880
Universitetet 1879—1880.
Opfyldelsen af Lovens Forskrift om Forelæsningernes Begyndelse vilde indfinde sig,
uden hvilken Mistydninger, som maatte ønskes undgaaede, laa nær.
—	I Følge kgl. Resol. 25. Juni 1875 henstod den af Justitsminister Nelle-
mann tidligere beklædte Stilling som Professor i det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet foreløbig ubesat. Om hans Plads i Konsistorium talte den kgl. Resolu-
tion ikke; men Konsistorium betragtede det som en naturlig Følge, at ogsaa denne
Plads indtil videre forblev ubesat, da han ellers, naar han traadte tilbage som
Professor, vilde være udelukket fra strax at gjenindtræde i Konsistorium , hvortil
han efter de almindelige Regler vilde være kaldet i Kraft af sin Anciennetet.
Denne Fremgangsmaade fulgte imidlertid ikke nødvendig af hin Resolution, og
kunde kun anses for at være berettiget, saa længe ingen bestemt Persons Ret til
at indtræde i Konsistorium derved tilsidesattes. Dette havde hidtil ikke været
Tilfældet. Det var nemlig Prof. Goos, der allerede som valgt var Medlem af
Konsistorium, som vilde være rykket op i Aldersplads, og det var saaledes en
Valgplads, som vilde have været at besætte, hvis Justitsminister Nellemanns
Plads ikke var blevet holdt ham aaben. Efter Prof. Aagesens Død rykkede Prof.
Goos imidlertid op i Aldersplads, og da man nu ved fremdeles at holde Justits-
minister Nellemanns Plads i Konsistorium aaben for denne, vilde træde hindrende
i Vejen for, at Prof., Dr. jur. W. Scharling kunde indtage det Sæde i Konsisto-
rium, hvorpaa han efter de for Haanden værende Anciennetetsforhold i det rets-
og statsvidenskabelige Fakultet havde Krav, opfordrede Konsistorium ham, efter
Forslag af Prof. Goos, under 17. Novbr. 1879 til at indtage den ham tilkommende
Aldersplads i Konsistorium.	►
—	Da i Kultusministeriet Listen over de i Septbr. 1879 immatrikulerede
Studenter blev sammenholdt med de fra de lærde Skoler modtagne Lister, viste
det sig, at der var blevet immatrikuleret en Student fra Randers Skole ved Navn
Georg Marius Rasmussen, med Tilnavn Basballe, som ikke fandtes paa Listen
over de fra Randers Skole dimitterede Studenter. Ved Brevvexling med Skolens
Rektor, erfaredes det, at der ikke var dimitteret nogen Student af dette Navn,
ligesom Rektor ogsaa bestemt benægtede, at han havde udstedt eller underskrevet
det Examensbevis, der, forsynet med hans Underskrift, var blevet produceret af
den paagjældende ved Immatrikulationen. Universitetets Rektor, Gehejmer. Madvig,
lod da sidst nævnte kalde for sig og foreholdt ham de nærmere Omstændigheder
i Sagen, hvorefter denne tilstod, at han selv havde udfærdiget Examensbeviset og
forsynet det med Underskrift af Skolens Rektor. Det for ham udfærdigede akade-
miske Borgerbrev blev derpaa kasseret. Offentlig Sag blev ikke anlagt mod den
paagjældende.
II. Forelæsniuger, Øvelser og Examina.
1. Erhvervelse af akademisk Borgerret med dertil hørende
Examin a.
I Følge Bekj. 22. Maj 1874 § 4 holdes den ved kgl. Resol. 16. s. M. ind-
førte Tillægsesamen af en Komite af Medlemmer af det mathematisk-naturviden-
Forelæsninger, øvelser og- Examina.
