1232
Universitetet 1880—1881.
sunt. Sin autem certum est, quid quaque de re quoque tempore futurum sit,
quid me adjuvant liaruspices, quum res tristissimas portendi dixerunt?
V. Priskonkurrencer.
Til Besvarelse af de for Aaret 1879—80 af Universitetet udsatte 11 Pris-
opgaver*) indkom i Aaret 1880—81 fem Afhandlinger, nemlig en statsviden-
skabelig, en lægevidenskabelig og tre filosofiske. Af disse Afhandlinger fandtes
den statsvidenskabelige, den lægevidenskabelige og den ene af de filosofiske vær-
dige til Prisen. Forfatterne fandtes at være:
Cand. mag. & polit., Assistent i Livsforsikrings- og Forsorgelsesanstalten
af 1871 H. L. Westergaard, af den statsvidenskabelige,
Cand. med. & chir., Prosektor J. H. Chievitz, af den lægevidenskabelige,
• Cand. tlieol. K. A. Gjellerup, af den filosofiske.
Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indleverede Afhandlinger lyder
saaledes;
I. Den statsvidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af den
statsvidenskabelige Prisopgave, saa lydende:
»Der ønskes en Fremstilling og1 en Vurdering af de i den nyere Tid
fremkomne Undersøgelser om Dødeligheden af de forskjellige Samfunds-
klasser«,
er der indkommet en Afhandling med Motto: »Observationes et nnmerandæ sunt
et perpendendæ«.
Forfatteren har i den meget .omfangsrige Afhandling — hvis delvis mathe-
matiske Karakter har foranlediget Fakultetet til at anmode medundertegnede
Thiele om at tage Del i Bedømmelsen — set Spørgsmaalet fra et særdeles om-
fattende Synspunkt, idet hans Arbejde i Virkeligheden er en Haandbog i Dødelig-
hedsstatistiken. Maa det nu end erkjendes, at selve den stillede Opgave maatte
nodvendiggjøre en Udvikling af de almindelige Principer og en saa stor Del af
de specielle Anvendelser, at det laa nær at tilføje Resten, kan man dog ikke
overse, at den formelle Behandling har lidt herved, idet Vanskeligheden ved at
tilvejebringe et saa betydeligt Arbejde i den givne, begrænsede Tid har medført,
at man i nogle Partier savner en fornyet Gjennemgaaen af det store Stof, som
kunde have fjærnet mindre nødvendige Detailler, der stundom frembringe et lidt
trættende Indtryk af Gjentagelser. I det hele havde det været ønskeligt, om den
godt lagte og vel gjennemtænkte Plan i højere Grad havde behersket Fremstil-
lingen, end Tilfældet er; Planen staar nu ikke fra Begyndelsen tilstrækkelig klar
for Læseren til, at han strax paa ethvert Punkt ser, hvorledes den enkelte Un-
dersøgelse føjer sig ind som et Led i Helheden. Og medens det maa billiges, at
Forfatteren i det hele taget har givet de matheinatiske Forudsætninger uden
Bevis, og det tydelig spores, at han paa mathematisk Grundlag har set Sagen
klart, er det ikke altid lykkedes ham at fremstille sin Opfattelse i det almene
Sprog og navnlig at fremhæve alle Præmisserne forud for Konklusionen. Dette
maa saa meget mere beklages, som Forfatteren viser sig at være i Besiddelse af
de nødvendige mathematiske Forudsætninger for Opgavens rette Behandling, saa-
ledes at man trygt kan se ham anvende Tilnærmelsesmethoder, hvor saadanne
have forekommet ham fordelagtige. Hans Kritik har ved den gjennemforte An-
vendelse af »Middelfejlen« vundet det fornødne sikre Grundlag og er ogsaa i
andre Henseender i det væsentlige tilfredsstillende.
Naar vi derfor foran have . dvælet ved de formelle Mangler, som noget
skæmme Arbejdet, er dette netop sket i det Haab, at Forfatteren vil forelægge
*) Univ. Aarb. 1879—80, S. 981.
Priskonkurrencer.
