888
Universitetet 1879—1880.
ventes, at Prisopgaver i nordisk Filologi mere end i de fleste andre Fag vilde
kalde adskillige uden for de akademiske Borgeres Kreds til at tage Del i Pris-
æskningen. efter at Adgangen hertil ved kgl. Resol. 23. Juni 1868 var blevet
aabnet for enhver, der ikke havde opnaaet fast kgl. Ansættelse paa den Tid, da
Opgavernes Besvarelse fandt Sted.
Det filosofiske Fakultet anbefalede (22. Marts) dette Forslag. Det fandt
imidlertid, at der var Grund til at udvide Omfanget af de aarlig fremsatte Pris-
spørgsmaal saaledes, at disse ogsaa kom til at omfatte de andre under Fakultetet
henhørende filologiske Discipliner, i hvilke der for Tiden var normerede Docent-
pladser. Fakultetet var overbevist om, at der baade paa den romanske, tyske og
engelske Filologis Omraade for Tiden fandt et saa stærkt videnskabeligt Liv Sted,
at man ikke burde udelukke dem, der dyrkede disse Fag, fra den Opmuntring og
Tilskyndelse, der laa i Udsættelse af Prisspørgsmaal. Men idet Fakultetet tillige
mente, at der paa Grund af dette Hensyn ikke var Anledning til hvert Aar at
fremsætte et Prisspørgsmaal i hvert af disse Fag, lige saa lidt som dette er Til-
fældet ved den indiske og semitiske Filologi, stillede det følgende Forslag:
»Der skal aarlig udsættes et Prisspørgsmaal, enten i romansk, engelsk eller
i tysk Filologi, saaledes at Valget af de Fag, hvoraf Sporgsmaalene i det enkelte
Aar tages, afgjøres ved Overenskomst mellem vedkommende Docenter«. Begge
Forslag, der af Konsistorium anbefaledes i Skrivelse af 8. Apr. bifaldtes, efter
Ministeriets Forestilling, ved kgl. Resol. 22. s. M.
IV. Akademiske Grader.
Ved kgl. Resol. af 16. Apr. og 18. Juni 1880 blev det tilladt cand. phil.,
Assistent ved Museet for de nordiske Oldsager Sophus Muller og cand. med. &
chir. Victor Bremer at disputere henholdsvis for den filosofiske og den medicin-
ske Doktorgrad, uagtet de til Embedsesamen kun havde opnaaet Karakteren Haud.
ill. lmi. gr. Saa vel Fakulteterne som Konsistorium havde anbefalet disse An-
dragender.
V. Videnskabelige Samlinger og Austalter.
1_ Den "botaniske Have.
Under 5. Maj 1879 androg Docent Warming om, at der maatte søges ud-
virket en Bevilling af 200 Kr. aarlig til Bestridelse af Udgifterne ved den plante-
anatomiske Undervisning. Hidtil havde alle Udgifter hertil været afholdte af den
midlertidige Bevilling litr. b. paa den botaniske Haves Budget (»Til Vedligehol-
delse og Bearbejdelse af de almindelige Samlinger og Undervisningsapparater samt
disses Transport til og fra Universitetet«); men selvfølgelig var der paa anden
Maade Brug for denne Konto, saa at det Tilfælde vilde kunne indtræde, at den et
Aar intet eller næsten intet vilde kunne afse til Undervisningen i Mikroskopi.
Denne var imidlertid af for stor Betydning til, at den kunde taale nogen Afbry-
delse eller væsentlig Indskrænkning, og det var af hele Udviklingsgangen og Nu-
tidens Krav tydeligt, at der i en nær Fremtid vilde blive stillet endnu større
Krav baade til Docentens Tid og til Lokalets Størrelse, Instrumenter osv. Det
Videnskabelige Samlinger.
889
var nemlig for en meget stor Del studerende, der havde praktiske Formaal for
Øje, som benyttede Undervisningen, især Farmacevter og Kemikere, og efter den
Rolle, som Mikroskopet nu spillede og i endnu højere Grad vilde komme til at
spille i det praktiske Liv, turde det anses for sikkert, at et større Antal af saa-
danne aarlig vilde benytte den nævnte Side af Undervisningen. Dernæst vare
ogsaa de rent botaniske Interesser i stadig Fremgang, og Planteanatomi samt
andre botaniske Studier, ved hvilke Mikroskopet spillede en Rolle, vare næsten de >
eneste, der bleve drevne af de yngre i de senere Aar. I en senere Skrivelse af
24. s. M. foreslog han denne Normalsums Størrelse sat til 300 Kr., fordi derved
Anskaffelser af nye Instrumenter i Fremtiden kunde finde Sted i større Omfang.*)
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet anbefalede dette.
I Skrivelse af 7. Juli, hvormed Konsistorium indsendte Andragendet til
Ministeriet, udtalte det, at det fandt dette vel begrundet og derfor varmt an-
befalede det. Hvad Summens Størrelse angik, bemærkede det imidlertid, at det
var af Vigtighed at gjøre en skarp Forskjel mellem saadanne regelmæssige, aar-
lig tilbage vendende Nyanskaffelser, som naturlig afholdtes af et Annuum, og
mere extraordinære Anskaffelser, for hvilke der hver Gang burde søges særskilt
Bevilling, saa meget mere som aarlig besparede Beløb af et Annuum ikke kunde
opsamles til saadanne extraordinære, i Regelen kostbarere Anskaffelser. Konsisto-
rium antog, at et Annuum af 200 Kr. vilde være tilstrækkeligt til Anskaffelser af
den første Art, foruden til Undervisningens andre Udgifter.
