1108
Universitetet 1880—1881.
ogsaa for saa vidt vilde fremtræde som en Overskudsindtægt. Af disse 2 Veje
tilraadede Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet af 12. Juli 1881 at vælge den
sidst nævnte*), og efter dets Indstilling bifaldt Ministeriet under 21. s. M., at
de nævnte Udgifter fra 1. Apr. 1881 at regne overfortes til Universitetets Ind-
tægtspost 7. I samme Skrivelse erklærede Ministeriet sig enigt i den oven
nævnte Overførsel af Udgifter til Legaternes Overskudsfond.
— Efter Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet under 8. Febr. 1881,
at forskjellige Udgifter, til et samlet Beløb af 216 Kr. 86 O., overfortes fra
Konsistoriums Normalsum dels til Universitetets, dels til Kommunitetets extra-
ordinære Udgiftskonto. Til Dækning af den derefter tilbage blivende Overskridelse
paa Normalsummen stillede Ministeriet Ændringsforslag om Bevilling af 700 Kr.
ved Tillægsbevillingsloven for 1880—81. Beløbet bevilgedes.
II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved Universitetet.
Nogle Sager, som det har været Tanken at meddele i Forbindelse med For-
handlingerne om Lovforslaget om Universitetets Lærerkræfter, med hvilke de staa
i Sammenhæng, optages her, for ikke at udskydes paa ubestemt Tid, og da de
dog have faaet en relativ Afslutning.
I Novbr. 1S71 indgav Dr. phil. (x. Brandes til Ministeriet et Andragende
om Ansættelse ved Universitetet som extraordinær Docent i Æsthetik eller al-
mindelig Litteraturhistorie, om hvilket Ministeriet begjærede Erklæringer af Konsi-
storium og det lilosofiske Fakultet. Fakultetet ansaa det (30. Decbr.) for ønskeligt,
at der kunde træffes Foranstaltninger til, at en Videnskab, der havde saa stor
Betydning som almindeligt Dannelsesmiddel som Æsthetiken, bestandig kunde være
virksomt repræsenteret ved Universitetet, og anerkjendte ogsaa Dr. Brandes's
Begavelse, Kundskabsrigdom og flersidige Uddannelse; men det mente, at Sporgs-
maalet om hans Ansættelse først burde afgjøres, naar en af ham paabegyndt
Forelæsning var tilendebragt. Hertil sluttede Konsistorium sig i Skrivelse af
6. Jan. 1872.
Sporgsmaalet hvilede da, indtil Ministeriet ved Skrivelse til Konsistorium
af 26. Oktbr. 1875 gjenoptog det. Tvende Indstillinger fra Konsistorium om
extraordinær Docent, Dr. phil. Zeuthens Overgang i normeret Professorplads, se
neden for, om Ansættelse af en extraordinær Docent i klassisk Filologi og om
Forhøjelse af extraordinær Docent 1 øfflers Honorarer**) bragte Ministeriet til at
tage under Overvejelse, om ikke den ved Lenningsloven af 25. Marts 1871 fast-
*) Efter en af Kvæstor anstillet Undersøgelse viste det sig at ville være fordelagtigst
for Konsistoriums Normalsum, naar baade de omhandlede Indtægter og Udgifter
bleve denne uvedkommende, hvorved ogsaa bevirkedes, at der paa denne rene
Udgiftspost ikke blev opført Indtægter. Paa den anden Side havde denne
Postering den Ulempe, at Universitetets samtlige Trykningsudgifter ^bortset
fra Kvæsturens, der henhørte under Universitetets 8de Udgiftspost), som nu
vare samlede paa Konsistoriums Normalsum, fremtidig vilde blive splittede. I
øvrigt ansaa Kvæstor det i Realiteten for ligegyldigt, hvorledes Sagen formelt
blev ordnet.
**) Om disse tvende Indstillinger se Univ. Aarb. f. 1875—76 S. 85—89.
Det akademiske Lærersamfund.
