458 Den polytekniske Læreanstalt 1877—1878. — Tilladelse til at indstille sig til Adgangsexamen tilstod Ministeriet under 4. Juni 1878 en Seminarist, der ikke havde underkastet sig nogen Tillægsexamen ved Universitetet, men derimod gjennemgaaet et Kursus for begavede Seminarister og derpaa var prøvet i Tysk og Engelsk, hvorved han havde erholdt Karaktererne: 2 ug. og 2 mg. — Fra Bestemmelserne om Hovedexamen blev der i to Tilfælde tilladt Afvigelser. En Examinand, som havde underkastet sig 1ste Del af polyteknisk Examen i Ingeniørfaget, erholdt ved Ministeriets Resol. 25. Febr. 1878 Tilladelse til at ind- stille sig til 2den Del af Exanr.en i Mekaniken paa samme Vilkaar, som det blev tilstaaet en Examinand under 13. Maj 1873 (Univ. Aarb. 1871— 73 S. 284), nemlig saaledes at der fra den først nævnte Examen overførtes hans Karakterer i Fysik, Kemi og deskriptiv Geometri, samt i Mathematik, og at hans Examen i Mathematik suppleredes ved en mundtlig Prove, f<>r hvilken der gaves ham 2 Ka- rakterer, og at han i øvrigt blev prøvet i de andre Fag ved 2den Del af Examen i Mekaniken. Under samme Dato erholdt en anden Examinand den samme Til- ladelse, dog saaledes, at Karaktererne i Mathematik ikke overførtes, men at han blev prøvet fuldstændig i dette Fag. Paa Foranledning af en Forespørgsel fia en Examinand, der i 1878 havde underkastet sig Examen i Ingeniørfaget med 3dje Karakter, om det kunde tillades ham atter at indstille sig til 2den Del af Examen uden at tage første Del om, samt otn han maatte erstatte enkelte af sine Projekter med nye, svarede Besty- relsen, at en Examinand kan tage 2den Del af Examen om uden paa ny at under- kaste sig 1ste Del, men at de til 2den Del af Examen i Kursus udførte Pro- jekter ikke delvis maa erstattes med nye, men enten alle blive uforandrede, eller alle Projekterne paa ny udarbejdes. B. Tilstand og Virksomhed. I. Bestyrelse og Lærerpersonale m. v. Da Prof. Reinhardt, efter i nogle og tyve Aar at have ledet Undervisningen i Zoologi ved Læreanstalten, ønskede at fratræde, blev Dr. phil. C. F. Liitken med Ministeriets Samtykke af 27. Marts 1878 antaget som Lærer i Zoologi. I øvrigt er der i dette Undervisnin^saar ikke sket nogen Forandring i Bestyrelsen eller i Lærerpersonalet. — Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Undervisning er blevet benyttet, anføres: I Efteraars Halvaaret 1877 benyttedes Undervisningen af.. 177 Examinander, 52 andre Deltagere i alt af. .. 229 Deltagere. I Foraars Halvaaret 1878 af......................... 144 Examinander, 45 andre Deltagere i alt af ... 189 Deltagere. Bestyrelse og Lærerpersonale. Antallet af Deltagere er herefter i det hele noget mindre end i det fore- gående Aar; men der maa dog bemærkes at Antallet af Læreanstaltens vigtigste Klasse af Elever, dens Examinander, paa ingen Maade er formindsket, hvorimod Nedgangen kun har fundet Sted i Antallet af „andre Deltagere". De 8 Kommnnitetsstipendier å 300 Kr. for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter, tilstodes for 1877—78: D. Berg, J. V. Helper, A. N. Kor- nerup, J. P. V. Larsen, V. P. E. Liisberg, N. R. Meyer, A. C. V. Petersen og F. V. F. A. øllgaard. — Af støire Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne er der sket følgende: Til den fysiske Samling Winters Elektrisermaskine og et Goniometer; til Model- samlingen 30 Leveringer af Reynaud: Les travaux publics de la trance, nogle ma- thematiske Gipsmodeller, et Kuglesnitsapparat og Model af en vindskjæv Flade; til den teknisk-kemiske Docents Laboratorium: en fin analytisk Vægt. II. Forelæsninger, øvelser og Exkursioner. Læreanstaltens Elever ere, som tidligere anført, med Hensyn til Forelæsnin- gerne over Kemi, Krystallografi, Mineralogi, Geognosi og Jordbundslære, samt til Laboratorieøvelserne i organisk Kemi henviste til Universitetet, og Antallet af Del- tagere ved disse Forelæsninger og Øvelser er derfor ikke anført i neden staaende Fortegnelse over Forelæsninger og øvelser. Efteraars Halvaaret 1877. J. F. C. E. Wilkens, Professor, mekanisk Teknologi................6 Timer, 38 Delt. Dr. Adolph Steen, Prof. Ord., analytisk Geometri, Funktions- lære og Differentiationsprinciper........................................6 — 61 — J. F. Johnstrup, Prof. Ord., Krystallografi..............................2 — Julius Thomsen, Prof. Ord., Metalloider....................................4 — L. F. Holmberg, Professor, Jordarbejde....................................2 — 34 — Dr. S. M. Jørgensen, Lektor, Metallerne.......•....................2 —< — — kvalitativ organisk Analyse ... 2 — — — kvantitativ uorganisk — ... 2 — Dr. Julius Petersen, Differential- og Integralregningens An- vendelse paa Geometrien og Integration af Differential- ligninger ............................................................................6 — 31 — S. C. Borch, Maskinlære (1ste Del)..........................................4 — 52 — C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold)................4 — 16 — — — — (yngre Held)................3 — 36 — August Thomsen, uorganisk teknisk Kemi (2den Del)............3 — 27 — C. Christiansen, mekanisk Fysik..............................5 — 83 — øvelser paa Tegnestuen i 1ste Kvartal 143 og i 2det Kvartal 129 Deltagere. — i Laboratoriet 78 Deltagere, som tilsammen arbejdede ugentlig i 237 Dage a 3 Timer. Foraars Halvaaret 1878. J. F. C. E. Wilkens, Professor, mekanisk Teknologi........ 9 Timer, 22 Delt. C. V. Holten, Prof. Ord., Optik........................ 4 — 81 — 460 Den polytekniske Læreanstalt 1877 — 1878. Dr. Adolph Steen, Prof. Oid., Ligningernes Theori, Differen- tial- og Integralregning....................................................6 Timer, 43 Delt* J. F. Johnstrup, Prof. Ord., Mineralogi....................................3 — Dr. Julius Thomsen, Prof Ord., kvalitativ uorganisk Analyse 2 — — — kemisk Theori......................2 — L. F. Holmberg, Professor, Fundering....................................4 — 42 — Dr. S. M. Jørgensen, Lektor, organisk Kemi..........................2 — Dr. Julius Petersen, rationel Mekanik........................6 — 32 — 8. M. Borch, teknisk Mekanik ..................................................6 — 49 — C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold)................3 — 17 — — — — (yngre Hold)..............4 — 28 —- P. P. Freuchen, Lektor, Landmaaling og Nivellering..............3 — 19 — August