Legat- og Stipendievæsen. 1149 han meget nødig vilde paatage sig dem, dels paa Grund af det Ansvar, der vilde paahvile ham, dels fordi han ikke ansaa sig for tilstrækkelig sagkyndig. Den var ogsaa tilbøjelig til midlertidig at overdrage Tilsynet med Samlingen til en anden af Bibliothekets Personale og derfor udrede en efter Nutidens Krav passende Godtgjørelse ; men den mente dog, at det næppe vilde kunne forsvares, selv om Stiftelsen raadede over større Midler, end den gjorde, at lønne en Bibliothekar for at udføre det fornødne Arbejde og en anden for intet at gjere. Kommis- sionen vilde derfor ikke gaa ind paa en saadan Ordning, med mindre Stiftelsen fritoges for, som hidtil, at udrede 4 0 Kr. aarlig til Underbibliotekarens Lønning, og denne Udgift overtoges af Universitetet, og gjorde i Skrivelse af 9. Jan. 1881 Indstilling herom til Konsistorium. Under 11. Febr. svarede Konsistorium imidlertid, at da der hertil vilde ud- kræves en Bevilling paa Finansloven, hvis Erhvervelse formentlig vilde være for- bundet med Vanskelighed, saa det sig ikke i Stand til at anbefale en saadan Ordning til Ministeriet. VII. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 1. Tilkomne Legater for studerende ved Universitetet. I et til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet indgivet Andragende forespurgte esecutores testamenti i Boet efter afd. Enkefru Kristine Christiane Thoma Vilhelmine Laub, født Thomsen, om Ministeriet maatte være villigt til at overtage Bestyrelsen af et af den afdøde stiftet Legat til Understøttelse for uformuende unge Mænd og Kvinder, der ville uddanne sig enten som Kunstnere eller til et bestemt Studium eller til Lærerindevirksomhed. I bekræftende Fald henstillede de, at Bestyrelsen indrettedes saaledes, at Legatet bortgaves af Mini- steriet, efter Indstilling fra 2 ud af Konsistoriums Midte valgte Medlemmer i Forbindelse med det i Fundatsen omtalte Familiemedlem, hver Gang en Legat- portion for en studerende (Mand eller Kvinde) var ledig, medens en lignende Virksomhed tiltænktes Kunstakademiet, naar en Legatportion til en Kunstner skulde bortgives. Da Ministeriet fandt, at der var Anledning til at imødekomme Andragernes ønske om Overtagelse af Bestyrelsen af det ommeldte l egat, begjærede det i Skrivelse af 12. Oktbr. 1880 en Udtalelse fra Konsistorium, om det maatte have noget at erindre mod, at Indstillingen om Bortgivelsen af de ledige Legatportioner til studerende foregik paa den angivne Maade. Under 10. Novbr. s. A erklærede Konsistorium sig for sit Vedkommende beredt til at yde den omspurgte Medvirk- ning af de for studerende bestemte Legatportioner. Den derefter udfærdigede Fundats*), der under 22. Febr. 1881 ad mandatum forsynedes med kgl. Stadfæstelse, lyder saaledes: „Ved sit d. 19. Marts 1877 oprettede og notarialiter attesterede Testamente med Kodicil af 10. Oktbr. 1879 har Enkefru Kristine Christiane Thoma Vilhelmine Laub, født Thomsen, ønsket stiftet et Legat, bærende Navnet „V. Laubs Legat" til Under- støttelse for uformuende unge Mennesker, Mænd og Kvinder, der ville uddanne sig enten som Kunstnere eller til et bestemt Studium eller til en Lærerindevirksomhed. I Overensstemmelse hermed og i Haab om, at allerhøjeste Konfirmation derpaa maa blive meddelt, have undertegnede executores testamenti, fhv. kgl. Vejkonduktør og *) Findes i Min. Tid. f. 1881 A. S. 24—26. 145* 1150 Universitetet 1880 - 1881. Justermester for Hertugdømmet Slesvig Edvard Thomsen og Overretssagfører Hans Christian Wegener forfattet følgende Fundats for V. Laubs Legat: 1. Legatet bærer Navnet „V. Laubs Legat" og grundlægges ved en Kapital, lydende paa 50,000 Kr., danske 4 % p. a. i Rente bærende Værdipapirer, der indsættes i og administreres under Kjøbenhavns Overformynderi. 2. Legatet bestyres af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, der hæver Legatrenten i Overformynderiet og bortgiver Legatportionerne med Iagttagelse af neden staaende Regler. 3. Renten af Legatet hæves og nydes foreløbig af neden nævnte Familiemedlemmer, saa længe de leve, paa følgende Maade: 4. Naar det Tidspunkt er indtraadt, da Renten af den hele Legatkapital kan uddeles til fremmede, anvendes Legatrenten paa følgende Maade: A. En Tredjedel til et ungt, uformuende Menneske (Mand), a. Kunstner (Maler, Billedhugger, Musiker) eller b. Student, ikke under sytten og ikke over nitten Aar gammel, til videre Uddannelse i hans Fag, og skal Legatet kunne nydes i 5 paa hverandre følgende Aar. Dog maa det her, ligesom ved de i det følgende bestemte Legatportioner, hvert Aar ved Attest fra en troværdig og kompetent Mand godtgjøres, at vedkommende Legatnyder værdig foitsætter sit Studium eller sin Uddannelse i den bestemte Retning, ligesom at de fastsatte Betin- gelser for, at han overhovedet skal kunne nyde Legatet, fremdeles ere tilstede, forinden Legatportionen skal kunne udbetales den paagjældende. Første Gang nydes Legatet af en Kunstner (a), anden Gang af en Student (b) og fremdeles i denne Orden, hver Gang en Legatportion bliver ledig. B. To Tredjedele af Kapitalrenten anvendes til Understøttelse for unge uformuende Kvinder, ikke under sexten og ikke over atten Aar gamle, som uddanne sig til a. et bestemt Studium (fortrinsvis som Læge) eller en Kunst (Maling eller Musik) og til b. en Lærerindevirksomhed, saaledes at hver af disse sub B. a. 1 Konsistorium, at Revisionen havde gjort Fordring paa, at Reversen om Tilbagebetaling, hvis Stipendiaten senere kommer i verdslig Stilling, skulde gjøres gjældende mod en, om hvem dette ikke syntes at være sket. Eforus be- mærkede, at den nævnte Fordring i de 2 første Fnndatser ikke var opstillet; der forlangtes kun, at Stipendiaten skulde udvise Flid o. s. v. samt studere ved de Universiteter, hvor den lutherske Kirkes Konfession gjaldt, og efter sin Hjemkomst virke for den lutherske Lære. Først ved den tredje Fundats af den yngre Resen var Fordringen om Tilbagebetaling ved Indtrædelse i verdslig Stilling tilføjet. Protokollen viste imidlertid ikke, at denne Forpligtelse bestemt var overtaget af Stipendiaterne før fra 1736—1746; men fra 1750 til 1800 fandtes den indskærpet og overholdt, idet der bemærkedes, at den bortkomne Fundats, der i Fortiden mulig kunde være overtraadt, nu var fundet og sat i Kraft. Kun enkelte Gange var Forpligtelsen ikke tilføjet Protokollen; saaledes 1780, 1790 og 1792; ogsaa i indeværende Aarhundrede fandtes der Uddelinger, ved hvilke intet Revers omtaltes, 1801, 1812, 1816, 1828—42, 1857; men siden nævntes stedse Revers. Man turde vel næppe paastaa, at intet Revers var ud- stedt i de Aar, for hvilke det ikke nævntes i Regnskabsbogen; det var kun ikke til at paavise. At Stipendiet var blevet tilbagebetalt, fandtes en Gang, hvor Rejsen ikke kom i Stand, og en Gang, hvor Stipendiaten havde brugt Stipendiet til Studier i Holland, i hvilket Land den lutherske Kirkes Konfession ikke gjaldt, og hvor altsaa Opholdet stred mod Fundatsen; men til en Tilbagebetaling paa 1152 Universitetet 1880—1881. Grund af senere Overgang i verdslig Stand fandtes intet Spor i Protokollen. Der fandtes heller ikke nogen, til hvem en slig Fordring kunde v»re blevet stillet, uden maaske den Mand, som Revisor havde fremdraget, Etatsraad, Prof. Dr. Muller, der havde nydt dette Legat i Aarene 1836, 1837 og 1838. Eforus bemærkede yderligere, at Fordringen vel maatte anses for forældet, og at Etats- raad Muller som Direktør for det kgl Møntkabinet maatte betragtes som den, der ikke var gaaet i verdslig Stilling, i Følge den Indskrænkning, som Udtrykket »verdslig Stilling« syntes at have faaet ved Universitets Direktionens Skrivelse af 30. Juli 1842, jfr. Selmers Aarb. S. 83. Under 12. Marts tilskrev Konsistorium Eforus, at den af Revisor fremsatte Fordring paa Stipendiets Tilbagebetaling ikke kunde gives Medhold allerede af den Grund, at Kravet herpaa var forældet. — Om Gluds Stipendium, der er bestemt for Regensalumner, hedder det i Fundatsen, at Stipendiaterne »kunne beholde Stipendiet, saa længe de forblive paa Regensen og sig sømmelig forholde«. Konsistorium har i Skrivelse til Eforus af 14. Jan. 1881 udtalt, at en Stipendiat, der havde nydt det i 3 Aar som ordinær og i 1 Aar som extraordinær Regensalumnus, desuagtet kunde nyde det i det halve Aar, for hvilket hans Regensbeneficium var blevet forlænget. — Da der i 11. Juni Termin 1881 vilde være opsamlet 1,000 Kr. paa den i Følge Ministeriets Skrivelse af 15. Juli 1858*) anlagte Fremvæxtkonto for det Rostgaardske Legat, hvoraf Halvdelen i Følge denne Skrivelse tillægges Fremvæxtkapitalen, vedtog Konsistorium (Skrivelse af 11. Marts 1881), at den anden Halvdel skulde lægges til den Afdeling af Legatet, hvis Renter efter Fun- datsens § 17 nydes af tvende Sæt Kontubernaler paa Regensen. — Konsistorium har under 8. Decbr. 