Egenskab af Prisforhøjelse fremkalde Misfornøjelse hos Publikum, som særlig i Anliggender af denne Art holdt sig nøje til Vane og Tradition. Om Almanakprivilegiet. 1311 Forlag udkommende Huskalender. I Virkeligheden havde Universitetet endog en lidt større Indtægt af de fremmede Kalendere derved, at Udgiverne selv betalte Papir og Tryk. Ikke heller af de under c. opførte Dagfortegnelser kunde Af- giften forhøjes, uden at de fleste af disse, der for en Del udsendtes gratis til Handelsvenner som Adressekort eller Priskuranter, vilde ophøre, hvorved Universi- tetet, i Stedet for en Indtægts Forøgelse, vilde lide et ikke ubetydeligt Tab. Der kunde altsaa kun være Spørgsmaal, om det vilde være tilraadeligt at forhøje Afgiften for de under a. nævnte illustrerede Almanaker. Til Forsvar herfor kunde siges, at da Afgiften ikke direkte blev erlagt af Kjøberne, hvilke tvært imod betalte Udgiverne en langt højere Pris som en naturlig Følge af, at Almanaken kun udgjorde en lille Del af Bøgernes Indhold, var der ikke den samme Grund til at fastholde den nu værende lavere Afgift, som Prisen paa Universitetets egne Almanaker, og der vilde derfor, naar Afgiften fandtes for lav, saa meget mindre ligge nogen Ubillighed i at forlange en noget højere Godt- gjørelse som hvert Exemplar af de illustrerede Almanaker nu, efter at der var indrømmet de 3 største Udgivere den foran nævnte extraordinære Rabat, gav Universitetet en lidt mindre Nettoindtægt end dets egen almindelige Almanak. Udgiverne vilde imidlertid naturligvis blive misfornøjede med enhver Forhøjelse, og i Særdeleshed, naar denne ikke gik Haand i Haand med en samtidig Prisforhøjelse paa Universitetets egen almindelige Almauak. I ethvert Til- fælde frygtede Komiteen for, at Udgiverne ikke selv vilde bære Forhøjelsen, men derimod benytte Lejligheden til at fordyre Prisen paa deres Almanaker —, sandsynligvis for Afrundings Skyld endog med mere end Paalæget i Stempelafgiften —, eller ogsaa vilde de mulig søge at indvinde Merudgiften ved at anvende mindre paa den for Tiden saa yndede Folkelæsning, alt under Paa- beraabelse af, at Universitetet havde tvunget dem dertil ved at forlange en højere Betaling end hidtil. Begge Dele vilde skade Universitetet, som Yed den nu be* staaende Afgift havde haft og endnu havde en meget betydelig Indtægt af de fremmede Almanaker, som Følge af, at disse havde taget et saa overordentligt Op- sving, at Antallet nu langt oversteg, hvad der solgtes af den almindelige Almanak, medens det var ganske usikkert, hvorledes Afsætningen under forandrede Forhold i Fremtiden vilde stille sig. Komiteen fandt derfor overvejende Betænkelighed ogsaa ved at forhøje Afgiften af de af private udgivne Almanaker. Skulde der desuagtet ad denne Vej søges et større Udbytte af Privilegiet, burde dette formentlig ske Ved et Paalæg af 2 O. for hvert Exemplar baade af Universitetets almindelige danske Almanak og af de af private udgivne Almanaker, første Gang for Almanakerne for Aaret 1882. Saafremt det med denne Forhøjelse virkelig lykkedes at bevare den samme Afsætning som for det sidst forløbne Kalenderaar 1879, vilde Merindtægten blive: 1. af Universitetets egen Almanak for 145,073 Explr. å 2 O. 2,901 Kr. 46 0* efter Fradrag af 20 pCt. Rabat ved Partiindkjøb og 5 pCt. til Hovedforhandleren, i alt 25 pCt. ,, .............