292
Universitetet 1875- 1876.
Tredje .A-fsnit.
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
En Del Brændehandlere androg i Begyndelsen af 1865 om, at en efter Inden-
rigsministeriets Foranledning fra Generaltolddirektoratet kort Tid i Forvejen ud-
gaaet Ordre, hvorefter den befalede Afgift af Brænde, som indføres søværts til
Kjøbenhavn *), ogsaa skal opkræves af Brænde, der losses paa Stadens Grund, men
uden for Toldbodbommen, maatte foranlediges tilbagebetalt. Efter Foranledning af
Kjøbenhavns Magistrat udtalte Konsistorium og det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet sig om Sagen af Hensyn til den Interesse, Universitetet havde i Besva-
relsen af dette Spørgsmaal. Da det af Fakultetets Betænkning fremgik, at Spørgs-
maalet om Berettigelsen til at kræve den omhandlede Afgift af Brænde, der udlos-
ses paa Stadens udenbys Grund, var meget tvivlsomt, fandt Konsistorium, at der
var al Grund til ikke at give Slip paa den omhandlede Indtægt uden først at
forsøge en Proces herom, og meddelte Magistraten dette ved Skrivelse af 15. Decbr.
1865. Der blev derefter i Februar 1866 anlagt Sag mod Magistraten og Konsi-
storium som Patron for Frue Kirke af Brændehandler C. Hansen, idet denne for-
mente, at der med Urette var afkrævet ham 328 Rd. 3 Mk. i Brændeafgift i Hen-
hold til Reskr. 9. Juni 1819 § 2 af det af ham ved Kalkbrænderierne paa Kastels-
vejen udskibede Brænde.
Spørgsmaalet om, i hvilket Forhold en eventuel Tilbagebetaling skulde falde
Kirken til Last, holdtes uden for Sagen, idet Konsistorium og Magistraten vare
enige i den Forudsætning, at der efter den ved Reskr. 2. Decbr. 1840 og 24. Aug.
1846 trufne Ordning af Retsforholdet mellem Frue Kirke og Kommunen med Hen-
syn til Brændeafgiften **) ordentligvis ikke kunde være Tale om nogen Tilbagebe-
taling for Kirkens Vedkommende, med mindre Brændeafgiftens hele Beløb i et
Finantsaar maatte overstige 12000 Rd. Da Kirkens extraordinære Bygningsfond i
saa Fald oppebar Halvdelen af Overskuddet, var det en Selvfølge, at Kirken i
Tilfælde af Tilbagebetalinger maatte deltage i disse halvt med Kommunen for be-
meldte Halvdel. Kun i det næppe let mødende Tilfælde, at Brændeafgiftens hele
Beløb i et Finantsaar ved Tilbagetalinger skulde blive bragt ned under 4000 Rd.,
*) Lindes Medd. 1857 -63 S. 735.
**) Lindes Medd. 1849 -56 S. 1091-93.
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
293
vilde Kirken komme til at tilbagegive noget af de 2000 Rd., som dens extra-
ordinære Bygningsfond forlods udtog af Rrændeafgiftens halve Beløb.
Ved den af Landsover- samt Hof- og Stadsretten under 14. Jan. 1867 afsagte
Dom*) tabte Magistraten og Konsistorium Sagen og dømtes til .,En for Begge og
Begge for En til Citanten, Brændehandler C. Hansen at tilbagebetale de paastævnte
328 Rd. 3 Mk. med Renter deraf 5 pCt. aarlig fra den 29. Jan. 1860 indtil Be-
taling sker." Sagen blev derefter appelleret til Højesteret, men ved dennes Dom
af 20. Jan. 1869**) blev Landsover- samt Hof- og St.adsrettens Dom stadfæstet.
Som Følge heraf blev samtlige Beløb, der vare erlagte i Afgift af Brænde, som
var losset paa Statens Grund uden for Toldbodbommen i Tidsrummet fra den 1.
Decbr. 1864 og indtil Afgjørelsen var sket, tilbagebetalt efter Opgjørelse mellem
Kommunen og Kirken. Ved Skrivelse af 2. Febr. 1869 har Generaldirektoratet
for Skattevæsenet tilkjendegivet Overtoldinspektoratet for Kjøbenhavn, at Brænde-
afgiften herefter ikke bliver at opkræve af Brænde, som losses paa Stadens Grund
uden for Toldbodbommen, uanset, at Klareringen i øvrigt sker ved Toldboden.
