294 Universitetet 1877 —1878. bestyret, medens jeg var Professor, er jeg, efter at være i Aaret 1846 afgaaet fra Lærerposten ved Universitetet, vedblevet at være Interessent i Kassen, og det endog efter den Tid, at en Enke efter mig, om jeg efterlod en saadan, vilde være udelukket fra Pension af Kassen. Den Indtægt, som Enkekassen saaledes har haft, maatte imidlertid efter min Alder snart falde bort ved min Død, og jeg har derfor været betænkt paa at sikre Enkekassen en varigere Indtægt. I saadant øjemed opretter jeg herved til Fo' del for Professorernes Enkekasse ved Kjøben- havns Universitet et Legat paa 1000 Kr., skriver et Tusinde Kroner i danske Statsobligationer. For dette Legat skulle gjælde følgende Bestemmelser, paa hvilke jeg forventer kongelig Stadfæstelse. 1. Legatet skal benævnes Gehejmeraad A. W. Scheels Legat til Fordel for Pro- fessorernes Enkekasse og bestyres som en særegen Formue af Universitets- kvæsturen. 2. Legatets Grundfond bestaar i 1000 Kroner i danske Statsobligationer til 4 Procent aarlig Rente. Obligationsbeløbet optages i Indskrivningsbøgerne for uopsigelig Statsgjæld. Indskrivningsbeviset bevares i Universitetskvæsturen. 3. Af Renten afholdes forlods de Omkostninger, som maatte være forbundne med Bestyrelsen. Den øvrige Rente udbetales til Professorernes Enkekasse for at tjene til Fremme af Enkekassens Øjemed. Saa længe jeg lever, træder denne Rente i Stedet for det Bidrag, jeg vilde have at svare som Interessent i Enkekassen. 4. Skulde Enkekassens Virksomhed nogen Sinde ophøre, da foreslaar Konsistorium ved Universitetet til kgl. Stadfæstelse, hvorledes Legatets Rente fremdeles kan komme Enker efter Universitetslærere til gode. 5. For Legatet aflægges Regnskab efter de almindelige for Universitetskvæsturen gjældende Hegler. Kjøbenhavn, d. 27. Novbr. 1877. A. W. Scheel. — I et af det juridiske Fakultet med de ved de juridiske Examina beskikkede faste Censorer d. 27. April 1878 afholdt Møde vedtoges det, at man for Frem- tiden ikke vilde meddele nogen Oplysning til Kandidaterne om deres Afhandlingers Beskaffenhed, førend den fælles Censur var afholdt. Dekanus tilskrev herefter No- tarius facultatis om til de reglementariske Bestemmelser, der oplæses ved de skriftlige juridiske Examina, at føje en Klausul angaaende denne Vedtægt. III. Forelæsninger, øvelser og Examina. 1. Bestemmelser, vedrørende alle eller flere Forelæsninger. Om Avtografering af Forelæsninger. Ministeriet begjærede under 26. Sept. 1877, da det var kommet til Kund- skab om, at Avtografering af Forelæsninger i stor Udstrækning benyttedes ved den polytekniske Læreanstalt som nyttig og for de studerende Tid sparende, af Konsistorium Oplysning, om og i hvilken Udstrækning Avtografering af Forelæs- ninger benyttedes vei Universitetet. Konsistorium paalagde i denne Anledning Fakulteterne at udtale sig herom. Det theologiske Fakultet erklærede (9. Oktbr.), at Avtografering hidtil ikke var blevet anvendt, ligesom det ogsaa bestemt fraraadede dens Indførelse Avtografering af Forelæsninger. 295 for sit eget Vedkommende. Inden for den theologiske Videnskab var der en saa rig Literatur, at det ikke faldt vanskeligt at henvise de studerende til trykte Hjælpemidler, hvor det fornødne Kundskabsstof var at finde, saa at avtograferede Forelæsninger i denne Henseende vilde være ganske overflødige. Men den samme Videnskabs Natur medførte, at der maatte læggesganske særlig Vægt paa den dannende og befrugtende Indflydelse, som hverken skrevne eller trykte Bøger kunde udøve, men som kun det mundtlige Foredrag kunde have, fordi det stod i levende Vexel- virkning med Tilhørerne. Ved Avtograferingens Indførelse i større Udstrækning vilde Universitetslærernes Virksomhed væsentlig komme til at bestaa i Examination over det saaledes meddelte; men saa gavnligt et Element som Examinatorierne vare i Universitetsundervisningen, saa sørgeligt vilde det efter Fakultetets Mening være, om dette blev den væsentlige Form, under hvilken Universitetet skulde øve Indflydelse paa de unge Theologer. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet (13. Oktbr.): Bortset fra, at Prof. Deuntzer en Gang til Prøve havde ladet et Par Ark avtografere, var denne Mangfoldiggjørelsesmaade kun benyttet af Prof. Matzen ved en Frem- stilling af dansk Tingsret og et Afsnit af dansk Statsforvaltningsret, samt af Prof. Evaldsen ved en Fremstilling af dansk Fordringsrets almindelige Del, hvilke Pro- fessorer derhos for Tiden benyttede nævnte Udbredelsesmaade ved Fremstillinger af henholdsvis dansk Statsforfatningsret og dansk Fordringsrets specielle Del. I øvrigt havde man, ogsaa ved Fremstillinger, der kun havde været beregnede paa de studerende, jævnlig foretrukket Trykning for Avtografering. Det lægevidenskabelige Fakultet (17. Oktbr.): Avtografering blev ikke benyttet ved Fakultetet, og der vilde formentlig heller ikke i større Omfang kunne blive Trang dertil for de lægevidenskabelige Forelæsningers Vedkommende, dels fordi trykte Arbejder — af Fakultetets egne Medlemmer eller af andre — i stor Udstrækning lagdes til Grund for Forelæsningerne, dels fordi disse efter Forhol- denes Natur for en stor Del maatte have en demonstrativ Karakter og saaledes i hver enkelt Forelæsningstime maatte tillempes efter de mere eller mindre tilfældig foreliggende Objekter. Det filosofiske Fakultet erklærede (12. Oktbr.), at ingen af dets Med- lemmer benyttede Avtografering af Forelæsninger. Det mathem atisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte (3. Oktbr.), at Prof. Thiele havde avtograferet en enkelt Forelæsning ved et Haandapparat, samt at Etatsraad Steenstrup havde forberedt Avtografering af Erindringsord til visse Forelæsninger. I øvrigt var der ikke foranstaltet nogen Avtografering, fordi nogle af de Forelæsninger, der forberedte til Examina (Magisterkonferenser og lægevidenskabelig Forberedelsesexamen) allerede vare blevne eller bleve avtogra- ferede ved den polytekniske Læreanstalt, og andre holdtes efter trykte Bøger eller med Henvisning til saadanne. Ved under 2. Novbr. at indsende disse Erklæringer til Ministeriet, bemærkede Konsistorium, a£ Forholdene ved Universitetets Forelæsninger frembøde saa mange Forskjelligheder, at det vistnok vilde være uundgaaeligt at overlade Af- gjørelsen, om Avtografering fandtes hensigtsmæssig, til hver enkelt Universitets- lærer for sit Vedkommende. Videre er ikke foretaget i Sagen. Universitets Aarbog. jjg 296 Universitetet 1877—1878. 2. Erhvervelse af akademisk Borgerret med dertil hørende Examina. Missionær J. A. Pedersen, hvem det ved kgl. Resol. af 14. Maj 1875 var tilladt at immatrikuleres ved Universitetet, naar han forinden bestod en Prøve, der svarede til den ved B>jkj. 22. Maj 1874 anordnede Tillægsexamen i sproglig- historisk Retning, dog saaledes, at han blev prøvet i Engelsk i Stedet for i Fransk *), ansøgte senere om Nedsættelse af Fordringerne i Latin, saaledes at han blev fritaget for 50 Kapitler af Ciceros Taler, 20 Kapitler af hans filosofiske Skrifter, 1 Bog af Tacitus og 2 Bøger af Virgils Æneide. Herover begjærede Ministeriet Konsistoriums og det theologiske Fakultets Erklæring. Det theologiske Fakultet udtalte under 30. Oktbr. 