Forelæsninger, Øvelser og Fxamina.
887
Gange at andrage paa Gjennemførelsen af den nu trufne Bestemmelse at kræve
Forberedelses Examen som Betingelse for Adgang til Tandlægeexamen. Ministeriet
afslog derefter Andragendet ved Skrivelse af 30. Sept. 1879.
Efter Fakultetets Anbefaling bevilgede Ministeriet under 0. Apr. 1880 et
lignende Andragende fra en Havebrugskandidat, der havde bestaaet 3. Latinklasses
Aarsprøve i Latin- og Realskolen paa Værnedamsvejen.
Et lignende Andragende fra en Dentist fraraadede Fakultetet. Ministeriet
bevilgede det imidlertid, efter derom at have brevvexlet med Justitsministeriet,
under 7. Maj s. A., af Hensyn til de Andrageren meddelte Vidnesbyrd samt i Be-
tragtning af, at han i Militærtjenesten havde paadraget sig en Legemsbeskadigelse,
som havde nødt ham til at opgive sin tidligere Haandtering.
Et Andragende fra N. N., der havde taget 1. Del af Skolelærerexamen, om
samme Tilladelse, fraraadedes af Fakultetet og afsloges af Ministeriet under 1.
Marts. Han ansøgte derefter om i Stedet for Forberedelses Examen at maatte
underkaste sig en Tillægsexamen. Fakultetet erklærede (5. Juli) intet herimod
at have at erindre, under Forudsætning af, at den eventuelle Tillægsexamen blev
indrettet saaledes, at den i Forbindelse med den absolverede Del af Skolelærer-
examen kunde antages at give samme Garanti for Kundskaber og Modenhed som
Forberedelses Examen af lavere Grad. Ministeriet afslog imidlertid under 13.
Juli s. A. Andragendet, navnlig af Hensyn til det mindre gunstige Udfald af den
af Andrageren bestaaede Prøve.
— Ved Ministeriets Skrivelse af 9. Febr. 1880 tillodes det N. N. at under-
kaste sig Tandlægeexamen i 2 Dele, saaledes at han underkastede sig den prak-
tiske Del i Maj og den theoretiske Del i Decbr. s. A.
111. Priskonkurrencer.
Ved kgl. Resol. 13. Maj 1791 bestemtes det, at der aarlig maatte udsættes
8 Spørgsmaal, henholdsvis i Theologi, Lovkyndighed, Medicin, Filosofi, Mathema-
tik, (klassisk) Filologi, Historie og »de skjønne Videnskaber«. Senere er dette
Antal blevet forøget med 4 Spørgsmaal i andre Fag, nemlig i Naturhistorie (kgl.
Resol. 8. Marts 1813), experimental Naturlære eller Fysik og Kemi (kgl. Resol.
27. Jan. 1826), orientalsk Filologi (kgl. Resol. 8. Sept. 1829) og Statsvidenskab
(kgl. Resol. 3. Juni 1853). Ved Normalreglementet af 13. Novbr. 1844 opret-
tedes der et normeret Professorat i de nordiske Sprog, som saaledes endelig bleve
optagne i det filosofiske Fakultets Fagkreds, medens dog Prisopgavernes Antal
ikke hermed blev forøget. Da imidlertid Fagets Betydning ved Universitetet i
stedse højere Grad var blevet anerkjendt, baade af Universitetet, Regeringen og
Lovgivningsmagten, idet flere extraordinære Docentposter efterhaanden vare blevne
oprettede heri ved Siden af det ordinære Professorat, foreslog Universitetslærerne
i nordisk Filologi under 31. Jan. 1880, at der i Fremtiden til Universitetets aar-
lige Prisopgaver føjedes et Spørgsmaal, vedrørende nordisk Sprog eller Literatur.