Ved Finansloven for 1880—81 blev der til Udgifter i Anledning af den
planteanatomiske Undervisning bevilget 300 Kr. (midlertidig Bevilling litr. d.). Det
til Samlingerne i den botaniske Have hidtil bevilgede Beløb af 450 Kr. blev, efter
at Havens Direktør derom havde gjort Indstilling til Ministeriet, ved samme Fi-
nanslov forhøjet med 350 Kr. til 800 Kr. Begge disse bevilgede Beløb bleve
ved Ministeriets Skrivelse af 30. Apr. 1880 stillede til Raadighed henholdsvis for
Docent Warming og Prof. bot. Didrichsen.
3_ ID et zoologiske USÆuseuLixi.-
Efter at Ministeriet, som i Aarb. f. 1877—78 S. 355 omtalt, havde erklæ-
ret sig villigt til at optage Forslag om Forhøjelse af de Summer, der ere bevil-
gede til Samlingernes Vedligeholdelse og Forøgelse, indgav Museumsraadet under
24. Juli 1879 til Konsistorium de enkelte Afdelingsbestyreres Forslag i saa Hen-
seende.
1. Afdeling. Bestyreren, Prof. Reinhardt, udtalte (8. Sept. 1878), at
han ved forskjellige Lejligheder, f. Ex. i de befalede Aarsberetninger, havde tydet
hen paa Afdelingens ikke heldige Stilling. Det til denne Afdeling svarende første
Inspektorat i det forrige kgl. naturhistoriske Museum var der tillagt et aarligt
Beløb af 700 Kr. til nye Anskaffelser og Vedligeholdelse (deri indbefattet Indkjøb
af Opstillingsglas og Spiritus); men Inspektoratet omfattede den Gang kun de to
første Hvirveldyrklasser, Pattedyr og Fugle. Tillige var den af Prof. Dr. P. W.
Lund skjænkede palæontologiske Samling henlagt til den; men dels blev der først
*) Ved Finansloven for 1879—80 var der under Havens Konto 3 b bevilget extra-
ordinært til Apparater ved de mikroskopiske øvelser 700 Kr.
Universitets Aarbog.	113
890
Universitetet 1879—80.
i 1859 tilvejebragt et Lokale, hvori den kunde opstilles, og det var følgelig først
efter den Tid, at den kunde volde Udgifter, dels faldt disse ikke Afdelingens An-
nuum til Byrde, da det den Gang var Museets da værende Direktion muligt ved
betydelige Tilskud aarlig at forøge Inspektoratets regulære Indtægt. Efter det
kgl. naturhistoriske Museums Overgang til Universitetet ved L. 29. Decbr. 1862
og efter den siden Indflytningen i den nye Museumsbygning i 1871 fastsatte
Ordning af Universitetets zoologiske Museum var det den første Afdeling tillagte
aarlige Beløb nu 1100 Kr.; men samtidig var Afdelingens Omfang forøget med
to Dyreklasser, Krybdyr og Padder, som foraarsagede betydelig Udgift alene til
Spiritus og Opstillingsglas, og der var stillet vidt gaaende Fordringer til Udvik-
lingen af dansk-favnistiske Samlinger. Fremdeles havde Afdelingen overtaget visse
Udgifter, som den ikke tidligere maatte bære, nemlig Anskaffelsen af de til Gjen-
standenes Præparation*) og Opstilling nødvendige Rekvisiter (Hor og Hamp, Jærn-
og Messingtraad, Stativer, Værktøj o. a. d.)
Det vilde derfor vist ikke kunne siges, at den Forøgelse i Indtægt, som Af-
delingen opnaaede 1871, svarede ret vel til dens meget udvidede Omfang og dens
forøgede Byrder, eller at Afdelingens Annuum nu stod i et ganske passende Forhold
til Pengenes forringede Værdi og til det stigende Krav, som Videnskaben og Stu-
diet stiller. Men den omtalte Forøgelse vilde formentlig heller ikke kunne siges
at staa i Forhold til den, som ved samme Lejlighed tilflød andre Afdelinger ;
exempelvis kunde nævnes, at ved den nye Organisation udvidedes ogsaa tredje
Afdelings Omraade (dog kun med Krebsdyrenes Klasse), men tillige forøgedes
dens tidligere Annuum 4<)0 Kr. til 760 Kr., og der tilstodes den en Sum af
1000 Kr. aarlig til Medhjælp af forskjellig Art, foruden at der ansattes en fast
Konservator med 400 Kr. i Lønning.
De aarlige Indberetninger vidnede om, hvorledes første Afdeling benyttedes
saa vel af de forskjelligste Slags studerende som af Publikum i Almindelighed.
Det vilde formentlig let ses, at baade paa Grund heraf og paa Grund af den Ud-
videlse, som Afdelingens Samlinger havde modtaget, blev saa vel Tilsynet med den
som Vedligeholdelsen af den under de i saa mange Henseender forandrede Forhold
stedse kostbarere; Trangen til forøget Hjælp blev derfor stedse føleligere, og det
blev stedse mindre, hvad der kunde anvendes til Samlingernes Forøgelse. Som
Bevis paa, at Bestyreren selv havde folt den forøgede Byrde, anførte han, at han
for halvandet Aar siden opgav sin Lærervirksomhed ved den polytekniske Lære-
anstalt, fordi han folte, at hans Museumsgjerning ikke længer levnede ham Tid
til at varetage den.
