Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
357
af Observationerne til det meteorologiske Institut, hvortil da vilde kræves enten
en ny Bygning eller Flytning af den gamle.
Konsistorium indsendte under 3. Juli disse Erklæringer til Ministeriet Ogsaa
Konsistorium ansaa det for det naturligste, at Søkortarkivet selv overtog de her
omspurgte Arbejder, i hvilke det var nærmest interesseret. Det udtalte derhos,
at der vel ogsaa, hvis Hensynet til den for Haanden værende Bygnings Beliggen-
hed ikke betragtedes som afgjørende, kunde være Grund til at drøfte det Spørgs-
maal, om det ikke var rimeligt at henlægge dem under det meteorologiske Insti-
tut. Skulde det imidlertid blive Resultatet af yderligere Forhandling om noget
af disse Alternativer, at man fra Marineministeriets Side vedblivende ønskede, at
Prof. astron. overtog Arbejdet, og hvis en Overenskomst med Videnskabernes
Selskab med Hensyn til Bygningen og Instrumenterne blev opnaaet, kunde der
formentlig intet være til Hinder for at modtage Prof. Thieles Tilbud, idet Konsi-
storium dog forudsatte, at dette kun kunde forbinde ham personlig, men ikke paa-
lægge hans eventuelle Eftermænd, uden fornyet Forhandling med dem, et Arbejde,
der laa uden for deres Embedspligt og uden for Universitetets Opgaver, og som -
de maaske kunde have Betænkelighed ved at overtage. Konsistorium betragtede
det fremdeles som en Selvfølge, at den Omstændighed, at Prof. astron. ved et
Arrangement som det omtalte kom til at lede de omspurgte Arbejder, ikke kunde
paadrage det astronomiske Observatorium eller Universitetet overhovedet nogen som
helst pekuniær Byrde, men at det maatte blive Marineministeriets Sag at skaffe
de Pengemidler til Veje, som behøvedes til at lønne Arbejdet og \edligeholde In-
strumenterne.
Kultusministeriet tilstillede Marineministeriet disse Erklæringer, idet det be-
mærkede, at det i alt væsentligt kunde henholde sig til dem. Marineministeriet
svarede imidlertid tilbage, at det ikke saa sig i Stand til at gaa ind paa de
fremsatte Betingelser og derfor frafaldt det udtalte Onske, hvorom Kultusministe-
riet under 5. Juni meddelte Konsistorium Underretning.
— Det er i Aarb. f. 1876 — 77 S. 105 — 7 omtalt, at Ministeriet paa Finans-
lovforslaget f. 1878—79 optog et Beløb af 3550 Kr. 50 O. en Gang for alle
til forskjellige Anskaffelser, Reparationer m. m. samt et Tillæg til Observatoriets
Normalsum af 470 Kr. Begge Beløb ere ved Finansloven f. 1878—79 blevne
bevilgede.
VII. Det akademiske Legat- og Stipendievæseii.
1. Tilkomne Legater for studerende ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1877—78 er der tilkommet 2 Legater, nemlig Lands-
overretsprokurator Johan Joseph Wenceslaus Ronges Legat og Det Gyldendal-
Deichmannske Legat.
„La n d s o v er r e ts p r o k u r a t o r Johan Joseph Wenceslaus Ron ges
Legat for en juridisk Student ved Kjøbenhavns Universitet." Fun-
datsen, der under 3. Dcor. 1877 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse^
lyder saaledes:
Vi Rektor og Professorer ved Kjøbenhavns Universitet gjøre vitterligt:
lashandler J. F. Ronge har meddelt Konsistorium, at han til Minde om sin af-
858
Universitetet 1877—1878.
døde Broder, Landsoverretsprokurator Johan Joseph Wenceslaus Ronge, der d. 29.
