1114
Universitetet 1880 — 1881.
Forelæsninger, som derfor, navnlig i de sidste Aar, i et altid voxende Omfang
vare blevne eller bleve trykte udelukkende til Brug for de studerende. Herved
var der imidlertid paalagt de vedkommende Professorer store pekuniære Byrder,
idet disse, i ethvert Fald forskudsvis, havde maattet udrede betydelige Beløb og
desuden ikke altid kunde vente at faa deres Udlæg dækkede. For at holdes
skadesløs for Udgifterne nodtes de derfor jævnlig til at sætte Prisen højere, end
det for de studerendes Skyld var ønskeligt, og Konsistorium indstillede derfor i
Skrivelse af 11. Febr. 1881, saa vel i Professorernes som i de studerendes
Interesse, at Kontoen søgtes forhøjet fra (J00 Kr. til 2,000 Kr.
Ministeriet optog denne Forhøjelse paa Finanslovudkastet for 1881—82, I
Henhold til den midlertidige Finanslov meddelte det under 2. Maj Bemyndigelse
til Udbetaling af Belobet.
— I Anledning af et Andragende fra en Professorenke om Pension eller
Understottelse af Professorernes Enkekasse udtalte Konsistorium under 12. Novbr.
1880, at da hendes Mand ikke havde ydet noget Bidrag til Kassen lige fra den
Tid, da han blev afskediget, havde hun ingen Ret til at fordre noget af denne,
og at Konsistorium ikke fandt det forsvarligt at gjore Skridt til at søge hende
bevilget noget uden for de fundatsmæssige Kegler, særlig fordi man derved vilde
skabe et nyt Princip, som man ikke vilde kunne undgaa i fremtidige lignende
Tilfælde at tage Hensyn til, og som let vilde foraarsage storre Krav til Enkekassen,
end denne kunde fyldestgjore *).
III. Forelæsninger, Ovelser og Examina.
1. Bestemmelser, ved rorende alle eller flere Fakulteter.
Ved Cirkulære af 15. Jan. 1881 har Konsistorium anmodet Fakulteterne
om at paalægge de enkelte Docenter i Beretningen om Forelæsningernes Begyn-
delse at opgive, paa hvilken Dag de have begyndt deres Forelæsninger eller
Ovelser, samt om denne or den forste af de Ugedage efter Halvaarets Begyn-
delse, paa hvilke deres Forelæsninger eller Ovelser erc bestemte til at holdes.
I benægtende Fald maa Grunden til Udsættelsen angives.
— Undervisningsministeriet har ved Skrivelse til Konsistorium af G. Apr.
1881 meddelt Universitets Pedellerne Bemyndigelse til at udfærdige Karaktersedler
for alle ikke afsluttende Examina, som tages ved Universitetet, hvorhos det har
udvirket, at Generaldirektoratet for Skattevæsenet under 2. s. M. har tilstaaet
dem Ret til at kassere de de nævnte Karaktersedler paaklæbede Stempelmærker,
paa Betingelse af, at Kassationen, der bliver at foretage inden den i Stempel-
lovens § 10 for Belæggelse foreskrevne Frist, sker derved, at den paagjældende
under Angivelse af Kassationens Dato skriver sit Navn tværvs over hvert Stem-
pelmærke og til Dels ud paa selve Dokumentet, samt saaledes, at de paagjældende
ere underkastede saa vel de i Indenrigsministeriets Bekj. 24. Marts 1862 inde-
holdte Regler som de Bøde- og Tilsynsbestemmelser, der til enhver Tid maatte
blive givne.
*) Hermed maa jævufures den i Univ. Aarb. f. 1875—76 S. 4, 1ste Stykke, refererede Sag.
Den filosofiske Prøve;
1115
2. Den filosofiske Prøve.
Efter Andragende fra Universitetets da værende Rektor, Prof. R. Nielsen,
har Ministeriet under 18. Oktbr. 1880 meddelt Tilladelse til, at denne, der i
Følge Ministeriets Skrivelse af 15. Marts 1872 *) er pligtig at holde filosofiske Fore-
læsninger hver Onsdag Kl. 10 — 11, maa, naar Konsistorium holdes om Onsdagen,
henlægge Forelæsningstimen til en anden for Tilhørerne bekvem Tid.
Ved Skrivelse af 30. Maj 1881 bifaldt Ministeriet, at Prof. R. Nielsen,
hvis det til l. Sept, skulde vise sig nødvendigt, under Prof. Heegaards Sygdom
overtog dennes Forelæsning i de 2 følgende Halvaar.
Efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet bifaldt Ministeriet under 10.
Jan. 1881, at Docent Høffding under Prof. Heegaards Fraværelse i Udlandet
overtog dennes Embedsforpligtelser, saaledes at han deltog i Bedømmelsen af
Besvarelserne af de i 1*79 udsatte Prisspørgsmaal i Filosofi, i Afholdelsen af
filosofisk Prøve samme Maaned samt af en Magisterkonferens in. m.
