Akademiske Grader. 325 til at konferere Prof. A. P. Berggreen den filosofiske Doktorgrad honoris causa. Diplomet overraktes denne ved hans Guldbryllup d. 6. Marts s. A. V. Akademiske Højtideligheder. Med Hensyn til den ved kgl. Resol. 28. Novbr. 1877 bifaldte Forandring i Reskr. 23. Dcbr. 1837 II b om Universitetets Fest til Erindring om Reformatio- nens Indførelse, maa henvises til det foran Side 1 ff bemærkede, hvor ogsaa er omtalt de Forhandlinger, der da førtes om videre Forandringer med Hensyn til Universitetsfesterne. VI. Videnskabelige Samlinger. X. ID o ri "botaniske Have. a. Museumsbygningens Opførelse. Under Overslagene over de Udgifter, der vilde medgaa til Anlæget af en ny botanisk Have var selvfølgelig ogsaa indbefattet Udgiften til Opførelsen af en bo- tanisk Museumsbygning. Paa Planen over den nye botaniske Have var der afsat en bestemt Plads som den hensigtsmæssigste, paa hvilken Museumsbygningen kunde lægges; men, som allerede i Aarb. f. 1873 — 75 S. 114—15 berørt, Planen blev krydset derved, at Nedrivningen af Gothersgadens Mølle, der netop stod paa denne Plads, blev udsat. Vanskelighederne bleve imidlertid foreløbig skaffede til Side, idet det efter en Forhandling mellem Ministeriet og Komiteen for den botaniske Haves Flytning blev vedtaget at vente med Museumsarbejderne til Foraaret 1873 som den yderste Termin, til hvilken disse Arbejder kunde udsættes, uden at for- andre den lagte Haveplan, se i øvrigt Aarb f. 1873—75 1. c. Til Brug ved Finanslovforslaget for 1872—73 begjærede Ministeriet, der onskede, at der toges Hensyn til de før og under Forhandlingerne i Rigsdagen fremkomne Bemæ kninger, nye Overslag og Tegninger til Museumsbygningen. Saadanne Overslag udarbejdedes derefter af Bygningsinspektør, Etatsr. Hansen, og indsendtes af Komiteen under 18. Oktbr. 1871 til Ministeriet. Museumsbygnin- gen kalkuleredes her til 57,525 Kd. (det tidligere Overslag lød paa 31,580 Rd Forøgelsen i Overslaget, bemærkede Komiteen, var en nødvendig Følge af den Udvidelse, som det fra alle Sider var erkjendt, at der maatte gives Arkitektens tidligere Udkast til denne Bygning. Man havde omhyggelig bestræbt sig for at undgaa alt overflødigt. Ved Anvendelsen af brandfrie Konstruktioner i alle Dele af Bygningen vilde den og dens værdifulde Indhold være sikret mod Ødelæggelse ved lldsvaade uden væsentlig Forøgelse i Udgiften. Da der senere opstod Spørgs- maal om, hvorvidt en Reduktion i Overslaget var mulig, erklærede Komiteens Formand, Kapt. Jacobsen (30. Decbr.), at Rummene i Museet vare beregnede med den største Nøjagtighed og med saa strængt Hensyn til Økonomi, at Bygningen ikke kunde gjøres mindre uden at blive forfejlet. Ved dens Udstyr var al Luxus undgaaet, og Arkitektens Overslag var derved allerede reduceret betydelig. Skulde Udgiften yderligere reduceres, maatte man gjøre det ydre endnu simplere, ligt et sædvanligt kjøbenhavnsk Vaaniugshus, al Mursten, uden Gement- 326 Universitetet 1S77 —1878. puds, Pilastre, Baand osv., hvorved der maaske kunde spares 5 a 6000 Ud. Kunde Bygningen opføres i en samlet Entreprise efter Licitation, var det ikke umuligt, at der kunde spares noget i Overslagssummen. Efter Sagens Behandling i Rigsdagen begjærede Ministeriet under 15. Marts 1872 af Komiteen til Brug ved Finanslovforslaget f. 1873—74 en fuldstændig Oversigt over samtlige tilbage staaende Arbejder og de dertil paaregnede Udgifter. Komiteen anmodede derfor Etatsr. Hansen om at gjøre Udkast til en ny Plan. Denne bad sig imidlertid fritaget derfor, og Arkitekterne Dahlerup og O. Pe- tersen udarbejdede da efter Komiteens Anmodning en Plan til Museumsbygningen. Ved under 30. Sept. s. A. at gjøie Indberetning herom, bemærkede Komiteen med Hensyn til Museet og de øvrige Bygninger, at da det af en gjentagen omhyggelig Overvejelse fremgik, at det ikke var muligt at foretage nogen Reduktion i Dimen- sionerne af disse Bygninger, hvori ethvert Rum var afpasset saa nøjagtig som mu- ligt efter den Brug, som skulde gjøres deraf, forsøgte Komiteen at opnaa en Be- sparelse paa den betydeligste af disse Bygninger, Museet, ved at foreslaa en anden, simplere Bygniugsstil, hvorved tillige Planens Mangel paa Lys i flere Lokaler kunde afhjælpes. Komiteen anbefalede Arkitekterne Dahlerup og Petersens Plan til Udførelse, da denne fuldkommen afhjalp de oven nævnte Mangler, og i det hele var særdeles tilfredsstillende. Det nye Overslag, for hvilket Aarets Material- 0{? Arbejdspriser vare lagte til Grund, lød som Følge heraf paa en større Sum end det forrige (Museet 70,500 Rd.); men da Forskjellen mellem de nu værende og forrige Aars Priser udgjorde mindst 15%, vilde den nye Plan dog forholdsvis blive lidt billigere end den ældre. I en Skrivelse til Ministeriet af 24. Apr. 1873 gjorde Komiteen, i Anled- ning af den under Finanslovens (1873—74) anden Behandling i Folketinget fore- tagne Afstemning*), opmærksom paa de uundgaaelige og i flere Retninger beklage- lige Følger, der vilde være forbundne med en kortere eller længere Standsning af de nu halvt fuldendte Arbejder og særlig med en Udsættelse af Museumsbygnin- gens Opførelse. I Anledning af den Opfattelse, der i Betænkningen fra Folketin- gets Finansudvalg var gjort gjældende ined Hensyn til Komiteens Udførelse af det den paalagte Hverv, bemærkede Komiteen, at den ganske sikkert vedkjendte sig den Anskuelse, at de „særskilt sagkyndiges" Fordringer til det nye Institut selvfølgelig havde været mere vejledende for Komiteen ved Afgjørelsen af Spørgs- maalet om, hvad der var væsentligt og nødvendigt, end almindelige og uden Paa- visning af Grunde fremsatte Forslag af formentlig usagkyndige om Besparelser paa forskjellige Poster. Derimod afviste Komiteen don Paastand, „at de finansielle Hensyn vare stillede i anden Række"; thi den var sig bevidst at have søgt paa enhver Maade at indskrænke Udgifterne til det mindst mulige inden for Grænsen af, hvad den maatte anse for væsentlig nødvendigt, ja endog foretaget Reduktioner i visse Poster, hvor det var yderst tvivlsomt, om det kunde forenes med en for- nuftig Okonomi (f. Ex. ved at ombytte det paatænkte Jærngitter med et lavere og langt mindre varigt Træstakit m, m.). Men Komiteen vilde have paadraget sig et stort Ansvar, dersom den ved Planen til et Anlæg, der var beregnet paa en ube- *) Folketinget fastholdt 325,000 Rd. som Maximum for Anlægssummen for hole Haven, medens Komiteen havde atislaaet Udgifterne til 370,000 Rd. Videnskabelige Samlinger og Anst.alter. 327 stemmelig Fremtid, der skulde repræsentere en Videnskab, hvis rask fremskridende Udvikling mod Sikkerhed kunde ventes om føje Tid at ville gjøre uafviselige Krav gjældende, der endelig var bestemt til at rumme Samlinger af stadig voxende Om- fang, og som krævede en særlig omhyggelig Behandling, vilde have undladt at tage passende Hensyn til disse forventede fromtidige Udvidelser ved at indskrænke Rumforholdene til, hvad der for Øjeblikkets Tarv kunde betegnes som det mindst mulige, eller til Samlingernes uskadte Bevarelse ved at anvende Materiale af min- dre varig Art. Erfaring fra den ældre Have bavde tilstrækkelig vist, hvor uhen- sigtsmæssigt, Tid spildende og ufordelagtig!, i pekuniær Henseende det var, naar et Institut af denne Art ved idelige Udvidelser af Arealet, Tilbygninger og der- med forbundne Omflytninger samt kostbare Reparationer maatte bøde paa Mangler ved det oprindelige Anlæg. Komiteen var fuldt overtydet om, at Fremtiden vilde give den Ret i den her udtalte Synsmaade. Skulde Folketinget fremdoles fastbolde 325,000 Rd. som Maximum, vilde den beklagelige Følge heraf være en Forandring af den lagte Plan, hvorved Arbejderne paa Museumsbygningen vilde udskydes endnu et Aar. Med denne betænkelige Eventualitet for Øje henledede Komiteen Opmærksomheden paa de betydeligste Ulemper, som deraf vilde følge. For at sikre de Samlinger, der skulde opbevares i Musenmslokalerne, mod at beskadiges af Fugtighed, var det klart, at der vilde behøves en rigelig Tid til Bygningens fuldstændige Udtørring, efter at den var færdig. Det, var derfor op- rindelig paatænkt, at Museet, efter at Grunden var tilstrækkelig forberedt, skulde være bygget allerede i det første Aar, hvilken l'lan, som bekjendt, dog maatte opgives som Følge af Magistratens Vægring ved at. sløjfe Møllebastionen ved Go- thersgade. Allerede denne Udsættelse af et Aar var lidet heldig, i Betragtning af, at det var Komiteen paalagt, ved Anlægsplanen at tage Hensyn til, at Fra- flytningen fra de ældre Lokaler kunde ske senest i Foraaret 1875. Efter den for Aaret, 1873 foreslaaede Arbejdsplan vilde Terminen dog ikke være blevet over- skredet; men en yderligere Udsættelse af Museots Paabegyndelse vilde gjore dot umuligt at iværksætte Samlingernes Overflytning til den oprindelig fastsatte Tid. Afleveringen af den ældre Haves Terræn til Finansministeriel vilde da selvfølge- lig lide en Udsættelse, idet det ikke var tilstrækkeligt at bevare Bygn i ngerne, i hvilke Forelæsningerne holdtes, Samlingerne og Bibiiotheket opbevaredes og det botaniske Studium dyrkedes, indtil det nye Museum kunde tages i Brug, men der ogsaa i denne Mellemtid maatte sørges for Bevarelse af i det mindste en Del af Haven for at have noget Materiale af levende Planter ved Haanden, saa me- get mere som det maatte erindres, at Væxthusene ventedes rømmede allerede i 1874, og man fra den Tid af altsaa var henvist udelukkende til Frilandsplanter. At, en slig Opsættelse af det ældre Areals Aflevering, betragtet fra et væ- sentlig finansielt Synspunkt, vilde medføre et betydeligt Tab for Statskassen, var tilstrækkelig indlysende, hvortil kom, at en midlertidig Bibeholdelse af den ældre Have med tilhorende Bygninger vilde foranledige forskjellige Udgifter, som burde tages med i Betragtning, nemlig Lønning til en Medhjælper og Arbejdere, som kunde besørge den ældre Haves Drift, og til en Opsynsbetjent, som maatte bo paa Stedet for at føre Tilsyn med samtlige Lokaler, naar Gartneren flyttede over til den nye Have. Forskjellige Reparationsarbejder ved de brøstfældige Rygninger maatte ogsaa paaregnes, dersom Mellemtilstanden akulde vare i længere Tid, og Universitets Aar Li o g, 42 328 Universitetet, 1S77—1878. samtlige disse Udgifter i Forening med Rentetabet vilde udgjøre et ikke ringe aarligt Belob. Men selv bortset fra den rent økonomiske Side af Sagen var der forskjellige andre Omstændigheder, vedkommende det botaniske Studium og Midlerne til dettes Fremme, der talte højt, og afgjørende mod en Forlængelse af den nn værende Overgangstilstand, og blandt disse fremhævede Komiteen særlig følgende. De ofte gjent.agne Klager over den ældre botaniske Haves Utilstrækkelighed og det stadig voxende Onske om dens Flytning gjaldt ikke alene den øjensynlige Mangel paa Plads til de levende Planter i Friland og Væxthuse, men ogsaa og i endnu højere Grad de uheldige Vilkaar, hvorunder Samlingerne af forskjellig Art vare stillede, og som gjorde disses rette og fulde Brug for Videnskaben umulig. Mangel paa Plads i Forening med Lokalernes uhensigtsmæssige Indretning havde bevirket, at mange værdifulde Samlinger havde maattet, henligge ubenyttede, til Dels ikke udpakkede, til Dels sammentrængte i en saadan Grad, at Adgangen til deres Benyttelse hindredes; at derhos den tilsigtede Adgang for et større Publi- kum til Havens Samlinger under de stedfindende Forhold ikke havde kunnet reali- seres, var en Selvfølge. Denne Mangel paa tilstrækkelig rummelige og vel ind- rettede Lokaler havde ogsaa gjort jævnlige Omflytninger nødvendige, hvorved me- gen Arbejdskraft var gaaet tabt; at mange Gjenstande maatte lide Skade ved en slig Sammenstuvning og gjentagen Omflytning, laa i Sagens Natur, og flere af Lokalerne, f. Ex. Doubletværolset, vare saa overfyldte, at en Forlængelse af en saadan Tilstand maatte anses for ligefrem uforsvarlig. De her paapegede Mangler og Ulemper, hvorom enhver ved et flygtigt Besog i Havens Lokaler kunde overbevise sig, vare dog især følelige for de botaniske studerende og ganske særlig for Havens Funktionærer, hvis Tid kunde og burde anvendes paa en for Videnskaben mere frugtbringende Maade, end med at udfinde Midler til at raade Bod paa de talrige materielle Vanskeligheder. Naar dertil endnu føjedes, at saa vel Forelæsningssalnn som Arbejdsværelserne for Havens Embedsmænd og de besøgende vare dels for smaa, dels slet indrettede, antog Komiteen, at det vilde være indlysende, at saa uheldige Forhold maatte onskes forbedrede snarest mulig, og at en Forlængelse af Overgangsperioden nodvendig maatte medføre betydelige Tab for Videnskaben. Men havde den hidtil værende Tilstand været byrdefuld og Tid spildende for Havens Funktionærer, vilde dette i endnu højere Grad blive Tilfældet i den Periode, der vilde hengaa, efter at Havens Beplantning og Væxthusplanternes Overflytning var tilendebragt, men inden Museet kunde tages i Brug. En Samarbejden under disse Betingelser mellem Havens forskjellige Afdelinger vilde blive overordentlig vanskelig, og blandt do talrige Ulemper, der vilde følge med en Adskillelse af Materialet, og Arbejdskræfterne paa to forskjellige Steder, nævnede Komiteen exem- pelvis folgende: En af Direktørens vigtigste Forretninger i Havens Tjeneste bestod i Plantearternes sukcessive Bestemmelse. Dette under almindelige Forhold betyde- lige Arbejde, til hvis Udførelse der krævedes et, stort videnskabeligt Apparat al Bøger og Samlinger, vilde selvfølgelig blive i høj Grad forøget i de første Aar efter den nye Haves Anlæg, da et stort Antal Arter vare erhvervede saa vel til Udplantning i Friland som til Væxt,husene, og blandt disse mange vare uden Navne, mange urigtig benævnede. Men saa længe Bibliothek og Samlinger endnu hen- stode i de ældre Lokaler, vilde det blive nødvendigt at foretage Planternes Be- Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 329 stemmejse paa det Sted, hvor disse uundværlige Hjælpemidler landtes, og dei maatte altsaa paaregnes en stadig og næsten daglig Transport af levende Planter fra det eue Sted til det andet, saa meget mere som ogsaa en stor Del uf ue Planter, der skulde bruges ved Forelæsninger, øvelser og