187 7, at da det rimelig- vis var Missionær Pedersens Hensigt med at blive immatrikuleret ved Universitetet, efter at have bestaaet den omtalte Prøve, at ville studere Theologi, for siden at underkaste sig den theologiske Embedsexamen, maatte man ganske i Almindelighed forlange, at en theologisk Student skulde forstaa saa meget Latin, at han nogen- lunde kunde læse et latinsk Skrift, der ikke frembød ualmindelige Vanskeligheder; men for saa vidt Ansøgningen gik ud paa Eftergivelse af en Del åf det Pensum, der fordres ved den oven for nævnte Prøve, henviste Fakultetet Sagen til det filosofiske Fakultet, navnlig til den Komite, under hvilken Ordningen af Adgangs- examen til Universitetet henhørte, for at den kunde bedomme, hvor stort et Kvantum af den klassisk-latinske Literatur der behøvedes til at indøve vedkom- mende saaledes i Sproget, at han opnaaede den Færdighed, som det theologiske Studium udkrævede. Kommissionen for Tillægsexamen gjorde i sin Erklæring af 13. Novbr. op- mærksom paa, at Ansøgeren havde indstillet sig til Examen i Sommeren 1877, men var faldet igjennem. Herefter var der formentlig intet andet at gjøre end at tage den samme Examen om, og Kommissionen kjendte intet Exempel paa, at man for at lette vedkommende dette havde nedsat Examensfordringerne. Med Hensyn til det af det theologiske Fakultet særlig opkastede Spørgsmaal bemærkede Kommissionen, at man maaske kunde fritage Ansøgeren for det Pensum af poetisk Latin, han ønskede at være fri for (Virgil), men at det Maal af latinsk Prosa, som Anordningen foreskrev, maatte betragtes som Minimum. Det kunde tilstedes i Stedet for en Bog af Tacitus at opgive en Bog af Livius e ler 2 Bøger af Cæsar; men vilde man nedsætte Fordringerne yderligere, maatte man hellere fri- tage ham for den hele Prøve. Ved under 1. Decbr. at indsende disse Erklæringer til Ministeriet, bemærkede Konsistorium, at det for sit Vedkommende bestemt maatte fraraade, at Ansøgeren blev begunstiget ved en Nedsættelse af Fordringerne i Latin ved den Prøve, han i Medfør af kgl. Resol. 14. Maj 1875 skulde underkaste sig. Da Ansøgeren ved at immatrikuleres ved Universitetet med Hensyn til sine fremtidige Studier og Udsigten til Embedsansættelse efter aflagt Embedsprove ville blive stillet aldeles lige med andre studerende, og da der var al Grund til at antage, at netop dette og ikke nogen exceptionel Livsbane var hans Øjemed, saa Konsistorium ikke rettere end, at det ikke blot af Hensyn til hans eventuelle medstuderende, men •) Univ. Aarb. 1873-75 S. 26-27. Den filosofiske Prøve. 297 ogsaa af Hensyn til de almindelige, alle paa lige Maade rammende Grunde, der havde fort til som Betingelse for Embedsstudium og en derpaa grundet Livs- virksomhed at fordre en vis, ved de forberedende Pi øver konstateret almindelig Dannelse, maatte anses for aldeles utilraadeligt at fravige denne Fordring for nogen enkelt. I en særlig Grad vilde det uheldige heri vise sig i nærværende Tilfælde, efter at Ansøgeren havde forsøgt sig ved Prøven, men var faldet igjen- nem, og hans Umodenhed lige over for de almindelige Betingelser for Immatrikula- tionen saaledes forelaa konstateret. At afgjøre det foreliggende Spørgsmaal alene efter Hensyn til det Lavmaal af Kundskab i Latin, som var nødvendigt for det theologiske Studium, vilde være i fuldstændig Strid med Universitets Lovgivningens Aand og føre til de betænkeligste Konsekvenser. Selvfølgelig maatte Konsi- storium, for saa vidt Ministeriet trods de fremhævede Betænkeligheder skulde finde Grund til at bevilge en Nedsættelse, med Hensyn til Lavmaalet af Kund- skaber i Latin ganske henholde sig til Examenskommissionens Erklæring. Ministeriet fritog derefter ved Skrivelse af 11. Decbr. Missionær Pedersen for i poetisk Latin at opgive 2 Bøger af