204
Økonomiske Anliggender 1875—1876.
Andet Afszxit.
Universitetets, Kommunitetets og den polytekniske
Læreanstalts økonomiske Anliggender.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
1. Om en Revision af Universitetets Trykningssatser m. m.
De i den seneste Tid betydelig stegne Udgifter ved Trvkningsarbejde liavde
medført, at Universitetet langt fra var i Stand til at fai saa meget Tryk udført
for de hertil bevilgede Beløb, som der ved disses Fastsættelse var paaregnet. Vel
havde Universitetet en Overenskomst med Universitetsbogtrykker, Kancelliraad
Schultz om Betalingen for Trykningsarbejde, vedkommende Universitetet og Pro-
fessorernes Fritryk*), som evarede til de Forudsætninger, fra hvilke man ved hine
Beløbs Fastsættelse var gaaet ud; men donne Overenskomst havde under de for-
andrede Forhold tabt sin Betydning. Det var en Selvfølge, at Universitetet ikke
kunde faa sit Trykningsarbejde udført saa betydelig under den almindelige Pris,
som hin Taxt forudsatte. Det kunde ikke nytte at hæve Forholdet til den nu
værende Universitetsbogtrykker. Derved vilde intet vindes, men snarere tabes, da
intet andet Officin her i Staden er saa forsynet navnlig med fremmed Skrift, der
jævnlig forefalder ved Universitetets Trykningsarbejder, som den nu værende Uni-
versitetsbogtrykkers Officin, og ethvert andet Trykkeri altsaa maatte sætte sig i Ud-
gifter for at kunne overtage Universitetstrykningen, hvorfor det atter maatte kræve
Skadesløsholdelse. Under disse Forhold ansaa Konsistorium det for uundgaaeligt
at andrage paa en saadan Forhøjelse af de paagjældende Konti paa Universitetets
Budget, som udkrævedes, for at disse ikke i Realiteten skulde være forringede be-
tydelig under det, der oprindelig var paaregnet. Førend det imidlertid besluttede
sig til at indkomme med et saadant Andragende, ansaa Konsistorium det for nød-
vendigt at faa tilvejebragt en ny Overenskomst med Kancelliraad Schultz, der sva-
rede til de virkelige Forhold, hvorved alene et sikkert Udgangspunkt kunde vindes
for den Forøgelse af vedkommende Beløb, hvorpaa det af det nævnte Hensyn
maatte andrage. Konsistorium overdrog derfor to af sine Medlemmer, nemlig
*) Lindes Medd. 1849—56 S. 895—96.
Revision af Universitetets Trykningssatser.
205
Etatsraad Westergaard, Eforus for Professorernes Fritryk, og Referendarius consi-
storii, Prof. Goos, samt Universitetets Kvæstor at tage disse Forhold under Over-
vejelse, og særlig at forhandle med Kancelliraad Schultz om nye Trykningssatser.
Paa denne Komites Foranledning fremkom Kancelliraad Schultz med et efter de
nu værende Arbejdspriser beregnet Tilbud, detailleret efter de forskjellige Tryknings-
arbejder, Universitetet lader udføre, saaledes at en forholdsvis Forhøjelse forbehol-
des, for saa vidt Arbejdslønnen skulde stige, ligesom selvfølgelig en tilsvarende
Nedsættelse skulde finde Sted, dersom Arbejdslønnen sank. Efter Komiteens
Indstilling, i hvilken det bemærkedes, at de tilbudte Trykningssatser maatte anses
for at være den billigste Betaling, der for Tiden kunde være Spørgsmaal om, an-
tog Konsistorium under 7. Juli 1875 dette Tilbud. Den saaledes indtil videre
vedtagne Trykningstaxt meddeles neden for.
Hvad angaar Spørgsmaalet om Forhøjelse af de til Trykningsudgifter bereg-
nede Beløb paa Universitetets Budget, bemærkede Udvalget følgende: Under Ud-
giftspost 5 a „Udgifter ved Konsistorium*' var kun fastsat 800 Kr. til Tryknings-
udgifter, jfr. de trykte Anmærkninger til Finantslovudk"astet for 1851 — 52 Side
29 ad 6 og til Finantslovudkastet for 1852—53 Side 36 ad 6, idet man gik ud
fra, at der paa den Tid kunde faas trykt 662/3 Ark i almindelig Oktavformat for
12 Kr. Arket. Forholdet var imidlertid nu dette, at navnlig Indbydelsesskrifterne
ikke blot vare af et større Format, men ogsaa ikke sjældent indeholdt en vanske-
ligere og kostbarere Sats. Værdien af de 662 s Ark, der i 1852 ansloges til
400 Rd., kunde derfor nu efter 1. Jan. 1875 ikke regnes mindre end c. llOOKr.
Dette svarede til de virkelige Udgifter i de sidste 5 Aar, der for Tryk og Papir
i Gjennemsnit havde udgjort 1327 Kr., hvoraf til Papir var medgaaet omtrent Vs,
altsaa til Trykning alene var udgivet omtrent 1327 Kr. ~ 450 Kr. = 877 Kr.,
hvortil kom 25 % Forhøjelse, i alt 1100 Kr. for Tryk*). Naar man derhos
tog Hensyn til Papirets forhøjede Pris fra 1852 med c. 15 °/o, maatte den hele
Udgift antages at blive henimod 1200 Kr. aarlig. Da Bevillingen for Trykning
alene nu var 800 Kr , maatte der, naar Normalsummen ellers ikke forøgedes med
Hensyn til de øvrige Udgifter, til Udgifterne til Trykning og Papir søges en For-
højelse af 400 Kr. Ved Salget af Forelæsningsfortegnelsen og Blanketter til
testimonium paupertatis indkom vel omtrent 100 Kr om Aaret; men disse toges
ikke til Indtægt paa Kontoen for Konsistoriums Normalsum, men derimod under
*) Den virkelige Udgift i Løbet af de sidste 5 Finantsaar af Konsistoriums Normal-
sum til Sætning og Trykning har været:
i Finantsaaret 1870—71....................................................................1,031 Kr. 97 0.
1871 -72........................................................................1,290 - 95 —
- 1872-73........................................................................1,468 - 54 —
1873	-74........................................................................1,901 - 27 -
1874	-75........................................................................042 - 51 -
6,635 Kr. 24 Q.
Gjennemsnit for 5 Aar er....................................................................1,327 Kr. 05 O.
men naar herfra drages Udgiften til Papir, der efter samme
Gjennemsnit udgjør mellem 7a og 2 Is af hele Belebet eller c..	450 — „ —
bliver til Rest...	877 Kr. 05 ø.
206
Økonomiske Anliggender 1875 - 1876.
Universitetets almindelige Indtægter under Konto 7. Normalsummen var allerade
forinden den betydelige Stigning i Trykningsudgifterne saa knapt afmaalt, at der
maatte søges særlig Bevilling til enhver extr'aordinær Udgift, og naar Indbydelses-
skrifterne i enkelte Aar havde været af større Omfang end sædvanlig, f. Ex. i
Finantsaaret 1873—74, maatte der ved Tillægsbevilling gjøres Udvej til det
manglende. Det var altsaa klart, at det var umuligt at afholde den omhandlede
Merudgift til Trykning, uden at Kontoen blev forhøjet. Hvad Udgiftspost 5 b „Til
Professorernes Fritryk" angik, var den aarlige Bevilling lige fra 1843 600 Kr.
for de 35 Ark, som foruden alt andet Tryk tidligere af Bogtrykkeren havde været
leveret for det af ham oppebaarne corpus i Forbindelse med Forpagtningen af
Almanaken, men som eftergaves ham, da Forpagtningen udløb i 1843. Naar man
gik ud fra Priserne i 1843, da almindeligt Tryk i stort Oktavformat var 7V2 Rd.
for Arket, og for vanskeligere Tryk regnedes til 84/t Rd. (hvorefter de 35 Ark
omskreves til 300 Rd ), maatte i Forhold til den nu værende Pris af 23 Kr. for
samme Format med 500 Expl. det vanskeligere Tryk, som nu i Reglen er det
sædvanlige, sættes til omtrent 26 Kr., saaledes at Prisen for de 35 Ark blev om-
trent 900 Kr. Der vilde derfor kræves en Forogelse af omtrent 300 Kr., for at denne
Konto ikke skulde være forringet i Forhold til, hvad den var i 1843. Papiret hertil
hetaltes af vedkommende Forfattere selv. Komiteen indstillede derfor, at Universi-
tetets Udgiftspost 5 a maatte søges forhøjet med 400 Kr. og 5 b med 300 Kr.
I Skrivelse til Ministeriet af 12 Juli 1875 tiltraadte Konsistorium denne
Indstilling, idet det bemærkede, at det selvfølgelig ogsaa efter, at den paagjældende
Forhøjelse var indrømmet, maatte være Universitetet rnagtpaaliggende at holde de
forskjellige Tryksager inden for de paapegede Grænser, idet Forhøjelsen af de
paagjældende Konti i Virkeligheden kun svarede til Prisernes Stigning. Dette
gjaldt særlig med Hensyn til Programmerne ved Universitetets aarlige Fester, hvor
man som før maatte fastholde de Begrænsninger, som Konsistorium i sin Skrivelse
til Ministeriet af 14. Febr. 1874*) havde antydet. Disse Forhøjelser optog Mini-
steriet paa Finantslovforslaget for 1876—77, saaledes at det i Anmærkningerne
udtrykkelig bemærkedes, at Forhøjelsen kun søgtes til at dække de ved Prisstig-
ningen forøgede Trykningsudgifter, medens Arkantallet forblev det samme som hid-
til, hvorefter de ved Finantsloven bevilgedes. Ved under 30. Marts 1876 at med-
dele Konsistorium Underretning herom, tilføjede Ministeriet, at det fremtidig som
Regel blev at iagttage, at Kontoen til Professorernes Fritryk fortrinsvis an-
vendtes til Trykning af Haandbøger til Brug ved Professorernes Forelæsninger.