881
skabelige Fakultet, jfr. Aarb. 1873—75 S. 26. Komiteen var hidtil dannet af
6 Medlemmer, 4 valgte af det filosofiske og 2 af det mathematisk-naturvidenskabe-
lige Fakultet, jfr. Aarb. 1875 - 76 S. 95, saaledes at Proven i hvert Fag afholdtes
af 2 Professorer. Efter at et af Komiteens Medlemmer, Prof. Bjerring, var af-
gaaet ved Døden, foreslog Komiteens Formand, Prof. Ussing, at Komiteen for
Fremtiden skulde sammensættes af samtlige Universitetslærere i de til Tillægs-
examen hørende Fag, saaledes at det vilde paahvile Komiteens Formand nærmere
at ordne, hvilke 2 Universitetslærere der skulde fungere som Dommere i de enkelte
Fag. Dette Forslag vedtoges af begge de paagjældende Fakulteter. Herefter vilde
man vel komme til at mangle en Medcensor i Fransk; men Formanden er da
bemyndiget til at henvende sig til en uden for Kommissionen staaende Professor
om at assistere.
— Ved Skrivelser af 28. Oktbr. 1879 og 18. Marts 1880 har Ministeriet med-
delt Fritagelse for Prøve i Naturlære ved Tillægsexamen til tvende Kandidater,
af hvilke den ene havde taget Landbrugsexamen ved Landbohøjskolen og den
anden udvidet Skolelærerexamen.
Et Andragende om at stedes til Tillægsexamen i Januar, uden at nogen
særlig Grund hertil oplystes, fraraadede Kommissionen, da Examen kun holdes
1 Gang om Aaret, og kun de, der have været indmeldte til Examen om Sommeren
og ved bevist Sygdom ere blevne forhindrede i at fuldende den, have erholdt Til-
ladelse til at indstille sig til en særlig Prøve i Januar. Ministeriet afslog der-
efter Andragendet under 14. Oktbr. 1879.
N. N., der havde underkastet sig den almindelige Forberedelses Examen af
højere Grad, ansøgte i April ] 880 om Tilladelse til, naar han havde underkastet sig
Adgangsexamen i Mathematik ved den polytekniske Læreanstalt og den for 4de
Klasses Hovedexamen bestemte Prøve i Latin med mindst mg-f-, da til næste Aar
at maatte indstille sig til Tillægsexamen i mathematisk-naturvidenskabelig Retning,
med Fritagelse for Prøven i Latin. Kommissionen fraraadede bestemt en saadan
Deling af Tillægsexamen, hvorefter Andragendet under 19. Maj afsloges af Ministeriet.
Efter Anmodning fra Kommissionen til det juridiske Fakultet om at vælge
en juridisk Professor til som Censor at tiltræde Kommissionen ved en Examen,
der skulde afholdes for en Jurist i Decbr. 1879, tiltraadte Prof. Evaldsen.
2. Den filosofiske Prøve.
Ved Skrivelse af 14. Apr. 1880 bevilgede Ministeriet, at den filosofiske
Prøve maatte begynde d. 26. Maj.
Ved Skrivelse af 15. s. M. tillod Ministeriet, at stud. med. N. N., der skulde
møde til Militærtjeneste d. 25. Apr., forinden maatte indstille sig til den filosofiske
Prøve, for saa vidt Prof. Heegaard vilde overtage hans Examination inden det
nævnte Tidspunkt. Hertil erklærede Prof. Heegaard sig villig.
Ministeriet erklærede i Skrivelse af 4. Juni intet at have imod, at
Stud. N. N. ved den filosofiske Prøve i Sommeren 1880 blev examineret efter de
af Prof. Heegaard i 1877 — 78 holdte Forelæsninger.
Ved Skrivelse af 8. s. M. bevilgede Ministeriet, at den midlertidige Docent
Høffding under Prof. Heegaards Sygdom overtog Examinationen til den filosofiske
Examen af de studerende, som denne ikke havde faaet examineret.
Universitets Aarbog	112
882
Universitetet 1879—1880.
