Afgjørelser af enkelte Tilfælde m. m.
291
de højere Realskoler. Han fremsendte derhos selve det Manuskript, han ønskede
at lade trykke. Konsistorium anbefalede ved Skrivelse af 8. Decbr. Andragendet
paa det varmeste til Ministeriet. En Tilladelse til Offentliggjørelsen af Manu-
skriptet, hvis væsentligste Bestanddele var en Redegjørelse af Ansogeren for
Undervisnings Inspektionen i Anledning af Ankepunkterne i hin Artikel samt Under-
visnings Inspektionens Svar til Ansøgeren, var vel næppe egentlig nødvendig; men
naar den ønskedes, burde den ikke nægtes. Ikke alene var det kun en simpel
Retfærdighed mod Pedel Salilertz, at han blev sat i Stand til offentligt Forsvar
mod et offentligt Angreb, der mere eller mindre direkte berørte hans gode Navn
og Agtelse i Medborgeres Øjne; men dertil kom, at ogsaa Universitetet maatte
ønske Offentliggjørelsen, for at ikke den Forestilling skulde fæste Rod, at der
ved Pedelstillingen skulde klæbe et eller andet, som skulde hindre en ærekjær
Mand i at beklæde den, eller at Konsistoriums Valg til en af Pladserne skulde
være faldet paa en Mand, der ikke mod fuldstændigste Føje nød og havde Krav
paa at nyde Medborgeres udelte Agtelse.
Ministeriet meddelte derefter den ansøgte Tilladelse under 20. s. M.
—	Efter Andragende fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet be-
vilgede Konsistorium under 10. Jan. 1878, at der til Udarbejdelsen af et alfa-
betisk Register til Fakultetets Diarium stilledes et Beløb af indtil '200 Kr. til
dets Raadighed Udgiften afholdtes med Ministeriets Billigelse af 9. Apr. s. A.
af Universitetets Konto for extraordinære Udgifter for 1877—78.
—	I Henhold til et Andragende fra Aarbogens Udgiver om, at det hidtil
for Udgivelsen bevilgede Honorar 600 Kr. for hvert Hæfte, der maatte anses for
aldeles utilstrækkeligt i Forhold til det dermed forbundne Aibejde, maatte forhøjes
med 400 Kr., hat Ministeriet, efter at Konsistorium havde anbefalet dette An
dragende, optaget det fornødne i saa Henseende paa Finanslovforslaget for 1878
— 79. Bevillingen er derefter givet ved Finansloven.
II. Det akademiske Lærersamfiuid samt Censorerne ved Universitetets
Examina.
Dr. phil. Th. Sundby ansøgte i Marts 1873 om en extraordinær Docentpost
ved Universitetet i romansk Filologi, navnlig i Italiensk og Fransk. Det filosofiske
Fakultet anbefalede ham til at ansættes paa 3 eller 5 Aar, hvortil ogsaa Konsi-
storium sluttede sig. Da der imidlertid ikke hertil var de fornødne Pengemidler,
kunde en saadan Ansættelse ej udvirkes for ham. Efter en fornyet Ansøgning
optog Ministeriet paa Finanslovforslaget for 1876—77 (Universitetets Udgiftspost
7 a) et Honorarbeløb af 1200 Kr. som Vederlag for Dr. Sundbys Forelæsninger
i den angivne Retning, foreløbig for 3 Aar; men Forslaget vedtoges ikke. Han
ansøgte derfor i 1877 om Tilladelse til at holde Forelæsninger ved Universitetet
i de romanske Sprog og deres l iteratur mod et Honorar af den ledige Professor-
plads i Æsthetik. Ministeriet begjærede herover det filosofiske Fakultets og Kon-
sistoriums Erklæring.
Det filosofiske Fakultet fraraadede (17. Septbr.) bestemt, at den æsthetiske
Professorposts Gage anvendtes i fremmede Øjemed, hvorimod det anbefalede, at
Dr. Sundby ansattes midlertidig, f. Ex. i fem Aar, til at holde Forelæsninger over
de romanske Sprog og deres Literatur. Konsistorium erklærede sig i Skrivelse af
292
Universitotet 1877—1878.