1880 vedtaget, at der indrettes en Protokol over alle de Boglegater, der bortgives af Konsistorium, saa vel som de Bogunderstøttelser, der af Ministeriet uddeles af Kommunitetets Midler, for der- igjennem, i Lighed med den almindelige Stipendieprotokol, at vinde en Oversigt over de Understøttelser, der paa denne Maade tildeles de studerende. — Ved Skrivelse af 10. Decbr. 1880 har Konsistorium tilladt, at Udgifterne ved den ved Udførelsen af forskjellige Arbejder, Schiønnings Boglegat vedkommende, fornødne Hjælp afholdes forlods af Legatets Renteudbytte, førend Eforus gjør Forslag til Fordelingen af de enkelte Beløb. 3. Særlige Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne. En studerende, der efter at have taget Afgangsexamen i Sommeren 1878 ved Udgangen af sit første Universitets Semester havde faaet Halvdelen af sine Oplagspenge udbetalt, blev ved Sygdom i det andet Halvaar forhindret fra at be- søge Universitetet, og afgik ved Døden i Juli 1879 uden at have oppebaaret den anden Halvdel. Et Andragende fra den studerendes Fader om som dennes Arving at faa det paagjældende Beløb udbetalt, bevilgedes af Konsistorium under 10. Febr. 1881. *) Lindes Medd. f. 1857-63 S. 572—73, jfr. Univ. Aarb. f. 1873—75 S. 145. Legat- og Stipendievæsen. 1153 — Ved Skrivelse af 12. Apr. 1881 har Konsistorium tilladt, at stud. polyt. N. N., hvem det Smithske Stipendium var tildelt, maatte deltage i en Expedition til Sydgrønland fra Midten af April til Novbr. s. A. 4. De med Universitetet forbundne Kollegier. Konsistorium har under 11. Marts 1881 samtykket i, at en Alumnus paa Valkendorfs Kollegium af økonomiske Hensyn var fraværende fra Kollegiet fra Juleferiens Ophør til d. 1. s. M. 5. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet. Som i Aarb. f. 1871-73 S. 124—27, jfr Aarb. f. 1873—75 S. 151, meddelt, blev der efter Indstilling af Stipendiebestyrelsen, tiltraadt af Konsistorium, paa Finanslo\forslageue f. 1874—75 og 1875 — 76 optaget Forslag om Forøgelse af det ordinære Kommunitetsstipendiums Portioner fra 130 til 150, nemlig dels ved at forandre 10 midlertidige til faste, dels ved Oprettelse af 10 nye Portioner. Men medens en samtidig Indstilling om Forhøjelse af Portionernes Størrelse vedtoges, blev hint Forslag om Forøgelse af Pladsernes Tal forkastet. De nys nævnte 10 midler- tidige Portioner inddroges overensstemmende med Resol. 24. Juni 1870 (Aarb. f. 18G4—71 S. 594), og Tallet af det ordinære Kommunitetsstipendiums Portioner blev saaledes igjen, ligesom tidligere, 130. Af disse vare 20 paaregnede for privilegerede Ansøgere og medgik i Virkeligheden til saadanne. For uprivilegerede Ansøgere havdes der altsaa ordentligvis kun til Raadighed 110 Portioner. At dette Tal paa den anden Side ikke kunde formindskes, fulgte deraf, at der ad anden Vej sørgedes for privilegerede Ansøgere, naar disses Tal gik ud over 20. Den Erfaring, som Utilstrækkeligheden af det nævnte Antal Pladser til at fyldest- gjøre de Ønsker, der fremkom fra aldeles kvalificerede Ansøgeres Side, paa hvilken Stipendiebestyrelsen grundede sin Indstilling i 1873, blev i de senere forløbne Aar i stigende Grad stadfæstet, og Stipendiebestyrelsen foranledigedes derved til i Skrivelse til Konsistorium af 16. Decbr. 1879 at bringe Sagen frem igjen. Med Stipendiebestyrelsens Skrivelse indsendtes en Udtalelse fra Regens- provsten af 25. Novbr. s. A., i hvilken der meddeltes følgende nærmere Op- lysninger om Forholdene med Hensyn til Uddelingen af Kommunitetsstipendiet. Sept. 1874 Af 103 Ansøgere (deraf 4 priv.) tildeltes Stipendiet 4 priv. og 16 ikke priv. Marts 1875 - 91 — ( - 2 -) — 2 — 18 — Sept. — - 102 — ( - 7 -) — 6 — 13 — Marts 1876 - 108 — ( - ■ - ) — » — 27 — Sept. — - 97 — ( - « -) — 5 — 11 — Marts 1877 - 99 — ( - » - ) — » — 16 — Sept. — - 110 — ( -10 - ) — 10 — 21 — Marts 1878 - 101 — ( - » -) — > — 24 — Sept. — - 114 — ( ~ 4 — ) — 4 — 19 — Marts 1879 - 113 — ( - » -) — • — 29 — Sept. — - 106 — ( — 7 — ) — 6 — 10 — Sept. 1874 Af 103 Ansøgere (deraf 4 priv.) tildeltes Stipendiet 4 priv. og 16 ikke priv. Til Foraaret 1880 vilde der blive 10 Pladser ledige, med mindre Tallet skulde forøges derved, at Kommunitetsalumner toge Examen før Udløbet af deres Sti- pendietid. De oven anførte Tal udviste vel, til Dels paa Grund af forskjellige Til Foraaret 1880 vilde der blive 10 Pladser ledige, med mindre Tallet skulde forøges derved, at Kommunitetsalumner toge Examen før Udløbet af deres Sti- pendietid. De oven anførte Tal udviste vel, til Dels paa Grund af forskjellige 1154 Universitetet 1880—1881. Omstændigheder, store Svingninger; men Gjennemsnitsresultatet var dog omtrent det samme, som man kom til ved en simpel Sandsynligheds Beregning. Stipen- diet bortgaves i Regelen paa 3 eller 4 Aar, undtagelsesvis paa 2; Gjennemsnits- varigheden maatte regnes til 372 Aar eller 7 Halvaar. Af de 110 Pladser for ikke privilegerede vilde der altsaa hver Gang i Gjennemsnit blive ledig V? eller ikke fuldt 16. Men Ansøgernes Tal var i Gjennemsnit 110 eller kun lidt mindre. Det var altsaa ikke 1h af dem, der kunde tilfredsstilles, og dog var der blandt dem alle kun et aldeles forsvindende Antal, som ikke fortjente den Understøttelse, de søgte om. Der var heller ingen Sandsynlighed for, at An- søgernes Tal vilde aftage, men tvært imod for det modsatte. I Begyndelsen af Halvfjerserne var Tallet paa dem, der bleve Studenter hvert Aar, over 200. I Aarene 1873—75, da Følgerne af Slesvigs Tab først viste sig, sank Tallet til 150; men derefter fandt en jævn Stigning Sted. I 1876 blev der 168 Studenter, i 1877 195, 1878 17 9, i 1879 213. Det maatte desuden ventes, at Tallet, navnlig af fattige studerende, vilde voxe betydelig i de kommende Aar, efter at Ministeriets Uddeling af Understøttelser af Kommunitetets Midler til saadaune, der endnu ikke ere blevne Studenter (Konto 2 a) var begyndt. Regnedes de Kvinder fra, der bleve understøttede af disse Midler, saas det, at saadan Under- støttelse i Finansaaret 1878—79 var givet 29 studerende, i 1879—SO 51. Ministeriet havde nu begjært Kontoen forhøjet med 5,000 Kr., hvilket, fordelt i Lodder paa 300 Kr., vilde give en Forøgelse af 16 eller 17. Skulde Kommunitetsstipendiet opfylde sin Bestemmelse, maatte Antallet af Pladserne forøges. Stipendiebestyrelsen havde tidligere andraget paa en Forøgelse af 20 Pladser; da Forholdene vare blevne meget ugunstigere end før, vilde en Forøgelse af 30 Pladser være mere tidssvarende, saa at Tallet af samtlige Kom- munitetslodder blev 160, hvoraf 20 privilegerede. Det vilde formentlig ligeledes være rigtigt, om Stipendiebestyrelsen gjentog sit tidligere Andragende om For- højelse af det Beløb af 2,000 Kr , der bevilgedes til extraordinære Understøttelser (Gratialer) for studerende, med 1,000 Kr. Fordelingen af Stipendielodderne mellem de forskjellige Fagstudier foregik altid efter en omhyggelig Beregning af Forholdet mellem Ansøgernes og de ledige Pladsers Tal. Og