— Et Andragende fra tvende Lærere ved Roskilde Kommuneskole, der i
Juni 1880 havde underkastet sig Tillægsexamen efter Bekj. 22. Maj 1874 og
derefter, uden at have besøgt de filosofiske Forelæsninger ved Universitetet, havde
forberedt sig til den filosofiske Prøve efter Prof Heegaards Forelæsninger i 1879
— 80, om Tilladelse til at underkaste sig bemeldte Prøve i Januar 1881 og
examineres af Prof. Heegaard, fraraadedes af det filosofiske Fakultet i Skrivelse
af 10. Oktbr. 1880, da det vilde være yderst betænkeligt og skabe et farligt
Præcedens, at give slige Lettelser, hvor fuldstændig fyldestgjørende Grunde ej
vare anførte. Ministeriet afslog Andragendet under 18. s. M.
Et lignende Andragende fra en Assistent ved Landbohøjskolen afsloges lige-
ledes ved Ministeriets Skrivelse af s. D.
Ved Ministeriets Skrivelse af 8. Marts 1881 tillodes det efter Fakultetets
Anbefaling N. N., naar han i Juni s. A. liavdo bestaaet Tillægsexamen efter
Bekj, 22. Maj 1874, umiddelbart derefter at indstille sig til den filosofiske Prøve.
Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet.
Et Andragende fra en theologisk studerende om Tilladelse til at underkaste
sig Prøve i patristisk Latin, uagtet han ikke i den lovbefalede Tid, jfr. Bekj.
23. Decbr 1849 § 2, havde dyrket det theologiske Studium, afslog Fakultetet
ved Skrivelse af 14. Sept. 1880.
Ved Skrivelser af 22. Sept., 9. Oktbr., 2. Novbr. 1880, 21 Jan., 8. Febr.,
10. Apr. og l. Juni 1881 har Ministeriet meddelt Tilladelse til at aflægge de
befalede Prøver i Prædiken og Katekisation, skjønt de paagjældende enten slet
ikke eller kun til Dels havde deltaget i Pastoralseminariets Ovelser.
Fakultetet tillod, efter Andragende, stud. theol. N. N. at indstille sig til
patristisk Examen sammen med Embedsexamen i Decbr. 1880.
4. Forelæsninger og Examina under det rets- og stats-
videnskabelige Fakultet.
Ved Skrivelse af 7. Sept. 1880 meddelte Ministeriet efter Fakultetets An-
141
1116
Universitetet 1880—1881.
befaling*) cand. jur. N. N. Tilladelse til at overføre den ham ved juridisk Em-
bedsexamen tillagte Karakter i Statsret til den statsvidenskabelige Examen, som
han ligeledes agtede at underkaste sig.
5. Forelæsninger og Examina under det lægevidenskabelige
Fakultet.
Efter Fakultetets Indstilling bifaldt Ministeriet under 6. Jan. 1881, at føl-
gende Forandringer maatte foretages med Hensyn til Embedsexamen efter Prof.
Schmidts Død: Ordningen og Bedømmelsen af Prøven i Dissektion overtoges
af Prof. Panum, Examinationen i Anatomi af Prof. Saxtorph og Lektor Lange
afvexlende, samt Examinationen i Kirurgi af Prof. Plum.
Ved Ministeriets Skrivelse af 21. Marts s. A. overdroges det Dr. med. O. Bloch at
lede Undervisningen i Anatomi i det kommende Semester. Honoraret herfor fast-
sattes af Ministeriet under 21. Marts til 200 Kr. maanedlig. Efter Fakultetets
Anmodning examinerede han ved Sommerexamen i Anatomi.
— Under 23. Sept. 1880 meddelte Ministeriet, efter Anbefaling af Kommis-
sionen for den lægevidenskabelige Forberedelses Examen, cand. pharm. & stud.
med. N. N. Tilladelse til at overføre de ham ved farmacevtisk Examen i 1879
givne Karakterer i Kemi og Botanik til de samme Fag ved lægevidenskabelig
Forberedelses Examen. Det var af Kommissionen oplyst, at Fordringerne i Kemi
ved farmacevtisk Examen ere større end ved den lægevidenskabelige Forberedelses
Examen, ligesom Docenten i Botanik havde udtalt, at Tilladelsen formentlig
kunde gives.
Efter Anbefaling af Fakultetet bifaldt Ministeriet under 15. Febr. 1881, at
stud. med. N. N., som ved Sygdoms Forfald var blevet hindret i at fuldende
1. Del. af lægevidenskabelig Embedsexamen i Juni 1880, maatte, naar han atter
indstillede sig til denne Examen i Sommeren 1881, bibeholde den ham i 1880
tildelte Karakter i Dissektion.
Ved Skrivelse af 21. Marts s. A. tillod Ministeriet, at cand. pharm. N N.
fra farmacevtisk Examen maatte overføre Karaktererne i Analyse, Kemi og
Botanik til lægevidenskabelig Forberedelses Examen.
Da 4 Kandidater under den skriftlige Embedsexamen i Foraaret 1881 bleve
angrebne af Kopper, tillod Fakultetet, at der for dem afholdtes en ny skriftlig
Examen i Dagene d. 23.—25. Juni s. A.
