Videnskabelige Samlinger.
1125
VI. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. A-lmindelige Oplysninger om XJniversitetets Samlinger.
I Efteraaret 1880 henvendte den belgiske Regering, der var beskæftiget
med Indretningen af nye og Omorganisationen af ældre Museer, sig til Udenrigs-
ministeriet med Anmodning om, at erholde detaillerede Oplysninger om de her i
Landet, saa vel i som uden for Kjøbenhavn, indrettede Skolemuseer, videnskabe-
lige Museer, industrielle og kunstindustrielle Museer. Gjennem Undervisnings-
ministeriet rettedes i denne Anledning en Anmodning til Konsistorium om at
meddele de attraaede Oplysninger for de Universitetet tilhørende Samlingers Ved-
kommende, ledsagede af Aftryk af de over disse Samlinger affattede Kataloger,
for saa vidt saadanne maatte haves.
Af de derefter tilvejebragte Oplysninger meddeles her følgende, vedrørende
det zoologiske Museum, det mineralogiske Museum, det astronomiske Observatorium
og det pathologisk-anatomiske Museum.
a. Det zoologiske Museum.
Det her værende Universitets zoologiske Samlinger af levende og uddøde
Dyr have deres Plads i en enkelt Bygning med Undtagelse af det Apparat, som
benyttes ved de almindelige zoologiske Forelæsninger, og som er henstillet i et
større Værelse tæt ved Siden af Museumsbygningen. Denne er en rektangulær
Bygning, som indeslutter en indre, glasdækket Hal; den er delt i Etager, af hvilke den
midterste er en Mezzanine, hvoraf den ene Halvdel er anvendt til Arbejdslokaler.
Hver Etage indeholder en Række Værelser, som oplyses udvendig fra, og inden
for disse lange Gallerier eller Korridorer, som aabne sig ud til Hallen og mod-
tage Lys fra denne, men som desuden gjennem Døre staa i Forbindelse med de
ydre Værelser.
Det er vedtaget som Regel kun at udstille en Del af det for Haanden
værende Stof i Skabe med Glasruder saaledes, at det er tilgængeligt for de
studerende ved deres daglige Studier og for det større Publikum, men at holde
den øvrige Del af Materialet, rigtignok ordnet og bestemt samt let tilgængeligt
til videnskabelig Afbenyttelse, men ikke udstillet til Beskuelse. Det udstillede
og det ikke udstillede er imidlertid ikke fordelt i forskjellige Lokaler, men holdes
tvært imod saa vidt muligt i nærmeste Nærhed af hinanden. Skabene, hvori de
udstillede Samlinger befinde sig, ere til den Ende neden til forsynede med
lukkede Gjemmer, til Dels Skuffer, til Opbevaring af den ikke udstillede Del.
Det er selvforstaaeligt, at inden for de Klasser, hvoraf en stor Del af Materialet
maa opbevares i Skuffer, indtager altsaa Skufferækken lU—lls—V« af Skabenes
Højde. Ved Forfærdigelsen af Skabene har man ladet -det være sig magtpaalig-
gende at værge sig saa meget som muligt mod Indtrængen af Støv, og Skabs-
dørene ere med Hensyn hertil, for at de ikke skulle slaa sig for meget, forfær-
digede af en anden Træsort (Maghonv) end selve Skabene; de ere derhos
forsynede med False, som gribe ind i hinanden, og med saakaldte Bascule-Laase.
Fremdeles skal man fremhæve, at for at de i Spiritus opstillede Gjenstande kunne
være let tilgængelige til Undersøgelse, ere alle Opstillingsglas lukkede med til-
slebne Glaspropper.
142*
1126
Universitetet 1880— 1881.
Med Hensyn til Fordelingen af de forskjellige Samlinger i Lokalet og deres
Opstillingsmaade henvises til »Vejledning for de Besøgende i Museet«.
Sluttelig tilføjes, at da det store Publikum i Følge det oven staaende kan
besøge og besøger saa godt som alle Museets Opstillingslokaler, og et Besog af
2000 a 3000 Mennesker ad Gangen undertiden har fundet Sted (aarlig er Be-
søget indtil 80,000 Mennesker), har der maattet tages Hensyn til rummelige
Gange og Passager om Opstillingsskabene.
b. Det mineralogiske Museum.
Efter at Universitetets mineralogiske Museum har modtaget betydelige
Forøgelser, dels ved, at der er optaget deri de mineralogiske Samlinger, der tid-
ligere udgjorde en Del af Kong Chr. VIII.'s partikulære Kabinet og det kgl.
Museum i Stormgade, dels ved de i de senere Aar foretagne Indsamlinger, er
dets Omfang voxet til over det tredobbelte af, hvad det var, da de nu værende
Lokaler toges i Brug. Som Følge deraf klæber der saa mange Mangler ved
Museets nu værende Indretning, at en ny Bygning med rummelige Lokaler og
hensigtssvarende Opstillinger er paatrængende nodvendig, og det vil derfor ikke
kunne nytte at give detaillerede Oplysninger om Samlingernes Anbringelse i Rum,
hvoraf den største Del slet ikke ere bestemte til en saadan Anvendelse.
Det Museet tilhørende Materiale, er grupperet saaledes:
1.	en mineralogisk Hovedsamling, hvori især er lagt Vægten paa en fyldigere
Repræsentation af skandinaviske Mineralier;
2.	en almindelig Bjærgartssamling;
3.	en geografisk-geognostisk Samling, hvori fortrinsvis de palæozoiske, Kridt-
og Tertiær- Formationerne ere repræsenterede;
4.	den danske geognostiske Samling, hvortil ogsaa regnes de i Bilandene
(Færøerne, Island, Grønland og de dansk-vestindiske Oer) forekommende
Bjærgarter og Forsteninger;
5.	en Forelæsningssamling, der tillige benyttes af de studerende som Studie-
samling;
6.	Doubletsamlingerne og
7.	Instrument- og Kortsamlingen samt Haandbibliotheket.
Der haves kun skrevne Kataloger.
c. Det astronomiske Observatorium.
Observatoriets Bibliothek er væsentlig bestemt til Brug for Observatoriets
Embedsmænd; i alt Fald esisterer der ingen Regel for dets Benyttelse af andre.
Observatoriets Instrumentsamling bestaar, foruden af de for det meste fast op-
stillede Arbejdsinstrumerrter, af et større Antal mere eller mindre forældede
Instrumenter, som spille en betydelig Rolle ved Studiet af Astronomien og dens
Historie, men for hvis Opstilling og Fremvisning der ikke er truffet nogen
Foranstaltning af blivende Karakter. Saa vel for Bibliotheket som for Instru-
mentsamlingen existerer der haandskrevue Kataloger, men ingen trykte.
I øvrigt bemærkes, at Observatoriet næppe i hele sin Indretning frem-
byder noget Forhold, som kunde fortjene at komme i Betragtning i denne
Henseende.
Videnskabelige Samlinger.
1127
d. Det pathologisk-anatomiske Museum
Museet er bestemt til dels at staa i Examens-Undervisningens Tjeneste ved
at afgive saadanne Præparater, der ere nødvendige ved den demonstrative Under-
visning, dels at tjene speciellere pathologisk-anatomiske Undersøgelser og Studier
ved at levere et til saadanne brugbart Materiale.
For paa den bekvemmeste Maade at fyldestgjore disse to forskjellige Opgaver
har man i Lighed med, hvad der hyppig findes gjennemfert ved analoge større
Samlinger, inddelt Samlingen i to Hovedafdelinger: a) en Forelæsningssamling.og
b) Hovedmuseet.
a) I Forelæsningssamlingen, der er udsondret i et Par mindre
Lokaliteter, som ere beliggende nærmere ved Forelæsningssalen end Museets
Hovedlokale, har man samlet en saa vidt mulig fuldstændig Række af saadanne
Præparater, der paa en særlig typisk eller i andre Henseender instruktiv Maade
kunne oplyse de forskjellige pathologisk-anatomiske Forandringer. Den skal imid-
lertid kun omfatte saadanne pathologisk-anatomiske Tilstande, der med Nytte
kunne demonstreres for Begyndere paa konserverede Præparater, ikke saadanne,
der tabe deres makroskopiske karakteristiske Udseende og Beskaffenhed ved Op-
bevaring i konserverende eller hærdende Yædsker eller ved at tørres eller paa
anden Maade opbevares i en Samling. For saadanne Tilstandes Vedkommende
inaa man ved Undervisningen være henvist til Afbildninger eller mulig for Haanden
værende friske Præparater. Med denne Indskrænkning er Samlingen i øvrigt be-
stemt til at indeholde en systematisk ordnet Række af Præparater til Illustration
saa vel af de enkelte Organers pathologisk-anatomiske Forandring (til Undervisning
i speciel pathologisk Anatomi) som af de generelle pathologisk-anatomiske Til-
stande (for den almindelige pathologiske Anatomi); men paa Grund af Mangel
paa Hads har man ikke været i Stand til at fuldstændiggjøre den sidst nævnte
Afdeling.
Desuden indeholder Forelæsningssamlingen en stor Række af Præparater,
hærdede og opbevarede paa en saadan Maade, at de ere skikkede til at tjene til
Materiale ved de pathologisk-histologiske Kursus eller til Ovelsesmateriale for
studerende, der ønske at gjøre speciellere pathologisk-histologiske Studier ved
Museet. Og endelig findes der en Række af mikroskopiske Præparater, bestemte
til at benyttes ved den demonstrative Undervisning, og der stræbes stadig hen
til at gjøre denne Samling saa fuldstændig, at den vil kunne yde ogsaa dem, der
ønske at gjøre et mere indtrængende Studium af den pathologiske Histologi, en
saa vidt mulig udtømmende Vejledning.
b) Hovedmuseet, der er ordnet i to store Sale og et mindre Værelse,
omfatter, som sagt, saadanne Præparater, der kunne finde Anvendelse ved spe-
ciellere, pathologisk-anatomiske Studier. Til Forskjel fra Forelæsningssamlingen
maa Hovedmuseet saaledes lægge Vind paa at indeholde sjældne Præparater og
længere Rækker af ensartede Forandringer til komparative Studier. Derimod har
man paa Grund af den indskrænkede Plads og de sparsomme, pekuniære Ressourcer
hidtil saa godt som ganske maattet give Afkald paa at give Samlingen nogen
komparativ-pathologisk Karakter ved Optagelsen af pathologiske Præparater
af Dyr.
Forsyningen af Museets Samlinger sker regelmæssig fra Stadens tre store
civile Hospitaler, lejlighedsvis ogsaa fra andre Hospitaler og private Læger, der
1128
Universitetet 1880—1881.
indsende sjældnere pathologiske Gjenstande. Desværre tillade de smaa Penge-
midler langt fra at opbevare saa meget af det rigelig tilflydende Materiale, som
Museet kunde ønske at beholde. Alligevel er det lykkedes i Aarenes Løb at
bringe en Samling til Veje, der kan anslaas til at omfatte 5 — 6000 Nummere
De Præparater, der optages i Museet, ere Gjenstand for en dobbelt Katalogi-
sering; dels opføres de nemlig, efterhaanden som de modtages, under fortløbende
Nummere i en Hovedkatalog med vedføjet detailleret Beskrivelse og, saa vidt
muligt, med saadanne Oplysninger i klinisk o. a. Henseende, der kunne være af
Betydning for deres rette Forstaaelse; — dels indføres de i en systematisk Ka-
talog, i hvilken hver Hovedafdeling omfatter Forandringerne i et enkelt af Lege-
mets Organer, medens Underafdelingerne ere gjorte efter det paagjældende Organs
forskjellige pathologiske Tilstande i Overensstemmelse med de almindelig antagne
Skemata for disse. Hvert Nummer i den systematiske Katalog er, naar der er
nogen Anledning dertil, forsynet med en Henvisning til det paagjældende Præpa-
rats Nummer i Hovedkatalogen, for at de i denne indeholdte Oplysninger let
skulle kunne findes. De til mikroskopisk Brug hærdede Præparater ere særskilt
katalogiserede ; Hovedmuseets og Forelæsningssamlingens øvrigeTræparater derimod,
under et, saaledes at der blot i Katalogerne er gjort en Antegning ved hvert
Nummer, der er henvist til Forelæsningssamlingen.
