Bestyrelse og Lærerpersonale. 193 B. Tilstand og Virksomhed. I. Bestyrelse og Lærerpersonale m. v. Da Læreren i borgerlig Bygningskunst, Etatsraad Herholdt, ønskede at fra- træde ved Udgangen af Efteraarshalvaaret, blev Arkitekt J. E. Gnudtzmann med Ministeriets Tilladelse af 28. Decbr. 1875 antaget som Lærer i nævnte Fag fra 1ste Febr. i det følgende Aar at regne. I Henhold til et Andragende til Ministeriet fra Professor Holten om Ansættelse af en Docent i Fysik, indbragtes til Rigsdagen et Ændringsfor- slag til Optagelse paa Læreanstaltens Budget om Forhøjelse af Summen paa Kontoen til Honorarer med 1600 Kr. til Lønning af en saadan Lærer, hvilket ved Finantsloven blev bevilget; og ved kgl Resol. af 20. April 1876 blev cand. mag. C. Christiansen derpaa ansat som Lærer i Fysik, med den Forplig- telse tillige at holde Forelæsninger og Examina ved Universitetet, saaledes at det Arbejde med Forelæsninger og Examina, som det paahviler eller maatte komme til at paahvile Professoren i Fysik at udføre ved Universitetet og Læreanstalten, bli- ver at fordele imellem denne og den nye Lærer efter fælles Overenskomst. Dr. phil. E. Warming's Engagement som Lærer i Botanik blev med Ministe- riets Bemyndigelse under 14. Juni 1876 fornyet indtil videre. Bestyrelsen bestod ligesom forrige Aar af: Professor Holten, Direktør, Professor Steen, Professor Thomsen, Professor Holmberg og Docent Borch. Lærerpersonalet var ved Udgangen af Undervisningsaaret 1875—76 følgende: Fast ansatte Lærere. Professor J. F. C. E. Wilkens, Lærer i mekanisk Teknologi. — C. V. Holten, Lærer i Fysik, — Dr. phil. A. Steen, Lærer i Mathematik, J. F. Johnstrup, Lærer i Mineralogi, Geognosi og Jordbundslære, — H. P. J. J. Thomsen, Lærer i Kemi, — L. F. Holmberg, Lærer i Yand- og Vejbygningsfagene, Lektor, Dr. phil. S. M. Jørgensen, Lærer i Kemi og Bestyrer af Læreanstaltens Laboratorium, Docent, Dr. phil. P. C. J. Petersen, Lærer i Mathematik, og —■ S. C. Borch, Lærer i teknisk Mekanik og Maskinlære. Andre Lærere. Professor J. F. Reinhardt, Lærer i Zoologi, C. .T. L. Seidelin, Lærer i deskriptiv Geometri, Lektor P. P. Freuchen, Lærer i Landmaaling og Nivellering, Universitets Aavbog. 25 li)4 Den polytekniske Læreanstalt 1875—1876. Professor, Dr. phil. L. A. Colding, Lærer i Opvarmning, Ventilation etc., A. N. Ørsted, Lærer i analytisk Kemi for Arkitekter, C. A. Thomsen, Lærer i teknisk Kemi, Professor, Dr. phil. H. C. F. C. Schjellerup, Lærer i Tegning, Dr. phil. E. Warming. Lærer i Botanik, E. J. Gnudtzmann, Lærer i borgerlig Bygningskunst, og C. Christiansen, Lærer i Fysik. I de senere Aar har det betydelige Arbejde, som er forbundet med Bedøm- melsen af det store Antal Ingeniørelevers Examensmaalinger og Nivellements, navn- lig Beregningsarbejdet, lagt Beslag paa Lektor Freuchens Tid om Efteraaret og Vinteren i en højere Grad, end han ansaa for forsvarlig lige over for sin Virksom- hed som Lærer ved Landbohøjskolen ; og da Antallet af nævnte Examensarbejder ogsaa i Aar viste sig særdeles stort, androg han om indtil videre, nemlig saa længe Antallet af Elever, hvis Arbejder skulde bedømmes, oversteg 10, at faa en Hjælper, der skulde assistere ved de praktiske Øvelser, tage Del i Undersøgelsen i Marken af Examensmaalinger og Nivellements, og udføre de dertil hørende Bereg- ningsarbejder. Under 18. Juli 1876 bifaldt Ministeriet Bestyrelsens i den Anledning gjorte Indstilling, saaledes at der allerede i indeværende Aar maatte anvendes 800 Kr. til Lønning af en Assistent for Lektor Freuchen, idet der paa forventet Tillægsbevilling tilstodes 600 Kr., samt gaves Tilladelse til af Kontoen for Land- maalingsøvelser etc. at benytte 200 Kr. dertil. — Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstalten er blevet be- nyttet, anføres: I Efteraarshalvaaret 1875 benyttedes Undervisningen af... 159 Examinander, 85 andre Deltagere i alt af 244 Deltagere. I Foraarshalvaaret 1876 af............. ............ 