Han anbefalede sluttelig en Forøgelse af Afdelingens aarlige Indtægt med
1000 Kr., som det tillodes Bestyreren at raade over til forskjel lige Ojemed efter
bedste Skjøn. Selv ved en slig Forøgelse vilde Afdelingen, skjønt den i Følge
*) Med Hensyn hertil oplyste Bestyreren, at „Præparation" var noget højst forskjel-
ligt og krævede ganske forskjellig Tid og Udgift i et Museums forskjellige Afdelin-
ger. Medens „Præparationen" af 8 -10,000 Insekter aarlig knnde haves for 400
Kr. og knnde besørges af en Mand som en lille Bibeskæftigelse, idet han i øv-
rigt ernærede sig ved en ganske anden Virksomhed, vilde f. Ex. 100 Skeletter,
om det kun var af middelstore Dyr, næppe kunde gjøres færdig aarlig af en enkelt
Mand, selv om han kunde anvende hele Døgnets Arbejdstid udelukkende til denne
Gjerning.
Videnskabelige Samlinger.
891
sin Natur maatte medføre sammenligningsvis større uundgaaelige Udgifter, dog
kun foraarsage en aarlig Udgift af 2786 Kr. 66 O., beregnet paa den i Ministe-
riets Skrivelse af 5. Juli 1878 valgte Maade, medens der til Fordel for den ento-
mologiske Afdeling, efter en lignende Beregning, anvendtes aarlig 2918 Kr. 67 O.;
thi saaledes var det til denne Afdeling nu aarlig medgaaende Beløb, naar man
medtog den faste Konservators Lønning, som for denne Afdelings Vedkommende
ikke var omtalt i Ministeriets Skrivelse.
2den Afdeling. I sin Erklæring af 18. Jan. 1879 udtalte Bestyreren,
Etatsr. Steenstrup, at Afdelingen savnede Penge til at kunne lade præparere
Fiskeskeletter og til at lade udstoppe de Skind af Hajer, Rokker og andre (større)
Fisk, som nu laa og ventede paa at komme til Anvendelse og Nytte (jfr. Afdelin-
gens Aarsbei^tning for 1875 og 76).
At præparere gode Fiskeskeletter var ikke en aldeles let Sag, og det
kunde følgelig heller ikke udføres billig. Skulde imidlertid Afdelingens føle-
ligere Mangel i denne Retning ventes afhjulpet inden et ikke altfor langt Tids-
rum, kunde det Antal af Fiskeskeletter, der om Aaret maatte bringes til Veje,
ikke ret vel anslaas til ringere end 25 — 30 Skeletter, og disse vilde efter de nu
værende Priser ikke kunde haves præparerede for en mindre Sum end 500 -600
Kroner, allermindst *).
Afdelingen manglede dernæst Penge til at kunne anskalfe Glas af storre
Dimensioner (særlig til Fiskesamlingens Opstilling) og til at kunne benytte de
mange fortrinlige Lejligheder, som Udlandets Etablissementer (f. Ex. Statione
Zoologica i Neapel, Museum-Godefroy i Hamburg) nu tilbøde til Anskaffelse ved
Kjøb af saadanne Fiskeformer eller lavere Dyreformer, som fattedes i Museet,
men burde lindes i dette, — hvilke Lejligheder man under de nu værende Forhold
maatte lade aldeles ubenyttede. Han bemærkede udtrykkelig, at herved slet ikke
tænktes paa de Tilfælde, i hvilke baade store og udmærkede, i særlige Retninger
anlagte Samlinger bleve tilbudte eller stillede til Salg (f. Ex. Hyrtl's Fiskeskelet-
samling, Bleeker's Fiske i Spiritus, Schultz'es fossile Crinoideer, Reus's Foramini-
ferer); thi slige Erhvervelser vilde jo desto værre ligge uden for Mulighedens
Grænser for vort Museum, saa længe det ikke i Almindelighed erkjendtes, at de
paa slige kostbarere Kjøb anvendte større Summer i Virkeligheden vare vel an-
vendte og i Tidens Løb viste sig forbundne med store Besparelser, og saa længe
som saadanne Erhvervelser, om end ikke muliggjordes, saa i alt Fald lettedes ved
et fortløbende — i det mindste for et vist Tidsrum fortløbende — Budget for
Museets Samlinger, et Budgetforhold, der f. Ex. ved Museerne i Christiania gjen-
tagne Gange havde ført til saa overordentlige Fordele.
Han foreslog da, at den Sum, som Afdelingen aarlig hidtil havde kunnet
anvende til Præparations og Opstillings Arbejder forøgedes med 500 —600 Kroner
og dens Annuum til Anskaffelse af Gjenstande med 600 Kroner, hvilke Bevillinger
selvfølgelig godt kunde være blot midlertidige, f. Ex. paa fem Aar. Efter dette
Tidsrum vilde det da vise sig, hvilket Udbytte for Museet de havde bragt og,
*) Et nu i Museets Besiddelse værende Skelet af en middelstor Fisk (Alosa), hvis
Skelettering rigtignok var ualmindelig tidsrøvende og vanskelig, kostede i sin Tid
(for 20—30 Aar siden) det af Prof. Eschricht bestyrede Museum 70 Rd., og vilde
efter Prof. Retzius's Erklæring ikke været for dyrt betalt med 100 Rd.
113*
892
Universitetet 1879—1880.
hvorvidt der maatte være Anledning til at bevilge dem fremdeles i flere eller
færre Aar.
Saa kjærkomment og vigtigt det end vilde være Afdelingen, om de oven
nævnte Savn kunde paa den foreslaaede Maade afhjælpes, saa var der dog endnu
en tredje Retning, hvori det var langt vigtigere, at Afdelingens og efter hans An-
skuelse tillige Museets Tarv blev fremhjulpet snarest muligt, nemlig med Hensyn
til den aldeles uundværlige, hidtil hafte, men ved Ministeriets Skrivelse af 5. Juli
bortskaarne Assistance »til Arbejder inden for den konkologiske Afdeling«, saa-
ledes som det altid havde været udtrykt paa Budgettet.