3.	Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet.
Ministeriet har under ll.Novbr. 1879 bevilget, at stud. theol. N. N. maatte
indstille sig til den theologiske Embedsexamen, uanset, at han ikke havde bort
de i Univ. Fund. 7. Maj 1788 Kap. I. § 11 befalede Forelæsninger over Studiets
Hovedfag.
Ved Skrivelser af 5. Decbr. 1879, 16. Marts, 9. Apr., 21. Maj, 24. Juni
og 3. Avg. 1880 har Ministeriet meddelt Tilladelse til at aflægge de befalede
Prøver i Prædiken og Katekisation, skjønt de paagjældende enten slet ikke eller
kun til Dels havde deltaget i Pastoralseminariets øvelser.
En studerende, der, efter at Censuren med Hensyn til den skriftlige Del af
Embedsexamen var blevet bekjendtgjort, havde erklæret, at han vilde trække sig
tilbage, ansøgte under 23. Juni Fakultetet om Tilladelse til at indstille sig til
den mundtlige Del i samme Maaned. Fakultetet afslog dette.
4.	Forelæsninger og Examina under det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet.
Under 9. Apr. 1880 androge 24 juridiske studerende, der vilde indstille
sig til juridisk Examen i Sommeren 1880, om, at der kun maatte blive givet en
skriftlig Opgave om Dagen. Fakultetet svarede i Skrivelse af 16. Apr., at det
ikke selv kunde iværksætte den attraaede Forandring, da den nu værende Ord-
ning af den skriftlige Examens Afholdelse var bestemt ved Frd. 26. Jan. 1821
§ 9 og følgelig en Omordning kun vilde kunne ske ved kgl. Resolution, som der-
hos ikke vilde kunne erhverves inden den nær forestaaende Examens Begyndelse.
Ved Skrivelse af 31. Avg. s. A. tillod Fakultetet Assistent i Livsforsikrings-
og Forsørgelsesanstalten af 1871 N. N. at indstille sig til den fuldstændige juridiske
Embedsexamen, skjont han paa Grund af denne Ansættelse ikke overensstemmende
med Fund. 7. Maj 1788 Kap. I. § 11, mbr. 1 og 2 havde kunnet høre Fore-
læsninger.
5.	Forelæsninger og Examina under det lægevidenskabelige
Fakultet.
Direktionen for Frederiks Hospital androg under 15. Oktbr. 1879 om Ministeriets
Approbation paa, at der oprettedes en 9de fast Kandidatplads paa Hospitalet, saa-
ledes at Universitetet udredede de dermed forbundne aarlige Udgifter 650 Kr. De 8
faste Kandidatpladser, der lønnedes af Hospitalet, vare fordelte saaledes: de tvende
medicinske Afdelinger hver 2, den større kirurgiske Afdeling 3, den mindre kirur-
giske Afdeling 1. End videre skulde hver af de 4 Afdelinger have en af de ved
Delingen af den tidligere samlede kirurgiske Afdeling oprettede surnumerære
Kandidatposter, jfr. Aarb. f. ? 873—75 S. 66. Imidlertid havde der i længere
Tid været en saadan Mangel paa Ansøgere til de surnumerære Poster, at det
næppe havde været muligt endog kun at holde en enkelt af de 4 Pladser jævnlig
besat, og Følgen heraf havde været, at navnlig Overlægen ved den mindre kirur-
giske Afdeling, Lektor Plum, der kun havde 1 fast Kandidat, havde savnet den
fornødne Medhjælp. Da den kirurgiske Afdelings Deling i en større og en min-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
883
dre Afdeling var iværksat væsentlig i Universitetets Interesse, havde dette udredet de
dermed forbundne forøgede Udgifter, og da Oprettelsen af den nye Kandidatplads
var foranlediget ved Delingen af den kirurgiske Afdeling, vilde det formentlig
være rettest, at de hermed forbundne Udgifter, 650 Kr. aarlig (500 Kr. til Løn-
ning og 150 Kr. til Lys, Brændsel m. m.) ligeledes afholdtes af Universitetet.