* 725 — 36 — 2,176 Kr. 10 O. At overføre.., 2,176 Kr. 10 0. 1312 Økonomiske Anliggender 1880 -1881. Overført... 2,176 Kr. 10 0. 2. af de af private udgivne Almanaker, efter Fradrag af de afgiftsfrie, for 175,721 Explr. a 2 0,... 3,514 Kr. 42 ø. -f- 25 pCt. til Udgiverne og Hovedfor- handleren ........................ 878 — 60 — 2,635 — 82 — Universitetets Merindtægt... 4,811 Kr. 92 0. Saafremt Prisen paa Universitetets egen Almanak blev uforandret, men de privates Afgift forhøjedes med 2 0., vilde disse helt kunne unddrage sig Forhøjelsen ved at kjøbe den først nævnte til Indhæftning i deres Bøger. En anden Sag var, at Udgiverne naturligvis helst vilde undgaa, at Almanaken fik et og den øvrige Del af Bogen et andet Format, og dette vilde Kjøberne ej heller næppe taale i Længden. Sluttelig henstillede Komiteen, for det Tilfælde, at en For- højelse vedtoges, om ikke Universitetets -Ide Indtægtspost »Indtægter af Almanak- privilegiet' med behørig Forklaring skulde forhøjes i Finanslovforslaget for 1881 — 82, i hvilket Finansaar Overskudet af Almanaken for 18S2 kom til Indtægt. Til denne Erklæring sluttede Konsistorium sig ganske i Skrivelse til Mini- steriet af 9. Oktbr. 1880. Under 18 s. M. tilskrev Ministeriet derefter Konsi- storium, at det var enigt med det i, at der for Tiden ikke var tilstrækkelig An- ledning til at forhøje Priserne paa Universitetets egne Almanaker lige saa lidt som Afgifterne af de Almanaker, der udgives af private. b. Gjennemforeisen af Loven om Tidens Bestemmelse m, m. I Følge Loven af 6. Febr. 1880 om Tidens Bestemmelse paaligger det en- hver at kjende Længdeforskjellen mellem Kjøbenhavn og den By (eller dog det Sogn), hvori han opholder sig, og under Forhandlingerne i Rigsdagen var det stedse forudsat, at Almanaken skulde give det i saa Henseende nødvendige Hjælpemiddel. Almanakens Redaktør, Prof. Schiellerup, udtalte sig derfor i Skri- velse til Almanakkomiteen af 4. Marts 1880 om, hvorledes dette skulde ske. Holdt man sig til disse Forhandlinger, ytrede han, vilde dette Hjælpemiddel komme til at bestaa i et til Almanaken føjet Tillæg, indeholdende en alfabetisk Liste over alle Sogne (o: Kirker) med vedføjet Længdeforskjel. Da en Side i Almanaken, naar Bekvemmelighed i Brugen af Listen toges i Betragtning, kunde indeholde 100 saadanne Positioner, vilde der medgaa 6 å 7 Blade. Udeladelsen af Telegrafstationerno, som fik Tiden fra Kjøbenhavn, vilde ikke forandre noget væsentligt i Overslaget. Noget mere kunde man indvinde, naar man støttede sig til den Betragtning, at det var tilstrækkeligt at angive Længdeforskjellen paa nærmeste Minut, men selv om man vilde ordne Sognene i Grupper fra Minut til Minut, vilde Listen, naar man ikke lod Overskueligheden aldeles ude af Betragt- ning, dog blive ret anselig. En radikal Methode at udfore Forkortningen paa, vilde jo være at gjøre et Udvalg; men denne ansaa han ikke for at være i kor- rekt Overensstemmelse med Loven. Man kunde imidlertid ogsaa ordne Sagen paa en helt anden og, som det forekom ham, ret praktisk Maade. Undervisnings- ministeriet kunde nemlig af Krigsministeriet forlange Opgivelse af de af General- staben optagne Kirkers Beliggenhed, og derpaa paalægge Præsterne at sørge for, Om Almanakprivilegiet. 