Etiketteringen af Præparaterne sker regelmæssig ved en Seddel, der inde-
holder en kort Angivelse af, ved den latinske systematiske Betegnelse, Præpa-
ratets Art, og desuden Henvisninger til dets Nummere i saa vel Hovedkatalogen
som den systematiske Katalog. En Del ældre Præparater og enkelte, hvis Stør-
relse eller Beskaffenhed ikke godt tillade Befæstelsen af en større Seddel, ere
blot betegnede med et Nummer, der svarer til deres Nummer i den systematiske
Katalog. Etiketterne til Præparater, der opbevares i Spiritus, ere i Regelen
fastklæbede til Glassene; men den i alle Museer følte Ulempe, at de undertiden
falde af, eller at Skriften bliver ulæselig af forskjellige Grunde, har ledet til
at forsøge andre Etiketteringsmaader. I den sidste Tid anvendes ofte Etiketter
af stift Karton med en lille indslaaet Metalring til Fastbinding til Glassets Prop.
Af Præparaterne opbevares nogle mindre (saasom Urin- og Galdestene,
Tænder o. a.) i Montrer, Resten i Skabe med Vægge og Døre af Glas. Pladsens
Knaphed har gjort det nødvendigt at gjøre Skabene meget dybe; den heraf
flydende Ulempe med Hensyn til Overskueligheden af Hyldernes Indhold har man
søgt at bøde paa ved at gjøre Hylderne trappeformede. De enkelte Skabe og til
Dels de enkelte Hylder ere nummererede i Overensstemmelse med den systematiske
Katalogs Hovedafdelinger, saa at den søgte Afdelings Plads i Museet let kan
findes ved at søge det Skab, der bærer det Nummer, den har i Katalogen.
S. XTn.i^rersiiefcs'bi'bliotla.elset.
Som i Aarb. f. 1875—76 S. 55 bemærket, blev der ved Finansloven f.
1876—77 bevilget det første Afdrag paa et femaarigt Tilskud til Universitets-
bibliothekets Normalsum til Udarbejdelsen af en ny alfabetisk Katalog og delvis
Fornyelse af Realkatalogen. Da denne Bevilling altsaa vilde udløbe med Finans-
aaret 1880—81, gjorde Universitetsbibliothekar Birket Smith under 28de Maj
1880 Indstilling til Konsistorium om en Fornyelse af Bevillingen.
Katalogarbejdet havde, udtalte han, hidtil alene bestaaet i Arbejde paa den
Videnskabelige Samlinger.
1129
alfabetiske Seddelkatalog, og dette Arbejde var, for saa vidt det var blevet betalt
af den paa Finansloven givne Bevilling, indtil Dato udelukkende blevet udført af
Dr. phil. O. Siesbye. Antallet af de Titelsedler, hver gjældende et særskilt Skrift
eller Værk, som Dr. Siesbye i de forløbne 4 Finansaar 1876—80 havde skrevet,
var 16,152, deraf 4,159 i Finansaaret 1879 — 80. Da Antallet af Bibliothekets
Arbejdsdage i de 3 første Finansaar i Gjennemsnit kunde sættes til 269, medens
det i Finansaaret 1879—80 paa Grund af særegne Omstændigheder kun var
252, var der i de 3 første Aar i Gjennemsnit skrevet lidt over 15 Titelsedler
om Dagen, i det sidste Finansaar c. 16Vg om Dagen. Dette vilde uden Tvivl
forekomme de fleste at være et paafaldeude ringe Resultat, især naar man gik
ud fra, at den til Katalogarbejdet anvendte Tid skulde være den samme som
Bibliothekets almindelige Arbejdstid, nemlig 4 Timer om Dagen. I Virkeligheden
krævede Sagen ogsaa en nærmere Forklaring, og denne maatte atter væsentlig
søges i to Omstændigheder. De Afdelinger, til hvilke Dr. Siesbye hidtil havde
skrevet Titelsedler, vare: dansk Jurisprudens, dansk Topografi og Statistik, dansk
Historie samt noget af den danske Literærhistorie. Disse Afdelinger modtoge
stadig en meget betydelig Tilvæxt gjennem de danske Bogtrykkeriers aarlige Af-
leveringer, og Dr. Siesbye maatte selvfølgelig optage de ny tilkomne Skrifter i
sin Katalog; men medens der for mange af disse Skrifters Vedkommende blev
skrevet helt nye Sedler, som taltes med ved Opgjørelsen af hans daglige
Arbejde, var der en meget betydelig Mængde, med hvilke dette ikke var Tilfældet,
idet de kun vare Fortsættelser af Skrifter, til hvilke Titelsedler allerede tidligere
vare skrevne, saa at deres Katalogisering kun bestod i Opsøgning af den ældre
Titelseddel og Indførelse paa denne af det Tal, som betegnede deres eget Nummer
i den fortløbende Række. En saadan Opsøgning kunde imidlertid, hvor man havde
med mange Tusinder af Sedler at gjøre, tage megen Tid, og Anvendelsen af
denne Tid kom, som sagt, ikke til Syne i de Chifre, som ellers nærmest skulde
betegne Omfanget af det udførte Arbejde. Dertil kom, at der ikke var udført saa meget
Arbejde som forudsat, eftersom der ikke, som oprindelig paatænkt, var arbejdet 4
Timer daglig, men indtil den sidste Tid kun 2V2 Time om Dagen.
De Afdelinger, til hvilke Dr. Siesby hidtil havde skrevet Titelsedler, indtoge
ikke megen Plads. I Virkeligheden spændte de kun over 2V2 Fag (1 Fag = 2
Reoler, anbragte paa hver Side af et Vindue), medens hele Bibliotheket omfattede
60 Fag. Skjønt der saaledes endnu var langt tilbage, inden den alfabetiske
Seddelkatalog kunde ventes at blive færdig, var der dog ikke slet saa langt, som
det kunde synes af disse Tal. For det første vare allerede af de 5772 Fag, som
Dr. Siesbye ikke havde katalogiseret, omtrent 6V2 Fag katalogiserede tidligere af
Bibliothekets eget Personale. Tilbage blev altsaa 51 Fag. Men Seddelskrivningen
til disse Fag kunde ikke uden videre sammenstilles med Seddelskrivningen til de
tidligere nævnte danske Afdelinger, idet disse, som jo optoge alt, hvad der udkom paa
Dansk, det mindste med det største, indeholdt et langt større Antal af ganske smaa
Skrifter og Piecer end de Afdelinger, som væsentlig bestode af fremmed Literatur.
Man kunde med Sikkerhed gaa ud fra, at Seddelskrivningen til de tilbage staaende
51 Fag kunde foregaa mindst dobbelt saa hurtig som Seddelskrivningen til de
hidtil af Dr. Siesbye katalogiserede 2V2 Fag. Føjede man nu endelig hertil, at
Arbejdstiden for Fremtiden vilde være 4 Timer daglig i Stedet for tidligere 21/«
Time, vilde der være Sandsynlighed for, at den alfabetiske Seddelkatalog kunde
1130
Universitetet 1880—1881.
gjores færdig i 20—25 Aar fra nu af. Vel maatte der ogsaa tages Hensyn til
den stadig tilkommende nye Tilvæxt. Men dels vilde denne for de Afdelingers
Vedkommende, som hidtil vare blevne katalogiserede af Bibliothekets faste Perso-
nale, ogsaa i Fremtiden blive katalogiseret af dette, dels vilde, efterhaanden som
den nye systematiske Katalog udarbejdedes, jfr. neden for, ogsaa de af Dr. Siesbye
katalogiserede Afdelinger overtages af Bibliotekspersonalet, og dels endelig fandtes
der endnu i Bibliotheket enkelte tomme Rum, som i det foregaaende vare betrag-
tede som fyldte, og som efterhaanden vilde optage i det mindste en Del af Til-
væxten. Det hele var ganske vist kun et løst Overslag; men medens han paa
den ene Side fastholdt, at det var aldeles umuligt at opstille en fuldkommen
sikker Beregning —, især da man hverken med Bestemthed vidste, hvor mange
Bind Bibliotheket i det hele indeholdt, eller hvor stor en Procentdel af disse Hind der var
særskilte Skrifter —, troede han paa den anden Side at kunne indestaa for, at
Arbejdets Fuldendelse under ingen Omstændigheder vilde strække sig ud over
25 Aar.
Med Tilvejebringelsen af en alfabetisk Seddelkatalog var imidlertid kun ud-
fort Halvdelen af det Katalogarbejde, som skulde gjores, og det endda ganske
vist den mindre vigtige Halvdel. Skjønt Bibliothekets hidtil værende alfabetiske
Katalog, som ikke var skrevet paa Sedler, men i Folioprotokoller, havde den
Mangel, at den ikke omfattede Skrifter, paa hvilke ingen Forfatter eller Udgiver
var nævnt, var den dog i det hele og store meget brugelig, da naturligvis baade
de fleste og de vigtigste Skrifter vare forsynede med en saadan Angivelse. An-
derledes forholdt det sig med Bibliothekets systematiske eller Realkataloger. En
meget stor Mængde af disse vare i en saa ussel Tilstand, at man vanskelig ved
noget andet Bibliothek vilde kunne finde et Sidestykke hertil. Fra Begyndelsen
af vare de kun daarlig skrevne Kladder, hvis Ordning af Bøgerne lod meget til-
bage at ønske, og disse Kladder vare i Løbet af 50—60 Aar ved Tusinder og
atter Tusinder af Tilskrivninger, ikke blot paa Bladenes Hovedrum, men i Randen
og paa indskudte Blade —, af hvilke man kunde finde 2, 3, ja 4 indsatte som
Tillæg til en eneste Side —, efterhaanden bragte i en saadan Tilstand, at de
ikke blot for længst havde ophørt med at betegne Bøgernes virkelige Plads paa
Hylderne, men at det for det besøgende Publikum, ja undertiden endog for Biblio-
thekets eget Personale, paa sine SJeder var aldeles umuligt at finde sig til Rette
i dem. Dertil kom, at nogle af de mere brugte Kataloger i den Grad vare med-
tagne af Slid, at der, til Trods for idelig gjentagne Restavrationsforsøg, paa
mange Steder var gaaet større eller mindre Stykker af Bladene tabt med de paa
dem optegnede Bogtitler. Der var vistnok Afdelinger, paa hvilke den her givne
Skildring ikke passede, idet man for deres Vedkommende allerede for længere
Tid siden havde udarbejdet Realkataloger paa Sedler, som samledes til Bind ved
Skruekapsler. Men om end disse Kataloger ganske vist i det hele baade vare
bedre ordnede end de for omtalte og fri for disses forvirrende Tilskrivninger,
vare de dog i flere Henseender meget lidet fyldestgjørende, og navnlig tilstedte
de ikke noget hurtigt Overblik over Indholdet af de paagjældende Afdelinger,
ligesom Sedlerne ogsaa hurtig bleve opslidte. Han kunde derfor heller ikke til-
træde den af hans Formand ved Bibliotheket i sin Tid udtalte Anskuelse, at man
kunde nøjes med en delvis Fornyelse af Realkatalogen, men maatte hævde, at
Bibliotheket i højeste Grad trængte til en helt ny, vel ordnet og praktisk bekvem
Videnskabelige Samlinger.
1131
Realkatalog, og han ansaa det endogsaa for paatrængende nødvendigt, at der
snarest muligt toges fat paa Udarbejdelsen af en saadan, da enkelte af de nu
værende Realkatalogers Tilstand lod befrygte, at de om ikke lang Tid vilde blive
fuldstændig ubrugelige. I Virkeligheden kunde ogsaa Arbejdet paa Realkatalogen
meget godt gaa Side om Side med Arbejdet paa den alfabetiske Katalog, idet
man nemlig, efterhaanden som Titelsedlerne til en Afdeling eller flere nær sam-
menhørende Afdelinger bleve færdige, strax kunde begynde paa den systematiske
Ordning af disse Sedler. Vanskeligheden laa kun i, at den Sum, der hidtil havde
været bevilget til Katalogarbejdet, 1200 Kr. aarlig, i Fremtiden ligesom hidtil
maatte ønskes udelukkende anvendt til den alfabetiske Katalog, da dennes Til-
endebringelse ellers vilde trække ud i en uoverskuelig Aarrække, og at der altsaa
maatte søges en ny Bevilling eller Udvidelse af den tidligere Bevilling til Ud-
arbejdelsen af Realkatalogen. Udgifterne til denne vilde blive betydelig mindre
end til den alfabetiske Katalog. Den vanskeligste og mest Tid slugende Del af
Arbejdet, nemlig den hele Ordning af Materialet, Bestemmelsen af den Plads,
som enhver Bog skulde have i Katalogen, maatte formentlig udelukkende udføres
af ham (Smith) selv, og kom saaledes ikke til at volde nogen Bekostning. Hvad
der maatte betales, var, foruden Papir til Katalogerne samt Afstregning og Ind-
binding af disse, kun Afskriverarbejde, idet nemlig, naar Titelsedlerne vare
ordnede af ham, Titlerne i den angivne Rækkefølge maatte overføres i Folioproto-
koller. Men denne Overføring tog ikke nær saa lang Tid og blev derfor heller ikke
nær saa bekostelig som den første Kopiering af Titlerne, idet disse i Realkata-
logen kunde forkortes betydelig, og Afskriveren ikke behøvede at fremtage og
derefter atter henstille selve de paagjældende Bøger. Naar man saa hen til,
hvad det store kgl. Bibliothek havde betalt for Udførelsen af et ganske lignende
Arbejde, jfr. Chr. Bruun : Det danske Katalog i det store kgl. Bibliothek. Kbhvn.
