Examina. II. Examina. 1 Henhold til den ved Ministeriets Skrivelse af 12. Novbr. 1879 givne Til- ladelse bleve de praktiske Prøver i det kemiske Laboratorium, i Vandbygning og Maskinkonstruktion, samt de skriftlige Prøver i Vand- og Vejbygningsfagene holdte i Decbr. 1880. Fra Bestemmelserne om Examen blev der i to Tilfælde tilladt Afvigelser. Ved Ministeriets Skrivelse af 20. Oktbr. 1880 fik en Examinand, der havde taget 1ste Del af Examen i Mekaniken, Tilladelse til at indstille sig til 2den Del af Examen i Ingeniørfaget, saaledes at hans Karakterer i deskriptiv Geometri, Fysik og Kemi overførtes fra først nævnte Examen til hans eventuelle Examen i Ingeniørfaget, og at han foruden i alle Fag til 2den Del af sidst nævnte Examen tillige prøvedes i de til Ingeniørexamen hørende Fag, hvori han ikke tidligere var examineret, nemlig Mathematik og Jordbundslære, samt leverede de nødvendige Prøvetegninger. En Examinand, der agtede at indstille sig til 1ste Del af Examen i Mekaniken og ønskede samtidig at prøves i Mathematik i den Udstrækning, hvori den fordres ved "2den Del af samme Examen, erholdt ved Ministeriets Skrivelse af 7. Decbr. 1880 den begjærede Tilladelse. B. Tilstand og Virksomhed. I. Bestyrelse og Lærerpersonale m. v. I det forløbne Aar er der ikke foregaaet nogen Forandring i Bestyrelsen og Lærerpersonalet. — Under 26 Novbr. 1880 er Læreren i Zoologi, Dr. phil. C. F. Lutken, blevet udnævnt til Ridder af Dannebroge. Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Undervisning er blevet benyttet, anføres: I Efteraars Halvaaret 1880 benyttedes Undervisningen af. . . 164 Examinander, 44 andre Deltagere. i alt af. .. 208 Deltagere. I Foraars Halvaaret 1881 ...................... 134 Examinander, 30 andre Deltagere. i alt af... 164 Deltagere. — De 8 Kommunitetsstipendier a 300 Kr. for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter, bleve for 1880—81 bortgivne til følgende: F. C. Borup, O. E. D. Jørgensen, P. S H. Larsen, N. P. Nielsen, V. P. Rasmussen, G. E. Schmidt, C'hr. Sæbye og C. P. Teller. End videre erholdt V. M. Friderichsen et Stipendium ligeledes paa 300 Kr. af det Classenske Fideikommis's Bidrag. — Af større Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne er der sket følgende: Til den fysiske Samling en Dobbelt-Kikkert fra Merz, 2 Reochorder, et Holtens Galvanometer og en Sirene; til Samlingen af Modeller og Tegninger 1274 Den polytekniske Læreanstalt 1880—1881. nogle zoologiske Tegninger, Tegning af Ponsard's Ovn og af Muller og Eichel- brenner's Ovn, Model af et Isbrækkerfartøj og en Samling af Modeller, fremstil- lende Detailler af Tommerkonstruktioner samt nogle Generalstabskort; til den teknologiske Samling et Føleviserapparat til Undersøgelse af sfæriske Flader; til Samlingen af Landmaalerinstrumenter et Normal-Nivellerinstrument. Læreanstaltens Lærere have paa tjenstlige Rejser tidligere kun faaet 6 Kr. i Diæter; men da Læreren i Landmaaling og Nivellering for flere Aar tilbage begjærede sine Diæter forhøjede, dels fordi 6 Kr. ikke var tilstrækkeligt, dels fordi han under aldeles tilsvarende Forhold som Lektor ved Landbohøjskolen erholdt 8 Kr., blev der fra den Tid betalt ham 8 Kr. i Diæter, medens de øvrige l ærere ved Exkursioner etc. kun flk 6 Kr Foranlediget ved en Revisionsbe- mærkning herom ved Regnskabet 1879—80, gjorde Bestyrelsen en Indstilling om Diæterne til Ministeriet, som under 20. Maj 1881 fastsatte Diæterne for Lære- anstaltens Lærere under Exkursioner, Landmaalingsøvelser og lignende tjenstlige Forretninger til 8 Kr. II. Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner Læreanstaltens Elever ere med Hensyn til Forelæsningerne over Kemi, Kry- stallografi, Mineralogi, Geognosi og Jordbundslære, samt til Laboratorieøvelserne i organisk Kemi henviste til Universitetet, og Antallet af Deltagerne ved disse Forelæsninger og Øvelser ere derfor ikke anførte i neden staaende Fortegnelse over Forelæsninger og øvelser. Efteraars Halvaaret 1880. Dr. Adolph Steen, Prof. Ord., I>ifferential- og Integralregningens Anvendelse paa Geometrien og Integration af Differential- ligninger ........................................ 6 Timer, 39 Delt. J. F. Johnstrup, Prof. Ord., almindelig Geognosi ............ 3 — — — Jordbundslære................. 