1313 at Længdeforskjellen blev malet paa et fremtrædende Sted i Sognet, f. Ex. paa Kirken, saa havde Almanaken blot i al Almindelighed at henvise til dette Tal, der jo dog kun havde Interesse for nogen, saa længe han opholdt sig paa Stedet. Paa denne Maade vilde Loven altsaa træde i Kraft, naar Tallet var malet. Med Skrivelse af 11. Marts forelagde Almanakkomiteen Sagen for Konsi- storium. Ogsaa den ansaa det for en nødvendig Konsekvens af L. 6. Febr. 1880, at der arbejdedes hen til, at hver Mand i Landet erfarede og erindrede Klokke- sletsforskjellen mellem hans Hjem og Observatoriets Meridian med et Minuts Nøjagtighed. Uden dette vilde Almanakens Tidsangivelser og særlig dens Vej- ledning til selvstændige Tidsbestemmelser være spildte for den allerstørste Del af dens Læsere. Komiteen var med Prof. Schiellerup enig i at anse det for lidet heldigt at fylde en Række Blade i Almanaken med en Liste over de forskjellige Landsbyers eller Kirkers Længde Øst eller Vest for Kjøbenhavn. I en saadan Liste vilde enhver Læser kun finde en enkelt Angivelse, der kunde interessere ham, og for særdeles mange Læsere vilde hele Listen savne al Interesse. Og det gik ikke an at reducere Listens afskrækkende Længde ved vilkaarlig Udsky- delse af de mindre betydelige, afsides liggende eller svagt befolkede Steder i landet; thi netop paa saadanne Steder kunde det med Føje antages, at Alma- nakens Tidsangivelser og Kjendskaben til Stedets Længde vilde være mest til Nytte. Derfor anbefalede Komiteen paa det varmeste den Foranstaltning, som Prof. Schiellerup havde bragt i Forslag. Men medens Komiteen haabede, at den ved velvillig Imødekommen af de paagjældende Myndigheder og Kirkeejere vilde kunne blive gjennemført overalt eller saa godt som overalt, og medens den er- kjendte, at naar den var gjennemført, vilde den fritage Almanaken for en be- tydelig Vanskelighed, saa var Foranstaltningen dog endnu ikke truffet, og fra Almanakens Side burde der bidrages saa vel til Gjennemførelsen af Foranstaltningen som midlertidig, indtil det turde antages, at enhver kjendte sit Steds Klokkeslets forskjel, til direkte Oplysning om dette Forhold. Men selv til midlertidig Optagelse var en Tabel paa 6 a 7 Blade altfor lang for Almanaken og derhos meget bekostelig Idet Komiteen derfor ansaa det for vigtigt, at der midlertidig, i alt Fald for 1881, i Almanaken optoges en speciel Meddelelse om Klokkesletsforskjellen for de forskjellige Dele af Landet, og ikke kunde tilraade at give denne Meddelelse Form af Lister over alle de enkelte Ste- ders Klokkesletsforskjel, saa den ikke anden Udvej end at foreslaa, at der til midlertidig Optagelse i Almanaken udarbejdedes en Inddeling af Landet i nord- sydlige Bælter, for hvilke Klokkesletsforskjellen nærmest var 1, 2 o. s. v. Mi- nuter, med tilstrækkelig detailleret Angivelse af Grænseliniernes Gang. Til nær- mere Forstaaelse af dette Forslag tilføjede Komiteen med fornøden Reservation følgende Prøve. Samme Tid som Kjøbenhavn havde paa nærmeste hele Minut Oresunds- kysten fra Helsingøregnen til Kjøbenhavns Omegn og Møens Klint indtil en vest- lig Grænselinie, der fra Vest for Hornbæk gjennem Klosterris gik mellem Bi- strup og Bøttrnp, videre Syd paa over Tikjøb, gjennem Vestenden af Danstrup Hegn, Vest for Langerød, øst for