I Bestyrerens foregaaende Betænkning*) var det udviklet udforlig, hvorfor
Fortsættelsen af Arbejderne i den konkologiske Afdeling, o: i Bløddyrsamlingens
forskjellige Klasser, var en uafviselig Nødvendighed, og det var derfor formentlig
unyttigt og overflødigt atter at gjenoptage det derom for nylig sagte **).
Men da det i Følge den Fremstilling, som Ministeriet i sin oven nævnte
Skrivelse gav af de Hensyn, der havde ledet det til at tage hin i Afdelingens Ve
og Vel saa dybt indgribende Resolution, formentlig var umiskjendeligt, at der til
Grund for Ministeriets Opfattelse af den fremhævede, relative Størrelse af de
Medhjælpsmidler af forskjellig Art, hvilke hver af Museets tre Afdelinger havde
til Raadighed, og lige saa af de tre Afdelingers gjensidige Stilling i Museet, havde
ligget flere Misforstaaelser og Urigtigheder, turde han ikke undlade at oplyse og
berigtige nogle af disse, saa meget mindre, som Fremstillingen ikke godt kunde
opfattes anderledes, end at anden Afdeling baade i det hele maatte anses for at
være vel udstyret med Medhjælpsmidler, og i det mindste relativt over for de to
andre Afdelinger maatte anses at være dette.
Med Hensyn til den i Ministeriets Skrivelse paa de fra Kvæsturen givne,
»budgetmæssige« Oplysninger støttede Sammenligning og Afvejning af de Afdelin-
gerne tilstaaede Assistancemidler, bemærkede han saaledes følgende:
a. Af Ministeriets Skrivelses Indhold eller Fremstilling kunde det ikke ses,
og der var derfor formodentlig heller ikke taget Hensyn til, at den »faste Kon-
servator«, hvormed her anden Afdeling optraadte, delte sin Tid mellem denne og
»Forelæsnings- og Studiesamlingen«. Den Sum 1,728 Kr., der efter Kvæsturens
Opgjørelse hidtil havde staaet til Raadighed for anden Afdeling i dette øjemed,
*) Univ. Aarb. 1877—78. S. 345 ff.
**) Af dette mindede han derfor her — og med fuld Betoning paa Grund af yderligere
praktisk Erfaring — kun om dette ene Forhold ved denne saa omfangsrige og
værdifulde samt hidtil saa jævnlig benyttede, men ikke til egentlig Etikettering
naaede Samling, at Afdelingens Tilsyn og Ansvar havende Bestyrer i Virkeligheden
kun derved, at han holdt Konkyliesamlingens Skabe og Skuffer helt lukkede for
alle og enhver, vilde være i Stand til nogenlunde at sikre sig, at ikke noget af den
urettelig fjærnedes eller bragtes i Uorden, eller i en anden Orden. Til at forebygge
slige Ulemper — og det maatte erindres, at allerede det, at en af en Skuffe udtaget
Gjenstand ikke blev nedlagt igjen i sin rette Æske eller til sin egen Etikette, kunde
fremkalde store Ulemper og Tab af Tid i det mindste — var det nødvendigt, ikke
blot, at der arbejdedes i den stadig, men tillige stadig af en og samme Medhjælper,
saa at hans Øje under Arbejdet blev fortroligt med alt. Derved blev der i alt Fald
en Mulighed for, at en eventuelt indtraadt Ulempe, hvis den hørte til dem, der
kunde raades Bod paa, i Tide kunde blive afhjulpet.
Videnskabelige Samlinger.
893
burde altsaa under alle Omstændigheder formindskes med det halve eller 864 Kr.
— (Jfr. samtlige fra Studie- og Forelæsningssamlingen indgivne Aarsberetninger).
b.	Det var heller ikke aldeles uvæsentligt, at der urigtig i disse Oplysninger
tillagdes Afdelingen »Hjælp af Portneren«; thi denne havde Afdelingen ikke, og
skulde aldeles ikke have den. bet var netop i Betragtning heraf, for at Afdelin-
gen kunde skaffe sig den mest fornødne Karlehjælp, at dens Assistancesum var
ansat c. 200 Kroner højere, end den ellers vilde have været.
c.	Det kunde af Ministeriets Skrivelse ikke ses umiddelbart, og derfor let
overses, at det kun var den tilfældige Omstændighed, at baade Assistenten og
Konservatoren ved anden Afdeling havde beklædt deres Pladser i en meget lang
Aarrække, der foranledigede, at deres samlede Løn beløb sig til c. 4,000 Kroner.
Var Lonnen blevet opført for alle Afdelingerne —, hvad den vist nok til en rigtig
Sammenligning og Afvejning af denne Art burde have været —, med disse Be-
stillingers Begyndelseslønning, vilde den hele Afdelingen tilstaaede Assistancesum,
deri indbefattet Betaling for to Timers Karlehjælp om Dagen (men ikke de om-
tvistede 1,000 Kroner), kun have beløbet sig til 1,840 Kr., eller med et rundt Tal
til c. 1,850 Kroner. Naturligvis maatte en tilsvarende Reduktion finde Sted i den
for første Afdelings Konservator opførte Lon. Men vilde man overhovedet fore-
tage Optællinger og Afvejninger af den Art mellem Afdelingerne, saa burde til de
for første og tredje Afdeling opførte Summer føjes Begyndelsesgagerne for disses
Bestyrere (Inspektorer), eller dog den langt overvejende Del af disse Gager, og
derved vilde Balancen blive mere end tilvejebragt; thi anden Afdelings Bestyrelse
var fra Museets Side aldeles ulønnet*).
d.	Ved Benyttelsen af en slig Talsammenstilling var imidlertid først og
fremmest den særdeles vigtige Omstændighed at paaagte, at Museets Afdelinger
ikke vare ækvivalente, og af Ministeriets Skrivelse kunde man ikke se, om dette
havde været tilstrækkelig paaagtet i de fra Kvæsturen modtagne Oplysninger.
