Patronatsforholdet til Frue Kirke. 555 Tredje JLfszn.it. Patronatsforholdet til Frue Kirke. 1. Om Retsforholdet med Hensyn til Hvidovre Kirketiende. Det er i Aarb f. 1876—77 S. 273 omtalt, at Konsistorium efter Prof. Clausens Afgang som akademisk Værge for Frue Kirke under 4. Juli 1874 ned- satte et Udvalg, bestaaende af Proff. Aagesen og Goos samt Universitetets Kvæ- stor, Justitsraad Gede, til at tage under Overvejelse, hvorledes der for Fremtiden burde forholdes med den Andel af Hvidovre Bys Kirketiende, der hidtil havde været tillagt den akademiske Værge. Dette Udvalg afgav under 24. Marts en udførlig Betænkning, der in extenso lyder saaledes: „Den forrige Universitets Direktion har vod Skrivelse af 14. Juni 1836 Nr. 10 truffet en Bestemmelse saa vel om det foreliggende Spørgsmaal som om det dermed i Forbindelse staaende Punkt, hvorledes der ved Prof. Clausens Fra- trædelse skal forholdes med Hønsyn til Hvidovre Kirkes Bestyrelse, der hidtil har paahvilet Frue Kirkes akademiske Værge. I den nævnte Skrivelse hedder det nemlig: „Hvad angaar det Forhold, hvori bemeldte (Hvidovre) Kirke nu staar til den akademiske Værge for Frue Kirke, da vil Direktionen vel intet have imod, at det fremdeles vedbliver uforandret, saa længe Prof. Clausen fungerer i sidst nævnte Egenskab; men fra den Tid af, da han fratræder denne Stilling, bliver Kirken at henlægge under Kvæsturens Bestyrelse og den samme tillagte Kirke- tiende at oppebære af Universitetets Kasse, saaledes at intet deraf tilflyder be- meldte akademiske Værge". Hvis denne Afgjørelse maatte betragtes som endelig, vilde dermed det af Konsistorium til os rettede Spørgsmaal være besvaret. Men Konsistorium har ikke tidligere erkjendt, at Sagen var afgjort ved den nævnte Direktionsskrivelse. Det har i en Indstilling til Universitets Direktionen af 24. Decbr. 1836 sluttet sig til en imod den anførte Afgjørelse rettet Erklæring fra Prof. Clausen af 8. Juli s. A. I denne Erklæring er det gjort gjældende, at den omspurgte Kirketiende er et Emolument, der alene er bestemt til personlig Godt- gjørelse for Arbejdet ved Forvaltningen af Patronatet over Frue og Hvidovre Kirker, og som derfor tilkommer Konsistorium eller den Prof. consistorialis, der af Konsistorium vælges til akademisk Værge for de nævnte Kirker. I Henhold her- til udtales det Haab, at den Konsistorium saaledes tilkommende Rettighed ikke maa blive frataget det ved kgl. Resolution. Konsistorium gik altsaa, og med Føje, ud fra, at den Forandring i Retsforholdet, som Tiendens Inddragelse i 556 Universitetet 1877—1878. Universitetets Kasse efter dets Opfattelse vilde medføre, ikke retsgyldig kunde fastsættes af Universitets Direktionen paa egen Haand. Nogen Forandring i den af Universitets Direktionen trufne Bestemmelse medførte hin Indstilling af Konsi- storium vel ikke; men paa den anden Side er Direktionens Afgjørelse ej heller blevet stadfæstet ved nogen kgl. Resolution. Sagen er blevet staaende paa det samme Punkt, og det er ogsaa under senere Forhandlinger forudsat, at den ikke har faaet en endelig Afgjørelse. I Følge denne Sagens Stilling ligger der i det os overdragne Hverv et Paalæg om paa ny at prøve det Spørgsmaal, om Ind- dragelsen af den omspurgte Tiende i Universitetets Kasse vilde krænke bestaaende Rettigheder, og om der følgelig maatte være Opfordring for Konsistorium til nu, da en endelig Ordning maa træffes, at fastholde sin Modstand mod Gjennemførelsen af denne Foranstaltning. Konsistorium har imidlertid ved hint Paalæg til os tillige haft en anden Omstændighed for Øje. Siden de omtalte Forhandlinger i Aaret 1836 er der ind- traadt en væsentlig Forandring med Hensyn til Betydningen af den omspurgte Indtægt for den akademiske Værge. I Aaret 1836 og senere Aar indtil 1847 udgjorde den hele Tiende af Hvidovre By omtrent 132 Tdr. Byg. Deraf afgav Værgen til Hvidovre Kirke 44 Tdr., altsaa Va, som fast aarlig Kanon. Værdien i Penge af Værgens Andel anslaar Prof. Clausen i en Skrivelse til Konsistorium af 17. Juni f. A. i Gjennemsnit for Aarene 1835—47 til ikke over 250 Rd. aailig. Men i Aaret 1847 blev Tiendevederlaget for Hvidovre By fastsat ved Kjeudelse og ved denne Lejlighed betydelig forøget. Tienden udgjør nu et aarligt Beløb af 264 Tdr. 7 Skp. 2Va Fdk. Byg i Penge efter hvert Aars Kapitelstaxt. Efter Gjennemsnit af Kapitelstaxten for Aarene 1864—73 å 5 Rd. 83^6 Sk. har Vær- gen af Tienden haft en aarlig Indtægt af 1,296 Rd. 24 Sk. eller, efter Fradrag af den halve Landskat paa Tienden, som udrededes af ham, af 1,273 Rd. 72 Sk. Dertil kom end videre hans Indtægt fra Frue Kirke, der efter Gjennemsnit for Aarene 1864/e5—73/74 har udgjort aarlig 204 Rd. 67'/a Sk. Der vil næppe være forskjellige Meninger om, at en saa betydelig Indtægt overstiger, hvad der maa anses for et passende Vederlag for den akademiske Værges Arbejde. Ganske ufor- andret kunde derfor det tidligere Forhold ikke fortsættes 1 Fremtiden, Herimod maatte ogsaa en anden Betragtning være afgjørende. Det kan ikke nægtes, at der ved Tiendeforøgelseu i 1847 er fremkommet et Misforhold mellem det Beløb, Hvidovre Kirke maa afgive til den akademiske Værges Løn, og de Indtægter, der komme Kirken selv til gode. Kirken har foruden den ommeldte Kanon af 44 Tdr. Byg oprindelig kun haft nogle lidet betydende, til Dels uvisse Indtægter. Først ved en kgl. Resol. af 7. Novbr. 1858 opnaaede den en klækkeligere Indtægtsfor- øgelse, idet der blev paalagt Sognekaldet ved Frue Kirke, som er beneficeret med Kirketienden af Hvidovre Sogns to andre Byer, Valby og Vigerslev, en fast For- pligtelse til aarlig at udrede til Kirken 22 Tdr. Byg i Penge efter Kapitelstaxt, dog at Forpligtelsen først indtraadte, naar den Embedet den Gang paahvilende Pension til den forrige Stiftsprovst bortfaldt. Med disse Indtægter har Kirken tidligere kun kunnet dække de regelmæssige, aarlige Udgifter. Saa ofte der ind- traf overordentlige Udgifter, var den ude af Stand til ved egne Midler at afholde dem. De senere Aars høje Kapitelstaxter i Forbindelse med den nys omtalte Forøgelse af Indtægten har vel stillet Kirken noget gunstigere og navnlig sat den i Stand til at afbetale ældre Laan, der vare optagne til Afholdelsen af overordent- Patronatsforholdet til Frue Kirke. 557 lige Udgifter. Men Kirken er endnu ikke i Besiddelse af nogen Kapital, hvormed den kan møde forskjellige større Udgifter, som forestaa. Det maatte da ogsaa tages under Overvejelse, hvorledes Konsistoriums tidligere Paastand, om den end i og for sig var berettiget, mulig kunde lempes for at udjævne dette Mis- forhold. Skjønt vi efter de omfattende Undersøgelser, som tidligere have fundet Sted angaaende Retsforholdet mellem Universitetet og Hvidovre Kirke, ikke kunde nære syndevligt Haab om at fremskaffe nye Oplysninger til Besvarelse af det os fore- lagte Spørgsmaal, mente vi dog, da Sagen nu skal endelig afføres, at maatte gjøre Forsøg herpaa, for om mulig at fjærne de endnu for Haanden værende Tvivl om Retsforholdets sande Beskaffenhed. Udfaldet af disse vore Bestræbelser have været heldigere, end vi ventede. Vi tro, at forskjellige Data, som det er lykkedes at fremdrage, stille Sagen i et nyt Lys og væsentlig forandre de Forud- sætninger, fra hvilke man under tidligere Forhandlinger om denne Sag er gaaet ud. Vi skulle i det følgende først give en Fremstilling af Sagens tidligere Be- handling, og derefter ved Hjælp af de nye fremdragne Data oplyse Retsforholdets virkelige Karakter samt fremsætte de Forslag, hvortil denne maa føre. I. Den Ordning, som indtil nu har fundet Sted med Hensyn til Bestyrelsen af Hvidovre Kirke og dens økonomiske Forhold, er væsentlig forskjellig fra den, som finder Sted ved de 13 Landsbykirker, der i ældre Tider vare fordelto imellom de akademiske corpora (Universitetets saakaldte egne Kirker, Optionskirker). Disse ere som bekjendt, nu alle henlagte under Kvæsturens Bestyrelse; deres Indtægter, derunder navnlig Kirketienderne, oppebæres af Universitetets Kasse og tilfalde Universitetet som Stiftelse, under den Forpligtelse til at vedligeholde Kirkerne, som efter Lov- givningen paahviler Kirkeejere. I Modsætning hertil har Hvidovre Kirke indtil nu været bestyret af en Professor, nemlig den akademiske Værge for Frue Kirke. Denne har oppebaaret Kirkens Indtægter, hvis væsentligste Bestanddel, Kirketien- den af Hvidovre By, har været delt imellem ham og Kirken paa den oven for angivne Maade. Om Kirkens hyppige Underskud skulde dækkes af Universitetet, har i den Tid, i hvilken denne Forskjel har bestaaet, ikke været uomtvistet, og der er fulgt forskjellige Veje til at skaffe Midler til deres Dækning. I Aarene 1834 og 1841 blev Hvidovre Kirke opført som Debitor i Universitetets Bøger for nogle Beløb, den modtog af Universitetets Kasse; men disse Forskud bleve dog senere, da man tvivlede om at kunne faa dem refundeiede, atter udslettede I Aaret 1843 ydede Universitetet to Gange definitive Tilskud, i Aaret 