Dettes samlede Udgifter til den kliniske Undervisning ved Frederiks Hospital vilde
derved komme til at udgjøre 2100 Kr.
Denne Indstilling anbefaledes saa vel af det lægevidenskabelige Fakultet
(3. Novbr.) som Konsistorium (19. Novbr.), og efter Ministeriets Forslag bevilge-
des derefter Beløbet ved Finansloven for 1880—81 under Universitetets Ud-
giftspost 7 a.
— Ved den skriftlige Embedsexamens '2den Del i 1879 — 80 bleve tvende
Kandidater afviste, fordi den ene af dem havde modtaget Hjælp af den anden.
Begge ansøgte derefter om Tilladelse til igjen at maatte indstille sig til bemeldte
Examen i Sommeren 1880. I Skrivelse af 21. Febr. 1880 til Ministeriet anbefalede
Fakultetet Andragenderne paa Grund af de særegne Omstændigheder for hvers Ved-
kommende, og tilføjede, at det i Anledning af det forefaldne for Fremtiden vilde
se sig nødsaget til at træffe strængere Foranstaltninger end hidtil for at forhindre
og umuliggjøre lignende Misbrug. Ministeriet bevilgede under 3. Marts, at de
nævnte studerende, uanset, at det lovbefalede Maximum for Tidsrummet mellem
1. og 2. Del for begges Vedkommende derved vilde blive overskredet, atter maatte
indstille sig om Sommeren, og begjærede derhos i sin Tid Meddelelse om de For-
anstaltninger, Fakultetet agtede at træffe for at afværge, at der under Examen
brugtes utilladelige Hjælpemidler eller tilstedtes noget Samkvem mellem de stu-
derende indbyrdes.
De hidtil gjældende Regler, som Fakultetet havde vedtaget i sit Møde d. 14.
Decbr. 1863 lyde saaledes:
1.	Ved de skriftlige Udarbejdelser er det ikke tilladt at benytte noget som helst
Hjælpemiddel, hverken i trykt eller skreven Form.
2.	At modtage Hjælp af nogen anden eller give Hjælp til andre og ligesaa
enhver Samtale eller anden Kommunikation mellem Kandidaterne er forbudt.
Ønsker nogen af andre at laane noget, har han at henvende sig til Inspektor,
som kan tillade, at Laanet finder Sted under saadanne Forsigtighedsregler,
som udelukke Misbrug.
3.	Forefindes hos nogen utilladte Hjælpemidler, eller befindes nogen at give
Hjælp til andre, at benytte sig af en andens Hjælp eller søge at forskaffe
sig ulovlig Hjælp, kan han vente at blive afvist fra Examen. Inspektor har
at indberette til det medicinske Fakultet, hvad i saa Henseende forefalder, og
til samme at indsende de Hjælpemidler, han hos nogen antræffer, hvorefter
Fakultetet tager Bestemmelse i Sagen.
I et d. 17. Marts 1880 afholdt Møde vedtog Fakultetet at skærpe Tilsynet
ved følgende Bestemmelser:
1.	Det skal ikke være tilladt Kandidaterne at nyde nogen anden Frokost end
den, de selv ville medbringe, og det skal ikke være dem tilladt at forlade
den dem anviste Plads, medens de fortære deres Frokost.
2.	Al Samtale mellem Kandidaterne om hvilket som helst Æmne skal være
strængt forbudt, saaledes at enhver eventuelt fornøden Udtalelse eller Med-
112*
884
Universitetet 1879 —1880.
delelse kun kan ske ved Henvendelse til eller gjennem en af Inspektorerne
(eller Dekanus, hvis han er tilstede).