Juli d. A. afgik ved Døden, ugift og uden at efterlade sig noget Testamente, og
som et Afdrag paa Taknemmelighed for det den afdøde —, der som ubemidlet
selv maatte erhverve sig det fornødne til sine Studier, til Dels ved Informationer,
— i sin Tid tilstaaede Hurtigkarlske Stipendium, har besluttet i Forstaaelse med
sin Fader, forhen Glashandler Johan Joseph Ronge, at stifte et Legat til Under-
støttelse for en ubemidlet studerende, der med Flid og Iver forbereder sig til ved
Kjøbenhavns Universitet at tage den fuldstændige juridiske Embedsexamen. Han
har til Oprettelsen af dette Legat, som skal udbetales med 100 Kr. halvaarlig,
skjænket Universitetet en Kapital af i alt 5161 Kr. 30 0., nemlig 5000 Kr. i
kgl. 4 % Rente bærende Obligationer med vedhængende Renter fra 11. Juni d.
A. at regne og 161 Kr. 30 O. kontant, hvilket sidste Heløb er den Sum, der ud-
kræves til at afholde det aarlige Administrationsgebyr til Universitetet. Legatet
skal kaldes „Landsoverretsprokurator Johan Joseph Wenceslaus Ronges Legat for
en juridisk Student ved Kjøbenhavns Universitet". I Overensstemmelse med Gi-
verens Ønske og de af ham angivne nærmere Vilkaar har Konsistorium forfattet
følgende Fundats:
1.	Legatet bestyres som en for sig bestaaende, selvstændig Formue, men
for øvrigt paa samme Maade som Kjøbenhavns Universitets øvrige
Legatmidler. Legatets Eforus vælges af Konsistorium mellem det rets- og
statsvidenskabelige Fakultets Medlemmer.
2.	Understøttelse af Legatet kan søges af ubemidlede studerende af hæderlig
Karakter og uden Hensyn til Trosbekjendelse, naar de have 1ste Karakter
til deres tidligere Examina og med særdeles Flid og Stadighed hore de
retsvidenskabelige Forelæsninger under deres Forberedelse til den fuldstæn-
dige juridiske Embedsexamen.
3.	Understøttelsen af Legatet bortgives for et Tidsrum af 3 Aar med et halv-
aarligt Beløb af 100 Kr. af Konsistorium i en 11. Juni eller 11. Decbr.
Termin, og første Gang i indeværende Aars December Termin, til den, der
findes værdigst blandt de efter foran staaende Regel berettigede Ansøgere.
Fortrinsret tilkommer Ansøgere af Stifterens, Glashandler J. F. Ronges
Slægt, naar de opfylde de foreskrevne Betingelser.
4.	Under Forbehold af Regeringens Stadfæstelse og, saa længe Giveren lever,
med hans Samtykke, kan Konsistorium vedtage Tillæg til og Ændringer i
denne Fundats.
Til Bekræftelse under Universitetets Segl og sædvanlig Underskrift.
Konsistorium den 21. Novbr. 1877.
Det Gyldendal-Deichmannske Legat. I Anledning af den Gylden-
dalske Boghandels hundredaarige Jubilæum skjænkede Enkefru B. C. K. Deicli-
mann, født Gyldendal, ved Testamente af 16. Decbr. 1870 en Kapital af 5000
Rd. til et Legat for to Studenter. Dette Testamente lyder saaledes: I Anled-
ning af den Gyldendalske Boghandels hundredaarige Jubilæum i indeværende Aar
skjænker jeg til Kjøbenhavns Universitet 5000, gjentager fem tusinde Rigsdaler
Rigsmønt under Navnet: „Det Gyldendal-Deichmannske Legat". Det er mit
ønske, at Renten af dette Legat skal uddeles aarlig i to lige store Portioner til
to (2) flittige og trængende Studenter, og at de paagjældende nyde Legatet hver
Legat- og Stipendiovæsen.
359
i fire (4) Aar. Skulde der blandt de ansøgende være Sønner af Boghandlere,
der ere i Besiddelse af de nævnte Egenskaber, skulle disse have fortrinlig Adgang
til at nyde Legatet.