Bøstrup, Hesselrød og Fredtofte, midt over Sjæl Sø lige Vest for Rudeskov paa Østsiden af Furesøen, mellem denne og Virum over den vestlige Del af Bagsværd Sø, øst for Bagsværd, Vest for Gladsaxe, Øst for Herløv, Vest for Rødovre og Damhuskroen, Vest for Brøndby- 1314 Økonomiske Anliggender 1880—1881. øster og Avedøre, og paa Møen o. s. v. Da disse Liniers indbyrdes Afstand blev omtrent 2 Mil, turde det vel antages, at man paa ethvert Sted vilde kjende nogle Punkter af begge de paagjældende Grænselinier, og derigjennem erfare Klokkesletsforskjellen paa nærmeste Minut. Denne Beskrivelse vilde med tilbørlig Okonomi formentlig kunne rummes paa 3 a 4 Sider af Almanaken, og i alt Fald var det vel rimeligt, at Meddelelsen i denne Form kunde have nogen selvstændig Interesse for mange, ogsaa blandt de Læsere, som ikke vilde gjøre Prug af Klokkesletsforskjellen. Derhos burde Almanaken optage en kort Redegjørelse for Tidsregningens Ordning i Grænselandene Sverige og Tydskland. Loven om Tidens Bestemmelse nødvendiggjorde imidlertid en anden Til- føjelse til Almanaken. Ved Siden af de ubestridelige Fordele, denne Lov med- førte, gjorde den det vanskeligere end forhen at bruge Solskiver til selvstændig Bestemmelse af Tiden, og dog var det netop ved de Forbedringer i Kommunika- tionsmidlerne, som havde haft denne Lov til Følge, blevet vigtigere end fer at have nøjagtig Kjendskab til Tiden. I Kommunikationsmidlernes umiddelbare Nærhed afhjalp disse selv Savnet gjennem Stationsurene, som kunde stilles ad telegrafisk Vej efter selve Observatoriets Tidsbestemmelser; men i mere afsides liggende Egne var der god Brug for en forøget Anvendelse af Solskiver. Komi- teen mente derfor, at Almanaken passende kunde anvende omtrent en Sides Plads til Anvisning om Indretning af hensigtsmæssige Solure og til deres Brug; nær- mest tænkte den paa en Anbefaling til at indrette Kulminationssolskiver (be- staaende af en lodret hængende Snor og et simpelt Mærke lige Nord for denne i en saadan Afstand, at det tydelig kunde iagttages, naar Snorens Skygge dækkede Mærket). En saadan Meddelelse vilde formentlig kunne stifte megen Nytte. Med Skrivelse af 19. Marts forelagde Konsistorium Sagen for Ministeriot og indstillede: at Ministeriet vilde drage Omsorg for, at hver Kirkebygning i Landet kom til at bære et Tal, der angav Forskjellen mellem Stedets egen Middeltid og Landets Fællestid, saaledes at Almanaken kunde forudsætte dette Tal be- kjendt for hver Mand og hvert Sted, og indskrænke sig til at forklare dets Betydning og Brug, at der til midlertidig Optagelse i Almanaken udarbejdedes en Inddeling af Landet i nord-sydlige Bælter, for hvilke Klokkesletsforskjellen nærmest var 1, 2 o. s. v. Minuter, med tilstrækkelig detailleret Angivelse af Grænse- liniernes Gang, og at Almanaken anvendte c. 1 Side til Anvisning om Indretning af hensigtsmæssige Solure og til deres Brug, navnlig Kulminationssolskiver. Konsistorium tilføjede, at der ved de tvende sidst nævnte Foranstaltninger mulig vilde fremkomme en Overskridelse af det Omfang, der var tildelt Almanaken Under 1. April 1880 tilskrev Ministeriet Konsistorium, at det allerede havde indledet Brevvexling med Rigets Biskopper om Gjennemførelsen af den først nævnte Foranstaltning, samt at det, for saa vidt det efter