3.	Dekanus skal fer Examens Afholdelse sørge for, at det Lokale, som benyttes
til Examen, er passende, og bestemme de Pladser, der skulle anvises Kandi-
daterne, saaledes at Afstanden mellem dem bliver saa stor, at intet Samkvem
mellem dem kan antages at være muligt, naar Inspektorerne varetage deres
Hverv paa en forsvarlig Maade.
4.	Dekanus skal selv anvise enhver Kandidat den for ham bestemte Plads, saa-
ledes at ingen Kandidat selv kan bestemme, hvem der bliver hans Nabo.
5.	Dekanus skal ikke blot, som hidtil, oplæse de Regler, som ere at iagttage
af Kandidaterne ved den skriftlige Examen; men han skal ogsaa gjøre dem
opmærksom paa, at Fakultetet har vedtaget, at Reglernes Overtrædelse ubøn-
hørlig vil blive straffet, og det saaledes, at den, som har benyttet, modtaget
eller ydet Hjælp, ikke blot vil blive afvist fra Examen, men at denne Afvis-
ning tillige vil faa den Følge, at den af vedkommende absolverede lste
Del af Examen derved vil blive annulleret og maa tages om, hvis det over-
hovedet skulde blive Kandidaten tilladt igjen at indstille sig til Examen.
6.	Dekanus skal under den skriftlige Examen paa hver af de 3 Examensdage
gjentagne Gange indfinde sig i Lokalet for derved saa vidt som muligt selv
at vaage saa vel over Kandidaternes som over Inspektorernes Forhold.
7.	Saa vel Dekanus som Inspektorerne skulle være forpligtede til nøje at vaage
over, at der ikke med de fornødne Skrivematerialier og deslige indsmugles
noget ulovligt Hjælpemiddel.
8.	Dekanus skal søge at tilvejebringe saa paalidelige Inspektorer som muligt
og i et tilstrækkeligt Antal. Han skal udtrykkelig paalægge dem, at de med
den yderste Strænghed og Opmærksomhed have at vaage over, at ingen
Kandidat benytter eller yder nogen som helst Hjælp, og han skal være be-
rettiget og forpligtet til at afskedige enhver Inspektor, som han ikke anser
som skikket til det af ham overtagne Hverv.
—	Ved Skrivelse af 13. Juli 1880 bevilgede Ministeriet, efter Fakultetets
Indstilling, at N. N., som ved Sygdoms Forfald var blevet hindret i at fuldende
lste Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen i Juni s. A., maatte, naar
han atter indstillede sig til denne Examen i Vinteren s. A., beholde den ham
allerede tildelte Karakter i Dissektion.
—	I Anledning af en Forespørgsel fra Dr. Hirsch i Berlin om Betingelserne
for Opnaaelsen af jus practicandi i Danmark, svarede Dekanus (Maj 1880), at
han 1) maatte opnaa Ret som akademisk Borger ved Kjøbenhavns Universitet,
enten ved Afgangsexamen fra en dansk Skole eller ved Adgangsexamen til Uni-
versitetet eller ved Præliminærexamen for studerende fra fremmede Universiteter,
2) at han maatte underkaste sig og bestaa a) examen philosophicum og b) den
for Medicinere foreskrevne Forberedelses Examen i Naturvidenskaberne og endelig
c) den medicinske Embedsexamen, samt at der ved alle disse Examina examinere-
des paa Dansk. End videre meddeltes det ham, at der til Opnaaelsen af jus
practicandi i Danmark endnu behøvedes, at han gjennem Ministeriet i Rigsdagen
erhvervede Indfødsret.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
885
6. Andre Examina.
a. Almindelig Forberedelses Examen af højere og lavere Grad.
Ved Ministeriets Skrivelse af 28. Decbr. 1880 meddeltes der N. N., svensk
af Fodsel, Tilladelse til ved den almindelige Forberedelses Examen af lavere Grad
at besvare de skriftlige Opgaver paa Svensk.