1109
satte, ved de aarlige Finanslove bevilgede, men nu i 3 Aar besparede Lønning
til det ledige normerede Professorat i Æstlietik kunde anvendes i noget af de
foran nævnte øjemed*). Ministeriet antog, at en saadan Anvendelse til Lønning
af et efter de nu værende Forhold fornødent Professorat lod sig fore e med
Lonningslovens Bestemmelser, men begjærede dog, førend det tog endelig Bestem-
melse, Konsistoriums Erklæring om, hvorvidt der blandt vore yngre Videnskabs-
mænd fandtes Kræfter, som kunde antages at ville udfylde Professorpladsen i
Æstlietik, og i bekræftende Fald 0111 Betimeligheden af at lade aabne en Konkur-
rence om den.
Paa Konsistoriums Foranledning underkastedes Sagen det filosofiske Fakul-
tets Overvejelse. Fakultetet erklærede sig enstemmig (med 14 Stemmer) mod
den Nedlæggelse af det normerede Professorat i Æstlietik, som vilde følge af en
saadan Anvendelse af den for samme fastsatte Lønning, som antydedes i Mini-
steriets Skrivelse. Et overvejende Flertal af Fakultetets Medlemmer (10) havde
derhos besvaret det Spørgsmaal bekræftende, om der blandt vore yngre Viden-
skabsmænd fandtes Kræfter, som kunde antages at ville udfylde Professorpladsen
i Æstlietik, og fandt det derfor betimeligt, at man nu skred til Foranstaltninger
for at faa denne Plads besat. Efter at dernæst et Forslag om, at Fakultetet
skulde udtale, at det ansaa Dr. phil. G. Brandes for den eneste yngre Viden-
skabsmand, der for Tiden var egnet til at beklæde Professoratet i Æstlietik, og
derfor anbefalede ham til at indstilles til denne Plads uden Konkurrence, var
blevet forkastet (med 6 St. mod 5, 3 stemte ikke), vedtog endelig et Flertal
(10 St.) at indstille, at der maatte aabnes en Konkurrence om det nævnte
Professorat.
Ved under 15. Novbr. at indberette dette til Ministeriet udtalte Konsistorium,
at det sluttede sig til Fakultetet, for saa vidt dette erklærede sig mod Tanken
om Nedlæggelse af det normerede Professorat i Æstlietik. En saadan Foran-
staltning vilde i Virkeligheden udrive fra Universitetets Virksomhed et uundvær-
ligt Led i den Videnskabscyklus, som laa inden for det filosofiske Fakultets Om-
raade. Det var saa langt fra, at Æsthetiken havde vist sig som et Fag, som det
var overflødigt at have en særlig Lærerpost for, at der endog var fundet Anled-
ning til for en enkelt Forgrening af det, der faldt inden for Faget, at ansætte
en særlig extraordinær Docent, nemlig for Kunsthistorien. Thi det var ikke blot
det skjønnes Filosofi, men ogsaa den videnskabelige Kundskab til det skjønne,
der af Menneskeaandeii var frembragt, som Æsthetiken i videre Forstand, og
saaledes som den havde været foredraget ved vort Universitet, omfattede. Det
maatte betragtes som en ligefrem Anomali, om vel Kunsthistorien, men ikke
Æsthetiken i Almindelighed, det skjønnes Filosofi og Poesiens Historie, skulde
have en Docent ved Universitetet. Man vilde ikke her kunne give Anvisning paa
Professorerne i Filosofien i Almindelighed. Vel var der for Tiden 3 Lærere i Filosofi
ved Universitetet, to normerede Professorer og en extraordinær Docent. Men det havde
stedse været Forudsætningen, at ved indtrædende Vakance i et af de normerede
Professorater i Filosofi skulde den extraordinære Docentplads heri bortfalde. Det
*) Hermed kan sammenholdes, livad der i Univ. Aarb. f. 1877—78 S. 291—93 er
bemærket om Ansættelse af en Docent i de romanske Sprog og deres Literatur
med Honorar af den ledige Professorlønning i Æstlietik.