Museet havde for Tiden 3 »Afdelinger«, men kun 2 (to) »Inspektorater«, et for
Pattedyr, Fugle, Krybdyr (og Padder) og et for Leddyr (Insekter, Edderkopper,
Tusindben og Krebsdyr). Alt det øvrige, d. v. s. alle de Klasser, der ikke ind-
ordnedes under de to »Inspektorater«, tilfaldt det Professor zoologiæ at have Til-
syn med og at administrere; men det var en Selvfølge, at et saa omfattende og
uensartet Afsnit af Museet krævede et større videnskabeligt Personel end noget af
»Inspektoraterne«, dels paa Grund af denne Stoffets mere omfattende og uens-
artede Karakter, dels fordi Professor zoologiæ stod i et andet Forhold til denne
saakaldte Afdeling, end hans Kolleger i Museumsraadet til deres »Inspektorater«.
De havde deres Hovedvirksomhed i og ved disse; han havde sin Hovedvirksomhed
andetsteds og havde ingen Forpligtelse til at beskæftige sig med »Afdelingens«
Detail, hvad der heller ikke vilde være ham muligt uden inden for en meget
snæver Begrænsning.
*) At Professor zoologiæ, som saadan, ogsaa var, og selvfølgelig maatte være, Bestyrer
af Studie- og Forelæsningssamlingen, og at han til Assistance og Præparation af
den ejendommelige Art, som disse Samlinger og Benyttelsen af dem daglig af de
studerende fordrede og maatte fordre, kunde anvende 5—600 Ivr. aarlig, var selvfølge-
lig denne Sag ganske og aldeles uvedkommende.
891
Universitetet 1879—1880.
e. Som en Misforstaaelse, der syntes indlobet i denne Sag, niaatte endnu
følgende berores. Hvis Konsistorium havde anbefalet »at stille de 1,000 Kroner
til Raadighed for dermed at uddanne en yngre Videnskabsmand, som kunde fort-
sætte de tilbage staaende Arbejder i den konkologiske Afdeling« , da havde det i
alt Fald ikke været meget heldigt i at udtrykke Bestyrerens Mening. Denne
havde i sit Indlæg og Betænkning krævet de 1,000 Kroner for at kunne fremme
Arbejderne i den konkologiske Afdeling, og det var en Misforstaaelse, at man
ikke skulde være i Besiddelse af Kræfter, der formaaede at gjøre dette allerede nu.
Dette beroede naturligvis noget paa, hvad Arbejde man til en Begyndelse vilde
kræve af de nye Kræfter; men alt som dette Arbejde blev fremmet, kom den sær-
lige »Uddannelse« med det samme. Det var jo en Selvfolge, at man ikke ventede
eller kunde vente, at den eller de, der under Bestyrerens eller Dr. Liitkens Vej-
ledning sattes i Arbejde, strax eller i Løbet af en meget kort Tid, skulde kunne
udrette just det samme som, eller i visse Retninger lige saa meget som afdode
Dr. Mørch; men var man saa heldig at kunne beholde den eller de dertil valgte
i længere Tid, var der al Grund til at vente, at der i de nu foreliggende Arbejds-
retninger inden for den konkologiske Afdeling vilde naas til at udrette andet og
mere, end det Dr. Mørchs særlige Natur og Begavelse satte ham i Stand til.
Paa en Række af beklagelige Misforstaaelser, mente altsaa Bestyreren, at
Ministeriets Resolution væsentlig hvilede. Den Skade og ligefremme Uret, der
herved var tilføjet saa vel Museet i det hele som særlig 2. Afdeling af dette,
kunde kun oprettes derved, at der gjenbevilgedes Afdelingen fremtidig og indtil
videre et aarligt Beløb af mindst 1000 Kroner til at fremme og fortsætte Arbei-
derne inden for Bloddyrsamlingen. Derimod kunde han paa Afdelingens Vegne
ikke tilraade nogen Bevilling til »at uddanne en yngre Videnskabsmand til at
fortsætte den konkologiske Samlings Ordning« ; thi kunde man ikke give ved-
kommende Udsigt til efter dette korte Aaremaals Udlob at fortsætte i længere
Tid imod et passende aarligt Honorar, kunde Afdelingen heller ikke yde Offentlig-
heden nogen Garanti for, at ikke enten før den Tid eller til den Tid vedkommende
foretrak anden sikrere og bedre lønnet Bestilling eller Ansættelse, og saa godt
som al paa Uddannelsen ofret Arbejde og Tid fra Museets Side være spildt.
Forpligtelserne maatte være gjensidige eller ingen.
Bleve de 1000 Kr. gjenbevilgede, vilde de foreløbig blive anvendte til der-
med at honorere en Medhjælp af to yngre Videnskabsmænd, dels for at bistaa
Bestyreren med den endelige Ordning og Etikettering af den Bloddyrklasse, der i
disse Henseender var mest fremrykket, nemlig Cephalopodernes, dels til Ordnings og
Etiketterings Arbejder i de øvrige Dele af Bloddyrsamlingen, fornemlig de af dem,
der paa en Gang baade vare de mest paatrængende og de for saadanne Kræfter
mest egnede, nemlig de favnistiske og nordiske. I Aarenes Lob, naar det først
nævnte, og mulig nogle andre lignende Arbejder vare afsluttede, vilde det uden
Tvivl, paa Grund af, at mere øvede Kræfter naturligvis burde honoreres højere,
blive nødvendigt at tildele en enkelt den overvejende Del af Summen, eller det
hele, og han vilde da faktisk være Afdelingens Assistent.
