424
Universitetet 1877—1878.
Troldmand9). Saaledes grundlagde han en Religion, der varede i tusinde
Aar, og et Folk, som skulde udbrede Skræk iblandt de Nationer, for hvis
Vaaben han var flygtet10).
®) magician 10) flygte for, fly from.
V. Priskonkurrencer.
Til Besvarelse af de for Aaret 1876—77 af Universitetet udsatte 11 Pris-
opgaver*) indkom i Aaret 1877 — 78 5 Afhandlinger, nemlig en theologisk, to
statsvidenskabelige og to lægevidenskabelige. Af disse fandtes den ene af de
lægevidenskabelige værdig til Prisen. Tre af Afhandlingerne, nemlig den theolo-
giske, den ene af de statsvidenskabelige og den ene af de lægevidenskabelige, til-
kjendtes der et hæderligt Akcessit. Forfatterne fandtes at være:
af den prisbelønnede Afhandling:
Reservelæge Fritz Levy;
af de Akcessit tilkjendte Afhandlinger:
Cand. theol. A. Levinsen, af den theologiske,
Handelsfuldmægtig S. H. Simonsen, af den statsvidenskabelige og
Cand. med. P. A. Lange, af den lægevidenskabelige.
Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indleverede Afhandlinger lyde
saaledes:
I.	Den theologiske Afhandling. Til Besvarelse af den for 1876—
77 udsatte theologiske Prisopgave: „Der ønskes en kritisk, paa Kilderne grundet
Fremstilling af Origenes's Theologi, med Paavisning af dens Stilling til Oldtidens
senere dogmatiske Stridigheder" — er indkommet en Afhandling med Motto:
„Illuminate vobis lumen scientiæ" (de principiis lib. I præfatio 10).
Forfatteren har med megen Flid gjennemgaaet Origenes's Skrifter og derved
samlet en stor Mængde Citater, som han har ordnet til en Fremstilling af Orige-
nes's Anskuelser om de enkelte dogmatiske Lærepunkter. Ved en Sammenligning
med de trykte Bearbejdelser af det samme Æmne fremgaar det, at han har ar-
bejdet med Selvstændighed; han har snarere for lidet end for meget benyttet de
tidligere Bearbejdelser af Origenes's Theologi. Behandlingsmaaden vidner baade
om videnskabelig Sans og theologisk Dannelse. Men paa den anden Side savnes
gjennemgaaende den Bearbejdelse, som var fornøden til at overvinde Præget af en
Materialesamling. Ikke heller har Forfatteren gjort noget alvorligt Forsog paa
at udfinde og bestemme de almindelige ledende Principer i Origenes's Theologi,
og Følgeu deraf er, at man hverken faar et Totalbillede af denne eller ser, hvor-
ledes den kunde faa en saa gjennemgribende Betydning for Oldkirkens theologiske
Udvikling. Opgavens sidste Del er heller ikke blevet besvaret, hvilket grunder
sig ikke blot i Mangel paa Tid, men væsentlig deri, at Forfatterens hele Behand-
lingsmaade har ført ham bort fra Henblikket til Samtidens og Eftertidens dog-
matiske Udvikling.
Fakultetet kan derfor ikke tilkjende Afhandlingen den akademiske Prisbeløn-
ning, men maa af Hensyn til den Flid og theologiske Dannelse, der er lagt for
Dagen, erkjende den værdig til et hæderligt Akcessit.
Kjøbenhavn, den 15de Marts 1878.
C. Hermansen.	C. Henrik Scharling.	P. Madsen.
V. Sthyr.	Frederik Nielsen.
II.	De statsvidenskabelige Afhandlinger. Som Besvarelse af
den stillede Opgave: „Hvorvidt ere Statsbaner at foretrække for Privatbaner,
*) Univ. Aarb. 1876—77 S. 168—69.
Priskonkurrencer.
425
særlig med Hensyn til den hensigtsmæssigste Taxtansættelse?" er der indkommet
en Afhandling med Motto: „It is the question, whether the state shall manage
the railways". Derhos er der efter Udløbet af den for Indleveringen fastsatte
Frist blevet indsendt en Afhandling med Motto: „Where coalition is possible,
competition is impossible" , hvilken Afhandling Fakultetet, da der fra Forfatterens
Side var godtgjort fyldestgjørende Grunde for den stedfundne Forsinkelse, har
samtykket i at modtage, dog med det Forbehold, at den kun vilde kunne komme
i Betragtning ved Tilkjendelsen af den udsatte Pris, saafremt den i rette Tid ind-
leverede Afhandling i og for sig ikke fandtes værdig til denne.