187 5, S. 55, turde man antage, at Afskrivningen i Realkatalogen vilde kunne
udføres for en Gjennemsnitspris af 5 O. pr. Titel; med andre Ord: medens der
for de 1100 Kr., som nu aarlig anvendtes til Afskrivning af alfabetiske Titel-
sedler — af de aarlig bevilgede 1200 Kr. brugtes nemlig de 100 Kr. til Papir
og Kapsler — vilde kunne skrives, med en daglig Arbejdstid af 4 Timer, c.
8000 Sedler, vilde der for den samlede Sum kunne indføres 22,000 Titler i
Realkatalogen.
Han opfordrede sluttelig Konsistorium til at virke hen til, at der ikke blot
fremdeles bevilgedes et aarligt Beløb til Katalogarbejdets Udførelse, men at dette
Beløb blev noget større end det, der havde været tilstaaet for Finansaarene 1876
—80. Han havde tænkt sig 1700 Kr. som en passende Sum, idet han, som oven
for antydet, gik ud fra, at de 1200 Kr. skulde bruges til den alfabetiske Katalog,
de 500 Kr. til Realkatalogen. For disse 500 Kr. vilde der, efter at Udgifterne
til Papir og Indbinding o. s. v. vare fradragne, kunne indføres omtrent 8400
Titler. Da Bevillingen selvfølgelig, for at Arbejdet uden Afbrydelse kunde føres
til Ende, maatte tænkes gjentaget i en Række af Aar, vilde det vistnok være
hensigtsmæssigt, ligesom hidtil, at søge den for et længere Tidsrum ad Gangen.
Men da der paa den anden Side endnu ikke havdes nogen Erfaring for, hvor
hurtig Arbejdet paa Realkatalogen kunde fremmes, henstillede han, at Bevillingen
søgtes for 3 Aar. Skulde man da i en eller anden Henseende ønske noget for-
andret, vilde man saa meget snarere kunne indkomme med Forslag herom.
Universitet« Aarbog.	143
1132
Universitetet 1880—1881.
Konsistorium indsendte Sagen til Ministeriet med Skrivelse af 18. Juni 1880.
Det henholdt sig ganske til Bibliothekarens Redegjørelse til Bevillingens Begrun-
delse, men udtalte samtidig, at det ikke kunde andet end finde det højst ønskeligt,
om Tilendebringelsen af Katalogarbejdet kunde opnaas i kortere Tid end 25 Aar.
Katalogens Tilstand var nu saa utilfredsstillende, at der næppe ved noget andet
Bibliothek vilde findes et Sidestykke dertil. At afhjælpe disse Mangler var saa
vigtigt, at en større aarlig Udgift ikke burde skyes for at føre Arbeidet til en
hurtigere Afslutning. Naar Arbejdet ved en fordoblet Bevilling kunde tilende-
bringes i den halve Tid, vilde utvivlsomt denne Merudgift for et kortere Tidsrum
være vel anvendt. Da Universitetsbibliothekaren havde udtalt, at Bevillingens
Fordobling vilde gjøre det muligt at naa dette Resultat, mente Konsistorium at
burde anbefale, at der, med Tilendebringelse af begge Katalogarbejderne i 12x/2
Aar for Øje, foreløbig for et Tidsrum af 3 Aar bevilgedes et aarligt Beløb af den
nævnte Størrelse, og indstillede derfor, at der paa Finansloven for 1881—82
søgtes bevilget en Forøgelse af Bibliothekets Normalsum under Universitetets
Udgiftspost 3 a af 3400 Kr., saaledes at der tilføjedes i Finanslovens Text »Heraf
3400 Kr. som Tilskud foreløbig for 3 Aar til Udarbejdelsen af en ny alfabetisk
Katalog og Fornyelse af Realkatalogen.«
Denne Indstilling bifaldt Ministeriet under 29. Juni 1880, og Optagelsen
paa Budgettet for 1881—82 skete i Overensstemmelse hermed. Under Finans-
lovforslagets Behandling i Folketinget nedsattes Beløbet imidlertid til 17uo Kr.,
hvilket Beløb i Henhold til den midlertidige Finanslov for 1881- 82 kom til Ud-
betaling i Finansaaret.
— I Skrivelse til Konsistorium af 27. Juni 1878 gjorde den da værende Uni-
versitetsbibliothekar, Prof. Thorsen, opmærksom paa Nødvendigheden af, at det
store Avditorium i Bibliotheksbygningen i Overensstemmelse med, hvad der ved
dennes Opførelse blev forudsat som noget, Fremtiden kunde gjøre nødvendigt, se
Programmet for Opførelsen Nr. 6, Lindes Medd. f. 1849—56 S. 684, blev ind-
draget til Bibliothekets eget Brug, samt androg paa, at Konsistorium vilde foran-
ledige, at denne Omdannelse fandt Sted i Finansaaret 1879—80. Konsistorium
begjærede i sin Svarskrivelse til ham et detailleret Overslag over de med Om-
dannelsen af Avditoriet forbundne Udgifter samt en udførlig Motivering af hele
Arbejdets Nødvendighed, idet det henpegede paa de Momenter, det særlig maatte
ønske oplyst. Sagen blev imidlertid ikke fremmet af Prof. Thorsen. Først
dennes Eftermand i Embedet, Universitetsbibliothekar S. Birket Smith gjenoptog
den ved Skrivelse til Konsistorium af 3. Maj 1880.
Ved Indretningen af Bibliothekssalen for c. 20 Aar siden havde man, ud-
talte han, baade utvivlsomt beregnet den Tilvæxt, som Bogsamlingen med Sikker-
hed kunde ventes at ville*faa, altfor knapt, og havde taget altfor lidt Hensyn til
den dog altid nær liggende Mulighed, at Samlingen ad uforudsete Veje kunde
vinde Forøgelser, som krævede betydelig l'lads. Dette sidste havde nu netop
efter en temmelig stor Maalestok været Tilfældet. Han mindede i saa Henseende
først og fremmest om, at det Classenske Bibliothek i Aaret 1867 blev sammen-
smeltet med Universitetsbibliotheket, og om end Antallet af de virkelig nye
Værker, der herved erhvervedes, maaske ikke var saa stort, som det i Alminde-
lighed antoges, nemlig kun omtrent 7,000 Bind, krævede dog Opstillingen af dem
Videnskabelige Samlinger.
1133
langt mere Plads, end dette Antal skuldo lade formode, idet en ikke ringe Mængde
af dem var Plancheværker i meget stor, ja til Dels i allerstørste Format. Han
gjorde end videre opmærksom paa, at Bibliotheket i det nævnte Tidsrum havde
modtaget, som det endnu stadig modtog en betydelig Mængde Bøger som Gaver
fra Privatmænd, blandt hvilke han fremhævede Gehejmeetatsraad, Dr. jur. A. F.
Krieger, der med en Liberalitet, som ikke noksom kunde paaskjønnes, i en lang
Aarrække havde overladt Bibliotheket af sin egen værdifulde og stadig forøgede
Bogsamling saa at sige næsten alt, hvad han mente kunde have Interesse for
Bibliotheket, og derved beriget dette med en Række til Dels ypperlige Skrifter,
hvis Antal vistnok i Gjennemsnit turde sættes til over 500 Bind om Aaret. Ved
Siden af Gaverne fra Privatmænd maatte ogsaa nævnes, at en Del Institutioner
og Myndigheder i Udlandet (Universiteter, lovgivende Forsamlinger, statistiske
Anstalter o. s. v.) stadig sendte Universitetsbibliotheket Exemplarer af de af
dem udgivne, til Dels meget omfangsrige Skrifter, samt at Bibliotheket fra det
danske Videnskabernes Selskab modtog som Gave den meget betydelige Samling
Skrifter, som blev tilstillet Selskabet fra forskjellige udenlandske lærde Samfund.
Naar dertil endelig føjedes, at Bibliothekets eget Budget i de senere Aar var
blevet forøget med en Sum af 3,800 Kr. aarlig (hvilket naturligvis medførte, at
der kjøbtes en Del mere fremmed Literatur end tidligere), at det Classenske
Fideikommis siden 1867 ydede et aarligt Tilskud af 2,400 Kr., samt at visse
Brancher inden for den danske Literatur, som særlig krævede betydelig Plads
ved Opstillingen (Tidsskrift- og Dagbladsliteraturen) i de sidste 20 Aar havde
udviklet sig med en ganske overordentlig Frodighed, vare de væsentligste af de
Momenter nævnede, som havde bevirket, at der allerede nu savnedes Plads i
Bibliotheket.
Nærmere at paavise i hvilken Grad denne Trang var tilstede, var vanskeligt
ad skriftlig Vej. Selvsyn vilde her i et Øjeblik kunne give et langt fyldigere
Indtryk af det virkelige Forhold end en hvilken som helst Fremstilling. Savnet
af Plads var ikke lige stort i alle Afdelinger; men adskillige Afdelinger, og
deriblandt nogle af de vigtigste og stærkest voxende vare enten aldeles overfyldte,
eller vilde i Løbet af ganske kort Tid blive det, og i de andre Afdelinger, hvor
en saadan Overfyldning endnu ikke kunde siges at finde Sted, var der dog
allerede lagt saa stærkt Beslag paa Pladsen, at der fra dem intet Rum vilde
kunne afgives til hine. Til de overfyldte Afdelinger maatte henregnes de, der
indeholdt dansk Jurisprudens, dansk Historie, Skjønliteratur og Opbyggelsesliteratur,
flere ikke danske Landes Historie, fremmede lærde Selskabers Skrifter, fremmed
Jurisprudens, dansk Bladliteratur m fl. Uagtet man ved stadig gjentagne Om-
flytninger baade inden for de nævnte Afdelinger selv og de tilgrænsende Afde-
linger gjorde alt, hvad man kunde for at vinde Plads —, hvorved i øvrigt maatte
bemærkes, at saadanne Omflytninger medførte et meget føleligt Tab af Tid og
Kræfter, især hvor Arbejdskraften, som i Universitetsbibliotheket, i Forvejen var
for ringe —, var man nu for hine Afdelingers Vedkommende naaet til det Punkt,
at man ved Indrangeringen af den nye Tilvæxt for en stor Del vilde være hen-
vist til at henlægge Bøgerne oven paa de i Forvejen opstillede eller henstille
dem paa den foran Reolerne anbragte Plade eller sætte dem i dobbelte Rækker,
altsammen noget, der i høj Grad besværliggjorte baade Tilsynet med dem og den
for det daglige Udlaan nødvendige Opsøgning af dem. Selv i mange af de Af-
143*
1134
Universitetet 1880—1881.
delinger, hvor Pladsen endnu ikke kunde siges at være helt opbrugt, stode Bøgerne
dog allerede saa tæt, at det blot ved en lidt mere end almindelig stor Tilvæxt,
der let kunde komme ved Gaver o. lign., vilde kunne ske, at al den disponible
Plads i meget kort Tid vilde være optaget.