Thomsen, o'ganisk teknisk Kemi.........................3 — 25 Ovelser paa Tegnestuen i 1ste Kvartal 123 og i 2det Kvartal 88 Deltagere. — i Laboratoriet 65 Deltagere, som tilsammen arbejdede ugentlig i 222 Dage a 3 Timer. — i Landmaaling og Nivellering 18 Deltagere. Af Exkursioner blev der efter Anmodning fra flere studerende, som vilde indstille sig til den nærmest forestaaende Examen i Ingeniørfaget, i Oktober 1877 foretaget en mindre Exkursion under Prof. Holmbergs Ledelse til Malmø for at bese Havneværkerne der. I Juni 1878 foretoges en større Ingeniør-Exkursion, hvortil der paa Finansloven for 1878 — 79 extraordinært var bevilget 500 Kr.; den lededes ligeledes af Prof. Holmberg rg delte sig egentlig i 3 Exkursioner; en til Lammefjorden med 31 Elever for at bese Inddæmningsartøjderne der; en til Helsingør og Helsingborg med 30 Elever for at se Havnearbejderne, Op- halingsbeddingen m. m. og endelig en til Malmø med 38 Elever. 1 Slutningen af samme Maaned gjordes en mekanisk-teknisk Tour uuder Docent Borchs Ledelse med 15 Elever til Fabrikerne i Frederiksværk og Usserød. 111. Examina. 1. Afholdte Examina. Med Ministeriets Tilladelse af 16. Juli 1877 blev det 5 Dages Projekt ved 2den Del af Examen i Ingeniørfaget og i Mekaniken udført i December s. A., for at ikke Examen i den paafølgende Januar Maaned skulde strække sig for langt ind i Febiuar. Examen endte dog først den 2. Februar. Neden for anføres Resultaterne af den i 1877 holdte Adgangsexamen og af Hovedexamen i 1878 m. m End videre maa anføres, at 9 Examinander i Efter- aaret 1877 have underkastet sig Examen i anvendt Naturvidenskab, samt at i Januar 1878 har 1 Examinand taget 1ste Del af Examen i Mekaniken og 16 lste Del af Examen i Ingeniørfaget. a. Adgangsexamen i Mathematik (Bekj. 1. Avg. 1857). Sommeren 1877. Følgende 26 have bestaaet Examen (36 havde indstillet sig). Bruun, Hans Hermann. Colding, Soph. Ludv. Aug. Biilow, Jens Heinr Eliot. Davidsen, Meyer Joseph. Afholdte Éxaminå; 4(ii Fabricius, Carl Chr. Smidt. Friderichsen, Vilh. Mathias. Friis, Axel Ditlev. Friis, Ludv. Fred. Mathies Henr. Soph. Gram, Philip Emil. Gulstad, Kay Oscar Arthur. Hannover, Harald Immanuel. Hansen, Carl Chr. Constantin Harboe, Christen Noe. Hildebrandt, Carl Anton. Kjærgaard, Niels Chr. Køhler, Vald. Joachim. Larsen, Poul Sehestedt Harald. Levysohn, Salomon Fred. Lund, Viggo Thue Govvertz. Moe, Edvard Conr. Vald. Peytz, Laur. Chr. Poul. Plenge, Axel. Poulsen, Svend Vald. Pøhler, Bernt Vilh. Seligmann, Joh. Vald Emil. Winkel, Viggo. I Henhold til L. 1. April 1871 § 7 bleve følgende 19 Studenter, som havde bestaaet den mathematisk - naturvidenskabelige Afgangsexamen, indskrevne som Examinander: Linde, Albert de. Petersen, Carl. Bentzon, Povl. Boje, Hans Fred. Bøggild, Bernh. Christoffer Vilkens. Conradsen, Adolph. Gjersing, Vilh. Hammershaimb, Jørgen. Hansen, Jens Brix Marinus. Konow, Joh. Vilh. West Liisberg, Hans Jul. Meyer, Fred. Vald. Paulli, Ilugo. Petersen, Chr. Ravn. Sehested, Holger. Slomatin, Herm. Chr. Sylow, Povl Ludv. Peter Georg. Wedel-Heinen, Emil. Heilmann, Gerhard Vilh. Ernst. Af oven nævnte vare de 2 første Studenter fra 1876, de øvrige fra 1877. b. Examen i a ti vendt