Studier, nu maatte hen- tes fra den nye Have og særlig fra Væxthusene. At denne stadige Transport var baade skadelig for Planternes Konservation, Tid spildende og bekostelig, var en Selvfølge. Komiteen var overbevist om, at Ministeriet vilde finde de fremførte Argu- menter fer Haveanlægets fuldstændige og hurtige Fuldforelse berettigede, og vilde nødig opgive Haabet om, at ogsaa Rigsdagen vilde komme til den Erkjendelse, at en fortsat Fastholden ved en tidligere Finanslovs Ordlyd vilde gjøre det umuligt, med den forlangte Indskrænkning af Overslaget at fuldføre Arbejdet og derhos nødvendiggjøre en Opsættelse af Arbejdernes planmæssige Gang, til Tab saa vel for Statskassen som for Universitetets Kasse, og til stor Skade for Videnskaben. En Eftergivelse af Fordringens Strænghed vilde gjøre den danske Rigsdag Ære og gjøre det muligt at skabe et Anlæg, der svarede til Videnskabens nødvendige Fordringer, og kunde ventes at ville blive til Glæde og Belæring for hele Folket. Under 17. Maj tilskrev Ministeriet imidlertid Komiteen, at det vel erkjendte Vægten af det fra Komiteens Side fremførte, men at det, saaledes som hele Situationen var blevet i Folketinget, havde maattet anse det for aldeles unyttigt at forsøge paa der at vinde Anklang for denne Anskuelse, ligesom det ikke havde fundet det rigtigt i Landstinget at søge de enkelte Positioner i Finansloven forandrede. Som Sagen nu forelaa, stod der for Ministeriet kun tilbage at anvende Bevillin- gen (130,000 Rd.) til at fuldføre Arbejderne med selve Haveanlæget med Væxt- liuse og Tilbehør saa vel som de 3 mindre Bygninger, hvori Havens Funktionærer uiaatte bo, naar Haven tuges i Drift, saaledes at dette var færdigt til Brug i Foraaret 1874, og at udsætte Paabegyndelsen af de øvrige Arbejder — derunder Museumsbygningen —, som ikke kunde udføres for de 130,000 Rd., til næste Fi- nansaar. Ministeriet beklagede ikke mindre end Komiteen at maatte slaa ind paa den saaledes antydede Vej, hvorved Fuldendelsen af det hele Arbejde blev udskudt mindst 1 Aar, men betvivlede ikke, at Komiteen med samme M id kjærhed og Inter- esse viMe fremme Sagen, om hvis heldige Fuldførelse Ministeriet ikke havde op- givet Haabet, men var rede til ved næste Finanslovforslag at gjenoptage For- handlingerne. Ved Skrivelse af 27. Febr. 1874 paalagde Ministeriet derefter Bygnings- udvalget for den nye botaniske Have at gjøre Planen for Museumsbygningen til Gjenstand for en fornyet Undersøgelse, navnlig med Hensyn til det Spørgsmaal, om det overhovedet lod sig gjøre at foretage nogen Indskrænkning i de al Komi- teen beregnede Rumforhold, saaledes soui disse vare fremstillede paa den af Byg- ningsinspektør, Etatsr. Hansen i 1871 udarbejdede Plan til Museumsbygningen.*) Ministeriet begjærede fremdeles meddelt saadanne Oplysninger om Museumsbygnin- *) Folketingets Finansudvalg vilde nemlig bringe i Forslag, at den af Ministeriet til Fuldforelse af den nye botaniske Have f. 1871 —75 begjærede Sum af 95,000 Rd. nedsattes med 25,000 Rd., idet det holdt sig forvisset om, at Museumsbygningen meget forsvarlig vilde kunne opfores for 50,000 Rd. 42* 330 Universitetet 1877—1878. gens forskjellige Afdelinger, som havde været bestemmende for Komiteen ved Be- regningen af disses Størrelse i den i sin Tid udarbejdede Plan, og som kunde tjene til Vejledning ved Bedømmelsen af, hvorvidt en Reduktion af Bygningens Størrelse, der kunde have nogen kjeiidelig Indflydelse paa Anlægssummen, var til- raadelig eller forsvarlig. For at gjøre denne fornyede Undersøgelse saa alsidig og omhyggelig som muligt, paalagde Ministeriet de botaniske Docenter, Dr. Didrich- sen og Dr. Warming at træde sammen med Komiteen for at drøfte Muligheden af en Reduktion, Efter at de i Henhold hertil anstillede Undersøgelser vare tilendebragte, gjorde Komiteen herom Indberetning til Ministeriet under 8. Marts 1874. Komi- teen bemærkede, at ligesom den i sin Tid havde udarbejdet de til Grund for Museumsplanen af 1871 liggende Beregninger saa omhyggelig som muligt og saa økonomisk, som det med Nutidens og Fremtidens Krav for Øje kunde forsvares, og ligesom den i Skrivelse til Ministeriet af 30. Sept. 1872 havde udtalt, at ,,det var fremgaaet af en gjentagen omhyggelig Overvejelse, at det ikke var muligt at foretage nogen Reduktion i Dimensionerne af Museumsbygningen, idet ethvert Rum var afpasset saa nøjagtig som muligt efter den Brug, som skulde gjøres deraf", saaledes maatte ogsaa det særlig i denne Anledning forstærkede Bygningsudvalg ved at gjennemgaa Enkelthederne i Museumsplanen, enstemmig udtale den Over- bevisning, at ingen som helst Indskrænkning i den hele Bygnings Størrelse kunde foretages, uden at man vilde paadrage sig det Ansvar, at man i en ikke tjæru Fremtid maatte foretage Udvidelser ved Hjælp af bekostelige Tilbygninger, der, for at bringes i hensigtsmæssig Forbindelse med den oprindelige Bygnings Lokaler, vilde kræve en hel Omdannelse af disse. Samtlige mindre Lokaler vare beregnede til det mindst mulige Rumfang, og hvad de større Hum angik, vilde det være indlysende, at det ikke vilde være forsvarligt at beregne disse paa kun at rumme det Indhold, der for Øjeblikket havdes, idet Samlinger af den Art, hvorom her var Tale, ikke kunde afsluttes vilkaarlig paa et hvilket som helst Tidspunkt, men krævede med Nødven- dighed en stadig Forøgelse for at kunne opfylde saa vel den strængere Videnskabs Fordringer som den Opgave, ved Videnskabens Hjælp at sprede Belæring i videre Kredse. Ligesom ved hele den øvrige Haves Indretning, krævede ogsaa en vel forstaaet Økonomi ved Museets Anlæg at beregne et passende Rum til fremtidig Tilvæxt, og Komiteen var overbevist 0111, at dette var saa begrænset, som det for- nuftigvis burde va>re Komiteen gjennemgik derefter samtlige Værelser i Museums- bygningen og ved at overveje, hvorvidt der i Planen for denne var tildelt hvert især den passende Størrelse, var Komiteen kommet til den Overtydning, at medens der for enkelte Værelsers Vedkommende kunde være Tvivl, om Pladsen vilde være tilstrækkelig, hvilket dog kunde afhjælpes ved at foretage en Omlægning af enkelte Rum inden for den givne Ramme, var det ikke muligt med fremtidige Udvidelser for Øje at foreslaa en Indskrænkning af, end sige helt udelade noget al de paa Flanen angivne Rum. Ministeiiets Forslag om Bevilgelsen af 95,000 Rd. til Fuldendelsen af Anlæ- get af den nye botaniske Have blev imidlertid ikke antaget, og Summen nedsattes til 70,000 Kd., idet Udvalget fremdeles fastholdt, at en Museumsbygning maatte kunne tilvejebringes for 50,000 Rd. Ministeriet tilskrev derefter under 11. Juli 1874 den konstituerede Direktør for Haven, at det, saa lidet rimeligt det end var, at man med den na vnte Sum kunde skride til Udførelsen af Arbejdet paa en Maade, som Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 331 kunde kaldes forsvarlig, dog ausaa det for nødvendigt at gjenoptage en Forhand- ling om Sagen. 1 saa Henseende maatte der skjelnes mellem de Fordringer, der fra et videnskabeligt Standpunkt gjorde sig gjældende, og dem, som nærmest be- rørte Sagens materielle Side. Med Hensyn til det forste Punkt anmodede Mini- steriet ham 0111 i Forening med Docenterne Didrichsen og Warniing samt den bo- taniske Gartner nærmere at overveje, om det maatte vise sig muligt at foretage saadanne Keduktioner i den en Gang lagte IMan, at de, naar Videnskabens Tarv ikke derved skulde skydes til Side, kunde fore til en Besparelse i Udgiften af nogen større Betydning. I sidst nævnte Henseende anmodede Ministeriet ham om at opfordre Arkitekterne til paa ny at gjennemgaa deres Forslag og Planer for der- efter at afgive en Erklæring om, hvorvidt de efter de noget forandrede Prisforhold og ved en Keduktion paa de Materialier (f. Ex. Træ i Stedet for Jærn), der vare paatænkte brugte, eller paa Forsiringer (Beton for Sandsten o. desl.) maatte antage det muligt at nedbringe Overslagene. Ministeren tilføjede, at det, saafiemt Ar- bejdet ikke lod sig fremme ad oven nævnte Vej, agtede at lade afholde en Licita- tion over Byggearbejdet, og at det derfor maatte være forberedt paa med et kort Varsel at kunne forelægge Udkast til Konditionerne for samme saa fuldstændig detaillerede, som Øjemedet krævede. Prof. Langes Svar var dateret d. 14. Avg. Han meddelte, at saa vel han som Docenterne Didrichsen og Warming fremdeles fastholdt, at ingen som helst Indskrænkning i Værelsernes tidligere opgivne Rumforhold kunde tilraades, og at man altsaa ikke vilde kunne vente ad denne Vej at opnaa Besparelser. Han med- delte derefter, at Arkitekterne havde udarbejdet et nyt Overslag over Anlægs- udgifterne for Museumsbygningen, beregnet efter Ojeblikkets Priser. Heraf frem- gik, at den betydeligste Besparelse, som kunde bringes i Forslag, nemlig Ombyt- ning af Jærnbjælker med Træbjælker, dels ikke vilde beløbe sig til mere end c. 5,000 Kd., altsaa kun en ringe Brøkdel af den hele forventede Keduktion af An- lægssummen, dels i en ikke ringe Grad vilde forøge Brandfaren, hvorfor han i Betragtning af Bygningens Bestemmelse, at rumme store og kostbare Samlinger, erklærede sig enig med Arkitekterne i at fraraade denne Forandring i Planen. Flisegulv var kun beregnet i Vestibulen, og at forandre dette til B3tongulv, vilde næppe være hensigtsmæssigt, da det kun vilde føre til forogede Vedligeholdelses Omkostninger i Fremtiden og ikke, paa Grund af sin ringe Udstrækning, have no- gen synderlig Indtlydelse paa Overslaget. En Keduktion, grundet paa en simplere Byggeplan kunde næppe faa noget synderligt Omfang, i hvilken Anledning Arki- tekterne oplyste, at det hele til Forsiringer beregnede Beløb kun var '2000 Kd. Endelig bemærkede Arkitekterne, at der for Ojeblikket ikke var Sandsynlighed fol- en Besparelse, frembragt ved billigere Priser paa Materialier eller Arbejdsløn; de havde tvært imod ved en omhyggelig Revision af det tidligere Overslag fundet, at de for nærværende Tid gængse Priser paa Mursten, Tømmer og Arbejdsløn krævede en Forhøjelse af Overslaget med 6000 Rd., saaledes at Overslagssummen nu blev 76,500 Rd. i Stedet for tidligere 70,500 Rd., alt under Forudsætning af, at den tidligere Byggeplan fastholdtes, og at der ikke indtraadte kjendelige Forandringer i Prisforholdene. Prof. Lange meddelte sluttelig, at Arkitekterne mundtlig havde erklæret sig villige til paa Grundlag af den af dem udarbejdede Byggeplan at gjøre et Udkast til Licitations Konditioner, saafremt dette maatte blive forlangt, 332 Universitetet 1877 —1878 Efter Ministeriets Paalæg lod den konstituerede Direktør for Haven foretage en Opmaaling af den ældre botaniske Haves Lokaler, for at der kunde anstilles en Sammenligning mellem de Rum, hvorover der for øjeblikket kunde disponeres, og de for den nye Museumsbygning foreslaaede. Herom gjorde han under 23. Juni 1875 Indberetning til Ministeriet. Han henledede Opmærksomheden paa, at der til flere Lokaler i den nye Museumsbygning ikke fandtes tilsvarende i de ældre Bygninger, og disse Lokaler, hvortil der længe havde været en meget folelig Trang, kunde altsaa ikke blive Gjenstand for nogen Sammenligning. Disse udgjorde i alt i 071 Q Al. Hvad de øvrige Lokaler angik, for hvilke i Regelen en betyde- lig Udvidelse var nødvendig, stillede Forholdet sig saaledes, at der i den ældre Have dertil var medgaaet 1302 □ Al., medens der i den nye Bygning kræ- vedes 1607 □ Al. Prof. Lange bemærkede i øvrigt, at en Beregning af, hvor megen Plads der vilde behøves til Opstilling af de Sager, der alle- rede nu havdes, men som af Mangel paa Plads maatte henstaa i Kasser eller Pakker uden at kunne anbringes, ikke lod sig gjøre mod endog tilnærmelsesvis Nøjagtighed; men naar man derhos saa hen til alle Samlingernes eventuelle. For- øgelse i en ubestemt Fremtid, syntes en Forøgelse af Rum, der var kun lidt over det dobbelte af dot tidligere, aldeles ufuldstændige Lokale, at være det mindst mulige/naar Samlingerne skulde bevares uskadte og komme Videnskaben og et storre Publikum til gode Saa vel Anlægskomiteen som de tilkaldte botaniske Docenter havde ogsaa stedse været enige om, at det ikke kunde forsvares at fore- tage nogen som helst Redukiion i Rummenes Størrelse, saaledes som de i bygge- planen vare foreslaaede. Paa Finansloven f. 1875- 7(i bovilgedes atter 100,000 Kr. til Opførelse af Museumsbygningen. Efter de forgjæves Forsøg, Ministeriet i 1874 havde gjort paa at lade foretage saadanne Indskrænkninger eller Forandringer i Planen, at Rygningen kunde opføres for den bevilgede Sum, ansaa Ministeriet det for unyttigt at ^.'jore et nyt Forsøg i samme Retning med den foreliggende Plan. Derimod tilskrev Ministeriet under 6. Juli 1875 den konstituerede Direktør for den bota- niske Have, at' det ønskede at forelægge en anden Arkitekt don Opgave, at ud- kaste Tegning med Overslag til en Museumsbygning, som tilfredsstillede de nød- vendige Fordringer, der maatte gjøres til Bygningens Soliditet, Rumfang og indre Indretning, for den bevilgede Sum af 100,000 Kr. Ministeriet anmodede derfor Prof. Lange om, efter Raadførsel med Docenterne Didrichsen og Warming, at for- fatte on udførlig Oversigt over de Lokaler, der skulde findes i den nye Bygning, med Angivelse af den særlige Benyttelse, der skulde 000 Kr.; men Ministeriet tillod under 22. Marts 1870, at dette Belob suppleredes med, hvad der kunde bespares af Flyttekontoens 3000 Kr. Saa vel den tidligere konstituerede Direktor som Prof. Didrichsen an- drog paa, at en fuldstændig Montering, der vilde belobe sig til 18,328 Kr, maatte soges bevilget. Ministeriet resolverede imidlertid, at det for 1870 -77 mswtte forblive ved Anvendelsen af de nævnte 5000 Kr. + Resten af de 3000 Kr. Prof. Didrichsen androg derfor paa, at der for Pinansaaret 1877—78 maatte søges be- vilget det manglende Belob 11,328 Kr, Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 335 paavist, blive at danne mere eller mindre fra nyt af, og da der med Samlingernes Udvidelse og hensigtsmæssigere Opstilling turde haabes at ville følge en Tiltagen af Besøgene i og Benyttelsen af Museets forskjellige Afdelinger, vilde den heraf følgende Forøgelse af Arbejdskræfterne ikke indskrænke sig til den nærmeste Fremtid; men det maatte ventes, at der fremdeles stadig vilde blive Brug for et ikke lidet større Personale end hidtil. Til Orientering i Museets forskjellige Afdelinger gav han en kort Meddelelse om enhver af disse, deres Bestemmelse, nu værende Tilstand samt, hvad der maatte anses for passende Fordringer med Hensyn til deres fiemtidige Udvidelse. 