1233
Afhandlingen i trykt Skikkelse for Offentligheden, og da forinden vil ved en for-
nyet Gjennemgaaen af samme kunne tage Hensyn til de gjorte Udsættelser. Al-
lerede som det er, indeholder nemlig det foreliggende Arbejde ikke blot flere nye
og selvstændige Undersøgelser, der yde værdifulde Bidrag til Belysning af det
omhandlede Spørgsmaal, men tillige en paa en grundig og omfattende Læsning
bygget Vurdering af hele den herhen hørende Literatur, der i sig selv er en
uomtvistelig Berigelse af denne, idet den er gjennemført med skarp Kritik og
udpræget videnskabelig Sans, hvorved der er vundet en højst ønskelig Oversigt
over de Resultater, der kunne siges at være naaede ved de hidtil i de forskjel-
lige Lande anstillede Undersøgelser, der her ere ikke blot samlede, men tillige
stærkt sigtede.
Da Afhandlingen under alle Omstændigheder maa erkjendes baade i denne
Retning og i Henseende til Undersøgelsens Omfang og Grundighed at gaa langt
ud over, hvad der kan fordres af en akademisk Prisafhandling, anse vi den for
i høj Grad værdig til Universitetets Guldmedaille.
Den 30te Marts 1881.
Will. Scharling.	V. Falbe Hansen.	N. Thiele.
II. Den lægevidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af det
lægevidenskabelige l'risspørgsmaal: »En Undersøgelse af Forbeningen af Menne-
skets Strubebrusk med Hensyn til Alderen, hvori den indtræder, og Rækkefølgen,
hvori den skrider frem, samt med Hensyn til de histiologiske Forhold ved selve
Forbeningen og Bygningen af den dannede Benmasse« er der indkommet en Af-
handling med Motto: Pulchra sunt quæ videntur, pulchriora quæ sciuntur, longe
pulcherrima quæ ignorantur. — Denne Afhandling, der udgjør 164 tæt skrevne
Kvartsider, med adskillige skematiske Tegninger, ledsages desuden af et Atlas
med 50 større, smukt og omhyggelig udførte Tegninger efter mikroskopiske Præ-
parater, fremdeles af et Hæfte med større Tabeller og endelig af et meget stort
Antal (171) af tørrede Strubeskeletter og af 106 mikroskopiske Præparater. Al-
lerede dette ydre Apparat viser, at Forfatteren har tilvejebragt og bearbejdet et
særdeles betydeligt Undersøgelsesmateriale; og saa vel selve Afhandlingen som
dens Bilag vidne om, at han er gaaet til Arbejdet med grundige anatomiske
Forudsætninger saa vel i literær som i teknisk Henseende og har benyttet sit
store Materiale med Indsigt og Kritik. Undersøgelsen er foretaget med megen
Omsigt og Fuldstændighed, og det er lykkedes Forfatteren paa mange Punkter at
udvide og berigtige vore Kundskaber med Hensyn til det foreliggende Spørgs-
maal. At der, som Forfatteren heller ikke selv er blind for, endnu paa flere
Punkter, og særlig hvad Bendannelsens histiogenetiske Forhold i Struben angaar,
bliver Usikkerhed tilbage, kan næppe betragtes som en Anke mod Arbejdet, saa
længe Maaden for den normale Forbening endnu er Gjenstand for væsentlig Uenig-
hed for de forskjellige Undersøgere. Derimod kunde man vel indvende mod Af-
handlingen, at den gaar for let hen over Spørgsiuaalet om pathologiske — lokale
og universelle — Tilstandes Indflydelse paa Forbeningen med Hensyn til Tiden
for dens Indtrædelse, Hurtigheden af dens Udvikling o. s. v. Forfatteren har vel
ikke ganske overset dette Spørgsmaals Vigtighed; men han har troet at kunne
affærdige det i al Korthed, vistnok hovedsagelig, fordi han gaar ud fra det meget
disputable Synspunkt, at da han har fundet Forbeningen i Strubebruskene at
være konstant, saa maa den betragtes som »normal«. Hvorledes det nu end i
Virkeligheden forholder sig, saa er Antagelsen af pathologiske Forholds Betyd-
ning for Strubens Forbening i ethvert Tilfælde saa almindelig gængs og tilsyne-
ladende saa vel begrundet, at den turde have krævet noget nøjere Opmærksomhed
fra Forfatterens Side.
Denne Indvending forringer imidlertid ikke i nogen væsentlig Grad Værdien
af det meget betydelige og særdeles dygtig udførte positive Arbejde, der er ned-
lagt i denne Afhandling, som vi finde fuldstændig værdig til at belønnes med
Universitetets Prismedaille.
Kjøbenhavn, den 12te Marts 1881.
Panum.	C. Reisz.	C. Lange.
1234
Universitetet 1880—1881.