Ved det efter Legatstifterindens Død afholdte Skifte blev Legatet udlagt
med 9233 Kr. 35 O, idet 7 % Arveafgiften 700 Kr. og Stempelafgiften af Te-
stamentet 66 Kr. 65 0., i alt 766 Kr 65 0. var fradraget. Efter Andragende
fra Konsistorium eftergav Finansministeriet 6 % Arveafgiften, saa at kun den ved
Frd. H. Febr. 1810, jfr. U 19. Febr. 1861, paabudne 1 °/o Afgift erlagdes, lige-
som ogsaa Stempelafgiften som urettelig erlagt i Følge Stempellovens § 74 c.
tilbagebetaltes. Legatet udbetaltes saaledes med 9900 Kr. Under 27. Marts
1878 vedtog Konsistorium følgende
Regler for det ved Enkefru B. C. K. Deichmann, født Gyldendals Testa-
mente af 16. Decbr. 1870 i Anledning af den Gyldendalske Boghandels hundred-
aarige Jubilæum stiftede Gyldendal-Deichmannske Legat:
1.	Legatet, som er skjænket Kjøbenhavns Universitet, bestyres som en for sig
bestaaende, selvstændig Formue, men for øvrigt paa samme Maade som Kjø-
benhavns Universitets øvrige Legatmidler. Legatets Kapital udgjør for
Tiden 10,800 Kr. i 41/* °/o Østifternes Kreditkasse Obligationer for Land-
ejendomme, samt et kontant Beløb af 168 Kr. 3 O.*) Konsistorium vælger
Legatets F^forus
2.	Understøttelse af Legatet kan efter Testamentet søges af flittige og træn-
gende Studenter. Skulde der blandt de ansøgende være Sønner af Boghand-
lere, der ere i Besiddelse af de nævnte Egenskaber, skulle disse, ligeledes i
Følge Testamentet, have fortrinlig Adgang til at nyde Legatet.
3.	Legatets aarlige Rente, efter Fradrag af Administrationsudgifter, bortgives
af Konsistorium i to lige store Portioner til tvende, efter oven staaende
kvalificerede Ansøgere. Understøttelsen nydes af enhver udnævnt i 4 Aar.
Udbetaling finder Sted med Halvdelen i hver af de to aarlige Terminer.
4.	Legatet træder i Kraft fra 11. Juni d. A. at regne, og bortgives første
Gang til Decbr. Termin d. A.
5.	For Legatets Hegning anskaffes en Legatprotokol, der betales af den i 11.
Juni oppebaarne Rente. 1 Legatprotokollen indføres Testamentets Bestem-
melse om Legatet samt nærværende Regler.
2 Forandr in ger i de fundats ni æssige Bestemmelser for de en-
kelte Legater eller nærmere Regler for disse.
Efter at deri Henhold til PI. 12. Juli 1843 var sket Bekjendtgjørelse om
en ledig Lod af det Birkerodske Legat for to Studenter, og der herefter ikke
havde meldt sig nogen fortrinsberettiget Ansøger, som ikke allerede havde nydt
Stipendiet i den regelmæssig foreskrevne Tid af 4 Aar, hvorimod der fra en Stu-
dent af Familien, der allerede havde haft Legatet i 4 Aar, var fremkommet en
Ansøgnin; om Forlængelse, gjorde Eforus, Prof Goos, en Indstilling til Konsisto-
rium om at tildele bemeldte Ansøger Lodden, hvilket dog kun kunde ske ved et
46
360
Universitetet 1877—1878.
Tillæg til Fundatsen. I sin Skrivelse af 29. Novbr. 1877 bemærkede Eforus,
at Legatets Fundats i et særligt Tilfælde, nemlig naar nogen, der nød Legatet,
afgik fra Universitetet i Løbet af de 4 Aar, hjemlede Ret til at tildele Legatet
til „en Birkerod af Navn", som alt havde haft det i 4 Aar. paa ny for 2 Aar.