1. Bibliotheket. Det bestod af c. 13,000 Bind, og var en af de største og fuldstændigste særlig botaniske Bogsamlinger i Evropa, idet knn forholdsvis faa botaniske Haver havde været saa heldige som vor, at den for Studiet uundværlige Samling af bota- niske Værker var anbragt i selve den botaniske Haves Lokaler. Benyttelsen af Bibliotheket havde været i stadig Tiltagende, og de besøgendes Tal vilde sandsyn- ligvis efterhaanden yderligere forøges, saa at de hidtil fastsatte Udlaanstider (3 Timer hver anden Dag) mulig vilde vise sig utilstrækkelige. Foruden at være til- stede paa bestemt Tid for &t besørge Udlaanet, havde Bibliothekaren fremdeles at sørge for nye Bøgers Modtagelse, Registrering, Indbinding, Stempling og Indord- ning. Som extraordinære Arbejder, der faldt paa den nærmeste Tid, maatte des- uden nævnes Flytningen fra det ældre til det nye Lokale, Opstilling og delvis Om- ordning af Bøgerne og dernæst Udgivelsen af en trykt Katalog. En saadan havde nemlig længe været savnet, og Forarbejderne hertil vare for største Delen tilstede; men den endelige Ordning af Titelsedlerne og Korrekturlæsning af Bog- fortegnelsen vilde kræve ikke ubetydeligt Arbejde. Bibliotheka'i forretningerne, derunder indbefattet Bestyrel-eu af Havens Arkiv, vilde formentlig kunne bestrides med c. 2 Timers dagligt Arbejde, saa at der vilde blive levnet Bibliothekaren, hvis Hovedvirksomhed maatte ønskes knyttet til den botaniske Haves Tjeneste, Tid til at kunne paatage sig ogsaa andre Arbejder i samme. 2. Herbarierne. Den Plan for disses Ordning, som har været fulgt i den ældre Have, var paatænkt i det væsentlige at skulle lægges til Grund ogsaa i den nye, og følgende Her- barier vilde altsaa foreløbig blive holdt sondrede: a) det almindelige Herbarium, b) det mellemamerikanske (Liebmann, ørsted), c) det evropæiske, d) det danske, e) det arktiske og f) Samlingerne af kiyptogame Planter. Det første Arbejde for Herbariernes Vedkommende vilde være den ved Overllytningen fra den ældre Have foranledigede Revision og til Dels Indordning i nye Skabe. Hertil vilde end videre i den nærmeste Tid komme Indlemmelsen af de betydelige Samlinger, der afMan^ gel paa Plads hidtil havde henligget i Magasintilstand, hvilket Arbejde tillige med den stadig tilbage vendende Interkalering af det efterhaanden tilkommende Stof, hvormed var forbundet Etikettering, Paahæftning o. desl. mere mekaniske Arbej- der, optog megen Tid og krævede stor Nøjagtighed. Men det vigtigste Arbejde paa Herbariernes Omraade bestod i Arternes kritiske Undersøgelse og Bestemmelse. For de under c-e nævnte Afdelinger vare Bestemmelserne paa det nærmeste fuld- endte, og her vilde altsaa kun være at sørge for Interkalering af det nye Stof; for Afdeling b var Arbejdet næppe halvt færdigt og maatte stadig fortsættes i en længere Aarrække, ligesom der for Afdeling f endnu var meget tilbage at bear- bejde. Men især for det almindelige Herbariums (a) Vedkommende stod meget endnu tilbage af Arbejde, for denne Samling til fulde kunde opfylde sin Bestem- melse som videnskabeligt Apparat. Bearbejdelsen, som maatte ske familievis. havde hidtil fornemmelig været udført af Havens Direktør ; men en' enkelt Mands Kræfter vare langt fra tilstrækkelige til dette omfattende Arbejde, og han anbefa- lede derfor højlig, at der ansattes en Assistent, der, foruden at føre det alminde- lige Tilsyn med samtlige Herbarier, tillige efter Aftale med Direktøren kunde paa- . tage sig Bearbejdelsen af bestemte Familier i det almindelige Herbarium saa vel som af levende Planter af de tilsvarende Familier i Haven Til den samme Assi- Univovsltets Anrbofr. 43 336 Universitetet 1877 —1878. stent burde derhos overdrages Ordningen af Havens Doubletsaraling, for at denne kunde benyttes til Uddeling mellem Havens Korrespondenter. Dette Arbejde, som ikke hidtil havde kunnet fremmes af Mangel paa Arbejdskræfter, men som yar af særlig Vigtighed for Herbariets stadige Forøgelse ved Bytning, var det magtpaa- liggende at faa udført i den nærmeste Fremtid. Han mindede om, at Haven be- sad et ret betydeligt Doubletmateriale, som maatte ønskes bragt Videnskaben til gode i større Udstrækning end hidtil. Kun af de Liebmannske Samlinger vare en- kelte Doubletter uddelte; men foruden disse fandtes der Planter fra Galathea- Expeditionen, fia Ostindien (Voigt, Wallich), fra de vestindiske Øer (Krebs, Eggers o. fl.), fra Grøuland (J. Vahl) o. s. v. Han antog foreløbig, at mindst 3 Timers dagligt Arbejde af Assistenten Aaret rundt, foruden hvad Direktøren forudsattes at præstere, vilde behøves, for at de her nævnte Arbejder kunde skride regelmæs- sig frem. 3. De øvrige Samlinger. a. Samlinger af Vedstykker, tørre Frugter, Frø o. desl. I denne Afdeling vilde en saa godt som fuldstændig Omordning og Opstilling blive nødvendig, dels paa Grund af. at Materialet, der hidtil havde været utilbørlig sammentrængt i Skabene, nu burde fordeles paa en mere overskuelig Maade, dels fordi der vilde blive at indskyde en stor Mængde Stykker, som havde været tilstede uden at kunne finde Plads, eller som nu, da Pladsen tillod det, vilde søg< s erhvervet ved Ind- samling eller ved Bytning med Piavens Korrespondenter. Men det var desuden paatænkt at udvide denne Afdeling, som hidtil næsten udelukkende havde været beregnet paa at tjene Systematiken, til ogsaa at omfatte Gjenstande af teknisk eller økonomisk Interesse, hvilke vilde blive at indordne i systematisk Rækkefølge med de tilsvarende Raastoffer af Planteriget. Disse Arbejder med tilhorende Be- stemmelse og Etikettering vilde kræve en betydelig Arbejdstid af vedkommende Funktionær, - * øget mere som en længe paatænkt Udsondring af Doubletter til Brug for btUoiuf mlingen, til Bytning med fremmede Instituter og til Gaver for Skoler i Danma/k burde forbindes hermed. b. Samlingen af Plantedele eller Præparater i Spiritus. I denne vilde ikke alene et jævnligt lilsyn være nødvendigt, for at Præparaterne ikke skulde mangle Spiritus; men der vilde, ligesom i den foregaaende Afdeling, kræves et betydeligt Suppleringsarbejde, idet der foruden det allerede tilstede værende, men ikke ind- ordnede Stof stadig buide indsamles og præpareres nye Gjenstande, som maatte etiketteres og indordnes, hvortil ofte en nøjere videnskabelig Granskning var nød- vendig. O'., i vilde det være ønskeligt, at der blev udarbejdet haandskrevne For- tegnelser over de i disse tvende Afdelinger (a og b) opbevarede Gjenstande, idet en slig Oversigt over Samlingernes Indhold i høj Grad vilde lette Brugen af samme. Arbi jdet i disse 2 Afdelinger, som næppe vilde kunne bestrides med min- dre end 3 daglige Arbejdstimer, burde formentlig paa Grund af Stoffets Ensartet- hed henlægges under en og samme Konservator, som da vilde kunne fordele Ar- bejdstiden efter Samlingernes Behov. c. Specialsamlinger. Herunder hørte: 1) en Studiesamling, bestemt til Læ- rernes og de studerendes Studier og Ovelser. Til en snadan var vel et Grundlag tilstede, men ufuldstændigt og ikke tilstrækkelig son 1 ret fra den systematiske Hovedsamling. Studiesamlingen vilde derfor blive at danne saa godt som fra nyt af, dels ved Udsondring af enkelte Stykker fra Hovedsamlingen, dels ved Ud- valget af Doubletforraadet og af, hvad der ved Indsamling i Haven eller andet- steds kunde skaffes til Veje. Det forudsattes, at vedkommende Universitetslærer vilde forestaa denne Samlings Indretning efter den af ham lagte Plan for dens Brug i Studiets og Undervisningens Tjeneste; men hertil vilde kræves Bistand af yngre botaniske Kræfter. Det samme gjaldt ogsaa om 2) Samlingen for farmakolo- gisk Botanik, der vilde blive at bestyre af Læreren i farmacevtisk Botanik. Da ogsaa denne Samling maatte dannes fra nyt af, vilde lier ligeledes jævnlig blive Brug for Assistance. 3) Den palæontologiske Samling, hvis Ordning i sin Tid blev begyndt af afdøde Prof. Orsted, havde siden hans Dod henstaaet, uden at Bearbejdelsen var blevet fortsat. Det vilde være saare ønskeligt, om Arbejderne ved denne Samling, hvortil et eget Lokale var beregnet i den nye Bygning, maatte blive fortsat og Samlingen opstillet paa en til dens videnskabelige Betydning og Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 337 Benyttelse svarende Maade; men hertil krævedes et specielt Studium og ikko lidet Arbejde, hvorfor det burde paaregnes lønnet med et passende Honorar, saafremt man kunde være saa heldig at vinde en Botaniker, der særlig beskæftigede sig med denne Retning af Videnskaben. 4. De levende Planter. I saa Henseende henviste han til, hvad oven for er bemærket om Nødven- digheden af, at der blev ansat en Assistent, som kunde yde Direktøren Bistand ved Bestemmelsen saa vel af Ilerbauerne, som af det store Antal levende Planter, der især i de første Aar maatte undersøges. Til dette Øjemed havde der paa Finansloven for 1876 — 77 været bevilget et Honorar til en yngre Botaniker; men det vilde væie ønskeligt, at der gaves en saadan Assistent fast Ansættelse. Uag- tet det nemlig var en Selvfølge, at Hovedarbejdet ved Planternes Bestemmelse maatte tilfalde Direktøren, vilde der ogsaa i Fremtiden blive rigelig og stadig Brug for Assistance, og det vilde da formentlig være rettest at tildele Assistenten Herbariernes Bestyrelse under Direktørens Tilsyn. Kun under Forudsætning af, at der blev oprettet en saadan Assistentplads, turde Revisionen af Havens Planter ventes fremmet saaledes, at i en nogenlunde nærliggende Fremtid det længe følte Savn af en Fortegnelse over Havens levende Planter kunde blive afhjulpet. De ældre Fortegnelser vare for længst ubrugbare — den seneste, ikke fuldstændige v:ir fra 1847 ved Schouw, den sidste fuldstændige var Hornemanns Hortus Haf- niensis 1815 —; men lige siden Havens Flytning blev besluttet, havde det stedse været paatænkt, at der snarest muligt efter den nye Haves Anlæg skulde begyn- des paa Udarbejdelsen af en saad;in Fortegnelse, som meget vilde lette Benyttel- sen af det i Haven værende Materiale og blive kjærkommen for mange, naar den blev udgivet i Trykken. Ogsaa en (haandskreven) Fortegnelse over Herbariernes Indhold maatte ønskes udarbejdet af den eventuelle Assistent,' til Brug ved Afbe- nyttelsen af denne Art Samlinger. 5. Fysiologiske Forsøg. Det mindre Lokale, der var indrettet til Brug herfor, vilde formentlig være tilstrækkeligt, saa længe Plantefysiologien ikke var etableret som Hovedfag med en særlig Docent, saaledes som det var Tilfældet med flere fremmede Universite- ter. Saafremt imidlertid en saadan Post maatte blive oprettet ved vort Universitet, maatte det nu værende Lokale ventelig udvides, og hertil var der beregnet Plads; men forst da vilde der Hive at træffe nærmere Bestemmelse om, i hvilken Ud- strækning der burde tildeles en eventuel Lærer i Plantefysiologi Assistance af yngre Kræfter, l'rof. Lange indskrænkede sig derfor til at bemærke,- at vedkom- mende Lærer, som nu vilde anstille fysiologiske Forsøg, og dertil behøvede Bi- stand, indtil videre foimentlig vilde kunne faa saadan Hjælp af yngre Botanikere mod et mindie Honorar, som tillige med Vederlaget for Assistance, ydet Lærerne i andre Øjemed (se foran: Studiesamling, farmakologisk Samling o. s, v.) kunde søges bevilget paa hvett Aars Finanslov efter den paa Havens Budget gjorte Be- regning over Belobets Storielse. Prof. Lange fremsatte derefter sine foran i Konsistoriums Skrivelse omtalte Forslag, og tilføjede til Sammenligning en Oversigt over Personalet i nogle af de storre botaniske Haver i Evropa* Han bemærkede hervod, at vist nok nogle af de neden for nævnte Instituter vare større end vor botaniske Have, men at dog denne sidste i det hele Haveanlæg og i Museets Omfang og Betydning kunde maale sig med eller endog overgik flere af disse, og i hvert Fald nærmere maatte sammenholdes med de her nævnte end med de mindre Universitetsstæders botani- ske Haver, som vare af langt mindre Omfang, udrustede med færre Pengemidler, og derfor ogsaa havde et mindre Pcsonale. ■ ' Berlin: 3 Professorer i Botanik (deraf 1 Direktør for d' i botaniske Have, 1 anden Direktør, I Bestyrer af det fysiologiske , ut), 1 Konser- vator, 1 Assistent. Mimchen: 2 Professorer i Botanik (deraf 1 Direktør for d »tauiske Have, l Konservator for Museet), 1 Konservator for Herbarierne. ^'en: 3 Professorer i Botanik (deraf 1 Direktør for den botaniske Have), 43* 338 Universitetet 1877—1878. 1 Konservator for Museet, 1 Konservator for Herbarierne, 1 Di- rektør for det agrikult.