6. Andre Examina.
a. Almindelig Forberedelses Examen.
Under 30. Avg. 1881 er udgaaet en kgl. Anordning angaaende en Sammen-
smeltning af de tvende Afgangsexamina for Realdisciple af lavere og højere
Grad samt de tvende almindelige Forberedelses Examina af lavere og højere
Grad ved Universitetet til en enkelt almindelig Forberedelses Examen. Med
*) Fakultetet henviste til sin Erklæring af 27. Sept. J 878, jfr. Univ. Aarb. f. 1878—79
S. 619.
Andre Examina.
1117
Hensyn til de forud for Anordningens Tilblivelse gaaende Forhandlinger maa hen-
vises til Lindes Meddelelser om de lærde Skoler. Her skal kun Anordningens
Text meddeles.
Anordningen lyder saaledes:
1.	Ved almindelig Forberedelses Examen kan aflægges Prøve i følgende Fag:
1.	Modersmaalet, skriftlig og mundtlig Prøve, 2 Karakterer, som regnes
dobbelt.
2.	Engelsk, skriftlig og mundtlig Prøve, 1 Karakter, som regnes dobbelt.
3.	Tysk, mundtlig Prøve, 1 Karakter.
4.	Fransk, mundtlig Prøve, l Karakter.
5.	Historie, mundtlig Prøve, 1 Karakter.
6.	Geografi, mundtlig Prøve, 1 Karakter.
7.	Mathematik, 3 skriftlige, 2 mundtlige Prøver med i alt 3 Karakterer.
8.	Naturhistorie, mundtlig Prøve, 1 Karakter.
9.	Naturlære, mundtlig Prøve, 1 Karakter.
Desuden gives 1 Karakter for Orden med de skriftlige Arbejder ved
Examen i det hele. Altsaa i alt 16 Karakterer.
2.	De, der agte at indstille sig til Adgangsexamen i Mathematik ved den poly-
tekniske Læreanstalt eller til den ved Landbohøjskolen foreskrevne Prøve
for Skovbrugselever, maa forinden være prøvede ved den almindelige For-
beredelses Examen i alle 9 oven nævnte Fag og »bestaaede med mindst
48 Points, hvoraf 12 for Modersmaalet. Til »bestaaet med Udmærkelse«
kræves 120 Points. Have de kun taget Forberedelses Examen med 2 Sprog,
maa de underkaste sig en særlig Prøve i det tredje af det Omfang, som
neden for er foreskrevet, og heri opnaa Karakteren »bestaaet«.
3.	De, der ville indstille sig til de ved den kongelige Veterinær- og Landbo-
højskole foreskrevne Prøver for Landinspektørelever, Dyrlæger, Landbrugs-
elever og Havebrugselever skulle, for saa vidt ikke anden Adgangsberettigelse
haves (jfr. Undervisningsplanen for den kongelige Veterinær- og Landbohøj-
skole), ligesom ogsaa de, der ville indstille sig til farmacevtisk Examen,
Tandlægeexamen og juridisk Examen for ustuderede, forinden have taget
almindelig Forberedelses Examen, dog med Forbigaaelse af et af de tvende
levende Sprog, Fransk eller Tysk, efter frit Valg. Altsaa i alt 15 Karak-
terer. Til »bestaaet« kræves 45 Points, hvoraf 12 for Modermaalet, til
»bestaaet med Udmærkelse« II2V2 Points. En særskilt Prøve i Latin maa
Farmacevterne underkaste sig og deri opnaa Karakteren »bestaaet« ; se
neden for Nr. 7.
4.	Fordringerne i de enkelte Fag fastsættes saaledes:
a-. Modersmaalet. Der opgives som læst to Komedier af Holberg, en
Tragedie eller et større Digt af Oehlenschlæger, flere Digte og prosaiske
Stykker af bekjendte danske Forfattere (Wessel, Ewald, Baggesen,
Grundtvig, Hejberg, Hertz, Paludan-Muller, Winther osv.).
Skriftlig Prøve: Gjengivelse af et bekjendt Stof; 1 Karakter,
som regnes dobbelt.
Mundtlig Prøve: Ren og forstandig Oplæsning af et Digt og et
prosaisk Stykke, Prøve i Sprogets Grammatik, saa vel Formlære
141*
1118
Universitetet 1880—1881.
som Sætningslære, Samtale om Indholdet af det, som opgives læst;
1 Karakter, som regnes dobbelt.
b.	Engelsk. Der opgives læst saa meget, som svarer til mindst 300
Sider af Tauchnitzer Udgaven af sunbeam stories, hvoraf omtrent x/6
Poesi.
Skriftlig Prove: Oversættelse fra Engelsk til Dansk; der til-
lægges Bedømmelsen af dot danske Sprogs Renhed i denne Version
Indflydelse paa Karakteren for den skriftlige Prove i Modersmaalet.