Herom har Konsistorium gjort fornøden Meddelelse til alle Fakulteter.
Den under 7. Juli 1875 indtil videre vedtagne Taxt for Trykningsarbejder
meddeles her:
Oplagets Størrelse.
Nr. 1, 2 og 3 (Karaktersedler for den statsviden-
skabelige Examen, den fuldstændig juridiske
Examen og juridisk Examen for ustuderede) Sæt-
ning og Trykning for 100 — 300 Expl..... 9 Kr. 40 0. 200 og 500 Expl.
Trykning af hvert følgende 100 Expl....... 1 — „ —
Papir til 100 Expl..................... 4 — 12 —
*) Univ. Aarb. 1873-75 S. 74.
Revision af Universitetets Trykningssatser.
207
Oplagets Størrelse.
Nr. 4, 5, 6, 7, 8 (Bekjendtgjørelse om Afholdelse af
tlieologisk Embedsexamen, af juridisk Examen
for slesvigske juridiske Kandidater, juridisk Em-
bedsexamen, juridisk Examen for ustuderede og
statsvidenskabolig Examen) Sætning og Tryk-
ning for 100—300 Expl................. 4 Kr. 70 ø. 100 Expl.
Trykning af hvert følgende 100 Expl....... „ — 50 —
Papir til 100 Expl...................... 1 — 75 —
Nr. 9, 10 (Karaktersedler for den udvidede Forbere-
delsesexamen, og Forberedelsesexamen af lavere
Grad) Sætning og Trykning for 100—300 Expl. 4 — „ — 200 og 500 Expl.
hvert følgende 100 Expl................. „ — 50 —
Papir til 100 Expl...................... 1 — 40 —
Nr. 11 (Karaktersedler for Ådgangsexamen) Sætning
og Trykning for 100 — 300 Expl........... 4 — „ — 200 Expl.
hvert følgende 100 Expl................. „ — 50 —
Papir til hvert 100 Expl................. 1 — 14 —
Nr. 12, 13, 14, 15 (Anmeldelse til Lektionskatalog,
Anmeldelse til Dekanus om Forelæsninger, Ka-
raktersedler til filosofisk Prøve og til Forberedel-
sesexamen for Lægestuderende) Sætning og
Trykning for 100—300 Expl.............. 4 — „ — 200, 300, 500,
hvert følgende 100 Expl................. „ — 50 — 300 Expl.
Papir til 100 Expl...................... n — 78 —
Nr. 16 (Bekjendtgjørelse om Gebyr for juridisk Examen
for ustuderede) Sætning og Trykning for 100
— 300 Expl............................ 4 — „ — 100 Expl.
hvert følgende 100 Expl................. „ — 50 —
Papir til 100 Expl...................... „ — 88 —
Nr. 17 (Testimonium publicum) Sætning og Tryk-
ning for 100-300 Expl................. 16 — „ — 500 Expl.
hvert følgende 100 Expl................ 1 _ „ _
Papir til hvert 100 Expl................ 3 — 70 —
Nr. 18 (Karakterbevis for filologisk Examen) Sætning
og Trykning for 100—300 Expl........12 — „ — 100 Expl.
hvert følgende 100 Expl................. 1 — ,, —
Papir til hvert 100 Expl........... .... 4 — 12 —
Nr. 19 (Bevis for Deltagelse i obstetricisk Klinik
efter Kandidatexamen) Sætning og Trykning for
100—300 Expl........................ 4 _ 70 — 500 Expl.
hvert følgende 100 Expl ................ ,, — 50 —
Papir til hvert 100 Expl................. 4 — 12 —
Nr. 20 (Karakterbevis for theologisk Examen) Sæt-
ning og Trykning af 100 — 300 Expl....... 4 — 70 — 300 Expl.
hvert følgende 100 Expl................. „ — 50 —
Papir til hvert 100 Expl................. 1 — 19 —
208
økonomiske Anliggender 1875 —1876.
Oplagets Størrelse.
Nr. 21 (Flidsattest) Sætning og Trykning af 100—
300 Expl ..............................lOKr.	70 0. 1000 Expl.
hvert følgende 100 Expl......................1 —	„ —
Papir til hvert 100 Expl..................................2 —	75 —
Nr. 22 (Bekjendtgjørelse om Afholdelse af Adgangs-
examen) Sætning og Trykning af 100—300 Expl.	7 —	„ — 100 Expl.
hvert følgende 100 Expl. . .............................„ —	50 —
Papir til hvert 100 Expl..................................1 —	75 —
Nr. 23 (Indberetning om holdte Forelæsninger) Sæt-
ning og Trykning af 100—300 Expl..............6 —	„ — 500 Expl.
hvert følgende 100 Expl..................................„ —	50 —
Papir til hvert 100 Expl..................................1 —	53 —
Nr. 24 (Testimonium paupertatis) Sætning og Tryk-
ning af 100—300 Expl....................................8 —	60 — 1000 Expl.
hvert følgende 100 Expl. ...........................» —	50 —
Papir til hvert 100 Expl.................................2 —	79 —
Nr. 25 (Bevis for tilendebragt lægevidenskabelig Em-
bedsexamen) Sætning og Trykning af 100 —
300 Expl............................................................8 -	„ 500 Expl.
hvert følgende 100 Expl.................................—	50
Papir til 100 Expl............................................4 —	23
Nr. 26 (Akademisk Borgerbrev) Sætning og Tryk-
ning af 100 -300 Expl....................................6 -	„ — 1000 Expl.
hvert følgende 100 Expl................................» —	50
Papir til hvert 100 Expl... . i........................1—86
Nr. 27, 28 (Lektionskataloger) Sætning og Trykning
af 100-300 Expl............................................25 —	„ - 2000Expl.aarlig.
hvert følgende 100 Expl................. » — 50
Papir til 100 Expl..................... 1 — ^
Nr. 29 (Fortegnelse over dem, der have taget filo-
sofisk Examen) Sætning og Trykning af 100
—300 Expl............................ 34 - 24 — 150 Expl. aarlig.
hvert følgende 100 Expl................. » — 50
Papir til 100 Expl.................... 1 — 45
Nr. 30 (Programmer) Sætning og Trykning af 100
—300 Expl. af 1 Ark 4to vil koste for et
Bogstavantal af 17,500 paa 8 Sider....... 16 --- „ 720 Expl.
(Normalpris for ensartet Skrift). Noter, for-
skjellige Skriftarter og fremmed Sprog, især
græsk og orientalsk, forhøjer Prisen noget.
Mathematiske Programmer efter særlig Akkord.
Et større Antal Bogstaver giver en tilsvarende
Forhøjelse.
hvert følgende 100 Expl................. » — 50
Papir til 100 Expl...................... 1 — , 0
Revision al' Universitetets Trykuingssatser.
209
Oplagets Sterrelse.
Nr. 31 (Frøkataloger for botanisk Have) Sætning og
Trykning af 100—300 Expl. pr. Ark Hvo... 35 Kr, „ 0.
hvert følgende 100 Expl................ „ — 50 —
Papir til 100 Expl.................... 2 — 90
Nr. 32 (Doktordiplom) Sætning og Trykning af 100
- 300 Expl........................... 11 — „
Papir til 100 Expl.................... II — 37 —
Kantater forholdsvis til Programmerne.
Professorernes Fritryk:
Et Ark i Postilformat, 8vo, med 35 Linier paa
Siden, sat med skudt corpus antiqua, inde-
holdende c. 35,000 Bogstaver paa Arket, koster
i Sætning og Trykning i et Oplag af fra
100 — 300 Expl........................ 22 — „ —
hvert følgende 100 Expl. ................ „ — 50 —
Et Ark samme Format, med 42 Linier paa
Siden, sat med skudt petit antiqua, indehol-
dende c. 47,500 Bogstaver pr. Ark, koster i
Sætning og Trykning i et Oplag fra 100—300
Expl................................ 28 — „ —
hvert følgende 100 Expl................. „ — 50 —
For saa vidt der forekommer spærret Sats, for-
skjellige Skriftarter, fremmede Sprog, tabel-
larisk og mathematisk Sats, orientalske Skrif-
ter, betales dette særskilt.
Universitetets Aarbøger koster i Sætning og Tryk-
ning for et Ark 4to i et Oplag fra 100 — 300 Expl. 35 — „ —
hvert følgende 100 Expl................. „ — 50 —
Papir til hvert 100 Expl................. 1 — 35 —
Naar Manuskriptet er utydeligt, eller der foretages Rettelser i Korrekturen, som
ej hidrøre fra Sætterens Fejl, betales dette særskilt.
2. Om Regnskabsaflæggelse for de under Universitetskvæsturen
hørende Instituter.
Der er i Aarbogen for 1871—73 Side 304—-7 omtalt, at en til det lærde
Skolevæsens Hovedregnskab for 1869—70 afsagt Decision i Strid med den ved
Ministeriets Skrivelse af 10. Marts 1862 fastslaaede Ordning med Hensyn til
Regnskabsaflæggelsen for de under Universitetskvæsturen hørende Instituter havde
fastsat, at Regnskabet for Fremtiden vilde være at bilægge med behørig attesterede
Gjenparter af alle nye Obligationer tillige med Taxationsforretninger, Assurance-
attester, Gjenparter af Fornyelses- og Tinglæsningspaategninger m. v. Denne
Decision var derefter blevet indanket til Ministeriet, som under 18. Novbr. 187 2
resolverede, at den ved Skrivelse af 10. Marts 1862 trufne Ordning fremdeles
skulde staa ved Magt, saaledes at Fremlæggelsen ved Regnskaberne af bekræftede
Gjenparter af alle nye Obligationer bortfaldt, og at Obligationerne in originali med
Universitets Aarbog.