-fysiol. Laboratorium. Prag: 3 Professorer i Botanik (deraf 1 Direktør for den botaniske Have, 1 Direktør for det fysiologiske Institut), 1 Assistent ved Herba- rierne. St. Petersborg: 2 Professorer i Botanik ved Universitetet, 1 Direktør for den bota- niske Have, 1 anden Direktør, 1 Bibliothekar, 2 Konservatorer. Desuden 2 Professorer i Botanik ved det medicinske Akademi. Bruxelles (jardin des plantes): 1 Direktør for Haven, 1 anden Direktør, 1 Konser- vator for Herbarierne, 1 Konservator for de palæontologiske Sam- linger, 3 Assistenter (aides naturalistes) Desuden 1 Professor i Botanik ved Universitetet. Paris (jardin des plantes): 3 Professorer i Botanik, 3 Assistenter (aides naturali- stes), 1 Konservator for Herbarierne. Desuden særlige Professo- rer i Botanik ved faculté des sciences, ved faculté de médecine og faculté de pharmacie etc., samt 1 Assistent og 1 Præparatør ved det fysiologiske Laboratorium. Firenze: 1 Direktør for den botaniske Have og det fysiologiske Museum, 3 Konservatorer for Herbarier og Museum. London (Kew garden): 1 Direktør for Haven, 1 anden Direktør, 4 Konservatorer for Herbarierne, 1 Konvervator for Museet. Desuden særskilte Professorer i Botanik ved Universitetet, ved den farmacevtiske Skole og ved forskjellige Hospitaler o fl. Instituter. Ved de fleste af disse og andre botaniske Haver fandtes ikke et særskilt bo- tanisk Bibliothek (i alt Fald med Undtagelse af et mindre Haandbibliothek); men denne øjensynlige Fordel for vor Have foranledigede forøget Trang til Arbejds- kraft i denne bestemte Retning. Derimod havde vi ikke hidtil besiddet et fysiolo- gisk Institut med særlig Bestyrer og Assistent, hvilket dog formentlig ikke burde lade længe vente paa sig. Det var derfor, naar man saa hen til Tidens Krav, til vort nye Haveanlægs store Omfang og Betydning og til de tilsvarende Forhold ved andre beslægtede Instituter i Udlandet, øjensynligt, at en ikke ubetydelig Forøgelse saa vel af Lærerpersonalet, som af de Kræfter, der særlig skulde staa i Havens Tjeneste, ikke turde udsættes ret længe, dersom man vilde, at det nye Institut skulde udvikle sig paa en heldig Maade. I Forbindelse med denne Sag ytrede Prof. Lange, der skulde fratræde sin 25aarige Virksomhed i den botaniske Haves Tjeneste d. 1, Juni, sig om et for Havens Fremtid og særlig ogsaa for Museet vigtigt Spørgsmaal, nemlig Ha- vens Bestyrelse Med Hensyn til denne havde han i oven staaende Fremstilling holdt sig til det nu bestaaende Forhold uden at gaa ind paa dettes Hensigtsmæs- sighed. Han havde imidlertid stedse forudsat som en Selvfølge, at det, efter at den nye Have var færdig til at tages fuldstændig i Brug, vilde blive .taget under omhyggelig Overvejelse, under hvilken Form dens Bestyrelse fiemtidig skulde ind- rettes. Den nu trufne Bestemmelse — der, saa vidt han vidste, var truffet, uden at de forskjellige Anskuelser havde faaet Lejlighed til at komme til Orde —, at Bestyrelsen af Haven overdroges til den normerede Professor i Botanik, var vist nok en Tilbagevenden til et tidligere Forhold, men efter hans fulde Overbevisning hverken ønskeligt eller tidssvarende, navnlig naar dertil var knyttet den Forplig- telse for Professor botanices at være Direktør for* Haven uden særskilt Vederlag. Allerede Direktoratet for den ældre Have var ansvarsfuldt og anstrængende; men saa vel Ansvar som Arbejde vilde under Havens nu værende Dimensioner blive saa betydelig forøgede, at en passende og ikke ganske ringe Løn herfor syntes at være en uafviselig Fordring. Den hidtil gjældende Bestemmelse herom, som dog havde været suspenderet siden 1856, skyldtes uden Tvivl den Tid, da Direktøren havde Embedsbolig i Haven, idet Fiiboligen da betragtedes som Veder- lag for Direktørens Arbejde; men da nu ingen Embedsbolig var tilstede, vilde det være aldeles utilraadeligt ikke at søge denne Bestemmelse ophævet. Ved det større Antal botaniske Haver — tidligere ogsaa ved vor — havde det vist indtil nu været almindeligt, at en af Universitetslærerne i Botanik, oftest den ældste af disse, naar der var flere, tillige var Direktør for Haven. Men i Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 33!) Nutiden gik de fleste Botanikeres og navnlig de betydeligste Universitetslæreres Studier især i Retning afPlantefysiologi, anatomisk Morfologi eller speciel Myko- logi, og disse lige saa omfattende og anstrængende som i videnskabelig Henseende vigtige Studier maatte i Regelen fjærne deres Dyrkere fra det, som til alle Tider maatte antages at ville blive et Hovedpunkt ved de botaniske Havers Bestyrelse, nemlig den botaniske Systematik og Bestemmelsen af det store Apparat af levende og i Herbarierne opbevarede Planter, hvorfor en Deling af Arbejdet vistnok mere og mere vilde gjøre sig gjælderide, navnlig i de større botaniske Haver. Det maatte derhos bemærkes, at man ikke uden videre kunde gaa ud fra den Forud- sætning, at en dygtig Dniversitetslærer eller Videnskabsmand eo ipso skulde være den dygtigste Direktør for en botanisk Have, ligesom det ogsaa syntes klart, at den botaniske Docent, naar han, foruden selve Undervisnings Virksomheden skulde bestyre de til denne eller til lians Specialstudier hørende Museumsafdelinger, naar han ikke alene burde ventes at staa paa Højden af sin Videnskab, men ogsaa at ville foretage Undersøgelser og levere videnskabelige Arbejder i specielle Retninger af Botaniken, da vistnok kun undtagelsesvis vilde kunne overkomme en saa betyde- lig Tilgift som den hele Haves Bestyrelse, uden at det maatte befrygtes, at en eller anden af disse Virksomhedsretninger maatte lide derunder. Af hvad han (jfr. foran) havde omtalt med Hensyn til Arternes Bestemmelse i Haven og i Herbarierne, vilde det skjøhnes, at selv om der maatte blive bevilget Løn til en fast Assistent, vilde Direktørens Arbejde i disse Retninger stadig blive meget betydeligt; desuden maatte Tilsynet med hele Havens Beholdning af Planter, den sukcessive Udskydning af overflødige og Frhvervelse af nye Arter, Revision af Havens aarlige Frøfortegnelse og øvrige til Plantebytningen hørende Arbejder nærmest paahvile Direktøien, og han anbefalede derfor indstændig, at hele denne for Haven saa vigtige Cyklus af Forretninger blev sondret fra Professoratet og betroet til en fast ansat og særlig lønnet Botaniker, hvad enten man vilde tillægge denne Navn af Direktør eller Inspektør, hvilket sidste inaaske vilde være mere be- tegnende. Thi der var formentlig intet væsentligt til Hinder for, at Overbestyrel- sen af det hele Institut, Ledningen af Regnskabsvæsenet og Budgettets Affattelse, Korrespondance med Avtoriteterne o. s. v. blev udsondret fra de tidligere under Direktøren henhørende Arbejder og overgivet enten til en Universitetslærer eller maaske rettere til en Direktion, i hvilken da blandt flere Universitetets botaniske Lærere og Inspektøren burde have Sæde. I flere botaniske Haver, f. Ex. St. Petersborg, Briissel og Paris, bestod Havens Bestyrelse af flere Medlemmer, og denne Ordning vilde have den øjensynlige Fordel, at der paa denne Maade var større Garanti for, at der gjordes samtlige i Haven repræsenterede Interesser i et passende Forhold lige Ret, end der, selv med den bedste Villie, var at vente under en Enkeltmands Bestyrelse. At de botaniske Universitetslærere i Haven burde finde fornødent Materiale og personlig Assistance til deres Virksomhed som Læ- rere og til deres Studier, var en Selvfølge. Denne Fordring vilde paa de Steder, hvor der kun var en botanisk Professor, som tillige var Havens Bestyrer, lettere kunne ske Fyldest, end hvor der var flere Lærere i Botanik. Idet nemlig disse alle gjorde Fordring paa Pengemidler og Assistance, vilde det blive saare vanske- ligt at bevare det saa ønskelige Velvillighedsforhold og Samarbejden, naar Havens Bestyrelse og Midlernes Anvendelse var betroet en enkelt Lærer, hvorimod Skin- net af Vilkaarlighed eller Tilbøjelighed til at give en bestemt Retning Fortrinet, langt lettere blev undgaaet ved at overdrage Bestyrelsen til en Direktion. D. 10. Juni indsendte den nye Direktør for Haven, Prof. bot. Didrichsen, Budgetforslag for den botaniske Have for Finansaaret 1877—78. Med Hensyn til Konto 2 Bibiiotheket gjorde han opmærksom paa, at den normerede Sum 1200 Kr. for de bestaaende Forhold og saaledes som Sagerne for Ojeblikket vare over- givne til ham, var aldeles utilstrækkelig. I en Snes Aar havde denne Post ikke faaet nogen Forhøjelse, og da Bogbinderarbejdet og til Dels ogsaa Bøger vare rigelig 25 % dyrere end for nogle Aar tilbage, anbefalede han, at Summen maatte forhøjes med 300 Kr. aarlig. Om den Indstilling, han i Forbindelse hermed gjorde om Dækning af Underbalance paa denne Konto er det fornødne bemærket i Aarb. 340 Universitetet 1877—1878. f. 1876—77 8. 87 ff. Med Hensyn til Konto 3 Samlingerne udtalte han, at det vilde være nødvendigt for ikke at hæmme Arbejdets Fremskriden, at Museet for- synedes med det behørige Antal Glas, hvorfor han foreslog, at der hertil søgtes bevilget 2000 Kr. Endelig indstillede lian, at den midlertidige Post litr. d: „Til Medhjælp for Havens Direktør ved Plantebestemmelse" maatte blive forhøjet til 1200 Kr. til en fast Assistent, idet han herom henviste til den forrige Direktørs, det matherr.atisk-naturvidenskabelige Fakultets og Konsistoriums Henstillinger. Som Svar paa disse Indstillinger fra Konsistorium og Direktøren for den botaniske Have meddelte Ministeriet under 30. Juni, at det havde tilskrevet Kvæ- stor følgende til Iagttagelse ved Affattelsen af Universitetets Budget for Fi- nansaaret 1877 — 78: For saa vidt angik Budgettet for den nye Museumsbygning selv saa vel som for F( rbruget af Brændsel og Gas i samme, ansaa Ministeriet det for rigtigst for Finansaaret 1877—78 kun at søge de samme Belob bevilgede, som hidtil vare medgaaede i den gamle Bygning, dog saakdes, at der i Anmærk- ningerne optoges fornøden Bemærkning om, at Beløbene kun vare at betragte som kalkulatoriske, og at Ministeriet forbeholdt sig at søge dem forhøjede ved en Efter- bevilling, saafremt de med Anvendelse af den størst mulige Okonomi ikke maatte vise sig tilstrækkelige efter Forholdene i den nye Bygning. Heller ikke fandt Ministeriet tilstrækkelig Føje til allerede nu at optage de i Konsistoriums Skrivelse Nr. 1 og 2 fremsatte Forslag om fast Ansættelse for en Bibliothekar og Assistent samt forhøjet Lonning for don sidst nævnte lige saa lidt som noget af de under Nr. 3 nævnte Beløb til Medhjælp ved Universitetslærernes Arbejder, og med Hen- syn til det af Prof. Didrichsen foreslaaede Belob til Fuldstændiggjørelse af Rum- menes Montering holdt Ministeriet for, at ingen saadan Bevilling sogtes, forinden det efter Indllytningen i den nye Museumsbygning havde vist sig, hvad der kunde benyttes af de ældre Monteringsgjenstande, og hvorvidt det til nye Anskaffelser til Raadighed stillede Belob vilde kunne tilfredsstille de nødvendige Fordringer. Hvad endelig angik de i Direktørens Skrivelse af 10. Juni under Nr. 2 og gjorte Forslag, fandt Ministeriet ikke Anledning til at gaa ind paa det første om en forøget Bevilling til Bib liot heket, men vilde efter Omstændighederne intet hi ve imod, at der til Anskaffelse af Glas under Samlingerne Optoges et extraordinært Beløb, der dog vilde være at indskrænke til 1000 Kr. e Indflytning i Museet. Det er under den foregaaende Sag omtalt, at Konsistorium havde begjært en Erklæring fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, om den botaniske Mu- seumsbygning vilde kunne tages i Brug i Finansaaret 1877—78. I en i denne Anledning d. 31. Maj 1876 afgivet Erklæring udtalte Fakultetet,— idet det frem- sendte en Udtalelse fra Prof. Didrichsen, i hvilken denne, uden i øvrigt at gaa ind paa det Fakultetet forelagte Spørgsmaal, gjorde opmærksom paa, at det af Mini- steriet var bestemt, at Museet skulde tages i Brng i Oktbr. Maaned s. A. —, at da Bygningen ikke var færdig, men endnu stod uden fuldstændigt Tag og med ganske raa Mure, vilde d» n næppe kunne ventes allerede til den Tid at blive tør nok til, at Herbarier, hvis Papir og Plantedele i høj Grad indsuge Fugtig- hed, der befordrer Skimmeldannelse, uden Skade kunde henlægges deri. Fakul- tetet fraraauede derfor enstemmig (Prof. Johnstrup var bortrejst, men havde skrift- lig ytret sig i samme Retning, Proff. Schiødte og Didrichsen vare fraværende) Videnskabelige Sadlinger og Anstalter. 341 Indflytning til et saa tidligt Tidspunkt. Fakultetet kunde heller ikke have nogen Mening om, til hvilken Tid den kunde ske, men ansaa det i ethvert Tilfælde for rettest for Indflytningen at gjøre en Pro ve ved at henlægge Papirer med tørrede Plantedele i Lokalet og undersoge, hvorvidt de i Lobet af en Maaneds Tid tiltoge i Vægt, hvilket da formentlig maatte være at tilskrive indsuget Fugtighed. Saa- ledes som Sagen nu stod, maatte Fakultetet fralægge sig ethvert Ansvar for den ødelæggelse eller Forringelse, som Herbarier og Bibliothek maatte komme til at lide ved Indflytningen, og anmodede indtrængende Konsistorium om fra sin Side at udhæve, hvilket Ansvar man paadrog sig ved saidan uforsigtig Behandling af det kostbare og i videnskabelig Henseende vigtige Apparat, hvorom her var Tale. Konsistorium anmodede derefter Prof Didrichsen om at udtale sig nærmere om Sagen. Under 6. Juni indsendte denne en udførlig og motiveret Erklæring, i hviiken han udviklede de Forhold ved det hele Byggeforetagende, som efter hans Mening gjorde det ubetænkeligt at lude Indflytningen foregaa til Oktbr. Den nye Museumsbygnings Beliggenhed var en saadan, bemærkede han, at der alle- rede derfra kunde sluttes til en hurtig og endelig, fuldstændig Udtørring. Byg- ningen laa paa gammel fast Grund, var ganske isoleret, var aldeles ikke i Skygge af nogen anden, i en Afstand af kun 170 Fod fra Parken, og nogle og tyve Fod over denne. Af alle Universitetets Bygninger, med Undtagelse af astronomisk Observatorium, turde den vel altsaa antages at være mest udmærket beliggende. Med en Længdeudstrækning af omtrent 88 Fod, en Dybde af 62 Fod og en Højde fra Jordfladen til Gesimsen af kun 36 Fod var Bygningens Omfang altsaa saa ringe, at den allerede af denne Grund berettigede til at vente en hurtig Udtør- ring. Murværket i en saadan mindre Bygning var jo spinklere end i en større, Underbygningen var muret i Cement, dernæst indtil i nogen Højde over Jorden i hydravlisk Kalk. Der var to fuldstændige med 1 Alens Højdeafstand fra hinanden anbragte Isolerings-Skifter. Murene vare paa forskjellig Vis forsynede med xii Stens Hulhed indtil op mod den solide Trempelvand. Gulvene dannedes i nederste FItages mørkere Rum af Beton, i de lyse lagdes Bræddegulv, der bleve baarne af Tiller, s m hvilede paa et Betongulv. Rummene under disse Bræddegulve venti- leredes ud i Skorstenen. Afsivningen var fuldstændig. Foruden Dræns under Bygningen, som udstraalede fra hvert af Rummene, blev der anbragt et Rørsystem uden for, men tæt op til Bygningen. Bygningens Opførelse havde hidtil i det hele været særdeles begunstiget af Vejrliget, og Taget var lagt, inden den senere betydelige Nedbør indtraf. De tre Lag Indskudsier vare af udmærket Beskaffen- hed : tilstrækkelig haandterlige, uden at være vanddrukne. For ikke for tidlig at besværliggjore eller forhindre de ydre Murfladers frie Uddunstning vilde den ydre Cementering og Fugning blive udsat til allersidst. De oven nævnte Hulheder i Murene ventileredes almindeligvis ellers kun foreløbig. Af