Efter Fundatsens hele Affattelse var der formentlig nogen Grund til at antage,
at Indskrænkningen af denne Adgang til Forlængelse til hint særegne Tilfælde
især var foranlediget ved, at Fundatrix tænkte sig, at der altid var nok af Ex-
spektanter af Familien, hvis Ret kun under særegne Forhold burde opholdes.
Helt gjennem Fundatsen traadte Familiehensynet saa stærkt frem, at det næppe
var meget dristigt at antage, at Fundatsen ikke vilde have betænkt sig paa at
gjøre Adgangen til Forlængelse videre for de fortrinsberettigede, naar Tilfældet
var det, at Legatet ellers maatte gives til Studenter uden for de fortrinsberetti-
gedes Kreds. Han troede derfor, at det vilde være i Fundatsens Aand, om Konsi-
storium havde Bemyndigelse til at forlænge Legatet paa indtil 2 Aar for en for-
trinsberettiget, naar ingen saadan, der ej havde nydt Legatet, meldte sig, —
ganske i Almindelighed Da Legatet var lille, c. 30 Kr. halvaarlig, vilde en Ud-
sigt til Forlængelse ud over 4 Aar ikke kunne bidrage til at svække Arbejdsive-
ren, og han skjønnede heller ikke, at andre almindelige Hensyn, som kunde være
at tag'1 i Betragtning ved Legatbestemmelser, kunde være til Hinder for Konsi-
storium til at ønske den omtalte Bemyndigelse, naar denne antoges at stemme
med Fundatsens Aand. Da Bemyndigelsen imidlertid kun kunde faas ved et Til-
læg til Fundatsen, foreslog han at indstille til Ministeriet, at Konsistorium blev
bemyndiget til at forlænge Nydelsen af Legatet paa indtil 2 Aar for Personer,
der havde Fortrinsret, naar ingen fortrinsberettiget og kvalificeret Person, som
ikke tidligere havde haft Legatet, søgte om Lodden.
1 Skrivelse til Ministeriet af 8. Decbr. bemærkede Konsistorium, at den
Forudsætning i lange Tider havde slaaet til, at der altid vilde være kvalificerede
Ansøgere af Familien om Pladserne. Naar Forholdene nu havde forandret sig,
og det Tidspunkt var rykket nær, hvor Legatet hyppig, maaske stedse, gik over
til et almindeligt Studenterlegat, turde det være billigt og overensstemmende med
den Aand, hvori Legater, der i første Række vare bestemte for Medlemmer af Fa-
milien, burde bestyres, først at gaa til de yderste Grænser, for fuldt at tilfreds-
stille Familiehensynet. Konsistorium tiltraadte derfor Efori Tanke, at det vilde
være ønskeligt for det at have en videre Bemyndigelse til at foriænge Legatets
Nydelse for de fortrinsberettigede Familiemedlemmer end den, Fundatsen for |et
enkelt Tilfælde hjemlede. Det antog vel en saada i Bemyndigelse for stemmende
med Fundatsens Aand, men turde ikke betragte den som allerede hjemlet ved en
Fortolkning eller analogisk Anvendelse af Fundatsen, som den var, og indstillede
derfor, at der blev føjet et Tillæg til Fundatsen af det af Eforus angivne
Indhold.
Der er derefter meddelt kgl. Stadfæstelse, udfærdiget ad mandatum d. 21.
Decbr. 1877, paa en Tillægsbestemmelse til den af Professor philosophiæ ved
Universitetet i Kjobenhavn Johannes Jensen Birkerods Enke Ellen Marie, født
Lemvig, d. 11 Decbr. 1728 oprettede Fundats for et Legat til 2 studerende ved
Kjøbenhavns Universitet, af følgende Indhold:
„Konsistorium ved Kjøbenhavns Universitet bemyndiges til at forlænge Ny-
delsen af Legatet paa en Tid af indtil 2 Aar for Personer, der have Fortrinsret,
Legat- og Stipendievæsen.
361
naar ingen fortrinsberettiget og kvalificeret Person, der ikke tidligere har haft
Legatet, søger om Lodden."