Mundtlig Prove: Ved Proven i det læste lægges særlig Vægt
paa Oversættelsen paa korrekt Dansk og hores i Sprogets Grammatik;
desuden oversættes et ikke læst prosaisk Stykke. 1 Karakter, som
regnes dobbelt.
c.	Tysk. Der opgives af to eller flere Forfattere saa meget, som svarer
til mindst 250 Oktavsider, hvoraf omtrent 1/6 Poesi. Mundtlig Prove
som i Engelsk 1 Karakter.
d.	I1 ran sk. Der opgives som læst saa meget, som svarer til 250 Sider i
Michel Levy Fréres Udgave af bibliothéque contemporaine. Mundtlig
Prove som i Engelsk. 1 Karakter.
e.	Historie. Der kræves Kjendskab til Fædrelandshistoriens og den al-
mindelige Verdenshistories Grundtræk og Hovedbegivenheder omtrent i
det Omfang, som er givet ved V. A. Blochs Lærebog for Realskoler.
Mundtlig Prove. 1 Karakter.
f.	Geografi. Der proves i fysisk og politisk Jordbeskrivelse tillige med
de uundværligste Sætninger af den mathematiske Geografi. Mundtlig
Prove. 1 Karakter.
g.	Mathematik og Regning.
Skriftlig forelægges to eller flere Opgaver i praktisk Regning
af en saadan almindelig Natur, at der ikke fordres Kjendskab til
bestemte Handelsforhold eller til Udtryk, der ere ejendommelige for
enkelte Virkekredse. 1 Karakter.
I Arithmetik fordres Kundskab til Læren om Addition og Subtrak-
tion, Multiplikation og Division, Potensopløftning og Roduddragning
med de derunder forekommende Udviklinger af positive og negative,
hele og brudne, rationale og irrationale, reelle og imaginære Stør-
relser, Hovedsætningerne om Tallenes Egenskaber, Decimalbrøker,
Proportioner og Progressioner, Logarithmer med deres praktiske
Anvendelser, hvorunder sammensat Rentesregning, Ligninger af
forste og anden Grad, de forste saa vel med en som med flere
ubekj endte.
Til skriftlig Behandling forelægges en eller flere Opgaver, som
kræve lette Anvendelser af, hvad der er læst, og mundtlig prøves
i Theorien og dens Anvendelse. Iblandt Opgaverne i Regning og
Arithmetik bør altid en give Lejlighed til at vise praktisk Anven-
delse af Logarithmer. I Karakter.
1 Plangeometri fordres læst det for danske Lærebøger sædvanlige
fælles Stof. Prøven er dels skriftlig, Løsning af Opgaver ved
Konstruktion og Beregning eller lette Beviser, som slutte sig nær
Andre Examina.
1119
til det bekjendte, dels mundtlig i Theorien og deus Anvendelse.
1 Karakter.
h.	Naturhistorie. Der proves i Zoologi og Botanik, dog ikke i videre
Omfang, end der kan læres ved Hjælp af Lutkeus Lærebog i Zoologi
Nr. 2 med nogle Forbigaaelser og af Stroms Begyndelsesgrunde i Plante-
læren. Der lægges særlig Vægt paa, at Examinanden paa Naturgjen-
standene selv kan paavise de Forhold, hvorom der handles. Mundtlig
Prøve. 1 Karakter.
i.	Naturlære. Der fordres Kjendskab til Legemernes almindelige Egen-
skaber, til Ligevægtslovene for Kræfter, virkende paa de enkelte Maskiner,
til Trykforhold i Vædsker og Luftarter, Vægtfyldebestemmelser, Tyngden,
Faldet og Cirkelbevægelse, til Varmens Udvikling, Maaling og Forplant-
ning, dens Virkning paa Legemernes Tilstand, til Magnetismens Hoved-
fænomener og Jordmagnetismen, til Gnidnings- og Berøringselektricitet;
til alt dette saaledes, at fremtrædende Natursyn i det daglige og prak-
tiske Liv blive forstaaede som nødvendig Følge af gjældende Love.
Mundtlig Prøve. I Karakter.
5. Opgaverne til den skriftlige Del af almindelig Forberedelses Examen gives
fra Ministeriet for Kirke- og Uudervisningsvæsenet.
»i. Specialkaraktererne ere: ug., mg., g., tg., mdl. og slet, der betragtes som
staaende lige langt fra hinanden, svarende« til Talværdierne: 6, 5, 4, 3, 2, 1.
Til disse Karakterer kan der fojes -j- eller der forhøjer eller nedsætter
Karakteren med Vs: altsaa ug. = 52/a, mg. = 5l/3, mg. — 4-/3,
g.-)- = 41 r? osv.; dog maa der ikke gives nogen Karakter over ug. eller
under slet.
Naar der ved Sammenlægning af de enkelte Censorers Karakterer frem-
kommer andre Brøker end Tredjedele, reduceres de til den nærmest liggende
Tredjedel, saaledes at, hvad der er 1 6 eller derover, gjores til Vs og, hvad
der er under '/6, bortkastes.
Ved Sammentællingen af Specialkaraktererne i de enkelte Fag benyttes
en anden Skala, hvori ug. har Værdien 8, mg. 7, g. 5, tg. 1, mdl.-i- 7 og
slet 23 og, naar Mellemkarakterne medtages, ug. -f- regnes = 1-/3, mg. -f-
7'/3, mg. = GVa, g.-f = 52n, g.-r- = 32/3, tg. 4- = 21/3, tg. -f- =
l2/3, mdl. 4* = h-41^, mdl.= -f- 12V3 og slet + = 172/3.