Entreprenøren havde Prof. Didrichsen faaet Løfte om, at de midlertidige Udmundinger ikke vilde blive lukkede for efter nærmere Aftale. Han havde erholdt Tilladelse til af Havens Prændselskonto at benytte saa meget, som der maatte være nødvendigt for at isærksætte en jævn og uafbrudt Opvarmning, som han muligvis vilde søge at holde ved lige endogsaa lange efter Indflytningen. Den derved nødvendige Vagt (Dag og Nat) var det ikke blevet nægtet liafn at udtage blandt Havens alminde* lige Arbejdere, og Vagten vilde tillige have at varetage en ordnet Luftgivning. Det var indrømmet ham, at de Værelser, der skulde modtage de tørre Sager, 312 Universitetet 1877 —1878. først gjordes færdige, og at de sidst toges i Brug. Paa den Tid, da han afgav Er- klæringen, vare 4 Værelser færdige fra Murernes Hannd. Alle de øvrige Værel- sers Lofter vare rørede, rappede og pudsede, ligesom ogsaa alle Væggene vare rappede. Efter en Uges Forlob vilde alle Lofter og Vægge være færdige og Gul- vene blive at lægge. Efter at alt fugtigt Materiale saaledes allerede nu havde fundet Anvendelse, stode endnu 4 Maaneder af den bedste Aarstid til Benyttelse for Udtørringen. I Modsætning hertil fremhævede han, at den gamle Haves Grund, som be- kjendt, var opfyldt. Der var nylig gjort et Forsøg paa at finde den faste Grund; men efter at være naaet 11 Fod ned, fandtes endnu ingen saadan. Hovedbygnin- gen ud mod Nyhavn var saa fugtig som vel nogen i Byen; dens Kjældere stode almindeligvis om Vinteren og om Sommeren ved usædvanligt Højvande under Vand. Han forudsatte dette som bekjendt, ligesom ogsaa, at der fra alle Beboere havde været ført uafbrudt Klage over de af Fugtigheden fremkaldte Onder. Først efter 1856 blev Stuelejligheden benyttet til at optage de almindelige Herbarier. Inden der imidlertid sporedes nogen skadelig Følge af Fugtigheden, blev det be sluttet saa vidt muligt at forhindre nogen saadan, og man søgte at sætte dette i Værk ved stadig at have alle Vinduer aabne, og den Mand (Fyrbøderen), der havde udført dette Arbejde, havde derfor faaet et særligt Tillæg til sin Løn. Den Museumsbygning, der var inde i Haven, var som Bygning meget slettere end hin gamle. Den var i 1 Fods Afstand stillet op mod en Gavl, der var meget hojere end Bygningen, som i det hele havde overmaade lidt Sol. Gulvet i ne- derste Etage var gjentagne Gange raadnet og fornyet; Væggen her var vaad lige til Loftet. Før 1856 var den største Del af Herbariet opbevaret i denne Byg- ning. Han henstillede da, om det ikke maatte foretrækkes at flytte ind i det nye Museum, der Dag for Dag blev tørrere, medens den gamle Haves Bygninger, der laa i en Snmp, aldrig havde været og aldrig kunde blive tørre. Efter at have modtaget denne Erklæring, anmodede Konsistorium Etatsr. Steenstrup, Prof. Steen, Prof. Thomsen og Kvæstor, Justitsr. Gede om at træde sammen og afgive deres Skjøn om Sagen. Denne Komite udtalte under 1 5. Juni, efter at have gjort sig bekjendt med Indholdet af Prof. Didrichsens Erklæring og efter at have beset Bygningen under hans Vejledning og gjort sig bekjendt med den Tilstand, i hvilken den for Tiden befandt sig, at der vistnok var truffet meget hensigtsmæssige Foranstaltninger til Bygningens Udtørring, og 1. at den derfor antog, at Indflytning af Herbarierne og Bibliotheket i Bygnin- gen vilde kunne ske til Foraaret 1877 uden Fare for, at disse Samlinger skulde lide af Fugtighed, men 2. at den ikke kunde tilraade nogen Indflytning af Herbarierne og Bibliotheket i Løbet af Efteraaret 187 6, fordi den ej var overbevist om, at Bygningen til den Tid vilde være tilstrækkelig tor. Sluttelig gjorde Komiteen opmærksom paa, at der næppe vilde være noget til Hinder for at føre Omkostningerne til Flytningen til Udgift paa Finansaaret 1876 — 77, selv om denne forst afsluttedes i April eller Maj Maaned 1877. Til denne Udtalelse sluttede Konsistorium sig i Skrivelse til Ministeriet af 13. Juli. Flytningen fandt derefter Sted i Løbet af Vinteren 1876. — Efter Indstilling fra den konstituerede Direktør fo.r den botaniske Have, Prof. Lange, bifaldt Ministeriet under 20. Avg. 1874, at ved Gartner Friedrichsens Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 343 Udflytning al' den ham tillagte Fribolig i den gamle botaniske Haves Bygning en paalidelig Mand antoges til at føre Tilsyn med Havens Lokaler, Bibliotheket, Samlingerne m. v., mod at der indrømmedes ham Fribolig i de 3 Værelser med Kjøkken, som ikke benyttedes til Samlingernes Overflytning, samt at der ved Ha- ven forhlev en Medhjælper til at udføre Havens Drift, understøttet af en Have- arbejder, der tillige kunde overtage Portner- og Fyrbødersbestillingen. S. IDet zoologiske HSÆ"U.se"U.rEi. Efter at Dr. phil. Mørch, som i en Kække af Aar havde udført de konkolo- giske Arbejder ved det zoologiske Museum, var afgaaet ved Døden, tilskrev Mi n i- steriet under 26. Febr. 1878 Konsistorium om, hvorledes de 1000 Kr., som herfor havde været ham tillagte, fremtidig burde anvendes Det mindede om, at i Motiverne til Forslaget til Lønningsloven af 25. Marts 1871 var der for § S's Vedkommende angaaende Forhøjelsen af den samlede Sum for Universitetet og Kommunitetet taget særdeles Hensyn til Bestemmelsen af Summen for det zoolo- giske Museum, se Rigsdagstid. f. 1868—69 A. Sp. 1676 — 79. Denne Sum 1450 Rd., nu 2900 Kr., var paaregnet anvendt saaledes: Til Arbejder ved de ved Inddragningen af det ene Inspektorat ledig blevne Klasser af Hvirveldyr og lavere Dyr............................................1200 Kr. Til Arbejder inden for de konkologiske Afdelinger................................1000 — Til anden Medhjælp..............................................................................700 — 2900 Kr. Heraf benyttedes til Assistent Lutkens Lønning....................................400 — igjen 2500 Kr. hvilket Beløb, se Motiverne til Lønningsforslaget f. 1870—71, Rigsdagstid. f. 1870—71 A. Sp. 1193, forhøjedes til den entomologiske Samling med.......................;............1000 — hvorved udkom den nu værende til Museet henlagte Sum......................3500 Kr. Da de extraordinære Arbejder ved de konkologiske Afdelinger, som vare en Følge af Sammensmeltningen af Christian VIII's, det naturhistoriske Museums og Universitetets Samlinger, og som væsentlig havde været afdøde Dr. Mørch over- dragne, nu, saa vidt Ministeriet vidste, vare fuldendte, og da der ved sidst nævn- tes Død ikke var nogen, som kunde fortsætte de Arbejder, hvormed Dr. Mørch i den seneste Tid havde været beskæftiget, vilde det heraf være den naturlige Følge, at det ommeldte Tilskud bortfaldt, enten i det hele eller i ethvert Fald delvis. Det burde derfor komme under Overvejelse, hvorledes den Kraft, som det ved Summens Forhøjelse den Gang blev muligt at lægge paa de konkologiske Ar- bejder, nu kunde blive anvendt til Fremme af andre særlig paatrængende Ord- ningsarbejder, og hvilken Forandring der derfor burde gjøres i den den Gang med særlige Hensyn for Øje tagne Bestemmelse af Fordelingen af den samlede Sum. Ministeriet begjærede derfor, idet det bemærkede, at de 152 Kr. af den aarlige Forhøjelse af Lønningssummens fulde Beløb, som af særlige Grunde havde været Dr. Mørch tillagte, vare inddragne til anden fornøden Anvendelse fra 1. Universitets Aarbng. 44 344 Universitetet 1877—1878. Apr. s. A. at regne, Konsistoriums og det zoologiske Museumsraads Erklæring om, hvorledes de ledige 1000 Kr. paa den for Samlingerne i Almindelighed nyttigste Maade kunde faa en Anvendelse, som stemmede med de oven nævnte Forudsætnin- ger, hvorunder Forhøjelsen i sin Tid var blevet bevilget. Museumsraadet kunde ikke enes om en fælles Udtalelse, og Formanden tilstillede derfor under 26. Apr. Konsistorium dels en af ham selv udarbejdet Er- klæring, dels en Udtalelse af Etatsiaad Steenstrup, tiltraadt af Prof. Reinhardt. Prof. Schiødt es Erklæring af 1. Marts gik ud paa, at der i den af ham bestyrede Afdeling i det helo, og særlig i de danske Insektsamlinger vare Forhold tilstede, som formentlig vare analoge med dem. som i sin Tid bevirkede Anven- delse af Dr. Mørchs Arbejde paa de konkologiske Samlinger. De nævnte danske Samlinger vare grundlagte ved Gave af Prof. Schi6dte, og efterhaanden, ligeledes ved Gave, forøgede ved Dhrr. Stægers, Goschs, Meinerts og Bergsøes Samlinger, foruden en Mængde mindre Gaver af mange forskjellige Samlere. Den Opgave at sammenarbejde, for en stor Del ompræparere og dernæst nyt opstille disse Sam- linger, var vistnok fremmet forholdsvis vidt i de faa Aar, der vare forløbne siden den danske Samlings Grundlæggelse; men de Pengemidler, der stode til hans Raadighed for den Medhjælp, der ellers var saa rigelig for Haanden blandt hans Elever, vare saa smaa, at det havde længere Udsigt med Arbejdernes Tilende- bringelse, end ønskeligt var for dette favnistiske Studiums Fremtid. I Virkelig- heden kunde Medhjælpen ikke kaldes honoreret; men inan havde i Betragtning af Omstændighederne og af Interesse for Sagen taget til Takke med smaa Summer, som Afdelingen af og til havde kunnet afse som Bevis paa sin gode Villie. Her- til kom endnu, at Afdelingen ganske nylig havde modtaget en Gave af den største videnskabelige Værdi, en Gave, der indtraadte som sidste større I-ed, der endnu fattedes, for at det zoologiske Museum kunde siges for Insektklassens Vedkom- mende at være et afgjort første Klasses Museum. Fabtikejer Chr. Drewsen, der for længst testamentarisk havde bestemt, at hans store Samlinger efter hans Død skulde tilfalde Museet uden nogen som helst indskrænkende Betingelse, havde allerede for flere Aar siden skjænket sin hele store exotiske Billesamling til Mu- seet, og der var siden den Tid anvendt betydelig Kraft paa dens Sammenordning med Museets egen Samling. Men den mest værdifulde, i sin Art aldeles ene staaende store Samling af Hymenoptera, en Orden, der i et halvt Aarhundrede havde udgjort hans Yndlingsbeskæftigelse og hvorpaa der var anvendt betydelig Bekostning, havde han beholdt tilbage, indtil han nu ogsaa for denne Samlings Vedkommende havde bestemt sig til endnu i levende Live at skjænke den til Mu- seet, fordi hans Evne til at passe og benytte den i hans nu værende Alder, næsten 79 Aar, havde begyndt at svigte ham, og fordi han lovede sig større Tilfreds- stillelse af Haabet om, saa vidt muligt, inden sin Død at se sine Samlinger sam- menarbejdede med Museets tilsvarende Samlinger. Den Drewsenske Hymenoptera- Samling faldt i to Afdelinger, den exotiske og den danske; den første fyldte 3 store, dobbelte Skabe, den anden 3 mindre, ligeledes dobbelte. Den af ham (Schiødte) skjænkede Samling af Hymenoptera der i en Kække af hans yngre Aar udgjorde et af hans Yndlingsstudier, var omtrent i Størrelse lig den Drewsenske, men bestod omtrent for en Femtedel af audre Arter; begge Samlinger vilde saa* ledes komme til gjensidig at supplere hinanden. Den danske Hymenoptera-Samling Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 345 vilde, efter Sammenordning af disse Materialier, komme til at tælle over 3000 Arter. Under disse Omstændigheder var der vistnok al Grund for Museet til at ønske disse Ordningsarbejder fremmede med særdeles Kraft. Hvis de ikke kunde bringes til en i alt Fald foreløbig Afslutning, medens han endnu formaaede at lede dem med sin fulde Kraft, vilde der gaa saare meget tabt af favnistisk Kund- skab. I en Dyreklasse som Insekternes var det de indenlandske Samlinger, som havde den overvejende videnskabelige Betydning, da det alene var ved deres Hjælp, at det vigtige Spørgsmaal om Arterne kunde finde tilstrækkelige Bidrag til Besva- relse, og det alene var dem, som ved direkte Henvisning til den omgivende Natur kunde afgive Grundlag for indgaaende Forskninger om Udvikling, indre Bygning og Forhold til Omverdenen. Han ansaa det derfor for at være hensigtsmæssigst for Museet, at den ledige aarlige Sum af 1000 Kr. stilledes til den entomologiske Afdelings Disposition til Medhjælp ved Sammenordningen af de skjænkede danske Insektsamlinger og til Sammenordning af de Diewsenske store Hymenoptera- Samlinger med Museets tilsvarende Samlinger. De nævnte Arbejder vilde ikke kunne fremmes som anført, hvis ikke den hele Sum anvendtes til de nævnte Formaal. Etatsr. Steens trups Erklæring, der blev tiltraadt af Prof. Reinhardt, var af 24. Apr. 1878. Han mindede heri om, at den omhandlede Sum var til- staaet Universitetets forenede Museum „til Arbejderne inden for den konkologiske Afdeling (levende og fossile Bløddyr)", jfr. Rigsdagstid. f. 1868 —69 Sp. 1677—78. I denne Afdeling indbefattedes de fire Klasser: Blæksprutter (Cephalopodes), Snegle (Gasteropodes), Muslinger (Acephala) og de saakaldte Søpunge (Tunicata). De mest omfattende Arbejder i Afdelingen, som siden den Tid vare udførte, havde unægtelig mod et vist mannedligt Honorar for en nærmere bestemt Arbejdstid været overdragne til nu afdøde Dr. O. Mørch, ligesom han ogsaa før den Tid paa lignende Maade og næsten under de samme Betingelser havde ydet sin Assistance ved de tidligere adskilte Museers konkologiske Samlinger (det kgl. Museums med sine to Hovedbestanddele: den Spenglerske-Samling og det ældre naturhistoriske Selskabs Samling, Universitetsmuseets, omsluttende tillige den større af Grev Moltke dertil kjøbte Schumacherske Samling og Kong Christian VIII's store og kostbare Kabinet, om ikke den største, saa sikkert den næststørste og for Viden- skaben vigtigste af de evropæiske konkologiske Samlinger). De her omspurgte 1000 Kr. kunde hverken inden for den Afdeling, hvortil de konkologiske Dyreklasser hørte, eller inden for Museets zoologiske Samlinger i Almindelighed finde en Anvendelse, der paa en mere fuldkommen Maade kunde stemme med de Forudsætninger, hvorunder de i 1869 bleve opførte under Assi- stancesummen for det forenede Museum, end netop i samme Retning, hvortil de hidtil havde været anvendte, altsaa til Fortsættelse af Ordningsarbejdet ved disse Klasser. De i saa Henseende opstaaede Tvivl søgte Bestyreren at klare ved en nærmere Oplysning af de virkelige Forhold. Han henledede da først Opmærksom- heden paa, at det var til Arbejderne inden