Kort Tid efter blev der af en Del Brændehandlere og Skippere af Kjøbenhavn
indgivet et Andragende om, at den ved Reskr. 9. Juni 1819 indførte Brændeafgift,
som endnu opkrævedes af Brænde, der søværts indførtes til Kjøbenhavn, naar dette
blev losset inden for Toldbodbommen, maatte blive ophævet. Efter at der i denne
Anledning havde været indledet Brevvexling mellem Kjøbenhavns Magistrat, Konsi-
storium, Indenrigsministeriet og Kirke- og Undervisningsministeriet, blev det efter
Forslag fra de tvende først nævnte Autoriteter ved kgl. Resol. af 20. Novbr. 1869
resolveret, at den nævnte Afgift maatte bortfalde fra 1. Jan. 1870 at regne.
Endelig kan det mærkes, at der af Brændehandler R. Johansen, der i Hen-
hold til den oven nævnte Højesteretsdom af 20. Jan. 1869 havde erholdt tilbage-
betalt den ham afkrævede Afgift af Brænde, der af ham var losset uden for Told-
bodbommen, i Sommeren 1872 blev anlagt Sag mod Konsistorium og Kjøbenhavns
Magistrat til Betaling dels af Renter af det ham udbetalte Beløb, dels af nogle
Erstatningsfordringer, han mente at have mod de nævnte Autoriteter. Disse blev
imidlertid saa vel ved Landsover- samt Hof- og Stadsrettens Dom f) som ved
Højesterets Dom tf) frikjendte.
— Til Opførelse af et Ligkapel paa Hvidovre Kirkegaard androg Søgneraadet
i Decbr. 1872 paa, at Universitetet som Kirkeejer vilde yde et Bidrag, der ud-
gjorde omtrent Halvdelen af Udgiften, der var anslaaet til 1889 Rd. 5 Mk. Frue
Kirkes akademiske Værge, Professor Clausen, bemærkede i denne Anledning ved
under 11. Jan. 1873 at tilstille Konsistorium Andragendet, at et Bidrag med den
angivne Bestemmelse i Henhold til den hidtil fulgte Praxis vilde blive at ydo un-
der Form af et Laan fra Frue Kirke, og henviste i saa Henseende til, at der i
Henhold til Ministeriets Skrivelser af 2den Juni og 7. Decbr. 1854 til Udvidelse
al Kirkegaarden i Hvidovre og til Indhegning af samme med en Ringmur var be-
vilget et rentefrit Laan af 2017 Rd., at afdrage af Kirkens eventuelle Overskudftf).
*) Ugeskr. f. Retsv. 1867 S. 106.
*) Ugeskr. f. Retsv. 1869 S. 170 og Højesteretst. 1868 — 69 S. 550.
t) Ugeskr. f. Retsv. 1873 S. 1095-96.
ft) Ugeskr. f. Retsv. 1876 S. 294 lf. og Hejesteretst. 1875-76 S. 482.
t+f) Lindes Medd. 1849-56 S. 1086.
Universitetet 1875—1876.
Dette Laan var efterhaanden afbetalt paa et Restbeløb nær af 170 Rd., som for-
mentlig vilde kunne udbetales af Regnskabsaarets Overskud. Hvidovre Kirkes
økonomiske Tilstand var derefter en saadan, at der kun vilde blive Tale om et
Laan mod Forrentning.
Over dette Andragende begjærede Konsistorium en Erklæring fra Universi-
tetets Kvæstor, og modtog denne under 2*.). Jan. 1873, Kvæstor bemærkede heri,
at Opførelsen af Ligkapeller ikke paahvilede Kirkerne, hvorfor de ogsaa kun yderst
sjældent fandtes ved Landsbykirkerne, og vistnok intetsteds af den Størrelse, at
de tillige kunde rumme Følget og være indrettede paa, at Ligtalen holdtes der.