I Examensvidnesbyrdet indføres samtlige Specialkarakterer med deres
nøjagtige Talværdi øg til Slutning den samlede Talværdi af disse.
7.	Ved Prøven i Latin for Farmacevter forlanges, at Examinanden har ordentlig
læst en lille Læsebog for Begyndere, til Indøvelse af Grammatikens Hoved-
regler, særlig for den almindelige regelmæssige Bøjning, og til Erhvervelse
af det almindeligste Ordforraad, samt saa meget, som svarer til 16 Sider i
en Teubners Stereotypudgave af en let latinsk Forfatter, saasom Cornelius
Nepos, Justinus, Eutropius. Ved Prøven overhøres saa vel i Læsebogen
som i den læste Del af en Forfatter. Disciple, der have bestaaet 4de
Klasses Hovedexamen med Godt i Latin, ere fritagne for denne Prøve.
8.	Den ved Udgangen af den lærde Skoles 4de Klasse afholdte Aars- eller
Hovedexamen giver, naar den er bestaaet med mindst 33 Points, den samme
1120
Universitetet 1880—1881.
Adgang til højere Undervisningsanstalter og Fagexamina som den almindelige
Forberedelses Examen.
9. Den, der bestaar Skolelærerexamen med Hovedkarakteren »Meget duelig«,
kan derefter ved at bestaa en Tillægsprove i Engelsk og et af de to Sprog,
Fransk eller Tysk, efter eget Valg, med saadanne Karakterer, hvis Talværdi
svarer til Værdien af et »Meget Godt« og et »Temmelig Godt« erhverve sig de Ret-
tigheder, som almindelig Forberedelses Examen giver; og kan denne Tillægsprove
aflægges enten for Examenskommissionen for Privattister eller ved en af de
Skoler, der have faaet Ret til at afholde almindelig Forberedelses Examen.
10.	Den, der har bestaaet almindelig Forberedelses Examen, bliver, naar han
inden 5 Aar derefter indstiller sig til Skolelærerexamen, at fritage for Prøve i
Historie, Geografi, Mathematik, Naturlære og Naturhistorie, for saa vidt han ønsker
saadant, og ville i saa Fald de ham ved først nævnte Examen meddelte
Karakterer i nævnte Lærefag være at optage i hans Examensvidnesbyrd for
Skolelærerexamen og med Hensyn til Beregningen af Hovedkarakteren ved
denne at tage i Betragtning efter deres Værdi i Følge Reglerne for samme.
11.	Den, der har bestaaet almindelig Forberedelses Examen kan indstille sig til
Afgangexamen for studerende i mathematisk-naturvidenskabelig Retning, naar
han, forudsat, at han i to fremmede Sprog, Geografi og Naturhistorie har
opnaaet Karakterer til en samlet Talværdi af mindst 15 Points, supplerer
den med en Prøve i Latin (mundtlig og skriftlig) og derved opnaar Karak-
terer til en samlet Talværdi af mindst 6 Points, og i sproglig-historisk
Retning, naar han, forudsat, at han i to fremmede Sprog, Geografi, Natur-
historie, Geometri og Arithmetik har opnaaet 21 Points, supplerer den med
en Prøve i latinsk Stil og derved opnaar mindst »Temmelig Godt«.
12.	Skoler, som med Tilladelse af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
kunne holde almindelig Forberedelses Examen, lade de Lærere, som have
undervist Disciplene, examinere hver i sit Fag under den Kontrol, som Ministeriet
anordner. Disse Skoler kunne ogsaa modtage Privatister til Proven.
13.	Til Examenskommission for Privatister sammenkalder Ministeriet et passende
Antal Mænd, som foruden Fagkundskaben besidde Erfaring i Skoleundervis-
ning. Kommissionen vælger selv de Kræfter, den behøver til Examens
Ordning og Tilsyn ved de skriftlige Prøver.
14.	Almindelig Forberedelses Examen afholdes ved Skolerne een Gang aarlig,
enten til Paaske eller i Tiden mellem den 15de Juni og 15de Juli, for
Examenskommissionen to Gange aarlig, i Januar og Juni Maaned. Skjønt
de i det foregaaende angivne Fordringer ere beregnede paa Disciple, der
have fyldt 16 Aar, skal det dog ikke være forment yngre Personer at ind-
stille sig til Examen, dog ingen førend han har fyldt sit 15de Aar.
15.	Den almindelige Forberedelses Examen afholdes første Gang i Juni 1883;
den nu værende Realafgangsexamen af højere Grad afholdes sidste Gang i
Sommeren 1882, de nu værende tvende Forberedelses Examina ved Universi-
tetet sidste Gang i Januar 1883 og den nu værende Realafgangsexamen af
lavere Grad sidste Gang ved Paaske 1883.