for selve de konkologiske Afdelingen at Assistancen af 1000 Kr. tilstodes, og derimod ikke til nogen bestemt Person, der skulde yde Assistancen. Det var selvfølgelig kun ved en meget uegentlig Talebrug, at de 1000 Kr. kunde siges at være blevne ledige paa Grund af Dr. Mørchs Død, da Afdelingens store Trang til at have sine regelmæssige Ordnings- 44* Universitetet 1877—1878. arbejder fortsatte og udførte maatte være aldeles uafhængig af, om den kunde faa dem, alle eller nogle, udførte af Dr. Mørch eller ved en anden. Ligesom Besty- reren hidtil stedse havde foranlediget Dr. Mørch anvist maanedlig den Sum, der efter den trufne Aftale tilkom ham for Arbejde, saaledes maatte det ogsaa være Bestyrerens Pligt at lade Arbejdet gaa over til andre, dersom Dr. Mørch af en eller anden Grund ikke kunde yde den Arbejdstid og den Arbejdskraft, der ved fælles Overenskomst var forudsat, og saaledes havde Bestyreren ogsaa efter Dr. Mørchs Død i de to Maaneder, der vare tilbage af Regnskabsaaret, efter Evne sørget for at faa enkelte af de talrige Led i Ordningsarbejdet udførte ved tilkaldte yngre Zoologer, der efterhaanden bleve satte ind i Forholdene. Bestyreren fremhævede dernæst, at de Arbejder, hvortil Dr. Mørchs Assi- stance i en lang Række af Aar havde været benyttet, ingenlunde vare „extraordi- nære«, som Ministeriet syntes at antage, men aldeles ordinære. De vare heller ikke beregnede paa at skulle ophøre efter et vist Tidsrum, men netop paa at skulle vedvare gjennem et langt Tidsrum, for mere og mere at gjøre de konkolo- giske Afdelinger, der benyttedes af Videnskabsmænd i Evropa og Amerika i en saa stor Udstrækning som nogen som helst af Museets øvrige Afdelinger, direkte tilgængelige for vedkommende og deres Afbenyttelse til andres videnskabelige Studier mindre brydsom og Tid røvende for Afdelingens Medhjælper eller eventuelt dens Bestyrer. Assistancen var altsaa med andre Ord givet for at bringe det for største Delen uordnede, ubestemte (o: unavngivne) og uetiketterede Indhold af de forskjellige Samlinger efterhaanden i samme ordnede Tilstand som de øvrige ord- nede. Det første og forberedende Afsnit af en saadan fremskridende Ordning, nemlig Sammenstillingen til e n Samling af det i Familie, Slægt og Art ensartede Indhold, der fandtes inden for de forskjellige større konkologiske Samlinger, var altsaa det, hvorpaa Dr. Mørchs Arbejder i en Række af Aar havde været anvendte, naturligvis ved Siden af den Henstilling af den aarlige Tilvæxt mellem det saale- des foreløbig sammenordnede, den Haandledning i Samlingen, som maatte ydes Videnskabsmanden, der benyttede Samlingerne o. s. v., og som nødvendigvis maatte ske ved den, der havde Sammenordningen under sine Hænder, og som heller ikke kunde udføres af nogen anden uden et aldeles uforholdsmæssigt Tab af Tid og uden at fremkalde idelige Forstyrrelser i det sammenstillede, men videnskabelig endnu hverken til Art bestemte eller etiketterede Materiale. At der ved Sammen- stillingsar'oejdet tillige udtoges alle Stykker, der syntes at kunne undværes uden Skade for Samlingen som hele og sondredes som egentlige Doubletter, bestemte til Bortbytning med andre Museer eller til andet Brug, var naturligvis en Selvfølge, og en saadan Forholdsregel var jo ogsaa nødvendig for at kunne rumme Samlin- gen som hele i de Værelser og Sale, der i Museet vare bestemte for dem. Hvor- ledes Sammenstillingen af det sammenhørende i de mange Samlinger Aar for Aar var gaaet fremad, derom havde de aarlige Indberetninger meddelt Oplysninger, og af disse vilde det tillige ses, at dette Arbejde i det hele var skredet frem efter den Skala, man efter Materialets overordentlige Omfang havde kalkuleret; af den sidste af disse Beretninger vilde det tillige ses, at der nu kun var en ringe, om end noget vanskelig Rest tilbage at sammenstille, saa at Dr. Mørch, hvis han var vendt tilbage med friske Kræfter, i Sommerens Løb vilde have kunnet for de to Skaldyrklassers Vedkommende afslutte dette store Forberedelsesarbejde for den senere videnskabelige Ordning og Bestemmelse af disse Klasser. At man i et saa \ idenskabelige Samlinger og Anstalter. 347 ringe Antal Aar havde kunnet naa saa vidt, havde naturligvis i en ikke ringe Grad været betinget af det Held, at Museet til dette besværlige og trættende Ar- bejde havde kunnet benytte en Medhjælp, der foruden at besidde et saa udbredt Kjendskab til Skaldyrformerne, som kun ganske faa, om overhovedet nogen, havde, var i Besiddelse af en lige saa usædvanlig Kundskab til den Literatur, hvori Skalddyrene vare beskrevne og afbildede, og desuden lige fra Barn var opvoxet ved og uddannet i de Samlinger, som han nu skulde sammenstille. Men naar man nu erindrede, at Dr. Morch med alle disse usædvanlige Forudsætninger kun var kommet omtrent til Slutningen af Sammenstillingen af de to store Skaldyr- klasser, dog kun hvad selve de tørre Skaller angik, og aldeles ikke var kommet til eller kunde tænkes nogen Sinde at naa til de to andre vigtige Bløddyrklasser, Tunicaternes og Blæksprutternes, inden for hvilke Bestyreren selv i to Decennier havde maattet udføre alle Ordnings- og Bestemmelsesarbejderne, saa vidt hans Tid og Kræfter tillod det, saa vilde det ses, hvor uendelig langt det Arbejde, Dr. Mørch havde at udføre inden for de konkologiske Afdelinger, var fra at blive sluttet. Det første Led i det foreløbige Arbejde (Sammenstillingen) var nær sin Afslutning, og til dette skulde da støtte sig det egentlige systematiske Ordnings- og Bestemmelsesarbejde, og dette var ogsaa mellem Dr. Mørch og Bestyreren ble- vet aftalt at skulle begynde med Muslingerne (Acephala). I denne Anledning be- mærkede Bestyreren, at Dr. Mørch, ved Siden af sit ejendommelige og stærkt ud- viklede Konkylie-Kjendertalent, uheldigvis havde en stor Mangel paa Sands for ydre Orden og paa Evne til konsekvent Opfattelse af Arts- og Slægtsbegreberne. Følgen heraf var, at til visse af de konkologiske Museumsarbejder, f. Ex. den ende- lige Etikettering, maatte en anden videnskabelig Medhjælp staa ved Siden af ham, og at der var faa, om overhovedet noget, af de konkologiske Partier, der kunde siges af ham at være efterladt i umiddelbart benyttelig Skikkelse, ikke en Gang de, hvorover han offentliggjorde særegne Afhandlinger. Med det nøje Kjendskab, Bestyreren havde til hans Naturs heldige og mindre heldige Sider, maatte han anse det for urigtigt at gribe for meget ind i hans ejendommelige Maade at tage Arbejdet paa, der uoinsvistelig medførte, at det, der foreløbig var at betragte som Hovedsagen, nemlig den foreløbige Sammenstilling af Materialet og dets Sigtning, gik forholdsvis rask fra Haanden, om det end paa den anden Side fik en ufuldendt Karakter. Paa denne blev der dog, saa længe Dr. Mørch levede eller var tilstede, suppleret ved hans gode Hukommelse og hans store Fortrolighed med Sanlingens Indhold; men den større eller mindre Nødvendighed af en saadan Supplering gjorde det altid saare vanskeligt for en anden til viden- skabelig Brug at benytte Samlingen umiddelbart, og gjorde det ogsaa til en van- skelig Sag at tage fat, hvor han slap, eller direkte fortsætte hans Arbejde. Til at blive en i det mindste brugbar Medhjælper til at udføre Bestemmelses- og Etiketterings-Arbejder vilde imidlertid mere end en af vore yngre zoologiske Kandi- dater under Dr. Liitkens og Bestyrerens Tilsyn inden ret lang Tid kunne uddannes. Om end naturligvis Arbejdet i Begyndelsen vilde skride langsommere frem for nye Kræfter og vilde fordre mere Medvirken af ældre, var der ikke Grund til at ud- sætte, hvad man i saa mange Aar af Mangel paa tilstrækkelige Penge ikke havde kunnet faa udført. En yngre cand. mag. var derfor ogsaa strax blevet sat i Ar- bejde med Ordnings- og Etiketterings-Arbejder, og kunde det end ikke forudsæt- tes, at nogen af dem, der vilde blive anvendte paa denne Maade, vilde kunne naa 318 Universitetet 1877 1878. Dr. Mørch netop i det, hvori han havde sin særlige Styrke og Virtuositet, turde det dog paa den anden Side baade forudsættes og haabes, at de, paa Grund af deres grundigere og alsidigere videnskabelige Fordannelse og større almindelige Begavelse, i andre Henseender kunde blive mere for Museet og derved for denne Gren af Zoologien, end Dr. Mørch i Følge sin Individualitet kunde blive. Ende- lig maatte det fremhæves, at Arbejdet i IHøddyrsamlingen ikke alene maatte gaa ud paa at bringe de to systematiske og favnistiske Skaldyr- eller Konkyliesamlin- ger saa vidt muligt i endelig, ordnet og etiketteret Stand, men at der var store Opgaver, som man hidtil havde skudt til Side, uer med stigende Styrke krævede Fuldforelse, f. Ex. Bearbejdelsen af det betydelige Materiale af Tunicater, Bestem- melsen af de fossile Bryuzoer fra vor Kridtperiode, en afsluttende Gjennemgaaen af den store Blækspruttesamling (Cephalopoder) o. s. v. Indretningen af en for Publikum og de studerende lette; e tilgængelig generisk Repræsentation af Snegle- og Muslingeklassernes Hovedtyper og af vort eget Lands Bløddyrfavna var ogsaa en af de Opgaver, som man længe havde ønsket at realisere og forberedet for at kunne udføre den, saa snart der var pekuniære og personlige Kræfter dertil. Dette Ordnings- og Opstillingsarbejde kunde kun delvis være lagt i Dr. Mørchs Haand; men derfor var det ganske vist meget beklageligt, at selv for denne mindre Del vilde hans Medvirkning nu savnes. Naar Ministeriet havde ønsket overvejet, hvorvidt den Kraft, som det ved Summens Forhøjelse den Gang (1869) blev muligt at lægge paa de konkologiske Arbejder, nu kunde blive anvendt til andre særlige Arbejder, bemærkede Bestyre- ren, at der ikke i de 1000 Kr. var en Skilling mere, end der alt i Forvejen i en lang Række af umiddelbart forud gaaende Aar var blevet anvendt paa de nødven- digste og allertaiveligste Arbejder ved de spredte konkologiske Arbejder, jfr. Rigsdagstid. f. 1868—69 Sp. 1677—78. Hvad der nu anvendtes til Arbejderne inden for de konkulogitike Afdelinger, var kun den ringe Sum (300 Rd.), som op- rindelig udgjorde Lønnen for den konkologiske Inspektor ved det kgl. Museum, og som efter dennes Afgang i 1849 blev tilstaaet til konkologiske Arbejders Fremme, forøget med de gjennemsnitlig 200 Rd., der dels extiaordinært, dels regel- mæssig og for en Del ved Universitetsmuseet i den samme Aarrække vare blevne anvendte paa lignende Arbejder. Denne Sum af 1000 Kr. var ikke blevet forøget med en eneste Skilling til Assistance ved Ordningsarbejderne i, navnlig Sammen- arbejdeisen af de før adskilte Samlinger, uagtet der til de to nævnte offentlige Samlinger ved Gave fra Konge og Stat nu officielt knyttedes en tredje, Christian VIIl's partikulære, konkologiske Kabinet, i Omfang større end de to andre, i vi- denskabelig Henseende langt mindre ordnet, men af meget større Pengeværdi og af tilsvarende Værd for Videnskaben. Skjønt den forrige Inspektor ved det kgl. Museums konkologiske Samling havde sin Hovedløn som sit Hovedarbejde ved Kongens partikulære Kabinet, blev Assistancesummen for de nødvendigste konko- logiske Orduingsarbejder ikke forøget, og det var altsaa saa langt fra, at der ved Museernes Forening og de dertil sig sluttende organisatoriske Forholdsregler blev lagt nogen særlig „Kraft" paa Arbejdet i og for de konkologiske Samlinger, at disse tvært imod i strængere Forstand vare blevne afspiste med det nødtørftige Brød, de allerede i Forvejen besad og vel havde Hævd paa at beholde, dersom de ikke ligefrem skulde gaa til Grunde som Følge af Mangel paa Ordning. Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 349 Bestyreren mindede 0111, at Museumsraadet gjentagne Gange luivde ytret, at den til disse Formaal hidtil anvendte Sum af 1000 Kr, kun var et Minimum for de daglige, nodvendige Arbejder ved denne Afdeling og ikke taalte at formindskes, og at der ved denne Sums Ansættelse paa Budgetudkastet end ikke var taget Hensyn til de nye Arbejder, som Foreningen maatte medføre. Han som Afdelin- gens Bestyrer maatte derfor ogsaa paa det bestemteste erklære, at disse 1000 Kr. ikke taalte at beskæres, men at der meget mere var Grund til, for ikke at sige Nødvendighed for, at forøge denne Sum, saafremt nogen Sinde disse Klasser skulde naa op til samme ordnede Tilstand som Museets øvrige ordnede og opstillede Dyreklasser. Men hvad han^som Bestyrer af de nævnte Afdelinger maatte ind- stille i denne Sag, maatte han ogsaa aldeles bestemt hævde paa hele Museets Vegne; thi dette kunde ikke være tjent med, at et saa væsentligt Afsnit af det, i Stedet for at gaa, om end langsomt, saa dog stadig fremad i Ordning, blev staaende i Stampe og relativt altsaa gik tilbage. I denne Henseende henviste han til de konkologiske Samlingers store Betydning for Geologien i Almindelighed og til, hvor uundværligt det var for den videnskabelige Bearbejdelse af Fædrelandets Geologi og Palæontologi, at der var ordnede og tilgængelige konkologiske Samlin- ger samt Mænd, der vare fuldt fortrolige med denne Side af det zoologiske Detail- studium. Han henviste dernæst til den store Betydning, som netop vore malako- logiske Samlinger havde haft for det almindelige malakologiske Studium, og hvorom Afdelingens Aarsberetninger meddelte nærmere Oplysning, samt til, at jo mere man indrømmede eller hævdede andre favnistiske Studiers store Betydning, desto mere maatte man indrømme og hævde det samme for de favnistisk-malakologiske Studier, saa vel hvad Landjordens som Havets Bløddyrfavna angaar. Det vilde forhaabentlig være overflødigt at minde om de Hensyn, der skyld- tes en Konges og Statens storartede Gave, eller om, hvor usømmeligt det vilde være, om en slig Samling blev gjort utilgængelig eller forfaldt, eller om, hvad man skyldte Giveren af de Moltkeske Samlinger, hvis Ætling nylig var højmodig nok til at modtage de konkologiske Samlinger som væsentlige Bærere af hans Navn i Stedet for det hele Museum. Derimod var det maaske ikke unyttigt endnu særlig at berøre det praktiske Hensyn, at naar der ikke var en ved den konkologiske Samling særlig antaget Medhjælper, var man nødt og forpligtet til aldeles at holde denne Del af Samlingen, der saa let og saa særlig var udsat for