Naturvidenskab. Examinationsfag. Howltz, Joh. Chr. Bunaven- mra, Examinand 1873, I. Del af Examen 1875. Johnstrup, Hans Chr.,Examinand 1871, I. Hel af Examen 1875. Kornerup, Andr. Nicolaus, Exa- minand 1873, 1. Del af Exa- men 1875. Weis, Anton Aug., Stud. 1872, Exami- nand 1873, I. Del af Exa- men 1875. Praktisk Preve. rganisk Præparat.......... organisk Præparat......... rganisk Analyse........... organisk kvalitativ Analyse . organisk kvantitativ Analyse egning ................... dkast til et Fabrikanlæg ... Skriftlig Prøve. Imindelig Kemi............ rganisk teknisk Kemi...... organisk teknisk Kemi..... ekanisk Fysik............ emisk Fysik............... athematik................ eknologi..... ............ tg- mg. ug- ug- Ug- mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. godt. tg- mg. tg- ug. mg. mg. mg. godt. mg. tg- tg- mg. tg- godt. ug- mg. tg- mg. mg. ug- mg godt. godt. godt. mg. gdot. rag. godt. mg. godt. godt. godt. godt. mg. godt. ug- godt. mg. ug. godt. mg. 4 62 Den polytékniske Læreanstalt 1877 —1878. Examinationsfag. Howitz, Joh. !, . . ,, Kornerup. Andr. C'lir. Bonavcu- Johnstrup. Hans Nicolaus, Exa tura, Examinand 1873, I. IJcl af Examen 1875. (^;E?arr!ii,iinand >873, 1871, I. j , Del af Exa. men 1875. Examen 1875. Weis, Anton Aug-., Stu' (t) y + (p (t) x = O, hvoj (f> (t) og \\) (t) ere deriverede af (p (t) og ?// (t). 2. Bevis, at en Flades Krumningsradier o findes som Rødder i Ligningert -- rt) y* + [(1 f p?) t f (1 f q-) r — 2pqs] q V 1 + P* + Q* — (1 f p* + q* )'2 = Som ved Examen i anvendt Naturvidenskab 470 Den polytekniske Læreanstalt 1877—1878. naar p, q, r, s, t som sædvanlig betegne Differentialkoefficienter af z med Hen- syn til x og y af de 2 første Ordener. Anvendes paa den vindskjæve Vindelflade, hvis Frembringer er vinkelret paa dens Axe, der falder i z-Axen. 3. En materiel Partikel er bundet til at bevæge sig paa en Cirkel under Til- trækning til et fast Punkt i selve Periferien. Hvilken Funktion (p (r) af Afstanden r maa Tiltrækningen være, naar Trykket paa Banen er konstant? Hvor store bliver Hastigheden og Trykket? Ved hvilken Ligning bestem- mes Tiden? Den sidste Bestemmelse udføres, naar Trykket er Nul. Teknologi: Som ved Examen i anvendt Naturvidenskab. Maskinisere: Hvilke Midler haves til Maaling af Arbejdsmængder, som udvikles under en omdrejende Bevægelse. Teknisk Mekanik: Et Prisme hviler horizontalt paa 2 Understøtninger, 1 ved hver Ende, og paavirkes dels af en ensformig fordelt fastliggende Last, virkende med en Vægt p paa hver Længdeenhed, dels af er. bevægelig Last, som efterhaanden skydes ind over Prismet fra den ene Ende, indtil den dækker hele Prismet. Den bevægelige Last virker med Vægten k, ensformig fordelt over hver Længdeenhed, som den dækker. Der ønskes en Bestemmelse af, hvor store de forskydende Kræfter i Pris- mets forskjellige Tværsnit kunne blive. Maskinanlæg: Paa et inddæmmet tørlagt Areal samler der sig om Foraaret en Vandmængde med 688 Tdr. Lands Overflade. Denne Vandmasse skal bort- pumpes i en Tid af 6 Uger. Naar Vandspejlet sænkes 6", er 280 Tdr. Land tørlagt, ved 12" Sænkning 480 Tdr., ved 18" Sænkning (500 Tdr. og ved Sænkning til en Dybde = 24" under det oprindelige Vandspejl er hele Arealet tørt. Løftehøjden er da 6 Fod, maalt til Bunden af Afløbsrenden. 