978
Universitetet 1879— 1880.
givet mig et nyt Bevis paa Deres oprigtige Hengivenhed for Staten og Deres
forsynlige Omsorg for Bevarelsen af dens Rolighed.
I Følge Deres Ønsker har jeg meddelt vor meget kjære Moder Deres Brev;
hun har læst det, gjennemtrængt af de samme Følelser som jeg, og anerkjender
med Taknemmelighed de ædle Bevæggrunde, som have ledet Dem.
Efter disse af Dem fremsatte Bevæggrunde staar der for os to kun
tilbage at lade Dem al Frihed til at følge Deres urokkelige Beslutninger og
at bede den almægtige at lade saa rene Følelser frembringe de mest tilfreds-
stillende Resultater.
Jeg er for bestandig Deres meget hengivne Broder
Alexander.
Datum og Aarstal skrives helt ud med Bogstaver. — Overføre til, trans-
ferer sur. — Sætte Pris paa, apprécier. — Hengivenlied, attachement. — Frem-
sætte, alléguer. — Urokkelig, inaltérable. — Hengiven, affectionné.
4. Oversættelse fra Latin til Dansk (Examen efter Bekj. 22. Maj 1874 og
Adg. 1. Juli 1872):
Hispania inter Africam et Galliam posita oceani freto et Pyrenaeis montibus
clauditur. Sicut minor utraque terra, ita utraque fertilior. Nam neque ut Africa
violento sole torretur, neque ut Gallia adsiduis ventis fatigatur, sed media inter
utramque hine temperato caiore, inde felicibus et tempestivis imbribus in omnia
frugum genera fecunda est, adeo, ut non ipsis tantum incolis, verum etiam
Italiae urbique Romanae cunctarum rerum abundantiam suppeditet. Hine enim
non frumenti tantum magna copia est, verum et vini, mellis oleique et equorum
veloces greges; nec summae tantum terrae laudanda bona, verum et abscondito-
rum metallorum divitiae. Cursus amnium non rapidi, ut noceant, sed lenes;
satis quoque piscosi sunt, plerique etiam divites auro. Uno tantum Pyrenaei
montis dorso adhaeret Galliae, reliquis partibus undique in orbem mari cingitur;
formå terrae prope quadrata. Salubritas caeli per omnem Hispaniam aequalis,
quia aer nulla paludum gravi nebula inficitur. Hue accedunt et marinae aurae
adsidui flatus, quibus, omnem provineiam penetrantibus, praecipua hominibus
sanitas redditur. Corpora hominum ad laborem, animi ad mortern parati; dura
omnibus est parsimonia, et bellum quam otium malunt. Nullo in l'estos dies
epularum apparatu utuntur; aqua calida lavari post secundum Punicum bellum a
Romanis didicere. In tanta saeculorum serie nullus illis dux magnus praeter
Viriatum fuit, qui annos decem Romanos varia victoria fatigavit. Quem ipsum
non judicio populi electum, sed declinandorum periculorum peritum secuti sunt.
Cujus ea virtus continentiaque fuit, ut, quum consulares exercitus frequenter
vicerit, tantis rebus gestis non armorum, non vestis cultum, non denique victuin
mutaverit, sed in eo habitu, quo primum bellare coepit, perseveraverit, ut quivis
gregarius miles ipso imperatore opulentior videretur.
V. Priskonkurrencer.
Til Besvarelse af de for Aaret 1878—79 af Universitetet udsatte 11 Pris-
opgaver*) indkom i Aaret 1879—80 4 Afhandlinger, nemlig to lægevidenskabelige,
en filosofisk og en fysisk, hvorhos der i dette Aar indkom en naturhistorisk Af-
handling som Besvarelse af den for Aaret 1877—78 udsatte Prisopgave**).
Af disse Afhandlinger fandtes den ene af de lægevidenskabelige værdig til Prisen.
Den filosofiske, fysiske og naturhistoriske Afhandling tilkjendtes der et hæderligt
Akcessit. Forfatterne fandtes at være:
af den prisbelønnede Afhandling:
Klinisk Assistent ved Fødselsstiftelsen, Læge A. Fløystrup;
*) Univ. Aarb. 1878—79 S. 724.
**) Univ. Aarb. 1877—79 S. 426—27.
Priskonkurrencer.
979
af de Akcessit tilkjendte Afhandlinger:
Stud. mag. C. N. Starcke, af den filosofiske,
Polyt. Exam. H. O. G. E11 i n g e r, af den fysiske,
Polyt. Exam. H. Faber, af den naturhistoriske.
Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indleverede Afhandlinger lyder
saaledes:
I.	De lægevidenskabelige Afhandlinger. Som Besvarelser ■ af det
lægevidenskabelige Fakultets Prisopgave for Aaret 187U: »En Fremstilling af
den Betydning, som Læren om Barselfeberens infektionære Oprindelse har haft
for Fødselens og Barselsengens Behandling«, ere indkomne to Afhandlinger.
Deu ene med Motto: »Nil humani a me alienum puto«, kunne vi ikke
anbefale til at belønnes. Mere end Tredjedelen af den lille Afhandling behandler
saa at sige Indledningen, og i de øvrige to Tredjedele behandles Hovedsporgs-
maalet — baade fra de literære Kilders og den personlige Erfarings Omraade
— saa kortfattet, ligesom Behandlingen i det hele er saa mangelfuld, at For-
fatteren efter vor Formening ikke fortjener Universitetets Anerkjendelse.
Den anden Afhandling, med Motto: »Already more pain is prevented and
more life is saved by antiseptic methods than by all the recent combined impro-
vements of midwifery, great though these are ....«, maa vi derimod anse for
et meget fortjenstligt Arbejde. Vel synes ogsaa her Forfatteren at have manglet
Evne til at begrænse sig i Begyndelsen af Arbejdet, idet Indledningen: Momenter
af Barselfeberens Ætiologi, lider af en overflødig Brede i Behandlingen, uden at
vi dog kunne indvende noget væsentligt mod Indholdet. Til Gjengjæld have vi
derimod fundet, at Forfatterens Besvarelse af Hovedspørgsmaalet, nemlig om
Betydningen for Fødselens og Barselsengens Behandling bærer gjennemgaaende
Vidnesbyrd om Flid og Dygtighed. Forfatteren har, med tilstrækkelig Benyttelse
af Literaturen, taget sit Udgangspunkt for Spørgsmaalets Behandling fra Erfa-
ringerne i Kjøbenhavns Fødselsstiftelse. lian har ved en omhyggelig Statistik og
ved selvstændige kliniske Iagttagelser besvaret det oven nævnte Iiovedspørgsmaal
meget indgaaende. Hans Besvarelse gaar ikke blot ud paa Kritik og Rekapitu-
lation, men han leverer i fiere Henseender selv Bidrag til Spørgsmaalets Besvarelse.
Afhandlingen er udarbejdet med en ikke ringe videnskabelig Interesse; det er saa
nyttigt og fortjenstligt, at vi uden Betænkning indstille det til at belønnes med
Universitetets Guldmedaille.
Kjøbenhavn, den 16de Marts 1880.
With.	C. Reisz.	Stadfeldt.
II.	Den filosofiske Afhandling. Under Titlen »Theori og Praxis«
og med Motto: »Rien n'est beau que le vrai: le vrai seul est admirable; il doit
régner partout, et méme dans la fable«, er der indkommet en Afhandling som
Besvarelse af Spørgsmaalet, der lød saaledes: Der forlanges en Undersøgelse om,
hvorvidt en senere Tids Tænkning i Realiteten har været i Stand til at overvinde
Kants Modsætning mellem theoretisk og praktisk Filosofi. Det maa anerkjendes,
at Forfatteren er vel bevandret i Kjendskabet til Kant og en Del af de følgende
Filosofer, ligesom ogsaa, at Afhandlingen i det hele vidner om Selvstændighed i
Opfattelse og Vurdering af filosofiske Problemer. Men sammen med disse Fortrin
findes væsentlige Mangler. Undersøgelsen, søm gjennemgaaende har en abstrakt,
formel Karakter, støtter sig, især i det første Afsnit, hvor Forfatteren i Alminde-
lighed gjør Rede for sit Standpunkt, for en Del til algebraiske Udtryk, der vel
nærmest indføres som Symboler, men fra hvilke han senere drager vidt rækkende
metafysiske Konsekvenser, der ingenlunde have den Tilforladelighed, han mener
at kunne tillægge dem. Fremdeles affærdiger Forfatteren nu og da Problemer
eller fra hans egen afvigende Anskuelser alene med en Erklæring, der først vilde
faa Betydning gjennem behørig Motivering og Argumentation. Endelig har han
til Dels misforstaaet Opgavens egentlige Fordring, idet han har givet Sagen den
Vending, som om Spørgsmaalet ligefrem gjaldt Forholdet mellem theoretisk og
praktisk Erkjendelse; og selv under denne Forudsætning har han ikke set sig i
Stand til at give nogen saadan Opklaring, af den praktiske Erkjendelse, at dens
124*
980
Universitetet 1870—1880.