— Med Hensyn til tvende, Tidsrummet 1880- 81 vedrørende Dispensations-
sager henvises til Aarb. f. 1879 — 80 S. 885. 1 øvrigt mærkes:
Andre Examina.
1121
Ved Ministeriets Skrivelse af 10. Juni 1881 tillodes det N. N. ved For-
beredelses Examen af højere Grad at udfærdige de skriftlige Udarbejdelser paa
Svensk.
Ved sammes Skrivelse af 15. s. M. tillodes det tvende Sekondlieutenanter
til samme Examen at overføre de Karakterer, de havde faaet i Historie og
Geografi, henholdsvis i Officersskolens yngste Klasse og ved Afgangsexamen fra
den militære Elevskole.
b. Juridisk Examen for ustuderede.
Ved Frd. 26. Jan. 1821 § 13 blev det bestemt, at de, der vilde indstille
sig til juridisk Examen for ustuderede, skulde som Betingelse for at stedes til
Examen, underkaste sig en præliminær Prøve, der afholdtes af Professorerne i
det filosofiske Fakultet. Denne Præliminærprøve afløstes af den ved Bekj. 14.
Sept. 1838, jfr. Bekj. 10. Oktbr. 1850, for forskjellige Klasser af studerende
anordnede almindelige Forberedelses Examen ved Universitetet, som ved Bekj. 1.
Avg. 1857 deltes i 2 selvstændige Examina, den ene af lavere Grad, uforandret
efter Bekj. 14. Sept. 1838, jfr. Bekj. 10. Oktbr. 1850, der var en Betingelse
for at stedes til juridisk Examen for ustuderede, den anden af højere Grad,
svarende i Omfang og Beskaffenhed, paa nogle faa mindre Afvigelser nær, til
den ved Bekj. 18. Sept. 1855 anordnede Afgangsexamen for Realdisciple i de
lærde Skoler. Allerede under Forhandlingerne om denne Forandring blev det
udtalt som ønskeligt, at de ustuderede Jurister erhvervede sig en mere omfattende
almindelig Dannelse, end det hidtil havde været Tilfældet; men man fandt det
den Gang betænkeligt at skærpe Fordringerne for deres Vedkommende, baade
fordi der ikke var indkommet nogen Klage over, at der i den praktiske Gjerning
havde vist sig nogen følelig Mangel i denne Retning, og fordi man befrygtede
derved at fremkalde en skadelig Formindskelse af Tilgangen til Examen *).
Efter at L. 26. Maj 1868 om Adgangen til Sagførervirksomhed var traadt
i Kraft, viste det sig, at den lette Adgang, denne Lov aabnede til Sagførervirk-
somheden, havde medført, dels, at et langt større Antal Personer, end der havdes
Trang til, havde taget Beskikkelse som Sagførere, dels, at Sagførerstanden havde
optaget i sig en Del mindre gode Elementer. Justitsministeriet foranledigedes
herved til i Rigsdagssessionen 1879—80 at fremkomme med et Forslag om
Skærpelse af Hetingelserne for Adgangen til Sagførernæringen, ligesom der ogsaa
inden for Sagførerstandens eget Omraade hævede sig Stemmer for Indskrænk-
ninger i Adgangen til denne. I et af Bestyrelsen for den almindelige Sagfører-
forening i Marts Maaned 1879 indgivet Memorandum til det i Anledning af
Forslag til Lov om Sagførervæsenet af Landstinget nedsatte Udvalg havde denne
saaledes blandt andet henstillet, om det ikke maatte være hensigtsmæssigt, for
saa vidt man ikke for Tideu vilde lukke Adgangen til Sagførervirksomheden for
ustuderede Jurister, at udvirke en Bestemmelse om, at ingen for Fremtiden
skulde kunne underkaste sig den juridiske Examen for ustuderede, med mindre
han først havde bestaaet Forberedelses Examen af højere Grad. Justitsministeriet,
som tilstillede Undervisningsministeriet et Aftryk af dette Memorandum, bemærkede
*) Lindes Medd. f. 1857-63 S. 100.
1122
Universitetet 1880—1881.
1	Anledning heraf, at det ogsaa fandt det ønskeligt, at Adgangen til at under-
kaste sig juridisk Examen for ustuderede blev skærpet paa den angivne Maade.
Efter Undervisningsministeriets Begjæring udtalte det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet sig om Sagen i en Erklæring af 23. Novbr. 1880. Fakul-
tetet henviste til, at det allerede i Skrivelse til Justitsministeriet af 23. Maj
1872*) havde udtalt, at den almindelige Forberedelses Examen af lavere Grad
efter dets Erfaring ikke gav Sikkerhed for det Lavmaal af almindelig Dannelse
og Modenhed, der burde findes hos dem, der indstillede sig til juridisk Examen
for ustuderede, og at navnlig Examinandernes skriftlige Udarbejdelser viste den
største Mangel paa almindelig Dannelse og paa Øvelse i at tænke paa en nogen-
lunde følgerigtig Maade samt udtrykke deres Tanker i et ordentligt Sprog. Denne
Anskuelse, der ved hver afholdt Examen vandt yderligere Styrke, nærede Fakul-
tetet endnu i fuldeste Maal, og det vilde derfor anse det for særdeles ønskeligt,
om Adgangen til at underkaste sig den juridiske Examen for ustuderede for
Fremtiden maatte blive betinget af, at vedkommende havde bestaaet den alminde-
lige Forberedelses Examen af højere Grad.