1844 derimod atter kun et Laan, der skulde tilbagebetales og blev tilbagebetalt i Aaret 1849. I Universitetets tidligere Hovedbøger findes disse Beløb optagne paa en særlig Konto, kaldet „Hvidovre Kirke", medens de ikke, saaledes som Tilskud til de andre Kirker paa den Tid posteredes, ere optagne paa den almindelige Bygningskasse- konto. Fra Aaret 1854 ere forekommende Underskud blevne dækkede ved Laan af Frue Kirke, først rentefrie, senere rentebærende, og disse Laan ere atter blevne tilbagebetalte ved Hjælp af de Overskud, Kirken har haft i de senere Aar. 558 Universitetet 1877 — 1878. Den omtalte Forskjel fandt ikke Sted i tidligere Tid. Der har vistnok været en Tid, hvor Universitetets egne Kirker bestyredes ganske paa samme Maade, som endnu Hvidovre Kirke, af en Professor, nemlig den, til hvis corpus vedkommende Kirke herte. Denne oppebar Kirkens Indtægter. Af Kirketienden afgav vedkom- mende Professor en fast aailig Kanon til Kirken og beholdt selv det øvrige. Han holdt derhos Regnskab over Kirkens Indtægter og Udgifter efter de nærmere Heg- ler, som vare foreskrevne ved en Konsistorialforening af 11. Maj 1738, der er indført bag i Hvidovre Kirkes Regnskabsbog. I Følge denne var „forrige Aars Beholdning1' og „Kirkens Tiendekorn" de ferste Poster paa Indtægtssiden, medens blandt andet Reparationer og andre usædvanlige Udgifter opfertes paa Udgiftssiden af det aarlige Regnskab, som procurator templi havde at aflægge. Derhos fulgtes den Regel, at større Beholdninger, som Kirken kunde undvære, afgaves til Uni- versitetet, inaaske først til en fælles Kasse for Kirkernes Beholdninger, jfr. Reskr. 24. Januar 1099, og senere til Universitetets Bygningskasse, der til Gjengjæld dækkede Kirkernes Underskud. Af hvad der er bemærket i en i 1844 af en Ko- mite, bestaaende af Professorerne Clausen, Hohlenberg og Larsen, afgiven Betænk- ning, jfr. Eogelstofts Annaler 1810 I S. 54, synes heri vel senere at være ind- traadt den Forandring mecl Hensyn til Universitetets egne Kirker, at procurator templi ved disse afgav sin Kanon af Tienden til den almindelige Bygnings Kasse, og at denne paa den anden Side bestred Udgifterne til Kirkernes Vedligeholdelse, hvad igjen maa have udevet Indflydelse paa Kirkeværgens Regnskab. Men ud herover synes Forandringen ikke at være gaaet. For Hvidovre Kirkes Vedkom- mende vedblev derimod det ældre Forhold uforandret, som man kan se af dettes fra 1732 forto Regnskabsbog, og denne udviser saaledes ogsaa, at der i Tidens Lob jævnlig blev givet Tilskud af Universitetet (Kvæsturen) til denne Kirke, og at omvendt Kvæsturen ogsaa fra Hvidovre Kirke har modtage't Beholdninger, der kunde undværes*). Disse Tilskud til og Beholdninger fra Hvidovre Kirke findes derhos i Universitetets Hovedbeger for dette Tidsrum optagne paa den almindelige Bygningskasse Konto, ikke som i senere Tid paa en særlig Konto for Hvid- ovre Kirke. Det er let forklarligt, at den Lighed, der saaledes tidligere var i alt Fald i det væsentlige i Universitetets Stilling til Hvidovre Kirke og de andre Landsby- kirker og i den vedkommende Professors Stilling til de forskjellige Kirker, han *) Som Tilskud fra Kvæsturen findes opførte fra hin Tid: 1791 ........................................1800 Rd. 1796 ....................................609 —- 1817 ....................................1200 - 1819 ........................................500 — 1820 ........................................90 — 1821 ........................................172 Rd. 1822 .................... 157 - 1823 ........................................20 - 1824 ........................................43 - 1825 ........................................370 - Som Beholdninger, afgivne til Kvæsturen, ere opførte: 1803 1804 1805 1806 200 — 100 - 350 - 100 — 1811 .................... 150 - 1813 .................... 200 - 1826 .................... 26 - Patronatsforholdet til Frue Kirke. 559 dels 8om Indehaver af et corpus [dels som akademisk Værge bestyrede, meget naturlig kunde fremkalde den Forestilling, at Universitetet havde ganske den samme Ret over Hvidovre Kirke som over de andre Kirker. Ja, selv den Fore- stilling, som dog utvivlsomt var urigtig, kunde ved en overfladisk Betragtning vinde Indgang, at Hvidovre Kirke var at henregne til de akademiske corpora. Med disse Forudsætninger var da den Konklusion givet, at Bestemmelsen om Ind- dragelsen af corpora efterhaanden ved Vakance i Følge Resol. 25. Novbr. 1796, ogsaa maatte gjælde Hvidovre Kirke, og man vilde herefter allerede for længe silen være kommet til den Ordning, som Universitets Direktionens Skrivelse af 1836 an- ordner fra Prof. Clausens Afgang. Af nogle Forhandlinger, som fandt Sted i Aarene 1825 — 26, ses det, at Konsistorium virkelig den Gang betragtede Sagen paa den nys angivne Maade. Den akademiske Værge for Frue Kirke var i de nævnte Aar Prof., Dr. theol. Hornemann, og han var tillige beneficeret med et corpus academirum, den sidste Professor ved Universitetet, ved hvem denne Lønningsmaade fandt Anven- delse. Forhandlingerne drejede sig om Frue Sognepræsts (Stiftsprovstiets) Pligt at bidrage til Hvidovre Kirke, som beneficeret med Kirketienden af en Del af Hvidovre Sogn (Valby og Vigerslev). Under disse Forhandlinger opfordredes Kon- sistorium til at oplyse Universitetets Hjemmel til at oppebære Kirketienden af Hvidovre By. I Prof. Hornemanns Erklæring hedder det herom, „at Universitetet efter Reformationens Indforelse er blevet beneficeret med en Del Tiender, blandt hvilke ogsaa Kirketienden af Hvidovre By i engeste Forbindelse med Frue Kirke i Kjøbenhavn, som siden den Tid bestandig har staaet, under Universitetets Patro- nat tilligemel Hvidovre Kirke, og „at Hjemmelen sikrest vil kunne dokumentere ved Gavebrevet, men desuden i flere Aarhundreder har været uimodsagt." Nogen nærmere Forklaring om Karakteren af den „enge Forbindelse" med Frue Kirke formaaede Prof Hornemann ikke at give, og lige saa lidt kunde det formodede Gavebrev findes. Det maatte, bemærker Konsistorium i sit Svar til Direktionen, med flere af Universitetets Adkomstbreve være forkommet vod et eller andet, Konsi- storium ubekjendt, Tilfælde; men, hedder det videre, „Universitetets Hjemmel til at oppebære den ommeldte Tiende indeholdes altsaa i det Faktum, at Kirken og den omhandlede Del af Sognets Kirketiende i umindelig Tid har henhørt under Univer- sitetet, hvilken Omstændighed for de sidste 100 Aar oplyses af Regnskabsbogen for Hvidovre Kirke, som begynder med Aaret 1733". Med Hensyn til don saale- des hævdede Ret for Universitetet over Hvidovre Kirke forudsætter Konsistorium dernæst, at Kegelen om corpora's Inddragelse vil finde Anvendelse, og at Tienden ved Prof. Hornemanns Afgang derfor vil blive inddraget under Kvæsturen og komme Universitetet til g de. Det ludder derom i Indstillingen til Direktionen af 28. Marts 1826, hvori Forslaget om Stiftsprovstiets Bidragspligt begrundes, at "Kirketienden (o: af Hvidovre By) vil, naar det corpus, hvormed Prof. Horne- mann er beneficeret, i sin Tid inddrages under Kvæsturen, ligeledes hjemfalde til L niversitetet og saaledes i Stedet derfor en Tiendeindtægt henhøre til dets Ind- tægter." En noget omhyggeligere historisk Undersøgelse maatte imidlertid su irt vise, at om endog Universitetet havde en i alt Fald ved Alders Tids Hævd begrundet Ejendomsret over Hvidovre Kirke, saa havde denne Kirke dog aldrig hørt til de akademiske corpora, og kunde derfor ikke komme iud under de for disse givne Universitets Aarbog 71 560 Universitetet 1877—1878. Regler som saadanne, altsaa ej lieller under Bestemmelsen om Inddragelse. Denne Kirkes Tiende havde ikke hørt til de Tiender, der vare henlagte til bestemte Lære- stole eller et enkelt Fakultet; men den havde heller ikke været Gjenstand for Op- tion*), hvorimod den altid var blevet oppebaaret af den Professor, der valgtes fil akademisk Værge for Frue Kirke. Derfor havde ogsaa i Ti lernas Løb Professorer af forskjellige Fakulteter oppebaaret denne Tiende (foruden Theologer ogsaa Juri- ster som Stampe og Obelitz, end videre Orientalisten ICall). Disse afgjørende Grunde mod at behandle Hvidovre Kirketiende som corpus gjøres gjældende under senere Forhandlinger i Aaret 1836. Men Forholdet maa dog være oplyst fer; thi da Hornemann afgik i A;tret 1830, blev vel hans corpus inddraget; men med Hensyn til Hvidovre Kirke forblev det ved den hidtil stedfindende Ordning, saaledes at den ny valgte akademiske Værge, Prof theol. P. E. Mii'ler kom til at staa i samme Forhold til den nævnte Kirke, som Prof. Hornemann. Lige saa lidt var der Ta'e om nogen Inddrage'se af Kirken, da P. E Muller samme Aar blev Sjællands Riskop og efterfulgtes i det akademiske Værgemaal af Prof. thool. .T. Møller, eller da ved dennes Afgang i Aaret 1835 Prof Clausen valgtes til Værge. Den Forskjel, som efter Inddragelsen af det sidste akademiske corpus frem- traadte mellem Universitetets Forhold til alle de