3 — Dr. Julius Thomsen, Prof. Ord., Metalloiderne............... 4 — L. F. Holmberg, Professor, Vej- og Jærnbanebygning........ 3 — 19 — — — Brobygning.................... 3 — 23 — — — Vandløbsregulering og Kanalbygning 4 — 20 — Dr. S. M. Jørgensen, Lektor i Kemi, Metallerne............. 2 — — — kvantitativ uorg. Analyse 2 — Dr. Julius Petersen, analytisk Geometri, Funktionslære og Diffe- rentiationsprinciper................................. 6-^-38 — S. C Borch, Maskinlæren, 1ste Del (Maskinbeskrivelse)....... 4 — 11 — — — 2den -- (Maskiners Beregning og Konstruktion)..................................... 5 — 31 — C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold).......... 3 — 17 — — — — (yngre — ).......... 3 — 23 — Dr. Eugen Warming, Botanik............................. 2 — 23 — C. Christiansen, Varmelære og Magnetisme................. 3 — 74 — Dr. C. F. Lutken, Zoologi............................... 2 — 18 — Øvelserne paa Tegnestuen i 1ste Kvartal 113 og i andet 109 Deltagere. — i Laboratoriet 81 Deltagere, som tilsammen arbejdede ugentlig i 233 Dage a 3 Timer. Afholdte Examina. 1275 Foraars Halvaaret 1881. C. V. Holten, Prof. Ord., Elektricitet...................... 3 Timer, 50 Delt. Dr. Adolph Steen, Prof. Ord., rationel Mekanik.............. 6 — 29 — J. F. Johnstrup, Prof. Ord., Danmarks Geognosi............. 2 — Dr. Julius Thomsen, Prof. Ord., organisk Kemi.............. 3 — L. F. Holmberg, Professor, Havnebygning.................. 3 — 33 — — — Vanding og Udtørring af Land- distrikter . ...................... 2 — 33 — — — Digebygning................... 3 — 34 — Dr. S. M. Jørgensen, Lektor, kvalitativ uorganisk Analyse..... 2 — Dr. Julius Petersen, Ligningernes Tlieori, Differential- og Inte- gralregning....................................... 6 — 29 — C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold).......... 3 — 17 — — — — (yngre — ).......... 3 — 19 — P. P. Freuchen, Lektor, Landmaaling og Nivellering.......... 3 — 12 — Dr. L. A. Colding, Professor, Opvarmning, Ventilation, Tilledning og Afledning af Vand fra Byer og Huse............... 4 — 16 — Aug. Thomsen, uorganisk teknisk Kemi (1ste Del).................2 — 50 — Dr. Eugen Warming, Botanik............................. 2 — 17 — Dr. C. F. Lutken, Zoologi ............................... 2 — 13 — Ovelserne paa Tegnestuen i 1ste Kvartal 91 og i 2det 7 6 Deltagere. — i Laboratoriet 62 Deltagere, som tilsammen arbejdede ugentlig 210 Dage å 3 Timer. • — i Landmaaling og Nivellering 10 Deltagere. Foruden et Par mindre teknisk-kemiske Exkursioner til Kastrup paa Amager og til Tuborg Fabriker i Oktbr. Maaned, foretoges fra den 22. Maj til den 8. Juni under Prof. Johnstrups Ledelse en geognostisk Exkursion til Bornholm, hvori der deltog 25 Examinander (foruden 2, der vare Studenter, og hvis Rejse blev betalt af Universitetet). III. Examina. 1. Afholdte Examina Neden for anføres Resultaterne af den i 1880 holdte Adgangsexamen og af Hovedexamen i 1881 m. m. End videre maa anføres, at 9 Examinander (hvoraf 1 for anden Gang) i Efteraaret 1880 have underkastet sig 1ste Del afExamen i anvendt Naturvidenskab, at i Januar 1881 4 Examinander have taget 1ste Del af Examen i Mekaniken og 18 (hvoraf 1 for anden Gang) i Decbr. 1880 og Jan. 1881 1ste Del af Examen i Ingeniørfaget. a. A d gan g s e x am e n i Mathematik (Bekj. 1. Avg. 1857). Sommeren 1880. Følgende 16 have bestaaet Examen (23 havde indstillet sig). Andersen, Lars. Borum, Holg. Ad. Andersen. Briiel, Soph. Emil. Duurloo, Hans Peter. Frolich, Lorentz Jacob. Gjertsen, Jul. Peter Chr. Helveg, Regnar. Holmblad, Carl Fred. Soph. Jensen, Laur. Johan Osvald. Mikkelsen, Mikkel Hinhede. Universitets Aarbog. 101 1276 Den polytekniske Læreanstalt 1880—1881. Monies, Ch. Petersen, Jørg. Rasm. Schrøder, Johannes. I Henhold til L. 1. April 1871 Schøller, Knud. Trier, Viggo Peter. Winther, Fritz Martin Wolstrup. 