Sidst nævnte Afhandling, med Motto: „It is the question o. s. v." er i
sin Helhed vel anlagt og ordnet, hvorimod Fremstillingen i det enkelte noget
savner Skarphed og Klarhed. Uagtet Forfatteren opstiller som Hovedresultat af
sin Undersøgelse, at Statsbaner ere at foretrække for Privatbaner og at „Over-
gangen fra Privatbaner til Statsbaner vil forhaabentlig blive et Tidsspørgsmaal af
ikke altfor lang Varighed", fremgaar dette Resultat ikke saa bestemt af Under-
søgelsens enkelte Partier, hvor man under den næsten ængstelige Afvejning af
begge Systemers Fortrin og Mangler savner en bestemtere Fremhæven af de Mo-
menter, der maa gjørø Udslaget i denne Sammenligning. Ligesom Forfatteren
derhos savner et saadant bestemt Grundsyn paa Jærnbanernes økonomiske Karakter
og Betydning, som kunde bære og behei>ke den hele Fremstilling, saaledes mangler
der paa den anden Side fuldstændig et statistisk Materiale, som i det enkelte
kunde danne Udgangspunkt og Grundlag for selvstændige Undersøgelser, og For-
fatteren bygger derfor i vel høj Grad paa andre Forfatteres Udtalelser og Domme.
Medens af disse Grunde den udsatte Fris ikke kan tilkjendes Forfatteren, tro vi
derimod af Hensyn til det ret omfattende Studium af den Sporgsmaalet vedrørende
Literatur, samt da hans Ræsonnement gjennemgaaende er sundt og hans Betragt-
ningsmaader i det væsentlige rigtige, at kunne tilkjende ham et hæderligt
„Akcessit".
Den anden, under Mærket; „Where coalition etc." indleverede Afhandling
giver en interessant og fyldig Udvikling af det engelske Jærnbane-Systems Udvik-
ling, dets nu værende Tilstand og Udsigterne for Fremtiden, og ved Siden deraf
en kort Fremstilling af nogle Hovedpunkter i det franske og det preussiske Jærn-
banevæsens Historie. Fremstillingen er god, Behandlingen selvstændig og vidner
baade om Dygtighed og en ret betydelig Læsning. Men Afhandlingen , der ogsaa
betegnes som „nogle indledende Studier til en Afhandling om Jærnbanepolitik", er
altfor lidt anlagt paa at besvare den af os stillede Opgave , og om den end ved
Fremstillingen af de engelske Forhold tager særligt Hensyn til det fremsatte
Spørgsmaal og leverer gode Bidrag til dets Besvarelse, har Forfatteren dog været
altfor meget bundet af Hensynet til de ganske ejendommelige Forhold i England
til at have kunnet tage tilstrækkeligt Hensyn til Jærnbanernes almindelige økono-
miske Forhold og Karakter, og dette foles saa meget stærkere, som Korskjellen
mellem Stats- og Privatbaner netop ikke er tilstede i England, og den erfarings-
mæssige Besvarelse, som Afhandlingen giver af Spørgsmaalet, derfor maa blive
højst ufuldstændig, saa meget mere, som Tidens Knaphed ikke har tilladt For-
fatteren at levere en tilsvarende udførlig Behandling af de Landes Jærnbanevæsen,
hvor den omhandlede Modsætning er tilstede. Med al Anerkjendelse af, at dette
Arbejde i sin hele Behandling udviser de Egenskaber, som maa kræves af en
akademisk Ptisafhandling, kunne vi saaledes, da den stillede Opgave aldeles ikke
kan siges at være løst, ikke tilkjende det nogen Belønning.
Kjøbenhavn, den 15de Marts 1878.
Will. Scharling.	V. Falb^-Hansen.
III. De lægevidenskabelige Afhandlinger. Som Besvarelse af
Universitetets Prisopgave i Lægevidenskab: „Der fordres en til Dels paa selvstæn-
dige Undersøgelser grundet Bedømmelse af Salicylsyrens Værd som Antisepticum
og Antipyreticum" er der indkommet to Afhandlinger.