140*
1110
Universitetet 1880—1881.
behovede ingen Paavisning, at Henlæggelsen af Æsthetiken under Filosofien i
Almindelighed, naar denne kun var udrustet med 2 Lærere, vilde blive ensbetydende
med, at Æsthetiken ikke vilde blive foredraget. Dette maatte anses for saa
meget mere beklageligt, som Æsthetiken var og altid havde været et af de Lære-
fag ved vort Universitet, som fortrinsvis havde formaaet at drage en storre Kreds
af Tilhorere, end de egentlige studerende, til Universitetets Horesale, og saaledes
været et særligt virksomt Led til Udviklingen af den umiddelbare Forbindelse
mellem Universitetet og den storre dannede Almenhed, hvis Betydning ikke
allermindst i Nutiden, kunde miskjendes. Saa vigtigt Konsistorium end ansaa
det for at være, at der for Mathematiken normeredes to Professorater i Stedet
for et, og hvor meget det end vedblivende maatte fastholde ønsket om, at Mini-
steriet vilde soge at opnaa en saadan Forøgelse af de normerede Professorater,
kunde det derfor ikke andet end bestemt erklære sig imod, at dette Maal op-
naaedes derved, at et andet, for den filosofiske Videnskabscyklus uundværligt normeret
Professorat nedlagdes. Det var jo ogsaa aldeles naturligt, at man nu, efter
mere end 30 Aars Forlob og som Folge af Videnskabens tiltagende Udvikling,
kunde finde det i Aaret 1844 normerede Antal Lærerpladser utilstrækkeligt, saa
at man maatte onske dets Forogelse, medens det allerede paa Forhaand maatte
stille sig som yderst usandsynligt, at Universitetet kunde undvære nogen af de
Pladser, man alt den Gang fandt nødvendige.
I Forbindelse med foran staaende, Sporgsmaalets Realitet vedrørende Be-
mærkninger udtalte Konsistorium endnu, at det ikke kunde finde sig overbevist
om Rigtigheden af den af Ministeriet udtalte Anskuelse, at Nedlæggelsen af det
normerede Professorat i Æsthetik og Anvendelsen af den til samme henlagte
Lønning til et ny oprettet Professorat var en Foranstaltning, som det vilde ligge
inden for Administrationens Kompetence at træffe. Konsistorium skjonnede for
det forste ikke, at dette kunde forenes med Lonningsloven af 25. Marts 1871 § 3.
Idet Lonningsbestemmelserne her gaves for »de normerede 39 Professorer«,
var der ved denne Henvisning til de gjældende Regler, nemlig Normalreglementet
med senere Tillæg, i Virkeligheden givet en Begrænsning, der havde ganske den
samme Betydning, som en Opregning af hvert enkelt Professorat i Paragrafen
vilde have. Det vilde jo ogsaa være ganske unaturligt, om der i denne Hen-
seende skulde gjælde noget andet med Hensyn til de i Paragrafens andet Punk-
tum nævnte Universitetslærere, for hvis Vedkommende Opregningen var mere
speciel —, aldeles speciel f. Ex. med Hensyn til en Lektor i Kemi •—, end med
Hensyn til de i Paragrafens første Punktum omtalte Professorer. Aldeles bortset
herfra maatte Konsistorium imidlertid formene, at selve Normalreglementet inden
for visse Grænser maatte siges at have Karakteren af en egentlig Lov. Det
dannede jo i Virkeligheden Grundlaget for hele Ordningen af Universitetets Virk-
somhed, og det vilde let ses, at Forandringer i det kunde blive saa vidt gaaende,
at de aldeles vilde forandre Universitetets Karakter. Det vilde f. Ex. endog
kunne tænkes, at alle et Fakultets Pladser ophævedes, og at dette saaledes for-
svandt fra Universitetet. Men det vilde dog være aldeles abnormt, om en saadan
Systemforandring skulde kunne indtræde blot som Følge af administrative Forholds-
regler. Kun underordnede Omfordelinger af Grænserne mellem forskjellige Pro-
fessoraters Fagkreds inden for de enkelte Fakulteter, kunde Konsistorium aner-
kjende som liggende uden for den udøvende Magts Omraade, men ikke Nedlæggelsen
Det akademiske Lærersamfund.
