904
Universitetet 1879 —1880.
der gaves de Forfattere, hvis Skrifter oversattes, men at der ved Siden deraf
vandtes meget væsentlige Fordele for Landets Literatur i det hele. Det trykkede
og hæmmede et Lands selvstændige Literatur og alle de Forfattere, der kunde
yde Bidrag til denne, naar en Godtkjobs Oversættelses Literatur oversvømmede
Bogmarkedet. Lige Vilkaar med Udlandet betingede en frodig Udvikling af Lan-
dets egen Literatur. At en Ordning, der gav disse naturlige og lige Vilkaar, ikke
faldt sammen med en kunstig Beskyttelse, var indlysende.
Men medens han, i Henhold til det udviklede, mente, at Konsistorium burde
anbefale, at der stræbtes hen til en Ordning, hvorved en gjensidig almindelig,
ogsaa et vist Værn mod Oversættelser omfattende Retsbeskyttelse for literær Ejen-
domsret mellem Danmark og Tyskland opnaaedes, troede han dog ikke, at Kon-
sistorium burde blive staaende ved denne almindelige Anbefaling. For at naa til
en saadan Konvention forudsattes, som oftere bemærket, en Forandring i den
danske Lovgivning. En Konvention i dette Omfang kunde altsaa ikke afsluttes
strax, og det kunde ikke vides, hvor længe det vilde vare, inden Betingelserne
for den kom tilstede. Saaledes som Sagen forelaa for Konsistorium, var der
imidlertid Grund til at fremhæve, at en Konvention for et mere begrænset Om-
raade, nemlig med Hensyn til Eftertryk af Musikalier, strax vilde kunne afsluttes
i Henhold til den alt nu bestaaende Lovgivning, og at en saadan Konvention,
mod hvilken der ikke let kunde tænkes nogen Indvending, der endog blot havde
Skinnet af nogen Berettigelse, vilde være egnet til at raade Bod paa de mislige
Forhold, som nærmest havde fremkaldt det fra de tyske Musikhandlere i Leipzig
fremkomne Andragende. Der var jo her kun Tale om ligefremt Eftertryk, hvilken
den offentlige Mening i Danmark ganske vist fordomte, og om en Fordyrelse af
det egentlige musikalske Dannelsesstof ved en saadan Konvention kunde der næppe
være Tale, efter at Komponisterne fra den klassiske Periode og de vigtigste
Komponister fra den klassisk-romantiske Periode vare blevne Almenejendom. Der
kunde derfor næppe fra nogen Side rejses Betænkelighed mod Afslutningen af en
saadan Konvention. Han tilraadede altsaa, at Konsistorium ved Siden af sin
Udtalelse om Sagen i Almindelighed særlig anbefalede, at Bestræbelserne strax
rettedes paa Tilvejebringelsen af en Overenskomst med Tyskland angaaende
dette Punkt.
I Skrivelse af 5. Decbr. tiltraadte Konsistorium fuldkommen denne Betænk-
ning, der af Undervisningsministeriet tilstilledes Indenrigsministeriet — tillige
med en af Chefen for det kgl. Theater og Kapel afgivet Erklæring — med den
Bemærkning, at det ganske kunde henholde sig til de fremkomne Udtalelser.
VII. Det akademiske Legat- og Stipendievæseii.
1. Tilkomne Legater for studerende ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1879—80 har Universitetets Legatmasse modtaget en
meget betydningsfuld Forøgelse, idet der er tilkommet A. W. Scheels Stiftelse
(Kapital 187,000 Kr.), Schionnings Legat (Kapital 32,' 00 Kr.) og Madvigs Legat
(10,500 Kr.), hvorved dog er at bemærke, at den først nævnte Stiftelse kun for
en ringere Del kommer Universitetets Ojemed til gode.
A. W. Scheels Stiftelse. Afdode Gehejmekonferensraad, Kammerherre
Legat- og Stipendievæsen,
905
Dr. juris Anton Wilhelm Scheels Testamente af 13. Maj 1878 §§ 6—30, der
under 10. Okthr. 1879 ad mandatum ere forsynede med kgl. Stadfæstelse, lyde
saaledes:
§ C>. Den øvrige Formue, efter at alle paabudne Afgifter, Gjæld og Om-
kostninger i Anledning af Dødsfaldet og Skiftet ere afholdte, deles i to lige
Dele. Den ene indbetales til Kjøbenhavns Universitet og den anden Halvdel til
det kongelige Frederiks Universitet i Christiania som Bestyrelser af de Stiftelser,
der af Formuen agtes oprettede.
§ 7. Til efter nævnte, for saa vidt de overleve mig, udbetales aarligen,
saa længe de leve, dog med neden anførte Indskrænkning:
For de kvindelige Personer bortfalder Livrenten, naar de efter denne Dag
indgaa Ægteskab.
Livrenterne forfalde første Gang til Udbetaling for et halvt Aar den efter
min Død først indtrædende II. Juni eller il. Decbr. Omslagstermin.
De Livrenter, som forfalde til Betaling, medens mit Bo er under Skifte-
behandling, ønskes de paagjældende udbetalte efterhaauden, da flere af dem ikke
godt kunne undvære den dem tiltænkte Hjælp indtil efter Boets Slutning.
§ s. Af Renterne af den Formue, som indbetales til Kjøbenhavns Universitet,
oprettes for Studenter ved dette Universitet to Stipendier, hvert paa to hundrede
(■JOO) Kroner om Aaret. Om disse Stipendier skulle følgende Bestemmelser gjælde:
1.	Studenter af min Slægt, hvorved forstaas Afkom af mine Søskende,
af mine Forældres Søskende og af mine Bedsteforældres Søskende, foretrækkes
for andre Studenter. Naar flere Studenter af min Slægt paa engang søge om
et af Stipendierne, foretrækkes Slægtninge af første Sidelinie for dem af anden
Sidelinie og disse igjen for dem af tredje Sidelinie. Blandt flere Slægtninge af
samme Sidelinie have Agnater, der altsaa ere Studenter af Familienavnet Scheel,
Fortrin for Kognater, dog at mine Søskendes Børnebørn (Afkom i andet Led)
nyde, om de end ere Kognater, Agnaters Ret.
2.	Naar ingen Student af min Slægt søger om et ledigt Stipendium, kan
det tildeles en anden Student, som da kan beholde Stipendiet i den fastsatte
Tid, om der end imidlertid melder sig Studenter af min Slægt.
3.	Søges et Stipendium samtidigen af flere Studenter, som efter de fore-
staaende Regler ere lige berettigede til samme, ses der ved Uddelingen paa de
ansøgendes Duelighed og Trang. Nærhed i Slægtskabets Grad kommer ikke i
Betragtning.
4.	Stipendiaten har hver Gang, naar Stipendiet skal udbetales, at oplyse,
at han med Flid fortsætter sine Studeringer. I modsat Fald mister han Stipendiet
for den Gang, og for fortsat Uflid kan det ganske fratages ham.
5.	Stipendiet kan nydes i + Aar; dog beholder den Stipendiat, som ved
Embedsexamen eller paa anden Maade har endt sine Universitetsstudier, ikke
Stipendiet længere end i den første Udbetalingstermin derefter, om han end ikke
dermed har oppebaaret det i 4 Aar.
6.	Forlader Stipendiaten Universitetet eller viser et slet Forhold, da
mister han Stipendiet og kan ikke oppebære mere af samme, end han allerede
har faaet udbetalt.
7.	Stipendierne bortgives af den Myndighed ved Universitetet, som i
Almindelighed bortgiver de akademiske Stipendier. Denne Myndighed bedømmer
tillige, om Stipendiet bør ophøre eller mistes, og bestemmer, til hvilke Tider
Stipendierne skulle udbetales.
§ 9. Af Renterne af den Formue, som indbetales til Frederiks Universi-
tetet i Christiania, oprettes for Studenter ved dette Universitet to Stipendier,
hvert paa to hundrede (200) Kroner om Aaret. Om disse Stipendier skulle
samtlige de i § 8 anførte Bestemmelser gjælde.