forrige Optionskirker paa den ene Side og Hvidovre Kirke paa den anden Side, forte imidlertid snart ind paa en nærmere Prøvelse af Universitetets Retsforhold til den sidst nævnte Kirke Den første Anledning dertil gav Dækningen af et Beløb (240 Rd.), som det i Aaret 1834 viste sig, at den afgangne Værge Piof J. Møller havde til gode efter Hvid- ovre Kirkes Regnskab. Dette Beløb blov vel uden Indsigelse fra nogen Side ud- betalt af Universitetets Kasse. En Forhandling, som Kvæsturen (M H Borne- mann og Bang) i den Anledning rejste (Skrivelse til Konsistorium 24. Juni 1834), angik ogsaa kun Hensigtsmæssigheden af Kirkens Henlæggelse under Kvæsturens liestyrelse, uden Forandring i Værgens Ret til sin Tiendeandel. Retsforholdet be- røres under denne Forhandling kun, for saa vidt Kvæsturens Foislag blandt andet begrundes ved, at det Overskud, som Kirkens Kanon mulig kunde giv*1, vil til- falde Universitetet, og idet det udtales, at dette Overskud under alle Omstændig- heder synes at burde indbetales i Universitetets Kasse Aar for Aar Men det var ved denne Lejlighed, at den tidligere omtalte Forandring skete i Universitetets Hovedbog, at der indrettedes en særegen Konto for Hvidovre Kirke, og pavedbogholder, Sekretær Svendsen Tanken i denne er, at det fra Be- gyndelsen har ligget ganske uden for Hvidovre Kirketiendes Bestemmelse at afgive et Emolument for Frue Kitkes akademiske Værge, hvorfor dens Inddragelse i Universitetets Kasse kun er en Gjenoprettelse af det oprindelige Forhold. Denne Betragtningsmaade er ganske uhistorisk; der er ikke alene intet Bevis ført for den, men den modsiges af alle foreliggende Data. Saa langt tilbage i Tiden, som Op- lysninger herom haves, har den akademiske Værges Forhold til Hvidovre Kirke og dens Tiende været ordnet efter Regler, der ere ensartede med dem, der gjaldt for Professorernes Forhold til Optionskirkerne, og ved hvilke det jo utvivlsomt var Hensigten at skaffe Professorerne Indtægt nemlig som Embedsløn. Hvad Betænk- ningen af 1844 udtaler om denne Lighed, forholder sig i det væsenlige rigtigt. Hvidovre Kirkes Regnskabsbog, der begynder med Aaret 1732, viser dette For- hold klart, og det er en aabenbar Misforstaaelse, naar denne paaberaabes som Be- vis for, at Værgen endnu den Gang ingen Fordel havde af Hvidovre Kirketiende. Kirkens Indtægt af Tienden er ved denne Regnskabsbogs Begyndelse en fast Ka- non, som til Nutiden er forblevet uforandret. Kun for denne Kanon gjor ^ ærgen Regnskab Hvad Tienden udgjorde derudover samt dens senere Forøgelser har Patronatsfoiholdet til Frue Kirke. 565 yæret Værgens lucrum. Som Kanon betegner ogsaa Konsistorialforeningen af 1738 Kirkernes Indtægt af Tienden; og at denne Forening har gjældt ogsaa for Hvid- ovre Kirke, kan saa meget mindre betvivles, som den findes indfort i den nævnte Regnskabsbog. Forudsætningen om Værgens Ret til det overskydende indeholdes ogsaa i en Ytring, der forekommer i en Annotation i Regnskabsbogen fra 1777 ved de foregaaende Aars Regnskaber: at procurator templi di vi ikke nyder nær saa meget lucrum af Hvidovre Kirketiende som andre patroni nyde af Univer- sitetets Kirketiender. Hvorledes Optegnelserne i Universitetets Jordebog af 16G0 i denne Henseende ere at forstaa, §r ikke klart Men der er aldeles intet i denne Jordebog, der antyder, at der skulde have været en Forskjel mellem pro- curatorium Hvidovre og de andre Prokuratorier, eller at dens Optegnelser for hint skulde betyde noget andet end Optegnelserne for disse. At Inddragelsen af Hvidovre Kirketiende i Universitetets Kasse hverken kan grundes paa Regelen om corpora's Inddragelse eller paa den ganske modsatte Be- tragtning, at det overhovedet har ligget uden for dens Restemmelse at give en Professor en Indtægt, er imidlertid ikke Bevis for, at en saadan Inddragelse vil stride mod bestaaende Rettigheder. Hvis det maa erkjendes, at Universitetet overhovedet har Patronatsret over Hvidovre Kirke, og hvis det ikke kan godtgjø- res, at denne Patronntsret er undergivet særlige Indskrænkninger, som ikke efter den almindelige Lovgivning gjælde med Hensyn til Patronatsrettigheder over Landsbykirker, saa vil hverken den Omstændighed, at Patronatsretten har en ejen- dommelig historisk Oprindelse, eller at den af samme flydende Tiendeindtægt forhen i Følge Universitets Myndighedernes Anordning er blevet anvendt til For- del for en af dets Professorer —: Frue Kirkes akademiske Værge —, indeholde nogen retlig Hindring for ved indtrædende Vakance at gjennemføre don samme Ordning, som tidligere er gjennemfort med Hensyn til Optionskirkerne, hvor den samme Indtægt var blevet anvendt paa lignende Maade. Retsgyldiglieden af Hvidovre Kirketiendes Inddragelse i Universitetets Kasse kan derfor kun bestrides, naar et af to godtgjøres, enten at Universitetet slet ikke har Patronatsretten over (ikke ejer) Hvidovre Kirke, eller at dets Ret er undergivet særlige Indskrænkninger, som vilde tilsidesættes ved en saadan Inddragelse. Muligheden af det første Alternativ er ikke udelukket ved de tidligere er- hvervede Oplysninger; thi det er kun en Formodning, at der, som Konsistorium gjør gjældende, i Aaiet 1826 h;ir existeret et Adkomstbrev, ved hvilket Hvidovre Kirke er blevet skjænket Universitetet, og det er fremdeles kun en paa Slutninger grundet Antagelse, der fremsættes i Betænkningen af 1844, at Universitetets For- hold til Hvidovre Kirke hviler paa en særlig Bevilling. Et saadant Aktstykke har ikke kunnet fremskaffes. Vel har Universitetet udøvet Patronatsrettigheder over Hvidovre Kirke i meget lang Tid; men dersom det godtgjøres, at denne Ud- øvelse ikke har fundet Sted i Universitetets eget Navn, saa vilde der i Følge Grundsætningerne om Hævd ikke kunne være Tale om, at Universitetet derved havde erhvervet nogen Ret. Det Spørgsmaal kan nu rejses, om Universitetet ikke har udøvet hine Rettigheder blot i Frue Kirkes Navn, saa at det er denne sidste Kirke, der maa anses for berettiget til at oppebære den omspurgte Tiende. Ganske uden Støtte i de tidligere Oplysninger vilde en saadan Antagelse ikke være; navnlig maa de Præstekaldelser til Hvidovre Sognekald i Aarene 1621 og universitetet i&/( — joy s. 1623, som i Betænkningen af 1844 oplyses at have fundet Sted, „paa Frue Kirkes Vegne", lede Tanken hen herpaa. Men som en enkelt staaende, ved det i øvrigt oplyste ikke forklaret Kjendsgjerning kunde denne Omstændighed dog næppe engang være tilstrækkeligt Bevis for, at Frue Kirke oprindelig havde haft Patronatsretten, end sige for, at den endnu havde den. Ved de historiske Data, som ere oplyste i Prof. Clausens Erklæring af 1836 og navnlig i Betænkningen af 1844, var det ikke lykkedes at bestyrke Rigtigheden af den af Prof. Horne- mann udtalte Formodning, at Forholdet mellem Hvidovre og Frue Kirke skrev sig fra Tiden umiddelbart efter Reformationen. Det ældste historiske Datnm, der fremdrages, er Frederik II. s aabne BreV af 1573, der grundlagde et Anriexforhold mellem Hvidovre Kirke og Frue Kirke. Men af Annexforholdet som saadant kan der aldeles ikke sluttes til en Patronatsret for Frue Kirke. Hvidovre Kirke kunde være Annex til Frue Kirke, uden at staa under denne Kirkes Patronat, jfr. Chr. V I). I, 2-3 — 4., der ordner Kaldsretten i saadanne Tilfælde, hvor annek- terede Kirker staa under forskjellige Patronater, ligesom omvendt Frue Kirkes mulige Patronatsret aldeles ikke behovede at medføre et Annexforhold Dernæst maatte enhver af dette Annexforhold flydende Ret for Frue Kirke ophøre ved Forholdets Ophør i Aaret 1747. Paa Grundl ig af det tidligere oplyste maatte man derfor ganske vist komme til den Konklusion, som Betænkningen af 1844 opstiller i Henhold til Konsistoriums Udtalelser i 1826, at Universitetet havde en i alt Fald ved Alders Tids Hævd hjemlet Adkomst til Indtægten af Hvidovre Bys Kirketiende. Det kan efter Udtrykkene i Prof Clausens Udtalelse af 1836 synes tvivlsomt, om det er dons Mening, at Universitetet har Ret til den omspurgte Kirketiende i eget Navn eller blot paa Frue Kirkes Vegne; men de senere, oven for anførte Udtalelser af Prof. Clausen gjøre det klart, at Meningen er den forste, kun at, han antager Universitetets Ret for betinget af, at dets Patronat over Frue Kirke vedvarer. I Overensstemmelse hermed har ogsaa Universitetet i en Rag, det førte mod en Arvefæster i Hvidovre om hans Tiendepligt, betegnet sig som „Ejer af Kirketienden i Hvidovre", som det ses af Birketingsdommen i Sagen af 26. April 1837. Det kunde da kun være Spørgsmaalet, om de Data for Bedømmelsen af Retsforholdet, som de tidligere Undersøgelser have bragt for Dagen, dog ikke i alt Fald indeholde tilstrækkelig Hjemmel for det andet, oven for antydede Alter- nativ, nemlig at Universitetets Patronatsret over Hvidovre Kirke er undergivet saadanne særlige, ej ved den almindelige Lovgivning hjemlede Indskrænkninger, eller er af et saadant særligt Indhold, at en Anvendelse af Tienden paa en væ- sentlig anden Maade end forhen ej rettelig kan finde Sted, og Inddragelsen af den i Universitetets Kasse af den Grund maa være udelukket. Det er dette Standpunkt, som uiaa antages hævdet i Prof. Clausens af Konsistorium tiltraadte Erklæring af 1836, og begrundet ved den Betragtning, at den omspurgte Tiende alene er bestemt som personlig Godtgjørelse f^r det Arbejde, der hviler paa Kon- sistorium som de tvende Kirkers Patron, og at den derfor kun kan anvendes som Emolument for den akademiske Værge eller for alle consistoriales. Det samme maa antages at være Meningen af Prof. Bangs Udtalelse i Forestillingen af 15. April 1836, at denne Indtægt for Værgen er ganske analog med de Emolumenter, som af visse Legater ved Fundatserne ere tillagte Eforerne, og i sig selv kun el Patronatsforholdet til Frne Kirke. 