1. Den foreløbige Besvarelse, som afgives 1ste Dag, skal indeholde motiveret Valg af Vanaloftningsapparater, Beregning af Aibejdsmængden, samt en Tegning, der viser, hvoi ledes Maskineriet tænkes opstillet. 2, Den endelige Besvarelse skal indeholde fuldstændige Beregninger og Detail- tegning af Vandloftningsapparatet, samt Forbindelsen mellem dette og Damp- maskinen. Kemisk Analyse: 1) Ortoklas og Jærntveiltehydrat. 2) Opløsning af Klorkobolt, svovls. Kobberilte, Jærnklorid, salpeters. Manganilte og Klorkvægsølv-Na- trium. 3) Opløsning af Klornikkel, svovls. Kobberilte, Jærnklorid, svovls. Zinkilte og Klorammonium. 4) Svovlkies og Zinnober. 5) Klormagnium, Klorammonium, salpeters. Baryt og forfors. Natron, opløste i svag Sal- petersyre. 6) Fosfors. Magnesia-Ammoniak, Kobbervitriol og forfors. Ler- jord. 7) Schlippes Salt og svovls. Magnesia. 8) Jærnforilte, Jærntveilte, Magnesia, Kalk, Kiselsyre, Kulsyre og Sand (heri noget Kali og Lerjord) 9) Blyoverilte, Kvægsolvtveilte, Vismutiltehydrat og kuls. Kali, Spor af Na- tron og Salpetersyre. 10) Zinkilte, Kiselsyre, Manganoverilte, Vand, Spor af Jærn. 11) Svovls. Baryt, Gips og kuls. Natron. 12) Klortin-Klorammo- nium, Svovlantimon, Vand, Spor af Kali. 13) Kobberkis (Svovl, Kobber, Jærn, .Zink, Spor af Sand). 14) Opløsning af Klorfortin, svovls. Magnesia, svovls. Kalk og Saltsyre. 15) Svovls. Kali, kuls. Baryt, kuls. Kalk, Spor af Vand og Saltsyre. 16) Stilbit og Jærntveiltehydrat. 17) Krudt, Klor- natrium og Jærntveiltehydrat. 18) Opløsning af svovls. Kobberilte, Jærn- klorid, Kvægsølvklorid og Klorkalcium. 19) Arseniks. Natron, forfors. Na- tron, Klorammonium og Salpeter. 20) Manganoverilte, Blyforilte, bas. kuls. Kobberilte, Jærntveiltehydrat. Mathematik DøSkriptiV r»f vi 1 finm TT n r>-» n n i lifnlranilrflri Kemi Ved 1ste Del af Examen i Ingeniørfaget: Mekanisk Kemisk F3 Som ved Examen i anvendt Naturvidenskab. Afholdte Examina. 471 Ved 2den Del af Examen i Ingeniørfaget: Jordarbejde- Vej- og Jærnbanebygning: De mest bekjendte Midler til at standse et Jærnbanetog og til at mindske dets Hastighed. Fundering: Brøndsænkningsmethoden, oplyst ved Exempler. Brobygning: I hvilke Retninger kan Brobygningen siges at have gjort Fremskridt ved Indførelsen af Jærn som Brobygnings Materiale? Regulering af Strømme, Vanding og Udtørring af Landdistrikter: Der gives en Oversigt over Indretningen og Brugen af de Redskaber, ved hvilke man er i Stand til at maale Vandets Hastighed i Vandløb. Bygninger ved Havet: Afvise:værker og Anlægsbr.>er ved Havnedæmninger af løse Sten. Maskinisere j gQm vg(j Examen i Mekaniken. leknisk Mekanik.) Vandbygningsprojekt: Frederikshavns Havn gjør for Tiden Tjeneste baade som Nød- og Tilflugtshavn for Skibsfarten i Kattegattet, som Ud- og Indførsels- havn for en Del af Nørrejylland og som Posthavn ved Forbindelsen med flere svenske og norske Havne; men den er i sin nu værende Tilstand min- dre fyldestgjørende. Den har saaledes den Mangel at være for lille. Den i Begyndelsen af vort Aarhundrede med. c. 1 Td. Land stort Bassin an- lagte Havn blev vel i Aarene 1830 til 1834 udvidet