§ 10. De Kjøbenhavns Universitet paalagte Livrenter blive at udbetale
hied deres fulde Beløb, førend noget Stipendium efter § H kan udredes, og lige^
ledes blive de Christiania Universitet paalagte Livrenter at udbetale med deres
fulde Beløb, førend noget Stipendium efter § 9 kan udredes.
Universitet! Aarbog.	115
906
Universitetet 1879—1880.
Blive Renterne af den til Kjøbenhavns eller Christianias Universiteter
indbetalte Formue ikke tilstrækkelige til Udredelsen af de hvert Universitet især
paalagte Livrenter, da blive disse forholdsvis at nedsætte. Kunne vel ommeldte
Livrenter, men ikke tillige Stipendierne efter §§ s eller (J udredes af Renterne,
da blive Stipendierne, naar de dog mindst kunne blive et hundrede (100) Kroner
aarlig, at nedsætte til det overskydende af Renterne, indtil de ved Afgang i
Livrenterne kunne udbetales med deres fulde Beløb.
§ 11. Af de overskydende Renter af den til Universiteterne i Kjøbenhavn
og Christiania indbetalte Formue, efter at Livrenterne efter § 7 og saadanne,
som jeg senere muligen maatte bestemme, samt Stipendierne efter §§ S og 9
ere afholdte, og af de Renter, der blive ledige, efterhaanden som Livrenter bort-
falde, oprettes Legatportioner paa tre hundrede (300) Kroner aarlig.
§ 12. De i foregaaende § ommeldte Legatportioner tildeles, med de i §§
19 og 20 nævnte Undtagelser. Personer af min Slægt og især værdige Trængende
af denne.
Ved Slægtninge forstaas mine Søskende og deres ægte Afkom, mine For-
ældres Søskendes ægte Afkom og mine Bedsteforældres Søskendes ægte Afkom,
altsaa Beslægtede af første, anden og tredje Sidelinie.
Mine Slægtninge lindes angivne i en af mig i Aaret 1870 udgivet Stam-
tavle over min Familie.
§ 13. Beslægtede af første Sidelinie skulle foretrækkes for dem af anden
Sidelinie og disse igjen for Beslægtede af tredje Sidelinie. I hver Sidelinie
skulle atter agnatiske Slægtninge (altsaa Beslægtede af Familienavnet Scheel)
have Fortrin for kognatiske Slægtninge, dog at mine Søskendes Børn og Børne-
børn (o: Afkom i første og andet Led) og min afdøde Fætter Hans Jacob
Scheels Børnebørn nyde, om de end ere Kognater, Agnaters Ret. Saaledes
fremkomme 6 Klasser af Beslægtede, nemlig:
]. Agnater af første Sidelinie og de Kognater, som i denne Sidelinie nyde
Agnaters Ret,
2.	de ovrige Kognater af første Sidelinie,
3.	Agnater af anden Sidelinie og de Kognater, der i denne Sidelinie nyde
Agnaters Ret,
4.	de øvrige Kognater af anden Sidelinie,
5.	Agnater af tredje Sidelinie og
fi. Kognater af tredje Sidelinie.
Af disse Klasser har med den i § 15 nævnte Indskrænkning enhver fore-
gaaende et saadant Fortrin for de efterfølgende, at en ledig Legatportion ikke
kan tildeles nogen, som hører til en efterfølgende Klasse, naar den samtidigen
søges af nogen Slægtning af en foregaaende Klasse. Derimod behøver den
Slægtning, hvem en Legatportion lovligen er tildelt, ikke igjen at afstaa den,
fordi der senere melder sig Beslægtede af en foregaaende Klasse.
Ingen kan paa engang nyde flere Legatportioner. De Slægtninge, hvem
Livrenter ere tillagte, ere derimod ikke udelukkede fra at søge Legatportioner.
§ 14. Trang er ikke en Betingelse for Slægtninges Adgang til en ledig
Legatportion. Men søges en saadan af flere til samme Klasse hørende Slægt-
ninge, tages ved Yalget Hensyn til Trang og Værdighed. Nærhed i Slægtskabs-
grad kommer ikke i Betragtning.
§ 15. Unge Mennesker under 18Aar, som befindes ikke at være trængende,
navnlig naar deres Forældre eller den af disse, gjennem hvem de ere beslægtede
med mig, lever og er i Stand til aldeles sorgfrit at sørge for deres Opdragelse,
kunne forbigaas, saafremt en ledig Legatportion samtidig søges af ældre Slægt-
ninge, henhørende til samme Klasse som de eller endog til den følgende Klasse.
Men ere de trængende, da kunne de efter Trangens Størrelse foretrækkes for
ældre Slægtninge, om disse end henhøre til samme Klasse.
§ 16. Legatportioner kunne tildeles baade gifte og ugifte Slægtninge.
Men den en kvindelig Slægtning tilstaaede Legatportion bortfalder for hende,
naar, hun derefter indgaar Ægteskab. Ønsker hun at beholde den, maa hun
søge den paa ny.
§ 17. Til de Legatportioner, som oprettes af den til Kjøbenhavns Uni-
Legat- og Stipendievæsen.
907
versitet indbetalte Formue, have de Beslægtede, der have deres Hjem i noget
af de til det danske Monarki hørende Lande, fortrinlig Adgang, til hvilken Klasse
af Beslægtede de end maatte henhøre, fremfor mine Beslægtede, der have
hjemme i Norge, hvorimod disse have Fortrin fremfor danske Beslægtede til at
nyde de Legatportioner, som oprettes af den til Universitetet i Christiania ind-
betalte Formue. Kun naar der til en ledig Legatportion slet ikke melder sig
nogen Slægtning fra det vedkommende Land, kunne Beslægtede fra det andet
Land komme i Betragtning. Den Slægtning, som i Følge heraf har faaet en
Legatportion fra det Land, hvor han eller hun ikke har sit Hjem, behøver ikke
at afstaa den, fordi der senere melder sig Slægtninge fra det Land, hvor Legat-
portionen uddeles. Slægtninge, som bo i Udlandet, henregnes til de danske eller
til de norske Slægtninge, eftersom de, hvis de tidligere have boet i Danmark
eller Norge, have haft senest Hjem i hint eller i dette Land. Have de ikke selv
boet i noget af disse Lande, ses paa, om den dem nærmeste af de Ascendenter,
gjennem hvilke de ere beslægtede med mig, og som have boet i Danmark eller
Norge, har senest haft fast Bolig i hint eller dette Land.
§ 18. Legatportioner, som gives yngre Beslægtede, hvis Udsigter i Livet
endnu ere uvisse, bør i Almindelighed tilstaas under passende Betingelse eller
for en vis Tid, saasom paa visse Aar, men kunne, naar en saadan af Bestyrelsen
tilføjet Betingelse for Ophør indtræder eller Tiden udløber, efter Omstændighederne
indrømmes paa ny, og det skal i omhandlede Tilfælde bero paa Bestyrelsens
Skjøn, om Legatpladsen skal betragtes som ledig og bekjendtgjores som saadan,
eller ikke. Ellers kan den, der har faaet en Legatportion, ordentligvis, dog med
den i § 16 nævnte Indskrænkning, beholde den sin Livs Tid. Imidlertid kan
den fratages en saadan Person, naar hos samme aldeles ingen Trang til Hjælp
er tilstede og Legatportionen søges af nogen anden, som i øvrigt er lige beret-
tiget eller bedre berettiget til at nyde godt af min Stiftelse og findes at være
virkelig trængende.
§ 19. Naar efter saadanne Bekjendtgjørelser, som ommeldes i § 22,
aldeles ingen melder sig af mine Slægtninge til en ledig Legatportion, kan den
bortgives til en Enke efter en Embedsmand, og fortrinsvis en saadan, der har
været ansat i Undervisniiigsvæsenets Tjeneste, eller en slig afdød Embedsmands
ugifte Datter, naar hun tillige har mistet sin Moder og er over 40 Aar gammel.