denne Brevvexlings Afslutning maatte blive vedtaget at iværksætte den omspurgte Foranstaltning, antog, at det vilde være overflødigt at optage i Almanaken en saadan Inddeling af Landet i nord-sydlige Bælter, som var bragt i Forslag i det andet Indstil- lingspunkt. Derimod havde Ministeriet intet imod, at der i Overensstemmelse med det sidst nævnte Forslag i Almanaken gaves en Anvisning om ludretning Om Udredelse af Skatter af Tjenesteboliger i den botaniske Have. 1315 af hensigtsmæssige Solure og til deres Brug, navnlig Kulminationssolskiver. Herom meddelte Konsistorium Almanakkomiteen fornøden Underretning. Efter Modtagelsen af Svarene fra Biskopperne blev Sagen stillet i Bero. — Forfatteren af Universitetets Almanak, Prof Schiellerup, gjorde under 10. Febr. 1880 Indstilling til Konsistorium om, at det i Almanaken hidtil an- førte Tidsrum efter Verdens Skabelse fremtidig maatte udelades, da det for længst var anerkjendt som væsentlig urigtigt, ikke at tale om, at det endog blot tilnærmelsesvis var uangiveligt, og da Norge og Sverige alt havde udeladt denne Tidsregning. Konsistorium, der efter Kane. Prom. 12. April 1783, jfr. Resol. 6. Marts 1833, har Ansvaret for Almanaken, bifaldt under 6. Marts s. A. denne Indstilling Under 6. Januar 1881 paalagde Ministeriet imidlertid Konsistorium at paase, at den paagjældende Angivelse blev gjenoptaget i Almanaken. Da Konsistorium derefter i Skrivelse af 14. s. M., næst at melde, at Paalæget var givet Almanakkomiteen, havde gjort ludberetning om Sagens Gang, tilskrev Mini- steriet under 18. s. M. Konsistorium, at Konsistorium vel havde Ansvaret for Almanaken, men at heraf selvfølgelig ikke kunde uddrages den Slutning, at Mi- nisteriet ingen Indflydelse havde med Hensyn til Spørgsmaal om Ændringer i Almanakens Indhold. — Ved Skrivelse af 7. Septbr. har Ministeriet efter Konsistoriums Indstil- ling meddelt Sognepræst Nielsen i Højrup pr. Toftlund i Hertugdømmet Slesvig Tilladelse til at lade »Kristelig Folkekalender for Nordslesvig« for Aaret 1881 sælge her i Landet mod en Afgift af 121 2 O. for hvert her i Riget indført Exemplar og i øvrigt paa de sædvanlige Vilkaar, jfr. Aarb. f. 1877 — 78 S. 509 *). 3. Om Udredelse af Skatter af Tjenesteboliger i den botaniske Have. Efter at det i Aaret 1875 af Kvæsturen var blevet tilmeldt Kjøbenhavns Skattekontor, at det paahvilede botanisk Gartner Friederichsen, Fyrbøder Svend Jensen og Portner Christensen som Brugere af de dem anviste Lejligheder i den nye botaniske Have at udrede de deraf gaaende Skatter, for saa vidt disse paa- hvile Brugerne af en Bygning, eller betale den lovbestemte Afgift i Stedet for Skatterne, blev der, da de i bemeldte Have opførte Bygninger ligesom de tidli- gere Bygninger i den gamle botaniske Have af Skattekontoret betragtedes som kongelige Bygninger, i Henhold til Reskr. 9. Juni 1819 affordret oven nævnte Brugere tillige med 1ste Medhjælper ved Haven Bremer 2 pCt. Afgift af deres samlede Lønning. Denne Afgift blev imidlertid i 1878, i Henhold til L. 19. Febr. 1861 om Kjøbenhavns kommunale Skatter § 3 forandrede til Arealskat, hvorved Skattebyrden blev betydelig mindre for samtlige Brugere, af hvilke 1ste Med- hjælper Bremer dog ved Ministeriets Skrivelser af 16. Juli 1878 **) og 4. Januar *) Jfr. hermed Univ. Aarb. f. 1879—80 S. 1035. **) Univ. Aarb. f. 1877—78, S. 497—99. Universitet)) Aarbog. 