Et nogle Aar tilbage indgivet Andragende om, at Domænerne som da værende
Ejer af Frederiksberg Kirke vilde bekoste en saadan Bygning, blev derfor ogsaa
afslaaet. Derimod var der i Kjøbenhavns nærmeste Omegn Tid efter anden opført
enkelte mindre saa kaldte Kapeller; men disse vare kun bestemte til, at de af
Sognets Beboere, som ikke i Hjemmet liavde Flåds til deres Døde, ligesom ogsaa
Ligene af Selvmordere og af fremmede Forulykkede kunde hensættes der, indtil
Begravelsen foregik. En saadan mindre Bygning, som vel kunde opføres tor om-
trent Halvdelen af den til det her omhandlede store Kapel paaregnede Udgift,
syntes ogsaa at være tilstrækkelig til Øjemedet, naar Kirken, saaledes som i
Hvidovre, laa lige op til Lighuset. Var der derfor Spørgsmaal om at bygge et
saadant, burde Kirken formentlig i ethvert Tilfælde yde et Bidrag, fordi et virke-
ligt Savn derved blev afhjulpet, nemlig med Hensyn til den stadig tiltagende
Folkemængde i Valdby. Skulde imidlertid Sogneraadet, uanset den langt større
Udgift, som Sognet vilde komme til at udrede, fremdeles ønske at faa Ka-
pellet efter den forelagte Tegning, burde Opførelsen i alt Fald udsættes, indtil
Murstenene atter kunde kjøbes til almindelig Pris, hvorved kunde spares c. 150
Rd. Udgiften vilde da bringes ned til 1730 Rd. 5 Mk., eller med et rundt Tal
1750 Rd. Hvad Tilskuddet angik, udtalte han, at det højeste Bidrag, Hvidovre
Kirke kunde paatage sig at yde, maatte, ligesom Universitetets Bidrag til Opførel-
sen af den nye Kirke i Sundbyerne paa Amager, være Va af Udgiften, hvad enten
man nu valgte et almindeligt Lighus eller det paatænkte større Kapel, og tilsagn
om et saadant Beløb kunde endda kun gives under Betingelse at. at Ministeriet
meddelte Samtykke til, at de hertil fornødne Midler tilvejebragtes ved et 4 " o
Rente bærende Laan af Frue Kirke, med aarlig Afbetaling af Kirkens eventuelle
Overskud. Sognet maatte derhos selv bekoste Bygningens fremtidige "\ ed lige-
holdelse, saa at ingen Byrde i denne Henseende kom til at paahvile Kirken. Der-
som Sogneraadet ønskede Bygningen opført paa Kirkegaarden, maatte der af denne
afgives den fornødne Byggeplads, der vilde udgjøre c. 130 □ Al., naar et større
Kapel skulde opføres. Skulde Sogneraadet derimod ønske, at Bygningen til større
Bekvemmelighed ved Begravelserne kom til at ligge paa en eller anden Plads,
som umiddelbart grænsede op til Kirkegaarden, gjorde han opmærksom paa, at
den hertil fornødne Jord i Henhold til Frd. 23. Apr. 1845 næppe kunde expro-
prieres, men maatte søges erhvervet ved privat Overenskomst og med Samtykke
af mulige Prioritetshavere.
Denne Erklæring tilstillede Konsistorium Hvidovre Sogneraad med Skrivelse
af 17. Febr. Konsistorium bemærkede, at det vel ikke vilde være utilbøjeligt til
at gaa ind paa, at Kirken ydede et Bidrag til det omspurgte Øjemed, under Borud-
sætning af, at Ministeriet meddelte Samtykke til, at Midlerne hertil tilvejebragtes
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
295
ved et Laan af Frue Kirke, og at Sognet selv bekostede Bygningens fremtidige
Vedligeholdelse; men det fastholdt med Kvæstor, at det højeste Bidrag, Kirken
kunde paatage sig at yde, vilde være en Tred jedel af Udgiften. Konsistorium hen-
stillede derhos, om ikke et saadant mindre Kapel eller Lighus, som af Kvæstor
omtalt, maatte være tilstrækkeligt til øjemedet og begjærede endelig Sogneraadets
Erklæring angaaende Spørgsmaalet om Byggepladsen. Under 31. Juli meddelte
Sogneraadet derefter, at det vedblivende indtrængende maatte ønske, at der paa
Kirkegaarden opførtes et Kapel, som det foreslaaede, og at det, selv om der af
Kirkens Midler kun kunde ydes et Tilskud af 580—600 Rd., under Forudsætning
af, at dette ikke oversteg Tredjedelen af Sognets Totaludgift ved Kapellets Op-
førelse efter det fremlagte Overslag, var villigt til at tilskyde det Beløb, der i
øvrigt behøvedes, samt at det var en Selvfølge, at de Bestemmelser, der i Kvæ-
stors Skrivelse nævntes med Hensyn til Grunden, i et og alt vilde blive fulgte,
ligesom at Sognet alene overtog den fremtidige Vedligeholdelse. Det androg der-
for paa at erholde Tilsagn om et Bidrag af indtil 600 Ed.