Ved Valget ses paa Trang og Værdighed. Legatportionen mistes, naar Enken
eller Pigen indgaar Ægteskab, eller deres Formuesforfatning i saa mærkelig
Grad forbedres, at de aldeles ikke længere kunne anses som trængende til
Understøttelsen, og ligeledes skal den fra først paafølgende Udbetalingstermin
afstaas, naar den søges af nogen Trængende af mine Beslægtede.
§ 20. Den første, ellevte, en og tyvende og fremdeles hver tiende Legat-
portion, som kan oprettes af den til Kjøbenhavns Universitet indbetalte Formue,
tildeles Enker efter dette Universitets Lærere eller saadanne afdøde Læreres
ugifte Døttre, og ligeledes tildeles den første, den ellevte, en og tyvende og
fremdeles hver tiende Legatportion, der kan oprettes af den til Universitetet i
Christiania indbetalte Formue, Enker efter Lærere ved sidst nævnte Universitet
eller saadanne afdøde Læreres ugifte Døttre. Legatportionen mistes, naar den
Enke eller Pige, som har faaet samme, derefter gifter sig. Om i øvrigt nogen
Betingelse for at erholde eller beholde disse Legatportioner skal tilføjes, beror
paa den Myndighed, der udnævner til samme.
§ 21. De i §§ 11 — 20 omhandlede Legatportioner bortgives i Danmark af
Konsistorium ved Kjøbenhavns Universitet og i Norge af Frederik Universitetets
akademiske Kollegium. Disse Myndigheder afgjøre ligeledes endeligen, om nogen
overensstemmende med §§ 18 eller 19 skal fratræde en tildelt Legatportion.
§ 22. Naar en Legatportion for mine Beslægtede bliver ledig, foranstaltes
en Indkaldelse af de Slægtninge, der ville søge samme, med passende Varsel
indført tre Gange efter hverandre i en eller to af de henholdsvis i Kjøbenhavn
eller Christiania udkommende Tidender, hvori Bekjendtgjørelser for det offentlige
pleje at indrykkes. Melder sig ingen Slægtning efter saadan Indkaldelse, da
bliver en lignende Indkaldelse at indføre, for Legatportioner i Danmark i de
norske Tidender og for Legatportioner i Norge i de danske Tidender.
115*
908
Universitetet 1879—1880.
Til Legatportione efter §§19 og 20 sker ligeledes Indkaldelse ved Be-
kjendtgjørelse i de offentlige Tidender.
§ 23. Naar paa Grund af Rentefodens Nedsættelse eller andre særegne
Omstændigheder Stipendierne efter §§ 8 og 9 og de efter §§ 11 og følgende
oprettede Legatportioner ikke længere kunne udbetales med deres fulde Beløb,
skulle den eller de først ledig blivende af disse Legatportioner inddrages, indtil
de tilbage blivende Legatportioner tillige med Stipendierne igjen kunne forøges
til deres fulde Beløb. Stipendierne blive i saa Fald at foroge til dette Beløb
fremfor Legatportionerne. De i § 20 nævnte Legatportioner inddrages dog kun
efter deres Tal i Rækken. Saaledes bliver til Exempel den ellevte Lepatportion,
naar den bliver ledig, ikkun da at inddrage, hvis elleve Legatportioner ikke
længere kunne udredes med fuldt Beløb.
§ 24. Hvad der efter Udbetalingen af Livrenter, Stipendier, fulde Legat-
portioner og Udgifter ved Bestyrelsen (jfr. § 29) bliver tilovers af de aarlige
Renter af den til Universiteterne i Kjøbenhavn og Christiania indbetalte Formue,
oplægges paa hvert Sted til Kapitalernes Forøgelse, indtil en ny Legatportion
kan oprettes, og saa fremdeles.
§ 25. Livrenter og Legatportioner udbetales mindst to Gange aarligen og
da hver Gang med det halve, eller oftere efter Bestyrelsens Bestemmelse.
§ 26. Naar Livrente, Stipendium eller Legatportion bortfalder for nogen
imellem to Udbetalingsterminer ved Dødsfald eller Giftermaal, anses en forholds-
vis Del af Understøttelsen erhvervet indtil Dødsdagen eller Bryllupsdagen. Den
øvrige Del indtil næste Udbetalingstermin behandles efter Regelen i § 24.
§ 27. En Livrente, et Stipendium og en Legatportion, der ikke er hævet i
et helt Aar, betragtes som ledig. Dog naar den, som paa saadan Maade mister
en Livrente, senere melder sig, kan han (hun) igjen for Fremtiden oppebære
samme, saa snart dertil haves Penge til Raadighed i Indtægterne.
§ 28. I Livrenter, Stipendier og Legatportioner maa ingen Sinde gjøres
Arrest, Beslag eller Indførsel. De udbetales de vedkommende til fri Raadighed
imod deres Kvittering; dog betales Legatportioner for umyndige til deres Værger.
En Anvisning paa Understøttelsen eller Fuldmagt til at hæve samme gjælder
kun for den nærmest forestaaende Udbetaling
§ 29. Stiftelsernes Formue bestyres af vedkommende Universitetskvæstur.
Den øvrige særlige Bestyrelse af Stiftelserne, saasom med at indkalde Ansøg-
ninger, gjennemgaa disse og gjøre Indstilling til den i § 21 nævnte Myndighed
angaaende Understøttelsernes Bortgivelse, kan af bemeldte Myndighed overdrages
en eller to Professorer eller andre, og til ham eller dem kan da udbetales et
aarligt Honorar af to hundrede (2<)0) Kroner.
Saadant Honorar, Afgift for Formueforvaltningen, for saa vidt slig Afgift
er eller bliver paabudet, og andre nødvendige Udgifter, saasom til Regnskabs-
bøger, Bekjendtgjorelser m. v., afholdes forlods af Stiftelsernes Indtægter.
§ 30. Regnskab for Stiftelserne aflægges paa samme Maade som for ved-
kommende Universitets Legater i Almindelighed.
§31. Skulde imod Formodning nogen af de omhandlede to Stiftelser ikke
kunne komme under Bestyrelse ved vedkommende Universitet, overdrages det
henholdsvis Jusitsministeriet i Danmark og den kongelige Regering i Norge at
foreskrive, hvilken anden Bestyrelse i Kjøbenhavn eller Christiania der skal
træde i Universitetets Sted og have den i § 21 ommeldte Ret. I saa Fald til-
falde for den paagjældende Stiftelses Vedkommende de i § 2'» nævnte Legat-
portioner Enker efter Medlemmerne af den foreskrevne Bestyrelse eller saadanne
afdøde Medlemmers ugifte Døtre. Hvorledes der, naar Bestyrelsen gaar bort fra
Universitetet, skal forholdes med det i § 29 bestemte Honorar og med Regn-
skabet for Stiftelsen, fastsættes af vedkommende Ministerium eller Regerings-
departement, som ogsaa skal være bemyndiget til at anordne de øvrige Lempelser,
der muligen kunne blive nødvendige. Skulde de i §§ 2ft og 29 for Bestyrelsen
af Stiftelserne tiltænkte Fordele efter den foreskrevne nye Bestyrelsesmyndigheds
Beskaffenhed findes ikke at være et passende Vederlag for Bestyrelsen, bestemmer
Legat- og Stipendievæsen.
909
vedkommende Ministerium eller Regeringsdepartement, hvilket andet Vederlag der
skal træde i Stedet.
Schiønnings Legat til Indkjøb af Bøger for trængende studerende.
Fundatsen, der under 26. Novbr. 1879 ad mandatum er forsynet med kgl.
Stadfæstelse, lyder saaledes:
Afdøde Konferensraad, Justitiarius i Viborg Laudsoverret, Niels Leth
Schiønning har ved Testamente af 16. Vaj 1855 og Tillægsbestemmelse af 4.