Kommunitetet understøttede ikke blot dem, der forberedte sig til theologisk, juridisk, medicinsk og filologisk Embedsexamen, men ogsaa dem, der forberedte sig til Magisterkonferenser, og dem, der studerede ved den poly- tekniske Læreanstalt. I Sept. 1874 fik saaledes 1 Polytekniker Kommunitets- stipendiet, i Marts 1875 1 foruden l, der studerede Fysik, i Marts 1876 2, i Marts 1877 1, i Sept. 1877 2, i Sept. 1878 2, i Marts 1879 1 og i Sept. 1879 1. Men da den allerstørste Del af dem, der studerede ved den polytekniske Læreanstalt, ikke var Studenter, blev der af Kommunitetets Midler særlig til disse bevilget 8 Portioner paa 300 Kr., som bortgaves af den polytekniske Lære- anstalts Bestyrelse. En Forøgelse af disse Portioners Tal fra 8 til 10, som tidligere havde været foreslaaet, burde uden Tvivl ogsaa anbefales. Stipendiebestyrelsen udtalte i sin oven nævnte Skrivelse af 16. Decbr., at det Forhold, der var mellem de halvaarlige Vakancer og de hver Gang ind- komne Ansøgninger, ikke oplyste, hvor stort et Antal af søgende der overhovedet opnaaede Stipendiet, idet der navnlig maatte tages Hensyn til, at der kun en Gang om Aaret fandt Tilgang Sted til Universitetet af nye Ansøgere. Regnede Legat- og Stipendievæsen. 1155 man hver 2 halvaarlige Bortgivelser under et, saas det, at man naaede til et dobbelt saa stort Forhold som det af Regensprovsten angivne. I Virkeligheden viste en Opgjørelse over Bortgivelserne i de sidste 5 Aar, at noget over Vs af uprivilegerede Ansøgere, af hvilke desuden mange oftere vare medregnede, havde opnaaet Stipendiet. Utilfredsstillende var Forholdet dog under alle Omstændig- heder. Dels nødte det til at anlægge en i og for sig for stræng Maalestok ved at drage Grænsen for dem, der ikke kunde komme i Betragtning; thi i Virkelig- heden var Tallet af de Ansøgere, der ikke fortjente Understøttelsen, kun ringe. Dels opnaaede de fleste, som kom i Betragtning, først Stipendiet, efter at de i længere Tid havde været ved Universitetet, et Forhold, der i hoj Grad bidrog til at forlænge Studietiden baade for dem, der nødtes til i Ventetiden at ofre alt for meget af deres Kraft paa at skaffe sig de fornødne Subsistensmidler ved daarlig betalte Informationer o. desl, dernæst ved Exemplets Magt ogsaa uden for disses Kreds Der var dernæst intet Haab om, at det uheldige Forhold skulde forbedre sig. Efter den forbigaaende Nedgang i det aarlige Antal af Studenter, der kunde betragtes som en Følge af Slesvigs Tab, var dette Tal jævnt stigende, fra 158 i 1876 til 213 i 1879. At Tallet særlig af fattige studerende vilde tiltage, kunde derhos forudses som Folge af de Understøttelser, der bevilgedes under Kommunitetets Udgiftspost 2. a, og som yderligere kunde ventes forøgede paa det kommende Aars Finanslov. At de, der havde været understøttede af denne Konto, ogsaa kunde vente Understøttelse af Konto 2. b., vilde ikke hindre, at mange af dem vilde optræde som Ansøgere om det ordinære Kommunitetsstipendium, eftersom Understøttelsen af Konto 2. b. kun var beregnet paa de første Universitetsaar, i hvilke hint Stipendium, selv om Pladserne bleve forøgede, dog ikke vilde blive tildelt nogen. Skulde det opnaas i et nogenlunde passende Forhold ved Hjælp af Kommu- nitetsstipendiet at yde fattige studerende en til Studiernes Fortsættelse nødvendig Understøttelse, burde Antallet af de Lodder, der kunde uddeles af dette, derfor forøges. Stipendiebestyrelsen foreslog som Minimum paa ny den tidligere ind- stillede Forøgelse med 20 Pladser; men naar Hensyn toges til de fremtidige Udsigter, saaledes som de efter det oven for bemærkede stillede sig, troede den ikke at kunne blive staaende herved. En Forøgelse af Pladserne med 30, altsaa fra 130 til 160 var ingenlunde betydeligere, end den krævedes af Forholdene nu og i den nærmeste Fremtid. Stipendiebestyrelsen gjentog derhos den i dens Forslag af 1873 gjorte Ind- stilling om Forhøjelse af det Beløb paa 2,000 Kr, som under Kommunitetets Udgiftspost 1. c. var bevilget til extraordinære Understøttelser for studerende, med 1,000 Kr. Om Vigtigheden af at have en nogenlunde tilstrækkelig Sum til Raadighed til disse extraordinære Understøttelser havde Stipendiebestyrelsen udtalt sig i hin tidligere Indstilling, til hvilken den ganske henholdt sig. Ogsaa her havde den senere vundne Erfaring ikke kunnet andet end yderligere give Onsket herom Støtte. Selv om Kommunitetsstipendiernes Tal blev forøget, som foreslaaet, vilde Konkurrencen dog blive saa stor, at mange værdige og særdeles trængende Ansøgere maatte forbigaas, og der vilde endog altid for de mest kvalificerede hengaa længere Tid, førend de kunde opnaa hint Stipendium. Den Hjælp, som ydedes ved hine extraordinære Understøttelser, var derfor af meget stor Betydning, og stiftede efter Stipendiebestyrelsens Erfaring stor Nytte. Uaiveraitets Aarbog. 146 I IDt) Universitetet 1880 — 1881. Stipendiebestyrelsen anbefalede endelig paa det varmeste at gjenoptage For- slaget om, at de under Konto 1. h. til polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter, bevilgede Understøttelser a 300 Kr. forøgedes fra 8 til 10. Medens de polytekniske studerende, der vare Studenter, vilde komme til at nyde forholds- mæssig godt af den ønskede Forøgelse af de egentlige Stipendielodders Tal, jfr. Regensprovstens Skrivelse, vilde denne ikke komme dem til gode, paa hvilke Understøttelserne under Konto 1. h. vare beregnede. Men da ogsaa her Antallet af de trængende var stort, forudsatte Stipendiebestyrelsen, at der fra Læreanstaltens Bestyrelses Side, af hvilken disse Understøttelser bortgaves, vilde være et lige saa levende Ønske nu som tidligere om at erholde Lodderne forøgede paa den angivne Maade. Toges alle de oven anførte Forslag til Følge, vilde Merudgiften for Kom- munitetet blive 13,120 Kr., jfr. den neden for anførte Opgjørelse af Kvæstor. Der var ved denne, med Hensyn til Spørgsmaalet, om Kommunitetet var i Stand til at bære denne Udgift, taget Hensyn til samtlige de Byrder og Udgifter, som forskjellige paatænkte Foranstaltninger vilde medføre for Kommunitetet. Selv med disse for øje vilde den her foreslaaede Udgift ikke bebyrde Kommunitetet anderledes, end at et betydeligt Overskud vilde blive tilbage. Maatte det nu endog anses for vigtigt, at et saadant blev bevaret, vilde der altsaa dog ikke fra denne Side være noget til Hinder for, at Stipendiebestyrelsens Forslag toges til Følge. Kvæstor udtalte i sin nys nævnte Opgjørelse af 2. Decbr. 1879, at da Kommunitetets Hovedindtægt bestod af Korn, og da navnlig Byg, som betaltes efter hvert Aars Kapitelstaxt, vare de aarlige Indtægter afhængige af de forskjel- lige Kornpriser. Ved Finanslovforslaget for 1880—81 var Sæden som sædvanlig anslaaet til Penge efter Gjennemsnit af Kapitelstaxterne for hele Riget for de sidste 10 Aar, hvilket for Aarene 1869—78 udgjorde for Rug 13 Kr. 30 ø. pr. Td., for Byg 11 Kr. 75 0. og for Havre 7 Kr. 89 O. Disse Gjennemsnitsbeløb havde imidlertid nu naaet en saadan Størrelse, at det var tvivlsomt, om Kapitels- taxten for Sjællands Stift —, efter hvilken Afgifterne, paa en Ubetydelighed nær, betaltes —, navnlig for Rug og Byg vilde blive fuldt saa høj for en læn- gere Aarrække i Fremtiden, i hvilken Henseende lian bemærkede, at Gjennemsnits- kapitelstaxterne for dette Stift for de sidste 2o Aar fra 1859—78 kun vare for Rug 12 Kr. 92 0., Byg 11 Kr. 49 0., Havre 7 Kr. 90 0. og for de sidste 24 Aar 1855-78, med Ud- skydning af de 2 højeste og laveste Taxter............ — 12 — 72 —, — 11— 47 —, — 7 — 91 — Efter de oven for nævnte Kornpriser var Kommunitetets Overskud for 1880—81 ved Finanslovforslaget beregnet til................ 205,323 Kr. Ol 0. men efter Forslagets Fremsættelse i Rigsdagen søgtes Udgiftspost 2. a. forhøjet med......... 5,000 Kr. og — 2. b. — — ......... 5,000 — - -f- 10,000 — » — Igjen paaregnet Overskud... 