1111
af nogen Plads, være sig uden Afioser eller saaledes, at et nyt Professorat blev
oprettet i et andet Fakultet, end det, hvortil det nedlagte hørte. Exempel paa
noget saadant fandtes heller ikke tidligere. Ingen normeret Lærerplads var over-
hovedet nedlagt efter Grundloven; den eneste tilkomne var Lektorpladsen i Kemi,
og den var tilkommet i Henhold til Tillægsbevillingsloven for 1865—66.
Hvad Sporgsmaalet om Betimeligheden af og Maaden for en Besættelse af
det æsthetiske Professorat angik, tiltraadte Konsistorium de af Fakultetet ved-
tagne Udtalelser. Det var med dettes Flertal overbevist om, at der fandtes
yngre Videnskabsmænd, som kunde udfylde den nævnte Plads, og fandt det derfor
betimeligt og rigtigt, at der nu aabnedes en Konkurrence om denne. Nærmere
Forslag om denne vilde det paahvile Fakultetet at komme med, saa snart det
havde modtaget Ministeriets nærmere Opfordring i saa Henseende.
I sit Svar af 23. Decbr. udtalte Ministeriet, at det formentlig ikke havde
været Hensigten med Lønningsloven at fastslaa just de i Universitetets Normal-
reglement indeholdte 39 Professorater, ligesom det vistnok ogsaa var tvivlsomt,
om slige Detailbestemmelser rettest afgjordes ved Lov. Hvad Nødvendigheden
eller Ønskeligheden af at opretholde et Professorat i Æsthetik angik, da vare
som bekjendt Meningerne derom meget delte, og Sporgsmaalet lod sig formentlig
ikke afgjore i et foreliggende Tilfælde uden under Hensyn til for Haanden
værende personlige Forhold. De i Konsistorium derom forte Forhandlinger havde
imidlertid maattet fremkalde Tvivl hos Ministeriet, om det vilde være rigtigt i
Ojeblikket at foretage Skridt til Besættelsen af Professoratet i Æsthetik, og det
vilde derfor ikke opfordre Konsistorium til at foretage videre i Sagen, som Mini-
steriet fandt det rigtigst foreløbig at lade staa hen.
De Forhandlinger, der i Aaret 1877 fortes om Benyttelse af den ledige
Professorgage til Lønning af en Docent i de romanske Sprog ere allerede omtalte
i Aarb. f. 1877—78 S. 291 — 93. I øvrigt maa henvises til Lovforslaget om
Universitetets Lærerkræfter, der vil blive omtalt i et senere Hæfte.
— Under 9. Avg. 1870 antoges Dr. pliil. H. G. Zeuthen til extraordinært
i det akademiske Aar 1870 — 71 at holde Forelæsninger over de geometriske
Discipliner og deltage i Examensarbejdet ved Universitetet, og under 15. Apr.
1871 erholdt han kgl. Udnævnelse som extraordinær Docent i Mathematik med
en fast Gage af 1100 Rd. Da han stadig gjorde samme Tjeneste som en af
Universitetets Professorer, saa vel ved Forelæsninger som ved Deltagelse i
Examinationen ved de forskjellige mathematiske Prøver, Universitetet afholder,
indstillede det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet i Skrivelse til Konsistorium
af 15. Sept. 1875, at han udnævntes til ordentlig Professor i Geometri, idet det,
næst at udtale sig om hans videnskabelige Kvalifikationer, bemærkede, at der
gaves meget faa Universiteter, i alt Fald intet af samme Betydning som Kjøben-
havns Universitet, hvor ikke Mathematiken havde flere Docenter med forskjellige
Grene af Videnskaben til Specialitet. Det ansaa det for rettest, at han udnævntes
til ordentlig Professor, da der næppe var Rimelighed for, at den mathematiske
Videnskab nogen Sinde vilde kunne nøjes med en eneste Repræsentant ved vort
Universitet, hvis den skulde dyrkes paa en tidssvarende Maade.