III. De filosofiske Afhandlinger. Som Besvarelser af den filoso-
fiske Prisopgave for 1879 — 80: »Hvilken Betydning har den nyere Tids Forestil-
ling om Arvelighed for Vurderingen af Moralens Grundbegreber?« er der indkom-
met tre Afhandlinger.
Den ene, som har til Motto: »Gjør et Folk ulykkeligt, naar du vil gjore
det stort, og naar Du vil opdrage en stor Mand, saa gjør ham ulykkelig«, er
ikke nogen Besvarelse af den stillede Opgave. Den omtaler i al Almindelighed
Forholdet mellem Kulturudviklingen og Moralen, og behandler aldeles ikke den
Indflydelse, de nyere Forestillinger om Arvelighed kunne have paa de moralske
Begrebers filosofiske Udvikling. Hele Fremstillingen er for kortfattet og vag, og
den tager intet Hensyn til den tidligere Literatur.
Heller ikke den Afhandling, der har til Motto: »Audiatur et altera pars«,
gaar tilstrækkelig ind paa det opgivne Æinne. Den indeholder en almindelig
Diskussion om Forholdet mellem empirisk og idealistisk Psykologi; men de Syns-
punkter, den opstiller, ere for abstrakte til at g.jøre Fyldest ved Spørgsmaalet
om Arvelighedens Indflydelse, og selve dette Spørgsmaal, om hvilket hele Afhand-
lingen skulde have drejet sig, berøres kun i Forbigaaende.
Den tredje Afhandling, som har til Motto: Mrj ojv uno ro/iov, //?; oh>
uvofiog, «AA" tvvofioc, udmærker sig ved en klar og frisk Fremstilling med
omhyggelig Udhæven og Fastholden af hvert enkelt af de Spørgsmaal, der ere af
Betydning for Opgavens Behandling. Efter en historisk Indledning gives en
Oversigt over de Resultater, til hvilke de nyere Undersøgelser om Arveliglied
synes at have ført. Idet Forfatteren derefter gaar over til at undersøge Arvelig-
hedstheoriens Indflydelse paa de moralske Grundbegreber, bliver han ikke staaende
ved den siden Sclileiermacher fast staaende Trehed (Dyden, Pligten og det gode),
men viser, alf Arvelighedstheorien ogsaa faar Betydning for Opfattelsen af .Vil-
liens Frihed, af den uinteresserede Sympathi og af den moralske Sans, samt at
den nævnte Theori medfører Tilføjelser til den moralske Kodex. Forfatteren
fastholder ligeledes med Rette den nøje Sammenhæng mellem Arvelighedstheorien
og den moderne Udviklingstheori. Han viser, at naar man i sin Opfattelse af
ethiske Spørgsmaal stiller sig paa den engelske Skoles Standpunkt, indeholder
Arvelighedstheorien Motiver til en dybere Begrundelse af Ethiken. En af de
væsentligste Indvendinger, der kunne rettes mod hans Afhandling, er netop den,
at medens han kommer ind paa flere Betragtninger, der ikke direkte vedkomme
Spørgsmaalet, underkastes selve den engelske Psykologis Principer ingen Kritik.
Vi kunde i det hele have ønsket bag de enkelte Undersøgelser, Afhandlingen
giver, at skimte en dybere gaaende filosofisk Betragtningsmaade. Men hverken
dette eller den Omstændighed, at vi ikke kunne give Forfatteren Ret i alle lians
Resultater, kan hindre os i at anerkjende, at Opgaven i denne Afhandling er be-
handlet paa en saa dygtig Maade, at den er fuldt værdig til den udsatte Pris.
Den 16de Marts 1881.
R. Nielsen.	H. Høffding.
De for Aaret 1880—81 udsatte Prisopgaver vare følgende:
1. Th eo lo gi. At fremstille Schleiermachers Opfattelse af Religionens og
Theologiens Væsen og vurdere dens Betydning i Religionsfilosofiens og Dogma-
tikens Udviklingshistorie. 2. Lovkyndighed. At fremstille vor Rets Regler
angaaende Overdragelse af Ejendomsret over faste Ejendomme i Tiden, indtil
Christian V.s Lov. 3. Statsvidenskab. At belyse Forbindelsen mellem
Rentefodens Højde og Pengenes Mængde. 4. Lægevidenskab. En Under-
søgelse af Blodet hos Chlorotiske med Hensyn til Blodlegemernes Tal og Stør-
relse efter egne og andres Undersøgelser. 5. Filosofi. Der ønskes en Un-
dersøgelse af den menneskelige Villies Væsen, Virkemaade og Forhold til det
øvrige Sjæleliv. G. Historie. Der ønskes en Skildring af den Bevægelse,
der i det 18de Aarhundrede uden for den dansk-norske Stat fandt Sted til at for-
bedre Bondestandens Kaar og Rettigheder. 7. Klassisk Filologi. Efter en
Akademiske Promotioner.