195,323 Kr. 01 ø. At overføre... 195,323 Kr. 01 ø. Legat- og Stipendievæsen. 1157 Overført... 195,323 Kr. 01 O. Derfra gik, saafremt det forelagte Lovforslag om Tilvejebringelse af Ligevægt mellem Universitetets Ind- tægter og Udgifter vedtoges: efter § 1 : 4 °/o Rente af den Kapital 750,000 Kr., som foresloges afgivet fra Kommunitetets Kapital- formue til Universitetet......... 30,000 Kr. — §2: fast aarligt Tilskud til Universitetet 40,000 — — § 3: Halvdelen af det aarlige Underskud, som Universitetet mulig desuagtet i Tiden vilde faa, dersom Forslagene dels til en Lenningsforbedring og dels om Oprettelsen af nye Lærer- poster bevilgedes, omtrent (75,110 og 9,950 Kr........ 85,060 Kr. Deraf vedkom Kommuni- tetet direkte. ....... 2,408 — 2) 82,652 Kr. 41,326 — *) 111,326 - » — 83,997 Kr. 01 O. 2,408 — » — 81,589 Kr. 01 O. 9,280 — »> — 72,309 Kr. 01 O. 72,309 Kr. 01 O. hvorfra end videre maatte drages sidst nævnte Lonnings- forhøjelse.................................... igjen... Skulde Kommunitetsstipendierne nu forøges med 20 Portioner å 384 Kr., medgik hertil............................. 7,680 Kr. Dertil den øvrige foreslaaede Forhøjelse af 1,000 Kr. + 600 Kr.. .............. 1,600 — tilbage... At overføre. .. *) Grunden til, at der her i Henhold til § 3 var optaget Halvdelen af den hele Sum, der vilde medgaa til den foreslaaede Lønningsforbedring og Oprettelsen af nye Lærerposter — saaledes som dette Forslag for Øjeblikket forelaa —, var, at den ikke var medregnet eller havde kunnet medregnes under de 160,000 Ivr. aarlig, som den nedsatte Kommission til at undersøge Universitetets finansielle Stilling havde foreslaaet tilvejebragt, jfr. Betænkningen S. 26, hvorom det nærmere vil findes meddelt i et senere Hæfte. Derimod var ved dette Forslag under sidst nævnte Sum indbefattet c. 20,000 Kr. aarlig ud over Universitetets nu værende ordinære Udgifter til en fremtidig, mere regelmæssig Stigning af disse Det var derfor muligt og vel endog sandsynligt, at det hele Beløb 41,326 Kr. ikke, i alt Fald ikke for Øjeblikket, vilde være nødvendigt, hvilket dog væsentlig vilde bero paa Kapitelstaxternes Størrelse. 146* 1158 Universitetet 1880—1881. Overfort... 72,309 Kr. 01 0. Blev Antallet derimod forøget med 30, altsaa 30 X 384 Kr...................... -j- oven nævnte......................... 11,520 Kr. 1,600 — blev der Spørgsmaal om. . . 13,120 Kr. og der medgik altsaa end videre..................... 3,840 — » — hvorefter Kommunitetets Overskud kun kunde paaregnes til 68,460 Kr. 01 ø. Heraf fremgik, at Kommunitetet kunde bære den her omhandlede Udgift, selv om de 30 nye Stipendieportioner bleve oprettede; men paa den anden Side burde Stiftelsens aarlige Udgifter formentlig ikke heller yderligere forøges, dels med Hensyn til, at der kunde komme lavere Kornpriser, og dels fordi Kommuni- tetet burde være beredt paa Deltagelse i fremtidige extraordinære Udgifter til Opførelsen af nye Bygninger, eller Anskaffelsen af kostbare videnskabelige Appa- rater til Universitetet m. v., til hvilket Øjemed det vilde være nødvendigt Tid efter anden at opspare en større Kapital. Kvæstor meddelte endelig, at der af Konto 2. a. i Finansaaret 1878—79 var blevet understøttet 29 Mænd og 4 Kvinder (med i alt 7,000 Kr.) i 1879 — 80 51 Mænd og 4 Kvinder (med i alt 11,970 Kr.); af Konto 2. b. i 1878—79 44 mandlige Studenter og 12 andre studerende (i alt 15,000 Kr.) og i 1879 — 80 54 mandlige Studenter og 11 andre studerende (i alt 17,000 Kr.). Konsistorium tiltraadte ganske, i Skrivelse til Ministeriet af 19. Decbr. 1879, Stipendiebestyrelsens Forslag og indstillede derfor, at det ordinære Kommunitetsstipendiums Portioner bleve forøgede fra 130 til 160, eller i alt Fald 150, at den Sum af 2,000 Kr., som af Kommunitetets Midler aarlig bevilgedes til extraordinære Understøttelser for trængende Kommunitetsalumner og andre studerende blev forhøjet til 3,000 Kr., samt at den Sum af 2,400 Kr., som af Kommunitetets Midler bevilgedes til Under- støttelse for polytekniske Examinander, hvilket Beløb bortgaves af den poly- tekniske Læreanstalts Bestyrelse, forhøjedes til 3,000 Kr., saaledes at Portionernes Tal blev forøget fra 8 til 10. Konsistorium tilføjede, at de Medlemmer af Bestyrelsen for den polytekniske Læreanstalt, der tillige vare Medlemmer af Konsistorium, havde erklæret sig enige i den sidste Indstilling. I Skrivelse til Konsistorium af 2. Jan. 1880 erklærede Ministeriet sig beredt til ved Affattelsen af Finanslovforslaget for 1881—82 at tage Hensyn til disse Indstillinger, der vare for sent indkomne, til at der om dem kunde stilles Ændringsforslag under Behandlingen af Finanslovforslaget for 1880 -31, men begjærede et fyldigere statistisk Materiale, end der forelaa i Regensprovstens Skrivelse. Med Hensyn til det første Indstillingspunkt ønskede Ministeriet opgivet Antallet af de immatrikulerede Studenter for hvert af de 8 Aar fra 1870 — 77, hvor mange af disse, hvert Aar opført for sig, der havde søgt Kommunitets- stipendiet, hvor mange af disse Ansøgere, ligeledes hvert Aar opført for sig, der havde erholdt Kommunitetsstipendiet, i hvilket af Ansøgernes akademiske Aar disse gjennemsnitlig havde begyndt at nyde Stipendiet og hvor stort et aarligt Legat- og Stipendievæsen. 1159 Belob Universitetet gjennem private Legater for Tiden raadede over til Uddeling blandt trængende studerende til Fremme af deres Universitetsstudier. Med Hen- syn til den foreslaaede Forhøjelse af Beløbet til extraordinære Understøttelser begjærede Ministeriet for det samme Tidsrum Oplysning om Understøttelsespor- tionernes Størrelse samt om i hvilke af Ansøgernes akademiske Aar disse Under- støttelser i Regelen bleve oppebaarne. Hvad endelig angik Forslaget om Forøgelse af Understøttelsen til Polyteknikere, der ikke ere Studenter, ønskede Ministeriet ligeledes for det samme Tidsrum Oplysning om, hvor mange af de aarlig tilgaaede Polyteknikere, der havde bestaaet Afgangsexamen for studerende, hvor mange ikke, hvor mange af den sidst nævnte Klasse, der havde ansøgt om Andel i de bevilgede 8 Understøttelsesportioner, i hvilket af deres Studieaar ved Lærean- stalten de plejede at erholde Understøttelsen, og hvor længe de i Regelen nod den, samt hvilke Stipendier af privat Karakter Anstalten i øvrigt raadede over til Understøttelse for trængende polytekniske studerende, enten i Form af Fripladser eller paa anden Maade. Endelig ansaa Ministeriet det for at være af Vigtighed at se oplyst, hvorvidt en større Del af de unge Mennesker, der søgte til den polytekniske Læreanstalt, hørte til de mere bemidlede Samfundsklasser og om der i denne Henseende viste sig nogen fremtrædende Forskjel mellem den Trang, der ved Læreanstalten og Universitetet gjorde sig gjældende blandt de studerende. Herom tilskrev Konsistorium Stipendiebestyrelsen, der under 3. Juli indsendte en Skrivelse fra Regensprovsten af 30. April med Tillæg af 30. Maj, en Skrivelse fra Kvæstor af 24. Maj med en af Universitetsbogholderen affattet Beregning samt en Skrivelse fra Bestyrelsen for den polytekniske Læreanstalt af 29. Maj. Med Regensprovstens Skrivelse fulgte en tabellarisk Oversigt over Tallet af Studenterne fra 1870—79, der dels havde søgt, dels opnaaet Kommuni- tetsstipendiet. Da denne imidlertid dels ikke indeholdt Svar paa alle de stillede Spørgsmaal, dels ikke var fuldstændig, eftersom Arkivet ikke var i fuldstændig Orden, søgte Stipendiebestyrelsen paa anden Maade, navnlig ved Benyttelse af Fakultets Arkiverne at tilvejebringe de manglende Oplysninger, hvorefter den lod udarbejde følgende Oversigter: !• Liste over Tallet paa dem, der have søgt og opnaaet Kommunitetet i Aarene 1870— 77. Akademisk Aar. Immatriku- lerede. Ansøgernes Tal. Kommunitetet opnaaet efter Forløb af S u m. Paa hvor mange Aar 1 Aar 1 i 2 2± 3 3! 4 4' 4 4, 5 5i 6 6' 7 7i 8 4 3£ 3 2J 2 1870...... 194 64 6 9 12 2 3 1 . 