Et Andragende fra N. N. om at overføre til Forberedelses Examen af liojere
Grad de Specialkarakterer, lian havde faaet ved Afgangsexamen ved den militære
Elevskole og ved Officersskolens yngste Klasse i Fagene Mathematik, Fysik, Hi-
storie, Geografi og Dansk, afsloges af Ministeriet ved Skrivelse af 29. Decbr. s. A.
b. Juridisk Examen for ustuderede.
Pastor N. N. androg om, at hans Søn, der havde bestaaet Aarsexamen i
Frederiksborg lærde Skoles 3. Klasse, maatte indstille sig til den juridiske Examen
for ustuderede, uden forinden at underkaste sig almindelig Forberedelses Examen
af lavere Grad. Fakultetet anbefalede Andragendet i Henhold til tidligere Udta-
lelser, jfr. Aarb. f. 1875—76 S. 43, hvorefter Ministeriet, i Betragtning af det
Udfald, hvormed den paagjældende havde bestaaet bemeldte Examen, under 30.
Sept. 1879 bevilgede det.
Assistent N. N., der havde underkastet sig den partielle Forberedelses
Examen af højere Grad ved Slagelse Realskole med 20 Points, ansøgte om samme
Tilladelse. Fakultetet erklærede sig ude af Stand til at bedømme, om den saa-
ledes absolverede Examen kunde ækvivalere Forberedelses Examen af lavere Grad'
til hvilken der i Følge Bekj. 19. Maj 1870 fordredes 24 Points. Ved Skrivelse
af 30. Sept. afslog Ministeriet Andragendet, i Betragtning af det ringe Points-
antal, den paagjældende ved den ommeldte Examen havde opnaaet.
Et Andragende om samme Tilladelse opnaaede ikke Anbefaling af Fakultetet,
da don Examen, Ansøgeren havde bestaaet (4. Klasses Privatistprøve) ikke omfat-
tede alle de samme Fag som almindelig Forberedelses Examen, idet han ved
samme ikke var blevet prøvet i Modersmaal og Historie*). Andragendet afsloges
af Ministeriet ved Skrivelse af 22. Marts 1880.
Ligeledes afsloges ved Ministeriets Skrivelse af 1. Juli s. A. et Andragende om
samme Tilladelse fra N. N., der havde underkastet sig Prøve i Afgangsfagene
ved 4. studerende Klasses Hovedexamen og i Kemi ved Realskolen paa Værne-
dams vej en.
N. N., der 3 Gange var blevet rejiceret til juridisk Examen for ustuderede,
ansøgte om paa ny at maatte indstille sig. Fakultetet udtalte i denne Anledning
i Skrivelse af 12. Febr. 1880, at slig Bevilling ikke tidligere vidstes at være
givet, og at det ogsaa troede under ordinære Forhold at burde fraraade dens
Meddelelse. Men i det foreliggende Tilfælde havde det dog i Andragerens Forhold
som Nordslesviger ment at finde en Grund til, uden Præjudice for Fremtiden, at
kunne fravige Regelen, og anbefalede derfor Andragendet. Ved Skrivelse af 17.
Febr. 1880 bevilgede Ministeriet det.
Ved Skrivelse af 12. Jan. s. A. bevilgede Ministeriet paa Grund af det store
Antal Examinander, som havde indstillet sig til juridisk Examen for ustuderede,
* Univ. Aarb. 1876—77 S. 61.
886
Universitetet 1879—1880.
at Examen fortsattes i Febr. Maaned, og at som Følge heraf de juridiske Profes-
sorer forst begyndte deres Forelæsninger og øvelser i den anden Uge af Febr.
c.	Farmacevtisk Examen.