2. Oktbr. enigt med Fakultetet i begge disse Punkter, og bemærkede særlig med
Hensyn til det første Punkt følgende:
Medens Konsistorium var af den Mening, at der var fuld Føje i Dr. Sundbys
Kvalifikationer og det paagjældende Fags videnskabelige Betydning til at overdrage
ham det Hverv at holde Forelæsninger over romanske Sprog o^ deres Literatur,
kunde det aldeles ikke gaa ind paa den Betragtning, som syntes at træde frem i
hans Andragende, at et saadant Hverv kunde betragtes som faldende ind under
det æsthetiske Professorats Omtaade. Der var ingen videre Forbindelse mellem
hin sprogvidenskabelige Docentvirksornhed og Professoratet i Æsthetik end den
fjærne og temmelig tilfældige Berøring, hvortil meget ofte forskjellige Udgangs-
punkter kunde føre, og hvortil der let kunde paavises Analogier fra andre Pro-
fessorater, hvis væsentlige Forskjelliglied ingen det for faldt paa at betvivle. For-
holdt Sagen sig anderledes, vilde Dr. Sundbys Andragende fremkalde adskillige
Spørgsmaal, som først maatte tages under Overvejelse, men som hans Beskikkelse
under denne Forudsætning vilde præjudicere. Konsistorium mindede om, at det i
Skrivelse af 15. Novbr. 1875 i Overensstemmelse med det filosofiske Fakultets
Flertal havde udtalt sig for, at det var betimeligt og rigtigt at søge det æsthe-
tiske Professorat besat, og at der til dette Øjemed burde aabnes en Konkurrence
om Pladsen. Ministeriet havde derimod i Skrivelse af 25. Decbr. s. A. udtalt, at
det ikke fandt det ligtigt i Øjeblikket al, foietage Skridt til Besættelsen af det
nævnte Professorat, men at denne Sag forelobig maatte staa hen*). Skulde der
være Tale om at forlade dette Standpunkt, vilde Spørgsmaalet blive, først, om der
nu skulde tænkes paa en definitiv Besættelse af det æsthetiske Professorat, og
dernæst, hvis dette besvaredes benægtende, om der maatte være Grund til at søge
det eller nogen under det faldende Opgave — og da hvilken — midlertidig vare-
taget. Det behøvede ikke nærmere at forklares, at der ved disse Overvejelser
maatte fremtræde Krav fra andre og væsentligere Sider af Æsthetiken end de af
Dr. Sundby fremhævede, og derfor ogsaa blive Spørgsmaal om Hensyn til andre Kvali-
fikationer end dem, der begrundede haus Adkomst ti) en Lærerplads vod Universitetet.
Konsistorium kunde derfor ikke være i Tvivl om, at det filosofiske Fakultet med
fuldkommen Føje gik ud fra den Forudsætning, at de Forelæsninger over romanske
Sprog og Literaturer, som Dr. Sundby ønskede at faa overdraget, som saadanne
vare et for det æsthetiske Professorat fremmed Øjemed, og at det ikke ved hans
eventuelle Beskikkelse kunde være Tanken at erstatte, ganske eller delvis, en fast
Professor i denne Plads.
Men maatte saaledes det være Udgangspunktet, at Anvendelsen af en Del af
det æsthetiske Professorats Gage paa den omspurgte Maade vilde være dens An-
vendelse til et samme uvedkommende Øjemed, kunde Konsistorium ikke andet end
atter ved denne Lejlighed med al Styrke gjøre de Betragtninger gjældende, som
det i den oven for berørte Skrivelse af 15. Novbr. 187 5 fremsatte i Anledning af
den Tanke at benytte det æsthetiske Professorats Gage til Lønning af Docenter i
andre Fag, særlig til Lønning af en Professor i Mathematik, nemlig at en saadan
Anvendelse af den til et normeret Professorat henlagte Løn til Lærere i ganske
andre Fag var i Strid med Lovgivningen, og at det derfor laa uden for Admini-
*) Denne Sag vil blive behandlet i et senere Hæfte.