7 bleve følgende 6 Studenter, som havde bestaaet den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen, Examinander: indskrevne som Christensen, Hans. Gudme, Herm. Peter Sør. Lassen. Hansen, Peter. b. Examen i anvendt Naturvidenskab. Petersen, Aage Wiuff. Rump, Johannes Chr. Magnus. Rørdam, Chr. Examinationsfag. Faber, Har. Nicolaj, Stud. 1874, filos Prøve og Examinaud 1875, 1ste Del afExamen 1877 Gede, Aug. Fred. Vilh., Exami- nand 1875, 1ste Del af Examen 1877. Gram, Phil. Matthiessen, Emil, Exami- Chr., nand 1877, 1ste Stud. 1875, Del af Examen 1Qfi71°8'P/øy« , 1878. J 1876, 1ste Del af Examen 1877. Praktisk Prøve. Organisk Præparat .. ug- tg- godt. ug- ug- godt. I Uorganisk Præparat . ug- ug. ug- mg. godt. godt. I Organisk Analyse.... godt. ug- ug- mg. ug- godt. I Uorganisk kvalitativ mdl. Analyse........... mg. godt. ug- ug- mg. Uorganisk kvantitativ godt. Analyse........... ug. ug. ug. ug- mg- 1 Tegning............ mg. ug- mg. mg. ug. mg Udkast til et Fabrik- anlæg ............ ug mg. mg. godt. ug. rag- Skriftlig Prøve. Almindelig Kemi..... mg. godt. tg- godt. ug- godt. I Organisk teknisk Kemi mg. mg. mg. godt. mg. rag. Uorganisk teknisk Kemi............. mg. godt. godt. mg. ug- ug- Mekanisk Fysik..... ug- mg. mg. mg. ug- rag. j Kemisk Fysik....... ug- mg. godt. godt. mg. ug- ] Mathematik......... mg. mg. godt. godt. godt. tg- Teknologi........... ug godt. mg. godt. mg. godt. 1 Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi..... godt. mg. mg. mg. ug- ug- Organisk Kemi...... godt. godt. mg. mg. mg. ug. 1 Analytisk Kemi...... mg. godt. mg. godt. ug- Ug Uorganisk teknisk Kemi............. ug- godt. mg. tg- mg. ug. 1 Organisk teknisk Kemi mg. godt. mg. godt. mg. ug. Mekanisk Fysik..... mg. godt. mg. mg. mg. rag. Kemisk Fysik...... ug- mg. mg. mg. ug* rag. 1 Mathematik......... mg. godt. mg. godt. ug- rag. I Zoologi............ mg. godt. godt. mg. mg. rag. Krystallografi, Minera- logi, Geognosi..... ug. mg. mg. ug- ug- rag- Botanik............ ug. mg. mg. mg. mg ug- Teknologi........... mg. godt. ug- ug. ug- rag- Maskinisere......... ug- mg. mg. mg. mg. ug-_J Hovedkarakter... 1ste 2den 1ste 2den 1ste 1ste 1 Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Gede, Aug. Fred. Vilh., Exami- nand 1875, 1ste Del af Examen 1877. Sebellen, Joh. Robert Francis, Stud. 1875, filos Prøve 1876, 1ste Del af Examen 1877. Afholdte Examina 1277 c. Examen for examinerede Kemikere. Examinationsfag. Rasmussen, Vil- helm Peter, Examinand 1875. Praktisk Prøve. Organisk Præparat............................................... Uorganisk Præparat........................................... Organisk Analyse........................................ Uorganisk kvalitativ Analyse................................. Organisk kvantitativ Analyse................................ Udkast til et Fabrikanlæg................................... ug- ug. godt. ug- ug. ug- mg. Skriftlig Prøve. Almindelig Kemi.......................................... Organisk teknisk Kemi......................................... Uorganisk teknisk Kemi....................................... Mekanisk Fysik............................ ........... Kemisk Fysik............ .......................... godt. tg- godt. mg. godt. Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi ................................................. Organisk Kemi................................................. Analytisk Kemi................................................ Uorganisk teknisk Kemi.......................................... Organisk teknisk Kemi........................................... Mekanisk Fysik...... ....................................... Kemisk Fysik.................... Krystallografi, Mineralogi, Jordbundslære .......................... Maskinisere ..................... godt. godt. godt. godt. godt. godt. mg. tg- godt. Hovedkarakter... Bestaaet. 161* 1278 Den polytekniske Læreanstalt 1880—1881 d. Examen i Examinationsfag. Jast, Joh. Henr. Carl, Stud. 1873, filoB. Prøve 1874, Exami- nand 1875, 1ste Del af Examen 1880. Borup, Fritz Chr , Exami- nand 1875, 1ste Del af Examen 1878. Didrichsen, Otto Michael, Examinand 1875, 1ste Del af Examen 1878 Engelhart, Chr., Examinand 1875, 1ste Del af Examen 1878. Praktisk Prøve. Prøvetegninger .......... ug. mg. mg. ug- Croquis................. ug- mg. mg. ug. (»pmaaling.............. Ug. ug. mg. mg. Arbejder, Nivellement............. ug. mg. ug- mg. Maskinanlæg............ ug. mg. ug- ug- udførte Vejprojekt eller Detail til et Jærnbaneanlæg...... godt. mg. mg. mg. 1 Brokonstruktion......... mg. godt. mg. • mg. Konstruktion af en Hvæl- Kursus. ving og en Revetem entsmur godt. godt. mg. godt. Vandbygningsanlæg...... mg. mg. mg. mg. Projekt til en mindre bor- gerlig Bygning......... mg. ug- mg. ug. Tegning til de foregaaende Opgaver . mg. ug- ug- mg. Vandbygningsprojekt............... godt. godt ug. godt. Tegning til denne Opgave.......... ug. ug. ug. mg. Kemisk Analyse.................. mg. mg. mg. tg- Skriftlig Trøve. Funktionslære, Differential- og Inte- gralregning .................... ug. mg. mg. mg. Analytisk Geometri............... tg- mg. ug. ug- Rationel Mekanik.................. ug. tg- tg- tg- Deskriptiv Geometri................ tg. tg- mg. tg- Mekanisk Fysik................... tg- ug- ug. mg. godt. mg. godt. godt. Kemi mg. godt. godt. mg. Teknisk Mekanik.................. mg. mg. ug. ug- Maskinlære...................... ug. ug. mg. ug- Skriftlig og mundtlig Prøve. Jordarbejde, Vej- og Jærnbanebygning tg- godt mg. godt. Fundering......................... godt. godt. mg. mg. Brobygning....................... godt. godt. mg. mg. Regulering af Strømme, Vanding og godt. Udtørring af Landdistrikter....... tg- godt. mg. Bygninger ved Hayet............... tg- mg. mg. mg. Mundtlig Prøve. Funktionslære, Differential- og Inte- gralregning ...................... mg. ug. mg. mg. Analytisk Geometri og rationel Me- godt. kanik. godt. mg. ug- Deskriptiv Geometri................ mg. godt. godt. godt. Mekanisk Fysik................... mg. mg. ug- mg. Kemisk Fysik ..................... godt. mg. mg. godt. Kemi tg- mg. godt. godt. Teknisk uorganisk Kemi............ » ■ • Jordbundslære..................... mg. godt. mg. mg. Opmaaling og Nivellering........... mg. mg. ug- mg. Teknisk Mekanik.................. ug. mg. ug- mg. Maskinlære....................... mg. ug- ug- ug- Teknologi mg. mg. mg. ug- Hovedkarakter... 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. d. Examen i Afholdte Examina. 1-279 Ingeniørfaget. Garde, Georg Daniel, Stud. 1874, Exami- land 1875, 1ste Del af Examen 1879. Gulstad, Kay Helveg, Heinr. Oscar Arthar, j Ludv., Exami- Examinand nand 1875, 1ste 1877, Iste Del Del af Examen af Examen 1880. j 1879- Ishby, I.aur Ni- colai, Exami- nand 1875, 1ste Del af Examen 1878. Mortensen, Otto Stud. 1873, filos. Prøve 1874, Exami- nand 187G, 1ste Del af Examen i Mekaniken 1879. NlX, Rudolf, Examinand 187G, 1ste Del afExamen 1878. Petersen, Adolf Carl Vilh., Examinand 1873, 1ste Del af Examen 1877 Ug. mg. ug- godt. »g- ug- ug- Ug- ug ug- mg. mg. ug- mg. ug. mg. "g- mg. mg. ug. mg. mg. ug. mg. godt. ug- ug. godt. mg. ug- mg. mg. godt. ug. mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt. godt. mg. godt. ug. mg. godt. ug. godt. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. ug- godt. mg. mg. ug- mg. godt. mg. ug. ug- ug- ug- mg. mg. ug. mg. godt. godt. godt. godt. godt. ug. godt. mg. mg. ug- mg. ug. ug- ug- godt. ug- godt. mg. godt. • ug- godt. ug. godt ug- godt godt. ug. mg. mg. ug- godt. tg- ug- mg. mg. mg. mg. godt. godt. mg. ug. ug- godt. godt. ug mg mg. tg- mg. mg. ug. godt. mg. ug- mg. mg. ug- ug- godt. mg. tg- ug. mg. mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg. ug- mg. godt. ug- mg. godt. ug. ug- mg. tg- ug. mg. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. ug. godt. mg. mg. ug. mg. godt. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. mg. godt. godt. godt. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. ug. godt. tg- godt. ug- mg. godt. mg. godt. godt. godt. ug- mg. mg. ug- mg. godt. ug. ug. mg. mg. ug- godt. mg. mg. mg. mg. mg. ug- godt. mg. godt. mg. mg. tg- mg. godt. mg. mg. godt. • godt. • » mg. • » mg. ug. godt. mg. godt. ug. "g- ug. mg. ug. mg. ug. mg. mg. ug- mg. ug. godt. ug. mg. mg. ug. ug. ug. mg. ug. ug. tg- mg. ug. mg. godt. godt. tg- 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1280 Den polytekniske Læreanstalt 1880-188 Examinationsfag. Stilhoff, Fritz Anker Olaf, Stud. 1875, filos. Prøve 1876, 1ste Del afExamen 1878 Stockfleth, Fritz Emil Hans, Stud. 1874, filos. Prøve og Examinand 1875, 1ste Del afExamen 1878- Sæby, Clir., Klejnsmed- svend 1874, Examinand 1875, 1ste Del afExamen 1879 Wolfhasen, Ludv., Stud. 1874, filos. Prøve og Examinand 1875, 1ste Del af Examen 1879. Praktisk Prøve. Prøvetegninger.......... Croquis................ Opmaaling............ Arbejder, Nivellement ........... Maskinanlæg............ udførte Vejprojekt eller Detail til et Jærnbaneanlæg...... Brokonstruktion......... Konstruktion af en Ilvæl- Kursus. ving og en Ilevetementsmur Vandbygningsanlæg...... Projekt til en mindre bor- gerlig Bygning......... Tegning til de foregaaende Opgaver . Vandbygningsprojekt............. Tegning til denne Opgave.......... Kemisk Analyse................... Skriftlig Prøve. Funktionslære, Differential- og Inte- gralregning...................... Analytisk Geometri ............... Rationel Mekanik ................. Deskriptiv Geometri................ Mekanisk Fysik................... Kemisk Fysik.................. . Kemi............................. Teknisk Mekanik................. Maskinisere........................ Skriftlig og mundtlig Prøve. Jordarbejde, Vej- og Jærnbanebygning Fundering........................ Brobygning...... ................ Regulering af Strømme, Vanding og Udtørring af Landdistrikter....... Bygninger ved Havet............ . Mundtlig Prøve. Funktionslære, Differential- og Inte- gralregning ...................... Analytisk Geometri og rationel Me- kanik........................... Deskriptiv Geometri ............... Mekanisk Fysik.................. Kemisk Fysik..................... Kemi............................ Teknisk uorganisk Kemi............ Jordbundslære..................... Opmaaling og Nivellering......... Teknisk Mekanik . ................ Maskin] ære.................... Teknologi..................... Hovedkarakter... mg. mg. mdl. ug. godt. mg. mg. godt. mg.- ug- godt. mg. godt. ug- mg. tg- godt. mg. mg. mg mg. ug- godt. godt. mg. tg- godt. mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. mg. godt. godt. 2den Karakter. mg. ug- mg. ug- mg. ug- mg. ug- ug. ug. ug- ug. godt. ug. mg. godt. godt. mg. godt. mg. godt. godt. mg. godt. mg. ug. mg. mg. mg. mg. ug- ug- ug- godt. godt. godt. ug. ug- ug- tg. godt. ug. ug. mg. mg. ug. godt. mg. godt. mg. godt. tg. ug- godt. ug. mg. ug. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. ug. godt. mg. mg. ug. mg. mg. godt. mg. godt. tg- mg. mg. mg. mg. godt. tg- mg. mg. tg- ug. godt. mg. mg. godt. mg. ug. mg. mg. mg. mg. rag. mg. ug- rag. godt. mg. godt. ug- mg. godt. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. ug. tg- 1ste 1ste 2den Karakter. Karakter. Karakter ug- godt. mg. godt. godt. godt. mg. tg- godt. 2den Karakter. Afholdte Examina. 1281 e. Partiel Examen i alle Fagene til 1ste Del af polyteknisk Examen i anvendt Naturvidenskab. Oktober 1880. Examinationsfag. - Steenberg, And. Soph. Schack, Stud. 1873, filos. Prøve 1874, statsv. Examen 1877, konBt. som Lærer ved Kibo lærde Skole. Skriftlig Prøve. mg. mg. mg. ug- mg. Mundtlig Prøve. Mathematik..................................................... Krystallografi, Mineralogi, Geognosi.......*..................... . Botanik ............................. ......................... Zoologi........................................................ r . • -r Hovedkarakter... mg. i noTJ noTJ f. Partiel Examen i alle Fagene til 2den Del af Examen i Mekanik en. Januar 1881. - Examinationsfag. --—- ' T Bruun, Han8 Herman, Plxami- nand 1877. Praktisk Prøve. Praktisk Opgave i Maskinisere................................... Tegning til denne Opgave...... ................................ Prøvetegninger, udførte i Kursus ................................. Croquis, udførte i Kursus......................................... Konstruktion af Maskinanlæg, udført i Kursus..................... godt. "g- Ug. "g- ug- Skriftlig Prøve. Differential- og Integralregning................................ Kalkulens Anvendelse paa Geometrien........................... Højere Mekanik...................................... Teknologi....................................... Maskinisere................................ Teknisk Mekanik ............................... mg. tg- tg. godt. mg. mg. Mundtlig Prøve. Algebra............................ Difterential- og Integralregning............................... Kalkulens Anvendelse paa Geometrien................ Højere Mekanik................... Teknisk Mekanik................ Maskinisere.............. Teknologi............ tg- godt. godt. godt. mg. godt. godt. godt Hovedkarakter... 1282 Den polytekniske Læreanstalt 1880—1881. 