Novbr. 1857, mider Forventning af allerhøjeste Konfirmation, fastsat, at hans
efterladte Formue skal udgjøre en Fond under Universitetet, bestemt til i sin
Tid, efter visse Fradrag, at oprettes til et Legat, hvis aarlige Renter hovedsagelig
skulle anvendes til Indkjøb af Bøger til trængende studerende til Fortsættelse af
deres Embedsstudier. Af den ved Skifteslntningen den 12. Decbr. 1863 til
Universitetet udlagte Kapital har Legatstifterens Søster. Konventualinde Agnete
Marie Schiønning, i Henhold til Testamentets Bestemmelser for Livs Tid oppebaaret
Renten. Efter at hun den 2. Febr. d. A. er afgaaet ved Døden, har Universi-
tetets Kvæstor i Henhold til Testamentet samt Kirke- og Undervisningsministeriets
Skrivelse af 16. Avgust 1864 af Fonden udbetalt Legatstifterens tvende Broder-
børn, Etatsraad Christian Peter Schiønning og Konventualinde Marie Schiønning,
4000 Kr. hver, med Fradrag af 40/o Arveafgiften, samt indbetalt saa vel bemeldte
Arveafgift som l°/o Afgiften af det Universitetet tilfaldende Beløb til Stadens
Hovedkasse. Efter de af Kvæstor foretagne Dispositioner udgjør den til Legatet
bestemte Kapital 32,600 Kr., anlagt i et Statsgjælds Indskrivningsbevis paa
22,800 Kr. og i jydske Landejendoms Kreditforenings Obligationer af 1. Serie
til Beløb 9800 Kr. Da Legatet saaledes nu kan træde i Kraft, har Konsistorium
til nærmere Udførelse af de i Testamentet trufne Bestemmelser forfattet følgende
Fundats for samme;
1.	Legatet kaldes »Schiønnings Legat til Indkjøb af Bøger for trængende
studerende«. Det bestyres som en for sig staaende, selvstændig Formue,
men for øvrigt paa samme Maade som Kjøbenhavns Universitets øvrige
Legatmidler. Af Rentebeløbet lægges hvert Aar 40 Kr. til Legatkapitalen.
Legatets Eforus vælges af Konsistorium.
2.	Med Hensyn til Vedligeholdelsen af Testators Begravelsessted i Etatsraad
Schiønnings Familiebegravelse paa Skibskirkegaarden uden for Kjøbenhavns
Østerport bestemmes i Henhold til Kirke- og Undervisningsministeriets
Skrivelse af 15. Febr. 1865 følgende: Saa længe Etatsraad Christian
Peter Schiønning lever, drager han Omsorg for Vedligeholdelsen, mod at
Kvæsturen ved hvert Aars Udgang udbetaler ham de i Testamentet hertil
bestemte 10 Kr. af Legatet, samt mod, at Legatet, i Tilfælde af nødvendige
Reparationsarbejder ved hele Familiebegravelsen, bekoster, hvad der efter
Legatets Efori Skjøn findes at maatte med Hensyn til Testators Begravelses-
sted falde Legatet til Byrde. Efter Etatsraad Christian Peter Schiønnings
Død overtager Legatet den hele Vedligeholdelse og i sin Tid (første
Gang i Marts 1958) Fornyelsen af bemeldte Familiegravsted, mod at en
af Etatsraad Schiønning i Kvæsturen deponeret Kapital paa 400 Kr. i kgl.
4°/o Obligation (Indskrivningsbevis litr. E. fol. 894) tilfalder Legatet til
Forøgelse af dets Kapital.
3.	Den aarlige Rente, efter Fradrag af de under Nr. I og 2 ommeldte Beløb,
anvendes til Understøttelser for studerende lil Indkjøb af Bøger til Fort-
sættelse af deres Embedsstudier. Understøttelserne kunne søges af trængende
studerende ved Kjøbenhavns Universitet af samtlige Fakulteter. Ved Ud-
delingen skal det paases, at den paagjældende forener Duelighed og Flid
med godt Forhold. Tildeling af Understøttelser finder Sted en Gang hvert
■ Aar i Decbr. Termin. Der kan gives den samme Person flere Gange
Understøttelse. Ansøgninger indkaldes af Eforus umiddelbart efter den
aarlige Indskrivning af nye Studenter, ved Opslag paa Universitetet, paa
hvilket Opmærksomheden skal henledes ved Bekjendtgjørelse i Berlingske
910
Universitetet 1879—1880.
Tidende. I Ansøgningerne, der indgives til Eforus, maa opgives Ansøgerens
Studiefag, de Bøger, han ønsker, og Prisen paa disse.
4.	Eforus sender de modtagne Ansøgninger til de paagjældende Fakulteters
Erklæring, og gjør, efter at have modtaget Fakulteternes Erklæringer,
Forslag til Konsistorium om Fordelingen. Konsistorium afgjør, hvem
Understøttelse af Legatet skal tildeles, og fastsætter for hver især Under-
støttelsens Størrelse.
5.	Den Student, hvem Understøttelse er tillagt, foranlediger, efter nærmere
Anvisning af Eforus, de Bøger, som han for det tilstaaede Beløb kan
erholde, indsendte til Eforus tillige med Regning. Eforus udbetaler
Regningen til Sælgeren mod Kvittering, forsyner Bøgerne med Legatets
Stempel og overleverer dem til Modtageren mod Kvittering, idet han betyder
ham, at Bøgerne ikke maa afhændes eller pantsættes, saa længe Modtageren
forbliver ved Universitetet.
(j. Under Forbehold af Regeringens Stadfæstelse kan Konsistorium vedtage
Tillæg til og Ændringer i denne Fundats.
Til Bekræftelse under Universitetets Segl og sædvanlig Underskrift.
Konsistorium den 5. November 1879.
J. N. Madvigs Legat.
Fundatsen, der under 22. Jan. 1880 ad mandatum er forsynet med kgl.
Stadfæstelse, lyder saaledes:
1.	Af det Beløb, som er sammenskudt af Medborgere i Anledning af
Halvhundredeaarsdagen for min Virksomhed som Professor ved Kjøbenhavns
Universitetet d. 17. Novbr. 1879 og indbetalt i Universitetets Kvæstur (10,400
Kr. i kgl. Obligationer og 116 Kr. 50 O. i rede Penge) oprettes et Legat under
Navnet J. N. Madvigs Legat, hvis Midler bestyres af Kvæsturen efter de al-
mindelige Regler for Universitetets Legater.
2.	Konsistorium udnævner en Professor enten af sin egen Midte eller
uden for Konsistorium til at føre Tilsyn med Legatet og besørge Anvendelsen af
dets Renter, som af Kvæsturen udbetales ham efter de neden for givne Bestem-
melser. Denne Eforus aflægger aarlig Regnskabet, som revideres og decideres
ligesom Universitetets øvrige Legatregnskaber.
3.	I de første Aar udbetales kun Renten af 10,00<> Kr. Renten af de
overskydende 4 00 Kr. lægges til det kontant indbetalte Beløb for at frugtbar-
gjøres sammen med dette, indtil det har naaet en saadan Størrelse, at der derfor
kan indkjøbes en kgl. Obligation paa 200 Kr. Fra det Øjeblik, da Legatkapitalen
er voxet til 10,000 Kr. i kgl. Obligationer, udbetales den hele Rente.
4.	Saa længe begge mine Døtre ere i Live, nyder hver af dem Halvdelen
af Renterne. Naar den ene af dem afgaar ved Døden, nyder den overlevende
den hele Rente.
5.	Naar begge mine Døtre ere døde, stilles Renten, med Fradrag af de
sædvanlige Administrations Omkostninger samt 20 Kr. aarlig, der tilfalde Eforus,
til Konsistoriums Raadighed, for efter dets Skjøn uden foregaaende Bekjendt-
gjørelse at anvendes i større eller mindre Beløb, dog ikke under 50 Kr. og
ikke over 200 Kr. paa en Gang, til bedste for Studenter, der forberede sig
til en Embedsexamen eller Magisterkonferens, og som anses for trængende
og værdige til Understøttelse, men efter Forhold og Omstændigheder ikke egne
sig til at opnaa noget af de større Stipendier, der bortgives paa længere
Tid. Uddeling og Regnskabsføring indrettes saaledes, at de i Decbr. Termin
faldende Renter altid holdes til Raadighed til Anvendelse i første Halvdel af
næste Aar.