Tilstanden var i Virkeligheden gjennemgaaende saaledes, at hvis der ikke
gaves ham Lejlighed til at udsondre enkelte hele Afdelinger af det nu værende
Lokale og sprede Resten over det herved ledig blevne Rum, forudsaa han Mulig-
heden af i en ikke meget fjærn Fremtid at maatte opgive Haabet om at kunne
overholde den strænge Orden i bogsamlingen, som var en Hovedbetingelse for at
kunne varetage baade dens eget og Publikums Tarv. At udskyde Værker, som
ikke vare Doubletter, burde efter hans bestemte Overbevisning ikke finde Sted,
undtagen maaske i ganske enkelte, specielt motiverede Tilfælde, og fandt for-
mentlig heller ikke Sted ved noget storre offentligt Bibliothek. Der var ikke
Tvivl om, at ethvert stort Bibliothek indeholdt en Mængde Skrifter af yderst
ringe Værdi; men det var paa den anden Side ogsaa en Kjendsgjerning, at
Skrifter selv af det tilsyneladende mest underordnede Værd kunde faa deres
Betydning for en speciel Undersøgelse, og det vilde altid være yderst vanskeligt,
eller rettere sagt aldeles umuligt at drage Grænsen mellem, hvad der var værdi-
løst og hvad ikke. Især hvor Talen var om Udskydelse af større Bogmasser,
var det utænkeligt, at man ikke paa mange Maader vilde gribe fejl, og han for
sit Vedkommende maatte altid paa det bestemteste fraraade en saadan Forholds-
regel. Hvad Doubletterne angik, havde det allerede i mange Aar været alminde-
lig Regel ved Bibliotheket at udskyde disse, og Bibliotheket havde netop som
Følge heraf samlet sig en ikke ubetydelig Doubletsamling, som han ved Lejlighed
ønskede at afhænde. Denne Doubletsamling var imidlertid ikke opstillet i selve
Bibliothekssalen, men i Trappebygningen foran Bibliotheket, og optog saaledes
ikke Pladsen for den egentlige Bogsamling. Der fandtes vel endnu i -denne sidste
ganske enkelte Doubletter, som ikke vare udskudte; men nogle af dem vilde det
ikke være hensigtsmæssigt at udskyde, da det for Udlaanets Skyld ofte kande
være vigtigt af meget læste Bøger at eje 2 Exemplarer, og de andre, som efter-
haanden vilde blive udskudte, vare saa forsvindende i Antal, at der ved deres
Fjærnelse ikke kunde være Tale om at indvinde nogen som helst Plads af
Betydenhed,
At magasinere visse lidet benyttede Afdelinger af Bogsamlingen, navnlig den
indenlandske Dagbladsliteratur (særlig Provinsaviserne, da Hovedstadens Blade
hørte til de mest brugte Sager i Bibliotheket), i Kjælderne, maatte han paa det
mest indtrængende fraraade. Kjælderne vare paa Grund af deres Beliggenhed
under Jorden, deres ringe Højde i Forhold til Bredden, Umuligheden af at tilveje-
bringe tilstrækkelig Luft og Lys, aldeles uskikkede til Opbevaring af Bøger.
Man havde andetsteds gjort de sørgeligste Erfaringer om, hvorledes Lokaler, der
endog vare langt gunstigere stillede i de nævnte Henseender end Universitets-
bibliothekets Kjældere, havde vist sig fuldkommen ødelæggende for Bøger, der
indsugede selv den mindste Fugtighed, der fandtes i Luften, og han nærede den
fasteste Overbevisning om, at det at anvende Bibliothekets Kjældere til det
nævnte Øjemed vilde være enstydigt med at vie Bøgerne til den visse Undergang
i Løbet af meget kort Tid, Saaledes som Bibliotheksbygningen var indrettet,
betragtede han i Virkeligheden Inddragelsen af Avditoriet som den eneste Mulig-
st !
Videnskabelige Samlinger.
1135
hed for en Forøgelse af Pladsen, der ikke overskred Grænsen for en rimelig
Udgift, og det havde da ogsaa fra Begyndelsen af været Tanken, at Avditoriet i
sin Tid skulde tages i Brug paa denne Maade, om det end ganske vist ikke
havde været forudsat, at der saa hurtig vilde blive Trang dertil.
Med Hensyn til den tekniske og finansielle Side af Sagen bemærkede han,
at det ikke lod sig gjore i Avditoriet at opstille Reolerne i tættere Rækker end
i selve Bibliothekssalen. Det havde ved de af Bygningsinspektoren foretagne
Undersøgelser vist sig, at Bjælkeunderlaget kun tilstedede en Opstilling af ganske
samme Art som i I ibliothekssalen o: Anbringelsen af en Dobbeltreol mellem
hvert Par Vinduer. Hertil maatte dog føjes, at der langs med de "2 af Avditoriets
Endevægge vilde kunne opstilles Reoler, samt at Reolerne vilde kunne trækkes
over hele Avditoriets Bredde, fraregnet en smal Gjennemgang, som var nødvendig
for Passagen. Den Udgift, som Avditoriets Indretning paa denne Maade vilde
medføre, var af Bygningsinspektøren beregnet til 7,145 Kr. Dersom man gav
Afkald paa de Reoler, som man havde tænkt sig anbragte i Avditoriets nu
værende Midtgang (mellem Søjlerne), vilde Udgiften blive 1,055 Kr. mindre.
Men medens der paa den ene Side ikke var Tvivl om, at Bibliotheket i en
Aarrække vilde kunne hjælpe sig, ogsaa uden at der anbragtes Reoler paa det
sidst nævnte Sted, var det paa den anden Side ikke mindre sikkert, at
Trangen til at faa Reoler opstillede ogsaa her i en uoverskuelig Fremtid vilde
gjøre sig gjældende. Da Forskjellen i Bekostningen ikke var meget betydelig,
og da en gjentagen Opstilling vilde medføre Besværligheder af forskjellig Art,
anbefalede han derfor, at Avditoriet strax fra Begyndelsen af i den videst mulige
Udstrækning blev omdannet til Bibliotheksbrug,
Konsistorium sluttede sig ganske til Universitetsbibliothekaren i sin [Skrivelse
til Ministeriet af 3. Juni. Det var enigt med ham i, at det for Bibliotheket var
aldeles nødvendigt, at Avditoriet nu blev indtaget til dets eget Brug, ligesom det
ogsaa følte sig overbevist om, at dette var den eneste Maade, hvorpaa den
Plads, til hvilken der nu var en saa følelig Trang, kunde tilvejebringes. Konsi-
storium ansaa det for rettest, at man strax gjorde den noget større Udgift, der
vilde være forbundet med, at Avditoriet i dets fulde Udstrækning indtoges
til Bibliothekets Brug, og indstillede derfor, at der paa Finanslovudkastet for
1881—82 under Universitetets Budget optoges et Beløb af 7,145 Kr. til Avdi-
toriets Omdannelse i det nævnte Ojemed.
Beløbet optoges derefter paa Finanslovudkastet. Under Sagens Behandling
begjærede Finansudvalget Oplysning om, hvorvidt Universitetsbibliotekets Kjældere
kunde indrettes til Opbevaringssted for mindre værdifulde Dele af Bog-
samlingen. Herom afgav Universitetsbibliothekaren under 9. Decbr. en Erklæring,
som af Konsistorium under lø. s. M. indsendtes til Ministeriet, idet det i øvrigt
henviste til sin Skrivelse af 3. Juni.
Beløbet udbetaltes i Henhold til den midlertidige Finanslov, og Forandringen
iværksattes ufortøvet.
— I Sommeren 1880 androg Universitetsbibliothekar Smith om, at der
maatte blive tilstaaet ham en Sum af Universitetets eller Kommunitetets Midler,
for at han kunde gjøre sig nærmere bekjendt med Indretningen af og Arbejds-
maaden i nogle af Udlandets større Bibliotheker, hvilken Rejse han da paa en,
Tid og Udgifter besparende Maade vilde forbinde med en Rejse til Bryssel, som
1136
Universitetet, 1880—1881.
han i Følge et af Ministeriet overdraget Hverv skulde foretage i Anledning af
Spørgsmaalet om Udvexling af de forskjellige Landes videnskabelige Literatur.
Konsistorium ansaa det for særdeles heldigt, om han kunde blive sat i Stand til
at foretage denne Rejse i Bibliothekets Interesse, særlig ogsaa i Betragtning af
de omfattende Katalogarbejder, som forestode, og indstillede derfor under 6. Avg.,
at der hertil tilstodes ham af Universitetets og Kommunitetets Konti for extra-
ordinære Udgifter for 1880—81 et Beløb af 800 Kr. Ministeriet tilskrev imid-
lertid Konsistorium under 7. s. M., at det, navnlig af Hensyn til den Tvivl, som
i sin Tid var rejst af Finansudvalget om Berettigelsen til at udrede Rejseunder-
støttelser af den paagjældende Konto paa Universitetets Budget, fandt Betænke-
lighed ved at gaa ind paa dets Indstilling.
Under '26. Sept. fornyede Universitetsbibliothekaren sit Andragende, dog
saaledes, at Beløbet søgtes tilvejebragt ved en Forhøjelse af Bibliothekets Nor-
malsum for 1881—82. Bekostningen vilde andrage c. 1,000 Kr., da Rejsen
ikke længer kunde sættes i Forbindelse med den nys omtalte Rejse til Bryssel
Konsistorium anbefalede Andragendet varmt i Skrivelse af 28. Oktbr., idet det
dog henledede Opmærksomheden paa, om ikke en væsentlig Del af Beløbet —,
af Hensyn til, at de ved Rejsen indhøstede Erfaringer indirekte ogsaa vilde
komme andre af Landets offentlige Bibliotheker, derunder Sorø Akademis, til
gode —, kunde udredes af Sorø Akademis Udgiftspost 23, saaledes at Resten
extraordinært ved Ændringsforslag søgtes bevilget under Universitetets Udgifts-
post 3 a for 1881 — 82. Ministeriet stillede imidlertid under Behandlingen af
Finanslovudkastet for 1881—82 Ændringsforslag om, at Kontoen for Rejseunder-
støttelser (Konto VI A 4) forhøjedes med det nævnte Beløb. I Henhold til den
midlertidige Finanslov for 1881—82 udbetaltes Beløbet, og Universitetsbibliothekar
Smith foretog da Rejsen i Tiden fra d. 10. Juli — medio Avgust 1881. For
Tiden fra d. 10.—22. Juli meddelte Konsistorium ham under 9. Juni Fritagelse
for Embedsforretningerne ved Bibliotheket.
—	I det Gavebrev, hvorved Etatsraad og Kæmmerer ved Øresunds Told-
kammer J. H. Schou skjænkede Universitetsbibliotheket sin Samling af danske
juridiske Bøger*) hedder det, at han ønsker, »at foranførte min Bogsamling
maa udgjøre en særskilt Afdeling af Universitetsbibliotheket, under Navn af »dansk
juridisk Bogsamling««. I Samlingen vare imidlertid adskillige Bøger optagne, som
dels kun uegentlig kunde henføres under Jurisprudens, dels ikke kunde henføres
under dansk Jurisprudens (saaledes alle Bøger om Romerret, der vare skrevne
paa Dansk). Da det imidlertid maatte anses for heldigst, at den systematiske
Ordning af Bibliotheket ogsaa udstrakte sig til denne Afdeling, bifaldt Konsisto-
rium, efter Indstilling fra Universitetsbibliothekaren, under 14. Jan. 1881, at de
Værker, der ikke rettelig kunde indbefattes under den nævnte Samling som en
-dansk juridisk Bogsamling«, vilde være at indordne under de af Bibliothekets
Afdelinger, under hvilke de efter deres Indhold nærmest hørte.
—	Da Overbibliothekaren ved det kgl. Bibliothek i Stockholm, G. E. Klem-
ming, for Universitetsbibliothekaren havde fremsat Ønsket om ved Bytning at
komme i Besiddelse af en sjælden svensk Palæotyp, som tilhørte Universitets-
*) Konfirmeret under 2. Maj 1822, se Reskriptsamlingen for det anførte Aav S. 120.
Videnskabelige Samlinger.
1137
bibliotheket, henvendte denne sig derom i Skrivelse af 7. Jan. 1881 til Konsi-
storium. ( Bytte havde Klemming tilbudt et Skrift, der ligesom Palæotypen
maatte anses for et Unicum, men som havde langt større Betydning for Danmark,
nemlig »Undervisning om Skriftemaal«, trykt i Malmø 1531. Universitetsbiliothe-
karen samstemmede med Klemming om'paa denne Maade at udvexle enkelte sjældnere
Skrifter, der kun havde ringe Betydning for det Land, hvor de for Tiden opbe-
varedes, men som havde megen Betydning for det Land, hvis Literatur de til-
hørte, og var i det foreliggende Tilfælde overbevist om, at Bibliotheket i alle
Henseender vilde staa sig udmærket godt ved at tage det ommeldte danske
Skrift i Bytte for den svenske Palæotyp. Efter hans Indstilling, der anbefaledes
af Konsistorium, bifaldt Ministeriet under 17. Jan. den ommeldte Bytning*).