—	Foranlediget ved en til Magistraten fra en studerende indgivet Begjæring
om dens Attestation paa et testimonium paupertatis, tilskrev Magistraten Ministe-
riet under 25. Avg. 1877, at den antog, at en Attest som den ommeldte kun
vilde blive fordret af Øvrighederne uden for Kjøbenhavn. Hvis derfor Ministeriet
delte denne Anskuelse, haabede Magistraten, at dei.s Attestation i slige Tilfælde
ikke vilde blive fordret. Ministeriet begjærede i denne Anledning en Erklæring
af Konsistorium.
I Skrivelse af 17. Sept. udtalte Konsistorium, at det ved Bekj. 24. Jan.
183 5 (Schous Udtog) i Henhold til kgl. Resol. af 2 s. M. var anordnet, at
enhver studerende ved Kjøbenhavns Universitet, som ansøgte om akademiske
Beneficier, burde til Oplysning om sin Trang til saadan Understøttelse vedlægge
sin Ansøgning et testimonium paupertatis, affattet efter (t ved samme Anordning
foreskrevet Skema For at et saadant Testimonium kunde tages i Betragtning,
skulde det være (orsynet med Øvrighedens Paategning om, at intet var den be
kjendt, der kunde svække Paalideligheden af de Oplysninger, som deri af vedkom-
mende vare indføl te, og denne Paat* gning skulde meddeles af Øvrigheden paa det
Sted, hvor Testimoniets Udsteder boede, i Kjøbstæderne af Magistraten eller By-
fogden, og paa Landet af Herredsfogden eller Birkedommeren. Efter de alminde-
lige Udtryk i denne Hekjendtgjørelse kunde der ikke være Tvivl om, at den gjaldt
ogsaa for Kjøbenhavn, og den var ogsaa her altid blevet efterfulgt, saaledes at
Attestationen, i det mindste i en lang Aarrække, var meddelt at Skattekontoret
under Kjøbenhavns Magistrat.
Herved er Sagen blevet staaende.
—	Ved Skrivelse af 7. Marts 1878 til Eforus for det Fossiske Legat har
Konsistorium fastsat, at den ene Va Portion af bemeldte Legat, som var blevet
ledig derved, at en Stipendiat før Stipendietidens Udløb blev befordret til gejst-
ligt Embede, skulde indbetales i Kvæsturen til Oplæg og Forrentning.
—	Foranlediget ved en Forespørgsel fra Ministeriet har Konsistorium under 21.
Decbr. 1877 svaret, at det ved de i de senere Aar stiftede Legater stadig er
blevet paalagt de udnævnte Eforer i Eforiprotokollen at indføre en Afskrift af de
paagjældende Fundatser.
3. Særlige Bevillinger eller Undtagelser fra de lov-eller t'undats-
mæssige Bestemmelser for Legaterne.
Under 27. Sept. 1877 har Konsistorium bevilget, at der udbetaltes en
Student, der efter gjenvunden Helbred havde hørt Forelæsninger ved Universitetet
i det foregaaende Halvaar, den sidste Del af hans Oplagspenge, hvilken hidtil efter
de gjældende Kegler ikke havde kunnet udbetales ham, jfr. Aarb. 1875 -76 S. 68.
—	En Student, der ikke havde faaet den anden Halvdel af sine Oplags-
penge udbetalt, fordi han blev rejiceret ved den filosofiske Prøve i Juni 1876,
erholdt, da han V2 Aar efter havde bestaaet bemeldte Prøve, Udbetalingen bevil-
get ved Konsistoriums Skrivelse af 27. Sept. 1877. En lignende Udbetaling be-
vilgede Konsistorium ved Skrivelse af 7. Marts 1878.
46*
362
Universitetet 1877—1878.