I den af Ministeriet nedlagte Forestilling udtalte det, at ihvorvel Sagen var
set udelukkende fra Sagførerstandens Standpunkt, medens det ikke kunde overses,
at et stort Antal af de ustuderede Jurister toge Examen for at føre sig denne
til Nytte i rent private Livsstillinger, og at Nødvendigheden af en Skærpelse af
Examensfordringerne for disse ikke havde vist sig fremtrædende eller var blevet
paakaldt, troede Ministeriet dog, i Betragtning af den Forandring, som i den
oven omtalte Retning var indtraadt i Forholdene, i Henhold til Justitsministeriets
og Fakultetets Udtalelse uden Betænkelighed at kunne tilraade den ønskede For-
andring i Bestemmelserne for Adgangen til den juridiske Examen for ustuderede,
og det indstillede derfor denne til Approbation. Med Hensyn til Tiden, fra hvilken
den forandrede Bestemmelse skulde træde i Kraft, tilsagde Billighed, at den ikke
strax kom til Anvendelse paa dem, der i Tillid til den bestaaende Ordning for-
beredte sig til juridisk Examen for ustuderede, efter forud at have underkastet
sig Forberedelses Examen af lavere Grad. Efter indhentede Oplysninger kunde
det antages, at største Delen af de ustuderede Jurister, der bestode Examen med
Hovedkarakteren Bekvem, til denne havde benyttet en Forberedelsestid af henimod
2	Aar, og at en længere Forberedelsestid i Regelen ikke kunde anses nødvendig.
I Forhold hertil vilde det efter Ministeriets Skjøn passende kunne fastsættes,
at den nye Bestemmelse første Gang skulde træde i Kraft ved den Examen, der
skulde afholdes i Sommeren 1S8.5. End videre vilde det være i sin Orden, at
der aabnedes dem, som tidligere med et utilfredsstillende Udfald havde underkastet
sig den juridiske Examen for ustuderede og derfor ønskede paa ny at indstille
sig til denne, Udsigt til at erholde Tilladelse hertil, i hvilken Henseende Mini-
steriet androg om, at der maatte blive tillagt det fornoden Bemyndigelse til at
bevilge saadanne Undtagelser fra Regelen i mødende Tilfælde af denne Art.
Ved kgl. Resol. af 10. Decbr. 1880 (Bekj. af 13. s. M.) bifaldtes det
derefter, at Bestemmelserne i Bekj. 1. Avg. 1H57 § 2, sammenholdte med Bekj.
14. Sept. 1838 og bekj. 10. Oktbr. 1850 forandres derhen, at de, der ville tage
*) Univ. Aarb. f. 1871—73, S. 83.
Andre Examina.
1123
juridisk Examen for ustuderede ved Universitetet, have forinden at underkaste sig
den ved Bekj. 1. Avg. 1857 § 3 anordnede almindelige Forberedelses Examen
ved Universitetet af højere Grad, saaledes at denne Bestemmelse første Gang
bringes til Anvendelse paa den juridiske Examen for ustuderede, som afholdes i
Sommeren 1883, og at Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyn-
diges til at bevilge Undtagelse fra Regelen for dem, som efter at have taget
Examen før dette Tidspunkt ønske paa ny at indstille sig til denne.
Herved vilde der imidlertid berøves dem, der allerede, førend Bekjendtgjorelsen
udkom, havde underkastet sig Forberedelses Examen af lavere Grad ved Universi-
tetet eller Realafgangsexamen af lavere Grad ved en Skole, den derved allerede
erhvervede Ret til uden nogen bestemt Tidsgrænse at indstille sig til juridisk
Examen for ustuderede. Dertil kom, at de, der allerede nu havde underkastet
sig en af de nævnte Examina, vilde, for at benytte den derved vundne Ret til
at indstille sig til juridisk Examen for ustuderede, nødsages til uopholdelig at
paabegynde deres Forberedelse til Examen, hvilket atter vil drage til Følge, at
nogle i en forholdsvis ung Alder kom til at indstille sig til Examen, og at andre,
der vare i en modnere Alder og allerede maatte være ansatte i private Stillinger,
kom til at opgive disse for skyndsomst, og muligvis uden at have kunnet op-
sparet de dertil fornødne Midler, at begive sig til Hovedstaden for at forberede
sig til Examen. Da dette lige meget vilde have Billigheden mod sig, hvad enten
man saa hen til den Tvang, de paagjældende derved vilde blive underkastede,
eller til det sandsynlige Udfald af en Examen, som det blev nødvendigt at tage efter
en saa ilsom og derfor mangelfuld Forberedelse, nedlagde Ministeriet Forestilling
om, at Bekj. 13. Decbr. 1880 maatte forandres derhen, at de, der have bestaaet
almindelig Forberedelses Examen af lavere Grad ved Universitetet eller Real-
afgangsexamen af lavere Grad ved en Skole senest i Januar 1881, beholde Ad-
gang til at indstille sig til juridisk Examen for ustuderede uden nogen Begræns-
ning af Tidsfristen for at kunne underkaste sig denne. Ved kgl. Resol. y. Febr.