I Skrivelse af 20. Oktbr. udtalte Konsistorium, der ganske tiltraadte Fakul-
tetets Udtalelser, at da der kun var normeret et Professorat i Mathematik ved Universi-
tetet, laa der heri et Forslag om Oprettelsen af en ny normeret Plads for de mathe-
1112
Universitetet 1880—1881.
matiske Videnskaber, saaledes at der for Fremtiden blev to ordentlige Professorer
i Mathematik ved Universitetet, hvad Konsistorium ogsaa varmt anbefalede.
Indtil ind i dette Aarhundrede havde Universitetet haft to Professorater i Mathe-
matik. Efter den Udvikling og det Omfang, den mathematiske Videnskab havde
naaet i Nutiden, maatte et Professorat for denne siges at være aldeles util-
strækkeligt. Konsistorium henviste herom til en Erklæring af Prof. Steen, som
indsendtes med Konsistoriums Skrivelse af 29. Jan. 1870 angaaende Dr. Zeuthens
Ansættelse som extraordinær Docent *). For saa vidt Fakultetet havde foreslaaet,
at Ansættelsen skulde lyde paa ordentlig Professor i Geometri, ansaa Konsistorium
det dog for rigtigere at ansætte ham som Professor i Mathematik i Almindelighed.
Selvfølgelig udelukkede en saadan Udnævnelse ikke den faktiske Ordning, at Dr.
Zeuthen, som hidtil, overtog Geometrien. Det var formentlig rigtigere til enhver
Tid at holde det aabent for de to Professorer, hvorledes de vilde fordele
Fagene, i Stedet for at normere Fordelingen ved en fast Regel, som kunde hindre
en Fordeling efter de til enhver Tid for Haanden værende Forhold og Personer,
en Ordning, i hvilken Prof. Steen ogsaa havde erklæret sig enig. Konsistorium
indstillede derfor, at Docent Zeuthen udnævntes til ordentlig Professor i Mathematik
ved Kjøbenhavns Universitet, og at den hertil fornødne Bevilling søgtes erhvervet.
Ministeriet antog, at Oprettelsen af et nyt Professorat vanskelig vilde kunne
opnaas, i alt Fald før Lønningslovens Revision henimod Finansaaret 1880—81 >
og antydede derfor i den oven for omtalte Skrivelse af 26. Oktbr. den Udvej
midlertidig at benytte den ledige Løniiing for Professoratet i Æsthetik til Lønning
for en ny mathematisk Professor. Da Konsistorium i den ligeledes oven for
refererede Skrivelse af 15. Novbr. afgjort udtalte sig herimod, stilledes Sagen
foreløbig i Bero.
I det af Universitetet til Ministeriet indsendte Forslag om Lærerkræfterne**)
optoges Forslag om 2 Professorater i Mathematik. Samtidig hermed indsendtes
et Forslag om de extraordiuære Docenters Lønning og Embedsbenævnelse **),
der ogsaa vilde komme Dr. Zeuthen til Gode, idet hans Lønning derefter vilde
stige fra 2,600 Kr. —, hvortil den var blevet forhøjet ved Finansloven for 1876—77
—, til 3,600 Kr. For den Mulighed, at det ikke maatte lykkes at gjennem-
føre dette Forslag i Samlingen 1880 — 81, androg Konsistorium derhos, uden For-
anledning af Fakultetet, under 18. Juni 1880 paa, at der i alt Fald paa Finans-
loven maatte bevilges den attraaede Lønningsforhojelse for de extraordiuære
Docenter, der ikke allerede vare hjulpne ad anden Vej, jfr. Aarb. f. 1879—80
S. 1056, og indstillede som Folge heraf ogsaa Dr. Zeuthen til at erholde et
Tillæg, hvorved hans Løn vilde stige til yngst Professorlønning. Under 16. Sept.
androg Prof. Steen imidlertid paa, for saa vidt Forslaget om Universitetets Lærer-
kræfter ikke skulde blive vedtaget af den kommende Rigsdag, at der paa Finans-
loven søgtes en Bevilling til, at Dr. Zeuthen ansattes som normeret Professor.