Modsætning til den theoretiske deraf kunde blive indlysende; eller med andre
Ord, hvorledes Resultatet af hans Undersøgelse —: »Dualismen mellem theoretisk
og praktisk Erkjendelse hæves først, naar Erkjendelsen er sand og i sin Form
gjenfinder sit Væsen, som er absolut Enhed, hvad den altsaa ikke gjør hos
Mennesket« — kan bestaa med den principielle Gyldighed af det ethiske. Af
Hensyn hertil kunne vi ikke tilkjende hans Afhandling Prisen, men anse den for
kvalificeret til et hæderligt Akcessit.
Kjobenhavn, den 30te Januar 1880.
R. Nielsen.	S. Heegaard.
ITT. Den fysiske Afhandling. Som Besvarelse af den fysiske
Prisopgave: »Der fordres en Fremstilling af de vigtigste Undersøgelser, som
have været anstillede over de Bevægelser, der fremkomme i Vædsker, naar de
gjennemløbes af en elektrisk Strøm, samt en nærmere Belysning af disse Forhold
ved egne Forsøg« — er der den 5te Februar d. A. indkommet en Afhandling med
Motto: „Per studia singularum rerum ad totius scientiam pervenitur".
Forfatteren til denne Afhandling har med stor Fuldstændighed samlet og
med stor Klarhed fremstillet de Forsog, som hidtil ere gjorte over det omhandlede
Æmne; men da han ikke har kunnet komme til Afslutning af de Forsøg, han
selv har anstillet, og som for øvrigt netop gik ud paa at undersøge de Forhold,
der nærmest trænge til Oplysning, tor vi kun tilkjende ham et hæderligt Akcessit.
Kjobenhavn, den 15de Marts 1880.
S. M. Jørgensen. Julius Thomsen.	0. Holten.
IV. Den naturhistoriske Afhandling. Som Besvarelse af den for
Aaret 1877—1878 udsatte Prisopgave i Naturhistorie: „En Fremstilling og
Vurdering af Theorierne om de ældste krystallinske Bjærgarters Dannelsesmaade"
er der indkommet en Afhandling paa 413 tætskrevne Kvartsider med Motto:
„Adhuc sub judice lis est".
I Afhandlingens første Afsnit gives en meget vol ordnet, men paa mange
Steder altfor bred historisk Fremstilling af de Anskuelser, der ere fremsatte for
at forklare de nævnte Bjærgarters Dannelsesmaade. Forfatteren, der nok kunde
have benyttet den paagjældende, meget righoldige Literatur i et større Omfang
og med mere Skjensomhed, har oftere foretrukket at søge Oplysninger i kortere
Referater af en Afhandling, i Stedet for at benytte denne, selv naar begge vare
lige tilgængelige. I Afhandlingens andet Afsnit drøftes de forskjellige Theorier,
der ere fremsatte af Neptunister og Plutonister, hvorved Forfatteren kommer til
det Resultat, af de i den nyere Tid foretagne Undersøgelser egne sig til at
udjævne Differenserne mellem de modstridende Anskuelser, og at de krystallinske
Bjærgarters Dannelsesmaade maa kunne forklares paa en tilfredsstillende Maade
ved den „hydroplutoniske" Theori, der har været antydet af flere Geognoster uden
dog endnu at have fundet almindelig Tilslutning. Behandlingen af dette, i Følge
sin Natur meget vanskelige Spørgsmaal, vidner om Tænksomhed, og der frem-
sættes adskillige begrundede Indvendinger mod nogle af de Resultater, man har
udledt af Iagttagelserne; men paa den anden Side kan Forfatteren ikke frikjendes
for en vis Ensidighed paa flere Punkter, og der savnes især en mere grundig,
kritisk Bedømmelse af det, der danner Grundlaget for enkelte af Theorierne. Det
er Skade, at han slet ikke har haft øje for, at nogle Uoverensstemmelser hos
Geognosterne (og Kemikerne) have deres Oprindelse fra en forskjellig Opfattelse
af, hvor Grænsen skal drages mellem Granit og Gneis. Hvad Totalindtrykket af
Afhandlingen angaar, da svækkes det en Del derved, at Forfatterens egne An-
skuelser have undergaaet nogen Modifikation under Udarbejdelsen, hvorfor ogsaa
dø almindelige Resultater, der fremsættes i Slutningsbetragtningerne, ere mere
moderate, end man skulde have ventet efter hans tidligere Ytringer. Til de to
nævnte Hovedafsnit er der fojet et større Tillæg, der, med Undtagelse af, hvad
der deri er anført paa de sidste Sider, kun staar i en løsere Forbindelse med
selve Opgaven, hvorfor vi ikke skulle udtale os nærmere derom.