Virgils Æneide. Han indstillede sig til Examen i Juni 1878, men kom til at mangle 3 Points i det anordnede Points- antal. Efter Ansøgning tillod Ministeriet ved Skrivelse af 2. Juli s. A., at han maatte indstille sig til en ny Prøve i Latin alene, saaledes at de Karakterer, han havde erholdt i Dansk, Græsk, Historie og Engelsk, beholdt deres Gyldighed og han betragtedes som havende bestaaet Tillægsexamen, naar han for Prøven i Latin erholdt mindst 7 Points. — Efter Anmodning fra Kommissionen for Tillægsexamen til det juridiske Fakultet om at vælge en juridisk Professor til som Censor at tiltræde bemeldte Kommission ved en Examen, der skulde afholdes for 6n Jurist, tiltraadte Prof. Aagesen. — Kommissionen for Tillægsexamen har vedtaget som Regel, at en Kandidat atter kan indstille sig til bemeldte Examen efter V2 Aars Forløb. — Privatlærer L. A. Hobolth, der havde gjennemgaaet de for begavede Seminarister bestemte udvidede Kursus og bestaaet de afsluttende Prøver med udmærkede Karakterer, ansøgte om Tilladelse til ved en Tillægsexamen efter Bekj. 22. Maj 1874 at erhverve sig akademisk Borgerret ved Universitetet, dog saaledes at han fritoges for Examen i Naturlære, eftersom han i mekanisk og kemisk Naturlære havde bestaaet den samme Prøve som polytekniske Kandidater. Kommissionen for Tillægsexamen og Konsistorium anbefalede Andragendet, der derefter af Ministeriet bevilgedes ved Skrivelse af 6. Maj 1878. 3. Den filosofiske Prøve. Stud. philol. N, N., som i Juli 1877 havde absolveret Examen artium, ansøgte om Tilladelse til i Januar 1878 at underkaste sig filosofisk Prøve, da han ønskede at uddannes til Officer, og derfor allerede fra April Maaned 1878 vilde være forhindret fra at høre Forelæsninger. Det filosofiske Fakultet, hvis Erklæring Ministeriet havde begjæret, udtalte i Skrivelse af 2. Novbr. 1877, at da Andragerens eventuelle Uddannelse ej beroede paa nogen Nødvendighed, men kun paa et privat Ønske, og da en Undtagelse fra Regelen, baseret paa et privat ønske, formentlig vilde medføre betænkelige Præcedenser for lignende Ansøgninger i Fremtiden, kunde det ej anbefale Ansøgningen. Ministeriet svarede imidlertid 298 Universitetet 1877- -1878. under 13. s. M., at det i Overensstemmelse med sin Udtalelse i Skrivelse af 12. Oktbr. 1876 *) angaaende et lignende Andragende ikke skjønnede rettere, end at der var tilstrækkelig Grund til at bevilge det foreliggende Andragende, dog selv- følgelig saaledes at Andrageren blev examineret i et fuldstændigt Forelæsnings- kursus til den filosofiske Prøve. — I Anledning af et Andragende fra N. N. om at stedestil en extraordinær filosofisk Prøve i Januar 1878, eftersom han paa Grund af en Lungesygdom snarest mulig skulde tiltræde en Rejse til Syden, tilskrev Ministeriet under 28. Decbr. 1877 det filosofiske Fakultet, at det efter de oplyste Omstændigheder intet havde mod det ansøgte at erindre, saafremt Prof. R. Nielsen niaatte være villig til at afholde den nævnte Prøve med den paagjældende.. Hertil erklærede Prof. Nielsen sig villig. — Tvende studerende, som i Sommeren 1877 ved Sygdom forhindredes fra at indstille sig til Examen artium, men i Januar 1878 med Ministeriets Tilladelse absolverede denne, ansøgte om Tilladelse til at underkaste sig den filosofiske Prøve i Sommeren 1878. Efter det filosofiske Fakultets Anbefaling bevilgede Ministeriet Andragendet under 2. Marts 1878. — Efter Andragende fra Prof. Heegaard, anbefalet af det filosofiske Fakultet, har Ministeriet under 11. Febr. 1878 erklæret, at det intet har imod, at han, saa længe han fungerer som Medlem af Kommissionen for Skolelærerexamens Af- holdelse, begynder den filosofiske Prøve d. 1. Juni. 4. Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet. Prof., Dr. phil. Vald. Schmidt ansøgte om Tilladelse til at holde Fore- læsninger i det theologiske Fakultet i Efteraars Halvaaret 1877. Fakultetet ud- talte under 16. Maj, at da den paagjældende som Dr. phil. havde Ret til at holde Forelæsninger ved Universitetet, da han end videre havde udgivet flere store vi- denskabelige Værker, der fra en vis Side berørte det gamle Testamentes Historie og viste Forfatterens Interesse for samme, og endelig da han var theologisk Kandi- dat med bedste Karakter, fandt det intet at erindre mod, at den ansøgte Tilla- delse bevilgedes. Ministeriet meddelte ham Tilladelsen under 29. Maj, og under 9. Jan. 1878 samme Tilladelse for Foraars Halvaaret s. A., efter at Konsistorium og Fakultetet havde udtalt sig derfor. — Dr. phil. Fr. Buhl ansøgte i Marts 1878 om Tilladelse til at holde exegetiske og systematiske Forelæsninger over det gamle Testamente i det theologiske. Fakul- tet i Efteraars Halvaaret s. A. Fakultetet ytrede i denne Anledning under 16. April, at Ansøgeren, der var en dygtig theologisk Kandidat fra Juni 1874 og ny- lig havde erholdt den filosofiske Doktorgrad for en Disputats, som udelukkende be- handlede Spørgsmaal af den arabiske Grammatik, der vare Theologien uvedkom- mende, ikke hidtil havde leveret andre Arbejder i theologisk Retning end en rent kritisk Afhandling over et gammel-testameutligt Skrift Da han ikke havde givet nogen Oplysning om, hvorvidt hans Studier ogsaa havde strakt sig over det gamle Testamentes theologiske Indhold, var Fakultetet ikke paa Sagens nu værende Standpunkt i Stand til at udtale nogen begrundet Mening om, hvorvidt han var i Besiddelse af de fornødne Forudsætninger for at holde exegetiske og systematiske *) Univ. Aarb. 1875—76 S. 38. Magisterkonferenser. 299 Forelæsninger over det gamle Testamente. Ministeriet meddelte den ansøgte Til- ladelse under 23. April. — Ministeriet har under 9. April 1878 efter Indstilling fra det theologiske Fakultet, anbefalet af Konsistorium, bifaldet, at et Heløb af 121 Kr. af Examens- indtægterne for Finansaaret 1877 — 78 anvendtes til delvis Fornyelse og For- øgelse af det literære Inventarium ved den theologiske Embedsexatnen og ved Prøven i patristisk Latin. — Ved Skrivelser af 8. Sept., 2. og 12. Oktbr. 1877 samt 12. Jan., 28. Marts og 26. April 1878 har Ministeriet meddelt Tilladelse til at aflægge de be- falede praktiske Prøver, skjøndt de paagjældende enten slet ikke eller kun til Dels havde deltaget i l'astoralseminariets øvelser. — Ministeriet har under 26. Marts 1878, efter indhentet Erklæring fra det theologiske Fakultet, bevilget, at N. N , Lærer ved det kgl. Blindeinstitut, maatte indstille sig til theologisk Embedsexamen, uanset, at han ej havde hørt det befa- lede Antal Forelæsninger. 5. Forelæsninger og Examina under det rets- og stats- videnskabelige Fakultet. Efter Andragende har Fakultetet tilladt, at N. N. paa Grund af Sygdom maatte tage den skriftlige Del af den fuldstændige juridiske Examen med kun 1 Fag om Dagen. 6. Forelæsninger og Examina under det lægevidenskabelige < Fakultet. Ved Skrivelse af 2. April 1878 har Ministeriet meddelt stud. med. N. N. Tilladelse til at indstille sig til den forestaaende Lægeexamens 2. Del, uagtet der var forløbet 11 2 Aar, siden han absolverede denne Examens 1ste Del. Fakultetet anbefalede Ansøgningen, fordi han havde været syer i over to Maaneder. — Da 5 af de Kandidater, der havde meldt sig til anden Del af Lægeexamen i Sommeren 1878, skulde møde til militær Tjeneste d. 7 Juni, bevilgede Mini- steriet under 9. April efter Fakultetets