Han henviste til, at Professoren i Mathematik efter Lønningsloveu er pligtig til
at holde de i dette Fag bestemte Forelæsninger ved den polytekniske Læreanstalt,
hvilket gav 6 Timers Forelæsninger om Ugen. Foruden disse havde han siden
*) Vil blive omhandlet i Univ. Aarb. 1864—71.
**) Vil nærmere blive behandlet i eu senere Aarbog.
Det akademiske Lærersamfund.
1113
sin Ansættelse ved Universitetet i 1861 stadig holdt 4—5 Timers Forelæsninger
ugentlig, dels for yngre, dels for ældre studerende, som han havde anset for
nødvendige til en forsvarlig Universitets Undervisning, og af dem krævede ikke
sjældent de for provectiores en betydelig Forberedelse. Da han nu var i en
mere fremrykket Alder, begyndte de mange Forelæsningstimer at falde ham be-
sværlig ; men en Lettelse i Arbejdet kunde ikke ventes, saa længe ikke en anden
Professor kunde overtage i det mindste en Del af Forpligtelsen til at læse ved
den polytekniske Læreanstalt. Endelig henledede han Opmærksomheden paa, at
hans Stilling som Medlem af Undervisnings Inspektionen for de lærde Skoler og
højere Realskoler optog en stor Del af den Tid, hvori de fleste Universitets-
lærere vare ganske eller til Dels frie for Embedsgjerning, saa at han ikke i
den Tid kunde arbejde i sit særlige Fag, forberede Forelæsninger eller søge
Rekreation, medens paa den anden Side denne Stilling ikke gjorde andet Afbræk
i hans Virksomhed ved Universitetet i Forelæsningstiden end nu og da at kalde
ham i nogle Dage bort til Skoleinspektionen.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte i en Erklæring af
29. Sept., idet det henholdt sig til sine tidligere Udtalelser, at det navnlig i Betragtning
af Umuligheden af, at en enkelt Professor kunde omfatte alle Mathematikens
Grene og foredrage hele denne Videnskab saaledes, som dens Betydning og An-
vendelse krævede, tillagde Oprettelsen af en anden mathematisk Professorplads
en ganske særlig Betydning. Det anbefalede derfor i høj Grad, at der ogsaa
paa anden Maade end gjennem Lovforslaget om Lærerkræfterne ved Universitetet
søgtes opnaaet, at Docent Zeuthen kunde udnævnes til Professor.
I Skrivelse af 11. Oktbr. anbefalede Konsistorium Indstillingen paa det
varmeste og udtalte, at det, hvad Mathematiken angik, ikke kunde slaa sig til
Ro ved Udsigten til den almindelige Reforms mulige Gjennemførelse, men at det
tvært imod maatte holde for, at der, hvad Skjæbne der end maatte times den
almindelige Reform, særlig og snarest burde drages Omsorg for, at Mathematiken
forsynedes med 2 normerede Professorer.
Ministeriet meddelte under 19. Oktbr. Konsistorium, at der i det Forslag
til Lov om de Universitetet, Kommunitetet og den polytekniske Læreanstalt ved-
kommende Lonningsforhold, som det agtede at fremsætte i Rigsdagssamlingen
1880—81, var normeret 2 Professorater i Mathematik, samt at Ministeriet paa
Finanslovforslaget for 1881—82 havde stillet Forslag om, at Dr. Zeuthens Gage
forhøjedes fra 2,600 Kr. til 3,200 Kr. Hermed mente Ministeriet, at saa vel
Hensynet til Universitetet som til Dr. Zeuthen var sket tilstrækkelig Fyldest, og
navnlig fandt det ikke, at der paa nærværende Tidspunkt, saa længe det henstod
uafgjort, hvilken Skjæbne der vilde ramme Ministeriets oven nævnte Lonnings-
forslag, var nogen Anledning til paa Finansloven for 1881—82 at søge.erhvervet
Bevilling til Dr. Zeuthens Ansættelse som normeret Professor.
Til Udbetaling af nogen Lonniugsforhøjelse for Dr. Zeuthen har Ministeriet
ikke givet Bemyndigelse i Henhold til den midlertidige Finanslov.