166 1316 økonomiske Anliggender 1880 — 1881 1879 *) blev fritaget for at svare bemeldte Skat fra 1. April 1878 at regne, fra hvilken Tid den udredes af Universitetet. Da der imidlertid af de to Funktionærer, der have Bolig paa den polytek- niske Læreanstalt, til Skattekontoret var indgivet Andragende om, at deres Skat- ter inaatte blive beregnede paa samme Maade som for Brugerne af Lejlighederne i den nye botaniske Have, foranledigede dette, at der af Generaldirektoratet for Skattevæsenet forlangtes indsendt fra Skattekontoret .en Fortegnelse over kongelige og offentlige Bygninger her i Staden, hvorefter Generaldirektoratet ved Skrivelse til Magistraten af 26. Febr. 1879 resolverede, at de til den nye botaniske Have hørende Bygninger burde henføres til offentlige Bygninger, hvorfor disse Bygninger — eller Lokaler i samme —, for saa vidt de benyttes af Em- bedsmænd eller Betjente eller udlejes, vilde være at opmaale og ansætte til Byg- ningsafgift fra 1. Oktbr. 1878 at regne. Herefter vilde Skatterne for de nævnte Brugere blive saa betydelig forøgede, at de omtrent vilde blive det dobbelte mod tidligere, idet ikke blot Arealskatten forøgedes, men Bygningsafgiften tillige kom til, foruden at der affordredes dem en Efterbetaling af et større Skattebeløb. Kvæstor henstillede derfor i Skrivelse af 11. Febr. 1881, om Ministeriet ikke maatte finde Anledning til at søge udvirket, at i alt Fald den nu affordrede For- højelse i de allerede erlagte Skatter maatte frafaldes af Staten og Kommunen, henholdsvis for Bygningsafgiftens og den forhøjede Arealskats Vedkommende, for dø af bemeldte Brugere benyttede Lejligheder i den nye botaniske Have. Efter at Undervisningsministeriet med Hensyn til Bygningsafgiften havde forelagt Sagen for Finansministeriet, udtalte sidst nævnte Ministerium i Skrivelse af 31. Marts, at den ommeldte Resolution af Generaldirektoratet var afgivet i Henhold til de Regler, der laa til Grund for den ved Finansministeriets Skrivelse af 21. Oktbr. 1879 trufne Afgjorelse med Hensyn til Bygningsafgiften af de Portneren og Budet ved polyteknisk Læreanstalt tildelte Friboliger, og at Finans- ministeriet saaledes ikke saa sig i Stand til at frafalde Krav paa Bygningsafgift af de af de oven nævnte, med de nys nævnte ganske lige stillede, Funktionærer benyttede Friboliger i den nye botaniske Have, men at det, i Betragtning af, at Kravet paa Afgiften først var gjert gjældende af Magistraten i Decbr. 1880, havde troet at kunne eftergive de paagjældende de dem for Tiden fra 1. Oktbr. 1878 til 31. Marts 1S80 paahvilende Restancer. Under 0. April 1881 meddelte Undervisningsministeriet dette til Kvæstor, idet det tilføjede, for saa vidt angik Forhøjelse af Arealskatten, at der ikke forekom Ministeriet at være tilstrækkelig Anledning til at gjøre Skridt til at søge denne højst ubetydelige Afgiftsforhøjelse eftergivet, hvorimod de paagjældende, saafremt de ogsaa maatte attraa Lempelse i saa Henseende, maatte henvende sig direkte til Kjøbenhavns Magistrat. *) Ved Ministeriets Skrivelse af 4. Januar 1879 bevilgedes der vel Bremer Fri- tagelse for April og Juli Kvartaler 1878, derimod skulde Beløbet for Tiden tør 1. April 1878 falde liam selv til Last.