3. ID et zoologiske lÆuse-um..
Ved Skrivelse af 3. Oktbr. 1880 androg Museumsraadet om, at der maatte
søges udvirket det en Forhøjelse af Museets aarlige Budget af 500 Kr., for at
Museet kunde erhverve en højst fornøden, stadig Karlehjælp eller Hjælp til Udførelsen
af grovere Arbejder i 1ste Afdeling (Pattedyr-, Fugle-, Krybdyr- og Padde-Afde-
lingen samt Dr. Lunds palæontologiske Samling). Lige siden Museernes For-
ening til et Museum havde der kun været tilmaalt dette en meget knap Assistance
til almindelig Arbejdsmands eller grovere Arbejde, og Museet havde i den Hen-
seende maattet knibe sig igjennem med de smaa Kræfter, det havde til sin Be-
nyttelse —, smaa i sig selv, uden at tage Hensyn til den Svækkelse og Svaghed,
der i de senere Aar indtraadte hos den tillige til Arbejdsmands Tjeneste forplig-
tede Portner. Navnlig var det første Afdeling, der i en meget følelig Grad
havde lidt under denne Mangel paa tilstrækkelig Hjælp, da den ved Fastsættelsen
af Normalbudgettet i 1871 blev henvist til at benytte Portneren som Arbejdsmand,
altsaa samme Mand, hvis Hovedforretning det var at være Portner og Bud for
det hele Museum. For en Afdeling, der til sine Skeletterings- og Udstopnings-
Arbejder af større Dyr, til Flytning af Materialet og dettes Ordning, til Hjælp
ved Samlingernes Rensning o. s. v just trængte til en stadig og sammenhæn-
gende Medhjælp af Arbejdsmanden, var det saare uheldigt, naar jævnlig Afbrydelse
i dens sammenhængende Arbejde fremkaldtes, og det var let at forstaa, at hvor
meget man end søgte at ordne og henlægge Portnerens andre Arbejder uden for
Museets eller Afdelingens Arbejdstid (9 — 3), saa kunde dette dog kun ske paa
en meget betinget Maade. I saa Henseende henviste Raadet til, at de ved de
forskjellige Afdelinger jævnlig forefaldende Indklareringer ved Toldbod og Jærn-
bane, Forsendelser med Dampskibe, Jærnbaner og Pakkepost kun delvis kunde
udføres før eller efter Arbejdstiden, at alle Bibliotheksærinder faldt i denne,
samt at Arbejderne ved Gaardens Renholdelse og især om Vinteren i Snekast-
ningstiden o. s. v. fordrede en Tid, der ofte gjorde denne Assistance meget
illusorisk. Dertil kom fra en anden Side en Indskrænkning i den af Portneren
hidtil hafte Hjælp. Den i den afskedigede Portners Sted antagne nye Portner
*) Se herom nærmere Universitetsbibliothekarens Beretning under: Tilstand og
Virksomhed.
1138
Universitetet 1880—1881.
var vel antaget under samme Betingelser som Forgængeren og til Arbejde i
samme Omfang som denne; men Raadets Flertal (Steenstrup og Scliiødte) havde
i det hele Museums Tarv og til Museets Betryggelse krævet en mere udstrakt
ydre Pasning af Museet og Tilsyn med dette og dets forskjellige Ind- og Udgange,
end den forrige Portner havde ydet eller kunnet yde, og turde ikke længer ud-
sætte, saa vidt det med det for Haanden værende Personale blev gj ør ligt, at lade
flere hertil sigteude mindre Foranstaltninger træde i Virksomhed snarest muligt.
Det var en Selvfølge, at al den Tid, som Portner- og Budforretningerne af den
Grund maatte fordre mere end før, i større eller mindre Grad maatte komme til
at gaa ud over, hvad der kunde fordres af Portneren som Arbejdsmand.
Denne Indstilling anbefalede Konsistorium i Skrivelse af 28. Oktbr. Mini-
steriet tilskrev imidlertid under 3. Novbr. Konsistorium, at det ikke fandt Anled-
ning til at søge den ommeldte Bevilling erhvervet.
—	Da det gjennem Ministeriet for Kirke- og Undervisuingsvæsenet var
blevet meddelt Konsistorium, at den osterrigske Afrikarejsende, Dr. Emil Holub,
ønskede til her værende Museer at skjænke forskjellige, fra hans Kejser i Afrika
medbragte Sager, under Betingelse af, at disse, naar de opstilledes, betegnedes
som samlede og skjænkede af ham, tilskrev Konsistorium, efter herom at have
indhentet Erklæringer fra Museumsraadet for det zoologiske Museum, Direktøren
for den botaniske Have og Bestyreren for det mineralogiske Museum, under 4.
Marts 1881 Ministeriet, at det med Tak modtog de tilbudne Gaver under den
nævnte Betingelse. De omhandlede Sager sendtes under et til det zoologiske
Museum, som fordelte dem mellem de forskjellige Samlinger.
—	Efter Indstilling fra Bestyreren af Grev Moltkes, Universitetet tilhorende
zoologiske og mineralogiske Museer, anbefalet af Konsistorium, bifaldt Ministeriet
under 20. Apr. 1881, at der i Overensstemmelse med § 9, 2. Passus i Fundatsen
for de grevelige Moltkeske Legater maatte tilstaas cand. mag. M. Traustedt af
de Moltkeske Stipendier 300 Kr. for nogle af ham i det zoologiske Museum ud-
førte Arbejder.
—	Ved Skrivelse af 27. Juni 1881 har Ministeriet, efter at Besidderen af
Grevskabet Bregentved dertil havde meddelt sit Samtykke, bifaldet,
at Renterne af en paa de Moltkeske Legaters Reservefond opsparet Kapital af
10,000 Kr. aarlig maa tilfalde de to, Universitetet tilhørende Moltkeske
naturhistoriske Samlinger, saaledes at af Renterne tildeles den zoologiske
og 3/7 den mineralogiske Afdeling;
at den særlige Anvendelse af denne Forøgelse fornemmelig bliver til de Arter
af Assistance, hvortil Samlingernes hidtil værende Pengeudstyr ikke har
kunnet strække, eller i Følge de gjældende Vedtægter ikke har kunnet an-
vendes, for den zoologiske Undervisnings Samlings Vedkommende især til
Anskaffelse af den Hjælp, som de studerendes daglige Afbenyttelse af
Studiesamlingerne gjør uafviselig nødvendig, og for det mineralogiske
Museums Vedkommende især til Erhvervelse af speciel videnskabelig
Assistance;
at Summerne til dette Ojemed anvises paa Konto II af de grevelige Moltkeske
Legater, og
at den allerede for de sidste Terminer opsparede Rentesum af disse 10,000 Kr.
Videnskabelige Samlinger.
1139
i Overensstemmelse hermed ligeledes anvises til Udbetaling af denne Konto
efter Forholdstallet *h og 3h.
4. ID et Iremislse Laboratorium.
Tilgangen af studerende til Laboratoriets øvelser var i Aarenes Løb steget
saa meget, at det i de sidste 3 Aar havde været overfyldt, uagtet Arbejdsplad-
sernes Tal efterhaanden var blevet forøget fra 52 til 97. I Foraars Halvaaret
1878 og Efteraars Halvaaret 1879 maatte der endog skaffes Plads til 111 samtidig
arbejdende studerende; men ved en saadan Sammenstuvning af de studerende
ved de praktisk-kemiske Arbejder led Undervisningen, og Tilsynet svækkedes.
Ved Begyndelsen af Foraars Halvaaret 1880 meldte der sig 137 studerende til
de praktiske Øvelser, der tilsammen vilde udfordre 129 Arbejdspladser, altsaa
langt over det Antal, som der overhovedet kunde skaffes til Veje i Laboratoriet.
Saafremt man ikke vilde afvise omtrent Ve af det hele Antal studerende, maatte
der altsaa træffes særegne Foranstaltninger, og Bestyreren forlængede derfor den
daglige Arbejdstid fra 3 — 4 Timer, altsaa den ugentlige fra 12—16 Timer,
hvorom han under 18. Febr. 1880 gjorde Indberetning til Ministeriet.
Da hver Arbejdsplads hidtil havde ydet 12 Timers Undervisning om Ugen,
altsaa samtlige 97 Pladser tilsammen 1,164 Timer, vilde der ved den foretagne
Forandring opnaas 16 x 97 eller 1,552 Arbejdstimer, hvilket endog svarede til
129 Arbejdspladser å 12 Timer. Ved denne Forandring vilde Laboratoriet altsaa
endnu være i Stand til med samtidig Arbejdsstyrke af 97 studerende at tilfreds-
stille Trangen til 129 Arbejdspladser, som de indmeldte 137 studerende behøvede.
Arbejdstiden, som hidtil havde været fra 12—3 de 4 første Dage i Ugen, var
derfor blevet forlænget til Kl. 4; men en saadan Forlængelse af Arbejdstiden
fordrede et forøget Arbejde af de 4 Assistenter og kunde ikke forlanges af dem
uden særligt Vederlag. De tvende yngste Assistonter lønnedes efter en Tast af
omtrent 1 Kr. for hver Arbejdstime, og det vilde derfor blive nødvendigt at
forøge deres Løn med 80 Kr. hver for hvert Semester. For de tvende ældre
Assistenter, hvis Tid var mere kostbar, turde han ikke sætte Vederlaget til
mindre end 120 Kr. for hver pr. Semester. Den forlængede Arbejdstid vilde
saaledes medføre en forøget aarlig Udgift af 800 Kr.; men af dette Beløb vilde
Laboratoriet, der af sine Indtægter selv lønner sine 2 yngre, saa kaldte Hjælpe-
assistenter, formentlig ogsaa kunne udrede den forøgede Udgift af 320 Kr. aarlig
til disse. Derimod androg han Ministeriet om at søge udvirket en Bevilling af
480 Kr. aarlig, nemlig 120 Kr. til hver af de 2 faste Assistenter for hvert
Semester som Erstatning for det forøgede Arbejde, der var nødvendiggjort ved
den stærke Tilstrømning af studerende, hvis Krav paa praktisk Undervisning i
Laboratoriet for Tiden ikke kunde tilfredsstilles paa anden Maade end ved en
Udvidelse af Arbejdstiden. Selvfølgelig vilde denne Erstatning bortfalde, naar
det i kommende Semestre skulde vise sig unødvendigt, paa Grund af ringere
Tilgang af studerende, at bibeholde den forlængede Arbejdstid. Skulde det der-
imod vise sig, at Tilgangen af studerende væsentlig vilde forøges ud over, hvad den
nu var, maatte man være betænkt paa mere omfattende og kostbarere Foran-
staltninger.
Ministeriet stillede derefter, under Behandling af Tillægsbevillings Lovforslaget
Universitets Aarbog.	144
1140
Universitetet 1880—1881.
for 1879 -80, Forslag om Forhøjelse af Universitetets Udgiftspost 1. c. med
240 Kr. Beløbet bevilgedes.
Under 9. Sept. 1880 indberettede Bestyreren paa ny, at der ved Halvaarets
Begyndelse havde meldt sig 134 studerende med 1,556 Arbejdstimer, og at flere
kunde ventes endnu. Da det ikke kunde forudsættes, at Benyttelsen af Labora-
toriet i det følgende Halvaar vilde blive væsentlig ringere, vilde der altsaa for
de IV9 Semestre, der stode tilbage i Finansaaret 1880—81, udkræves til Lønnings-
forøgelse for de 2 faste Assistenter tilsammen 300 Kr. og for Hjælpeassistenterne
240 Kr. Medens han antog at kunne udrede det sidst nævnte Belob af Labora-
toriets lobende Indtægter, androg han 0111, at det første Beløb maatte blive op-
taget paa Tillægsbevillings Lovforslaget for 1880 — 81.
Den i Løbet af de sidste 20 Aar jævnt stigende Benyttelse af Laboratoriet
fremgik af neden staaende Tal, som angave det gjennemsnitlige Antal Arbejds-
timer i et Semester, o: Antallet af studerende, multipliceret med det Antal
Timer, i hvilke de gjennemsnitlig havde været underviste i Ugens Lob.
T id s r u m.
Ugentlig0 Forøgelse,).
Arbejdstimer. °
1861—65.