6.	Bliver der et Aar fra den i forrige Paragraf betegnede Anvendelse et
Beløb af 80 Kr. eller derover tilbage, bortgives det besparede, efter forud
gaaende Bekjendtgjørelse, i en eller flere Lodder, hver paa 8o Kr. af Konsi-
storium til en eller flere fattige og flinke Studenter med første Karakter til Af-
Legat- og Stipendievæsen.
911
gangseiamen fra det nærmest foregaaende Aar, der endnu ikke har kunnet komme
i Betragtning ved Uddelingen af Kommunitetsstipendiet. Er der 2 Lodder at
bortgive, tages der ved den ene særligt Hensyn til en Student, hvis Hjemstavn
er Bornholm, dersom en saadan med de angivne Egenskaber findes mellem An-
søgerne. Mindre Beløb overføres til det følgende Aar til den almindelige An-
vendelse.
7. Forandringer i denne Fundatses §§ 5 og 6 kunne foretages af
Konsistorium alene, naar Beslutningen derom er enstemmig. Stemme kun to
Tredjedele af Konsistoriums tilstede værende Medlemmer for Forandringen, behøves
Kirke- og Undervisningsministeriets Samtykke til dens Gyldighed. Med ringere
Flertal kan ingen Forandring vedtages.
Kjøbenhavn d. 19. Decbr. 1879.
Dr. J. N. Madvig.
— Da det oftere har vist sig, at der mellem de studerende hersker
et meget ufuldstændigt Kjendskab til det (Vissingske Legat, som delvis er et
Familielegat, og til de Slægtskabsgrader, som begrunde Adkomst til Legatet, har
Udgiveren troet, at det kunde være af Interesse her at anføre den paagjældende
Artikel af Fundatsen, som omhandler Familiens Adkomst, samt en Del Oplysninger
om Familien, der ere samlede af Fundatsens Forfatter, Prof. Peder Rosenstand-
Goiske.
Art. //. »Stipendiarii ordinarii af den sal. Testators Familie skal de
Studentere anses at være, som ere Descendenter af dem, der kunde have arvet
en Deel af den Kapital, som tilhører dette Legato, om den ej dertil efter den
sal. Testators Villie skulde anvendes. Saadanne Descendenter ere de. som ned-
stamme af den sal. Testators Halvsødskende paa Fædrene Side (»g af hans
Sødskendebørn paa Mødrene Side.«
De af Prof. Peder Rosenstand Goiske under 13. Juni 1763 samlede Op-
lysninger lyde saaledes:
»Til Underretning for Fremtiden gives om den sal. Testators Familie denne
Oplysning:
Paa Fædrene Side havde den Sal. Testator Halvsødskende: 1) sal. Jens
Wissing, Ejere af Aarhuus Mølle; af hans Descendenter ere nu ingen, uden en
Sønnedatter, sal. Kapitain Wissing s Datter, der er (saavidt jeg veed) ugift.
2) Sal. Hr. Lorentz Wissing, Præst i Sielland. Af hans Datter ere en
Deel Descendenter: een, som har Hr. Ilerfordt i Sengeløse, een, som har Hr.
Christensen i Lolland, een, som har Hr. 'iroj i Norge; maaskee ogsaa endnu flere,
hvis Navne jeg ej veed; men alle de, som kan bevise sig at nedstamme fra
sal. Lorentz Wissing, der ingen Sønner har efterladt sig, ere af den sal.
Testators Familie.
Hans Halvsøstre vare: 1) Conferentsraadinde Benzon; af hendes Descen-
denter ere Hr. Oberstlieutenant Benzon ugift, og en Datter, sal. Justitsraad
Jacobis Enke, som har Børn. 2) sal. Conferentsraad Junges første Frue; af
hende ere ingen Descendenter, uden Hr. Etatsraad Luxdorphs Frue. 3) Schout-
biinachtinde Thomsen; hendes Datter er sal. Justitsraad Fugledes Enke, som haver
Børn; it. Frue Osten, gift med Major von Osten, Commandant et Sted i Norgej
om hun haver Børn, veed jeg ej. Andre Descendenter fra Schoutbiinachtinde
Thomsen end de ommeldte tvende Fruer og deres Børn er nu ej. 4) Frue
912
Universitetet 1879—1880.
Majorinde Schouw; efter hende er en Son, som uden Tvivl er Regimentsqvarteer-
mester, og en Datter Oberstlieutenant eller Major Hofs Enke; saavidt jeg veed,
har ingen af dem Børn.
Sødskendebørn paa Fædrene Side havde den sal. Testator ingen, saa vidt
jeg veed, uden Descendenter af sal. Generalmajor Pfort, Commandant paa Cron-
borg; de ere alle nu, saavidt jeg veed, uddøde.
Paa Mødrene Side havde den sal. Testator Sødskendebørn, nemlig Børn af
hans tvende Morbrødre og trende Mostre. 1) Hans ældste Morbroder M. Hans
Fos har kun efterladt sig en Datter, af hvilken ingen Børn ere. 2) Hans anden
Morbroder M. Niels Fos, Sognepræst paa Føer, havde nogle Børn, af hvilke der
ere en Deel Descendenter, som jeg ej alle kjender. En Søn af ham er Regiments-
feltskjærer Fos i Holsteen; af ham er en Søn i Live, som er hans eneste Barn,
saavidt jeg veed. Af sal. M. Niels Fosses Døttre ere der en Deel Descendenter;
blandt dem Hr. Fos i Gladsaxe, en Kjøbmand Ueining Fos, og vel flere, som jeg
ej veed at nævne.
Den sal. Testators ældste Moster var Karen Fos, gift med sal. Feder
Rosenstand til Hessel; hendes ældste Datter er min Moder Bodil Margrethe Rosen-
stand; den af mine Sødskende, som har Børn, er Maren Goiske, en Enke af sal.
Provst Friedenreich paa Møen, hendes Sønner ere M. Christopher Friedenreich i
Farum og Capitain Mauritz Friedenreich-, hendes Døttre ere: Margrethe, gift med
en Kjøbmand i Stege, Joh. Jensen, som har Børn, Christiana, gift med Hr. Pro-
fessor Wadskjcer, som har Børn, trende ugifte Døttre, Chatrine, Adolphine og
Ingeborg Friedenreich. Sal. Karen Fosses anden Datter var sal. Kirstine Malene
Rosenstand, gift med Hr. Haverslev, Præst i Rødding tilsidst; efter hende er en
Søn, Hr. Peder Rosenstand 1 laver slev, som har Børn og er Præst i sin Faders
Kald Rødding udi Viborg Stift. Af ovenmeldte 'sal. Kirstine Maleue Rosenstands
Børn i sit første Egteskab med sal. Hr. Hans Lund, ogsaa Præst i Rødding,
lever ingen uden Mette Marie Lund, Enke af sal. Seier Gronfeldt i Ebeltoft;
hun har Børn. Min Mormoder havde ogsaa en Søn M. Toger Rosenstand, men
af ham ere nu ingen Descendenter.
Den sal. Testators anden Moster var Drude Fos, gift med sal. Cancelli-
raad Peder 13 enzon til Havnøe; af hendes Descendenter ere nu ingen, uden maaske
en Lieutenant Benzon, jeg veed ej, om han endnu lever, ej heller om han
har Børn.
Den sal. Testastors tredie Moster var sal. Soster Fos, gift med sal. Raad-
mand Christopher Hemmer i Aalborg; af hende er ingen Descendenter, som have
Børn uden Hr. Hans de Hemmer, Provst i Sønder Herred, Sognepræst til Lyngby
og Alboge i Aarhuus Stift. Han har mange Børn, og det er een af hans Sønner,
som efter Testamentet skal være een af de første Stipendiarii.