4. De med Universitetet forbundne Kollegier.
Under de Forhandlinger, som i sin Tid førtes mellem Konsistorium og Re-
præsentanter for Etatsraad Elers' og Hustrus Familie angaaende Besættelsen af de
i Aaret 1837 oprettede stipendieløse Pladser paa Elers Kollegium, var der et
Punkt, som blev henstaaende uafgjort. Konsistorium havde foreslaaet, „at der
ved Udnævnelsen til de fire Enepladser^ mere skulde tages Hensyn til Duelighed
end til Trang hos Ansøgerne.'1 og det var dets Mening, „at disse fortrinsvis burde
gives til Kandidater, som agtede at fortsætte deres Studier efter endt Embeds-
examen". I Erkjendelse af, at Universitetet ikke havde mange Midler til at
understøtte saadanne studerende, og at det derfor vilde være særdeles ønskeligt,
om dette Emolument kunde forbeholdes dem, samt at det ogsaa syntes rimeligt,
at de bedre Lejligheder paa Kollegiet tilfaldt, saadanne videre komne studerende,
og med Tilføjende, at Familiens Forret vilde blive ubeskaaret, for saa vidt som en
Kandidat af Familien maatte foretrækkes for andre Kandidater, hvorimod et Med-
lem af Familien, der endnu ikke var Kandidat, foreløbig maatte staa tilbage for
Ansøgere, der besade denne Kvalifikation, forespurgte Kollegiets Eforus, Prof.
Ussing, hos Familiens Repræsentanter, om de vilde give deres Samtykke til en
Tillægsbestemmelse i denne Retning til Fundatsen. Hertil meddelte de begge, Overlæge
Ørsted i'g Kammerherreinde Rosenørn, deres Samtykke. Ved under 25. April
1878 at gjore Indberetning herom til Konsistorium bemærkede Eforus, at det
under de Samtaler, han i den Anledning havde haft med dem, havde vist sig, at
ogsaa de, ligesom adskillige af Konsistoriums Medlemmer, ønskede en Forandring
i Bestemmelsen af den Tid, paa hvilken de stipendieløse Pladser tildeles. Konsisto-
rium havde nemlig under 25. Febr, 1857, meddelt Eforus d. 28. Febr., vedtaget,
„at Tiden, i hvilken Alumnuspladser og stipendieløse Pladser nydes, ikke lægges
sammen, at altsaa den, der har haft en stipendieløs Plads i fulde 5 Aar, desuag-
tet kan nyde Alumnatet og omvendt". *) Man gik ud fra. at de stipendieløse
Pladser ikke kunde betragtes som større Stipendier, og at altsaa Bestemmelsen i
Universitetets Fundats 7. Maj 1788 om 5 Aar som den længste Tid, hvori de
kunde nydes, ikke kunde anvendes paa dem; men efter de Priser, der nu for Ti-
den maatte betales for Beboelsesværelser, kunde det Alumnerne tillagte Stipen-
dium, 60 Kr. aarlig, ikke betragtes anderledes end som et lille Tillæg til Boli-
gen, og det kunde næppe være tilstrækkeligt til aldeles at forandre Beneficiets
Værd eller Karakter. Det var dog ogsaa betænkeligt ved en Kumulation af Alum-
nusplads og stipendieløs Plads at friste de studerende til at udstrække deres
Examensstudium gjennem hele 10 Aar. Han foreslog derfor Konsistorium at ud-
virke en Tillægsbestemmelse til Fundatsen ogsaa i denne Retning.
Med Hensyn til denne Bestemmelse om Nydelsestiden tilskrev Konsistorium
under 31. Maj 1878 —, idet det bemærkede, at Bestemmelsen om Adgangen til
Enepladserne, efter at Familien dertil havde givet sit Samtykke, vilde kunne
forelægges Ministeriet til Erhvervelse af allerhøjeste Approbation — Overlæge
Dr. med. Ørsted og Kammerherreinde Rosenørn, f. Brinck-Seidelin. Det bemær-
kede, at det hidtil havde været vedtaget ikke at anvende den Bestemmelse om
*) Univ. Aarb. 1873-75 S. 150.
Legat- og Stipendievæsen.