Skulde Gjenbevillingen nødvendigvis indskrænkes til et bestemt Aaremaal,
maatte dette efter Pestyrerens Anskuelse, blive et langt, f. Ex. paa 15 eller
20 Aar; men selv da maatte det erindres, at denne Bevillingens Form kun vilde
blive en Maske for en lignende Misforstaaelse, som den, der ogsaa i denne Sag
Videnskabelige Samlinger'.	8(J5
havde fundet Sted, og som han i sit nævnte Indlæg havde berørt, den, at
der i et Museum af et saadant Omfang, som vort, med saa udstrakte, saa realiter
værdifulde og for Videnskaben saa betydningsfulde konkologiske Samlinger, som
vore, nogen Sinde kunde blive fornuftig Tale om, at der ikke behøvede at være
særegen, kyndig og fast Medhjælp ved et saadant Apparat. Selv om man vilde
indskrænke sig til kun at »bevare« Apparatet in statu qvo, selv om man altsaa
vilde opgive at lade Apparatet være virksomt i Videnskabens Tjeneste, være sig
ved fremmede eller Landets egne Kræfter, kunde dog et stadigt, kyndigt og om-
hyggeligt Tilsyn ikke undværes, og anderledes havde vistnok Sagen ikke heller
tidligere været opfattet. Som Bestyrer af Universitetets forrige zoologiske
Museum og som Medlem af Direktionen for det kgl. naturhistoriske Museum, samt
som nu værende Bestyrer af anden Afdeling af det forenede Museum, turde han
i det mindste nedlægge bestemt Indsigelse imod, at der paa noget som helst
Stadium, enten under Forhandlingerne om Foreningen af Museerne eller under de
forskjellige Forhandlinger om Budgettet, om Lønnings- eller Medhjælpssummerne
inden eller uden for Museumsraadet, var fremkommet nogen Antydning om, at den
til de konkologiske Arbejders Fremme ved Museet anbefalede eller tilstaaede Sum
af IdOO Kroner aarlig betragtedes som et extraordinært, kun for et vist Tidsrum
eller kun midlertidig indrømmet Tilskud, eller de Arbejder, der skulde fremmes
for dem, som værende kun af en forbigaaende Natur, eller som Arbejder af en
saadan Natur, at der ikke maatte være fuldt op af dem til en saa ringe aarlig
Sum, saa længe som Museet virkelig var til. Heller ikke i de for den kon-
kologiske Afdeling aarlig indgivne Indberetninger vilde der findes Udtalelser, livor-
paa en saadan Opfattelse kunde støttes, og lige saa lidt vilde man enten der,
eller, efter Afdelingsbestyrerens Vidende, andetsteds finde nogen Antydning af, at
denne Assistancesum var begrænset ved eller knyttet til Benyttelsen af en bestemt
Personlighed som Assistent.
At der i denne Sum, som den endelig budgetteredes i Form af 1000 Kroner,
ikke var indgaaet det ringeste mere, end der allerede forud og før den defini-
tive Forening af Museerne aarlig var blevet ydet og anvendt til tilsvarende Ar-
bejder fra de Museer, hvorunder de større konkologiske Samlinger hørte, navnlig
til de allertarveligste Ordningsarbejder, og at der endda ikke engang i denne
Sum var indgaaet det allerringeste Ækvivalent for den Lønning, som Anlæggeren
og Bestyreren af den største af dem (Christian VIIIs) som saadan havde oppe-
baaret, havde han allerede i sit nævnte Indlæg fremhævet; ligeledes, at Universitets
Museet altsaa havde maattet overtage den største og mest omfattende Gave, som
det endnu havde modtaget, uden at der for denne for Videnskaben tillige saa
vigtige Forøgelse var blevet Afdelingen tillagt den mindste Forøgelse af Hjælp
til Vedligeholdelsen, Ordningen og Opstillingen; endelig, at netop den hele konko-
logiske Afdeling med dens endnu saa langt fra Ordning og Etikettering værende
store Partier, men tillige med dens da værende Udsigter til en fast fremskridende
Ordning o. s. v. ved Hjælp af den tilstaaede, aarlige Assistance — netop den,
med den dertil knyttede Straaldyrsamling, var det, som Universitetet efter Forslag
af Museumsraadets Flertal, og i dette befandt Bestyreren af 2. Afdeling sig —
tilbød for ganske faa Aar siden Besidderen af Grevskabet Bregentved som navn-
bærende i Stedet for det hele zoologiske Museum, og som denne ogsaa højmodig
paa Stamfaderens og Familiens Vegne lod sig nøje med.
896
Universitetet 1879- 1880.
3dje Afdeling. Bestyreren, Prof. Schiodte, foreslog Afdelingens Annuum
forhøjet med 4 00 Kr. for at kunne vedligeholde saadanne stadige Forbindelser i
Udlandet, som behøvedes for efterhaanden ved Indkjøb at supplere Samlingerne
med saadanne Former, som især havde Betydning for den systematiske Repræsen-
tation, eftersom Afdelingens Midler for Tiden saa godt som udelukkende medgik
til Bearbejdelse af det for Haanden værende Materiale og til Indsamlinger for
den danske Favna.