Det er den Opl}sning, som jeg i den Materie kan give. Skjøndt den ej er
fuldstændig, saa kan den dog være efterrettelig; thi alle de, som kan efter Fun-
datsens V Art. ansees som Stipendiarii af Familien, skal nedstamme fra een af
de i denne Efterretning anførte den sal. Testators Slægtninger.«
Legat- og Stipendievæsen.
913
2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for de
enkelte Legater eller nærmere Regler for disse.
Det er i Aarb. f. 1871—73 S. 119—22 meddelt, at Konsistorium i Somme-
ren 1872 udarbejdede et Forslag til Forandringer i Fundatsen for Eicliels Legat.
Paa Grund af Modstand herimod fra Legatets Kurators Side bleve Forhandlin-
gerne imidlertid indtil videre stillede i Bero.
Efter at den tidligere Kurator havde overgivet Kuratelet til sin Son, Skole-
lærer og Kirkesanger Johannes Eichel Lovsen Uldall i Frøslev paa Morsø, gjorde
denne under 10. Marts 1880 Indberetning herom til Konsistorium. Han henstil-
lede derhos til Konsistorium følgende Forslag til Forandring i Fundatsen:
1.	at Legatets Renter kunde deles lige mellem 2 eller 3 studerende af Familien,
hvis disse samtidig skulde melde sig;
2.	at den Bestemmelse, at den studerende kun kunde nyde Legatets Renter
fra sit 18de til det 24de Aar, forandredes saaledes, at den studerende
maatte nyde Legatets Renter i fulde 6 Aar, uden at der toges Hensyn til
Alderen;
3.	at Legatets Renter kunde uddeles til en af Familien, der forberedte sig til
Universitetet, under Betingelse af, at den paagjældende havde bestaaet et vist
Antal af de under en lærd Skole horende Examina, ligesom der ogsaa kunde
fastsættes af Konsistorium et bestemt Beløb aarlig;
4.	at Ikke-Beslægtede kunde nyde godt af Legatets Renter, naar iugen Beslæg-
tede havde Stipendiet; dog kunde der i saa Fald ikke udbetales mere end
400 Kr. om Aaret.
Han androg derhos om, at der maatte tillægges ham et aarligt Vederlag af
50 Kr. for Affattelsen af de i Fundatsen foreskrevne aarlige Indberetninger til
Konsistorium om de i Familien skete Forandringer af Fødte og Døde, samt fore-
spurgte, om der af Legatets Renter kunde tillægges ham Godtgjørelse for Udgif-
ter til en eventuel Rejse til Sønderjylland i Anledning af Legatet.
Efter herom at have indhentet en Erklæring fra Legatets Eforus, Prof.
Holten, tilskrev Konsistorium under 16. Apr. Kurator. Konsistorium fastholdt sit
tidligere Forslag, kun med nogle mindre Forandringer og Tilføjelser, idet det efter
dets Skjøn indeholdt Betingelserne for, at Legatet kunde komme til at virke til
Gavn efter den Hensigt, Fundator havde haft med dets Oprettelse. I den Tid,
der var forløbet siden Legatets Stiftelse i 1818, altsaa 62 Aar, havde der kun
meldt sig 2 Legatnydere, og det havde derfor kunnet voxe fra en Størrelse af
4000 Rd. til nu at udgjore en Kapital af 52,922 Kr. 17 0. Medens Legatstifte-
ren gik ud fra en aarlig Understøttelse af 150 Rd., vilde den aarlige Understøt-
telse nu udgjøre c. 2025 Kr. Ligesom en saadan Understøttelse fjærnede sig
saare langt fra det, Stifteren havde tænkt sig, saaledes var den aldeles uforholds-
mæssig stor efter Formaalet og kunde vække alvorlige Betænkeligheder, fordi
den, i Stedet for at yde en nyttig Hjælp til alvorlige Studiers Fremme, kunde
udsætte det unge Menneske, hvem den tildeltes, for en Række af Fristelser. Kon-
sistorium ansaa disse Betænkeligheder for at være af en saadan Betydning, at
det maatte udtale, at det, hvis det ikke lykkedes at gjennemføre en saadan For-
andring af Fundatsen, at Understøttelsen bragtes ned til en rimelig Størrelse,
Uiiivetcitct« Aarbog.	116
914
Universitetet 1879—1880.
eventuelt vilde tage under Overvejelse, om det længere kunde forsvare at have et
saadant Legat under sit Tilsyn.
Forslaget lyder saaledes i sine Afvigelser fra det i Aarb. f. 1871—73
S. 120—21 aftrykte:
J. Ens lydende med V. i det tidligere Forslag, kun at 20 Rd. var ombyttet med
50 Kr.
II.	som II. i det tidligere Forslag.
III.	1ste og 2det Led lige lydende med Iste og 2det Led i III. i det tidligere
Forslag. I Stedet for 3dje og 4de Led var sat følgende: Efter at Afgiften
til Kvæsturen og Godtgjørelsen til Kurator er fradraget, dannes der saa
mange Portioner paa 800 Kr. om Aaret, som de disponible Renter indeholde.
Overskuddet af Legatets Renter oplægges til Forrentning, indtil det saaledes
fremkomne Overskud af disponible Renter beløber sig til 425 Kr. halvaarlig,
i hvilket Tilfælde der oprettes en ny Portion af den i det foregaaende nævnte
Størrelse, og saa fremdeles.
IV.	1ste Led saa lydende: Fundatsens §5 forandres derhen, at Legatet, naar det
tildeles nogen af de i dens § 3 nævnte Beslægtede, kan oppebæres i 6 Aar,
altsaa i 12 paa hinanden følgende Terminer, naar han i den Tid studerer
ved et Universitet.
I øvrigt lige lydende med IV. i det tidligere Forslag.
Konsistorium henholdt sig ganske til den Motivering af Forslaget, der
fandtes i dets tidligere Skrivelse af 15. Juli 1872, og gjentog blot, at Forslaget
væsentlig gik ud paa, dels at lette Adgangen til Legatet for andre end Testators
Slægtninge, for saa vidt dette kunde ske uden at krænke disses berettigede Inter-
esser, dels at fastsætte det Beløb, hvormed Legatet udbetaltes paa en til Øjemedet
svarende Maade, hvorved tillige opnaaedes Udsigt til Tid efter anden at forøge
Legatets Portioner, en Fordel, der selvfølgelig fortrinsvis vilde komme de Slægt-
ninge, som havde Ret til Legatet, til gode. Forslaget traf paa flere Punkter
sammen med Tanken i de Forslag, Kurator havde fremsat. Hvad imidlertid
særlig Nr. 3 af dennes Forslag angik, bemærkede Konsistorium, at da Legatet
var stiftet til Gunst for dem, der studere ved et Universitet, Kjøbenhavns eller
et andet, vilde en Bestemmelse som den foreslaaede ganske forandre Legatets
Karakter. Det vilde derhos for Konsistorium være vanskeligt at paase, at Legatet
i disse Forhold blev anvendt til Gavn; Bestemmelsen vilde lokke til at lade
ubegavede Drenge søge Undervisning i de lærde Skoler for i ethvert Tilfælde at
nyde denne Del af Legatet i nogle Aar og maaske sættes i Stand til at kræve det
hele Legat for 6 Aar, og den vilde fremkalde en Fremvæxt af daarlige Studenter.
Hvad Godtgjørelsen til Kurator for Afgivelsen af Indberetninger angik,
nærede Konsistorium Betænkelighed ved at tilstaa ham denne som et blivende
Vederlag, indtil en saadan Bestemmelse som under I. foreslaaet, var optaget i
Fundatsen. Derimod ansaa Konsistorium det for rettest at bevilge Godtgjørelsen
for et Aar ad Gangen, og tillagde ham saaledes Vederlaget for 1880 saa vel som
den Rejsegodtgjørelse, hvorom han havde andraget.