363
Femaarsgrænsen for Nydelsen af Bolig paa Kollegierne, der findes i Universitets-
fundatsen, jfr. ogsaa selve Fundatsen for Elers Kollegium § 4, paa de stipendie-
løse Pladser, idet man var gaaet ud fra, at disse Pladser vare et væsentlig rin-
gere Gode end Alumnuspladserne, se herom og om forskjellige Følgesætninger
heraf, hvad der findes aftrykt i Univ. Aarb. 1873—75 S. 147 ff. Efter
de nu værende Forhold erkjendte Konsistorium imidlertid, at den Forudsætning,
hvorpaa hine særlige Regler hvilede, ikke længere passede, og -det vilde derfor
være det naturlige, at disse Pladser for Fremtiden bragtes ind under den
almindelige Regel, der i sig selv inaatte erkjendes at give en rigelig tilmaalt
Nydelsestid.
Begge de foreslaaede Tillægsbestemmelser burde imidlertid formentlig ikke
bringes til Anvendelse paa dem, der alt nu havde Bolig paa Kollegiet, og som
derved vel ikke havde vundet en Ret, men dog havde haft en Forventning om,
at de hidtil fulgte Regler eventuelt vilde finde Anvendelse paa dem. Baade med
Hensyn til Adgangen til Enepladserne og med Hensyn til Tidsgrænsen for alle
de stipendielese Pladser vilde altsaa de nye, mere begrænsende Regler ikke blive
til Skade for de nu værende Beboere; men disse beholdt enhver Udsigt i disse
Retninger, som de hidtil fulgte Regler aabnede dem.
De foreliggende Forslag formulerede Konsistorium derefter saaledes:
§ 1. Naar der blandt Ansøgerne om en stipendieløs Eneplads paa Elers
Kollegium findes Kandidater, der agte at fortsætte deres Studier efter
endt Embedsexamen, og i øvrigt have de udfordrede Egenskaber, skulle
disse have Fortrin. Med den heraf følgende Begrænsning vedbliver den
Fortrinsret, der er tillagt Ansøgere af Stifterens og hans Hustrus Slægt,
at gjælde som forhen.
§ 2. Kegelen i Univ. Fund. Kap. VI. Nr. 4 og 5, jfr. Fundats for Elers
Kollegium $ 4, angaaønde den længste Tid, i hvilken Plads paa Kolle-
gierne kan nydes, skal ogsaa finde Anvendelse paa de stipendieløse Ene-
eller Kontubernalpladser paa Ehrs Kollegium.
§ 3. Med Hensyn til dem, der nu nyde Bolig paa Kollegiet, bliver der at
forholde efter de hidtil gjældende Regler, saa vel i Henseende til Ad-
gangen (§ 1) som til Tidsgrænsen (§ *2).
Efter at Overlæge Grsted og Kammerherreinde Rosenørn havde givet deres
Tilslutning til disse Tillægsbestemmelser, gjorde Konsistorium under 24. Juni Ind-
stilling til Ministeriet om Meddelelse af allerhøjeste Sanktion. Tillægsbestemmel-
serne approberedes ved kgl. Resol. af 8. Juli 1878.
—	Efter Andragende fra samtlige Beboere paa Elers Kollegium, anbefalet af
Eforus, har Konsistorium ved Skrivelse af 7. Febr. 1878 bevilget, at der paa
Kollegiet indrettedes en Læsestue, samt at de derved foranledigede Udgifter af-
holdtes af Kollegiets Kasse. Rum for Læsestuen tilvejebragtes derved, at der i
den stipendieløse Eneplads Nr. 11 paa 2 Værelser, hvert forsynet med sin Ind-
gang, indrettedes to Boliger; derved blev et af de større Værelser paa 1. Sal,
som hidtil havde været beboet af en Alumnus, ledigt, hvilket da blev indrettet
til Læsestue.
—	Ved Skrivelser af 27. Sept. og 6. Novbr. 1877 samt 4. Juli 1878 har
Konsistorium bevilget Stipendiater paa de tre Kollegier Tilladelse til i videnskabelige
364
Universitetet 1877—1878.