Den ene Afhandling med Motto: „Pour décrire exactement il faut avoir vu,
examiné, comparé la chose, qu'on veut décrire, et tout cela sans préjugé sans quoi
la description n'a plus le charactére de la vérité, qui est le seul, qu'elle puisse
comporter (Buffon)" falder i 2 Hovedafsnit. Det første omfatter Salicylsyrens
54*
426
Universitetet 1877—1878.
antiseptiske, det andet dens antipyretiske Virkning. Det første Afsnit behandler
sit Æmne paa en langt niere udtømmende Maade end det sidste. Forfatteren ud-
taler nemlig i det første Afsnit sin Dom efter en kritisk Behandling af Litera-
turen og støttet til en Række af selvstændige Forsøg, som ere udførte paa det
her værende fysiologiske Laboratorium. Disse Forsøg sætte ham i Stand til dels
at bekræfte, dels at omstøde forskjellige af de i Literaturen fremsatte Paastande,
og Forfatteren har herved givet et selvstændigt Bidrag til den rette Opfattelse af
Salicylsyrens antiseptiske Virkning. I det andet Hovedafsnit, som behandler Sali-
cylsyrens Betydning som Antipyreticum, har Forfatteren været mindre heldig,
navnlig fordi den af ham lagte Plan for Behandlingen er mindre korrekt. I Stedet
for at behandle Stoffets egentlige antipyretiske Virkning o: dets Virkning paa
Feberen som saadan eller rettere paa de enkelte Febersymptomer, oplyser Forfat-
teren snarere Salicylsyrens Virkning i de enkelte Febersygdomme. Ganske vist har
han ikke helt set bort fra den først nævnte Side af Spørgsmaalet, men han har
kun givet denne en refererende og derfor mindre indgaaende Behandling, medens
Hovedvægten som sagt lægges paa Salicylsyrens therapeutiske Betydning i Feber-
sygdommen, I denne Retning har Forfatteren imidlertid ydet et paaskjønnelses-
værdigt Arbejde. Foruden at samle, hvad Literaturen indeholder herom, har han
særlig for den rheumatiske Febers Vedkommende samlet og bearbejdet et temmelig
stort Materiale fra de medicinske Afdelinger paa det kgl. Frederiks Hospital, og
han har heraf uddraget ganske interessante Resultater. Uagtet saaledes det andet
Hovedafsnit ikke staar saa højt som det første med Hensyn til den lagte Plan,
indeholder det dog et stort og vel benyttet Materiale og i Behandlingen af sit
Stof viser Forfatteren sig her, lige saa vel som i første Afsnit, at være i Besiddelse
af en klar Opfattelsesevne og en ikke ringe kritisk Begavelse. Hans Literatur-
kjendskab er meget mere begrænset end ønskeligt for den engelske og franske
Literaturs Vedkommende. Arbejdets Fortrin er imidlertid saa overvejende, at vi
uagtet de nævnte Mangler ikke tage i Betænkning at tilkjende det Prisen.
Den anden Afhandling med Motto: „Melius est sistere gradum quam pro-
gredi in tenebras" indledes af Forfatteren med den Oplysning, at han som Prak-
tiker i en Arbejderforstad ikke har kunnet sætte sig i Forbindelse med det fysiolo-
giske Laboratorium eller Hovedstadens Hospitaler. Dette Forhold er blevet afgjorende
for Afhandlingens Værd. Det er nemlig aabenbart, at Forfatteren har en for
ringe personlig Erfaring, om han end med paaskjønnelsesværdig Flid og Interesse
har arbejdet i sin begrænsede Kreds. Hans mindre betydelige personlige Erfaring
i, hvad der angaar Spørgsmaalet, paavirker kjendelig hans Behandling af Litera-
turen , idet den snart gjør ham for lidt forsigtig med at optage fremmede For-
fatteres Paastande, og snart staar han meget vaklende over for disse, uden at han
formaar at anvende en afgjørende Kritik. Men medens vi af denne Grund ikke
kunne tilkjende ham Prisen, skulle vi erkjende, at hans Arbejde udmærker sig i
visse Retninger fremfor det oven nævnte. Saaledes har Forfatteren lagt en fuld-
kommen korrekt Plan, og denne gjennemføres med en alsidig Kjendskab til Litera-
turen. Hans Behandling af Stoffet er klar og særdeles indgaaende, saa at det er
yderst faa Punkter, som undgaa en nøjagtig Granskning. Vi tro at kunne udtale,
at Forfatteren, saafremt et større Materiale havde staaet til hans Raadighed, vilde
have leveret en i enhver Henseende fortrinlig Afhandling. Af Hensyn saa vel til
de nævnte gode Egenskaber ved Afhandlingen, som til Forfatterens grundige Flid
kjende vi ham værdig til et hæderligt „Akcessit".
Kjøbenhavn, den 10de Marts 1878.