Misbrug og Mishandling, saa godt som afspærret fra al direkte Brug og Benyt- telse. Og endelig turde han ikke lade uomtalt, at det var paatrængende nødven- digt, at ingen, selv ikke den korteste Afbrydelse indtraadte i de konkologiske Ar- bejder, thi han (Bestyreren), der var 65 Aar gi., var den eneste, der kunde sætte den kommende Medhjælper ind i alt det traditionelle, Samlingen angaaende, om dens forskjellige, nu sammenstillede Bestanddeles Oprindelse, Betydningen af de allerede fra ældste Tider paa og ved de enkelte Stykker anbragte forskjellige Tal, Mærker, Forkortelser, hvorom han nødvendig maatte vide Besked. Netop fordi Dr. Mørch stadig arbejdede i disse Afdelinger, var Dr. Liitken forblevet mere fremmed for disse Enkeltheder, og i disse Retninger kunde han derfor paa ingen Maade erstatte Bestyreren. Ej heller vilde Bestyreren dølge, at det var ham særdeles magtpaaliggende at kunne have en fornøden Hjælp til at afholde Opstillingsarbejderne i Blæksprutteklassen; thi, som Arbejderne deri vare frem- 350 Universitetet 1877—1878. skredne, vilde heiler ikke nogen anden kunne erstatte Bestyreren, hvis han skulde blive forhindret fra at fuldføre dem. Sluttelig bemærkede han, at han ikke vilde udtale sig om de Krav, som andre af Museets Afdelinger mulig kunde have Grund til at stille, og at han ingenlunde ønskede at modvirke deres Bestyrelsers billige ønsker. Efter hans Opfattelse vare andre Afdelinger kun blevne indblandede i den foreliggende Sag væsentlig under den Miskjendelse eller Misforstaaelse, at der var blevet en Sum ledig ved Dr. Mørchs Død, hvilket jo ikke var Tilfældet. I øvrigt mente han, at slige eventuelle og extraordinære Krav maatte behandles uafhængig heraf, og at der vilde være en naturlig Anledning til deres Fremsættelse ved den forestaa- ende Revision af Universitetets Lønningslov, ved hvilken- ogsaa Museets billige Ønsker i det hele om yderligere Pengekræfter til Arbejde og Assistance turde imødese deres Opfyldelse. Ved under 4. Maj at indsende disse Erklæringer til Ministeriet bemærkede Konsistorium, at det beklagede, at Sagen ikke forelaa fuldstændig behandlet fra Museumsraadets Side. Efter Beskaffenheden af den Række af faktiske Op- lysninger, som Etatsr. Steenstrups Udtalelser indeholdt, maatte det til en fuld- stændig Behandling af Sagen nødvendig kræves, at Formanden, hvis Votum blev i Minoritet, havde oplyst, om han i en eller flere Retninger bestred Rigtigheden af hine Oplysninger, og hvis ikke, hvilke da de Grunde vare, som dog maatte be- væge ham ti! at fastholde sin Opfattelse. Under disse Omstændigheder vilde Konsistorium have sendt Sagen tilbage til Raadet til Fuldstændiggjørelse af dets Udtalelse, hvis Ministeriet ikke havde sat en bestemt Frist for Sagens Indsendelse. Konsistorium maatte nu udtale det ønske, at det, hvis ikke afgjø- rende Hensyn maatte være til Hinder, af Ministeriet maatte besluttes, at den manglende Erklæring fra Mindretallets Side, med mulige yderligere Forhandlinger i Raadet, skulde søges tilvejebragte for ad sædvanlig Vej gjennem Konsistorium at forelægges Ministeriet, førend Sagen afgjordes. Under den Ufuldstændighed, hvori Materialet var forelagt Konsistorium, havde dette, saa vidt det lod sig gjøre ved Hjælp af de trykte Forhandlinger, der gik forud for Lønningsloven af 1871, forskaffet sig yderligere Bekræftelse paa flere af de af Etatsr. Steenstrup anførte Betragtninger. Med Hensyn derimod til andre Punkter i dennes Udtalelse, navnlig 0111 det hidtil udrettede og det endnu mang- lende ved de konkologiske Samlingers Ordning, vare andre Oplysninger end de af Museumsraadet givne udelukkede ved Forholdets Natur, og Konsistorium havde der- for maattet gaa ud fra, at Etatsr. Steenstrups uimodsagte Forklaring maatte staa til Troende, og havde lagt denne til Grund ved Sagens Overvejelse. Med Hensyn til det af Museumsraadets Formand, Prof. Schiødte, afgivne Votum fremhævede Konsistorium, at det kun meddelte forskjellig^ Data, vedrørende den af ham bestyrede Museumsafdeling, der formentlig vilde gjøre det hensigts- mæssigt, at den nævnte Sum stilledes til denne Afdelings Raadighed. For saa vidt det nu i Forbindelse hermed udtaltes, at disse Forhold syntes analoge med dem, der i sin Tid bevirkede hin Sums Anvendelse til de konkologiske Samlinger, var det imidlertid overset, at de oplyste Omstændigheder dog ikke kunde være nok til at begrunde en Forandring i det bestaaende, men at dertil end videre nødvendig maatte udkræves, at de Forudsætninger, hvorunder den tidligere Anven- delse fandt Sted, ikke længere vare for Haanden. Var det modsatte derimod Til- Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 351 fældet, kunde der fornuftigvis ikke være Tale om at fyldestgjøre en Afdelings nye og forøgede Krav ved at tage fra en anden, hvad der var tillagt den under Forud- sætninger, der endnu vare tilstede, og hvad der derfor, indtil det modsatte godt- gjordes, maatte anses for uundværligt for denne; men hine nye Krav maatte søge deres Fyldestgjørelse ad den Vej, at der skaffedes en Forøgelse af Assistance- summen. Til at fremsætte og begrunde de billige Ønsker i denne Retning, vilde den forestaaende Revision af Lønningsloven frembyde den naturlige Lejlighed. At der i øvrigt ved denne ogsaa vilde fremkomme Ønsker om forøgede Tilskud fra anden Side, saas af Etatsr. Steenstrups Votum. Konsistorium antog, at der vilde blive givet Lejlighed til samlet Drøftelse af alle de Spørgsmaal, som hin Revision vilde foranledige for Museets Vedkommende, men ansaa dem som faldende ganske uden for den nu foreliggende Sag. idet Konsistorium altsaa for dennes Vedkommende holdt sig til det Spørgs- maal, om de Forudsætninger vare bortfaldne eller undergaaede nogen Forandring, der i sin Tid havde medført den omspurgte Sums Anvendelse til konkologiske Arbejder, henledede det først Opmærksomheden paa den Kjendsgjerning, at den Medhjælpsum af 1450 Rd. eller nu 2900 Kr., der i Forslaget 1868—69 til Lønningsloven beregnedes for Medhjælp ved det zoologiske Museum, og hvorunder de omspurgte 1000 Kr. henhørte, som det hed i de trykte Bemærkninger til Lov- udkastet, kun var opstaaet ved en Sammenlægning af de Summer, der under den hidtil forte Museumsvirksomhed vare gjennemsnitlig udgivne til de i forskjellige Retninger nødvendige Assistancer, hvorimod der ikke var taget Hensyn til de Forøgelser eller Ændringer i disse Assistancer af forskjellig Art, som det langt større og anderledes indrettede Museum uundgaaelig maatte fremkalde, men som endnu ikke kunde beregnes. Der fandt altsaa ikke ved denne Lejlighed nogen Forhøjelse Sted af det hidtil til de konkologiske Arbejder dels ved det kgl. Mu- seum, dels ved Universitetsmuseet anvendte Beløb. For saa vidt altsaa vel Uni- versitetets Udgift i Anledning af denne Medhjælpsum forøgedes, var dette i Realiteten, nemlig for Arbejdet selv, blot en Ompostering. Midlerne til dette forøgedes ikke, og der blev ikke gjort noget for at lægge en extraordinær Kraft paa Arbejdet. De konkologiske Afdelinger beholdt blot, hvad der tidligere var blevet anvendt ved dem og allerede var anvendt, førend de vare forøgede ved den store Samling, Christian VIU's konkologiske Kabinet. Det var vel næppe for meget sagt, som det sagdes i Etatsr. Steenstrups Votum, at disse Afdelinger ved Lønningsloven kun fik det aldeles nødtørftige, hvis de ikke af Mangel paa Ord- ning skulde gaa til Grunde. Naar der da videre spurgtes, om Forholdene senere vare undergaaede nogen Forandring i den Retning, at de nævnte Afdelinger nu kunde taale at miste noget af den Sum, der tidligere maatte anses som et Minimum, bemærkede Konsistorium, at Beregningen af dette Beløb ikke var saaledes knyttet til Dr. Mørchs Person, at hans Dod i og for sig kunde siges at forandre Forudsætningerne. En Foran- dring i disse vilde der kun være, hvis den Ordning, der tilsigtedes, maatte siges i alt væsentligt nu at være fuldendt; men hvor langt det var fra, at dette kunde siges at være Tilfældet* oplyste udførlig Etatsr. Steenstrups Votum, til hvilket Konsistorium i denne Henseende henviste. Da det derhos ved den store Del af Arbejdet, der stod tilbage, som det ligeledes oplystes, ikke væsentlig kom an paa de ejendommelige Kvalilikationer, som Dr. Mørch i en for andre tiopnaaelig Grad Universitetet Aarbog« 45 352 Universitetet 1877—1878. besad, men paa Egenskaber, som endog bedte kunde ventes hos Zoologer med grundigere og alsidigere videnskabelig Fordannelse, og det derfor ikke vilde blive vanskeligt inden ret lang Tid at uddanne en yngre zoologisk Kandidat til en brug- bar Medhjælper i denne Retning, kunde det ikke skjennes, at der var nogen Grund til i Anledning af Dr. Mørchs Død at unddrage de konkologiske Afdelinger det Tilskud, hvortil de efter deres Tilstand endnu i lang Tid vilde være i højeste Grad trængende. Hvor vigtigt det var, at der ikke skete nogen, om end blot mid- lertidig Standsning i disses fremad skridende Ordning, derfor turde vel ogsaa de praktiske og personlige Hensyn, som fremhævedes i Slutningen af Etatsr. Steen- strups Votum, i en særlig Grad tale. At Museet i sin Helhed ikke kunde være tjent med, at et saa væsentligt Afsnit af det stod i Stampe, og altsaa relativt gik tilbage, var endelig en Betragtning, der gav sig saaledes af sig selv, at man ikke behøvede udførligere at dvæle ved den. Konsistorium udtalte derfor sluttelig, at den for Museet i sin Helhed nyttigste og den med de oprindelige Forudsæt- ninger stemmende Maade at anvende de omspurgte 1000 Kr. paa under de givne Forhold ikke kunde være nogen anden end den, fremdeles som hidtil at lade dem komme Arbejderne inden for den konkologiske Afdeling til gode. Ministeriet, der gik ud fra, at de Oplysninger, der manglede, vare af rent budgetmæssig Natur, begjærede af Kvæstor Forklaring om, hvorledes det paa Universitetets Udgiftspost 1 c (den samlede Lønningssum) for det forenede greve- lige Moltkeske, Universitetet tilhørende zoologiske Museum og det kgl. natur- historiske Museums zoologiske Afdeling bevilgede Assistancebeløb var fordelt paa de 3 under samme hørende Afdelinger, samt Oplysning om, hvilke særlige Ind- tægter der ved Siden heraf maatte være disse tillagte. Kvæstor indsendte der- efter en under 20. Juni af Universitetsbogholderen udarbejdet Fremstilling af de herhen hørende Forhold. De i denne meddelte Oplysninger gik ud paa føl- gende*): Den ved 1. Afdeling (Pattedyr, Fugle, Krybdyr og Padder) samt den Lundske palæontologiske Samling ansatte Inspektør, Prof. Reinhardt, havde ikke nogen fast Assistent. Til Betaling for udført Assistancearbejde disponerede 1. Afdelings Inspektor i Gjennemsnit aarlig over 286 Kr. 66 0. Dette Beløb var en Del af de i Rigsdagstid. f. 1868—69 Till. A. Sp. 1677 — 78 nævnte 1200 Kr. til Hjælp ved Arbejderne ved de ved Inddragning af det ene Inspektorat ledig blevne Klasser af Hvirveldyr og lavere Dyr, saaledes nemlig at Prof. Reinhardt efter Museumsraadets Disposition deraf aarlig raadede over 220 Kr. og hvert tredje Aar desuden over 200 Kr. For den udelukkende ved denne Afdeling ansatte Konservator var, jfr. Rigsdagstid. f. 1868 — 69 1. c., normeret en Begyndelsesløn- ning af 600 Kr., stigende med 200 Kr. hvert tredje Aar til 1400 Kr. Den nu værende Konservator Hansen oppebar, dels fordi han var naaet op til Maximum af Alderstillæg, dels fordi der var givet ham Andel i den samlede Lønningssums Forhøjelse med 20 %, en samlet Lønning af 1500 Kr. Professoren i Zoologi, Etatsr. Steenstrup, der med sit Professorat forenede Bestyrelsen af 2. Afdeling (indbefattende samtlige Dyreklasser, der ikke vare henlagte under de to særlige Inspektorater, nemlig Fiske, Orme, Bløddyr, Straal- *) Det bemærkes, at de i denne Fremstilling nævnte Beløb udfedes af Universitetets samlede Lonniiigssuin, for saa vidt Udredelsesmaaden ikke særlig er angivet, Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 353 dyr og Protozoer), havde en Assistent udelukkende til Arbejde ved denne Afde- ling, der omfattede det særlige, saakaldte Moltkeske Museum (nemlig Bløddyr- og Straaldyrrækkens 7 Klasser samt Protozoerne). Denne Assistents Lønning var under særligt Hensyn til, at hans Plads, der væsentlig var Assistentposten ved det tidligere Universitetsmuseum, for en Del i sig havde optaget den tidligere tredje Inspektorpost, jfr. Rigsdagstid. f. 1859 Tillæg A. Sp. 481—82 og for 1868 — 69 Tillæg A. Sp. 1673—74 og 1677 — 78, normeret til Begyndelsesløn- ning af 1000 Kr., stigende hvert tredje Aar med 200 Kr. til 2000 Kr. Den nu værende Assistent, Dr. Liitken, havde dels naaet Maximum af Lønningen, dels havde han erholdt Andel i den samlede Lønningssums Forhøjelse med 20 °/o, og hans Lønning var saaledes fastsat til 2268 Kr. Heraf hidrørte et Beløb af 400 Kr. fra de i Rigsdagstid. f. 1868 — 69 1. c. nævnte 1200 Kr. til Hjælp ved Ar- bejderne ved de ved Inddragning af det ene Inspektorat ledig blevne Klasser af Hvirveldyr og lavere Dyr, medens de øvrige 1868 Kr. udrededes af Universitetets samlede Lønningssum i det hele. Dog bemærkede han, at der paa Universitetets 5. Indtægtspost fra de Moltkeske Legaters Konto 1 oppebåres et aarligt Bidrag af 400 Kr. til denne Lønnings Udredelse. — Som Afdelingsbestyrer havde Profes- soren i Zoologi end videre, jfr. Rigsdagstid. f. 1868—69 1. c., disponeret over 1000 Kr. til Arbejderne inden for de konkologiske Afdelinger (levende og fossile Bløddyr) samt til Arbejder ved Afdelingen i det hele over i aarligt Gjennemsnit 446 Kr. 67 ø Først nævnte 1000 Kr. vare særlig opførte i Rigsdagstid. f. 1868—69 1. c., sidst nævnte 446 Kr. 67 O. vare en Del af de sammesteds op- førte 1200 Kr. til Hjælp ved Arbejderne ved de ved luddragning af det ene Inspektorat ledig blevne Klasser af Hvirveldyr og lavere Dyr, saaledes nemlig, at Etatsr. Steenstrup efter Museumsraadets Disposition deraf aarlig raadede over 380 Kr. og hvert tredje Aar desuden over 200 Kr. — For den ved denue Afdeling ansatte Konservator var, jfr. Rigsdagstid. f. 1868—69 1. c,, normeret en Begyn- delseslønning af 600 Kr., stigende med 200 Kr. hvert tredje Aar til 1400 Kr. Den nu værende Konservator Conradsen oppebar, dels fordi han havde naaet Maximum af Alderstillæg, dels fordi der var givet ham Andel i den samlede Løn- ningssums Forøgelse med 20 °/o i alt en Lønning af 1728 Kr. Til Udredelsen af denne havde Universitetet paa Indtægtspost 5 et Bidrag af 600 Kr. fra de Moltkeske Legaters Konto II, saaledes at det med Hensyn til Konservator og Assistenten ved denne Afdeling ogaa i Lønningsforholdene gjorde sig gjældende, at Afdelingen i sig indesluttede det særlige Moltkeske Museum. Den ved 3. Afdeling (Insekter, Edderkopper, Tusindben og Krebsdyr) an- satte Inspektor, Prof. Schiødte, under hvis Tilsyn ogsaa den Westermannske Sam- ling var stillet, havde udelukkende til Arbejde ved denne Afdeling en Assistent, Dr. Meinert, der var lønnet af Udgiftspost 1 c med 852 Kr. Heraf vare 700 Kr. en ved Lønningslov af 25. Maits 1871 ny tilkommet Lønning, jfr. Folketingstid. f. 1870—71 Sp. 2359 og 2612, medens 152 Kr. vare en Andel i den samlede Lønningssums Forhøjelse med 20 °/o. Desuden var der af Udgiftspost 7 a. „Til videnskabelige Formaals Fremme" ved kgl, Resol. 