27
210
Økonomiske Anliggender 1875—1876.
tilhørende Taxationsforretninger m. v. skulde efterses af Revisor hos Kassereren i
Kvæsturen. Den paaankede Decision bortfaldt derfor, og Ministeriet tilføjede der-
hos i den nævnte Skrivelse, at for saa vidt en Antegnelse undtagelsesvis i et en-
kelt Tilfælde maatte g'jore det nødvendigt for Decisionens Skyld at have Gjenpart
tilstede af et af de i Decisionen omtalte Dokumenter, vilde en saadan kunne re-
kvireres i Universitetskvæsturen.
Ikke desto mindre blev lignende Udsættelser gjorte ved Revisionen af Uni-
versitetets og Kommunitetets Hovedregnskab for 1872— 73 samt J. L. Smiths
Legats Regnskab for samme Tidsrum, og efter Liegjæring af Konsistorium, der
forelagde Ministeriet bemeldte Antegnelser, paalagde Ministeriet Revisionsdeparte-
mentet i Fremtiden at forebygge slige mod dets Resolutioner af 10. Marts 1862 og
18. Novbr. 1872 stridende Udsættelser, samt at kommunicere Revisor Ministeriets
sidst nævnte Resolution, eftersom dette ikke hidtil syntes at være blevet iagttaget.
Ved de derefter under 27., 29. og 30. Juni 1874 afsagte Decisioner til disse
Regnskaber samt Regnskaberne for den polytekniske Læreanstalt, den almindelige
Skolefond og det kgl. Døvstummeinstitut, blev der imidlertid reserveret Ansvar
mod Regnskabsføreren med Hensyn til de Dokumenter (Gjenparter af Panteobliga-
tioner, Taxationsforretninger, Omvurderinger, Naboattester m. v.), som ikke havde
været Decisor forelagte. Herom gjorde Kvæstor under 9. Oktbr. s. A. Indberet-
ning til Ministeriet, der i denne Anledning begjærede en Erklæring fra Revisions-
departementet om dets Beføjelse til den afsagte Decision, der syntes at være i
ligefrem Strid med Ministeriets Skrivelser af 10. Marts 1862 og 18. Novbr. 1872.
Denne Erklæring blev afgivet under 2. Novbr. 1874. Chefen for Departe-
mentet bemærkede først, at den ved Ministeriets Skrivelse af 10. Marts 1862
trufne Ordning havde været ham til Dels ubekjendt, da Regnskaberne først i de
senere Aar vare henlagte under Departementet, og da han tillige antog, at der
med disse Regnskabers Revision i alt væsentligt forholdtes paa samme Maade,
som med Hensyn til samtlige øvrige Regnskaber for Staten, offentlige Stiftelser,
Kommuner m. v. Han antog, at de af Ministeriet trufne Bestemmelser kun angik
Detailspørgsmaal af underordnet Betydning, men ikke, at det var noget væsentlig
nyt, hvorved Revisionen af disse Regnskaber blev forskjellig fra Revisionen af
samtlige øvrige Regnskaber til Staten og for offentlige Stiftelser m. v. Efter at
han nu havde gjort sig saaledes bekjendt med denne Ordning, at han var i Stand
til at forstaa til fulde dens Betydning, maatte han udtale det som sin bestemte
Mening, at den Maade, hvorpaa Revisionen kunde udføres i Henhold til Skrivelse
af 10. Marts 1862, var aldeles utilfredsstillende og upaalidelig.
„Efter Resolutionen, bemærkede han, skal Revisor revidere Bøgerne paa
Stedet, naar de udlaanes ham; andre have Adgang til dem baade under og efter
Revisionen. Revisor er altsaa ikke sikker paa noget, han kan ikke næste Dag
gaa ud fra, hvad han den foregaaende Dag har set var rigtigt, end sige, at han
næste Aar kan benytte Bøgerne fra foregaaende Aar, sikker paa, at alt er ufor-
andret, hvad han nødvendigvis maa gjøre. Revisor har saaledes intet sikkert at
holde sig til, og uden dette er enhver Revision upaalidelig. Enhver Forandring i
Bøgerne efter Revisionen, Berigtigelse eller Forfalskning af Bøgerne eller en Til-
føjelse i dem maa Revisor lade passere uden at kunne se den. Der gives vel
for Revisor en Maade til at undgaa det, nemlig at extrahere Bøgerne, altsaa at
affatte Extrakt og Regnskab; men dette er ikke Revisors Pligt eller hans Sag,
Om Regnskabsaflæggelsen.
211
han skal have Regnskabet affattet, leveret og i sit Værge. Efter Resolutionen skal
Revisor se Akterne in originali, naar de udlaanes ham, han beholder dem selv-
følgelig kun i faa Timer i sit Værge. Dette er utilstrækkeligt; det kan ikke for-
dres og er ikke fordret af nogen, at han skal kunne se alt ved et saadant Gjen-
nemsyn. Han kan se, at Aktiverne ere tilstede, ere ukvitterede o. s. v., men
Kontrol med Indholdet, Kontrol med Administrationen kan han ikke føre ved et
Gjennemsyn. Naar en Ret, en Dommer skal have et Dokument, maa det in
originali eller i Gjenpart blive i hans Værge, indtil han hat atgjoit Sagen, lian
maa have Tid til at gjennemgaa det og overveje alt. Lovgivningens Bestemmelser,
f. Ex om Udlaan af offentlige Midler og alt, hvad der skal iagttages i saa Hen-
seende, kan ingen, som har noget Kjendskab til disse Sager, paatage sig at se
opfyldt ved alene at laane en Panteobligation, Taxationsforretning, Assuranceattest
m. v. i faa Timer, og Revisor har endda intet Sted, hvor han kan med et Tegn,
et Kryds betegne, at han har set alt, — med mindre han, som oven for berørt,
vil gjøre Uddrag, Optegnelser, altsaa i det væsentlige ski ide til at aflægge Regn-
skab. Efter Resolutionen skal endelig Decisor intet se.
Det som jeg kan tænke mig i sin Tid har foresvævet Tanken ved Indret-
ningen af denne Revision, er d*,n Betydning, som en Revision af Bøgerne paa
Stedet kan have. En saadan foretager jeg oftere ved de største Kasser i Landet,
og den har sin store Betydning, men er ingen Regnskabsrevision, den afgiver in-
gen Kontrol for hele Regnskabets Rigtighed, og den kan især ingen Kontrol give
med Administrationen, f. Ex. med Udlaan af offentlige Midler. Den er til Nytte
som Kasseeftersyn. Jeg ser Bogerne, jeg ser, at Kassen stemmer jeg noterer
Indtægt og Udgift i saa stor Detail, at jeg senere, naar Regnskaberne foreligge,
kan se, om Status den Gang var rigtig —, men dette er ingen Regnskabsrevision.
Den Revision, som omtales i den almindelige Kasseforordning af 8. Juli 1840
§ 34, kan ikke finde Sted ved de paagjældende Regnskaber fra Kvæsturen, og det
er dog den Revision, der er almindelig paabudt, og som finder Sted ved samtlige
øvrige Regnskaber for Staten. Kasseforordningen udtaler her, og helt igjennem,
at Regnskabet skal indsendes og Bilagene skulle fremlægges og indsendes, og paa
denne Ordning er hele Revisionen baseret. Den Revision, der foretages af disse
Regnskaber, maa være i højeste Grad ufuldstændig og upaalidelig, og kan ikke
være tilfredsstillende. Naar der ikke allerede er begaaet Fejltagelser eller Be-
dragerier med de store Midler, der høre under Kvæsturen, da er det ikke, fordi
Revisionen har afgivet Garanti i saa Henseende; og lige over for det store An-
svar, som efter den anførte Kasseforordnings § 39 paahviler Revisor og hans
Foresatte, maa jeg saa vel her, som lige over for Domstolene, naar der mulig i
Tiden kommer Sag derom, paa det bestemteste fralægge Revisor og mig alt An-
svar. Efter den Maade, Revisionen og Regnskabet er ordnet paa, er det umuligt
at svare for noget, alt Ansvar maa paahvile det Ministerium og den Minister,
som har ordnet Revisionen og Regnskabet saaledes, som sket eru.
At en nøjagtig og paalidelig Revision ikke skulde være nødvendig ved Kvæ-
sturens Regnskaber paa Grund af Midlernes Ubetydelighed, kunde der jo ikke være
Tale om, da der just fandtes store Midler. At en saadan Revision og Kontrol
skulde kunne bortfalde paa Grund af Administrationens Dygtighed, høje Stilling
m. v., kunde der jo heller ikke være Tale om. Naar Landets højeste Embeds-
mænd maatte aflægge og indsende Regnskaber i behørig Form med Bilag til
27*
212
Økonomiske Anliggender 1875— 1876.
Revision, burde det ikke betros nogen Embedsmand at have store Midler under
Hænder uden egentligt Regnskab og i alt Fald uden behørig Kontrol. Det Til-
syn, inspectores quæsturæ førte, var ikke meget indgribende, og angik kun en
Del af Kvæsturens Forretninger. Der var paa den anden Side intet til Hinder
for, at Regnskabsvæsenet let kunde ordnes her, som overalt ellers, paa en betryg-
gende Maade. Regnskab kunde selvfølgelig aflægges. Nu fik Ministeriet en Ex-
trakt til Brug ved Statsregnskabet, men Revisor saa ikke denne Extrakt og fik
intet Regnskab, og Rigtigheden af den Extrakt, Ministeriet fik, og dens Overens-
stemmelse med Bøgerne blev ikke paaset af Revisor. Foruden Regnskabet skulde
Bøgerne indsendes. Intet var lettere, og alle Institutioner gjorde det; kunde f.