Indstilling, at Klinikerne maatte be- gynde i Slutningen af Maj Maaned og at en extraordinær mundtlig Exainen for de paagjældendes Vedkommende afholdtes i de første Dage af Juni May ned. — I tvende Tilfælde, hvor Kandidaterne paa Grund af pludselig Sygdom bleve forhindrede fra at indstille sig til Examen i de 4 sidste Fag, tillod Fakultetet, at de underkastede sig Examen paa 2 senere Dage. 7. Forelæsninger ogExamina under det mathematisk-naturviden- skabelige Fakultet. Ved Skrivelse af 22. Avg. 1878 har Ministeriet efter Andragende bevilget, at der af Universitetets Konto for forskjellige løbende og extraordinære Udgifter f. 1878—79 anvendies et Beløb af 2 Kr. til Anskaffelse *af Vægkort til Brug ved Docent Løfflers geografiske Forelæsninger. 8. Magisterkonferenser. Cand. philos. N. N. blev under Udarbejdelsen af sin store Opgave til Magi- sterkonferens under det filosofiske Fakultet paa Grund af Overanstrængelse angre- 300 Universitetet 1877—1878. bet af en Hjærnesvimmelhed, som gjorde nogle Ugers Hvile nødvendig for ham. Han ansøgte om, at der maatte blive bestemt en ny Opgave for ham, naar hans Helbredstilstand atter tillod ham vedholdende aandeligt Arbejde. Fakultetet tillod dette (April 1878). — En lignende Tilladelse blev af samme Fakultet givet i et kort Tid efter indtruffet Tilfælde (Maj 1878). 9. Andre Examina, der ere knyttede til Universitetet, a. Juridisk Examen for ustuderede. Et Andragende fra en Slesviger om Tilladelse til at indstille sig til juridisk Examen for ustuderede uden forud at have underkastet sig almindelig Forberedel- sesexamen af lavere Grad, blev, uagtet de foreliggende Oplysninger om Ansøgerens Dannelse og Aandsmodenhed vel ikke fuldt svarede til, hvad der sædvanlig kræve- des som Betingelse for Meddelelsen af Dispensationen, i Betragtning af, at han paa Grund af sit danske Sindelag var kommet ud af den faste Stilling, han i Slesvig havde beklædt, anbefalet af Fakultetet under 12. Oktbr. 1877 i Henhold til dets Udtalelser i Skrivelse af 17. Marts 1868*) og derefter under 15. Oktbr. berilget af Ministeriet. — N. N., som agtede at foiberede sig til juridisk Examen for ustuderede, ansøgte om ved den almindelige Forberedelsesexamen af lavere Grad at fritages for Prøve i Mathematik og Geografi, i hvilke Fag han havde aflagt Prøve ved 1. Del af Skolelærerexamen. Ministeriet begjærede herover en Erklæring fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, der i Skrivelse af 8. Novbr. 1877 svarede, at da An- dragendet gik ud paa, at der for Andrageren anordnedes en Tillægsexamen,. ved hvis Bestaaelse han kunde opnaa de Rettigheder, som almindelig Forberedelses- examen af lavere Grad medførte, maatte det i Overensstemmelse med dets Udta- lelse i Skrivelse af 11. Juli s. A. i Slutningen**) anse sig for inkompetent til at udtale sia: om Andragendet. Ministeriet afslog Andragendet under 1'2. Novbr. — N. N. androg om, at de af ham bestaaede Examina ved Gymnasiet i Flensborg maatte træde i Stedet for den almindelige Forberedelsesexamen ved Kjøbenhavns Universitet, saa at han uden at underkaste sig denne kunde indstille sig til juridisk Examen for ustuderede. Fakultetet udtalte i denne Anledning under 15 April 1878, at den nødvendige Betingelse for at indrømme en saadan Fritagelse, som var ansøgt, paa Grundlag af en Prøve, bestaaet i Udlandet, efter Forholdets Natur maatte være, at der forelaa fyldestgjørende Oplysninger om, at denne Prøve fuldstændig kunde stilles i Klasse med den anordnede Forberedelses- examen eller med en Prøve her i Riget, som efter de Regler, der fulgtes, erstat- tede denne. I nærværende Tilfælde havde imidlertid Ansøgeren ingen Oplysninger forelagt, som satte i Stand til at dømme herom. Da derhos de Oplysninger, Fa- kultetet ad anden Vej havde været i Stand til at erholde, gik ud paa. at den Oprykningsprøve, Andrageren havde oestaaet i 1875, saa vidt vidstes, kun kunde stilles i Klasse med den Prøve, der danner Overgangen fra den lærde Skoles nær- værende 2. til 3. Klasse, hvilken Prøve ikke kunde erstatte eller nogen Sinde *) Vil blive omhandlet i de udfyldende Meddelelser for 1864—71. **) Univ. Aarb. 1875-76 S. 61. Akademiske Grader. 