I Skrivelse af 24. Juli gjorde Museumsraadet samlet Indstilling om disse
Forøgelser. Det foreslog 1. Afdelings Annuum forhøjet med 1000 Kr. aarlig
samt 2. Afdelings Annuum normalt eller midlertidig (f. Ex. paa 5 Aar) forhøjet
med 600 Kr. og Museets Assistancesum, af særligt Hensyn til samme Afdelings
Skeletteringer og andre Præparationer, med 600 Kr. Hvad 3. Afdeling angik,
henstillede Museumsraadets Flertal Forhøjelsen af dens Annuum til Konsistoriums
og Ministeriets gode Skjøn, da det formente, at denne Afdeling i den senere Tid
havde modtaget saa betydelige materielle Forøgelser, at dens Krav paa Bevillinger
til endnu yderligere Forøgelser i alt Fald maatte staa tilbage for de to andre
Afdelingers og særlig I. Afdelings haardt følte Trang. Endnu større Vægt end
paa disse Forøgelser af det normale Annuum og den aarlige Assistancesum lagde
Museumsraadet imidlertid paa, at 2. Afdeling atter snarest muligt blev sat i
Stand til at gjenoptage den efter Dr. Mørchs Død ved Ministeriets Skrivelse af
5. Juli 1878 standsede Virksomhed i de konkologiske (malakologiske) Samlinger,
saa at der til denne Afdeling igjen blev bevilget de tidligere tilstaaede 1000 Kr.
Hvad Etatsr. Steenstrup herom havde anført i sin oven nævnte Erklæring af
29. Jan., tiltraadte Raadet. Det vilde af denne og Etatsr. Steenstrups tidligere
Skrivelse af 24. Apr. 1878*) saa vel som Aarsberetningerne for 187 7 og 1878
ses, at Gjenbevillingen var uafviselig nødvendig og hvorledes Summen agtes an-
vendt i den nærmeste Fremtid. Disse Skrivelser vilde ogsaa give Oplysning om,
hvorfor Museumsraadet ikke turde optage den i Ministeriets Skrivelse af 5. Juli
1878 fremsatte Tanke, at søge bevilget en Sum paa visse Aar til Uddannelse af
en Videnskabsmand til Assistent ved de malakologiske Samlinger; noget saadant
vilde saa meget mindre være nødvendigt, som fornødne Arbejdskræfter, af hvilke
man turde love sig særdeles tilfredsstillende Resultater, allerede vare tilstede, og
der kun fattedes de nødvendige Pengemidler, for at de afbrudte Arbejder atter
kunde gjenoptages. En yderligere Opsættelse vilde ikke alene medføre de i hine
Skrivelser nærmere udviklede store Ulemper for Museet, men vilde tillige let
kunne føre til, at de nu til Raadighed staaende, brugbare og #ode Arbejds-
kræfter, sogte sig en anden Virksomhed, og at Museet derved blev berøvet deres
Hjælp. Museet anbefalede derfor denne Sag paa det varmeste og mest ind-
trængende.
Konsistorium indsendte under 24. Juli denne Indstilling til Ministeriet. Af
Hensyn til det sene Tidspunkt, paa hvilket den var fremkommet, saa Konsistorium
sig ikke i Stand til at udtale sig om de Dele af Indstillingen, der indeholdt noget
nyt, For saa vidt der for 2. Afdelings Vedkommende foresloges en Forøgelse af
Museets Assistancesum og fornyet Bevilling af 1000 Kr. til Arbejder inden for
de konkologiske Samlinger, berørte disse Forslag Lønningsloven, og Konsistorium
*) Univ. Aarb. 1877-78 S. 345 ff.
Videnskabelige Samlinger.
897
vilde saaledes komme til at udtale sig om dem i Anledning af dennes Revision.
Hvad særlig angik Forslaget om de 1000 Kr., henviste Konsistorium til sin Skri-
velse af 4. Maj 1878*) og til de deri angivne Grunde til paa det bedste at
støtte samme.
Medens Ministeriet med Konsistorium var enigt i at henvise Forslagene om
Forøgelse af Museets Medhjælpssum og om Gjenbevilling af de 1000 Kr. til
Lonningslovens Revision, optog det paa Finanslovforslaget for 1880 — 81 Forslag
om at forøge 1., 2. og 3. Afdelings Annua med henholdsvis 1000 Kr., 600 Kr.
400 Kr. Forslagene forkastedes imidlertid.
— Det havde under Undervisningsministerens Forhandlinger med Finansudval-
get vist sig, at Betænkeligheden ved de oven for nævnte Forslag om Forøgelsen af de
enkelte Afdelingers Annua væsentlig hidrørte fra, at man fandt, at der ikke toges til-
strækkeligt Hensyn til den i Loven om det kgl. naturhistoriske Museums Overgang til
Universitetet 29. Decbr. 1862 i § 1 stillede Hovedopgave om Anlæggelse og Udvikling
af adskilte Samlinger, der tjene til at oplyse saa fuldkomment som muligt Landets
Naturforhold og navnlig for Dyrerigets Vedkommende fremstille saa vel Arterne
som disses Udvikling. Gjennem Konsistorium og med dettes Erklæring begjærede
Ministeriet derfor under 16. Decbr. 1879 de fornødne Oplysninger i saa Hen-
seende meddelte af Museumsraadet, saa vel som en nærmere detailleret Forklaring
om, hvor i Museet de danske Samlinger vare placerede, ligesom Ministeriet begjæ-
rede paavist, at den særlige Hovedopgave, som Loven opstillede, paa bedste
Maade skete Fyldest.