567 Vederlag for haus ofte ej ubetydelige Forretninger, en Udtalelse, til hvilken Kvæ- sturens Erklæring af 15. Decbr. 1836 henholder sig.*) Om disse Paastaude, have vi imidlertid ingen Opfordring til nærmere at udtale os, da vi maa anse den Forudsætning, hvori de hvile, nemlig at Universi- tetet ejer Hvidovre Kirke, for urigtig. De Undersøgelser, vi have anstillet, have bragt Data frem, der vistnok gjøre det utvivlsomt, at det ikke er Universitetet, men Frue Kirke, der maa siges at være Kirkeejer i Forhold til Hvidovre Kirke, og at Universitetets Ret kun gaar ud paa som Patronat at fordre, at en Del af Kirketienden tjener som personligt Vederlag for Udførelsen af Patronatsforretnin- gerne. At under denne Forudsætning Universitets Direktionens Afgjørelse i 1836 ikke kan staa ved Magt, er klart; men ikke mindre klart er det, at det ogsaa maa forandre Konsistoriums tidligere Opfattelse af Sagen, og at den fremtidige Ordning overhovedet maa blive en anden, end man forhen fra nogen Side har tænkt sig. IL Beviset for, at det er Frue Kirke, som Stiftelse, der har Patronatsretten over Hvidovre Kirke, ligger i en Kække Kjendsgjerninger, af hvilke det uimod- sigelig fremgaar, at dette er det oprindelige Forhold, i Forbindelse med den Om- stændighed, at der intet senere er foregaaet, som kunde medføre Rettens Over- gang til Universitetet i eget Navn. Det kan derhos uden Vanskelighed forklares, hvorledes dette Forhold, der oprindelig har været alle vedkommende, og særlig Universitets Myndighederne, klart bevidst, i Tidernes Løb kan være gaaet i Glemme, saa at der er opstaaet Tvivl og Uklarhed med Hensyn til Retsforholdets sande Beskaffenhed. De Kjendsgjerninger, der stille det oprindelige Forhold uden for Tvivl, angaa Patronatsrettens to Hovedsider, nemlig dels den tidligere, derved hjemlede Kaldsret, dels Retten til Kirkegodset og andre for dette Patronat ejendommelige Formue- rettigheder. Trods det kongelige aabne'Brev af 23. Avg. 1573 blev der allerede i Aaret 1596 atter kaldet en egen Sognepræst for Hvidovre, se herom Kirkehist. Samlin- ger III., 1, S. 355, og det i samme Værk meddelte Udtog af Konsistoriums For- handlinger for 1543 til 1599 S. 62 og 67. Kaldsbrevet af 11. Novbr. 1596 findes optaget i Konsistoriums endnu fra den Tid bevarede Kopibog. Efter dets Lydende skete Kaldelsen af „Kirkeværgerne til Vor Frue Kirke i Kjø- benhavn", med „Rectoris og Professorum, som for"0 Vor Frue Kir- kes rette Patroners, Fuldbyrd og Samtykke". Ogsaa ved en Række senere Vakancer i Hvidovre Kald beskikkedes der en egen Sogjiepræst. Adskillige Kaldsbreve med tilhørende Reversaler fra denne Tid ere bevarede i Universitetets Arkiv, navnlig Kaldsbrevene af 20. Juli 1621, 8. Jan. 1623, 26. Sept. 1627 og *) Betænkningen af 1844 havde ikke Opfordring til at udtale en Mening om dette Punkt. En modsat Opfattelse kan i alt Fald kun skimtes gjennem den forbe- holdne Yttring: „Om det end med Hensyn til, at det er Universitetet og ej den enkelte Professor, som proc. templi, der har Patronatsretten til Frue Kirke, kunde forsvares at inddrage bemeldte Tiende under Universitetets almindelige Indtægter, vil den dog o. s. v." Universitets Aarbog. 72 568 Universitetet 1877 — 1878. 20 Avg. ] 629. Disse Breve, til hvilke der allerede heutydes i Betænkningen af 1844, ere udstedte af Konsistorium, udeu nærmere Omtale af Hjemmelen; men i Reversalerne, som forelagdes den kaldede Præst til Underskrift, findes den Passus tilføjet til Forklaring af Konsistoriums Kaldsret „efter den Ret og Myndig- hed, som de (Rektor og Professorer) dertil paa Vor Frue Kirkes Vegne haver", eller som det i Reversalen af 1629 hedder „som de have jus til paa Vor Frue Kirkes Vegne i Kj o ben havn". Hvidovre Kirke kom i Løbet af den Tid, til hvilken de sidst omtalte Kaldsbreve henhøre, i Forbindelse med „den nye Kirke uden for Nørreport", som i Følge kongelig Befaling af 30. Marts 1623 skulde bygges af Frue Kirke for dens Midler. Denne Forbindelse gav Anledning til en Forhandling i Konsistorium, som efter Acta Consistorii for 1623 findes refereret i den Fremstilling af den nye Kirkes Historie, der er optaget i Kirkehistoriske Samlinger 1. c. S. 333 — 82. Denne Forhandling gjør yderligere den af hine Kaldsbreve og Reversaler fremgaaende Kjendsgjerning klar, at det er Frue Kirke, paa hvis Vegne Konsistorium kaldte til Hvidovre. I Slutningen af 1622 var Opbyggelsen af don nye Kirke vel paatænkt, men Befalingen var ej endnu udgaaet, og der havdos ingen Regel for Kaldsretten til den. Taa Forespørgsel af Konsistorium, foranlediget ved Vakancen i Hvidovre, havde Kansleren stillet i Ud- sigt, at Konsistorium ikke vilde blive alene om at kalde til den nye Kirke. Konsi- storium besluttede da, at „efterdi Vor Frue Kirke kunde ikke noksom saaledes kaveres i sin Rettighed, som hun haver tilOvre, skulde Alting betæmmes, indtil Cancellarius kom tilbage", se Kirkehist. Saml. 1. c. S. 355—56 Note 7. I øvrigt blev der, efter at Forbindelsen med deu nye Kirke var traadt i Kraft, og efter at dertil endnu var knyttet et Kapel- lani Yed Frue Kirke (1628), dog endnu i 1629 udstedt et særeget Kaldsbrev for Hvidovre. Men to senere Kaldsbreve af 9. Juli 1644 og 20. Avg. 1654 angaa alle Embederne under et, og dermed bortfalder hin Passus i Reversalerne. Ej heller findes der senere, efter at den „nye Kirke" var nedrevet i 1658, særegne Kaldsbreve for Hvidovre; Forbindelsen med et Kapellani ved Frue Kirke er ved- blevet eller paa ny traadt i Kraft og fandt Sted indtil Aaret 1747. Da ophørte den i Følge kgl. Reskr. 17. Febr. 1747 trods Konsistoriums Protest, og Hvidovre forenedes med Frederiksberg. Konsistorium androg derefter paa, under Paa- beraabelse af Christian V. Lovs 2 — 3 — 4, at det maatte faa Andel i Kaldsretten til det forenede Frederiksberg og Hvidovre Kald; men Kancelliets Svar af 18. Marts 1747 lød paa, at „da Konsistorium intet tabte i sin Ret til at kalde til Vor Frue Kirkes Kapellani, saa er ved denne Ansøgning ikke noget at gjøre". Derimod udøver Konsistorium endnu Kaldsretten til Skolelærerkaldet i Hvidovre, jfr. Betænkningen af 1844. Hvad dernæst Patronatsrettens økonomiske Side angaar, foreligger der ogsaa afgjørende Vidnesbyrd for, at det er Frue Kirke, som har haft de herunder hø- rende Rettigheder over Hvidovre Kirke. Vi skulle i denne Henseende forst hen- vise til den Jordebog af 1581 over Stadens, Kirkernes med fleres Ejendomme, som findes trykt i „Kjøbenhavns Diplomatarium", udgivet af O. Nielsen, I. S. 483 o. ff., og i hvilken Frue Kirkes Gods findes omtalt S. 503—9*). Side 503 næv- *) At denne Jordebog ogsaa omtaler den under Universitetets Patronat slaaende Frue Kirke, forklares ved, at Borgmestere og Mænd af Sognet den Gang havde Patronatsforholdet til Frue Kirke. 5G9 nes som Frue Kirkes Bondegods først Afgiften af forskjellige Gaarde i Hvidovre (Offre ydre) Sogn, og dernæst selve Offre ydre Kirke med en Opregning af de Indtægter, der tilflyde Frue Kirke fra sammes Jordegods, derunder blandt andet Afgiften af „Jens Olsen i Præstegaarden". S. 508 findes fremdeles en Meddelelse under Overskrift „Reformering paa for111' Vor Frue Kirkes aarlig Indkomst . . . hvorledes det er forandret fra anno 1570 og til 1576". Her omtales det, at Kapellanen til Frue Kirke i Følge det kongelige Brev af 1573 nu faar Renten af den Gaard i Offre ydre, som Jens Olsen ibor og af Offre ydre Kirke, og at det var sket, uden at Frue Kirkes Værger havde vidst det eller haft Lejlighed til at udtale sig derom „foruden al Rettergang"; det slaas derfor fast, at „for nævnte Gaard og Kirke er af det commune Gods, som er lagt til Vor Frue Kirke, som Jabob Becks egen Haandskrift og Vor Frue Kirkes Jordebog, dertil med Stiftets Bog beviser". Alt Hvidovre Kirkes Jordegods er saaledes henregnet til Frue Kirkes Jordegods. Hermed stemmer, hvad der fremgaar af Hvidovre Kirkes Regnskabsbog. Hvidovre Kirke har efter den aldrig haft anden Jordegodsindtægt end 1 'tC (4 Tdr.) Byg af 1 Gaard i Hvidovre. Herom hedder det i den For- tegnelse over Kirkens Aktiver, hvormed Bogen begynder, i en af C. Bagger under- tegnet Meddelelse af 15. Novbr. 