2. Opgaverne til de skriftlige og praktiske Prøver ved polytekniske Examina. Oktober 1880. Ved 1ste Del af Examen i anvendt Naturvidenskab. Mathematik: Hvilke Kurver have Arealet af en Sektor imellem den faste Axe i et polært Koordinatsystem og en vilkaarlig Radius vektor halvt saa stort som Arealet af en Trekant, dannet af Radius vektor, en Linie, vinkelret derpaa i Polen, og Normalen? Der skjælnes imellem 2 Tilfælde, eftersom Trekanten falder til den samme Side som den positive Omdrejningsretning af Radius vektor eller til den modsatte. December 1880 og Januar 1881. Ved 2den Del af Examen i anvendt Naturvidenskab. Uorganisk teknisk Kemi: Hvilke Fremgangsmaader benyttes i den kemiske Industri til Koncentrering af vandige Opløsninger saa vel af uorganisk som organisk Natur? Organisk teknisk Kemi: Fabrikationen af Stearin. Almindelig Kemi: Hvad forstaas ved et Stofs Atomtal, og hvilke alminde- lige Principer har man fulgt ved Fastsættelsen af Stoffernes Atomtal? Mekanisk Fysik. Lysets Theori. Kemisk Fysik. Hvorledes maales den elektriske Strøm? Teknologi: Dannelsen af cylindriske Overflader af forskjellig Nøjagtighed og paa forskjellige Materialier. Uorganisk Præparat. 1. Kaliumnitrit af 100 Gram Kaliumnitrat, Bar- foeds Methode. 2 Antimonpentaklorid af 50 Gram Antimon. 3. Fluorsilicium- brinte af 8o Gram Kryolith. 4. Ammonium-Mangansulfat af 200 Gram Brunsten. 5. Yismuthiltehydrat af 50 Gram raat Vismuth. 6) Jodsurt Kali af 50 Gram Jod. Organisk Præparat: 1. Rhodankalium af 100 Gram Ferrocyankalium. 2. Acetone af 300 Gram Eddikesyre. 3. Methyloxalat af 100 Gram Methyl- alkohol. 4) Myresyre af 200 Gram Oxalsyre 5. Jodæthyl af 100 Gram Jod. 6. Urinstof af 100 Gram Cyankalium. Uorganisk kvalitativ Analyse: 1. Arfvedsonit (Kiselsyre, Jærnforilte, lidt Jærntveilte, Lerjord. Natron og Kali), lidt Orthoclas og Brunsten. 2. Granit, Talk og Spor af Mangantveilte 3. Jodsurt Kali, Klornatrium, fosforsurt Kad- miumilte-Ammoniak og Vand. 4. Kromsurt Blyilte, Jodkvægsølv, lidt kulsur Kobberilte og fosforsur Magnesia-Ammoniak. 5. Fluorsiliciumbarium, fosforsurt Zinkilte, svagt Spor af Jærn. 6 Autimonsyrlet Natron, Arseniksyrling og Bromkalium. Uorganisk kvantitativ Analyse: 1. Tilberedning af 1 Liter -/1 o normal Natriumhyposulfit. Samtidig afleveres 10 Gram ren Jod. 2. Kali i en Blanding af Krudt og Klornatrium. 3. Kiselsyre i Arfvedsonit. 4. Lerjord i en Blan- ding af Alun og Kromalun 5. Svovl i en Blanding af Svovlkvægsølv og Klor- kvægsølv. 6. Tilberedning af 2 Liter Vio normalt Sølvnitrat og dermed bo- stemmes Ammoniaken i en Blanding af Kaliumsulfat, Ammouiumsulfat og Kaliumklorid. Organisk Analyse: 1. Citronsyre, Oxalsyre, Myresyre og Alkohol. 2. Svovlsur Kinin, Vinsten og eddikesurt Natron. 3. Eddikesurt Morfin, Alkohol, Æther og Eddikesyre. 4. Cyankvægsølv og Brækvinsten. 5. Gallussyre, Al- bumin og Stivelse. 6. Arabin, oxalsur og vinsur Kalk. Tegning: Stativ med en Snurre i Cardansk Ophængning. Afholdte Examina. 1283 Ved Examen for examinerede Kemikere: I Som ved Examen i anvendt Naturvidenskab. Uorganisk teknisk Kemi. Organisk teknisk Kemi. Almindelig Kemi. \ Mekanisk Fysik. Kemisk Fysik. Tegning. Uorganisk Præparat: Kvægsølvilte af 100 Gram Sublimat. Organisk Præparat: Benzoesyre af 70 Gram Benzoeharpix (ad vaad Vej). Uorganisk kvalitativ Analyse: Speis-, Kobolt- og Spydglans. Uorganisk kvantitativ Analyse: Fosforsyre i en Blanding af pyrofosforsurt Natron, Kalkspath og Jærntveilte. Organisk Analyse: Natronsæbe, Benzoesyre og Rørsukker. Ved 1ste Del af Examen i Mekaniken: Deskriptiv Geometri: En vindskjæv Flade er bestemt ved en mod begge Billedplaner skraat stillet retlinet Ledelinie A og ved 2 Ledeflader, nemlig en Oindrejningskegle med lodret Axe og en Omdrejningsellipsoide med Axe, vinkelret paa den lodrette Billedplan, og hvis Hovedmeridian er givet ved Ellipsens Top- punkter a. b. c. og d. Man skal konstruere en af den vindskjæve Flades ret- linede Frembringere; dog maa denne ikke være lettere at bestemme end enhver af de øvrige Frembringere. Kemi: Der gives en Udvikling af de vigtigste Methoder, som benyttes til Fremstilling af Salte af de almindeligere uorganiske Syrer. Methoderne oplyses ved karakteristiske Exempler. Mekanisk Fysik, i , , Kemisk Fysik j ®om ve Examen i anvendt Naturvidenskab. Ved 1ste Del af Examen i Ingeniørfaget: Kemisk Analyse: 1. Salpeters. Kvægsølvforilte, Baryt, Sølvilte og Natron i Opløsning. 