C. Reisz.	T. S. Warncke.
De for Aaret 1877—78 udsatte Prisopgaver vare følgende:
1. I Theologi. En dogmatisk og historisk Undersøgelse af Lærefrihedens
Ret og Grænser i den protestantiske Kirke. 2. I Lovkyndighed. Der ønskes
en Udvikling af den ufuldstændige Tilregneligheds Væsen samt dens Behandling i
nyere Straffelove, særlig i nordisk Ret. 3. I Statsvidenskab. Der ønskes
en paa statistiske Data bygget Undersøgelse af, hvilken Indflydelse de senere Aars
Forhøjelse af Arbejdslønnen her i Landet har udøvet paa vor Omsætning med
Priskonkurrencer.
427
Udlandet. 4. I Lægevidenskab. Har den operative Behandling af en sup-
purativ Coxitis noget Fortrin fremfor den exspektative? 5. I Filosofi. At
paavise Forholdet mellem Tingens Begreb og den existerende Ting. 6. I Historie.
Pilegrimsrejser fra Danmark til Valfartssteder i Evropa og disses tilbagevirkende
Indflydelse paa-Forholdet i Hjemmet. 7. I klassisk Filologi. Fremstilling
af Italiens Bestyrelse under Kejserne fra Avgust til Diocletian og Constantin.
Exponatur quemadmodum Italia principum Romanorum temporibus usque ad Diocle-
tianum et Constantinum administrata sit. 8. I østerlandsk Filologi. At
fremstille Dannelsen og Brugen af Udsagnsordenes Tider og Maader saa vel i det
egentlige Sanskrit som i Vedasproget, med stadigt Hensyn til Påninis Regler.
9.	I Mathematik og Astronomi. At udvikle Regler for Konstruktion af
Tovpolygoner til fra 2 til 5 Kræfter i Rummet og at anvende dem paa Exempler.
Nogle enkelte her hen hørende Konstruktioner ønskes fuldstændig gjennemførte.
10.	I Fysik og Kemi. Der gives en Fremstilling af Dissociationstheoriens nu
værende Standpunkt. 11. I Naturhistorie. Der ønskes en Fremstilling og
Vurdering af Theorierne om de ældste krystallinske Bjergarters Dannelsesmaade.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1877—78 have 8 Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt to
den medicinske og sex den filosofiske Doktorgrad.
Cand. mag. Frederik Julius Meier (Magisterkonferens i Historie i Januar
1872) forsvarede d. 29. Oktober 1877 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne
Afhandling: „Efterretninger om Billedhuggeren Johannes Wiedewelt og om Kunst-
akademiet paa hans Tid. Et Bidrag til den danske Kunsthistorie". Paa Embeds
Vegne opponerede Prof., Dr. E. Holm og Doc. Julius Lange, af Tilhørerne Prof.,
Lic. theol. H. Scharling og Cand. philos. Philip Weilbach. Graden meddelt d.
7. November s A.
Cand. mag. Kristian Frederik Vilhelm K roman (Magisterkonferens i Filosofi
i Decbr. 1874) forsvarede d. 10. Novbr. 1877 sin for den filosofiske Doktorgrad
skrevne Afhandling: „Den exakte Videnskabs Indlæg i Problemet om Sjælens
Existens. En kritisk Undersøgelse". Paa Embeds Vegne opponerede Prof., Lic.
theol., Dr. R. Nielsen og Prof., Dr. S. Heegaard, af Tilhørerne Dr. phil. H. Høff-
ding, Prof., Dr. A. Steen, Konf., Prof. Dr. Madvig og Cand. mag. & prakt. Læge
Chr. Krarup. Som Prodekan styrede Prof., Dr. A. F. Mehren Handlingen i Stedet
for Dekanus Prof., Dr. S. Heegaard. Graden meddelt d. 10. Decbr. s. A.
Cand. theol. Frants Peder Villiam Buhl (theologisk Embedsexamen i Juni
1874) forsvarede d. 26. Febr. 1878 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne
Afhandling: „Sproglige og historiske Bidrag til deu arabiske Grammatik med
udvalgte Textstykker af Ibn-al-Håg ibs' as Såfija". Paa Embeds Vegne opponerede
Prof., Dr. A. F. Mehren og Doc., Dr. Villi. Thomsen, af Tilhørerne Cand. philos.
H. V. Lund, Cand. theol. H. I. Levinsen og Prof., Dr. phil. Vald. Schmidt.
Graden meddelt d. 11. Marts s. A.
Reservelæge Hans Nicolai Julius Holm (Lægeexamen i Juni 1868) forsva-
rede d. 5. Marts 1878 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling;
„Klinisk Fremstilling af Lupusaffektionens Forhold til Scrophulosen, dens Diagnose