Ex. den grønlandske Handel undvære sine Bøger til Revision, kunde Universitets-
kvæsturen det lettere. Selvfølgelig maatte Revisionen undertiden lempe sig efter,
hvad Tid Bøgerne kunde undværes. Nogen Ulejlighed for Regnskabsføreren var
her ej en Gang Tale om. Hvad Bilagene angik, maaatte selvfølgelig de originale
Dokumenter eller bekræftede Afskrifter følge. Dette var kun en ringe Ulejlighed
og næsten ingen Bekostning; det iagttoges ved samtlige Regnskaber uden Und-
tagelse, og fulgte af Kasseforordningens § 29.
Sluttelig bemærkede han i Anledning af, at Ministeriet havde erklæret de
afsagte Decisioner for stridende mod Ministeriets Afgjørelser af 10. Marts 1862
oe 18. Novbr. 1872, at da saa vel han, som Revisor i Henhold til Kasseforord-
ningens § 39 havde Ansvar, naar der var vist Efterladenhed eller Forsømmelse i
at varetage de i Forordningen foreskrevne eller forudsatte Forpligtel-
ser, maatte han selvfølgelig fri sig for dette Ansvar, naar Ministeriet havde gjort
ham det umuligt at se Regnskab eller Bilag, og naar Ministeriet havde paabudt
Revisor at revidere Regnskabet saaledes, at han umulig kunde svare for Rigtig-
heden, da maatte ogsaa han fries for Ansvar. Saa længe den ved Ministeriets
Skrivelse af i 862 trufne Regnskabs- og Revisionsordning bestod, der i øvrigt for-
mentlig kun angik nogle af de af Kvæstor nævnte Regnskaber, maatte han just i
Henhold hertil reservere Ansvar mod Regnskabsføreren, ja selv mod Ministeriet,
da Ansvaret for Domstolene til Erstatning (i Følge Kasseforordningens § 39) ikke
kunde eller burde falde paa Revisor eller ham, som vare forhindrede i at se det
fornødne til en paalidelig Revision. Regnskabet kunde ikke pure kvitteres, naar
det ikke var nøjagtig revideret, og hverken Revisor eller han kunde for Fremtiden
erklære, at Regnskabet var saaledes revideret. Departementschefen henstillede der-
for til Ministeriet, at den ved Skrivelse af 10. Marts 1862 trufne Ordning i det
hele frafaldtes, hvorefter Departementet skulde meddele, hvorledes Regnskab burde
aflægges.
I Anledning af denne Skrivelse begjærede Ministeriet en Erklæring fra Uni-
versitetets Kvæstor, der derefter indsendte en udførligere Udtalelse fra Universi-
tetsbogholderen af 2. Febr. 1875. 1 denne gjordes det gjældende, at Hoved-
bestemmelsen i Ministeriets Skrivelse af 1862, hvad Revisionen angik, var, „at
Revisionen skal foretages i Kvæsturens Lokale", dog saaledes, at Kassebøgerne
med Bilag og Afgiftsberegningerne afgives til Revisionen, mod at de i fornødent
Fald kunne fordres udlaante af Kvæsturen. Den saaledes fastslaaede Ordning
havde givet Kvæsturens Regnskabsførere den stadige Adgang til det tidligere
Regnskabsmateriale, som var Betingelsen for, at Kvæsturen Aar efter andet havde
kunnet aflægge Regnskaber, der saa at sige ikke havde givet Anledning til nogen
Om Regnskabsaflæggelsen.
213
Udsættelse, hverken for Ministeriets Revision eller for Statsrevisionen. Og at en
saadan Paalidelighed i Regnskabsførelsen slet ikke kunde opnaas, naar Kvæsturens
Regnskabsførere vare udelukkede fra den stadige Adgang til de tidligere Regn-
skaber, var under de før hin Resolution førte Forhandlinger en saa given
Ting, at Spørgsmaalet kun var, om der til Revisionens Brug blev at indsende en
Afskrift af Hovedbogen, hvorved Revisionen dog antoges at ville blive mindre sik-
ker, ikke at tale om, at der til det dermed forbundne Arbejde vilde udfordres en
betydelig Pengebevilling. Revisionsdepartementet havde i sin Skrivelse ikke udtalt
sig om dette Motiv til at lade Revisionen foregaa i Kvæsturens Lokale, den der-
ved sikrede Paalidelighed i Regnskabsføi ingen ; denne Bevæggrund forelaa fremdeles
simpel og let forstaaelig, og han henviste i saa Henseende til de tidligere fra
Kvæsturen fremkomne Udtalelser, navnlig en Erklæring af 24. Oktbr 1865 fra den
da værende Hogholder * j.
Hvad i øvrigt angik de i Departementets Skrivelse opstillede nye Syns-
punkter, bemærkede han, at for saa vidt Departementet antydede, at Revision,
foretaget i Kvæsturens Lokaler, var i direkte Strid med Udtrykkene i Kasseforord-
ningen af 8 Juli 1840, saa indeholdt denne Bestemmelse intet Paabud om. at
Revisionen skulde foregaa paa et bestemt Sted og intet andet Sted. Den Om-
stændighed. at der f. Ex. i § 29 vexledes med Udtrykkene „indlevere" og ..af-
sende" Regnskab, beviste kun, at der sædvanlig maatte forudsættes en Afstand
mellem Regnskabsførerens og Revisors Lokaler, ikke, at der nødvendig skulde være
en saadan. At Revisionen skulde være utilfredsstillende og upaalidelig, fordi den
blev foretaget i Kvæsturens Lokale, var en Paastand, der lige saa lidt vilde kunne
bevises, som Bevis herfor var forsøgt. Uomtvisteligt var det, at Revisor, naar
han reviderede i Kvæsturens Lokale, ikke blot havde umiddelbar Adgang til alt,
hvad der ellers maatte sendes ham. men at han endog for saa vidt var bedre
stillet, som han i intet Tilfælde maatte lade sig nøje med bekræftede Gjenparter,
men stadig havde selve det originale Materiale for Oje. Kjærnen i Departementets
Bevisførelse var da ogsaa den, at nu andre end Revisor havde Adgang til Bøgerne,
*) I denne hedder det med Hensyn til Revisionen af Sorø Akademis Hovedbøger:
„Det er indlysende, at det foregaaende Aars Hovedbog maa være tilstede, naar
den nye anlægges med sine mange og vidtloftige Forklaringer og Afsætninger i
Henhold til Finantsloven, hvilket ikke medtager saa ganske ringe Tid; og det er
en Selvfølge, at den ligeledes maa være til Disposition, eller i alt Fald let til-
gængelig, naar Afslutningen ved Finantsaarets Udgang skal foregaa. Men ogsaa
til andre Tider bliver den jævnlig benyttet, baade af Kassekontroller og Boghol-
der, som ofte deri maa sege Oplysninger i mange forskjellige Retninger, blandt
hvilke jeg her blot skal nævne, at naar Ugeafregningerne hver Mandag indkomme
fra Sorø, er det nødvendigt at kunne paase, at Udbetalingerne posteres paa de
rette Konti, hvortil forrige Aars Hovedbog ofte maa vejlede, naar Finantsloven
intet indeholder om den specielle Post, at Forskud kunne være givne i det fore-
gaaende Aar. som nu skulle paases refunderede, og at det vilde være ligefrem
umuligt at faa de rette Tidsrum betegnede, naar en eller anden Afgift og et eller
andet Arbejde udbetales, eller Indtægter modtages efter forskjellige Forfaldslider
i Lebet af Aaret, da Erfaring har vist, at man paa ingen Ma-ide kan tage de paa
Regninger og Kvitteringer angivne Tidsrum for Fyldest, men stadig maa søge
Oplysning i Hovedbogen, der saaledes ogsaa af denne Grund maa være tilstede,
naar ikke Expeditionerne skulle standse, eller urigtige Anførsler ske".
214
Økonomiske Anliggender 1875 — 1876.
baade under og efter Revisionen, hvoraf sluttedes, at Revisor ikke var sikret inod
Forandring i de allerede reviderede Unger, og dette skulde være tilstrækkeligt til
at gjøre selve den bestaaende Ordning lovstridig. Muligheden for en Forfalskning
var imidlertid uden mindste Retydning, endog naar der blot var Spørgsmaal om,
hvorvidt den bestaaende Ordning var hensigtsmæssig. Thi for det første kunde
man ikke rette reviderede Tal. uden at Rettelsen vilde fremgaa af den reviderede
Hovedsum, og rettedes denne, vilde den reviderede Saldo robe Rettelsen. Rettel-
ser i den reviderede Text vilde vel lettere kunne foretages, men havde ingen Be-
tydning, naar ei det tilhørende Tal blev rettet. Og desuden saas det ikke, hvad
Bevæggrund en Regnskabsfører skulde have til at rette Fejl i reviderede Bøger,
Fejl, som Revisor enten havde opdaget eller aldrig vilde opdage. At tilsløre Fejl
i det ureviderede Regnskab, kunde ikke være Regnskabsførerens Bevæggrund til
forbrydersk at rette i det reviderede Regnskab; thi det laa da langt nærmere at
rette i det endnu ikke til Revision overleverede Regnskab. For det andet havde
Departementets Bevisførelse den Fejl. at den i en dobbelt Henseende beviste for
meget. Hvis nemlig Regnskabsførernes Adgang til de reviderede Boger virkelig
medførte den paastaaede Fare, var det ikke nok, at Bøgerne blev indsendte til et
for Hevisionen alene indrettet Lokale, men de maatte forblive i Revisionens Værge,
saa at Regnskabsføreren ingen Sinde maatte laane dem; men Ministeriets oven
nævnte Resolution udtalte netop, at Kvæsturen i fornødent Fald kunde fordre de
til Revisionen indsendte Kassebøger med Bilag udlaante. Desuden, naar Revision
i Kvæsturens Lokale, hvor dog et Aars Regnskab forelagdes Revisor som en sam-
stemmende Helhed, af hvis enkelte Led intet senere kunde forandres uden Brud
paa Helheden, var saa utilfredsstillende og upaalidelig, hvad skulde man da sige
om Livrenteanstaltens ugentlige Revision eller Overformynderiets daglige Revision,
der begge foregik i disse Instituters egne Lokaler. Hverken i disse Instituter, i
Bankerne eller overhovedet i nogen som helst offentlig Anstalt med Forretninger i
Omfang som Kvæsturens vilde der existere en forsvarlig Revision, hvis Betingelsen
herfor var, at Adgang til de reviderede Bøger umuliggjordes for Regnskabsføreren.