I sit Svar af 5. Juli udtalte Kurator, at da Konsistoriums Forslag havde
en efter hans Opfattelse altfor stor Afvigelse fra Legatets Fundats, særlig med
Hensyn til Uddelingen af Legatet til andre uden for Familien, havde han været
Legat- og Stipendievæsen.
915
betænkelig ved i denne Sag at handle paa egen Haand, hvorfor han havde sendt
de betydningsfuldeste Medlemmer af Familien en Afskrift af Forslaget, med An-
modning om at afgive deres Erklæring om samme. De havde imidlertid alle er-
klæret sig utilfredse med Forslagets 2det Punkt, og et af Medlemmerne havde
udtalt, at da Legatet var et Familielegat, hvorpaa Familien satte særdeles Pris,
og for hvilket den var Testator stor Tak skyldig, burde man bevare det uskadt
til Efterkommerne og ikke lade sig det fratage eller i nogen Maade forringe, uden
at man havde gjort den Modstand, man kunde, da man ellers vilde forsynde sig
mod de nu levende og ufødte Slægter. Som Kurator var det ogsaa hans Pligt
at varetage Familiens Interesser, og da disse efter hans Skjon ikke vare til-
strækkelig paaagtede i Konsistoriums Forslag, særlig naar man saa hen til det
2det Punkt i samme, der gik ud paa at lette Adgangen til Legatet for andre
end Testators Slægtninge, kunde han ikke andet end erklære sig bestemt mod
Forslagets 2det og 3dje Punkt. Efter Testators Villie var det jo først, naar
hele Familien var uddød, at andre uden for denne Familie kunde erholde Legatet
(jfr. Fundatsens § 3), og dette var jo langt fra at være Tilfældet, da Fami-
lien var i stærk Fremvæxt. Der vilde meget mere være Grund til at lette
Familien Adgangen til at faa Del i Legatet, især da dens Medlemmer, paa
en enkelt Gren nær, alle vare fattige og ikke i Stand til at afholde Udgifterne
ved at sætte deres Sønner i en lærd Skole. Grunden til, at der i 62 Aar kun
havde meldt sig 2 Legatnydere, maatte væsentlig søges i, at Testators Slægt
bestod af ubemidlede, der paa Grund af Fattigdom ikke havde kunnet opnaa de
Betingelser, der udfordredes til at faa Del i Legatet. Billighed talte formentlig
for, at der snart blev gjort Skridt til, at Legatet bedre end hidtil kunde blive
benyttet af Testators Slægtninge, hvilket vilde blive Tilfældet, dersom Legatets
Renter kunde uddeles allerede under en Drengs Ophold ved en af de lærde Skoler.
Han var enig med Konsistorium i, at Legatet ikke svarede til det Gjemed, Testa-
tor havde haft med Oprettelsen af samme. For mulig ved mundtlig Forhandling
at kunne opnaa en Overenskomst, ansøgte han om, at der af Legatets Renter
maatte udredes Udgifterne til en Rejse til Kjøbenhavn for ham. Kunde Familien
opnaa enkelte Indrømmelser, var han villig til paa flere Punkter at tiltræde Kon-
sistoriums Forslag.
Efter Konsistoriums Opfordring udtalte Eforus sig herom i Skrivelse af 23. Juli.
Den Ulempe ved Legatet, udtalte hau, som havde bevirket, at der fra Universitetets
Side var blevet opstillet Forslag til Forandringer i Fundatsen, var den, at en
Stipendiat, som nu meldte sig til at nyde Legatet, vilde have at hæve et Legat
af over 2000 Kr. om Aaret, en Sum, det vilde være uforsvarligt at stille til et
attenaarigt Menneskes Raadighed i en stor By, hvor det ikke var muligt at have
nøje Tilsyn med hans Vandel. Hvad Konsistorium derfor først og fremmest
maatte vente af Kurator, var en aaben og uforbeholden Tilslutning til denne An-
skuelse, og at der som Følge deraf maatte fastsættes et Maximum for Legatpor-
tionerne ; men dette indeholdtes ikke i Kurators Skrivelse. Det Forslag, denne
indeholdt, om at anvende Legatets Renter til Understøttelse til at underholde
Elever ved de lærde Skoler, for at de senere kunde komme til at nyde Legatet,
stred mod Fundatsen, som bestemte det principielt som Universitetslegat og kun
midlertidig som Familielegat, og man vilde ikke kunne gaa ind derpaa, selv om
116*
916
Universitetet 1879—1880.
Konsistorium formaaede paa en forsvarlig Maade at lede en saadan Anvendelse
af Legatets Renter. Han saa ikke i Kurators Skrivelse noget Tegn til en
virkelig Imødekommen, og da den ikke gav noget som helst Vink om den Basis,
paa hvilken mundtlige Forhandlinger kunde føres, kunde han ikke anbefale at
lade Legatet udrede Omkostningerne ved den omhandlede Rejse.
I Overensstemmelse hermed tilskrev Konsistorium under 3. Avg. Kurator.
— I Universitets Direktionens Skrivelse af 4. Marts 1848 om Udbetalingen
af Oplagspengene fra de lærde Skoler Nr. 4 og 5 — jfr. Lindes Medd. 1849—56
S. 868—69 — hedder det, at et slet Udfald af den filosofiske Examen, saafremt
en Stipendiat strax ved Udløbet af det andet akademiske Halvaar indstiller sig til
denne, vil være til Hinder for Udbetalingen af den endnu resterende Del af Op-
lagspengene, men at de saaledes tilbageholdte Oplagspenge dog først hjemfalde
til Stipendiefonden, saafremt de ikke inden 3 Aars Forløb ere af Konsistorium
paa Grund af særdeles Omstændigheder bevilgede udbetalte til den paagjældende.
I Henhold hertil havde det været Praxis, at enhver, der underkastede sig den
filosofiske Prøve ved Udgangen af det første akademiske Aar og ikke opnaaede
mere end Karakteren tg, maatte ansøge Konsistorium om Pengenes Udbetaling, og
at ligeledes enhver, der, efter første Gang at være rejiceret, senere bestod Prøven,
da maatte ansøge Konsistorium, selv om Prøvens Udfald var blevet nok saa til-
fredsstillende.
I Skrivelse af 3. Juni 1880 udtalte Eforus, Prof. P. Madsen, sig for en
Forandring heri. Saa længe den filosofiske Prøve havde 3 Fag, udbetaltes Pen-
gene uden Ansøgning til dem, der havde opnaaet 3 tg, kun ikke til dem, der
havde 2 tg og 1 mdl, da dette var det absolute Minimum for at have bestaaet
Prøven. Nu var Minimum ganske vist tg, efter at Prøven var blevet indskrænket
til 1 Fag; men dette syntes ikke at berettige til at skrue Fordringerne op til at
forlange Karakteren g. Formentlig vilde tg svare til, hvad man under den gamle
Ordning lod sig nøje med, saa at der under do nu værende Forhold ved »et slet
Udfald« maatte forstaas Rejektion og ikke Karakteren tg. Hvad dernæst de
Stipendiater angik, som vare blevne rejicerede ved Proven første Gang, havde
Konsistorium stadig fulgt den Grundsætning at bevilge Udbetalingen, naar de
inden en rimelig Tid bestode Proven med et anstændigt Resultat. Det vilde der-
for formentlig være den simpleste Fremgangsmaade at give denne Grundsætning
en bestemt Formulering og overdrage Eforus at handle derefter, saa at det kun
var nødvendigt at ansøge Konsistorium, naar Tilfælde af særlig Vanskelighed
forelaa.