145 Examinander, 6 ] andre Deltagere i alt af 206 Deltagere. De 8 Kommunitetsstipendier for polytekniske Examinander, som ikke ere Studenter, blev ved Finantsloven for 1875 — 76 forhøjede fra 200 Kr. til 300 Kr.*). De tilstodes for samme Aar: G. V. Blom, C. A. A. Capito, Hans Hansen. C. S. Høyer, F. F. W. Johannsen, N. R. Meyer, H. C. V. Møller og F. V. F. A. Øllgaard. Ved samme Finantslov blev der af Kommunitetets Midler til Fripladser ved Læreanstalten bevilget 3000 Kr.**), som med Ministeriets Tilladelse af 3. Septbr. 1875, foruden at benyttes til at give fri Undervisning, tillige maatte anvendes til at betale for Prøvelsen af Examinandernes Examens-Opinaalinger og Nivellements. Hidtil stod der kun 1200 Kr. aarlig til Kaadighed for Bestyrelsen til Meddelelse af fri Undervisning, nemlig det Eibeschiitzske Legat 600 Kr. og et Bidrag af samme Størrelse fra det Classenske Fideikommis. Ved det nu tilstnaede betyde- lige Tilskud fra Kommunitetet blev der tilstrækkelige Midler til Fripladser; men *) Univ. Aarb. 1871 — 73 S. 124—27 og 1873 —7;> S. 151. **) Univ. Aarb. 1871—73 S. 126-27 og 1873-75 S. 151. Forelæsninger, Ovelser og Exkursioner. 105 da der føltes stor Trang til flere Stipendier foreslog Bestyrelsen Direktionen for det Classenske Fideikommis, at dets Bidrag herefter, eftersom Trangen maatte vise sig, anvendtes enten til Fripladser eller Stipendier. I 1875 — 76 bragtes Bidraget til Stipendier å 200 Kr. for D. Berg, P. B. C. Kinch og C. J. C. Lauritzen. Af starre Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne er der sket følgende : til den fysiske Samling et Sacharimeter, et Sæt Prismer og Siemens-Halskés mag- netoelektriske Maskine; til Modelsamlingen en Model af en Drejeskive. il. Forelæsninger, Ovelser og Exkursioner. Som tidligere anført, ere Læreanstaltens Elever med Hensyn til Forelæsnin- gerne over Kemi, Krystallografi, Mineralogi, Geognosi og Jordbundslære, samt til Laboratorieøvelserne i organisk Kemi henviste til Universitetet, og Antallet af Del- tagerne ved disse Forelæsninger er derfor ikke her anført. Efteraarshalvaaret 1875. J. F. €. E. Wilkens, Professor, mekanisk Teknologi .. .6 Timer, 29 Tilhørere. C. V. Holten, Prof. Ord , mekanisk Fysik . . ,....................5 — 84 — Dr. Adolph Steen, Prof. Ord., analytisk Geometri, Funk- tionslære og Differentiationsprinciperne........................6 — 60 — J. F. Johnstrup, Prof. Ord., Krystallografi..........................2 — Julius Thomsen, Prof. Ord., Metalloiderne, 5 Timer til den 30 Septbr., derefter......................................................3 — L. F. Holmberg, Professor. Jordarbejde..............................2 — 31 Dr S. M. Jørgensen, Lektor, Metallerne, fra 1. Oktbr. .. . 2 — — uorganisk kvantitativ Analyse 2 — — — organisk Analyse..................2 — Dr. Julius Petersen, Difl'erential- og Integralregningens An- vendelse paa Geometrien og Integration af Differential- ligninger ........................................................................6 — 14 — S. C. Borch, Maskinisere (1ste Del)................. 