1866 — 70,
1871—75.
1876—79.
1880.....
458	
638	39 °/o
1,018	66 —
1,216	19 —
1,573	29 —
Disse Tal viste Laboratoriets Virksomhed i den praktiske Undervisnings Tjeneste,
som for Tiden var 31/a Gange saa 'stor som for 20 Aar siden, 2V2 Gange saa
stor som i Aaret 1866, i hvilket Aar han overtog Laboratoriets Bestyrelse, og
den var i de sidst forløbne 10 Aar steget med over 50 %.
Da Arbejdstiden blev udvidet fra 12 til 16 Timer ugentlig, vandtes derved
i Realiteten 32 nye Arbejdspladser; men Tilgangen havde i det forløbne og det
løbende Semester været saa stor, at ogsaa disse L'ladser vare optagne. Labora-
toriet havde derved naaet Grænsen af den Virksomhed, som det overhovedet var
i Stand til at udvikle. Af de 134—136 studerende arbejdede c. 97 samtidig,
enhver gjennemsnitlig 12 Timer om Ugen. En yderligere Forlængelse af Arbejds-
tiden ud over de nu værende 16 Timer om Ugen var ikke mulig, naar der
skulde levnes den fornødne Tid til Forelæsninger og andre øvelser for de samme
studerende, og en Udvidelse af Laboratoriebygningen ved Ombygning eller Tilbyg-
ning vilde kun kunne ske ved Anvendelsen af meget betydelige Bekostninger.
Det vilde derfor være særdeles ønskeligt, om den allerede i en Aarrække paa-
tænkte Nybygning til den polytekniske Læreanstalt i en nær Fremtid maatte finde
Sted; thi i det med denne Anstalt forbundne Laboratorium vilde de studerende,
som Universitetslaboratoriet ikke kunde rumme, finde en passende Plads.
Trods den stærkt stegne Benyttelse af Laboratoriet var Universitetets aarlige
Tilskud til Laboratoriets almindelige Fornødenheder (4,450 Kr.) ikke blevet for-
Videnskabelige Samlinger.
1141
eget siden Laboratoriets Oprettelse i 1858, hvorimod der ved Ministeriets Skri-
velse af 21. Oktbr. 1871 (Aarb. f. 1871 — 73 S. 256) var blevet bevilget 800
Kr. aarlig til Hjælpeassistenter. Det først nævnte Beløb medgik til de faste, af
Undervisningens Omfang næsten uafhængige Udgifter, medens den Betaling, som
de studerende erlagde for Undervisningen, omtrent ækvivalerede Forbruget af
Redskaber og Materiale. Betalingen af 24 Kr. pr. Semester for 12 Timers
ugentlige Undervisning var imidlertid trykkende for mange fattige studerende, og
han havde derfor, efterhaanden som de studerendes Tal voxede, og Laboratoriet
kunde afse en mindre Del af denne Indtægt, med Ministeriets Tilladelse kunnet
fritage de mest trængende studerende for at erlægge denne Betaling *). Antallet
af Fritagelser var efterhaanden blevet forøget til 10 for hvert Semester. Han
androg nu om, at Fripladsernes Tal ved Laboratoriet maatte blive forøget indtil
15 for hvert Semester, saa længe Laboratoriet saa sig i Stand til som en Følge
af den stærke Benyttelse af samme at afse det tilsvarende Beløb.
Da det ikke var sandsynligt, at Benyttelsen af Laboratoriet i Fremtiden
vilde blive stort ringere, end den havde været i de 2 sidste Semestre, vilde det
sikkert være rigtigt, for at undgaa de gjentagne Efterbevillinger, paa de frem-
tidige Finanslove at optage det til Assistenternes Lønning fornødne forøgede Belob.
For Hjælpeassistenternes Vedkommende vilde det hidtil bevilgede Belob af 800 Kr.
være at forhøje med 320 Kr. indtil 1,120 Kr. aarlig. For de faste Assistenter
havde Forhøjelsen i afvigte Semester udgjort 240 Kr og et lignende Belob
havde han foreslaaet for det løbende Semester. Erfaringen havde imidlertid vist
ham, at det var en meget besværlig Forøgelse i Assistenternes Arbejde, som
var fremkommet ved Arbejdstidens Forlængelse; thi denne medførte ogsaa et
ikke ringe Arbejde uden for den egentlige Undervisningstid. Han anbefalede
derfor, at Lonningsforegelsen blev 300 Kr. aarlig for hver af de faste Assistenter,
og at der altsaa paa Finansloven optoges et Beløb af 600 Kr. som Tillæg til
de 2 faste Assistenter for den forlængede Undervisningstid.
Efter at det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet varmt havde anbefalet
disse Forslag, og efter at der var givet Kvæstor Lejlighed til at udtale sig om
dem, indstillede Konsistorium under 28. Oktbr. til Ministeriet:
1.	at der paa Forslaget til Tillægsbevillingsloven for 1880 — 81 optoges et
Beløb af 360 Kr. som Vederlag til Laboratoriets 2 faste Assistenter for
det ved den udvidede Undervisningstid forøgede Arbejde;
2.	at der ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1881 —82 (Labora-
toriets Normalsum, Universitetets Udgiftspost 3 e) i Stedet for det hidtidige
Beløb af 800 Kr. til Hjælpeassistenter søgtes bevilget et Beløb af 1,120 Kr.,
og at ved lignende Ændringsforslag (Universitetets samlede Lonningssum,
Udgiftspost l c) de 2 faste Assistenters Løn søgtes forhøjet med 300 Kr.
for hver, samt
3.	at det tillodes Laboratoriets Bestyrer i hvert Semester at fritage 15 træn-
gende studerende for at erlægge den for Undervisningen reglementerede Be-
taling, saafremt Laboratoriet, som en Følge af den stærke Benyttelse af
samme, kunde afse det tilsvarende Beløb.
*) Jfr. Ministeriets.Skrivelser af 25. Marts 1868 (Aarb. f. 1864—71 S. 510), 11. Oktbr.
1873 (Aarb. f. 1873—75 S. 132) og 27. Maj 1879 (Aarb. f. 1878-79 S. 645).
144*
1142
Universitetet 1880—1881.
Den under Nr. 3 nævnte Indstilling bifaldtes af Ministeriet ved Skrivelse af
3. Novbr. Forslaget under Nr. 1 optoges paa Tillægsbevillings Lovforslaget for 1880
—81 og udbetaltes i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 8. Juli 1881. Hvad
angik Forslaget under Nr. 2 stillede Ministeriet under Behandlingen i Folketinget
af Finanslovudkastet for 1881—82 Forslag om en Bevilling af 240 Kr. til hver
af de faste Assistenter som Lenningstilskud. I Henhold til Ministeriets Skrivelse
af 11. Jan. 1882 fortes det til Udgift paa forventet Tillægsbevilling.
Om Hjælpeassistenterne stillede Ministeriet intet Forslag. Da Betalingen til
dem er en Timebetaling, og Arbejdstidens Forlængelse selvfølgelig medfører denne
forøgede Udgift, maatte denne altsaa udredes, for saa vidt Undervisningen ikke
skulde indskrænkes. I Fiuansaaret 1880—81 var denne forøgede Udgift udredet
af Laboratoriets øvrige Indtægter; men Bestyreren udtalte i Skrivelse til Ministe-
riet af 31. Marts 1881, at Regnskabet viste, at Laboratoriet ikke i Fremtiden
selv kunde udrede denne Udgift, saa meget mindre som den foretagne Udvidelse
af Undervisningstiden medførte andre betydelige Udgifter til Betjening, Rengjøring
samt Lokalernes og Materialets Vedligeholdelse. Han androg derfor paa, at det
omhandlede Beløb, 320 Kr., maatte opføres paa Tillægsbevillings Lovforslaget for
1881—82. Ministeriet tilskrev i denne Anledning Konsistorium under 11. April,
at det Beløb, hvormed den hidtil til Hjælpeassistenter bevilgede Sum, 800 Kr., i
Finansaaret 1881 — 82 maatte blive overskredet, vilde være at gjore til Gjenstand
til Efterbevilling, hvorfor Ministeriet begjærede Underretning om Overskridelsens
Størrelse indsendt ved Finansaarets Udgang. Efter at Bestyreren under 23.
Marts 1882 havde indberettet, at dette Beløb udgjorde 320 Kr., tilskrev Ministe-
v riet ham under 31. s. M., at det kunde passere til Udgift i Regnskabet under for-
nøden Forklaring.
5. XDet patliologisk-arLa-tomislsie HVEu.seu.in..
Museets Bestyrer, Lektor Lange, androg i Skrivelse af 15. Marts 1880 om,
at det aarlige Tilskud til Museet maatte søges forhøjet, samt at der maatte søges
tilstaaet det et extraordinært Belob en Gang for alle til Anskaffelse af forskjellige
uundværlige Apparater og Hjælpemidler ved Undervisningen.
Museet oppebar, udtalte han, en Sum af 660 Kr. om Aaret. De Udgifter,
som heraf skulde afholdes, kunde henføres til 3 Grupper:
a)	Betjening, Vedligeholdelse og Udvidelse af den pathologisk-anatomiske
Samling;
b)	Anskaffelse og Vedligeholdelse af de ved Undervisningen i pathologisk Ana-
tomi nødvendige Apparater (Mikroskoper og andre Instrumenter, Billedværker
o. lign.), samt
c)	Anskaffelse og Vedligeholdelse af Instrumenter og Apparater, der vare nød-
vendige ved videnskabelige Undersøgelser af Docenten og Assistenten i patho-
logisk Anatomi eller videre komne studerende, der vilde arbejde ved Museet.
Det vilde allerede for den umiddelbare Betragtning være indtysende, at den
nævnte ringe Sum, hvortil Museets Indtægt hidtil var indskrænket, aldeles ikke
stod i Forhold til disse Krav, Krav, som vel at mærke ikke kunde afvises, men
skulde fyldestgjores. Det maatte ogsaa bemærkes, at Museets Indtægter vare
normerede paa en Tid, da selve Undervisningen i pathologisk Anatomi ingen sær-
lige Fordringer stillede med Hensyn til Instrumenter og Apparater, men kunde
Videnskabelige Samlinger.
1143
fyldestgjøres ved det Materiale, som Museets Præparatsamling ydede. Der var
saaledes i Aarenes Løb paabyrdet Museets Budget en hel Klasse af Udgifter,
som det tidligere ikke havde kjendt, og det uden at det havde opnaaet nogen
Forhøjelse. Kom nu dertil, at Museet efter sin Natur hørte til den Art af Sam-
linger, der stadig burde forøges, og hvis Vedligeholdelses Udgifter derfor stadig
maatte stige, samt at de Instrumenter, som udkrævedes til saa vel de daglige
som særlige Undersøgelser, af og til maatte fornyes og forøges paa Grund af de
stadige og store Fremskridt, der gjordes i Fabrikationstekniken, saa indsaas det
let, at en Sum, der for Decennier siden ansaas for passende, nu maatte være
yderlig utilstrækkelig.
Til Oplysning meddelte han en Oversigt over Fordelingen af Museets Ud-
gifter i de sidste Aar. Af de tilstaaede 660 Kr. vare anvendte til:
1876 — 77. 1877 — 78. 1878-79.
Kr. 146.00. Kr. 155.89. Kr. 173.21.
—	191.67. - 241.53. — 238.58.
—	153.82. — 153.68. — 152.42.
—	88.90.	—- 23.50.
—	60.00. — 60.00. — 60.00.
Kr. 640.39. Kr. 611.10. Kr. 647.71.
Det vilde af denne Opgjørelse fremgaa, at saa godt som hele det Beløb,
der havde staaet til Raadighed, Aar for Aar var medgaaet til at holde Museet
ved lige og i Orden, samt give det den nødvendigste Udvidelse —, et Krav, man
havde troet at burde stille i forreste Række, for at den en Gang tilvejebragte
betydelige Samling ikke skulde forfalde og gaa til Grunde. Men selv herved
havde man maattet paalægge sig mange Indskrænkninger, saa at Udvidelsen af
Museet ingenlunde havde været saa betydelig, som det var ønskeligt, og som den
kunde være blevet, hvis de til Opbevaringen nødvendige Glas o. s. v. havde
kunnet anskaffes i rigere Maal. De aarlig overskydende Smaasummer vare ikke
anvendte til Instrumenter, men selvfølgelig næsten ganske medgaaede til Vedlige-
holdelsen af de for Haanden værende. Til de Krav til Hjælpemidler og Appa-
rater, som Undervisningen og videnskabelige Undersøgelser stillede, havde der
aldeles ikke kunnet tages noget Hensyn i de senere Aar, og det var saaledes
kommet dertil, at man i de nævnte Henseender led under de allervæsentligste
Savn. I saa Henseende meddelte han følgende nærmere Oplysninger om det for
Haanden værende Apparat og de mest følelige Mangler.