Ojemed at tage Ophold i Udlandet, henholdsvis i 4 Maaneder, 3 Maaneder (Forlæn-
gelse) og 41 '2 Maaned.
— Ved Skriv« Ise ;if 28. Marts 1878 tillod Konsistorium, at en Alumnus
paa Borcks Kollegium maatte tage en Student, som ej var hans Broder, til sig
som Kontubernal.
5. K*ommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet.
Student Sigurdur Thordarson, der i Sommeren 1876 bestod Afgangsexamen
ved Reykjavik lærde Skole, men paa Grund af Mangel paa Midler først Aaret efter
kom her ned, ansøgte om enten at betragtes som privilegeret Kommunitetsalum-
nus. efter Regi. 11. Febr. 1848 § 4 NTr. 1, uden Hensyn til den forsinkede Ned-
rejse, eller i alt Fald at maitte blive behandlet som overtallig privilegeret Alum-
nus. Med Hensyn til ditte Andragende udtalte Stipendiebestyrelsen under 19.
Sept, at efter hvad den og Konsistorium oftere havde udtalt, og Ministeriet oftere
havde stadlæstet, vilde Ansøgeren ikke kunne anses for privilegeret efter Regi.
§ 4 NY. 1, hvorimod der vilde kunne være Spørgsmaal om at tilstaa ham en
Understøttelse af Kommunitetets Udgiftspost 1 b 1, under hvilken var bevilget
800 Kr. blandt andet til Stipendier til islandske studerende uden for de i Regi.
§ 4 Nr. 1 nævnte Tilfælde, hvor der maatte findes at være særlig Anledning til
saadan Understøttelse, jfr. Aarb. 1875—76 S. 70 ft'. Til en saadan Understøt-
telse af samme Størrelse som Kommunitetsstipendiei anbefalede Stipendiebestyrel-
sen Ansøgeren, idet den forudsatte, at det var Ministeriet, som vilde have at tage
Bestemmelse om samme, eftersom der ikke i Anmærkningerne til Finansloven var
nævnt noget om, hvilken Myndighed det tilkom at uddele denne Understøttelse.
Stibendiebestyrelsen bemærkede derhos, at den omspurgte Konto paa 800 Kr.,
hvoraf der tillige efter Bestemmelsen skulde udredes Stipendier for det ^Tilfælde,
at Antallet af privilegerede Alumner oversteg 20 (Regi. § 2), for 1877 —78 vilde
være utilstrækkelig til at afholde de paa samme hvilende Udgifter, idet der fra
I. Sept. 1877 vilde blive 25 privilegerede Alumner, saa at Kontoen vilde komme
til at afholde Udgifterne til 5 overtallige privilegerede Alumner. Men denne Om-
stændighed kunde efter Stipendiebestyrelsens Formening ikke være til Hinder for
at tilstaa Stud. Thordarson en extraordinær Understøttelse, da Kontoen efter sin
Beskaffenhed og den i Anmærkningerne til Finansloven indeholdte Henvisning til
Regi. § 2 maatte anses for rent kalkulatorisk.
I Skrivelse af 28. Sept. tiltraadte Konsistorium Stipendiebestyrelsens Erklæ-
ring, og indstillede, at der af Kommunitetets Udgiftspost 1 b 1, som ogsaa Kon-
sistorium ansaa for rent kalkulatorisk, tilstodes Stud. Thordarson en Understøt-
telse af samme Størrelse som Kommunitetsstipendiet. Under 10. Oktbr. bi-
faldt Ministeriet, at den ommeldte Understøttelse tilstodes ham, saa længe indtil
der kunde blive tildelt ham en ordinar Stipendieportion.
Ved Skrivelse af 4. Juli 1878 har Konsistorium tilstaaet islandsk Læge-
kandidat Arni Jonsson den ordinære Understøttelse af Kommunitetets Udgiftspost
1 e fra d. 1. s. M. at regne.