Departementets Indsigelser mod Ministeriets under 18. Novbr. 1872 fornyede
Bestemmelse i Resolutionen af 10. Marts 1862 vare knyttede til den torudsæt-
ning, at Revisor kun i faaTimer beholdt Aktstykkerne i sit Værge; det var imidler-
tid selvfølgelig, at Revisor anvendte den fornødne Tid til det befalede Eftersyn,
enten det var Timer eller Dage; i øvrigt gjorde han i denne Henseende opmærk-
som paa, at Revisor i en Række af Aar ikke havde foretaget noget som helst
Eftersyn af Kvæsturens nye Obligationer.
Ligesom den bestaaende Ordning i Følge det foranførte i ingen som helst
Henseende havde indskrænket Omfanget af de Oplysninger, Revisor skulde have,
saaledes kunde Departementet heller ikke paavise mindste Hjemmel for den Op-
fattelse, at Decisor efter Resolutionen intet skulde se. Decisor skulde tvært imod
se alt, hvad han for Decisionens Skyld mente at burde se, og da Grunden til at
nægte Revisor Afskrifter af det i Kvæsturen beroende Regnskabsmateriale, nemlig
Omfanget af en saadan Afskrivning, her ikke var tilstede, hvorimod der kun und-
tagelsesvis i et enkelt Tilfælde vilde blive Spørgsmaal om for Decisionens Skyld
at levere Gjenpart, vilde i saa Fald en saadan efter Decisors Rekvisition bered-
villig blive fremsendt.
At den bestaaende Ordning skulde formindske Revisionens Fuldstændighed og
Om Regnskabsaflæggelsen.
215
Paalidelighed, havde Revisionsdepartementet altsaa i ingen Henseende kunnet be-
vise. Ministeriet havde ikke, som Departementet syntes at antyde, i sin Tid for-
vexlet Regnskabsrevision med Kasseeftersyn, men tvært imod ved at henlægge
Revisionen til Kvæsturens Lokale lettet og sikret en nøjagtig Revision af dennes
store Regnskabsmateriale. Den Mistillid, Departementet bar til Skue mod Kvæ-
sturen, var hverken gjennemført theoretisk eller praktisk. Det vilde lade sig nøje
med bekræftede Afskrifter, medens de originale Bøger og det øvrige originale
Regnskabsmateriale stod til dets Raadighed, og det viste, ved ikke at efterse de
originale Obligationer og Taxationsforretninger, saa lidt som Stiftelsernes Aktiver,
en Tillid, der ikke harmonerede med, at det bestemt fralagde sig alt Ansvar; thi
den første Betingelse for at kunne gjøre det, vilde dog være, at Ministeriets Be-
stemmelse var efterkommet. I øvrigt maatte det bemærkes, at Kvæstor, der selv
ingen Midler havde under Hænder, intet Regnskab aflagde og derfor ingen Kvit-
tering modtog, foretog i Forbindelse med inspectores qvæsturæ Eftersyn af Stiftel-
sernes Aktiver, og forte i det hele taget det fornødne Tilsyn med de Embedsmænd,
der paa eget Ansvar aflagde Regnskaberne, Bogholder, Kasserer og Kassekontrollør.
Naar Departementet bemærkede, at Regnskabsvæsenet let lod sig ordne her,
som overalt ellers, paa en betryggende Maade, saa maatte han hertil svare, at
dersom Regnskabsvæsenet virkelig overalt ellers var ordnet betryggende, altsaa
ogsaa i Livrenteanstalten og Overiormynderiet, hvor Revisionen foregik i disse An-
stalters egne Lokaler, maatte en Revision i Kvæsturens eget Lokale ogsaa kunne være
betryggende. At Regnskab kunde aflægges, var ubestrideligt, men syntes at være
en noget gaadefuld Bemærkning lige over for Embedsmænd, som mente Aar for
Aar at have aflagt omfattende og fuldstændige Regnskaber. Departementet klagede
over, at den ikke saa den Extrakt, der indsendtes til Ministeriet til Brug' ved
Statsregnskabet, og at Revisor derfor ikke kunde paase Rigtigheden af den og
dens Overensstemmelse med Bøgerne; men disse Extrakter (Regnskabsoversigter)
med forklarende Anmærkninger fandtes fuldstændig indførte i samtlige reviderede
Hovedbøger, hvor Revisor vilde kunne se dem. At indsende Hovedbøgerne tillige
med Regnskaberne, var en vanskelig Sag, hvor der daglig var Brug for dem, og
det var derfor ogsaa langtfra, at alle Institutioner gjorde det. Ved ethvert Insti-
tut af lignende Omfang som Kvæsturen, forblev Bøgerne i Lokalet, og han hen-
viste i saa Henseende, foruden til Livrenteanstalten og Overformynderiet, ogsaa
til Invalideforsørgelsen. Hvad den grønlandske Handel (hvis Kontorer ere i
samme Bygning som det paagjældende Revisionskontor) angik, som Departementet
havde nævnt som et Exempel paa det modsatte, indsendte den vel Hovedregnskabet,
men derimod ikke Driftsregnskaberne, hvis Revision foregik i Handelens eget Lo-
kale. Hovedbogen maatte jævnlig laanes tilbage, og tilbageleveredes, efter at være
revideret, for at forblive i Handelens Lokale. Med Hensyn til Ulejligheden og
Bekostningen ved Indsendelsen af Hovedbogsbilag i bekræftede Afskrifter, henviste
han til, hvad han derom i sin tidligere Erklæring havde ytret*).
Sluttelig bemærkede han, at for saa vidt Departementet vilde fralægge sig
og Revisor Ansvar efter Kasseforordningens § 39, saa maatte den første Forud-
sætning herlor dog være den, at Revisor indfandt sig i det befalede Lokale for
*) Univ. Aarb. 1871-73 S. 305.
I
v> l (J	Økonomiske Anliggender 1875—1876.
Revisionen, og at dette for Kvæsturens Regnskaber var Kvæsturens eget Lokale,
derom kunde der ikke tvistes. Over for Departementets Reservationer maatte han
minde om, at inden der kunde blive Spørgsmaal om at tillægge dem nogen som
helst Betydning, maatte Revisionsdepartementet have efterkommet de det at Mini-
steriet ved den fastslaaede Ordning givne Befalinger.
Denne Erklæring blev af Kvæstor indsendt til Ministeriet med Skrivelse af
13. Maj. I det han i det hele henholdt sig til Bogholderens Imedegaaelse be-
mærkede han, ved at indstille, at den gjældende Ordning fremdeles opretholdtes,
yderligere følgende: Naar Regnskaber aflagdes i almindelig Regnskabsform, vare
Regnskabsførerne altid i Besiddelse af Konceptregnskaber, der afbenyttedes ved de
fremtidige Regnskaber, og de originale Regnskaber kunde derfor afgives til Revi-
sion uden for Regnskabsførernes Kontorer. Men da alle Kvæsturens Regnskaber af-
lagdes i Hovedbogsform, og da Hovedbøgerne stedse skulde holdes å jour, saaledes
at man deraf til enhver Tid kunde se hver enkelt Kontos Status, kunde disse ikke
undværes i Kvæsturen, hvor de i torskjel 1 ige øjemed enten stadig benyttedes, i
hvilken Henseende han henviste til den foran Side 213 nævnte Erklæring af 24.
Oktbr. 1865 fra den da værende Bogholder, eller i alt Fald hyppig og navnlig
ved de nye Bøgers Anlæg og Afslutning. For Legaternes Vedkommende ^ilde det
endog være ligefrem umuligt at undvære Hovedbogen, ikke alene fordi den ei an-
lagt for et Tidsrum af 6 Aar, men ogsaa fordi mange forskjellige Oplysninger
idelig søgtes af Eforerne og, ligesom ved Hovedbøgerne for Universitetet og Kom-
munitetet, af Konsistorium, inspectores quæsturæ, Stipendiebestyrelsen og mange
andre, med hvilke Kvæsturen staar i Forretningsforbindelse. At sende Aiskiiftei
af Hovedbøgerne hvert Aar til Revision i Stedet for de originale Bøger, vilde,
uanset de Unøjagtigheder ved Afskrivningen, som der maaske hist og her vilde
forekomme, og den langt senere Tid, paa hvilken Revisionen da kunde foretage?,
medføre en saa stor og upaaregnet Bekostning ved Bogholderkontoret, at der ikke
vilde være nogen rimelig Udsigt til deus Bevilling af Lovgivningsmagten, og det
samme gjaldt de omhandlede Afskrifter af Obligationerne, med alle de dertil hø-
rende Dokumenter; thi naar Departementet antog, at næsten ingen Bekostning vilde
være forbundet dermed, var dette ingenlunde Tilfældet; alene Omtaxationerne i
1871—.72 udgjorde henved 300 fnldt beskrevne Folier. Den gjældende Oidning
var ikke en særlig Begunstigelse for Kvæsturen. Samme Regel fulgtes ved 0\ei-
formynderiet, Livsforsikringsanstalten, i Bankerne og i det hele ved enlivei offent-
lig Anstalt her i Staden, hvor Forretningsomfanget kan sættes i Klasse med
Kvæsturens. Med Hensyn til Departementets Antydning af, at den omspurgte
Regnskabs- og Revisionsordning ikke omfattede alle de Regnskaber, der undei
Sagens Gang havde været Spørgsmaal om, bemærkede han, at Lniversitetets, Kom-
munitetets og Legaternes Regnskaber altid vare blevne reviderede i Kvæstuien.