4 -- 46 •— C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold)..... 4 — 14 — — — (yngre Hold)...... 3 — 38 — August Thomsen, uorganisk teknisk Kemi (2den Del) .... 3 — 17 — Ovelserne paa Tegnestuen i 1ste Kvartal 159, og i 2det Kvartal 149 Deltagere. i Laboratoriet 62 Deltagere, som tilsammen arbejdede ugentlig i 193 Dage a 3 Timer. Foraarshalvaaret 1876, .J. F. C. E. Wilkens, Professor, mekanisk Teknologi...,. 6 Timer, 17 Tilhørere. C. V. Holten, Prof. Ord., Optik..................... 4 — 74 — Dr. Adolph Steen, Prof Ord., Ligningernes Theori, Difl'e- rential- og Integralregning..................... 6 — 53 — J. F. Johnstrup, Prof. Ord., Mineralogi............... 3 — Julius Thomsen, Prof. Ord., kemisk Theori............. 2 — — — uorganisk kvalitativ Analyse . 2 — 25* i 96 Den polytekniske Læreanstalt 1875—1876. L. F. Holmberg, Professor, Fundering................................4 Timer, 45 Tilhørere. Dr. S. M. Jørgensen, Lektor, organisk Kemi......................3 — Dr. Julius Petersen, rationel Mekanik..................................6 — 17 _ S. C. Borch, teknisk Mekanik..............................................6 — 4(; _ C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold)............3 — 11 — — — — (yngre Hold)............4 — 30 P. P. Freuchen, Lektor, Landmaaling og Nivellering .... 3 — 9 — August Thomsen, organisk teknisk Kemi............................3 — 16 — Øvelserne paa Tegnestuen i 1ste Kvartal 165 og i 2det Kvartal 116 Deltagere. — i Laboratoriet 48 Deltagere, som tilsammen arbejdede ugentlig i 151 Dage å 3 Timer. — i Landmaaling og Nivellering 12 Deltagere. Af Exkursioner er der kun foretaget en under Professor Wilkens Ledelse med 11 Examinander til Frederiksværk og Usserød. JII. Examina. 1. Afholdte Examina. Neden for anføres Resultaterne af den i dette Aar holdte Adgangsexamen og af Hovedexamina. End videre maa anføres, at 8 Examinander i Efteraaret 1875 have underkastet sig 1ste Del af Examen i anvendt Naturvidenskab, samt at i Januar 1876 have 2 Examinander taget 1ste Del af Examen i Mekaniken og 15 1ste Del af Examen i Ingeniørfaget. a. Adgangsexamen i Mi Som Følgende 36 have bestaaet Ankjær, Harald William, Bast, Joh. Henr. Carl, Boesen, Adolf, Borum, Hans Fred. Jørgen, Borup, Frits Chr. Brasc'h, Hans Adam Fred., Didrichsen, Otto Michael, Dresler, Fred. Chr. Valentin, Ellinger, Heinr. Oscar Giinther, Engelhart, Chr. Faber, Harald Nicolai, Friedlænder, Axel Emil Sophus Garde, Georg Daniel. Gede, Aug. Fred. Vilh., Glahn, Carl, Hannover, Martin Adolph, thematik (Bekj. af 1. Aug. 1857). meren 1875. Examen (45 havde indstillet sig). Høst, Hans Peter, Ishøi, Laur. Nicolai, Keller, Carl Joh. Julius, Lerche, Georg Jacob, Lund, Vald., Mackeprang, Anth. Jesper Johannes, Mynster, Ole Hieronymus, Nielsen, Niels Peter, Pedersen, Hans Peter, Petersen, Carl Ludv., Rasmussen, Vilh. Peter, Schmidt, Georg Eduard, Schmith, Ivar Joachim Gustav, Stockileth, Fritz Emil Hans, Sæbye, Chr., Uldall, Sopli. Vilh. Aug., Afholdte Examina. 