Efter at Konsistorium i Overensstemmelse hermed ved Skrivelse af S. Sept.
havde gjort Indstilling til Ministeriet, meddelte dette under 25. Oktbr. 1873 sit
Samtykke til, at Hvidovre Kirke til Opførelsen af et Ligkapel paa Hvidovre Kirke-
gaard tilskjød et Bidrag af indtil Vs af Udgifterne, dog ej over 600 Rd., og at
de dertil fornødne Midler tilvejebragtes ved et 4 % Rente bærende Laan af Frue
Kirke, mod aarlig Afbetaling af Kirkens eventuelle Overskud, alt under den Be-
tingelse, at Sognet selv bekostede Bygningens fremtidige Vedligeholdelse, saa at
ingen Byrder i denne Henseende kom til at paahvile Kirken.
I Sommeren 1875 fuldførtes Ligkapellet, og efter at Regnskabet over Ud-
gifterne i denne Anledning var afsluttet, viste Totalbeløbet sig at udgjøre 3030 Kr.
60 0.*). Tredjedelen heraf lOJOKr. 20 0. blev da paa den oven angivne Maade
udredet af Frue Kirke som Laan.
— Da den saakaldte „Søndagsklokke" i Frue Taarn havde lidt ved Ring-
ningen, saa at der endog var gaaet Hul i den oppe ved Kneblen, og der kunde være
Fare ved at benytte den længere, blev der, efter Indstilling fra Kirkeinspektionen,
afsluttet Kontrakt med Jernstøber Anker Heegaard om en Omstøbning af Klokken.
I Følge denne Kontrakt skulde Klokken faa omtrent samme Vægt som den gamle,
der ansloges til at veje c. 5000 Pd.; Betalingen for Nedtagelsen, Omstøbningen
og Ophængningen, og alle dermed forbundne Udgifter, saasom til Arbejdere, Trans-
port, Vejning m. v. fastsattes til 3500 Kr., dog saaledes, at der tillagdes denne
Sum 1 Kr. 50 O. for hvert Pund den nye Klokke mulig maatte blive vægtigere
end den gamle, og omvendt fradroges 91 ø. pr. Pund, saafremc den blev lettere.
Foruden denne Sum skulde der betales 400 Kr. for en Patent-Jærnaxel, med fuld-
stændigt Tilbehør, hvori den nye Klokke skulde ophænges. Endelig skulde den
have nøjagtig den Tone, som Kirkens Organist, Prof. Hartmann, bestemte, og for-
synes med følgende Inskription:
Laudo Deum, plebem voco, congrego cleruni
og paa den anden Side: Støbt 1875. Bygningsinspektøren, Etatsraad Hansen, samt
Docent ved den polytekniske Læreanstalt Borch anmodedes om i Forening med
Prol. Hartmann at føre Tilsyn med Støbningen og bedømme dennes Udfald.
) At Totalbeløbet blev en Del ringere end Overslagssummeu, laa i, at Sognets Be-
boere selv havde præsteret en stor Del Kjersel, navnlig al' Mursten.
296
Universitetet 1875 —1876.