Med Hensyn til Tidsrummet 187 1—80 mærkes følgende:
I Anledning af en Indstilling fra Kommissionen for den farmacevtiske Examen
om, at Censorerne ved denne Examen, i Lighed med, hvad der fandt Sted ved et
større Antal Examina, for Fremtiden lønnedes med et Honorar af 3 ^ for hver
Kandidat, som indstillede sig, og at Udgiften hertil, der formentlig næppe vilde
overstige 150 Rd. om Aaret, enten afholdtes af Staten eller udrededes af Kandi-
daterne ved en Forhøjelse af deres Examensgebyr med 6 Rd., svarede Justits-
ministeriet under 27. Maj 1873, at det ikke fandt Anledning til, i alt Fald for
Tiden, at foretage videre i den af Kommissionen antydede Retning.
—	Ved Skrivelse af 9. Decbr. 1874 begjærede Justitsministeriet Oplysning,
om den Modenlied, som en Elev i en lærd Skoles 3. (5.) Klasse maatte være i
Besiddelse af for at erklæres moden til Oprykning i 4. Klasse, kunde sættes lig
med den, som forlangtes ved Forberedelses Examen af lavere Grad, og om derfor
denne Examen kunde bortfalde for de farmacevtiske studerendes Vedkommende,
der havde gjennemgaaet 3. Klasse og fandtes modne til Oprykning i 4. Klasse.
Kommissionen besvarede i Skrivelse af 6. Jan. 1865 Spørgsmaalet bekræftende.
N. N., som havde bestaaet Fysikatsexamen i Kiel, begjærede sig fritaget
for Medhjælperexamen for at kunne indstille sig til farmacevtisk Examen. Kom-
missionen udtalte i denne Anledning, at Medhjælperexamen formentlig ikke efter
de gjældende Regler kunde kræves som Betingelse for at indstille sig til farma-
cevtisk Examen. Efter at have brevvexlet med Sundhedskollegiet, erklærede Ju-
stitsministeriet sig i Skrivelse af 24. Oktbr. 1876 heri enig.
Ved Skrivelser af 29. Decbr. 1871, 3. og 4. Jan. samt 3. Febr. 1872, 5.
Febr., 21. Avg., 4. og 5. Decbr. 1873, 21. Jan., 2. og 4. Febr,, 4. og 21. Juli,
24. Sept. og 19. Decbr. 1874, 4. Juni, 8. Sept., 18. Decbr. 187 5, 18. Jan., 7.
og 30. Okt., 9. Novbr. 1876, 5. Marts. 23. og 27. Avg., 2. Novbr. 1877, 7. Sept.
1878, 23. Apr., 3. og 20. Maj 1879 har Justitsministeriet meddelt Tilladelser til
at underkaste sig farmacevtisk Examen, uagtet de paagjældende ej havde bestaaet
den almindelige Forberedelses Examen.
Fritagelse for at underkaste sig den anordnede særlige Prøve i Latin er
bevilget ved Justitsministeriets Skrivelser af 23. Sept. 1875 og 13. Maj 1876.
—	Ved Justitsministeriets Skrivelse af 7. Maj 1879 tillodes det, at Prof.
Warncke afholdt Examinationen i Farmakognosi ved den forestaaende farmacev-
tiske Examen i Slutningen af Maj i Stedet for i Midten af Juni.
d.	Examen for Tandlæger.
Barber N. N. ansøgte om Tilladelse til at indstille sig til Tandlægeexamen
uden at underkaste sig Forberedelses Examen af lavere Grad. Det lægeviden-
skabelige Fakultet fraraadede at bevilge Andragendet, da det var den i tidligere
Tid indhøstede Erfaring om det mislige i at lade det bero ved almindelige Atte-
ster for Dannelse og Skolekundskaber, der bevægede Fakultetet til gjentagne
Forelæsninger, Øvelser og Fxamina.
887
Gange at andrage paa Gjennemførelsen af den nu trufne Bestemmelse at kræve
Forberedelses Examen som Betingelse for Adgang til Tandlægeexamen. Ministeriet
afslog derefter Andragendet ved Skrivelse af 30. Sept. 1879.