197 Westerboe, Johannes Peter Martin, Wolstrup, Chr. Andr. Johannes, Wolfhagen, Ludv., Zoffmann, Oluf Søren Adolf. I Henhold til Lov af 1. April 1871 § 7 blev følgende 9 Studenter, som havde bestaaet den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen i Sommeren 1875, indskrevne som Examinander: Barner, Hermann Edouard, Ernst, Emil Ulrich Gustav, Fogh, Fred. Chr., Hauschou, Joh. Ernst Peter, Krarup, Jens Marius. Mathiessen, Fred. Chr., Rosenberg, Peter Andr. Plum, Stilhoff, Fritz Anker Olaf, Sebelien, Joh. Robert Francis, samt i Følge Resolution af 4. Januar og 8. Maj 1875: Helveg, Heinr. Ludv. 198 Den polytekniske Læreanstalt 1875—1876. b. Examen i Cxaminationsfag. Bird, Regnar Blom, Gustav Edward, Exaini- Vilh., Exami- nand 1870, lstejnand 1871, 1ste Del af Examen Del af Examen 1S73. I 1874. . Hansen, Haus, Examinaudl8G9, 1ste Del af Exa- men 1873. Arbejder, udførte Kursus. Praktisk Prove. Prøvetegninger.......... Croquis ............... Opmaaling.............. Nivellement............. Maskinanlæg............ Vejprojekt eller Detail til et .Ternbaneanlæg ... Brokonstruktion...... Konstruktion afenHvælving og en Revetementsmur . Vandbygningsanlæg..... Projekt til en mindre bor gerlig Bygning........ Tegning til de foregaaende Opgaver. Vandbygningsprojekt.............. Tegning til denne Opgave......... Kemisk Analyse................... Skriftlig Prøve. Funktionslære, Differential- og Inte- gralregning ..................... Analytisk Geometri............... Rationel Mekanik................. Deskriptiv Geometri .............. Mekanisk Fysik.................... Kemisk Fysik..................... Kemi............................. Teknisk Mekanik................... Maskinlære........................ Skriftlig og mundtlig Prøve. Jordarbejde, Vej- og Jernbanebygning Fundering ........................ Brobygning....................... liegulering af Strømme, Vanding og Udtørring af Landdistrikter....... Bygninger ved Havet............... Mundtlig Prøve. Funktionslære, Differential- og Inte- gralregning...................... Analytisk Geometri og rationel Mekanik Deskriptiv Geometri............... Mekanisk Fysik.................... Kemisk Fysik..................... Kemi............................ Jordbundslære..................... Opmaaling og Nivellering........... Teknisk Mekanik................... Maskinlære ....................... Teknologi......................... Hovedkarakter... ug. rag. ug. rag. ug. ug. ug. ug. ug. godt. ug. ug- Ug- godt. ug- mg. ug. godt. rag. rag. mg. tg- rag. mg. mg. godt. rag. godt. lug. rag. ug. mg. rag. mg. mg. rag. rag. ug. rag. rag. ug. ug- ug. ug- rag. godt. mg. godt. ug- ug- mg. ug- godt. ug. ug. ug. tg- tg- ug. godt. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mdl. godt. godt. mg. ug- godt. mg. mg. godt. mg. godt. ug. rag. mg. tg- mg. godt. rag. ug. mg. ug. rag. godt. mg. ug- rag. mg. godt. rag. mg. mg. rag. mg. mg. mg. mg. mg. mg. rag. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. ug. mg. godt. godt. ug- godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. rag. rag. ug- mg. godt. godt. mg. godt. ug- mg. rag. rag. ug. mg. ug. rag. ug. ug. ug. ug- mg. mg. mg. mg. mg. ug- godt. ug- 1ste 2den 1ste 1ste Karakter. Karakter. Karakter. Karakter Afholdte Examina. 