Det til Undervisningen og videnskabelige Undersøgelser tilstede værende
Apparat bestod, bortset fra selve Museumsapparaterne, af:
a)	10 Mikroskoper med forskjellige Linsesystemer,
b)	3 Louper,
c)	en Kasse med mikroskopiske Præparater af Barth i Leipzig,
d)	en betydelig Mængde mikroskopiske Præparater, forfærdigede i selve Museet,
e)	de allernødvendigste Dissektionsapparater og kemiske Reagenser, samt
f)	et literært Apparat, bestaaende af: Cruveilhiers pathologisk-anatomiske Atlas,
et langt fra fuldstændigt og nu til Dels forældet Værk, Albers pathologisk-
anatomiske Atlas, altid af ringe Værd og nu til Dels forældet, samt Frey's
Handbuch der Histologie u. Histochemie.
Brændevin og Kemikalier ..........
Glas til Præparater.............
Betjening, Rengjøring, Budløn......
Haandværksarbejde i Museet........
Prosektor for Museets Offentligholdelse
1144
Universitetet 1880—1881.
Der manglede folgelig Apparater som: stærkere mikroskopiske Linsesystemer,
Tegneprismer, Mikrotomer, lnjektionsapparater, nyere Billedværker, histiologisk-
tekniske Haandboger. Ingen Sagkyndig vilde benægte, at saa vel Undervisningen
som Museets Undersøgelser maatte lide i højeste Grad under disse Mangler; og
med Hensyn til Betydningen af det sidste Moment henledede han Opmærksomheden
paa, at Museet i Aarenes Løb var blevet ikke alene Kjøbenhavns, særlig de kjø-
benhavnske Hospitalers, men hele Landets pathologisk-anatomiske Konsulent, idet
det aarlig modtog adskillige hundrede pathologiske Gjenstande fra Laudets Læger
og medicinske Institutioner, med Begjæring om Oplysning angaaende deres Natur
og Beskaffenhed —, en Virksomhed, der i forhøjet Grad gjorde det nødvendigt,
at dets Undersøgelser kunde udfores med alle Nutidens Hjælpemidler.
For at Undervisningen skulde kunne udføres paa en fyldestgjorende Maade
og de nødvendigste videnskabelige Krav tilfredsstilles, vilde det være nødvendigt,
at Museet sattes i Stand til at anskaffe følgende Instrumenter og literære
Hjælpemidler:
Et mikroskopisk Objektiv (Vand-Immersion)....................c. 245	Kr.
Et mikroskopisk Objektiv (Olie-Immersion)......................c. '290 —
Et Dissektions Mikroskop..................................................c. 75	—
Et Camera lucida...........................................c. 38 —
En Mikrotom........................................................................c. 55	—
Et pathologisk-anatomisk Atlas..........................................c. 200	—
Et pathologisk-histiologisk Atlas......................................c. 50 —
En histiologisk-teknisk Haandbog og nogle mindre Instru-
menter............................................................................c. 47	—
1000	Kr.
Denne Sum maatte vistnok synes ringe lige over for den	Opgave	at sætte
Undervisnings og Undersøgelses Apparatet i et saa vigtigt Fag paa en Fod, der
svarede til Tidens hurtig stigende Fordringer. Han fremhævede ogsaa stærkt, at
han ved de her fremsatte Begjæringer havde indskrænket sig til det mest uom-
gængelig nødvendige og forbigaaet Instrumenter, som maaske strængt taget ikke
burde savnes i vor eneste Anstalt til pathologiske Undersøgelser og i alt Fald
sjælden manglede i lignende udenlandske Anstalter, saasom Polarisations
Apparat, Spektroskop, Stereoskop-Mikroskop, Apparat til mikroskopisk Fotogra-
fering o. a. m.
Naar han tillige havde andraget paa et forøget fast Auuuum til Museet,
saa var dette Krav allerede væsentlig begrundet i det foregaaende, hvor det var
bemærket, at den regelmæssige og nødvendige Udvidelse af Museets Præparat-
samling led en skadelig Indskrænkning ved Hensynet til Bekostningerne til Glas
o. lign. Men selv bortset herfra vilde den simple Vedligeholdelse af Museet, der
allerede nu slugte næsten hele Budgettet, inden kort Tid, under Samlingens
jævne Tilvæst, blive vanskelig eller umulig. Af stor Vigtighed for Museet vilde
det være, at det blev sat i Stand til at holde et Par Tidsskrifter af pathologisk-
anatomisk og mikroskopisk-teknisk Indhold, udeu hvilke det næsten vilde være
umuligt at holde sig å jour med den sig saa rask udviklende histiologiske Teknik.
Endelig burde Museet dog ikke være ganske blottet for Pengemidler til at fore-
tage experimentelt-pathologiske Undersøgelser, saa vidt saadauue lode sig udfore
Videnskabelige Samlinger.
1145
i de nu værende, saa højst mangelfulde Lokaliteter. Ved en stræng Økonomi
mente han, at de her omtalte Krav nogenlunde vilde kunne fyldestgjøres ved en
Forøgelse af det faste Annuum med 340 Kr., saa at det herefter vilde blive
1000 Kr.
Det lægevidenskabelige Fakultet anbefalede denne Indstilling i Skrivelse til
Konsistorium af 5. Maj. Det fremhævede, at det kun højst uegentlig kunde siges,
at Universitetet hidtil havde ydet sit pathologiske Museum — lige saa lidt som
sit normal-anatomiske — noget Tilskud, Disse Museer havde aarlig oppebaaret
henholdsvis 660 Kr. og 680 Kr., til Dækning af hvilke 1,340 Kr. der havdes
Renten af det Meyerske Legat til »det anthropologiske Museum« *), i alt 800
Kr. aarlig, og dertil 20 Kr. af hver Kandidat, som indstillede sig til lægeviden-
skabelig Embedsexamen (i Stedet for den tidligere Forpligtelse til at levere et
anatomisk Præparat til Samlingerne) **). En Opgjorelse af Kandidaternes Antal i
den nyere Tid — i de sidste 10 Aar gjennemsnitlig 43 om Aaret — viste, at
Universitetet paa denne Maade i en Aarrække ikke alene ikke havde haft nogen
Udgift til Museet, men endog havde haft en ikke ganske ubetydelig Indtægt paa
dets Konto. Dertil kom, at medens tidligere en Del af de nu paa Museets Regn-
skab opførte Udgifter afholdtes af Kontoen »Særlige Udgifter ved det lægeviden-
skabelige Fakultet« —, saasom navnlig det ret betydelige Beløb, der medgik til
Budløn for Overbringelse af anatomiske Gjenstande fra Hospitalerne o. lign. —,
saa havde denne Konto i de senere Aar ikke kunnet bære disse Udgifter; men
alt, hvad der angik Museet særskilt, havde maattet henvises til dettes eget Budget,
som derved i ikke ringe Grad var blevet bebyrdet uden at erholde nogen tilsva-
rende Indtægtsforøgelse.
Hvad angik de af Lektor Lange omtalte Lakuner i Museets Beholdning af
Instrumenter og Apparater, da maatte de erkjendes at være meget væsentlige og
til stor Hinder ved Undervisningen og de videnskabelige Arbejder. Vel fandtes
der nemlig paa kirurgisk Akademi nogle af de nævnte Instrumenter, dels fra den
Tid, da der endnu ingen Sondring var mellem det pathologisk-anatomiske og det
normal-anatomiske Museums Apparat, dels tilhørende det sidst nævnte Museum.
Men den jævnt stigende Frekvens af studerende, der ønskede at arbejde i Mu-
seerne, gjorde selv for saadanne Instrumenters Vedkommende Trangen til en For-
øgelse meget følelig. Adskillige af de af Lektor Lange anførte Gjenstande —
og det netop de kostbareste, saasom de stærke Linsesystemer og de nyere patho-
logisk-anatomiske Billedværker — manglede ogsaa ganske paa Akademiet Efter
Fakultetets Skjen maatte det af Lektor Lange gjorte Overslag over, hvad der
vilde udfordres til Dækningen af de væsentligste Mangler og til en forsvarlig
Vedligeholdelse af Museet og dets Rekvisiter, — indtil der kunde blive Tale om
at udstyre denne Institution paa lignende Maade, som det var sket ved de fleste
udenlandske Universiteter, — betragtes som tilnærmelsesvis korrekt; i ethvert Til-
fælde kunde det paa ingen Maade siges at være for rundeligt, og Fakultetet
mente derfor at kunne akkviescere ved de af ham nævnte Beløb.
*) Konf. 20 Decbr. 1822 §§ 14 og 15 (i Reskr. Saml.).
**) Ministeriets Skrivelse af 5. Febr. 1858 (Lindes Medd. 1857—63 S. 91). Disse
Indtægter opføres under Universitetets 7de Indtægtspost „Overskud af Exauiens-
indtægter".
1146
Universitetet 1880—1881.
Kvæstor gjorde i sin Erklæring af 26. Maj opmærksom paa, at der i
Følge Normalreglementet af 1844, jfr. Finansloven f. 1859 — 60 (Lindes Medd.
f. 1857 — 63 S. 564) og Universitets Direktionens Skrivelse af 18. Jan. 1848 var
tillagt Museet en aarlig Sum af..................... 660 Kr. » 0.
Deraf afholdtes af Universitetets Udgiftspost 3 m »Sam-
lingernes Offentlighed« ........................... 60 — » —
Af Resten... 600 Kr. » O.
dækkedes forlods af det Meyerske Legats Renter...... 413 — 84 —
hvorefter Universitetets Tilskud under Udgiftspost 3. i.
kun udgjorde................................. 186 Kr. 16 0.
I Henhold hertil gjorde Konsistorium, der varmt anbefalede Lektor Langes
Andragende, under 3. Juni Indstilling til Ministeriet om, at Universitetets Tilskud
til det pathologisk-anatomiske Museum under Udgiftspost 3. i. optoges i Finans-
lovudkastet f. 1881—82 med 526 Kr. 16 O. i Stedet for, som tidligere, 186 Kr.
16 O., samt at der under samme Post optoges extraordinært en Gang for alle
til Anskaffelse af de oven for nævnte Gjenstande til Museet et Beløb af
1000 Kr.
Indstillingen bifaldtes af Ministeriet under 8. Juni 1880. I Henhold til
den midlertidige Finanslov udbetaltes den begjærede Forhøjelse af Museets Annuum.
Det extraordinære Tilskud ansaa Ministeriet sig derimod ikke berettiget til at lade
udbetale. Det optoges paa Tillægsbevillings Lovforslaget for 1881 — 82, men
nægtedes.
— I Skrivelse af 6. Septbr. 1880 henvendte det lægevidenskabelige Fakultet
sig til Konsistorium med Anmodning om, at det vilde virke hen til, at der sikredes
Fakultetet en Forkjøbsret til en, Frederiks Hospital tilhørende Grund i Bredgade,
som vilde egne sig særlig til Opførelsen af et pathologisk Institut. Fakultetet
udtalte i sin Skrivelse, at efter at Frederiks Hospital var blevet knyttet saaledes
til det, at det maatte betragtes som Universitetets kliniske Hospital, maatte Haabet
om, at ogsaa Fakultetet, saaledes som de fleste medicinske Fakulteter i Udlandet,
maatte blive forsynet med et tidssvarende, pathologisk Institut m. m. være betinget
af, at der i dette Hospitals umiddelbare Nærhed fandtes en passende Plads for
et saadant Institut, da dette i Følge sin Natar nødvendig maatte staa i umiddelbar
lokal Forbindelse med det Hospital, der skulde forsyne det med de fornødne Lig
og andet Undersøgelsesmateriale.
Det endnu ikke bebyggede Areal omkring Frederiks Hospital var i Tidens
Løb blevet saaledes reduceret, at Valget af Pladsen for et til Hospitalet knyttet
pathologisk Institut var saare indskrænket, saa meget mere som det, maaske
allerede i en nær Fremtid, vilde blive nødvendigt at udvide Hospitalets Sygelokaler.