ved Anlæget af et c. 11 Tdr. Land stort ydre Bassin ; men nu er der langt fra Plads nok i disse to Bassiner. Det gamle Bassin, som kun har en Dybde af 10 Fod, er hyppig om Vinteren helt belagt, og det rummer da c, 30 Smaafartøjer. Det nye Bassin, som for største Delen har en Dybde af 12 til 14 Fod (ved den søndre Anlægsbro er der dog 16 Fod) kan ikke optage mere end 80 til 100 Skibe, der paa Grund af Vanskelighed ved Indsejlingen sjælden have over 40 Kommercelæsters Drægtiglied, naar der skal være uhindret Adgang til Anlægsbroerne og nogenlunde fri Plads for ud- og indgaaende Skibe i den yderste Del. En saadan Belægning hører ikke til Sjældenhederne. Men under Isforhold har det hændet, at der i dette Bassin er indkommet 250 Skibe, og det har da været belagt i den Grad, at al Bevægelse deri har maattet standse. En anden Mangel ved Frederikshavns Havn er, at den ikke har Vanddybde nok. Et Dybgaaende af 16 Fod er nemlig nu temme- lig almindeligt for de større blandt de Dampskibe, som benyttes til Udfør- selen af Landets Produkter, ligesom for mange af de middelstore Sejlfartøjer, som saa hyppig ere i Fragtfart her i Landet, og Frederikshavns Havn kan som Regel ikkun besejles af Skibe indtil 12 Fods Dybgaaende. En vi- dere Uddybning af Havnen i dennes nu værende Skikkelse vil ikke hjælpe meget, fordi det er vanskeligt at vedligeholde den tilsvarende større Dybde uden for Mundingen, hvor Søen, idet den med sydlige og østlige Vinde bry- der sig paa den brede Landgrund umiddelbart Nord for Havnen, fører Sand derfra hen i Indsejlingsrenden. Denne holder sig derfor bedst, naar den har en noget nær østvestlig Retning. Derhos er ogsua Ind- og Udsejlin- gen ikke bekvem. De Syd fra kommende Skibe have knap Havnen aaben, før de ere helt oppe paa Landgrunden, og den forholdsvis snævre Munding er saa meget vanskeligere at passere, som Skibene i Følge Havnens Form ved Indsejlingen kun kunne manøvrere til den ene Side. Strax efter at Skibet har passeret Molehovederne, maa det gjøre en kort Drejning for at undgaa at løbe op paa den søndre Mole, og under Indsejlingen er Styrin- gen ofte vanskelig, fordi den høje Sø, som rejser sig med stærk Kuling fra Syd og Sydost, falder tværs paa Indsejlingsretningen. Udsejlingen er heller ikke let for Sejlskibe under frisk Kuling fra Sydsydøst gjennem Øst til Nord. Endnu maa nævnes, at Frederikshavns Havn kun har mindre fuld- komne Anstalter til Skibes Reparation. Disse Mangler antages for en væsentlig Del at kunne afhjælpes ved An- læget af et nyt rummeligt Bassin Syd for den oven for omtalte Landgrund, og der ønskes nu udarbejdet et dertil sigtende Projekt, ledsaget af Beskri- velse og Bekostningsoverslag. Til Brug ved Udarbejdelsen medfølger Søkortet Kattegattet Nr. 2 og en UuivuwileU) Aurboi;. 60 472 Den polytekniske Læreanstalt 1877—1878. Detailniaaling med de fornødne Dybdekurver i et tilstrækkeligt Antal Exem- plarer. Til de Oplysninger, som Kortene give, skal her føjes, at Vinde mellem Vestsydvest og Nord i Regelen give høj Vandstand ved Frederiks- havn, hvorimod Vinde mellem Ostnordøst og Syd give lave Vandstande, og lavere med ostlige end med sydlige Vinde, at den hnjeste Vandstand kan anslaas til 4 Fod over