Konsistorium har i Henhold hertil under 10. s. M. meddelt Eforus Bemyn-
digelse til, uden derom at gjøre Indstilling, at anvise Oplagspengene til Ud-
betaling, naar Stipendiaten har bestaaet den filosofiske Prove, selv om han kun
har opnaaet Karakteren tg, samt naar Stipendiaten, efter at være blevet rejiceret
ved den filosofiske Prøve, i Løbet af 1 Aar derefter bestaar denne i det mindste
med Karakteren g. Konsistorium har imidlertid tilføjet, at da det ikke herved er
Meningen at tillægge vedkommende Student et Retskrav, er det selvfølgelig Eforus
uforment at henstille Afgjørelsen til Konsistorium, naar Forholdene undtagelsesvis
maatte forekomme ham at frembyde særlige Tvivlsgrunde. I alle Tilfælde, hvor
de oven nævnte Betingelser ikke ere opfyldte, kan Udbetalingen kun finde Sted,
Legat- og Stipendievæsen.
917
hvis Konsistorium efter indgiven Ansøgning finder, at særlige Omstændigheder
tale derfor.
—	Efter Indstilling fra Eforus for det Bingske Legat, har Konsistorium ved
Skrivelse af 27. Febr. 1880 fastsat som Regel for Affattelsen af Legatets Regn-
skab, at det Overskud af Legatets Indtægter, som maatte blive tilbage, efter at
andre fundatsmæssige Udgifter ere afholdte, kan anvendes til bedste for syge
studerende, og at det Beløb, der af bemeldte Overskad ikke maatte blive anvendt
til dette Øjemed i Aarets Lob, opføres som Beholdning for Legatet som Helhed,
hvoraf da følger, at et særligt Regnskab fcr Sygelegatet bliver overflødigt.
—	I Anledning af en Revisionsantegnelse til Hopners Legats Regnskab f.
1879 udtalte Konsistorium i Skrivelse til 1ste Revisionsdepartemeut af 27. Febr.
1880, at det havde fuldstændig Medhold i de gjældende Bestemmelser, at et Beløb
var blevet benyttet til Begravelseshjælp for en Student, og ligeledes, at denne
Hjælp af Eforus var blevet betragtet som fortrinsberettiget i Forhold til de Under-
støttelser, der tildeltes andre Trængende. Derimod havde Anvendelsen af et større
Beløb til disse sidste Understøttelser, end det for Aaret disponible, i og for sig
ikke Hjemmel; men Konsistorium fandt det ubilligt nu at berøve disse Trængende
den Understøttelse, de i en længere Aarrække havde oppebaaret, og som af dem
sikkert betragtedes som faste. For at skatfe formel Hjemmel for denne Over-
skridelse, bemyndigede Konsistorium under s. D. Eforus til at udbetale de Beløb,
som tidligere havde været tillagt saadanne Trængende, fremdeles som hidtil, selv
om Legatets Udgifter for Aaret derved maatte bringes til at overskride Indtægten,
og at dække Overskridelsen af det følgende Aars Indtægt, hvorimod ved fremtidige
Understøttelser det fornødne blev at iagttage, for at saadanne Overskridelser ikke
skulde finde Sted.
3. Særlige Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fun-
datsmæssige Bestemmelser for Legaterne.
Ved Konsistoriums Skrivelse af 4. Decbr. 1879 tillodes det cand. jur. Eller-
mann, der var udnævnt til at nyde det Hurtigkarlske Legat, at oppebære Legatet
i Decbr. Termin s. A., skjøndt han havde forladt Kjøbenhavn d. 3. Sept. s. A.
Ved sammes Skrivelse af 5. s. M. tillodes det, at cand. med. O. Secher,
hvem det Lassonske Rejsestipendium i 1878 var blevet tildelt, og som i Juli
Maaned 1879 vendte tilbage fra Udlandet for at overtage en Ansættelse som Reserve-
læge ved Kommunehospitalet, maatte oppebære Stipendiet i Decbr. Termin s. A.
En Student, der i Sommeren 1879 havde taget Afgangsexamen i mathema-
tisk-naturvidenskabelig Retning, i Januar 18S0 den filosofiske Prove med Karak-
teren tg, og som derefter vilde underkaste sig Tillægsexamen i de sproglige Fag
for at kunne studere Theologi, ansøgte om Udbetaling af den tredje Del af
Oplagspengene. Ved Skrivelse af 3. Marts 1880 bevilgede Konsistorium Ud-
betalingen.
4. De med Universitetet forbundne Kollegier.
Ved Skrivelse af 28. Jan. og 8. Apr. "1880 har Konsistorium meddelt en
Alumnus paa Valkendorfs Kollegium Tilladelse til af Helbreds Hensyn at være fra-
værende fra Kjøbenhavn først i 2 Maaneder og derefter i 12 Uger.
918
Universitetet 1879—1880.
Samme Tilladelse er ved Skrivelse af 6. Febr. 1880 meddelt en anden
Alumnus paa samme Kollegium for et Tidsrum af 5 a 6 Uger.
5. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet.
Som i Aarb. f. 1878 — 79 S. 657 bemærket, blev der paa Finansloven f.
1879—80 bevilget 4000 Kr. til Anskaffelse af Bøger og andre for Universitets-
studiet nødvendige Apparater for trængende studerende, hvilke Understøttelser
uddeltes i Penge af Ministeriet selv. Efter at den første Uddeling — i Portioner
paa 50 Kr. — var foregaaet. tilstillede Ministeriet Konsistorium en Fortegnelse
over de Studenter, hvilke Understøttelserne vare tildelte. I denne Anledning ud-
talte Konsistorium i Skrivelse af 7. Oktbr. 1879 for Ministeriet det Ønske, at
der ved kommende Uddelinger af disse Understøttelser maatte gives Universitetet,
og særlig Fakulteterne, hvert for sit Vedkommende, Lejlighed til at udtale sig
om de foreliggende Ansøgninger, førend Bortgivelsen fandt Sted ved Ministeriet,
idet Konsistorium henviste til Stipendiebestyrelsens Skrivelse af 25. Novbr. 1878
og Konsistoriums Skrivelse af 28. s. M., jfr. Aarb. f. 1878—79 S. 654—57.
Hvad der herved kom i Betragtning, var forst og fremmest Hensynet til, at der
kun hos Fakulteterne fandtes repræsenteret det nøje Kjendskab til den paagjæl-
dende Fagliteratur og til, hvad den studerende trængte til paa det Trin i sit
Studium, paa hvilket han stod, uden hvilken Fordelingen ikke kunde stifte den
tilsigtede Nytte. Ved Siden heraf vilde man regelmæssig hos Fakulteterne kunne
forudsætte et større Personalkjendskab til Ansøgerne end noget andet Sted, et
Kjendskab, hvorpaa en rigtig Fordeling i høj Grad vilde bero. Ved at give
Fakulteterne Lejlighed til at udtale sig om Ansøgningerne, vilde der saaledes
vindes betydningsfulde Bidrag til at naa det i og for sig vanskelige Maal, som
ved Fordelingen af disse Understøttelser maatte tilstræbes. Heldigst vilde det
vistnok være, om Fakulteternes Erklæringer samledes hos Konsistorium for af
dette at indsendes med dets yderligere Erklæring. Der vilde derved kunne opnaas
Betryggelse for, at de forskjellige Fakulteter kom til lige Ret ved Fordelingen.
Denne Lighed beroede, som Stipendiebestyrelsen i den oven nævnte Erklæring
havde udtalt, jo ikke paa et enkelt, simpelt Talforhold, men paa en Række for-
skjellige Hensyn, som maatte afvejes.
Dernæst henledede Konsistorium paa ny Ministeriets Opmærksomhed paa
Nødvendigheden af, at der blev truffet Foranstaltninger til Betryggelse for, at de
tilstaaede Beløb virkelig anvendtes til det Øjemed, i hvilket de vare givne. I
Stipendiebestyrelsens Skrivelse var det omtalt, hvorledes man i saa Henseende gik
til Værks ved de Boglegater, over hvilke Universitetet raadede, og særlig ved
Understøttelser af det Hurtigkarlske Boglegat, hvor den fulgte Fremgangsmaade
fra alle Sider havde vist sig tilfredsstillende. For at undgaa Fristelser for og
Misbrug af de studerende, tilraadede Konsistorium indtrængende, at en Fremgangs-
maade af lignende Art fulgtes af Ministeriet ved de her omspurgte Under-
støttelser.