Da der senere herunder blev henlagt forskjellige mindre Kasser, nemlig den al-
mindelige Skolefond, Metropolitanskolen, den polytekniske Læreanstalt, Seminarie-
fonden, Døvstummeinstitutet og J. L. Smiths Legat, hvis Regnskab føies sæiskilt
fra de andre Legater, blev der ikke med Hensyn til disse Regnskabet gjoit nogen
Undtagelse fra de for Revisionen gjældende Regler. Da end videre boro Akademis
Hovedregnskab — med Undtagelse af Skovregnskabet og Skolekasseregnskabet,
som føres i Sorø — fra 1. April 1862 blev henlagt fra Sorø til Kvæsturen, bi-
faldt Ministeriet ved Resol. af 10. Marts 1862, at der med Revisionen heraf skulde
Oin Regnskabsaflæggelsen.
217
forholdes paa samme Maade som med Kvæsturens øvrige Regnskaber, hvilket i
Følge samme Resolution ogsaa skulde gjælde for det lærde Skolevæsens samlede
Hovedregnskab, der for Fremtiden skulde aflægges af Kvæsturen. Den gjældende
Regel for Revisionen af alle Kvæsturens Regnskaber var altsaa, at Hovedbøgerne
skulde revideres i Kvæsturen, men at Revisionen af Kassebøgerne med Bilag og
af Afgiftsberegningerne kunde foretages i Revisionsdepartementets almindelige Lo-
kale, dog saaledes, at de i fornødent Fald derfra kunde fordres udlaante af Kvæsturen.
Antegnelserne til Universitetets, Kommunitetets og J. L. Smiths Legats
Regnskaber for 1873—74 indeholdt en Gjentagelse af de tidligere Udsættelser, og
Konsistorium indstillede derfor, idet det forelagde disse Antegnelser for Ministeriet,
at der nraatte blive draget Omsorg for, at Revisor fik fornødent Paalæg, overens-
stemmende med Ministeriets tidligere Afgjørelser, for at slige ørkesløse Udsættel-
ser i Fremtiden kunde undgaas. Revisionsdepartementet afkrævede Konsistorium
disse Aktstykker og erindrede om deres snarlige Indsendelse, i hvilken Anledning
der udspandt sig en Brevvexling mellem Konsistorium og Departementet. Under
denne gjorde Departementet gjældende, at naar Konsistorium for Fremtiden ønskede
at erhverve Ministeriets Resolution over Spørgsmaal, som vare fremkaldte ved
Revisionen, burde dette ske ved en særlig Henvendelse til Ministeriet, uden Frem-
sendelse af Antegnelser og Vedtegninger, som udelukkende henhørte under 1ste
Revisionsdepartements Ressoit, ligesom ogsaa Indstilling til Decision burde ske
til Departementet, ej til Ministeriet. Konsistorium indsendte disse Skrivelser til
Ministeriet, og udbad sig fornødne Forholdsregler med Hensyn til de af Departe-
mentet berørte Punkter.
Ministeriet har derefter under 30. Juni 1876, under Henvisning til sin Skri-
velse af 10. Marts 1862, tilstillet 1ste Revisionsdepartement følgende Regler til
fremtidig Iagttagelse:
a.	Ved Revisionen af Universitetskvæsturens Regnskaber bliver en Del af Kvæ-
sturens Lokale, der nærmere vil blive Revisoren paavist, at betragte som
Revisors Embedslokale, i hvilken Høvedbøgerne blive at opbevare, saaledes at
de til enhver Tid, hvor de ikke bruges til Revision, ere tilgængelige for
Kvæstor. Kassebøgerne med Bilag og Afgiftsberegningerne kunne derimod
efter Revisors Ønske henflyttes til et af hans andre Embedslokaler og op-
bevares der; dog skulle de til enhver Tid, hvor de ikke benyttes til Revi-
sionen, kunne efterses eller erholdes udlaante af Kvæsturen;
b.	Fordringen om Fremlæggelse af bekræftede Grjenparter af nye Obligationer,
af Taxationsforretninger, Assuranceattester samt af Fornyelses- og Tinglæs-
ningsattester m. v. bortfalder. Derimod bliver der at overgive Revisionen en
Liste over de for vedkommende Regnskabsaar tilkomne nye Obligationer, og
disse, saa vel som de nys nævnte andre Aktstykker, blive at undersøge in
originali i Kvæsturen;
c.	Fordringen om en af Universitetskvæsturen udstedt Attest, udvisende, at de
til den nærmest foregaaende Rentetermin forfaldne Renter af foran gaaende
Prioriteter i et Pant, saa vel som de i sidste Skattetermin forfaldne Skatter
og Afgifter ere betalte*), bortfalder. Derimod bliver det til Efterretning for
*) Denne Fordring var i Henhold til Adg. 12. Novbr. 1S70 § 7 stillet i en Ud*
sættelse til det lærde Skolevæsens Hovedregnskab for 1872 -73.
Universitets Aarbog>	28
218
Økonomiske Anliggender 1875—1876.
Revisionen paa en tydelig Maade i Regnskaberne at notere i Forbindelse med
Noteringen af de til Kvæsturen erlagte Renter, at det for Kvæsturen er op-
lyst, at de nævnte Renter (om de forekomme), Skatter og Afgifter ere
berigtigede;
d.	Da det af en fra Departementets Side taget Reservation med Hensyn til An-
svar for de Regnskabsoversigter, der overgives Statsrevisionen, maa sluttes,
at,- det er Departementet ubekjendt, at de findes i Kvæsturens Hovedbøger,
henledes herved Opmærksomheden paa disse, og det paalægges Revisionen
fremtidig at udstrække sine Undersøgelser ogsaa hertil;
e.	Det bliver, ligesom hidtil, i Henhold til kgl. Resol. af 2. Decbr. 1836 og
12. Decbr. 1837 at iagttage, at Antegnelserne til Universitetets, Kommuni-
tetets og Legatfondens og samtlige Eforiregnskaber indsendes gjennem Konsi-
storium til Decision, og at Kvittance, naar ingen Udsættelser ere forefaldne,
først bliver at meddele, naar Regnskaberne have været forelagte i Konsi-
storium. Efter at Decisionen af Regnskaberne er henlagt fra Kirke- og
Undervisningsministeriet til Revisionsdepartementet, ville Antegnelserne til
oven meldte Regnskaber fremtidig være af Konsistorium at sende tilbage
umiddelbart til Revisionsdepartementet, i Stedet for at dette hidtil er sket
gjennem Kirke- og Undervisningsministeriet.
Ved under s. D. at meddele Kvæsturen Underretning herom, har Ministeriet der-
hos tilføjet, at for saa vidt der i Fremtiden maatte fremkomme Antegnelser, der
staa i Strid med disse Bestemmelser, vil det være tilstrækkeligt som Besvarelse at
henvise til denne Ministeriets Skrivelse.
— I Forbindelse hermed kan det mærkes, at den foran nævnte Be-
stemmelse i Adg. 12. Novbr. 1870 § 7 senere ved Adg. 12. Oktbr. 18/6 ei
blevet hævet. Justitsministeriet havde i denne Anledning indledet en Brevvexling
med Undervisningsministeriet herom, og sidst nævnte Ministerium havde begjæret
en Erklæring af Universitetets Kvæstor om, hvorvidt der for de under Kvæsturen
henlagte Midlers Vedkommende maatte findes noget at erindre mod Ophævelsen al
den nævnte Bestemmelse. Under 22. April 1876 ytrede denne, at den omhand-
lede Bestemmelse, der endda ikke fuldstændig kunde gjennemføres, var til over-
ordentlig stort Pesvær. ikke alene for Midlernes Bestyrelse, men ogsaa for Pante-
debitorerne. Da det ældre, i det væsentlige tilsvarende Paabud i Reskr. 7. 1*ebr.
1794 § 18 blev givet, vare Forholdene anderledes; thi Antallet af Panteobliga-
tionerne var da for intet at regne mod det nu værende, og Ulemperne ved at til-
vejebringe de forlangte Bevisligheder altsaa ikke tilnærmelsesvis saa stoie. Naai
man derhos saa hen til, at faste Ejendomme i ældre Tider otte vare behæltede
med flere Aars Restancer af kgl. Skatter og andre Afgifter, turde man antage, at
Bestemmelsen paa den Tid virkelig kunde have gjort den tilsigtede Nytte. Men
efter at Frd. 8. Juli 1840 om Amtstueopgjørelser havde indført strænge Regler
for Inddrivelsen af kgl. Skatter, og Kommuneafgilterne ligeledes i rette Tid skulde
inddrives, kunde noget Tab paa Grund af saadanne Restancer næppe tænkes, lige-
som man i Reglen ikke kunde antage, at Renten i de for øvrigt forholdsvis taa
Tilfælde, hvor et offentligt Institut havde sekundær Sikkerhed, i rette Tid skulde
blive betalt, medens Debitor ikke havde berigtiget Renten til den bedre prioriterede
Panthaver. Han mente derfor hverken, at den omhandlede Bestemmelse var nød-
Indforelse af nye Renteterminer.
219
vendig eller til nogen Nytte, og naar man end videre tog i Betragtning, at der
stilledes strænge Fordringer til Udlaan af offentlige Midler i Følge Loven af 19.
Marts 1869, og til Dels ogsaa ved nogle andre Bestemmelser i Adg. 12.
Novbr. 1870, vilde der formentlig ingen Fare være forbundet med at ophæve
dennes § 7.