Under 8. Jan. 1880 indsendte Museumsraadet til Konsistorium de begjærede
Oplysninger for de enkelte Afdelinger, der ville findes optagne in extenso neden
for under B. Det udtalte, at det var sig bevidst, at der i det hele Museum
stedse havde været arbejdet og blev arbejdet i Museumslovens Aand med de for-
skjellige, inden for de forskjellige Afdelinger til Raadighed stillede Kræfter og
Midler. At der lige fra Begyndelsen af det nu værende forenede Museums Virk-
somhed i alle Afdelingerne havde været sondret mellem de favnistiske og do
almindelige Samlinger og været anvist de først nævnte en særegen Plads, fremgik
klart af de forskjellige ældre og yngre trykte Vejledninger, som benyttedes, naar
Museet var tilgængeligt, og af hvilke Raadet fremsendte nogle Exemplarer. I
disse indeholdtes ogsaa Oplysning om, hvilken denne særegne Plads i de forskjel-
lige Afdelinger havde været. I øvrigt henviste Raadet med Hensyn til den aar-
lige Forøgelse og de aarlige Arbejder i og for disse Samlinger til de aarlig af-
givne Beretninger.
Med Skrivelse af 16. Jan. indsendte Konsistorium Mnseiimsraadets Erklæring
til Ministeriet, idet det bemærkede, at det ganske henholdt sig til denne. Mini-
steriets Svar herpaa vil findes omtalt foran S. 879.
S. Dei in.ornaal-anatomiske 3SÆ\xse\im._
Hugo Schneider i Berlin ansøgte om, at erholde tilsendt som Gave nogle
Kranier, saa vel danske som islandske, til Indlemmelse i en af ham anlagt Sam-
ling af Kranier. I Anledning heraf udtalte det lægevidenskabelige Fakultet i en
114
898
Universitetet 1879 - 1880.
nnder 16. Septbr. 1879 til Ministeriet afgivet Erklæring-, at det normal-anatomiske
Museum af islandske Kranier kun besad i alt 4, og da det var særdeles vanske-
ligt at erholde saadanne, vilde der ikke kunne være Tale om at afgive noget af
disse. Af Kranier, som med Rette kunde kaldes »danske«, besad Museet vel en
større Samling, som der netop i de sidste Aar havde været arbejdet paa at bringe
til Veje; men den var endnu ikke righoldig nok for Øjemedet, og ved at afstaa
Kranier deraf vilde man adsplitte og sprede, hvad der netop kun ved at for-
blive samlet havde videnskabeligt Værd. Fakultetet maatte derfor betragte det
som meget lidet ønskeligt, at den med Moje tilvejebragte Samling formindske-
des ved Afgivelse af Kranier. I Overensstemmelse hermed blev der givet Andra-
geren fornoden Underretning.
VI. Universitetets Forhold ud ad til.
I Aaret 1869 blev der rejst Sporgsmaal om at soge danske Forfattere sikrede
mod, at deres Arbejder oversattes paa Tysk derved, at der med Tyskland blev
indgaaet en Konvention i saa Henseende. Undervisningsministeriet, der af Inden-
rigsministeriet blev opfordret til at ytre sig om Sagen, nærede imidlertid Betænke-
lighed ved at tilraade Sagens Fremme. I Skrivelse til Konsistorium af 10. Maj
1869 udtalte det, at det vel var enigt med Indenrigsministeriet i, at der burde
værnes om den literære Ejendomsret, og at navnlig Eftertryk af Værker og enhver
mekanisk Eftergjøreise af et Kunstværk maatte, som allerede var sket ved den
bestaaende Lovgivning, jfr. L. 29. Decbr. 1857, 31. Marts 1864 og 23. Febr. 1866,
søges afværget; men de Grunde, der talte herfor, forekom ikke Ministeriet i
samme Grad at gjælde, hvor Sporgsmaalet var om Omplantning af et Forfatter-
arbejde fra et Sprog til et andet. Bortset fra, hvorvidt det hørte med til den
literære Ejendoms principielle Væsen, at Forfatteren sikredes mod en saadan
Benyttelse af hans Arbejder, var der et andet Moment, som her væsentlig maatte
komme i Betragtning, selv om man vilde besvare det forste Sporgsmaal bekræf-
tende. Det turde nemlig være Tvivl underkastet, om ikke den Fordel, som mulig
kunde vindes ved at inddrage Oversættelser under en Konventions Bestemmelser
paa den Maade, som sket var i Konventionen mellem Preussen og Belgien, ved
den Gjensidighed, som en saadan forudsatte, vilde blive meget ringe. Følgen
turde mulig kun blive, at intet af det, som fortjente at læses af den tyske Lite-
ratur, vilde blive oversat paa Dansk, og at det saaledes vilde blive nødvendigt,
enten at læse det paa Tysk eller at savne denne Læsning. Ikke mindre tvivlsomt
turde det i alt Fald^være, om, som Udenrigsministeriet antog, den danske Literatur
ydede storre Bidrag gjenneni Oversættelser til den tyske end omvendt. Kom her-
til endnu, at den danske Forfatter formentlig kunde sikre sig ved, samtidig med
sin danske Udgave, at lade besørge en tysk Udgave, og at Sporgsmaalet om
Værn mod Oversættelsen i et fremmed Sprog var nyt her i Landet og kun fore-
kom i I,. 23. Febr. 1866 i Forhold til Sverige, maatte Ministeriet fra et stats-
økonomisk eller rent materielt Synspunkt finde det tvivlsomt, om det kunde anses
tilraadeligt at slaa ind paa denne Vej. Ministeriet vilde imidlertid ikke tage nogen
endelig Bestemmelse i Sagen, forend der var givet de Instituter, som repræsentere
Videnskab og Kunst, Lejlighed til at ytre sig over samme, bl. a. Konsistorium. Særlig