3 „ . . n 1 37 7 • 25 5 1871...... 179 61 1 1 7 18 7 5 3 3 1 1 . . . • . 47 17 • 29 » 1 1872...... 175 71 » 1 4 11 5 13 3 . 1 . 1 1 • i) . 40 12 • 21 1 6 1873...... 140 54 » » 6 7 2 3 7 1 2 1 1 . » . 30 2 » 22 • 6 1874...... 141 54 » » 3 11 7 9 3 1 1 . . » ■ • . 35 13 < 19 • 3 1875...... 140 42 . 1 . 4 13 5 8 1 , » » • • , # , 31 13 » 18 • • 1876.. ... 143 56 » T » 6 14 4 5 , „ * " , , » 29 14 » 12 • 3 1877...... 175 59 . 1 4 11 » * • •! • • » 16 4 - 12 • • Sum... 1287 461 1 3 40 94 42 45 1 20 6 6j5 1 2 n 1 265 82 . 158 1 i ^ _ 1160 Universitetet 1880—1881. Nr. 2. Liste over Tallet paa dem, der have opnaaet Kommunitetet i Aarene 1870 — 75 *) før og efter Udløbet af de 3 Studieaar. A a r. Hvor mange opnaaet Kommunitetet. før Udløb af det 3dje Studieaar. efter Udløb at det 3dje 1 Studieaar. 1 1870.............................. 37 47 40 30 35 31 15 27 16 13 14 17 22 20 I 24 17 I 21 14 1 1871............................................ 1872................................ 1873 ........................... 1871......................................... 1875........................................... Sum... 220 102 118 *) At de 2 sidste Aar, 187G og 1877, vare udskudte, ligger i, at Resultaterne for deres Ved- kommende ikke vare endelige; adskillige Ansøgere fra disse Aar, især fra det sidste, kunde endnu antages at ville erholde Stipendiet. Il Nr. 3. Liste over Tallet paa dem, der have opnaaet extraordinær Understottelse af Kommunitetet i Aarene 1870 — 77. Akademisk Aar. Immatrikulerede. Ansøgernes Tal. Understøttelsen opnaaet efter Forløb af Sum. Hvor mange Gratialer flere Gange senere faaet Kommunitetet. S . w U 0« £© "O. 0 xn mindre end 50 Kr. ^ Aar 1 li 9 i 2^ 3 3j- 4 41 J 5 5i 2 6 61 7 7± • 2 8 81 4 G. 36. 2 G. 1870 .. 1871... 1872... 1873. . 1874... 1875... 187«... 1877... S um. .. IH 179 175 140 141 140 143 175 1287 64 Hl 71 54 54 4 i 56 59 1 O , 2 1 1 . 8 . 13 5 8 4 10 » 11 . 5 4 11 2 8 6 4 10 6 6 4 10 3 1 7 8 4 7 3 5 4 2 4 4 5 2 2 4 3 1 2 4 - 14 2 2 3 1 1 4 13 4 1 4 1 1' 11 1 1 4 1 3 10 2 1 3 1 7 1 1 1 2 - 5 2 1 I 4 l • 1) 1 1 * 1 35 38 54 35 36 23 32 14 1 2 1 4 3 3 3 2 p 5 3 11 6 9 1 6 2 11 19 19 15 15 9 15 5 1 (60Kr.) 1 (46Kr 1 (30Kr 461 1 4 15 74 49 35 23 267 4 15 43 108 1 2 Legat- og Stipendievæsen. 1161 4. Liste over Tallet paa ikke understøttede og paa forskjellig Maade understøttede Ansøgere i Aarene 1870 — 77. \kademisk Aar. Ansøgere. ikke under- støttede. understøttede extraordinært alene. understøttede med Kommuni- tetsstipendiet alene. understøttede extraordinært (»g ved Kommunitets- stipendiet. ........ 64 61 71 54 54 42 56 59 16 4 10 16 11 4 19 36 11 10 15 8 8 7 8 7 26 28 21 15 20 22 14 11 11 19 19 15 15 9 15 5 for Aarene 1870-77 461 122 74 157 108 for Aarene 1870—75 346 67 59 132 88 Dernæst fremsendte Stipendibestyrelsen en af Universitetsbogholderen affattet Beregning over det aarlige Beløb, som Universitetet gjennem private Legater raadede over til Uddeling til trængende studerende til Fremme af deres Universitetsstudier. Efter Legaternes Størrelse i 11. Decbr. Termin 1879 var det oven nævnte Beløb aarlig........................................ 19,106 Kr. 56 0. Herunder var imidlertid indbefattet: Legater, hvortil Slægten havde Fortrinsret . . 4,296 Kr. 90 O. Legater, knyttede til Regensen............. 1,188 — 96 — Legater, knyttede til Valkendorfs Kollegium . 114— 94 — Legater, knyttede til Elers Kollegium ....... 945 — 24 — Legater, knyttede til Collegium Mediceum .... 1,048 — » — Boglegater........................... 2,568 — 65 — - 10,162 — 69 — Bortset fra disse Grupper af Legater, kunde saaledes Universitetet til Uddeling til trængende studerende til Fremme af deres Universitetsstudier raade over et aarligt Beløb af.......... 8,943 Kr. 87 0. Den overvejende Del heraf var J. L. Smiths Legats Afdeling for Studenter, aarlig 5,200 Kr. (13 Portioner a 400 Kr.). Over dette Beløb havde Universitetet fri Raadighed i Valget af Stipendiater. For de af oven anførte 8,943 Kr. 87 0. tilbage blivende 3,743 Kr. 87 0. var Valget derimod for største Delen bundet til forskjellige Betingelser, navnlig bestemte Studiefag eller Dimission fra en bestemt Skole. Med Hensyn til de saaledes tilvejebragte Oplysninger udtalte Stipendie- bestyrelsen i den foran nævnte Skrivelse af 3. Juli, at de af dem fremgaaende Resultater fuldkommen stadfæstede baade de Grunde, paa hvilke dens Indstilling 1162 Universitetet 1880 —1881. var støttet, og Berettigelsen af selve de enkelte Indstillingspunkter. Naar Stipendiebestyrelsen saaledes havde udtalt, at der under den store Konkurrence maatte anlægges en uforholdsmæssig stræng Maalestok, baade ved Spørgsmaalet om Trang og ved Bedømmelsen af Værdigheden, for saa vidt der ved samme toges Hensyn til Udfaldet af Afgangsexamen og de forberedende akademiske Prøver, stadfæstedes dette af Liste Nr. 4. Thi om Flertallet af de paa denne opførte Ansøgere gjaldt det utvivlsomt, at de i og for sig vare kvalificerede til Stipendiet og under gun- stigere Konkurrenceforhold vilde være komne med. Men Stipendiebestyrelsen fremhævede derhos, at ikke faa paa Grund af den store Konkurrence først fik Stipendiet paa et saa fremrykket Tidspunkt af deres Studietid, at der kun var Grund til at tildele dem Stipendiet for et kortere Tidsrum, se Liste Nr. 1, eller at de i alt Fald paa Grund af Examen kun fik Lejlighed til at nyde det i en kortere Tid. Ogsaa under de 2 sidste Rubriker paa Liste Nr. 4 fandtes der saaledes ikke faa, der ved Konkurrencen vare blevne udelukkede fra Understøttelse i det Omfang, som var Hensigten, og hvortil de i og for sig vare værdige. Et Supplement til Kommunitetsmidlerne i Henseende til Afhjælpelse af Trangen udgjorde de private Legater. Men forskjellige Omstændigheder medførte, at man ikke uden videre kunde regne dem som Midler, der kom saadanne Kom- munitetsansøgere til gode, hvem ingen eller kun en i og for sig aldeles utilstræk- kelig Understøttelse af Kommunitetet blev til Del. For det forste var der ved saare mange private Legater, ogsaa blandt dem, der her kunde tages i Betragt- ning og derfor ikke paa Kvæsturens Opgjorelse vare fradragne, særegne Baand lagte paa Uddelingen, som ofte trængte Hensynet til ligelig Fordeling efter Trang og Værdighed noget til Side. Selv bortset herfra, anvendtes dernæst mange af de ofte meget smaa Legatbeløb, som der her var Tale om, til Supplement af Kommunitetet paa en anden Maade, nemlig til Fordel for dem, der havde erholdt Kommunitetets normale Understøttelse. Ihvorvel denne nemlig havde en passende Størrelse, var den dog ikke saa rundelig, at den Student, der var uden al privat Hjælp, dermed alene kunde slaa sig igjennem. Selv af de større Legater fandt en Anvendelse til Fordel for Kommunitetsalumner ikke sjælden Sted, f. Ex. i det Tilfælde, at en Student havde haft Kommunitetet, men ikke saa længe, at han før dets Udløb havde kunnet afslutte sine Studier, og hvor der selvfølgelig var stærk Opfordring til at hjælpe ad anden Vej, for at ikke det nær liggende Maal skulde udskydes eller endog ganske forspildes. Endelig maatte det tages i Betragtning, at ikke faa af dem, der opnaaede de større private Legater, f Ex. det vigtigste af alle, det Smithske, slet ikke fandtes blandt Kommunitetsansøgerne, være sig nu, at de af en eller anden Grund alene rettede deres Forhaabninger paa hine, eller at de, f Ex. fordi Brødre nøde Kommunitetet, vare udelukkede fra dette. Medregnedes disse Legater blandt Midlerne til at afhjælpe Trangen, maatte man derfor ogsaa paa den anden Side regne med en noget større Kreds af Ansøgere end den, Tallet paa Kommunitetsansøgerne udviste. Det samme gjaldt i stort Omfang ved en Række middelstore Legater, der ofte søgtes af og gaves til Stu- denter, der ikke vare saa trængende, at de vilde søge eller kunde vente Kom- munitetsstipendiet, men dog ikke vare saaledes stillede, at de ikke kunde siges at trænge til nogen, om end mindre betydelig Hjælp. Ogsaa fra denne Side vilde da Kredsen af de til Understøttelse trængende forøges ud over Tallet af dem, der søgte om Kommunitetet. Legat- og Stipendievæsen. 