301 havde begrundet Fritagelse for Forberedelsesexanien, og da Ansøgeren faa Maa- neder efter denne Examen var afgaaet fra Flensborg Gymnasium, fraraadede Fakul- tetet, at Ansøgningen blev bevilget. Ministeriet afslog Andragendet. b. Examen for Tandlæger. N. N.. der havde bestaaet Middelskolens Afgangsexamen ved Stavanger offent- lige Almueskole, iinsøgte om Tilladelse til at underkaste sig Tandlægeexamen uden forinden at have underkastet sig almindelig Forberedelsesexanien af lavere Grad. Det lægevidenskabelige Fakultet, hvis Erklæring Ministeriet herover begjærede, henstillede Sagen til dettes Afgjørelse, da det ikke havde noget Kjendskab til den omhandlede Prøve. Ministeriet meddelte derefter Tilladelsen ved Skrivelse af 29. Oktbr. 1877. — En lignende Ansøgning blev indgivet af forben værende Landmand N. N., (41 Aar gi.); Fakultetet fraraadede imidlertid at bevilge den. Ministeriet tilskrev derefter under 7. Jan. 1878 Fakultetet, at det, da de af Ansøgeren indsendte Vid- nesbyrd fra forskjellige Mænd ej skjønnedes at kunne træde i Stedet for den fast- satte offentlige Prøve, havde afslaaet Ansøgningen — Fakultetet fraraadede ligeledes at bevilge et Andragende om samme Gjen- stand fra Urmager N. N. i Ringkjøbing. Ministeriet tilskrev imidlertid under 29. Juli s. A. Fakultetet, at det i Betragtning af samtlige foreliggende Omstændig- heder, navnlig det Ansøgeren af Stiftsfysikus Holst meddelte Vidnesbyrd, med Ju- stitsministeriets Ind viigeise havde meddelt ham den ansøgte Tilladelse. — Ved Skrivelse af 22. Avg. s. A. meddelte Ministeriet „efter Omstændig- hederne" Sekondlieutenant ved 3. Drag. Reg. N N. Tilladelse til at underkaste sig Tandlægeexamen uden forud at have bestaaet Forberedelsesexanien af lavere Grad. IV. Akademiske tirader. 1. Om Reglerne for Erhvervelsen af de akademiske Grader. Sagen angaaende cand. phil, Taubers Doktordisputats, jfr. Aarbog for 1876—77 S. 67 ff., gav, som det allerede paa det citerede Sted S. 78 er bemærket, Mini- steriet Anledning til særlig at fremdrage 3 Punkter, som det ønskede nærmere tagne under Overvejelse fra Universitetets Side. Idet nu lier disse Punkter skulle omtales saa vel som de Forhandlinger, der derefter paafulgte, og den Forandring i de gjældende Regler, som blev Følgen, maa der stadig henvises til den Tauberske Sag 1. c.*), som er nærværende Sags Forhistorie. I sin Skrivelse til Konsistorium af 13. April 1877 mindede Ministeriet om, at det blev gjort til Betingelse for cand. phil. Taubers Fritagelse for Magister- konferensen, at Disputatsen blev ledsaget af Theses af saa almindelig videnskabelig Karakter, at det derved blev muligt at prøve Forfatterens saa vel almindelige po- sitive Kundskaber, som Evne til at formulere disse paa en saadan Maade, at Uni- versitetets Berettigelse til i dette Tilfælde at fravige de gjældende Kegler kunde træde fuldstændig klart frem. Den Maade, hvorpaa man saaledes havde ladet det *) Jfr. ogsaa hermed: Aktstykker i Sagen om cand. philos. Taubers Doktordisputats, offentliggjorte af Konsistorium i Henhold til en Forhandling med Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Kjebenhavn 1877.