1734: „Endnu haver Kirken een Bondegaard i Hvidovre By, som bebos af Morten Pedersen og Søn Peder Mortensen, hvilke aarlig skal yde til Kirken 1 K Byg, den øvrige Landgilde af denne Gaard svares til Vor Frue Kirke". Men en senere Tilføjelse med en anden Haand udtaler: „Denne Gaard hører Frue Kirke alene til". En lignende Bemærkning gjøres om et Hus og en Ager, der omtales paa samme Sted i Regnskabsbogen, og hvis Afgifter siges at blive anførte i Frue Kirkes Regnskab*). Da langt senere den akade- miske Værge i Regnskaberne for 1818 og 1819 havde udeladt denne Indtægt af 1 H Byg i Hvidovre Kirkes Regnskab, forklarer han det derved, at denne Indtægt igjen skulde anføres som Udgift paa Frue Kirkes Regnskab. I Regnskaberne efter denne Tid opføres Indtægten ogsaa som kommende fra Frue Kirke („af Frue Kirkes Gaard i Hvidovre", eller „af Frue Kirke for en Gaard i Hvidovre" eller blot „af Fruo Kirke"), altsaa som et Tilskud fra denne Kirke. Ogsaa udredede Frue Kirke alene Skatter og Paalæg paa Indtægten af denne Gaard uden Afkort- ning for Hvidovre Kirke, som det ses af en Udtalelse i Regnskabsbogen af N. C. Kali af 8. -Ian. 1K07, sammenholdt med Regnskaberne. Ganske stemmende med det anførte er det, at endnu sene e Universitets Direktionen i en Skrivelse af 8. Febr. 1842 angaaende Afkald paa Erstatning for, hvad Universitetets Kirker have erlagt for meget i Bidrag til den forrige danske Kirke i London, i Modsætning til de Universitetet tilhørende 13 Landsbykirker, betegner Kirken i Hvidovre som „henhørende under Frue Kirkes Gods" Paa det i det foregaaende anførte Sted en vis, direkte og indirekte Indflydelse paa Bestyrelsen af Frue Kirke, saaledes som det er oplyst i Betænkningen af 1844. *) Om denne Ager hedder det i øvrigt, at den egentlig herer til fer ommeldte Peder Mortensens Gaard, og at det ene Pund Byg, som svares, er den hele Tiende af Gaarden og Ageren, der udredes af Peder Mortensen, der er Kirkeværge. Denne Udtalelse tjener yderligere til at bestyrke, at Frue Kirke oppebar alle Jordebogsindtægter af Kirkegodset i Hvidovre. For øvrigt ere de 4 Td. Byg, 6om det vil ses af det følgende i Texten, i Tidens Løb blevne betragtede som en Præ- station, Frue Kirke ydet til Hvidovre Kirke. TJ* 570 Universitetet 1877—1878. i Engelstofts Annaler 1810. I. S. 53 nævnes i Modsætning til Universitetets egne Kirker „Hvidovre Kirke, som (til Dels) er Frue Kirke tillagt." Ligesom Frue Kirke i Kraft af Patronatsretten har nydt og endnu stadig nyder Indtægten af alt til Hvidovre Kirke hørende Jordegods, alene med Undta- gelse af det aarlige Tilskud af 4 Tdr. Byg til Hvidovre Kirke, saaledes maa det fremdeles siges, at den hidtil gjældende Ordning med Hensyn til den anden Ho- vedbestanddel af Hvidovre Kirkes Formue, nemlig Hvidovre Sogns Kirketiende, dels kun kan forklares ved, dels ikke staar i Strid med Antagelsen af en saadan Patronatsret. Det er af sig selv indlysende, at den Disposition, som er truffet med Hensyn til den største Del af Kirketienden fra Hvidovre Sogn, nemlig fra Byerne Valby og Vigerslev, til F'ordel for Stiftsprovsten aldeles ingen Forklaring kau have i det Ånnexforhold, hvori det aabne Brev af 1573 satte Hvidovre til et Kapellani ved Frue Kirke. Med Hensyn til denne Ordnings historiske Oprindelse kan der henvises til de Oplysninger, som indeholdes i Kirkehist. Samlinger 1. c. S. 356 — 57 Note 10. Bønderne fra de nævnte Byer havde hidtil søgt Frue Kirke; men da de ikke kunde faa Plads der, henvistes de til Hvidovre Kirke, dog at de skulde vedblive at yde Tiende til Frue Kirkes Sognepræst (Kongebrev til Konsi- storium af 28. Okt. 1625). Paa den Tid bestod endnu ikke Annexforholdet. At en saadan Ordning kunde være forsvarlig, lader sig kun forklare ved Frue Kirkes Patronatsret; den vilde i modsat Fald have været en ligefrem Krænkelse af den rette Patrons Ret. Da i Aaret 1747 Hvidovre adskiltes fra Kapellaniet og for- enedes med Frederiksberg, var det en af Konsistoriums Bestræbelser at bevare denne og andre Tiendeindtægter fra Hvidovre for Stiftsprovsten, som det ses af Konsistoriums Indstilling af 11. Jan. 1747, og denne Bestræbelse kronedes med Held. Men der var den Gang kun Tale om Bevarelse af hans hidtil hafte Ret, ikke, som ved Kapellanen, om en Ydelse som Erstatning for Annexforholdets Op- løsning. Hvad dernæst angaar den Ordning, som fandt Sted med Hensyn til Kirke- tienden af Hvidovre By, kan det ikke siges, at den taler imod Frue Kirkes Patro- natsret over Hvidovre Kirke. Selve Anvendelsen af denne Tiende dels til Hvid- ovre Kirkes Vedligeholdelse, dels til Løn for Frue Kirkes akademiske Værge, var selvfølgelig ikke i Strid dermed, da Frue Kirke baade havde den Forpligtelse som Kirkeejer at vedligeholde Hvidovre Kirke og den at vederlægge sit eget Patronat det Arbejde, dette medførte. Derimod kunde det siges, at hvis det var Frue Kirke, som havde haft Patronatet over Hvidovre Kirke, burde de Beholdninger, som Regnskabet for Hviduvre Kirke af og til bragte, have været indbetalte til Frue Kirke, ikke til Universitetets Kasse, og omvendt Dækningen af Underbalan- cen være afholdt af Frue Kirke i Stedet for af Universitetet. Det kan heller ikke betvivles, at Exemplet fra den ved Universitetets egne Kirker stedfindende Ord- ning væsentlig har bidraget til, at dette Forhold ved Hvidovre Kirke har udviklet sig paa tilsvarende Maade. Men Frue Kirkes Patronat behøver dog ingenlunde ved at hjemle denne Ordning fra først af at have miskjendt Retsforholdets sande Karakter. Naar det, som Regnskabet udviser, jævnlig vexlede med Over- og Un- derskud, og naar dette kunde forudses, kunde det, ogsaa med Frue Kirkes Ret over Hvidovre Kirke til Forudsætning, være en meget naturlig Ordning at holde disse, i Virkeligheden kun midlertidige, Beholdninger og Tilskud uden for Frue Kirkes Regnskab, og Resultatet viser, at derved har Frue Kirke aldeles ikke tabt. Patronatsforholdet til Frue Kirke. 571 At Retsforholdets sande Beskaffenhed i denne Henseende endnu i Aaret 1807 ikke har været gaaet af Glemme, turde fremgaa af en Bemærkning af N. C. Kali i Hvidovre Regnskabsbog af 8. Jan. 1807, som gaar ud paa, at han ved Frue Kirkes Regnskab har ytret, at denne Kirke ikko med Billighed bør udrede Skatter og Paalæg af Hvidovre Bys Kirketiende, noget, hvorom der altsaa dog har været rejst Spørgsmaal. Men et saadant Spørgsmaal kunde fornuftigvis aldeles ikke rejses, naar Frue Kirke ikke var Ejer af Hvidovre Kirke, og altsaa aldeles ikke paa den Tid stod i noget retligt Forhold til denne Kirke. I øvrigt har Frue Kirke altid været fritaget for Udredelsen af de nævnte Paalæg; de have været udredede af Hvidovre Kirke og den akademiske Værge, ordentligvis af hver med V2. Til Indtægter, Universitetet oppebar som Følge af Patronatsretten over sine Landsbykirker, hørte ogsaa den „Pens", som Præsterne ved disse vare pligtige at erlægge, og' som endnu paahviler de fleste af dem, jfr. om Oprindelsen hertil Rørdams Kjbhvns. Univ.s Hist I. S. 097—98 Ogsaa Sognepræsten for Hvidovre maatte betale Pens, indtil den bortfaldt ved Annekteringen til Frue Kirkes Ka- pellani (1573) og er ikke senere traadt i Kraft; men hans l ens blev ydet ikke til Universitetet men til Frue Kirke og er optaget i denne Kirkes Regnskab, se herom Rørdam 1. c. S. 698 samt de i Tillæget til samme (Aktstykker og Breve) 2 Hæfte S. 148 og 154 trykte Uddrag af Frue Kirkes Regnskab for Aarene 1560—61 og 1568—69. De ovenfor omtalte Kjendsgjerninger med Hensyn til Kaldsretten til Hvid- ovre Præstekald, Retten til Hvidovre Kirkes Jordegods, Stiftsprovstens Ret til Tiende af en Del af Hvidovre Sogn samt Pensretten hæve det over enhver Tvivl, at Frue Kirke oprindelig har haft Patronatsretten over Hvidovre Kirke i Overens- stemmelse med de for denne Ret over Landsbykirker i Almindelighed gjældende Regler. Dette er ogsaa den Konklusion, hvortil Rørdam i det nævnte Værk kom- mer, se I. S. 698. Paa hvilket Tidspunkt Frue Kirke har faaet denne Ret, kan ikke nu med afgjort Vished godtgjøres ; men der er næppe Grund til at tvivle om Rigtigheden af den Formodning, Rørdam udtaler paa det citerede Sted, at Frue Kirke, som ogsaa Prof. Hornemann i 1826 mente, har faaet den ved Reformatio- nen, og at den har arvet den fra den ved Reformationen inddragne St. Clemens Kirke i Kjøbenhavn. Med Sikkerhed fremgaar det i alt Fald af flere af de oven for nævnte Data, navnlig angaaende Pensretten samt af Meddelelsen S. 508 i den i Kjøbenhavns Diplomatarium optagne Jordebog, at den er ældre end 1573, da det, Patronatsreiten i og for sig ganske uvedkommende, Annexforhold stiftedes. Maa det saaledes erkjendes, at Frue Kirke oprindelig har haft Patronats- retten over Hvidovre Kirke, saa kan det heller ikke være tvivlsomt, at den har den endnu; thi der er i Tidens Løb intet foregaaet, hvorpaa dens Ophør for Frue Kirke og Overgang til Universitetet kunde støttes. Den eneste Begivenhed, som man kunde tænke paa at tilskrive en saadan Forandring i Retsforholdet, skulde være Ophøret af Hvidovre Kirkes Annexforhold til Frue Kirke og dens Annektering til Frederiksberg Sognekald i Aaret 1747. Det er imidlertid klart, at Opløsningen af Annexforholdet som saadan lige saa lidt kunde medføre Ophøret af Patronats- retten, som Annexforholdets Stiftelse kunde begrunde en saadan Ret. Der maatte altsaa kunne paavises særlige Data for, at det don Gang ikke blot var Meningen at opløse Annexforholdet, men ogsaa at fratage Frue Kirke dens Patronatsret og 572 Universitetet 1877—1878. overføre den paa Universitetet. Men der er i de om dette Forhold handlende Aktstykker aldeles intet, der i mindste Maade tyder paa, at det var Hensigten at forandre andet end Annexforholdet. Da Konsistorium, efter at Sagen i øvrigt var afgjort, androg paa at faa Andel i Kaldsretten til det forenede Frederiksberg- Hvidovre Sognekald, forudsatte det netop, at det ældre Retsforhold, bortset fra Annexforholdet, forblev uforandret. Og hvor lidet fyldestgjorende end deu Grund var, hvorpaa Afslaget paa Konsistoriums Andragende herom støttedes, vidner den dog aldeles ikke om, at Kancelliet skulde have tillagt Reskr. 