1163 Et andet Hovedpunkt, Stipendiebestyrelsen havde fremhævet i sin Indstilling, var dette, at de fleste, som opnaaede Kommunitetsstipendiet, dog først erholdt det efter en længere Studietid, hvilket bidrog til at forlænge Studietiden, dels for dem selv, dels for andre, der paavirkedes af Exemplet. Ogsaa denne Udta- lelse bekræftedes fuldstændig af de tilvejebragte Oplysninger. Det var et aldeles forsvindende Tal, som opnaaede Kommunitetet før Begyndelsen af det 5te akade- miske Halvaar (o: for Septemberuddelingen efter 2 fulde akademiske Aars Forløb). Ved denne Septemberuddeling opnaaede nogle det, men først i det 6te Halvaar (Martsuddelingen efter Forløb af 2V2 Aar, se Liste Nr. I) lykkedes det for et større Antal. Mange maatte vente til det 7de og 8de Halvaar (efter Forløb af 3 og 3V2 Aar, se Liste Nr. 1); endnu i det 9de Halvaar (efter Forløb af 4 Aar, se Liste Nr. 1) var der ikke faa, der først kom i Betragtning. Selv det 10de, Ilte og 12te Halvaar frembød temmelig regelmæssig Efternølere. At de, der opnaaede Stipendiet saa sent, tillige af Hensyn til deres fremrykkede Studietid sædvanlig fik det for en kortere Tid, var kun et Udslag af deres i det hele ugunstige Stilling. Resultatet af Aarrækken 1870 — 75 var det, at ikke en Gang Halvdelen af samtlige dem, der opnaaede Kommunitetsstipendiet, fik det før Udløbet af det 3dje Studieaar, og at over Halvdelen maatte vente kortere eller længere Tid efter 3 fulde Aars Studietid, se Liste Nr. 2. Paa lignende Maade viste Liste Nr. 3, at Adgangen til at opnaa den extraordinære Understøttelse sædvanligvis først viste sig virksom et halvt akademisk Aar tidligere end Ad- gangen til Stipendiet. Ogsaa her kom Hjælpen for saare mange paa et altfor sent Stadium. Fremdeles viste de nu tilvejebragte, nøjagtige Oplysninger, at Stipendiebe- styrelsens Skjøn om, at en Forøgelse af Stipendieportionernes Antal med 30 burde finde Sted, havde ramt i alt væsentligt det rette. Hvad der burde gjøres muligt, var, at de kvalificerede Ansøgere fra hvert Aar kunde opnaa Stipendiet i Løbet af det 3dje Studieaar (efter Forløbet af henholdsvis 2 eller 2V2 Aar Aar eller ved Begyndelsen af det 5te eller 6te akademiske Halvaar). De vilde da regelmæssig kunne nyde det i normal Tid (3 eller efter visse Studiers Be- skaffenhed 4 Aar), uden at Studietiden forlængedes ud over den Grænse, inden hvilken de fleste burde være i Stand til at afslutte Studiet. Hertil vilde der, selv under i øvrigt uforandrede Forhold, udkræves en Forøgelse af omtrent 20 Portioner (118 : 6 = 19-,'3 fik det nu efter Gjennemsnit af Aarene 1870—75 efter Udløbet af det tredje Studieaar, se Liste Nr. 2). Men med en Forøgelse af kun omtrent 20 Lodder kunde det ikke opnaas, at f Ex. ved September- og Martsuddelingen 1880 og 1881 Ansøgerne fra 1878 kunde fyldestgjøres; thi fra Aarene 1877, 1876 og maaske 187 5 vilde der komme mange, som maatte gaa forud for Ansøgerne fra 1878. Ansloges disse ældre Ansøgere, som vilde komme til at gaa forud, til c. 30 (dette var langt fra for højt efter Gjennemsnittet), vilde et Tillæg af 10 Portioner til hine 20 i Løbet af c. 3 Triennier hidføre det ønskede Resultat, hvis, som sagt, Forholdene forudsattes uforandrede, og naar man —, hvad der rigtig nok var for gunstigt —, gik ud fra en ensartet Bort- givelse paa 3 Aar. Der kunde da spørges, om det ikke var naturligt efter Ud- løbet af 9 eller 10 Aar at skride til en sukcessiv Inddragelse af de 10 Portioner. Men herimod talte, at det netop var Stipendiebestyrelsens, i det foregaaende til- strækkelig motiverede Onske at udvide Adgangen til Stipendiet ved at medtage Universitets Aarbog. 147 1164 Universitetet 1880—1881. Ansøgere, der ikke under de nu værende ugunstige Forhold havde kunnet tages i Betragtning, at der fremdeles var al Sandsynlighed for, at de kvalificerede An- søgeres Tal i Løbet af det nævnte Tidsrum vilde stige ikke saa lidet af de Grunde, som vare antydede i Stipendiebestyrelsens tidligere Skrivelse, og særlig ved dem, der sattes i Stand til at slaa ind paa den studerende Vej ved de af Ministeriet uddelte Understøttelser, og endelig, at de Vakancer, man halvaarlig kunde gjøre Regning paa, vilde formindskes, naar Uddelingen paa 2 Aar blev til en langt sjældnere forekommende Undtagelse, end den nu var. En væsentlig Del af Formaalet med Forøgelsen vilde derfor forspildes, naar ikke den fulde For- øgelse af 30 Lodder blev vedvarende. Derimod vilde det formentlig være rigtigt, at det samtidig med Forøgelsen paalagdes Stipendiebestyrelsen efter Udløbet af 9 eller 10 Aar, at oplyse, hvorledes Forholdet med Hensyn til Bortgivelsen af Sti- pendiet i dette Tidsrum havde udviklet sig. Det vilde da kunne ses, hvorledes Virkeligheden havde opfyldt Forudsætningerne. Naar det endelig maatte ønskes, at Stipendiebestyrelsen vedblivende maatte være i Stand til at yde extraordinær Understøttelse mindst x/-2 Aar før den sæd- vanlige Adgang til Stipendiet, og dette Ønske ikke var mindre vel grundet under de gunstigere Forhold, som Stipendieloddernes Forøgelse vilde medføre, vilde det skjønnes, at en Forhøjelse af det til saadanne extraordinære Understøttelser dispo- nible Beløb med 1,000 Kr. ingenlunde var for meget forlangt. Med Hensyn til det tredje Indstillingspunkt om Forøgelse af de Portioner, der bevilgedes til polytekniske Examinander, der ikke vare Studenter, fra 8 til I o, henviste Stipendiebestyrelsen til den neden for anførte Skrivelse fra Læreanstaltens Bestyrelse. I Henhold til det oven anførte fornyede Stipendiebestyrelsen sine tidligere Indstillinger og anbefalede dem paa det varmeste. Hertil knyttede den imidlertid endnu en Indstilling. Som oven for berørt, fandt Stipendiebestyrelsen, at der vilde være Grund til at paalægge den efter Udløbet af 9 eller 10 Aar fra Bevilgelsen af de begjærede Forøgelser af Kommunitetsunderstøttelserne at oplyse, hvorledes Forholdene i dette Tidsrum havde udviklet sig. Disse Oplysninger maatte naturlig komme til at omfatte de samme Punkter, som det nu tilvejebragte statistiske Materiale angik. For imidlertid ikke herved at staa over for lignende Vanskelig- heder som dem, der denne Gang havde frembudt sig, burde Stipendiebestyrelsen strax være betænkt paa at samle det sukcessive fremkommende Materiale. Hertil vilde det være hensigtsmæssigt, at navnlig Stipendiebestyrelsens Protokol blev udvidet i Henseende til de Oplysninger, den indeholdt. Den burde i Særdeleshed for Fremtiden ikke blot optage, som hidtil, Listen over de understøttede, men ogsaa den hele Fortegnelse over Ansøgerne med deres væsentlige Kvalifikationer, for at ikke dette Aktstykke blot skulde existere i et løst, let forsvindende Exemplar. For at kunne gjennemføre dette, maatte Stipendiebestyrelsen imidlertid være i Stand til at raade over et noget større Beløb til Skriveri, end den nu kunde. Det Beløb, der af Kommunitetet var disponibelt til dette Øjemed, var nu 60 Kr. Af dette havde i en Aarrække de 40 Kr. været stillede til Regensprovstens Raadighed og kun 20 Kr. været forbeholdte Stipendiebestyrelsen *). Under de hidtil værende *) Univ. Aarb. 1864—71 S. 604 ad § 13. Legat- og Stipendievæsen. 