199 Ingeniørfaget 18 7 6. lolten, Hans jph.Garl, Stud. 68, Ex am in an i] G9, 1ste Del al jxamen 1873. Jensen, Frithiof Louis llenr., Stud. 1867, Filo- sofisk Prøve og Examinandl868, 1ste Del afExa- men 1872. Jensen, Lars Examinandl869, 1ste Del at Exa- men 1872. Moller, Emanuel Chr. Olaf, Stud 1867, Filosofisk Prøve og Exa- minand 1868, 1ste Del afExa- men 1874. Nielsen, Poul Chr. Fred, Theo- dor, Examinanc 1869, 1ste Del af Examen 1873. Winkel, Rich. Wil!., Exami- nand 1870, 1ste Del af Exainen 1874. Voigt, Jul. Jen- senius, Stud. 1868, Filosofisk Prøve og Exa- minand 1869, 1ste Del af Exa- men 1873. mg. mg. Ug. Ug. ug. ug. ug. rag. Ug. ug- rag. ug. rag. ug. ug- Ug. ug rag. rag. mg. ug. ug. Ug. godt. godt. ug. rag. godt. rag. godt. mg rag. ug- godt. ug- mg. Ug. godt. rag. godt. mg. rag- tg- mg. mg. godt. rag. mg. god t. godt. mg. godt. ug. mg. godt. ug. mg. mg' ug. mg. ug. ug. ug. mg. mg. mg. rag. rag. ug. mg. mg. ug. ug. ug- ug- ug. ug. mg. godt. godt. mg. rag. godt. godt. ug- rag. ug- ug. ug. ug- ug- godt. ug. rag. mg. ug. godt. tg- tg- godt. ug. ug. godt. ug. mg. godt. ug. ug. godt. rag. tg- ug. godt. mg. ug- mdl. tg- godt. rag. mg. mg. ug. mg. godt. godt. ug. mg. godt. rag. godt. mg. mg. ug. mg. mg. rag. rag. rag. mg. ug. godt. mg. godt. rag. mg. ug. rag. mg. ug. mg. rag. ug- godt. rag. godt. mg. rag. godt. ug. godt. godt. godt. ug- godt. godt. rag. rag. mg. godt. ug. godt. rag. ug. godt. ug. rag. mg. tg- rag. ug. rag. mg. godt. mg. godt. . rag. ug- godt. ug. mg. mg. godt. rag. ug. mg. ug. mg. ug. rag. rag. ug. ug. ug. godt. ug. ug. mg. ug. mg. ug. tg- mg. mg. ug. godt. mg. ug. mg. rag. mg. mg. ug. mg. ug- ug. mg. mg. rag. ug- ug. ug. mg. rag. ug- mg. ug. mg. ug. ug. ug- mg. rag. ug- ug. ug- mg. godt. ug. godt. mg. rag. ug. mg. rag. ug. godt. rag. mg. ug. mg. ug. mg. mg. mg. rag. ug. _ mg.__ godt. mdl. rag. ug- ug- ug. 2 den Karakter 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. Ingeniørfaget 18 7 6. 200 Den polytekniske Læreanstalt 1875—1876. Examinationsfag. Hammel, Chr. Martinus, Student 1807, Filosofisk Prøve og Exaininand 18GS. Kand. i Mekauiken 1875, i Falge Ministeriets Resol. af 12. Oktbr. 187.">. Praktisk Prøve. Arbejder, nd førte Kursus. Prøvetegninger................................... Croquis......................................... Opmaaling...................................... Nivellement..................................... Maskinanlæg..................................... Vejprojekt eller Detail til et Jernbaneanlæg........ Brokonstruktion ................................. Konstruktion af en Hvælving og en Revetementsmur. Vandbygningsanlæg.............................. J Projekt til en mindre borgerlig Bygning........... Tegning til de foregaaende Opgaver......................... Vandbygningsprojekt....................................... Tegning til denne Opgave................................... Skriftlig Prøve. Differential- og Integralregning ...... Kalkulens Anvendelse paa Geometrien Højere Mekanik.................... Deskriptiv Geometri................ Mekanisk Fysik.................... Kemisk Fysik..................... Kemi............................. Teknisk Mekanik................... Maskinlære....................... Skriftlig og mundtlig Prøve. Jordarbejde, Vej- og Jernbanebygning........................ Fundering................................................ Brobygning................................................ Regulering af Strømme, Vanding og Udtørring af Landdistrikter Bygninger ved Havet....................................... Mundtlig Prøve. Algebra, Differential- og Integralregning. ................... Kalkulens Anvendelse paa Geometrien, højere Mekanik....... Deskriptiv Geometri...................................... Mekanisk Fysik.......................................... Kemisk Fysik............................................ Almindelig Kemi......................................... Teknisk uorganisk Kemi.................................. Jordbundslære ........................................ Opmaaling og Nivellering................................. Teknisk Mekanik......................................... Maskinlære.............................................. Teknologi............................................... Hovedkarakter. ug- ug. mg. ug. ug. ug. mg. mg. ug. mg. ug. mg. ug- godt. godt. tg- ug. mg. ug. ug. mg. ter. mg. godt. ug. mg. mg. tg. godt. ug- mg. mg. mg. godt. mg. ug- ug. mg. 1ste Karakter. c. Ex amen for Arkitekter. Følgende have bestaaet Prøven i Kemi i Januar 1876: Hans Vilh. Ahlmann, Jørgen Peter Diderik Svendsen, Andreas Jacob Carl Adolf Tliejll, Alfred Engel Thomsen, Henrik Wanda! I. Afholdte Examina. 201 2. Opgaverne til de skriftlige og praktiske Prøver ved poly- teknisk Examen Oktober 1875. Ved 1ste Del af Examen i anvendt Naturvidenskab. Mathematik: Hvad er det almindelige Udtryk i retvinklede Koordinater for Krum- ningsradius til en Kurve, multipliceret med sinus af Tangentens dobbelte Vinkel med Abscisseaxen ? Hvor stor bliver denne Størrelse ved den Kurve, hvis Ligning er x "hy y a a a G =* 6 —|- G —(— 1 ? Hvilken Ligning har denne Kurve, hvori samme Størrelse er det dobbelte af Abscissen ? Januar 1876. Ved 1ste Del af Examen i Ingeniørfaget. Kemiske Analyser: 1. Albit, Spor af Jærntveilte og Kalk. 2. Mergel og Mangan- overilte. 3. Fosfors. Magnesia-åmmoniak, kuls. Kalk og svovls. Kali. 4. Ammoniakalun, svovls. Kobberilte og svovls. Nikkelilte-Kali. 5. Svovlkvæg- sølv, Klorkvægsølv og salpeters. Baryt. 6. Fosforit og kuls. Baryt. 7. Klor- barium, salpeters. Kali, Klormagnium, Klorkalcium, Klornatrium og Spor af Ammoniak. 8. Kuls. Baryt, svovls. Natron, Klorammonium og Spor af Vand. 9. Kvægsølvilte, Kobberilte, Zinkilte, Magnesia, Jærntveilte og Vand. 10. Zinkholdig Kobberkies, med noget Sand og Spor af Lerjord og Magnesia. 11. Opløsning al salpeters. Nikkelilte, Klornikel, svovls. Zinkilte og Klormangan. 12. Arseniksyrling, Antimonilte, Kvægsølvilte, Svovlkobber og Spor af Jærn. 13. Sapeltersure Salte af Kvægsølvforilte, Kvægsølvtveilte, Sølvilte, Kali og Spor af Baryt. 14. Svovlsur Magnesia-Ammoniak og arseniksurt Kali. 15. Antimon, Zink, Spor at Jærn og Spor af Svovl. 16. Orthoklas, Jærntveilte og \ and. 17. Blyforilte, Blyoverilte, Kobberilte, kuls. Kalk og Spor af Jærn. 18. Opløsning af svovls. Jærnforilte, Jærntveklor, Ammoniakalun og salpeters. Natron Mathematik: 1. At udvikle, hvorledes man kommer til den primitive Ligning for: x2 d2y __ ri— dy\ y dx2 — J \ y dx j med særlig Anvendelse paa Tilfældet J (u) = 1 + u2. 2. For den i retvinklede Koordinater givne Flade Z = ep |j søges Lig- ningen for Normalen, saa vel i Almindelighed, som især for de Punkter, der ligge paa Fladens Skæringslinie med Planen y == « x. Endelig be- stemmes Ligningen for det geometriske Sted for alle Normaler til Skæ- ringslinien og Figuren deraf. 3. At udvikle Betingelserne for, at der er Hvile i en Vædske, hvis enkelte Partikler paavirkes af givne Kræfter, og at finde det almindelige Udtryk for Trykket paa hvert enkelt Punkt deri, og den almindelige Ligning for den frie Overflade. Anvendes paa det Tilfælde, hvor en Vædskemasse p a b c af konstant Tæthed g paavirkes af akcellererende Kræfter, som opløste efter de ret- vinklede Axer ere: X = — u x, Y== — by, Z = — c z, saa at den frie Overflade med konstant udvendigt Tryk w og Trykket paa hvert Punkt bestemmes. Universitets Åarbog. 