17. Febr. 1747 en videre gaaende Betydning. Hjemmelen for Universitetet til Udøvelse af de endnu tilbage værende Patronatsrettigheder er altsaa før som efter 1747 den samme. Er der saaledes ingen enkelt Akt, der kan begrunde Ophøret af Frue Kir- kes Ret og dens Overgang til Universitetet, saa er det fremdeles klart, at en saa- dan Forandring i Retsforholdet, heller ikke kan støttes paa Grundsætningen om Alders Tids Hævd. Universitetet maatte da have udøvet Patronatsrettigheder over Hvidovre Kirke i Alders Tid paa en Maade, som modsiger Anerkjendelsen af Frue Kirkes Ret. Men det er oven for paavist, at noget saadant end ikko kan siges om den hidtil gjældende Ordning med Hensyn til Kirketienden af Hvidovre By.*) Der kan altsaa ikke være Tale om, at Patronatsretten over Hvidovre Kirke, med den i samme liggende Ret til at oppebære den hele Kirketiende mod at vedligeholde Kirken og udrede dens øvrige Udgifter, ved Hævds Erhvervelse fra Universitetets Side skulde være ophørt fra Frue Kirke og være gaaet over til Universitetet. Den af Universitets Direktionen i 1830 trufne Afgjørelse, at be- meldte Tiende skal indflyde i Universitetets Kasse, kan derfor, som hvilende paa urigtige Forudsætninger, ikke staa ved Magt. Men Anerkjendelsen af, at Frue Kirke saaledes endnu maa betragtes som Kirkeejer i Forhold til Hvidovre Kirke, udelukker ikke, at der paa denne F]jendom ad retsgyldig Vej kan være lagt et Baand eller en Indskrænkning til Fordel for Universitetet, nemlig i den Retning, at en væsentlig Del af Kirketienden skal tjene som Vederlag for Udførelsen af de Forretninger, der paahvile Universitetet som Patronat for Frue Kirke og der- igjennem som Bestyrer af Hvidovre Kirke. Det er nu netop dette Retsforhold, som maa siges at være tilstede. Der lader sig vel ikke nu paavise noget enkelt Aktstykke til Hjemmel for denne Ret, men det gjøres heller ikke nødigt, idet deu under alle Omstændigheder har en utvivlsom Retsgrund i dens Udøvelse i uminde- lige Tider. Om denne Ret gjælder det samme, som i den i 1844 afgivne udfør- lige Betænkning findes udtalt om de Emolumenter, der oppebæres af den akade- miske og borgerlige Værge for Frue Kirke og opføres paa denne Kirkes Regnsk;t- bor, nemlig at selve Forholdets lange Bestaaen — i Overensstemmelse med de i Lovgivningen og navnlig i Lovens 2den Bog i en Mængde lignende Retsforhold idelig anvendte Retsgrundsætninger — maa antages at afgive baade det fornødne *) Derimod kan der næppe være Tvivl om, at denne Ordning væsentlig bar bidraget til, at Retsforholdets sande Beskaffenhed i Tidens Lob er blevet uklart. Dette er saa meget mere forstaaeligt, som de fleste af de ovrige ved Patronatsforholdet begrundede Rettigheder enten, som Kaldsretten til Præsteembedet og Retten til Pens, vare ophørte, eller, som ved Jordegodset, havde et Indhold, der ikke min- dede om den oprindelige Retsgrund. Patronatsforholdet til Frue Kirke. 573 Bevis for, at Forholdet i sin Tid retsgyldig er ordnet paa den nu værende Maade og tilstrækkelig Adkomst til fremdeles at fordre det vedligeholdt. Den her om- talte Ret er en Side af Universitetets Patronatsforhold til Frue Kirke; den er et til dette Retsforhold knyttet Retsgode, der gaaer jævnsides med de ikke ubetyde- lige Byrder, som Patronatet paalægger Universitetet og udgjør saaledes et Led i den bestaaende Retstilstand. Universitetet kan vel ikke fordre, at denne Ret ube- tinget og under alle Omstændigheder opretholdes i sin nu værende Udstrækning ; men det har paa den anden Side et billigt Krav paa, at der ikke sker nogen For- andring i den bestaaende, til dets Fordel værende Retstilstand, med mindre dette med Nødvendighed kræves af andre Hensyn, der maa tillægges større Vægt. No- gen Forandring i den nu værende Tingenes Orden ?maa imidlertid anses for at være nødvendig. Der vilde ikke kunne være Tale om, at Hvidovre Bys Kirke- tiende, efter Fradrag af den hidtil fastsatte Kanon af 44 Tdr. Byg, fremdeles skulde vedblive at udgjøre et Emolument for Udførelsen af Patronatsforretningerne, med mindre Universitetet paa samme Tid blev forpligtet til at udrede Udgifterne ved Hvidovre Kirkes Vedligeholdelse m. v., for saa vidt disse ikke kunde dækkes af de særlig til dette Ojemed henlagte Indtægter. Men der kan ikke være Tanke om, at Universitetsbestyrelsen og Lovgivningsmagten skulde ville paalægge Uni- versitetet en saadan Pligt. En Omordning af det bestaaende Forhold er saaledes en Nødvendighed, og den bør selvfølgelig foregaa paa en saadan Maade, at der sker de Interesser, der i Medfør af den nu gjældende Retstilstand have Krav paa at komme i Betragtning, behørig Fyldest. Derom synes der ikke at kunne være nogen Tvivl, at naar Frue Kirke som Ejer af Hvidovre Kirke erkjendes forpligtet til at sørge for dennes Vedligeholdelse, har den paa samme Tid gyldigt Krav paa at erholde Raadighed over en saa stor Del af Hvidovre Sogns Kirketiende, som er nødvendig for fuldstændig at sikre den imod, at hin Vedligeholdelsespligt paa- fører den noget Tab. I ganske tilsvarende Udstrækning maa Universitetets Ret til en vis Anvendelse af hin Kirketiende indskrænkes. Hovedspørgsmaalet bliver derfor, om en saadan Indskrænkning i Universitetets Ret kan anses for nødvendig, og da dette maa besvares bekræftende, hvor langt den bør gaa. Thi det maa paa den anden Side fastholdes, at enhver Indskrænkning, som gaar ud over, hvad der efter det foran nævnte Hensyn kan anses fornødent, vilde være i Strid med den Ret, som efter den bestaaende Retstilstand tilkommer Universitetet. Til Vejled- ning ved Besvarelsen af det foran nævnte Spørgsmaal skulle vi tillade os at med- dele følgende Oplysninger: De hidtil til Vedligeholdelse af Hvidovre Kirke særlig henlagte Indtægter have udgjort: I. Faste Afgifter: a) Kanon af Kirketienden af Hvidovre By....................44 Tdr. Byg. b) Af Kirketienden af Valby og Vigerslev Byer i Hvidovre Sogn, afgivet ved Sognepræsten c) Refusion af Frue Kirke...... 22 4 70 Tdr. Byg. 574 Universitetet 1877—1878. som efter de sidste i O Aars Kapitelstaxt (1865—74) a 12 Kr. 413/io 0. pr. Td. udgjor........................ ................. 868 Kr. 91 O. II. Uvisse Indtægter: a) for Klokkeringning og Tavlepenge efter de sidste 10 Aar................... 34 Kr. 18 0. b) for indkjøbte Gravsteder og for Tilla- delse til at opsætte Gravmonumenter .. 29 — 79 — ■- 63 — 97 — Aarlig Indtægt ... 932 Kr. 88 0. Kirkens aarlige Udgifter kunne ikke besteuit angives, da disse rette sig efter, hvad der medgaar til Kirkens Vedligeholdelse; men de kunne, uaar ingen Hovedreparationer eller andre særlige extraordi- uære Udgifter indtræffe, tilnærmelsesvis anslaas til............ 430 — „ — Paaregnet Overskud... 502 Kr. 88 ø. Det maa nu erkjendes, at dette Overskud ikke vil være tilstrækkeligt til Afholdelse af Udgifterne ved Hovedreparationer og de ikke ubetydelige extraordi- nære Foranstaltninger, som kunne forudses i en nær Fremtid at ville blive nød- vendige ved Hvidovre Kirke. Vi skulle saaledes nævne Udgifterne ved Ombyg- ning af en gammel Bindingsværks Udbygning til Kirken, fremdeles til Udvidelse af Kirken, som efter Sognets og navnlig Valby Bys stadig tiltagende Folkemængde maa erkjendes at være for lille, samt endelig til Udvidelse af Kirkegaarden, paa hvilken der endnu kun for nogle Aar vil være tilstrækkelig Plads. Ligeledes skulle vi bringe i Erindring, at der ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skri- velse af 25. Oktbr. 