26. Maj 1871 tillagt Dr. Mei- nert et aarligt Honorar af 300 Kr. for hans Arbejder i det naturhistoriske Mu- seum, jfr Folketingstid. f. 1871- 72 Sp. 2060. — Til Betaling for udført Assi- stancearbejde disponerede Afdelingens Inspektor i Gjennemsnit aarlig over 666 Kr. 67 0., nemlig 300 Kr., som i Rigsdagstid. f. 1868 — 69 Tillæg A. Sp. 1677 45* 354 Universitetet 1877 — 1878. særlig vare opførte til Medhjælp og Præparation ved den entomologiske Afdeling, fremdeles 300 Kr., som i samme øjemed tilkom ved Lønningslov 25. Marts 1871, jfr. Folketingstid. f. 1870—71 Sp. 2359 og 2612, endelig efter Museumsraadets Disposition hvert tredje Aar 200 Kr. af de i Rigsdagstid. f. 1868 — 69 1. c. op- førte 1200 Kr. til Hjælp ved Arbejderne ved de ved Inddragning af det ene Inspektorat ledig blevne Klasser af Hvirveldyr og lavere Dyr. — Særlig til den Westermannske Insektsamling var knyttet en Konservator, Løvendal, med aarlig Lønning af den samlede Lønningssum, 468 Kr., nemlig en oprindelig ved Finans- loven f. 1869—'70, jfr. Kigsdagstid. f. 1868 — 69 Tillæg B. Sp. 403—6, tilkom- men Lønning 400 Kr. og dennes Andel 68 Kr. i den for den samlede Lønnings- sum bevilgede Forhøjelse med 20 %. Den uden for Museets 3 Afdelinger staaende S t u d i e- og Forelæsnings- samling bestyredes af Professoren i Zoologi, til hvis Embedsvirksomhed den var knyttet. Ved denne Samling havue Etatsr. Steenstrup ingen fast Assistent, og med Hensyn til Betaling for udfort Assistancearbejde var han udelukkende hen- vist til de Moltkeske Legatmidlers Konti II. og III. Den aarlige Indtægt fra disse, hvorover Professoren i Zoologi kunde disponere, dog ikke blot til Assistance, men ogsaa til Indkjøb og alle øvrige Udgifter ved Samlingen, derunder ved dens Vedligeholdelse, Renholdelse samt daglige Benyttelse til Forelæsningsbrug og af de studerende, var for Tiden 1057 Kr. 14 O. Faktisk var heraf efter 6 Aars Gjenneinsnit. omtrent Halvdelen medgaaet til Assistance og Præparation. En fast Konservator havde denne Samling heller ikke; men den til anden Afdeling knyt- tede Konservator, Conradsen, anvendtes ved Studie- og Forelæsningssamlingen i den Tid, hvori han kunde afses ved den nævnte Afdeling. Om de særlige Indtægter, hvorover der kunde disponeres til Assistance uden for de paa Universitetets samlede Lønningssum opførte Beløb, var der alle- rede i foran staaende givet Oplysning. Det vilde ses, at bortset fra de for Studie- og Forelæsningssamlingen bestemte Moltkeske Legatmidler kunde der i saa Henseende kun blive Tale om det Dr. Meinert af Udgiftspost 7 a. tillagte Hono- rar 300 Kr. Sluttelig bemærkedes det, at de af Universitetets samlede Lønnings- sum, jfr. Rigsdagstid. f. 1868—69 Tillæg A. Sp. 1677, normerede 400 Kr. i alt til Medhjælp ved Kontorarbejdet og til Hjælp de Dage, Museet staar aabent for Publikum, ganske vare holdte uden for denne Opgjørelse, eftersom de ikke særlig vedrørte nogen enkelt Afdeling af Museet. Under 5. Juli tilskrev Ministeriet derefter Konsistorium, at det af de gjennem Kvæstor tilvejebragte Oplysninger fremgik, at 2. Afdeling, naar man saa hen til den tilstede værende Arbejdskraft og de dertil samt til Assistance med- gaaende Pengemidler var i høj Grad heldig stillet, selv naar intet Hensyn toges til de her omhandlede 1000 Kr.*) Ministeriet bemærkede fremdeles, at det af Etatsr. *) Ministeriet sammenstillede de fra Kvæsturen modtagne Oplysninger saaledes: 1. Afdeling (Prof. Reinhardt) havde en fast Konservator med Len ....... 1500 Kr. ,, 0. foruden Hjælp af Portneren; af den samlede Sum i Gjen- nemsnit aarlig ............. 286 — (j6 — 1786 Kr. 66 O. Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 355 Steenstrup og Konsistorium var indstillet, at de 1000 Kr. skulde stilles til Raa- dighed for derved at uddanne en yngre Videnskabsmand, som kunde fortsætte de tilbage staaende Arbejder i den konkologiske Afdeling. Men uagtet Ministeriet havde en temmelig fri Disposition over de Beløb, der som samlede Summer vare stillede til dets Raadighed, var det dog strængt bandet til Kontoens angivne For- maal; men under dette vilde det ikke kunne lade sig henføre at uddanne en yngre Videnskabsmand, som kunde fortsætte de tilbage staaende Arbejder i den konkolo- giske Afdeling. Ministeriet savnede derfor Beføjelse til at gaa ind paa det for Anvendelsen af de 1000 Kr. gjorte Forslag, og da der for Tiden ingen Kræfter stode til Raadighed i den konkologiske Afdeling, men disse derimod vare tilstede i tredje Afdeling, hvor der desuden vare extraordinære Arbejder at udføre, ansaa Ministeriet det for uforsvarligt længere at udskyde de sidst nævnte Ordningsarbej- der og havde derfnr taget den Beslutning, at de 1000 Kr. fra d. 1. Juli 1878 at regne skulde stilles til Disposition for Bestyreren af tredje Afdeling. I øvrigt erklærede Ministeriet sig villigt til at modtage og paa Finanslovforslaget f. 1879—80 optage eventuelle Forslag om Forhøjelse af de Summer, der ere bevil- gede til Samlingernes Vedligeholdelse og Forøgelse, ligesom det ogsaa vilde tage et eventuelt Forslag om Uddannelse af en Kandidat til at fortsætte Ordningen af den konkologiske Samling under Overvejelse, for saa vidt dette fremtraadte som en særskilt Bevilling paa Finansloven og begrænsedes til et bestemt Aaremaal. Om de^ videre Forhandlinger i denne Sag vil et senere Hæfte indeholde Oplysning. 3. H>et astronomiske Observatorium. I en Skrivelse til Marineministeriet henledede Søkortarkivet Opmærksomheden paa de uheldige Forhold, hvorunder Arkivet er stillet ved Udarbejdelsen af dets Søkort med Hensyn til den nøjagtige Bestemmelse af Magnetnaalens Deklination 2. Afdeling (Etatsr. Steenstrup) havde en fast Assistent med Løn...... 2268 Kr. ,, O. en fast Konservator......... 1728 — ,, — foruden Hjælp af Portneren; samt af den samlede Sum i Gjennemsnit aarlig .......... 1446 — 67 — 5442 Kr. 67 0. Som Bestyrer af Studie- og Forelæsningssamlingen havde ' Prof. zool. tillige aarlig i Gjen- nemsnit af de Moltkeske Legater 1057. 14, hvoraf omtrent Halv- delen efter 6 Aars Gjennemsnit gik til Assistance og Præpara- tion. y. Afdeling (Prof. Schiødte) havde en fast Assistent med Len.......... 852 Kr. „ O. samt af den samlede Sum i Gjennemsnit aarlig.......... 666 — 67 — -__ 1518 - 67 - 356 Universitetet 1877'—1878. som en Følge af, at der nu i en lang Aarrække ikke havde været noget magne- tisk Observatorium i Virksomhed her i Landet. Denne Skrivelse tilstillede Marine- ministeriet Kultusministeriet, idet det udtalte, at det, da en særegen Bygning var opført i det nævnte Øjemed ved det astronomiske Observatorium, og da de for- nødne Instrumenter i det mindste til Dels havdes, næppe vilde være forbundet med større Vanskeligheder at gjenoprette et magnetisk Observatorium, og derfor anbe- falede Sagen til Kultusministeriets Omsorg. Efter Paalæg af sidst nævnte Mini- sterium indhentede Konsistorium Erklæringer fra Professor astronomiæ og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Prof. astron. Thiele udtalte i en Erklæring af 5. Juni, at selv om det kunde lykkes Søkortarkivet ved de hidtil anvendte Midler at skaffe sig en for Søfarten nogenlande tilstrækkelig Kundskab om „Misvisningen" og dens Forandringer, vilde der dog, saa vidt han vidste, paa andre Omraader af finere teknisk og til Dels videnskabelig Natur være en Trang tilstede til saadanne stadige eller i det mindste jævnlige Bestemmelser af Jordmagnetismens Retning og Styrke, som kun kunde faas, naar et magnetisk Observatorium holdtes i Virksomhed. Uagtet han sav- nede officiel Kundskab derom, forudsatte han, at Videnskabernes Selskab var util- bøjeligt til atter at overtage Bekostningen ved de magnetiske Observationer, som formentlig burde anstilles, men at den nævnte Institution derimod vilde findes villig til paa billige Vilkaar at afhænde det ved det astronomiske Observatorium beliggende magnetiske Observatorium med Instrumenter. Under disse Forudsæt- ninger og hvis derhos Søkortarkivet, der som den mest interesserede Part utvivlsomt maatte være nærmest til selv at paatage sig Udforeisen af de magne- tiske Observationer, af en eller anden afgjørende Grund maatte være forhindret deri, vilde det astronomiske Observatorium vel være nærmest til at paatage sig det dermed forbundne Arbejde. Det var ikke, fordi Studiet af Jordmagnetismen kunde henregnes til Astronomien, der ved de magnetiske Iagttagelser kun spillede en underordnet Rolle og blot afgav Midlerne til at orientere de magnetiske Instru- menter, men kun af rent praktiske og ydre Aarsager, nemlig dels fordi man tem- melig sikkert kunde gjøre Regning paa altid at kuune finde en Astronom, der var villig til og i Stand til at tilegne sig alle de Forudsætninger, som ere nødvendige til disse Iagttagelser, medens det derimod kun sjældent vilde hændes, at uogen indenlandsk Forsker vilde vælge Magnetismen til Specialstudium, og dels fordi den Bygning, der var bestemt til magnetisk Observatorium, nu en Gang laa umiddel- bart ved det astronomiske Observatorium. Skulde det erkjendes for hensigtsmæs- sigt at henvise de magnetiske Iagttagelser til det astronomiske Observatorium, uagtet dette ikke havde nogen Interesse i Resultatet af disse Iagttagelser, maatte det dog være en Selvfølge, at Udgiften dertil ikke afholdtes af Observa- toriets Normalsum. Fakultetet, der under 15. Juni indsendte denne Erklæring til Konsistorium, bemærkede, at det ansaa Gjenoprettelsen af Observatoriet for ønskelig saa vel af praktiske som videnskabelige Hensyn. Men for at Observationerne ikke paa ny skulde udsættes for længere eller kortere Afbrydelser, maatte de ske under ansvar- ligt Tilsyn og for særlig dertil bevilgede Midler. For saa vidt Opgaven kun var at bestemme Misvisningen til Søkortarkivets Brug, trængte denne ikke til saa stor Nøjagtighed, at ikke Arkivet let maatte kunne bestemme den selv. Endelig be- mærkedes det, at der i Fakultetet havde rejst sig en Stemme for Henlæggelsen Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 357 af Observationerne til det meteorologiske Institut, hvortil da vilde kræves enten en ny Bygning eller Flytning af den gamle. Konsistorium indsendte under 3. Juli disse Erklæringer til Ministeriet Ogsaa Konsistorium ansaa det for det naturligste, at Søkortarkivet selv overtog de her omspurgte Arbejder, i hvilke det var nærmest interesseret. Det udtalte derhos, at der vel ogsaa, hvis Hensynet til den for Haanden værende Bygnings Beliggen- hed ikke betragtedes som afgjørende, kunde være Grund til at drøfte det Spørgs- maal, om det ikke var rimeligt at henlægge dem under det meteorologiske Insti- tut. Skulde det imidlertid blive Resultatet af yderligere Forhandling om noget af disse Alternativer, at man fra Marineministeriets Side vedblivende ønskede, at Prof. astron. overtog Arbejdet, og hvis en Overenskomst med Videnskabernes Selskab med Hensyn til Bygningen og Instrumenterne blev opnaaet, kunde der formentlig intet være til Hinder for at modtage Prof. Thieles Tilbud, idet Konsi- storium dog forudsatte, at dette kun kunde forbinde ham personlig, men ikke paa- lægge hans eventuelle Eftermænd, uden fornyet Forhandling med dem, et Arbejde, der laa uden for deres Embedspligt og uden for Universitetets Opgaver, og som - de maaske kunde have Betænkelighed ved at overtage. Konsistorium betragtede det fremdeles som en Selvfølge, at den Omstændighed, at Prof. astron. ved et Arrangement som det omtalte kom til at lede de omspurgte Arbejder, ikke kunde paadrage det astronomiske Observatorium eller Universitetet overhovedet nogen som helst pekuniær Byrde, men at det maatte blive Marineministeriets Sag at skaffe de Pengemidler til Veje, som behøvedes til at lønne Arbejdet og \edligeholde In- strumenterne. Kultusministeriet tilstillede Marineministeriet disse Erklæringer, idet det be- mærkede, at det i alt væsentligt kunde henholde sig til dem. Marineministeriet svarede imidlertid tilbage, at det ikke saa sig i Stand til at gaa ind paa de fremsatte Betingelser og derfor frafaldt det udtalte Onske, hvorom Kultusministe- riet under 5. Juni meddelte Konsistorium Underretning. — Det er i Aarb. f. 1876 — 77 S. 105 — 7 omtalt, at Ministeriet paa Finans- lovforslaget f. 1878—79 optog et Beløb af 3550 Kr. 50 O. en Gang for alle til forskjellige Anskaffelser, Reparationer m. m. samt et Tillæg til Observatoriets Normalsum af 470 Kr. Begge Beløb ere ved Finansloven f. 1878—79 blevne bevilgede. VII. Det akademiske Legat- og Stipendievæseii. 1. Tilkomne Legater for studerende ved Universitetet. I det akademiske Aar 1877—78 er der tilkommet 2 Legater, nemlig Lands- overretsprokurator Johan Joseph Wenceslaus Ronges Legat og Det Gyldendal- Deichmannske Legat. „La n d s o v er r e ts p r o k u r a t o r Johan Joseph Wenceslaus Ron ges Legat for en juridisk Student ved Kjøbenhavns Universitet." Fun- datsen, der under 3. Dcor. 1877 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse^ lyder saaledes: Vi Rektor og Professorer ved Kjøbenhavns Universitet gjøre vitterligt: lashandler J. F. Ronge har meddelt Konsistorium, at han til Minde om sin af-