Det akademiske Lærersamfund.	293
strationens Kompetence at træffe en saadan Bestemmelse. Konsistorium fandt nu
som den Gang en Hindring baade i Lønningsloven af 25. Marts 1871 § 3, der
ikke fastsatte Løn for 39 Professorer ganske i Almindelighed, men for de norme-
rede 39 Professorater og derved gav en nærmere Bestemmelse, som ikke kuude
være betydningsløs; dernæst i selve Normalreglementet, hvis Indhold i sine væ-
sentlige Bestanddele havde Karakteren af en egentlig Lov. Nægtede man det
sidste, mistede Universitetets Virksomhed fra den allervæsentligste Side ethvert
fast, lovordnet Grundlag, < g Døren aabnedes for Muligheden af de mest vidt gaaende
Forandringer i dets Læreplan ad administrativ Vej. Ethvert Forsøg paa at sætte
en Grænse, vilde vise sig illusorisk. Konsistorium kuude derfor heller ikke paa
nogen Maade tiltræde den Opfattelse, hvortil Ministeriet i Skrivelse af 23. Decbr.
1875 syntes at helde, at Spørgsmaal om de normerede Professoraters Opretholdelse
eller Nedlæggelse skulde høre til Universitetsordningens Details. Det var Spørgs-
maal, som netop angik Grundplanen af Universitetets Organisation som Lærean-
stalt. At de anførte Betragtninger ikke blot rammede definitive Foranstaltninger
paa dette Omraade, men ogsaa midlertidige, var af sig selv indlysende. Dette var
Gradforskjelligheder, Sagens Væsen blev det samme.
Konsistorium fraraadede deifor indstændig at bryde med den Grundsætning,
at den til et normeret Professorat henlagte Lønning ikke kunde benyttes til frem-
mede Øjemed, og fraraadede saaledes i nærværende Tilfælde, at der ved Benyttel-
sen af det æsthetiske Professorats Gage skaffedes Midler til at honorere Dr.
Sundby f>r sprogvidenskabelige Forelæsninger, der ej vedkom hint Professorat,
hvorimod det udtalte Ønsket om, at der paa anden Maade maatte skaffes Midler til
at yde ham Vederlag for den Virksomhed som midlertidig Docent i de romanske
Sprog og Literaturer, hvortil det i og for sig varmt anbefalede ham.
Paa Finanslovforslaget f. 1878—79 optog Ministeriet paa Universitetets Ud-
giftspost 7 a. et Beløb af 2000 Kr. for dermed at vederlægge de nævnte Forelæs-
ninger, og efter at dette Belob var blevet bevilget, blev det ved kgl Resolution af
2. April 1878 bifaldet, at det overdroges Dr. phil. Th. Sundby for et Tidsrum af
5 Aar fra 1. s. M. at regne at holde Forelæsninger ved Universitetet over de
romanske Sprog og deres Literaturer, navnlig i Fransk, Italiensk og Spansk, saa-
ledes at der herfor tillagdes ham et Honorar af 2000 Kr. aarlig af Universitetets
Udgiftspost 7 a.
— Gehejmekonf. A. W. Scheel tilstillede under 27. Novbr. 1877 Ministeriet et
af ham udfærdiget Gavebrev paa 1000 Kr. til et Legat til Fordel for Professo-
rernes Enkekasse ved Kjøbenhavns Universitet, idet han androg om, at det maatte
blive forsynet med kgl. Stadfæstelse. Da Legatet ønskedes inddraget under Uni-
versitetets Bestyrelse, og dets Rente skulde træde i Stedet for det Bidrag, Giveren
vilde have at svare som Interessent i Enkekassen, begjærede Ministeriet en Udta-
lelse over Sagen fra Konsistorium, der erklærede intet at have at erindre mod
Gavebrevets Bestemmelser, ligesom det særlig meddelte sit Samtykke til den nævnte
Bestemmelse. Gavebrevet forsynedes derefter under 18. Decbr. ad mandatum med
kgl. Stadfæstelse, hvorefter Konsistorium ved Skrivelse 12. Jan. 1878 udtalte sin
Tak til Giveren. Gavebrevet lyder saaledes:
Gavebrev.