Til en saadan Udvidelse vilde Hospitalet formentlig ikke kunne undvære den
Grund, som laa ud til Amaliegade, Nord for Hospitalet, og længere frem i Tiden
vilde dertil vel ogsaa kunne benyttes de Grunde, som Hospitalet ejede paa Hjørnet
af Bredgade og Grønningen, men som vare udlejede indtil Aaret 1903. Den
eneste Plads, som —, saafremt det nu værende Frederiks Hospital skulde ved-
blive at være det, som nærmest var knyttet til den kliniske Undervisning —,
syntes at kunne komme i Betragtning for et fremtidigt pathologisk Institut m. m.,
Videnskabelige Samlinger.
1147
var, (da det vistnok vilde blive uoverkommeligt for Universitetet at kjøbe nogen
anden, meget større cg allerede bebygget Plads tilstrækkelig nær ved Hospitalet)
formentlig den Hospitalet tilhørende Grund i Bredgade, som laa umiddelbart lige
over for Hospitalet. Deune Grund, som var c. 3,000 Q Al., og som Hospitalet,
i Mangel af Brug for den, havde udlejet til Rrændeoplag og Stenhugning paa
halvaarlig Opsigelse, vilde være meget passende til et pathologisk Institut
og stor nok til, at den, uden at Rygningerne behøvede at blive højere,
end det kunde forenes med Hospitalets Tarv, foruden de til den patho-
logiske Anatomi og den experimentelle Pathologi m. m. fornødne Lokaler,
tillige kunde komme til at optage et passende Lokale, hvor Begravelses Ceremonierne
vilde kunne foretages.
Da det overalt var anset som en stor og vigtig Fordel for et Hospital at
staa i en nær, lokal og personel Forbindelse med den Anstalt, hvis Formaal var
Sygdomsaarsagernes Undersøgelse, som selvfølgelier var af største Betydning for
Hospitalslægernes Virksomhed saa vel som for Studiet, og da det desuden ogsaa
i høj Grad maatte være i Hospitalets Interesse at faa Obduktionslokalerne, som
nu laa paa en Plads, der formentlig vilde være af stor Betydning for Sygeloka-
lernes og Badenes eventuelle Udvidelse, flyttet hen paa en Plads, som Hospitalet
ikke havde Brug for til andre Formaal —, saa kunde det vel ventes, at der
uden stor Vanskelighed maatte kunne træffes en Overenskomst mellem Hospitals-
bestyrelsen og Universitetet, naar den Tid maatte være kommet, da der kunde
tænkes paa at faa opført et pathologisk Institut m. 111. Naar Fakultetet hidtil
havde undladt at fremkomme med Forslag om Oprettelsen af et saadant,
var Grunden hertil ikke, at det nærede nogen Tvivl om, at vi jo burde
være betænkte paa en tidssvarende Udvikling af de Instituter, som Videnskabens
Fremskridt havde gjort nødvendige hos os lige saa vel som i Udlandet. Men
herved maatte naturligvis forskjellige Muligheder vel overvejes og diskuteres, og
Fakultetet havde i de senere Aar fundet Tidsforholdene særlig ugunstige for
Gjennemførelsen af Forslag om Oprettelsen af et pathologisk Institut. Fakultetet
vilde derfor ikke undlade at fremkomme med bestemte Forslag og Andragender,
naar de forskjellige Muligheder, som maatte tages i Betragtning, kunde overskues,
og naar et fra Fakultetet udgaaet Forslag kunde have Udsigt til at faa praktisk
Betydning.
Nu var der imidlertid indtruffet et Tilfælde, som truede med at tilintet-
gjøre Haabet om en Gang i Fremtiden at kunne komme til at benytte den om-
handlede Plads i det nævnte Øjemed. Fakultetets Repræsentant i Frederiks
Hospitals Direktion, som tillige for Tiden var Fakultetets Dekanus, havde nemlig
underrettet Fakultetet om, at Direktionens Majoritet (alle dens Medlemmer med
Undtagelse af Fakultetets Repræsentant) havde tilbudt og besluttet at sælge den
omtalte Plads, idet der forelaa en Plan til der at opføre en græsk-katholsk Kirke.
Denne Handels Afslutning var dog afhængig af Ministeriets Samtykke, og det
stod saaledes i Ministeriets Magt at forhindre den. Med Hensyn hertil anmodede
Fakultetet Konsistorium om, at dette ved en Forestilling til Ministeriet vilde
søge at bevirke, at Ministeriet vilde nægte sit Samtykke til at afslutte Handelen,
og at det med Hensyn til det nævnte, for Fakultetets Fremtid saa overordentlig
vigtige Formaal, vilde sikre Universitetet Forkjøbsret til denne Plads.
Da Direktionens Majoritet ved sin Beslutning havde tilkjendegivet, at Pladsen
Universitets Aarbog.	145
1148
Universitetet 1880—1881.
efter dens Mening ikke havde nogen anden Betydning for Hospitalets egne For-
maal end den, samme fik ved sin Pengeværdi, medens den for Fakultetet og for
Universitetet blev ganske uundværlig, naar der en Gang skulde oprettes et patho-
logisk Institut, som i Følge sin Natur nødvendig maatte forsynes med Materiale
fra det kliniske Hospital, og da det, som oven for udviklet, dog ogsaa i flere
Henseender syntes at være i Hospitalets egen Interesse, at Pladsen benyttedes til
et pathologisk Institut, maatte begge Parter formentlig være vel tjente, hvis
Ministeriet vilde resolvere, at Pladsen i Løbet af en vis Aarrække maatte kunne
overtages af Universitetet til den Pris, til hvilken Direktionen havde villet bort-
sælge den til en græsk-katholsk Kirke, og at den senere hen maatte staa til Uni-
versitetets Disposition til den Pris, som til den Tid maatte svare til Grundens
Værdi i Handel og Vandel.
I Skrivelse af 9. Septbr. s. A., med hvilken Konsistorium forelagde Sagen
for Ministeriet, erklærede det sig fuldkommen enigt med Fakultetet saa vel i at
anerkjende den store Betydning, som Tilvejebringelsen af et pathologisk Institut
vilde have for det medicinske Studium, som i Nødvendigheden af, at Institutet
opførtes i umiddelbar Nærhed af Frederiks Hospital. I Henhold til Fakultetets
Erklæring indstillede Konsistorium derfor, at Ministeriet vilde nægte sit Samtykke
til Salg af den omhandlede Grund i andet Øjemed, at denne i Løbet af en vis
Aarrække, f. Es. 5 Aar, maatte kunne overtages af Universitetet til den Pris,
for hvilken Direktionen nu havde villet bortsælge den, og at den ogsaa senere
hen maatte staa til Universitetets Disposition til den Pris, som til vedkommende
Tidspunkt maatte svare til Grundens Værdi i Handel og Vandel.
Spørgsmaalet faldt imidlertid bort, da der til Opførelsen af en græsk-katholsk
Kirke kjøbtes en anden Grund end den her omtalte.
&. ID en. Arnæmagnæanske Stiftelse.
Ved Fundatsen for den Arnæmagnæanske Stiftelse §§ 6—8*) er det be-
stemt, at famulus bibliothecæ o: Underbibliotekaren alene skal have Opsyn med
Stiftelsens Bibliothek og være ansvarlig derfor. Underbibliotekaren modtager
herfor en aarlig Godtgjørelse af 4 0 Kr. Tidligere hævede han dette Honorar
hos Stiftelsens Efor; men i Henhold til Ministeriets Skrivelser af 16. og 29.
Marts 1858, jfr. Anm. til Finanslovforslaget for 1859—60 S. 36, blev Summen fra
Aaret 1859 indbetalt til Universitetets Kasse paa Kontoen »Renter af nogle Legater«*
saa at Underbibliothekaren modtog sin samlede Lønning under et. Den nu
værende Underbibliotekar Hannover var ved siu Udnævnelse ikke blevet under-
rettet om, at det særlig tilkom ham at være Samlingens Bibliotekar, eftersom
den da værende Universitetsbibliothekar, Prof. Thorsen, der var Medlem af Kom-
missionen, selv plejede at varetage alle her hen hørende Sager, hvilke Forret-
ninger efter dennes Afgang foreløbig overtoges af hans Eftermand S. Birket
Smith. Da sidst nævnte efter sin Udnævnelse til Universitetsbibliothekar traadte
tilbage fra denne Virksomhed, skulde altsaa Underbibliotekar Hannover overtage
Forretningerne. Kommissionen ansaa det imidlertid for mindre billigt at forlange
af denne, at han skulde udføre Forretninger, om hvilke han havde erklæret, at
*) Lindes Medd. 1849—56 S. 779, Note.
Legat- og Stipendievæsen.
1149
han meget nødig vilde paatage sig dem, dels paa Grund af det Ansvar, der vilde
paahvile ham, dels fordi han ikke ansaa sig for tilstrækkelig sagkyndig. Den
var ogsaa tilbøjelig til midlertidig at overdrage Tilsynet med Samlingen til en
anden af Bibliothekets Personale og derfor udrede en efter Nutidens Krav passende
Godtgjørelse ; men den mente dog, at det næppe vilde kunne forsvares, selv om
Stiftelsen raadede over større Midler, end den gjorde, at lønne en Bibliothekar
for at udføre det fornødne Arbejde og en anden for intet at gjere. Kommis-
sionen vilde derfor ikke gaa ind paa en saadan Ordning, med mindre Stiftelsen
fritoges for, som hidtil, at udrede 4 0 Kr. aarlig til Underbibliotekarens Lønning,
og denne Udgift overtoges af Universitetet, og gjorde i Skrivelse af 9. Jan. 1881
Indstilling herom til Konsistorium.
Under 11. Febr. svarede Konsistorium imidlertid, at da der hertil vilde ud-
kræves en Bevilling paa Finansloven, hvis Erhvervelse formentlig vilde være for-
bundet med Vanskelighed, saa det sig ikke i Stand til at anbefale en saadan
Ordning til Ministeriet.
VII. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Tilkomne Legater for studerende ved Universitetet.
I et til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet indgivet Andragende
forespurgte esecutores testamenti i Boet efter afd. Enkefru Kristine Christiane
Thoma Vilhelmine Laub, født Thomsen, om Ministeriet maatte være villigt til at
overtage Bestyrelsen af et af den afdøde stiftet Legat til Understøttelse for
uformuende unge Mænd og Kvinder, der ville uddanne sig enten som Kunstnere
eller til et bestemt Studium eller til Lærerindevirksomhed. I bekræftende Fald
henstillede de, at Bestyrelsen indrettedes saaledes, at Legatet bortgaves af Mini-
steriet, efter Indstilling fra 2 ud af Konsistoriums Midte valgte Medlemmer i
Forbindelse med det i Fundatsen omtalte Familiemedlem, hver Gang en Legat-
portion for en studerende (Mand eller Kvinde) var ledig, medens en lignende
Virksomhed tiltænktes Kunstakademiet, naar en Legatportion til en Kunstner
skulde bortgives.
Da Ministeriet fandt, at der var Anledning til at imødekomme Andragernes
ønske om Overtagelse af Bestyrelsen af det ommeldte l egat, begjærede det i
Skrivelse af 12. Oktbr. 1880 en Udtalelse fra Konsistorium, om det maatte have
noget at erindre mod, at Indstillingen om Bortgivelsen af de ledige Legatportioner
til studerende foregik paa den angivne Maade. Under 10. Novbr. s. A erklærede
Konsistorium sig for sit Vedkommende beredt til at yde den omspurgte Medvirk-
ning af de for studerende bestemte Legatportioner.
Den derefter udfærdigede Fundats*), der under 22. Febr. 1881 ad mandatum
forsynedes med kgl. Stadfæstelse, lyder saaledes:
„Ved sit d. 19. Marts 1877 oprettede og notarialiter attesterede Testamente med
Kodicil af 10. Oktbr. 1879 har Enkefru Kristine Christiane Thoma Vilhelmine Laub,
født Thomsen, ønsket stiftet et Legat, bærende Navnet „V. Laubs Legat" til Under-
støttelse for uformuende unge Mennesker, Mænd og Kvinder, der ville uddanne sig
enten som Kunstnere eller til et bestemt Studium eller til en Lærerindevirksomhed.
I Overensstemmelse hermed og i Haab om, at allerhøjeste Konfirmation derpaa
maa blive meddelt, have undertegnede executores testamenti, fhv. kgl. Vejkonduktør og
*) Findes i Min. Tid. f. 1881 A. S. 24—26.
145*