1235
indledende Oversigt over de ældre Forfatteres Anskuelser om Opdragelsen gives
der en dansk Oversættelse og kritisk-exegetisk Kommentar til Plutarchs Skrift
Tito'/ nuidojv uywyt]s\ Expositis, quæ de recta puerorum educandorum ratione
scriptores ante Plutarchum disseruerunt, liber Plutarchi vug) nu <)u>v uymyrjs
danice vertatur et commentario instruatur. 8. Østerlandsk Filologi. At
udhæve de vigtigste theologiske Læresætninger, der have fremkaldt Sektdannelsen
i Islam, og give en Udsigt over dennes Udvikl.ng indtil det 3dje Aarhundredes
Slutning efter Hedjra. 9. Nordisk Filologi. Forandringerne i det danske
Sprogs Udtale siden liøysgaard. 10. Romansk Filologi. En Udsigt over
den oldfranske episke Digtning i dens forskjellige Forgreninger med nøjagtige
kronologiske og bibliografiske Oplysninger. II. Mathematik og Astronomi.
Indhyllingsfladerne for de Planer, hvis Skæringskurver med to givne Flader af
anden Orden tilfredsstille Betingelsen A = O eller A = O, hvor A og A have
112 122 112 122
de samme Betydninger som i Clebsch: Vorlesungen iiber Geometrie, bearbeitet
und herausgegeben von Lindemann S. 291, ønskes undersøgte saa vel i Alminde-
lighed som i de vigtigste af de Tilfælde, hvor de givne Fladers Former eller
Beliggenheder mod hinanden ere underkastede specielle Betingelser. 12. Fysik
og Kemi. Der forlanges en Fremstilling af de Methoder, man har anvendt til
at bestemme den elektromotoriske Kraft og Induceringsmodstanden i den elektriske
Strøm 13. Naturhistorie. Der ønskes foretaget en palæontologisk Under-
søgelse af de i vore Rullesten forekommende palæozoiske Forsteninger fra en
selvvalgt, ikke for begrænset Del af Danmark. Afhandlingen maa være ledsaget
af det undersøgte Materiale.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1880 —81 have 9 Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt 2
den theologiske, 5 den medicinske og 2 den filosofiske Doktorgrad.
Praktiserende Læge og Reservelæge ved Alm. Hospital Christian Victor
B rem er (Lægeexamen i Juni lb6s), se Aarb. f. 1879 - 80, S. b88, forsvarede den 1.
Sept. I88(> sin for den medicinske -Doktorgrad skrevne Afhandling: »Om det
pathologiske Fund hos døvstumme særligt i Danmark«. Paa Embeds Vegne
opponerede Prof., Dr. C. M. Reisz og Lektor C. Lange, af Tilhørerne Dr. med.
D .1. Mygge. Graden meddelt den 15. Sept. 1880.
Cand. med. & chir., Assistent ved Universitetet« fysiologiske Laboratorium
Christian Harald Laurits Peter Emil Bohr (Lægeexamen i Juni 187«) for-
svarede den 11. Sept. 1880 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhand-
ling: »Studier over Mælk med særligt Hensyn til de i samme suspenderede
Fedtkugler«. Paa Embeds Vegne opponerede Proff., Dr. P. L. Panum og Dr.
T. S. Warncke, af Tilhørerne Stud. med. L. S. Vogelius og Cand. polyt., Lieute-
nant V. Storch. Graden meddelt den 25. Sept. 1880.
Sognepræst til Ringsted og Benløse, Provst for Ringsted og Alsted Herreder
samt fast Censor ved den theologiske Embedsexamen Frederik Vilhelm Andersen,
R. af D., (theologisk Examen i April 184.>) forsvarede den 22. Dec. 1880 sin
for den theologiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Embede og Ordination i
deres indbyrdes Grundforhold. Et historisk-dogmatisk Forsøg«. Paa Embeds
Uiiiveiiitcta Aarbog.	15G