2. Schlippes Salt og kuls. Magnesia. 3. Jærnklorid, Kobber- vitriol, svovlsur Magnesia, fosforsurt Natron og fri Salpetersyre i Opløsning. 4. Arsensurt Kali og svovls. Magnesia-Ammoniak. 5. Klorkobolt, Klornikkel, svovlsurt Kobberilte, svovlsur Magnesia og fri Ammoniak i Opløsning. 6. Kvæg- sølvtveilte, kulsurt Kobberilte, Vismuthiltehydrat, Blyilte. 7. Kvægsølvtveklor, svovlsurt Kobberilte, Alun, svovlsurt Natron og Ammoniak. 8. Svovlsurt Zinkilte og Kali, kufsur Baryt. 9. Legering af Tin, Kobber, Zink og lidt Vismuth. 10. Svovlantimon, kulsurt Koboltilte med Spor af Saltsyre, samt Kobberilte. 11. Brunsten, svovlsur Magnesia-Kali og kulsurt Natron. 12. Nikkel, Arsenik, lidt Svovl, Spor af Kobolt og Jærn. 13. Arfvedsonit (Kiselsyre, Jærnforilte, Jærntveilte, Lerjord, Kalk, Natron og Spor af Kali). 14 Opløsning af sal- petersurt Sølvilte, Blyilte, Baryt, Kali og Natron. 15. Alun og svovlsur Mag- nesia-Ammoniak. 16. Legering af Kobber, Antimon og Bly 17. Blyglans, Zinnober og Svovlantimon. 18. Tinforklor, Kvægsølvtveklor, Arseniksyrling og svovlsurt Kali. 19. Baryt, Kalk, Lerjord, Saltsyre, Salpetersyre, Fosforsyre og Spor af Kali og Natron. 20. Grøn Ultramarin med Spor af Saltsyre og Jærn- tveilte. 21. Svovlsur Jærntveilte-Kali, fosforsur Natron-Ammoniak og kulsur Natron. 22. Krudt og kulsurt Manganilte. 23. Svovlsur Baryt, Gips, lidt Jærntveilte og Spor af Kali. 24. Kvægsølvtveilte, svovlsurt Nikkelilte-Kali og salpetersurt Natron. 25. Benaske og Trækul. 26. Mergel (Kiselsyre, Lerjord, Jærntveilte, Kalk, Kulsyre og Vand). 27. Kvægsølvtveklor, Klorammonium, Tintveklor-Klorkalium og Spor af Natron. 28. Kulsurt Manganilte, Zinkilte, Magnesia, Natron og Ammoniak med Spor af Jærntveilte. 29. Salpetersurt Sølvilte og Klorammonium opløst i Ammoniak, og lidt Klorbarium. Universitet* Aarbog. 162 1281 Den polytekniske Læreanstalt 1880— 1881. Mathematik: 1. Differentialligningen for en Kurve er givet saaledes: 3 d_y (Fy /d2yV /d yV y d x dx3 y VdxV + 6y Vdxj = 0 Den afhængige variable deri gjøres til uafhængig, Ligningen integreres derefter saaledes, at Begyndelsespunktet bliver et Dobbeltpunkt, og dette Punkt under- søges nærmere. 2. Find Enveloppen af et System af Cirkler, hvis Diametre ere Brænd- straaler fra et af Brændpunkterne i en Ellipse. Rigtigheden af det ad analytisk Vej fundne Resultat paavises geometrisk. (Den fundne Ligning kan deles i Ligninger af anden Grad.) 3. At udvikle Formlerne til Bestemmelse af Spændingen og Ligevægts- figuren for bojelige Snore, som paavirkes af givne Kræfter. Find derefter Spændingen i en homogen overalt lige tyk Snor i xy-planen, der frastødes i Begyndelsespunktet med en Kraft, der er proportional med Af- standen, og undersøg om Ligevægtsfiguren kan være en Cirkel med Ligning x- -f- y2 — a? Deskriptiv Geometri. ( Kemj ? Som ved lste Del af Examen i Mekaniken. Mekanisk Fysik. 1 Kemisk Fysik j ^om ve Examen i anvendt Naturvidenskab. Ved 2den Del af Examen i Ingeniørfaget: Jordarbejde, Vej- og Jærnbanebygning: Der gives en Beskrivelse af de ved Landevejes og Gaders Anlæg forekommende særlige Bygningsværker. Broer forbigaaes. Fundering: Spundsvægges Indretning og Anvendelse. Brobygning: Vindebroer, deres Konstruktion og Anvendelse. Vandløbsregulering og Kanalbygning: I hvilke Tilfælde lader det sig gjore at befrie et Terræn for skadeligt Vand ved at forhøje det, og paa hvilke Maader iværksætter man Forhøjelsen? Bygninger ved Havet: Der gives en Oversigt over de Etablissementer, som anvendes ved Farvandenes Belysning. Maskinlære: De almindelige Principer for Konstruktionen af Zeuners Glider- diagram udvikles, og derefter vises, hvorledes Diagrammet kan anvendes til at undersøge Virkningen af Meyers Expansionsglider. Teknisk Mekanik: Der ønskes en Fremstilling af de Maader, paa hvilke en symmetrisk formet og symmetrisk belastet Tøndehvælvings Stabilitet undersøges. Vandbygningsprojekt: Der forudsættes, at Kjøbenhavns Havn skal udvides i nordlig Retning, og at der i dette øjemed skal anlægges et Havnebassin paa den Del af Reden, som ligger inden for en Linie mellem det nye Kalkbrænderi- batteri og Trekroner, med behørig Dækning imod Nord og Ost, med en Kaj ved dets