3. Om Indførelse af nye Renteterminer.
I Skrivelse af 5. Aug. 1875 henledede Finantsministeriet Kirke- og Under-
visningsministeriets Opmærksomhed paa, at der ved Lov al 28. Febr. 1874 om
Bemyndigelse til at udstede Statsobligationer med Renteterminer til 11. Marts og
11. Septbr. og Lov af samme Dato om Forandring i de gjældende Regler om
lovbestemte Betalingsterminer, af Lovgivningsmagten var gjort, hvad der stod til
den for at rydde Hindringen af Vejen for en Forandring i den Ejendommelighed
ved det danske Pengemarked, hvis Mislighed den senere Tids Erfaringer mere og
mere havde vist, at saa godt som samtlige Pengetransaktioner, der havde deres
Oprindelse fra mere varige Laaneforhold, vare koncentrerede til 2 bestemte Tider
af Aaret, paa hvilke der for en kort Tid skabtes et ganske uforholdsmæssigt Be-
gjær efter Omsætningsmidler og en tilsyneladende Pengeknaphed, der under Med-
virkning af andre tilfældig indtrædende Aarsager let kunde medføre en virkelig
Fare for Forholdenes rolige Udvikling. Finantsministeriet bemærkede derhos, at,
som det var at vente, kunde selv Ophævelsen af de Lovbud, paa hvis Grundlag
den hele Ordning hvilede, ikke bevirke nogen umiddelbar Forandring i det be-
staaende, idet de en Gang stiftede Laaneforhold enten vedblev uforandret, eller,
for saa vidt der skete Forandring i dem ved Betalinger og Stiftelse af ny Gjæld,
de heraf følgende Betalinger netop under Hensyn til de hidtil bestaaende Kon-
traktsforhold, i Forbindelse med den Indflydelse, som det tilvante og for den en
kelte bekvemme altid vilde udøve, vilde blive søgt afgjort til Halvaarstermmerne,
og de nye Forhold blive indgaaede under samme Vilkaar med Hensyn til Tiderne,
som de ældre. Da imidlertid Erfaringen talte for det uheldige heri, og da den
nys forløbne Juni Termin tilstrækkelig bavde vist den Mislighed, som de bestaaende
Tilstande kunde medføre, opfordrede Finantsministeriet Kirke- og Indervisnings-
ministeriet til for de under samme hørende Institutioner, der have Bestyrelse af
Pengemidler under Hænder, at drage Omsorg for, at der fremtidig anvendtes an-
dre Terminer for Betaling af Kapital og Renter, end netop 11. Juni og 11. Decbr.
Kirke- og Undervisningsministeriet tilskrev derfor under 16. Aug. 187 5 Universi-
tetets Kvæstor herom, idet det bemærkede, at det antog, at denne Foranstaltning
strax og med mindst Ulejlighed for alle vedkommende vilde kunne iværksættes
med Hensyn til de uopsigelige 4% Statsobligationer eller Indskrivningsbeviser,
som de paagjældende Institutioner maatte være i Besiddelse af; Rentebetalingen
burde da i Overensstemmelse med Finansministeriets Bekj. 19. Juni 1874 søges
henlagt til 11. Marts og 11. Septbr. Hvad Laaneforhold i faste Ejendomme an-
gik, burde Forandringen af Betalings- og Renteterminerne ikke alene bringes til
Anvendelse ved Stiftelsen af nye Gjældsforhold, men ogsaa, hvor der var Spørgs-
maal om Fornyelsen af alt existerende Gjældsforhold ved Indtrædelsen at en ny
Debitor i den tidligeres Sted. Under s. D. anmodede Kirke- og Undervisnings-
28*
220
økonomiske Anliggender 1875 — 1876.
ministeriet ligeledes Konsistorium om for de under dets Bestyrelse henlagte Legat-
midlers Vedkommende at rette Bestræbelserne paa, at den af Finantsministeriet
ønskede Forandring i Forholdet, saa vidt Lejlighed dertil frembød sig, blev
iværksat.
Efter Foranledning af Kvæstor udtalte Universitetsbugholderen sig i en den
19. Oktbr. 1875 afgivet Erklæring om Indførelsen af disse nye Terminer. Næst
at bemærke, at Stillingen med Hensyn til Regnskabsaflæggelsen vilde være den
samme, enten Forandringen indtraadie med den forestaaende II. Marts eller 11.
Septbr., meddelte han, at denne sukcessive Flytning af Kenteterminerne 1 4 Aar
tilbage, saaledes at Kenten første Gang kun blev oppebaaret for XU Aar, vilde
have til Følge, at Regnskabet for det Aar, i hvilket Forandringen indtraadte, for
Universitetets Legatkasse kun vilde omfatte 'åU Aars Rente af de paagjældende
Kapitaler, for samtlige andre i Kvæsturen aflagte Regnskaber, ogsaa for J. L.
Smiths Legat, deiimod 1 lU Aars Rente, medens ethvert efter følgende Regnskab,
saa vel for Legatkassen som f<>r Kvæsturens øvrige Fonds, som hidtil, vilde omfatte
1 Aars Rente. Denne Forskjel hidrørte alene fra, at Legatregnskabet afsluttedes
hvert Aars 31. Decbr., altsaa umiddelbart efter en af de hidtil gjældende Ter-
miner, medens Kvæsturens øvrige Regnskaber afsluttedes hvert Aars 31. Marts,
altsaa umiddelbart efter en af de ny indførte Terminer. Den anførte Forskjel
mellem Legatregnskabet og de øvrige Regnskaber var imidlertid aldeles betydnings-
løs for selve den pekuniære Status, idet den forklarede Uregelmæssighed kun an-
gik Regnskabsfremstillingen, hvorfor den ogsaa formentlig vilde kunne hæves ved
en Forklaring i Anmærkningerne til Regnskabsoversigten. At Uregelmæssigheden
paa Grund af Forandringens sukcessive Indtræden for Prioritctsobligationerne vilde
fremtræde i en lang Række af Aar. og vilde kræve noget mere Arbejde ved Bog-
føringen, end hidtil, for at den fornødne Klarhed i Bøgerne kunde opnaas, kunde
vel forudses, men havde selvfølgelig ingen Betydning lige over for Indførelsen af
den nye Tilstand.
Ved imidlertid at indføre de ommeldte Forandringer for Universitetets Le-
gatkasses og J. L. Smiths Legafrs Vedkommende, vilde der skabes en Del ikke
uvæsentlige Forlegenheder. Medens nemlig do øvrige Fonds under Kvæsturen ikke
havde deres Udgifter samlede paa de gamle Renteterminer, og den befalede For-
andring derfor ikke mødte nogen Hindring for deres Vedkommende, vare Udgif-
terne for J. L. Smiths Legat i det hele og for Universitetets øvrige Legater, paa
ganske enkelte Fonds nær, fundatsmæssig henlagte til hvert Aars 11. Juni og 11.
Decbr. Her vilde derfor Forandringen i Renteterminerne bevirke, at Legaterne vel
fik V* Aars Rente til Disposition i Fjerdingaaret forud for den fundatsmæssige
Rentetermin, men at de paa den anden Side, naar denne Termin kom, maatte
skaffe Udveje for at tilvejebringe den manglende Rente for lU Aar, som først ind-
betaltes et Fjerdingaar efter den fundatsmæssige Rentetermin. Denne i enhver
paafølgende 11. -I uni og 11. Decbr. Termin indtrædende Vanskelighed syntes for
Legaternes, derunder J. L. Smiths Legats Vedkommende, at maatte gjøre For-
andringen utilraadelig. At Forandringen, om end med Ulempe, for Tiden var mu-
lig at gjenneuiføre, ogsaa for J. L. Smiths Legat og Universitetets øvrige Legater,
hidrørte fra det tilfældige Forhold, at disse administreredes i Kvæsturen sammen
med andre Fonds, af hvis Kassebeholdninger man da maatte gjøre Regning p.ia at
faa den midlertidige Hjælp. Ydelsen af denne vilde vel bringe nogen Usikkerhed
Indførelse af nye Renteterminer.
221
ind i Beregningen af de Beløb, som blev at frugtbargjøre; men ubillig in d Kvæ-
sturens øvrige Fonds vilde en saadan Ordning ikke være Efter Ministeriets
Resolutioner af 16 Marts 1883, 25. Maj 1870 og 5. Decbr 1873 blive nemlig
samtlige Kvæsturens overflødige Beholdninger midlertidig at frugtbargjøre saaledes,
at Renten deles mellem Universitetet, Kommunitetet, Sorø Akademi og den al-
mindelige Skolefond, hver med V4, mod at der ikke debiteres de andre Kasser Ren-
ter af deres midlertidige Underskud. De samme Fonds, over hvilke det vilde gaa
ud, at Legaterne i hver fundatsmæssig Termin savnede 1 4 Aars Rente, som først
' 4 Aar senere vilde komme til Indtægt, disse samme Fonds vilde derfor ogsaa
have Fordelen af, at V4 Aars Rente til Legaterne var indbetalt et Fjerdingaar
forud for Udbetalingsterminen. Mod disse Fonds vilde det derfor, som sagt, ikke
være ubilligt, naar de stadig maatte træde hjælpende til for ,1. L. Smiths Legat
og de øvrige Legater; men for disse selv syntes en dem saaledes paatvunget Af-
hængighed at være lidet ønskelig. Enten Talen var om Smiths Legat med dets
Formue af over 500,000 Kr. eller 0111 det mindste af de Universitetet betroede
Legater, saa havde dog Stifternes Mening været at sikre en kontant Indbetaling af
Renten i samme Termin, da den skal udbetales, saaledes at man, for at kunne
dette, ikke behøvede at iaane sig frem. Og Hensynet til denne Stifternes Villie
syntes ikke at burde tilsidesættes, naar der ikke var en Nødvendighed, som ude-
lukkede alt Hensyn. Han ansaa det derfor for ønskeligt, at den befalede For-
andring i Renteterminerne ikke blev indført for Universitetets Legatkasse og J.