— Det havde oftere vist sig, at Kontoen til Professorernes Fritryk ikke
havde været i Stand til at fyldestgjøre de Krav, der stilles til den. Grunden
hertil kunde ikke alene søges deri, at der nu overhovedet blev trykt mere end
tidligere, men tillige og for en væsentlig Del i den Omstændighed, at der til
Professorerne stilledes stedse stigende Fordringer om trykte Grundlag for deres
1114
Universitetet 1880 — 1881.
Forelæsninger, som derfor, navnlig i de sidste Aar, i et altid voxende Omfang
vare blevne eller bleve trykte udelukkende til Brug for de studerende. Herved
var der imidlertid paalagt de vedkommende Professorer store pekuniære Byrder,
idet disse, i ethvert Fald forskudsvis, havde maattet udrede betydelige Beløb og
desuden ikke altid kunde vente at faa deres Udlæg dækkede. For at holdes
skadesløs for Udgifterne nodtes de derfor jævnlig til at sætte Prisen højere, end
det for de studerendes Skyld var ønskeligt, og Konsistorium indstillede derfor i
Skrivelse af 11. Febr. 1881, saa vel i Professorernes som i de studerendes
Interesse, at Kontoen søgtes forhøjet fra (J00 Kr. til 2,000 Kr.
Ministeriet optog denne Forhøjelse paa Finanslovudkastet for 1881—82, I
Henhold til den midlertidige Finanslov meddelte det under 2. Maj Bemyndigelse
til Udbetaling af Belobet.
— I Anledning af et Andragende fra en Professorenke om Pension eller
Understottelse af Professorernes Enkekasse udtalte Konsistorium under 12. Novbr.
1880, at da hendes Mand ikke havde ydet noget Bidrag til Kassen lige fra den
Tid, da han blev afskediget, havde hun ingen Ret til at fordre noget af denne,
og at Konsistorium ikke fandt det forsvarligt at gjore Skridt til at søge hende
bevilget noget uden for de fundatsmæssige Kegler, særlig fordi man derved vilde
skabe et nyt Princip, som man ikke vilde kunne undgaa i fremtidige lignende
Tilfælde at tage Hensyn til, og som let vilde foraarsage storre Krav til Enkekassen,
end denne kunde fyldestgjore *).
III. Forelæsninger, Ovelser og Examina.
1. Bestemmelser, ved rorende alle eller flere Fakulteter.
Ved Cirkulære af 15. Jan. 1881 har Konsistorium anmodet Fakulteterne
om at paalægge de enkelte Docenter i Beretningen om Forelæsningernes Begyn-
delse at opgive, paa hvilken Dag de have begyndt deres Forelæsninger eller
Ovelser, samt om denne or den forste af de Ugedage efter Halvaarets Begyn-
delse, paa hvilke deres Forelæsninger eller Ovelser erc bestemte til at holdes.
I benægtende Fald maa Grunden til Udsættelsen angives.
— Undervisningsministeriet har ved Skrivelse til Konsistorium af G. Apr.
1881 meddelt Universitets Pedellerne Bemyndigelse til at udfærdige Karaktersedler
for alle ikke afsluttende Examina, som tages ved Universitetet, hvorhos det har
udvirket, at Generaldirektoratet for Skattevæsenet under 2. s. M. har tilstaaet
dem Ret til at kassere de de nævnte Karaktersedler paaklæbede Stempelmærker,
paa Betingelse af, at Kassationen, der bliver at foretage inden den i Stempel-
lovens § 10 for Belæggelse foreskrevne Frist, sker derved, at den paagjældende
under Angivelse af Kassationens Dato skriver sit Navn tværvs over hvert Stem-
pelmærke og til Dels ud paa selve Dokumentet, samt saaledes, at de paagjældende
ere underkastede saa vel de i Indenrigsministeriets Bekj. 24. Marts 1862 inde-
holdte Regler som de Bøde- og Tilsynsbestemmelser, der til enhver Tid maatte
blive givne.
*) Hermed maa jævufures den i Univ. Aarb. f. 1875—76 S. 4, 1ste Stykke, refererede Sag.