Efter Fakultetets Anbefaling bevilgede Ministeriet under 0. Apr. 1880 et
lignende Andragende fra en Havebrugskandidat, der havde bestaaet 3. Latinklasses
Aarsprøve i Latin- og Realskolen paa Værnedamsvejen.
Et lignende Andragende fra en Dentist fraraadede Fakultetet. Ministeriet
bevilgede det imidlertid, efter derom at have brevvexlet med Justitsministeriet,
under 7. Maj s. A., af Hensyn til de Andrageren meddelte Vidnesbyrd samt i Be-
tragtning af, at han i Militærtjenesten havde paadraget sig en Legemsbeskadigelse,
som havde nødt ham til at opgive sin tidligere Haandtering.
Et Andragende fra N. N., der havde taget 1. Del af Skolelærerexamen, om
samme Tilladelse, fraraadedes af Fakultetet og afsloges af Ministeriet under 1.
Marts. Han ansøgte derefter om i Stedet for Forberedelses Examen at maatte
underkaste sig en Tillægsexamen. Fakultetet erklærede (5. Juli) intet herimod
at have at erindre, under Forudsætning af, at den eventuelle Tillægsexamen blev
indrettet saaledes, at den i Forbindelse med den absolverede Del af Skolelærer-
examen kunde antages at give samme Garanti for Kundskaber og Modenhed som
Forberedelses Examen af lavere Grad. Ministeriet afslog imidlertid under 13.
Juli s. A. Andragendet, navnlig af Hensyn til det mindre gunstige Udfald af den
af Andrageren bestaaede Prøve.
— Ved Ministeriets Skrivelse af 9. Febr. 1880 tillodes det N. N. at under-
kaste sig Tandlægeexamen i 2 Dele, saaledes at han underkastede sig den prak-
tiske Del i Maj og den theoretiske Del i Decbr. s. A.
111. Priskonkurrencer.
Ved kgl. Resol. 13. Maj 1791 bestemtes det, at der aarlig maatte udsættes
8 Spørgsmaal, henholdsvis i Theologi, Lovkyndighed, Medicin, Filosofi, Mathema-
tik, (klassisk) Filologi, Historie og »de skjønne Videnskaber«. Senere er dette
Antal blevet forøget med 4 Spørgsmaal i andre Fag, nemlig i Naturhistorie (kgl.
Resol. 8. Marts 1813), experimental Naturlære eller Fysik og Kemi (kgl. Resol.
27. Jan. 1826), orientalsk Filologi (kgl. Resol. 8. Sept. 1829) og Statsvidenskab
(kgl. Resol. 3. Juni 1853). Ved Normalreglementet af 13. Novbr. 1844 opret-
tedes der et normeret Professorat i de nordiske Sprog, som saaledes endelig bleve
optagne i det filosofiske Fakultets Fagkreds, medens dog Prisopgavernes Antal
ikke hermed blev forøget. Da imidlertid Fagets Betydning ved Universitetet i
stedse højere Grad var blevet anerkjendt, baade af Universitetet, Regeringen og
Lovgivningsmagten, idet flere extraordinære Docentposter efterhaanden vare blevne
oprettede heri ved Siden af det ordinære Professorat, foreslog Universitetslærerne
i nordisk Filologi under 31. Jan. 1880, at der i Fremtiden til Universitetets aar-
lige Prisopgaver føjedes et Spørgsmaal, vedrørende nordisk Sprog eller Literatur.
At de yngre studerende kunde have Lyst til at prøve deres Kræfter i dette Fag.
viste formentlig de indkomne Besvarelser af de Prisopgaver, som det filologisk-
historiske Samfund siden 1872 aarlig havde udsat i Filologiens forskjellige Grene,
og som altid havde omfattet ogsaa de nordiske Sprog. Det turde maaske ogsaa