1165 Forhold havde dette Beløb ogsaa kunnet slaa til, hvorfor der heller ikke i L011- ningsforslaget blev foreslaaet nogen Forhøjelse af det. Anderledes vilde Sagen stille sig, naar Stipendiebestyrelsens Protokol skulde erholde den større Udførlighed, som var angivet. Stipendiebestyrelsen indstillede derfor, at hint Beløb søgtes for- højet fra 60 Kr. til 100 Kr. aarlig. Bestyrelsen for den polytekniske Læreanstalt meddelte i Skri- velse af 29. Maj de begjærede Oplysninger. Af de i Aarene 1870—7 7 ind- traadte Examinander havde 123 bestaaet Afgangsexamen forstuderende, de øvrige 169 derimod ikke. I hvert af de paagjældende 8 Aar havde i Gjennemsnit 17 ansøgt om Andel i de 8 Kommunitetsstipendier, som i Regelen ikke tilstaas nogen, førend han har underkastet sig 1ste Del af Examen, hvorved man fik en mere sikker Dom om Elevens Flid og Dygtighed. Tillige ansaa Bestyrelsen det for bedst for Eleven, som i de første Aar af sin Studietid kunde opnaa Friplads, at han i de sidste Aar lige før sin Hovedexamen, naar han mest havde al sin Tid behov, erholdt den større Understøttelse. Af de 30 Examinander, som i de sidste 8 Aar havde nydt Stipendiet, havde 16 haft det i 3, 7 i 2 og 7 i 1 Aar. Foruden de 5 Elever, som Bestyrelsen i Følge Læreanstaltens Reglement havde Ret til at tilstaa fri Adgang til Undervisningen og de 3,000 Kr., som fra 1875 — 76 udrededes af Kommunitetets Midler, var der til Fripladser det Eibe- schiitz'ske Legat 600 Kr. og et Bidrag af 600 Kr. fra det Classenske Fideikommis, hvilken sidste Sum en enkelt Gang, med vedkommende Direktions Samtykke, var benyttet til Stipendier. End videre stod Madam Diempkers Legat 2,000 Kr. til uind- skrænket Disposition for Bestyrelsen, og af Renterne var der ligeledes en enkelt Gang udredet Understøttelser. Om der var nogen fremtrædende Forskjel mellem de studerendes Trang ved Universitetet og ved Læreanstalten, eller om en større Del af Læreanstaltens Elever hørte til de mere bemidlede Samfundsklasser, saa Bestyrelsen sig ikke i Stand til at give Oplysning. Kun bemærkede den, at i de senere Aar havde i Regelen rigelig V:3 af alle Examinanderne ansøgt om Understøttelse. Konsistorium indsendte under 3. Juli Sagen til Ministeriet, idet det be- mærkede, at det ganske henholdt sig til Stipendiebestyrelsens Udtalelser. Paa Finanslov udkastet for 1881—82 optoges derefter Forslag om Forøgelse af det ordinære Kommunitetsstipendiums Portioner fra 130 til 160, Forhøjelse af det til extraordinære Understøttelser for trængende Kommunitets- alumner og andre studerende bevilgede Beløb af 2000 Kr. til 3,000 Kr., Forhøjelse af det til Understøttelse af polytekniske Examinander bevilgede Beløb af 2,400 Kr. til 3,000 Kr., saaledes at Portionernes Tal forøges fra 8 til 10, samt Forhøjelse af det til Skriveri ved Stipendiebestyrelsen bevilgede Beløb af 60 Kr. til 100 Kr. I Henhold til den midlertidige Finanslov udbetaltes de saaledes begjærede Forhøjelser af Kommunitetets Udgiftsposter 1 og 4 b. Efter hvad der under Sagens Behandling var blevet udtaldt, fandt Ministeriet sig imidlertid foranlediget til i Anmærkningerne til Finanslovforslaget for 1882—83 at optage en Bemærk- ning om, at de 30 tilkomne Portioner bortfalde med l i hver Vakance 1. Marts og 1. Septb., første Gang l. Septbr. 1889, jfr. Rigsdags Tid. f. 1830 147* 1166 Universitetet 1880—1881. — 81 Tillæg B. Sp. 393 — 94 og Anm. til Finanslovforslaget f. 1882 — 83 S. 226. — Det er i Aarb. f. 1879—80 S. 918 omtalt, at Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet af 7. Oktbr. 1879 havde udtalt det ønske, at der ved kommende Uddelinger af Bogunderstøttelserne af Kommunitetets Midler maatte gives Univer- sitetet, og særlig Fakulteterne Lejlighed til at udtale sig om Ansøgningerne, førend Bortgivelsen fandt Sted ved Ministeriet. Dette Ønske imødekom Ministeriet ved Foraars Uddelingen 1881, idet det under 4. April s. A. tilstillede Konsi- storium Ansøgningerne med Paalæg om at give Fakulteterne Lejlighed til at udtale sig om dem og selv ytre sig om Understøttelsernes Fordeling mellem de forskjel- lige Fakulteter. Ministeriet tilføjede, at Understøttelsesportionerne ikke burde sættes højere end til 50 I(r., samt at ingen maatte nyde Understøttelse mere end højst 2 Gange. Under 17. Maj indsendte Konsistorium Fakulteternes Erklæringer om Ansøgningerne og udtalte sig nærmere om Sagen. Konsistorium fraraadede indtrængende, at der opstilledes en absolut Grænse for Portionernes Størrelse, idet den umuliggjorde en saadån Afpasning deraf efter de forskjellige Studiefags Krav, som Retfærdigheds Hensyn ligefrem paabøde, i Betragtning af, at det Studieapparat, som de forskjellige Videnskabsfag udkrævede, var af væsentlig ulige Størrelse og Kostbarhed. Denne Ulighed viste sig efter Omstændighederne endog ved Fagene inden for samme Fakultet, idet f. Ex. de, der studerede klassisk Filologi, behøvede et langt mere omfattende og bekosteligt Apparat end de, der dyrkede moderne Sprog, og den blev end mere iøjnefaldende ved en Jævnførelse af forskjellige Fakulteters studerende. Juristerne vare saa- ledes særlig uheldig stillede, idet de vare nødsagede til for Studiets Skyld at anskaffe den kostbare Lovsamling, en Omstændighed, som endog undertiden be- virkede, at Begyndere afskrækkedes fra at vælge det juridiske Studium, fordi de ikke havde nogen Udsigt til at komme i Besiddelse af den. Ligeledes var det indlysende, at det omfattende Apparat, som udkrævedes til det lægevidenskabelige Studium, var uforholdsmæssig bekosteligere, end det, som f. Ex. det theologiske Apparat behøvede. Konsistorium ansaa det derfor for ubetinget rigtigt, at der havdes en Mulighed for, at Understøttelsesbeløbet kunde bestemmes forholdsvis højere eller lavere i Henseende tilde forskjellige Fakulteter og Fag, og tilraadede ind- trængende, at Ministeriet for Fremtiden opgav det fastsatte Maximum. Skulde nemlig samtlige Portioner afpasses og efter Omstændighederne nedsættes i Forhold dertil, vilde Følgen deraf blive, dels, at ikke hele det bevilgede Beløb kunde anvendes, dels at Portionerne for nogle bleve uforholdsmæssig smaa, og begge disse Konsekvenser vare selvfølgelig lidet heldige. En Lempelse af Regelen om, at Peløbet ikke matte gives mere end 2 Gange, vilde derhos ikke være tilstræk- kelig til at afhjælpe den paapegede Mangel, da en Fordeling af Teløbet over et Tidsrum af 3 Aar vilde gjøre Understøttelsen mindre værdifuld. En juridisk studerende vilde saaledes ikke være tjent med Udsigten til forst efter 3 Aars Forløb at kunne betale den for ham uundværlige Lovsamling. Hvad i øvrigt angik Regelen om, at ingen maatte nyde Understøttelse mere end 2 Gange, lagde Kon- sistorium vel mindre Vægt paa den, i Betragtning af, at den, naar blot den kvantitative Begrænsning af Beløbet opgaves, turde være uden synderlig praktisk Betydning. Men naar dette var saa, henstillede Konsistorium dog, om Ministeriet fandt Anledning til at fastholde den i Betragtning af, £t den dog under givne Leg-at- og Stipendievæsen. 1167 Forhold kunde være til Hinder for at bevilge en Understøttelse, hvis Meddelelse af særlige Grunde kunde være i hej Grad ønskelig Konsistorium indstillede derhos*), at der blev draget betryggende Omsorg for, at de Understøttelser, som vare bevilgede til Anskaffelsen af Boger og andre Studieapparater, ogsaa virkelig anvendtes til dette og ikke til andre uvedkom- mende Gjemed. En Garanti derfor manglede nemlig ganske, naar Beløbet sim- pelthen udbetaltes til vedkommende og det derefter stod til denne selv at anvende det til Anskaffelse af Bøger eller til hvilke som helst andre Formaal. Ved de Bog- legater, som uddeles af Universitetet, var der tidligere fulgt den Fremgangsmaade, at Bøgerne kjøbtes af vedkommende studerende og indleveredes til Stempling paa Universitetet, hvorefter Beløbet udbetaltes. Eforus for det nyeste Boglegat, det Schiønningske, fulgte imidlertid den Vej, at han traadte i Forbindelse med en bestemt Boghandler, som anskaffede de begjærede Bøger og udleverede dem til de vedkommende studerende mod at oppebære det til Anskaffelse deraf bevilgede Beløb. Konsistorium henstillede, om Ministeriet ikke for de her omhandlede Understøttelsers Vedkoifimende maatte føle sig opfordret til at følge en lignende Fremgangsmaade. Hvad selve Ansøgningerne angik, henstillede Konsistorium, at der i Pekjendt- gjørelsen om Indgivelsen udtrykkelig maatte