Efter Indstilling fru Kirkeinspektionen og i Henhold til en af Kvæstor
derom afgivet Erklæring har Konsistorium ved Skrivelse af 13. Decbr. 1875 bi-
faldet, at de Frue Kirke og Stiftsprovsten tilkommende aarlige Jordskyldspenge
ved Indbetaling til Kvæsturen maa afløses med det 25dobbelte Beløb af hver Af-
gift, naar ingen Restance af Jordskyldspenge paahviler Ejendommene paa den Tid,
Afløsningen finder Sted, og saaledes, at de indkommende Afløsningssummer efter
de sædvanlige Regler frugtbarg'jøres til Fordel for Kirken eller Stiftsprovstiet, til
hvilken Hensigt de for Kirkens Vedkommende opføres paa denne Konto i Legat-
hovedbogen, og Renten udbetales til den akademiske Værge i Forbindelse med
Kirkens øvrige Renter, og, for saa vidt Stiftsprovstiet angaar, paa en særskilt Konto i
bemeldte Hovedbog, for at Renten kan blive Stiftsprovsten udbetalt. For Frue Kirkes
Vedkommende er derefter denne Afløsning iværksat for 4 Grundejeres Vedkommende.
— Efter Indstilling fra Kirkeinspektionen, anbefalet af Konsistorium, har
Ministeriet under 2. Decbr. 1875 bifaldet, at Betalingen til to Drenge for Om-
bæring af Tavlerne til Fredags- og Helligdagstjenesterne samt Besørgelsen af
Psalmesedlerne forhøjes fra 48 Kr. til 96 Kr aarlig, fra I. Juli 1875 at regne.
Ved at meddele Kirkeinspektionen Underretning herom, bemærkede Konsistorium,
at det for Fremtiden vilde være at paalægge disse Drenge under Kantorens Ansvar
at opsætte Psalmenumrene i Kirken.
_ Ved at tilstille Konsistorium et Andragende fra Organist N. N. om Ned-
sættelse af Udgifterne ved en Koncert, han agtede at afholde i Frue Kirke til
Fordel for Diakonissestiftelsen, udtalte Kirkeinspektionen det Ønske, med Hensyn
til fremtidige lignende Andragender at faa fastsat Bestemmelsei, saa vel om Til-
staaelse af Brug af Kirken, som om Godtgjørelse for de Udgifter, der derved vilde
foraarsages Kirkens Kasse. I denne Anledning henledede Konsistorium i først
nævnte Henseende Inspektionens Opmærksomhed paa de Bestemmelser, som findes
i Lov om Brugen af Kirkerne af 25. Marts 1872 §§ 6 og 12 jfr. § 13 med Hen-
syn til Bestemmelsernes Anvendelighed paa Kirkerne i Kjøbenhavn, dels angaaende
Kirkernes Benyttelse til Koncerter o. desl., dels om Betaling af derved medførte
Udgifter, men forelagde i øvrigt ved Skrivelse af 10. Marts 1876 Spørgsmaalet
om Bevilgelsen af det paagjældende Andragende for Ministeriet, eftersom det i
Virkeligheden her drejede sig om en Gave eller et 'lilskud af Kirkens Kasse til
et extraordinært Øjemed. Konsistorium androg derhos, næst at anbefale Andragen-
det, paa at erholde en almindelig Afgjørelse af, om overhovedet, under hvilke Be-
tingelser og ved hvem slige Fritagelser for Fremtiden skulde meddeles, idet det
til nærmere Oplysning bemærkede, at Udgiften til fuld Belysning og Opvarmning
i alt udgjorde 69 Kr. for hver Gang. Konsistorium henstillede end videre, om
der, for det Tilfælde, at der ikke maatte findes Grund til ubetinget at nægte slige
Fritagelser, mulig kunde være Anledning til, maaske under visse nærmere Betin-
gelser, at overlade Afgjørelsen til Konsistorium som Patronat eller til Kirkeinspek-
tionen. Ved Skrivelse af 20. Marts bevilgede Ministeriet Andragendet, og efter
at det om selve det almindelige Spørgsmaal havde brevvexlet med Kjøbenhavns
Magistrat som Patronat for fire af de kjøbenhavnske Sognekirker, bifaldt det un-
der 4. Juli, at det overlades tit Patronatet, efter Indstilling fra Kirkeinspektionen
at meddele Fritagelse for at godtgjøre Kirken Udgifterne ved Kirkens gratis Be-
nyttelse til Koncerter o. desl. i de ganske enkelte Tilfælde, hvor der undtagelses-
vis i Betragtning af øjemedet maatte findes Anledning dertil.