1881 (Bekj. af 10. s. M) bifaldtes denne Indstilling.
c.	Examen for Tandlæger.
Efter Prof. Schmidts Dod indtraadte Prof. Plum efter det lægevidenskabelige
Fakultets Valg som Medlem af Examenskommissionen for Tandlægor. Kommissionen
valgte Prof. Saxtorph til sin Formand.
—	En Ansøgning fra en Kjøbmand om Tilladelse til at indstille sig til
Tandlægeexamen uden i Forvejen at underkaste sig Forberedelses Examen af
lavere Grad, anbefaledes ikke af Fakultetet, dåden kun var ledsaget af et daarligt
Vidnesbyrd fra Grimers Handelsakademi.
—	Et lignende Andragende afsloges af Ministeriet ved Skrivelse af 28.
Marts 1881, eftersom den paagjældende i Januar s. A. var blevet rejiceret ved
Forberedelses Examen af lavere Grad.
d.	Prøve for Missionærer.
I Foraaret 1881 anholdt Bestyrelsen for det danske Missionsselskab om, at
der maatte blive givet Missionselev Gregersen, ogsaa kaldet Kofoed, der ønskedes
udsendt som Missionær til Ostindien, Lejlighed til at underkaste sig en af Ministeriet
nærmere anordnet Prøve for derefter at kunne modtage gejstlig Ordination i Folke-
Univorsltets Aarhog.	142
1124
Universitetet 1880—1881.
kirken. Ministeriet nedsatte en Examenskommission, bestaaende af Stiftsprovst
Rothe og Dr. theol. Kaikar, og opfordrede ved Skrivelse af 9. Maj 1881 det
theologiske Fakultet til at kommittere 2 af dets Medlemmer til at tiltræde denne
Kommission, for at den paagjældende ved en Prøve for denne kunde godtgjøre,
at han var i Besiddelse af den theologiske Uddannelse, som var nødvendig for
at stedes til at modtage gejstlig Ordination for at overtage den omhandlede
Missionsvirksomhed. Fakultetet kommitterede Proff. P. Madsen og Fr. Nielsen *).
IV.	Priskonkurrencer.
I Anledning af et Andragende fra den anonyme Forfatter til en statsviden-
skabelig Prisafhandling om, at Bedømmelsen af denne maatte blive offentliggjort.,
saa snart den var affattet, svarede Konsistorium under 11. Decbr. 1880, efter
derom at have indhentet det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Erklæring, at
det ikke fandt tilstrækkelig Grund til i dette Tilfælde at afvige fra Regelen.
—	Til at deltage i Bedømmelsen af den nævnte Prisafhandling (om Døde-
ligheden i de forskjellige Samfundsklasser), der til Dels havde en mathematisk
Karakter, delegerede det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, efter Begjæring
af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, Prof. Thiele.
V.	Akademiske Grader.
Efter Foranledning af Ministeriet har Konsistorium ved Cirkulære 15. Jan.
1881 indskærpet Fakulteterne, at det ved Omdelingen af Disputatserne iagttages,
at der med hvert Exemplar af den paagjældende Disputats følger et Exemplar
af de i Henhold til Ministeriets Skrivelser af 26. Apr. 1855 og 27. Juni 1878
ved Konsistoriums Bekj. 3. Juli 1878**) offentliggjorte Bestemmelser til Ordens
Overholdelse ved det offentlige Forsvar af slige Afhandlinger.
—	I Anledning af et Andragende fra cand. jur. F. U. Damm om, at den
af ham til Konkurrencen om et juridisk Professorat, jfr. neden for, udarbejdede
Afhandling maatte forsvares for Erhvervelsen af den juridiske Doktorgrad, svarede
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet under 12. Marts 1881, at den ansøgte
Tilladelse ikke kunde gives, da Afhandlingen var offentliggjort, og det stred mod
akademiske Regler, fra hvilke der i dette Tilfælde ikke fandtes tilstrækkelig
Grund til at afvige, at et tidligere offentliggjort Arbejde benyttes som Disputats
for Erhvervelsen af Doktorgraden.
—	Ved kgl. Resol. af 24. Jan. 1881 tillodes det, efter Anbefaling fra
Konsistorium og det filosofiske Fakultetet, cand. phil. Ernst v. d. Recke at
disputere for den filosofiske Doktorgrad uden forinden at underkaste sig nogen
Magisterkonferens.
—	Efter Indstilling fra det theologiske Fakultet, anbefalet af Konsistorium,
blev der ved kgl. Resol. af 17. Decbr. 1880 meddelt nævnte Fakultet Bemyndigelse
til at konferere Missionsdirektør Hardeland i Leipzig den theologiske Doktorgrad.
*) Jfr. hermed Univ. Aarb. f. 1878—79 S. 630—39.
**) Univ. Aarb. f. 1877—78 S. 324.