26 202 Deu polytekniske Læreanstalt 1875—1876. Deskriptiv Geometri: En Omdrej ningskegleflade, hvis Frembringere danne 30" med Fladens Axe, ruller paa den vandrette Billedplan. Af den Kurve, som et givet Punkt p af Fladen beskriver, konstrueres et Punkt q og dets Tangent Q, svarende til en Stilling af Fladen, hvor dennes Axe er skraat stillet mod den lodrette Billedplan. Denne Kurve og en lodret Linie A gjennem Keglefladens Toppunkt ere Ledelinier og den vandrette Billedplan Retningsplan for en vindskjæv Hade. Af denne Flades Slagskygge paa den lodrette Billedplan for en given Lys- retning L (skraa mod begge Billedplaner) konstrueres et almindeligt Punkt r og dets Tangent R. Kemi: De vigtigste lltningsmidler og deres Anvendelse Mekanisk Fysik: Experimentale Beviser for Jordens Axeomdrejning. Kemisk Fysik: Varmefrembringelse ved Elektricitet. Vej- og Jernbanebygning: Hvad forstaas ved Asfalt? I hvilke Tilfælde og paa hvilken Maade anvendes dette Stof i Vejbygningen ? Fundering: Dykkerklokken og dens Brug ved Bygningers Fundering under Vand. Brobygniag: Der gives en Oversigt over Konstruktionen af de Former af bevæge- lige Broer, som kunne bruges som Jærnbanebroer. Regulering af Vandløb, Kanalbygning m. m.: Frisluser. Bygninger ved Havet: Muddermaskiner og deres Brug. Maskinisere: At udvikle Formlerne til Beregning af en Dampmaskine efter Pam- bours Theori, samt vise, hvorledes de kunne benyttes til at finde den fordel- agtigste Afspærringsgrad i givet Tilfælde. Teknisk Mekanik: En Jordmasse med plan og vandret Overflade, og som støtter sig til en lodret staaende Mur, er belastet med en Vægt, som er ensformig fordelt over Jordens Overflade. Der ønskes fremstillet de almindelige form- ler til Beregning af Trykket, som Jorden vil udøve mod Muren, og Beliggen- heden af Trykkets Angrebspunkt. Vandbygningsprojekt: Der udarbejdes Projekt til 2 Ophalingsbeddinger i Kjøben- havns Havn, bestemte for Skibe af indtil 16 F'ods Dybgaaende og 225 Fods Længde, samt, for saa vidt det er Hjuldampskibe, af indtil 54 Fods Bredde over Hjulkasserne. Til Anlæget af disse Beddinger tænkes anvendt den vestlige Del af Fæst- ningsterrænet ved Ryssenstens og Holcks Bastioner. Det medfølgende Kort viser den der værende Stadsgrav, i hvilken Beddingerne for største Delen ville faa Plads, dennes nærmeste Omgivelser og de projekterede eller paatænkte nye Gader med tilhørende Byggegrunde, der kunne antages at faa Betydning for Anlæget. Det til samme udsete Areal er mod Vest begrænset at Bygge- grundene ved den projekterede Boulevards Ostside, og imod Øst af Bygge- grundene ved den udvidede Vestervoldgades Vestside. Det faar altsaa en Bredde af 300 Fod. Dets Længde er derimod ikke endelig bestemt. Vel danner den paatænkte nye 160 Fod lirede Kai, der agtes fortsat, forbi det nye Kvægtorv til Gasværket, en Begrænsning for det imod Syd; men det kan føres saa langt imod Nord, som Beddingsanlæget fordrer. Havnens Bredde ud for den projekterede Kai er omtrent 450 Fod, hvoraf 200 Fod nærmest Kaien antages uddybet til 20 Fod. I Stadsgraven vil der være aflejret nogle Fod Slam; men i øvrigt bestaar Jorden af Sand og Grus, med mere eller mindre Ler saa vel i, som uden for Graven. Hist og her kan man vente at finde Kampesten; meu den faste Kalk antages her at sænke sig saa meget, Ved 1ste Del af Examen i Mekaniken. Kemisk Fysik: Deskriptiv Geometri Almindelig Kemi: Som ved 1ste Del af Examen i Ingeniørfaget. Ved 2den Del af Examen i Ingeniørfaget. Læreanstaltens Benyttelse til Afgivelse af Betænkninger. 