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
297
—	I Anledning af en til Ministeriet indgivet Klage over visse Foranstalt-
ninger, der fra Frue Kirkegaards Bestyrelses Side vare trufne med Hensyn til et
Gravsted paa Frue Sogns Kirkegaard, har Ministeriet under 11. Marts 1876 ud-
talt, at vedkommende Kirkegaardsbestyrelse maa være berettiget til at paase, at
de i privat Eje værende Gravsteder findes i en saadan Stand, at de ikke tjene til
Vansir for Kirkegaarden eller til Skade for andre Gravsteder, og i fornodent Fald
træffe de nødvendige Skridt til Tilvejebringelsen af den i denne Henseende pas-
sende Orden.
—	Efter Indstilling fra Kirkeinspektionen har Konsistorium ved Skrivelse af
13. Decbr. 1875 bifaldet, at Pastor EvaHsens Skriftestol i Frue Kirke for Kirkens
Regning blev opvarmet hver Mandag og Torsdag Formiddag til Konfirmations-
forberedelse, saaledes at Pastor Evaldsen selv betalte Fyrbøderen og Rengjørings-
konen.
—	Ved Skrivelse af 24. Marts 1876 til Direktionen for Thorvaldsens Mu-
seum har Konsistorium meddelt Tilladelse til, at der til Brug for en Arkitekt i
Breslau toges en Form over den Model til Thorvaldsens Statue af Johannes
Døberen, der er benyttet til Cdhugning i Marmor til Frue Kirkes Fronton, dog
saaledes, at Modellen efter Benyttelsen atter afleveres i uskadt Stand.
—	Tvende nye Legater ere tilkomne:
Afdøde Partikulier L. C. Bolting skjænkede ved Testamente en Sum af
1000 Kr. kontant til Kirken, mod at denne forpligtede sig til' at vedligeholde
Testators og Hustrus Gravsted paa Frue Sogns Kirkegaard litr. O, venstre Side
Nr. 62, indtil Skjødet udløber den 1. Sept. 1969. Konsistorium samtykkede un-
der 17. Sept. 1875 i Modtagelsen af Gaven, dog saaledes, at Vedligeholdelses-
pligten først tog sin Begyndelse, naar Kapitalen var blevet indbetalt og Renten
tilfaldt Kirken.
Ligeledes samtykkede Konsistorium under 23. Sept. 1875 i at modtage en
Kirken ved afgangne Frøken C. A. Michelsens Testamente skjænket Sum af 200
Kr. kontant, mod at Kirken overtog Vedligeholdelsen af hendes Gravsted, litr. D
Nr. 18, paa Frue Sogns Kirkegaard, i dets nu værende Stand, for det Tidsrum,
for hvilket Gravstedet var kjøbt, nemlig for de bagest liggende 2 x 4 Q Al. til
1954 og for de forreste 4 x 4 □ Al. til 1965.
—	Ved Skrivelse til Kirkeinspektionen af 18 Maj 1876 har Konsistorium
bevilget, at der af Kirkens Midler maatte anvendes 100 Kr. til en Istandsættelse
og Afpudsning af det afgangne Justitsraadinde Udbye tilskjødede Gravsted paa
Frue Assistentskirkegaard med tilhørende Monument. Kirken har i 1821 overtaget
Vedligeholdelsen af dette Gravsted, men der paahviler den ikke nogen retlig Ved-
ligeholdelsespligt med Hensyn til Monumentet. Af Hensyn til, at den Kirken til
Gravstedets Vedligeholdelse skjænkede Kapital er saa stor (2000 Kr.), er der
imidleitid i 1846 anvendt 100 Kr. og i 1861 ligeledes 50 Kr. i dette Øjemed.
—	Graver ved Assistenskirkegaarden J. H. Streibig afgik den 20. Juni 1876
ved Døden. Under 13. Juli konstituerede Konsistorium Fuldmægtig Hallager til
at forestaa den ledige Gravertjeneste, og fraraadede, ved under s. D. at indberette
dette til Ministeriet, at Pladsen for Tiden endelig besættes, af Hensyn til den
nær forestaaende Omordning af det hele Begravelsesvæsen. Dette bifaldt Ministeriet
under 19. Juli s. A.
Universitets Aarbog,
38