fremhæves de Oplysninger, de burde indeholde. Disse vare: Ansøgerens fulde Navn, Studiefag, Dimissionsaar og Karakter ved Afgangsexamen, Angivelse af de forberedende Examina, han havde underkastet sig ved Universitetet og de derved opnaaede Karakterer; for læge- videnskabelige studerendes Vedkommende burde særlig opgives, om og med hvilket Udfald de havde bestaaet den lægevidenskabelige Forberedelses Examen. End videre burde Ansøgeren opgive, hvilke Understøttelser, særlig til Bøgers Anskaf- felse, han havde nydt eller nød, samt hvilke Pøger han ønskede, og hvilken disses nøjagtige Pris var i uindbunden Tilstand. Hvad angik Opgivelsen om den læge- videnskabelige Forberedelses Examen, udtalte Konsistorium, at først naar denne var bestaaet, kunde det egentlige Fagstudium begynde, og det vilde derfor være ganske urigtigt at bevilge Penge til egentlige lægevidenskabelige Værkers Anskaf- felse for saadanne studerende, der endnu ikke havde bestaaet den nævnte Examen, da det jo var muligt, at de ikke toge den og derfor slet ikke kom ind paa det lægevidenskabelige Studium. Der burde derfor formentlig kun bevilges slige studerende Penge til Anskaffelse af saadanne Bøger, som de havde Brug for til den nævnte Examen, men ikke egentlige lægevidenskabelige Værker. Enkelte af Ansøgerne havde begjæret Bøger til Benyttelse ved deres filosofiske Studium. Konsistorium mente dog ikke, at der var Grund til at tage Hensyn hertil, især i Betragtning af, at Bevillingen vilde komme for sent, da den først kunde gives, naar det filosofiske Kursus var i Færd med at afsluttes og Bøgerne altsaa alle- rede burde være benyttede. Endelig burde Ansøgningerne i alle Tilfælde være bilagte med Beviserne for de bestaaede Examina, i Original eller bekræftet Afskrift, og med Uformuenhedsattest. Konsistorium gik derefter over til en udførlig Omtale af de enkelte Ansøgere. Dens Indstilling om Fordelingen af Beløbet bifaldtes under 2. Juni af Ministeriet, *) Univ. Aarb. 1879—80, S. 918. 1168 Universitetet 1880—18S1. der anviste de paagjældende Understøttelser til Udbetaling paa Universitets- kvæsturen i samlede Beløb mod Kvitteringer af Dekanerne for de vedkommende Fakulteter. Ministeriet tilføjede, at det ansaa det for rigtigst, at Anskaffelsen og Uddelingen af Bøgerne foregik gjennem Dekanerne. Førend Uddelingen fandt Sted, burde der søges tilvejebragt betryggende Garanti for, at Understøttelserne anvendtes til det Øjemed, hvortil de vare bevilgede, derved, at Bøgerne indleve- redes til Stempling paa Universitetet. Det til Stemplingen fornødne Stempel vilde kunne bekostes anskaffet af Kommunitetets Konto for extraordinære Udgifter. Ministeriet fremhævede udtrykkelig, at Understøttelserne vare bevilgede til An- skaffelse af saadanne Bøger, der vare nødvendige til Brug ved de afsluttende Examina, hvorimod Understøttelser til Anskaffelse af Høger til Brug ved de kun forberedende Examina eller til Anskaffelse af rent videnskabelige Værker ikke vikle kunne erholdes. Endelig tilføjedes, at Ministeriet for Fremtiden vilde ind- skærpe, at Ansøgningerne indeholdt alle fornødne Oplysninger og bilagdes med de nødvendige Attester, ligesom det forbeholdt sig at tage Spørgsmaalet 0111 - Maximumsgrænsen for den enkelte Portion under-nærmere Overvejelse. Ved under 11. og 12. Juni at sætte Fakulteterne i Kundskab om Ministe- riets Fordeling af Understøttelserne og de Forskrifter om Uddelingen, det havde givet, anmodede Konsistorium dem om at træde i Forbindelse med Poghandler Philipsen, der havde erklæret at ville give 10 % Rabat paa samtlige nye Boger, og gjennem ham faa leveret de Bøger, om hvis Anskaffelse der var andraget. — Ved kgl. Resol. 8. Juli 1874 — Aarb. 1873 — 75 S. 152 — blev det bifaldet, at den i Regi. f. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet af 11. Febr. 1848 § 10 indeholdte Bestemmelse om Anvendelsen af et Beløb af indtil 4 00 Kr. aarlig til syge Regensalumners Kur og Pleje paa Hospitalet for Frem- tiden forandredes derhen, at Peløbet ogsaa kunde benyttes i samme øjemed uden for de egentlige Hospitaler. En Forhøjelse af den paa Kommunitetets Budget hertil svarende Udgiftspost 1. f. var ej foreslaaet, da man foreløbig ikke havde Anledning til at antage, at det nævnte Beløb ikke vilde være tilstrækkeligt ogsaa med den videre Anvendelse, og ikke vilde andrage herom, førend yderligere Er- faringer forelaa. I 1878—79 og i 1879—80 blev Kontoen imidlertid overskredet. I 1878—79 blev Overskridelsen vel ikke effektiv, da Bings Legat overtog en saa stor Del af Udgiften, at denne holdtes inden for det bevilgede Beløb, men i 1879 - 80 beløb Overskridelsen, uagtet Bings Legat havde baaret en Udgift til Regensalumners Kur og Pleje uden for Hospitalet af 119 Kr. 50 0., sig til 3G9 Kr. 17 0. I Skrivelse til Ministeriet af 8. Maj 1880 indstillede Konsisto- rium derfor, foranlediget ved Andragende derom fra Universitetets Kvæstor, at Ministeriet vilde meddele Approbation paa denne Overskridelse, under Betingelse af, at der i Regnskabsoversigten gaves behørig Forklaring om Grunden til samme. Kvæstor havde imidlertid tillige gjort opmærksom paa Nødvendigheden af i Fremtiden at søge den nævnte Udgiftspost noget forhøjet, dels fordi det kunde ventes, at de Udgifter, der deraf skulde afholdes, vilde tiltage, dels fordi det var naturligst, at Bings Legat frigjordes for Udgifterne til Regensalumnernes Kur og Pleje for at kunne komme andre fattige, syge Studenter til gode. Hvad angik Størrelsen af Forhøjelsen, antog han, at 600 Kr. aarlig vilde være et passende Legat- og Stipendievæsen. 1169 Belob. Hertil sluttede Stipendiebestyrelsen sig, hvorefter Konsistorium, i den oven nævnte Skrivelse indstillede, at Kommunitetets Udgiftskonto 1. f. til syge Regens- alumners Kur og Pleje søgtes forhøjet til 600 Kr. I Skrivelse af 20. Maj approberede Ministeriet Overskridelsen og paalagde Kvæstor at optage fornødent Forslag om den foreslaaede Forhøjelse paa Kommuni- tetets Budget for 1881—82. I Henhold til den midlertidige Finanslov udbetaltes denne. — Efter Indstilling af Konsistorium har Ministeriet under 13. Sept. 1880 bifaldet, at der til en Hovedreparation af Regensens Taarnur anvendtes et Beløb af 150 Kr., der afholdtes af Kommunitetets Udgiftspost 10. for Finansaaret 1880 — 81. — Ligeledes har Ministeriet under 5. Marts 1881 bevilget, at der extra- ordinært maatte anskaffes 8 Favne Brænde til Regensalumner, saaledes at der deraf forlods tilbageholdtes et passende Kvantum til de ny indkomne Alumner, og at Resten fordeltes efter Stipendiebestyrelsens Skjøn til de Lejligheder, der maatte trænge mest dertil, samt V2 Favn til Viceinspektør, mod at der i Regn- skabet optoges fornøden Forklaring om Grunden til den derved bevirkede Over- skridelse af de ved Finansloven bevilgede Kvantiteter. B. Tilstand og Yirksomhed. J. Bestyrelse. Til Rektor for Rektoratsaaret 1880 — 81 valgte den akademiske Lærer- forsamling d. 7. Oktbr. 1880 Prof., Dr. pliil. & Lic. theol R. Nielsen, der til- traadte Rektoratet d. 18. Novbr. s. A. Dekanerne i detteRektoratsaar have været: Prof., Lic. theol. H. Scharling i det theologiske Fakultet, Prof. J. H. Deuntzer i det rets- og statsvidenskabelige, Prof., Dr. C. E. With i det lægevidenskabelige, Prof., Dr. V. Fausbøll i det filosofiske samt Prof., Dr. T. N. Thiele i det mathematisk-naturvidenskabeligo Fakultet. Til Medlem af Konsistorium efter Prof., Dr. F. T. Schmidts Død valgte den akademiske Lærerforsamling d. 29. Jan. 1881 Trof, Dr. C. M. Reisz. I samme Møde gjenvalgtes Prof., Dr. A. Steen, hvis Funktionstid var udløbet. Til Medlem af Kommunitetets Stipendiebestyrelse efter Prof. Schmidts Død valgte Konsistorium d. 9. Febr. 1881 Prof. Reisz for 5 Aar. Til Oplysning om Konsistoriums Medlemmer i Tidsrummet 1873—1881 meddeles her følgende Oversigt*). *) Jfr. hermed Oversigten for 1871—73 i Univ. Aarb. f. 1871—73 S. 131—32.