Undertegnede Anton Wilhelm Scheel, Gehejmekonfereusraad og Kammer heri e,
gjør vitterligt; Af Interesse for Professorernes Enkekasse, som jeg i" sin Tid har
294
Universitetet 1877 —1878.
bestyret, medens jeg var Professor, er jeg, efter at være i Aaret 1846 afgaaet
fra Lærerposten ved Universitetet, vedblevet at være Interessent i Kassen, og det
endog efter den Tid, at en Enke efter mig, om jeg efterlod en saadan, vilde være
udelukket fra Pension af Kassen. Den Indtægt, som Enkekassen saaledes har
haft, maatte imidlertid efter min Alder snart falde bort ved min Død, og jeg har
derfor været betænkt paa at sikre Enkekassen en varigere Indtægt. I saadant
øjemed opretter jeg herved til Fo' del for Professorernes Enkekasse ved Kjøben-
havns Universitet et Legat paa 1000 Kr., skriver et Tusinde Kroner i danske
Statsobligationer. For dette Legat skulle gjælde følgende Bestemmelser, paa hvilke
jeg forventer kongelig Stadfæstelse.
1.	Legatet skal benævnes Gehejmeraad A. W. Scheels Legat til Fordel for Pro-
fessorernes Enkekasse og bestyres som en særegen Formue af Universitets-
kvæsturen.
2.	Legatets Grundfond bestaar i 1000 Kroner i danske Statsobligationer til 4
Procent aarlig Rente. Obligationsbeløbet optages i Indskrivningsbøgerne for
uopsigelig Statsgjæld. Indskrivningsbeviset bevares i Universitetskvæsturen.
3.	Af Renten afholdes forlods de Omkostninger, som maatte være forbundne med
Bestyrelsen. Den øvrige Rente udbetales til Professorernes Enkekasse for at
tjene til Fremme af Enkekassens Øjemed. Saa længe jeg lever, træder denne
Rente i Stedet for det Bidrag, jeg vilde have at svare som Interessent i
Enkekassen.
4.	Skulde Enkekassens Virksomhed nogen Sinde ophøre, da foreslaar Konsistorium
ved Universitetet til kgl. Stadfæstelse, hvorledes Legatets Rente fremdeles kan
komme Enker efter Universitetslærere til gode.
5.	For Legatet aflægges Regnskab efter de almindelige for Universitetskvæsturen
gjældende Hegler.
Kjøbenhavn, d. 27. Novbr. 1877.
A. W. Scheel.
— I et af det juridiske Fakultet med de ved de juridiske Examina beskikkede
faste Censorer d. 27. April 1878 afholdt Møde vedtoges det, at man for Frem-
tiden ikke vilde meddele nogen Oplysning til Kandidaterne om deres Afhandlingers
Beskaffenhed, førend den fælles Censur var afholdt. Dekanus tilskrev herefter No-
tarius facultatis om til de reglementariske Bestemmelser, der oplæses ved de
skriftlige juridiske Examina, at føje en Klausul angaaende denne Vedtægt.
III. Forelæsninger, øvelser og Examina.
1. Bestemmelser, vedrørende alle eller flere Forelæsninger.
Om Avtografering af Forelæsninger.
Ministeriet begjærede under 26. Sept. 1877, da det var kommet til Kund-
skab om, at Avtografering af Forelæsninger i stor Udstrækning benyttedes ved
den polytekniske Læreanstalt som nyttig og for de studerende Tid sparende, af
Konsistorium Oplysning, om og i hvilken Udstrækning Avtografering af Forelæs-
ninger benyttedes vei Universitetet. Konsistorium paalagde i denne Anledning
Fakulteterne at udtale sig herom.
Det theologiske Fakultet erklærede (9. Oktbr.), at Avtografering hidtil
ikke var blevet anvendt, ligesom det ogsaa bestemt fraraadede dens Indførelse