Vestside, hvis Bolværk vil løbe omtrent parallelt med Strandpromenaden i c. 700 Fods Afstand uden for denne, og med den fornødne Vanddybde, samt at der i Forbindelse med denne Udvidelse af Havnen er Spørgsmaal om at tilveje- bringe en fast Dok for Skibes Eftersyn og Reparation ved det nye Bassin, i hvilket Sejlskibe af indtil 15 Fods Dybgaaende og Hjuldampskibe af indtil 225 Fods Længde og 54 Fods Bredde over Hjulkasserne kunne optages. Til denne Dok, som ikke skal forsynes med Pompeværk, men bygges saa højt, at man kan tømme den ved simpelthen at lade dens Vand løbe ud af den, og atter fylde den ved at indlede Vand fra Sortedamssø, udarbejdes et af Beskrivelse og Materialforteg- nelse ledsaget Projekt. Sortedamssøen, hvis normale Vandspejl ligger 19,2 Fod over daglig Vande i Sundet, antages at kunne afgive hele den hertil fornødne Vandmængde. Til Brug ved Projektets Udarbejdelse følger hermed et Kort over Terrænet ud for Sortedamssøen mellem Østerbrogade og den nu værende Strand i det for- nødne Antal Exemplarer. Efter dette Kort, som viser forskjellige Bygninger, Afholdte Examina. 1285 Yeje m. m. paa Terrænet samt dettes Koter over daglig Vande i Sundet, be- stemmes Dokkens Plads og Beliggenhed af de Kanaler, Ledninger o. s v., som dens Brug vil kræve. Det lille paa Kortet aflagte og af private indrettede Havneanlæg skal blive uberørt under Opfyldningen i Stranden, idet der skal til- vejebringes en Kanal af fornøden Bredde og Dybde mellem det nye Havnebassin og den lille Havn. Den nye vestre Kaj vil faa en Højde af 6 Fod over daglig Vande i Sundet. Paa hele det Terræn, som Kortet omfatter, kan Grunden an- tages at bestaa af Sand og Grus med Ler. I større Dybde vil der dog indehol- des Brudstykker af Kalk og Flint deri, og i omtrent 40 Fods Dybde fra daglig Vande at regne, antages der at være uforstyrrede Lag af Kalk og Flint. Projektet deler sig i et foreløbigt og et endeligt. Det foreløbige Projekt skal gjøre Rede for Valget af Dokkens Plads og Beliggenheden af de Kanaler, Ledninger o. s. v, som den vil nødvendiggjøre, samt give en Oversigt over, hvorledes Anlæget tænkes indrettet i sine Grundtræk og angive dets Hoveddimen- sioner. Det ledsages af det medfølgende Kort, efter at Anlæget er indlagt med Rødt derpaa. Det endelige Projekt skal gjøre Rede lor Anlægets Enkeltheder. Det ledsages af de til Forstaaelsen fornødne Tegninger samt af den forlangte Materialfortegnelse. Det foreløbige Projekt gjøres færdigt den første Dag. Til Udarbejdelsen af det endelige Projekt kunne de øvrige Dage benyttes. Ved partiel Examen i alle Fagene til 1ste Del af Examen i anvendt Natur- videnskab i Oktober 1880: Mathematik: Som ved nævnte Examen. Ved partiel Examen i alle Fagene til 2den Del af Examen i Mekaniken i Januar 1881: Mathematik. MasSære I Som vefl de fore£aaen(le Examina Teknisk Mekanik.} Praktisk Opgave i Maskinkonstruktion: Ved et Vandløb haves et disponibelt Fald, som skal bruges til at drive en Savmølle. Denne agtes bygget neden for Faldet, hvor Jordsmonnet ligger 3 Fod over Afløbsvandspejlet. Hovedaxlen skal ligge under Loftet og gjore 100 Omdrejninger pr. Minut. Vandføringen antages = 33U Kubikfod pr. Sekund som Minimum Afløbsvandspejlet er omtrent konstant; men det øvre Vandspejl kan varieres, idet der oven for Stigbordet findes en Dam med c. 30,000 Q-Alens Overflade, og Vandspejlet heri skal holdes mindst 13'/2 Fod og højst 15 Fod over Afløbsvandspejlet. Hele Variationen er altsaa lx/2Fod. Arbejdstiden regnes lig 10 Timer pr Dag. Den foreløbige Besvarelse skal afgives den første Dag og indeholde: 1) motiveret Valg af Motor, 2) Beregning af den disponible Arbejdsmængde (o : den, som Hovedaxlen kan ventes at afgive). 3) Bevægelsens Overføring fra Motor til Hovedaxel og 4) en Tegning, der viser Opstillingen af Motoren og dens Forbindelse med Hovedaxlen. Den endelige Besvarelse, som udføres de 4 øvrige Dage. skal indeholde fuldstændig Beregning og Konstruktion af Mo- toren og dens Forbindelse med Hovedaxlen, samt ledsages af de fornødne Teg- ninger. (Arbejdsmaskinernes Konstruktion er Opgaven uvedkommende). IV. Læreanstaltens Benyttelse til Afgivelse af Betænkninger. I Kalenderaaret 1880 har Bestyrelsen fra forskjellige Avtoriteter modtaget 370 Sager til Betænkning, hovedsagelig Eneretssager. 162*