Om vi nu end ere villige til at indrømme, at Afhandlingen har liere gode
Sider og vidner om, at Forfatteren har bestræbt sig for at gjøre fuldstændig
Rede for de Resultater, der ere indvundne ved Undersøgelserne af de krystallinske
Akademiske Promotioner.
981
Bjærgarter, kunne vi paa Grund af de anførte Mangler dog ikke tilkjende den
Prisen, men have derimod fundet den fuldkommen værdig til et hæderligt Akcessit.
Kjøbenhavn, den 13de Marts 1880.
Japetus Steenstrup.	Fr. Johnstrup.	F. Didrichsen.
De for Aaret 1879 — 80 udsatte Prisopgaver vare følgende:
1. The o logi. Hvilke Bidrag yde de forexilske Profeters Skrifter til at
bedømme den nyere Kritiks Behandlingsmaade af Pentateuken ? 2. Lov-
kyndighed. At fremstille Læren om Fordringsrettigheders Ophor. ved For-
ældelse efter almindelige Retsgrundsætninger \ og nordisk Ret. 3. Stats-
videnskab. Der ønskes en Fremstilling og Vurdering af de i den nyere Tid
fremkomne Undersøgelser om Dødeligheden af de forskjellige Samfundsklasser.
4. Lægevidenskab. Fn Undersøgelse af Forbeningen af Menneskets Strube-
brusk med Hensyn til Alderen, hvori den indtræder, og Rækkefølgen, hvori den
skrider frem, samt med Hensyn til do histiologiske Forhold ved selve Forbeningen
og Bygningen af den dannede Benmasse. 5. Filosofi. Hvilken Betydning
har den nyere Tids Forestilling om Arvelighed for Vurderingen af Moralens
Grundbegreber. 6. Historie. Den dansk-norske Stats Forhold til de forenede
Nederlande fra Freden i Kjøbenhavn til Freden i Traventhai. 7. Klassisk
Filologi. Der ønskes en almindelig Behandling af de opbevarede græske Over-
sættelser af romerske Dokumenter indtil Udgangen af 2det kristelige Aar-
hundrede, med Angivelse af de der fremtrædende sproglige Ejendommeligheder.
Colligantur interpretationes Græcæ actorum publicorum Romanorum exitu secundi
p. Chr. n. sæculi antiquiores, et ita pertractentur, ut quid novi in sermone
habeant, appareat. 8. østerlandsk Filologi. At give en Fremstilling
af Indra-Mythen efter Mahåbhårata. 9. Mathem atik og Astronomi.
Formen og Beliggenheden af den Ring, som de smaa Planeter mellem Mars og
Jupiter danne om Solen, saa vel som Massernes gjeunemsnitlige Fordeling i denne
Ring soges bestemt ved Fordelingen af Skæringspunkterne mellem de enkelte
Planeters Baner og et tilstrækkeligt Antal Planer, lagte gjennem Solens Centrum,
lodret paa Ekkliptica. 10. Kemi og Fysik. Den historiske Udvikling af
Begrebet Dissociation og Dissociationens Betydning i den nyere Kemi. 11.
Naturhistorie. Der ønskes en monografisk Fremstilling af Hvedens, Havrens
og Ærtens Kim fra Anlæget af dens første Blad eller Blade, indtil det første
vegetative Blad viser sig over Jorden.
VI. Akademiske Promotioner.
1 Aaret 1879—80 have 10 Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt en
den juridiske, fem den medicinske og fire den filosofiske Doktorgrad.
Prakt. Læge i Tønder Gabriel Michael Friis (Lægeexamen i Juni 1858)
forsvarede d. 18. Sept. 1879 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhand-
ling: ,,Fiskeøiet. Et Bidrag til den sammenlignende Anatomi". Paa Embeds
Vegne opponerede Proff., Dr. med. & phil. Japetus Steenstrup og J. Th. Reinhardt,
af Tilhørerne Cand. phil. P. A. M. Tauber. Graden meddelt d. 27. Sept. 1879.
Cand. mag. Kristian Sofus August Erslev (Magisterkonferens i Historie i
Maj 1876) forsvarede d. 8. Nov. 1879 sin for den filosoliske Doktorgrad skrevne
Afhandling: „Konge og Lensmand i det sextende Aarhundrede. Studier over