1873 er givet Tilsagn om et Bidrag af indtil 1/z af Udgifterne til Opforelse af et Ligkapel paa Hvidovre Kirkegaard, dog ej over 1200 Kr. Det maa saaledes anses for nødvendigt, for at sikre Frue Kirke imod enhver Fare ved Vedligeholdelsespligten, at der sker en væsentlig Indskrænkning i Universitetets Raadighed med Hensyn til Hvidovre Bys Kirketiende. Vi skulle nu være tilbøjelige til at tro, at hvis Hvidovre Bys Kirketiende, der udgjor noget over 264 Tdr. Byg, bliver delt lige, saaledes at Frue Kirke faar fri Raadighed over den ene Halvdel, medens den anden vedbliver at tjene som personligt Vederlag for Udførelse af Patronatsforretningerne, vilde Frue Kirke være fuldstændig betrygget imod, at Vedligeholdelsespligten m. v. skulde kunne paaføre den noget Tab. Indtægterne af Hvidovre Kirke, over hvilke Frue Kirke ved denne Ordning fik Raadighed, vilde blive forøgede med omtrent 88 Tdr. Byg, altsaa en Sum, som efter Gjennemsnittet af Kapitelstaxterne vilde udgjøre over 1000 Kroner om Aaret, og det aarlige Overskud efter Afholdelsen af sædvanlige Vedligeholdelsesudgifter vilde hermed blive forhøjet til omtrent 1500 Kroner Efter den Erfaring, som haves fra andre Kirker, er det sandsynligt, at dette Beløb ikke blot vilde være tilstrækkeligt til at dække Udgifterne ved Hovedreparationer og andre extraordinære Foranstaltninger, som maatte blive nødvendige, men at Frue Kirke efter nogle Aars Forlob, naar Omkostningerne ved de i det foregaaende nævnte Arbejder vare blevne udredede af hint Overskud, vilde kunne have en ikke ubetydelig økonomisk Fordel af sin Ejendomsret over Hvidovre Kirke. Vi kunne imidlertid vel forstaa,at man fra Universitetets Side ved denne Lejlighed vil være tilbøjelig til at virke hen til en Ordning, som kan give Frue Kirke fuld Sikkerhed Patronatsforholdet til Frue Kirke. 575 for at erholde et klækkeligt Udbytte af sin Ejendomsret over Hvidovre Kirke. Vi have derfor tænkt os, at Frue Kirke i Fremtiden bør have Raadighed over 2/3 af Hvidovre Bys Kirketiende, medens ikkun Vs af denne eller maaske snarere med et rundt Tal 90 Tdr. Byg forbeholdes den tidligere Anvendelse, at tjene som Ve- derlag for Udførelsen af Universitetets Patronatsforretninger. Ved en saadan Ordning vilde Frue Kirke faa Raadighed over endnu omtrent 42 Tdr. Byg eller over 500'Kroner. Det foran nævnte Overskud vilde da udgjore omtrent 2000 Kr„ og vi have ingen Tvivl om, at det Nettoudbytte, som Frue Kirke vil komme til at oppebære af Hvidovre Kirketiende, efter at have fyldestgjort Vedligeholdelses- pligten, ligefrem vil blive forøget med disse 500 Kroner aarlig. Skulde denne Ordning blive vedtaget, bør den hele Landskat af Hvidovre Bys Kirketiende, 90 Kroner, som hidtil har været udredet halvt af Hvidovre Kirke og halvt af procu- rator templi d. v., for Fremtiden helt udredes af Hvidovre Kirke. Vor Hovedindstilling i nærværende Sag gaar saaledes ud paa: 1) at den af den forrige Universitets Direktion i Skrivelse af 14. Juni 1836 Nr. 10 tagne Bestemmelse, at Hvidovre Bys Kirketiende oppebæres af Universite- tets Kasse, frafaldes, og at derimod Frue Kirke anerkjendes for berettiget til som Ejer af Hvidovre Kirke at oppebære denne Tiende, selvfølgelig med Forpligtelse til at vedligeholde Kirken og bestride dens øvrige Udgifter; men at det paa samme Tid anerkjendes, at der tilkommer Universitetet som en Side af Patronats- forholdet til Frue Kirke en Ret til, at en Del af denne Kirketiende skal tjene som Vederlag for Udforeisen af Patronatsforretningerne; 2) at Universitetets under Nr. 1 ommeldte Ret indskrænkes til 90 Tdr. Byg, saaledes at Landskatten af Kirketienden helt udredes af Hvidovre Kirke. Der er imidlertid endnu nogle andre Punkter, vedrørende denne Sags Ordning, om hvilke vi efter det os overdragne Hverv tro at burde gjøre Forslag til Konsi- storium. 3) I Universitets Direktionens Skrivelse af 14. Juni 1836 var det tillige be- stemt, at Bestyrelsen af Hvidovre Kirke skulde henlægges under Kvæsturen, og fra Kvæsturens Side er der aldeles intet til Hinder for denne Ordning. Denne Bestemmelse er imidlertid, ligesom den foran nævnte om Tiendens Inddragelse i Universitetets Kasse, bygget paa Forudsætningen om, at Universitetet ejer Hvid- ovre Kirke. Da denne Forudsætning nu har vist sig urigtig, og der som Følge heraf heller ikke bliver Sporgsmaal om nogen Universitetet paahvilende Vedlige- holdelsespligt, forekommer det os utvivlsomt, at ogsaa hin Bestemmelse maa fra- faldes. Bestyrelsen af Hvidovre Kirke er i Virkeligheden kun en enkelt Side af Frue Kirkes Bestyrelse, og den bor derfor ikke skilles fra de Myndigheder, hvem denne Bestyrelse er overdraget, nemlig Konsistorium, Inspektionen for Frue Kirke og dennes akademiske Værge. Den sidste bør derhos efter vor Formening som hidtil føre et særligt Regnskab for Hvidovre Kirke. Skjønt nemlig Hvidovre Kirke maa betragtes som en Del af Frue Kirkes Formue, anse vi det dog for rigtigst, for at man til enhver Tid kan have en let tilgængelig Oversigt over de med denne Ejendom forbundne Indtægter og Udgifter, at der over samme føres et særligt Regnskab som en Underafdeling af den akademiske Værges Regnskab for Frue Kirke, samt at de eventuelle Overskud samles i en særlig, Frue Kirke tilhørende Fond, der under Benævnelsen: Frue Kirkes Fond af Hvidovre Kirke- tiendes Overskud faar en særlig Konto i Universitetets Legathovedbog. Til denne Universitets Aarbog. 73 576 Universitetet 1877—1878. Fond vil den akademiske Værge da have at indbetale de Beholdninger, som ikke ere nødvendige til at dække Udgifterne ved Hvidovre Kirke. Imidlertid forekom- mer det os hensigtsmæssigt allerede nu at fastsætte, at der, hver Gang dette Fond har naaet en vis Størrelse, f. Ex. 5000 Kroner, skal tages nærmere Bestem- melse, om nogen Del af samme skal overføres til Frue Kirkes under Kvæsturens Bestyrelse værende Kapitalformue. Der synes nemlig ikko at være nogen Grund til at lade denne Fond voxe ud over en vis Grænse. 4) Som det vil ses af den udførlige Betænkning af 1844, er det under tid- ligere Forhandlinger angaaende Frue Kirke oftere blevet udtalt, at det, naar Frue Kirkes økonomiske Forhold forbedrede sig, vilde være ønskeligt at forhøje den borgerlige Værges Løn. Denne udgjør for Tiden 37 Rd. 80 Sk., der af ældre Regnskaber ses at bestaa af følgende Poster: Smaaredsel af det i Stevns Herred solgte Bøndergods......... 24 Rd. „Sk. Refusion for 6 Tdr. Havre gammelt Maal................... 10 — „ for Regnskab in duplo at forfatte samt til Skrivematerialier o. s. v. 3 — 80 — Idet vi angaaende denne Indtægt henvise til Betænkningen af 1844 samt Lindes Medd. 1849 — 56 S. 1089 — 90, skulle vi tilføje, at de 16 Rdl., sorn den borgerlige Værge tidligere har oppebaaret til et Bud, nu er bortfaldet i Henhold til den 1. c. anførte Brevvexling, saaledes at den ene af de i afvigte Efteraar ved Frue Kirke ansatte Gravere, hvem den ommeldte Budtjeneste paa- hviler, oppebærer dette Beløb, medens de til Graver Zweidoiff tidligere udbetalte 15 Rdl. ere bortfaldne. Det er indlysende, at en Løn af omtrent 38 Rdl. (76 Kr.) for den borgerlige Værge er uforholdsmæssig lav i Forhold til de ham paahvilende Forretninger, og da Frue Kirkes økonomisko Forhold nu .stille sig saaledes, at der intet er til Hinder for en Forhøjelse af Lønnen, forekommer det os, at der ved denne Lejlighed, hvor der, hvis vor Hovedindstilling bifaldes, vil indtræde en yderligere Forøgelse af Kirkens Indtægter, kunde være Anledning til at andrage paa en Forøgelse af den borgerlige Værges Løn, der formentlig kunde ansættes til mindst 200 Kroner om Aaret. 5) Den Andel af Hvidovre Bys Kirketiende, der hidtil som en Side af Uni- versitetets Patronatsret er blevet oppebaaret som Vederlag for Udførelsen af Patronatsforretningerne, har udelukkende tilfaldet Frue Kirkes akademiske Værge. Det vil imidlertid være i Konsistoriums Erindring, at Prof. Clausen oftere har ud- talt, at der, naar en Omordning af det her nævnte Forhold fandt Sted, burde vir- kes lien til, at denne Del af Kirketienden ikke udelukkeude kom den akademiske Værge til gode, men at det blev forbeholdt Konsistorium som det egentlige Pa- tronat, efter indhentet Samtykke fra Ministeriet, at raade over en Del af samme paa den Maade, som maatte findes hensigtsmæssig. Det forekommer os, at der er Grund til at optage denne Tanke. Vel maa det nemlig erkjendes, at det under normale Forhold er den akademiske Værge, som vil have at bære den storste Byrde ved Udførelsen af de med Patronatet forbundne Forretninger, og at det i det hele er et ikke ubetydeligt Arbejde, som paahviler ham. Dette grunder sig for det første paa, at der hyppig opstaar Spørgsmaal, hvis Afgjorelse maa hentes fra Bestemmelser, der ligge langt tilbage i Tiden, og som det er besværligt at oplede. Hertil maa den akademiske Værge ofte benytte Konsistoriums Arkiv for at komme i Besiddelse af de fornødne Anteacta, der enten slet ikke findes i In- spektionens Arkiv, eller, hvis de findes der, ikke ville være ham tilgængelige uden Patronatsforholdet til Frue Kirke. 