At de yngre studerende kunde have Lyst til at prøve deres Kræfter i dette Fag.
viste formentlig de indkomne Besvarelser af de Prisopgaver, som det filologisk-
historiske Samfund siden 1872 aarlig havde udsat i Filologiens forskjellige Grene,
og som altid havde omfattet ogsaa de nordiske Sprog. Det turde maaske ogsaa
888
Universitetet 1879—1880.
ventes, at Prisopgaver i nordisk Filologi mere end i de fleste andre Fag vilde
kalde adskillige uden for de akademiske Borgeres Kreds til at tage Del i Pris-
æskningen. efter at Adgangen hertil ved kgl. Resol. 23. Juni 1868 var blevet
aabnet for enhver, der ikke havde opnaaet fast kgl. Ansættelse paa den Tid, da
Opgavernes Besvarelse fandt Sted.
Det filosofiske Fakultet anbefalede (22. Marts) dette Forslag. Det fandt
imidlertid, at der var Grund til at udvide Omfanget af de aarlig fremsatte Pris-
spørgsmaal saaledes, at disse ogsaa kom til at omfatte de andre under Fakultetet
henhørende filologiske Discipliner, i hvilke der for Tiden var normerede Docent-
pladser. Fakultetet var overbevist om, at der baade paa den romanske, tyske og
engelske Filologis Omraade for Tiden fandt et saa stærkt videnskabeligt Liv Sted,
at man ikke burde udelukke dem, der dyrkede disse Fag, fra den Opmuntring og
Tilskyndelse, der laa i Udsættelse af Prisspørgsmaal. Men idet Fakultetet tillige
mente, at der paa Grund af dette Hensyn ikke var Anledning til hvert Aar at
fremsætte et Prisspørgsmaal i hvert af disse Fag, lige saa lidt som dette er Til-
fældet ved den indiske og semitiske Filologi, stillede det følgende Forslag:
»Der skal aarlig udsættes et Prisspørgsmaal, enten i romansk, engelsk eller
i tysk Filologi, saaledes at Valget af de Fag, hvoraf Sporgsmaalene i det enkelte
Aar tages, afgjøres ved Overenskomst mellem vedkommende Docenter«. Begge
Forslag, der af Konsistorium anbefaledes i Skrivelse af 8. Apr. bifaldtes, efter
Ministeriets Forestilling, ved kgl. Resol. 22. s. M.
IV. Akademiske Grader.
Ved kgl. Resol. af 16. Apr. og 18. Juni 1880 blev det tilladt cand. phil.,
Assistent ved Museet for de nordiske Oldsager Sophus Muller og cand. med. &
chir. Victor Bremer at disputere henholdsvis for den filosofiske og den medicin-
ske Doktorgrad, uagtet de til Embedsesamen kun havde opnaaet Karakteren Haud.
ill. lmi. gr. Saa vel Fakulteterne som Konsistorium havde anbefalet disse An-
dragender.
V. Videnskabelige Samlinger og Austalter.
1_ Den "botaniske Have.
Under 5. Maj 1879 androg Docent Warming om, at der maatte søges ud-
virket en Bevilling af 200 Kr. aarlig til Bestridelse af Udgifterne ved den plante-
anatomiske Undervisning. Hidtil havde alle Udgifter hertil været afholdte af den
midlertidige Bevilling litr. b. paa den botaniske Haves Budget (»Til Vedligehol-
delse og Bearbejdelse af de almindelige Samlinger og Undervisningsapparater samt
disses Transport til og fra Universitetet«); men selvfølgelig var der paa anden
Maade Brug for denne Konto, saa at det Tilfælde vilde kunne indtræde, at den et
Aar intet eller næsten intet vilde kunne afse til Undervisningen i Mikroskopi.
Denne var imidlertid af for stor Betydning til, at den kunde taale nogen Afbry-
delse eller væsentlig Indskrænkning, og det var af hele Udviklingsgangen og Nu-
tidens Krav tydeligt, at der i en nær Fremtid vilde blive stillet endnu større
Krav baade til Docentens Tid og til Lokalets Størrelse, Instrumenter osv. Det