203 at man ikke ved Beddingsanlæget vil komme i Berøring med den. De paa Kortet indskrevne Tal angive Terrænets Højder og Dybder — de sidste til fast Bund — regnede fra daglig Vandstands Niveau i Havnen. Det attraaede Projekt deler sig i et foreløbigt og et endeligt. Det foreløbige Projekt indskrænker sig til at give Anlægets Grundtræk. Det maa baade beskjæftige sig med Beddingerne og deres Omgivelser. Det maa saaledes indeholde fornøden Oplysning om det behøvende Areals Størrelse og angive, hvad der af Arealet skal være Land, og hvad der skal være Vand. Det maa tillige paavise, hvorledes Vandarealet hensigtsmæssig sættes i For- bindelse med Havnen, og Landarealet med de projekterede eller paatænkte nye Gader. En Angivelse af de Bygninger, Broer o. s. v, der maatte behøves, maa selvfølgelig ej heller mangle Det bilægges med det hosfølgende Kort, hvorpaa Beddingsanlæget med alt dets Tilbehør maa være indtegnet med Rødt. Det endelige Projekt giver Anlægets Enkeltheder, og navnlig dem, der vedrøre Beddingerne. Hertil henregnes dog ikke Ophalingsmaskinerne, for hvilke kun Hovedtræk og Beliggenhed angives. Det ledsages af et kalkula- torisk Overslag over Udgifterne ved det hele Anlæg. IV. Læreanstaltens Benyttelse til Afgivelse af Betænkninger. Arbejdet med Betænkningssager forøges Aar for Aar: i 1875 steg Antallet af disse til 273, hvoraf 256 vara Eneretsansøgninger. Som tidligere bemærket, henvendte Bestyrelsen sig under 29. Maj 1873 til Ministeriet, med Anmodning, om det vilde søge udvirket dels en Lettelse ved dette Arbejde, dels, at der be- taltes Lærerne et passende Vederlag for deres Erklæringer. Da Behandlingen af den Rigsdagen i 1874 forelagte Patentlov, hvorefter den forud gaaende Undersø- gelse af Eneretssagerne skulde bortfalde, ikke bragtes til Ende, og da Lovforsla- get ej, som Bestyrelsen havde haabet, atter senere blev forelagt Rigsdagen, fandt Bestyrelsen god Grund til igjen at bringe Sagen frem, saa meget mere som en af Lærerne androg om Betaling for sit med Erklæringer forbundne Arbejde, og i Skrivelse af 16. Febr. 1876 anmodede den Ministeriet om enten at skaffe Lære- anstaltens Lærere en passende Betaling for dette Arbejde, eller give den Bemyn- digelse til at frasige sig det. Som Svar herpaa meddelte Kultusministeriet under 28. Juni s. A., at Indenrigsministeriet meget ønskede fremdeles at erholde Lære- anstaltens Betænkninger over Eneretssager; og at det var villigt til at søge be- vilget ved Finantsloven for 1877 — 78 et Beløb af 2000 «Kr. til derfor at honorere Læreanstaltens Lærere, med hvilken Ordning af Sagen Bestyrelsen erklærede sig tilfreds. i^il9Bji«hni/D loi as!)! i uaznn bloflio 1 éaaib lobn I .e-stebfwfe&fsøbsitø fcjøjølig'isvinll . InoKÅ ébflobj&qgjutq 9b 'in øøletothoM ae,butH9, ufiq »'gBibnB ie fjboi)øls9d biholbinii lab bnoieM Jan^eiBuq w ^ilabni'iqoi "løb ,)sb isbrni Eiløbvfv -bsn 'iol fnuho^«i%floJ[ HncAia .abnagGibn/ iwsbijfig 9 hg ni EKatno^bm tf. li; -j /a iob .\jlndo8 bBB'iiIl9'jii«jd barn temoiatfårt) ra 119 tgntdaj.a/liJ ?s jgihnav iiV/sneH e Hiyæn lab Ib tsf« Bfiqiovri .dtJgfl 9bnåfHfrø!ibø< ^ øaJøjåioU nal lol gilman .ieinui9lboK 9ni« Ib oj vAiob go-ib'iavo tiioiioJaianoil .ygBibøft etifiHfli r 26*