L. Smiths Legat.
Denne Indstilling anbefaledes af Kvæstor under 4. Novbr. og af Konsi-
storium under 13. s. M., hvorefter Ministeriet ved Skrivelse af 3. Decbr. 1875
bifaldt, at Indførelsen af de nye Terminer indtil videre frafaldtes for Universitetets
Legatkasses og J. L. Smiths Legats Vedkommende Til Efterkommeise af Mini-
steriets Ordre blev det af Kvæstor foranstaltet, at alle efter 16. August 1875 af-
fattede Koncepter til Panteobligationer for de øvrige Kasser lød paa de nye Rente-
terminer. Ligeledes blev, saa snart Renten til 11. Decbr. Termin 1875 var hævet
al disses kongelige Obligationer og Indskrivningsbeviser, disse indleverede til Om-
bytning med nye Aktiver, lydende paa de forandrede Terminer.
4. Om Salg af et Fæstested.
I lølge Fæstebrev af 3. Novbr. 1821 var en Universitetet tilhørende ube-
bygget Jordlod i Vindinge Lillevang ved Roskilde, indeholdende 21 /YoVo Td. Land
og under Matr. Nr. 15 skyldsat for Hartkorn 2 Td. 5 Skp. 1 Fd. 2V2 Alb.,
Gammelskat 28 Kr. 95 0., bortfæstet til Hans Larsen mod aarlig Afgift 1 Td.
Byg, 1 rId. 2 Skp. Havre og 2 Kr. 66 O. i Penge. Da Fæsteren ønskede sig
denne Lod overdraget til Selvejendom eller til Arvefæste, gjorde Universitetets
Kvæstor herom under 23. Aug. 1875 Indstilling til Ministeriet. Han bemærkede
heri, at de saakaldte Lillevangs Lodder, der ikke blev inddragne under Bestem-
melserne i Loven om Selvejendoms Indførelse af 3. Marts 1852, nu alle, paa
denne Jordlod nær, vare solgte, dels til Selvejendom og dels til Arvefæste, og der
kunde derfor ikke være noget til Hinder for ogsaa at bortarvefæste denne Lod,
saaledes at der foruden Kjøbesum betingedes passende aarlige Kornafgifter. De
seneste af disse Arvefæsteoverdragelser, hvorved Jorden var ansat til en Værdi af
222
Økonomiske Anliggender 1875—1876.
400 ii 470 Kr. pr. Td. Land og Arvefæsteafgiften til omtrent Halvdelen af den
efter Bekj. 4. Decbr. 1852 nedsatte Kjobesum, havde fundet Sted i Følge Mini-
steriets Resolutioner af 16. Jan , 15. Juli og 15. Decbr. 1865 samt 14. Aug.
1866. Nu maatte Kjøbesummen beregnes efter de nu værende højere Priser;
men naar dette skete, vilde man gaa Fæsterne for nær, hvis den Afgift, der be-
tingedes, endnu som for omskreves kun til 10 Kr. pr. Td. Rug, 8 Kr. pr. Td.
Byg og 6 Kr. pr. Td. Havre, eller i alt 24 Kr. Som den Middelpris, der skulde
lægges til Grund for Omskrivningen af en Del af Kjøbesummen til Korn, burde
man heller tage Gjeiineinsnittet af de sidste 10 Aars Kapitelstaxter for Sjællands
Stift, altsaa 1865 - 1874. Skulde det antages, at dette oversteg en passende
Middelpris, kunde det endelige Beløb afrundes lidt op efter. Jordloddens Be-
skaffenhed var jævn god, og den var godt drevet. Da den derhos var beliggende
V2 a 'åU Mil fra Roskilde, burde den virkelige Værdi ikke ansættes lavere end til
600 Kr. pr. Td. Land. Fæsteren, der i Forvejen ejede et Sted med 22 Tdr.
Land, hvorfra Universitetets Jordlod blev drevet, var i en Alder af mellem 73 og
74 Aar, og hans Hustru henved 65 Aar. Naar den Godtgjørelse, som indrømmes
en F'æster for at renoncere paa sin Fæsteret, ligesom tidligere beregnedes overens-
stemmende med de i Ministeriets Bekj. af 4. Decbr. 1852 (Finantsministeriets
Bekj. af 1. Novbr. s. A.)*) foreskrevne Regler, vilde Nedsættelseu i Taxations-
sunnnen til Fordel for Fæsteren være at beregne efter Konens Alder. Ægtefæl-
lerne havde 2 Børn: 2 Døtre, 43 og 38 Aar, begge gifte med Gaardmænd. Lod-
dens Værdi vilde derefter være at beregne saaledes :
21™°<7 Td. Land å 600 Kr......................................................12,829 Kr. 71 ø.
Deraf forrenter den nu værende Fæsteafgift (efter de sidste 10	Aars Kapitelstaxt
med Tillæg af Pengeafgiften)..............................................644 Kr. 79 0.
hvori der ikke tilstaas Nedsættelse. Resten 12,184 Kr. 92 0.
omskrives efter Bekj. 4. Decbr. 1852 1 Forhold til Konens
Alder til 1,456 Kr. 89 0. pr. 2,000 Kr. eller til ............8,876
hvorved Kjøbesummen nedsættes til..............................................9,520 Kr. 84 0.
Naar Arvefæsteafgiften bestemmes til 6 Td. af hver af Korn-
sorterne Bug, Byg og Havre, og denne omskrives i Forhold
til Kapitelstaxten for de sidste 10 Aar 1865—74, vil der
for denne Afgift afgaa...................................................5,276 — „ —
hvorefter den kontante Kjøbesum bliver........................................4,244 Kr. 84 0.
som foresloges afrundet til 4,300 Kr, der formentlig i Forbindelse med Afgiften
og den sædvanlige Rekognition ved Ejerskifte af 1 Td. Byg pr. Td. Hartkorn
maatte anses som en passende Kjøbesum.
I Henhold til Kvæstors Indstilling, som Konsistorium ved Skrivelse til Mini-
steriet af 17. Sept. tiltraadte, bifaldt Ministeriet derefter uuder 29. s. M.,
at den omhandlede Jordlod fra 1. Jan. 1876 at regne maatte overdrages den nu
værende Fæster Hans Larsen til Arvefæste, naar han uden videre Erstatning fra-
faldt sin F'æsteret til Jordlodden paa de ved Salg af Universitetets Gods sædvan-
lige Betingelser og i ovrigt paa følgende Vilkaar:
*) Lindes Medd. 1849—56 Side 933 — 35.
Den polytekniske Læreanstalts Bygningsvæsen.
223
1)	at der paalægges Jordlodden en aarlig Arvefæsteafgift af G Td. Rug, 6 Td.
Byg og 6 Td. Havre at betale med Penge efter livert Aars Kapitelstaxt, og
hvorfor der bliver at betinge Universitetet lst.e Prioritets Panteret i Jordlod-
den med de derpaa til enhver Tid opførte Bygninger samt Besætning. Inven-
tarium og Afgrøde;
2)	at Kjøberen desuden betaler i Kjøbesum 4,300 Kroner, som berigtiges ved
Skjødets Udstedelse i 11. Decbr. Termin d. A. ved kontant Udbetaling af
2,300 Kr., hvorimod Resten 2000 Kr., som forrentes fra bemeldte Termin,
kan, om det ønskes, blive indestaaende paa 1ste Prioritet i Ejendommen med
Tilhørende næst efter Arvefæsteafgiften, mod behørig Panteobligation, klausu-
leret paa den ved Udlaan af Universitetets Midler sædvanlige Maade. Skulde
Kjøberen forinden Terminen overdrage sin Ret til en anden, haves der intet
imod, at Skjødet udstedes direkte til denne;
3)	at der ved hvert paafølgende Ejerskifte betales den ved Overdragelsen af
Universitetets Arvefæstegods sædvanlige Rekognition 1 Td. Byg pr. Td. Hart-
korn, og
4)	at Kjøberen betaler alle med Salget forbundne Omkostninger og alle af Jord-
lodden gaaende Skatter og Afgifter m. v. uden nogen som helst Deltagelse
fra Universitetets Side.
B. Enkelte Foranstaltninger.
1. Den polytekniske Læreanstalts Bygningsvæsen.
Da Pladsen for Ingeniøreleverne til Udarbejdelsen af deres Projekter, uagtet
den i 1874 skaffede Udvidelse, atter viste sig for lille, blev i Foraarshalvaaret
Auditoriet Nr. 3 paa 1ste Sal ud til Studiestræde indrømmet nævnte Elever, og
det elektriske Værelse i den fysiske Samling indrettet til Auditorium. De elek-
triske Apparater, som ikke jævnlig benyttes og ikke kunne faa Plads i den øvrige
Del af den fysiske Samling, blev henstillede i et af Modelsamlingens Værelser.
Det er naturligvis beklageligt at maatte træffe et saadant Arrangement; baade den
fysiske Samlings og Modelsamlingens Lokaler blive derved i høj Grad indskræn-
kede. Men paa den anden Side var det nødvendigt, saa vidt mulig at skaffe
Plads især for disse Ingeniørelever, som arbejde paa deres Projekter til sidste
Del af Examen.
- Den allerede tidligere omtalte Komite, som var nedsat for at tage Sagen
om Tilvejebringelsen af et udvidet og forbedret Lokale for Læreanstalten *), bestod
al samtlige Medlemmer af Læreanstaltens Bestyrelse, Universitetets Kvæstor, Ju-
stitsraad Gede, Bygningsinspektør, Etatsraad Hansen og, efter Bestyrelsens Forslag,
af Tømmermester Kayser, som valgtes til Formand.
Under 15. Oktbr. 187 5 afgav den sin Betænkning til Ministeriet, Der blev
deri fremhævet de af Bestyrelsen i de aarlige Indberetninger til Ministeriet paa-
pegede store og væsentlige Mangler ved Læreanstaltens nu værende Lokaler, som
blev mere og mere følelige i den siden forløbne Tid ved det stadig voxende Elev-
*) Univ. Aarb. 1873—75 S. 381.