577 uforholdsmæssig stor Ulejlighed. Det paahviler i Virkeligheden den akademiske Værge at drage Omsorg for, at de mødende Sager forelægges for Konsistorium i en saadan Skikkelse, at dettes Virksomhed som Patronat kan indskrænke sig til en Overbestyrelse af Kirkens Anliggender. Dernæst er det et omfattende Regnskab og et dermed forbundet betydeligt Ansvar, som paahviler ham. I denne Henseende vil det være tilstrækkeligt at oplyse, at Regnskabet for Frue Kirke for de sidste Aar udviser en Indtægt af 18 -20000 Kroner og en Udgift af 10 —12000 Kroner. Med nogle af disse Poster er der forbundet et ikke ubetydeligt Arbejde. Det gjælder saaledes om Kirkens Jordebogsindtægter, men dernæst ogsaa om de for- skjellige Indtægter af Begravelsesvæsenet, der udgjor mellem 4 og 6000 Kroner om Aaret. Med disse i mindre Summer faldende Indtægter, som indbetales til Begravelseskontoret og Kirkegaardsgraveren og derfra til Kirkeværgen, maa denne fore nøjagtig Kontrol, og det kan ikke anses for rigtigt, naar denne Kontrol helt overlades Revisor ved Regnskabets Eftersyn. Dertil kommer endelig Bestyrelsen af Hvidovre Kirke, som hovedsagelig vil paahvile ham. Ved Siden heraf maa det dog fastholdes, at Konsistorium udgjor det egentlige Patronat for Frue Kirke, og at det har at tage Bestemmelse i alle de Sager, der forelægges det i denne Egen- skab. Det synes herefter dog naturligt, at Konsistorium faar Myndighed til med Ministeriets Samtykke at raade over en Del af den Indtægt, der er henlagt som et Emolument for Udførelsen af de til dette Patronat knyttede Forretninger. Dog skulle vi, efter hvad der foran er bemærket om Omfanget af den akademiske Værges Arbejde, anse det for rettest, at en noget større Andel af denne Indtægt tilfalder den akademiske Værge, og have saaledes tænkt os, at 3/'b af den Del af Hvidovre Bys Kirketiende, der vedbliver at tilfalde Universitetet som en Side af dettes Patronatsret, for Fremtiden bor oppebæres af den akademiske Værge for Frue Kirke, medens de 2/s af samme anvendes paa den Maade, som Konsistorium med Ministeriets Samtykke maatte bestemme. En saadan Fordeling synes saa me- get mindre at kunne frembyde Betænkelighed, som den akademiske Værge bortset fra hans Andel af Hvidovre Kirketiende, oppebærer en direkte Indtægt fra Frue Kirke*). I Henhold til, hvad vi saaledes have tilladt os at udvikle, er det vort For- slag, at Konsistorium vil indstille til Ministeriet: 1) at den af den forrige Universitets Direktion i Skrivelse aH4. Juni 1836 Nr. 10 tagne Bestemmelse, at Hvidovre Bys Kirketiende under en vis nu indtraadt Eventualitet skal oppebæres af Universitetets Kasse, frafaldes, og at derimod Frue Kirke anerkjendes for berettiget til som Ejer af Hvidovre Kirke at oppebære denne *) Denne Indtægt udgjor: Havre. Havre, af Taarnby og Lidemark Kongetiende 16 Tdr. „ Skp. „ Fdk. af Kirkens Strogods............... 20 — 4 — 2 — 36Tdr. 4 Skp. 2 Fdk. Pengeløn.................................................. 36 Rd. 76 Sk. Sinaaredsel................................................ 13 — 32 — 5 pCt. af Sangværksindtægten, som efter Gjennemsnit af de sidste 10 Aar udgjor........................................ 6 — 83 — Angaaende dennelndtægt, der efterGjennemsnit for de sidste 10 Aar 1865—74 har udgjort aarlig 427 Kr. 16 ø., kan henvises til Betænkningen af 1844, dels til Lindes Medd. 1849-56 S. 1090—91. 73* 578 Universitetet 1877—1878. Tiende, selvfølgelig med Forpligtelse til at vedligeholde Kirken og bestride dens øvrige Udgifter; men at det paa samme Side anerkjeudes, at der tilkommer Uni- versitetet som en Side af Patronatsforholdet til Frue Kirke en Ret til, at en Del af denne Kirketiende skal tjene soui Vederlag for Udførelsen af Patronatsforret- ningerne; 2) at Universitetets under Nr. 1 ommeldte Ret indskrænkes til 90 Tdr. Byg efter Kapitelstaxt, saaledes at Landskatten af Kirketienden helt udredes af Hvid- ovre Kirke; 3) a. at Bestyrelsen af Hvidovre Kirke henlægges til de samme Myndig- heder, til hvilke Bestyrelsen af Frue Kirke er overdraget; b. at der af Frue Kirkes akademiske Værge føres et særligt Regnskab over Hvidovre Kirkes Indtægter og Udgifter som en Underafdeling af hans Regnskab for Frue Kirke; c. at der af det eventuelle Overskud af Hvidovre Kirkes Indtægter dannes en særlig, Frue Kirke tilhørende Fond, som under Benævnelsen „Frue Kirkes Fond af Hvidovre Kirketiendes Overskud" faar en særegen Konto i Universitetets Legathovedbog; at den akademiske Værge til denne Fond indbetaler de kontante Beholdninger i fulde Hundrede Kroner, som ikke ere nødvendige til Afholdelse af Kirkens Udgifter; og at Ud- gifter til Hovedreparationer og deslige ved Hvidovre Kirke afholdes af denne Fond, for saa vidt de ikke kunne dækkes af Aarets løbende Ind- tægter ; d. at der, hver Gang denne Fond naar en Størrelse af 5000 Kroner, af Konsistorium tages Bestemmelse, om nogen Del af samme bliver at overføre til Frue Kirkes Kapitalformue; 4) at Lønnen for Frue Kirkes borgerlige Værge forhøjes til en samlet Sum af mindst 200 Kroner aarlig fra 1. Maj 1875 at regne; 5) at den oven for i Indstillingspost 2 ommeldte Andel af Hvidovre Bys Kirke- tiende, der vedbliver at tjene som Emolument for Udførelsen af Patronatsfor- retningerne, nemlig 00 Tdr. Byg, fordeles saaledes, at 3/s tilfalde den akademiske Værge for Frue Kirke og 2/s anvendes paa den Maade, som Konsistorium med Ministeriets Samtykke maatte bestemme. Som midlertidig akademisk Værge fur Frue Kirke skal undertegnede Aagesen først tillade mig at bemærke, at jeg med fuld Frihed har kunnet deltage i Komi- teens Udtalelser om de Emolumenter, der formenes for Fremtiden at burde tilfalde den akademiske Værge, eftersom det ved min Udnævnelse fra alle Sider blev for- udsat, at min Funktion som Kirkeværge skulde ophøre, naar den foreliggende Sag var bragt i Orden. Dernæst udbeder jeg mig nærmere Bestemmelse om et Punkt i indeværende Aars Regnskab for Frue Kirke. Denne Kirkes Regnskabsaar gaar fra 1. Maj til 30, April, og Professor Clausen, der afgik fra Universitetet d. 1. Sept. f. A., har saaledes været Kirkeværge i 4 Maaneder af indeværende Regnskabsaar. Som Følge heraf har han i sin Tid ved Overleveringen af Frue Kirkes Kassebeholdning fradraget Vs af den Indtægt, som Kirkeværgen direkte oppebærer af Frue Kirke. Om hans Berettigelse hertil kan der formentlig ikke være nogen Tvivl, og jeg ud- Patronatsforholdet til Frue Kirke. 579 beder mig derfor kuu en nærmere Bestemmelse om, hvorledes der vil være at for- holde med de øvrige 2/3 af Kirkeværgelønnen i 1874 — 75. Endelig skal jeg tillade mig at gjore Indstilling om, hvorledes der skal for- holdes med Hvidovre Bys Kirketiende for 1874, der i denne Tid indbetales af Yderne, efter at Kapitelstaxten i forrige Maaned er blevet sat. Efter de Akt- stykker, der have været mig tilgængelige, kan jeg ikke antage, at der har fundet Naadensaar Sted med Hensyn til Professorernes Indtægt af Kirketiender. I den akademiske Konstitution af 20. Marts 1662, der lindes indfort i Engelstofts Anna- ler 1810 II. S. 175 flg. hedder det S. 18: „Og paa det samme Kirker paa Lau- det tilborligen kunde i Agt haves, er endelig sluttet, at deri ingen annus gratiæ for procuratoris defuucti hæredibus skal være, men de at lade sig nøje med det Aars Indkomst, som de døe i, Aaret at begyndes og endes til Philippi Jacobi (a: 1ste Maj); men doer eller bortkommer nogen procurator først i Aaret, o: i dend første Kvartal, da nyde vel defuncti hæredes Halvdelen af det ringe lucro, som derhos være kaud osv." Overensstemmende hermed er § 1 I i en constitutio de anno gratiæ & refusionis dateret 7. Juni 1679, som findes i en i Kvæsturens Arkiv beroende Samling af akademiske constitutiones, der angiver sig at være en i Aaret 1830 verificeret Afskrift af en af Etatsraad Engelstoft udleveret Gjenpart. Heri kan der næppe antages at være gjort nogen Forandring ved en i samme Samling indført constitutio om annus gratiæ in dcciinis consistorialibus, der angives at være optaget i Acta d, 29. Juli 1693 Rectore Magnifico Olao Rømero og paa ny vedtaget d. 13. Oktbr. 1751. Efter denne constitutio regnes Aaret fra Paaske til Paaske og deles i 4 Terminer, den første til St. Hansdag, den anden til Michaelis, den tredie til Juleaften. Annus gratiæ beregnes nu efter Regelen terminus in quo moritur nou computatur, saaledes at altsaa Arvingerne efter den, der dør i forste Termin, faa ejus an ni decimas et unam quartam anni sequenti 0. s. v. Mon denne constitutio kan som sagt ikke antages at have forandret Regelen om, at der ikke skulde beregnes annus gratiæ i Kirkerne, hvorimod den kun giver Regel for Beregningen af annus gratiæ ved Tiender, hvor Naadensaar overhovedet fandt Sted. I den ovennævnte constitutio af 7. Juni 1679, hvis § 11 som bemærket udeluk- kede Naadensaar i Kirkerne, opstilledes netop i §10 en anden Regel for Tiender. Ved Spørgsmaalet om, hvilken Ret Professor Clausen har med Hensyn til Hvid- ovre Bys Kirketiende for 1874, maa det under alle Omstændigheder blive afgjo- rende, at der ikke er beregnet egentligt Naadensaar efter haus Formands, Prof. theol. Møllers, Død i November 1833. Prof. Clausen har i saa Henseende med- delt mig som